GRAKOM - Kommunikationsindustrien 4-2022

s. 4

Her er gode råd til at spare på energien s.12 Medlemsportræt

Influencernes pionérbureau vokser med markedet s.14 Emballage

15 trends for fremtidens emballagedesign s.24 Foto

Musikstjernernes fotograf s.30 Grafisk bog

Energi

s.4 GRAKOMS RÅDGIVNINGSCHEF ’Det

er en fordel at genbesøge sin energikortlægning’

Følg GRAKOM på LinkedIn: linkedin.com/company/bfgrakom

s.12 s.14 s.28 KOMMUNIKATIONS INDUSTRIEN s.2

Den grønne omstilling og nedbringelse af CO2-udledningen står højt på den politiske dagsorden. Debatten om miljøog klimapolitik har desværre som regel den underlæggende præmis, at det er nødvendigt at tvinge og presse erhvervs livet til omstilling. At viljen ikke er til stede, fordi det er dyrt og besværligt – og fordi ”boomerne” ikke tager opgaven alvorligt.

Men det er meget langt fra virkelig heden. Erhvervslivet er ofte langt foran det politiske system i grøn omstilling, fordi virksomhederne reagerer på mar kedets krav hurtigere, end politikere kan reagere på vælgernes krav. At være med på grøn omstilling er for man ge virksomheder i mange markeder simpelthen blevet eller på vej til at blive ticket to play. Det er en forudsætning for, at man overhovedet kan være på markedet og konkurrere om kunderne. Det er god business. Så sidder man ikke som virksomhedsleder og venter på, at staten stiller krav eller pålægger én skatter og afgifter for at skabe inci tamenter. Kunderne har allerede med deres krav og forventninger skabt inci tamentet til at levere grønne løsninger.

Det er også realiteten i kommuni kationsindustrien. Vi kan ikke vente på politisk handling, og det gør vi heller ikke. I GRAKOM glæder vi os over, at så mange af vores medlemsvirksomheder er i fuld gang med udvikling af grønne, miljø- og klimavenlige kommunikati onsløsninger til kunderne. Den grønne omstilling, energibesparende omlægnin ger af produktionen, valg af miljøvenlige

substrater og klimaberegninger er en del af virksomhedernes hverdag i kommuni kationsindustrien.

Det spor skal vi fortsætte ud af, fordi det er kundernes krav og forventninger til os, og det er forudsætningen for, at der er plads til os i markedet, hvor netop evnen til at levere grønne kommuni kationsløsninger vil være et afgørende konkurrenceparameter.

Fra GRAKOMs side vil vi tilstræbe at overbevise det politiske system om, at erhvervslivet er medspiller og ikke mod spiller, og at vi ikke har brug for hverken nye afgifter eller nye skatter for at skifte til grøn produktion. Men vi kan godt have brug for hjælp til at få markedskræfterne til at fungere bedre.

I Danmark har vi rigtigt mange små og mellemstore virksomheder. De har viljen, men har brug for støtte til omstil lingen, fordi det er svært at finde ud af for en lille virksomhed. Der er også brug for støtte til forskning og udvikling af de grønne alternativer, og der er brug for, at man skaber større gennemsigtighed på markedet ved at gøre det nemt for forbrugerne at vælge grønt og ansvarligt med gode mærkningsordninger. Og så er der brug for en gennemført cirkulær tankegang, fx i vores affaldshåndtering.

Det vil være hjælpsomt og nyttigt med positive politiske initiativer. Det vil vi hilse velkomment. Men i den sidste ende er den grønne omstilling vores eget ansvar, og vi er i fuld gang med at løfte opgaven. Det er ikke kun ansvarligt. Det er også god business.

tryksag er trykt med ansvar Papiret er fremstillet af træ, der kommer fra ansvarligt skovbrug primært i Skandinavien og Europa. Tryksagen lever op til verdens mest relevante, ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav. Og så er den produceret i Danmark på et dansk trykkeri, der har ordnede arbejdsforhold og tager socialt ansvar.

ClimateCalc

Bliv klogere

trykmedansvar.dk

Her er gode råd til at spare på energien

Det kan være en god idé at kigge efter, hvor man kan mindske energiforbruget. Hvis ikke på grund af priserne, så fordi forbrugerne efterspørger et lavt energiforbrug på grund af klimaet. GRAKOMs rådgivningschef giver en række praktiske råd til de grafiske virksomheder.

Der er flere grunde til at spare på energien. En af dem er kravene fra kunder og forbrugere om, at de i stigende grad vil handle hos de virksomheder, der er så bæredygtige som muligt. En anden er stigende priser.

Selvom man én gang har vurderet om forskellige energitiltag kan betale sig rent økonomisk, skal man måske genoverveje sin beslutning, siger GRAKOMs rådgivningschef Per Kaae Hansen.

»Der er mange virksomheder, der har lavet forskel lige energikortlægninger, hvor de fx har fundet ud af, at nogle tiltag har tre-fem års tilbagebetalingstid. Men når energipriserne ændrer sig, vil tilbagebetalingsti den også ændre sig. Samtidig kan teknologien have ændret sig, så energibesparelsen er blevet større ved at skifte udstyret. Så det er en fordel at genbesøge sin energikortlægning.«

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM Foto: Thomas Steen Sørensen, Colourrange

’Er man en svanemærket virksomhed, så er der grænser for, hvor meget energi man må bruge i de nye kriterier’

Per Kaae Hansen

Per Kaae Hansen

pkh@grakom.dk

Kig på forbruget om natten

Når man skal i gang med en energikort lægning, kan man med fordel starte med overvågning af energiforbruget, fortæller Per Kaae Hansen:

»Det første, man kan finde ud af, er, hvor meget energi, man bruger. Dvs. at man kan starte med at aflæse og overvåge energifor bruget. For at gøre det på en systematisk måde, er det en god idé at opstille nøgletal, for, hvordan man overvåger.«

Som eksempel giver Per Kaae Hansen, at man kan aflæse forbruget hver måned eller hvert kvartal. Men man kan også holde forbruget op imod, hvornår man producerer.

»Man kan fx overvåge standby-forbrug om natten i forhold til produktionen om dagen, så man kan se, om der måske er unødigt for brug, som skal undersøges nærmere,« siger Per Kaae Hansen.

Potentialet for reduktion af energiforbru get er særligt stort på områder som belys ning, trykluft, ventilation og rumvarme. ’

»Der er sket en hastig teknologisk ud vikling med belysning, der gør, at de fleste grafiske virksomheder med gamle belys ningsanlæg kan opnå store besparelser, hvis de ikke allerede har skiftet deres belysning. Dels er lyskilderne blevet mere energieffek tive, og dels er mulighederne for styring af belysningen i forhold til dagslys og aktivitet blevet mærkbart forbedret. Virksomheder, der arbejder både med lyskilderne og med styringen, kan opnå besparelser på op til 75 pct.,« vurderer Per Kaae Hansen.

Brug kompressoren til at varme op med Energiforbrug til produktion af trykluft er ofte en betydelig del af den grafiske virksomheds samlede energiforbrug, og et bevidst fokus på en række forhold kan føre til store besparelser.

»En væsentlig del af den energi, der anvendes til produktion af trykluften, bliver i selve kompressoren omdannet til varme, og denne varme kan man bruge til rumopvarm ning,« siger Per Kaae Hansen og fortsætter:

»Et andet potentiale for besparelser ligger på lækagetabet i trykluftsystemet, der kan ligge på 20-40 pct. i en virksomhed.«

Måske skal I have et mindre ventilationsanlæg?

I de fleste grafiske virksomheder – hvis ikke alle – bruger man færre organiske opløs ningsmidler sammenlignet med tidligere. Det betyder, at ens ventilationsanlæg kan være overdimensioneret til de nuværende aktiviteter.

RAMMEVÆRK FOR ARBEJDET MED KLIMAAFTRYK I GRAFISK PRODUKTION:

Green House Gas Protocol, der er den overordnede standard

Intergraf Recommendation, der er sektorstandarden, som definerer relevante og doku menterede parametre inden for produktets livscyklus og virksomhedens produktion

ClimateCalc, der er et bereg ningsværktøj, verificeret op mod sektorstanden og andre relevante standarder

Det nyudviklede Intergraf Roadmap, der viser, hvordan der skal arbejdes med redukti on af klimapåvirkningen i produktets livscyklus.

»Det er også en god idé at vedligeholde ventilationsanlægget systematisk og få filtre ne skiftet, for ellers fungerer det ikke særligt effektivt og bruger unødig energi,« siger Per Kaae Hansen.

Ventilationsanlægget er særligt interes sant i en energisammenhæng, da en opti mering af ventilationen både kan medføre en reduktion af forbruget af elektricitet, rumvarme og eventuel befugtning.

Reguleringsmuligheder i nye varmeanlæg Hvis man stadig har et varmeanlæg af ældre dato, kan man overveje at skifte det, lyder rådet:

»Moderne anlæg har gode regulerings muligheder, som de ældre anlæg ikke har. Her er der klart et potentiale for at spare på energien. Hvis også varmeanlægget er integreret i ventilationsanlægget, og hvis der samtidig ikke længere er behov for ventila tion, så medfører denne opvarmningsform et unødvendigt energitab,« siger Per Kaae Hansen.

Arbejdet med at reducere energien har i øvrigt endnu en fordel. Hvis man er en svanemærket virksomhed, eller ønsker at blive det, så er der grænser for, hvor meget energi, man må bruge i de nye kriterier for svane mærkning, afslutter Per Kaae Hansen.

