Kommunikationsindustrien/GRAKOM september 2022

Tre ønsker fra kommunikationsindustrien til en ny regering

Folketingsvalget rykker tæt på, og uan set om resultatet bliver rødt eller blåt, så er GRAKOM altid klar til at varetage interesserne for alle dele af kommunika tionsindustrien. Vi har tre særlige ønsker fra kommunikationsindustrien til den ny regering, der sammensættes efter et valg:

For det første skal vi have et stop for danske særregler på markedsføringslov givningen. Vi skal have frie og lige vilkår for danske virksomheder, der vil mar kedsføre sig. I dansk politik er man de seneste år begyndt at bruge stramninger af markedsføringslovgivningen som et kvikfix til problemer, som man tilsynela dende ikke kan finde reelle løsninger på. Alt lige fra spilafhængighed til alkohol, tobak, nedbringelse af forbruget af kød og flyrejser, unge kvinders mentale sundhed samt miljø- og klimaproblemer. Når man ikke kan finde reelle løsninger, regulerer man lidt på markedsføringen og påstår, at nu har man løst proble met. Men det er ren symbolpolitik, som oftest skader mere, end det gavner. Det må være udgangspunktet i Danmark, at det er lovligt at markedsføre lovlige produkter. Vi skal have samme vilkår for markedsføring i Danmark som i resten af EU.

For det andet skal vi have fair og lige konkurrence på mediemarkedet. Både mediestøtten og nulmomsen skævvrider konkurrencen mellem støttede og ustøt tede medier. Støtteregler og mediemom sen er indrettet til at tilgodese de store gamle aviskoncerner med JP/Politikens

Hus i spidsen. De får mediestøtte og nulmoms til nærmest enhver form for ud givelse. Det er til skade for de mediehuse, der stammer fra magasinbranchen, for nye digitale medier og for de helt lokale medier, som fx ugeaviserne. Der er brug for fair konkurrence, så også alle medier har en chance for at klare sig i konkurren cen. Mediestøtten skal spredes ud, så de enkelte medier får mindre i støtte, men at flere får mulighed for at få andel i støtten. Og så skal vi have ens momsregler for alle medier. Det kræver en ny medieaftale. Det skal vi have efter et valg.

For det tredje skal vi have optimale vilkår for grøn omstilling i industrien. Trykkerier, emballageproducenter, skilte virksomheder og andre produktionsvirk somheder i kommunikationsindustrien er i fuld gang med den grønne omstilling, og den nuværende energikrise viser med al ønskelig tydelighed, at der er brug for skift til mere energivenlige teknolo gier og skift til grønne energikilder. Det kræver, at barriererne fjernes og at det er attraktivt for virksomhederne at fortsæt te den grønne omstilling.

Det er tre væsentlige krav. Jeg kunne også have nævnt bedre adgang til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, færre regler, administrative byrder, afgifter, skatter og kontrol, og jeg kunne nævne, at det skal være nemmere at byde på offentlige opgaver. Der er nok at tage fat på efter valget. Der er brug for en erhvervsvenlig regering, der er optaget af, hvordan vi skaber vækst, arbejdsplad ser, omsætning, omstilling og fremgang i danske virksomheder.

Denne tryksag er trykt med ansvar

er fremstillet af træ, der kommer fra ansvarligt skovbrug

og Europa. Tryksagen lever op til verdens

relevante, ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav.

Danmark på et dansk trykkeri,

arbejdsforhold

tager socialt ansvar.

ClimateCalc

Der er stort fokus på virksomheder og deres samarbejdspartnere i forhold til miljøvenlig markedsføring. Og her har bureauerne klart en rolle for ikke at medvirke til greenwashing.

Miljøorganisationen Greenpeace går ikke længere kun efter virksomheder, som de mener, bruger greenwashing i deres markedsføring.

I et brev til den danske forbrugerombudsmand, anklager miljøorganisationen ikke blot den tyske bilproducent, BMW, men også dens bureauer samt medier hvor annoncerne har været indrykket for greenwashing.

Og under reklamefilmfestivalen i Cannes tidligere på året, lavede Greenpeace hver dag aktioner foran festivalpalæet, som var

Thomas Steen Sørensen,

’Enhver der bidrager til markedsføring af grønne udsagn, kan gøre sig skyldig i greenwashing’

rettet mod både bureau- og marketingfolk. Endda med en tidligere bureauleder i front som aktivist. På Creative Clubs konference om Bureauer & Bæredyg tighed, der blev afholdt i sommer med deltagelse af omkring 50 bureaufolk, gjorde Greenpeace det også ret klart: »Vi ser greenwashing som en alvorlig trussel mod den grønne omstilling og har derfor klaget over flere virksom heder. I vores seneste to klager har vi som noget nyt taget kædeansvaret med. Det vil sige, at vi klager over alle led, der forsømmer at kommunikere ærligt og retvisende om bæredygtighed, også advokater, der har rådgivet; bu reauer, der har designet og eksekveret, og medier, der har bragt budskaberne,« sagde Kristine Clement, kampagne leder hos Greenpeace.

Stop med at samarbejde med virksomheder, der ikke er miljøvenlige Flere debatter på Folkemødet i starten af juni pegede også på bureauers ansvar for at undgå greenwashing i markedsføringen for deres kunder. Bureaustifter og rådgi ver hos FN, Solitaire Townsend, var helt klar i spyttet: »Stop med at samarbejde med virksomheder, der ikke er miljøvenlige,« sagde hun. Forklaringen om, at bureauerne ser det som deres opgave at hjælpe virksomheder med at blive mere miljøvenlige, køber hun ikke. Det er blot en undskyldning for, at branchen kan beskytte sine indtægter, er hendes holdning.

Solitaire Townsend – her i debat på Folkemødet i år med blandt andre Connie Hedegaard, Kresten Schultz Jørgensen og Morten Helveg Pedersen.

Greenpeace skriver i sin klage, at det er en vildledende påstand, når BMW påstår, at de er ”verdens mest bæredyg tige mærke”. Argumentet fra Greenpeace er følgende:

”Kampagnen og påstandene bygger på en undersøgel se, der er hullet som en si.

Undersøgelsen vurderer syv bilfabrikanter, hvoraf bare tre er blandt de mest solgte i Danmark, og ingen af de bilmærker, der er langt fremme med elektrificering, optræder i undersøgelsen. Der mener vi i Greenpeace, at den almindelige forbruger uden tvivl vil tro, at det ”mest bæ redygtige bilmærke i verden” i det mindste bygger på en sammenligning af alle de mest solgte bilmærker, og ikke kun 3 ud af de 10 mest solgte.”

