Branchemagasinet UDKOM 04 | 2018

04 Design Matters:

Pligtaflevering:

Undersøgelse:

Lars Stavnsbjerg:

| s. 20

| s. 22

| s. 28

| s. 34

’Konferencer er kedelige, så nu springer vi ud som festival’

Branchemagasin september 2018

Hvorfor skal det Kgl. Bibliotek have to eksemplarer af alle tryksager?

Hvilke typer reklamer irriterer danskerne mest?

|

Hver fjerde ramt af virus Alene i løbet af det sidste år, har hvert fjerde Grakommedlem oplevet hackerangreb, ransomware eller virus. Grakoms opfordring: Lav en beredskabsplan, inden din virksomhed bliver ramt. | s. 8

Mød trykkeren, der har gjort karriere gennem skøre ideer

Pop’Set Nyt kreativt papir by Arjowiggins

PAPIR

Til dette nummer af Udkom er papiret sponsoreret af Antalis: INDHOLD: 115 g GalerieArt™ Silk OMSLAG: 240 g Pop’Set, farve: Lime Tonic Kendetegnet ved den kreative Pop’Set serie er de rige og livlige farver, som giver sjove og alsidige anvendelsesmuligheder.

GalerieArt™ Silk har en fremragende trykbarhed på grund af den høje hvidhed og glatte overflade.

Både Pop’Set og GalerieArt™ er FSC certificeret, og opfylder kravene til svanemærkede tryksager.

For bestilling af prøver kontakt Antalis

|

72 100 102

|

antalis.dk

|

justask@antalis.dk

Er vi den brik, din virksomhed mangler?

Bliv en del af LaserTryk.dk-koncernen – og vær rustet til fremtidens grafiske branche

Efter et par succesfulde opkøb, fusioner og samarbejdsaftaler er vi klar til at udvide med flere partnere.

Som en del af landets hurtigst voksende grafiske virksomhed hjælper vi dig med at få mest muligt ud af din toplinje.

Værktøjer til dig Vi stiller it-systemer til rådighed og kan hjælpe med markedsføring, kapital og adgang til vores ca. 60.000 danske erhvervskunder.

Alt har interesse Vi er interesserede i at høre fra dig, uanset om du har digital- eller offsetproduktion eller anden grafisk produktion.

Eller måske slet ingen produktion (bureau/broker).

Dit tempo Vi har samarbejdsmodeller til ethvert tempo og temperament.

Eksempler kan være: • Vi bliver din underleverandør, evt. via vores onlineløsning.

• Du fortsætter i eget navn og får LaserTryk.dk som investor.

• Vi forener kræfterne og fusionerer din og vores virksomhed.

Se også infofilm om vores nye whitelabel-løsning:

Uforpligtende snak Henvendelse kan fortroligt rettes til: Esben Mols Kabell, direktør LaserTryk.dk Mobil: 28 145 146 E-mail: emk@lasertryk.dk

P. O. Pedersens Vej 26 • 8200 Aarhus N. Tlf. 87 303 303 • info@lasertryk.dk

INDHOLD

PLIGTAFLEVERING:

»Det er noget af det vigtigste i hele vores fundament som nationalbibliotek.

Pligtafleveringen er det, vi er opstået af.«

#4 2018

| s. 22

Overdommeren

| s. 48

Ole 'Solskin' Ravn er kendt som FESPAs hoveddommer ved car wrapping-konkurrencerne. Nu svinger han hammeren over skilteteknikeruddannelsen og melder sin virksomhed ind i Grakom.

| s. 14 Mediestøtte: Grakom håber stadig på fair konkurrence trods skuffende medieaftale.

| s. 18 Fusion:

Grakom går sammen med DPA.

| s. 20 Design Matters: 'Konferencer er kedelige, så i år bliver vi til en festival'.

| s. 28 Undersøgelse: Telefonsælgere er den mest irriterende form for markedsføring.

’Det er bestemt et stort problem, og det er et stigende problem.’

Mike G. Lassen fra Skiltestedet i Esbjerg forbereder sig på nye angreb af ransomware, virus og CEO-fraud.

FASTE RUBRIKKER | | | | | |

s. 6 Leder s. 26 Kort Nyt s. 44 VIP s. 46 Visuelt s. 48 Nyt Grakom-medlem s. 50 Mennesker & Mærkedage

| s. 08

| s. 4

www.grakom.dk

ØG SALGSPRISEN PÅ DINE TRYKSAGER ... med en opsigtsvækkende spot coating!

Se video på: neopost.dk/DuSense

FREMHÆV...

MÆRK...

Den kolde drink, flisernes blankhed, øjets dybde eller den lækre overskrift.

Krokodillens skind, bjergenes højde, fodboldens syninger eller mønsteret i kjolen.

FÅ EN DEMO AF Duplo DuSense Kompakt Spot UV coater til en hidtil uhørt pris Varierende lakhøjder i én gennemgang!

r

ekte d eff

r me

e ation Invit

ure

och e br

end

mm sfre

riøs

su Luk

Salg

• Eksklusive visitkort

• Sælgende bogomslag

• VIP & bryllupsinvitationer

• Menukort der gør dig tørstig og sulten

• Luksuriøs emballage

• Portrætfotos med effekter

• Eksklusive boligpræsentationer

• Brochurer med effekter

• Plakater der kan mærkes Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.

FINANSIERING TILBYDES. RING OG HØR NÆRMERE Fyn & Jylland Jesper Koch tlf. 40 60 34 29 jko@neopost.dk

Sjælland Jørn Lindberg-Levin Tlf. 40 60 64 03 jll@neopost.dk

ge

alla

emb

MÆRK FORSK

ELLEN!

Få en GRAT IS folder med opsigtsvækken de samples!

Ring på 36 36 89 51 eller skriv på kampagne@ne opost.dk

LEDER

ENDNU ET SKRIDT PÅ REJSEN Med fusionen af Grakom og DPA – Danish Promotion Association – er Grakom blevet 50 medlemmer rigere. Grakom har nu over 500 medlemmer og har medlemsvækst for tredje år i træk. Det er endnu et skridt i Grakoms rejse mod at være foreningen for hele værdikæden inden for grafisk kommunikation, medier og markedsføring.

#4 | september 2018 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Kommunikationschef Kasper Jessing KORREKTUR: Birgitte Østergaard Sørensen

ørst og fremmest et stort velkommen til de 50 nye medlemmer, vi fik før sommerferien, da vi fusionerede med DPA. Vores nye medlemmer producerer og forhandler blandt andet reklame- og gaveartikler, merchandise og profilbeklædning.

Varer der indgår i den samlede pallet af kommunikations- og markedsføringsløsninger. Derfor passer DPA godt ind i Grakom.

Fusionen er forhåbentlig ikke den sidste, men bare et skridt på rejsen til at samle hele branchen for grafisk kommunikation, medier og markedsføring i én forening.

Vi tog et andet stort skridt i den retning, da årets generalforsamling besluttede at sænke medlemskontingentet markant. Så nu er Grakom blandt de billigste arbejdsgiver- og brancheforeninger. En generalforsamling der i øvrigt var den mest besøgte i mange år.

Den traditionelle grafiske branche undergår i øjeblikket store forandringer. Produktionen af tryksager falder fortsat, men samtidig åbner der sig helt nye kommunikationsløsninger, som giver nye markedsmuligheder for virksomheder inden for grafisk kommunikation.

Nogle virksomheder fokuserer digitalt, nogle supplerer med kreative bureauer, og andre laver noget helt tredje.

For at understøtte medlemmernes rejse til nye markeder og nye opgaver står det højt på Grakoms

F

| s. 6

dagsorden at bringe ny viden til branchen. Derfor opretter vi nye netværk, laver studieture og har lanceret automatiseringskonferencen. Alt sammen tiltag, som skal tjene til inspiration på den rejse, mange af vores medlemmer er på.

Samtidigt får vi mange nye medlemmer, såsom kreative bureauer, emballageproducenter, medier, distributionsvirksomheder, skiltevirksomheder og leverandører til branchen. Nogle af markederne har Grakoms traditionelle medlemmer allerede i forvejen bevæget sig ind på. Andre er en naturlig forlængelse af medlemmernes virke. Fælles er, at de alle er en del af værdikæden inden for grafisk kommunikation, medier og markedsføring.

Altså er udvidelsen ikke bare for udvidelsens skyld, men fordi medlemmerne – både nye og gamle – har et interessefællesskab. Pointen med udvidelserne er ikke at ændre foreningens DNA, men i stedet at sikre foreningens langsigtede bæredygtighed.

De mange nye medlemmer og ændringerne i branchen sender også Grakom på en rejse. En rejse, hvor Grakom løbende udvider viften af tilbud og kommer med ny viden til branchen, så den kan komme styrket ud af omstillingen og blive endnu mere attraktiv for sine medlemmer.

ANNONCER: Charlotte F. Grønnegaard T. 24 47 69 97, cg@grakom.dk DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen A/S TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Helle Scheffmann SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia

’Fusionen er forhåbentlig ikke den sidste.’

28. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 3.900 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press Udkom udkommer seks gange om året og udsendes til medlemmer.

Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, Brancheforeningen Grakom Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom Følg Grakom på Instagram Instagram.com/grakom

God læselyst.

www.grakom.dk

Ricoh afslører det seneste skud på stammen inden for produktionsprint – vi kalder det Art of the New 2018 Hvorfor tænke i begrænsninger, når du kan tænke i muligheder?

Vores nye produktionsprinter C7200X med 5. farveværk giver mulighed for at tilbyde et bredere spekter af effektfulde printapplikationer ved at printe hvid og CMYK i én proces, fx på farvede medier. C7200X kan også arbejde med usynlig rød toner! Det er ideelt til en lang række sikkerhedsapplikationer.

Den nye neonpink toner giver, sammen med den hvide og neongule i det femte farveværk, mange kreative printmuligheder – kombineret med fantastiske online efterbehandlingsmuligheder, bl.a. GBC eWire Binder, BDT Banner LCT og en Plockmatic stacker til bannere. Læs mere på www.ricoh.dk/udviddinhorisont

RANSOMWARE

CASE FOTO: ROBERT ATTERMANN

’Politiet fanger dem aldrig’ Tre gange har Skiltestedet i Esbjerg været udsat for it-kriminelles svindelnumre. Det har kostet penge og arbejdstid, og kun en tilfældighed gjorde, at det ikke blev langt dyrere. Direktør Mike G. Lassen mener, at gerningsmændene har let spil.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Hvad har I været udsat for?

To gange har vi været udsat for ransomware, hvor en af vores computere blev fuldstændig låst, og vi kunne så betale en løsesum til bagmændene for at få låst computeren op. Det er åbenbart noget, der er kommet ind via en mail, men vores it-udbyder havde svært ved at sige, hvilken mail der egentlig var tale om.

overvejelse. Rent moralsk er det jo lodret forkert at overveje, men problemet i det her er, at det er internationalt, og der sidder ikke en politimyndighed, der gør noget ved sagerne. Det er i hvert fald ikke nok til at holde det danske erhvervsliv fri for de her ting. Jeg kender flere andre, der også er blevet ramt. Men nu blev vores server ikke ramt, og derfor slap vi for den overvejelse.

Hvad gjorde I? Begge gange anmeldte vi det til politiet. Ikke fordi jeg regnede med, at de ville finde frem til gerningsmændene, men så var det da registreret i politiets statistik i det mindste.

Vi har en it-forsikring gennem Codan, men vi fandt frem til, at vores selvrisiko var højere, end det ville være at få computeren lavet. I alt kostede det os vel 20.000 kroner hver af de to gange, fordi vi skulle betale for at få scannet hele vores system igennem, at opbygge computeren igen og indkøb af ny software. Så det rendte hurtigt op, selvom det var en simpel lille sag.

Hvad har I ellers været udsat for?

Vi har også været udsat for CEO-fraud.

Nogen sendte en mail til vores bogholder, hvor der stod, at han skulle overføre 50.000 kroner til et kontonummer. Den var skrevet i mit navn, og det så 100 pct. ud som om, jeg havde skrevet den mail. Den var endda i samme sprog, som jeg ville have skrevet den i. Vedkommende havde decideret studeret mit sprog, opsætningen af mailen. Det hele! Jeg er sikker på, at hvis vores bogholder havde været på arbejde den dag, så ville han have overført pengene til mig – og jeg ville ikke en gang have kunnet bebrejde ham det.

Overvejede I aldrig at betale bagmændene en løsesum og få åbnet computeren?

Nej, overhovedet ikke. Vi har ekstern backup på hele vores system, som kører separat.

Havde ransomwaren ramt serveren, havde vi måske været nødt til at tage den

| s. 8

Hvor stort et problem synes du, it-kriminalitet er for jeres virksomhed?

Det er bestemt et problem, og det er et stigende problem. Vi har været udsat nu samlet set tre gange, og det er jo i sig selv

problematisk. Havde vi været udsat for indbrud tre gange i den samme periode, så havde vi helt sikkert gjort noget drastisk ved det. Men det er bare pokkers svært at gøre mere på det her område, end vi allerede gør.

Og jeg har desværre ikke indtryk af, at nogle af gerningsmændene bliver retsforfulgt for de her ting.

Hvad har I så gjort anderledes for, at det ikke skal ske igen?

I forhold til CEO-fraud har vi ændret vores procedurer således, at jeg ikke kan bede om at få overført penge via email. Så hvis der dukker sådan en mail op igen, så ved vores bogholder med sikkerhed, at den er falsk. I forhold til ransomware har vi ikke ændret noget. Vi har vores filter, som fanger langt de fleste af de her ondsindede mails. Og så tager vi backup. Det er svært at gøre meget mere.

Har du nogle råd til andre virksomheder?

Hvis ikke man har en ekstern udbyder til at scanne de indgående mails, så bør man bestemt få det. Havde vi ikke haft en udbyder til at filtrere vores mails, så havde vi helt sikkert været udsat for mere. Hver måned får vi en opgørelse over, hvad der er blevet fanget i filtret, og der er altså rigtig meget.

www.grakom.dk

’Hvis vores bogholder havde været på arbejde, så ville han have overført pengene.’