Sådan finder man klimaaftrykket for emballage, labels og sign

Når man skal afdække klimaaftrykket for ikke-papirbaserede printsubstrater, er første prioritet at undersøge, om leverandørerne af printsubstraterne kan oplyse produkts pecifikke data på udledningen af CO2 fra fremstilling af materialerne.

Hvis leverandørerne ikke kan oplyse produktspecifikke data, har GRAKOM adgang til internationale databaser med klimadata på en lang række af materialer, som kan anvendes, indtil produktspecifikke data er tilvejebragt.

I de seneste år har GRAKOM i en række projektforløb hjulpet virksomheder, der producerer emballage, labels samt skilte og displays med at få deres produktion og produkter beregnet via ClimateCalc. Fælles for disse virksomheder er, at de i udbredt grad anvender printsubstrater, der ikke er papirbaserede.

Netop at tilvejebringe specifikke data på printsubstraterne kan være en særlig udfordring, når klimaaftrykket skal beregnes på ikke-papirbaserede printsubstrater, fordi der ikke er fastlagt standarder for, hvordan klimaaftrykket skal beregnes for fx pap, plast og metaller, som det findes inden for papirindustrien. For papir har der i mange år eksisteret standarder, der gør det muligt for leverandørerne af papiret at beregne og deklarere produktspecifikke data for papiret.

Roadmap er en hjælp til at reducere klimaaftrykket

Et nyt Roadmap kan hjælpe grafiske virksomheder i deres arbejde med og markedsføring af deres klimaaftryk.

GRAKOM har i 2022 sammen med Intergraf udviklet et Roadmap for grafiske virksomheders arbejde med og markedsføring af deres klimaaftryk.

I det nye Roadmap, der både understøtter reduktioner i klimaaftrykket og markedsføring af samme, bliver arbejdet med at nedbringe CO2 sat i system, og man får overblik over, hvordan man kan markedsføre sig, så man undgår greenwashing.

»I Roadmap anvises en systematik til, hvordan en grafisk virksomhed i dialog med sin kunde kan arbej de med CO2 og energireduktioner i hele produktkæ den med bedst mulig effekt og samtidig imødegå risikoen for greenwashing. Indbygget i den systema

tiske fremgangsmåde afdækkes også, hvilke forhold og områder der har den største indflydelse på, hvordan man kan reducere energiforbruget og udledningen af CO2 for produktet,« siger GRAKOMs direktør for ESG & bæredygtig udvikling, Carsten Bøg.

Kort fortalt viser det nye Roadmap i en systematisk rækkefølge, hvordan man bør arbejde med klimaforbed ringer i en eksemplarisk anti-greenwashing forstand ved

Carsten Bøg

’Den grafiske branche har åbenlyst en fordel frem for stort set alle andre brancher’

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Foto: Thomas Steen Sørensen, Colourrange

1. Fastlægge baseline og nøgletal

2. Fastlægge mål for både virksomheden og anvendte materialer

3. Igangsætte energireducerende aktiviteter og foretage optimering af produkterne

4. Bruge grøn energi

5. Foretage klimakompensation af den resterende mængde drivhusgasser, der knytter sig til produktion og produkter.

»Den grafiske branche har åbenlyst en fordel frem for stort set alle andre brancher, idet vi nu kan tilbyde virksomhederne at arbejde med deres klimaaftryk i et komplet rammeværk for grafisk produktion. Særligt er det værd at fremhæve sammenhængen mellem den internationale sektorstandard og ClimateCalc, der sikrer, at den enkelte virksomhed kan levere præcise og dokumenterede klimatal op imod anerkendte standarder,« siger Carsten Bøg.

Data

og klimaregnskab

Medlemsmagasin for GRAKOM s.9

Med en investering på 100.000 euro opgraderes ClimateCalc til fremtiden

ClimateCalc har været i brug i den europæiske grafiske branche i ti år og står nu over for en om fattende opgradering med en investering op mod 100.000 euro bare i første trin af opgraderingen, der forventes afsluttet primo 2023.

Det har den europæiske forening International Association ClimateCalc besluttet på generalforsam lingen i juni måned 2022.

Udover et bedre visuelt udtryk og en tidssvaren de teknologi vil opgraderingen også komme med en markant forbedret brugeroplevelse. Selve produkt beregningen bliver forbedret på en række områder, ligesom det bliver nemmere for virksomhederne at opdatere deres data over papir og andre printsubstrater.

På en ny fane i klimaregnskabet vil virksomhe derne fremover kunne analysere deres væsentligste nøgletal over energiforbrug og udledning af CO2

Det bliver desuden muligt at oprette brugere på for skellige niveauer, så nogle brugere kan administrere virksomhedens klimaregnskab, mens andre fx kun kan lave produktberegninger.

Den nye version af ClimateCalc gør det muligt for en grafisk virksomhed at dele en produktberegning med andre virksomheder, der anvender ClimateCalc. Det bliver således muligt for fx et forlag eller andre virksomheder, der ikke har egen produktion, at indregne ekstern produktion i deres eget klimaregn skab og deres egen beregning af produkter. Det bliver også muligt for virksomheder med flere lokationer at dele data på printsubstrater på tværs af lokationer, så oplysningerne kun skal vedligeholdes et sted.

Når første trin i opgraderingen er gennemført, skal næste trin i opgraderingen prioriteres og planlægges. Her forventes der et fokus på bedre tilpasning af ClimateCalc til forskellige printsegmenter samt særligt fokus på API-integration, der kan gøre det muligt for virksomheder at skabe forbindelse mellem deres ordrestyringssystem og ClimateCalc.

Af: Carsten Bøg , direktør for ESG & bæredygtighed, GRAKOM Foto: Bent Nygaard

HER ER FALDGRUBERNE

En virksomhed kan godt overveje klimakompensation i arbejdet med at gøre virksomheden så klimavenlig som muligt. Men det er absolut ikke en førsteprioritet.

Klimaneutral, net zero emissions og flere andre betegnelser er i den grad i spil, når det handler om virksomheders anprisninger om, hvordan de vil bidrage til en verden uden udledning af drivhusgasser. Men kan det overhovedet lade sig gøre at blive neutral? Nej selvfølgelig ikke, hvis ordet skal tages for pålydende, og det skal det jo, hvis det skal vejlede og ikke vildlede.

Her er det vigtigt først at forstå, at ordet neu tral vil blive taget for pålydende og af forbrugeren blive opfattet som nul udledning af drivhusgas ser. Men det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, da produktion og transport af alle typer af energiforbrug forårsager en vis mængde drivhusgasudledning. Se nedenstående tabel:

Det næste er så, at der i sagens natur altid er energiforbrug forbundet med processer og frem stilling af produkter, og at dette energiforbrug heller ikke kan være nul. Med andre ord er der i bedste forstand snarere tale om, at produktet eller aktiviteten er ’neutraliseret’ gennem kom pensation af fx køb af andele af CO2-reducerende projekter uden for virksomheden. Det er vigtigt at notere forskellen, idet opfattelsen af ordet ’neutraliseret’ ikke på samme måde efterlader forbrugeren i den tro, at der er tale om et pro dukt, der er helt uden påvirkning af klimaet, men derimod et produkt, hvis afledte drivhusgasser

ClimateCalc

Kul: 820 g CO2e/kWh

Biomasse: 230 g CO2e/kWh

Solcelle: 45 g CO2e/kWh

Hydro: 25 g CO2e/kWh

Wind power: 11 g CO2e/kWh

CLIMATECALC

ClimateCalc er et internationalt beregningsværk tøj, der er udviklet til den grafiske branche, og som kan beregne udledningen af CO2 fra grafiske virksomheder og deres produkter på baggrund af internationale standarder. ClimateCalc anvender data fra internationale anerkendte databaser kombineret med specifikke data fra den grafiske virksomhed og produktspecifikke data fra leveran dørerne af printsubstraterne.

fra produktionen er søgt neutraliseret eller kompenseret. Det er en ret vigtig sondring, for netop det at opfatte noget som neutralt er ikke alene vildledende, men vil højst sandsynligt også kunne bidrage til en ’tilbagelænethed” og en tro på, at målet er nået, og det er det jo ikke, for der ligger altid en forbedret energieffektivi tetsmulighed om det næste hjørne.

Yderligere er der stadig, i langt de fleste brancher, tale om under-rapporteringer af produkternes samlede klimapåvirkning, fordi der dels ikke rapporteres på hele råvareande len (det såkaldte scope 3), og fordi der ikke anvendes eller findes produktions- og produk trelevante standarder, der gør dem i stand til at regne præcist på deres udledninger. Som følge deraf ved man heller ikke, om de klimakompen sationer, der købes, reelt svarer til den mængde CO2, der udledes.

Gør det så i virkeligheden mere skade end gavn, når en virksomhed klimakompenserer sin produktion og produkter? GRAKOMs svar er umiddelbart ja, hvis en virksomheds klimakom pensation står alene og er førsteprioritet, for så er der formodentlig reelt tale om greenwashing, hvis man ovenikøbet markedsfører det.

Klimakompensation af et givent energifor brug skal ses i sammenhæng med, dels at der er sat mål for forbruget, dels igangsat aktiviteter for nedbringelse af energiforbruget gennem hele produktets livscyklus. Dernæst at andelen af brug af mindre CO2-belastende energiformer er øget eller helt implementeret i produktforlø bet. Det er derfor fortsat vigtigt at have fokus på reduktion af CO2-udledningen, inden neutrali seringen eller kompensationen finder sted.

