Branchemagasinet UDKOM 01 | 2016

01 Nyt magasin

Ny serie: BAG TALLET

Styr på kontrakten

Infografik

| s. 13

| s. 36

| s. 46

| s. 58

Magasinet skal forandre sig i tråd med brancheforeningen

Branchemagasin

Mød Søren, der gik konkurs med sit livsværk

Forstå det med småt og undgå at hænge på millionregning

| februar 2016

Reklametryksagen:

Presset af miljømyter Men den bør først og fremmest forny sig selv, siger reklamedirektør Julia Lahme | s. 10

Bliv klogere på, hvordan du styrker dit budskab med infografik

R E L A K O L E KREATIV INUTTER KUN 15 M NHAVNS FRA KØBE PLADS RÅDHUS

Er du freelan c træt af at sid er og de a Vi har kontor lene? plad Ring på 38 76 sen.

02 10.

KONTORLOKALER UDLEJES ...

VI TILBYDER:

– til kollegaer eller beslægtede virksomheder i branchen.

60 m2 kontorlokaler med egen indgang 120 m2 kontorlokaler med egen indgang

Det er nødvendigt i vores branche, at man løbende udvider sine kompetencer, og derfor søger Kailow gode samarbejdsvirksomheder inden for web/IT, bureau, design, video, trykkeri eller andre områder inden for kommunikations- og reklamebranchen.

Kailow arbejder allerede med mange spændende områder, men er altid interesseret i nye muligheder og innovative samarbejdspartnere, og derfor er det oplagt at søge virksomheder til vores tre ledige lejemål, som mener, at vores virksomheder kan nå længere sammen.

Derfor, hvis du er interesseret i et lejemål og et godt samarbejde, eller hvis du måske ønsker at sælge en part af din virksomhed eller er begyndt at tænke på et generationsskifte, så ring til Jørgen Kailow på telefon 38 76 02 10 eller mail på jk@kailow.dk

350 m2 kontorlokaler med egen indgang Masser af parkeringspladser Kun 15 minutter fra Rådhuspladsen Nabo til den nye Irma-by Frivillige fællesfaciliteter: • • • • • •

Kantine med frokostordning Bogholderi og regnskabsassistance Reception og telefonvagt IT-drift, IT-sikkerhed, netværk og telefoni Opvarmet og bemandet lagerhotel Video- foto- og lydstudie

KAILOW · FJELDHAMMERVEJ 5-9 · 2610 RØDOVRE · 3876 0200 · KAILOW.DK

INDHOLD

INDSPARKET:

»En tilbudsavis er en mand, der står på en ølkasse og råber« | s. 10

#1 2016

| s. 36

B AG TALLET: KONKURS

Sidste år sagde banken nej til at holde liv i Søren Mengs livsværk.

Konkursen var uundgåelig. Læs hans historie – og se videoen.

| s. 21 Nyt magasin – ny redaktør "UDKOM skal summe året rundt."

| s. 16 Digitalisering med skyklapper på Fremmødet til Forsvarets sessioner dykkede, da indkaldelserne blev udsendt som digital post.

| s. 26 Kort Nyt: Papir, portostigning og tilbudsannoncering Irma droppede julens tilbudsaviser – og blev klogere.

| s. 46 Jura: Kend dine rettigheder Din kunde kan tørre millionudgifter af på dig, hvis du ikke har sikret dig i kontrakten.

| s. 58 Infografik fremmer din fortælling DR-grafiker om infografikkens fornemmelse for formidling.

Mytens kraft Ny undersøgelse fra Grakom viser, at myter om reklametryksagernes miljøbelastning er udbredte blandt danskerne. Hvor stort er problemet?

Og hvordan ændrer vi på opfattelsen af reklametryksagen?

FASTE RUBRIKKER | | | | | | |

s. 10 Indsparket s. 12 Leder s. 26 Kort Nyt s. 28 Teknik og Fremtid s. 36 Bag Tallet s. 51 Mennesker og Mærkedage s. 58 Øjenåbner

| s. 6

| s. 4

www.grakom.dk

NÅR KACHERINGEN SKAL VÆRE EKSKLUSIV Fremhæv dine tryksager med partiel sleeking. Sæt spot på budskabet med metalliske folier, hologram-effekt eller giv det et metallisk udtryk med mat eller blank overflade.

Med GMP Q-Topic 380 kan du nemt og billigt kachere dine tryksager og derved producere flotte og anderledes udtryk.

fra:

ris Lejep

KUN

1.498

,-

. pr. md

v/leje

dr. i 60 m

Scan QR-koden og se GMP Q-Topic 380 i produktion.

re om Neopost e m r ø h g o g in R r – og få mere le a ft a g n si a le g o lejeprodukterne information om

HARDCOVERS I SÆRKLASSE

Fastbind Elite XT er det rette valg uanset om du skal indbinde almindelige softcovers til bøger eller producere topkvalitets præsentationer med unikke hardcovers. Den limer og tilpasser sig alle formater og tykkelser op til A3+ og 50 mm.

Og med en Fastbind Casematic H46 PRO, kan du nemt og hurtigt designe og producere skræddersyede hardcovers til dine digitale print.

Scan QR-koderne og se begge maskiner i produktion.

+

:

ris fra

t lejep

Samle

KUN

1.198

,-

r.

md je i 60

. v/le pr. md

egge for bkiner mas

Fyn & Jylland

Jesper Koch Tlf. 40 60 34 29

Sjælland

Jørn Lindberg-Levin Tlf. 40 60 64 03

neopost.dk Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer. *Alle priser nævnt er ex. moms

MILJØ

NY MENINGSMÅLING

NY MENINGSMÅLING

Miljømyte får mange til at fravælge reklamer En ny meningsmåling, som Grakom har fået foretaget, viser, at reklametryksagen har et dårligt ry, når det gælder påvirkning af miljøet. Mange husstande har ligefrem meldt de trykte reklamer fra på grund af miljømyterne.

Af: Christian Bendix, redaktør, cbe@grakom.dk

ilbudsaviser og andre trykte reklamer har i årtier fyldt godt i de danske postkasser, men antallet af husstande, der siger ’nej tak’ til reklametryksager, er vokset støt og udgør nu næsten halvdelen.

Det viser sig nu, at mange af dem, der har valgt reklamerne fra, har truffet deres beslutning ud fra en miljømyte om, at tryksager skader naturen. Det viser en meningsmåling, Voxmeter har gennemført for Grakom.

Her svarer 22,3 procent, at de fravælger de trykte reklamer, fordi de tror, at tryksagerne er skadelige for miljøet og naturen.

Samtidig tror hele 47,7 procent af alle ad-

T

spurgte, at produktionen af trykte reklamer får Europas skovarealer til at skrumpe.

Grakoms undersøgelse viser tydeligt, at kun få er klar over, at størstedelen af det træ, der bruges til trykte reklamer i Danmark, er fra bæredygtige skovbrug, hvor papirproduktionen ikke går ud over skovarealet.

Den viden kunne få færre til at fravælge trykte reklamer, viser Grakoms undersøgelse. 39 procent svarer, at de vil få en mere positiv holdning til reklametryksager, hvis de var klar over, at Europas skove faktisk vokser på grund af efterspørgslen efter papir.

’22,3 procent svarer, at de fravælger trykte reklamer, fordi de tror, at tryksagerne er skadelige for miljøet’ | s. 6

www.grakom.dk

RESULTAT AF MENINGSMÅLING

KUN 7% NEJ TIL REKL AMER

46% af danske husstande er tilmeldt Reklamer Nej Tak-ordningen ... tror, at tryksager skader naturen

ILLUSTRATION: MIE HVIDKJÆR

22%

... har aldrig købt en vare, de havde set i en trykt reklame eller tilbudsavis

44% ... får dem ikke læst

67%

... har kigget eller læst i trykte reklamer eller tilbudsaviser inden for de sidste 7 dage

UDKOM februar 2016

| s. 7

MILJØ

FAKTA OM GRAKOMS UNDERSØGELSE |

TRYKTE REKLAMER ER BEDRE END DERES RYGTE

1.011 personer blev interviewet

| Gennemført i december 2015

| Udført for Grakom af Voxmeter A/S

Miljømyten om trykt kommunikation lever, bekræfter to eksperter. Virkeligheden er, at ingen ved, om elektronisk kommunikation reelt er mere miljørigtig.

Af: Christian Bendix, redaktør, cbe@grakom.dk

takken af reklamer vokser i bryggerset, og tanken om de mange træer, der er gået til at skabe de farverige sider, begynder at melde sig. Måske burde man melde reklamerne fra og bare finde dem på internettet for at skåne miljøet.

Tankerækken her melder sig tilsyneladende hos et stigende antal danskere.

Men faktum er, at ingen rigtig ved, om miljøet ville have gavn af, at vi alle meldte vores tilbudsaviser fra. »Jeg har ikke set nogen studier, der på tilstrækkelig vis dokumenterer det,« siger Jannick Højrup Schmidt, lektor ved Aalborg Universitet og Det Danske Center for Miljøvurdering. »Jeg tror, at mange tilskriver trykt kommunikation uforholdsmæssig stor miljøpåvirkning i forhold til det digitale. Det er lidt ligesom med affald: Det er noget, man kan se i sin egen husholdning. Man kan se, at ens skraldespand bliver fyldt med reklamer. Men man kan ikke se noget bjerg af CO2, der tårner sig op, fordi man har siddet og brugt sin computer i timevis.« Han siger, at der er lavet flere sammenligninger af miljøpåvirkningen ved

S

| s. 8

trykt og digital kommunikation. Men efter at have undersøgt dem videnskabeligt for Grakom, slår han fast, at konklusionerne fra disse studier ikke umiddelbart kan overføres til at gælde en sammenligning af trykte og elektroniske reklamer. »De tager ikke højde for, at virksomhederne vil prøve at fange forbrugeren på anden vis, hvis de ikke længere har den trykte reklame. De vil helt sikkert sætte flere ting i værk for at holde folk til. Om det er medlemsprogrammer, rabatmærker, bannere, eller hvad det nu er. Alt sammen aktiviteter, der også udleder CO2,« siger Jannick Højrup Schmidt.