Greenpeace skriver videre i klagen: ”Udover BMW klager vi også over de andre medvir kende parter bag kampagnen. Det gælder bl.a. de influence re, der har slået sig op inden for bæredygtighed, og som er ansigter på kampagnen sammen med naturbilleder. Det gælder også den advokat, der har rådgivet om kampag nen; det reklamebureau, der har designet og eksekveret kampagnen; de eksperter, der har medvirket i de betalte artikler i diverse medier, samt de medier, der har bragt den vildledende kampagne.”

Mens den svenske forbruger ombudsmand har udtalt, at annoncekampagnen for BMW indeholder en vildledende miljøpåstand, har den danske forbrugerombudsmand end nu ikke udtalt sig om sagen. Greenpeace har udover BMW også indsendt en klage til Forbrugerombudsmanden vedr. Mercedes, hvor man inkluderer kædeansvaret.

Carsten Bøg

’Stop med at samarbejde med virksomheder, der ikke er miljøvenlige’

GREENPEACE’

Ifølge Solitaire Townsend skal bureauer slet ikke rådgive om bæredygtighed:

»Vores job som reklamebureaufolk er storytel ling. Vi er ikke eksperter i klimaændringer. Så den rådgivning skal virksomhederne have fra andre konsulenter.«

Uddannelse er vejen frem

Den holdning er der dog ikke enighed i fra bureaubranchens side.

Tobias Høgsberg, CEO i reklamebureauet Eiffel og med i bestyrelsen for Creative Club, siger at bureau erne har et medansvar for, at det man kommunike rer omkring miljø, er rigtigt, men han mener også, at man som samlet branche ikke er helt klar endnu: »Jeg tror vi skal minde os selv om i vores branche, at vi også har et rådgiveransvar. Samtidig er det et område, hvor man ikke på alle bureauer har den allerstørste erfaring, så det kræver også, at vi som branche uddanner os og klæder os bedre på,« siger Tobias Høgsberg.

Det er Creative Club/GRAKOMs direktør for ESG & bæredygtighed, Carsten Bøg, helt enig i:

»Bureauerne har en rolle. Det er indiskuta belt. Enhver der bidrager til markedsføring af grønne udsagn, kan gøre sig skyldig i greenwas hing. Bureauerne er direkte nævnt i Forbruger mandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande.«

Han fortsætter: »Bureauer bør gå systema tisk til værks, søge råd hos faglige eksperter, sikre at de grønne budskaber er relevante, være kritiske og spørge til dokumentation. Kan et udsagn ikke dokumenteres solidt, som beskrevet i Forbrugerombudsmandens vejledning, så skal de røde lamper lyse.«

’Det kræver, at vi som branche uddanner os og klæder os bedre på’

Tobias Høgsberg

Internt academy om bæredygtighed

»Vi i bureaubranchen er ikke i front på bæredygtig kom munikation. Men det bliver vi nødt til at tage fat på.” Sådan sagde Ulrik Petersen, CEO i dentsu Danmark, der bl.a. arbejder med mediarådgivning, da han var på talerstolen på Creative Clubs konference om Bureauer & Bæredygtig hed i sommer. Han fortsatte: »Hos os er arbejdet med bæredygtighed ikke en stor forretning endnu, men det er jeg slet ikke i tvivl om, at det kommer til at blive inden for de næste 12-24 måneder. Da vi startede, fandt vi ud af, at kompeten ceniveauet hos vores medarbejdere var alt for lavt, så vi valgte at uddanne dem i det, vi kalder Dentsu Sustainable Marketing Academy. Vi har kørt uddannelsen to gange nu, med 15 medarbejdere hver gang, og vi er 650 medarbejde re, så der er lidt vej endnu.« Han er ikke i tvivl om, at arbejdet med bæredygtighed, samtidig tiltrækker nye medarbejdere.

»Hvis du har et image om, at du som virksomhed gør noget seriøst ift. den verden som vi er en del af, så er det lettere at tiltrække nye talenter. Vi oplever medarbejdere, der er blevet ansat hos os, fordi bl.a. klima betyder noget for dem, og vi får ofte spørgsmål ved rekrutteringssamtaler.«

Ulrik

Bureauer skal dygtiggøre sig

»Hold hellere mund end at være utroværdig.« Det var et af rådene fra Kigge Hvid, stifter af Index Award & CEO i JA Studio, da hun var på talerstolen ved konferencen Bureauer & Bæredygtighed, arrangeret af Creative Club.

Kigge Hvid lagde samtidig op til, at man hos bureauerne skal dyg tiggøre sig: »Sæt jer ind i FN’s klimamål for bæredygtighed er ikke kun klima og CO2 så I bliver dem, der ved noget om det, og så I kan bruge hele skalaen i forhold til jeres kunder,« sagde hun inden hun overlod scenen til Lasse Telling, partner hos Kunde & Co., som har stået bag bæredyg tighedskommunikation for bl.a. Danfoss og Dong på vejen til at blive Ørsted.

Han synes, at bureauerne står i et dilemma, når man skal skabe en stærk bæredygtighedsfortælling, for man ikke må sige for meget, men heller ikke for lidt.

Men han er ikke enig i, at man hellere skal lade være med at kom munikere:

»Det er ikke længere nok at drive en effektiv virksomhed. I dag skal man også være med til at drive de vigtige agendaer i samfundet. Hovedårsagen er, at de fleste er bange for at sige mere, end de kan holde, og det fører ofte til at der slet ikke kommunikeres. I realiteten er de fleste virksomheder dog allerede i gang med en række tiltag, men paradoksalt nok – viser vores erfaring – at mange ikke har et fuldt overblik over dette,« siger Lasse Telling.

