Branchemagasinet UDKOM 03 | 2018

03 Fik jurahjælp af Grakom:

Analyse:

FESPA:

Bogtryk:

| s. 6

| s. 12

| s. 22

| s. 30

Slut med persondataforvirring

Branchemagasin juni 2018

Robinsonlisten er utidssvarende

|

Ingen har et skilt magen til De håndlavede neonskilte er populære.

Men hvorfor vælge et skilt, der ser ud som for 100 år siden? | s. 36

Hvad tog de danske besøgende med hjem?

Små bogforlag pibler frem og gavner den grafiske branche

INTERIØR

DEKORATION ET VÆKSTMARKED

Du kan nu opleve både 3M Di-Noc og Cover Styl’ interiør produkter hos vikiallo. Kontakt os gerne for at få endnu mere info om mulighederne!

FØR

EFTER

FØR

EFTER

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE

Nogle gange skal man bare ... lukke NED... lukke UDE... åbne OP for noget nyt.

ALL-ROUND SERVICE Køb & Salg

Vi har lukket ned for vores velkendte gamle annonce.

Den er lukket ude. Krøllet sammen.

– Men indholdet lever i bedste velgående...

– konceptet, hvor du er endnu bedre hjulpet af alt grafisk udstyr

Det skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for serviceDet skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for servicepakken. Lad os kalde det All-round service. Og dét vil vi gerne, at du ved. pakken. os kalde detSalg, All-round-service.

Og dét Reparation vil vi gerne, og at du ved.

Vi kanLad håndtere: Køb, Pakning, Afhentning, Transport af grafisk udstyr.

Vores spidskompetencer er fortsat Vores spidskompetencer er fortsat...

KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR

Vi bruger kun Vi bruger kun...

SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt

både når det gælder vurdering, salg,✓Reparation pakning og eksport ✓Køb ✓Køb ✓Salg ✓Salg ✓Pakning ✓Pakning ✓Afhentning ✓Afhentning af grafiske maskiner i alle✓Reparation typer og størrelser.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,

✓Transport ✓Transport

Hvis dudu er er i tvivl om salget erervien kan vivi Hvis i tvivl om salgetafafdin dinmaskine maskine engod godide, ide, såtræff kan hjælper dig gerne medså at e beslutningen.

Vi kan give dig en indikation om salgbarheden hjælpe digdig med at at træffe enenbeslutning. hjælpe med træffe beslutning.ViVikan kangive givedig digen enindikatiindikatiGmbH GmbH og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine onon omom salgbarheden ogog potentielle markeder, finde salgbarheden potentielle markeder, findeen enkøber køber - og oven i købet sørge for samt alsamt nedtagning, pakning og transport.

Agentur For for Lithec Agentur Lithec GMBH GMBH maskine. kanogså ogsåsørge sørgefor foralalnedtagning, nedtagning,pakning pakning og og til til dindin maskine.

Vi Vi kan I Skandinavien.

Skandinavien.

Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne. transport.

Det eneste skalgøre gøreer, er,atatkontakte kontakteos. os. transport.

Det eneste dudu skal

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

LITHEC

INDHOLD

FESPA 2018:

»Vi er endt med at købe et nyt skærebord, selvom vi ikke havde planer om at købe noget.« | s. 22

#3 2018

Persondataforvirring

| s. 6

Brix Grafisk Kommunikation er en af de tusindvis af danske virksomheder, der har brugt mange timer på at leve op til EU's nye persondataforordning. Læs, hvordan direktør Bent Brix brugte Grakom til at forstå de nye regler.

| s. 12 Markedsføring:

Robinsonlisten er utidssvarende.

| s. 16 Uddannelse: Virksomhedsaftalen gav tryghed for 20-årige Frederik.

| s. 30 Bogtryk: Mange nye forlag giver arbejde til de danske trykkerier.

| s. 34 Grakom Dagen 2018:

Gør noget ved de gode ideer.

FASTE RUBRIKKER

’Jeg tror, folk ser neonskilte som en måde at skille sig ud på.’

| | | | | |

s. 10 Leder s. 26 Kort Nyt s. 28 VIP s. 42 Visuelt s. 48 Nyt Grakom-medlem s. 50 Mennesker & Mærkedage

Ronnie Larsen, neonrørsglaspuster. | s. 36

| s. 4

www.grakom.dk

18. september · OCC Odense Congress Center

GRAKOM 2018 DAGEN Det handler om medarbejderne Oplev bl.a.: CEO og motivator

Simon Biltcliffe

Mediedirektør og chefredaktør

Lisbeth Knudsen

Vicedirektør Dansk Design Center

Sune Knudsen

Iværksætter, forfatter, foredragsholder

Jonathan Løw

Iværksætter og forfatter

Martin Bjergegaard + flere

Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/dagen18

Grakom Dagen 2018 er sponsoreret af:

TIS GRAlemmer ed for m rakom af G

Få dit logo med i annoncer og markedsføring, book en stand på Grakom Dagen 2018. Kontakt os på tlf.: 24476997

PERSONDATAFORORDNINGEN

BRIX GRAFISK KOMMUNIKATION Grundlagt 1988.

| Tilbyder digitalt offsettryk.

| Producerer 40.000 – 50.000 visitkort om dagen.

| Er udelukkende underleverandør.

| 14 ansatte.

SLUT MED PERSONDATAFORVIRRING 25. maj 2018 bortfaldt den danske persondatalov, og de nye regler i EU-persondataforordningen skal nu anvendes ved behandlingen af personoplysninger. Det har givet travlhed på de danske virksomheder. For Brix Grafisk Kommunikation i Auning har de nye regler ført til mange timers hovedbrud - for hvordan lever man op til forordningen? Men med Grakoms hjælp føler direktør Bent Brix sig nu tryg ved de nye regler.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

| s. 6

www.grakom.dk

FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

Hvad har I måttet gøre for at leve op til de nye regler for persondata?

Vi måtte sætte os ind i de nye krav, og det gjorde vi på forskellige måder. Vi var til flere arrangementer i vores lokalområde. Fx var der et, vores bank arrangerede, hvor man kunne komme og høre mere om dataforordningen.

Derudover har vi læst rigtig meget på nettet, og så har jeg været med til Grakoms heldagskursus. Det var først der, jeg egentlig kunne se lyset og indså, hvordan de nye regler stiller os. Ud fra den viden lavede vi nogle planer for, hvordan vi ville håndtere de nye krav.

Hvordan gør I så det?

En væsentlig del af vores indtjening kommer ved at producere visitkort. Så næsten alt, hvad vi laver her i huset, er bundet op på data. Udover at være en grafisk virksomhed er vi også en it-virksomhed. Vi leverer systemer, som vores kunder – som vi kalder forhandlere – kan stille til

UDKOM juni 2018

rådighed for deres kunder, så de kan bestille tryksager derigennem. I den forbindelse har vores forhandlere haft mange spørgsmål til os, der handler om deres kunder.

Slutkundernes oplysninger er jo så i vores system, så der har været en del tvivl om, hvordan det stiller os. Er vi databehandler eller dataansvarlig?

I starten var vi overbevist om, at vi var underdatabehandler, og at vores forhandlere var databehandlere.

Men det, vi fandt ud af sammen med Grakom, var, at når man modtager data, og der i sidste ende kommer et produkt ud af det – i det her tilfælde visitkort – så er man faktisk dataansvarlig. Det stillede os anderledes, end vi troede. Det betyder, at vi skal orientere slutkunderne om, at vi behandler deres data, og hvis de ikke er tilfredse med, hvordan deres data bliver behandlet, så skal de kontakte os.

Helt overordnet er vi blevet klar over, at vi på nogle opgaver er databehandler og andre er dataansvarlig.

| s. 7

PERSONDATAFORORDNINGEN | Forordningen blev fremsat som en del af et forslag til en databeskyttelsespakke af EU-Kommissionen helt tilbage i 2012 og vedtaget i april 2016.

| Forordningen og en ny databeskyttelseslov erstatter den danske persondatalov 25. maj 2018.

| Forordningen er geografisk gældende for behandling af persondata inden for hele EU, hvis den dataansvarlige eller databehandleren er etableret i Unionen, uanset om behandlingen finder sted i Unionen eller ej.

| Forordningen gælder ikke for fysiske personer, der foretager behandling af personoplysninger i forbindelse med rent personlige eller familierelaterede aktiviteter.

| Forordningen opstiller nogle rettigheder for den registrerede person som fx: Ret til oplysninger og indsigt (gennemsigtighed), ret til berigtigelse, sletning, begrænsning og dataportabilitet (altså ret til at få overført data) samt ret til indsigelse.

| Forordningen opstiller nogle dokumentationskrav for virksomheder. Virksomheden skal altid kunne påvise sin overholdelse af forordningen ved for eksempel at føre kontrol og have styr på de relevante persondataretlige dokumenter. Den dataansvarlige skal implementere passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger ved for eksempel at indføre diverse sikkerhedsprocedurer og retningslinjer.

| s. 8

Hvor sikker er du på, at I lever op til kravene nu?

Vi er rimelig trygge ved det. Efter gennemgangen hos Grakom er vi ligesom faldet lidt til ro. Vores indgangsvinkel har hele tiden været, at hvis vi gjorde noget, begik vi måske fejl. Men hvis vi ikke gjorde noget, så gjorde vi helt sikkert noget galt. Nu er vi ved at få lavet nogle retningslinjer i huset, som gør, at vi nok skal overholde tingene.

Hvad frygter du, hvis I ikke lever op til de nye krav?

Jeg frygter ikke noget. Jeg tror ikke, Datatilsynet kommer efter os på en aggressiv måde.

Hvad tænkte du, da du første gang hørte om den her forordning?

Jeg kunne faktisk godt se fornuften i den ud fra den enkelte borgers syn. Men jeg tænkte også, ’hvordan i himlens navn skal vi kunne leve op til det?’ Vi har været vant til at være underleverandører og derfor ret anonyme, det kan man pludselig ikke være i den her situation.

Det løser vi så nu ved, at vores forhandler varetager oplysningspligten over for den registrerede.

Hvad synes du om forordningen nu?

Set som virksomhed virker det stadig som en byrde. Men når jeg ser det som privatperson, så er det ganske fornuftigt, at man tager hul på det her og sikrer, at vi ved, hvor vores data egentlig ender. Jeg synes faktisk, det er sundt, at vi forholder os kritisk til, hvor vores data bliver brugt. Man kan altid diskutere, om den her måde at gøre det på er hysterisk. Man har fået meget omtale af de nye regler, men man må også se på, hvordan kontroldelen så faktisk bliver.

Hvor meget ekstra arbejde har det her været for jer?

Det har fyldt en del, men det er lige så meget, fordi det er vigtigt for mig at sætte mig ind i de her ting, så jeg kan give et svar, når mine kunder spørger til det.

Hvad tror du, det har kostet din virksomhed?

Når jeg har ja-hatten på, så ser jeg det faktisk som en måde at brande os selv på. Vi kan sige til vores kunder, at vores systemer lever op til kravene. De får data til at snakke sammen og på den måde sørge for, at de samme data kun ligger der en gang. Set fra det perspektiv kan de nye regler nærmest være en øko-

’Der er ingen facitliste i det her.’

Bent Brix, direktør, Brix Grafisk Kommunikation

nomisk gevinst. Men jeg har ikke noget bud på, hvor mange timer vi har brugt på at skulle opfylde reglerne.

Hvad har du kunnet bruge Grakom til?

Til at få kridtet banen op. For hvis man ser på reglerne, er mange af dem ret løst formuleret. Grakoms advokater har kunnet hjælpe mig med at tolke reglerne. De fik tingene ned på jorden, og man kunne mærke, at Grakoms advokater havde været ude og prøve tingene af på Datatilsynet, så der var hold i de ting, de sagde. Udover Grakoms heldagsseminar har jeg fået en del rådgivning over telefonen, og så har jeg kunnet bruge Grakoms hjemmeside ganske meget. Jeg har også sendt flere af mine forhandlere videre til Grakoms hjemmeside. Der er ingen facitliste i det her, men vi læner os op ad Grakoms fortolkninger, og det har været dejligt at kunne sende forhandlerne videre til Grakoms hjemmeside, for vi har ikke følt os rustet til selv at rådgive vores kunder om, hvordan de her regler fungerer. Derfor har det været rigtig vigtigt for os, at vi har brugt Grakom.

www.grakom.dk

Innovation Automation lige ved hånden - med den nye FA Se den køre i Nilpeters Teknologicentre i Danmark, USA og Thailand

visit nilpeter.com

2018018_Nilpeter_DK_175x117_INNOVATION_NEW_FA_UDKOM.indd 1

Den nye AccurioPress er blevet yderligere automatiseret, dette nedsætter blandt andet risikoen for menneskelige fejl og giver højere oppetid Real-time farveregistrering, overvågning og korrektion betyder at trykkene holder kvaliteten fra start til slut på alle opgaver Vores in-line efterbehandler med trim på 3 sider og bookletfunktion, udvider mulighederne - heri høj produktivitet, bannerprint i duplex med høj hastighed, volumen og meget mere

20/02/18 10:39

“ Din nye medarbejder har flere muligheder, større produktivitet og færre pauser...”

For mere indsigt i hvad AccurioPress kan gøre for dig, kontakt Konica Minolta på 72212121.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s l Lautrupvang 2B, 2750 Ballerup l Gøteborgvej 1, 9200 Aalborg SV l Søren Frichs Vej 34C, 8230 Åbyhøj l Tlf 72 21 21 21 KM_Ann_175x117_AccurioPress.indd 1 UDKOM juni 2018

25/05/2018 10.25

| s. 9

LEDER

KÆRKOMMENT SERVICETJEK AF ROBINSONLISTEN redag den 25. maj kom regeringens længe ventede forbrugerpolitiske strategi.

Her vil regeringen blandt andet undersøge, om der er et behov for en ajourføring af Robinsonlisten.

Forbrugere tilmeldt Robinsonlisten framelder sig adresserede reklamer og opkald fra telefonsælgere. Hvis erhvervsdrivende ikke retter sig efter listen, kan de få betydelige bøder.

Hos Grakom bifalder vi et servicetjek af Robinsonlisten. Vi har nemlig længe anbefalet en modernisering. Robinsonlisten blev oprettet i år 2000, og gennem listens 18-årige levetid har samfundet ændret sig markant.