Mike G. Lassen, direktør, Skiltestedet

UDKOM september 2018

| s. 9

RANSOMWARE

LSE

UNDERSØGE

Mange Grakom-medlemmer har oplevet digitale angreb I en ny undersøgelse har Grakom for første gang spurgt de grafiske virksomheder til deres oplevelser med ransomware, virus og hackerangreb. Hver fjerde virksomhed svarer, at de har været udsat for it-kriminalitet i løbet af det seneste år. Og for en del af virksomhederne har de digitale angreb kostet dyrt.

Af: Mads Lindegaard, cheføkonom, Grakom udkom@grakom.dk

rakoms medlemsvirksomheder rammes oftere af ransomware end andre computervira eller hackerangreb. Blandt de virksomheder, der er blevet ramt af ransomware, virus eller hackerangreb inden for det seneste år, er hele 48 pct. blevet ramt af ransomware, mens 38 pct. blev ramt af computervirus. Virksomhederne rammes mindre ofte af hackerangreb. Således er 29 pct. af de ramte blevet ramt af hackerangreb, og tilsvarende er 29 pct. blevet ramt af hackerangreb på deres hjemmeside. Da nogle af virksomhederne er blevet ramt af mere end et angreb inden for det seneste år, summer procentsatserne til over 100 pct.

G

Pas på links i mails Undersøgelsen viser, at virksomhederne oftest bliver ramt gennem usikre links i mails. Hele 80 pct. af dem, der er blevet ramt af ransomware, blev ramt gennem et usikkert link, mens det tilsvarende tal for computervirus er 50 pct.

Hvor ofte tager I back up af data Oftere end dagligt

13% Hver måned eller sjældnere

6% Ugentligt

11%

1%

Ved ikke

| s. 10

Dagligt

60%

Dermed understreger resultaterne, at virksomhedernes ansatte skal være meget påpasselige med at klikke på links i mails. Ofte er disse mails forklædt som mails fra det offentlige, fra banker eller fra posten.

De sidste 20 pct. af virksomhederne, der blev ramt af ransomware, ved ikke, hvordan de blev ramt. Det tilsvarende tal for computervirus var 50 pct. Ingen af de ramte mener, at de er blevet ramt gennem brugen af en hjemmeside, hvilket også var en svarmulighed i undersøgelsen.

Angreb kan koste dyrt Blandt de ramte virksomheder havde 38 pct. omkostninger forbundet med at blive ramt. Det svarer til, at 10 pct. af samtlige virksomheder i undersøgelsen har haft omkostninger ved at blive ramt. For 43 pct. af virksomhederne var der ikke omkostninger forbundet med at blive ramt, mens de sidste 19 pct. ikke kunne vurdere, om de havde haft omkostningerne ved cyberangrebet.

Af virksomhederne, som havde haft omkostninger i forbindelse med at blive ramt, siger halvdelen at omkostningerne var over 10.000 kr., mens de resterende 50 pct. vurderer dem til at være under 10.000 kr.

423 Undersøgelsen blev udsendt til 423 af Grakoms medlemsvirksomheder i perioden 11. juni til 26. juni 2018.

88 88 virksomheder har besvaret dele eller hele undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 21 pct.

100 pct.

Virksomhederne har haft mulighed for at besvare undersøgelsen 100 pct. anonymt.

Størstedelen tager dagligt backup En af måderne, man kan holde omkostningerne nede, hvis man rammes af ransomware, er ved at tage backup af sit system. Det betyder, at mindre data går tabt, hvis uheldet er ude. Virksomhederne i undersøgelsen er da også flittige til at tage backup.

Således tager hele 82 pct. af virksomhederne i undersøgelsen backup dagligt eller oftere, heraf tager 13 pct. backup mere end en gang om dagen.

En mindre del på 11 pct. tager backup ugentligt, og 6 pct. tager backup månedligt eller sjældnere, mens den sidste 1 pct. ikke ved, hvor ofte de tager backup.

www.grakom.dk

25%

af Grakoms medlemmer er inden for det seneste år blevet udsat for ransomware, virus eller hackerangreb

Det havde økonomisk betydning for

Omkostninger Under 5.000 kr.

% 8 3

13%

5.000 - 10.000 kr.

38% 25%

10.000 - 20.000 kr.

Typer af angreb 48%

38%

Ransomware

Computervirus

29%

29%

14%

Hackerangreb

Hackerangreb på hjemmeside

Ved ikke

20.000 - 50.000 kr.

13%

mere end 50.000 kr.

13%

Blev ramt gennem link i en mail

80% Ransomware

50% Computervirus Medlemsundersøgelse Grakom 2018

RANSOMWARE

Juristens råd:

Sørg for at have en it-beredskabsplan!

Din virksomhed bør have en it-beredskabsplan klar og sørge for at teste virksomhedens backup regelmæssigt.

Gør det inden næste angreb.

Af: Christian Jensen, advokat, Grakom chj@grakom.dk

om kontaktperson i Grakoms administration i forhold til foreningens forsikringsordning, Grafisk Forsikring, er jeg desværre en del gange blevet kontaktet af medlemsvirksomheder, der er blevet ramt af ransomware. I alle tilfælde har angrebene fuldstændigt lammet virksomhedens produktion.

Grakoms administration blev i 2015 selv ramt af ondsindet ransomware forklædt som en track & trace e-mail fra PostNord. Alle vores data blev krypteret, og i omkring et døgn havde vi ikke adgang til vores dokumenter, e-mails – kort sagt alt. Heldigvis havde vi backup, og ved en effektiv indsats fra vores it-ansvarlige og vores eksterne it-firma kom vi op og køre igen.

Grakoms medlemsundersøgelse viser, at langt de fleste medlemsvirksomheder tager backup dagligt. I de fleste tilfælde virker backuppen. Desværre er der også tilfælde, hvor backuppen ikke helt virker efter hensigten. Det kan der være mange grunde til – men disse grunde burde være konstateret, før skaden sker.

Sørg for, at virksomheden har udpeget en ansvarlig for virksomhedens datasikkerhed. Få nedskrevet en it-beredskabsplan, der beskriver, hvem der har ansvaret for, at der tages regelmæssig backup, og som tester, at backuppen virker.

Planen bør også angive, hvem der gør hvad, herunder hvorledes inficerede data fjernes, og hvordan der tages en sikkerhedskopi af backuppen, inden den genindlæses.

Planen bør være så pædagogisk udformet, at andre end den it-ansvarlige selv kan forstå og følge den. Virksomhedens it-sikkerhed bør ikke afhænge af den it-ansvarliges tilstedeværelse. Planen bør være udarbejdet i samarbejde med virksomhedens eksterne it-leverandør og foreligge på print, således at den er tilgængelig også under et angreb.

Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet forslag til it-beredskabsplaner. Hent inspiration i styrelsens forslag.

Hvis virksomheden har tegnet en forsikring mod it-kriminalitet som fx ransomware, vil dækning herfra typisk forudsætte, at data kan genskabes elektronisk ud fra en backup. Derfor er det ekstra vigtigt, at virksomheden har en backup, der virker.

S

| s. 12

TYPER AF DIGITALE ANGREB | Computervirus kan være mange ting. Hovedsageligt er det lille softwareprogram, der er lavet for at ødelægge og forstyrre din computers funktioner. En virus kan beskadige eller slette data på din computer eller netværk. Oftest bruger virusen e-mail-programmer til at sprede sig til andre computere.

| Ransomware er en variant af computervirus. Den krypterer filer på din computer eller dit netværk og gør det umuligt at læse dem. Personerne bag den pågældende ransomware tilbyder typisk at dekryptere inficerede filer, hvis de bliver betalt en løsesum (deraf navnet “Ransomware”).

| Hackerangreb dækker over, når en person får uautoriseret adgang til en computer, et netværk, en hjemmeside eller anden it-infrastruktur.

Et hackerangreb har ofte til formål at stjæle data og udnytte disse. Det kan eksempelvis være at lægge et provokerende budskab op på din hjemmeside, stjæle fra din bankkonto eller lave industrispionage.

CEO-fraud:

Husk at gemme beviserne Codan har forsikringer, der dækker mange typer af it-angreb.

Desværre glemmer nogle virksomheder at gemme beviserne, og det kan have betydning for forsikringsdækningen.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

atrine Larsen får cirka seks henvendelser om måneden fra danske virksomheder, der har været ramt af forskellige former for it-angreb. »Når vi ser større produktionsvirksomheder, der er ramt, så er hele deres produktion lammet, og det er en rigtig horribel situation for virksomheden,« siger Katrine Larsen, claims specialist hos Codan. Hun har ansvaret for at hjælpe forsikrede virksomheder, der har været udsat for it-angreb. »For de fleste virksomheder har det en stor betydning at blive ramt af et angreb, og der kan det gøre en kæmpe forskel, at de har tegnet en forsikring,« siger hun.

Rigspolitiets seneste trusselsvurdering fra maj 2018 slår fast, at truslen fra cyberkriminalitet er meget høj. Her står bl.a., at der særligt er en betydelig trussel fra cyberkriminalitet, der sigter mod at afpresse penge fra myndigheder, virksomheder og borgere. Men rapporten nævner også CEO-fraud – hvor nogen har udgivet sig for at være chef og bedt om at få overført et større pengebeløb – som en udbredt form for angreb.

Her er det ifølge Katrine Larsen vigtigt at gemme beviserne. Ellers er det umuligt at dokumentere sagen for politi og forsikringsselskab. »Vores kriminalitetsforsikring kan dække den type af angreb, men det er en forudsætning, at den it-kriminelle handling er sket i vores kundes egne computersystemer, og at de kan dokumentere, hvordan

K

UDKOM september 2018

angrebet er foregået. Vi ser i stigende grad, at det ikke er vores kunde, der bliver hacket, men deres leverandør. Her opnår de it-kriminelle kontrol over leverandørens mailkonto og sender derfra betalingsanmodninger til vores kunde. I de tilfælde vil en kriminalitetsforsikring ikke dække, da dækningen som sagt forudsætter, at det er vores kundes egne computersystemer, der er blevet kompromitteret,« siger Katrine Larsen »Mange har selvfølgelig travlt med at fjerne den virus, der har gjort angrebet muligt, så de overskriver deres logs, altså deres datahistorik, i et forsøg på at fjerne virussen. Men netop den log har vi brug for, når vi skal se, hvordan angrebet har fundet sted,« siger hun.

Hav en strategi, inden du betaler Codan anbefaler, at virksomheden har en strategi for, hvordan man laver større kontooverførsler. »Noget af det, man kan gøre, er at have en procedure for, hvad man gør, hvis der kommer en betalingsanmodning fra en kunde, der pludselig har nye kontooplysninger. Det kan være en rigtig god ide at tage telefonen og ringe til kunden for at sikre sig, at de faktisk har skiftet kontooplysninger. Helt overordnet anbefaler vi, at virksomheden har en totrinsbetalingsplan, hvilket vil sige, at både bogholderen og endnu en person altid skal godkende en betaling. Ofte er det jo nogen, der udgiver sig for at være en chef, og der er det en god

ide at gøre det til en fast procedure at ringe til den pågældende chef og spørge, om han har sendt den email.« Codan tilbyder tre typer af forsikringer mod it-angreb. Katrine Larsen svarer prompte »ja« på spørgsmålet om, hvorvidt de kan betale sig at tegne. »Hvis man er en større produktionsvirksomhed og er afhængig af internetkommunikation, beløber det sig hurtigt til store summer at få en it-konsulent ud og fjerne virus og få backuppen op at køre igen. Det kan tage mange dage. Det arbejde dækker vores forsikring. Vores cyberforsikring dækker også drifttab efter otte timer, hvilket også kan være meget store beløb.

Hvis man har en omsætning på en halv million om dagen, og produktionen er lammet i tre dage, så kan det have ret fatale konsekvenser for virksomheden, hvis den ikke er forsikret.«

Grakoms medlemmer har mulighed for at tegne en it-forsikring gennem Grafisk Forsikring.

Se mere på Grakom.dk

| s. 13

MEDIEFORL IG

Grakoms satte digitalisering af medierne til debat på Folkemødet i juni. I panelet var Lars Sander Matjeka, Aller Media; Stine Carsten Kendal, Information; Gitte Hejberg, Fagbladet FOA, Per Mikael Jensen, Altinget.

Trods skuffende medieaftale:

Stadig håb om fair konkurrence Grakoms adm. direktør, Thomas Torp, kæmpede forgæves for en medieaftale, der sikrer ens konkurrencevilkår til både magasiner og aviser. Alligevel ser han stadig en mulighed for, at magasiner kan få samme fordelagtige momsvilkår som aviserne.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Hvorfor er du skuffet over den nye medieaftale? »Vi havde faktisk en tro på, at vi kunne få en medieaftale, der indebar fair konkurrence mellem medier. Vi har et mediebillede, der bærer præg af, at konkurrencen bliver større og større mellem aviserne på den ene side og magasinerne på den anden. Især på de digitale platforme, hvor de her to forskellige medier jo ligner hinanden til forveksling. Alligevel er vi endt med, at der er stor forskel på deres konkurrencevilkår. Avisernes

| s. 14

digitale platforme får nulmoms, mens magasinernes digitale platforme skal betale moms. Sådan ser det ud nu, og det er på ingen måde fair.« Er det resultat så endeligt? »Vi har stadig et lille håb, for vi fik en lille indrømmelse i forhandlingerne. Nemlig at der nu sættes en analyse i gang. En analyse, der skal afdække konkurrenceforholdene mellem aviserne og magasinerne, og vi er sikre

www.grakom.dk

på, at sådan en analyse klart vil vise, at når vi bevæger os ind på de digitale platforme, så er der direkte konkurrence mellem de forskellige typer af medier, uanset om de er født som magasiner eller som aviser. Der er en hård konkurrence om både læsere og annoncører, og indholdsmæssigt ligner de her medier også mere og mere hinanden.

Hvis analysen viser det, så kan vi også fastslå, at den momsændring, der er vedtaget i forbindelse med medieforliget, er konkurrenceforvridende, og så har vi pludselig en ny situation, for regeringen har hidtil afvist, at momsændringen er konkurrenceforvridende. « Hvordan stiller aftalen Grakoms medlemmer? »De af Grakoms medlemmer, der arbejder med magasiner, bliver stillet en anelse svagere i konkurrencen. Der sker faktisk ingen ændring på de trykte medier, men fremtiden for magasinerne er jo netop, at de også skal kunne konkurrere på de digitale platforme, og der kommer de til at stå lidt svagere med den her aftale, end de ellers ville have gjort.«

Grakoms debat om mediestøtte havde bl.a.