Martin Einfeldt, Kommunikationschef i Dansk Skovforening, siger at papirproduktion faktisk har en gavnlig effekt på klimaregnskabet, hvilket ifølge ham overrasker mange. »Papir er jo opsparet solenergi, og når vi er færdige med at bruge papieret, bliver det enten sendt til genbrug eller brændt af, hvilket frigiver energi til fx varme. Dermed bruger vi mindre kul, olie og gas,« siger han.

Mange danskere tror, ifølge Gra-

koms meningsmåling, at produktionen af de trykte reklamer går ud over skovarealet i Europa. Men det passer ikke, siger Thomas Nord-Larsen, seniorforsker ved Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet. »Langt det meste af det træ, vi bruger i Danmark, kommer fra Norge, Sverige og Finland. Og der planter man nye træer i samme takt, som man fælder. Så det går ikke ud over skovarealet«.

Han afliver samtidig en af de andre udbredte myter om papirproduktion: »Den der med, at man er med til at udrydde regnskoven, hvis man bruger papir, den holder simpelthen ikke«.

Han siger, at så længe træet kommer fra lande, hvor træproduktionen er bæredygtig, er forbruget af papir ikke medvirkende til at ødelægge skove.

Martin Einfeldt fra Dansk Skovforening bekræfter: »Papirproduktion er en rigtig god måde at udnytte de udtyndingstræer, der alligevel skal fældes, for at de store træer kan vokse sig større og bruges i andre produktioner«.

www.grakom.dk

48%

VOX POP

23%

... tror, at Europas skovareal skrumper som følge af produktion af trykte reklamer

MYTER OM PAPIRETS OPRINDELSE OG REKLAMETRYKSAGENS BÆREDYGTIGHED LEVER. TRE DANSKERES UDSAGN:

... tror, at det ingen påvirkning har på Europas skovareal

|

Stina Thomsen

Har fravalgt at modtage reklamer

’Vi læser dem ikke, og så synes jeg faktisk også, det er spild af papir.

Det forbruger vel rigtig meget træ, selvom det er genbrugsmateriale?’ |

Gerda Nütje

Modtager trykte reklamer

’Jeg læser en 3-4 tilbudsaviser hver uge og finder de gode tilbud. Jeg tænker, at de ikke ligefrem er gode for miljøet, men omvendt ikke så slemme, som mange siger.’ |

76%

... ville få en mere positiv holdning til reklametryksager, hvis de vidste at ...

1,5 mio.

fodboldbaner årligt

Thomas Hansen

Har fravalgt at modtage reklamer

ILLUSTRATION: MIE HVIDKJÆR

... smider trykte reklamer og tilbudsaviser til genbrug

39%

... efterspørgslen efter papir ikke har medført, at Europas skovareal mindskes, men at skovene tværtimod vokser svarende til ...

’Jeg finder bare tilbuddene på nettet. Reklamerne sviner ad helvede til. Det kan godt være, de holder nogle hjul i gang, men jeg synes, det er for meget spild. Jeg tror, skovene forsvinder, hvis vi trykker så mange reklamer.’

Se video på facebook.com/grakomdk

Kilde: udk.nu/1-5mfb

UDKOM februar 2016

| s. 9

XXXXXX INDSPARKET

FOTO: LINE THIT KLEIN

JULIA LAHME | Direktør i kommunikationsbureauet Lahme

| Cand.mag. i etnologi og tidligere chefredaktør for Cosmopolitan

| Trendforsker inden for forbrugertendenser og købsmotiver

Reklamekraniet er lavet af grafisk designer Amanda-Li Kollberg. »Inspirationen er hentet i Shakespeares monolog i Hamlet, ’To Be or Not To Be’.

Altså, skal reklamerne være der eller ikke; skal de tage kampen op eller dø?« Der er brugt falsæskekarton, Display Mount, sekundlim, tilbudsaviser og sort acrylmaling.

Du kan følge Amanda-Li Kollberg på jetzt.dk

| s. 10

www.grakom.dk

’Den trykte reklame er bæredygtig – men ikke levedygtig’ Reklamebureaudirektør Julia Lahme skriver, at færre forbrugere gider åbne reklametryksager. Ikke kun på grund af miljømyterne, men også fordi indholdet kun handler om at råbe højest.

Det kan du bruge brugte reklamer til

VINTERTIP

Dryp snevådt fodtøj af på den brugte reklametryksag

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

E

Hør hvad detailhandlen siger til Julia Lahmes kritik af tilbudsavisen: facebook.com/grakomdk

UDKOM februar 2016

de har valgt reklameaviserne fra på grund af miljøhensyn. Men jeg tvivler ærlig talt på, at det er rigtigt. Danskerne går rent faktisk ikke ret meget op i miljøet. Vi er fx blandt de nationer, der spiser mest kød, og vi er kåret til at være verdens fjerdemest klimabelastende folk. Vi kan bare godt lide at sige, at vi har valgt reklamerne fra, fordi vi tror, de er dårlige for miljøet.

Selv hvis I lykkes med at slå miljømyterne om reklametryksagerne ihjel, så forudser jeg stadig, at om tre år vil der være endnu færre, der gider åbne tilbudsaviser og med orange skrift få skreget ind i hovedet, hvad tingene koster. Vi lever i en opmærksomhedsøkonomi, hvor vores vigtigste resurse er vores tid. Og hvis man skal lokke nogen til at bruge deres tid på tilbudsaviser, så skal de give personen noget igen. Noget, der er relevant for læserens hverdag.

Tilbudsaviserne kunne eksempelvis have en liste over, hvilke fem varer man har brug for til sit barn, når der er skolestart.

Eller en madplan, som jeg kunne bruge hele ugen. Man kunne nemt få reklametryksagen til at handle om forbrugeren i stedet for udelukkende om supermarkedet.

Men det gør den ikke i dag, og derfor bliver den råbekommunikation.

Tiden er løbet fra råbekommunikation – uanset hvor bæredygtigt man producerer den.

Smæk fluen bæredygtigt med en sammenrullet reklametryksag ILLUSTRATION: MIE HVIDKJÆR

n tilbudsavis er en mand, der står på en ølkasse og råber priser ud.

Jeg tror, den er det sidste sted i verden, den slags kommunikation findes, for det hører fortiden til.

Tilbudsaviserne forholder sig til en tid, hvor husmoderen sætter sig og kigger fem tilbudsaviser igennem, og så cykler hun derhen, hvor hun kan få den billigste kaffe.

Men sådan er verden ikke nødvendigvis længere. Vi er mange, der har for travlt til at sidde og læse alle de her tilbudsaviser.

Ja, tilbudsaviserne virker stadig - det viser jeres undersøgelse. Men jeg tror ikke, de flytter ret mange kunder. Vi læser tilbudsavisen fra det supermarked, vi plejer at handle i. Hvis jeg skal lokkes til at læse andre supermarkeders reklamer, så skal de give mig mere end bare tilbud.

Hvorfor har tilbudsaviserne aldrig nogle gode historier? En god historie er en, jeg får lyst til at fortælle videre. Og de gode historier fjerner samtidig det, vi kalder købsforbeholdene. Altså; hvis et supermarked fortæller mig, at det støtter et økologisk mejeri, så fjerner den historie mit forbehold mod at handle der. Jeg bliver altså mere tilbøjelig til at sætte mig op på cyklen og køre ned og købe mælk netop der. Det gør jeg ikke, hvis det bare handler om, at jeg kan spare to kroner på en liter mælk.

I jeres undersøgelse siger mange, at

Giv gaver pakket ind i brugte reklametryksager

Anvend brugte reklamer, når væggen skal males

Har du andre gode ideer til genbrug af reklametryksager?

Del dem på facebook.com/grakomdk

| s. 11

LEDER

UDKOM VIL MERE. GLÆD DIG!

Nr. 01 | februar 2016 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk

Du sidder med en Danmarkspremiere mellem hænderne: Den første udgave af UDKOM. Det nye magasin bygger videre på Aftryk, men forandringerne i Brancheforeningen Grakoms magasin er flere end blot et nyt navn og nyt design.

REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Pressechef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen ANNONCER: Preben Jensen T. 31 64 13 14, pj@grakom.dk

et nye UDKOM er en naturlig afspejling af den forandring, Grakom er i fuld gang med. Fra traditionel arbejdsgiverforening til også at være en moderne brancheforening, der har udsyn og mod til at se kritisk indad. Det er første nummer af UDKOM et godt eksempel på.

Vi har i dette første nummer valgt at fokusere på en af de udfordringer, der kæmpes med i vores forening: Nemlig de negative forestillinger om tryksagen, som mange forbrugere lader sig styre af, når de tager stilling til, om de vil have reklamer i postkassen eller ej. Denne uvidenhed er til skade for annoncørerne og Grakoms medlemmer, som fremstiller og distribuerer reklamerne.

Brancheforeningen Grakom har gennemført en spørgeundersøgelse blandt danskerne.

Undersøgelsen er en øjenåbner: 47,7 procent tror ligefrem, at Europas skove skrumper, fordi de fældes og bruges til fremstilling af reklamer (virkeligheden er, at efterspørgslen på papirprodukter har en positiv påvirkning på skovenes vækst). 22,3 procent af de adspurgte i vores undersøgelse tror, at reklametryksagerne direkte skader naturen (virkeligheden er, at tryksagen er en ekstremt bæredygtig kommunikationsform).

D

| s. 12

Vi skal ikke pege fingre ad forbrugerne. Vi har selv et helt særligt ansvar for at styrke de gode fortællinger om tryksagen.

Vi skal være stolte af at fremstille klodens måske mest bæredygtige tryksager; blive bedre til at fortælle, at tryksagerne har en livscyklus, der ikke ophører, når man har læst reklamerne og derefter smider dem til genbrug.

Det handler ikke om at tvinge reklamer ned i postkasserne, men danskerne skal være så godt oplyste som muligt, når de vælger – eller fravælger – reklametryksagerne.

Der er flere opsigtsvækkende tal i vores undersøgelse, som du kan glæde dig til at læse flere historier om i næste nummer af UDKOM i april.