Som samfund glemmer vi gerne betydningen af reklamer, som ofte associeres med noget negativt.

Men reklamer hjælper forbrugere til at finde nye, bedre eller billigere varer. Uden reklamer og reklamernes oplysninger vil forbrugerne få sværere ved at vælge de rigtige varer, og forretningerne kan lettere hæve priserne. Dermed vil konkurrencen blive dårligere, og forbrugerne kan få færre varer.

Den nuværende udformning af Robinsonlisten har ikke den detaljeringsgrad, som nutidens forbrugermønstre fordrer. Man kan eksempelvis ikke nøjes med kun at framelde sig telefonsalg eller adresserede reklamer. Langt størstedelen af de tilmeldte på listen er tilmeldt for at undgå telefonsælgere. Tilsvarende er forældre, der vil undgå, at deres børn ringes op af telefonsælgere, nødt til at tilmelde sig Robinsonlisten, hvis børnenes abonnement er oprettet i forælderens navn.

Samtidig er det kun 21 pct. af danskerne, der kender til listen.

Blandt de 1,1 mio. danskere, som er tilmeldt listen, er det kun 18

F

| s. 10

pct. af dem, der ved, at de er det.

Mange af dem har nok tilmeldt sig Robinsonlisten gennem flyttekortet fra posthuset, som man kunne tidligere i forbindelse med en flytning. Noget de færreste antageligt har forbundet med en tilmelding til Robinsonlisten.

På trods af et meget lavt kendskab til listen vokser den hvert kvartal. Formentligt fordi størstedelen af de tilmeldte ikke ved, at de står der, og derfor ikke framelder sig. Der er et grundlæggende behov for en modernisering af Robinsonlisten, så den igen virker efter hensigten. Tiden er simpelthen løbet fra den nuværende udformning.

Hos Grakom ønsker vi, at ordningen gøres mere fleksibel og forbrugervenlig. I dag er de fleste tilmeldt Robinsonlisten for at undgå telefonsalg, men har ikke mulighed for kun at fravælge dette. En modernisering af Robinsonlisten bør derfor indeholde muligheden for at framelde sig enten adresserede reklamer eller telefonopkald eller begge dele. En mulighed, som allerede eksisterer i Sverige.

Unge kan i dag blive skrevet på listen af deres forældre. Denne registrering følger dem ind i voksenlivet. Fremadrettet bør unge, der bliver myndige, selv tage stilling til, om de ønsker at være tilmeldt Robinsonlisten.

På grund af det lave kendskab til listen ønsker Grakom derfor, at Robinsonlisten nulstilles, så ingen står på listen mod deres vilje eller kendskab.

I kan læse mere om Grakoms ønsker til en moderniseret Robinsonliste længere inde i bladet.

#3 | juni 2018 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Kommunikationschef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen

’Hos Grakom bifalder vi et servicetjek af Robinsonlisten.’

ANNONCER: Charlotte F. Grønnegaard T. 24 47 69 97, cg@grakom.dk DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen A/S TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Thomas Steen Sørensen, Colorrange Photography SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, Brancheforeningen Grakom

28. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 3.900 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press Udkom udkommer seks gange om året og udsendes til medlemmer.

Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk

PAPIR

Dette nummer af Udkom er trykt på: INDHOLD: 130 g MultiArt Silk OMSLAG: 250 g MultiArt Silk

Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom Følg Grakom på Instagram Instagram.com/grakom

FORSIDE

Floucerende Pantone 811 anvendt som overprint på CMYK for fremhævelse af neonfarve – og afsluttet med partiel relief lak.

God læselyst.

www.grakom.dk

PRINT OFFICE PACKAGING FOODSERVICE VISUAL COMMUNICATION

En Revolution Nu kan din virksomhed printe smartere. Du får mulighed for at printe på stive og fleksible materialer med vandbaseret blæk.

HP Latex R2000 var dette års showstopper ved FESPA i Berlin, og vi vil med stor glæde fortælle meget mere om, hvad denne revolutionerende printer kan gøre for dig.

Vil du vide mere? Just ask Antalis.

JUST ASK ANTALIS: STORFORMATPRINT/ PRODUKTIONSUDSTYR/ HARDWARE/ SOFTWARE/ FOLIER/ PRINTMEDIER/ PLADER

––– HP Latex R2000

98’ (2.49 m) hybrid HP Latex printer til stive materialer og fleksible medier.

antalis.dk

72 100 102 justask@antalis.dk

ROBINSONLISTEN

Utidssvarende Robinsonliste skader branchens omsætning En ny analyse fra Grakom viser, at Robinsonlisten vokser hvert kvartal uden undtagelse. Det skader den grafiske branches omsætning. Kun en mindre del af de personer, som står på listen, kender til den, og størstedelen står på listen for at undgå marketingopkald – både til dem selv og til deres børn. Nu slår Grakom til lyd for en modernisering af Robinsonlisten.

Af: Mads Lindegaard, cheføkonom i Grakom udkom@grakom.dk

obinsonlisten vokser kvartal efter kvartal. Listen, der inkluderer personer, der har frabedt sig uopfordrede skriftlige og telefoniske henvendelser i markedsføringsøjemed, er vokset markant gennem de senere år.

Det stigende antal personer på listen medfører, at der for hvert kvartal bliver færre personer, som kan modtage uopfordrede adresserede tilbud, hvilket skader Grakoms medlemmers muligheder for at nå frem til en stor del af danskerne på vegne af deres kunder. I april 2018 stod der næsten 1,1 mio. personer på listen.

Siden januar 2015 er listen vokset med lige over 200.000 personer, hvilket er en stigning på 23 pct. på lige over tre år. Antallet af personer på Robinsonlisten er vokset hvert kvartal uden undtagelse. Valget om at stå på Robinsonlisten er dog ikke bevidst fra forbrugernes side, da en stor del af de tilmeldte slet ikke ved, at de står på listen.

R

Få kender til Robinsonlisten – også blandt de tilmeldte Grunden til, at listen bliver længere, skal formentlig findes i, at der er få, der framelder sig Robinsonlisten, mens der fortsat kommer nye på listen. Mange af dem, der allerede er tilmeldt, kender ikke til listen og ved derfor heller ikke, at de kan framelde sig den.

| s. 12

I 2016 lavede TNS Gallup en opinionsundersøgelse for Grakom om Robinsonlisten, som viste, at det generelle kendskab til listen er lavt. Kun 21 pct. af befolkningen kender til Robinsonlisten. Af de tilmeldte på Robinsonlisten kender kun 34 pct. til den, mens hele 65 pct. af personerne ikke kender til den. Den sidste procent ved ikke, om de kender til listen. Over halvdelen af de personer, som står på Robinsonlisten, kender altså ikke til listen og ved ikke, hvad det indebærer at stå på den.

Endnu færre af de tilmeldte på Robinsonlisten ved, at de rent faktisk er tilmeldt. Således er det kun 18 pct. af de personer, der står på listen, som ved, at de er tilmeldt den. Hele 60 pct. ved ikke, at de står på listen, og 23 pct. ved ikke, om de står på listen. Som bekendt er det svært at framelde sig noget, man ikke ved, at man er tilmeldt.

Der kan være flere grunde til, at man står på Robinsonlisten uden at vide det: • Tidligere kunne man tilmelde sig Robinsonlisten gennem flyttekortet, som man fik på posthuset i forbindelse med en flytning. Mange har formentligt ikke forbundet dette med optagelse på Robinsonlisten.

www.grakom.dk

Grakom arbejder for en modernisering af Robinsonlisten Siden oprettelsen af Robinsonlisten i år 2000 har samfundet ændret sig, og den nuværende udformning af Robinsonlisten er ikke længere tidssvarende. Registreringer-

UDKOM juni 2018

1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000

ne har simpelthen ikke den detaljeringsgrad, som nutidens forbrugermønstre fordrer. Samtidig ved størstedelen af de tilmeldte slet ikke, at de står på listen.

På grund af det lave kendskab til listen ønsker Grakom derfor, at Robinsonlisten nulstilles, så ingen står på listen mod deres vilje.

Ordningen skal gøres mere fleksibel og forbrugervenlig. Langt hovedparten af dem, som er bevidste om deres tilmelding, er tilmeldt for at undgå telefonsalg, men har ikke mulighed for kun at fravælge telefonsalg. Derfor ønsker Grakom, at en modernisering af Robinsonlisten indeholder muligheden for at framelde sig enten adresserede reklamer eller telefonopkald.

En mulighed, som allerede eksisterer i Sverige.

Når unge bliver myndige, bør de selv tage stilling til, om de ønsker at være tilmeldt Robinsonlisten. Hovedparten af de unge, der blev tilmeldt Robinsonlisten, før de blev myndige, ved formentlig ikke, at de er tilmeldt. Det vil derfor være deres forældres tilmelding, som følger dem resten af livet. Det kan vi ikke være tjent med.

Derfor lyder opfordringen fra Grakom: Lad os få gjort Robinsonlisten tidssvarende.

April 2018

Januar 2018

Oktober 2017

Juli 2017

April 2017

Januar 2017

Oktober 2016

Juli 2016

April 2016

Januar 2016

0 Oktober 2015

Hovedparten på Robinsonlisten vil beskyttes mod telefonsalg Undersøgelsen fra Gallup viste også, at de 83 pct. står på Robinsonlisten for at blive beskyttet mod telefonsalg. Kun 17 pct. står der for at blev beskyttet mod uopfordrede tilbud fra virksomheder adresseret til dem.

Siden oprettelsen af Robinsonlisten i 2000 er det blevet almindeligt, at børn har mobiltelefoner. Børn kan dog ikke have deres eget telefonabonnement, og abonnementet skal derfor oprettes i en forælders navn. Ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov for TDC Group fra 2017 får 68 pct. af børn en mobiltelefon, før de fylder 10 år.

Det er de færreste forældre, som ønsker, at deres 10-årige barn bliver ringet op af en telefonsælger. Der er formentligt mange forældre, som undersøger, hvordan man kan undgå, at ens barn bliver ringet op af en telefonsælger efter, at det er sket første gang. Hvis man googler den problemstilling, støder man på flere artikler, som anbefaler, at den voksne, hvis navn telefonabonnementet er oprettet i, selv tilmelder sig Robinsonlisten. Dette er nemlig den eneste måde, man kan sikre, at telefonsælgere ikke ringer. Så når forældre vil forhindre, at deres børn ringes op af telefonsælgere, er den ene forælder nødt til at tilmelde sig Robinsonlisten. Dette har formentligt accelereret antallet af tilmeldte på Robinsonlisten.

1.200.000

Juli 2015

Omregnet til landstal betyder dette, at næsten 660.000 forbrugere er tilmeldt Robinsonlisten mod deres vidende. Forbrugere, man ikke må sende uopfordrede adresserede tilbud, og forbrugere på listen går derfor glip af relevante tilbud. Så udover at skade trykkeribranchens omsætning skader det også konkurrencen, når forbrugerne ikke orienteres om bedre produkter eller billigere varer. Når forbrugerne ikke ved, at de kan få bedre eller billigere varer, køber de dem ikke. En dårlig konkurrence gør varer dyrere.

Antal personer tilmeldt Robinsonlisten

April 2015

• Der er formentlig også nogle personer, der har glemt, at de står på Robinsonlisten.

Januar 2015

• Nogle er blevet tilmeldt listen af deres forældre. Når man bliver myndig, bliver man ikke bedt om at tage stilling til, om man fortsat vil være tilmeldt Robinsonlisten.

OM ROBINSONLISTEN: | Ordningen blev oprettet i år 2000. Når personer optages på Robinsonlisten, fravælger de uopfordrede telefonopkald fra sælgere og adresseret markedsføring.

| Virksomhederne er forpligtet til at tjekke, om personer er tilmeldt Robinsonlisten, inden de kontakter dem. Hvis det er tilfældet, må virksomheden ikke kontakte personen.

Man beskytter sig kun mod uopfordret markedsføring.

| Når man er optaget på Robinsonlisten, kan man fortsat modtage henvendelser fra foreninger, analyseinstitutter og forskere, da listen kun har betydning for markedsføring.

| s. 13

RÅDGIVNING & TRYGHED

Hos Grakom får du adgang til de rette værktøjer og en kompetent sparringspartner.

grakom.dk

PERSONALE UDEN PROBLEMER

VÆRKTØJER TIL VIRKSOMHEDSDRIFT

RUNDT OM DIT MARKED OG DINE KUNDER

BEACHFLAG

Medium 300 cm høj, inkl. print, jordskrue samt taske kr.

395,-

Print på 350 gr.

pr. stk. uanset antal

NETBANNER

Inkl. ombuk og sejlringe for hver meter kr.

68,pr. m2 *

Print på 205 gr.

POLYESTERBANNER

Inkl. kantbånd og sejlringe for hver meter kr.

85,-

Print på 500 gr.

PRESENNINGSBANNER

Inkl. ombuk og sejlringe for hver meter kr.

78,pr. m2 *

pr. m2 *

EKSKLUSIV LEVERANDØR OG SPARRINGSPARTNER TIL SKILTE - DISPLAY - OG DEN GRAFISKE BRANCHE.

* Der faktureres for min. 10m2 pr. ordre.

Alle priser er ex. moms, fragt og miljøhåndtering

Jeppe Skovgaardsvej 40 · DK-6800 Varde 7027 0088 · macrodot.dk

UDDANNELSE

Virksomhedsaftalen betød tryghed og ro for 20-årige Frederik Frederik Thorsøe Jakobsen var heldig. Da han i august 2017 begyndte som grafisk tekniker på Techcollege i Aalborg, havde han allerede fået en læreplads på et trykkeri i hjembyen. Men alt for mange elever fra skolen i Aalborg står uden en læreplads. Det vil både skolen og Grakom gerne gøre noget ved. De opfordrer virksomhederne til at sætte turbo på rekrutteringen af elever.

Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

å OTM Avistryk i Ikast går en glad, ung mand rundt. Frederik Thorsøe Jakobsen er 21 år og er i lære som avistrykker. Han begyndte i januar i år efter at have taget grundforløbet som grafisk tekniker på Techcollege i Aalborg. »Det var fantastisk, at jeg havde en læreplads, inden jeg begyndte på skolen i Aalborg. Det betød, at jeg havde tryghed og ingen stress. Jeg skulle ikke ind i kampen om at søge pladser, og så fik jeg i øvrigt også lærlingeløn på skolen. Det har haft stor betydning for mig, så jeg kunne have fokus på skolen fremfor på at finde en praktikplads,« siger Frederik Thorsøe Jakobsen.

