Udkom #6 2018

06 Bogforum:

Papir:

Året der gik:

Ny bog:

Sådan får de danske trykkerier flere bogordrer

Kom med på Center for Papirkunst

Sådan gik det virksomhederne i 2018

Har det traditionelle skiltehåndværk en fremtid?

| s. 22

| s. 28

| s. 34

| s. 38

Branchemagasin December 2018

Grakom:

Forvirring om miljømærker skader tilliden Danske tryksager er grønne som aldrig før. Men visse miljømærker forvirrer mere, end de gavner, mener Grakom. | s. 6

DET PERFEKTE PAR MED SAMMENSÆTNINGEN AF VIKIALLO’S PRISLISTE OG DE NYESTE MEDIEMAPPER HAR DET ALDRIG VÆRET LETTERE AT VÆLGE RIGTIGT!

Vikiallo’s nye 2019 prisliste er vokset med 52 sider, og er fyldt med nye spændende medier, maskiner og værktøjer! Udskæringerne i de enkelte afsnit gør det lettere og hurtigere at finde det du leder efter. En ting er beskrivelser, men hvordan ser medierne ud? Vikiallo’s 2019 mediemapper! Sættet er delt op i 2 mapper: folier og specialiteter. Tilsammen viser de 171 forskellige printmedier, som alle har testprint, beskrivelser og mærker med vigtig info. Prislisten kombineret med mediemapperne udgør det perfekte makkerpar. Når du både kan se og mærke printmedierne bliver det let at vise hvordan en given opgave vil kunne løses. Kontakt vikiallo i dag for at få dit personlige eksemplar af prislisten og mediemapperne.

ROLAND RF-640

ECO-SOLVENT PRINTEREN MED VERDENS BREDESTE FARVERUM. 99 % AF ’PANTONE®+ SOLID COATED’ FARVERNE ER INDEN FOR GAMUT! CMYK + orange, rødt, grønt og lys sort blæk giver dig mulighed for at producere print med en farveintensitet der hidtil ikke har været mulig at på solvent print. De nye farver giver også exceptionelt flotte hudtoner og farvegradueringer med fotorealistiske resultater. Den helt nye RF-640 bliver styret af den medfølgende RIP ’ErgoSoft Roland Edition 2 SPECIAL PLUS’, som udnytter det nye blæk maksimalt, og samtidig leverer en enestående ydeevne. Kontakt vikiallo for mere info eller gratis demo.

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE

Eson Pac A/S, Taastrup og Heidelberg SX 102. ”Tryk på tyndt papir samt en fejltolerance på nul! Produktion af Pharma indlægssedler stiller store krav til både medarbejdere og produktionsudstyr. Heidelberg SX 102 er perfekt til formålet…!”

Janne Breuning Sørensen, Site Manager Henrik B. Madsen, Production Manager Thomas Stormly Kristiansen, Print Operator

Heidelberg Danmark A/S Stamholmen 193 E, 2650 Hvidovre Tlf. 44878200, www.heidelberg.com/dk

INDHOLD

JANNICK SCHMIDT, LEKTOR, AALBORG UNIVERSITET: »Det er ikke nok at have et godt hjerte. Man skal også kunne gøre en reel forskel, og det tror jeg ikke, Cradle to Cradle gør.«

#6 2018

| s. 8

Skilte

| s. 38

En ny bog hylder det håndlavede skilt og viser eksempler på smukke skilte i bybilledet. Forfatteren, Jakob Engberg, mener, at det håndlavede skilt er midt i en renæssance.

| s. 12 Phønix-Trykkeriet Aarhus: Få historien om en miljø-pionér. | s. 18 Fespa Census: Fespas store rapport om storformat og tekstiltryk. | s. 28 Papir: Kom med på Center for Papirkunst. | s. 50 Jura: Overarbejde: Den dyreste produktion.

FASTE RUBRIKKER

’De danske trykkerier vil stå meget stærkt i bogbranchen, hvis de gør dialog og samspil til et brand.’

| | | | | |

s. 16 Leder s. 26 Kort Nyt s. 46 Visuelt s. 48 VIP s. 52 Nyt medlem af Grakom s. 54 Mennesker & Mærkedage

Forfatter Stephanie Gaarde Caruana. | s. 22

| s. 4

www.grakom.dk

BOGPRODUKTION DER HOLDER PUR systemet der limer på alle papirkvaliteter.

PFi BIND 2100 PUR PUR systemet er den mest produktive og økonomiske limbinding i sin klasse. Systemet gør rengørings- og vedligeholdelsesprocessen næsten overflødig. PFi BIND 2100 gør det muligt for dig at møde dine kunder med hurtige rentable on-demand produktioner. Fordele - Fuldautomatisk setup – minimerer fejl og spild - Lukket PUR limtanksystem - Hurtig og nem rengøring – EasyLoad PUR lim patroner

Læs mere og se video på: neopost.dk/Pur2100

GRØNNE TRYKKERIER

FOTO: BO NIELSEN

NILS-OLE HEGGLAND |

Miljømærker i medvind

Uddannet journalist og cand.merc. Har dækket den grafiske branche på ErhvervsBladet og Berlingske og desuden været på Børsen, Christiansborg og Reuters. Tidligere ansat i reprovirksomheden Windelev A/S i Rødovre.

Tommy Sørensen, administrerende direktør og medejer hos From Grafisk A/S

| s. 6

www.grakom.dk

For stadigt flere grafiske virksomheder er det vigtigt at have miljøcertificerede produkter på hylderne. Det kræver ikke mindst de største kunder som led i politikker om CSR eller samfundsansvar, fremgår det af Udkoms minirundspørge blandt tre virksomheder, der alle arbejder aktivt med miljømærker. Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

MINILEX OM MILJØMÆRKER Svanen – nordisk miljømærke med krav om miljøpræstationen af både trykkeri og tryksag

| Vifte af miljømærker Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern, omkring 70 ansatte. Grundlagt tilbage i 1898. Offsettrykkeri med prepressafdeling, digitaltryk, storformat og bogbinderi/færdiggørelse samt salg af reklameartikler. Med overskriften ”Tryk med omtanke” beskriver en underside på hjemmesiden blandt andet Strandbygaards store vifte af miljøcertifikater, som omfatter FSC og PEFC vedrørende papir/skovbrug, Svanemærket samt ISO 14001 og EMAS i miljøledelse. »Vi gik ind i det her for cirka ti år siden, fordi der ligger en signalværdi i, at vi tager ansvar for miljøet og vores omgivelser, og fordi der er en stigende interesse blandt kunderne. Generelt er kunderne blevet mere miljøbevidste, og selv om FSC-certificeret papir er en anelse dyrere end konventionelt papir, så udgør det omkring 15 procent af omsætningen – om to-tre år er det nok steget til 25 procent,« siger Ole Strandbygaard, direktør og medejer. »Vi begyndte med FSC, som en kunde efterspurgte, og det supplerede vi senere med PEFC, skovindustriens tilsvarende mærke for bæredygtigt skovbrug.« Miljøviften omfatter også det nordiske Svanemærke, ligesom Strandbygaard har tiltrådt det grafiske CSR-kodeks og UN Global Compact. Desuden har virksomheden gennem flere år arbejdet med miljøledelse og er både certificeret efter ISO 14001 og EMAS. »Vi arbejder aktivt med miljøledelse for at gøre vores produktion så bæredygtig som mulig og for at tage et samfundsansvar. Vi opstiller blandt andet årlige miljømål, som vi skal nå og bliver vurderet på.« »Cradle to Cradle er blevet brandet godt, men det er på sin vis lidt konkurrenceforvridende, fordi vi i Europa har meget genbrug, ikke mindst af papir. Det er dog ikke noget, vi støder på som ønske hos kunderne; her er fx Svanemærket og FSC meget mere kendte størrelser. Vi oplever en større efterspørgsel på CO2-neutrale tryksager, og det kan vi tilbyde med Grakoms ClimateCalc.« Kunder krævede miljøstempler From Grafisk A/S, Kolding, 20 ansatte. Grundlagt som offsettrykkeri i begyndelsen af 1980’erne, siden 2010 suppleret med digitaltryk og storformattryk samt salg af reklameartikler og salgsmateriale. Betegner sig som ”Dit grønne trykkeri”. På hjemmesiden beskriver en

UDKOM december 2018

særlig miljøunderside blandt andet Svanemærket og FSC, som From er tilsluttet. »Vi indførte Svanemærket i 2007, da mine to partnere og jeg overtog firmaet. Det opstod som et krav fra nogle af kunderne. For cirka fem år siden supplerede vi med FSC. I starten var der flest kundeønsker om Svanemærket, men FSC er i vækst, og nogle kunder spørger både efter Svanemærket og FSC. Cradle to Cradle hører vi derimod ikke om fra kunderne,« siger administrerende direktør og medejer Tommy Sørensen. »I øjeblikket er op imod 20 procent af vores salg trykt på certificeret papir, nok mest Svanemærket, og om to-tre år vil andelen formentlig være tre-fem procent større.« »Vi har valgt at gøre det gratis for vores kunder, for merprisen ved certificeringerne er meget små; det er mest omkostningerne ved den årlige auditering.« Tager samme pris Originalen ApS, Billund, syv ansatte. Grundlagt i 1991. Har digitaltryk, grafisk bureau og webdesign, håndterer offsettryk via underleverandører. Har FSC-certifikat. »I 2011 overtog jeg virksomheden, og i 2012 sagde vores største kunde, Lego, at virksomheden fra 2013 ville gå helt over til FSC-tryksager som led i sin CSR-politik. Så gik vi i gang med FSC,« fortæller Per Ahm, indehaver og direktør i Originalen. »Vi køber som udgangspunkt kun FSC-papir hjem, og vi tager ikke ekstra pris for FSC-bestillinger. I stedet har vi valgt at sige, at det er sådan, vi gør her.« »FSC udløser nogle udgifter til fx årlig godkendelse af vores FSC-håndtering og medlemskab af Grakoms FSC-gruppe. Det bruger vi måske 20.000 kroner på om året, så jeg opfatter ikke FSC som omkostningstungt. Ved FSC-ordrer fra vores kunder har vi måske samlet set otte minutters ekstra administrativt arbejde.« »FSC er gået fra tre procent af vores omsætning, da vi for alvor gik i gang i 2015, til at udgøre omkring 30 procent. Så der er sket en væsentlig stigning, og om et par år vil andelen nok være steget yderligere til 35-40 procent. Der er stadig nogle typer papir og produkter, som ikke kan leveres med FSC-certifikat. Cradle to Cradle har vi aldrig fået forespørgsler på.«

FSC – Forest Stewardship Council. Fremme af miljømæssig, social og økonomisk forsvarlig drift af skove, fx med genplantning af træer

| PEFC – Programme for the Endorsement of Forest Certification. Internationalt baseret system for bæredygtig skovdrift

| ClimateCalc – grafisk klimaværktøj, der beregner miljøbelastningen af både virksomhed og den enkelte tryksag. Administreres herhjemme af Grakom

| Grafisk CSR-kodeks – kodeks om samfundsansvar, udviklet af Grakom og HK/Privat med afsæt i FN’s Global Compacts principper

| UN Global Compact – FN’s ti principper for virksomheder om samfundsansvar, fx miljø, arbejdstagerrettigheder og antikorruption

| ISO 14001 – den internationalt mest udbredte standard for miljøledelse

| DS 49001 – dansk standard for virksomheders arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed

| EMAS – EU’s miljøledelsesordning

| Cradle to Cradle – en amarikansk baseret standard, der rummer en holistisk tilgang til produktdesign og produktion samt et aspekt af kontinuerlig forbedring.

| s. 7

GRØNNE TRYKKERIER

FOTO: ISTOCK

’Cradle to Cradle sætter en mangeårig miljøudvikling i den grafiske branche i den gale retning, hvis jeg skal sige det helt kort.’ Carsten Bøg, chef for miljøafdelingen hos Grakom

| s. 8

www.grakom.dk

Kejserens nye miljømærke ’Et miljømærke skal helst gøre en reel forskel, og det tror jeg ikke, Cradle to Cradle gør’, siger en ekspert i miljømærker. Han henviser i stedet til miljømærker, der er baseret på livscyklusanalyser. Grakoms miljøchef bakker op. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

et fra Jannick Schmidts kontor på Aalborg Universitet vil miljømærker komme til at betyde endnu mere i fremtiden. »Man ser helt klart et øget fokus på miljøforhold, og man ser også en øget vilje blandt befolkningen til at gøre en forskel,« konstaterer lektoren med speciale i fødevarers livscyklusvurdering. Derfor er det særligt vigtigt, at mærkerne reelt gør en forskel for miljøet. Løbende bliver nye miljømærker født, og forbrugerne kan ikke altid vide, hvor troværdige de enkelte miljømærker er. »Der er formentlig mærker derude, hvor kriterierne for at opnå mærket er så lette at leve op til, at det ikke gør en forskel for miljøet.« For danske trykkerier er antallet af mulige miljømærker også vokset, og det er for mange grafiske virksomheder blevet et salgsargument over for kunderne, at der er styr på miljøet. Grakoms miljøafdeling rådgiver løbende trykkerierne når de skal vælge, hvilke miljømærker de vil lade sig certificere til. »Først og fremmest råder vi til, at de skal vælge miljømærker, hvor der er sammenhæng mellem det mærkerne, rent faktisk stiller krav til, og det, der er relevant for det produkt, der skal mærkes,« siger Carsten Bøg, der er chef for miljøafdelingen hos Grakom. »Selvfølgelig skal et miljømærke også tilvælges ud fra en forretningstilgang, men hvis der markedsføres mærker, som ikke er