Hans forklaring på dette er, at medarbejdere, kunder og det omkringliggende samfund kræver og belønner at virksomhederne

’Det er ikke længere nok at drive en effektiv virksomhed. I dag skal man også være med til at drive de vigtige agendaer i samfundet’

Lasse Telling

’Sæt jer ind i FN’s klimamål, så I bliver dem, der ved noget om det’

Kigge Hvid

viser, at de tager mere ansvar. Men det kan gøres på mange måder, mener Lasse Telling:

»Løsningen er ikke alene at få lavet en plan for rapportering af dine ESG-mål. Virksomheden har behov for en langsigtet ambition samt et framework, som giver din bæredygtighedsfor tælling en klar retning der kan kommunikeres til medarbejdere og kunder.« Hos Kunde & Co, der har 207 medarbejdere, samarbejder man med ESG-konsulentbureauer for at få den viden, som man ikke selv besidder, og så går man altid kunden på klingen før man kommunikerer bæredygtighedsbudskaber, siger Lasse Telling: »Vi bestræber os altid på sammen med vores kunder at skabe bæredygtighedsfortællinger med en klar holdning, der er mere end bare snak. Det kræver en struktureret tilgang, hvor du bl.a. analyserer og forstår din forretningskontekst – og hvordan den muligvis kan ændre sig beskriver alle virksomhedens proof-points og tester hypoteser omkring din langsigtede ambition.«

Forbrugerombudsmanden har fået markant flere klager om miljømarkedsføring de seneste to år

Fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden Anna Olesen, bekræfter, at man har fået en klage fra Greenpeace vedr. BMW, og at man har bedt BMW om at komme med et svar på klagen, inden Forbrugerombudsmanden tager stilling til klagen. BMW har fået forlænget deres frist på svaret til efteråret 2022. Greenpeace har desuden klaget over Mercedes Benz’ miljømarkedsføring. Også her har man inddraget kædeansvaret. Anna Olesen fortæller samtidig, at der endnu ikke er givet nogle bøder for vildledende miljømarkedsføring. Antallet af klager over virksomheders miljømarkedsføring er dog steget kraftigt de senere år:

2013: 3 klager

2014: 3 klager

2015: 9 klager

2016: 11 klager

2017: 16 klager

Hos engelske Purpose Disruptors, som om dem selv skriver, at de er “a network of adver tising insiders working together to reshape our industry to tackle climate change”, har man udgivet rapporten Advertised Emissions, hvor man anbefaler bureauer at inddele kunder i farverne rød, gul og grøn, hvor de røde er de virksomheder eller brancher med højt kulstofindhold, der har ringe mulighed for at ændre efterspørgslen mod kulstoffattige alternativer. Her er rådet, at man skal reducere efterspørgslen, eller måske ment med Soli taire Townsends ord: Droppe at samarbejde med dem. Gul betyder virksomheder eller in dustrier, der har mulighed for og vil ændre deres adfærd. Og grøn er nye virksomheder og industrier, der er opstået med det formål at være klimabevidste.

Kilde: Advertised Emissions, Purpose Disruptors

Se Forbrugerombudsmandens

Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande (2014) på forbrugerombudsmanden.dk og/eller Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring (2021).

2018: 11 klager

2019: 19 klager

2020: 64 klager

2021: 55 klager

Forbrugerombudsmandens budget blev med finansloven for 2022 styrket med ekstra 7 mio. kr. årligt til håndhævelse af forbuddet mod vildledning ved greenwashing. Det betød, at man kunne øge antallet af årsværk fra 2 til 12. Christian Jensen, advokat i Creative Club/GRAKOM, hjælper foreningens medlemmer i markedsføringsretlige spørgsmål, og han anbefaler, at bureauerne sætter sig godt ind i Forbrugerombudsmandens vejledning, om ikke andet så pga. risikoen for store bøder: »Reklamebureauerne risikerer at ifalde bøder for medvirken til kundens greenwashing selv ved passivitet. Bøderne vil sandsynligvis blive udmålt på grundlag af kundernes omsætning og er hidtil normalt blevet udmålt som mellem en tredjedel og en fjerdedel af den bøde, som kunden får.«

’Reklamebureauerne risikerer at ifalde bøder for medvirken til kundens greenwashing – selv ved passivitet’

Christian Jensen

Det gør bureauer for at undgå greenwashing

Mange bureauer hjælper virksomheder med grønne reklamekampagner, men det er meget forskelligt, hvad de gør for at sikre kvaliteten af de grønne budskaber. Nogle bureauer gør ingenting, nogle spørger ind til kundernes budskaber, andre spørger også om dokumentation og nogle gør brug af rådgivere.

Der er ikke tvivl om, at grøn markedsføring fylder meget i dagens reklamebillede, og det gør det også blandt de danske bureauer. Med grøn markedsføring følger også risikoen for ufrivilligt at medvirke til greenwashing.

For at undersøge omfanget af grønne reklamekam pagner, og hvad bureauer gør for at undgå at medvirke til greenwashing foretog GRAKOM og Bureaubiz ved somme rens afslutning en undersøgelse blandt Bureaubiz’ læsere om efterspørgslen på grøn kommunikation og dokumen tation for de grønne budskaber. Bureaubiz henvender sig primært til personer beskæf tiget i bureaubranchen, men blandt læserne er der også personer beskæftiget i virksomheder, der gør brug af bureauer. Derfor omfatter undersøgelsen både bureauer og de kunder, som læser Bureaubiz.

Tallene viser, at 76 pct. af bureauerne i undersøgelsen har lavet reklamekampagner eller anden kommunikation med miljø- og klimabudskaber for deres kunder. Dermed understreger undersøgelsen, at rådgivning om grøn mar kedsføring er hverdag for mange danske bureauer.

Mads Lindegaard ml@grakom.dk

Blandt de bureauer, der laver reklamekampagner og kommuni kation med grønne budskaber, svarer 3 pct., at deres kunder altid efterspørger rådgivning om grøn markedsføring, 39 pct. svarer, at kunderne ofte efterspørger rådgivning, og 46 pct. svarer, at kunderne nogle gange efterspørger rådgivning om grøn markedsføring. Der teg ner sig dermed et billede af, at kunderne har en betydelig efterspørg sel efter rådgivning om grøn markedsføring. Når bureauerne skal bistå virksomheder med grønne reklamekam pagner, svarer 62 pct. af bureauerne, at de altid spørger ind til kunder nes grønne budskaber. Yderligere 22 pct. svarer, at de ofte spørger ind. De resterende 16 pct. spørger mindre ofte ind til de grønne budskaber, idet 12 pct. svarer, at de nogle gange gør det, 3 pct. gør det sjældent, og 1 pct. gør det aldrig.

Spørger I ind til de grønne budskaber, som virksomheder præsenterer jer for, når I skal lave en reklamekampagne med grønne budskaber?

Det er derimod mindre ofte, at bureauerne beder deres kunder om konkret dokumentation for de grønne budskaber, der skal bruges i reklamekampagner. Her svarer 40 pct. af bureauerne, at de altid beder om dokumentation, mens 21 pct. svarer, at de ofte beder om det. 19 pct. svarer, at de nogle gange gør det, 10 pct. at de sjældent gør og 5 pct., at de aldrig efterspørger dokumentation.

Efterspørger jeres kunder rådgivning omkring grøn markedsføring?

