Udkom 5 XL

Pos Creative:

Laursen Grafisk:

Fingerspitz:

Konference:

| s. 8

| s. 10

| s. 12

| s. 14

Emballageproduktion kan være Pandoras æske

'Vi har fundet vores niche, og det er gået ret godt'

'God emballage fanger forbrugeren - uden at love for meget'

Tag med til Bruxelles og oplev Intergrafs konference om emballage

05

16 SIDERS TILLÆG

Tillæg til branchemagasinet Udkom

| oktober 2018

FØDEVAREEMBALLAGE:

Kan den gå fra skurktil helterolle?

LEDER

EMBALLAGE – DET FØDTE CIRKULÆRE PRODUKT?

#5 | oktober 2018 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Kommunikationschef Kasper Jessing KORREKTUR: Birgitte Østergaard Sørensen

mballage er betegnelsen for produkter, som anvendes til indpakning, opbevaring, beskyttelse og transport af varer fra en producent til en forbruger. Den kan være fremstillet af mange forskellige materialer som glas, træ, plastic, metal eller papir.

E

ANNONCER: Charlotte F. Grønnegaard T. 24 47 69 97, cg@grakom.dk DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen as TRYK: Skive Folkeblad FORSIDEFOTO: Christian Bendix SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 28. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 4.196 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press 05 Design:

Kan en øletiket ændre smagen af øl?

Det er der noget, der tyder på

| s. 6

Branchemagasin oktober 2018

Arbejdsmarked:

Grakom Dagen:

Samsø Posten:

| s. 34

| s. 38

| s. 52

Ny bog giver den dramatiske historie om Grafisk Forbund

Kan det betale sig at dele virksomhedens overskud med de ansatte?

Det er bestemt muligt at producere emballager, der opfylder de funktionelle, transportmæssige og sundhedsmæssige krav, som både lovgivning og forbrugere stiller. Det vil ikke kun hjælpe miljøet, men også gøre, at vi som branche kan fortælle og dokumentere de ofte mere usynlige sider af de klima- og miljøværdier, der gemmer sig i emballagerne.

Sådan driver man et succesfuldt trykkeri på en ø med 3.800 indbyggere

|

UDKOM | nr.05 | oktober 2018

Kongen af klicheer Den tidligere cykelrytter, Jørgen Windelev, var på fallittens rand for få år siden. I dag eksporterer hans virksomhed klicheer til dåsesodavand til over 50 lande. | s. 18

Sådan lyder den korte beskrivelse på Wikipedia af det produkt, som vi alle kender, og som er allestedsnærværende som aldrig før. I mere end en forstand. Dels er omfanget af emballager globalt set større end nogensinde, og dels spiller produktet en stadig større rolle i vores opfattelse af sammenhængen mellem vores forbrug og de udfordringer, verden står over for på miljø- og klimaområdet. Selv om vi godt ved, at en verden uden emballage kun eksisterer som et teoretisk scenarie, er vi splittede. På den ene side tjener emballagen nogle synligt indlysende funktionelle og endda sundhedsmæssige behov. På den anden side oplever vi nogle lige så synlige negative sider i form af nærmest uendeligt store mængder emballageaffald, der forståeligt nok umiddelbart ses som spild af ressourcer.

Men er emballage nødvendigvis spild?

Svaret er både ja og nej.

Udkom udgives seks gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

Nej, fordi emballage blandt andet skal holde fødevarer friske, så de ikke ender som affald – hvilket for alvor koster i klimaregnskabet. Det betyder, at emballager typisk består af sammensatte materialer, der er vanskelige at genbruge. Alligevel er der god grund til at tro, at det er bedre at smide emballage ud, end det er at måtte smide fødevarer ud, selv når emballagen ikke kan recirkuleres.

Men ja, fordi der trods alt er spild i emballage. Derfor skal vi som samfund stille krav til produktion, materialevalg og design, så de vælges ud fra en bevidst tilgang til, at emballage skal kunne genanvendes igen og igen efter første brug. Den rigtige emballage kan være en del af klimaløsningen, hvis de store mængder i fremtiden kan indgå i en langt mere effektiv cirkulær økonomi.

I denne temaudgave af Udkom bidrager vi til at synliggøre mulighederne for dette avancerede og komplekse produkt, som i daglig tale går under betegnelsen emballage, og som for en del grafiske virksomheder rummer vældige muligheder for vækst. Emballage er nemlig, trods sit blakkede ry, et produkt, der ikke lader til at forsvinde foreløbig.

’Den rigtige emballage kan være en del af klimaløsningen, hvis de store mængder i fremtiden kan indgå i en langt mere effektiv cirkulær økonomi.’

Carsten Bøg Miljøchef, Grakom

INDHOLD

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom Følg Grakom på Instagram Instagram.com/grakom

Miljøpåvirkning:

Miljøstyrelsen:

Design:

Finske Kotkamills har lanceret en banebrydende fødevareemballage uden plastik.

'Flere specifikke regler ville lette producenternes arbejde.'

Den rigtige fødevareemballage fanger forbrugeren – uden at love for meget.

| s. 4

| s. 2

| s. 6

| s. 12

www.grakom.dk

FORØG SALGSPRISEN PÅ DINE TRYKSAGER ... med en opsigtsvækkende spot UV coating!

Se video på: neopost.dk/DuSense

FREMHÆV...

MÆRK...

Den kolde drink, flisernes blankhed, øjets dybde eller den lækre overskrift.

Krokodillens skind, bjergenes højde, fodboldens syninger eller mønsteret i kjolen.

FÅ EN DEMO AF Duplo DuSense

Kompakt Spot UV coater til en hidtil uhørt pris Varierende lakhøjder i én gennemgang!

MÆRK FORSK

uks

L

e

llag

mba

se uriø

ELLEN!

Luk

suri

øs e

mba

llag

e

• Eksklusive visitkort

• Sælgende bogomslag

• VIP & bryllupsinvitationer

• Menukort der gør dig tørstig og sulten

• Luksuriøs emballage

• Portrætfotos med effekter

• Eksklusive boligpræsentationer

• Brochurer med effekter

• Plakater der kan mærkes Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.

FINANSIERING TILBYDES. RING OG HØR NÆRMERE Fyn & Jylland Jesper Koch tlf. 40 60 34 29 jko@neopost.dk

Sjælland Jørn Lindberg-Levin Tlf. 40 60 64 03 jll@neopost.dk

Bestil en GRA TIS folder med opsigtsvækken de samples!

Ring på 36 36 89 51 eller skriv på kampagne@ne opost.dk

Skal du ha’ en flad? ...så kan vi hjælpe

Miljøvenligt LED hærdningslys

LED UV lamper holder til 5000 timer

Toggle funktion print i én side monter i anden side imens

Printer op til 60 kvm/t Lavt strømforbrug

Gold certified ink Blækkonfiguration er muligt som følgende: CMYK Clear, Primer, White

JFX200-2313

JFX200-2531

JFX500-2131

Behøver vi at sige så meget mere?....Nå ja • JFX200-2313, print format op til 250x130 cm • JFX200-2531, print format op til 250x310 cm • JFX500-2131, print format op til 210x310 cm VI INVITERER TIL AMSTERDAM! TIL EN DEMO HVOR VI SAMMEN BESØGER MIMAKI

Langebjerg 23A - DK-4000 Roskilde Tlf. 7550 9911 - info@signcom.dk - www.signcom.dk

FINLAND

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Grakoms miljøchef, Carsten Bøg, taler med Saila Kettunen om perspektiverne for genanvendelse af de nye emballagetyper.

En game changer fra Finland Mange er sikkert ikke klar over det. Men de fleste papirkopper er ikke egnet til genbrug. Og det gælder også mange andre typer af papiremballage. Problemet er det lille plastiklag, der sidder på emballagens inderside. Men nu har finske Kotkamills lanceret en type af emballage, der ikke behøver plastiklaget. Det vil ændre alt, siger direktør Saila Kettunen.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

et udstillingslokale uden for selve papirfabrikken står der eksempler på den lille emballagerevolution: Papiræsker til sandwich og salater, tallerkener og papirkopper. Alt sammen lavet af papirfibre uden nogen form for plastik. Serierne hedder Aegle og Isla, og de er henholdsvis et emballageprodukt og et ’food service’-produkt, altså produkter, som mad og drikke bliver serveret i, fx kopper og tallerkener. »Vores kapacitet er 400.000 tons årligt, og vi er stadig på vej mod fuld kapacitet.