UDKOM december 2018

relevante, så smykker man sig med lånte fjer. Og så er det for alvor ikke god forretningsstrategi.« Cradle to Cradle mangler livscyklus Carsten Bøg peger på, at det amerikanske Cradle to Cradle-miljømærke er dukket op i markedsføringen af tryksager. På dansk kaldes mærket Vugge til Vugge. Det er et mærke, der er problematisk, mener Carsten Bøg. »Cradle to Cradle sætter en mangeårig miljøudvikling i den grafiske branche i den gale retning, hvis jeg skal sige det helt kort. Det skyldes, at Cradle to Cradle prioriterer at optimere tryksagen i et biologisk kredsløb, hvor målet er, at materialerne skal tilbage i naturen. Det er stik imod tankerne i den cirkulære økonomi dagsorden, hvor man prioriterer at optimere tryksagen til at blive genbrugt så mange gange som muligt, hvorved materialerne kan erstatte nye råvarer i andre produkter« »Hvis man køber en tryksag, der er Cradle to Cradle-certificeret, aner man ikke, om der er brugt meget energi eller har været et stort spild under produktionen, for det stiller mærket ingen krav til. Det eneste, man kan være sikker på, er, at tryksagen er bionedbrydelig.« Og netop det giver ikke meget mening som et miljøargument, mener Carsten Bøg. »Alle tryksager er jo i princippet bionedbrydelige, men det er temmelig misforstået at fokusere på, fordi vi i Danmark har en cirkulær dagsorden. Vi vil meget hellere

genbruge vores papir end at lade naturen nedbryde det. Og den smule, vi ikke genbruger, brænder vi af, så det bliver omdannet til el eller varme til vores huse. Så vi synes hellere, Cradle to Cradle skulle kræve dokumentation for, at en tryksag kan genanvendes, fremfor at kræve, at den kan bionedbrydes.« Jannick Schmidt fra Aalborg Universitet ser også en række problemer ved Cradle to Cradle. »Jeg anbefaler helt klart, at man lægger en livscyklusvurdering (LCA) til grund for et miljømærke, og det har Cradle to Cradle ikke. Derfor er det reelt umuligt at sammenligne miljøpåvirkningen af et trykkeri, der er Cradle to Cradle-certificeret, og et, der ikke er.« Som eksempel nævner Jannick Schmidt, at man med LCA-baserede miljømærker kan sammenligne klimapåvirkning, påvirkningen af biodiversitet og respiratoriske effekter, altså eksempelvis partikelforurening. Men det er ikke det eneste problem ved Cradle to Cradle-mærket, ifølge Jannick Schmidt. »En meget væsentlig mangel ved mærket er, at miljøpåvirkningerne ikke bliver opgjort i det, vi kalder en funktionel enhed.« En problematik, Jannick Schmidt illustrerer med et eksempel: »Forestil dig, at du har to trykkerier ved siden af hinanden. Det ene forurener lidt, og det andet forurener meget. Det første vil have let ved at få et Cradle to Cradle-

| s. 9

mærke. Også selvom det kun laver 10 tryksager om året, mens det andet laver 1 million og faktisk forurener mindre pr. tryksag. Det er problematisk, at mærket ikke kigger på miljøpåvirkning pr. enhed.« Carsten Bøg mener, det er forfejlet, at der i markedsføringen af Cradle to Cradle sker en generel anklage om, at hele den grafiske branche producerer tryksager, der resulterer i giftigt affald ved bortskaffelsen. »Det er ganske enkelt usandt og en forfejlet anvendelse af farlighedsbegrebet.« Carsten Bøg hæfter sig desuden ved, at der i markedsføringen af Cradle to Cradle bliver fremhævet kravet til mængden af tungmetaller. »Det er et lysende eksempel på mangel på sammenhæng. For det første er spørgsmålet om tungmetaller i tryksager slet ikke relevant i en livscyklussammenhæng. For det andet har Cradle to Cradle umiddelbart noget højere grænseværdier end fx Svane-mærket. Og for det tredje tilsættes der slet ikke farlige tungmetaller til de trykfarver, der generelt bruges i tryksager i Danmark. Jeg vil kalde det et eksempel på vildledning.« Carsten Bøg gætter på, årsagen skal findes i Cradle to Cradle-ordningens opståen: »Cradle to Cradle-standarden er i sit udgangspunkt udviklet med henblik på bl.a. bygninger. Det afspejler sandsynligvis også, at de krav der er til fx tungmetaller i standarden, er sat i forhold til bygninger. Når så en sådan standard bringes i spil i forhold til tryksager, så er det langt fra sikkert, at der stadig er den samme relevans og væsentlighed mellem krav og produkt. Fx ses grænser helt op til 1000 ppm for tungmetaller i Cradle to Cradle-standarden for disse produkter, mens der i Svanens krav til tryksager er en grænse på 100 ppm.« Jannick Schmidt er enig: »Cradle to Cradle har ikke nogen specifikke kriterier for grafiske produkter. Derfor er der stor risiko for, at man ikke fanger de vigtigste forbedringspotentialer.« Bør tryksager være bionedbrydelige? Cradle to Cradle vægter bionedbrydelighed højt. Men det er på mange måder irrelevant, når det gælder den grafiske branche i Danmark, mener Jannick Schmidt: »Jeg giver ikke meget for det som et særskilt argument. Bionedbrydelighed er

| s. 10

i visse situationer godt – fx når der ikke er et fungerende affaldssystem. Men i Danmark er vi enormt effektive til at samle papir ind, så behovet for bionedbrydelighed er ikke relevant. I en dansk kontekst giver det ikke nogen mening.« Her peger Carsten Bøg igen på, at vi skal huske, at Cradle to Cradles oprindelsesland er USA, for at forklare det store fokus på nedbrydelighed. »I USA er der eksempler på, at mere end 50 pct. af affaldet deponeres på lossepladser. Så her er udfordringen at få affaldet til at nedbrydes ved en biologisk proces. Det er langt fra en dagsorden i det meste af Europa, og slet ikke i Danmark. Her er biologisk nedbrydning af tryksager ikke en vugge, men derimod en grav. Et af de helt overvejende relevante miljøforhold ved tryksager er papiret og den mængde energi, der er i papiret, og derfor skal det genbruges,« slår Carsten Bøg fast. Bliver de grafiske virksomheder forvirrede over forskellen på miljømærkerne? »Generelt set nej, men det gør nogle kunder. De grafiske virksomheder ved over en ret bred kam godt, hvad der er de væsentligste miljøforhold, når det gælder tryksager. Men det gør kunder ikke, og det skal de vel egentlig heller ikke. De skal kunne stole på, at når de bliver præsenteret for et miljømærke i forhold til et bestemt produkt, ja så er det relevant og væsentligt. Ellers svækker det troværdigheden for hele branchen.« Jannick Schmidt fra Aalborg Universitet sammenfatter, hvad han ser som problemerne ved Cradle to Cradle-mærket: »Du kan ikke gå ud og lave en ordentlig verificering af, at Cradle to Cradle betyder en forskel. Man kan ikke sige, at den reducerer din biodiviersitetspåvirkning eller din toxikologiske effekt med så og så mange procent, for det bliver ikke opgjort. Og derudover opgør du ikke din miljøpåvirkning pr. enhed.« Men Cradle to Cradle er vel stadig lavet ud fra et godt hjerte og et ønske om at gøre en positiv forskel for vores miljø. Det kan man vel godt belønne? »Det er ikke nødvendigvis nok at have et godt hjerte. Man skal også kunne gøre en reel forskel, og det tror jeg ikke, Cradle to Cradle gør.«

CARSTEN BØG OM GODE MILJØMÆRKER: Grakom anbefaler Svanen og Blomsten. Det gør vi, fordi de har et kriterie, der er designet til tryksager. Svanemærket har haft kriterier for tryksager i mere end 20 år, og måske har mærket i kundernes øjne mistet lidt af sin brandingværdi, fordi der i markedet ofte antages den præmis, at det, der er nyt, som udgangspunkt er bedre. Men det er misforståelse at underkende Svanemærket, bare fordi det har været længe på markedet, for kriterierne tager udgangspunkt i de mest relevante forhold i hele produktets livscyklus.

JANNICK SCHMIDT OM GODE MILJØMÆRKER: »Jeg anbefaler helt klart miljømærker, der er baseret på en livscyklusvurdering. Det giver mulighed for at lave en sammenligning med produkter, der ikke er miljømærkede, så man kan se, hvad forskellen er på de miljømærkede og ikke-miljømærkede produkter. Det gælder på mange parametre. På de fleste produkter ser vi, at klimapåvirkningen og påvirkningen af biodiversitet er væsentlig.«

www.grakom.dk

Tilfør en ekstra dimension til dine digitale print ved hjælp af en særlig UV lakoverflade, der giver et 3D ”look and feel.”

FÅ MERE LEVENDE PRINT MED KONICA MINOLTAS NYE MGI JET VARNISH 3DS - SPOTLAKÉR DINE DIGITALE PRINT, FREMHÆV DEFINEREDE OMRÅDER ELLER TILFØJ 3D-EFFEKTER. Det er både hurtigt og nemt at skabe fantastiske print med fx guldeller sølvfolie i én arbejdsgang. Få større produktivitet, nem betjening og print i høj kvalitet fra første til sidste side. Hvis du vil høre mere om, hvad MGI Jet Varnish 3DS kan gøre for dig, så kontakt Konica Minolta på 72212121.

MILJØPIONERER

FOTO: OLE BLEGVAD

Grøn omlægning skete ikke kun for de blå øjnes skyld 'Skal du fucke med mit grundvand?' spørger skuespilleren Bodil Jørgensen i en reklame for at smide batterier til genbrug. Faktisk så fuckede den grafiske branche med forurening og grundvand til langt op i 1980’erne. I dag er det anderledes – og det skyldes blandt andet en banebrydende indsats fra det aarhusianske trykkeri, Phønix, der arbejdede tæt sammen med Grakoms miljøchef, Carsten Bøg. Udkom har sat de to miljøpionerer i stævne for at høre, hvordan den grønne revolution forandrede branchen. Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

Poul-Erik Poulsen: Fortæl om Phønix-Trykkeriet Phønix-Trykkeriet var en af fagets ’drenge’. Fra gutenbergske trykkemetoder med løse blytyper til de mest moderne trykkemetoder med offset, computer og digital teknik. For mig blev Phønix samtidig min skæbne. Jeg kom i lære og endte som ejer af Phønix. Man kunne kalde det fra bydreng til bogtrykker. Da jeg solgte virksomheden, var der 75 ansatte. Jeg lavede et dogme, som gjorde alle medarbejderne til ’salgs- og miljøchefer’. Omkring 1980 var det ellers et kendt fænomen i branchen, at forholdet mellem ledelse og medarbejdere kunne være noget modsætningsfyldt, blandt andet på grund af fagforeningernes indflydelse. Jeg ville det anderledes: Jeg fik medarbejderne med på mit hold, så vi var medspillere fremfor at være arbejdsgiver mod lønmodtagere.

| s. 12

Dermed blev dialogen helt anderledes positiv. Medarbejderne blev centrale aktører i et nyt kvalitetsstyringssystem, vi byggede op i fællesskab, bland andet ved at medarbejderne beskrev egne arbejdsområder og visioner. Det førte os frem til, at vi blev ISO-certificeret. Men allerede midt i 1980’erne var jeg begyndt at tænke i miljø. Dels har jeg altid været interesseret i natur og miljø, og jeg kunne mærke, at vindene blæste mod en mere ren produktion. Jeg konstaterede, at efterspørgslen på grøn produktion var i fremgang, og jeg troede på, at vi kunne tjene penge på at omstille vores produktion. I 1993 vedtog vi den første miljøpolitik for Phønix, og efter at have vendt hver en sten i virksomheden blev vi miljøcertificeret. Lige meget hvilke områder, jeg arbejdede med, var min filosofi altid: Vi arbejder ud fra det, vi i fællesskab har vedtaget, indtil vi vedtager noget nyt, der er bedre.

Carsten Bøg: Hvilken slags virksomhed var Phønix? Da jeg blev ansat i Grakom (som dengang hed Grafisk Arbejdsgiverforening) i begyndelsen af 1990’erne, var Phønix et lokomotiv for branchen. Jeg havde lært en masse teori om miljøledelse på universitetet, men af Poul-Erik lærte jeg i praksis to fundamentale forhold om miljøledelse, nemlig hvordan medarbejderne meget konkret kunne inddrages i beslutningsprocessen, og at miljø og forretning skal gå hånd i hånd, hvis det skal være langtidsholdbart. PoulErik troede på de skæve ideer, fordi han så, at det er i de subkulturer, der altid udvikler sig på en arbejdsplads med entreprenante medarbejdere, kimen til, at en virksomhed kan udvikle sig og rykke til næste niveau, skal findes. Det drejede sig blot om at indfange de gode arbejdsmetoder og ideer og gøre dem til alles.

www.grakom.dk

På det tidspunkt var mit job som miljøkonsulent at besøge medlemsvirksomhederne for at rådgive om arbejdsmiljø, for ikke mange talte om grøn omstilling dengang. Mine første erfaringer på det område, der i dag er blevet så vigtig en del af Grakoms rådgivning, var med Poul-Erik og Phønix.

Poul-Erik Poulsen:

Daværende borgmester i Aarhus, Thorkild Simonsen, stod sammen med Miljøstyrelsen i spidsen for et stort anlagt arrangement for Phønix-Trykkeriet på Aarhus Rådhus, hvor vi fik overrakt miljøcertifikatet. Det blev et markant vendepunkt for vores virksomhed. Vi fik megen omtale i medierne for vores grønne revolution, hvilket gav os mange nye kunder. Men der var også folk i branchen, der spurgte ”Hvad fanden har de gang i hos Phønix?”

Carsten Bøg: Hvilke kvaler havde I med miljøet, siden I kastede jer ind i grøn omstilling? Det var min opfattelse, at den grafiske branche som helhed havde et noget blakket ry, hvad miljø angik, i de år. Men jeg blev inspireret, da man op gennem 80’erne begyndte at sætte miljøet på dagsordenen inden for stort set alle områder. I Phønix begyndte vi af egen fri vilje at eksperimentere med vegetabilske alternativer til opløsningsmidlerne. Og vi satte en proces i gang, hvor miljøstyring var omdrejningspunktet. I 1993 var vi den første virksomhed, som blev miljøcertificeret.