Beder I om dokumentation for virksomhedernes grønne udsagn, når I laver grønne reklamekampagner for virksomhederne?

Altid Ofte

Nogle gange Sjældent Aldrig Ved ikke

(Kun svar fra bureauer, som laver grønne reklamekampagner eller anden kommunikation)

Blandt de virksomheder som køber kommunikationsydelser og efterspørger hjælp til grøn kommunikation (reklamekampagner, pres semeddelelser mm.) svarer 56 pct., nej på spørgsmålet om bureauer ne beder om dokumentation for virksomhedens grønne udsagn. Da Bureaubiz primært henvender sig til bureauer, er der dog relativt få besvarelser fra virksomhederne, idet kun 43 har besvaret spørgsmålet.

Mangler I redskaber eller viden til at dokumentere jeres kunders miljø- og klimaudsagn?

Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Ved ikke

(Kun svar fra bureauer, som laver grønne reklamekampagner eller anden kommunikation)

På spørgsmålet om bureauerne mangler redskaber eller viden til at dokumentere deres kunders miljø- og klimaudsagn svarer 3 pct. at de altid mangler redskaber eller viden, 27 pct. svarer, at de ofte mangler og 36 pct. svarer, at de nogle gange mangler redskaber. 16 pct. siger, at de sjældent mangler redskaber eller viden, mens 9 pct. aldrig mangler redskaber eller viden.

Der tegner sig et billede af, at der hos mange bureauer mangler kompetencer til at gå kritisk til deres kunders miljø- og klimaudsagn og dermed afkode, om der er belæg for det, kunderne hævder. Det kan gøre reklamekampagner med miljø- og klimaudsagn til lidt af et minefelt for bureauer, hvor der opstår en risiko for, at bureauerne ufri villigt kan komme med til at medvirke til greenwashing, fordi bureauet stoler på kundens udsagn.

For at undgå at medvirke til greenwashing gør flere bureauer brug af rådgivere. 36 pct. benytter sig af advokater og jurister, 28 pct. af miljøeksperter, 21 pct. af NGO’er, mens 16 pct. benytter sig af andre typer af rådgivere, som fx kundernes egne eksperter, erhvervsorgani sationer, miljøcertificeringer. Der er dog også hele 41 pct. af bureauer ne, som svarer, at de ikke benytter sig af rådgivere for at sikre sig mod, at bureauet medvirker til greenwashing.

Hvilke rådgivere benytter I jer af for at sikre, at jeres kampagner ikke medvirker til greenwashing?

(Markér gerne flere) (Kun svar fra bureauer, som laver grønne reklamekampagner eller anden kommunikation)

VIRKSOMHEDER

56 pct. svarer nej til spørgsmålet om bureauerne beder om dokumentation for virksomhedens grønne udsagn.

BUREAUER

27 pct. svarer at de ofte mangler og 36 pct. svarer, at de nogle gange mangler redskaber til at dokumente re deres kunders miljø- og klimaudsagn.

21 pct. benytter sig af NGO’er som rådgivere for at undgå greenwashing.

Om undersøgelsen Undersøgelsen blev udsendt til Bureaubiz' læsere i perioden: 3. august 2022 til 16. august 2022. 297 har besvaret undersøgelsen, heraf 225 fra bureauer og 72 fra virksomheder

Advokater og jurister

NGO'er Miljøeksperter

Andre Benytter ikke rådgivere

Reklamebureauers ansvar for medvirken

En tidligere forbrugerombudsmand har udtalt: ”Da reklamebureauer iværksætter betydelig flere markedsføringstiltag end de enkelte annoncører, er der god grund til at tro, at den indsats, der ydes ved strafpåvirkning vil være langt større, hvis den også rettes mod reklamebureauet, som ret beset i mange tilfælde kan betegnes som den egentlige kilde til problemerne”.

Ved gennemsøgning af retspraksis og litteratur på området er det kun lykkedes mig, at finde tre domme, hvor anklagemyn dighedens indsats har resulteret i, at et re klamebureau er blevet straffet efter reglerne om medvirken for kundens overtrædelse af markedsføringsloven. Det drejer sig om følgende domme:

Dom 1: Bureau dømmes for at reklamere for pris uden moms

Den 15. december 1992 blev reklamebu reauet Midt-Marketing Ikast A/S af Sø- og Handelsretten idømt en bøde på 3.000 kr. for medvirken til overtrædelse af den dagældende prismærkningslov. Reklame bureauet bistod en forhandler af compu terudstyr BFC Data A/S med udformning af en annonce. I annoncen var afbilledet en printer med arkføder, ligesom der var oplyst en pris. Problemet med annoncen var, at prisen var oplyst uden moms, samt at prisen var for printeren uden arkføder.

Tre af de fem dommere fandt, at et pro fessionelt reklamebureau som det tiltalte, der var fast bureau for forhandleren, efter annoncens tekst og udformning burde være klar over, at den henvendte sig til såvel private som erhvervsdrivende. Flertallet af dommere fandt derfor, at bureauet havde overtrådt prismærkningsloven, hvorfor bureauet blev dømt herfor. Mindretallet to dommere fandt ikke, at der påhvilede et reklamebureau i et tilfælde som det foreliggende at foretage en selvstændig undersøgelse af annoncens overensstem

melse med prismærkningsloven og stemte for frifindelse. Alle fem dommere fandt, at det ikke kunne antages, at reklamebureauet havde haft eller burde have haft en sådan viden, at bureauet kunne indse, at billedet af printeren ikke var i overensstemmelse med de øvrige angivelser i annoncen.

Dom 2: Reklamebureau erklærer sig skyldig i reklame med tilgift Den 22. december 1992 blev reklamebu reauet Brandt og Falk Reklamebureau A/S af Sø- og Handelsretten idømt en bøde på 5.000 kr. for medvirken til overtrædelse af markedsføringslovens dagældende forbud mod tilgift. Reklamebureauet havde bistået Hotel d’Angleterre A/S med udarbejdelse og indrykning af annoncer i dagblade, hvor der udlovedes tilgift, eller hvad der måtte sidestilles hermed, af ikke ganske ubetyde lig værdi i form af ”et pikant og romantisk sæt undertøj” til en værdi af kr. 150. Rekla mebureauets kunde og reklamebureauet erkendte sig begge skyldige.