Naser Khader (K) og Morten Marinus (DF) i panelet.

Få uger før, medieaftalen blev vedtaget, afholdt Grakom debat om mediestøtten på årets Folkemøde. Du var en del af panelet. Hvad afslørede den debat? »Den afslørede lige præcis de her modstridende interesser, hvor medier, der er født forskelligt, nu kommer i stigende konkurrence, men har modsatrettede interesser. Til debatten havde vi både magasinudgivere, aviser og rene internetmedier repræsenteret, og jeg synes, det var bemærkelsesværdigt at opleve, at rene internetbaserede medier talte for, at de skulle have nogle særlige vilkår i forhold til andre, der udgiver tilsvarende medier. Jeg synes, det er ærgerligt, at medieaktørerne i Danmark ikke har formået at have en fælles holdning til, at der skal være ens vilkår uanset, om man udgiver et rent digitalt medie, en avis eller et magasin. Det burde være indholdet, der afgør, hvad man får i støtte og hvilke regler, man i øvrigt arbejder under. Man burde også være enige om, at hvis man skal støtte medier, så gør man det via en mediestøtte i stedet for at begynde at blande momsregler ind i det.«

Danmarks førende inden for digitalprintede t-shirts – og til Danmarks laveste priser – med garanti!

Priseksempler: Hvide t-shirts fra Fruit of the Loom, inkl. A4 print i farver v/ 1-49 stk v/ 50 stk v/ 100 stk v/ 250 stk 1 print kr. 57,kr. 51,kr. 46,kr. 42,2 print kr. 82,kr. 73,kr. 65,kr. 57,-

v/ 500 stk kr. 38,kr. 52,-

Farvede t-shirts fra Fruit of the Loom, inkl. A4 print i farver v/ 1-49 stk v/ 50 stk v/ 100 stk v/ 250 stk 1 print kr. 75,kr. 67,kr. 60,kr. 54,2 print kr. 113,kr. 99,kr. 88,kr. 77,-

v/ 500 stk kr. 49,kr. 71,-

Mulig for 24 hed tim leverin ers g

Fordele ved DTG print: • Ingen min. bestilling – vi producerer fra 1 stk.

• Lave opstartsomkostninger kr. 75,• Fuld CMYK print inkl. hvid bund • Kort levering – 2 til 3 dage • Mulighed for print op til 50x70 cm • Drop-shipping i neutral emballage Silkeborgvej 41 • 8000 Århus C • Tlf. 32 15 97 60 • www.tekstil-tryk.dk

UDKOM september 2018

| s. 15

18. september · OCC Odense Congress Center

GRAKOM 2018 DAGEN Det handler om medarbejderne Oplev bl.a.: MF, Liberal Alliance

Joachim B. Olsen Mediedirektør og chefredaktør

Lisbeth Knudsen

Komiker og tryllekunstner

Rune Klan

Visuel identitetsskaber

Tobias Røder

Speciallæge og digitaliseringsguru

Imran Rashid + flere

Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/dagen18 GRATIS for medlemmer af Grakom

Grakom Dagen 2018 er sponsoreret af:

e chanc Sidste elding m for til pt. .

1 1 Se

Er du vores nye

KEY ACCOUNT MANAGER? Hvis du vil have ansvar, bliver drevet af resultater og brænder for at rådgive og udvikle kunderelationer, så læs videre.

Kailow søger nemlig en Key Account Manager, der kan skabe vækst i salget til eksisterende kundeportefølje og samtidig kunne opdyrke nye forretningsmuligheder hos kunder som Kailow i dag ikke har en relation til.

Om jobbet Hos Kailow arbejder vi i krydsfeltet og på tværs af alle medieformer og leverer løsninger indenfor kommunikation, marketing, design og medieproduktion. Din vigtigste opgave bliver at udbygge og vedligeholde relationerne til kunder inden for disse fire produktkategorier. Du skal kunne se og udarbejde nye forretningsmuligheder, sammen med vores eksisterende kunder, have et fokus på at identificere og forstå kundernes behov, både operationelt og strategisk – derudover skal du evne at styrke vores new biz-aktiviteter og lykkes med at fremlægge en positiv vækst.

Du er ansvarlig for dine egne kunder og vil være deres primære kontaktperson.

Hvem er du?

For at få succes i stillingen skal du være serviceminded, selvledende, selvmotiverende, initiativrig og samtidig være resultatorienteret. Du har din erfaring fra en lignende stilling i branchen, har en strategisk og målsøgende arbejdsform og formår at skabe tillidsfulde og langtidsholdbare kunderelationer. Du har gode forhandlingsevner og kan håndtere komplekse sags-

forløb og drives af at skabe salg og gode løsninger for kunderne.

• Du har talent for at forstå andre mennesker og har nemt ved at skabe relationer.

• Som person er du entusiastisk, positiv og engageret med masser af gåpåmod.

• Du er resultatorienteret og brænder for at skabe de gode, langvarige kunderelationer.

• Du er selvstændig, men også en teamplayer, der deler erfaringer med sine kollegaer. Du arbejder struktureret og er god til at skabe overblik.

Om KAILOW Kailow er en af Danmarks største virksomhedsgrupper inden for kommunikation, marketing, design og medieproduktion. Kailow består af Kailow Graphic, Kailow Creative, Kailow Visual, Kailow Insight og Kailow Studio.

Kailow er nyligt kåret som branchens mest innovative virksomhedsgruppe, vi har flere gange været gazellevirksomhed, og senest er Kailow Visual blevet udnævnt som den hurtigst voksende virksomhed i hele medieindustrien. Vi fokuserer på at være en kompetent samarbejdspartner for både den mindre lokale virksomhed og den store internationale organisation. Det er Kailows vision at være Danmarks mest ansvarlige virksomhedsgruppe, og vi arbejder struktureret og målrettet med klima, samfundsansvar, miljø og arbejdsmiljø. Det sker blandt andet gennem vores internationale certificeringer samt tilslutning til FN’s Global Compact. Kailow er grundlagt i 1976, beskæftiger 100 medarbejdere og omsatte i 2017 samlet for 140 mio.kr.

Send din ansøgning Hvis du synes jobbet lyder interessant, så send din ansøgning og CV til job@kailow.dk.

Læs mere om KAILOW på www.kailow.dk

Fjeldhammervej 3-9, 2610 Rødovre · Grønnegade 93, 8000 Aarhus C · 3876 0200 · kailow.dk

FUSION

FOTO: KASPER JESSING

Thomas Torp, Grakoms adm. direktør og Rony Benattia, formand for DPA.

DPA's bestyrelse og Thomas Torp på mødet hvor fusionen blev gennemført.

Grakom fusionerer med DPA Grakom fik med et pennestrøg 50 nye medlemmer pr. 29. juni, da brancheforeningen fusionerede med DPA – Danish Promotion Association.

Fusionen giver en styrket forening for både nye og gamle medlemmer, lyder det fra adm. direktør Thomas Torp.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

remover bliver det endnu mere interessant at være medlem af Grakom, siger en glad Thomas Torp om den fusion, der inden sommerferien blev en realitet. »Nu kan vi i endnu højere grad sige, at vi samler hele branchen. En af vores hovedopgaver er at bringe virksomheder sammen; at skabe relationer. Og det får vi endnu større mulighed for ved at være gået sammen med DPA.« Danish Promotion Association, DPA, er en interesseorganisation for danske virksomheder, der producerer og forhandler reklame- og gaveartikler, merchandise og profilbeklædning. Foreningen har eksisteret siden 1987 og har i dag omkring 50 medlemmer.

Formand, Rony Benattia, siger, at tanken om en fusion opstod efter flere års nært samarbejde mellem de to foreninger. »Som forening skal man kunne give sine medlemmer en reel værdi, og der kan man som en lille forening godt ramme hovedet mod loftet. Derfor så vi hurtigt fordelene, da ideen om en fusion opstod.« Og fordelene er mange, siger han. »Vores medlemmer får adgang til nogle store ressourcer in-house i form af rådgivning inden for jura og miljø. Derudover er der flere rabataftaler og hele udvalget

F

| s. 18

af netværksarrangementer. Endelig er der Grakom Dagen, som jeg er glad for, vi nu kan tilbyde vores medlemmer som en del af pakken. Derudover tror jeg også, der er en masse steder, hvor vi kan hjælpe hinanden inden for markedsføring, så jeg synes, at en og en giver tre,« siger Rony Benattia.

Grakom vil vokse Grakom fortsætter som udgangspunkt uændret efter funktionen, siger adm. direktør Thomas Torp: »Den eneste forskel, vores øvrige medlemmer vil opleve, er, at de vil møde nogle nye mennesker fra anderledes virksomheder til vores arrangementer, men det skulle gerne betyde, at det bliver en endnu mere spændende forening at være medlem af.« Grakom har en stærk ambition om at vokse, og det her er et vigtigt skridt på vejen til at blive en endnu stærkere forening for medlemmerne.

Hvilke fælles flader har Grakoms traditionelle virksomheder med virksomheder, der producerer og forhandler reklameartikler? »Medlemmerne af Grakom arbejder inden for hele værdikæden af kommunikation.

Det er alt lige fra den kreative proces til produktionen af tryksager og digitale kommunikationsløsninger. Reklameartik-

ler indgår i den samlede pallette af kommunikations- og markedsføringsløsninger, og derfor hører de her virksomheder sammen. De er forskellige steder i markedet – men i samme marked. Derfor har de et interessefællesskab.«

DPA En interesseorganisation for danske virksomheder, der producerer og forhandler reklame- og gaveartikler, merchandise og profilbeklædning. |

Har eksisteret siden 1987. |

Har ca. 50 medlemmer.

www.grakom.dk

Jørn Thomsen Elbo A/S og Heidelberg XL 106. “ Den nye og effektive Heidelberg XL 106 har skabt øget fleksibilitet, hurtige indretninger, reduceret makulatur betydeligt og den hurtige jobafvikling har flyttet opgaver fra digital til offset, så de produceres i en meget bedre kvalitet.”

Bo Christensen, Carsten Bogetoft og Lars Hartung, ejere.

Heidelberg Danmark A/S Stamholmen 193 E, 2650 Hvidovre Tlf. 44878200, www.heidelberg.com/dk

DESIGN MATTERS

DESIGN MATTERS ’18

26.-27. september 2018 Docken i København

’Konferencer er kedelige’ På fire år er Design Matters vokset fra at være en skæg ide til at være en af verdens førende konferencer om digitalt design. Bortset fra, at den nu ikke længere skal være en konference. Design Matters springer i år ud som festival.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

gen i år vil hundredevis af designere sætte sig i et fly mod Danmark, bestille en taxa til Københavns nordhavn og sætte sig til rette i den gamle industribygning Docken for at blive blæst bagover. Det er designernes slaraffenland, og de er her alle sammen: Dropbox, Amazon, Netflix. Alle de navne, som er blevet en del af vores dagligdag – måske især på grund af deres design. »Vi forbruger digitale produkter hele tiden, og den måde, de er designet på, betyder alt for den måde, vi lever med dem på. Så design holder ikke op med at være relevant, og derfor er vi naturligvis klar igen i år,« siger Ingrid Haug, der er grundlægger af Design Matters sammen med Michael Christiansen.

I

| s. 20

Det handler om at lære fra de bedste. Og publikum kvitterer. Billettallet stiger år for år, og denne fjerde udgave af Design Matters forventes at få plads til 900 gæster mod 700 sidste år. Publikum har de tidligere år bestået af ca. 25 pct. danskere og imponerende 75 pct. fra den vide verden. Det er ikke tilfældigt, siger Ingrid Haug: »Design Matters er meget uhøjtideligt og super nørdet. Det er lavet af designere, til designerne og med designere on stage. Her er ingen jakkesæt og marketingssnak. Deltagerne kan være sig selv, fordi det hele er så nede på jorden, hvilket passer utrolig godt til Danmark, hvor vi har en meget flad struktur og er meget uformelle.

Det, tror jeg, tiltaler fx amerikanere enormt meget. Hvis man er ansat i Facebook og har 10.000 kolleger, så er det

www.grakom.dk

Charity Water er en af de virksomheder, Ingrid Haug og Michael Christiansen fremhæver for 'design for change'.

fantastisk at komme herover og opleve et par dage, hvor de kun møder folk som dem selv på en afslappet måde.« Kedelige konferencer Som om stemningen ikke var afslappet nok de tidligere år, vil Design Matters nu springe ud som festival, siger Michael Christiansen: »Vi synes egentlig, konferencer er ret kedelige. Det er noget stift noget, der er meget arbejdsagtigt, og i virkeligheden kan vi meget bedre lide at gå på festival.

Så vi kunne godt tænke os, at Design Matters i højere grad blev en festival.

Derfor har vi rigtig mange elementer med i år, der passer bedre til en festival end en konference.« Der er DJ, cirkustelte, madboder og specielt udvalgt øl fra tidens trendy bryggeri, Mikkeller. »Det hele foregår langs med vandet, og skulle vejret blive godt, laver vi sikkert et bål,« siger Michael Christiansen. »Til nogle af vores oplæg vil folk sidde på puder og yogamåtter og den slags i stedet for på stole. Igen for at bryde det her traditionelle, stramme format, man forbinder med en konference,« siger Ingrid Haug.

Egentlig er det lidt nyt, at der har været så stærk en kritik af teknologi, og hvad gør man så som designer, hvis man finder sig selv i en branche, hvor man er med til at bygge de her ting? Der sidder mange designere og tænker ’hvordan kan jeg gøre noget godt i min rolle?’

Så det, vi gerne vil sætte fokus på, er, hvordan man på forskellige måder som designer kan bidrage til den gode sag. Vi taler ikke om, at designere skal ud og fundraise på gaden. Men de kan alligevel støtte gode formål via deres design, og det har vi forskellige eksempler på i år.

En af dem er Charity Water, der er en amerikansk organisation, der indsamler penge til rent drikkevand i Afrika. Men de gør det ved at bruge de vildeste e-commercemetoder til konvertering. Det vil sige, at de indsamler penge som om, de solgte mærkevarer på nettet til ekstra billig pris.

De bruger alle de tricks, man kender fra e-bussiness – bare overført til velgørenhed.