UDKOM december 2018

Hvordan så branchen ud på det tidspunkt? Det var – lidt hårdt sagt – en branche, der var kendt for brug af opløsningsmidler, som gav medarbejderne hjerneskader. Det vil sige en branche, der havde et blakket ry i forhold til brug af kemikalier og udledninger af spildevand til skade for søer og grundvand. Det var også dengang, mange små firmaer hverken havde menneskelige ressourcer eller økonomiske midler til for alvor at tage fat på at forbedre miljøforhol-

dene. I Grakom indså vi hurtigt, at det, der i første omgang skulle til, var udvikling af nye miljørigtige råvarer og kemikalier. Det, der skulle sættes i gang, ville involvere meget store og internationalt funderede leverandører. Det var ikke noget, de enkelte virksomheder selv kunne sætte i gang. Men sammen kunne vi, og det gjorde vi ved at sætte en lang række kortlægnings- og udviklingsprojekter i søen. Historien taler vel for sig selv: I dag, hvor miljøet er blevet et vigtigt fokusområde både lokalt i Danmark og i Europa, ja, så har vi en dansk grafisk branche, der er med helt fremme.

Poul-Erik Poulsen: Hvad besluttede I jer for at gøre? Vi ændrede fuldstændig vores brug af kemikalier. Jeg tog ud til uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer og større virksomheder og fortalte om vores miljøstyringshistorie. Vi formulerede et dogme om, at Phønix skulle være ’clean’, og at vi havde opfundet en ny virksomhedskultur. Vi ville fortælle Phønix’ historie til den del

| s. 13

Poul-Erik Poulsen:

af branchen, som var interesseret, og det var der mange, som var. Helt lavpraktisk lukkede vi alle kloakafløb og opsamlede alle restkemikalier, som blev sendt til en godkendt modtagestation. Der var ikke tvivl om, at Phønix nu var helt ’clean’, og at medarbejderne gjorde tingene kontrolleret. Der var skabt en helt ny grundholdning blandt medarbejderne, som betød, at alle var med på vognen i alle afkroge af virksomheden. Medarbejderne kunne se lyset og fordelene ved at fremstille tryksager på en mere bæredygtig måde, og det kunne vore kunder heldigvis også.

Carsten Bøg: Hvorfor var det nødvendigt? Der var for mange kemikalier i branchen, og vi både burde og kunne være langt bedre miljø- og arbejdsmiljømæssigt. Derfor gik vi som branche, med baggrund i den viden, vi opnåede gennem de mange udviklingsprojekter, i dialog med branchens leverandører. Jeg tror, at netop kombinationen af det presserende ønske fra trykkerierne og Grakoms samlende arbejde gjorde, at en række underleverandører hurtigt så deres muligheder i at finde nye og mere miljørigtige produkter. Presset – eller ønsket om man vil – kom nedefra. Vi i Grakom bidrog med systematik og værktøjer til etablering af miljøledelse og miljømærkninger. Men Phønix var frontløber for det gode miljø. Den grønne revolution spredte sig hurtigt til hele branchen. Producenterne af kemikalier, papirfabrikkerne, trykkerierne, ja hele værdikæden, begyndte at tænke på miljøet som en nødvendig del af fremtiden og ikke bare som nogle eventuelle fordele i markedet. Men miljøet er stadig en sag, der skal arbejdes hårdt for. Vi har lige lavet en undersøgelse i Grakom, der viser, at kun i 40 pct. af handlerne med det offentlige stilles der krav om svanemærkning på produkterne. Så det er fint, at danske trykkerier er med helt fremme miljømæssigt, men i sidste ende er det kunderne, der står med nøglen til et godt miljø for os alle. Hvis ikke kunderne vælger at købe mere miljørigtigt ind, er det de mindre miljørigtige tryksager, der vinder.

Du havde også en idé om, at det kunne betale sig? Ja, jeg var da forretningsmand og ikke bare miljøreligiøs. Vores forretning skulle være styret af en seriøs miljøtankegang, som samtidig kunne betale sig. Miljøstyringen viste sig at have så store rationaler, at det virkelig kunne betale sig. I begyndelsen havde vi dog problemer med nogle af medarbejderne, der hellere ville bruge de gamle, effektive kemiske produkter, selvom de lugtede lidt, ganske enkelt fordi de nye og miljøvenlige produkter i begyndelsen var noget mere besværlige at arbejde med for medarbejderne. Vi arbejdede hele tiden målrettet på at forbedre os selv og udnytte den renere teknologi ud fra en idé om, at det i dag kan være en fordel at have miljøstyring, men i morgen er det en nødvendighed. Og det har heldigvis vist sig, at vinderne er både virksomhederne, kunderne og miljøet.

med at lancere sig som det trykkeri, der tænkte på miljøet. Men de lykkedes også med, som nogle af de første, at sælge tryksager ved at fremhæve miljø som en produktkvalitet og som en usynlig værdi ved tryksagen. At Phønix gik forrest, havde ret hurtigt en effekt i hele branchen, og snart fulgte mange efter og opnåede at blive både miljøcertificeret og svanemærket. Poul-Erik viste, at man kunne lave forretning og tænke i miljø på samme tid. Det var langt fra almindeligt på det tidspunkt, og at kaste sig ud i hele den proces, som det skulle vise sig at være, krævede mod og mandshjerte. Det er vigtigt, at nogen tør gå forrest og tage de første skridt. I dag tænker stort set alle virksomheder, som Poul-Erik gjorde for tyve år siden.

Poul-Erik Poulsen: Carsten Bøg: Hvad lærte Poul-Erik dig og branchen? Poul Erik gjorde det synligt i markedet, at en tryksag har flere kvaliteter end de umiddelbart synlige. Selvfølgelig var der en umiddelbar forretning i, at Phønix lykkedes

PHØNIX-TRYKKERIET AARHUS

Hvordan ser du på miljøet, nu hvor du er stoppet? Jeg tænkte faktisk over det forleden, hvor jeg hørte et radiointerview om Carlsberg, der har lanceret en ny slags emballage til deres sixpacks. I interviewet var det direktøren for bæredygtighed, som udtalte sig – i Phønix havde vi ’kun’ en miljøkoordinator. Og det siger jo noget om udviklingen, at miljøet nu er kommet ind på direktionsgangene. I dag er alle virksomheder bevidste om grøn omstilling, og jeg er ret sikker på, at man taler miljø på ledelseskontorerne inden for alle brancher.

Poul-Erik Poulsen er tidligere ejer og direktør.

| Han er i dag 77 år og har for længst solgt sin virksomhed.

| Trykkeriet blev foregangsvirksomhed for en miljørigtig omstilling i den grafiske branche og modtog blandt andet prisen for ’Europas bedste miljøregnskab’ og ’EU’s pris for god miljøforvaltning’.

| Udover at sejle, spille golf, rejse og være sammen med familien har Poul-Erik Poulsen brugt sin pensionisttilværelse på at lave en hjemmeside om Phønix Trykkeriet.

Carsten Bøg: Var Poul-Erik foregangsmand, og hvad har vi lært? Ja, det mener jeg godt, man kan sige, for Phønix og Poul-Erik blev synonym med det miljøhensyn, som gennemsyrer vores branche i dag. De danske grafiske virksomheder står rigtig godt nu om dage. Vi er ikke længere en branche, der kan anklages for at skade vores miljø og klima, men en branche der på flere områder er foran markedet, for næste skridt i miljøfortællingen er, at markedet i langt større omfang tager ansvar og efterspørger de miljørigtige tryksager, den danske branche i dag kan levere.

Den kan ses på http://phønix-trykkeriet-aarhus.dk

| s. 14

www.grakom.dk

DET PERFEKTE PAR Nogle ting fungerer bare bedst i par, selv printere. For n책r en HP Latex 1500 er for stor til nogle opgaver, kan den mindre tage over. Fx en HP Latex 560 eller 570. Det, synes vi, er den naturlige konstellation, og det kan ogs책 ses p책 bundlinjen. Kig ind i vores showroom og f책 en demo af printerne.

For at booke en demo kontakt Antalis | 7572 2100 | antalis.dk | justask@antalis.dk

LEDER

JUNGLEN AF MILJØMÆRKER

#6 | december 2018

I takt med at miljø- og klimapolitik ligger højere og højere i danskernes bevidsthed, stiger efterspørgslen efter klimavenlige produkter, og dermed fokus på miljømærker. Miljømærkernes formål er at oplyse forbrugerne om de mest miljøvenlige produkter og hjælpe til at vælge de rigtige produkter.

UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix

er er en udfordring både for branchen og for kunder og forbrugere, at der eksisterer ganske mange miljømærker, der ikke nødvendigvis alle kan regnes for ligeværdige. Efterhånden har vi en hel jungle af mærker. Forbrugerne kan derfor have svært ved at afkode, hvilke mærker der stiller de skrappeste krav i forhold til miljø og klima. Udfordringen bliver kun større, når der kommer nye privatcertificerede miljømærker på markedet. I yderste konsekvens ender vi der, hvor alle finder på deres egne miljømærker, og så bliver miljømærker nærmere vildledning end vejledning. Forvirring om miljømærker skader tilliden til selv de bedste og mest anerkendte mærker. En af den danske grafiske branches væsentligste styrkepositioner er, at vi er blandt de mest miljørigtige producenter af grafiske løsninger i hele verden. Vores troværdighed hviler på de anerkendte miljømærker, som vi bruger til at dokumentere, at der er handling bag vores ord. Derfor skal vi også værne om mærkerne og arbejde for, at der er en bred enighed om, hvilke miljømærker der først og fremmest bør anvendes, og hvilke mærker, der bedst tjener som troværdig

vejledning for kunderne. Vores troværdighed og dermed forretning hviler nemlig på det. Vi skal også hjælpe til at aflive myter om miljø. Eksempelvis myten om, at man bare bør kompostere sine tryksager. Ja, tryksager kan i princippet komposteres, men det er langt bedre for klimaet at genanvende papiret. Dermed genanvendes den energi, som gik til at producere papiret i første omgang. Jo flere gange papiret genanvendes, jo bedre er det for klimaet. At papiret kan komposteres, er basalt set kun vigtigt for det papir, der smides i naturen, hvilket heldigvis kun er en meget lille del. Som brancheforening er vores rolle at hjælpe med at finde vej i junglen af miljømærker, fremme de bedste og udrydde myter. Derfor sætter vi fokus på netop miljømærker i dette nummer af Udkom, og derfor agter Grakom at fortsætte med at gå forrest i arbejdet med miljømærker i den grafiske branche.

KORREKTUR: Birgitte Sørensen, Erhvervskorrektur.dk ANNONCER: Charlotte F. Grønnegaard T. 24 47 69 97, cg@grakom.dk DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen A/S TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S

’Jo flere gange papiret genanvendes, jo bedre er det for klimaet.’

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, Brancheforeningen Grakom

SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 28. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 3.900 stk. Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press Udkom udkommer seks gange om året og udsendes til medlemmer. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink

God læselyst.

Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom

PAPIR

Til dette nummer af Udkom er papiret sponsoreret af Antalis: INDHOLD: 115 g Galerie Art Silk (hvid) OMSLAG: 250 g. Algro Design Duo (hvid) Kendetegnet ved Algro Design er den høje hvidhed, og en kvalitet der giver fantastiske trykresultater. GalerieArt™ Silk har en fremragende trykbarhed på grund af den høje hvidhed og glatte overflade. Både Algro Design og GalerieArt™ er FSC certificeret, og opfylder kravene til svanemærkede tryksager.

| s. 16

www.grakom.dk

Udkom lukker. Du sidder nu med det sidste nummer af Udkom i hænderne. Fra februar 2019 kan du glæde dig til et helt nyt magasin med historier om, hvordan Grakom gør en forskel for sine medlemmer. Hvis du er annoncør, har du fremover mulighed for at annoncere i Print & Mediers nye trykte publikation, hvor Grakom i øvrigt også vil have et fast segment. Med venlig hilsen Christian Bendix, redaktør

CENSUS

FESPA CENSUS PRÆSENTERET I sin nye rapport sammenligner Fespa de forskellige landes brancher inden for storformat og digitaltryk. De 68 respondenter fra de danske grafiske virksomheder passer i det store billede godt med tallene fra resten af verden. Der er dog enkelte forskelle, fx at gennemsnitsalderen er højere i Danmark, og så er der overraskende nok mindre efterspørgsel på grønne tryksager i Danmark.

25%

DAN

11% 22 %

29 %

| s. 18

HVOR STOR INDFLYDELSE HAR DINE KUNDERS KRAV TIL MILJØVENLIGE PRODUKTER OG -TJENESTER PÅ DIN VIRKSOMHED?

Lavere grøn efterspørgsel De danske tal afslørede, at kundernes efterspørgsel i Danmark var marginalt lavere efter miljøvenlige produkter og tjenester, hvilket i første omgang havde undret Emma Tuddenham. I international sammenhæng har de danske

| Rapporten sætter fokus på hovedtrends indenfor digitaltryk og storformat.

Af: Mads Lindegaard, cheføkonom, Grakom ml@grakom.dk

12. og 13. november blev Fespas farvestrålende rapport om trends indenfor digitaltryk og storformat – Fespa Census – præsenteret i henholdsvis København og Vejle. Emma Tuddenham, Fespas associations manager, stod for præsentationen, hvor hun blandt andet kom ind på, hvordan Danmark afviger fra de internationale tendenser.

FESPA PRINT CENSUS REPORT

VER

Enorm indflydelse Højt på dagsordenen Det er en del af den løbende strategi Mindre indflydelse Overhovedet ingen indflydelse

Den udkommer med nogle års mellemrum. Den forrige rapport er fra 2015. trykkerier nemlig ry for at være blandt de grønneste i verden. Hun mener dog, at forskellen skyldes, at den danske trykkeribranche længe har beskæftiget sig miljø, idet branchen har været underlagt større miljøkrav og en strammere miljølovgivning end de fleste andre lande. Miljøvenlige produkter er derfor blevet til et helt normalt krav hos kunderne. I resten af verden er miljø- og klimainteressen derimod først kommet til senere, og derfor ligger den højt i kundernes bevidsthed for tiden. Rapporten afslørede også, at den typiske danske deltager i undersøgelsen var en smule ældre og oftere var en mand sammenlignet med resten af verden. Blandt de danske deltagere var 88

| Over 1.400 virksomheder fra 102 lande giver deres bud på de kommende års tendenser – heriblandt 68 virksomheder i Danmark.

| Rapporten kan findes på Grakoms hjemmeside.

pct. mænd og den gennemsnitlige deltager var 48 år. På verdensplan er 80 pct. mænd, og den gennemsnitlige deltager var 44 år.

www.grakom.dk

FOTO: PRIVAT

Deltagerne på Grakoms tur besøgte blandt andet Shutterstock, Dentsu Aegis, Pentagram og Google.