Dom 3: Reklamebureau blev dømt for vildledende og utilbørlig markedsføring

Den 13. januar 1993 blev reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners A/S af Sø- og Handelsretten idømt en bøde på 25.000 kr. for medvirken til overtrædelse af markeds føringsloven. Reklamebureauet bistod Ikea med udformning af en annonce. Annoncen indeholdt bl.a. følgende tekst: ”desværre te ster vore konkurrenter stort set aldrig deres møbler. Ærgerligt for os, men måske ganske

forståeligt. For så ville du som forbruger nemt kunne se, at du får mest for pengene hos os. Og hvorfor risikere at blive fuppet, når man i stedet kan ta' til Ikea og få Mø belfakta”. Pågældende tekst blev anset for vildledende og utilbørlig. Ikea blev i samme sag idømt en bøde på 100.000 kr.

Strafansvaret

I dom 1 lagde retten vægt på, at reklamebu reauet havde haft et langvarigt samarbejde med kunden og måske netop derfor burde have indset, at reklamen også henvendte sig til forbrugere. Til gengæld havde rekla mebureauet ikke en sådan viden eller un dersøgelsespligt, at det burde have indset eller opdaget, at billedet af printeren ikke var i overensstemmelse med de øvrige angi velser i annoncen. Reklamebureauet havde med andre ord ikke handlet forsætligt eller uagtsomt i den sammenhæng.

I dom 2 var reklamebureauet sandsyn ligvis enig med anklagemyndigheden i, at det burde have indset, at gaven ikke var af ubetydelig værdi.

I dom 3 må retten have lagt til grund, at reklamebureauet vidste eller burde have indset, at teksten var vildledende og utilbørlig, hvorfor reklamebureauet også kunne straffes. Henset til tekstens grove generalisering om kundens konkurrenters manglende tests og beskyldningen om fup, synes det rimeligt, at retten fandt, at rekla mebureauet burde have indset, at teksten var vildledende og utilbørlig.

Ud fra disse tre domme kan det forment

Christian Jensen

Christian Jensen chj@grakom.dk

lig udledes, at reklamebureauet alene dømmes, hvis det kan bebrejdes kundens overtrædelse. Bebrej delsen forudsætter, at reklamebureauet ved dets medarbejdere og/eller indehavere på den ene eller anden måde har bistået med udformningen af det markedsføringsmateriale, der indeholder overtrædel sen, og at reklamebureauet ved dets medarbejdere og/eller indehavere i den forbindelse burde have været klar over, at materialet indebar en overtrædel se af markedsføringsloven.

Bureauer har ikke selvstændig undersøgelsespligt

De tre domme giver ikke grundlag for at fastslå, at reklamebureauet har en selvstændig undersøgelses pligt, der rækker udover markedsføringsmaterialets indhold.

En af landets førende jurister på området, advokat Frank Bøggild, bemærker: ”… reklamebureauets medvirkensansvar afhænger af den rolle, bureauet har haft ved reklameaktivitetens tilblivelse og ud formning”.

Hvis reklamebureauet selv har frembragt det kam pagneelement, der strider med markedsføringsloven, har reklamebureauet spillet en hovedrolle og dets strafferetlige medvirkens ansvar for kundens efterføl gende anvendelse er både nærliggende og rimeligt.

Omvendt hvis det er kunden, der har frembragt det strafbare kampagneelement, i så fald må reklamebureauets ansvar forudsætte, at forholdet har en sådan klarhed, at reklamebureauet burde have været opmærksom på elementet, samt at reklamebu reauet burde have indset, at elementet var i strid med markedsføringsloven.

Medvirken kræver uagtsomhed

Når et reklamebureau overhovedet kan idømmes bøder for dets kunders gerninger, skyldes det straffelovens regler om medvirken. Det følger af straffeloven, at den for en lovovertrædelse givne strafbestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Det følger også af straffeloven, at straf for overtrædelse af særlovgivningen, som fx markedsføringsloven, som udgangspunkt alene kræver uagtsomhed, herunder simpel uagtsomhed.

LAD OS GENANVENDE DIT PAPIR

OG SIKRE DIG EN MILJØRIGTIG HÅNDTERING OG AFSÆTNING AF DINE MATERIALER.

I mange år har vi samarbejdet tæt med store såvel som mindre trykkerier - og erhvervet os en stor viden om den grafiske branches processer og behov. Vi ved, at handelsvarer som returpapir, emballager, offsetplader og plast samt en række affaldsfraktioner som kemikalier og almindeligt virksomhedsaffald findes i de fleste grafiske virksomheder - og til det har vi den helt rette løsning, som lever op til lovkrav, dokumentation og ikke mindst miljøet.

Besøg os på www.stenarecycling.dk

It starts here.

Fotograf med fokus på kunst og kultur

Henrik Wichmann har fotograferet i over 40 år og været selvstændig de sidste 12 år med speciale i blandt andet kunstgenstande og kulturminder – på grund af lærepladsen i elevtiden. Han sidder i bestyrelsen i dff/Dansk Fotografisk Forening og ser fusionen med GRAKOM som en styrke for fotograffaget.

Henrik Wichmanns lange karriere som fotograf tog sin spæde begyndelse tilbage i 1979, da han begyndte på en efg-uddannelse på Randers Tekniske Skole. »Som led i uddannelsen fik jeg læreplads på Moesgaard Museum i Aarhus. Det banede senere vejen for et job på Nationalmuseet i København. Og dét job banede igen vejen for, at jeg blev ansat i Bruun Rasmussens Kunst auktioner, der senere blev min største kunde som selvstændig,« lyder Henrik Wichmanns egen og korte version af den røde tråd gennem karrieren.

Den lidt længere version er, at han med eksamensbeviset i hånden i 1983 blev reklamefotograf i hjembyen Aarhus og senere blandt andet fotograferede nogle år på Fær øerne, som dengang oplevede et buldrende økonomisk opsving.

Historie i linsen

I 1990’erne drog han til hovedstaden, og her blev hans adgangsbillet til et job på National museet erfaringerne fra Moesgaard, som er specialmuseum for blandt andet arkæologi. Omkring årtusindskiftet blev Henrik Wichmann ansat hos Bruun Rasmussen, der

Henrik Wichmann

formidler salget af talrige historiske kunstgen stande.

»Derfor var det en stor fordel, at jeg kom fra Nationalmuseet og var vant til at håndtere fx meget gamle og måske skrøbelige genstande. For mig var jobbet især interessant, fordi Bruun Ras mussen brugte digitalt fotoudstyr til sine store kataloger, og det var dengang meget dyrt udstyr,« fortæller Henrik Wichmann.