Og de har et virkelig godt og flot design.

Immersive worlds & mixed realities

mented reality, hvor man mixer virkeligheden med noget virtuelt. Det giver mange spændende muligheder for designere. Men ikke kun det. Immersive worlds henviser til virtuelle verdener, som opsluger brugeren, nemlig computerspil. Det har vi ellers holdt os ude af, fordi vi ser det som en hel anden industri end andre digitale produkter, men hele ideen om, at brugeren bliver opslugt af designet, er en ret stor trend inden for alle mulige former for design lige nu. Alle prøver at lave deres hjemmesider til små filmmesterværker, hvor intet må stå stille.

Så for at se, hvad vi alle sammen kan lære af computerspilsverdenen, har vi inviteret designere ind fra Minecraft og fodboldspillet Fifa. Vi har også IBM, der har lanceret et rigtig fint forretningsværktøj, der bruger augmented reality. Du står og arbejder i 3D med dine data og dine grafer.

Be a design rebel Ingrid Haug: Der er rigtig mange, der gerne vil være rebeller. Lige nu er der en stor modbevægelse mod traditionelle trends. Vi kalder det webbrutalisme, og det er en ny designtrend, der er grim, rodet og klodset.

Hvis vi ser på det lille designstudio TeYosh, som kommer og taler, så er deres design lige præcis det – men samtidig enormt fedt.

Vi får også besøg af The Outline, der er et onlinemagasin, hvis design også er stort og tungt. Igen et valg der går meget imod strømmen, men som alligevel virker rigtig godt.

Det er to eksempler på en modkultur, som vi faktisk ser i mange afarter lige nu.

Derfor skulle vi naturligvis have et tema om de modige designere, der går deres helt egne veje.

Michael Christiansen: Vi har en tradition for at have et teknologisk tema, og i år vil det handle om augÅrets tre temaer på Design Matters:

Design for change Ingrid Haug: I løbet af det seneste år har der faktisk været en del modstand mod teknologi og sociale medier. Facebook har været udskældt. Folk har fokus på at beskytte deres personlige data. Der har også været fremført en kritik af, at vi er blevet afhængige af vores mobiltelefoner. Det her tema er affødt af hele den bevægelse.

UDKOM september 2018

TeYosh ligner langt fra flertallet af siderne på nettet.

| s. 21

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

VIDEO: Se Pernille Drost vise rundt på hylderne for pligtafleveringen på facebook.com/grakomdk

| s. 22

www.grakom.dk

PLIGTAFLEVERING

Sur pligt eller kongeligt guld?

De fleste trykkerier kender det som en sur pligt. Kravet om løbende at indsende to eksemplarer af alt, der bliver trykt, til Det Kgl. Bibliotek. Pligtaflevering hedder det i lovsprog – men hvad skal det egentlig til for?

Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Så højtideligt begynder alle danske love, således også loven om Pligtaflevering. Og de næste linjer lyder som følger: Lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale (Lov nr. 1439 af 22. december 2004) Kapitel 1 Lovens område § 1. Loven omfatter pligtaflevering af 1) v ærker, som offentliggøres ved udgivelse i eksemplarform, jf. kapitel 2, 2) m ateriale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, jf. kapitel 3, 3) r adio- og fjernsynsprogrammer, jf. kapitel 4, og 4) fi lm, som er produceret med henblik på offentlig forevisning, jf. kapitel 5.

UDKOM september 2018

Således følger seks kapitler og 25 paragraffer, men det er også en vigtig lov, fortæller Pernille Drost, der er vicedirektør på Det Kgl. Bibliotek: »Pligtafleveringen er kernen af det, vi hviler på. Det er noget af det vigtigste i hele vores fundament som nationalbibliotek.

Pligtafleveringen er det, vi er opstået af.

Det er vores arv, vores DNA. Som nationalbibliotek er det en af vores vigtigste opgaver at indsamle nutiden, så man senere kan kigge tilbage på den danske kulturarv.« Det begyndte i 1697 Det var under Kong Christian 5., at den første danske lov beordrede alle, der udgav skrifter i kongens riger (Danmark og Norge), til at aflevere fem eksemplarer af hvert skrift til "Kongens Bibliothec". Ideen var taget fra Frankrig, der allerede i 1537 havde indført en lov om at indsamle skrifter. Der var formålet at udøve censur. I Danmark var det primært for at give kongen gratis læsestof. »Riget fattedes penge, så via pligtafleve-

| s. 23

PLIGTAFLEVERINGEN Man kan læse meget mere om historien i Den trykte kulturarv: pligtaflevering gennem 300 år. Redigeret af Henrik Horstbøll og John T. Lauridsen.

Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Museum Tusculanum, 1998.

631 sider.

| s. 24

’Via pligtafleveringen gemmer det Kgl. Bibliotek på en kæmpe kulturarv.’

Pernille Drost, vicedirektør, Det Kongelige Bibliotek

www.grakom.dk

ringen kunne kongen få bøger ind i sit bibliotek, og da bøger var dyre, var det en smart måde at få fingrene i bøger og viden på. Med loven fik kongen både litteratur og forskningsmateriale,« siger Pernille Drost.

I de første godt 100 år gik det så som så med at håndhæve loven, men da Johan Heinrich Schlegel blev leder af Det Kongelige Bibliotek i 1778, blev der sat skub i sagerne. Al dansk litteratur, der blev udgivet, skulle indsamles, så kulturarven blev bevaret. Og under Christian 7. blev indleveringspligten udvidet til også at gælde aviser, kobberstik, bogkataloger og lignende. Alt skulle stadig afleveres i tre eksemplarer. Dette blev dog nedsat til to eksemplarer i 1783. »I begyndelsen blev mange af bøgerne placeret rundt på kongens forskellige slotte. Efter et par store brande i København blev mange af bøgerne rykket til Rundetårn. I dag er det opbevaret på magasiner rundt i København, hvor det står i store rullefag i stabile temperaturer, så materialet ikke forvitrer,« siger Pernille Drost.

Loven er blevet revideret flere gange gennem tiden, senest i 2004, så pligtafleveringen nu også omfatter AV-materialer, værker lagt på internettet samt radio, tv og film.

Trykkerierne er Guds gave til pligtafleveringen Som mange af Grakoms medlemmer nok ved, så står trykkerierne for en stor del af indleveringen af materialet til Det Kgl. Bibliotek. Faktisk er det trykkerierne, der står for at indsamle langt den største del. »Det Kongelige bibliotek har ansvaret for at indsamle, så vi rykker, hvis der er eksemplarer eller titler, vi ikke har modtaget, men det sker nu yderst sjældent. Forlagene har jo en klar interesse i at deltage, for hvis de ikke registrerer deres udgivelser, så kommer titlerne ikke i nationalbibliografien, og hvis en bog ikke står der, så kommer den ikke i udlån på landets biblioteker«, siger Pernille Drost.

Mens det på en eller anden måde stjæler lidt tid fra trykkerierne, når de skal lægge to eksemplarer af deres tryksager til side, så gælder det samme i den anden ende af processen. Der er et helt hold ansat på Det Kongelige Bibliotek til at tage sig af pligtafleveringerne. Omkring 30 personer i alt. De tager imod, arkiverer, sætter på plads osv. »Vi modtager op imod 23.000 titler om året, så selvom oplagene i mange trykte medier er faldende, så er antallet af forskellige emner stort set konstant. Vi har mange hyldekilometer på vores opbevaringsmagasiner, så der er virkelig meget materiale.

Der bliver passet rigtigt godt på materialet, så det ikke brænder. Magasinerne er klimastyret, da mange af bøgerne har syre i papiret, så det er ret ustabilt. Derfor skal bøgerne stå koldt. Materialet bliver løbende afleveret. Typisk fylder trykkerierne en palle eller en kasse, som de så afleverer til os,« fortæller Pernille Drost.

Af de to eksemplarer af et værk, som afleveres,

UDKOM september 2018

opbevares det ene i København, og det andet i Aarhus. Det ene eksemplar er et musealt eksemplar, der skal sikres for fremtiden, og som derfor normalt kun må benyttes på bibliotekets sikrede læsesal. Det andet er et reserveeksemplar, som normalt udlånes til folkebibliotekerne.

Hvad pligtafleveringen gemmer Pligtindsamlingen gemmer stor set alt. Hvis man alene ser på trykt materiale, så er det bøger, tidsskrifter, plakater, postkort, noder, ph.d.-afhandlinger, disputatser, menighedsblade, foreningsblade, reklamer, årsberetninger for at nævne et lille udvalg. Aviser og ugeblade forsøges gemt elektronisk. Ellers er det fysiske eksemplarer som Det Kongelige Bibliotek gemmer på. »Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor man ikke scanner alt materialet og gemmer det digitalt, men vi har regnet på det, og det kan slet ikke betale sig at gemme elektronisk. Derfor afleverer forlag og trykkerier materialet fysisk,« siger Pernille Drost.

Folkelighed og forskning Det Kongelige Biblioteks arkiver bugner altså af materiale, der siden 1697 er kommet ind via pligtafleveringen. Og samlingen gemmer helt naturligt på lidt af hvert. Varehuskataloger fra Daells Varehus, teaterprogrammer, årsrapporter fra fodboldklubber, kogebøger, skønlitteratur og faglitteratur. Ganske enkelt alt på tryk. »Pligtafleveringen gemmer på det hele. Fra finkultur til hverdagsdanmark. Her er intet for fint eller for kikset. Fordelen ved loven er, at vi skal gemme alt. Der er ikke et sorteringsapparat, der smider væk eller tager ind. Vi gemmer ikke noget, fordi det er fint, rigtigt eller sjovt i samtiden, men vi gemmer, så det måske en gang har værdi for vores efterkommere,« siger Pernille Drost.

Hun kan fortælle historier om, at scenografer og kostumierer fra film og teater kom og brugte katalogerne fra Daells Varehus, så de kunne gengive de helt rigtige produkter og middelklassens tøjmode i bestemte årtier. Eller at en privatlåner pløjede sig igennem gamle kogebøger, som vedkommende kun måtte læse i læsesalen på Det Kongelige Bibliotek. Eller forskeren, der gennemgik al børnelitteratur i en periode for derefter at lave en afhandling om emnet. Arkiverne gemmer også på tegneserier, blandt andet de originale første udgaver af Tintin og Lucky Luke, hvor kaptajn Haddock og Lucky Luke ryger. »Vi kan se i vores hverdag, at arkiverne har en stor betydning, hvis man skal danne sig et overblik over et emne eller en tid. Meget forskning kunne ikke lade sig gøre uden pligtaflevering. Det er meget retrospektivt, hvad der er interessant.

Men en ting er sikkert: Via pligtafleveringen gemmer Det Kongelige Bibliotek på en kæmpe kulturarv, så alle de trykkere, der gladeligt er med til at indsamle materialerne, skal vide, at de gør et stort stykke arbejde for kommende generationer,« slutter Pernille Drost.

OLE BLEGVAD | BIO Uddannet journalist på DJH i 1991.

Fra 1989-2014 i DR i B&U-afdelingen, TV AVISEN, Radioavisen, DR Kultur.

Siden 2015 med i falkeblegvad.dk.

| ANBEFALER www.designinspiration.com.

| s. 25

KORT NYT

Randers-bureauet Buchs køber sig ind i Skabertrang i Silkeborg e senere år har budt på flere konsolideringer i bureaubranchen. Nu slår kommunikationsbureauerne Buchs i Randers og Skabertrang i Silkeborg sig sammen for at stå endnu stærkere.

Buchs A/S har købt tidligere administrerende direktør, Torben Drejer Jensens, andel af Skabertrang A/S. Torben Drejer Jensen fratræder i den forbindelse sin stilling hos Skabertrang.

Skabertrang fortsætter som selvstændigt selskab med det nuværende brandnavn og kontor i Silkeborg, og administrerende direktør Jesper G. Nørgaard og kontaktdirektør Søren Vestergaard vil fortsat stå for den daglige ledelse. Begge fortsætter også som medejere af selskabet.

D

Nye regler gør det lettere at bruge FSC®varemærket r din virksomhed FSC-certificeret? Så er der grund til at glæde sig over FSC’s nye standard, der bliver implementeret netop nu. I foråret trådte FSC’s nye varemærkestandard i kraft. Standarden skal frem til marts 2019 implementeres af alle de FSC-certificerede virksomheder, der enten benytter FSC-produktmærket på produkter eller anvender FSC-varemærkerne i virksomhedens markedsføring.

Den nye varemærkestandard gør det generelt set nemmere og mere fleksibelt for certificerede virksomheder at anvende FSC-varemærkerne.

Det gælder både på virksomhedens produkter og i markedsføringen af virksomheden.

En del grafiske virksomheder og deres kunder har oplevet det som en udfordring at bruge FSC-produktmærkerne. Især kravene til minimumsstørrelse har givet problemer, ligesom nogle virksomheder har haft tidsproblemer som følge af kravet om godkendelse af produktmærket hos certificeringsfirmaet. På begge områder har FSC nu lempet på kravene.

Chefkonsulent Per Kaae Hansen fra Grakom siger: »Det er rigtigt positivt, at FSC har imødekommet kritikken fra den grafiske branche. De nye regler vil afgjort gøre det nemmere for virksomhederne at anvende FSC-varemærkerne både på produkter og i markedsføringen, hvilket vil medvirke til at udbrede kendskabet til FSC-certificeringen.«

E

Fokus på kreativitet »Kodeordene for det nye partnerskab er stærk forretningsforståelse, fremsynede digitale løsninger, fokus på kreativitet og effektiv grafisk produktion,« siger Henrik Olesen, administrerende direktør for Buchs i Randers. »Den nye sammensætning af ejerskab og fælles kompetencer åbner op for helt nye konkurrencemæssige fordele, fordi vi nu kan levere på et endnu højere niveau over for vores kunder. Med denne konstellation kombinerer vi størrelse med specialkompetencer og solidt branchekendskab.« Buchs og Skabertrang vil tilsammen udgøre 50 medarbejdere samt Buchs' layoutvirksomhed Minh Graphic i Vietnam med 45 medarbejdere. Dette selskab ejer Buchs sammen med Envision Agency.

| s. 26

www.grakom.dk

Værdien af solgte bøger i Europa stiger ærdien af de bøger, som bliver solgt i Europa, steg fra 2015 til 2016, mens værdien af reklametryksager, magasiner og kataloger faldt.