Nogle af verdens vigtigste virksomheder inden for design og kommunikation blev kigget over skuldrene, da en gruppe danskere fra Grakoms medlemsvirksomheder var på erhvervsrejse i New York. Turen fandt sted 4.-10. november. Af: Christian Bendix udkom@grakom.dk

eg tog med, fordi jeg syntes, det var et vanvittigt spændende program, hvor vi fik et indblik i den amerikanske bureauverden. Og så tror jeg, det er vigtigt at komme ud af sit kontor. Ikke bare til Danmark, men ud i verden, hvor man kan få sat det hele i perspektiv,« siger Thomas Søby, kontaktdirektør hos Buchs. Gruppen besøgte blandt andre Google, Pentagram og danskeren Mads Jakob Poulsen, der har arbejdet som selvstændig designer i New York i ni år, og som fortalte om forskellen på design i New York og i Danmark. »Jeg synes, forskellen på design i Danmark og i New York bliver mindre og mindre i kraft af, at der er mere og mere minimalisme. Herovre ser vi, at mange af firmaerne omfavner et mere rent og nordisk design. Men på samme vis er man lidt mere modig herovre. Man tør slå sig lidt mere på brystet.« Det blev også til et besøg hos Dentsu Aegis, hvor danske Christian Vollerslev fortalte om sit job som chief commercial officer.

UDKOM december 2018

Et besøg, Thomas Søby fremhæver. »Det var spændende. Ikke kun fordi, det gav et indblik i den amerikanske bureauverden, men også et indblik i en dansker, der har taget nogle valg, der har bragt ham til den anden ende af verden. Og så var han en meget åben person.« Turen har givet mere end blot inspiration, siger Thomas Søby. »Der er ingen tvivl om, at det her nye netværk, kan bruges derhjemme aktivt. Jeg har mødt en masse mennesker fra den grafiske branche, som jeg ellers ikke ville have mødt. Derudover har virksomhedsbesøgene gjort, at jeg har fået noget viden, jeg kan tage med hjem til vores bureau.« Anders Juel, direktør i Superego og en af turens andre deltagere, bakker op: »Det har været rigtig skønt at møde folk fra branchen. Vi er alle i samme båd på et eller andet niveau, og mellem møderne og under vores middage om aftenen, har vi fået snakket om en masse ting. Det har jeg fået meget ud af, så det har været meget positivt.«.

| s. 19

FRA ALLE OS TIL ALLE JER

Nogle gange skal man bare ... lukke NED... lukke UDE... åbne OP for noget nyt.

ALL-ROUND SERVICE Køb & Salg

Vi har lukket ned for vores velkendte gamle annonce. Den er lukket ude. Krøllet sammen. – Men indholdet lever i bedste velgående...

– konceptet, hvor du er endnu bedre hjulpet af alt grafisk udstyr

Det skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for serviceDet skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for servicepakken. Lad os kalde det All-round service. Og dét vil vi gerne, at du ved. pakken. os kalde detSalg, All-round-service. Og dét Reparation vil vi gerne, og at du ved. Vi kanLad håndtere: Køb, Pakning, Afhentning, Transport af grafisk udstyr.

Vores spidskompetencer er fortsat Vores spidskompetencer er fortsat...

KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR

Vi bruger kun Vi bruger kun...

SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt

både når det gælder vurdering, salg,✓Reparation pakning og eksport ✓Køb ✓Køb ✓Salg ✓Salg ✓Pakning ✓Pakning ✓Afhentning ✓Afhentning af grafiske maskiner i alle✓Reparation typer og størrelser. Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,

✓Transport ✓Transport

Hvis dudu er er i tvivl om salget erervien kan vivi Hvis i tvivl om salgetafafdin dinmaskine maskine engod godide, ide, såtræff kan hjælper dig gerne medså at e beslutningen. Vi kan give dig en indikation om salgbarheden hjælpe digdig med at at træffe enenbeslutning. hjælpe med træffe beslutning.ViVikan kangive givedig digen enindikatiindikatiGmbH GmbH og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine onon omom salgbarheden ogog potentielle markeder, finde salgbarheden potentielle markeder, findeen enkøber køber - og oven i købet sørge for samt alsamt nedtagning, pakning og transport. Agentur For for Lithec Agentur Lithec GMBH GMBH maskine. kanogså ogsåsørge sørgefor foralalnedtagning, nedtagning,pakning pakning og og til til dindin maskine. Vi Vi kan I Skandinavien. Skandinavien. Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne. transport. Det eneste skalgøre gøreer, er,atatkontakte kontakteos. os. transport. Det eneste dudu skal

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

LITHEC

BOGMESSE

FOTO: OLE BLEGVAD

Opråb fra Bogforum:

Kvalitet skal være trykkeriernes parameter Hvis forlagene fortsat skal trykke i Danmark, skal prisen være god og kvaliteten i top. Sådan lød et af svarene, da Udkom besøgte årets Bogmesse og stillede spørgsmålet: Hvordan sikrer de danske trykkerier, at flere bøger bliver trykt herhjemme? Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

et vrimler med folk, da Udkom på førstedagen af BogForum 2018 rammer Bella Center i København. Bogbranchens årlige fætter-kusine-fest er godt i gang, og alt er, som det plejer, og stort set alle forlag har en salgsudstilling. De store forlag Gyldendal, Lindhard & Ringhof og Politiken fylder forholdsvis meget i landskabet, mens de små forlag tager til takke med mindre plads. Der er forfatterinterviews, oplæsninger, paneldiskussioner, og bogpriser bliver uddelt. Hvis pulsen bliver for høj, kan man få sæsonens første glas glögg med brunkager i en af de mange cafeer. Udkom er her dog ikke for at høre forfatterforedrag eller drikke glögg. Vi er her for at finde ud af, hvad trykkeribranchen skal og må gøre bedre, hvis man vil generobre markedsandele fra det stigende antal danske bøger, som trykkes i Østeuropa eller i Asien.

Gyldendals store ordrer Vi begynder vores miniundersøgelse hos Danmarks suverænt største forlag, Gyldendal. Her møder vi forlagets nye direktør Morten Hesseldahl, der selv er forfatter og blandt andet tidligere forlagsdirektør på Lindhardt & Ringhof, kulturdirektør i DR og teaterchef på Det Kongelige Teater. Han har studeret filosofi, økonomi og afsætningsøkonomi, og så har han selv en fortid i den grafiske branche, idet han er uddannet i grafisk teknologi.

| s. 22

»Jeg er selv uddannet i den grafiske branche, og mange af mine medstuderende skulle hjem og overtage familietrykkeriet. De tider er lidt forbi, nu hvor markedet er blevet internationalt. Jeg tror, de danske trykkerier skal se sig selv som en del af EU og vende sig mod Europa, ikke kun gå efter det danske marked,« siger Morten Hesseldahl. På Gyldendal løber de fleste trykkeaftaler for én periode ad gangen, her forhandles ikke fra bog til bog. Lige nu får Gyldendal trykt både hos LaserTryk.dk i Aarhus og i Polen, og et af de væsentligste parametre er gensidig tillid, og at samarbejdspartnerne forstår forlaget og den kvalitet, Gyldendal efterspørger. Men selvfølgelig spiller prisen også ind, fortæller Morten Hesseldahl, inden han fortsætter: »Trykkerierne skal differentiere sig på kvaliteten, men samtidig skal de have tætte relationer til forlagene og hele tiden være i dialog om udgivelserne. De danske trykkerier skal være dem, som går forrest med den nyeste teknologi, så de kommer til forlagene og siger: ”Nu kan vi lave en trekantet bog med sølvtryk til en konkurrencedygtig pris!” Det er fra de danske trykkerier, at bogbranchen får præsenteret de nyeste trykkemuligheder, og det skal være bogbranchen og trykkerierne, der skaber virkeligheden – ikke omvendt,« siger Morten Hesseldahl. Gyldendal oplevede i første halvdel af regnskabsåret et større underskud end forventet. Stigende produkti-

www.grakom.dk

OLE BLEGVAD

De mange bøger lokkede tusindvis af besøgende til Bella Center i København.

| BIO Uddannet journalist på DJH i 1991. Fra 1989-2014 i DR i B&U-afdelingen, TV AVISEN, Radioavisen, DR Kultur. Siden 2015 med i falkeblegvad.dk.

| ANBEFALER www.designinspiration.com.

onspriser og lagernedskrivninger på bøger, hvor salget har skuffet, betød, at forlaget kom ud med et underskud på 45 millioner kroner i første halvår af 2018, mod et underskud på 29 millioner kroner sidste år. Traditionelt regnes der med sæsonbestemt underskud, fordi julemåneden er den suverænt bedste periode. Gyldendals omsætning var til gengæld 4,6 pct. højere i første halvdel af 2018 sammenlignet med samme periode sidste år. De smukke bøgers forlag Fra forlagenes storebror går vi videre – hen til en af de nye drenge i klassen: Book Lab og deres direktør og stifter, Søren Hørdum. Book Lab har specialiseret sig i at eksperimentere med boghåndværk. Det lille forlag fra Skanderborg udvikler og udgiver bøger, som pirrer læserens sanser. Forlagets

UDKOM december 2018

Book Labs' direktør, Søren Hørdum.

| s. 23

Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl på årets Bogforum.

seneste store udgivelse er coffee table-bogen om Olsen Banden af filmjournalist Christian Monggaard. »Den danske trykkerbranche er alt for meget billigt og hurtigt. Forleden ringede en sælger, som, jeg kunne mærke, slet ikke kendte vores produkter. Til sidst sagde jeg til ham, at han skulle prøve at sige noget andet end at give en billig pris,« siger Søren Hørdum. Book Lab får trykt sine bøger hos Narayana, hos Clausens Grafiske og lidt i udlandet. Søren Hørdum har stor respekt for Narayana, dels på grund af deres succes, men også fordi de er så dygtige til at lave kunst- og fotobøger. »Vi går 100 pct. efter god kvalitet. Jeg tror, trykkerierne i højere grad skal være med til at pitche ideer til omslag, materialer osv. De skal tænke endnu mere på kvalitet, så vi kan få nogle unikke produkter. Mit dogme er, at vi skal gøre os lidt mere umage, og det gælder også trykkerierne. Vi skal udfordre de muligheder, som ligger i trykketraditionen,« siger Søren Hørdum. Book Lab har lige udgivet en limited edition af Olsen Banden-bogen, som koster 1.000 kroner. »Det vil folk faktisk gerne betale, så længe produktet har en høj kvalitet,« siger Søren Hørdum. Forlaget for selvudgivere Næste stop på vores lille Tour de Bogforum er hos Forlaget Underskoven. Her står

| s. 24

VÆKST I BOGBRANCHEN Der udgives flere skønlitterære værker nu end for få år siden. Ifølge PWC’s årlige analyse ’Global Entertainment & Media Outlook 2016-2020’ forventes omsætningen i den danske bogbranche gennemsnitligt at stige med 1,5 pct. frem mod 2020.

Forfatter og journalist, Stephanie Gaarde Caruanai: »Vi skal til at tale mere om kvalitet end om pris.«

direktør Tom Ahlberg. Han er blandt andet tidligere journalist i DR og forhenværende kulturborgmester i København for SF. Underskoven er primært forlag for selvudgivelser. »Vi trykker op imod 95 pct. i Polen, meget lidt i Danmark og lidt i Letland. Prisen og serviceniveauet er helt afgørende, når vi vælger trykkeri, da vi ofte har udgivelser med et oplag på 50 eksemplarer, og ved så små oplag kan de danske trykkerier slet ikke følge med. Vi sparer godt 30 pct. ved at bruge et polsk trykkeri fremfor et dansk, men jeg har oplevet, at et dansk trykkeri har sendt bøgerne videre til tryk i Polen, og så er vi jo lige vidt. Branchen har på den måde ikke brug for mellemmænd,« siger Tom Ahlberg. Som tidligere SF-borgmester bliver Tom Ahlberg ofte spurgt, hvordan han overhovedet kan få sig selv til at få sine bøger trykt i Polen. Hans svar lyder: »Jeg er ikke ramt af dårlig samvittighed eller moralske skrupler. Vi gør jo i virkeligheden det, EU gerne vil have, vi bruger det frie, åbne marked, og på den måde styrker vi EU. I Polen trykker de også på svanemærket papir og har overenskomst, til gengæld laver de stadig noget af trykarbejdet manuelt, endda til en gunstig pris,« siger Tom Ahlberg. Han ved godt, at det, Underskoven efterspørger, formentlig er noget andet, end det, Gyldendal forventer af et trykkeri.

www.grakom.dk

»Der er nærmest en dansk tradition for, at vi trykker julekataloger i april, og den tankegang går ikke længere,« siger forlægger, Tom Ahlberg.