Den nye UDKOM-redaktion har foretaget en del valg – og fravalg – ved relanceringen af magasinet; fuldt bevidst om, at forandringerne formentlig vil udløse både ros og ris. Vi er dog slet ikke færdige med at bygge om i magasinet. Du kan faktisk være med til at præge indretningen ved at sende os din mening om det nye magasin og forslag til forbedringer.

Adressen er udkom@grakom.dk Inden da skal du få læsero til at læse magasinet.

DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen as TRYK: Scanprint A/S FORSIDEFOTO: Line Thit Klein

’Vi skal ikke pege fingre ad forbrugerne. Vi har selv et helt særligt ansvar for at styrke de gode fortællinger om tryksagen. Vi skal være stolte af at fremstille klodens måske mest bæredygtige tryksager; blive bedre til at fortælle, at tryksagerne har en livscyklus, der ikke ophører, når man har læst reklamerne.’

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og adm. direktør, Brancheforeningen Grakom

PAPIR: Til dette nummer er papiret sponsoreret af Igepa Indhold: 100 g Soporset Premium Offset Omslag: 250 g Soporset Premium Offset

SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 26. årgang ISSN 2245-6694 Kontrolleret oplag: 4.196 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press UDKOM udkommer seks gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

Følg Grakom på http://korturl.dk/ffv Følg Grakom på twitter http://twitter.com/grakom

God fornøjelse.

www.grakom.dk

Game changer HP Indigo 30000 Digital Press flytter din emballagevirksomhed til næste niveau med digitalt tryk i offsetkvalitet.

Den næste store udvikling indenfor emballageproduktion er HP Indigo 30000 Digital Press, som er designet til produktion på standard kartonmedier. Fleksibilitet, produktivitet og omkostningseffektivitet vil bidrage med nye digitale trykopgaver i offsetkvalitet.

Se mulighederne i at udvikle din virksomhed med HP Indigo 30000.

Find mere information på www.visutech.se

touch the future Inspirerende ideer for succes drupa er et must-attend event i 2016: Udgangspunktet for lovende visioner. Brændpunkt for fremtidsteknologier. Mødested som sætter gang i markeder.

Innovative forretningsmodeller og best-practice eksempler viser fremtidens chancer for vækst: print, packaging production, green printing, functional printing, multichannel, 3D printing.

daily news, trends, innovations blog.drupa.com

May 31 – June 10, 2016 Düsseldorf/Germany www.drupa.com Share For yderligere information: Intermess ApS _ Rådhusvej 2 _ 2920 Charlottenlund Tlf. 45 50 56 55 _ Fax 45 50 50 27 messe@intermess.dk

www.intermess.dk

dru1602_IM_183x132_DK.indd 1 UDKOM februar 2016

15.01.16 14:15

| s. 13

XXXXXX DET NYE MAGASIN

Vi bygger nyt oven på et solidt fundament Det er os en stor fornøjelse at byde dig velkommen til branchemagasinet UDKOM. i har møbleret om i forhold til forgængeren Aftryk.

Der er ændringer, du vil begejstres af, og andre, der vil irritere dig. Det er som regel den gældende naturlov ved en magasinomlægning.

V

’UDKOM skal summe året rundt’ Uanset din oplevelse vil vi på redaktionen sætte stor pris på alle tilbagemeldinger, vi kan få! Det er det bedste kompas, vi kan få at arbejde med,

| s. 14

når vi løbende finjusterer magasinets kurs mod centrum i målskiven.

Grakom er i fuld gang med en transformation, hvor brancheforeningen åbner sig over for nye medlemsgrupper og nye typer medlemskaber. Brancheforening og arbejdsgiverforening i samme skikkelse. Derfor er vores overordnede ambition også at gøre Grakoms magasin endnu mere læseværdigt for den voksende målgruppe. Vi skal åbne magasinet for læsere, der ikke nødvendigvis er en del af branchen eller foreningen – men måske er på vej til at blive det. Du vil også opleve, at magasinet i højere grad vil

inkludere og ligestille foreningens fem medlemssegmenter.

Sammen med vores magasinpartner Mediegruppen A/S har vi bestræbt os på at gøre UDKOM mere luftigt og let at fordøje. Både i design og journalistik. Det håber jeg, du kan mærke på artiklernes vinkling, længde, brug af billeder, faktabokse og bedre grafik. Vi vil også gøre mere ud af at henvise til de eksterne kilder, vi refererer til. Derfor finder du i flere artikler nethenvisninger, der begynder med udk.nu/ – Læser du bladet elektronisk på tablet eller computer, er linket aktivt, når du klikker på det.

Som abonnent på Grakoms nyhedsbreve eller som følger af foreningen på Facebook, Twitter eller LinkedIn vil du vide, at vi ofte udsender analyser og friske nøgletal fra branchen. BAG TALLET er vores nye serie om mennesket eller virksomheden bag analysen eller nøgletallet. En solrig og sneklædt januar mødte jeg Søren Meng i Fredericia, som sidste år blev tvunget til at dreje nøglen om på sit livsværk.

Vi har lavet en video med Søren, der tog os med ud foran Skanse Tryk, hvor han fortæller mere om sin konkurs, og hvad hans planer er for fremtiden. Videoen finder du på Grakoms Facebookside.

For UDKOM skal summe året rundt – ikke alene de seks gange årligt, hvor magasinet udkommer. Derfor vil vi bruge Grakoms Facebookside som en aktiv platform til at publicere ”ekstramateriale” på, som jeg håber, du vil opsøge, kommentere og dele.

En anden artikel, jeg håber, kan antænde en diskussion, er debatten om den trykte reklames fremtid. Gennem vores egen undersøgelse har vi fået bekræftet, at myter om bl.a. miljøpåvirkning spiller ind, når danskerne fravælger reklamer.

På den baggrund har vi inviteret blogger og reklamedirektør Julia Lahme til at levere et målrettet indspark til branchen udefra. Hun spørger: Hvad hjælper det at redde reklamen fra myterne, hvis indholdet halter? Debattér synspunktet på facebook.com/grakomdk Og for at slutte hvor jeg begyndte, vil jeg gerne opfordre dig til at dele din mening om UDKOM – gerne i det åbne rum på Facebook eller i en mail til redaktionen på udkom@grakom.dk Rigtig god læsning!

Christian Bendix Redaktør

www.grakom.dk

Q&A

Q A

stort format

Vækker oPsigt

… det kan øge din produktion og omsætning !

Mimaki JV150, CJV150 og JV400 giver dig den ultimative løsning. Til professionelle sign- og grafiske virksomhed, herunder sportstøj og mode fabrikanter, trykkerier etc.

CHRISTIAN BENDIX ER NY REDAKTØR PÅ UDKOM

Lige nu har vi kampagnepriser på disse 3 modeller, men kun til den 31.3.2016.

EPRISER

KAMPAGN

Du kommer fra en baggrund i tv – hvordan kan du bruge det i et trykt medie?

For mig er det tillokkende, at journalistikken kommer til at fylde mere. Som tv-journalist kommer man af og til meget langt væk fra journalistikken, forstået på den måde, at der er enormt meget logistik og teknik forbundet med at lave tv. På tryk kan læserne få historien i deres eget tempo, og det gør, at de husker historien bedre, tror jeg. Men med over 10 års erfaring fra tv-branchen er det klart, at jeg tænker historier meget visuelt, og det håber jeg også at kunne bibringe på tryk. Dels vil jeg være fotograf på en del af artiklerne, og så vil udvalgte artikler også blive suppleret af videoer på Grakoms Facebookside.

kr. 91.000,-

Printklar CJV150-130 Pris*:

kr. 91.000,tHe vission PossiBle “let’s Create … togetHer”

we do

| Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2007 | Undervejs 18 måneders praktik på TV MIDTVEST | Ansat på TV 2 fra 2007. Først på Nyhederne og NEWS, siden på kriminalmagasinet Station 2

| Bosat på Frederiksberg

kr. 108.000,-

*KAMPAGNEPRISERNE ER INKl.: Levering, installation, instruktion,

we do

CV

Printklar JV400-130 Pris fra*:

Mimaki Rasterlink RIP og ICC profiler på Signcom medier. tHe PossiBle

vission

Hvad er dine ambitioner med UDKOM? Jeg håber, at jeg kan være med til at gøre magasinet mere levende og umiddelbart forståeligt. Grakom dækker jo en langt mere bred skare af mennesker, end Grafisk Arbejdsgiverforening gjorde. Min målsætning er derfor, at læserne skal kunne få noget ud af alle historier i bladet, selvom det ikke lige handler om deres eget hjørne af branchen.

Derudover har vi en målsætning om, at Grakom skal fylde mere i de store landsdækkende medier. Det skal UDKOM medvirke til ved at levere skarpe nyheder fra branchen og med krog i den omverden, vi er en del af. Det er dette første nummers forsidehistorie et godt eksempel på.

Printklar JV150-130 Pris fra*:

Psssst … ved du vi tilbyder vission we do tHe demonstration på disse printere PossiBle i vores lokaler i Hedehusene ? tHe demo eller ordre på tlf. 7550 9911 PossiBle

we do Book din vision we do

tHe vision

PossiBle

Baldersbuen 10 I DK-2640 Hedehusene I Tlf. 7550 9911 I info@signcom.dk

UDKOM februar 2016

Signcom_image_annonce_Mimaki_kampagne_1kvartal_AFTRYK.indd 1

| s. 15 21/01/16

09.53

DIGITALISERING

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Det offentlige digitaliserer i blinde Den offentlige sektor glæder sig over store millionbesparelser ved at gøre masser af kommunikation digital. Men myndighederne har ikke forholdt sig til, at vi opfatter tekst dårligere, når vi læser den på en skærm fremfor på tryk.

| s. 16

www.grakom.dk

Af: Nils-Ole Heggland

NILS-OLE HEGGLAND | BIO Journalist, cand.merc. Har skrevet om den grafiske branche på Berlingske og ErhvervsBladet og desuden været journalist på Børsen, Christiansborg og Reuters Finans.