Rådgivningschef

ESG-rådgiver

Miljø-

ESG-rådgiver

ESG-rådgiver

GRAKOMS KONSULENTER STÅR ALTID KLAR TIL AT HJÆLPE:

Direktør for ESG & bæredygtig udvikling Carsten Bøg, 20 12 34 13, cb@grakom.dk

Per Kaae Hansen, 27 11 24 14, pkh@grakom.dk

Jan Stormer, 29 26 01 25, jas@grakom.dk

og klimarådgiver Jonas Vinther Pedersen, 71 96 11 58, jvp@grakom.dk

Signe Fribo, 93 10 94 41, sf@grakom.dk

Sacha Erhardtsen, 93400949, se@grakom.dk

Influencernes pionér-bureau vokser med markedet

WeAreCube er ”det første influencerbureau herhjemme” og blev sidste år handlet for mere end 55 mio. kr. Bureauet bruger i dag avanceret tech til at spotte de rette influenter, men det er fortsat people based marketing.

Eksemplerne findes, men de er få; At et bureau er med til at definere og opbygge den branche, det er en del af. Det er ikke desto mindre tilfældet med WeAreCube, der under navnet SMAC Agency blev stiftet i 2015.

»Vi var det første influencerbureau herhjemme. Vi scoutede influenter og matchede dem og brands. Og det var mig, der satte honoraret,« siger Pernille Lotus, CEO i WeAreCube og stifter af SMAC.

Influencermarketing har på de foreløbig syv år, bureauet har eksisteret, gennemgået en voldsom vækst og en heftig forandring, men grundproduktet er stadig det samme:

»Vi sørger for, at virksomheder og brands kommer mellem hænderne på indflydelses rige personer på de sociale medier. I dag er det især Instagram, YouTube og TikTok. Vi er preferred partner for blandt andre Lego og hjælper dem med bedst at udkomme via influencers. Her trækker vi også på vores viden om, hvilket content, der flyver bedst på SoMe,« siger Pernille Lotus. Bureauets egen udvikling har fulgt marke det for influencermarketing

»Vi fik et søsterbureau i 2017, Hippo Mana gement. Et talent-bureau stiftet af den kendte

KORT OM BUREAUET

Navn: We Are Cube Bureautype: Fullservice People Based Marketing bureau

Stiftet: 2015 som SMAC Agency

2017 fulgte søsterbureauet Hippo Management, medstiftet af Rasmus Kolbe (kendt som influenceren Lakserytteren)

2019 købt af – og fusi oneret med – svenske Cube til WeAreCube

2021 købt for ca. 55 mio. kr. af svenske Syncro Group

Ansatte 10 i København og 17 i Stockholm

Kunder: Bl.a. Lego, Mini, Disney, Carlsberg, Toyota, L'Oréal, The Body Shop

I øvrigt

Den seneste ’invite all’ kalender notifikation er vinterbadning hver anden fredag

Af: Peter Engholm , pe@grakom.dk, journalist, GRAKOM

Foto: Abraham Engelmark

influencer Lakserytteren, Rasmus Kolbe, som er min forretningspartner den dag i dag. Vi fusionerede med Cube i 2019 og blev solgt for over 70 mio. SEK sidste år til IT-virksomheden Syncro Group. Så vi er i dag en del af en større koncern med tech og AI som primært fokus,« siger Pernille Lotus.

Hvordan bruger I tech i jeres hverdag?

»Med bl.a. SaaS-platformen, som man kan kalde Google for influencers. Den søger blandt 130 mio. influencers, og hvad enten dit søgeord er meditation eller mascara, så finder den nichen og de relevante influencers helt ned til 2000 følgere,« siger Pernille Lotus.

Førhen var det manuel søgning eller netværk. I kalder influencermar keting for people based marketing – hvordan harmonerer det med SaaS-platformen?

»Fordi der altid er mennesker bag. Man kan godt tilkøbe Saas-ydelsen uden vores indsigt, integritet og kreativitet. Men selv de største brands giver sig ikke nødvendigvis i kast med det – endnu. Vi ved, hvordan formatet foldes ud. Og vi ved også, at denne type tools endnu ikke kan stå alene,« siger Pernille Lotus.

Hvor foldes de enkelte formater typisk ud?

»Hvis du har tunge budskaber, så YouTube. Hvis det mere handler om product placement, så kan Instagram og TikTok måske være alt rigeligt,« siger Pernille Lotus og uddyber om netop sidstnævnte:

»TikTok-algoritmen har været med til at ændre vores tilgang til SoMe – og har smittet af på de øvrige, så Instagram kører reels, og YouTube har skabt formatet shorts. På Instagram er 75 pct. af alle dem, man følger, influencers. På TikTok er det blot 27 pct. Og algoritmen gør TikTok til den mest brandvenlige platform.«

LOTUS' BUD PÅ TRE TENDENSER PÅ VEJ INDEN FOR INFLUENCERMARKETING

#1

Vi har stadig ikke set toppen »Vi har arbejdet med influencers i syv år, og det vokser stadig på alle planer. Ikke kun i antal influencers og omsætning, men også i platforme. Hvert år dukker der nye platforme op. Er det et nyt TikTok? Det skal vi kunne rådgive om.«

#2

Metaverset og VR rykker på sig »Vi skal ikke kun rådgive kunder, men også influencers. Skal en inlfuencer gå efter at have lejlig heden ved siden af Snoop Dog i Metaverset? Det er fremtid, men en nær én.«

#3

Influencers får egne produktlinjer »Influencers er egne medie udgivere. De bliver sat på en piedestal og udstikker i stigende grad trends. Måske ligefrem dikterer dem. Og virksomheder kommer til at gå all in med influ encers, særligt inden for fashion og beauty. Her vil influencers få deres egne serier og produktlin jer. Jeg kan sagtens forestille mig en Mini Cooper designet af en influencer.«

Hvordan det? Det lyder umiddelbart mere tilfældigt og uforudsigeligt, når det er indholdet, snarere end personen, man følger …

»Fordi det med content-trenden tager kortere tid for et brand at opbygge en følgerskare på TikTok end fx på Instagram. Og på YouTube varer det endda endnu længe re. Desuden skal der bruges en halv dag på at producere otte min. til YouTube, mens det kan tage et minut at lave en TikTok-video,« siger Pernille Lotus.

Der findes fullservice reklamebureauer, og – viser det sig – også fullservice influencer-bureauer. Sådan et er WeAreCube, og det skyldes både interne kompetencer og ekstern tilgang.

»For fire-fem år siden var influencers et add-on, nu er det en integreret del af den overordnede marketingstra tegi. Vi bliver i stigende grad hyret til at flette influencer marketing ind, og det stiller naturlige krav til os. Ud over talent-management og at scoute og repræsentere influ encers, skal vi også kunne rådgive strategisk, projektstyre, time og eksekvere overbevisende, vi skal kunne optimere performance, opsamle data og evaluere,« siger Pernille Lotus.

Og nu er I blevet medlem af Creative Club. Hvad er jeres afsæt?

»Flere ting, faktisk. Vi søger et fagligt netværk, hvor vi både kan sparre og blive kreativt inspireret. Dertil skal lægges den professionelle rådgivning, bl.a. på hele det juridiske område,« siger Pernille Lotus.

PERNILLE

EMBALLAGE DAGEN 2022

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM Foto: ABSOLUT

Emballagedagen blev afholdt af EmballageForum i juni med deltagelse af 80 emballageproducenter, forhandlere og bureauer. I starten af det nye år er der to spændende events om fremtidens emballage. Den 31. januar besøger EmballageForum Teknologisk Instituts testafdeling for emballage. Den 9. og 10. marts afholder Intergraf, Smithers og FTA-Europa en international konference i Bruxelles om samme emne. Læs mere på emballageforum.dk

EMBALLAGE

KORT OM EMBALLAGEFORUM

The Silver Society

Demografien i det danske samfund er under forandring. Vi bliver ældre, og det betyder bl.a., at finmotorikken bliver dårligere. Det skaber inklusion og loyalitet, hvis vi designer emballager, som er nemme at åbne.

Single-husstande

Flere bor alene, og det stiller krav til både størrelsen på pakken og til en emballa ge, der giver lang holdbarhed. Man kan hjælpe forbrugeren til god samvittighed ved at gøre emballagen nem at lukke igen eller give mulighed for kun at åbne for halvdelen af produktet.

15 trends for fremtidens emballagedesign

Her er en række trends til fremtidens emballage, som kreativ direktør og trendspotter, Helle Dollerup Wegeberg, der er trendsociolog med speciale i emballage, viste på Emballagedagen 2022.

Sensoriske emballager

Alt er blevet så digitaliseret, og det betyder, at vi har fået behov for at røre ved ting. Berøring giver en ejerskabsfølelse, så emballagen skal give forbruger ne lyst til at røre ved produktet. Også lyd kan give lyst til et produkt. Med emballager, der skal åbnes og lukkes, kan man arbejde med lyde.

Eco-branding

ABSOLUT – limited edition gør opmærk som på, at alle ABSOLUTs flasker er produceret af 41 ptc. genanvendt glas.

Eco-branding er en marketingmetode til at vise, at man gør noget for miljøet. Fx har man længe brugt brunt papir, som er associeret med økologi ske, naturlige og miljøvenlige produkter. Man kan tænke i nye og miljøvenlige materialer for at vise, at man imødekommer forbrugerne, som gerne vil have en følelse af, at de er med til at bidrage.