Så der er stadig et stort potentiale for vækst,« siger Saila Kettunen, der er Kotkamills’ direktør for papirbarrierer.

Kotkamills gjorde sig i forskellige slags papir, indtil fabrikken i 2016 nedlagde produktionen af magasinpapir og investerede i en BM2-kartonmaskine og startede en produktion af fødevareemballage. »Hele vores investering handlede om de her revolutionerende produkter, Aegle og Isla. Fælles for dem er, at de ikke indeholder en plastikbarriere. Vi vidste, at plastik har den uheldige sideeffekt, at det er svært nedbrydeligt og derfor forbliver i naturen i årtier, hvis det bare bliver smidt.

Derudover er plastik ikke let at genbruge.

Derfor ville vi udvikle produkter, der har en langt højere genbrugsværdi,« siger Saila Kettunen.

I

UDKOM XL oktober 2018

Hvor kommer teknologien fra? »Vores leverandør af coating-teknologien er virksomhederne Bellmer-Vaahto og Valmet. I kombination med kemiske teknologier er det lykkedes os at udvikle teknologien bag Aegle og Isla-barriererne.« I stedet for at bruge en plastikbarriere bruger denne teknologi en vandbaseret blandingsbarriere, der har samme beskyttende virkning, men uden at indeholde plastik.

Kotkamills markedsfører de nye produkter som ’game changers’. Hvad mener I med det? »Vi synes, vi tilbyder vores kunder den nye måde at producere emballager, nemlig uden brug af plastik. Samtidig ser vi, at der løbende kommer ny lovgivning, fordi alle kan se, at der skal ændres noget i den måde, vi laver emballage på. Vi tror, det her er starten på en fundamental ændring, så derfor kalder vi det en ’game changer’.« Hvad gør barrieren? »Barrieren gør, at fedt og væske ikke kan trænge ud af emballagen. Men den beskytter også fødevaren. Fx forhindrer den, at trykfarve fra emballagens yderside trænger ind i produktet.«

Hvilke typer fødevarer er jeres produkter beregnet til? »Denne første serie af produkter er beregnet til frosne fødevarer, varme drikke, take away-mad og bagværk. Men det er kun første skridt. Vi planlægger at udvikle flere typer af emballage, først og fremmest en kop til kolde drikke. Her er udfordringen, at kolde drikke udvikler kondens på ydersiden, der kan gøre papiret blødt. Derfor skal der være en barriere på begge sider af koppen.« Hvor stort et marked ser I for Aegle og Isla?

Markedet er kæmpestort. Potentialet er endnu større end vores kapacitet, og vi følger naturligvis udviklingen. Produkterne er netop lanceret i år, så foreløbig kan vi dog godt følge med.

Hvordan markedsfører I produkterne? »I kombination med at vise dem frem til samarbejdspartnere viser vi dem på fagmesser, så de forskellige brands kan se mulighederne i disse nye produkter.

Derudover har vi lagt reklamevideoer op på YouTube, som alle kan se. Jeg tror bestemt, at mange slutbrugere vil være meget interesserede i at høre om det her produkt. Vi får faktisk mange emails fra almindelige forbrugere, der gerne vil høre mere om produkterne og høre, hvor de kan købe dem.

Hvad med prisen? Hvis vi ser på jeres papirkop, er den så dyrere end andre papirkopper?

Ja, men forskellen for slutbrugeren er minimal. Prisforskellen skyldes, at plastik er et billigere materiale. Så når man erstatter plastik med et højtudviklet og bæredygtigt produkt, så bliver det en lille smule dyrere.

Men det, tror vi ikke, vil være en hindring for langt de fleste kunder, når de opvejer miljøfordelene ved denne type emballage.

Grakoms miljøchef:

Derfor kan de finske produkter blive begyndelsen til en lille revolution Emballager, der består af karton, består ikke blot af fornyelige træressourcer. De er også genanvendelige i langt de fleste tilfælde. Men emballager til fødevarer er i mange tilfælde en undtagelse fra denne regel. I hvert fald indtil nu. Det skyldes først og fremmest de kvalitetskrav, der er til fødevareemballage. En sikker og tilstrækkelig egnet emballering af en fødevare kræver nemlig, at der tilføres særlige barriereegenskaber til emballagen.

Barrieren skal sikre, at maden ikke forurenes med fx den påtrykte farve fra emballagens ydre side.

Gode barriereegenskaber for emballage sikres i mange tilfælde ved, at forskellige materialer lamineres eller påføres. Det fungerer godt i en fødevarekvalitetssammenhæng, men bare ikke så godt i den fase, hvor emballage skal kunne genbruges mest optimalt. Disse laminat-emballager er vanskelige at skille ad, og derfor er kvaliteten af de papirfibre, der kan komme ud af de efterfølgende recirkuleringsfaser, dårlige. Ofte så dårlige, at de ikke kan afsættes på markedet, og hvis de bliver afsat, vil det være som en råvare, der har færre cirkulære muligheder, end rene papirfibre.

Papir og karton er på mange måder historien om den rigtige råvare, når fokus er vores klima, og vi er i Danmark ret gode til sikre, at disse værdifulde råvarer genbruges igen og igen. Vi kan bare gøre det bedre, hvis produkter designes og produceres af råvarer, der i en cirkulær økonomisk sammenhæng kan holde papirfibre længere i omløb, end det sker i dag. Papir og kartonindustrien spiller en ret afgørende rolle her, så derfor er det godt nyt, vi nu ser fra Kotkamills, hvor de netop har udviklet et kartonprodukt, der på en gang sikrer kvalitetskravene til fødevarer og samtidig efter endt brug kan bearbejdes mere optimalt i genanvendelsesfasen.

Det er i hvert fald godt for klimaet, og det kan vi alle sammen glæde os over.

| s. 5

FØDEVARESTYRELSEN

FØDEVARESTYRELSEN:

Flere regler vil hjælpe virksomhederne Danmark er et af EU’s førende lande, når det gælder kontrol af emballage til fødevarer.

Men kontrollen kan blive langt bedre, hvis vi får konkrete regler for, hvilke stoffer der må være i fx trykfarver og papir. Det siger chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, Mette Holm.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Hvilke regler er de vigtigste at kende, når man producerer emballage til fødevarer?

For pap- og papirproducenter er det vigtigt at kende rammeforordningen. Den siger, at emballagen ikke må påvirke fødevarens kvalitet eller indeholde stoffer, der kan skade forbrugeren ved at migrere til fødevaren. Det er det helt grundlæggende.

Man skal også kende til registreringskravet. Alle virksomheder, der producerer, importerer eller forhandler (engros) fødevarekontaktmaterialer, som vi kalder det, skal lade sig registrere. Det er langt fra alle EU-lande, der har det krav, men det har vi her i Danmark for at sikre, at Fødevarestyrelsen kan kontrollere virksomhederne og i sidste ende sikre forbrugerne.

Sørger alle virksomheder for at lade sig registrere?

Nej. Selvom vi har kontrolleret det her område i mange år og formentlig er nogle af dem i EU, der er længst fremme på området, så kan der stadig være nogle, der ikke er klar over, at de skal lade sig registrere. Men når vi støder på dem, så gør vi dem selvfølgelig klart, at de skal lade sig registrere. Og når vi taler med fødevareproducenter, så siger vi til dem, at de skal bruge emballageleverandører, der er registret.

Vi kontrollerer både emballageproducenten og fødevareproducenten. Og hos fødevareproducenterne sker det, at vi støder på emballage, der ikke er dokumentation på. De, der producerer emballage, er ansvarlige for at fortælle fødevareproducenterne, hvordan de bruger emballagen korrekt. Og fødevareproducenten skal samtidig fortælle fødevareproducenten, hvad emballagen skal bruges til. I sidste ende handler det om at sikre, at fødevaren ikke indeholder kemiske stoffer fra emballagen, der kan skade forbrugeren.