Frederik trives som en fisk i vandet blandt de store trykmaskiner. Med stor begejstring taler han om virksomhedens to GOSS Universal 45-maskiner, og med sin læreplads er han også endt på en traditionsrig arbejdsplads inden for trykkefaget. OTM Avistryk er nemlig det eneste avistrykkeri i Danmark, som er blevet optaget i den prestigefulde WAN - IFRA International Newspaper Color Quality Club. Klubben repræsenterer 81 af verdens bedste avistrykkerier. OTM Avistryks optagelse er resultatet af en målrettet indsats for kontinuerligt at kunne levere en god trykkvalitet.

Frederik Thorsøe Jakobsen fik lærepladsen, efter han havde været i praktik på stedet, mens han var på en ungdomsuddannelse. »Det ligger nok i mine gener. Min far har altid arbejdet på OTM, så jeg har kendt alle

P

| s. 16

kollegaerne, siden jeg var tre år gammel.

Efter praktikpladsen spurgte de, om jeg ikke ville have en læreplads. Og så var det bare om at slå til,« fortæller han.

For tiden er Frederik det, som kaldes rullemand. Det vil sige, at det er ham, der sætter avisrullerne i maskinerne. Hver dag de lokale aviser: Midtjyllands Avis og Herning Folkeblad, men Frederik er også med til at trykke en masse lokalaviser til hele landet. »De store maskiner har altid fascineret mig. Med årene blev jeg mere og mere fanget af det at se, hvordan en avis blev trykt så hurtigt. Men min far snakkede mig fra at blive trykker på det tidspunkt, hvor branchen var presset. Mange trykkerier lukkede i Danmark, så han syntes, det var en risikabel branche at gå ind i. Men nu blomstrer branchen igen, og mange af de ældre medarbejdere skal snart på pension.

At have fået denne læreplads er som en barnedrøm, der er gået i opfyldelse,« siger Frederik Thorsøe Jakobsen.

På skole og trykkeri Frederik Thorsøe Jakobsen er en succeshistorie inden for den grafiske trykkebranche og for Techcollege i Aalborg. Han er en af de få elever, der, inden han begyndte på skolen, havde en læreplads, og en af de elever, som er begyndt på skolen i Aalborg, selvom han geografisk er fra et andet område.

Lidt nøgne tal fortæller, at cirka 40-50 elever om året begynder på uddannelsen.

En stor del af eleverne kommer direkte

fra folkeskolen. Langt de fleste rekrutteres fra Aalborg og det øvrige Nordjylland, og nærmest ingen af eleverne har en uddannelsesaftale med en virksomhed, inden de begynder på Techcollege.

Tidligere kunne man uddanne sig til grafisk tekniker på mange af landets tekniske skoler, men nu fungerer Techcollege i Aalborg som en landsskole.

Udfordringen er, at de elever, der optages på grundforløbet uden en uddannelsesaftale, typisk kommer fra skolens opland omkring Aalborg, men praktikvirksomhederne, altså de virksomheder der kan og ønsker at indgå uddannelsesaftaler, er placeret i hele landet. »Udfordringen er, at det er svært at få eleverne fra Nordjylland til at søge praktikpladser uden for regionen, og omvendt er det svært at tiltrække studerende fra det øvrige Danmark, som har lyst til at studere i Aalborg. Dertil kommer, at mange virksomheder synes, at vores elever på 16-17 år er for unge til at begynde på en læreplads, siger Mikkel Drejer Raunslund, som er uddannelsesleder på Techcollege i Aalborg.

Uddannelsen som grafisk tekniker er en erhvervsuddannelse og dermed en vekseluddannelse, hvor eleverne skiftevis er på skole og i praktik på en virksomhed.

Eleverne er forankret i ansættelsen med en uddannelsesaftale i virksomhederne.

Elever med uddannelsesaftale i virksomheden skal derfor på skole i Aalborg i et antal skoleuger om året. Et forløb foregår med 20 uger på skolen i begyndelsen, derefter 4 x 3-6 uger på skolen i Aalborg – ellers er man hjemme på praktikvirksomheden. »De elever, der kommer her med en praktikplads, kommer ofte med en plads fra det område i landet, hvor de bor. Den slags elever vil og skal vi gerne have mange flere af. Sammen med virksomhederne skal vi være bedre til at gøre eleverne mere geografisk mobile, siger Mikkel Drejer Raunslund.

www.grakom.dk

Stærk uddannelse, skolehjem og spændende by Der har været gisninger om, at alt var bedre dengang, man kunne tage uddannelsen flere steder i landet. Frederik Thorsøe Jakobsen har cirka 130 kilometer mellem Ikast og Aalborg. I den første periode boede han i Aalborg, men i fremtiden vil han nok tage turen frem og tilbage i bil.

Frederik fik ikke plads på skolehjemmet, som ellers er lavet for at lette boligsituationen for de elever, der kommer langvejsfra. »Når eleverne først er i det, så synes de fleste, at Aalborg er en spændende by, og at det er fint nok at have en praktikplads langt væk. Vi forsøger jo at fortælle eleverne, hvor vigtig uddannelsen er, og hvorfor Aalborg er god at være i. Vi prøver at være meget synlige på trods af, at vi er en lille uddannelse. Det er dog mest over for branchen, vi prøvet at være synlige, for eksempel ved at være med på messer,« siger uddannelsesleder Mikkel Drejer Raunslund.

Samtidig slås der et slag for at fortælle vidt og bredt om, at uddannelsen er god og målrettet mod teknisk grafisk produktion. »Den gode historie er, at vi lægger grundlaget for at sikre en høj faglighed og en god kvalitet af fremtidens grafisk teknikere. Det er os på Techcollege, der kan være med til at fastholde trykkeopgaver i Danmark frem for at sende opgaverne til udlandet. Vi bidrager sammen med virksomhederne til at uddanne nogle gode og dygtige faglærte trykkere, der kommer ud af skolen med nogle gode, danske værdier, kvalitet og med forståelse for workflow,« siger Mikkel Drejer Raunslund.

UDKOM juni 2018

Bedre lokal egen rekruttering Ifølge Anders Mosumgaard, der er uddannelsespolitisk chef i Grakom, er der behov for, at virksomhederne tager flere elever for at leve op til det antal, branchen selv forudsætter er nødvendigt for at kunne rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft fremover. Så hvis virksomheden har plads til flere elever, bør det bestemt være en overvejelse, alle virksomhederne i branchen gør sig.

Løsningen – som Grakom ser det – er, at virksomhederne også arbejder med lokal rekruttering af elever, så eleverne ikke nødvendigvis skal flytte hjemmefra for at få

’For mig er uddannelsen en perfekt blanding af teori og praktisk lære.’

Frederik Thorsøe Jakobsen, grafisk teknikerelev

| s. 17

FOTO: OTM AVISTRYK

Frederik Thorsøe Jakobsen på OTM Avistryk

en praktikplads. I stedet kan de nøjes med at være indkvarteret på skolehjem i Aalborg under skoleophold. Denne holdning er de enige i på Techcollege. »Virksomhederne skal være mere aktive i egen rekruttering og gerne i samarbejde med os. Vi kan for eksempel være med til at lave brochurer og kampagner.

Virksomhederne skal kigge efter relevante elever i deres nærområde. Det kan være ufaglærte, det kan være en ungarbejder, eller en som har været i erhvervspraktik. Så skal de tilbyde dem en læreplads og overbevise dem om, at et lille ophold i Aalborg kan være godt. Men at de bagefter kommer hjem til lokalområdet igen, fordi det er der, deres praktiksted er,« siger Mikkel Drejer Raunslund.

Endnu et argument er så, at der er gode muligheder for at finde arbejde efter endt uddannelse, og virksomhederne kan beskæftige eleverne inden for de områder, de enkelte virksomheder har specialiseret sig i, uanset om det er inden for emballage, etiket, offset, digitaltryk, storformat, færdiggørelse eller noget andet. Og så kan man altid pege på Frederik fra Ikast, der synes, han er havnet i sin drømmestilling. »For mig er uddannelsen en perfekt blanding af teori og praktisk lære. En god kombination af skole og virksomhed. Det er rigtigt fint. Jeg er glad for min læreplads, men glæder mig også til ugeopholdene på skolen, hvor lærerne er virkelig flinke og gerne vil hjælpe en, hvis man har brug for det. Og så har jeg lært mange af fagets grundprincipper inden for offset, som jeg nu kan bruge på min virksomhed,« slutter Frederik Thorsøe Jakobsen.

UDDANNELSE

Philip på 20 år laver design hele døgnet – på nær når han sover og spiser Uddannelsen som mediegrafiker er stadig populær blandt unge med en kreativ spire.

Her kan du møde en af branchens kommende stjerner, der ligefrem sprang gymnasiet over, fordi han havde travlt med at komme ud og lave design.

Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

et er som at komme kørende ind i en drøm af en ny verden, når man skal finde mediegrafikeruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole.

Skolen på Pulsen 8 blev indviet i 2014. Foran den store bygning af glas og beton ligger en fodboldbane af rødt kunstgræs, og drejer man rundt, kigger man lige ud på Roskildes nye kreative bydel. Det gule musikmuseum, Musicon, popper op i det store område, der er Domkirkebyens byudviklingsprojekt for kunst, kultur, kreativitet og innovation. Om ikke længe vil Roskilde Festivalens nye højskole også ligge i området. Der er med andre ord rig mulighed for at uddanne sig, lege og udvikle sig i området. Adressen Pulsen 8 bliver allerede kaldt Nørdernes Paradis, fordi det er her, områdets computerfreaks befinder sig. Dem, der bruger computeren til at lave lækkert design, webteknologi og fræk grafik.

En af dem skal Udkom møde. 20-årige Philip Hors-

D

| s. 18

’Hvis du ikke arbejder på din egen drøm, så arbejder du for en anden mands drøm.’

www.grakom.dk

FOTO: OLE BLEGVAD

UDKOM juni 2018

| s. 19

mark, der bliver færdig på skolen til efteråret. Han begyndte for fire år siden efter et ophold på Gribskov Efterskole i Nordsjælland, der er kendt for sin medielinje. »På medieefterskolen havde jeg lavet meget video og fotografi, men jeg havde fået lyst til at lave noget grafisk. Min bonusfar er webudvikler, en der koder, så fra jeg var helt lille, er jeg blevet fyldt med designviden. Vi har altid talt meget om design og medier derhjemme. Det var gennem studievejlederen på efterskolen, at jeg hørte om uddannelsen som mediegrafiker. I forhold til det jeg gerne ville med design, så var det bedst og mest logisk at gå direkte til uddannelsen fremfor eksempelvis at begynde på gymnasiet, siger Philip Horsmark.

Philip kom ind som mediegrafiker. En uddannelse, der – som det hedder – ’giver en viden om de mange forhold, der har

betydning for arbejdet med det grafiske udtryk’. Eleverne lærer teoretisk og praktisk at varetage de mange arbejdsopgaver, som finder sted på grafiske virksomheder, reklamebureauer og tilsvarende steder.

Som mediegrafiker lærer man selvstændigt at planlægge, gennemføre og kontrollere mediegrafiske opgaver. Desuden lærer de studerende om billedbehandling, digital printning og kundekontakt.

Jobbet kræver teknisk viden og forståelse for informationsteknologi, grafisk teknik og formgivning. Forløbene er fordelt mellem skole og praktikophold.

Skolepraktik og virksomhedspraktik »Jeg begyndte i skolepraktik, fordi det desværre stadig er svært at få en elevplads. Vi har jo lønnet praktik, men alle på mit hold har heldigvis fået en plads nu. Personligt var jeg i skolepraktik i to år, men det var

på mange måder også fint. De fleste synes, at det noget skidt, og mange er bange for, at man ikke lærer det, man skal. Jeg lærte at arbejde selvstændigt. I modsætning til en elevplads, hvor der hele tiden er hjælp at hente, så er skolepraktikken mere individuel. I stedet for en chef har man en instruktør, som giver én opgaver, så vi kommer igennem de samme målepinde som på uddannelsen. Indimellem kommer der også rigtige kunder, så man laver rigtige opgaver. I det forløb står man selv for at lave alle opgaverne, ligesom man har kontakten med kunden«, siger Philip Horsmark.

Siden september 2017 har han dog været så heldig at være på en rigtig praktikplads. På det lille digitale grafiske bureau, Magic People Voodoo People. »Der er fem ansatte. Det er fedt, fordi jeg får jeg lov til at lave det, de andre gør.

’Jeg tror, mange pakker tingene mere ind, end der er brug for.’

Philip Horsmark, mediegrafikerelev

| s. 20

www.grakom.dk

Deres politik er, at praktikanter og elever skal lave det samme, som alle andre ansatte. Jeg er med til møder, og jeg har ansvaret for, at mine opgaver bliver færdige. Jeg synes, at jeg har et stort ansvar, og det er rigtigt dejligt. Jeg har jo hørt om kammerater, som er på praktiksteder, hvor de ikke bliver udfordret på deres designmuligheder. Det gør jeg heldigvis,« siger Philip Horsmark.

Den unge grafikerspire kan godt lide de mange forskellige slags opgaver, som findes hos Magic People Voodoo People. »Vi laver mange hjemmesider og meget visuel identiet, og jeg er med i hele processen. De fleste elementer hænger jo sammen fra identitet til brandstrategi og så til hjemmesidens endelige grafiske udtryk.

Vi har både store og små kunder, så det er rigtigt sjovt. Jeg tror også, det kommer meget an på, hvilken type man er. Jeg kan godt lide forskelligheden, som findes på et bureau,« siger Philip Horsmark.

Teknikken fylder for meget I midten af maj venter svendeprøven for Philip Horsmark og klassekammeraterne.

Som mediegrafiker skal man have et teknisk og kreativt overblik over hele arbejdet fra idé til færdig produktion. Næsten alt

arbejde foregår på computer, og så er vi tilbage ved Nørdernes Paradis. »Her på skolen er det tekniske med fokus på Photoshop og Indesign. Det er fedt at blive god til det tekniske, men jeg synes måske, at vi mangler lidt læring om de kunstneriske muligheder. Vi mangler lidt design. Til svendeprøven har vi lavet en portfolio, hvor vi skal bevise, at vi mestrer de fire kernefagligheder: Grafisk produktionsforståelse, grafisk design, grafik og billedbehandling, typografi og ombrydning. Vi skal have et eksempel med på alle kerneområder. Noget, vi selv har lavet på skolen eller i praktiktiden. Tidligere bestod svendeprøven også af en opgave, det kunne jeg godt tænke mig, at vi stadig havde. Vores prøve er mere et bevis på, at vi er teknisk gode, og at det hele står pænt,« siger Philip Horsmark.