I kølvandet på finanskrisen i 2008 blev der imidlertid skåret ned i auktionsfirmaet, og Henrik Wichmann valgte at blive selvstændig fra privat adressen i Bagsværd nord for København. Han fik mulighed for at fastholde opgaver fra Bruun Rasmussen, som lige siden har været hans klart største kunde.

»Med Bruun Rasmussen havde jeg omkring halvdelen af den nødvendige omsætning og turde derfor etablere mig som selvstændig. Via Bruun Rasmussen og min baggrund fra museer har jeg også fået mange andre opgaver, fx med at tage billeder af kunstsamlinger, i kirker, på slotte og på museer. Det er som regel til kataloger eller bogudgivelser, og nogle gange er de finansieret af fonde,« siger Henrik Wichmann.

De mange udgivelser sikrer samtidig en min dre, men nogenlunde fast indtægt.

»Hvert år modtager jeg bibliotekspenge og betaling for rettigheder, og så får jeg jævnligt henvendelser fra især forlag, som vil bruge nogle af mine billeder til nye bøger og udgivelser.«

Desuden har Fotografen Wichmann – sådan lyder firmanavnet opgaver fra lokale virksom heder.

»Det kan fx være professionelle portrætfotos, men opgaver for virksomheder er et område, hvor det er blevet hårdere at være fotograf. Ikke mindst fordi den teknologiske udvikling har gjort, at mange selv vælger at tage billeder eller ikke vil betale så meget for en professionel fotograf.«

Plads i bestyrelse

Netop de mere vanskelige vilkår var en af årsagerne til, at Henrik Wichmann sidste år kom i bestyrelsen i dff/Dansk Fotografisk Forening. Her har han været med til at indstille, at dff blev fusioneret med GRAKOM fra denne sommer – et forslag, som et stort flertal blandt de cirka 140 medlemmer støttede (som omtalt i forrige udga ve af bladet).

»Ved at blive fuldt medlem af GRAKOM får vi fotografer adgang til flere kompetencer inden for jura og rådgivning, ligesom vi nu har en større or ganisation i ryggen. Vi får adgang til et langt stør re netværk, vi får adgang til flere kurser, og nogle af vores kurser kan måske tiltrække deltagere fra andre dele af branchen,« lyder hans vurdering.

Selv deltager Henrik Wichmann jævnligt i

Optagelser med den klassiske wetplate-teknik er et ret nyt forretningsområde for Henrik Wichmann - og Wetplate-teknikken bliver især brugt til portrætter.

Før redigering

Efter redigering

både kurser og konkurrencer for at følge fagets udvikling og for at ”holde sig skarp”. Det sidste lykkedes i høj grad ved de seneste kåringer af Årets Fotograf – her vandt han endnu en gang i kategorien reklame.

Men et kursus gav ham også inspiration til at dykke ned i de ældgamle fotografiske teknikker, som wetplate-metoden udspringer af. Her bruger fotografen et gammelt kamera, der er pakket helt ind for at skærme mod lyset – det minder nærmest om, hvordan der bliver fotograferet i Lucky Luke-tegneserien om 1800-tallets Vilde Vesten. »Wetplate giver en helt speciel effekt, fordi motivet bliver fremkaldt på en metalplade eller glasplade, og fordi der kun er én optagelse modsat moderne digital fotografering; det er nærmest en tidlig udgave af Polaroid. Det handler meget om at give kunden en helt unik oplevelse. Det er oplagt til portrætter, og jeg fornemmer en stigende interesse for at få taget wetplate-bil leder, så jeg tror, det kan udvikle sig til at blive en interessant del af forretningen.«

’Vores tankegang med Searchmind var at udfordre branchen’

Anders Bjerre

Bureau med vokseværk

går nye veje på talent og personlig udvikling

Performance marketingbureauet Searchmind har rundet 60 medarbejdere mere end en tredobling på bare to år. Bureauet er født på en tilgang om at udfordre branchen og går både kreativt og værdibaseret til værks.

Searchmind er et performance marketingbureau i Aarhus, stiftet af Anders Bjerre og Brian Ahle i 2016 med en udfor drer-mentalitet, som fortsat gennemsyrer bureauet. Læg dertil en portion kreativitet og en strategi, der fokuserer på kunde- og medarbejdertilfredshed og som får rekrutterin gen til at glide relativt let.

Udfordrer-rollen først: »Vi kom begge fra større bureauer, og vores tankegang med Searchmind var at udfordre bran chen dels i form af mere effektivitet, dels ved at kunden ikke er et nummer i rækken,« siger Anders Bjerre.

I er et performance-bureau – deri ligger nærmest et krav om effektivitet og at optimere på promiller …

»Disse promiller kan faktisk ødelægge effektiviteten, hvis man bruger for lang tid på det eller prøver at opfinde den dybe tallerken på ethvert plan. Vi kommer selv fra specialist-feltet, men favner bredt i dag. Vi vil være de bedste til at skabe resultater, så vi skal have en stor og toptrimmet værktøjskasse,« siger Anders Bjerre.

Det kan lyde ligetil at ville skabe resultater …

»Det er det ikke, for vi spænder buen for os selv. Vi binder ikke vores kunder, for samarbejdet eksisterer kun så længe, vi kan levere resultater og løfte niveauet. Vi skal være de bedste til effektivt at udnytte vores kunders budgetter,” siger Anders Bjerre og tilføjer: »Min medstifter, Brian Ahle, er fra Ringkøbing og opvokset med, at tingene skal kunne svare sig. Det er blandt hovedår sagerne til vores stræben efter high performance både for vores kunder og os selv.«

En del tyder på, at både tilgangen og eksekveringerne vækker resonans: Searchmind rundede for nylig 60 med arbejdere. Det er en fordobling i forhold til sidste år og en tredobling i forhold til forrige år. Og med størrelsen er også fulgt øgede krav på et andet felt; ledelse.

»Vi har skullet omstille os fra at være specialister til at være ledere. Et performancebureau handler om mennesker, og jo bedre vi er ved vores medarbejdere, des bedre er de ved deres kunder. Den største trussel er i den forbindelse faktisk os ledere – hvis vi ikke formår at få alle til at udnytte deres

potentiale – også det potentiale, de måske ikke er klar over, at de har.« Et bureau, hvor både medarbejdere og kunder holder meget af at være, er i sidste ende formålet med Searchmind. Og i øvrigt også en måde at udfordre branchen på. Anders Bjerre siger:

»Vi har stort fokus på, at enhver medar bejder i Searchmind uanset position føler, at vedkommende kan udvikle sig fagligt og personligt. Det gør vi bl.a. via jævnlige pitstops og udviklingsplaner, som de enkelte medarbejdere selv har defineret. Læg dertil en profilanalyse, som vi ikke kun bruger ved rekruttering, men også i det daglige, fordi samarbejdet bliver stærkere, når vi kender hinandens styrker og svagheder. Og via begrebet High Performance Teams søger vi at bruge hele hjernen i vores arbejde ved at aktivere hinandens styrker frem for at dække over svagheder.«

I er vokset i en tid, hvor bureauer har problemer med at rekruttere. Hvordan gør I det?