Når det er sagt, så er der faktisk en bagatelgrænse.

Hvis man producerer under 1000 stykker emballage eller omsætter for under 50.000 kroner, så behøver man ikke lade sig registrere. De skal stadig kende og overholde reglerne, men de slipper for at registrere sig.

Er der nogle nye regler på vej på markedet for fødevareemballage?

Der kommer løbende opdateringer af reglerne for plast, og lige nu er EU-Kommissionen også ved at se på reglerne for genanvendt plast. Men der er ikke nye regler for andre materialetyper på vej. Vi kunne godt tænke os, at der kom specifikke regler om indholdsstoffer i pap og papir, for det mangler vi virkelig i dag. Hvis vi tager et eksempel med muffinforme. Her hælder man en fed fødevare ned i en muffinform, der er lavet af papir og måske belagt med flourerede stoffer for at gøre det fedtog vandafvisende. Det er rigtig smart, så kagedejen ikke hænger fast. Men den type stoffer er mistænkt for at have en lang række skadelige virkninger, så dem vil vi gerne undgå, og vi anbefaler, at man ikke bruger flourerede stoffer til fødevareemballage.

| s. 6

HVAD SKAL MAN HUSKE SOM PRODUCENT AF FØDEVAREKONTAKTMATERIALER IFØLGE METTE HOLM? | Man skal lade sig registrere hos Fødevarestyrelsen.

Det er virksomhedens ansvar at kunne dokumentere, at de overholder reglerne.

I Danmark kræver vi overensstemmelseserklæringer for alle typer af materialer. Ikke kun dem, der har specifik regulering. Det er en dansk særregel. Det kan godt opleves som et kompliceret område at sætte sig ind i. Men man skal kende reglerne.

Mette Holm har en kasse med forskellig emballage, hun tager med, når hun holder foredrag for virksomheder.

www.grakom.dk

Hvis vi havde specifikke regler, så ville det lette producenternes arbejde med at sikre, at der kun er brugt stoffer, der ikke udgør en risiko.

Det kunne være en positivliste over stoffer, de gerne måtte bruge. Eller det kunne være en forbudsliste over stoffer, de ikke måtte bruge, fx en gruppe af flourede stoffer. I Tyskland har man faktisk en liste med anbefalede stoffer, som man godt må bruge til pap og papir.

Hvad med trykfarven?

Her mangler vi også regler. Vi ser ofte, at det er svært at få tilstrækkelige oplysninger fra producenterne af trykfarve omkring, hvilke stoffer farverne indeholder. Hvis vi fik en positiv-liste med godkendte indholdsstoffer i trykfarverne, så ville det gøre arbejdet langt nemmere for trykkerierne, der laver fødevareemballage. For som det er i dag, har de et stort arbejde med at sikre, at de trykfarver, de bruger, er sikre.

Jeg håber, det er blevet bedre de seneste år. Fx er Tyskland gået foran og har foreslået sine egne specifikke regler for, hvilke stoffer trykfarverne må indeholde, hvis de skal bruges til fødevareemballage.

Den danske Fødevarestyrelse anbefaler, at der bliver vedtaget fælles EU-regler på det her område, og det har vi presset på for igennem længere tid. Det er desværre ikke sket endnu. Hvis Tyskland vedtager egne regler på området, så kan danske virksomheder og vores kontrol måske læne sig op ad deres regler.

Hvordan er reglerne for brug af genbrugsfibre i papir og pap til fødevareemballage?

Vi anbefaler, at man ikke bruger genanvendt pap og papir til kontakt med fede fødevarer.

Det gør vi, fordi vi ved, at det genanvendte pap og papir kan indeholde alt muligt, der ikke har været tiltænkt kontakt med fødevarer. Udgivere af aviser har formentlig ikke tænkt på, at deres trykfarver skal kunne gå i kontakt med fødevarer, men det kan de jo pludselig komme.

Man kan komme om problemet ved at lægge en barriere. Det kan være et plastlag eller et aluminiumslag. Det kommer an på, hvilken fødevare man skal beskytte.

Men det handler også om tid. Vi ved fx, at pizzaæsker ofte er lavet af genbrugspap.

Men det, synes vi, er okay, fordi den del af pizzaen, der har størst kontakt med æsken, er den tørre del af pizzaen, og fordi den har en forholdsvis kort kontakttid i æsken. Men vi siger så til forbrugerne, at vi ikke anbefaler, at de gemmer pizzarester i æsken.

Vi har faktisk fokus på genbrugspapir netop nu. Vi er ved at lave et kontrolprojekt, hvor vi udtager prøver af emballage lavet af genbrugspapir til kemisk analyse. Vi analyserer dem for fx ftalater og bisphenol A, altså stoffer der fx kan komme fra trykfarver eller fra kasseboner, og som generelt kan være hormonforstyrrende.

Vi tager ud til importører, producenter og engrosforhandlere og skaffer materialet, og så analyserer vi materialet i laboratoriet. Vi vurderer, om indholdet er sundhedsmæssigt problematisk, eller om det er acceptabelt.

Når det projekt er afsluttet i slutningen af året, vil vi have en indikation af, om de her stoffer er udbredte i genbrugspapir på det danske marked.

Grakom har sat et arbejde i gang for at udvikle et værktøj til standardisering af risikovurdering og GMP i produktionsflowet for konvertering af emballager og etiketter til fødevareemballage.

FÅ MERE LEVENDE PRINT MED KONICA MINOLTAS NYE MGI JET VARNISH 3DS - SPOTLAKÉR DINE DIGITALE PRINT, FREMHÆV DEFINEREDE OMRÅDER ELLER TILFØJ 3D-EFFEKTER.

Hvad synes Fødevarestyrelsen om det initiativ?

Det lyder som en god ide. Alt, hvad der kan gøre tingene lettere for virksomheden og gøre det lettere for dem at overholde reglerne, hilser vi velkomment. Og initiativet er også i sig selv med til at gøre virksomhederne opmærksomme på det her område.

Vi kan helt sikkert se det som udgangspunkt for kontrol. For når mine kolleger er ude og kontrollere en producent, så spørger vi netop ind til deres kvalitetssikring og kvalitetsstyring, så hvis de bruger et standardiseret værktøj, så kan det sagtens være en fordel.

Der er meget fokus på miljørigtig emballage netop nu. Tror du, det er et område, hvor der vil ske meget inden for de kommende år?

Muligvis, men når man løser et miljøproblem, skal man være opmærksom på, at man ikke skaber et andet miljøproblem.

EU-kommissionen har en plaststrategi, der bl.a. går ud på at begrænse engangsfødevareartikler i plast. Fx har man foreslået at forbyde sugerør i plast. Der kunne det jo fx tænkes, at man opfinder et sugerør lavet af papir i stedet. Men for at gøre det vandtæt, vil man formentlig være fristet til at behandle det med flourerende stoffer, og så er det pludselig ikke mere miljørigtigt end plastiksugerøret. Jeg kunne sagtens forestille mig, at forbrugerne tror, de bare kan smide sugerøret i naturen, når det alligevel er lavet af træ. Men det vil betyde, at de her stoffer kommer ud i naturen, og det er skadeligt.

Men jo, jeg tror, vores emballage vil ændre sig. Der vil komme mere genanvendelse, og vi vil bruge nogle andre typer af andre emballage som alternativ til plast.

HVORDAN KONTROLLERER FØDEVARESTYRELSEN FØDEVAREEMBALLAGE? | Kontrollerer virksomheder, der producerer fødevarekontaktmaterialer. Virksomhederne bliver bedt om at dokumentere deres materialer, arbejdsgange og dokumentation fra leverandører.

Kontrollerer fødevarevirksomheder. Her tjekkes både fødevaren og anvendelsen af fødevarekontaktmaterialerne, altså om emballagen bliver anvendt efter forskrifterne.

Fødevarestyrelsen har løbende projekter, hvor den tager stikprøver af fødevarer eller emballage for at tjekke for skadelige stoffer.