Drømmer om design »Hvis du ikke arbejder på din egen drøm, så arbejder du for en anden mands drøm,« siger Philip med et smil.

Han kan nemlig ikke huske, hvem der har sagt det, men han synes, det er rigtigt.

Derfor vil han også gå målrettet mod sine egne drømme. »Når jeg ikke laver design, så sover eller

spiser jeg. Jeg laver ikke andet end grafisk design. Jeg kunne godt tænke mig at få noget mere erfaring på et bureau, men derefter kunne jeg godt tænke mig at tage en overbygning, måske på Designskolen, så jeg får mere kreativt design ind under huden. Jeg tror, det vil være en god kombination, så vil jeg være halvt teknisk og halvt design,« siger Philip Horsmark.

På trods af sin unge alder har han allerede en idé om, hvad der er godt design, og hvad der er mindre godt. »Mit designideal er meget minimalistisk. Jeg kan godt lide et stilrent design. Jeg tror, at mange pakker tingene mere ind, end der er brug for. Det er nemmere at gemme fejl, hvis designet har meget rod, for eksempel på hjemmesider eller på visitkort. Hvis man bruger alt for mange effekter, såsom skygger, kanter, rammer og så videre, så bliver tingene ikke pæne efter min smag. Men det kan være svært at vise sine evner på en teknisk uddannelse, hvis man laver det minimalistisk. Her på skolen skal man helst vise, at man mestrer det tekniske som skygger og rammer. Men for mig er drop shadow out of the game,« griner Philip Horsmark.

Danmarks førende inden for digitalprintede t-shirts – og til Danmarks laveste priser – med garanti!

Priseksempler: Hvide t-shirts fra Fruit of the Loom, inkl. A4 print i farver v/ 1-49 stk v/ 50 stk v/ 100 stk v/ 250 stk 1 print kr. 57,kr. 51,kr. 46,kr. 42,2 print kr. 82,kr. 73,kr. 65,kr. 57,-

v/ 500 stk kr. 38,kr. 52,-

Farvede t-shirts fra Fruit of the Loom, inkl. A4 print i farver v/ 1-49 stk v/ 50 stk v/ 100 stk v/ 250 stk 1 print kr. 75,kr. 67,kr. 60,kr. 54,2 print kr. 113,kr. 99,kr. 88,kr. 77,-

v/ 500 stk kr. 49,kr. 71,-

Mulig for 24 hed tim leverin ers g

Fordele ved DTG print: • Ingen min. bestilling – vi producerer fra 1 stk.

• Lave opstartsomkostninger kr. 75,• Fuld CMYK print inkl. hvid bund • Kort levering – 2 til 3 dage • Mulighed for print op til 50x70 cm • Drop-shipping i neutral emballage Silkeborgvej 41 • 8000 Århus C • Tlf. 32 15 97 60 • www.tekstil-tryk.dk

UDKOM juni 2018

| s. 21

FESPA

FOTO: FESPA

Årets FESPA var en fest Årets FESPA-messe i Berlin bød på både maskinnyheder, sjove oplevelser med kolleger fra branchen og lidt for gode tilbud, fortæller tre danske deltagere.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Grakoms reception samlede de danske messegæster.

| s. 22

ver 18.000 branchefolk fra hele verden lagde vejen forbi Messe Berlin fra 15.-18. maj, da FESPA kunne fremvise det nyeste grej inden for storformatprint, tekstiltryk, efterbehandling og en hel del andet inden for grafisk produktion. »Der er rigtig mange spændende nyheder. Nye folier eller nye muligheder for at printe fx transfer til t-shirt. Og alligevel kan vi se, de har fyldt en hel hal med serigrafi, som vi alle sammen troede var dødt for ti år siden. Det er da ret imponerende,« bemærkede Ernst Jønsson, salgschef hos Ekspressen Grafik Produktion og en af de danskere, der havde fundet vej til Berlin.

O

www.grakom.dk

En anden var adm. direktør i NS System, Niels Rask. »Jeg er taget på FESPA for primært at få noget inspiration og se de nyeste trends.

Også for at se om vi er, hvor vi skal være i forhold til udviklingen,« sagde han og tilføjede, at han ikke havde investeret i nogen maskiner på messen. »Jeg synes ikke, det er stedet, hvor man laver en afsluttende ordre. Men det er et godt sted at starte et nyt køb, når man har set noget spændende udstyr. Jeg kan bare bedst lide, at man lige ser firmaet, deres fabrik og møder nogle flere folk, inden man skriver endeligt under. Derfor køber jeg typisk ikke noget på selve messen.« Sådan gik det dog ikke Mike Lassen fra Skiltestedet, der til sin egen overraskelse lod sig besnære af et af de mange produkter. »Her er et virkelig godt udbud hernede.

Nogle enkelte nyheder, men mest af alt er maskinerne blevet raffineret en del siden sidste år. Så vi er også endt med at købe et nyt skærebord, selvom vi ikke havde planer om at købe noget. Men det var åbenbart et messetilbud, vi ikke kunne stå for,« grinede direktør Mike Lassen, der havde selskab af sin produktionschef og en kollega på messen.

Danskere til reception Grakom bød igen i år de danske messegæster forbi Club Fespa-standen til snacks og en øl eller et glas vin. »Jeg synes, det er rigtig dejligt med sådan en reception. Vi bliver flere og flere danskere hernede for hvert år, så at komme på sådan en reception, møde kolleger og hygge os det er bare super,« lød det fra Niels Rask.

En anden af de knap 40 fremmødte til receptionen var Ernst Jønsson fra Ekspressen Grafisk Produktion. »Vi mødte et par kolleger og aftalte, at vi skulle mødes her på receptionen. Og derudover møder man nogle andre kolleger og venner fra branchen, og det er altid super hyggeligt. Så hvis der er reception igen næste år, så er jeg sikker på, vi er på igen.« Mødet med andre danskere kan føre mere med sig end en snak over en øl, kunne Skiltestedets Mike Lassen fortælle. »Jeg lavede en ny aftale i går med en dansk virksomhed, som jeg ikke kendte i forvejen. Så det giver noget på flere fronter at tage herned.«

Næste års FESPA finder sted 14.-19. maj i München UDKOM juni 2018

FESPA 2018 I TAL

’Vi er endt med at købe et nyt skærebord, selvom vi ikke havde planer om at købe noget.’

Mike Lassen, direktør, Skiltestedet

Knap 40 messegæster lagde vejen forbi Grakoms reception.

’Der er mange spændende nyheder’ Ernst Jønsson, salgschef, Ekspressen Grafisk Produktion

600 Der var flere end 600 udstillere på FESPA 2018.

|

80 Over 80 af dem var nye udstillere.

2018 European Sign Expo, der var en del af FESPA 2018, var i år over tre gange større end den første udstilling i London i 2013.

|

40 Der var 40 nye udstillere til European Sign Expo 2018.

|

18.000 Ca. 18.000 besøgte FESPA 2018.

| s. 23

FESPA

FOTO: MARIA THUESEN

’Det åbner en helt ny mulighed’ Mark Rowland, regional business manager, HP

»Det er en revolution« HP's Mark Rowland fandt de helt store ord frem på FESPA, da han skulle beskrive de muligheder, digitalprint på bølgepap giver.

En milliardforretning ligger foran os, lød hans vurdering, og FESPA dedikerede for første gang en hel hal til den nye teknologi.

Af: Maria Thuesen udkom@grakom.dk

| s. 24

udstillere, 18.000 besøgende og maskiner på række, der summer i kor med salgstaler og netværkshygge på sprog fra hele verden. I Berlin bliver der igen talt om tryk, print, skæremaskiner og alt det nyeste inden for branchen. Men i messens ene hjørne har FESPA for første gang afsat en hel hal til det sidste nye – digital print på bølgepap. Her er maskiner, dekorerede æsker i alverdens former og farver og forskellige oplæg, der gør messegæsterne klogere på mulighederne inden for det at printe digitalt på bølgepap. »Fordelene ved bølgepap er, at det er et let materiale, der ikke vejer ret meget, men strukturen er stærk. Så er det let at printe på og skånsomt for miljøet. Derfor er det blevet en vare for mange – selv mindre virksomheder. Og derfor er vi her på FESPA. Den her messehal er kun med bølgepap. Og det er første gang, FESPA har lavet et område specifikt til udstilling af digital print på bølgepap, fordi det er blevet et marked. Og der er stor interesse. Vi har mange,

600

www.grakom.dk

HP's Simon Goldsack taler om fordelene ved digitalprint på bølgepap.

der kommer forbi vores stand. Det bliver en kæmpe forretning,« siger Mark Rowland, der er regional business manager for HP i de nordeuropæiske lande.

Fordelene ligger i, at det er muligt at lave forskellige versioner af sin emballage, uden at omkostningerne stikker af. Mark Rowland viser tre ens æsker. Eller i hvert fald næsten ens æsker. På den ene er helikopteren blå. På den anden æske er den rød, og på den tredje er det en gul bil. De tre æsker er printet digitalt. »Hvis du gør det på den traditionelle, analoge måde, vil det give dig enorme omkostninger. Det er et stort arbejde, for maskinen skal indstilles på ny, hver gang du ændrer noget. Traditionelt laver man mere emballage, end man har brug for, for at få omkostninger pr. styk bragt ned. Men så skal du have lagerplads, du skal hyre personale, som kan sørge for lageret, og du har en stor mængde liggende, du ikke har brug for. Det giver stor ineffektivitet plus en masse udgifter,« forklarer HP-chefen. »Det, som det digitale kan, er, at alle emballager kan være forskellige. Man kan skrive forskellige slogans, bruge forskellige billeder og ændre sprog. Du kan lægge en ”track and trace” ind i emballagen, som er en algoritme, der kan fortælle dig rejsen, som varen har været på. Alle varer kan have forskellige ”track and trace”-elementer i sig. Du kan også tilføje en QR-kode, som sender køberen ind på en bestemt hjemmeside eller sender en video med brugsanvisninger eller konkurrencer. Det kan du umuligt gøre på den traditionelle måde. Det er det spændende ved det digi-

UDKOM juni 2018

tale. Det er absolut en revolution inden for print på bølgepap.« På den lille scene i hallen dedikeret til den nye teknologi går Simon Goldsack, brand innovation manager fra HP, på med sit oplæg. Han viser en række eksempler på, hvordan det digitale print kan lave individuelle løsninger, uden at udgifterne dræber de gode ideer. Han viser kasser med frugt, hvor billederne på siden er forskellige, og hvor kasserne kan stables, så de danner et stort motiv. Det handler om at gøre varen til noget særligt. Ikke bare en vare, der masseproduceres og står på en hylde som alt andet. Nu kan varen få sit helt eget look, og dermed bliver varen noget særligt. Som eksempel vises navnekampagnen hos Coca Cola, hvor etiketterne blev fremstillet med mange forskellige navne, der gav en ekstra dimension til det at købe en cola. Med digitalprint kan alle få råd til at lave små, individuelle løsninger.

Det kræver ikke som tidligere en masseproduktion på flere hundrede tusinder.

Producentens sidste chance »Det interessante er, at det åbner en helt ny mulighed – også for små virksomheder. Små brands. Fx i hotellets bar, hvor jeg var i aftes, var der 150 forskellige slags gin. Vildt, der er så mange mennesker, der laver gin. Jeg ved ikke hvorfor. Men digitalt fremstillet emballage giver små producenter mulighed for at lave noget meget professionel emballage, fordi det nu er let at lave. Normalt, hvis du gik den traditionelle, analoge vej, ville de ikke have råd til at få sådan noget lavet. Men nu kan alle

gøre det,« lyder det fra Mark Rowland, der har ansvaret for blandt andet det danske marked. Han fortæller, at det er et vigtigt marked for HP. Her er forbrugerne vant til og villige til at betale for kvalitet og ekstra værdi.

Og her er emballagen vigtig. Det er producentens sidste mulighed for at påvirke forbrugeren til netop at tage deres produkt ned fra hylderne. Det kreative element i forhold til udseende og adgang til produktet er absolut nøglen, lyder det fra scenen, hvor Simon Goldsack imponeres over de mange fremmødte til hans oplæg om digitalt print på bølgepap. Alle 30 stole er optaget, flere står bagved og lytter, og mange filmer, mens han taler - der er stor interesse for at høre om de nye muligheder. Og der er et kæmpe potentiale, mener begge HP-folk. »Da jeg var dreng, var der filmruller i et kamera. Da HP gik ind i det, var 80-90 pct. af al fotoarbejde analogt. I dag er det 100 pct. digitalt. Skiltemarkedet var for 20-25 år siden også analogt. I dag er det 80 pct. digitalt med de mange forskellige maskiner, der findes. Så hos HP kigger vi efter forretningsmuligheder, hvor vi kan rykke fra analogt til digitalt. I dag er print på bølgepapemballage kun 3 pct. digitalt. Det er meget, meget lavt. Vi har et marked på 97 pct., hvor der kan omstilles fra analoge til digitale processer. Her er mulighed for at lave milliardforretninger hvert eneste år fremover. Og det er selvfølgelig meget spændende for os,« slutter regional business manager hos HP, Mark Rowland.

| s. 25

KORT NYT

Regeringen vil sikre virksomheder mod ulige konkurrence fra det offentlige irksomheder risikerer ulige konkurrence fra offentlige myndigheder. Det vil regeringen nu ændre på med en bred politisk delaftale, og brancheforeningen Grakom glæder sig over det politiske initiativ.

Virksomheder skal fremover sikres bedre mod unfair konkurrence fra det offentlige. Det sker med en ny bred politisk delaftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. »Vi er meget tilfredse med regeringens udspil. Det er godt at se, at den tager fat på den her problemstilling,« lyder meldingen fra Grakoms adm. direktør, Thomas Torp.