»Hvis de danske trykkerier skal have markedsandele tilbage, tror jeg, at hastighed er et vigtigt parameter. Der er nærmest en dansk tradition for, at vi trykker julekataloger i april, og den tankegang går ikke længere. Markedet er et andet nu, hvor forfatterne vil have aktualiteten med, og det kræver hurtighed,« siger Tom Ahlberg. Forfatter og forlagsdirektør Fra Tom Ahlberg går turen til Anette Harbech Olesen, der har arbejdet med mad og sundhed i de sidste 18 år. Hun har udgivet flere end 20 bøger og står bag sundhedssitet madforlivet.com Anettes seneste bog Mad, mening og magiske øjeblikke er udgivet på Gyldendal, men Anette udgiver også bøger på sit eget forlag. »Det er lidt ærgerligt, at prisen vægter så meget, for vi har en lang og god trykketradition her i Danmark. Meget tyder dog på, at vi i højere og højere grad ser samme tendens som i tekstilbranchen, at produktionen rykker udenfor Danmarks grænser,« siger Anette Harbech Olesen. Hun har blandt andre brugt Narayana, som står for høj kvalitet og sublim billedbehandling. Også Specialtrykkeriet Arco, det tidligere Nørhaven, har Anette Harbech Olesen

UDKOM december 2018

brugt. De er kompetente, lynhurtige, billige og fleksible. Indtil nu har hun ikke brugt trykkerier i udlandet. »De danske trykkerier skal efter min mening overleve ved at være mere fleksible, både i forhold til mindre oplagstal og mere fleksible priser. Fremtidens parameter må også være, at danske trykkerier kan trykke og levere hurtigere end udenlandske,« siger Anette Harbech Olesen. Forfatterforeningens bud Vi slutter den lille rundgang hos forfatter og journalist Stephanie Gaarde Caruana. Hun sidder i Dansk Forfatterforenings skønlitterære styrelse. »De danske trykkerier vil stå meget stærkt i bogbranchen, hvis de gør dialog og samspil til et brand. De skal være det sted, forlag og forfattere går hen, når de leder efter kreative løsninger. Vi skal til at tale mere om kvalitet end om pris. Forbrugerne gider jo godt betale for de lækre produktioner,« siger Stephanie Gaarde Caruana. Og med svaret fra et medlem af Forfatterforeningen slutter vores lille tur på Bogforum. Skærer man ind til benet, er nøgleordene: Kvalitet, samarbejde og fokus på ny teknik og grafiske muligheder. Og det hele må selvfølgelig gerne hænge sammen med en konkurrencedygtig pris.

Forfatter og forlagsdirektør, Anette Harbech Olesen opfordrer de danske trykkerier til at være mere fleksible.

| s. 25

KORT NYT

Grakom runder 100 nye medlemmer i 2018 et har været et særdeles godt år for Grakom, der nu kan notere 100 nye medlemmer i 2018. Grafik og Print i Næstved blev således virksomhed nr. 100 i år til at melde sig ind. »Grakom tilbyder en række stærke ydelser og aktiviteter, og det er glædeligt at se, at det er noget, virksomhederne i branchen virkelig har fået øjnene op for,« siger afdelingschef, Michael Brochmann.

BRANCHEBOMBE: Outsource dk trodser traditionerne og lægger sine priser frit frem riskortene holdes tæt til kroppen i reklamebranchen, men nu går det digitale bureau Outsource dk nye veje med synlige, faste priser på hjemmesiden. Kunderne skal vide, hvad de betaler for. En regulær konkurrencebombe har ramt reklamebranchen. Det digitale bureau Outsource dk har nemlig meddelt, at de har lagt alle priser frem på deres hjemmeside. Bureauet har specialiseret sig i Adwords, SEO, webdesign og webshop samt Facebook, og fremover vil deres kunder kunne læse, hvad de nøjagtig kan forven-

Nu bliver det lettere at se lønniveauer remover har medlemmer af Grakom Arbejdsgivere, der kan logge ind på Grakoms hjemmeside, mulighed for at se generelle lønstatistikker i Netstat. Netstat indeholder ud over løn også fraværsstatistikker og arbejdsulykkestatistik. I Netstat er det muligt selv at foretage udtræk på løn, fravær og arbejdsulykker for hele DA-om-

te at få for prisen inden for alle fire områder. »Vi er trætte af at høre negative branchehistorier om virksomheder, der må betale i dyre domme, bare fordi de har et større marketingsbudget. Eller mindre organisationer, der er kommet til at forkøbe sig og i virkeligheden ikke ved, hvad de præcist kan forvente at få for deres penge udover en stor faktura en gang om året. Det skal være slut, så nu lægger vi alle priser og produktbeskrivelser frem på vores web,« siger Michael Madsen, der er stifter af og direktør i Outsource dk.

rådet. Du kan eksempelvis søge på kriterier som medarbejdergruppe, branche, region, arbejdsfunktion eller uddannelse. Her kan du blandt andet finde lønniveauer for DTP'ere. Adgangen til Netstat kan findes via Grakom. dk. I samme ombæring gives der adgang til, at alle medlemsrepræsenter i Grakom Arbejdsgivere kan se virksomhedens egne tal i Netstat. Dermed er det muligt at sammenligne lønniveau, fravær eller antallet af arbejdsulykker for din virksomhed med gennemsnittet af andre virksomheder inden for eksempelvis den samme branche.

ET LØNSYSTEM DER SPRÆNGER RAMMERNE ProLøn er designet til at gøre lønarbejdet til en leg. I samarbejde med Grakom sætter vi også kulør på alt det udenom. Vores konsulenter kender overenskomsten, og lønsystemet giver mange muligheder som f.eks. håndtering af fritvalgskontoen og integration til langt de fleste økonomi- og tidsregistreringssystemer. På den måde kan du knuse alle dine tal med ganske få klik. Kør løn med ProLøn, og få mere tid til alle de farverige opgaver. På proloen.dk/partnere kan du se alle dine fordele som medlem af Grakom.

www.proloen.dk

| s. 26

www.grakom.dk

KVALITET PÅ TILBUD: VED KØB PÅ VORES NYE WEBSHOP BTBSHOP.DK

UDKOM december 2018

Roll-Up Square Silver 85 x 200 cm 280 gr. rullegardinsstof, leveret i foret luksustaske. Printet i Varde på 3 arbejdsdage. BRUG RABATKODE UDKOM249 TILBUDDET GÆLDER HELE DECEMBER 2018.

| s. 27

PAPIRKUNST

FOTO: POUL NYMARK

Danmarks første museum for papirkunst har slået dørene op i Blokhus. Her kan de besøgende se papirets muligheder og selv lave kreationer med saks og papir. Udkom har mødt grundlægger Bit Vejle, der har gjort sin drøm til virkelighed. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Hvad er historien bag Center for Papirkunst? Jeg har boet i Norge i 30 år, og jeg har længe haft en drøm om at etablere et museum for papirkunst, for det findes ikke i et eneste af de nordiske lande. Det er lidt af en niche, men der sker så utroligt meget ude i verden, når det gælder papir og papirhåndværk, så det var simpelthen et drømmeprojekt, som jeg var nødt til at realisere. Jeg kunne godt have etableret det i Norge, men Norge er et helt andet land end Danmark, og jeg kom frem til, at det ikke kunne betale sig at etablere det i Norge. Folk bor simpelthen for spredt. Det ville være umuligt at lave uden for Oslo, og derinde havde jeg ikke råd til at etablere et center.

| s. 28

www.grakom.dk

UDKOM december 2018

| s. 29

Papirsklip har samtidig meget med H.C. Andersen at gøre, så det var ret naturligt for mig at vende retur til Danmark. Her søgte jeg et års tid efter et sted, man kunne etablere centret. Jeg kiggede på nogle flotte slotte på Fyn, men ingen af dem virkede helt rigtige, så jeg endte med at finde en fantastisk bygning i Vendsyssel, hvor jeg faktisk selv er vokset op. Hvorfor var stedet i Blokhus det rigtige? Der er kun ét fag med vinduer, og jeg havde netop brug for kontrolleret lys, og så har stedet den fordel, at der er mange norske og tyske turister. Derudover er Aalborg selvfølgelig tæt på. Jeg tog kontakt til en arkitekt og firmaet Ambiente, som hjalp mig med at give bygningen et moderne præg. Det vigtigste var at få lavet nogle rigtig funktionelle udstillingslokaler, så vi fik løftet loftet syv meter. Vi endte med at få fire gallerier, en cafe og et papirværksted, hvor publikum selv kan lave ting. Og desuden en butik, der udelukkende har med papir at gøre.

I butikken finder du blandt andet papirprodukter, gaveideer, papirkunst- og kunsthåndværk samt Bit Vejles unikke designs.

Centret åbnede i marts. Hvordan er det gået? Siden 23. marts har vi ikke stået stille. Der har ikke været en eneste dag, hvor der ikke har været gæster, så det har været en klar succes. Der findes ikke noget andet sted, der kun fokuserer på papirkunst og papirdesign, og folk bliver så overraskede over, hvad der findes af papirkunst. Ofte er det kvinderne, der vil besøge stedet, mens mændene ikke har lyst. Men de kommer simpelthen tilbage og fortæller, at de nød det så meget og blev overraskede. Så det er rigtig sjovt. Hvad viser jeres udstillinger? Vi har en kerneudstilling med mine værker. Jeg er et ukendt navn i Danmark, fordi jeg har boet i Norge i 30 år, men jeg har faktisk udstillet i hele verden. Jeg har også lavet design for Georg Jensen. Derudover har vi skiftende udstillinger. Lige nu viser vi Herman Coppus, der er en hollandsk kunstner. Hans værker er meget stringente og helt fantastiske, og publikum er begejstrede for det. Derudover har vi en anden meget spændende udstilling af Theresa Jessing, som en del nok kender fra tv, fordi hun er Bonderøvens kone. Nordisk Center for Papirkunst er det eneste kunstcenter i Norden, der har papiret som omdrejningspunkt.

| s. 30

www.grakom.dk

Danske Theresa Maria Jessing udstiller på Center for Papirkunst frem til marts 2019.

I udstillingen ”Over Jorden Under” skaber Theresa Jessing en forunderlig verden som inspirerer både store og små – en verden i papir, som viser en helt ny måde at anskue samspillet mellem mennesker, dyr og natur på.

’Folk bliver så overraskede over, hvad der findes af papirkunst.’ Bit Vejle, grundlægger

UDKOM december 2018

| s. 31

’Jeg tænkte egentlig aldrig, at det kunne have interesse for andre end mig selv.’ Bit Vejle, grundlægger

Frem til marts 2019 kan man opleve en udstilling af hollandske Herman Coppus.

| s. 32

www.grakom.dk

CENTER FOR PAPIRKUNST Åbnede 23. marts 2018 Har 830 m2 udstillingsareal Rummer et papirværksted, en kerneudstilling samt skiftende udstillinger af danske og internationale kunstnere. Grundlagt af Bit Vejle

Se mere på centerforpapirkunst.dk

Selv i centrets cafe kan man opleve papirkunst.

Hvorfor blev du selv grebet af papirkunst? Jeg startede med at klippe papir, da jeg var fem år gammel. Jeg lavede gækkebreve ligesom alle andre. Da jeg var 16 år, var jeg i Tivoli, hvor jeg så en mand klippe helt fantastiske kunstværker i papir, og der blev jeg ramt af lynet. Jeg tog hjem og snuppede min mors broderisaks, og så har jeg klippet lige siden. Jeg tænkte egentlig aldrig, at det kunne have interesse for andre end mig selv. Jeg arbejdede i mange år som journalist og redaktionschef på norsk tv. Men for godt ti år siden fik jeg et uanmeldt besøg af en kollega, der så mit papirklip. Han satte mig i kontakt med Kunstindustrimuseet, og de tilbød mig så min debutudstilling i 2009. Hvorfor skal vi have et center for papirkunst? Det er en kunstform, som er virkelig skattet ude i verden. Der sker så utroligt meget inden for området lige nu – både inden for kunst og design og inden for kunsthåndværk. Sådan noget som papirdesign bliver der også eksperimenteret virkelig meget med. De kan jo lave sko, tøj, møbler og ligkister i papir, og den slags vil vi naturligvis også komme til at vise med tiden.

Center for Papirkunst rummer både en kerneudstilling og skiftende udstillinger af danske og udenlandske kunstnere.

UDKOM december 2018

Hvad er det, papiret kan? Det er et meget mangfoldigt materiale, og det kan simpelthen så meget. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser for, hvad kunstnerne laver ude i verden lige nu. Det er også derfor, vi viser både kunst, kunsthåndværk og design. Papiret vil aldrig nogensinde forsvinde, men det er vigtigt at have et sted, hvor man viser papirets muligheder. Papiret har været med os fra før vores tidsregning, og jeg tror, vi vil blive ved med at have bøger i vores hænder og at skabe ting i papir.

| s. 33

ÅRET DER GIK

FOTO: CHRISTIAN BNEDIX OG ROBERT ATTERMANN

k i g r e d t Åre 2018 nærmer sig sin afslutning. Så hvordan har året været for Grakoms medlemsvirksomheder? Her kan du se en række virksomhedsledere gøre status for året, der gik. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Hvor godt et år har 2018 været for din virksomhed? Palle Jakobsen, Labelsupply: 2018 har været et fint og tilfredsstillende år for Labelsupply. Stigende omsætning og nye kunder får altid smilet frem hos både ledelse og medarbejdere. Ole Strandbygaard, Strandbygaard: Tilfredsstillende. Frank Sørensen, Emballagegruppen: 2018 har generelt for vores virksomhed været et godt år. Vi har sammen med Strandbygaard Grafisk foretaget et enkelt opkøb, som vi forventer os meget af. Esben Mols Kabell, LaserTryk.dk: Det har været ok. Vi har haft en mindre organisk vækst end tidligere år, og end vi havde forventet i starten af året. Omsætningen kommer til at stige fra ca. 400 mio. til 430 mio., og bundlinjen forventer vi at hæve med ca. 10 mio. Medarbejderstaben er vokset lidt hurtigere, end den burde, men vi står nu med flere dygtige medarbejdere og har kapacitet både på maskiner og personale til vækst fremadrettet.

| s. 34

Asger Grønkjær, Alpap: Vi forventer, at 2018 bliver næsten lige så godt økonomisk som 2017, der var rekordår. Vi har tilmed fået betaling fra en kunde, der for flere år siden forsøgte at reklamere, og selvom vi accepterede per kulance at kreditere returnerede varer, fastholdt vi ikke at ville betale for de varer, de beholdt. Med mellemkomst af syns- og skønsmand og store advokatregninger er det i år lykkedes at få alle pengene. Søren Henriksen, Stibo Complete: Det har været et meget tilfredsstillende år, hvor vi har udvidet vores forretningsgrundlag betydeligt og fået styrket vores markedsposition i Skandinavien. Lige inden sommerferien købte vi GigantPrint, der er markedsledende i Skandinavien inden for storformatprint. Ronny Iversen, BL Grafisk & Raun Reklamer: Set med jyske øjne har det været et udmærket år. Vi har haft rimelig travlt og er blevet bedre til at tjene penge på det, vi laver. Hvis man sammenligner grafiske virksomheder med andre produktionsvirksomheder, så tror jeg, vi i den grafiske branche er for dårlige til at tage priser, der hænger sammen. Den lille tømrer kan typisk lave et bedre overskud end de grafiske virksomheder, fordi han sætter sine priser efter sine omkostninger. Vi køber måske en trykmaskine til flere millioner, og alligevel tager vi så lave priser, at vi kører med underskud i flere år. Den kurs ville vi gerne bort fra, så i 2018 har vi hævet vores priser en smule, og det er gået godt.

www.grakom.dk

Hvad vil du huske 2018 for? Ronny Iversen, BL Grafisk & Raun Reklamer: Den gode sommer. Det har vi kunnet mærke herude vestpå, når turisterne er flokket hertil, giver det øget omsætning. Ole Strandbygaard, Strandbygaard: Skjern Håndbold blev Danske Mestre! Uhaa. Der er sket meget hos os, investering i nye false- og hæftemaskiner. Vi købte Bestsellers -Printhouse, som vi skal have implanteret i Strandbygaard. Det er altid spændende med forskellige kulturer, der skal sammensættes, men med et smil kommer man langt. Palle Jakobsen, Labelsupply: Først og fremmest gode samarbejdspartnere – både kunder og leverandører, men 2018 blev også året, hvor Labelsupply meldte sig ind i Grakom, og Grakom Dagen den 18. september med Simon Biltcliffe og Lisbeth Knudsen samt mødet med faglige kollegaer var for mig en rigtig fin intro til Grakoms verden. Frank Sørensen, Emballagegruppen: 2018 huskes blandt andet for samarbejdet med Strandbygaard Grafisk, hvor vi har fået struktureret virksomhederne frem til de nuværende forhold og det gode samarbejde. Vi har fået udnyttet synergierne mellem vore virksomheder, blandt andet i form af bedre og samlede indkøbsaftaler.