Tilfør en ekstra dimension til dine digitale print ved hjælp af en særlig UV lakoverflade, der giver et 3D ”look and feel.”

Det er både hurtigt og nemt at skabe fantastiske print med fx guld- eller sølvfolie i én arbejdsgang. Få større produktivitet, nem betjening og print i høj kvalitet fra første til sidste side.

Hvis du vil høre mere om, hvad MGI Jet Varnish 3DS kan gøre for dig, så kontakt Konica Minolta på 72212121.

UDKOM XL oktober 2018

| s. 7

POS CREATIVE

Emballageproduktion kan være Pandoras æske Det kræver store investeringer at komme i gang med æsker og andet emballage, og det kan koste virksomheden livet. Sådan lyder advarslen fra en af dem, der har bevæget sig ud på kamppladsen, POS Creative. Medejer og fabrikschef Anders Munk begyndte turen i 2008.

Af: Søren Winsløw udkom@grakom.dk

et lå ikke i kortene, at POS Creative en dag skulle tjene halvdelen af sine penge på emballageproduktion. Virksomheden udsprang af en afdeling af Esselte, der var specialiseret i kundespecifikke ringbind, skilleblade, musemåtter og andre kontor- og salgsmaterialer. Sidenhen fulgte opkøb og fusioner, der ledte til dannelsen af All Creative i 2008. I 2013 købte man københavnske Unidisplay, og i 2015 fusionerede Unidisplay med POSible og fik det nye navn, POS Creative A/S. I dag er POS Creative en virksomhed med flere end 40 medarbejdere, et 10 mand stort salgskontor i Herlev ved København og en omfattende produktionsafdeling i Havndal lidt nord for Randers. Derudover sidder der agenter i både Sverige og Norge.

I Havndal har virksomheden to produktionsenheder, der ligger side om side, men på hver sin adresse. Navnene er også forskellige. De hedder henholdsvis POS Creative og Unidisplay. Anders Munk fortæller, at der er en helt praktisk årsag til, at han har fastholdt de forskellige navne. I POS Creative produceres de fysisk mindre opgaver, mens de hos Unidisplay arbejder med de helt store pap- og

D

| s. 8

kartonmaterialer. Det betyder, at råmaterialerne er forskellige, og for ikke at få for mange varer leveret til den forkerte bygning, er det nemmest at have forskellige navne og tydelig skiltning udenfor.

Købte virksomheden, da den skulle lukke Anders Munk blev ansat i 1997 som ingeniør med ansvaret for kalkulation og projektledelse. I 1999 kom det den daværende fabrikschef for øre, at ejerne planlagde at lukke virksomheden. Sammen med andre fra ledelsen valgte Anders Munk at overtage virksomheden. Med sin ingeniørbaggrund har han altid været garant for at kunne finde forbedringspotentialer i både udstyr og processer. Men han har samtidig haft et skarpt fokus på det forretningsmæssige område. Fra begyndelsen har han haft den holdning, at virksomheden ikke kunne leve evigt af at producere ringbind og skilleblade. Derfor har han hele tiden søgt efter nye forretningsområder, og blandt de foreløbigt største succeser er opforede æsker, altså papæsker, der er beklædt med folie, stof, eller andet, der giver et mere eksklusivt udtryk. De bruges ofte til præsentation af fornemme produkter,

hvor det ville virke konceptuelt forkert med fx et almindeligt ringbind. Som eksempel nævner Anders Munk B&O’s indbyggede lydsystemer, som sælges i forbindelse med opførelsen af nye huse. Det er ret eksklusive lydsystemer, som skal tænkes ind i den arkitektoniske indretning af huset. De koster derefter, og præsentationsmaterialet, som arkitekten har med til kunden, skal naturligvis afspejle den eksklusivitet.

Arbejdet med de opforede æsker har været et kerneelement i udviklingen hen imod emballagemarkedet. Det har sikret POS Creative stor indsigt i materialer, processer og kreative muligheder.

Det går ikke uden teknisk flair Det er med slet skjult stolthed, at Anders Munk fortæller, at der næppe er en maskine i huset, som ikke er blevet modificeret på den ene eller anden måde, så den passer bedre til den specifikke produktion.

Anders Munk og hans kolleger har fx udviklet deres eget vakuumsystem til storformatprinterne, der ikke helt formåede at holde de store bølgepapformater fast.

www.grakom.dk

’Vi er rigtig gode på udvikling og produktion af komplekse bølgepapæsker og displays.’

Anders Munk, Adm. direktør, POS Creative

Resultatet blev, at kvaliteten på slutproduktet blev øget markant.

»Vakuumsystemet var egentlig udviklet til en brugt storformatprinter, vi købte for nogle år siden, men vi fandt det relevant at bruge på vores nye storformatprinter, som vi i øvrigt er utrolig glade for. Vi købte printeren for at få en højere produktivitet og en bedre blæk-økonomi, og ifølge Canon har vores vores Océ Arizona 6170XTS den højeste produktivitet i hele Europa, hvilket vi er ret stolte af. De vil også gerne vide, hvad det er for et vakuumsystem, vi har implementeret, men det holder vi for os selv,« smiler Anders Munk Hans tekniske flair har betydet, at POS Creative har ombygget flere maskiner, der egentlig var beregnet til fremstilling af kontorartikler, så de nu kan løse mindre emballageopgaver. Fx har man ombygget en laserprinter, hvor papirbredden blev øget fra 335 mm til 349 mm.

Printbredden er ikke øget, men bare det at kunne tage bredere papir giver mulighed for at køre nogle andre emner igennem. Alternativet var ifølge Anders Munk en iGen4, der imidlertid koster ca. 20 gange så meget som den ombyggede maskine.

Da All Creative i sin tid købte Unidisplay, fik man en kæmpe lamineringsmaskine med til laminering af de helt store bølgepapplader. En såkaldt flip-flopper-sektion var ikke installeret, da den ifølge den daværende ejer ikke virkede ordentligt. Flip-flopperen vender arkene skiftevis i udlægningen, så spændingerne i de laminerede ark udlignes og ikke buer enderne opad. Anders Munk fortæller, at den ikke virkede på grund af nogle dårligt justerede fotoceller og remme. Men han valgte at tage den med i handlen, og med organisationens tekniske flair fik han og kollegerne løst problemet og installeret flip-flopperen.

UDKOM XL oktober 2018

Stort produktkendskab – stor kreativitet Gennem årene har POS Creative udviklet et utal af æsker i alle mulige størrelser og faconer. Det er næsten blevet en lidenskab at kunne fremstille noget, der ikke er set før.

Der er æsker, der kan åbnes og lukkes på indtil flere forskellige måder. Lange og runde, med lys og LED-display og meget andet.

Det produkt- og materialekendskab, de har opbygget, har været en stor fordel på rejsen ind i emballagemarkedet. Allerede da All Creative købte Unidisplay, havde de en god viden om mange af processerne, bare i mindre format. Anders Munk tøver heller ikke med at kalde kreativiteten og evnen til at løse komplekse opgaver virksomhedens allerstørste force. »Vi er rigtig gode på udvikling og produktion af komplekse bølgepapæsker og displays. Vores salg til direkte kunder er stigende, men vi har også et betydeligt salg som underleverandør til andre grafiske virksomheder i både Danmark og i andre lande. Vi har sågar en udenlandsk konkurrent, der vælger at lægge ordrer hos os, når opgaven er mere kompleks og i et mindre oplag. Her er der ikke ret mange, der kan slå os. Men vi har det fint med også at være underleverandør, for vi kommer aldrig ud i alle hjørner af markedet. Vi har ganske enkelt ikke sælgerkapacitet nok.

POS Creative benytter i øvrigt også selv underleverandører, når det gælder offset-produktion. De printer selv de mindre oplag i serigrafi, digitalt tonerbaseret eller med UV-inkjet. Men kommer man op i de større oplag, så køber virksomheden offsettryk hos nogle af de andre grafiske virksomheder.