Nutrition hacking

Det er blevet meget vigtigere at fortælle forbrugerne, hvad de får ud af at spise et produkt, frem for at vise, hvad det er for et produkt. Flere har fokus på at holde sig sun de, og det betyder, at informationerne skal vendes om, hvis man har produkter, der kan give helbredsmæssige fordele.

Det nye øko-varespejl

Det røde Ø er både bredt kendt og nyder stor tillid i befolkningen. Det er en gave ifm. emballagedesign, for det bliver nemt afkodet og giver mulighed for at tale til for brugeren gennem andre trends end blot at vælge brunt papir. Dvs. en ekstra indgangs vinkel til kundens opmærksomhed.

Illuminated Packaging

Et eksempel på illuminated packaging er etiketter med fleksible lysdioder, så områder på etiketter kan lyse op. Det kunne fx være oplagt på lidt mere eksklusive spiritusprodukter eller inden for beauty-kategorien.

Less ink –better ink

Effekten ved at minimere mængden af trykfar ver i et emballagedesign er ikke bare reduktion af trykfarve, men også indvirkningen på alt omkring. Det betyder mindre affald, mindre olie, mindre plastik, mindsket tørretid i produktionen og en kortere leveringstid.

Augmented Reality

De unge er vant til at se, om der sker noget, hvis de scanner en etiket. Det kan fx være en opskrift, underholdning eller ekstra oplysninger om produktet.

Clash Remix/ Unrestricted expressions

I en globaliseret verden spiller forskellige kultu rer mere og mere sammen. Modsætninger mø des og skaber nye fælles platforme. Patchwork har i modeverdenen sat fokus på et stigende forbrug. Grænserne for de grafiske udtryk og sammensætninger brydes, og off-blandinger bliver in.

Retrofuturisme

Elementer fra nutidens æstetik kombineret med futuristisk teknologi og gammeldags design. Retrofuturisme er optimistisk og fusionerer mo dernistiske begreber fra videnskab og teknologi med elementer fra popkulturen og en legende science fiction-æstetik.

Collabs / Co-creations

Det kan være svært at tænke nyt alene, så kig på at gå sammen med andre. Man ser ofte konkurrenter, der går sammen for at gøre emballage mere bæredygtig – man kan ikke løse den agenda alene. Vi vil komme til at se flere samarbejder mellem kunstnere og brands. Det giver diversitet, så brandet kan skille sig ud på bestemte holdninger og mærkesager, mens produk terne får en vis eksklusivitet og man øger sin fanskare betragteligt ved at vælge det helt rigtige collab.

Direct to consumer

Når vi handler mere og mere online, mister vi kontakten til ekspedienten, og butikken mister relationen til kunden. Den forbin delse kan man skabe ved fx at lægge små beskeder i pakken til kunderne.

The positive revolution

Lad os opmuntre hinanden, sende positive vibes og få et smil frem på forbrugernes læber – det er altid et godt skridt på vejen. Det gælder både i designudtrykket og i unboxing-fasen.

HELLE DOLLERUP WEGEBERG

Helle Dollerup Wegeberg er kreativ direktør i brand- og emballagedesign bureauet Cameleon Creatives. Hun har derudover efteruddannet sig inden for trendsociologi.

Font udviklet af Dan Rhatigan med henblik på at minimere mængden af trykfarve. Ryman Eco fonten sparer ca. 30 pct. ift fx Arial og Times New Roman.

© Karl Knauer KG, lluminated Bombay Sapphire OLED packaging

© Karl Knauer KG, Illuminated OLED bottle label

Nøjsomhed er det nye sort

Emballage er blevet synligt som aldrig før. Det skyldes både e-handel og sortering. Det sagde Pernille Holm fra Perpective Lab, der fortalte om fremtidens forbrugertrends på Emballagedagen.

Emballage bliver ofte forbundet med skam og skyldfølel se. Følelser, som branchen kan vende til noget positivt, og som ovenikøbet kan få en positiv værdi for forbrugeren, hvis emballagen kan genbruges.

Pernille Holm fra Perspective Lab er ofte ude hos for brugerne for at undersøge deres adfærd, og lige nu oplever hun, at der bliver lavet viktualierum og indkøbt bøtter til at opbevare madvarer i. Samtidig forudser hun, at syltning og fermentering får en opblomstring.

Tilbagevenden til efterkrigstiden

Det er både klimakrisen og krisen med stigende råvare- og energipriser, der får forbrugerne til at tænke over, hvad og hvor meget, de køber. Faktisk er det en venden tilbage til efterkrigstiden, hvor man blev nødt til at strække pengene så langt som muligt.

»Når forbrugerne interagerer med fødevarer, kan der være forskellige referencepunkter fra fortiden, som forbrugerne vender tilbage til. I denne tid er det nøjsomhed ligesom i efterkrigstiden.«

Brug-og-smid-væk har mistet sin charme

De virksomheder, der formår at skabe emballage, der kan

genbruges, og som dermed giver forbrugerne god samvittighed, får en stor fordel. Og det er ikke kun emballage i butikkerne, men også den store mængde, der bliver forbrugt af især man ge unge i forbindelse med to-go-produkter.

»Brug-og-smid-væk-emballage har mistet noget af sin charme, så hvis man kan finde på emballage, der kan bruges bagefter, vil det give en ekstra værdi for forbrugeren,« sagde Pernille Holm.

Giv forbrugerne god samvittighed

Det er meget kompliceret for forbrugerne at overskue, hvad der er godt for miljøet, og her kan emballagen hjælpe, fortalte Pernille Holm.

»Vi sorterer emballage nu, og derfor fylder det rigtig meget hos forbrugerne. Allerede, når forbrugerne står over for at skulle handle, kan man hjælpe dem via emballagen med at skabe overblik over de valg, de træffer. Embal lagen kan også være med til at forsikre dem om, at de har taget det rigtige valg, der giver dem god samvittighed.«

Gør det nemt for forbrugeren at tage det bæredygtige valg. Brug fx farvekoder på embal lagen til at hjælpe med affaldssortering

Hjælp forbrugeren af med skyldfølelsen ved køb og giv tilfredsstillel se for at have taget det rigtige valg

Skab overblik, gør det nemt at tage det rigtige valg

Gør det nemt at genbruge

PERNILLE HOLMS GODE RÅD:

VANA

Den aktør, der sætter emballagen på markedet, får ansvaret

Det udvidede producentansvar på emballage træder i kraft den 1. januar 2025. Det betyder, at der bliver stillet nye krav til producenter og importører. Krav om, at de selv er ansvarlige for korrekt behandling af deres produkter, når de ender i affaldsspanden. Men hvem der egentlig får det reelle ansvar, er et af de hyppigst stillede spørgsmål til kollektivordningen VANA – Dansk Emballageansvar.

»Det korte svar er, at vi forventer, at det ender med, at det er private label-indehavere, produktproducenter, importører og bemyndigede repræsen tanter, der får ansvaret.« Det fortalte udviklingskonsulent fra VANA, Marit Vedelsdal, på Emballagedagen. En tommelfingerregel, der kan bruges, er, at det er den aktør, som sætter em ballagen på markedet. Dvs. det er ikke dem, der laver emballagen, men dem, der påfylder emballagen.

Et andet spørgsmål, som forenin gen – der blev stiftet i november

2021 under navnet Dansk Emballage Producentansvar – ofte får, er, hvilke emballager, der er omfattet af pro ducentansvaret, og her er svaret helt enkelt ifølge Marit Vedelsdal: »Det er al emballage.«

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, fordi alle politiske beslut ninger endnu ikke er taget. Lige nu er datoen for at registrere alle emballa ger sat til den 1. juli 2024, og åbning af registrering lyder på 1. marts 2024.

Da det bliver svært for de fleste pro ducenter at løfte ansvaret for at ind

samle og genanvende emballageaffald, er der lagt op til kollektive ordninger, som fx Vana, hvor producenter kan gå sammen, og kollektivordningen påtager sig det juridiske og praktiske ansvar på vegne af producenter.

Modellen forventes at se således ud, at producenten betaler en pris pr. kilo emballagetype ud fra et princip om fuldt omkostningsdække af indsamling, sortering og genanvendelse, et miljøgra dueret bidrag alt efter emballagens sammensætning samt et administrativt bidrag til drift af den kollektive ordning. De miljøgraduerede bidrag skal øge incitamentet til at efterspørge og producere bedre og mere miljørigtig emballage.

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM Foto: Bent Nygaard

7-ELEVEN

Det digitale stiller krav til innovative emballageløsninger

På Emballagedagen i år kom alle oplægsholdere fra kundesiden med klare opfordringer til embal lageindustrien: Vi ved ikke nok om emballage, og vi vil gerne vide mere.

Fra 7-Elevens to kategorichefer, Emilie Skouboe og Thomas Kjær, lød det bl.a., at Reitan-gruppen i Norden – som 7-Eleven er en del af – har som mål at blive den mest bæredygtige convenience-forretning i Norden.

Et af fokusområderne for at nå det mål, er på emballageområdet.

»Vi har en udfordring, for vi har mange engangsemballager, og vi vil gerne skifte til mere bæredygtige emballager og øge graden af sorteringsmuligheder. Hvad kan vi gøre for at genbruge så mange emballager som muligt?«, lød det fra Thomas Kjær, der er kategorichef for friske fødevarer.