’I 2019 skal der sættes mere fokus på vores fleksibilitet og skills inden for digital trykning.’ Palle Jakobsen, Labelsupply

UDKOM december 2018

Esben Mols Kabell, LaserTryk.dk: Virksomheden har særligt i 2017, men også i 2018 været inde i en omstillingsprocess, hvor der er blevet flyttet meget rundt på hvor og hvordan, vi producerer de forskellige ydelser. Vi startede, som mange nok ved, produktion i Polen i sommeren 2017, og her i 2018 er denne produktion så stille og roligt blevet rentabel og effektiv. I Danmark har vi lavet vores hidtil største enkeltinvestering i digitaltryk med indkøbet af 2 stk. Indigo 12000 72x52cm trykmaskiner. Med en gennemsnitlig daglig volumen på ca. 100.000 B2 farveprint performer de rimeligt som forventet og er nu blevet sat i femholddrift, så de kører 24/7. Anita Lund Thrane, Lynge Olsen Group: I 2018 flyttede vi i nye lokaler og reviderede vores profil. Søren Henriksen, Stibo Complete: Historiske store stigninger i distributionsomkostningerne for magasiner og reklametryksager. Historiske store stigninger i papirpriserne og fortsat udfordringer med valutakurserne i Sverige og Norge. Asger Grønkjær, Alpap: Året hvor vores virksomhed landede den største kontrakt i virksomhedens historie til seks nye fabrikker og et godt flow i leverancer til tiden. 2018 var også året, hvor vi var pionerer på at levere emballager som substitution for plastbelagte kartoner til fødevarekontakt.

| s. 35

Er der en virksomhed i branchen, du synes, har gjort det særligt godt i år? Søren Henriksen, Stibo Complete: Teamet i Distribution Plus har været super dygtige til at forretningsudvikle og har udviklet virksomheden til den nye markedssituation på distributionsmarkedet. Palle Jakobsen, Labelsupply: LaserTryk.dk imponerer og inspirerer, og så synes jeg ligeledes, en virksomhed som ScanMould virker innovativ og spændende og ikke mindst modig – de tager udfordringen op og tør satse på at flytte ordrer fra udlandet til Danmark – det skal vi som branche anerkende. Ole Strandbygaard, Strandbygaard: Ja, Grakom. De har formået at få flere medlemmer i en branche, hvor der bliver færre og færre. Det er godt gået. Stor ros herfra, og så bliver kontingentet sikkert også billigere. Esben Mols Kabell, LaserTryk.dk: Njaeh – synes ikke, der er sket noget sådan rigtigt banebrydende i år. Anita Lund Thrane, Lynge Olsen Group: Igennem snart 30 år har vi arbejdet sammen med Peter Lassen, dels fra den tid, hvor han drev Lassen Offset, en overgang hvor han var ansat i vores virksomhed, og nu hvor han har sit virke i Stibo Complete. Peter er i særklasse den person, der er mest løsningsorienteret i forhold til de opgaver, vi udfordrer ham med.

’Vi har haft rimelig travlt og er blevet bedre til at tjene penge på det, vi laver.’ Ronny Iversen, BL Grafisk & Raun Reklamer

| s. 36

’Vi påbegynder nu her opførelsen af yderligere 8000 kvm. produktion i Polen.’ Esben Mols Kabell, LaserTryk.dk

Hvad forventer du af 2019? Palle Jakobsen, Labelsupply: Endnu et år med fremgang, og forhåbentlig nye samarbejdspartnere fra den Grafiske Branche. Labelsupply vil i 2019 arbejde på at udbygge vores kundekreds og ry yderligere, som en både god og seriøs leverandør/underleverandør af etiketter, og så skal der sættes mere fokus på vores fleksibilitet og skills inden for digital trykning i vores nye Xeikon. Ole Strandbygaard, Strandbygaard: En stigende aktivitet på POSmateriale, da vi lige har satset hårdt på det i Q3-Q4. Jeg vil tro, vi kommer til at se på flere små opgaver i forbindelse med Indigo i B2-formatet. Vi skal have mere fokus på LEAN, hvilket vi har taget en lille slapper på de sidste seks måneder. Men vi har sat fuld kraft på Janet, vores LEAN-ekspert. Nu er vi allerede begyndt at sætte knive til venstre og gafler til højre, når vi sætter i opvaskemaskinen. Så er den hurtigere at tømme.  Anita Lund Thrane, Lynge Olsen Group: I 2019 vil flere detailhandlere få øjnene op for Omnichannel – deres møde med kunden på alle platforme. Som bureau skal vi være på forkant, som underleverandør skal man være omstillingsparat. De gamle marketingdyder overlever, det er måden, det eksekveres på, der ændrer sig. Vi er klar.

UDKOM december 2018

Søren Henriksen, Stibo Complete: Flere af vores rotationstryk-konkurrenter i syd vil gå konkurs som følge af, at de har gamblet med, at papirpriserne fortsat vil falde, og tilbudt kunderne faste papirpriser. Og så forventer jeg fortsatte udfordringer med stigende distributionsomkostninger for reklametryksager og magasiner.

Ronny Iversen, BL Grafisk & Raun Reklamer: At det bliver et godt år. Hjulene kører i samfundsøkonomien, så hvorfor skulle vi ikke også komme til at mærke det?

Frank Sørensen, Emballagegruppen: Vi håber og forventer at kunne ekspandere yderligere i det nye år, og vi er åbne for dialog bl.a. i forhold til egnede opkøb. Derudover forventer vi en øget afsætning af vore miljørigtige fødevareemballager. Vi er klædt godt på til at sende langt flere formpressede kartonbakker på markedet, da de er langt mere miljøvenlige end f.eks. plast- og aluminiumsbakker. Vi forventer ligeledes at tage flere elever i vore virksomheder, da vi udmærket er klar over problemstillingen i forhold til den manglende faglige arbejdskraft i vores branche, nu og på sigt.

Esben Mols Kabell, LaserTryk.dk: Vi påbegynder nu her opførelsen af yderligere 8000 kvm. produktion i Polen, der så i sommeren 2019 står klar på samme grund, hvor vi i dag har ca. 5500 kvm. Denne plads vil vi bruge til produktion af større oplag af hæfter, magasiner, kataloger, bøger samt en fordobling af vores storformat produktionskapacitet.

Asger Grønkjær, Alpap: Omsætnings- og indtjeningsvækst på over 50 pct.

| s. 37

DANSKE SKILTE

FOTO: JON NORDSTRØM & KASPER JESSING / CPHJOUR.DK

Det uperfekte gør os menneskelige Bogaktuelle Jakob Engberg er eksponent for en ny generation af skiltemalere, som lever for at bringe det traditionelle skilte-håndværk tilbage i et byrum domineret af digitalt producerede skilte i svingende kvalitet. “Det er hurtigere, nemmere og billigere at lave tingene på en computer. Men du mister sanseligheden, det taktile og fejlbarlige,” mener forfatteren til D anske Skilte, e n hyldest til det håndlavede skilt. Af: Kasper Jessing kasper@cphjour.dk

dkom møder Jakob Engberg i Københavns Nordvestkvarter en onsdag i november. Solen skinner fra en pletfri, blå efterårshimmel over indgangen til baggården, hvor Copenhagen Signsligger. Det er et par uger siden, vi første gang hilste på hinanden. Til receptionen på hans Danske Skilte i Kødbyen i modebutikken M otorious, s om er en af de forretningsdrivende, Jakob Engberg har lavet facade- og vinduesskilt for. »Mine kunder er typisk små forretningsdrivende, der anerkender værdien af håndlavede skilte. Tatovører, frisører, kaffebarer – og jo, størstedelen tilhører nok hipstersegmentet, hvor man arbejder i læderforklæder, har en tatovering, et overskæg og briller i kraftigt stel,« siger Jakob med et lille grin. Vi står nu i troldmandens værksted. H er hersker et organiseret rod. Vægge, der er beklædt med håndmalede skilte. Hele alfabeter skrevet i forskellige typer og vægte. Stablede fagbøger om skilte. Skitser. Værktøj og pensler en masse.Små bøtter med skiltemaling ... I næseborene kildrer terpentinlugten svagt. Længst væk i et hjørne står en slukket iMac.

KASPER JESSING | 39 år

| Tidl. kommunikationschef i Grakom

| Selvstændig journalist og videoproducent i c phjour.dk

| s. 38

Jakob Engberg i gang med at udføre skilt på butiksrude. Foto fra bogen: Jon Nørlund

www.grakom.dk

UDKOM december 2018

| s. 39

"Danske Skilte" blev præsenteret på en reception i modeog bikerbutikken Motorious i Kødbyen i København.

Efterspørgslen på håndværket stiger »Får jeg fuldstændigt frie hænder på en opgave, bruger jeg ikke computer på noget tidspunkt,« forklarer Jakob og nævner som eksempel Vesterbro-tatøveren West Bridge ved Enghave Plads. Andre gange er opgaven at håndmale et digitalt tegnet logo eller en tekst. Det har han bl.a. gjort for Carlsberg i hovedkontorets reception i København. Og her må forlægget nogle gange i gennem Adobe Illustrator – men slutresultatet er altid håndmalet. »Nogle kunder køber et håndlavet skilt for at signalere, at det er et kvalitetsprodukt, de sælger. For andre kunder handler det mere om at tilføre deres b randen bestemt værdi med et skilt lavet i hånden.« I hovedstadsområdet tilhører Jakob Engberg et kollektiv af 8-10 yngre, traditionelle skiltemalere, der mødes, deler erfaringer og hjælper hinanden med opgaver. »Det er fedt, der er nogle, der tager kampen op og selvlærersig inden for et uddøende håndværk og tilbyder det til markedet.« For tiden springer Engberg og kolle-

| s. 40

gerne spidsrod mellem opgaverne. Det er svært at hamle op med efterspørgslen. »Der er, gudskelov, en renæssance inden for faget. Det er fantastisk.« Engberg kalder sig gerne foregangsmand for den nye generation af skiltemalere. Han holder foredrag og underviser på udsolgte workshops i håndværket i hele verden. Og nu kan han altså også kalde sig forfatter. Et skattekort i bogform Bogen D anske Skilte e r i sit udgangspunkt en kærlighedserklæring. »Jeg har lavet bogen, fordi jeg elsker skilte,« forklarer Jakob Engberg fra stolen ved sit italienske lysbord, hvor en stor del af hans skilteskitser bliver til. Bordfabrikantens logo deler toptung 60’er-typografi med den københavnske fotoforretning, Bingo Foto, hvis facade er et lokalt fikspunkt for mange. Ligesom skilte i alle afskygninger, vi omgiver os med, er det i mere eller mindre grad. »Det er en visuel fortælling om typografi i det offentlige rum – og den er lavet med ønsket om at få folks øjne op for de her

håndlavede eller håndmalede skilte, inden de bliver revet ned og erstattet med en lyskasse med noget print på.« Bogen flyder over med kendte og ukendte skilte fra hele landet. Typografier bøjet i neon, nedlagt i terrazzo, malet, hugget i granit og belagt med bladguld, bukket i kobber og jern, støbt i murværk. »Det er et tidsbillede af det typografiske Danmark,« forklarer Engberg, for hvem netop typografien og skriftdesign er i centrum. »Det er tydeligt, at de danske skiltemalere har kigget efter udlandet og blandt andet taget amerikanske typografier til sig i starten af 1900-tallet,« fortæller Engberg. Skiltene er i deres natur – dengang og nu – vigtige markører, som vi navigerer efter i samfundet. Men skiltefaget, og det gode håndværk, anerkendes ikke, som det fortjener, mener forfatteren. »Min ambition er at ophøje de håndlavede skilte til ‘kunstværker’ – i skoven af digitale skilte fremstår de analoge langt mere bemærkelsesværdige og interessante.« Når man bladrer igennem Engbergs halvandet kilo tunge kærlighedserklæring

www.grakom.dk

DANSKE SKILTE 296 sider, indbundet

| Oplag: 700 stk.

| Papir: 150 gr. Profi Bulk 1.3

| Bogbind: Garnhæftet og stofindbunden hardcover bog med nedbrændt sticker på for- og bagside.

| Tryk: Søren Hørdum / Hørdum & Engelbreth

| Grafisk Design: Spine Studio

| Forlag: BOOK LAB

Om fordelene ved et håndlavet skilt: “Ja, det tager længere tid og er lidt dyrere at lave et håndlavet skilt. Men så får du et unikt skilt, der adskiller sig fra mængden af digitalt fremstillede skilte af plastic. Samtidig har det håndlavede skilt en helt anden holdbarhed. Op til 50-70 år. Den reelle prisforskel behøver ikke være stor.”