Det store paradigmeskifte Anders Munk og den øvrige ejerkreds, Mads Mernild og Michael Andersen, har hele tiden deres fokus på forretningsudvikling, og Anders Munk gør klart, at det helt store paradigmeskifte var købet af Unidisplay. Unidisplay var en velfungerende virksomhed i nullerne, og de tre ejere var dengang i dialog om et køb, men havde ikke helt økonomi til at købe en veldrevet virksomhed. Da det så ramlede for den daværende ejer i 2013, slog de til. »Vi købte boet og flyttede hele molevitten til Havndal.

Noget af kundeporteføljen var lokalt orienteret og fulgte ikke med over i den nye konstruktion, men hovedparten handlede hos Unidisplay på grund af deres løsninger.

Løsninger, som vi hurtigt var i stand til at sætte os ind i og videreføre. Her hjalp vores indsigt og tekniske snilde os ­– samt det forhold, at vi også ansatte den tidligere ejer.

Anders Munk anslår, at godt og vel 50 pct. af POS Creatives omsætning i dag kommer fra skilte- og emballageproduktion i bølgepap, og det er kun stigende. Her er købet af Unidisplay helt afgørende for den udvikling, fortæller han og tilføjer, at han ikke tør tænke på, hvad der var sket, hvis han ikke havde foretaget den investering.

Men hvilke generelle råd kan Anders Munk give videre til virksomheder, der overvejer at gå ind på emballagemarkedet? »La’ vær’! Det er meget investeringstungt, hvis du ikke selv har teknisk flair og kan tilpasse dit udstyr til de behov, du vil dække. Du skal have en salgsorganisation med godt produkt- og markedskendskab, så du hurtigt kan forventningsafstemme, og endelig skal du finde en metode, så du ikke regner dig ihjel på alle de tilbud, du skal afgive. Så tænk dig godt om,« siger Anders Munk med et glimt i øjet.

Kreativiteten skal helt ud i salgsleddet Men det er ikke kun i produktionen, kreativiteten skal være tilstede, understreger Anders Munk. For selv om han har tre kompetente konstruktører til fremstillingen af display- og emballageløsninger samt et par grafikere, der kan træde til ved mere enkle opgaver, så nytter det ikke noget, hvis ikke kreativiteten når helt ud i salgsleddet.

For at sikre det har POS Creative udviklet sin helt egen billeddatabase. Den rummer over 22.000 billeder med ca.

2.800 forskellige produkttyper. Alle opgaver, der er produceret, bliver fotograferet i eget atelier og lagt ind i basen med en beskrivelse af emnets specielle karakteristika.

Så uanset, hvilken opgave en kunde vil lave, kan POS Creative finde eksempler, der på en eller anden måde illustrerer mulighederne og viser, hvordan slutproduktet kan komme til at se ud. »Det er et super værktøj i en tilbudsfase. I stedet for først at lave konstruktionstegninger og skæreprøver for at kunne lave tilbud, som måske slet ikke er det, kunden ønsker, så kan vi bruge billeddatabasen. Med den kan vi indkredse kundens ønsker ret hurtigt og give et tilbud uden at lave dummies først. Vi kender vores egne produkter og kompleksitetsgrader og kan på den måde komme med et tilbud samme dag eller allersenest dagen efter, baseret på den viden, som er akkumuleret i vores billeddatabase,« fortæller Anders Munk.

| s. 9

LAURSEN GRAFISK

FOTO: MARIA THUESEN

”Vi fandt vores niche, og det er gået ret godt” Trykkerierne har det svært i en branche, hvor tryksager som tidskrifter, magasiner og aviser bliver erstattet af digitalt læsestof lige ved hånden. Men hos Laursen Grafisk i Tønder er det lykkedes at finde den rigtige niche, og nu er det sønderjyske firma blandt de største på markedet for emballage.

Af: Maria Thuesen udkom@grakom.dk

or enden af en lille sidevej i et industrikvarter i Tønder byder man gæster velkommen. Døren står åben ved en beskeden hovedindgang. Foran er der lagt en bred række, hvor parkeringspladsens grå fliser er skiftet ud med røde, så den røde løber altid er rullet ud. Ved døren står den klassiske flagstang i træ på halvanden meter – lige til at sætte frem, når dørene åbnes.

Hovedindgangen fører ind til kontorlokaler, og bygningen minder mig om et kursuscenter. Pænt og ordentligt, men uden at være prangende. Men nu er jeg jo kørt til Sønderjylland, og så gør man klogt i ikke at undervurdere en ydmyg fremtoning. »I 2002 overtog jeg virksomheden, og siden er det jo gået ret godt,« lyder det fra direktør Niels Laursen med et smil, da vi giver hinanden hånden i mødelokalet i administrationsbygningen. På bordet ligger en byggevejledning til en særudgave af et Star Wars fly i Lego. Det er på størrelse med et Kalaha-spil, der er spiralryg og mere end 500 sider med noderne til samlernes symfoni. En særlig udgave, der krævede et særligt trykkeri. Den ordre fik Laursen Grafisk. »Vi er da ret stolte af også at have Lego som kunde. Det har vi haft i 30 år. Det er da et godt stempel at få, når Lego vælger os.« På rundturen gennem kontorlokalerne møder vi et par enkelte medarbejdere, der arbejder roligt og koncentreret. De er i gang med at kontrollere og godkende alle ordrer. Kundemapper og opgaver er sat op i systemer. DYMO’en bliver flittigt brugt. I disse lokaler udføres en central opgave: At tjekke, at alt er i orden, inden der trykkes på knappen i trykkeriet. Sker der fejl, så tryk skal laves om eller kunden får noget forkert, så er det sværere at opnå mål som glade kunder og indtjening. »Vi er gode til grundindstillinger. Tingene er i orden, og kunderne får det, de skal have. Til tiden. Der er orden i alt. Det hele er godt forberedt og kontrolleret. Det skaber effektivitet. Så har du en forretning.« Niels Laursen tager os med videre ned ad den lange gang. Pludselig var det slut med administration og goddag til produktion på et af Danmarks største offsettrykkerier. Ingen andre i Danmark kan håndtere så stor en kapacitet, som maskinparken i Tønder. Inden for de seneste to år er tre store haller blevet bygget, den ene er netop indviet, og nye maskiner er blevet købt.

F

Laursen Grafisk boltrer sig på 5000 m2 »Vi trykker emballage til alle de store producenter i industrien. Det stiller store krav til hele produktionsforløbet. Det er jo ikke som i gamle

| s. 10

LAURSEN GRAFISK | 45 medarbejdere.

Medarbejderne kommer fra hele Sydjylland, og der er også fire tyskere ansat.

| Grundlagt i 1813 og er i dag Tønders ældste industrivirksomhed.

| Direktør er Niels Laursen, men sønnen Steffen har de seneste fem år været en del af virksomheden og skal en dag overtage efter sin far.

| Niels Laursen overtog virksomheden i 2002.

Både Niels Laursens farfar, far og storebror har tidligere drevet virksomheden.

| I kundekartoteket finder man navne som Smurfit Kappa, DS Smith og Lego.

| 75 pct. af produktionen går til eksport – primært til Tyskland.

dage, hvor der var terpentin i farverne for eksempel. Trykkerierne er på den måde blevet bedre og sundere – også for medarbejderne, der står med det hver dag.« Laursen Grafisk har fire store trykmaskiner – tre femfarvede og en seksfarvet – alle med lakværk, der giver farverne en hinde på, så de er tørre og ikke kan ridses i eller på anden måde ødelægges, når de kommer ud af maskinen. Niels Laursen forklarer detaljerne. »De kan trykke op til 12.500 ark i timen, og hastighed betyder noget.

Når vi skifter opgave, så tager det omkring 15-20 minutter. I gamle dage tog det nok fem kvarter. Teknisk er der sket meget, og det gør en forskel.« Maskinerne kører døgnet rundt med treholdsskift. Laursen Grafisk forsøger dog at lukke ned i weekenden af hensyn til medarbejderne. »Vi vil helst ikke køre hele tiden. Kører det 24/7, har man ikke sjælen med. Man har godt af at tage den med ro og så starte på en frisk igen mandag morgen,« mener Niels Laursen, der dog kalder personalet på job i weekenderne, hvis en opgave kræver det, og en særlig deadline er opstået.