Tidligere ansat i reprovirksomheden Windelev A/S. Fra 1997-2013 kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg.

| ANBEFALER Journalisten.dk, Mediawatch.dk og Kforum.dk er obligatoriske hver dag!

80% Det offentlige Danmarks måltal for hvor meget digital kommunikation skulle fylde i 2015

|

89 mio.

Antallet af digitale breve kommuner, regioner og staten sendte i 2015

UDKOM februar 2016

et har vi ikke undersøgt. Vores opgave har været at sikre, at den offentlige sektor følger resten af samfundet og giver borgerne de bedst mulige digitale løsninger.« Sådan lyder svaret fra kontorchef Louise Kampmann på spørgsmålet om, hvorvidt Digitaliseringsstyrelsen har forsøgt at kortlægge ulemperne ved, at modtagerne ofte forstår mindre, når det offentlige i stor målestok flytter kommunikation fra papir til skærm.

Forskning tyder ellers på, at mennesker har sværere ved både at opfatte og huske budskaber, som bliver læst på en skærm frem for på et stykke papir – men det vender vi tilbage til. Lad os først kigge på en ofte overset revolution i den offentlige sektor.

D

Måske mere overraskende har det vist sig, at de 15-24 årige er dårligst til at få åbnet og læst brevene i den digitale postkasse.

Det kan ifølge Louise Kampmann fra Digitaliseringsstyrelsen hænge sammen med, at unge ikke har vænnet sig til at få kommunikation fra det offentlige. Styrelsen har søsat målrettede kampagner og udviklet sms’er og andre redskaber, der skal minde om, at nu er der altså tikket et digitalt brev ind i postkassen.

Hjernen foretrækker papir Styrelsen følger også løbende, hvor mange som ikke får åbnet posten. Til gengæld har den ikke vurderet, om selve skiftet fra trykt til digital kommunikation giver udfordringer med at forstå og huske budskaberne. Det ærgrer Kresten Bjerg.

Tredobling i digitale breve Siden 2002 har han drevet Bjerg Den store ”DigitaliseringsstraKommunikation, som blandt tegi 2011-2015” lagde op til, at andet rådgiver kommuner om 80 procent af kommunikationen kommunikation. mellem borgere og det offentlige »Forskning, blandt andet fra Danmark skulle være digital.

Lesesenteret på universitetet Loise Kampmann, Tidspunktet for strategien, i Stavanger, viser, at vi læser Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen midt under finanskrisen, var anderledes digitalt. Vores hjernæppe tilfældig, for et af hovedne har nemmere ved at forstå formålene var at spare penge kompleks information, når vi og effektivisere. I dag har alene læser i en bog eller et print, kommunerne indkasseret trecifend når det sker digitalt på en rede millionbesparelser, og målet om 80 procent er skærm. Det er et kæmpestort problem,« påpeger stort set nået. Så flere kilder betegner udviklingen Kresten Bjerg. som ganske positiv.

En af forklaringerne er ifølge Bjerg, at læsning »Digitaliseringen var drevet af økonomiske på en skærm sker knap så koncentreret som i en hensyn, og jeg tror, det er blevet en ret stor bog, i en avis eller på et stykke papir. Måske bliver succes,« siger eksempelvis Roger Buch, kommuvi afbrudt af en mail eller en reklame – og i undernalforsker ved Danmarks Medie- og Journalistbevidstheden lurer det hele tiden, at blot et par klik højskole. kan bringe os over til nyheder, Facebook-nyt fra For kommunerne har de digitale gevinster været vennerne eller et godt rejsetilbud. De mange små kærkomne i en tid med stramme eller ligefrem afbrydelser gør, at hjernen slår over i korttidshuskrumpende budgetter. Men i Digitaliseringsstyrelkommelsen, og særligt svage læsere har vanskeligesen fremhæver Louise Kampmann, at det ikke kun re ved at huske fra digitale tekster. er en spareøvelse: Kresten Bjerg opfordrer kommuner og andre »Digitaliseringen har frigivet tid til andre myndigheder til i højere grad at lade borgerne opgaver, og så handler det om, at en stor del af vælge måden, kommunikationen foregår på. Hans befolkningen har været meget parat rent digitalt og egne undersøgelser viser, at mange foretrækker at for eksempel har brugt netbank og bestilt rejser via få vigtige afgørelser om pension og sociale forhold nettet. Så forventer folk, at de skal kunne tilgå det på papir, mens mere praktisk information gerne offentlige på samme måde.« må komme digitalt. Og først og fremmest skal vi De store spring skete, da digital offentlig post alle have respekt for, at digital kommunikation ikke i 2013 blev gjort obligatorisk for virksomheder og bare handler om besparelser og effektivitet: selvstændige – og året efter for borgere over 15 år. »De sidste 25 års udvikling med digitalisering er Sidste år afsendte kommuner, regioner og staten den største kulturelle ændring i vores kommunikatilige knap 89 millioner digitale breve til borgere og on, siden Gutenberg opfandt trykkekunsten.« virksomheder – lidt mere end en tredobling på blot to år.

’Digitalisering har frigivet tid til andre opgaver’

Grupper i klemme Omkring 11 procent af befolkningen – pænt over en halv million mennesker – har fået fritagelse for den digitale post. Hovedparten er ældre, som ikke er koblet på internettet.

Læs norsk artikelsamling fra Lesesenteret på Universitet i Stavanger om læsning på papir ift. skærm: udk.nu/SkvsDigi

| s. 17

DIGITALISERING

’Normalt udebliver omkring 25%, men det steg ved den første digitale udsendelse til 32-33%’ Enrico Schou, major, Værnepligtssektionen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse

FORSVARET FIK DIGITAL PRIS FOR KAMPAGNE MED TVIVLSOM EFFEKT Forsvarsministeriets Personalestyrelse vandt for få måneder siden en offentlig pris, fordi indkaldelsen til session nu sker digitalt. Blandt andet for at bruge de unges medier. Men da e-Boks afløste fysiske breve, udeblev flere unge fra sessionen end normalt.

Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

ocial- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) overrakte i november Digitaliseringsstyrelsens årlige pris for ”Årets omlægning af post” til Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), der havde skrottet de fysiske indkaldelser til ”Forsvarets dag”, som mange nok stadig kender bedst som session.

S

| s. 18

I alt sender FPS hvert år omkring 300.000 breve til unge om blandt andet session og værnepligt. Og med udsigt til et stort prishop på porto fra nytår 2016 blev de digitale planer sat op i gear, fortæller major Enrico Schou, chef for Værnepligtssektionen i FPS: »Vi sendte de første digitale breve ud i oktober. På årsbasis havde vi før udgifter på 2,8 millioner kroner – med overgangen til digitale breve sparer vi omkring et par millioner. Det er primært på porto, men også lidt på tryk.« Samtidig med overgangen fra kuverter til e-Boks har FPS mod-

erniseret teksten i sine breve og udviklet digitale billetter sammen med DSB, så unge lettere kan hoppe på toget til sessionen.

90 projekter var indstillet, og der var kun tre vindere fordelt på tre kategorier. Men trods den digitale hæder viste de første resultater, at flere end hidtil blev væk fra den ellers lovpligtige session. »Seks-syv procentpoint flere mødte ikke frem. Normalt udebliver omkring 25 procent, men det steg ved den første digitale udsendelse til 32-33 procent,« siger Enrico Schou.

Det tager han dog ikke så tungt, for udgifterne til at rykke flere unge end hidtil – blandt andet med fysiske breve – udgør ”meget små penge” i forhold til besparelserne på porto og tryk. Og på bare lidt længere sigt håber Enrico Schou og Personalestyrelsen i Forsvarsministeriet, at andelen af ”udeblivere” vil falde. Med tiden skulle også unge nemlig i højere grad blive vant til at få oplysninger og breve fra det offentlige i digital form, og flere kampagner om den digitale kommunikation bliver rettet mod unge.

Ud over at spare penge var en del af formålet med det digitale skifte ellers at ”kommunikere på de medier, som de unge anvender.”

www.grakom.dk

DET DIGITALE DANMARK Det offentlige Danmark begyndte for alvor at droppe papiret med Digitaliseringsstrategien 2011-2015. Målet var at spare trecifrede millionbeløb og at skabe hurtigere og mere effektiv kommunikation med borgere og virksomheder ved at gøre fysiske blanketter og breve digitale. Arbejdet med Digitaliseringsstrategien 2016-2020 er i fuld gang. Strategien ventes klar i løbet af foråret.

| I 2013 blev digital post obligatorisk for virksomheder og selvstændige

| I 2014 blev digital post obligatorisk for borgere over 15 år

| 4,4 mio. borgere og knap 684.000 virksomheder er tilmeldt digital post

| Godt 500.000 borgere – 11 pct. – er fritaget, især ældre

| De unge er til gengæld den gruppe, som oftest glemmer at åbne og læse deres digitale post

| Mange kommuner har ladet digitale løsninger erstatte brochurer og tryksager om alt fra skraldekalendere til fritidstilbud

| Myndighederne gennemfører kampagner for at udbrede kendskabet til de digitale løsninger.

Digitaliseringsstyrelsen holder løbende øje med, hvor mange som ikke får åbnet den digitale post. Styrelsen har ikke undersøgt, hvor mange informationer som kan gå tabt ved skiftet fra fysisk til digital post. Det er muligt at få en sms, når man modtager ny digital post i sin e-Boks.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen og KL. Nyeste tal er fra januar 2016.

udk.nu/DigstX2

UDKOM februar 2016

| s. 19

WYSIWYG

bizhub PRESS C71hc – oplev en ny verden inden for farveprint Takket være den revolutionerende High Chroma teknologi i bizhhub PRESS C71hc, sørger denne digitale trykmaskine for, at det du ser på skærmen, er det samme på dit output. Især stærke farver som pink, lilla og forskellige nuancer er grøn, kommer nu langt bedre til udtryk. bizhub PRESS c71hc giver dig ikke kun høj kvalitet og pålidelighed – den kan hjælpe din forretning til nye printservices og dermed vækst.

WYSIWYG står som bekendt for What You See Is What You Get, men det betyder også “bedre printproduktion” og “lettere hverdag”.