UDKOM december 2018

Bidrag fra Henrik Birkvig, Bo Linnemann, Veronika A. J. Jørgensen, Steen Ejlers, Trine Rask, Svend Aage Riis, Bent Grølsted og Christian Langballe.

| s. 41

og lader øjnene hvile på fotograf Jon Nordstrøms billeder af facadeskilte fra Lemvig, Aalborg, Faaborg, København og en række andre købstæder – Engberg kalder også sin bog et ‘skattekort’ – er det svært ikke at overgive sig til nostalgien og give Engberg ret i, at nogle ting var bedre i gamle dage. Men er bogen et kampskrift mod den digitale revolution inden for skiltefaget og et stædigt forsøg på at bremse op og søge bagud? Visuelt forurenede bybilleder »Jeg er overhovedet ikke modstander af digitale skilte. Men jeg er fortaler for, at man vælger den rette løsning til den rette opgave,« erklærer Engberg. Det vil ikke give mening at lave w ayfindingi lufthavnen i 24 karats vådforgyldte glasskilte, som han pointerer. Den digitale revolution, som også den grafiske branche i dag baserer sin eksistens og fremtid på, kommer ifølge Jakob Engberg med en høj pris: »Det er hurtigere, nemmere og billigere at lave tingene på en computer. Men du mister sanseligheden, det taktile og fejlbarlige, som fx håndlavet keramik, tøj og skilte er skabt med.« »Det er vigtigt at værne om for, at vi kan bevare vores menneskelige integritet og ikke falder i og bliver omvandrende digitale, Iphone-beskuende væsener,« siger Jakob Engberg »Verden har brug for flere analoge skilte,« slår han fast med gnist i øjnene bag brillerne. Vores samtale går nu på, hvordan byrummene er oversået med skilte af meget varierende niveau og beskaffenhed. »Vi er omgivet af dårligt design og dårlige skilteløsninger. Det skaber en forringelse af det visuelle bybillede. En forurening, om man vil. Det ønsker vi, den nye generation, et opgør med.« »Det, jeg synes er charmerende og smukt ved et håndlavet skilt, er udtrykket af, at det er et menneske, der har skabt det. Det fremstår uperfekt, smukt og med sjæl – menneskeligt.« Jakob Engberg er rykket fra lysbordet til den magnetiske arbejdstavle. Eftermiddagens opgave er en indbydelse til kunder uden tidsreservation: Walk-ins welcome. Han dypper penslen i den sorte skiltemaling, lægger hånden på skrivestokkenog b egynder med en rolig hånd at udfylde konturerne af bogstaverne, W–A–L… »Det er med penslen i hånden, at jeg er i mit rette element; her tiden står stille,« bemærker han. Engberg vil ikke udelukke, at han om 10 år designer skrifttyper eller om 15 år underviser. Men kærligheden til det traditionelle skiltemalerhåndværk er for livet. »Jeg har ikke lyst til at tjene en masse penge eller blive rig. Det eneste, jeg har lyst til, er at male skilte. At man så samtidig kan være med til at udbrede kendskabet til det her ædle og smukke håndværk ved at undervise, holde foredrag. Det vil jeg gerne.« Billeder fra bogen "Danske Skilte". Foto: Jon Nørlund.

| s. 42

www.grakom.dk

JAKOB ENGBERG 37 år

| Indehaver af Copenhagen Signs (copenhagensigns. dk)

| Udlært skiltetekniker fra Skiltefabrikken. com

| Har baggrund i fotografi, maleri, graffiti og grafisk design

Om arbejdsglæden ved at lave skilte i hånden: “Når stigen er sat op, malingen har den rette konsistens, tegningen er klar, og jeg går i gang med at male, så står tiden stille. Jeg kan uden problemer stå i 10-12 timer på en stige og male en facade. Det er det, jeg elsker allermest i verden. Derfor opsøger jeg ofte skiltemalere i udlandet, når jeg er på ferie, og arbejder gratis sammen med dem.”

UDKOM december 2018

| s. 43

NY DATO 5. april 2019

GRAKOM DAGEN 2019 På HUSET i Middelfart

Se billeder og video fra Grakom Dagen 2018 på grakom.dk/dagen18

Innovation Automation lige ved hånden - med den nye FA Se den køre i Nilpeters Teknologicentre i Danmark, USA og Thailand

visit nilpeter.com

2018018_Nilpeter_DK_175x117_INNOVATION_NEW_FA_UDKOM.indd 1

20/02/18 10:39

Danmarks førende inden for digitalprintede t-shirts – og til Danmarks laveste priser – med garanti! Dine attraktive forhandler priser. Gildan Heavy Cotton, inkl. 30x30 print i farver v/ 50 stk v/ 100 stk

T-shirt Farve v/ 1-49 stk Hvide Farvet

kr. 60 kr. 71

kr. 55 kr. 66

kr. 49 kr. 59

v/ 250 stk

v/ 500 stk

kr. 44 kr. 52

kr. 40 kr. 47

Fordele ved DTG print: • Ingen min. bestilling. • Lave opstartsomkostninger kr. 75,• Fuld CMYK print inkl. hvid bund • Kort levering (4-5 dage) • Mulighed for print op til 50x70 cm • Drop-shipping i neutral emballage Silkeborgvej 41, 8000 Aarhus C Tlf. 32 15 97 60, info@tekstil-tryk.dk

VISUELT

ULLA RISAGER | BIO Grafisk designer, art director og adjunkt på professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, København

| ANBEFALER Read This if You Want to Be Instagram Famous. Af Henry Carroll

INSTAGRAM HOW TO MAKE IT Med 1 milliard aktive brugere kan man roligt sige, at den populære app skaber potentiale for at blive set og hørt. Indsatsen er krævende, og konkurrencen er hård, så det handler om at vide præcist, hvad man gør. Af: Ulla Risager urr@dmjx.dk

åde virksomheder og private anvender Instagram til professionelle formål, og hvis du gerne vil have succes, er der flere ting, du kan gøre eller optimere. Hovedsageligt handler det om at have; kvalitetsindhold, en klar biografi, gode captions og hashtags, locations, stories og highlights.

Indhold Det siger sig selv, at hvis du har noget på hjerte og brænder for, at andre skal vide det, kende det, købe det, eller holde af det, er kvaliteten af indholdet det absolut primære fokusområde. Dit feed skal være så visuelt appellerende, at folk vil have mere. Selvom du ikke er professionel fotograf, kan du sagtens få succes alligevel. Det handler om at kunne se det gode motiv, farvesammensætning, linjer, perspektiv, lys og skygge eller fange et øjeblik. Det gode motiv findes alle steder, også i hverdagen. Find inspiration på de profiler, du kan identificere dig eller dit produkt med. Hvad er dit budskab, taler du til patos, etos eller logos, har du en god historie? Afhængigt af, hvad du vil sige, rammer du forskellige segmenter, så find ud af, hvad dine potentielle følgere tænder på. Hvis du kan få en følelse frem eller et “smile in the mind” hos dem, kommer du langt. Se det som klassisk markedsføring, hvor den gode historie er fundamental. Hvis du vil lave en ny profil, så start med et moodboard, der viser den stil og tone, du gerne vil have. Det er essentielt at have noget at holde sig til, dit formål skal være klart, og du skal tale et enkelt og tydeligt sprog. Lad være med at stritte i mange

| s. 46

forskellige retninger, for dine følgere vælger dig, fordi de har en forventning om, hvad de får fra dig, og de forventninger skal du overholde, hvis du da ikke ønsker at miste dem igen. Dit feed er det mest centrale, det er her, potentielle følgere ser, hvad du har at byde på, så vær din egen kurator, der kritisk tager stilling til hvert billede. Der findes flere apps, hvor du uploader dine billeder og layouter det perfekte flow offline. Smart, for så undgår du at slette posts og ærgre dig over en dårlig rækkefølge. Biografi Prioriter den lille tekst under dit profilbillede, den bliver alt for ofte overset. Her skal du kort og præcist præsentere, hvem du eller dit produkt er, og inspirere dine potentielle følgere til, hvad de kan bruge dig til. Vær ikke mystisk og drop barnlige emojis, med mindre det tiltaler din målgruppe. Husk call-to-action, med website, shop, blog eller andet, der fremmer kontakt, synlighed eller salg. Profilbilledet skal også prioriteres, tekst/logoer skal være læsbare, og portrætter skal kunne identificeres. I det hele taget skal det være tydeligt at afkode.

www.grakom.dk

Captions og hashtags Du skal ikke alene være dygtig til at formidle indhold visuelt, du skal også kunne skrive, for din caption har en central funktion. Selvom det første, brugerne ser, er billedet, kan du med din tekst skabe yderligere forståelse, fortælle en god historie, lave et statement eller få dem til at smile, og derved få action – et like, en kommentar eller en ny følger. Husk, at dine følgere og potentielle følgere ikke ved, eller ikke kan huske dig fra så mange andre, så mind dem om, hvad du gør, tal til dem, og fortæl hvorfor dit er værd at følge med i – det skaber en følelse af forbindelse. Desuden bliver du vist mere på Instagram, hvis du har meget engagement fra brugerne. En anden mulighed for at blive set er via hashtags. Du kan bruge helt op til 30 hashtags pr. post, men brug generelt ikke mere end omkring de 10, og gem dem væk i den første kommentar. Lægger du dem i kommentarfeltet, bliver de stadig linket til dit billede, men de er ikke synlige sammen med din caption. Der er ingen andre end ens trofaste venner, der gider en ligegyldig flod af hashtags, og slet ikke de selvopfundne og generiske, det skaber en kikset følelse

af at prøve for hårdt. Hvis du vil skabe en bred følgerskare, skal du være professionel og bruge hashtags effektivt. Brug dem originalt, og brug også dem med signalværdi, eksempelvis #metoo, eller de mest populære som #love og #photooftheday, hvis de passer til din post. Hvis du har svært ved at finde på dem, findes der apps med hashtag-generatorer, men forvent ikke den store originalitet. Tjek dine hashtags, inden du anvender dem, så du ikke risikerer, at de bliver brugt til forkerte formål. Der findes over 100.000 forbudte hashtags, og det er de enten af åbenlyse årsager, eller fordi de eksempelvis bliver brugt i en negativ slangrelateret betydning. Hvis der opstår en negativ trend med et, til tider helt normalt, ord, bliver hashtagget midlertidigt forbudt, og du vil hverken risikere at blive sat i forbindelse med noget negativt, der ikke omhandler dig, eller få din profil lukket. Du tjekker et hashtag ved at søge på det på Instagram, findes det ikke, er det sandsynligvis forbudt eller bare for avanceret. Locations At tilføje locations til dine posts øger også chancerne for at blive vist og set. Særligt ved større events, som mange deltager i. Du kan desuden få øget opmærksomhed ved at tagge dit lokale nærmiljø, da mange interesserer sig for det sted, de bor og ofte befinder sig i. Stories og highlights Stories kan ikke alene bruges til at vise tilfældige fotos eller videoer med kort levetid, men også mere effektivt. Du kan eksempelvis lave små tutorials, fortælle nyheder, vise hvordan et fotoshoot blev til, hvad sker der bag scenen, og andet der har en mere strategisk baggrund – det giver noget ekstra og bringer følgerne tættere på. Tænk også over at tilføje locations og hashtags til dine stories for at skabe mere synlighed. Stories kan gemmes og vises som highlights under din biografi. Her kan du lægge en præsentation af dig eller dit produkt, så potentielle følgere kan se, hvad dit formål og budskab er, uden at skulle gætte sig til det via dine posts.

TIP: Søstrene Grene har forstået at indvolvere deres brugere, ikke bare via følgere og likes, men også med opfordringer igennem deres biografi, stories samt highlights. Det danske bureau Everland har også inddraget biografi, stories og highlights kreativt på deres profil.

UDKOM december 2018

Værd at nævne • Du kan ikke have en lukket profil, hvis du vil have succes. Dels virker dine hashtags ikke, og locations og stories bliver ikke vist ved søgning. • Såvel som på din profil skal du også være aktiv på andres profiler. Følg de profiler, du har noget til fælles med, og hvis følgere du gerne selv vil have, og kommenter og like deres posts. Det er en stor del af arbejdet også at blive set udenfor din egen profil. • Team op med andre og skab co-creation imellem jeres profiler, det øger også synligheden. • Daglige eller ugentlige posts afhænger helt af, hvad din målgruppe ønsker. Enten elsker man mange posts eller ikke. Du skal blot være konsekvent, så gå ikke fra at poste dagligt til et par gange ugentligt, det mister man følgere på. • Undgå like-hunting ved at følge profiler bare for, at de skal følge dig, for senere at slette dem igen. Det sender et dårligt signal og du risikere at miste dem igen. Det er hårdt arbejde at få succes på Instagram, særligt hvis man ikke er en kendt personlighed/brand eller rammer en trend i tiden, men hvis man er strategisk, dedikeret og vedholdende, så er det slet ikke umuligt.

| s. 47

VIP

KUNSTEN AT VÆLGE OG AT KENDE SIN KUNDE Som papirnørd, skribent på denne klumme og underviser i e-commerce på designuddannelser, hvor det trykte medie desværre er ved at forsvinde, er det fantastisk at få et lækkert og flot designet magasin fra en grafisk virksomhed, der med omhu og kærlighed har styr på både den trykte og elektroniske visuelle kommunikation. Af: Janne Høgshøj, direktør, Danish Connection udkom@grakom.dk

Rubber soul Hjemmesiden er flot og lækker – det samme er magasinet. Grønt gummi på forsiden, frækt, fokuseret og enkelt design. Magasinet er fyldt med sjæl. Tankevækkende citater. Nyttig viden. Flotte fotos. Storytelling og filosofi. Alt er lavet in-house – både content, design, produktion og efterbehandling. Designet er flot, kreativt og meget alsidigt. Hvert opslag har sin egen visuelle identitet. Papiret og finish er velvalgt og fremhæver det lækre grafiske design og understøtter budskaberne. Det bløde grønne soft-touch omslag laver masser af ballade, og fedt, at der er sparet på teksten. Let The Paper Talk. Lækkert læsbart silkemat papir på siderne fremhæver de dynamiske fotos, de tankevækkende citater og skabe ro og fordybelse til de mange nyttige artikler. Værktøj fyldt med værdi Novavis er ikke en reklameavis. Det er et værktøj i arbejdet med at positionere et brand. Målet er at bidrage med relevant og aktuelt indhold, inspiration og udfordrende tanker til læserne. Novagraf vil putte så meget værdi ind i magasinet som muligt. Sende et signal om, hvad de kan, både

| s. 48

digitalt og i den fysiske verden. Content, design og produktion.