»Vi har længe investeret i praktikanter og er tre år i træk blevet nomineret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed og vandt sidste

KORT OM

BUREAUET

Navn: Searchmind Bureautype: Performance marketingbureau

Stiftet: 4. januar 2016

Partnere: Anders Bjerre (CEO og stifter)

Brian Ahle (stifter)

Nicolai Damgaard (COO)

Kasper Kolaski (CPO)

Ansatte 60 i 2022

Kunder: Bl.a. Flowr, JBS, Intersport, Elsalg, Rains, Pomp de Lux og BR

I øvrigt Kåret som succes virksomhed af BDO, nomineret som Årets Ejerleder af Nykredit og Entrepreneur of the year af EY

år juryens specialpris. Hvis talenterne har den rigtige attitude og nysgerrighed, så klæder vi dem fagligt på – og giver dem ansvar fra dag 1,« siger Anders Bjerre og tilføjer: »Både Brian og jeg er selv tidligere praktikanter. Både vores COO og CTO har endda har været praktikant hos Searchmind.«

Apropos rekruttering og jobsamtaler: Hvor ser I jer selv om fem år?

»Vi har levet både stille og godt, men vi vil gerne være mere profile ret som bureau. Vi har vokset og overvejede et kontor i København, men så fik vi mulighed for at lægge 500 kvm til vores Aarhuskontor. Så nu går der nok noget tid, før vi skal andre steder hen.«

Searchmind er medlem af Creative Club, hvor du også sidder i bestyrelsen. Hvad skyldes det?

»Et ønske om at nedbryde fordommen om, at kreativitet og perfor mance er hinandens modparter. Vi lægger meget kreativitet i vores arbejde, og vores bedste løsninger er de kreative. Og vi har netop oprustet kreativt med en ny afdeling, der producerer billed- og vi deomateriale,« siger Anders Bjerre og peger på yderligere en måde at anskue kreativiteten på: »Vores kunder er blandt Danmarks største ecommerce-aktører, og de insourcer og skærer ned på antallet af deres bureau-samar bejdspartnere. Her handler kreativitet også om at cementere samarbejdet. Vi vil have kompetencerne ikke kun strategisk og forretningsudviklende til at være et leadbureau.«

Anders Bjerre

Danmarks største grafiske messe vendte omsider retur

Seneste Sign & Print lå tre år tilbage, så nyhederne måtte vel have hobet sig op. Der var naturligvis nyt, men der var først og fremmest faglig gensynsglæde.

Sign & Print kalder sig selv for ”Danmarks største messe for synlighed og grafisk kom munikation”. Man kan diskutere, om det ikke reelt er den eneste messe på sit felt herhjem me og det ville i givet fald kun gøre Sign & Print så meget desto mere vigtig at deltage i. Det særlige ved de seneste år er naturlig vis, at der slet ikke har været en messe i fysisk forstand. Sign & Print i Odense Kongrescenter var således den første af sin slags siden 2019. En af udstillerne var Sign Service, og CEO Benny Eriksen sagde: »Vi er underleverandører til branchen, og vi har altid været på messen. Denne gang var vi spændte på, om folk havde tiden til at gå på messe, for der er godt gang i branchen. Men de har taget sig tid, og nogle er kørt langt for at hilse på.«

Og netop dét at hilse på var i sig selv motiverende for at tage til Odense: »Sign & Print er chancen for at kigge hinanden i øjnene igen – komme ud og give et håndtryk og høre, hvordan det egentlig går. Alt dette har vi manglet,« sagde Benny Eriksen.

Ditte Wandahl Nielsen, account manager i Stibo Complete, havde været to timer om at nå fra den ene ende af hallen til den anden. Det skyldes hverken gangbesvær eller en enorm messehal, men et udslag af dét, man kunne kalde ”alle-kender-alle syndromet”. »Jeg er på messen for at få et overblik over nye materialer, og hvad der sker. Men det er i høj grad også netværket. Alle kender alle, og det handler også om nye samarbej der,« siger Ditte Wandahl Nielsen.

Af: Peter Engholm

journalist Foto: Bent Nygaard

Netværksdelen blev understreget af, at Stibo faktisk havde en række grafikere på en kombineret bus- og inspirationstur til Sign & Print.

En eventuel usikkerhed for opbakningen til messen blev ryddet til side på åbnings dagen, hvor der var 10 minutters kø for at komme ind.

Men hvad er der så sket siden sidst? »Løsningerne bliver stadig mere grønne. Også i storformat. Fra at være noget enestå

ende og dyrt til at være det, der sælges mest af,« sagde Ditte Wandahl Nielsen. Benny Eriksen supplerer: »Jeg bemærke de de mange unge mennesker på messen. Det er dælme værd at tage med og nej; de var der ikke kun for vareprøverne, men viser en ægte interesse fra en lidt skæv branche. Og det lover godt for fremtiden.« GRAKOM var også til stede på Sign & Print, hvor markedschef Michael Brochmann siger: »Det er i mere end én forstand mødet i virkeligheden, det handler om. Denne del af den grafiske branche vokser, for skilte og tryk på alle produkter kan noget, som online ikke kan – hvad enten det er stole, tapeter eller biler, der er pakket ind. Det åbner rum for kreativiteten.«

Han tilføjer: »Samme virkelighedsnære følelse gør sig gældende på messen. Noget, som en online-oplevelse ikke kan give. Med FESPA Global Print i Berlin i maj-juni var det næppe så meget nyheder, at folk kom til Odense for. Men det var heller ikke afgøren de. Det væsentlige er, at så mange fagfolk er samlet her.«

Lever du af de gode idéer?

- ProLøn bliver din bedste

Giv din administrative hjernehalvdel en velfortjent pause. Som kunde hos ProLøn kan du roligt koncentrere dig om alt det, der giver din hverdag farver. Vi sørger for, at du i mellemtiden ingen ubehagelige eller dyre overraskelser får. God idé, ikke?