Se filmen og kontakt os via: konicaminolta.dk/pressc71hc

PRODUCTION PRINTING SOLUTIONS

NYTÅRSTALE

Grakomdebut: Nytårstale på Facebook

NYTÅRSTALEN | Nytårstalen er knap 7 minutter lang og består af ca. 1020 ord

| Optagelsen fandt sted et par uger inden nytår og blev lagt på Grakoms Facebookside d. 22. december

Af: Kasper Jessing, pressechef kje@grakom.dk

et er ikke prøvet før, så det gør vi da. Med det udgangspunkt blev den første nytårstale i brancheforeningens historie undfanget. En nytårstale helt efter bogen i omgivelser med levende lys og nytårsblomster på bordet. »Det er ikke sædvanligt, at brancheforeninger laver nytårstaler,« siger Grakoms administrerende direktør, Thomas Torp. »Men vi synes, vi har skabt nogle gode resultater i 2015. Og så er det en god anledning til at sætte dagsordenen for 2016,« slutter Torp. I det hele taget vil video spille en større rolle i Grakoms kommunikation i det nye år.

Du kan læse afslutningen på nytårstalen i de næste spalter og se talen i sin helhed på Grakoms Facebookside.

D

»De politiske opgaver står i kø i 2016.

Vi står foran en revidering af Postloven. Her vil Grakom bidrage konstruktivt for at sikre, at tryksager og breve fortsat kan blive distribueret i hele Danmark på rimelige vilkår.

Vi står også over for en erhvervspolitisk dagsorden om lettelse af administrative byrder og udrydning i dansk overimplementering af EU-regulering. Det er en vigtig dagsorden – også for os.

Der er i dag administrative byrder for 30 mia. kroner – om året. Det svarer til, at 70.000 fuldtidsansatte ude på virksomhederne ikke laver andet end at administrere et regelcirkus pålagt af stat og myndigheder.

Regeringen vil lette administrative byrder for op mod 3 mia. kroner frem mod 2020.

Det er ikke ambitiøst nok.

Vi må kunne nå længere. I Grakom har vi allerede peget på flere eksempler fra vores branche, og det vil vi fortsætte med i den kommende tid.

Der er behov for, at virksomhederne sættes fri, så de kan udfolde sig uden belastende byrder fra det offentlige. Det er vejen til vækst, omsætning og øget beskæftigelse.

Og det er brancheforeningen Grakoms fornemste opgave at bidrage til. Til gavn for vores branche og for dansk erhvervsliv.

| Videoen er produceret i samarbejde med Svada Film

| I 2016 vil Grakom lægge en række små film ud på foreningens sociale medier og hjemmeside

Du kan se og kommentere nytårstalen her: udk.nu/TaleNytår

Rigtig godt nytår!«

FØLG GRAKOM PÅ FACEBOOK facebook.com/grakomdk

UDKOM februar 2016

| s. 21

PAPIR

| s. 22

www.grakom.dk

Af: Ed Boogaard udkom@grakom.dk

ed at ligestille papir- og elektroniske fakturaer i 2010, banede EU vejen for en bredere anvendelse af e-fakturering i Europa. »Fordelene ved e-fakturering sammenlignet med papirbaserede fakturaer er talrige og anerkendte,« udtalte Europa-Kommissionen. ”Elektronisk behandling af fakturaer medfører driftsbesparelser på grund af færre komplekse processer og kortere sagsbehandlingstider.

Det øger gennemsigtigheden, forbedrer sikkerheden og revisionsmuligheden af data.

Samtidig kan det reducere de administrative byrder for virksomhederne. Det er også bedre for miljøet.” Naturligvis tog det ikke lang tid for papir-, tryk- og distributionsbranchen at reagere.

V

Protest Papirløs Blandt andre protesterede CEPI, Intergraf og PostEurope mod det planlagte skift til den papirløse administration. I et fælles åbent brev til Kommissionen i begyndelsen af 2011 krævede de en mere afbalanceret tilgang. »Der er fare for at underminere valg og reducere lige konkurrence på markedet ved kun at være fortaler for e-fakturering,« lød det blandt andet; »Det anslåede besparelsespotentiale på omkostningerne, på 40 milliarder euro om året, i EU tager ikke hensyn til overførslen af disse omkostninger til modtagerne«. Og den forventede reduktion af CO2-udledning bliver udfordret af ”en voksende forståelse for de betydelige miljømæssige konsekvenser, elektroniske medier har”.

Formandens topprioritet Men protesterne rokkede ikke ved dagsordenen. I januar 2014 gentog EU-kommissær Michel Barnier, der er ansvarlig for det indre marked og tjenesteydelser, blot de miljømæssige fordele ved e-fakturering og tilføjede, at

det også ville ”bidrage til bekæmpelse af svig”.

Endnu en gang skrev Intergraf et brev, der påpegede, at print er ”et troværdigt, pålideligt og autoritativt kommunikationsmiddel”.

Det stoppede ikke Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, fra at gøre det europæiske digitale marked til sin topprioritet. Medlemslandene i EU er fra slutningen af 2018 forpligtet til at støtte en e-faktureringsstandard for den offentlige sektor.

36 milliarder fakturaer Ifølge en ny rapport fra 2015 af industrieksperten Bruno Koch er den europæiske fakturavolumen anslået til at stige fra 35 milliarder til 36 milliarder i 2016. Omkring halvdelen af den mængde vil blive sendt til forbrugere (B2C), mens den anden halvdel vil blive sendt til virksomheder og den offentlige sektor (B2B/B2G/G2B). Af de 35 milliarder fakturaer, som blev sendt sidste år, blev kun 7,3 milliarder modtaget elektronisk (2,7 milliarder af forbrugere og 4,6 milliarder af virksomheder og regeringer).

Et førende eksempel Billentis’ rapport fremhæver også, hvordan forskellige dele af Europa udvikler sig med forskellige hastigheder. B2B e-fakturering blev gjort lovligt i de nordiske lande omkring årtusindskiftet, mens andre EU-lande fulgte trop i 2004. EU-Kommissionen nævner især Danmark som et førende eksempel for resten af Europa: ”De potentielle besparelser er massive. I Danmark sparer elektronisk fakturering for eksempel skatteyderne for 150 millioner euro og virksomhederne for 50 millioner euro om året. Hvis det bliver indført i hele EU, vil den årlige besparelse kunne overstige 50 milliarder euro. Alene i Italien har e-indkøbssystemer givet en besparelse på over tre milliarder euro i omkostninger.”

Keep Me Posted-kampagnen arbejder for, at EU’s forbrugere kan få lov at vælge at få kommunikationen fra virksomheder, fx banker, på skrift.

ED BOOGAARD | BIO Ed Boogaard, 48, fra Alkmaar ved Amsterdam.

Kunstuddannet, har skrevet professionelt om print- og kommunikationsbranchen siden 2000.

| ANBEFALER Jeg har flere gange læst »Hvad ville Google gøre?” af Jeff Jarvis. Forfatteren kigger bagud i udviklingen hos den hurtigst voksende virksomhed i verdenshistorien.

Man kan lære meget om forretningsmodeller inklusive sin egen.

52 medlemmer af Europa-Parlamentet fra 20 forskellige lande – dog ikke Danmark – har skrevet under på Keep Me Posted-kampagnen for ret til kommunikation på skrift.

UDKOM februar 2016

| s. 23

Civilsamfundet På trods af de påståede besparelser er en modreaktion begyndt at vise sig. I flere europæiske lande er forbrugere gået sammen med industrielle interessenter for at forsvare deres ret til selv at vælge deres foretrukne medie og ikke være tvunget til at gå digitalt.

Keep Me Posted Kampagnen ”Keep Me Posted”, der oprindeligt blev søsat i Storbritannien for 13 år siden, fastslår, at ”der er ingen tvivl om, at digital kommunikation er et nyttigt og praktisk værktøj for mange forbrugere.

Men nogle mennesker har ikke adgang til onlinetjenester eller er ikke computerkyndige nok til at bruge dem, mens andre blot foretrækker papir. Vi beder kun om, at virksomhederne tilbyder deres kunder et valg og dermed sikrer, at ingen udelukkes fra vitale tjenester såsom adgang til deres bankkonto.« Keep Me Posted-kampagnen har bl.a. fremhævet, at 5,2 millioner husstande i Storbritannien ikke har internetadgang og fire ud af fem forbrugere er mere tilbøjelig til at læse udsagn, der er tilgængelige både online og med posten.

Støtte fra MEP’ere Kort tid efter lanceringen af ”Keep Me Posted” i Storbritannien nåede kampagnen resten af Europa. Kampagnen opfordrer europæiske organisationer og medlemmer af Europa-Parlamentet til at tilslutte sig ”Keep Me Posted”-tilsagnet. Tilsagnet indebærer, at ”tilbyde alle borgere mulighed for at modtage informationer på papir som standardtilbud uden ekstra omkostninger.”

I oktober sidste år sikrede kampagnen yderligere 30 nye MEP’eres tilmelding og er nu oppe på 52 EP-medlemmer fra 20 forskellige lande, men ingen fra Danmark.

Da jeg spurgte Morten Messerschmidt, EP-medlem i Dansk Folkeparti, om hans mening om problematikkerne, svarede han: »Jeg har ikke kendskab til nogen af disse problematikker.« EP-medlem Margrethe Auken (SF) svarede ikke på de spørgsmål, jeg havde e-mailet hende.

Yo decido I mellemtiden er det i Spanien lykkedes med kampagnen ”Yo Decido cómo recibo” – ”Jeg beslutter, hvordan jeg modtager” – at sikre retten til at vælge. En ny forbrugerlov, der blev vedtaget i 2014, giver den spanske for-

| s. 24

Den belgiske kampagne "Min faktura, mit valg" arbejder for, at forbrugerne aktivt skal tilmelde sig, hvis de ønsker at overgå til digital kommunikation med virksomheder og det offentlige. 80 pct. af belgierne ønsker fortsat at modtage fx fakturaer på papir.

bruger ret til at modtage regninger på papir gældende for alle typer af forbrugeraftaler.