Tiltagene er en del af regeringens udspil ’Fair og lige konkurrence’, som skal klargøre vilkårene for konkurrence mellem offentlige og private aktører. Staten, kommuner og regioner skal sætte deres priser for erhvervsvirksomhed, så de lever op til anbefalingerne fra den internationale organisation OECD. Det offentlige skal fx medregne lån og profit på samme måde som en privat virksomhed. »Vi har flere gange oplevet, at det offentlige bedriver grafisk virksomhed på skatteydernes regning og dermed konkurrerer direkte med sine egne borgere, og det er ikke gangbart. Derfor hilser vi den nye aftale velkommen,« siger Thomas Torp.

V

| s. 26

Papirpriser vil stige resten af året anske trykkerier må igen betale mere for papir. I løbet 2018 er priserne steget 10-18 pct.

I sidste ende havner prisstigningerne hos kunderne. »Det rammer os bestemt, og vi er nødt til at have nogle rigtigt irriterende samtaler med vores kunder,« siger Søren Henriksen, adm. direktør i Stibo Complete. »Vores kunder er faktisk ikke vant til prisstigninger, men det kommer de desværre til at opleve denne gang.« En af Danmarks største papirgrossister, Antalis, har hævet priserne to gange i år.

Samlet set 10 – 18. pct. »Først og fremmest handler det om, at der er mangel på råvarer,« siger Steen Murmann, adm. direktør i Antalis.

På verdensplan er der lige nu stor mangel på papircellulose, så priserne stiger kraftigt,« lyder hans vurdering. Steen Murmann peger på, at en del kinesiske papirfabrikker har omstillet deres produktion fra genbrugsfibre til nye fibre, hvilket presser hele markedet for papircellulose. »Kineserne dræner ganske enkelt markedet for cellulose.« Bagved ligger en række årsager. Blandt andet en frygt for, at genbrugsfibre er farlige i emballage.

D

»Der er en frygt for migration af skadelige stoffer i fx de fødevareemballager, der bruger genbrugsfibre. Så mange af dem er begyndt at bruge nye fibre i stedet.

Derudover ser vi, at supermarkeder og sågar det britiske kongehus vender sig bort fra plastikemballage. Det øger også efterspørgslen efter papircellulose,« siger Steen Murmann.

Søren Henriksen fra Stibo peger på endnu en årsag til de stigende priser. »Papirproducenternes økonomi har ikke hængt sammen i flere år. De er simpelthen nødt til at hæve priserne, og det kan de netop nu, fordi der er underkapacitet på markedet.« Nye fabrikker vil stoppe prisstigninger Steen Murmann ser kun en løsning, hvis priserne på papir igen skal falde. »Der skal produceres nye cellulosefabrikker. Men der er ikke planlagt nogen, der vil være oppe at køre i løbet af det kommende års tid.« Derfor må vi forvente yderligere prisstigninger, siger han. »Cellulose koster lige nu omkring 1100 dollar pr. ton, og forudsigelserne er, at prisen kommer over 1300 dollar inden årets udgang.«

www.grakom.dk

Grakom tilbage på årets Folkemøde

år lægger Grakom hus til fire debatter om alt fra skovbrug, der skal bekæmpe klimaforandringer, til digitalisering og medieforlig under Folkemødet på Bornholm.

Der bliver pres på Grakoms gårdhave i Allinge, når brancheforeningen igen i år tager til Folkemødet for at indgå i nye og pleje gamle netværk og sætte vigtige spørgsmål for foreningens berøringsflader til debat.

Sidste år blev det til en enkelt debat under Bornholms bagende junisol om miljømærker.

I år firedobles debataktiviteten i gårdhaven på Havnegade 11. To debatter afvikles i samarbejde med Aller Media, mens Grakom selv er vært for en enkelt debat.

Den sidste debat arrangeres af Miljømærkning Danmark bl.a. med fokus på kommunale indkøb af miljømærkede produkter herunder tryksager. Grakom deltager med et indlæg i denne debat. »Den grafiske branche har været en af de første til at implementere miljømærker, som Svanemærket, bredt. Jeg glæder mig til at dele vores erfaringer – gode som mindre gode – med de kommunale aktører,« siger Carsten Bøg, miljøchef i Grakom.

Debatterne livestreames på Grakoms Facebookside i perioden 14.-17. juni.

I

SE FLERE NYHEDER FRA GRAKOM PÅ SIDE 46 UDKOM juni 2018

Forbrugerombudsmanden udtaler kritik af FK Distribution istributionsvirksomheden FK Distribution A/S, der står bag ”NejTak+”, har efter Forbrugerombudsmandens vurdering overtrådt markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden mener, at virksomheden har handlet i strid med god markedsføringsskik.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse har virksomheden ved telefoniske henvendelser til forbrugere ikke gjort dem tilstrækkeligt opmærksomme på, at de blev tilmeldt NejTak+, og hvad tilmeldingen indebar.

Endvidere har virksomheden efter Forbrugerombudsmandens opfattelse på hjemmesiden minetilbud.dk, hvorfra forbrugere kan tilmelde sig NejTak+, ikke tilstrækkeligt tydeligt oplyst, at forbrugerne kun kan vælge tilbudsaviser, der omdeles af FK Distribution.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger: »Markedsføringsloven gælder for alle virksomheder uanset, om de tilbyder varer eller ydelser, som fx distribution af reklamer. FK Distribution skal derfor også udøve god skik i deres markedsføring af NejTak+-konceptet. Det har de ikke gjort.« »Det er vigtigt, at forbrugerne kender vilkårene, når de tilmelder sig et koncept som NejTak+.

Jeg har derfor understreget over for FK Distribution, at de fremover skal sikre sig, at forbrugerne tydeligt bliver oplyst om, at de bliver tilmeldt NejTak+, og hvad tilmeldingen indebærer.«

D

FK Distributions Adm. Direktør Mads Dahl Andersen.

Hvordan er behovet for tryksager i fremtiden?

Det har Grakoms svenske søsterorganisation, Grafiska Företagen, undersøgt i en ny rapport. Rapporten viser, at svenske marketingchefer gennemsnitligt forventer at skære 19 pct. ned på mængden af trykt markedsføring de kommende tre år.

Det er dyster læsning for trykkerier at bladre gennem rapporten ’Kundernas framtida behov av trycksaker och attityuder till tryckeribranschen’. Rapporten fra Irm-Media, foretaget for Grafiske Företagen, viser, at de adspurgte marketingchefer vil prioritere en højere andel af digital markedsføring og skære ned på andelen af trykt markedsføring.

Ifølge rapporten vil de skære 19 pct. af budgettet til tryksager i løbet af de kommende tre år.

Det er en stigning fra 2016, da Grafiska Företagen lavede en lignende rapport. Dengang svarede de adspurgte, at de forventede at skære 12 pct. i budgettet til trykt markedsføring. Det er et tal, der har vist sig at passe godt med virkeligheden ifølge Grafiska Företagen.

Det er især de større virksomheder, der peger på, at de vil skære i trykt markedsføring, viser rapporten.

Rapporten har desuden set på, hvilke brancher der forventer at skære mest ned i brugen af tryksager. Det er især inden for rejse- og bilbranchen, teknologi samt butik og handel.

Til gengæld er de svenske marketingchefer blevet mere positive over for trykkeribranchen end i tidligere undersøgelser. 65 pct. svarer, at de synes, det er enkelt at bestille varer, og flertallet peger også på god service og lydhørhed over for kunderne. Tallene er henholdsvis 52 og 58 pct.

| s. 27

VIP

”There cannot be good living where there is not good drinking” – Benjamin Franklin Så er det sagt – og da jeg skulle skrive artiklen om denne smukke, nyttige, inspirerende og velsmagende bog, så var det da også i godt selskab med en fornuftig GT.

KUNDE:

Njord Gin

DESIGNER:

Af: Janne Høgshøj udkom@grakom.dk

Mikkel Ugelvig

FOTOGRAFER:

Roar Paaske og Lykke Rump he Connoisseur’s Coctail Compagnion er skabt af Njord Gin i samarbejde med bartenderen Jesper Erik Skov og venner.

Bogen vil være en oplagt følgesvend og inspirationskilde til sublime cocktails til lækre retter, hyggelige stunder, socialt samvær, tankevækkende samtaler og nysgerrighed.

Vikingeguden Njord har givet navn til Njords udsøgte ginvarianter, som er håndlavet af korn, druer, kartofler, tålmodighed og nysgerrighed - i et lille kobberdestilleri nær Aarhus i Jylland. Det hele koger ned til en dyb og kompleks smag. Hver dråbe har en høj kvalitet. Hvert parti har sin egen personlighed. Sæson, jord og sjæl beslutter. Nyd mysteriet. Nyd med omhu.

Og bogen er også skabt med omhu.

T

| s. 28

Kærlighed til det trykte medie, det perfekte foto og det rigtige papirvalg.

For bogen og de mange fantastiske cocktails skal bringe os til et højere niveau af nydelse af et udsøgt dansk ginsortiment og skabe et langvarigt ”giniverse” – ikke kun i udvalgte barer, men alle vegne.

Og det er en bog, der drager. Først på grund af omslaget der både er minimalistisk, naturalistisk og samtidig med et frækt tvist og kreativ kant. Bling og blink frister og lokker. De grønne metalliske bogstaver. Præget på forsiden – der er noget spændende indeni ...

På siderne er der både poesi, fordybelse, stemning og storytelling.

Utrolige cocktails og spændende ingredienser. Altid i godt selskab med smukke billeder. De innovative

PAPIR:

Omslag: Overtræk – Lys Læderkardus fra Papyrus A/S Indhold: Arctic Volume White 150 fra Arctic Paper A/S For-/bagsats: Multioffset 170g fra Papyrus A/S

TRYKKERI:

Clausen Grafisk

BOGBIND:

Garnhæftet med blindpræg og foliepræg af Centrum Grafisk A/S

UDGIVER:

LowDown Publishing

OPSKRIFTER:

www.njordgin.com

www.grakom.dk

VIPTRYKSAGER

VERY IMPORTANT PRINT ON VERY IMPORTANT PAPER TO VERY IMPORTANT PEOPLE

| Her på siderne vil Udkom fokusere på, hvad der kommer ud af maskinerne, og hvad der står udstillet af kreative cases i de mange showrooms rundt om på virksomheder, bureauer, trykkerier og emballageproducenter. Vi vil til inspiration for alle i branchen omtale en spændende tryksag, hvor der er kælet for design, papirvalg, tryk og finish.

| Janne Høgshøj, grafisk designer, underviser på designskoler og direktør i Danish Connection, vil udvælge spændende cases, beskrive konceptet og oplyse fakta om tryksagskøber, design, papirkvalitet, trykkeri og finish mm.

og farverige cocktails er opdelt i kapitler om appetizers, forretter, desserter og petit fours og baseret på de 5 ginvarianter.

’Behind every excellent and original idea stands a curious mind’ Billederne er utroligt smukke og skaber en vidunderlig stemning og naturlig tørst. Papirvalget er genialt med det rutikke old school naturomslag og det smukke og matte indhold, der giver ro og tid til fordybelse, mens man nyder foto, tekst og overvejer, hvad den næste cocktail skal være. Luk øjnene og lad bogen vælge. Cheers, Enjoy and stay Curious.

UDKOM juni 2018

| s. 29

SMÅ FORLAG

FOTO: TOPTRYK GRAFISK

Små bogforlag pibler frem Ny rapport kortlægger boom i antallet af små bogforlag, der stort set alle sammen bruger danske trykkerier. De hundredvis af små forlag har brug for ekstra rådgivning, påpeger eksperter.

Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

ogbranchen kan levere en god nyhed til en grafisk branche, der døjer med faldende trykmængder, teknologisk pres og priskonkurrence fra Østeuropa: Det pibler nemlig frem med små, nye forlag, konkluderer rapporten ”Forandringer i forlagsbranchen”. ”De seneste ti år er der sket et boom i antallet af mikroforlag og små forlag. Boomet har dels sin forudsætning i digitaliseringen, der har gjort bogproduktion billigere og mindre specialiseret, dels i de sociale medier, der har muliggjort en alternativ markedsføring,” hedder det i rapporten, som blev udgivet i slutningen af april af Bog- og Litteraturpanelet under Slots- og Kulturstyrelsen.

B

| s. 30

www.grakom.dk

NILS-OLE HEGGLAND | Uddannet journalist og cand.merc.

Har dækket den grafiske branche på ErhvervsBladet og Berlingske og desuden været på Børsen, Christiansborg og Reuters.

Tidligere ansat i reprovirksomheden Windelev A/S i Rødovre.

UDKOM juni 2018

| s. 31

DERFOR SER VI FLERE SMÅ FORLAG Teknologi/programmer har gjort opsætning/layout lettere.

| Trykning og samlet produktion er faldet i pris – på grund af teknologi og priskonkurrence fra Østeuropa.

| Bundgrænse for oplag sænket markant – bl.a. på grund af digitaltryk.

| Lettere at få supplerende oplag med digitaltryk.

| Mindre kapitalbinding i lagre hos forlag/distributør.

| Nye muligheder for markedsføring fx via sociale medier.

Den positive vurdering bliver delt af grafiske virksomheder: »Der er ingen tvivl om, at vi godt kan mærke, at der er kommet mange flere små forlag, og vi har flere og flere kunder i den kategori,« siger Mogens Larsen, administrerende direktør i Specialtrykkeriet Arco, der ligger i Skive og er søsterselskab til Nørhaven. »Vi har kunnet mærke en voksende undergrund af mindre forlag. Nok er nogle hobbybaserede, men de er også kommercielle, og der er også mange flere selvudgivere, der får trykt bøger. Det er let at få udgivet sine bøger, og det er billigt,« lyder det fra Palle Bo Schmidt, salgschef og partner i Toptryk Grafisk, som har til huse i sønderjyske Graasten og indgår i Lasertryk-koncernen.

Opsætning i Word Fremgangen skyldes blandt andet, at opsætning og layout nu kan håndteres meget enkelt – fx af de små forlag eller forfattere selv. »Skrive- og redigeringsprogrammer som Word gør meget for forfatterne og de små forlag. De kan stort set sende en færdig fil til trykkeriet og behøver ikke at have en grafiker eller layouter ansat. Den samlede produktion bliver billigere, når de kan gøre store dele af arbejdet selv. De kan fx sidde og eksperimentere med, hvilken font der skal bruges,« siger Lars Handesten, forfatter til rapporten og til daglig lektor ved Syddansk Universitet. »En stor del af væksten i små forlag skyldes, at produktionen er blevet billigere. For måske 20 år siden fik forlagene stadig manuskripter indleveret på papir, nu er meget blevet digitalt i hele produktionsprocessen,« siger Christine Bødtcher-Hansen, direktør for Danske Forlag, der organiserer både store og mellemstore forlag samt nogle af de helt små.