Det viser Intergrafs årlige rapport ”2018 Intergraf Economic Report”, som netop er blevet offentliggjort.​ »Der sidder mange derude, der gerne vil have udgivet deres hjertebarn, og derfor ser vi langt flere udgivelser end tidligere,« siger forlagschef hos forlaget Mellemgaard, Kaj Sørensen.

V

Opråb fra trykkerier:

Vi må tage flere elever o af Danmarks største trykkerier advarer nu om akut mangel på ny og kvalificeret arbejdskraft. Ansvaret ligger hos virksomhederne selv, mener de, og Grakom er enig. »Når en trykker går på pension, så er der bestemt ikke nogen kø af trykkere, der gerne vil besætte jobbet,« siger Svend Erik Grue Nielsen, operations & development manager hos Stibo Complete.

Han peger på, at det er blevet et reelt problem at få fat på nye elever, der skal overtage, når de ældre trykkere løbende går på pension. »Vi måtte lede længe efter en elev til vores storformatafdeling. Det var virkelig svært at finde en elev.« LaserTryk.dk. oplever samme problem med at få elever nok. »Uden flere medarbejdere, der er dedikerede til faget, får vores branche svært ved at holde momentum i fremtiden,« siger koncerndirektør Esben Mols Kabell.

På Techcollege Aalborg, der er eneste uddannelsessted i landet for grafiske teknikere, er man klar over problemet. Her uddannes årligt omkring 35 grafiske teknikere, men det er ikke nok, siger uddannelsesleder Mikkel Drejer Raunslund. »Det er vigtigt for den grafiske branche at øge antallet af elevpladser i Danmark. Danske trykkerier skal leve af at levere en kvalitet, der er højere end den, der tilbydes i flere produktionsbillige lande. Det kræver netop faglærte folk, der har forståelse for workflowet og kvaliteten«

T

UDKOM september 2018

Stibo Complete køber GigantPrint tibo Complete kalder opkøbet af svenske GigantPrint 'et strategisk vigtigt opkøb', der ruster virksomheden til fremtiden. Vi udvider vores grafiske virksomhed fra primært at være en stor industriel spiller til at blive et grafisk supermarked.

Hermed opfylder vi kundernes behov for one stop shopping,” forklarer Søren Henriksen, direktør i Stibo Complete.

GigantPrint ligger i Norrköping og er markedsleder i Sverige inden for udvikling og produktion af grafisk materiale til at fremme salget i butikker og til events – såkaldte point of sales løsninger til kunder i Skandinavien. »Vi køber GigantPrint, fordi der er tale om en spændende virksomhed med et stort udviklingspotentiale,« siger Søren Henriksen og fortsætter: »GigantPrint beskæftiger 75 medarbejdere, har en omsætning på 140 mio. svenske kroner og besidder stor viden inden for dette forretningsområde. Alle medarbejdere er meget passionerede i deres arbejde med at udvikle stærke og effektfulde løsninger for kunderne. Derfor er det helt naturligt, at ledelsen og samtlige medarbejdere fortsætter uforandret under os som ny ejer. Købet er en væsentlig styrkelse af vores position i Sverige, hvor vi for to år siden købte Sörmlands Grafiska. GigantPrint passer perfekt ind i vores vækstplaner.«

S

| s. 27

UNDERSØGELSE: IRRITERENDE REKLAMER

FOTO: ADOBE STOCK

Telefonsælgere irriterer mere end andre typer markedsføring En ny Megafon-undersøgelse for Grakom spørger danskerne, hvor meget forskellige typer af markedsføring irriterer. Undersøgelsen viser, at telefonsælgerne irriterer mest, mens de husstandsomdelte reklamer irriterer vækker færrest panderynker.

Af: Mads Lindegaard, cheføkonom, Grakom cudkom@grakom.dk

er er stor forskel på, hvor meget de forskellige typer reklamer irriterer, viser undersøgelsen.

Telefonsælgere tager førstepladsen med en karakter på 9,3 på en skala fra 0-10, hvor 0 er ”slet ikke,” og 10 er ”meget irriterende”.

Hele 77 pct. af danskerne svarer 10, og dermed det maksimale de kan svare på skalaen for irritation. Dette er på trods af, at vi ikke taler med telefonsælgere særligt ofte, da telefonsælgere ligger nr. fem på listen over, hvor ofte danskerne støder på de forskellige typer markedsføring.

Nummer to på listen er pop-up reklamer på hjemmesider. De ligger ligeledes ganske højt på irritationsskalaen med karakteren 8,7. Pop-up reklamer er noget af det, som danskerne oftest møder, da det også ligger nr. to på listen over, hvor ofte vi støder på forskellige typer af markedsføring, og pop-up reklamerne ligger kun marginalt efter bannerreklamer. En pop-up reklame forsinker brugeren af en hjemmeside i at komme til det indhold, som brugeren ønsker at se. Det bliver dermed en afbrydelse af det, hjemmesidebrugeren foretager sig.

Kombinationen af afbrydelsen, og at danskerne ofte støder på pop-up-reklamer, kan formentligt forklare, at danskerne irriteres mere af pop-up reklamer end bannerreklamer.

D

| s. 28

www.grakom.dk

77%

af danskerne svarer 10, når man spørger, hvor irriterende de finder telefonsælgere på en skala fra 1-10.

Kilde: Megafon for Grakom

UDKOM september 2018

| s. 29

Ligesom med telefonsælgere, støder danskerne ikke særligt ofte på facere (gadesælgere, velgørenhedsorganisationer). De ligger således nederst på listen over, hvor ofte man støder på denne type af markedsføring, med 5,3. Selvom danskerne ikke særligt ofte støder på facere, ligger de højt på irritationsskalaen med 7,8.

Mange reklamemails giver irritation Reklamemails ligger omtrent på samme niveau som facere med karakteren 7,7. Grunden til, at befolkningen irriteres forholdsvis meget af reklamemails, skal formentligt findes i, at vi ganske ofte modtager dem, idet de ligger nummer fire på listen over, hvor ofte man støder på de enkelte markedsføringstyper. Omkostningerne forbundet med at udsende reklamemails er markant lavere end andre markedsføringstyper.

Det betyder også, at virksomhedernes markedsføringsafdelinger kan udsende reklamemails langt oftere end eksempelvis husstandsreklamer eller adresserede reklamer.

Bannerreklamer, tv-reklamer og adresserede reklamer ligger omkring samme niveau med karakterer inden for intervallet 6,5 til 6,8.

På trods af, at tv-reklamer er noget af det, som danskerne støder oftest på, er irritationen over dem ikke så stor. Her har den stigende udbredelse af streamingtjenester medført, at det er blevet lettere at undgå tv-reklamer end tidligere, hvilket formentlig også er grunden til, at tv-reklamer ikke ligger højere på irritationsskalaen.

Husstandsomdelte reklamer ligger nederst i undersøgelsen med karakteren 4,6 og er dermed den markedsføringstype, som irriterer danskerne mindst.

Hvor meget irriterer ...?

Skala fra 0-10: 0 er "slet ikke" og 10 "meget irriterende"

Telefonsælgere

9,3

Pop-up reklamer på hjemmesider

8,7

Facere (gadesælgere ...)

7,8

Reklamemails

7,7

Adresserede reklamer (direct mail)

6,8

Tv-reklamer

6,7

Bannerreklamer på hjemmesider

6,5 4,6

Husstandsomdelte reklamer 0

2

4

6

8

10

8

10

Hvor ofte støder du på ...?

Skala fra 0-10: 0 er "aldrig" og 10 "meget ofte"

OM UNDERSØGELSEN | Internetundersøgelsen blev gennemført i perioden 31. maj til 5. juni 2018 af Megafon.

Bannerreklamer på hjemmesider

8,1 7,9

Pop-up reklamer på hjemmesider TV-reklamer

7,7

|

Reklamemails

7,6

Målgruppen for undersøgelsen var personer i alderen 18 og derover.

Telefonsælgere

| Til undersøgelsen blev anvendt en brutto-stikprøve på 2060 e-mails, og 1005 brugbare interview er gennemført.

6,3

Adresserede reklamer (direct mail)

6,0

Husstandsomdelte reklamer

5,9

Facere (gadesælgere ...)

|

5,3 0

2

4

6

Respondenterne har deltaget anonymt i undersøgelsen.

Sikringen af anonymitet er vigtig for at skabe en høj grad af troværdighed i besvarelserne.

|

Inden undersøgelsens igangsættelse er der foretaget en foranalyse med fem interview til brug for kontrol af spørgeskema og metode.

| s. 30

Kilde: Megafon for Grakom

www.grakom.dk

PÅ ALLE VORES DISPLAY

SYSTEMER Rekvirér vores store displaykatalog eller download det på signcom.dk

Signcom Denmark ApS - Langebjerg 23A - DK-4000 Roskilde Tlf. 7550 9911 - info@signcom.dk - www.signcom.dk

PRINT OFFICE PACKAGING FOODSERVICE VISUAL COMMUNICATION

Få flere muligheder!

Nu kan din virksomhed printe smartere. Du får mulighed for at printe på stive og fleksible materialer med vandbaseret blæk.

HP Latex R2000 var dette års showstopper ved FESPA i Berlin, og vi vil med stor glæde fortælle meget mere om, hvad denne revolutionerende printer kan gøre for dig.

Vil du vide mere? Just ask Antalis.

JUST ASK ANTALIS: STORFORMATPRINT/ PRODUKTIONSUDSTYR/ HARDWARE/ SOFTWARE/ FOLIER/ PRINTMEDIER/ PLADER

––– HP Designjet Z-serien

––– HP PageWide XL printer-serien

––– HP Flatbed-printere

En serie af printere til produktion af indendørs plakater, fotos, bannere og meget mere. Perfekt til kopishoppen, reklamebureauer, arkitekter med flere.

Print med høj hastighed. HP PageWide XL er farvealternativet til sort/hvid LED printere, og en perfekt løsning til CAD/GIS-tegninger.

UV-print på plader og fleksible materialer med den brugervenligere HP flatbed-printer. Fantastisk kvalitet til en lav pris.

Tal med os om HP storformat – det betaler sig.

antalis.dk

7572 2100 justask@antalis.dk

BLIV MEDLEM AF CLUB MACRODOT OG FÅ DIN EGEN WEBSHOP

Det er ikke hver dag man får tilbudt en webshop!

Så det er med at slå til når muligheden er der. Vi sætter din shop op med dine farver og logo, og holder den vedlige.

Gå ind på www.demo.btbshop.dk, og se hvad vi taler om.

VI ER EKSKLUSIV LEVERANDØR OG SPARRINGSPARTNER TIL SKILTE - DISPLAY - OG DEN GRAFISKE BRANCHE

EKSKLUSIV VIP·FORDELSKLUB

JEPPE SKOVGAARDSVEJ 40 · DK-6800 VARDE · 7027 0088 · MACRODOT.DK

NAME ON IT

Fra silketrykker til UV-trykker på 50 år Lars Stavnsbjerg har været i den grafiske branche, siden han var 15 år. Han har været trykker i både USA og Kina og skabt sin egen karriere i Danmark. Når en af hans skøre ideer er kørt fast, har han fundet på en ny. Her kan du møde en særlig trykker.

Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

elkommen i Troldmandens Hule,« lyder det fra portåbningen, da Udkoms udsendte triller ind foran Hal G2 på Møllevej i Nivå i Nordsjælland.

I døråbningen står en høj, flot mand.

Nuvel det grå hår lyver ikke om alderen på 65 år, men de pink læsebriller, som hænger i knapåbningen på den mørkeblå polo T-shirt, fortæller, at manden stadig er med på noderne. »Kom indenfor, det er så her Name On It holder til. Her roder lidt, men hvad pokker.

Kan jeg byde på en kop kaffe?,« lyder det venligt fra Lars Stavnsbjerg.

Lokalet er på størrelse med fire garager, dertil er der et kontor, et køkken og et toilet. Der står tre-fire printere, en varmepresser og derudover en masse produkter, som Name On It gennem årene har trykt på. Og virksomheden trykker stort set på alt. Golfbolde, briller, glas, specialbyggede vinæsker, lakridsæsker, stearinlys – for lige at nævne nogle eksempler. Name On It trykker på en Apex-Jet printer, som Lars Stavnsbjerg har været med til at udvikle og bygge om sammen med nogle kinesiske samarbejdspartnere. I dag har Lars Stavnsbjerg eneretten til at sælge printerne i Skandinavien. Ombygningen af den lille Apex-printer fortæller ganske meget om personen Lars Stavnsbjerg. »Jeg elsker at få skøre ideer og være med til at udvikle. Det er i virkeligheden det,

V

| s. 34

www.grakom.dk

’Jeg elsker at få skøre ideer.’

Lars Stavnsbjerg, indehaver, Name On It

som holder mig kørende. For fem år siden faldt jeg over en UV-maskine på en udstilling, så vi har udviklet på den maskine i fire år, som så er blevet til Apex-Jet. Udvikling af maskiner og at finde løsninger til vores kunder er egentlig det eneste, jeg gider arbejdsmæssigt,« fortæller Lars Stavnsbjerg.

I samme åndedrag fortæller han historien om en vinæske, han udviklede for en ejendomsmægler, hvor han af pap fik bygget et lille hus med plads til to flasker vin og to glas. Bagefter kunne han trykke på

pappet, og ejendomsmægleren fik en helt unik gave til sin kunder. Samme trick har han lavet med en gravko for et byggefirma.

Med nutidige forretningsord ville man nok kalde Lars Stavnsbjerg innovativ. Da han var ung, ville man sige, at han havde krudt i røven og var fuld af ideer. Selv siger han: »Jeg er nok lidt rastløs. Man siger fra a-å, men når jeg kommer til b, så keder jeg mig allerede og vil videre til noget nyt,« griner Lars Stavnsbjerg.