Sidste år lancerede civilsamfundsorganisationer i Belgien kampagnen ”Mijn factuur, Mijn keuze” – ”Min faktura, mit valg” – for at gøre forbrugerne opmærksomme på deres ret til at vælge, hvordan de vil modtage regninger og fakturaer fra virksomheder og det offentlige. Kampagnens formål er at forpligte udstederne til at tilbyde en ’opt-in’ (en tilmelding), før de kan overgå til digital kommunikation med kunden eller borgeren. Forskning viser, at otte ud af 10 belgiske forbrugere ønsker at kunne vælge mellem papir og digitalt – lige så mange ønsker at vedblive med at modtage fakturaer og lignende på papir.

Hollands blå konvolutter For nylig meddelte den hollandske told- og skattemyndighed, at den ’går helt digital’ i løbet af de næste fem år. Dermed siger det hollandske SKAT farvel til sine ikoniske blå konvolutter, som skattebreve er blevet sendt i de sidste 100 år. Leverandøren af de blå konvolutter protesterede mod beslutningen (via brev på papir): »Den blå konvolut har den højeste åbningsrate af alle konvolutter i Holland. Det er enhver marketingmedarbejders drøm! Jeg håber, at jeres e-mails vil blive læst lige så meget.« Men det var ikke kun leverandøren, som protesterede. I hundredvis af forbrugere henvendte sig også til den hollandske ombudsmand og krævede retten til fortsat at modtage papir. I sidste ende forårsagede protesterne begyndelsen på en officiel undersøgelse af metoden, hvorpå skiftet til digital skal foregå.

Hollandske FinBox mislykkedes Den hollandske told- og skattemyndighed burde nok have set det komme. Blot en uge inden bekendtgørelsen om, man ’ville gå

digitalt’, ophørte et andet digitalt initiativ.

FinBox, en elektronisk postkasse til e-banking, lanceret af tre af Hollands største banker i 2012, konkluderede, at man havde fejlet ved ikke at kunne tiltrække tilstrækkeligt mange forbrugere til digital fakturering. Forbrugerne mente, at systemet var for kompliceret at bruge.

Lukningen af FinBox udgør dog blot et nyt problem for bankerne, som allerede er enige om at afskaffe papirbaserede giro-overførsler i 2019. Problemet ligger i, at giro-systemet stadig benyttes af forbrugerne mere end 175 millioner gange om året.

Kampagne advarer Kommissionen om ’digital udelukkelse’ Som reaktion på de planer, som Den Europæiske Kommission har fremlagt, glæder folkene bag ”Keep Me Posted”kampagnen sig over intentionen om at udvikle en handlingsplan for 2016-2020 med det formål at lette livet for europæerne og sørge for, at offentlige tjenester er bedre forbundet på tværs af landegrænser.

Men samtidig gør Keep Me Posted også opmærksom på den risiko for udelukkelse, der unægteligt er til stede. En ud af fem europæiske husstande har stadig ikke adgang til internettet. Borgere er i stigende grad tvunget af bl.a. forsyningsselskaber, banker og forsikringsselskaber til at kommunikere elektronisk. Uanset vilje eller evne til at kunne bruge elektroniske kommunikationsmidler. EU beskytter allerede forbrugerne – især ift. finansielle tjenesteydelser – ved at tilbyde dem retten til at få adgang til oplysninger på papir gratis. En europæisk ”e-regeringspolitik” bør derfor også sikre borgerne retten til at vælge, hvordan de vil have adgang til den offentlige forvaltning, lyder opfordringen fra Keep Me Posted.

www.grakom.dk

www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ew www.e www.ewj.as Kom Komogogmød mødosospåpå

Print Print&&sign sign2011 2011 14.-15.

14.-15. september september 2011 2011 – Bella – Bella Center Center 22.-23.

22.-23. september september 2011 2011 – Forum – Forum Horsens Horsens

! ! !

R R R E E E H H H SSESEEJJpJprærpæsressSæneetnnseEttSnreeterreerErrHderddeneeEHdnnrenæREsreænR!tsenr!etrerderenden EEWEWWJ præ WW J pJ p

ÆGTE Print&Cut løsning Speciel attraktiv bundle pris lige nu!

T LVELVNEkTlaNrTtil HP EW stsetsetSeESOOSELOVLLVVLEVEENENNTNT T føffrøøfrrøsrte SO afaøEraEsfptøEpersossptnoSesn.Oo.Dn.S.EEe.O.rrsigdduunjeklat rL22ti.55l.55H00.P.00?? errfrfforrrm atatatatppprstirrpniinntorerstrttinererfotrm afatrEatprisonpntriD.ern.etersfrigafnrEajepEtsLopnson oorrm orm frm stststostroofrrooffrm

Se nyhederne Se nyhederne fra fra Roland Roland

LEF-12 LEF-12 UV-LED UV-LED flatbed flatbed printer printer 335335 x 310mm. x 310mm.

Frihøjden Frihøjden på på

100mm 100mm gør gør der der muligt muligt at printe at printe på eksempelvis på eksempelvis covers covers til smarttil smartphones, phones, kuglepenne, kuglepenne, kopper, kopper, lightere, lightere, legetøj, legetøj, specielt specielt designede designede 1 4599 på 758 genstande genstande m.m. m.m.

S..å ring 1 4599 s 8 5 7 å p . . . . g n Roland Roland VersaWorks VersaWorks RIP RIP software software medfølger medfølger gratis. gratis.

EEWEWEWJJWEEJJ-JJ.WW . SJJåeristil tid til DaJ. nmJ. ark rks

Er du

fkEaEaW ff g b til tid tiaf lEDWaaf EnWma! rmmrkaakffaaaaraarffk000 . . Latex .000 .. DDaDaD .000 000 000 000 Ny storformat printer med vandbaseret ”grøn” 000 GS6 GS6 GS6 GS6 Pro sPro Pro Pro s Pro Pro sGS6 mmanDPro sStylu sGS6 nStylu Stylu n Stylu b. es am fGS6Wo nEpso nsStylu onStylu nDmaamararnkaanksaaGS6 Epso rkn mairkuge 49! nnisaiStylu elEps elEpso elelMod elEpso elonEps Mod o. g p Mod Mod Mod Mod Pro k k i Stylu i r r i n n i nimie Epso Epso . s . el el s s s s s e 000 e 000 Mod Mod l e e Ny storformat printer med vandbaseret ”grøn” Latex e e l l l GS6 l l GS6 d ræ d Pro d d Pro d d s n m Daare s n m StyluPPrrPinPinrtritenPienrPtreternierninretenfteofneorrfeohefnhonrarahnfnhofaoarrhhaaenness i i DDaann n fo hna000 nn Stylu idDlesm Epso s Modelel Epso e l d blæk, med holdbarhed Mod som Eco-solvent! n n re i uge 49 a h ie r o f l e e l r r e e t t d ræ d n n i i r r n n P P p PPrrinintteerreenn foforrhhaa blæk, med holdbarhed som Eco-solvent!

Er Er DU DU klar klar

Er du klar til klar til at tagE at tagE springEt? springEt?

BN-20 BN-20 Verdens Verdens første første Eco-Solvent Eco-Solvent desktop desktop inkjet inkjet skæreskære-

printer printer somsom kan kan printe printe metallic. metallic.

Cut Cut og print og print i fuldfarvet i fuldfarvet grafik grafik i 20”i 20” medmed fantastiske fantastiske effekter. effekter.

Roland Roland VersaWorks VersaWorks RIP RIP software software medfølger medfølger gratis. gratis.

til til forandringen?! forandringen?!

Print der omgående erEpson klar til efterbehandling –GS6000: ingen Epson Stylus Pro GS6000: Epson Stylus Pro GS6000: Epson Stylus Stylus Pro Pro GS6000: GS6000: Epson Stylus Stylus Pro Pro GS6000: Epson Epson Stylus Pro Pro GS6000: GS6000: Print der omgående erEpson klar til efterbehandling –Stylus ingen Epson Stylus Pro GS6000: Epson Stylus Pro GS6000: tørre tid. er 64” bred er 64” bred er 64” er 64” bred bred er 64” er 64” er 64” bred bred tørre tid. er 64” bred bred LEJ-640 LEJ-640 Enestående Enestående UV-LED UV-LED hybridprinter. hybridprinter. er 64” er 64” bred bred arbejder i1440x1440 dpi med dråbestørrelser ned 3,7 pl. arbejder i 1440x1440 1440x1440 dpi dråbestørrelser ned til 3,7 pl.pl.nedne arbejder arbejder 1440x1440 dpi dpi med med dråbestørrelser dråbestørrelser ned ned tiltil 3,7 til 3,7 arbejder arbejder ii 1440x1440 ii 1440x1440 dpi dpi med med dråbestørrelser dråbestørrelser ned ned til 3,7 til 3,7 pl. smed s Ingen daglige vedligeholdelses rutiner. se vi vi arbejder arbejder i 1440x1440 i se 1440x1440 dpi dpi med med dråbestørrelser dråbestørrelser ti 0 0 64 64 JJLE LE dpi Print Print med med hvidhvid ogvedligeholdelses lak. og lak.

RollRoll to 8 Roll-system to Roll-system i i 1440x1440 med dråbestørrelser arbejder 1440x1440 dpi med dråbestørrelser ned ned til til 3,7 3,7 pl. pl.

Ingen daglige rutiner.

8 farve UltraChrome TM GS blækteknologi 8 farve UltraChrome TM GS blækteknologi 8arbejder farve 8 farve UltraChrome UltraChrome TM TM GS GS blækteknologi blækteknologi r r farve 8 farve UltraChrome UltraChrome TM TM GS GS blækteknologi blækteknologi te te 8 farve 8 farve UltraChrome UltraChrome TMTM GS GS blækteknologi blækteknologi en en C C la la el el B B i i ke kesolvent ik ik 8 farve UltraChrome TM GS blækteknologi 8 farve UltraChrome TM GSprinter blækteknologi eller eller flatbed flatbed funktion. funktion.