Han tilføjede, at der er et ufravigeligt krav: ”Det skal være nemt for forbrugerne, og det må kun tage to minutter, da hele vores strategi er bundet op på udtrykket ’convenience på to minutter’, og det må derfor ikke være besværligt for kunden på farten at forbruge og affaldssortere vores produkter efterfølgende.”

For 7-Elevens kunder er det vigtigste kriterie, at der er pænt og rent i butikken. Det næstmest vigtige er convenience.

»Det betyder, at vi arbejder meget med digi tale løsninger og to-go-emballage. Og netop det digitale stiller krav til innovative emballageløs ninger,« sagde Thomas Kjær.

Kunderne er villige til at betale for at købe ansvarligt, for prisen spiller en langt mindre rolle end madspild, og friske og bæredygtige varer.

»73 pct. siger, at det er vigtigt, at madvarer bliver mere bæredygtige, så det er ikke kun de unge, der vil have det. Og over halvdelen vil ændre adfærd for at købe madvarer, der tilgodeser klima og miljø,« sagde Emilie Skouboe, der er kategorichef for bageri og mejeri.

Hun fortsatte: »Vi vil gerne gå forrest og hjælpe kunderne med klima og bæredygtighed. Og det har vi brug for hjælp til fra jer.«

Emilie Skouboe tilføjede, at man hos 7-Eleven arbejder ud fra en række principper i forhold til en ansvarlighedsstrategi:

»Der skal være en forretningsmulighed, strategien skal være langsigtet samt være baseret på videnskab og data, og så er kravet, at det skal gøre en reel forskel for klimaet. Vi vil ikke blot gøre noget godt for folk, men for plane ten.«

Det handler især om at reducere plastikforbruget og skifte til bæredygtige emballageløsninger. Samtidig skal det helst reducere madspild. Og endelig tilføjede hun:

»Vi vil styrke vores rolle som ansvarlig spiller i samfundet, og vi vil gerne gå forrest. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for jeres hjælp til, hvordan vi får pakket produkterne godt ind, så det giver en god kundeoplevelse, og så alle får en god smag i munden – ikke bare fra produkterne.«

Vi har brug for en løsning på 100 pct. genanvendelig plast

Hanegals foodservicechef Hanne Thøgersen havde en helt konkret udfordring, som hun stillede til deltagerne på Emballagedagen:

»Vi har brug for en løsning på 100 pct. genanvendelig plast, som kan tåle at komme i en ovn.«

Ligesom hos 7-Eleven, arbejder man hos Hanegal med, at det bliver nemt for forbrugerne at handle bæ redygtigt. Fx bruger Hanegal bakker, hvor man kan tage plasten af, så man nemt kan genanvende bakkerne.

På den udfordrende side, er man ordreproducerende, hvilket betyder, at man ikke kan leve op til tilgængelig hedskravet fra kunderne.

»Vi har ikke noget lager, og mange kunder forventer, at alle produkter kan bestilles. Men det betyder til gengæld også, at vi ikke smider noget ud.«

Forbrugerne forventer, at industrien tager ansvar for både madspild og bæredygtighed. Et ansvar, som Hane

gal gerne påtager sig, men de har brug for hjælp, sagde Hanne Thøgersen:

»Vi er ikke bedre end den emballage, vi kan købe til vores produkter hos jer, så vi vil gerne opfordre jer til at komme med løsninger, som kan hjælpe os med at pakke produkter ind i emballage, der kan separeres og i videst muligt omfang monomateriale. Udfordringen er bløde folier, der i høj grad er sammensatte materialer, der ikke kan separeres og genbruges, men som skal i restaffald.«

Hanegal afsøger hele tiden muligheder for klimavenlige produkter, og man skubber også gerne på for at være på forkant. Hanne Thøgersen afsluttede derfor sit indlæg med opfordringen:

»Har I nogle gode ideer, som passer til vores produkter, så giv os endeligt et kald.«

er ikke bedre

Hanne Thøgersen

’Vi

end den emballage, vi kan købe til vores produker hos jer’

PLANTESLAGTERNE

Vi har brug for spændende emballage, der sparer på materialerne

Emil Andersen, co-founder og CEO, hos Planteslagterne, var lige så åben som de øvrige ind lægsholdere med at fortælle om, hvor de havde brug for hjælp fra emballageindustrien:

»Vi har udfordringer med, hvordan man sæl ger frostvarer på en flot måde – hvis nogen af jer emballageproducenter kan hjælpe os med det, så hører vi gerne fra jer.«

Lige nu pakker Planteslagterne deres frostpro dukter ind i en PET-bakke med et fuldt omslag.

»Det er dobbeltemballering, og det er dyrt og ikke særligt bæredygtigt, men vi gør det, fordi det ser godt ud. Hvis der er nogen, der kan gøre emballagen spændende og samtidig spare på materialerne, er vi meget lydhøre,« sagde Emil Andersen og fortsatte:

»Det betyder meget for os at kunne skære ned på materialerne, men vi vil ikke forringe kommu nikationen på emballagen.«

Han tilføjede, at man hos Planteslagterne følger med i de trends, der rører sig, og også har skelet til nogle af de trends, som Helle Wegeberg Dollerup, fortalte om på Emballagedagen, og som kan ses på side 16.

Planteslagterne bruger bl.a. emballagen til at fortælle forbrugerne, at de har taget det rigtige valg i forhold til bæredygtighed.

»Vi bruger meget visuel kommunikation, så vi hjælper forbrugerne på vej, uden at de selv skal sætte sig ind i en meget uigennemskuelig verden, som det er, når det handler om miljø og klima.«

Fx viser man med en lille cirkel på produktet, at man har taget et godt valg, i stedet for at skrive CO2-aftrykket på.

»Samtidig bruger vi jordfarver for at tale ind i det, som folk kender som plantebaserede og økologiske produkter, så det bliver hurtigere for dem at afkode. Vi har skruet meget op for food appeal med en produktbeskrivelse med fokus på især det sensoriske, fordi kategorien med plantebaseret mad er så ny.«

’Hvis nogen emballageproducenter kan hjælpe os, hører vi gerne fra jer’

Emil Andersen

DS SMITH

Man kan åbne for et 20 pct. større marked

På producentsiden sidder man ikke på hænder ne i forhold til den bæredygtige omstilling. Hos DS Smith følger man med udviklingen, og følger også med i de trends, som Helle Wegeberg Dollerup præsenterede på Emballagedagen (se side 16). Samtidig har man hos DS Smith i samarbejde med Ipsos foretaget europæiske undersøgelser, der bl.a. viser, at 85 pct. af forbru gerne gerne vil købe produkter med så lidt plastik som muligt. Omkring en tredjedel siger, at 'hånd teringen af den mængde affald, vi genererer, er et at de tre største miljøproblemer'.

»Det er især de unge i alderen 18-34, der driver udviklingen i retning af mere miljøvenlige produkter og emballager,« sagde Mette Staal på Emballagedagen. Hun er ansvarlig for innovation hos DS Smith.

Men undersøgelsen viste også en diskrepans mellem, hvad folk siger, og hvad folk gør. Fx mener 43 pct. af de europæiske forbrugere, at det vigtigste købskriterie er, at der er brugt minimal emballage. Men kun 29 pct. siger, at de proaktivt køber produkter med minimal emballage.

Ligeledes siger 41 pct., at det vigtigste kriterie, når de køber produkter, er, at emballagen er genanvendelig, mens kun 26 pct. siger, at de proaktivt køber produkter med genanvendelig emballage.

»Hvis vi kunne give forbrugerne mulighed for at omsætte deres bekymringer til håndgribelige, overkommelige købsbeslutninger, åbner man for yderligere 20 pct. af detailmarkedet,« sagde Mette Staal, og fortsatte:

»Detailhandlen skal følge med og tilpasse sig forbrugerne, og det kan den bl.a. gøre ved at kigge på de trends, som Helle Wegeberg Dollerup præsenterede, når de stiller krav til deres producenter.«

Som emballageproducent gør DS Smith, hvad man kan, for at finde nye måder at optimere brugen af emballager på, og for at være sikker på, at man inkorporerer bæredygtighed, når man overvejer nye emballager, har man udviklet et nyt værktøj.

»Værktøjet hedder den cirkulære designmodel, hvor vi kan sammen ligne et emballagedesigns præstation på tværs af otte forskellige indikatorer, herunder genanvendelighed, materialeudnyttelse og supply chain-optimering,« sagde Mette Staal.

’Det er især de unge, der driver udviklingen i retning af mere miljøvenlige produkter og emballager.’

Mette Staal

Musikstjernernes fotograf

Morten Rygaard fotograferer et væld af danske og udenlandske musike re, han har skudt sig til en vifte af priser, og han underviser andre fotografer. Men faktisk er han selvlært og har aldrig lagt en plan for sin forretning.

»Både min far og bedstefar fotograferede, og jeg elskede at gå rundt på eventyr med dem og bag efter se billederne blive fremkaldt. Jeg begyndte selv at fotografere, og min far guidede mig hele tiden, bl.a. ved at vise mig et billede og spørge, hvordan jeg ville have taget det, så det var blevet bedre eller anderledes, måske med en anden vinkel eller belysning.«

Sådan fortæller Morten Rygaard, som i dag underviser andre fotografer og gennem et kvart århundrede har fotograferet en lang række såvel hjemlige som internationale musikstjerner.

Morten Rygaard understreger, at han faktisk er selvlært eller autodidakt fotograf. Hans profes sionelle karriere begyndte i Aarhus; her var han flyttet til fra hjemegnen på Nordfalster for at læse til lærer, og i 1994 – som 25-årig – fik han sidste eksamen i hus.