FOTO: OLE BLEGVAD

UDKOM september 2018

| s. 35

Søn af en silketrykker Om det var rastløsheden eller krudt i røven, der var skyld i det, må stå hen i det uvisse, men som 15-årig blev Lars Stavnsbjerg smidt ud af folkeskolen. Forældrene ville sende sønnen på kostskole i England, men det ville han ikke. I stedet flyttede Lars Stavnsbjerg hjemmefra. Da faren havde været silketrykker siden 1949, var det naturligt, at Lars fik en læreplads inden for den grafiske branche. Lærepladsen fik han på Carta Serigrafi på Nørrebro i København. »Jeg kom fra en pæn etatsfamilie, hvor vi talte i tredjeperson. Nu kom jeg til den Sorte Firkant i hovedstanden, Struenseegade 15, femte sal. Her var tonen mere rå, man var Des med cheferne, og en lærlings vigtigste opgave var at hente bajere til de ældre kollegaer,« husker Lars Stavnsbjerg.

Efter halvandet år hos Carta Serigrafi gik turen flere steder hen. Lars Stavnsbjerg tog fire måneder til USA, kom til Aarhus på blandt andet Schrøders Serigrafi og snart videre til et mindre skilteværksted. Men Lars var sjællænder, så turen gik hurtigt tilbage – denne gang til TT Serigrafi Dahl. »Jeg havde mange gode oplevelser i de unge år. Som 17-årig i 1970 lå jeg og tjente ni kroner i timen på et tidspunkt, hvor mange andre tjente 3,75, så jeg syntes selv, at det gik godt. Men jeg ville gerne være herre i eget hus, så allerede i 1973 brød jeg ud af lagkagen,« siger Lars Stavnsbjerg.

Her fik han sin første ”vilde idé”. Han begyndte at producere grønne solfiltre til biler. Den store fidus var, at man i filtret kunne trykke et logo eller en reklametekst.

Men det blev forbudt at have solfiltrene i bilruderne, så den succes stoppede brat.

Turen gik så tilbage til et lønarbejde, nu hos A&H Reklameproduktion i Hillerød. »Trykkeribranchen havde gyldne år, og jeg lærte en masse.« Åbenbaringen Scan Watch I 1980 kom åbenbaringen til Lars Stavnsbjerg. Han var ude at handle og så et parti af de – på det tidspunkt – nye digitale armbåndsure. »Så tænkte jeg, at dem kan man da trykke logoer og tekst på rundt om urskiven,« fortæller Lars Stavnsbjerg.

Som tænkt, så gjort. Lars Stavnsbjerg var i de næste to årtier blandt Europas førende producenter af ure med tryk. »Vi stansede urskiver og trykkede logoer på som ind i helvede i de år. Vi var ikke urmagere, men trykkere. Til VM i fodbold i Spanien skulle alle deltagerne have et ur med logo, det gentog sig ved OL i Lillehammer, ligesom Telenor i Norge bestilte 52.000 unikke ure med logo. Jeg husker, at vi tog til messe i Hannover i Vesttyskland,

| s. 36

og da vi kørte hjemad, tænkte jeg, ’nu er du sgu millionær’,« siger Lars Stavnsbjerg.

I 1986 blev han medejer af urfirmaet Philippe Pechard/Scanwatch. Det digitale armbåndsur blev dog mindre og mindre populært og forsvandt stille og roligt ud af produktionen, så Lars Stavnsbjerg måtte endnu en gang gå tilbage til mere traditionelle trykkeopgaver.

I 1986 startede han med at producere tryksager og reklamegaver.

I 1997 blev produktionen udvidet til også at omfatte indgravering af produkterne, og i 2012 etablerede han sin nuværende virksomhed, Name On It ApS, med fokus på at tilbyde private kunder personlige Lars Stavnsbjerg, indehaver, Name On It og unikke gaver med tryk eller indgravering efter eget valg.

Sideløbende legede Lars Stavnsbjerg med at udvikle printere.

’Jeg har aldrig villet være frontfigur’

Opfinder, håndværker og forretningsmand Lars Stavnsbjerg fortæller levende om øjeblikke i livet, om tiden som elev på Nørrebro, om fagforeningernes rolle, da den grafiske branche knækkede omkring Berlingskes 141 dage lang typografstrejke.

Han bevæger sig glidende fra historier om de elskede børnebørn til venskabet med Lars Løkke Rasmussen over medlemskabet af Naverklubben i Helsingør og endelig om udviklingen af laserprintere.

Man er ikke i tvivl om, at et langt liv er levet med mange oplevelser, men når man spørger ind til indtjening, penge og firmaforhold, så er Lars Stavnsbjerg svær at fastholde. Han siger, at han stoppede med at arbejde i januar, men alligevel møder han ofte ind Troldmandens Hule klokken 6:00 om morgenen for at udvikle en skør idé. Han fortæller om flere firmaer og om, hvordan han bliver kaldt Lars Tryk i Hillerød og Lars Ur i Hørsholm, fordi hans firmaer har haft adresse de steder. »Jeg har aldrig ville være frontfigur, og jeg har aldrig været administrerende direktør. Det siger mig intet. Man skal gøre det, man er bedst til, og jeg er en god håndværker. Så jeg laver det, jeg er bedst til,« siger han, og kigger ud over den lyserøde læsebrille.

Når man ser på hjemmesiden, så står der, at Name On It er en familiedrevet virksomhed, der leverer personlige og unikke gaver og, at virksomheden gør produkterne unikke og personlige med smukke graveringer og tryk lavet præcis efter kundens ønsker og design.

Efter et par timer i selskab med Lars Stavnsbjerg er man ikke i tvivl om, at han er en blanding af at være opfinder, trykker, håndværker og forretningsmand. Men tættere kommer man heller ikke.

www.grakom.dk

»Om jeg er blevet rig? Jeg er i hvert fald blevet rig på livet, og jeg tror ikke, at jeg mangler noget. Det skulle lige være en god flaske rødvin hver dag,« griner Lars Stavnsbjerg og tilføjer: »Ah, det går det nu også meget godt med.« Jeg vidste det jo ikke 50 år har Lars Stavnsbjerg været i branchen. Snuden vender mere og mere hjemad mod familiehyggen og vennerne. Men han har haft 50 gode og sjove år i en branche, der har været præget af kolossale forandringer igennem det halve århundrede.

UDKOM september 2018

»Det sjoveste har været at være med til at skabe noget på internationalt plan. Det har givet mig venner i hele verden at være i denne branche,« smiler han.

I fritiden er han begyndt at skrive på en selvbiografi, der indtil nu har titlen ”Jeg vidste det jo ikke”, om dette forunderlige liv og uvisheden. En ting er Lars Stavnsbjerg dog sikker på: Han vil fortsætte med sine ideer, så længe han kan: »Jeg bliver ved, indtil jeg ikke kan tygge smør mere.

Jeg har stadig stor fornøjelse af at være med. Der er stadigvæk folk, som lytter til mig. Og så kan jeg stadig få skøre ideer,« griner Lars Stavnsbjerg.

| s. 37

KONFERENCE: AUTOMATISERING

Fremtiden er automatisk I juni introducerede Grakom et ny tiltag: En teknisk konference for branchen. Temaet for denne første af slagsen var automatisering i den grafiske branche. Målet var at inspirere og stille den nyeste viden til rådighed for branchen og invitere talere med højt fagligt niveau fra indog udland – og det løfte fik mange til at møde frem.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

ten Hansen, chefkonsulent hos Medit Consult, sagde det ligeud: »Vi er et land, der i den grad har brug for at tvinge al den produktivitet ud af vores virksomheder, som vi overhovedet kan.« Grakom og Medit Consult var arrangører af konferencen om automatisering, og Sten Hansen var samtidig en af oplægsholderne på dagen. »Vi er nødt til at automatisere, hvis vi skal gøre os gældende i konkurrence med nogle af de lande, der omgiver os, og nogle af de markeder vi gerne vil gøre os mere gældende på,« lød hans direkte opfordring til de fremmødte.

Samme melding kom fra Grakoms adm. direktør, Thomas Torp: »Vi kommer aldrig til at kunne slå Østeuropa på lavere lønninger. Det skal vi heller ikke. Men derfor skal vi arbejde smartere og mere effektivt end dem, og det kræver altså, at vi er helt fremme i skoene teknologisk og inden for automatisering.«

S

Fyldt lokale på Fyn Konferencen blev ganske sigende afholdt i Videnbyen ved Syddansk Universitet, hvor hele 70 deltagere havde tilmeldt sig. Blandt dem var Inge Schrøder, der er produktionschef hos Damgaard Jensen. »Vi har meget manuelt arbejde i produktionen og en del løft. Så det er rigtigt interessant at se, hvor hurtigt udviklingen går inden for robotter,” sagde Inge Schrøder. »Jeg har faktisk haft den opfattelse, at det er rigtig tungt at investere i. En robot er jo kun til én maskine, men hvis vi har omkring 12 printere

| s. 38

stående og lige så meget efterbehandling i den anden ende, så bliver man fattig, hvis man skal have robotter til alle de steder. Men det viser sig jo, at udviklingen går så stærkt, at man vil kunne bruge en enkelt robot flere steder i produktionen, hvis blot man skifter softwaren. Det vil gøre alting meget mere fleksibelt, så det var interessant at høre om,« lød det fra Inge Schrøder, der sagde, at Damgaard Jensen er begyndt at regne på, hvornår det vil kunne betale sig at investere i robotteknologi. Det kunne særligt være til produktion af valgplakater. »Der har vi et stort oplag, og de bliver printet på kanalplast. Hvis man har over 100.000 af dem, så er der rigtig mange manuelle løft. Så i den forbindelse tror jeg, vi kommer til at starte med robotter på et tidspunkt.« Hvordan gør man så?

Deltagerne havde talrige spørgsmål til dagens oplægsholdere om, hvordan man rent faktisk gennemfører en proces for at automatisere sine processer. En af dem, der kunne besvare nogle af spørgsmålene, var Allan Høgholm Jørgensen fra emballagevirksomheden Elopak. »Vi tog springet, fordi vores produktion var svær at styre. Det kræver et specialiseret personale, hvilket kan være svært at skaffe visse steder i verden. I ét land har vi fx måttet ansætte brandmænd til at styre maskinerne, fordi det var umuligt at få uddannet personale. Det er ikke heldigt. Derfor besluttede vi at standardisere processen,« fortalte han.

Elopak lagde ud med at kigge deres processer

NÆSTE KONFERENCE | I juni 2019 afholder Grakom igen en teknisk konference, og emnet for denne vil blive offentliggjort i løbet af efteråret.

www.grakom.dk

nøje igennem, og derpå valgte man en helt fast proces, der betød, at alle opgaver bliver trykt med de samme otte farver. »Vi har en fastlåst proces nu. Der er ingen variabler, vi kan justere på i selve trykprocessen, for vi har elimineret alle de variabler, som vores trykkere indtil nu har skullet håndtere.« »Vi ønskede et standard-setup, som man kender fra digitaltryk. Derfor var vi nødt til at få trykpressen optimeret, så farvestyring og registertolerance var helt i top. Efter den her omstilling ville vi være nødt til at frembringe alle farvenuancer af vores otte faste farver. Derfor var det vigtigt, at registret var meget præcist,« fortalte Allan Høgholm Jørgensen, der er manager for systems & methods hos Elopak Repro Hub. Til gengæld for al arbejdet har virksomheden i dag mulighed for at levere et ensartet resultat til glæde for kunderne, og omstillingen var hurtigt tjent hjem, afslørede Allan Høgholm Jørgensen. »Det kunne vi se med det samme. Den største drivkraft gennem hele forløbet har været reduktion af spild. I den gamle måde at trykke på skiftede vi vores trykfarver afhængigt af, hvilken kunde vi skulle levere til. Det gav en del spildtid med at vaske

’Vi er nødt til at automatisere, hvis vi skal gøre os gældende.’

Sten Hansen, chefkonsulent, Medit Consult

trykværket mellem opgaverne og en del kemiaffald som følge af den afvaskning.

Det lykkedes os at reducere ca. 300 meter spild ved hver opstart, hvilket bliver utroligt mange meter på et år. Der ligger en kæmpe besparelse for os – samtidig med, at vi reducerer mængden af kemiaffald og styrker vores miljøprofil.«

70 personer havde tilmeldt sig konferencen om automatisering, der blev afholdt i Odense.

UDKOM september 2018

Tag inspirationen med hjem Blandt dagens øvrige talere var Dr. Rainer Prosi fra Heidelberg og Mikkel Viager, ekspert i disruptive teknologier. »Jeg håber, de går inspirerede hjem og kigger på forholdene i deres egen virksomhed,« sagde Sten Hansen undervejs i konferencen. »Mange virksomheder er rigtig godt i gang, men der er stadigvæk kroge at komme i, og jeg håber, vi kan inspirere til, at der bliver kigget godt efter i krogene, når folk kommer hjem fra den her dag.« »Jeg synes, det har været nogle rigtigt gode indlæg, og de har helt klart givet mig en større indsigt,« lød det fra Damgaard Jensens produktionschef Inge Schrøder.

| s. 39

DISTRIBUTION

Er der faldet ro på distributionsmarkedet?

Sidste halvdel af 2017 var præget af kaotiske tilstande på markedet for distribution, og mange frygtede stigende priser, efter at PostNord valgte at trække sig fra markedet for adresseløse forsendelser. Men hvordan ser markedet så ud nu – et lille år senere? Udkom har talt med Anders Messell, salgskonsulent hos Distribution Plus Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Er der faldet ro på distributionsmarkedet?

Sidste halvdel af 2017 var præget af kaotiske tilstande på markedet for distribution, og mange frygtede stigende priser, efter at PostNord valgte at trække sig fra markedet for adresseløse forsendelser. Men hvordan ser markedet så ud nu – et lille år senere? Udkom har talt med Anders Messell, salgskonsulent hos Distribution Plus.

Distribution Plus var hurtigt ude med nogle nye distributionsmuligheder for magasiner, kirkeblade og uadresserede forsendelser til virksomheder. Findes de løsninger stadig, og er der kommet nye til? »Udgivere af magasiner kan fortsat vælge mellem distribution via PostNord, Bladkompagniet og FK Distribution. Det nye her i 2018 er, at der nu mulighed for at få distribueret som sorteret magasinpost via vores aftale med PostNord i 20 udvalgte uger hen over året og derved opnå rabat på gældende listepris.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Konceptet bygger på at rigtig mange udgivere strengsættes klar til distribution hos Distribution Plus, hvorved der kan opnås en rabat, som alle udgivere får glæde af.

I det første halvår af 2018 har vi haft 10 omdelinger.