Mindre oplag En anden stor besparelse ligger i trykningen – ikke mindst i kraft af digitaltryk, som blandt andre Toptryk Grafisk har specialiseret sig i: »Vi producerer mange bøger i et første oplag på 300 og 400, mens gennemsnittet måske lå på 500 for fem år siden. Men dertil kommer vores OneBook-koncept, hvor oplaget kan være meget mindre,« fortæller Palle Bo Schmidt.

Konceptet er nærmest skræddersyet til små forlag og gør det muligt at bestille, hvad der svarer til en såkaldt pluk-kasse hos DBK, som står for hovedparten af distributionen til landets boghandlere. »Er det tynde udgivelser, svarer det måske til 50 bøger, men er det tykke bøger, kan det være helt ned til ti bøger. Vi får løbende salgsdata fra DBK, så vi kan automatisk trykke til en ny kasse, når de første eksemplarer er ved at være solgt,« siger Toptryk-salgschefen.

Han tilføjer, at forsendelsen er gratis, fordi virksomheden dagligt leverer to-tre hele paller med bøger til DBK, der har centrallager i Køge.

Også offsettrykkerier kan dog tilbyde meget mindre oplag end tidligere: »Vi går langt ned. Før trykte vi typisk mindst 1000 eksemplarer, nu er det omkring 500. Vi kan også gå længere ned, til 50-100 styk, ved at bruge digitaltryk hos nogen, der hjælper os,« siger Mogens Larsen fra Specialtrykkeriet Arco.

Med mindre startoplag kræver det færre penge at få en bog udgivet, og forlagene kan samtidig undgå at binde kapital i et boglager. Desuden har forlagene mindre risiko for at måtte kassere en større del af oplaget.

Holdes i hånden De små forlag vælger normalt danske trykkerier, fordi de sjældent har den store tekniske indsigt.

| Netværket NewPub hjælper forfattere og små forlag på vej.

Kilder: Rapporten ”Forandringer i forlagsbranchen” og diverse brancheeksperter.

| s. 32

www.grakom.dk

’Det er let at kunne få udgivet sine bøger, og det er billigt.’

Palle Bo Schmidt, salgschef og partner, Toptryk Grafisk

»De mindre trykkerier har ofte brug for rådgivning – og det er nu lettere, hvis det foregår på dansk end på gebrokkent engelsk med en litauer,« lyder det fra Palle Bo Schmidt fra Toptryk.

Netop den begrænsede tekniske viden bør trykkerierne være opmærksomme på, lyder opfordringen fra netværket NewPub med 2.500 forfattere og små forlag: »Det er opstået en stor underskov af mindre forlag, og trykkerierne skal være bedre til at betjene dem, for de har ikke samme ekspertise som de store forlag. Trykkerierne må løfte servicen og forbedre kommunikationen, for de små forlag har ikke det faglige sprog for, hvad de ønsker,« påpeger Karsten Pers, initiativtager til NewPub. Han opfordrer trykkerierne til at altid at tjekke filer fra mindre forlag og til fx at have samme konsulent hver gang. »Det er desuden en god idé at udarbejde gode farvetryk, så kunden kan se, om resultatet svarer til ønskerne. De små forlag ved ikke noget om fx farvekalibrering, farvetyper, papirkvalitet, hardcover og flapper.« Karsten Pers har tidligere talt på Grakoms Grafiske Dage om, hvordan trykkerierne med fordel kan betjene de små forlag. Han har også

UDKOM juni 2018

arrangeret trykkeribesøg for medlemmer af NewPub-netværket.

Tvivl om antallet Selv om alle kilder er sikre på, at der er kommet mange flere små forlag, så tør ingen anslå et antal. Rapporten om forlagene beskriver, at den dominerende distributør, DBK, har omkring 900 tilmeldte enheder, hvoraf langt hovedparten formentlig er små forlag.

Nogle af de DBK-tilknyttede er dog næppe reelle forlag, men fx virksomheder som ved en enkelt lejlighed har udgivet en bog, vurderer Christine Bødtcher-Hansen fra Danske Forlag.

Desuden findes et par alternativer til DBK, blandt andre Dafolo i Frederikshavn med over 150 tilknyttede forlag. På kundelisterne her gemmer sig sandsynligvis endnu flere småforlag.

Danske Forlag har ifølge Christine Bødtcher-Hansen cirka 70 medlemmer, hvoraf 2/3 er små forlag.

SÅDAN FÅR DU SMÅ FORLAG SOM KUNDER Husk, at de ikke er fagfolk og derfor skal have grundig sparring og rådgivning.

| Husk, at de små forlag ikke taler fagsprog og derfor kan have svært ved at udtrykke ønsker til slutproduktet.

| Fast kontaktperson giver øget tryghed og mindsker risikoen for misforståelser.

| Brug fx ekstra farvetryk til godkendelse inden trykstart for at undgå misforståelser .

Kilder: Diverse brancheeksperter.

| s. 33

GRAKOM DAGEN 2018

#GrakomDagen

Gør noget ved de gode ideer!

Der er masser af gode ideer ude i de danske virksomheder. Men alt for ofte bliver de ikke til mere end det. Gode ideer. Det er budskabet fra en af oplægsholderne på Grakom Dagen 2018, iværksætteren Jonathan Løw.

Grakom dagen

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

et er de færreste virksomheder, der lever af at producere kunstværker,« siger Jonathan Løw.

Ordene falder som afslutning på en længere forklaring om, hvor svært det er i en virksomhed at få kreative ideer til at blive til forretning. »I mange organisationer bliver det ikke til andet end en mailboks, hvor medarbejderne kan sende deres kreative ideer ind. Derefter sander det til.« Pointen er, at kreativitet er godt – deraf analogien til kunstværkerne – men at de kreative tanker for de fleste virksomheder helst skal ende i konkrete produkter. Og her opstår problemerne. »Problemet er, at ideerne bliver inde i organisationen og ikke kommer ud til kunderne tids nok,« siger den danske iværksætter.

Jonathan Løw er en af oplægsholderne på Grakom Dagen 2018, og det er ikke tilfældigt, siger Allan Werk, der er formand for Udvalget for Grakom Dagen. »Det skyldes, at vi som branche ændrer os og er ved at finde ud af, at vi skal være mere værdiskabende for vores kunder. Vi skal ud over den direkte konkurrence om, hvad det koster at trykke på et stykke papir,« siger Allan Werk, der peger på, at det kreative segment er kommet højere op på Grakom Dagen i år i forhold til tidligere. »Mange virksomheder står netop nu og skal tilpasse

D

| s. 34

sig fra at være traditionelle grafiske virksomheder til at skulle tænke mere ud af skabet. Så hvordan tiltrækker man den nye typer af medarbejdere? Det er noget af det, Grakom Dagen skal inspirere til.« Lyt til dine kunder Jonathan Løws oplæg på Grakom Dagen er en del af den nye agenda. Som iværksætter har han startet flere virksomheder, ligesom han har skrevet bøger om, hvordan man skaber fremtidens virksomheder.

www.grakom.dk

JONATHAN LØW Iværksætter.

| Stifter af årets IT-virksomhed i 2008.

| Rådgiver virksomheder om innovation.

| Forfatter til flere bøger om bl.a. disruption.

|

Grakom dagen

’Ideerne bliver inde i organisationen.’

Oplægsholder ved Grakom Dagen 2018.

Jonathan Løw, iværksætter og foredragsholder

»Jeg har arbejdet to år hos KaosPiloterne og to år i en kapitalfond. Jeg tror ikke, det er muligt at finde to mere forskellige steder.

Men kombinationen af de to, tror jeg, er ret sund. Hos KaosPiloterne kan alt lade sig gøre, men man måler ikke på, om tingene virker.

I kapitalfonden kunne meget få ting lade sig gøre, men man målte benhårdt på alting. Jeg tror, den smarte løsning ligger et sted midt imellem de to tankegange.« Hans budskab på Grakom Dagen er, at ledelsen skal turde lytte til deres kunder. »De bedste trykkerier i Danmark, synes jeg, er gode til at tage feedback ind fra kunderne. De har en kundenær tilgang og gør det let for kunderne at komme med input og kritik. Og så føder de nye produkter ud af det.« Jonathan Løw fortæller, at han har besøgt 150 iværksættere over hele verden, og at mange af dem havde en tilgang, danske virksomheder kan lære noget af. »Deres fremgangsmåde var ofte ’think big, act small, sail cheap and fast’. Vi skal turde at tænke ud over de begrænsninger, vi har normalt. Og så skal vi afprøve nye ideer hurtigt, så det ikke er dyrt, hvis de fejler. Det kan være svært i den grafiske branche, hvor man gerne vil have, at tingene ser rigtig godt ud, før kunderne ser dem.

Men vi skal netop afprøve tingene hurtigt, for det er der, vi kan gøre det billigt. Der skal ledelsen turde sætte medarbejderne fri til de her eksperimenter, og det kræver mod.«

UDKOM juni 2018

Du kan læse mere om programmet for Grakom Dagen og tilmelde dig via Grakom.dk/dagen18

| s. 35

NEON

FOTO: THOMAS STEEN SØRENSENT PANTONE 811 C

Bøj det i Brugen af neonlys oplever et comeback i disse år. Det er blevet populært at bruge neon i reklameskilte, til logoer, til interiør, som kunstinstallation eller som den unikke bryllupsgave. For neon er en håndværksmæssig - og ligefrem magisk - gave i en tid, hvor alting masseproduceres, siger både en scenograf og en producent af de lysende skilte.

Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

an kan næsten se Humphrey Bogart komme kørende eller gående på en regnvåd og menneskeforladt gade i en amerikansk storby i 1940’erne. Det kunne være i Ridderfalken eller en anden film noir, hvor menneskeskæbner krydser hinandens spor, og storbyens melankoli spejler sig i vandpytterne. I disse spejle og på husene ses neonreklamerne, selvom de tidlige film er i sort/hvid, så fornemmes neonlysenes tiltrækningskraft. »Det rummer noget nostalgi, det er der ingen tvivl om. Der er nok kommet færre af de store neonreklamer i bybilledet, så folk ser det mindre, og derfor minder det nok folk om noget, der ’var engang’,« siger Ronnie Larsen. Han er en af Danmarks to tilbageværende neonrørsglasblæsere og har firmaet Glasblæseriet A/S. De store skilte har nu stadig deres bastioner. De lysende rør har gjort Times Square i New York og Piccadilly Circus i London til ikoniske pladser. Storbyen er synonym med neonskilte. Måske især Sin City, syndens by, Las Vegas, hvor neonskilte på byens hoteller gjorde

M

| s. 36

www.grakom.dk

OLE BLEGVAD | BIO Uddannet journalist på DJH i 1991.

Fra 1989-2014 i DR i B&U-afdelingen, TV AVISEN, Radioavisen, DR Kultur.

Siden 2015 med i falkeblegvad.dk.

| ANBEFALER www.designinspiration.com.

UDKOM juni 2018

| s. 37

Neonlysene spejler sig i søerne i København

| s. 38

www.grakom.dk

opmærksom på deres beliggenhed i et ørkenområde i Nevada. Mange af de flotte, næsten symbolske neonskilte fra tidligere tider er for længst udskiftet, fordi de rustede, krakelerede eller manglede lys.

Men Las Vegas har nu fået sit eget Neon Museum, som scenografen Julian Toldam Juhlin netop har besøgt.

andet tæller logoer fra mange af de kendte hoteller og kasinoer fra byens hovedstrøg, The Strip. »Jeg besøgte museet efter mørkets frembrud. Der var lys i enkelte af skiltene, og resten var smukt belyst. Jeg var også imponeret over at se det kæmpe håndværk, der ligger bag de enkelte skilte. Og så er det en flot måde at tænke et museum på: 750 grader og smeltet glas at ophobe ting i stedet for udskifte,« siger I en gammel industribygning på Avedøre Julian Toldam Juhlin.

Holme holder Glasblæseriet A/S til. De Den snart 31-årige dansker, der blev 330 kvadratmeter fyldes ud af glasblæseri, færdiguddannet fra Den Danske Scenepumperum, indbrændingsrum og skyllekunstskole i 2014, bliver betegnet som en rum, som hver især danner rammerne om af de mest talentfulde og idérige scenode forskellige led i skabelsen af et neonrør. grafer på den danske teaterscene. Han »Det kræver noget håndværksmæssig har blandt andet udtænkt scenografi til kunnen at lave et neonskilt. Det forestillingerne ”Faust” på Mungo sværeste er at styre glasset, Park, ”Soli Deo Gloria” på Betnår det er oppe omkring ty Nansen Teatret, ”Peter 750 grader, som det er, Pan” på FolkeTeatret og når man bukker det. ”Frøken Jensens KoNår glasset er så gebog” på Riddersavarmt, så løber det len. Dertil kommer alle steder hen, og de to kunstprodet skal man lære jekter ”Drengen at styre,« siger Ronder aldrig flytter nie Larsen. hjemmefra” og Han stod i lære ”Virgin Tour”.

Julian Toldam Juhlin, Scenograf som neonrørsglas»Jeg kunne virblæser fra 1991-1995. kelig godt tænke mig »Jeg blev bare at arbejde med neon. forelsket med det samme, Det er en barnedrøm at få da jeg så værkstedet, så jeg noget stort bøjet i neon – dét søgte lærepladsen sammen med 25 og at få noget autolakeret. Men neandre ansøgere. Men jeg var lige kommet onrør er meget besværlige at arbejde med, ud af livgarden, og chefen på stedet var fordi de er så porøse. Jeg har i forbindelse gammel livgarder, så jeg havde nok en lille med teaterscenografi arbejdet med mere fordel. Jeg tror nu også, han kunne se på pragmatiske og turnévenlige varianter af mig, at jeg virkelig brændte for det.« lyslederbånd, som minder om neon og har I 2002 startede han Glasblæseriet A/S den fordel, at lyset for eksempel kan skifte med en kompagnon og fem skiltevirksomfarve. Men den helt intense neoneffekt kan heder, der stadig er medejere i dag. ikke kopieres. Den er helt utrolig,« siger Julian Toldam Juhlin.