Og det er hjerteblod for Niels Laursen, at det skal gøres ordentligt.

Direktøren er født med tryksværte på hænderne. Farfaren, faren og storebroren har alle stået i spidsen for Laursen Grafisk, indtil sygdom i familien sendte virksomheden på fremmede hænder. Et Aarhus-firma overtog, men igennem de næste otte år havde det svært ved at få succes i det allersydligste Danmark. Så da ejerne ønskede at rykke medarbejdere og maskiner væk fra Tønder og tættere på hovedkontoret, slog Niels Laursen til. »Jeg spurgte bestyrelsen, om det ikke var en ide, at jeg købte firmaet og overtog medarbejdere, materiel og de lokaler, der var. Jeg var ked af, at virksomheden ikke var i familien længere, og jeg ville gerne være med til at få den tilbage.« I 2002 var Laursen-familien tilbage i chefstolen – denne gang med Niels som styrmand, én maskine og otte medarbejdere. Firmaet holdt til i lejede bygninger. I dag er Laursen Grafisk flyttet til egen adresse, der rummer hele 5000 m2, hvor de fire store maskiner skyder kartonog papirark ud hvert eneste sekund. Holdet tæller nu 45 ansatte. »Jeg er glad for, at der var nogen, der troede på mig og mine ideer.

Det var en hård opstart. Kreditorerne stillede krav. Det var lige før, alle ønskede kontant betaling. Ingen ville risikere noget. Men heldigvis overlevede vi, mens firmaet i Aarhus senere er blevet solgt og afviklet.« Virksomheden Laursen Grafisk er en perlerække af store produk-

www.grakom.dk

tionshaller. Der er tænkt i produktionsflow, der er lavet særlig indgang, hvor lastbiler kan hente eller bringe varer nemt og hurtigt til eller fra virksomheden – og så er der god plads til lager. Det er ellers noget, mange andre skærer ned på, da det er dyrt og binder penge. Men Niels Laursen er gået modsat og har udvidet. Han har udsmykket de grå haller med palle-tårne af papir, pap og spande med alverdens specielle farver til enhver kundes specielle ønsker. »Vi har valgt at investere i råvarer. Så kan vi reagere hurtigt, og vi lever af en god leveringstid. Ja, det binder nogle penge, men det giver også ordrer.

Kapacitet er vores styrke.« Ud over kapacitet, så er god service også det bullseye, som virksomheden altid sigter efter. God service giver genbestillinger. Og Laursen Grafisk lever af, at kunderne kommer igen. Og anbefaler firmaet til andre. Virksomheden har ingen sælgere i marken. Den lever af gode referencer ”mund til mund” fra kunde til potentiel kunde. Men hvad er opskriften på at få kunder uden at spørge? »Vi er ordentlige, redelige og fagligt kompetente.

Vi har stor erfaring og kan tilbyde stor kapacitet.

De finder ikke et større produktionsapparat andre steder i Danmark. Og så har vi meget de samme kunder, der kommer igen og igen, fordi de ved, hvad de får her. En aftale er en aftale,« lyder det på godt jysk.

Tidligere var Laursen Grafisk et forlagstrykkeri.

I de perioder, hvor Niels’ far og storebror var direktører, talte kunderne over 30 forskellige tidsskrifter.

En branche, der har oplevet stor tilbagegang og gør livet svært for mange trykkerier. Men lillebrors ide, da han fik firmaet tilbage i 2002, var at satse på menneskets basale behov. Emballage til industrien. Så nu fokuseres der på display og emballageområdet.

Med stor succes. »Vi har valgt at investere og skabe os den niche.

Med emballage er der et løbende forbrug. Selvom der er krise, så skal vi jo for eksempel have mad på

bordet. Og nu er vi der, hvor vi er blevet gode til det.

Vi kan konkurrere på det, og så kan vi tjene penge på det.« Ny generation står klar Beslutningerne om flere og dyrere maskiner har Niels Laursen ikke taget alene. Chefens kontor har nemlig to skriveborde, der støder op mod hinanden. Sønnen Steffen er med, når far Niels styrer biksen. Det har han været i nu fem år. Og en dag kan Laursen Grafisk sætte endnu en Laursen-direktør på listen af ejere. »Det var altafgørende, at Steffen havde lyst til at være med. Vi har satset stort med de her maskiner.

En investering i fremtiden, så det var vigtigt, at han ville være en del af det. Ellers havde vi ikke gjort det.« Og selvom Niels Laursen er blevet 63 år, så har han ingen planer om at stoppe, selvom flere og flere ting løbende overdrages til sønnen. Lige nu har Niels Laursen stadig et stort ansvar, men på sigt vil han stå mere i baggrunden. Han bliver i virksomheden, til de ikke vil se ham mere, lyder det med et stort grin. »Jeg nyder det. Jeg hygger mig med at gå på arbejde, tage nogle beslutninger og se nogle ting lykkes. Jeg har en god relation til kunderne. Det er væsentligt, og det kan jeg godt lide.« Hvor meget Laursen Grafisk omsætter for, vil sønderjyden ikke ud med. Det taler man ikke højt om. Men når man investerer i maskiner til knap 25 millioner kroner, så skal der ordrer i bogen. Og det er der. En millionforretning går Niels Laursen med til, at vi kalder det, da vi får en danskvand i mødelokalet efter rundturen. »Det er da dejligt at tjene penge, men det er lige så vigtigt, at vi har en god arbejdsplads. Der er medarbejdere, der har været i firmaet i 45 og 47 år.

Det betyder meget, at vi har glade medarbejdere, og at vi har en sjov hverdag.«

Niels Laursen bevæger sig rundt i de store produktionshaller.

Sæt kryds i kalenderen 4. april 2019

GRAKOM DAGEN 2019 På HUSET i Middelfart

Se billeder og video fra Grakom Dagen 2018 på www.grakom.dk/dagen18

UDKOM XL oktober 2018

| s. 11

EMBALLAGE-DESIGN

Kan letmælk være rød?

Forbrugerne afkoder varerne i supermarkedet i løbet af et splitsekund. Den rigtige emballage kan gøre hele forskellen, så hver en detalje bliver overvejet minutiøst, fortæller to af Danmarks førende personer på området. Udkom tog en snak med adm. direktør Anna Aagaard og kreativ direktør Kirsten Dalgaard fra Fingerspitz, der står bag designet af mange af de varer, vi ser på hylderne.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Hvilke overvejelser er der, når man laver fødevareemballage?

Kirsten Dalgaard: Det første, man gør, er at se på, hvad det er for et produkt, og hvilken kategori det ligger i, hvilket vi ofte gør i samarbejde med kunden. Er det online? Ligger det i supermarkedet? Og så ser man på, hvordan det ligger prismæssigt i forhold til konkurrenterne. Ofte har producenten besluttet, hvor det skal ligge i markedet. Så er det vores opgave at udstråle den positionering, de gerne vil have på markedet.

Anna: Hvis man fx har en æblemost eller en juice, så er der meget stor forskel på, om man vælger en billig Tetra Pak eller en dyr glasflaske.

Man udstråler to helt forskellige ting. Et andet eksempel er salt. Det kan du fx købe til en kilopris på 2,75 eller til knap 150 kroner. Salt er jo meget relatérbart. Men ved at pakke produktet ind kan man give det et særligt udtryk, der gør, at målgruppen ikke bare reagerer, men agerer. Det, at pakke det rigtigt ind, gør hele forskellen.

Kirsten Dalgaard: Det drejer sig om storytelling. Og den ligger lige så meget i selve udtrykket, indpakningen, farvevalget, stilen og tonen, som den ligger i de ord, man skriver. Det er langt fra alle typer af kunder, der går ind og læser på emballagen. De afkoder meget hurtigt via udtrykket på emballagen, hvilken position i markedet, man kan forvente, produktet har.

Anna Aagaard: I supermarkedet har du ganske få sekunder i at fange forbrugerens opmærksomhed, så emballagen skal have et vist blikfang.