Disse har givet en rabat på 8-12 pct. til udgiverne i forhold til gældende listepris for det enkelte oplag.

For 2019 forventer vi de samme rabatsatser, da vi også har en forventning om, at opbakningen bliver endnu større næste år. Nogle udgivere har måske været tilbageholdende og skulle lige se produktet i live.

Hvad med de mange sogne- og kirkeblade, som kom i klemme. Kom I også i land med en ny løsning for dem?

Ja, dem har vi også lavet en løsning for. Vi kalder pro-

| s. 40

duktet for ”Kirkebladene i Danmark”, og det er for alle kirke- og sogneblade, uanset størrelse.

Opbakningen har været overvældende, så man må sige, at der var behov for en løsning.

Kort fortalt kan man få sit kirke- og sogneblad sendt ud via vores produkt med PostNord for ca. 3,70 kr. pr. styk op til 50 gram.

Hertil kommer adressering, filhåndtering og samsortering, som foretages hos Distribution Plus.

Det var vores mission at lave et enkelt og billigt højkvalitetsprodukt – og med nordjysk beskedenhed synes jeg faktisk, det er lykkedes meget godt.

I lavede også et produkt til virksomheder, der sender uadresserede forsendelser til andre virksomheder.

Er det også gået som planlagt?

Ja, vi lavede ”ALT TIL ERHVERV” med opbakning fra de største udgivere af uadresserede forsendelser til erhverv.

Det er et omslag, som indeholder forsendelser fra forskellige afsendere. Det distribueres til godt 100.000 virksomheder 19 gange her i 2018. Også denne mulighed vil vi tilbyde igen i 2019 Er I så færdige med at udvikle nye distributionsmuligheder, eller har I nyt i støbeskeen til 2019 ?

Vi har altid et par nye overvejelser og projekter i støbeskeen, men jeg kan ikke komme nærmere ind på det her og nu – der mangler fortsat en del arbejde på disse. Vi har jo også fortsat mange udgivere af magasiner, som benytter sig af vores gode samarbejde med Bladkompagniet og FK Distribution. Så der er for mange udgiveres vedkommende igen flere muligheder at vælge imellem.

www.grakom.dk

NYHED! RI100

DEN NYE RICOH RI100 ER PERFEKT TIL DIG DER VIL I GANG MED DIREKTE PRINT PÅ TEKSTILER, OG TIL DIG DER HAR EN MINDRE PRODUKTION

• 4 FARVER (CMYK) • PRINT I OPLØSNING PÅ OP TIL 1,200 X 1,200 DPI • MAKSIMALT PRINTOMRÅDE: 291 X 204 MM • PRINT PÅ HVIDE OG LYSE TEKSTILER • PRINT PÅ 100% BOMULD, OG BLANDINGER MED MIN 50% BOMULD • AUTOMATISK JUSTERING AF HØJDE PÅ PRINTHOVEDERNE. MAKS 4 MM • PRINT PÅ KUN 80 SEKUNDER I ‘SPEED MODE’ • INDBYGGET VARMEENHED

RICOH RI6000 RICOH RI6000 ER TIL DIG DER HAR EN MELLEMSTOR PRODUKTION, DER VIL PRINTE PÅ ALLE FARVER TEKSTIL, I FLERE STØRRELSER OG HURTIGERE

• 5 FARVER (CMYK) + HVID • PRINT I OPLØSNING PÅ OP TIL 600 X 600 DPI • MAKSIMALT PRINTOMRÅDE: 356 MM X 457 MM • PRINT PÅ HVIDE, LYSE, MØRKE OG SORTE TEKSTILER • PRINT PÅ 100% BOMULD, BLANDINGS STOFFER, POLYESTER, TRÆ & CANVAS • AUTOMATISK JUSTERING AF HØJDE PÅ PRINTHOVEDERNE. MAKS 58 MM • PRINT PÅ KUN 27 SEKUNDER I ‘SPEED MODE’ • MULIGHED FOR HATTE, BØRNE OG ÆRMEPLADE

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE

28 %

28 % af danske virksomheder er blevet udsat for online angreb.* Mere end hver tredje danske virksomhed frygter, at et online angreb vil medføre driftstab. Med it- og cyberforsikring fra Codan, kan din virksomhed få dækket de økonomiske følger af et online angreb. Vi dækker både tabt fortjeneste og de omkostninger, du har til at få kontrollen over data og programmer tilbage.

Hos Codan undgår du standardløsninger – vi skræddersyer altid vores løsning til din virksomhed. * Kilde Wilke: Undersøgelsen er gennemført i juni-juli 2017 blandt virksomheder med ml. 10-100+ ansatte.

Bliv bedre dækket mod it-kriminalitet på 33 55 29 19, eller læs mere på codan.dk/hack

11.17 Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Vi dækker med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Se betingelserne på codan.dk.

På den sikre side online!

Nogle gange skal man bare ... lukke NED... lukke UDE... åbne OP for noget nyt.

ALL-ROUND SERVICE Køb & Salg

Vi har lukket ned for vores velkendte gamle annonce.

Den er lukket ude. Krøllet sammen.

– Men indholdet lever i bedste velgående...

– konceptet, hvorgrafisk du er endnu bedre hjulpet af alt udstyr

Det skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for serviceDet skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for servicepakken. Lad os kalde det All-round service. Og dét vil vi gerne, at du ved. pakken. os kalde detSalg, All-round-service.

Og dét Reparation vil vi gerne, og at du ved.

Vi kanLad håndtere: Køb, Pakning, Afhentning, Transport af grafisk udstyr.

Vores spidskompetencer er fortsat Vores spidskompetencer er fortsat...

KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR

Vi bruger kun Vi bruger kun...

SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark

✓Køb ✓Køb ✓Salg ✓Salg

Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt både når det gælder vurdering, salg,✓Reparation pakning og eksport ✓Pakning ✓Pakning ✓Afhentning ✓Afhentning af grafiske maskiner i alle✓Reparation typer og størrelser.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,

✓Transport ✓Transport

Hvis dudu er er i tvivl om salget erervien kan vivi Hvis i tvivl om salgetafafdin dinmaskine maskine engod godide, ide, såtræff kan hjælper dig gerne medså at e beslutningen. kan give digdig en indikation om salgbarheden hjælpe digdig med at at træffe enenbeslutning. give en hjælpe med træffe beslutning.ViVi Vikan kan give dig enindikatiindikatiGmbH GmbH og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine onon omom salgbarheden ogog potentielle markeder, finde salgbarheden potentielle markeder, findeen enkøber køber - og oven i købet sørge for samt alsamt nedtagning, pakning og transport.

Agentur For for Lithec Agentur Lithec GMBH GMBH maskine. kanogså ogsåsørge sørgefor foralalnedtagning, nedtagning,pakning pakning og og til til dindin maskine.

Vi Vi kan I Skandinavien.

Skandinavien.

Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne. transport.

Det eneste skalgøre gøreer, er,atatkontakte kontakteos. os. transport.

Det eneste dudu skal

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

LITHEC LITHEC

VIP

TO KUNSTNERE TO VINYLER ET BESTIK EN TRYKSAG ET KUNSTVÆRK ET MESTERVÆRK En billedhugger og installationskunstner samt en forfatter, komponist og musiker har sammen skabt et unikt værk fyldt med musik, kunst og dramatik – samlet i en fantastisk tryksag – et bokssæt med både bog og dobbelt-lp kaldet Hall Cronhammar Index i 300 nummererede og signerede eksemplarer.

En sort boks med vinyler, kunstværker, kniv og gaffel.

KUNSTNERE:

Martin Hall og Ingvar Cronhammar

DESIGN:

Christina Carlsen

Af: Janne Høgshøj, direktør, Danish Connection udkom@grakom.dk

There’s more to the picture than meets the eye De to kunstnere Martin Hall og Ingvar Cronhammar har arbejdet sammen flere gange, og jeg oplevede dem i 2006 på kunstmuseet ARoS i Aarhus på udstillingen Racing Cars – The Art Dimension. Udstillingen var et møde mellem kunsten og fuldblodsracerbiler, en præsentation af Formel 1- og Le Mans-racerbiler i en stort anlagt totalinstallation skabt af Ingvar Cronhammar og Martin Hall.

Cronhammar spiser en bøf på A’ Hereford BeefStouw med sit dramatiske bestik fra bokssættet.

FOTO: Racerbilerne blev præsenteret på stålpodier i en installation af lys, levende billeder og lyd, for de mange visuelle indtryk var underbygget af et nykomponeret, 77-minutter langt musikværk skrevet af Martin Hall.

Racing Cars – The Art Dimension-udstillingen blev ARoS’ til dato mest besøgte udstilling. Alene i dagene omkring åbningen så flere end 10.000 mennesker udstillingen, og alt i alt blev den set af 137.000.

Christina Capitello, Flemming Hansen, Uffe Kjær og Mingophoto

FORLAG:

Nordsø Records

TRYKKERI:

Eks-Skolens Trykkeri

PAPIR:

Æske: Materiale: 2 mm. Bogbinderpap betrukket med sort lærred.

Håndindbundet hos Paper Domain Bog: notturBog - indhold Indhold: 130g. MultiArt Silk fra Papyrus A/S For- og bagsatspapir: Sort Colorit 225g. fra Antalis Garnhæftet hos Centrum Grafisk - bogblok leveret videre til paper domain Bogomslag: 2 mm. Bogbinderpap beklædt med sort bogbinderlærred Tryk: Blank partiel lak Bogbinding hos paper domain Boglommer til vinylplader: Papir: Notturno Nero, 300g. fra Antalis

INDBINDING:

Paper Domain

KILDE:

MartinHall.com og Jan Poulsen

| s. 44

www.grakom.dk

Det unikke håndværk og samarbejdet Nu er makkerparet sammen igen, og denne gang har de skabt et smukt grafisk design, der går hånd i hånd med et fint bogbinderarbejde. Dette værk er et blændende eksempel på, hvordan Eks-Skolens Grafisk Design & Tryk i samarbejde med Paper Domain har kombineret det bedst tænkelige håndværk og knowhow mht. design, valg af materialer, form, farve og trykketeknik og således sammen med Nordsø Records skabt overraskende visuelle oplevelser til kunstnernes billed- og lydside på ’Hall – Cronhammar – Index’.

Bokssættet indeholder to vinylplader, der har en

samlet spilletid på lidt over halvanden time, samt en 48-siders bog i lp-format. Bogen indeholder ud over et omfattende billedmateriale også et længere essay af Jan Poulsen om de to kunstneres mangeårige samarbejde.

Pladerne og bogen er omsluttet af en massiv hardback-lærredsramme, der ligger i en separat boks, som yderligere indeholder et sæt af Ingvar Cronhammars nydesignede spisebestik ”Hansha” i metal med kunstnernes navne indgraveret.

Bokssættet kan erhverves hos Nordsø Records www.nordsorecords.com

VIPTRYKSAGER

VERY IMPORTANT PRINT ON VERY IMPORTANT PAPER TO VERY IMPORTANT PEOPLE

| Her på siderne vil Udkom fokusere på, hvad der kommer ud af maskinerne, og hvad der står udstillet af kreative cases i de mange showrooms rundt om på virksomheder, bureauer, trykkerier og emballageproducenter. Vi vil til inspiration for alle i branchen omtale en spændende tryksag, hvor der er kælet for design, papirvalg, tryk og finish.

|

Martin Hall, skaberen af musikken.

Janne Høgshøj, grafisk designer, underviser på designskoler og direktør i Danish Connection, vil udvælge spændende cases, beskrive konceptet og oplyse fakta om tryksagskøber, design, papirkvalitet, trykkeri og finish mm.

Travlhed hos Paper Domain, der producerede boxen og samlede værket.

Jan Poulsen skriver om de to kunstnere i sit omfattende essay: Ved første kig ser parret måske lidt umage ud. Ingvar Cronhammar og Martin Hall er på flere måder hinandens modsætninger.

Billedhuggeren og installationskunstneren med det sølvgrå hår og lange vildmandsskæg står som trådt ud af det danske rigsvåben over for den altid nybarberede, sarte og lidt verdensfjerne forfatter og komponist med de fine, lange og slanke fingre, der danser yndefuldt hen over taster såvel som tangenter.

Men det er selvfølgelig ikke hele historien. Langt fra. ‘There’s more to the picture than meets the eye’, som Neil Young engang sang. Ingvar Cronhammar og Martin Hall minder på flere måder om hinanden. På et ydre, objektivt plan er de begge flittige og arbejdsomme, til tider grænsende til det maniske, og de er perfektionister, som man også kan se på det flotte og gennemførte bokssæt.

UDKOM september 2018

NOMINERET PÅ EN PRESTIGEFULD UDSTILLING FOR GRAFISK HÅNDVÆRK Efter at have ventet i spænding modtog Eks-Skolens Grafisk Design & Tryk, Nordsø Records og Paper Domain den glade nyhed om at være blevet udvalgt til at udstille ’Hall – Cronhammar – Index’ på den eksklusive udstilling Årets Bedste Bogarbejde – De smukkeste bøger fra 2017.

Udgivelsen er udvalgt og nomineret som et af de allerbedste værker blandt flere hundrede indsendte, og de involverede virksomheder er ovenud stolte over at få lov til at være en del af dette projekt, som der er lagt hjerteblod og timevis af omhyggeligt arbejde i.

VISUELT

SÅDAN UDVIKLER DU DINE KREATIVE KOMPETENCER ‘Gotcha’: du troede måske først, at det er en fejl, at overskriften står på hovedet.

Men det er helt bevidst for at få din opmærksomhed. Man kan altid diskutere, om det er en god kreativ idé at vende overskriften 180 grader – eller bare irriterende, men indrøm, at du lagde mærke til den. Kreativitet hænger nemlig blandt andet sammen med at gøre noget, som er anderledes. Og kreativitet som kompetence er nr. tre på World Economic Forums liste over fremtidens ‘skills’ med pejlemærket år 2020. Læs her, hvordan du kan blive (endnu) mere kreativ.