’Der skal helst være lidt kilden i maven’

Morten Ryborg

»Jeg havde de store klasser i dansk, idræt, historie og billedkunst, og ved siden af underviste jeg i foto på ungdomsskolen. Jeg var også begyndt at få fotoopgaver, og efterhånden tog det til, så jeg ikke havde tid til at være lærer.«

Stjerner på stribe

Ved årtusindskiftet kastede Morten Rygaard sig derfor ud i tilværelsen som selvstændig fotograf på fuld tid, og musikbranchen fyldte allerede dengang godt op i ordrebogen.

»Jeg har altid elsket musik, og jeg har altid fotograferet musik. Jeg var ung i 1980’erne, så jeg fik kontakt med nogle af de bands, som var på vej op dengang, og nogle af dem har holdt fast i at bruge mig, da de blev store navne. Det er jeg meget glad for, og i dag står musikbranchen for en stor del af min omsætning,« fortæller han.

Morten Rygaard har fotograferet hjemlige musikere som DAD, Dizzy Mizz Lizzy, Jada, Kashmir, Kim Larsen, The Minds of 99, Oh Land, Savage Rose, Sort Sol og TV2. Blandt udenlandske navne, der har været mål for hans linser, er Justin Bieber, Snoop Dogg, Billie Eilish, Lady Gaga, Lana Del Rey og de tyske kraftværksmusikere i Rammstein. Uden for musiksfæren er tidligere præsidentfrue Michelle Obama blandt dem, han har por trætteret.

»Visuel identitet er enormt vigtig for musi kere. De skal hele tiden bruge nye billeder, fx fra deres koncerter, til PR og sociale medier, til plakater og til pladecovers,« forklarer Morten Rygaard, der er fast fotograf for Royal Arena i Ørestad.

Desuden har han løbende opgaver både

herhjemme og i udlandet for en stribe pladeselskaber, deriblandt tre af de største i verden: Sony Music, Univer sal Music Group og Warner Brothers.

Morten Rygaard er også tilknyttet den del af Sony-kon cernen, som udvikler og producerer kameraer. Her er han såkaldt ambassadør og afholder indimellem kurser, workshops og foredrag for Sony, ligesom han holder foredrag for blandt andre Creative Club og dff/Dansk Fotografisk Forening under GRAKOM.

Gennem årene har han fået topplaceringer ved en stribe internationale fotografpriser, fx International Pho tography Awards (IPA), Prix de la Photographie Paris og Tokyo International Photo Awards.

Leg med kameraet

Ud over indtægter fra musikbranchen og lidt fra undervis ning, henter Morten Rygaard indtjening fra virksomheder som Lego, Red Bull og flere bilfabrikanter. Opgaverne hér omfatter portrætter, reklamefilm samt fotos til reklame kampagner og ved produktlanceringer og events.

»Det skal være sjovt at være ude på opgave – jeg leger med kameraet, og jeg ønsker kun at levere det allerbedste til kunden, uanset om jeg tager billeder af musik eller no get helt andet. Der skal helst være lidt kilden i maven, og jeg vil gerne udføre alle opgaver lidt bedre, end kunden forventer. Derfor tager jeg kun billeder inden for områder,

FOTOGRAF MORTEN RYGAARD

Selvstændig fotograf siden år 2000

Læreruddannet 1994, selvlært fotograf

Faste opgaver for Royal Arena og en række pladeselskaber

Har fotograferet et væld af danske og udenland ske musikstjerner

Opgaver for Lego, Red Bull, bilfabrikanter og andre virksomheder

Afholder kurser hos bl.a. GRAKOM og kame raproducenten Sony

Topplaceringer ved adskillige internationa le fotografpriser

Bopæl i aarhusforsta den Mårslet

der interesserer mig, og ikke fx af landskaber. Inspiration henter jeg især fra film og kunst værker, både nye og gamle,« siger Morten Rygaard.

Via mund-til-mund blandt hans kunder er der masser at lave.

»Forretningsudvikling har jeg overhovedet ikke brugt tid på, men det burde jeg måske nok gøre. Jeg har bare alt for travlt; mine kunder anbefaler mig til andre, og jeg må også sige nej til job, når de tidsmæssigt falder oven i hinanden.«

Selv om han indimellem må takke nej til opgaver, bliver det hvert år til over 100.000 km på landevejene, og så har Morten Ryborg faktisk lagt en lille plan for sin fotografforret ning: Han er allerede meget aktiv på Facebook, Instagram og Pinterest, men har sat som mål, at han – for at styrke markedsfø ringen – i løbet af 2023 vil opbygge en flot hjemmeside, der skal i luften fra 1. januar 2024.

Morten Ryborg

Digitalt hestemedie klar med Europas største trykte magasin

Malgré Tout Media var et rendyrket digitalt mediehus frem til 2021. Men i dag bliver hjemmeside og nyhedsbreve sup pleret af et dansk-trykt magasin, som fra nytår bliver Europas største hestemagasin med fem udgaver på fire sprog.

»Da vi grundlagde Malgré Tout for syv år siden, var det 100 pct. online, og vi havde aldrig forestil let os, at vi skulle udkomme på print. Men under corona-forløbet vurderede vi, at tiden var moden til at udgive et gratis printmedie som supplement til vores øvrige tilbud. Vores målgruppe har taget supergodt imod magasinet, som er en vigtig del af den vækstrejse, vi har været på.«

Sådan fortæller Troels Højvig, som er besty relsesformand og hovedejer i Malgré Tout Media. Virksomheden er navngivet efter et fransk heste udtryk, der nærmest betyder ”på trods af alt” –og som var navnet på Christian X’s berømte hvide

Af:

hest ved Genforeningen med Sønderjylland i 1920.

Malgré Tout skriver om heste, om heste sport og om heste som livsstil, og målgrup pen var ifølge Troels Højvig i første omgang 150.000 hesteinteresserede danskere.

Både skærm og papir

En god del af dem fulgte løbende med i mediehusets digitale univers og nyhedsbre ve. Desuden tog de sidste år godt imod den trykte udgave af Malgré Tout, som udkommer fire gange om året i to udgaver på 100 sider på henholdsvis dansk og engelsk. Hoved parten af oplaget på 25.000 eksemplarer kan hentes gratis i omkring 100 danske butikker og omtrent 500 butikker i en snes andre euro pæiske lande.

»Magasinet er et effektivt add-on til vores digitale tilbud: Fx kan læserne skanne en QR-kode ved de fleste artikler, så får de adgang til ekstra information og måske kan

’Magasinet er et effektivt add-on til vores digitale tilbud: Fx kan læserne skanne en QR-kode ved de fleste artikler, så får de adgang til ekstra information og måske kan høre en podcast eller se en video’

høre en podcast eller se en video. I dag har vi omkring 100.000 unikke brugere på vores hjemmeside hver måned, for to år siden lå det på 40.000. Væksten skyldes ikke kun magasinet, men det har medvirket til den voldsomme stigning,« siger Troels Højvig.

På hjemmesiden kan brugerne også finde løbende nyheder og en e-udgave af kvar talsmagasinet.

Europæisk fremstød

Malgré Tout Media har hovedkontor og redaktion i Holbæk i Nordvestsjælland samt et nyligt åbnet kontor i tyske Düsseldorf, og fra nytår tager nichemediet et stort skridt ud i det øvrige Europa. Magasinoplaget bliver mere end tredoblet til 80.000 eksemplarer fordelt på fem udgaver: tysk og fransk som

Troels Højvig nye sprogudgaver samt fortsat en dansk udgivelse og dertil fremover to engelske versioner, dels målrettet Skandinavien, dels Storbritannien og andre lande.

»En del af baggrunden for satsningen er, at mange af vores annoncører har internationale mærker, som skal nå bredt ud i hele Europa – og de vil gerne kunne handle ét sted. Med satsnin gen bliver Malgré Tout det største hestemagasin i Europa med distribution til omkring 1.000 butikker i ca. 20 lande. Vi forventer, at nå en omsætning omkring 15 mio. kr. i 2023, eller ca. dobbelt så meget som i år,« fortæller Troels Højvig.

Hvis læsere og annoncører tager godt imod det trykte ma gasin, omfatter de videre planer at øge distribution og oplag. Derimod ligger frekvensen med fire årlige udgaver fast af hensyn til den redaktionelle dækning, og det samme gør antallet af sprog på grund af økonomien for hver enkelt udgave.

Malgré Tout Media står selv for layout og opsætning, mens Aller Tryk i Høje-Taastrup vest for København står for at trykke hestemagasinet.

Af: Nils-Ole Heggland , journalist Foto: Jeppe Carlsen &

FORFATTER TIL GRAFISK HISTORIEBOG

Masser af grøde i branchen

Ny bog beskriver de grafiske fags udvikling siden 1870: Fra bogtryk og stentryk – over teknologisk revolution og evolution – og frem til dagens digitale verden. Forfatteren kom selv i lære for næsten 60 år siden og ser fortrøstnings fuldt på branchens fremtid. Medlemmer af GRAKOM kan købe bogen til særpris.

Over 304 rigt illustrerede sider skildrer ’De grafiske fags historie’, hvordan danske trykkerier og den øvrige grafiske branche har ud viklet sig siden 1870 og frem til vores digitale tidsalder. Undervejs får læserne beretninger om toneangivende virksomheder, om ud viklingen i fagets organisationer og ikke mindst om nogle af fagets driftigste mænd (kvinder er der nærmest ingen af i bogen).