KUNDE:

”Livet består af mange valg. Gør dit bedste for at træffe det rigtige, og sørg for altid at lære af de forkerte”. Temaet fastlægges fra gang til gang. Arbejdstitlen for temaet i denne udgave er ”Kunsten at vælge”. Det er en branche med mennesker, medier og masser af muligheder. Og det kan være rigtig svært at vælge og skabe mest mulig værdi. Og det handler Novavis om. Hoveder, hænder og hjerter Magasinet er fyldt med hoveder, hænder og hjerter, der vil udvikle deres kunder og skabe resultater. De deler deres viden, tips, facts og historier med læserne i et magasin, som måske kan inspirere andre til også at formidle budskaber og viden på papir, og i en tryksag der er værd at gemme og kan opleves igen og igen.

Novagraf

DESIGN: Mogens Kristoffersen

FOTOS: Johnny Pedersen

PAPIR: Omslag: 230gr. Carte Elegra fra Antalis A/S til omslag. Indhold: 170gr. MultiArt Silk fra Papyrus A/S.

TRYK: Novagraf – i et mix af CMYK og Pantonefarver – både almindelige, fluorescerende og metallic. Omslaget trykt i fluorescerende grøn og har fået en soft-touch matkachering. Indmad med en mat vandlak. Enkelte sider som fold-ud og med stans.

INDBINDING: Hele pakken er limbundet.

OPLAG: 1.500 eksemplarer.

REDAKTION: Dan Dencker Frederiksen, Lasse Jørgensen og Michael Jensen

www.grakom.dk

VIPTRYKSAGER

VERY IMPORTANT PRINT ON VERY IMPORTANT PAPER TO VERY IMPORTANT PEOPLE

| Her på siderne vil Udkom fokusere på, hvad der kommer ud af maskinerne, og hvad der står udstillet af kreative cases i de mange showrooms rundt om på virksomheder, bureauer, trykkerier og emballageproducenter. Vi vil til inspiration for alle i branchen omtale en spændende tryksag, hvor der er kælet for design, papirvalg, tryk og finish.

’Det trykte medie kan noget ekstraordinært. Det kan tale til alle sanser. Tænk over, hvor stor betydning det har for de valg, vi træffer hver dag. Følelsen af papirets overflade og værdien af at give læseren noget i hænderne, frem for en webadresse.’

Janne Høgshøj, grafisk designer, underviser på designskoler og direktør i Danish Connection, vil udvælge spændende cases, beskrive konceptet og oplyse fakta om tryksagskøber, design, papirkvalitet, trykkeri og finish m.m.

Bente Andreasen, projektleder Novagraf

Mere info: novagraf.dk

UDKOM december 2018

| s. 49

JURA

Overarbejde – den dyreste produktion Overarbejde er den dyreste arbejdstid og kan være belastende for de medarbejdere, der skal udføre det. Men der er måder at begrænse det på. Af: Christian Jensen, advokat chj@grakom.dk

| s. 50

verlap mellem holdene og manglende brug af 37 timers arbejde på aften- og nathold er de væsentligste punkter at sætte ind på, hvis de grafiske virksomheder ønsker at optimere driften i forhold til reglerne i den grafiske overenskomst. Arbejdstiden på den grafiske overenskomst er effektiv. Det betyder blandt andet, at der ikke behøver at være overlap mellem holdene i forbindelse med holdskifte. En virksomhed med tre hold, hvor aften- og nathold arbejder i firedagesuge med 15 minutters overlap, spilder tre timers produktionstid om ugen på overlappene. De grafiske virksomheder kan kræve, at den normale ugentlige arbejdstid på aften- og natholdet er 37 timer. Til gengæld skal medarbejderne kompenseres med 4,86 minut per normalarbejdstime, der arbejdes efter klokken 18 om aftenen og før

klokken 6 om morgenen. Kompensationen samles sammen og giver medarbejderne ret til frihed, der afvikles som hele dage. Ved at udnytte den maksimale ugentlige arbejdstid reduceres overarbejdet. Hvis alle ugens 37 timer præsteres efter klokken 18 og før klokken 6 om morgenen, opsparer medarbejderen 3 timer. Så 12,3 ugers arbejde på nathold med 37 timers arbejde pr. uge udløser en ekstra uges ferie for medarbejderen. I perioder, hvor der ikke er behov for alle 37 timer på aften- eller natholdet, kan kompensationen i stedet konverteres til en reduktion af den ugentlige arbejdstid. På Grakoms YouTube-kanal er der lagt en række videoer ud, der gennemgår arbejdstidsreglerne i den grafiske overenskomst, herunder hvorledes reglerne kan bruges til at begrænse det dyre overarbejde.

www.grakom.dk

VI HAR FÅET PAPIR PÅ EN AF MARKEDETS ALLERBEDSTE KARTONER:

ALGRO DESIGN Hurraaa! Jubiii! Nu er det officielt: Du kan købe Algro Design her hos Antalis, og hvis du er lige så meget papirnørd som os, ved du, hvor stort det er... Algro Design er en af de allerbedste kartoner i sin kategori: høj hvidhed, fremragende trykbarhed og ... ja, vi kunne blive ved. Og hvis du tænker ”det lyder som det rene reklamegas”, kan du jo se og mærke lidt på omslaget af magasinet, du har i hånden lige nu. Det er nemlig trykt på Algro Design, så kvaliteten taler næsten for sig selv, ikke?

Kontakt din konsulent hos Antalis for at bestille Algro Design eller høre mere om produkterne.

Antalis.dk | justask@antalis.dk | +45 75 722 100

NYT MEDLEM AF GRAKOM

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

JYDSK EMBLEM FABRIK | Grundlagt 1886.

| Producerer medaljer, pokaler, emblemer, sportstøj og en masse andre ting, hvor kunders logo kan optræde.

| Har produktion i både Asien, Østeuropa og i hovedafdelingen i Malling syd for Aarhus.

| s. 52

www.grakom.dk

JYDSK EMBLEM FABRIK Du har garanteret et produkt i din husstand, der stammer fra Jydsk Emblem Fabrik. En medalje fra et bowlingmesterskab. En julegave med logo fra en samarbejdspartner eller måske en spejderuniform med en masse emblemer. I langt over 100 år har den østjyske fabrik forsynet Danmark – og siden resten af verden – med produkter til begivenheder, der skulle fejres. Udkom mødte direktør Hanne Hørup, der glæder sig over at være blevet medlem af Grakom. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Kan du beskrive Jydsk Emblem Fabrik med én sætning? Puha, den er svær. Så vil jeg nok sige, at vi er en produktionsvirksomhed, der arbejder med vore kunders logoer i mange sammenhænge og på mange forskellige produkter. Hvad er det sjove ved jeres virksomhed? Vi er jo en virksomhed helt tilbage fra 1886, og der er i dag ikke rigtig andre som os. Der er måske to-tre andre i hele Europa, der kan noget lignende. Vi laver emblemer, pokaler, medaljer, merchandise, uniformstilbehør og profilbeklædning. For os er det ikke så væsentligt, om det er et logo, der bliver sat på en løbetrøje, en uniform eller en medalje. Når vi har logoet, så kan vi arbejde med det på rigtig mange forskellige måder. Hvordan har I udviklet jer siden 1886? Vi udspringer oprindeligt fra en juvelervirksomhed, der har bevæget sig over i mere industrielle produkter. I takt med det, er der sket en masse med materialerne. Vi har taget en masse forskelligt ind, så vi ikke kun producerer navneskilte og emblemer i metal. Nu arbejder vi også med gummi, plast eller træ, og sådan prøver vi at følge med tiden. I må være en af de få virksomheder, der ikke er presset af digitaliseringen? Jo, det er vi faktisk. Men vi prøver at følge med og omstille os, så vi gør vores processer mere digitale. Mange af vores

kunder ønsker at købe varer via nettet, men vi er jo en produktionsvirksomhed, og der vil fortsat skulle bruges hænder for at kunne lave de her ting. Og emblemer og skilte bliver jo heldigvis heller ikke erstattet af noget digitalt. Så derfor handler digitaliseringen for os meget om de processer, der understøtter et godt køb. Vi producerer mange websites for vores kunder, så de kan holde styr på deres lager og bestille nye varer hjem. Hvor bevæger I jer hen i fremtiden? Vi kigger meget på bæredygtige produkter netop nu. Tendensen er, at der kommer mere og mere lovgivning omkring vores type af produkter, så vi er nødt til at følge med. Derudover kommer der et større ønske fra vores kunder om, at vi kan dokumentere, at produkterne er bæredygtige. Derfor begynder vi også at stille krav til vores leverandører fx til indpakning, så man ikke fråser med materialerne. Hvorfor er I blevet medlemmer af Grakom? Vi er medlem af DPA, som nu er blevet medlem af Grakom, og det er vi faktisk rigtig glade for. Vi synes, at Grakom har rigtig meget at byde på. Alene Grakom Dagen er jo fantastisk for alle, der deltager. Derudover er der jo ting, vi glæder os til at drage gavn af, fx miljørådgivning og juridisk rådgivning.

Se Hanne Hørup vise rundt på Jydsk Emblem Fabrik. Find videoen på facebook.com/grakomDK UDKOM december 2018

| s. 53

MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

RUNDE DAGE 50 år 14. februar 2019: Karin Holt Hass Andersen. Grundlagde The Print People i 2013 og har tidligere arbejdet på reklamebureau, trykkeri, solgt grafisk software. Karin Holt Hass Andersen er uddannet Litograf og reprokopist i 1989. Har bl.a. arbejdet som reprokopist hos HighTech, Multiscan, Vedel Repro, Dansk Kliché.

75 år 24. december: Økonomichef Hanne Christensen, Skive Offset aps. I 1965 blev Hanne udlært som damefrisør i Herning, og samme år blev hun gift med Poul Erik, der arbejdede som typograf i Bjerringbro.

I 1967 etablerede de sammen offsettrykkeri i et lille butikslokale i Skive by. De udviklede de gennem årene Skive Offset. Hanne og Poul Erik har to børn, Gitte og Kim, der begge sammen med deres ægtefæller er en del af den fælles virksomhed. I mere end 50 år har Hanne Christensen haft ansvaret for økonomien i familiens virksomhed. Hun møder fortsat hver dag i virksomheden. Betaling af leverandører og lønregnskab for virksomhedens medarbejdere er stadig hendes ansvarsområde – og hendes samtykke i økonomiske dispositioner er fortsat vigtigt. På det seneste er hun dog begyndt at tale om, at ”de unge” skal begynde at se sig om efter en anden, da hun har overvejelser om, at dagene snart skal bruges til andet end Skive Offset. I fritiden er hun frivillig for nogle af områdets hjertemotionister og bestyrelsesmedlem i Hjerteforeningen.

Sommerferierne har i de seneste mange år været i sportsvogn til alle hjørner af Europa, hvor længste tur var til Sicilien – og der er planer om, at der også skal være en tur i åben bil i 2019. Dagen (der jo er juleaften) fejres med familien i Sakskøbing.

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Velkommen til følgende virksomheder: AtlasGrafisk ApS, Kastrup Bording Danmark A/S, Glostrup Chrisholm A/S, Odense Grafik og Print, Næstved

Tilmeld dig Grakoms nyhedsbrev på Grakom.dk

SALO MEDIA ApS, Skovlunde Team ApS, Værløse Ydeplus ApS, Horsens

Velkommen til følgende personer: Partner Frederik Chrisholm Chrisholm A/S, Odense

Peter Vinther

”Allan Kristensen, tidligere indehaver af GBC Color og mange årigt medlem af GA, er død den 4. oktober 2018. Allan blev 74 år. Æret været hans minde.”

Dalofo A/S, Frederikshavn

Indehaver Jesper Nygaard Grafik og Print, Næstved

Direktør Bo Handberg Madsen je.dk A/S, Herning

Direktør Lars Erdahl MarkOn A/S, Lystrup

Direktions- og HR-sekretær Lisbeth Kildahl Rasmussen OTW A/S, Aarhus

Direktør Philip Salomon SALO MEDIA ApS, Skovlunde

Birthe Bro Jensen

FØLG GRAKOM PÅ FACEBOOK

Team ApS, Værløse

Ejer og art director Jesper Yde Nielsen Ydeplus ApS, Horsens

facebook.com/grakomdk

| s. 54

www.grakom.dk

Vi ønsker alle Grakom-medlemmer glædelig jul & godt nytår

Forsikring er værd at gøre ordentligt

Hvid jul med garanti... Digitale produktionsprintere med 5. farveværk!

“Med vores hvide toner kan du med garanti printe dig til en hvid jul og en lang række nye forretningsmuligheder.” Lasse Riis Poulsen - Line of Business Director, Commercial and Industrial Printing, Ricoh Danmark

Med introduktionen af Ricoh Pro C7200-serien og det nye 5. farveværk kan du printe i flere farver end CMYK. Klar og hvid toner giver flere værdiskabende muligheder som spotgloss, fyldfarve og vandmærker – samt print på farvede og gennemsigtige medier. Perfekt til professionelle tryksager og som ekstra effekter på flere jobtyper, herunder årsregnskaber, kataloger, postkort, direct mail, visitkort og invitationer samt plakater, emballage, vinduesfilm m.v.! Kontakt os og bestil et prøvetryk på pp@ricoh.dk