Består Består afved 2er af borde 2er borde der der8 Ingen behov for tekniker udskiftning af printhoveder. er den første farve solvent skiltemarkedet er den første 8 farve solvent printer til skiltemarkedet den den første første 88 farve 8 farve solvent printer tiltil skiltemarkedet til skiltemarkedet er den er den første første farve 8 farve solvent solvent printer printer til skiltemarkedet til skiltemarkedet s8 farve e er den er den første første 8 farve solvent solvent printer printer til skiltemarkedet til skiltemarke ldhe ld osprinter af enrsolvent ehroaf Ingen behov tekniker ved udskiftning af printhoveder. d d n er den første 8 farve printer til skiltemarkedet e e er den første 8 farve solvent printer tilMagenta, skiltemarkedet m m sammen sammen medmed detfor det justerbare justerbare printhoved printhoved gør, gør, arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan, arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan, arbejder arbejder med med farverne: farverne: Sort, Sort, Cyan, Cyan, Magenta, Yellow, Yellow, LightCyan, LightCyan, arbejder arbejder med med farverne: farverne: Sort, Sort, Cyan, Cyan, Magenta, Magenta, Yellow, Yellow, LightCyan, LightCyan, d d arbejder arbejder med med farverne: farverne: Sort, Sort, Cyan, Cyan, Magenta, Magenta, Yellow, Yello n n ola s hRooslaRCyan, oSort, hag print derdirekte kan anvendes i alle miljøer. arbejder med farverne: Magenta, Yellow, dag dog arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan, LightCyan, oem o em atLugtfrie der at der kankan printes printes direkte på 13mm på 13mm tykke tykke d d LightMagenta, Green og Orange med 950 ml.

LightMagenta, Green Orange med 950 ml.

LightMagenta, LightMagenta, Green Green og Orange og Orange med med 950 950 ml. ml.

LightMagenta, LightMagenta, Green Green og Orange og Orange med med 950 950 ml. ml.

LightMagenta, LightMagenta, Green Green og Orange og Orange med med 950 950 ml. ml.

Lugtfrie print der kan anvendes i alle miljøer. . .

20 2011med er er11 b5,8 b m m LightMagenta, og Orange 950 LightMagenta, Green og Orange med 950 ml. ml. ve ve o5,8 noer n iprinthastighederne iprinthastighederne plader, plader, eksempelvis eksempelvis karton, karton, glas, glas, aluminium, aluminium, Green printhastighederne er 5,8 25,3 m2/h printhastighederne er –25,3 25,3 m2/h printhastighederne printhastighederne er er 5,8 25,3 m2/h m2/h printhastighederne printhastighederne 5,8 er 5,8 –– –25,3 –– 25,3 m2/h m2/h er 5,8 er 5,8 – 25,3 – 25,3 m2/h m2/h Speciel ventilation ikke påkrævet. printhastighederne er 5,8 – 25,3 m2/h printhastighederne er 5,8 – 25,3 m2/h print. take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print. take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print.

Kapa Kapa plader, plader, polycarbonat polycarbonat ogpåkrævet. akryl. og akryl. take-up-unit take-up-unit kan kan tilkobles tilkobles for for rulle-til-rulle rulle-til-rulle print.

Speciel ventilation ikke take-up-unit take-up-unit kankan tilkobles tilkobles for for rulle-til-rulle print. print. take-up-unit take-up-unit kanrulle-til-rulle kan tilkobles tilkobles for for rulle-til-rulle rulle-til-rulle print. print. take-up-unit take-up-unit kan kan tilkobles tilkobles for for rulle-til-rulle rulle-til-rulle print. print.

ENERGY STARRIP kvalificeret produkt.

Roland Roland VersaWorks VersaWorks RIP software software medfølger medfølger gratis. gratis.

Den nye Epson solventprinter er istand stand til at printe fotos itil Den nye Epson solventprinter er isolventprinter stand til at printe fotos i høj høj Den Den nye nye Epson Epson solventprinter solventprinter er er stand stand til at til printe at printe fotos fotos høj iprinte høj ENERGY STAR kvalificeret produkt.

Den Den nye nye Epson Epson solventprinter solventprinter er iier ii stand til at til printe at fotos Den Den nyenye Epson Epson solventprinter er iprinte er stand ifotos stand til i at at printe fo Den nye Epson solventprinter er iet til at printe ii høj Den nye Epson solventprinter er i stand stand til at printe fotos højfarveru kvalitet og samtidig arbejde med et extra stort farverum. kvalitet og samtidig arbejde med extra stort farverum. kvalitet kvalitet og samtidig og samtidig arbejde arbejde med med et extra et extra stort stort farverum. farverum. kvalitet kvalitet og samtidig og samtidig arbejde arbejde med med et extra et extra stort stort farverum. farverum. kvalitet kvalitet og samtidig og samtidig arbejde arbejde med med et extra etfotos extra stort stort farv Skabt til indoor og outdoor markedet.

Vil du være 1Latex af defarverum. over 30.000 kvalitet og arbejde med et extra stort kvalitet og samtidig samtidig arbejde med et extra stort farverum.

Kom Kom og seog se masser afogandre afoutdoor andre spændende spændende maskiner maskiner fra fra HP, herunder HP, herunder også også Latex L25500, L25500, Neolt, Neolt, Kala, Kala, Skabt tilmasser indoor markedet.

Stærkt ”Byt-til-nyt” program.

Canon, Canon, ROWE, ROWE, GeraGera og Keencut. og Keencut.

HP Latex installationer world wide?

Stærkt ”Byt-til-nyt” program.

Kontakt EWJ og hør om dine muligheder

EWJ A/S EWJ A/S EWJ EWJ A/S A/S EWJ EWJ A/S A/S EWJ A/S EWJ A/S Rosas Minde Vej 49 |DK-7120 DK-7120 Vejle Rosas Minde Vej 49 |Rosas DK-7120 Vejle Rosas Rosas Minde Minde Vej 49 Vej 49 DK-7120 DK-7120 Vejle Vejle ØØØ Ø| Rosas Minde Minde Vej 49 Vej Rosas Rosas Minde Minde Vej 49 Vej ||49 || DK-7120 Vejle Vejle Ø Ø Rosas Minde Vej 49 ||+45 DK-7120 Vejle ØØ| Fax Rosas Minde Vej 49 DK-7120 Vejle Telefon +45 7581 4599 Fax +45 7581 4528 Telefon +45 7581 4599 |Telefon Fax +45 7581 4528 Telefon Telefon +45 7581 +45 7581 4599 4599 Fax Fax 7581 +45 7581 4528 4528 Telefon +45 +45 4599 4599 Telefon Telefon +45 +45 7581 7581 4599 4599 || |Fax || +45 Fax +45 7581 7581 4528 4528 Telefon 4599 || Fax 7581 4528 Telefon+45 +457581 7581 4599 Fax+45 +45 7581 4528 mail@ewj.as mail@ewj.as | www.ewj.as www.ewj.as mail@ewj.a mail@ mail@ewj.as mail@ewj.as www.ewj.as www.ewj.as mail@ewj.as mail@ewj.as || |www.ewj.as || www.ewj.as mail@ewj.as mail@ewj.as || www.ewj.as www.ewj.as

TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR TEKNISK, GRAFISK OG FOTOGRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR TEKNISK TEKNISK OG OG GRAFISK GRAFISK STORFORMAT STORFORMAT LEVERANDØR LEVERANDØR TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR TEKNISK TEKNISK OG OG GRAFISK GRAFISK STORFORMAT STORFORMA L TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR TEKNISK TEKNISK OG OG GRAFISK GRAFISK STORFORMAT STORFORMAT LEVERANDØR LEVERANDØR TEKNISK TEKNISK OG OG GRAFISK GRAFISK STORFORMAT STORFORMAT

KORT NYT

Irma må HOLDBAR MINDST justere TIL tilbudsavisens udløbsdato I 2008 satte dagligvarekæden Irma udløbsdato på den trykte tilbudsavis: »Vi tror ikke, at den trykte tilbudsavis eksisterer om fem år«, udtalte Irmas daværende marketingchef, Mette Dyhr, til Berlingske. Det er snart otte år siden.

Siden da har reklamevalgsordninger, miljømyter og digitalisering udfordret reklametryksagen i stadig større grad.

Men tilbudsavisen har langt fra opgivet ævred endnu. »Tilbudsaviserne er fortsat meget effektive til at hive kunder i butikken – og dermed øge omsætningen«, siger direktør hos konsulenthuset iCoCo, Claus Nykjær, til Jyllands-Posten og fortsætter: »Derfor bliver kæderne ved, da konkurrencen er hård«.

I december 2015 gjorde Irma forsøget og droppede tilbudsaviserne til fordel for annoncering for juleænder og brunede kartofler i dagbladene.

Men juleeksperimentet faldt ikke ud som håbet, erkender Coops informationsdirektør: »Når vi opgør resultaterne, så er det ikke noget, vi finder interessant at fortsætte med,« siger Jens Juul Nielsen til Bureaubiz.dk.

Overordnet steg antallet af sider i tilbudsaviserne en smule i 2015, viser en opgørelse, som konsulenthuset iCoCo har lavet over 16 kæders tilbudsaviser.

Coop, der ejer Irma, har mærket, at det koster omsætning, når man sender færre tilbudsaviser på gaden. Derfor er man endnu ikke klar til at skære drastisk ned på aviserne, forklarer Coops informationsdirektør til Jyllands-Posten: »Der er fortsat behov for tilbudsaviser i kombination med de digitale løsninger,« siger Jens Juul Nielsen.

Læs mere: udk.nu/KNIrma1 udk.nu/KNIrma2 | s. 26

Post Danmark slår sin egen portorekord Danmark er også efter årsskiftet det land i Europa, hvor det er dyrest at få fragtet et A-brev fra en adresse i landet til en anden. Nytårsnat blev prisen for at sende et almindeligt brev på omkring 20 gram med et slag næsten fordoblet fra 10 kr. til 19 kr.