Af: Henrik Birkvig, Grafisk designer m.m. hbi@dmjx.dk

er er egentlig ikke så meget nyt at berette om inden for feltet ‘Træning og udvikling af de kreative kompetencer.’ Jeg har i større eller mindre omfang undervist i emnet på først Den Grafiske Højskole – og siden 2008 på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Jeg satte det på skemaet allerede i begyndelsen af 1990'erne, først med kortere kurser og siden som et egentligt fag på de videregående uddannelser. Så jeg har igennem 30+ år kunnet iagttage forhold og adfærd, som dels fremmer, dels hindrer de kreative processer og resultater.

Hvis du vil udvikle dine egne evner, handler det især om nogle få basale forhold, som du skal lægge mærke til. Og om træning, træning og træning.

For nogle år siden kunne man i forskellige sammenhænge se pointen om, at man skal træne mindst 10.000 timer, før man bliver rigtig god til et eller andet. Men tag det roligt: Mindre kan også gøre det.

Her er de forhold, som du især skal være opmærksom på:

Et helt centralt princip

D

1. Lav research Det er vigtigt, at du sætter dig ind i det problem, du skal løse med din kreativitet.

At du researcher så meget, at du er ved at få nok. Er mættet. Jo mere du ved, desto nemmere har du ved at få ideer. Men du skal selvfølgelig skalere indsatsen efter opgavens type. Husk: Du kan næsten ikke

| s. 46

Træn dig selv i ‘Kill your Darlings’ – ellers gør andre det for dig. Det kan være virkelig hårdt at skulle kassere en idé, som man troede, var rigtig god, men som andre ikke kan se det geniale i.

Se filmen ‘Why Man Creates’ – vent et par dage – og se den så igen. Og igen.

Jeg ser den regelmæssigt og finder stadig nye pointer og nuancer, og den giver mig konstant stof til eftertanke ud fra de helt centrale problematikker, som den rejser.

vide for meget. Folk, der sidder og river sig i håret over ikke at kunne få ideer, har ofte ikke researchet nok og har derfor ingen viden om det emne, de arbejder med.

2. Producér mange ideer Du skal i idéfasen sige som et mantra: Man kunne også … og give slip på forventningen om, at du lige pludselig får den ‘rigtige’ idé som et lyn fra en klar himmel. Bare skab indfald. Så mange som overhovedet muligt.

Den gode idé kommer ofte først, når du har gjort det hårde arbejde. Så åbn for din hjerne og dit sind: Alt er muligt – og du skal ofte generere rigtigt mange ideer, før den gode viser sig. Selvom det modsatte også er tilfældet: Den første er nogle gange den bedste, men du skal alligevel igennem den kreative proces. Sådan er det bare.

3. Fuck med din hjerne!

Sæt din underbevidsthed på arbejde, mens du laver noget andet. Tag hul på opgaven og læg så arbejdet væk og lav noget andet – spis, sov, hav sex, spil bold etc. Din ubevidste del af din hjerne arbejder så typisk lystigt videre med opgaven.

Nu er det jo ikke altid, man kan bruge lang tid på at få en idé, men når det er muligt, så arbejd på flere opgaver ad gangen. Start processen tidligt – lang tid før en deadline. Så begynder din hjerne at arbejde af sig selv.

4. ‘Leg’ med problemet Se det fra mange sider, vend og drej det, se dets modsætning – uden at du er målrettet.

Det kaldes også et divergentprincip.

Måske viser der sig nye og overraskende sider, der kan føre til den gode idé.

www.grakom.dk

HENRIK BIRKVIG | BIO Grafisk designer, Master i Design og faglig leder af professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, København

Man ku’ osse …

Plakaten herover er den endelige version, designet af Ralph Schraivogel. Han måtte en masse ideer og visuelle afprøvninger igennem, før han fandt den endelige form og idé.

Fra: Works That Work, nr. 1, 2013. https://worksthatwork.com

| ANBEFALER HBO: Patrick Melrose Gratis Google-fonte: Noto, Roboto, Fira Sans, Ubuntu, PT Sans og Serif

5. Turde turde og turde fejle ‘Sådan plejer vi at gøre’. Eller ‘sådan har vi gjort før’ er begge kreativitetens fjender.

Træn dig mentalt i at ‘turde turde’, at sætte noget på spil. At foreslå noget, som du ikke på forhånd ved, om er set før eller er en god idé. Alle er bange for at falde igennem, at falde udenfor, at blive grint ad. At foreslå noget usædvanligt eller tosset. Men her ligger ofte den originale idé.

6. ‘Kill your darlings’ Du kender måske det der med, at du har foreslået noget og synes, det er en genial idé. Men vær interesseret i, hvordan din geniale idé modtages af andre. For måske er den ikke så genial, som du tror. Måske skal den droppes, glemmes – eller måske lægges på lager til en anden opgave, hvor den egner sig.

7. Ta’ en krea-selfie: Studér dig selv Måske har du allerede lagt mærke til, at du får dine gode ideer, når du er i bad, når du cykler på arbejde, når du er lige ved at sove eller i lignende situationer. Det er der, hvor din hjerne kan gå på fri vandring.

Rigtig mange mennesker genkender denne situation, så det gode råd er altid at have papir og blyant ved hånden i de

situationer. Eller hvilken som helst anden metode til at fastholde indfald og ideer. De kan nemlig nemt være væk, hvis ikke de fastholdes.

Din tur!

Det er jo ikke gjort med bare at læse denne artikel med gode råd og anbefalinger. Det er op til dig, om du vil udvikle din kreative evne og dermed fremtidssikre dine kompetencer. Dette ældgamle råd, som tilskrives den kinesiske filosof Konfutse, siger noget om forskellen på læring:

To enkle anbefalinger Man kan let drukne i de store mængder stof, der handler om kreativitet og læring – både i form af tryk, bøger og artikler, så min anbefalinger er disse to: • Se filmen Why Man Creates og forstå, hvad kreativitet er • Træn med ‘Opgavebog for kreative tænkere’.

Go ahead. Enjoy!

I hear and I forget I see and I remember I do and I understand

Træningskit: Et eksemplar af denne bog + blyant og tusser.

Dorte Nielsen & Katrine Granholm: Opgavebog for kreative tænkere, Akademisk Forlag 2016.

Links: www.weforum.org/agenda/2016/01/the10-skills-you-need-to-thrive-in-the-fourth-industrial-revolution/ Søg på Why Man Creates.

UDKOM september 2018

| s. 47

NYT MEDLEM AF GRAKOM

FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

Overdommeren I den globale skilteverden er han kendt som FESPAs hoveddommer ved car wrapping-konkurrencerne. Nu svinger Ole ’Solskin’ Ravn hammeren over uddannelsen som skiltetekniker og melder sin virksomhed, Aros Skilte, ind i Grakom for at dele sine meninger om branchen.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Hvad laver Aros Skilte?

Vi laver hovedsageligt visuel kommunikation på biler. Hovedsageligt bilflåder. Fx har vi sat reklamefolie på Danmarks største flådeejer, Europcar. Vi har også sat folie på Drive Now, som er den her delebilsordning, mange nok kender. I vores eget område har vi nogle få gamle kunder, der har været hos os i mange år. Det kan være en murermester, der skal have en ny reklame på sin bil en gang hver tredje år.

Vi har lige haft 25-års jubilæum, så vi har en god kundekreds, og derfor opsøger vi ikke som sådan nye kunder.

Derudover sælger vi enormt meget værktøj til branchen i hele verden. Det er ofte noget, jeg har set på mine rejser rundt om i verden, som jeg så har importeret til Danmark.

Apropos rejser: Du har i mange år været dommer ved FESPAs car wrappingkonkurrencer. Hvordan kom det i stand?

Jeg blev spurgt, fordi jeg igennem mange år havde rejst rundt til forskellige messer for at se, hvordan man laver car wrapping andre steder i verden. Derigennem fik jeg et stort netværk i branchen, og i 2009 blev jeg kontaktet af FESPA, der spurgte, om jeg havde lyst til at forsøge mig som dommer i deres konkurrence. Den første messe, hvor jeg var meddommer, var i Las Vegas i 2009.

Sidenhen ændrede FESPA en del ting i forbindelse med konkurrencen i 2012 – kritikpunkter, som jeg blandt andre havde påpeget. Derefter blev konkurrencen langt mere transparent, hvorefter jeg blev hoved-

| s. 48

dommer de følgende fem år. Jeg stod for at sætte konkurrencen sammen, så den blev interessant.

Hvorfor er du stoppet som dommer?

Jeg syntes, det skulle gå videre til nogle yngre kræfter, så jeg stoppede sidste år i Hamborg og har siden været på sidelinjen for at hjælpe den nye dommergruppe i gang i år. Men mit engagement med FESPA er nok ikke slut. Vi arbejder på at finde ud af, hvad jeg fremadrettet kan gøre for dem under messerne.

Hvilket præg synes du, du satte på konkurrencen?

Jeg har altid haft en ide om, at FESPA's konkurrence skulle være en positiv oplevelse for deltagerne, der typisk er unge mennesker. I stedet for at de bare blev sendt ud fra turnering og fik at vide, at de ikke var gode nok, så skulle de have en personlig snak med dommeren, som gav dem noget konstruktiv kritik og et klap på skulderen, så de kunne gå derfra med oprejst pande. Man kan altid finde noget, deltagerne er gode til, og det skal de have at vide. Mit samarbejde med FESPA har været helt fantastisk. Jeg har lært utroligt meget af en stor og meget professionel organisation, der klart er den mest banebrydende i vores branche.

Er du optimistisk omkring branchens fremtid i Danmark?

Ja, for vi har faktisk et rigtig højt niveau og nogle gode forhold. Men konkurrencen fra Østeuropa er stærkt stigende, og vi

bliver i mine øjne nødt til at få en mere tidssvarende uddannelse som skiltetekniker i Danmark. Jeg synes faktisk ikke, uddannelserne i Danmark er noget værd. I vores branche er de fleste ufaglærte, og de er rent faktisk mindst lige så gode, som de faglærte.

De uddannede skilteteknikere kommer ud fra skolen med en helt forkert opfattelse af faget. Mange af dem tror, de er grafikere. De sidder kun foran en computer, og de vil rent faktisk ikke håndværket. Så skal man ikke være skiltetekniker.

Min brede erfaring fra udvikling af uddannelsescentre i USA, Irland og senest i Norge hos SignText Academy, som Sign Service Academy i Danmark tydeligt er en udløber af, gør mig da glad og stolt, vi må bare ikke stoppe her. Stilstand er lig med tilbagegang.

Hvorfor er du blevet medlem af Grakom?

Grakom er FESPA's repræsentant i Danmark, og jeg vil meget gerne være med til at kæmpe for bedre uddannelsesforhold for de unge i branchen. Så jeg håber at få en smule indflydelse på, hvilken vej tingene går.

Derfor har jeg ikke tænkt mig bare at sidde og betale mit kontingent med hænderne i skødet. Men jeg vil selvfølgelig starte med at være til stede i foreningen og møde op til arrangementer, så jeg kan se, hvordan foreningen fungerer. Men generelt vil jeg gerne give min mening til kende, for jeg synes lidt, der mangler nogen, der taler de unges sag i branchen.

www.grakom.dk

AROS SKILTE Grundlagt 1993.

| Arbejder primært med visuel kommunikation på biler.

| Blandt kunderne er hovedsageligt bilflåder.

| Sælger desuden værktøj til skiltebranchen.

UDKOM september 2018

| s. 49

MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Erhvervsrejse: New York Stadig få pladser www.grakom.dk/ny18

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Velkommen til følgende virksomheder: A3 Seo, Thailand AROS Skilte A/S, Hornslet BSM Reklame, Vejle Heidemann Grafisk ApS, Taastrup Mouritsen Skilte ApS, Silkeborg

Inspirationsmøde: Trends – digitaltryk & storformat www.grakom.dk/aktiviteter/grakoms-aktiviteter/ inspirationsmoede-trends-digitaltryk-storformat

Kursus: Ny ferielov www.grakom.dk/aktiviteter/grakoms-aktiviteter/ kursus-ny-ferielov

FØLG GRAKOM PÅ FACEBOOK facebook.com/grakomdk

| s. 50

PrintEng ApS, Albertslund

Velkommen til følgende personer: Michael Jensen A3 Seo, Thailand Ole Solskin Ravn AROS Skilte A/S, Hornslet Direktør Brian Madsen BSM Reklame, Vejle Indehaver Peter Schelde Heidemann Grafisk ApS, Taastrup Direktør Casper Mouritsen Mouritsen Skilte ApS, Silkeborg Partner Ole Kjær PrintEng ApS, Albertslund

Design Matters 18 Konferencen Design Matters er et sted for inspirerende, kompetente, visionære, nørdede, engagerende foredrag, workshops og diskussioner om digitale designeres arbejde og rolle nu og i fremtiden.

København 26.-27. september Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/designmatters

SOM MEDLEM AF GRAKOM KAN DU FÅ 20 PCT. RABAT PÅ DIN BILLET.

RIS, ROS, GOD IDE? Vi lytter! udkom@grakom.dk

www.grakom.dk

Inspirationsmøde & rundvisning:

HVORDAN ØGER JEG MIN VIRKSOMHEDS VÆRDI? Hvordan fastsætter man værdien af en virksomhed, og hvad skal der til for at øge prisen? Vi sætter fokus på, hvilke mekanismer der afgør, hvad en virksomhed er værd.

I forbindelse med mødet er der rundvisning på en af de største private bilsamlinger i Danmark.

2. oktober kl. 14-17 // Strøjer Samlingen, Assens Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/strøjer

Kursus:

PERSONDATA & HR Den 25. maj 2018 trådte persondataforordningen og den nye databeskyttelseslov i kraft.

Særligt i forbindelse med ansættelsesforhold behandler virksomhederne betydelige mængder persondata.

På dette kursus får du en detaljeret gennemgang af, hvordan virksomheden skal forholde sig.

4. oktober kl. 9-15 // Odense 9. oktober kl. 9-15 // København 11. oktober kl. 9-15 // Aarhus Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/data

Toget er kørt.

Men du kan nå det endnu!

Konica Minolta er nu markedsleder på Production Printing. Ring allerede i dag, se hele vores Line-up og kom med på vognen!

“Din nye medarbejder har flere muligheder, større produktivitet og færre pauser... ”

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s l Lautrupvang 2B, 2750 Ballerup l Gøteborgvej 1, 9200 Aalborg SV l Søren Frichs Vej 34C, 8230 Åbyhøj l Tlf 72 21 21 21