Hvis alting råber højt, skal man så også selv råbe højt? Eller skal man være mere afdæmpet? Men derudover skal der være en overensstemmelse mellem emballagens udtryk og det prisniveau, produktet har. Der er intet lettere end at få noget til at se flot ud, men hvis det nu er et billigt produkt, så skal man måske designe det, så det ser lidt mere pauvert ud.

Kirsten Dalgaard: Hvis emballagen er for fin, og produktet er meget billigt, så vil folk tænke: Har de brugt det hele på emballage.

Anna Aagaard: En emballages udtryk må aldrig forskønne varen. For når folk så åbner emballagen, så bliver de skuffede. Emballagen skal give en realistisk forventning. Ellers køber forbrugeren det i hvert fald ikke næste gang. Vi har et ansvar for, at emballagen er troværdig.

Føler I aldrig kvaler ved at markedsføre bestemte produkter?

Anna Aagaard: Nej, slet ikke. Vi kan som bureau ikke sætte et stort kryds over et meget sukkerholdigt produkt, fordi det er usundt. Vi hjælper producenten med at gå ud og udtrykke, så det fanger en forbrugertype.

Men i sidste ende er det ikke os, der går ind og beslutter, hvad folk køber.

Forbrugerne har deres frie valg, og så længe der er en efterspørgsel på et

| s. 12

produkt, så bliver det også sat på markedet. Vi har ikke særlige tricks til at lokke forbrugerne til at gøre noget, de ikke vil. Men vi kan forhåbentlig designe noget, der gør dem nysgerrige og rammer dem, vi har udset os, lige i hjertekulen.

Kirsten Dalgaard: Vi laver da emballager for ting, vi ikke anser for særligt sunde. Det handler grundlæggende om, at vi ikke skal foregøgle noget. Vi skal ikke bilde forbrugeren noget ind, for det gennemskuer hun.

Vi er ikke sat i verden for at drive sundhedspolitik. Betyder det så, at vi vil lave emballage til alle produkter? Nej, vi har nogle grænser. Det kunne fx være på tobak, det vil vi ikke røre ved. Vi føler ikke, vi kan udtrykke noget, der strider mod vores overbevisning.

Hvilke regler skal I holde jer inden for, når I designer emballage til fødevarer?

Anna Aagaard: Dels ligger der en lovgivning, der dikterer, at emballagen skal indeholde den lovpligtige tekst. Ingredienser, energiindhold osv.

Dels er der nogle uskrevne regler, nemlig naturlige farvekoder. Et eksempel er mælkekategorien. Der har man typisk haft en grå farve til skummetmælk, en lyseblå til letmælk osv. Men hvis du tager til Sverige, så er sødmælken rød. Og det ville jo forvirre enhver dansker. Vi ville associere det med piskefløde. Så der ligger også en form for regel.

Kirsten Dalgaard: Og endelig kan vores kunde også sætte nogle regler op. Det kan fx være, at emballagen skal indeholde informationer på fire forskellige sprog.

I har designet Løgismose-produkterne. Hvor meget har emballagen betydet for det produkt?

Anna Aagaard: Emballagen har været fremhævet sammen med navnet som det, der skabte hele markedsføringen. Der var meget lidt markedsføring, der kørte ved siden af.

Kirsten Dalgaard: Vi lagde bevidst et meget simpelt udtryk, garneret med de illustrationer, der ligger på i dag. Det gik en anden vej end de øvrige produkter, folk så i Netto. Løgismose var mere diskret og levede rigtig godt op til den positionering, varen havde. Smag, holdning og håndværk var den overskrift, vi arbejdede under, og som var blevet udstukket til os.

Alle produkterne skulle have et udtryk, der kunne bruges til oste, hele mejeriserien, kolonial, pølser, te og kaffe. Vi skulle kunne dække alle kategorier ind med en overordnet paraply.

Anna Aagaard: Logoet arbejdede vi meget med. Vi satte det op og ned i størrelse for at se, hvor meget det skulle dominere i den enkelte kate-

www.grakom.dk

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

FØDEVAREEMBALLAGENS FEM TRIN IFØLGE FINGERSPITZ: |

1. gori. Og hvor vigtigt er det med det rigtige farvevalg? I nogle kategorier kunne vi arbejde med sort som grundfarve, mens grundfarven skulle være hvid i andre kategorier.

Kirsten Dalgaard: Når man laver en linje, der vokser så voldsomt, så handler det om, at man fra starten skaber nogle elementer, der kan være fleksible. Man skaber en grundtone med muligheder for at sprede sig ud.

Så de rigtige byggesten skal lægges fra starten.

Går I nogensinde helt galt i byen med en emballage?

Anna Aagaard: Nej, for vi tester emballagen, når vi kan komme til det, og gerne inden den rammer butikkerne. Der får man typisk rigtig gode tilbagemeldinger, og der har vi muligheder for at ændre nogle ting.

Kirsten Dalgaard: Men der er lige så mange opfattelser af emballager, som der er forbrugere. Og jeg har da lavet masser af emballager, hvor jeg ikke har været 100 pct. enig med kundens valg. Men sådan er det jo. Vi vil måske som reklamebureau have nogle holdninger, men smag og behag er jo forskellig. Det vigtigste er, at målgruppen reagerer positivt på emballagen. Det hjælper ikke, at vi vil gøre noget moderne, hvis produktet ligger inden for kategorien ’traditionelle produkter’ Går I rundt i supermarkedet for at få inspiration og se på konkurrenterne?

Anna Aagaard: Ja, vi går meget i supermarkedet! Både i de danske supermarkeder, i specialbutikker, på webshops, og vi tager endda til udlandet for at blive inspireret i deres supermarkeder. Det viser os, hvad der sker rundt om i verden. London er fx en metropol inden for færdigretter. Så der tager over og ser, hvordan de gør tingene, og hvor kan vi lære noget.

Kirsten Dalgaard: Det er et spørgsmål om at vide, hvilke trends der er.

Et design holder sjældent i lang tid, men der er enkelte undtagelser. Og vi bliver da lidt stolte, når vi går i supermarkedet og ser noget, vi selv designede for 15 år siden. Så tænker man ’hold da op, der må vi have ramt en åre, der var tidløs’.

Hvor meget er der sket med emballage de seneste 30 år?

Kirsten Dalgaard: Der er sket meget i nogle kategorier. Men der er også andre, hvor det har stået ret stille. Tag fx Lurpak. Den har næsten ikke ændret sig. Til gengæld har vi mange flere varianter af hvert eneste

UDKOM XL oktober 2018

produkt. I dag kan du købe krydret smør, økologisk smør, Kærgården og et hav af andre.

Anna Aagaard: I dag er vi langt mere stolte over danskproducerede varer. I 80’erne handlede det nærmest om at se mest muligt industriel ud. Hele den lokale trend, hvor man bruger lokale råvarer, den har jo boomet i nogle år nu. Vi er gået fra det nationale til det regionale og nu til det lokale. Dengang var det måske helt vildt at få en franskproduceret krydderost. Det var finere. I dag vil det være langt bedre at købe en ost, der er produceret af et ældre ægtepar nede på Tåsinge.

Kirsten Dalgaard: Mad i dag er et statement. Du identificerer dig meget igennem den mad, du spiser. Det er den helt store forskel i forhold til for et par årtier siden. Nogle siger ’Jeg er vegetar,’ andre siger ’jeg spiser ikke stivelse’. Der ligger et helt andet fokus på mad i dag, end der gjorde i 80’erne.

Afstemning af virksomhedens ønsker og forventninger.

Definering af opgavens omfang.

|

2.

Research - desk & field i forhold til kategori, konkurrenter og trends.

|

3.

Hvordan ser I så fremtiden for fødevareemballage?

Anna Aagaard: Vi går mere i retning af convenience, altså bekvemmelighed. Det skal være nemt. Nemt at få det leveret, nemt at få det pakket ud, nemt at få det tilberedt. Og der er rigtig mange i dag, som udbyder kvalitets- convenience. I mange byer kan du hente kvalitetsmad på hvert et gadehjørne.

Kirsten Dalgaard: Det betyder meget for emballagen. At skrive, at noget kun tager 35 minutter at tilberede, vil være convenience for nogen.