Forfatter Bjarne Nielsen har selv fulgt branchen på tætteste hold gennem årtier: Som 14-årig kom han i typograflære på Høng Bogtrykkeri på Vestsjælland i 1963, og seks år senere blev han tillidsmand på det daværende Sjællands Tidendes trykkeri i Sla gelse. Siden 1978 fulgte ansættelser og fuldtids tillidsposter i først Dansk Typograf-Forbund og senere Grafisk Forbund og HK Privat. Efter sin pensionering i 2011 har Bjarne Nielsen skrevet og bidraget til flere bøger om den grafiske branche.

Egmonts Historiske Arkiv

Bogen er udgivet som led i en serie om skibsværfter, tekstilindustri, tobaksfabrikker og andre erhvervsgrene, der havde deres storhedstid i det 20. århundrede – og som nogen måske vil kalde solnedgangsindustrier. Men dét udtryk er i Bjarne Nielsens øjne ikke dækkende for de grafiske fag.

»Trykkerierne og den grafiske branche havde vel nok deres storhedstid i 00’erne; siden er beskæftigelsen gået voldsomt tilbage og nåede en bund omkring 2015. Branchen har oplevet teknologiskift og voldsomme strukturændringer, men i dag er der en vis grøde – fx med fremgang inden for områder som skilte og foliering af bi ler. Vi har også set virksomheder som Stibo og LaserTryk udvikle nye måder at producere og sælge på.«

Bomber mod trykkerier

Bogens tidsspand fra 1870 til vor tid har Bjarne Nielsen inddelt i seks kronologiske hovedkapitler.

Det tidsmæssigt korteste kapitel handler om de dramatiske år fra 1940-45, da Anden Verdenskrig bl.a. betød papirmangel og censur. Og ikke mindst schalburg tage rettet mod flere af datidens avistrykkerier – altså bombeanslag som gengældelse for modstandsbevægel sens sabotage. Kapitlet beskriver også arbejdet med at opsætte og trykke illegale modstandsblade – deriblandt Information, som udkommer den dag i dag.

I bogens kapitel om tiden fra 1870 til 1910, fortæller Bjarne Nielsen bl.a., hvordan initiativrige fagfolk åbner små firmaer, som med tiden bliver til enorme mediekon cerner, fx Aller (grundlagt af litograf Carl Aller i 1873) og Egmont (etableret i 1878 af typograf Egmont H. Petersen). Allerede i 1770 opstod H.H. Thieles Bogtrykkeri, som fra slutningen af 1800-tallet og årtier frem trykte de danske frimærker og pengesedler.

Telefonbøger udløser revolution

Bjarne Nielsen indledte i efteråret en foredragsrække baseret på bogen, og han udpeger selv to ændringer eller teknologiskift som de mest epokegørende for branchen.

»I 1960’erne begyndte skiftet fra bly til fotosats. Pro ducenter af telefonbøger og vejvisere fører an; de høster nogle gevaldige fordele, fordi de kan hente oplysninger direkte fra telefonselskabernes kundekartoteker og offentlige registre. Og så kan de håndtere titusindvis af data ved hjælp af edb, som efterhånden har vundet frem. Før skulle alt gennem en typografs hænder,« pointerer forfatteren.

Men hvor den elektroniske tekst- og billedbehandling blev indført ret hurtigt og nærmest udløste en tekno logisk revolution, så skete en anden betydningsfuld ændring over meget længere tid.

»Det får stor betydning, da rotationstryk gradvist erstatter arktryk. De første rotationspresser dukker op herhjemme i 1886, og offset kommer omkring 1900. Sene re kommer ottefarvede rotationspresser, og vi får heatset, der i 1980’erne begynder at erstatte dybtryk. Man kan sige, at det er gået langsomt, men sikkert – altså en form for evolution.«

”De grafiske fags histo rie” af Bjarne Nielsen udkom 26. oktober på forlaget Turbine og er udgivet med støtte fra Augustinus Fonden, Grafisk Almenvelgøren de Fond og 3F Medieog Kulturfond.

Eks-Skolens Grafisk De sign & Tryk i København har stået for layout og billedbehandling, mens LaserTryk i Aarhus har trykt bogen, som er indbundet af Centrum Bogbinderi i Randers.

Vejledende salgspris for de 304 sider med 294 illustrationer er 349,95 kr. Medlemmer af GRAKOM kan købe bogen til favørpris: 280 kr. for 1-4 eksemplarer og 220 kr. for 5 eller flere eksemplarer.

Supermarkeder sikrer fremtiden

Bjarne Nielsen har selv fulgt den grafiske branche, siden han som 14-årig kom i typograflære.

Det sidste kapitel i bogen sætter lup på tiden fra årtu sindskiftet og frem til nu – en periode, hvor udbredt di gitalisering i hele samfundet får masser af trykopgaver til at skrumpe gevaldigt eller forsvinde helt: Formula rer, blanketter, telefonbøger, vejvisere, rejsekataloger, årsregnskaber fra store virksomheder og materiale til cd’er. Med internettets fremmarch styrtdykker oplaget på aviser, ugeblade og mange andre udgivelser, og nogle medier bliver 100 pct. digitale. Blandt de seneste eksempler er avisen B.T., som første gang udkom i 1916, og som fra nytår bliver papirløs.

For aviserne er egne trykkerier ikke længere strate gisk vigtige – en tendens, som Berlingske understrege de få dage efter bogens udgivelse med meldingen om, at koncernens trykkeri lukker ved årsskiftet.

Digitaliseringen betyder imidlertid også, noterer Bjarne Nielsen, at mange virksomheder har erstattet rene trykkerier med ’grafiske supermarkeder’. Med andre ord bliver der ikke kun passivt taget imod trykopgaver, men aktivt ydet rådgivning og tilbudt fx layout og totalløsninger om markedsføring og kommunikation, både digitalt og på tryk med såvel klassiske tryksager som nye produkter. Alt sammen en del af den grøde, der får den grafiske veteran og forfatter til at være fortrøstningsfuld omkring branchens fremtid.

BESTIL BOGEN HER: https://turbine.dk/produkt/de-grafiske-fags-historie/

Indtast rabatkode Grafisk280 eller Grafisk220

KØB BOGEN MED GRAKOM-RABAT

11 fotografer udvalgt til det danske fotograf-landshold

11 danske fotografer skal med i alt 24 billeder konkurrere med fotografer fra hele verden for at blive repræsenteret ved OL for professionelle fotografer, eller til World Photographic Cup, som det rettelig hedder.

I første omgang er de 11 fotografers billeder blevet udvalgt af dff – en del af GRAKOM.

Næste step er nomineringen af de billeder, der går videre. Det foregår den 23. januar ved Imaging USA-konferencen i Nashville for professionelle fotografer. Her nomineres de bedste ti billeder i hver kategori samt Best of Nation fra hvert land.

De 11 danske fotografer, hvoraf ni er medlem af dff – en del af GRAKOM, er følgende: Jakob Arthur Andersen, Jacob Surland, Kristian Stigel Kristen sen, Lars Roed, Kim Poulsen, Michael With, Henrik Wichmann, Ruta Doksiene, Henning Østergaard Rix, Ninna P samt Suzanne Eghoff.

Kåringen af kategorivinderne samt verdens bedste fotograf-landshold finder sted den 17. marts i Singapore.

Michael With har tidligere har været i Top 10 i WPC.

Fotograf Jakob Arthur Andersen, der for første gang deltager i Word Photographic Cup. Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM Foto: Jakob Arthur Andersen & Michael

OK23 Det ser svært ud

I starten af 2023 går overenskomst forhandlingerne (OK23) på store dele af det private arbejdsmarked i Danmark for alvor i gang igen. De eksisterende overenskomster i DA-fællesskabet udløber nemlig den 1. marts 2023.

Det kan være vanskeligt at se, hvordan parterne skal kunne nå til enighed. På den ene side er der godt gang i dansk økonomi. Beskæftigelsen er høj, og ledigheden er lav. På den anden side har store sorte skyer trukket sig ind over arbejdsmarkedet i form af inflation, rentestigninger, forsyningsproblemer og især voldsomme prisstigninger på energi. De økono miske vismænd forventer i deres seneste forudsigelse om dansk økonomi et markant fald i beskæftigelsen og faldende boligpriser. På det grafiske område ligger lønudviklingen fortsat under udviklingen på det øvri ge private arbejdsmarked, ligesom branchen fortsat er ramt af høje papirpriser.

Selvom det ser svært ud, så tror og håber jeg, at parterne bliver enige. Alt andet vil være skadeligt for Danmark og dansk beskæftigelse.

Rækkefølgen

I DA-fællesskabet koordineres overenskomstforny elsen således, at der fastsættes en rækkefølge for, hvilke overenskomster, der først skal fornyes. Når de første overenskomster er på plads, ligger den øko nomiske ramme for fornyelsen af de øvrige overens komster fast.

Christian Jensen chj@grakom.dk

Fornyelsesdatoerne for GRAKOMs overenskomster i 2020:

Den grafiske overenskomst 8. marts

Digitalprintoverenskomsten 10. marts

Funktionæroverenskomsten 15. marts

Væsentligste elementer på mindstebetalingsområdet:

I 2020 blev DI og CO-industri enige om fornyelsen af Industriens Overens komst den 9. februar. 12 dage senere den 21. februar blev DI og 3F enige på det normalt vanskelige normallønsområde. GRAKOM indgik fornyelsesaftaler i ugerne herefter.