Er du kunde hos ProLøn sørger vi for, at du får ro til at tænke dig om. Er du også blevet nysgerrig på hvordan, så besøg os på proloen.dk

Støtteforbuddet og den danske model

Når en virksomhed modtager et konfliktvarsel og ikke må få hjælp fra en arbejdsgiverforening, så er der ikke meget dansk hygge over det.

Det er en del af den danske model, at staten så vidt mu ligt ikke blander sig i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår. Reguleringen sker i stedet gennem overenskomster. En virksomhed har ikke pligt til at være omfattet af en over enskomst, men fagforeningerne har en konfliktret, så de har ret til at iværksætte konflikt over for en virksomhed i et forsøg på at presse den til at indgå en overenskomst. Nogle af de nyeste og mest omtalte konflikter på det private område er konflikterne mod Nørrebro Bryghus og Restaurant Vejlegården.

Fredspligt

Konfliktretten går hånd i hånd med fredspligten. Når en virksomhed er omfattet af overenskomst, gælder der grundlæggende en fredspligt, og der kan som udgangs punkt ikke lovligt iværksættes konflikt mod virksomhe den. Så ved at blive meldt ind i en arbejdsgiverforening, er virksomheden som udgangspunkt sikret mod konflikt fra de fagforeninger, som arbejdsgiverforeningen har indgået overenskomster med.

Støtteforbud

Hovedaftalen mellem DA og FH indeholder et støttefor bud. Det betyder, at hverken DA, FH eller deres med lemsorganisationer må yde støtte til udenforstående, når der er varslet konflikt. DA og DA’s medlemsorganisationer må altså ikke yde støtte til uorganiserede virksomhe der. Støtteforbuddet betyder fx, at hvis en full service virksomhed i GRAKOM modtager et konfliktvarsel fra en fagforening i FH fællesskabet, så er GRAKOM afskåret fra på nogen måde at rådgive virksomheden i relation til kon flikten. Når konfliktvarslet er afgivet, så kan situationen ikke reddes ved at virksomheden på det tidspunkt melder sig ind som arbejdsgivermedlem. Hvis der handles i strid med støtteforbuddet, er det bodsbelagt. Støtteforbuddet er alene til hinder for at DA eller en DA medlemsorganisation kan yde bistand. Virksomheden vil fx godt kunne modtage rådgivning fra en advokat med speciale i arbejdsret.

RUNDE DAGE

år

I GRAKOM

Velkommen til følgende virksomheder:

Carl Jensen A/S, Hvidovre

COLORRANGE Corporate Film & Photography, København DS Smith Packaging Denmark, Grenaa Envases Europe A/S, Odense Grafion aps, Solrød Strand Hexis ApS, Kolding Kvalifik ApS, København Saysome, Struer

Studio Stine Albertsen, Vester Skerninge Symbiotisk ApS, København WeAreCube Denmark ApS, København Winsløw Kommunikation, Ballerup

16. oktober 2022

Michael Lindstrøm har været selvstæn dig med Michaels Bogbinderi fra 2022 til 2017. Nu er han ansat hos Hellbrandt Trykcenter som bogbinder. Michael Lindstrøm holder sin fødselsdag i sit sommerhus i Frankrig.

17. oktober 2022

Bo Bjerregaard Pedersen 60 år, 17. oktober 2022. Bo Bjerregaard Pedersen er direktør og indehaver af SOLO Grafisk i Nørresundby, som han i 2000 købte ud af Hestbech-koncernen, og som i dag er en moderne grafisk virksomhed med kunder i hele Norden. Bo Bjerregaard har været 31 år i den grafiske branche og sidder på 15. år i GRAKOM Nords bestyrelse.

Velkommen til følgende personer:

Art director Henrik Hauge, Bohemian ApS, Hellerup

Paul Müller, Carl Jensen A/S, Hvidovre

Fotograf Thomas Steen Sørensen, COLORRANGE Corporate Film & Photography, København

Mette Brønnum, Dansk AvisTryk a/s, Glostrup

D&I manager Nicolai Fredsgaard Dam, DS Smith Packaging Denmark, Grenaa

Prepress manager Martin Clausen, Envases Europe A/S, Odense

Rasmus Josephsen, Grafion aps, Solrød Strand

EUROPA PARLAMENTET:

Tryksager fra ikke EU-lande skal nu også reguleres

I flere år har Intergraf og de enkelte landes foreninger, herunder GRAKOM, slået til lyd for, at EU stiller samme krav om ansvarlig skovdrift til lande både i og udenfor Europa. Nu ser det ud til at kunne lykkes, idet Europa Parlamentet i september stemte for at in kludere trykte produkter i den nye forordning, der skal beskytte mod illegal skovhugst. Dermed vil der blive lukket for et smuthul i den nuværende EU-forordning, Tøm merforordningen, der siden 2010 kun har krævet, at man i forhold til blank papir skulle lave en due diligence, hvor man sikrer, at træ eller træfibre i produkter ikke kommer fra ulovlig skovhugst.

Næste fase i sagen er behandling i Rådet, hvor de nationale regeringer bliver hørt. GRAKOM skrev derfor også i foråret til miljøminister Lea Wermelin og redegjorde for sagen.

»Europæisk miljølovgivning strammes løbende. Dette støtter vi fuldt op om i GRA KOM, da vi også ønsker at bidrage til miljø- og klimaløsningerne. De manglende krav til trykt papir, produceret uden for Europa, giver dog både miljømæssige problemer på det europæiske marked og samtidig stiller det europæiske trykkerier dårligere i konkurrencen, når de skal bruge administrative kræfter på at sikre en omfattende dokumentation. Derfor er det et stort skridt i den rigtige retning, at blank papir og trykt papir ligestilles ved import fra lande udenfor Europa,« siger direktør i GRAKOM, Thomas Torp.

GRAKOM vil i den kommende tid fortsætte arbejdet for at få dansk opbakning til sagen.

Salgschef Danmark Mikkel Ekenberg, Hexis ApS, Kolding

Bo Christensen, Jørn Thomsen Elbo A/S, Kolding

Managing partner Søren Boesen, Kvalifik ApS, København

Adm. direktør, managing director Jesper Daugaard, PrinfoDenmark AS, Vedbæk

Medejer Holger Sprogøe Thomasbjerg, Saysome, Struer

Stine Albertsen, Studio Stine Albertsen, Vester Skerninge

Direktør Kim Kjær Hansen, SydDesign A/S

Direktør Mette Hertzmann, Symbiotisk ApS, København

CFO & head of HR Eva Fielitz Østergaard, WeAreCube Denmark ApS, København

Redaktør Søren Winsløw, Winsløw Kommunikation, Ballerup