En by af neon Scenograf, kostumedesigner og kunstner Håndværket – bøj det i neon Julian Toldam Juhlin har netop afsluttet sit Neon er i virkeligheden en del af det besøg ved The Neon Boneyard / The Neon periodiske system, som mange har terpet i Museum i Las Vegas. kemitimerne: Ne, er det tiende grundstof, »Museet var rigtig fint. En kirkegård af som tilhører ædelgasserne. Neon blev aflagte, gamle neonskilte ophobet på et opdaget i 1898 af den skotske kemiker stort udendørsareal og placeret hulter til William Ramsay og englænderen Morris bulter. Det var sjovt at komme tæt på skilWilliam Travers. Ramsay modtog i 1904 tene, som man ellers oftest ser på afstand,« Nobelprisen for at have opdaget ædelgasfortælle Julian Toldam Juhlin. serne neon, argon og krypton. Neon er en Museet i Las Vegas åbnede i 2012 et gas, der lyser, når der sættes strøm til. besøgscenter, hvor byens historie fortælles Helt tilbage i 1910 blev de første reklagennem neonreklamerne. Området meskilte i neon produceret, og allerede ti indeholder mere end 200 skilte, der blandt år efter kunne man se rødorange neonrør

»Den helt intense neoneffekt kan ikke kopieres.«

UDKOM juni 2018

rundt om i hele verden. Når man i dag laver neonrør, er det stadig et håndarbejde, der kræver stor præcision: Glasrør varmes op og bøjes i den ønskede form, hvorefter rørene fyldes med gas. »Det er et over 100 år gammelt håndværk, der nærmest ikke har ændret sig, fordi det stadig fungerer. Hver eneste neonskilt er lavet i hånden, og et neonrør kan holde i rigtig mange år. Jeg har rør stående her på værkstedet, der er over 50 år gamle, og de lyser glimrende. Et neonrør skal bare have service ca. hver 8.-10. år,« siger Ronnie Larsen.

Han er ikke i tvivl om, at neonskilte bliver mere og mere populære. Glasblæseriets kunder tæller alt fra kunstnere til cafeer. »Jeg ser endda flere og flere private kunder, der gerne vil have et neonskilt i deres hjem,« bemærker Ronnie Larsen. »Jeg tror, folk ser neonskilte som en måde at skille sig ud på. Man skiller sig ud fra alle dem, der får lavet billige skilte, og man kan være sikker på, at ingen andre har et skilt magen til, fordi det er håndlavet.

Og så er neon meget fleksibelt. Alt kan lade sig gøre. Hvis man har en hotdog-bar, så kan man få lavet en hotdog i neon. Alt er muligt.« LED, det ucharmerende lys Hvis man googler ”Watch the Dying Art of Neon Sign-Making in Hong Kong”, kan man finde en lille film om et uddøende erhverv som glaspuster i Hong Kong.

Filmen følger de gamle lysmagere i deres arbejdsproces, men man hører også, hvordan flere og flere af de ædle glaskunstnere forsvinder, og sådan er det over hele verden. Udgifterne til at producere neon er stigende, og for mange er der kommet et langt billigere alternativ, nemlig LED. »Jeg er ikke fan af LED-lys,« slår Ronnie Larsen prompte fast. »LED giver slet ikke det varme og stemningsfulde lys, man får med et neonrør.

Det er koldt og upersonligt, og jeg tror, folk er begyndt at få øjnene op for, at holdbarheden slet ikke er så lang, som producenterne lover.« Light-emitting-diode, LED, blev opdaget nogenlunde samtidig med neon. Men farverne havde ikke den samme varme som glødelampen, derfor kaldte man LED for det kolde lys. Udviklingen af LED-lyset har dog taget fart de senere år, og i dag kan LED på nogle parametre matche de gamle glødepærer. Fordelene ved LED er det meget lavere strømforbrug, den lange levetid

| s. 39

’Før i tiden var neonrørene skjult bag akryl’ Ronnie Larsen, neonrørsglasblæser

Ikonisk neonhøne vender hjem til sin rede Danmarks formentlig mest kendte neonskilt er Irma-hønen ved Sortedam Dossering i København.

Siden 1936 har den lagt neonæg på sin tagkant og kastet sine gule, grønne og røde farver ned i de københavnske søer.

og den mere brugervenlige pris. Men som erstatning for neon i bybilledet er der stadig mange, der mener, at LED mest af alt er lysforurening og slet ikke giver den samme atmosfære som neonlyset. » De har fundet på noget, de kalder neon-led, men det har absolut intet med neon at gøre. Det mangler sjæl, og så lyser det ikke 360 grader rundt, som neon gør,« siger Ronnie Larsen, der dog medgiver, at LED kan fungere til helt små skilte, som kan være svære at udforme i neonrør.

Neon overlever på aura og skønhed Selvom Humphrey Bogart for længst har forladt de regnvåde gader, hvor neonlyset spejlede sig i vandpytterne, og den sidste LED-reklame formentlig endnu ikke er sat op på hverken Times Square, Piccadilly Circus eller ved Søerne i København, så er de to neonfortalere sikre på, at det magiske lys altid vil være at finde i byens rum og hos folk med lyst til ekstra kvalitet. »Før i tiden var neonrørene skjult bag akryl på 90 pct. af de skilte, jeg lavede. I dag er det omvendt. Der vil 90 pct. af kunderne have, at rørene skal være synlige, fordi det sender et signal, at man har et neonskilt. Jeg synes, det sender et signal om overskud. At man har overskud til at skille sig ud,« siger Ronnie Larsen, og han støttes af den danske scenograf Julian Toldam Juhlin: »Jeg er ikke ekspert og kender ikke kemien og fysikken bag det, men jeg kan se, at neonskilte er mere iøjefaldende end noget andet i verden. Neonskiltene har en utrolig aura – eller hvad man nu skal kalde det – et uhåndgribeligt, magisk glow.«

| s. 40

Sidste år blev hønen dog slukket og sendt på 9 måneders ferie, da taget, den boede på, skulle renoveres. Hønen fik et nyt, midlertidigt hjem på Lolland på det biodynamiske landbrug Knuthenlund, hvor den blev sat på et stillads foran Knuthenlunds gårdbutik.

Men i maj i år rejste Irma-hønen atter tilbage mod København.

Den landede i Hvidovre, hvor neonglasblæser Ronnie Larsen fra Glasblæseriet A/S stod for et serviceeftersyn af dens neonfjer.

Her på siderne kan du se, hvordan det så ud, da den ikoniske høne fik påfyldt ny neon, før den endelig vendte hjem til sin plads ved Søerne og fik tændt sine rør ved en fejring lørdag den 26. maj. www.grakom.dk

2. Røret skylles for, at det er helt rent 1. Glasrøret bøjes, så det matcher kundens tegning

Sådan laves et neonrør Lær at forstå det 100 år gamle håndværk

3. Røret fyldes med små glaskugler, der har en lille smule lim på sig. Limen sætter sig på indersiden af glasrøret

4. Fluorescerende pulver fyldes ind i røret og klæber til limen

5. Der sættes elektroder på røret samtidig med, at der pustes og blæses i en pusteslange. Det er for at sikre, at samlingen bliver 100 pct. lufttæt.

Glasset arbejder sig ud og ind... arbejder sig sammen. Elektroden svejses på røret, så glasset svejses sammen

6. Røret varmes til 400 grader via elektricitet og suges tør for luft. Luften udvider sig, når det bliver varmt, så man kan trække luft ud af det. Når elektroderne er 1200 grader varme, slukkes det og køles ned, inden der påfyldes en gasart. Det er enten neon eller argon alt efter, hvilken farve røret skal lyse

UDKOM juni 2018

| s. 41

VISUELT

ULLA RISAGER | BIO Grafisk designer, art director og adjunkt på professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design på Danmarks Medieog Journalisthøjskole, København.

| ANBEFALER Vilde portfolier: CRUX Ben Mingo Robby Leonardi The Glyph Studio Ben Wegscheider.

VELKOMMEN TIL MIN PORTFOLIO Sådan stod der på Ulla Risager Rasmussens første onlineportfolio i starten af 00'erne. Snart to årtier senere oplever hun stadig, at unge, kreative jobsøgende byder ’velkommen til internettet’, – og det undrer hende. For ens fremtidige karriere afhænger af, hvor god man er til at præsentere sig selv. Derfor bør du holde øje med de mest oplagte fejl – og undgå dem – når du bygger din onlineportfolio.

Af: Ulla Risager Rasmussen urr@dmjx.dk

n digital portfolio er et vigtigt værktøj i jobog prak­tiksøgning for de kreative. Dels kan den både præsen­tere printede og digitale bedrifter, fx motion graphics, uden at gå på kompromis med format, og dels er den praktisk altid at have ved hånden. Endelig er den hurtig at opdatere.

Særligt hvis du er ung, forventes det, at du har en digital portfolio, og de fleste forventer også, at de kan finde dit arbejde online, hvis de søger på dit navn.

Udvalget af platforme er mange, fx Wordpress, Behance, Cargo Collective og Instagram. Hvad man mest er til, afhænger af temperament og smag. En Instagram-portfolio forventes fx at blive opdateret jævnligt, fordi der, modsat de fleste andre platforme, hurtigt kommer følgere, hvis man bruger sine hashtags rigtigt, og følgere forventer et konstant flow af nyt ma­teriale.

Du kan også kaste dig ud i at kode din portfolio selv. Det er mere tidskrævende, men til gengæld bliver din portfolio unik. Det vigtigste er dog, at indholdet af din portfolio er originalt, da det ultimativt er det, der skal sælge dig.

Alle portfolier er afhængige af, at potentielle brugere aktivt benytter dem, så selvom du har en

E

| s. 42

funklende fin portfolio, skal du altså selv gøre benarbejdet for at skabe trafik. Ingen kommer derind af sig selv. Hvor og hvordan du kan markedsføre dig selv, kommer jeg dog ikke ind på her.

Kunsten er at være en dygtig kurator for sig selv og få succes med sin portfolio. Her er fem overordnede råd, hentet fra både branchen og fra egen erfaring, som kan skabe mere indsigt i, hvordan du kommer i mål med din portfolio.

www.grakom.dk

Merijn Hoss, hollansk illustrator, præsenterer sine løsninger i små interessante thumbnails på forsiden. Et klik og hele casen ses. Kort og præcist. Biografi og kontaktoplysninger ligger tydeligt i toppen af siden.

1. LESS IS MORE

2. KOMPETENCER

• Vælg kun de idéer, der er simple og smukt eksekveret. Hvis du viser løsninger, der er meget avancerede og svære at forstå - eller bare dårlige - mister du folk.

• Fokuser på det, du er god til. Undgå at ligne én, der både er grafisk designer, tekstforfatter, art director og illustrator. Arbejdsgivere vil automatisk tænke, at hvis folk viser, at de kan alt, så kan de kun tingene halvt. Tænk derfor over, hvad du vil være, og præsenter kun det, der passer til det job. Din mappe skal kun afspejle dine spidskompetencer.

• Kvalitet frem for kvantitet. Hellere otte perfekte løsninger end 20 halvhjertede. Vælg fra med hård hånd.

• Overskuelighed og struktur. Tænk brugervenlighed, det må ikke være svært at navigere og finde frem til dine ting. Forvent ikke, at folk bruger meget tid på lige netop dine ting, så fang dem hurtigt, og præsenter dine evner uden omsvøb. Undgå derfor en masse undersider. Maksimum ét klik ind til din løsning.

UDKOM juni 2018

• Målgruppe. Tænk over, hvem dit vigtigste publikum er. Hvis du vil på reklamebureau, så vis løsninger, der er målrettet det, så publikum kan se, hvilken dygtig grafisk kommunikator du er. Vil du derimod kun lave magasiner, så er det magasinløsninger, du viser.

| s. 43

Yul Moreau, digital art diretor fra Paris, har med en video montage skabt wauw-effekt som det første på siden. Siden er en one-pager, hvilket også fungerer som portfolio, dog tidskrævende at scrolle sig igennem.

Designeren Leslie David viser variation inden for sit felt med en bred vifte af forskellige cases. Indholdet er kategoriseret i en tydelig menu og enkelte thumbnails er animerede gif'er, som skaber dynamik på den simple portfolio.

| s. 44

www.grakom.dk

Designer og art director Wade Jeffrey præsenterer sig selv effektfuldt og humoristisk med en film af sig selv, der får en basketbold i hovedet, på forsiden af sin portfolio.

3. WAUW-EFFEKT

5. PERSONLIGHED

• Læg blod, sved og tårer i din portfolio. Den skal fremkalde følel­sen af ’Wauw, kan du det?!’ Så giv den tid og kærlig pleje.

• Det er blevet vigtigere end tidligere at putte noget personlighed ind i sin portfolio. Så lav eventuelt en lille video om dig selv. Eller noget andet, der på en personlig måde siger noget om dig.

• Din kreative tankegang skal være så frisk og nytænkende, at en fremtidig arbejdsgiver ikke kan overse dig.

4. VARIATION • Sørg for at vise variation inden for dit felt. En case med humor; én med en skarp indsigt; én med en god historie osv. På den måde kan man se, at du arbejder varieret og ikke bruger den sam­me skabelon til dit arbejde hver gang.

• Vis, at du kan arbejde både analogt og digitalt. Det er ekstremt vigtigt i dag, fordi en grafisk designer forventes at kunne løse begge dele lige godt.

• Husk forklaring. Beskriv altid dine løsninger kort og præcist på et par linjer. Det er særlig vigtigt, hvis løsningerne er komplekse, omfattende eller abstrakte.

UDKOM juni 2018

• Vis altid et billede af dig selv. Ingen grund til at gemme sig her.

• Tydelige kontaktoplysninger, helst på forsiden, og links til Insta­gram, Facebook, Linkedin osv., så folk kan komme i kontakt med dig eller se mere om dig.

• Et kort cv kan også være en fordel, særligt hvis du har relevant erfaring.

Når den rigtige platform og det rette indhold er på plads, har man behov for feedback. Se på det som en forpremiere, hvor alle de detaljer, du ikke selv ser, bliver ændret eller justeret. Brug venner og bekendte.