Forligsinstitutionen

Hvis overenskomstparterne ikke kan blive enige til tiden, træder Statens Forligsinstitution (forligsinstitutionen) til, hvorefter forhandlingerne foregår i institutionens regi. Det betyder i praksis, at forhandlingerne fysisk foregår i institutionens lokaler på Sankt Annæ Plads i København, når det passer for ligsmanden og dennes 21 mæglingsmænd. De fleste overenskomstforhandlere foretrækker at forny deres overenskomster uden forligsinstitutionens bistand, idet man så længe, man forhandler i regi af forligsinstitutionen, mister retten til at bestemme, hvor, hvad og hvornår man forhandler og med hvem.

Hvis overenskomstparterne ikke kan blive enige om en fornyelsesaftale, fornys overenskomsten normalt ved hjælp af forligsmandens mæglingsfor slag, der som regel svarer til resultatet fra de største overenskomster.

De seneste tre års lønstigninger fordelt på typer af fremstillingsvirksomheder – 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2022

Alle fremstillingsvirksomheder

Træ- og papirindustri Tekstil- og beklædningsindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Kemisk-, gummi- og plastindustri Maskin- og elektronikfremstilling Anden fremstillingsvirksomhed Transportmiddelindustri Grafisk industri

0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0

Den grafiske industri har gennem de seneste år haft lavere lønstigninger end resten af fremstillingsvirksomhederne. Lønnen er over de seneste tre år steget med 7,0 i den grafiske industri, mens den blandt alle fremstillingsvirksomheder er steget med 8,6 pct.

Kilde: Konjunkturstatistikken, Dansk Arbejdsgiverforening og GRAKOM beregninger.

OK2020: 3 år. Fritvalg: + 3%. Gene: 1,6 % pr. år. Forældreorlov: + 3 uger.

OK2017: 3 år. Fritvalg: + 2 %. Gene: 1,6 % pr. år. Fuld løn under forældreorlov.

OK2014: 3 år. Fritvalg: + 1 %. Gene: 1,6 % pr. år i snit. Forældreorlov: + 2 uger.

Arbejdstiden kan forbedre virksomhedens økonomi

Når der skal findes besparelser, er der mange greb, som virksomhederne kan tage i brug. På timelønsområdet er det væsentligt, at virksomheden sikrer sig, at der opnås tilstrækkeligt med produktionstimer.

Der er mange eksempler på, at virksomheder særligt på af ten- og natholdet kan få mere produktionstid ved blot at følge overenskomstens arbejdstidsregler.

På den grafiske overenskomst kompenseres for aften- og natarbejde på to forskellige måder.

For det første kompenseres med et forlægningstillæg, hvis arbejdstiden strækker sig ind i perioden mellem kl. 18 og 06. Forlægningstillæggets størrelse afhænger af, om arbejdstiden slutter mellem kl. 18 og 24 eller senere. Satserne findes i den grafiske overenskomst.

For det andet kompenseres med arbejdstid. Som udgangs

punkt kan virksomheden kræve 37 timer ved fuldtidsarbejde på dag-, aften-, og natholdet.

For den del af arbejdstiden, der måtte ligge mellem kl. 18 og 06, vil medarbejderen opspare frihed. Tiden, der er opspa ret, kan enten afvikles i den pågældende uge ved at reducere den ugentlige arbejdstid eller hensættes til senere frihed.

Der opspares tre timer pr. uge, hvis alle 37 timer ligger mellem kl. 18 og 06.

Hvis kun nogle af timerne ligger mellem kl. 18 og 06, opsparer medarbejderen 4,86 minutter pr. time, der ligger i denne periode.

For virksomheden, der anvender løbende afvikling af frihed, betyder ovenstående, at arbejdstiden på aftenholdet ofte vil udgøre omkring 35 timer og 45 minutter pr. uge – alt efter, hvor mange timer, der ligger efter kl. 18.

Det anbefales, at virksomheden undersøger, hvorvidt virksomhedens holddriftstider giver den arbejdstid, som virksomheden kan kræve.

Hvad nu hvis…

årets pensionsselskab også var dit pensionsselskab?

Ja, hvad nu hvis…

Velliv er netop kåret af EY og Finanswatch til årets kommercielle pensionsselskab 2022. Det er tredje år i træk, og 4. gang på fem år, at vi vinder den prestigefyldte pris. Prisen vinder vi bl.a., fordi vi har leveret det højeste markedsrenteafkast over de seneste fem år.

Hos Velliv gør vi tingene anderledes. Vi er et uafhængigt og 100% kundeejet pensionsselskab, der tænker kunderne først i alt, hvad vi gør. Og fordi vi er ejet af vores kunder, skal vi ikke tjene andres interesser, men kan i stedet fokusere på, at kunderne får mest muligt ud af deres pension.

Pension som pension bør være

Læs mere på velliv.dk

Peter Balle pb@grakom.dk

RUNDE DAGE

75 år

14. februar 2023

Lars Rabøl, direktør i Rabøl Grafisk Produktion fylder 75 år den 14. februar 2023.

OPKØB BEVARER TRYKKERI OG ARBEJDSPLADSER I NORDJYLLAND

Når en virksomhedsejer vælger at sælge, er der formodentlig et stort fokus på den pris, man kan få. Men for Niels Broberg, der for nyligt solgte SAL Tryk, var det andre ting, der spillede ind:

»Vi sorterede med det samme de store spillere fra, for de ville sikkert tage det, de kunne bruge, og så lukke trykkeriet, og så ville der ikke være et trykkeri i Frederikshavn,« siger Niels Broberg og fortsætter:

»Det ville være ærgerligt for både kunder og medarbejdere. Vi valgte derfor at lade Basistryk i Dronning lund købe os, for der er ikke så langt, og hvis det skulle ske, at det bliver lukket, er der ikke så langt fra Frede rikshavn til Dronninglund.«

De nye ejere Frits og Christian Danielsen fra Basistryk har dog valgt at lade SAL Tryk med i alt fem medar bejdere køre videre i Frederikshavn og under eget navn.

Om baggrunden for, at man har overtaget SAL Tryk, siger Frits Danielsen:

»Jeg har været i branchen i 39 år, og hvis man ikke udvikler sig, så afvikler man. Da Niels henvendte sig til os, kunne vi mærke en god kemi fra det første møde. Vi kunne også se en god synergi mellem deres produkter

og kundekreds og vores. Når vi så samtidig kan sikre os, at der fortsat er et trykkeri i Frederikshavn, så var der ingen tvivl for os, om, at det var en god idé at overtage SAL Tryk.«

Frits Danielsen siger, at det også var vigtigt for ham, at både Niels Broberg og hans kone fortsætter i virksomheden. Og det gør de, selvom årsagen til salget er sygdom, som Niels Broberg har været meget åben omkring.

»Jeg fik konstateret en tumor i hovedet i slutningen af maj måned og har været igennem et sygdomsforløb, der har gjort, at jeg så mig nødsaget til at sælge ud. Jeg bliver i firmaet og skal varetage de lokale kunder, men jeg skruer lidt ned i forhold til en branche, der kræver meget af en virksomhedsejer.«

SAL Tryk afviklede i 2017 offset-de len i forbindelse med, at man flyttede til Frederikshavn og er blevet til et rent digitalt trykkeri. Med offsettryk hos Basistryk kommer de to trykkerier fint til at supplere hinanden.

Frits Danielsen siger, at man ikke holder en reception i forbindelse med overtagelsen, men at man næste år holder 40-års jubilæum.

Velkommen til følgende virksomheder:

Cognito Digital ApS, København Cooley Digital, Nivå DV Grafisk, Vejle Effection A/S, Måløv Foldingbox, Hasselager GrafiPro, København LINDKON aps, Aabybro LOOM Works, Aarhus Navireau ApS, København Stancy, Herning Trooper ApS, København ZITE A/S, Aarhus

Velkommen til følgende personer:

Nordic sales manager Nils-Arne Sletten Agfa - filial at Agfa NV Belgien, Virum

Head of sales Nordic & Baltic region Kenneth Rasmussen Agfa Offset BV, Virum

Managing Director Brian Kluge CCL Label A/S, Brøndby

SEO & growth manager, partner John Cooley Cooley Digital, Nivå

CEO Olivia Stokholm Cognito Digital ApS, København

Ejer Niels Madsen DV Grafisk, Vejle

CEO René Rafn Hansen Effection A/S, Måløv

Direktør Christian Jacobsen Foldingbox, Hasselager

Ejer André Freier GrafiPro, København

Adm. direktør, CEO Lars K. Lindvang LINDKON aps, Aabybro

CO-founder Jason Krisanthe Vijayam LOOM Works, Aarhus

CEO James Raney Navireau ApS, København

CEO Martin Væver Stancy, Herning

Loa Brix Trooper ApS, København

CFO Karen Bach Lück ZITE A/S, Aarhus

Bliv sikret mod tab ved

It-kriminalitet er stadig et voksende problem for mange virksomheder – også i den grafiske branche. Når jeres virksomhed bruger it og er afhængig af kommunikation og dataoverførsler, er den i potentiel fare for it-angreb. * Kilde: PwC’s Cybercrime Survey 2020.

Med Codans cyberforsikring får I bl.a.: eksperthjælp 24 timer i døgnet ved et angreb dækning af udgifter til it-konsulenter ved skade erstatning af driftstab hjælp til genetablering af tabt data.