Men for andre må det maksimalt tage ti minutter. Der er det meget vigtigt at afgøre, hvad det er for en spisesituation, og hvilken mad det er.

Er det traditionelt? Er det noget udenlandsk? Er det økologisk? Det med at udtrykke, hvor let maden er at tilberede, er rigtig vigtigt, og det kan du gøre på forskellige måder.

Produktet. Definering af produktet. USPs. Fastlæggelse af målgrupper.

Positionering.

Bliver I selv påvirket af emballagen, når I handler?

Anna Aagaard: Ja, bestemt. Men Kirsten og jeg er meget forskellige forbrugertyper. Kirsten vender alting om og læser grundigt, hvad der står på emballagen, mens jeg er mere impulsiv og køber alt, hvad der ser nyt og spændende ud.

5.

|

4.

Udformning af emballage.

Design, budskaber og kommunikationshierarkier.

|

Go-to-marketstrategi.

Købsproces, beslutningstager, påvirker.

| s. 13

KORT NYT

VIL DU VIDE MERE OM EMBALLAGE?

Tilmeld dig Grakoms emballagenetværk august løb det første møde i Grakoms emballagenetværk af stablen. Som appetitvækker til deltagelse i netværket var dagsordenen tæt besat med emner.

Der var en god debat allerede på dette første møde, og det lover bestemt godt for de fremtidige møder i netværket.

Følgende emner blev introduceret med oplæg: • Hvad rører sig? Nyt udkast til EU-lovgivning vedr. fødevarerkontaktmaterialer (FKM) og udviklingen ved anvendelse af genbrugsfibre i FKM. • GMP-guide for produktion af FKM–emballage.

• Miljø- og energiforhold for substrater til emballageproduktion.

• Introduktion af ClimateCalc til klimabegning af emballager.

• Arbejdsmiljø – formelle og materielle forhold.

• FSC & PEFC – herunder drøftelse af sporbarhed ved anvendelse af genbrugsplast.

• Miljø og CSR. Hvor er de væsentlige indsatsområder for de interne produktionsforhold, og hvad sker der i markedet i forhold til bl.a. krav om miljømærker, sporbarhed og dokumentation af emballagers miljø- og klimaforhold i øvrigt?

• Print- og tryksubstrater. Miljø, klima og sporbarhed, kvalitetskrav jf. diverse krav til forskellige produkttyper og -anvendelser (fx lovgivning i forhold til legetøj, medicinal, fødevarer m.m.)

I

Ideer til kommende emner blev også drøftet, og der kom mange gode forslag op, heriblandt: • Overensstemmelseserklæringer (OE) for FKM, herunder de forhold, der betinger den ”gode” OE • Risikovurderinger og test af FKM. Hvad er det rigtige, og hvorledes arbejdes der med dette?

• Ny teknologi: Tryk- og printteknikker.

• GMP-guide for produktion af FKM-emballager. Netværket foreslog, at der opbygges en række af dokumenter, der beskriver god praksis, og som kan anvendes i praksis af deltagerne. Dette kan baseres på et oplæg til indhold i en samlet GMP-guide, der beskriver de forhold, der gør sig gældende for print, tryk og konverterings-procesleddet.

Næste møde i netværket er den 22. november 2018, og herefter vil der være netværksmøder med et kvartals mellemrum.

Næste møde i netværket er den 22. november 2018, og herefter vil der være netværksmøder med et kvartals mellemrum. Emnet på næste møde er ”Den rigtige overensstemmelseserklæring for fødevareemballage”.

Grakoms miljøchef, Carsten Bøg, siger: »Dette emne vil være første emne i et gennemgående tema for udvikling af en branchestandard ”GMP-guide for produktion af FKM-emballager”. Dette betyder ikke, at der ikke er plads til, at de øvrige emner tages op, belyses og drøftes på de kommende møder, men bare at der vil blive arbejdet tematisk med udgangspunkt i at udvikle en række anvendelsesorienterede GMP-dokumenter.« »Vi vil tage hul på dette tema ved en drøftelse af et oplæg fra Grakom til et paradigme til FKM for produktets overensstemmelseserklæring. Denne erklæring er på en og samme tid det dokument, der beskriver produktets egnethed som FKM, og som definerer de forhold og retningslinjer, som produktet er fremstillet efter. Med andre ord: Et godt udgangspunkt for en netværksdrøftelse af, hvad en god og tilstrækkelig GMP-guide for FKM-produktion af emballage skal indeholde.«

KOM MED TIL INTERGRAFS EMBALLAGEKONFERENCE 2019 en 21. februar 2019 bliver de nyeste tendenser og ideer inden for emballage præsenteret på Hotel Metropole i Bruxelles. Og der er god grund til at pakke kufferten, siger chef for Grakoms medlemsafdeling, Michael Brochmann: »Intergrafs konferencer plejer at være enormt givtige. De er grundige og kommer virkelig i dybden.

Jeg har af og til undret mig over, at flere danskere ikke deltager i disse konferencer, for jeg kan kun anbefale, at man tager turen derned.« Arrangementet vil fokusere på den voksende emballageindustri i Europa med særligt fokus på forbrugerne. Oplægsholderne vil præsentere forskellige udviklinger inden for sektoren samt forskellige teknologier og materialer.

Sammen med emballagekonferencen er der lagt diverse netværksaktiviteter, hvor man har mulighed for at møde kolleger fra andre europæiske lande.

Konferencen er arrangeret af Intergraf, den flexografiske industriforeningen FTA Europe og det førende markedsundersøgelsesinstitut Smithers Pira.

D

| s. 14

Udover konferencen og netværksmulighederne modtager deltagerne en europæisk markedsrapport, der er udarbejdet af Smithers Pira.

Programmet for dagen er ikke endeligt på plads, men de første eksperter er blevet annonceret: • Guy Thomas, Creative Strategy Director hos Parker Williams Ltd. / Sun Branding Solutions, vil præsentere gennemtænkt emballagedesign.

• Chris Tonge, administrerende direktør for Ultimate Packaging, vil fortælle om et case study fra industrien.

• Joanna Stephenson, administrerende direktør for PHD Marketing, vil diskutere markedsføring for trykning og emballering.

• Europa-Kommissionen vil give et oplæg om emballageaffald.

PROGRAMMET FOR NETVÆRKSARRANGEMENTET ER FØLGENDE: Onsdag den 20. februar:

Velkomst-cocktail 19.30-21.00

Torsdag den 21. februar:

Morgenmad 8.30-09.00 Emballagekonference 9.00-17.00 Middag 19.30-22.00

Fredag ​​den 22. februar:

Rejse til Europa-Parlamentet 09.00-12.30 Grakoms medlemsvirksomheder har mulighed for at deltage i arrangementet til under halv pris 190 Euro.

Se mere på www.grakom.com

www.grakom.dk

Det tror vi nok du gør. Netop derfor er det vigtigt at have nogen at spare med nogen der ser dig som partner frem for kunde.

De fleste ved at det er sådan vi er: En der står bag dig og din forretning, Derfor kalder vi os nu det, som vi altid har været: Branchens bagmand

VI ER EKSKLUSIV LEVERANDØR OG SPARRINGSPARTNER TIL SKILTE - DISPLAY - OG DEN GRAFISKE BRANCHE JEPPE SKOVGAARDSVEJ 40 · DK-6800 VARDE · 7027 0088 · MACRODOT.DK

The Art of the New

Ricoh afslører det seneste skud på stammen inden for produktionsprint – vi kalder det the Art of the New 2018!

Hvorfor tænke i begrænsninger, når du kan tænke i muligheder?

Vores nye produktionsprinter C7200X med 5. farveværk giver mulighed for at tilbyde et bredere spekter af effektfulde printapplikationer ved at printe hvid og CMYK i én proces, fx på farvede medier.

Den nye neonpink toner giver, sammen med den hvide og neongule i det 5. farveværk, mange kreative printmuligheder - kombineret med fantastiske online efterbehandlingsmuligheder, bl.a. GBC eWire Binder, BDT Banner LCT og en Plockmatic stacker til bannere.

Læs mere på www.ricoh.dk/udviddinhorisont