De ser tingene anderledes, end du gør, så lyt til deres råd og kritik. Det kan være med til at gøre din portfolio endnu mere skarp og mere brugbar i din kommende jobsøgning. Held og lykke.

| s. 45

NYT FRA GRAKOM

Nyt fra

Grakom bliver billigere rakom sænker nu endnu engang sit kontingent. En enig generalforsamling tilsluttede sig bestyrelsens forslag i april. »Når medlemmerne får det samme til en billigere pris, så er det svært at stemme imod det,« sagde Toptryks Brian Johansen, der var en af deltagerne på generalforsamlingen.

51 repræsentanter fra Grakoms medlemsvirksomheder var mødt frem på Helgavej i Odense, og de besluttede enstemmigt at sænke kontingentet for både Grakom og Grakom Arbejdsgivere. »Det er jeg rigtig glad for, det betyder, at det bliver endnu mere attraktivt at være medlem af Grakom,« var reaktionen efterfølgende fra adm. direktør, Thomas Torp.

G

To nye bestyrelsesmedlemmer rakoms bestyrelse har fået to nye medlemmer. Den ene er CEO hos InterMail, Anders Ertmann, der siger om sin indtræden: »Alle virksomheder, som arbejder i værdikæden inden for kommunikation, står over for en kæmpe markedsmæssig forandring de kommende år med teknologisk og digital udvikling, global konkurrence, nye markedsmuligheder og nye udfordringer.

Denne udvikling vil InterMail og jeg gerne være med til at præge i samarbejde med Grakoms medlemmer og bestyrelse.« Den anden nytiltrådte er John Jansen, managing director hos Müller Martini. »I forlængelse af optagelsen af leverandører i Grakom finder jeg det både naturligt og spændende at være aktiv i Grakoms ledelse og udvikling. Jeg ser frem til et godt samarbejde for en fælles fremtid,« siger John Jansen.

G

| s. 46

Mere konkurrencedygtig forening Bestyrelsesmedlem, Claus Kunckel-Hansen, bakkede op: »Vi har en solid formue, og vi vil gerne give noget tilbage til medlemmerne, og samtidig vil vi rigtig gerne sikre, at vi får flere nye medlemmer.« »Vi får et kontingentniveau, som betyder, at vi er særdeles konkurrencedygtige i forhold til de andre foreninger, der appellerer nogenlunde til de samme virksomheder, som vi gør. Og når man så kombinerer det med, at vi samtidig har Danmarks billigste barselsfond, så er det faktisk rigtig attraktivt at blive medlem af Grakom nu – også når man kigger på økonomien,« tilføjede Thomas Torp.

Præcis hvor stort et nedslag, de enkelte virksomheder får i kontingentet, afhænger af deres lønsum. Til det bemærkede Claus Ørnbjerg fra Kongsvang Bogtrykkeri: »Jeg er glad for, at kontingentet bliver sænket. Men skal man sige en enkelt lille, negativ ting, så er det, at kontingentet for de helt små virksomheder ikke bliver nedsat. Men det er også billigt i forvejen, så det er fint nok.«

Se de nye kontingentsatser for Grakom og Grakom Arbejdsgivere på grakom.dk

www.grakom.dk

Kom med til

w e N York og få de nyeste grafiske trends og tendenser

UDKOM juni 2018

Grakom arrangerer senere på året en rejse til New York. Turen finder sted fra 4. til 8. november. Formålet er at give virksomheder, der arbejder med sociale medier, grafisk design, reklame, digitale løsninger og content markedsføring en vitaminindsprøjtning af de helt store. I et tæt pakket program kan du møde nogle af de største bureauer i verden, komme tæt på designikonet Paula Scher, besøge Google, få inspiration til at bruge Shutterstocks løsninger og meget andet.

Gruppen flyver direkte fra København til Newark og har fire overnatninger på et firestjernet hotel lige ved Times Square. Ud over det faglige program bliver der masser af mulighed for at netværke og få nye kontakter. Der er begrænset antal pladser, og der er en særlig fordelagtig pris for Grakom-medlemmer.

Læs mere på grakom.dk/NY18 | s. 47

NYT MEDLEM AF GRAKOM

»Vores vækst består meget i, at vi opfører os ordentligt«

’I dag er det kunderne, der bestemmer’ Palle Jakobsen, direktør, LabelSupply

Kan man tjene penge på etiketter? Det spørgsmål fik Palle Jakobsen på et tidspunkt til et forældrearrangement i sin søns klasse. Svaret var et klokkeklart ja. »Der er jo etiketter overalt.

Folk bemærker det bare ikke,« siger den erfarne branchemand, der nu har meldt sin virksomhed LabelSupply ind i Grakom.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Hvordan startede virksomheden?

Den startede i 2012, fordi jeg havde solgt min andel i virksomheden Scanket. Jeg havde egentlig ingen planer om at starte en ny virksomhed, og jeg brugte bare tiden på at sælge lidt folie og varetage nogle bestyrelsesposter. Men så blev jeg kontaktet af en tidligere samarbejdspartner, der også havde solgt sin etiketvirksomhed i Sverige.

Han havde en ide om, at vi skulle købe en maskine sammen for at kunne producere etiketter til det svenske marked. Så vi købte en flexomaskine af Scanket. Den producerede vi så på i et års tid, mens den stadig stod hos Scanket. På det tidspunkt blev vi så enige om at købe deres to øvrige flexomaskiner og flytte ud for os selv i nogle lokaler i Lynge.

Vi fik samtidig tre af Scankets medarbejdere og en mindre række af kunder med, og så var vi pludselig i gang.

Hvem er jeres kunder?

Eksporten til Sverige blev aldrig så stor, som vi havde regnet med. Det skyldtes især, at den svenske krone er faldet en hel del, hvilket betød, at vores konkurrenceevne på det svenske marked blev forringet. I dag eksporterer vi cirka 20 pct. til Sverige, og

| s. 48

resten går til vores danske kunder. Mange af kunderne er faktisk andre grafiske virksomheder. De køber etiketter af os til nogle konkurrencedygtige priser, og de ved, vi er reelle og ikke farer ud og forsøger at overtage deres kunder. Vi lægger meget stor vægt på, at vi er fornuftige mennesker at handle med. Vores vækst består meget i, at vi opfører os ordentligt. Jeg tror meget på anbefalinger fra andre kunder, at de siger ’ring til LabelSupply’. Også fordi vi gerne vil have den her gode underskov af grafiske virksomheder blandt vores egne kunder. De ved, at de kan ringe hertil, og at vi opfører os ordentligt i forhold til deres kunder. Jeg kører også gerne med som repræsentant for dem, hvis de skal ud til en kunde og måske ikke selv har den store erfaring med etiketter.

Hvorfor er det nødvendigt?

Der er jo stor forskel på som grafisk virksomhed at skulle levere etiketter til en blomsterhandler, hvor du ved, at etiketterne bliver håndpåsat, og så en produktionsvirksomhed der har et komplet anlæg til at sætte etiketterne på. Her skal stilles nogle meget mere uddybende spørgsmål om, hvad

www.grakom.dk

Grundlagt i 2012.

| Otte ansatte i Danmark – to i Sverige.

| Producerer alle former for selvklæbende etiketter til mellemhandlerere, fødevarebranchen, medicinalindustrien, kemisk/teknisk industri, detailhandlen og andet.

| Producerer på en Xeikon-digitalmaskine og konventionelle flexomaskiner.

Hvordan ser du etiketmarkedet?

Da jeg startede i branchen i 1985, da var det etikettrykkerierne, der bestemte, hvornår kunderne skulle have deres varer. I dag er det kunderne, der bestemmer - ja vi er nærmest lagerførende for vores kunder.

Fleksibilitet er altafgørende, og vi gør meget ud af at kunne levere hurtigt.

Er markedet stigende?

Ja, det er det. Det skyldes, at Danmark er et forholdsvis lille land. Når der eksempelvis kommer varer ind fra udlandet, så vil de helst undgå at trykke de danske tekster på emballagen. Så når en shampooproducent starter en ny serie af en shampoo, så vil de hellere sætte en etiket på i stedet for at trykke direkte på emballagen, hvor der så ovenikøbet risikerer at komme en ny dansk lovforordning om et halvt år, som betyder, at teksten skal ændres, så de er nødt til at kassere en masse emballage. Der er etiketten mere fleksibel. Derfor er jeg egentlig ret optimistisk omkring markedet for etiketter i Danmark.

Bare gå ned i et supermarked, der sidder jo etiketter på alt. Der skal være danske varedeklarationer på varerne.

Hvordan ser du fremtiden for virksomheden?

Jeg er 65 år nu, og jeg bliver ved, indtil de andre sparker mig ud. Nej, det passer ikke.

Jeg bliver vel ved 3-5 år endnu.

Med de tre medarbejdere, vi tog med fra Scanket, lavede vi en hensigtserklæring, da vi startede. Der står, at de kan overtage virksomheden, når jeg og Claus Andersen stopper. Så generationsskiftet har vi tænkt på.

Hvorfor har I meldt jer ind i Grakom?

Det har vi gjort, fordi vi mener, vi kan hente noget faglig viden inden for fx jura, der bunder i netop vores branche. Jeg synes, det er betryggende at kunne snakke med mennesker, der kender vores branche specifikt, og det gør man hos Grakom. Så det var i mine øjne helt oplagt at melde os ind i Grakom, og så havde jeg en forsikringsmand ude fra Codan, der gjorde mig opmærksom på, at vi kunne spare en del på vores forsikringer via et medlemskab i Grakom. Desuden planlægger vi at deltage i de arrangementer, der bliver afholdt i Grakom-regi, da det jo er en rigtig god og oplagt måde at møde nye samarbejdspartnere på.

UDKOM juni 2018

| s. 49

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

LABELSUPPLY

etiketten skal kunne. Så derfor gør jeg meget ud af at tilbyde mine mellemhandlerkunder at tage med ud, hvis de ønsker det.

MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

RUNDE DAGE

ninger påtaget sig forskelligartede arbejdsopgaver for størstedelen af administrationens afdelinger.

60 år

NYT JOB

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Velkommen til følgende virksomheder: Pårup Montage ApS, Egesvang cr print, Herlev Orda-Rasmussen ApS, København 1437.dk, København

14. juni: Indehaver Niels Henrik Kragh, Guldtryk Reklame, Næsted.

Der er åbent hus fredag den 15. juni fra kl. 13–17 i selskabslokalerne på firmaadressen: Militærvej 18, Næstved.

Efterløn

11. juli: Sekretær Anni V. Sørensen, Grakom.

Anni har været ansat som sekretær i foreningens juridiske afdeling siden 15. februar 1991.

Anni har i sit imponerende 27-årige virke for foreningen og dens medlemmer med tålmod, fleksibilitet, smilende venlighed og faglig stolthed løbende dygtiggjort sig og fulgt med den teknologiske udvikling. Anni har været garant for, at administrationens kommunikation på alle tænkelige medier har været klar, præcis og i overensstemmelse med retskrivningsordbogens regler. Anni har i forbindelse med administrationens evige tilpas-

LabelSupply as, Lynge FORSSTRØM aps, Odense April: Mads Lindegaard er pr. 1. april ansat i Grakom som cheføkonom.

Mads Lindegaard kommer fra en stilling som senioranalytiker hos Dansk Ejendomsmæglerforening og er uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet. Hos Grakom bliver hans opgaver blandt andet at udvikle branchestatistikkerne samt nye analyser om branchen og markedet, ligesom han vil have fokus på at kommunikere sit arbejde i pressen.

Convergens A/S, Rødovre Ballistic, Vojens

Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/designmatters

facebook.com/grakomdk

Tonny Kreutzfeldt cr print, Herlev Kåre Møller Rasmussen Orda-Rasmussen ApS, København Kreativ direktør Dennis Wraamann 1437.dk, København Adm. direktør Palle Ricardo Jakobsen LabelSupply as, Lynge Senior marketing advisor Lars Cruz Forsstrøm FORSSTRØM aps, Odense Karsten Andersen Montage Gruppen ApS, Regstrup

Adm. direktør Stephen Hall Reusch Convergens A/S, Rødovre Meik Jæger Jessen Ballistic, Vojens

Konferencen Design Matters er et sted for inspirerende, kompetente, visionære, nørdede, engagerende foredrag, workshops og diskussioner om digitale designeres arbejde og rolle nu og i fremtiden.

København 26.-27. september

Hans John Jensen Pårup Montage ApS, Egesvang

Projektleder Marianne Depping Grønager’s Grafisk Produktion AS, Roskilde

Design Matters 18

FØLG GRAKOM PÅ FACEBOOK | s. 50

Montage Gruppen ApS, Regstrup

Velkommen til følgende personer:

SOM MEDLEM AF GRAKOM KAN DU FÅ 20 PCT. RABAT PÅ DIN BILLET.

Tilmeld dig Grakoms nyhedsbrev på Grakom.dk

RIS, ROS, GOD IDE? Vi lytter! udkom@grakom.dk

www.grakom.dk

28 %

28 % af danske virksomheder er blevet udsat for online angreb.* Mere end hver tredje danske virksomhed frygter, at et online angreb vil medføre driftstab. Med it- og cyberforsikring fra Codan, kan din virksomhed få dækket de økonomiske følger af et online angreb. Vi dækker både tabt fortjeneste og de omkostninger, du har til at få kontrollen over data og programmer tilbage.

Hos Codan undgår du standardløsninger – vi skræddersyer altid vores løsning til din virksomhed. * Kilde Wilke: Undersøgelsen er gennemført i juni-juli 2017 blandt virksomheder med ml. 10-100+ ansatte.

Bliv bedre dækket mod it-kriminalitet på 33 55 29 19, eller læs mere på codan.dk/hack

11.17 Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Vi dækker med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Se betingelserne på codan.dk.

På den sikre side online!

Ricoh afslører det seneste skud på stammen inden for produktionsprint – vi kalder det Art of the New 2018 Hvorfor tænke i begrænsninger, når du kan tænke i muligheder?

Vores nye produktionsprinter C7200X med 5. farveværk giver mulighed for at tilbyde et bredere spekter af effektfulde printapplikationer ved at printe hvid og CMYK i én proces, fx på farvede medier. C7200X kan også arbejde med usynlig rød toner! Det er ideelt til en lang række sikkerhedsapplikationer.

Den nye neonpink toner giver, sammen med den hvide og neongule i det femte farveværk, mange kreative printmuligheder – kombineret med fantastiske online efterbehandlingsmuligheder, bl.a. GBC eWire Binder, BDT Banner LCT og en Plockmatic stacker til bannere. Læs mere på www.ricoh.dk/udviddinhorisont