Direktør i PostNord, der ejer PostDanmark, Henning Christensen, erkender, at priserne er steget markant. Han forklarer prisstigningen med, at A-breve i dag betragtes som hurtige kurerforsendelser. Det betyder også, at PostNord vil flytte fokus fra brevene: »Breve som hastekommunikation fylder ikke meget i verdens mest digitaliserede samfund, men det gør pakker, logistik og de breve, der er lidt længere tid undervejs.

Og det er her, vi fremadrettet vil have vores fokus,« siger Henning Christensen.

Ifølge Radio24Syv, der har lavet en opgørelse over de europæiske landes portopriser, er det næstdyreste land Norge. Her koster et A-brev 8,61 kr. at få frem. Det billigste A-frimærke fås på Malta til blot 1,86 kr.

Det er dog stadig muligt at få breve frem herhjemme for under en tier: Sender du brevet som B-post, koster det 8 kr.

Hva’ Ka’ Papir, spurgte DR’s kunstklub i januar og stillede 18 opgaver (udk.nu/HvaKaPapir), der skulle løses ved hjælp af papir. Brugerne kunne derefter dele deres løsninger under hashtagget #HvaKaPapir. "Udover opgaverne vil DR Kunstklub i forbindelse med Hva’ Ka’ Papir sætte fokus på folk, der, på trods af at verden er blevet digital, stadig holder fast i papiret som arbejdsredskab, som kreativ partner, praktisk hjælper og kærlighedsobjekt," skriver kunstklubben på sin hjemmeside.

TO ERFARNE BRANCHEFOLK ER INDTRÅDT I GRAKOMS BESTYRELSE

Nete Banke og Steen Murmann har fået plads i brancheforeningens bestyrelse, der er blevet udvidet med et medlem.

52-årige Nete Banke er direktør i og medejer af det grafiske designbureau Imperiet ApS, som leverer design og visuel kommunikation til såvel private virksomheder som kommunale og statslige kunder. »Jeg har en god fornemmelse af, hvilke udfordringer virksomheder i design- og kommunikationsbranchen står med. Derfor vil jeg også arbejde for, at Grakoms ydelser i endnu højere grad bliver målrettet denne del af branchen,« siger Nete Banke.

Hun får selskab i bestyrelsen af 50-årige Steen Murmann, som er administrerende direktør i Antalis. Virksomheden er verdens næststørste aktør på sit felt og leverer bl.a. store mængder papir til den grafiske branche: »Som repræsentant for den grafiske branches leverandører, kigger jeg udefra og ind på branchen og ser også, hvor den bevæger sig hen i de lande, vi konkurrerer mod. Jeg ser frem til at bringe den viden i spil, når vi skal diskutere branchens udfordringer, og hvordan Grakom skal imødegå disse,« siger Steen Murmann.

Steen Murmann overtager tidligere bestyrelsesmedlem Jørgen Nielsens pladser i Grakoms bestyrelse og i bestyrelsen for Grakom Arbejdsgivere. Antalis opkøbte tidligere i år PaperlinX Europe, hvor Jørgen Nielsen var administrerende direktør.

www.grakom.dk

Kom til DANMARKSPREMIERE på den nye Océ Arizona 1200-serie OPLEV UOVERTRUFFEN BILLEDKVALITET OG FREMRAGENDE ALSIDIGHED

Tilmeld dig åbent hus i Odder den 23/2 eller 2/3 på kontakt@canon.dk.

Afholdes i samarbejde med Zünd Skandinavien.

Vi løfter også sløret for vores nye forretningsområde 3D-print.

Océ Arizona 1280 XT Océ Arizona 1280 XT tilbyder kompromisløs fotolignende billedkvalitet med bemærkelsesværdig alsidighed.

Vil du vide mere?

Kontakt salgschef Martin Routhe på telefon 2168 3759 (Jylland/Fyn) eller key account manager Martin Friis Larsen på telefon 9137 0304 (Sjælland) for mere information.

TEKNIK OG FREMTID

Den anden grafiske revolution Af: Klaus Æ. Mogensen, forsker, Instituttet for Fremtidsforskning

orandringen af magasinet, du læser lige nu, er en indirekte afspejling af den anden store teknologiske revolution i grafisk teknologi.

Den første store revolution var, da Gutenberg i midten af det 15. århundrede introducerede trykpressen med flytbare typer i Europa. Før da blev bøger kopieret i hånden af munke, og kunderne betalte dyrt for en bog – det var faktisk de færreste, der havde råd til en. Trykpressen gjorde munkene arbejdsløse, selvom de første trykte bøger var meget grimmere end de håndkopierede, flot illuminerede bøger. Til gengæld blev bøger på kort tid allemandseje, og snart var der langt flere ansatte i den grafiske branche, end der havde været før, blot i helt andre fagområder. Det er værd at huske på, nu hvor vi er midt i den anden store teknologiske revolution – overgangen til det digitale – som efter alt at dømme vil bibringe lige så store forandringer som den første. Trykpressens paradigme varede i mere end 500 år, og måske vil det digitale paradigme vare lige så længe.

For 75 millioner år siden blev jorden ramt af en stor komet, og livsbetingelserne blev forandret. De kæmpeøgler, der havde regeret planeten i 150 millioner år, døde ud, og de små, uanselige pattedyr overtog en verden, som de var bedre til at tilpasse sig.

Det er dog kun den halve sandhed, for dinosaurerne uddøde faktisk ikke helt. Nogle kæmpeøgler tilpassede sig og blev med tiden til de fugle, vi kender i dag – en af de mest succesrige klasser af hvirveldyr. Heri ligger der et håb for ’dinosaurerne’ i den grafiske branche: Selvom den digitale grafiske branche efter alt at dømme vil blive domineret af nye aktører – ’pattedyrene’ – vil de mest tilpasningsdygtige af de gamle aktører kunne opnå stor succes i det nye paradigme. Det handler om at give slip på de færdigheder, der har mistet deres relevans og i stedet fokusere på de færdigheder, der stadig har en berettigelse – og at tilegne sig nye færdigheder, hvor det er nødvendigt.

F

Kamera tager billeder i alle retninger og afstande på én gang En ret ny teknik inden for fotografering er såkaldt light field photography, hvor et kamera ikke bare tager et stillbillede, men i stedet optager information om hver indfaldende lysstråles farve, styrke og retning, så man bagefter kan vælge fokusafstand og fokusdybde. Nu har firmaet Lytro udviklet kameraet ”Immerge”, som indsamler denne information i alle retninger på én gang. Det kan bruges til at skabe en virtual reality-kopi af omgivelserne, hvori man kan vælge, hvor man vil se fra og i hvilken retning.

Kilde: PetaPixel.com

udk.nu/Fremt03

MYSTISK:

Find din telefon-app leder hen til det samme hus igen og igen Mange har installeret en app på deres smartphone, så de kan finde den igen, hvis den bliver stjålet eller bare glemt. Det er godt, når det virker. Når det ikke gør, kan det gå rigtig galt. Det kan det unge par Christina Lee og Michael Saba fra Georgia, USA, tale med om. Af ukendte årsager bliver deres lille hus i en forstad til Atlanta ofte – typisk flere gange månedligt – udpeget som stedet, hvor en stjålen telefon befinder sig. I et enkelt tilfælde er politiet troppet op for at lede efter en forsvundet teenagepige, hvis telefon angiveligt skulle befinde sig på adressen. Fejlvisningerne er ikke begrænset til et enkelt teleselskab eller noget bestemt fabrikat af telefoner.

Kilde: Fusion.net

udk.nu/Fremt04 | s. 28

www.grakom.dk

KLAUS Æ.

MOGENSEN | BIO Fra 1960, bachelor i fysik og astronomi. Har arbejdet på Instituttet for Fremtidsforskning siden 2001.

Seniorforsker med speciale i teknologi, medier, subkulturer og internetøkonomi.

|

Ekstrem computer Det næste store kvantespring inden for computere kan meget vel være kvantecomputere. Hvor almindelige computere er baseret på bits, som enten har værdien 0 eller 1, er kvantecomputere baseret på qubits, som ved hjælp af kvantemekaniske fænomener har værdien 0 og 1 på én gang. Hvis otte qubits kobles sammen via såkaldt quantum entanglement, kan man foretage 28 = 256 beregninger samtidig. Google har sammen med firmaet D-Wave lavet en kvantecomputer, hvor næsten 1.000 qubits er koblet sammen.

I teorien betyder det, at den kan foretage 21.000 beregninger på én gang. Det er mere end antallet af partikler i det kendte univers. I Googles computer er alle qubits dog ikke forbundet direkte, men den kan foretage visse typer beregninger op til 100 millioner gange hurtigere end traditionelle computere.

ANBEFALER Tjek den kulørte og nørdede Boingboing.net. I den mere seriøse ende kan jeg anbefale SingularityHub.com, som fokuserer på teknologi, der kan forandre verden.

Kilde: Extreme Tech

udk.nu/Fremt02

3D-printere reparerer ting Vi tænker mest på 3D-printere som noget, der kan bruges til at fremstille prototyper, modeller og alskens plasticdimser. Men 3D-printere kan, med den rigtige software, også reparere ting eller bygge videre på dem. Forskere fra Carnegie Mellon University i Pittsburg, USA, har udviklet software, der analyserer overfladen på et objekt, så en 3D-printer kan printe en foruddesignet udvidelse oven på eller uden om objektet. De har blandt andet printet en lommelygte uden om et batteri, en lille bjørn på en køleskabsmagnet og en ny hank på en kaffekop. Forskere fra Hasso Plattner Institut i Potsdam, Tyskland, er gået et skridt videre. De har tilføjet en fræser, der kan skære overflødige dele af et objekt væk, før nye dele bliver printet på.

Kilde: New Scientist

udk.nu/Fremt01

UDKOM februar 2016

| s. 29

RECEPTION

MØD DINE KOLLEGER PÅ FESPA DIGITAL 2016 Grakom holder reception for branchens bedste folk torsdag den 10. marts på FESPA’s stand.

Amsterdam: 10/3 kl. 15-16 Som medlem af Grakom har du også mulighed for at opleve FESPA som VIP. Læs mere og få din VIP-billet på grakom.dk/VIP

Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion

Får dine medarbejdere det afkast, de fortjener?

Det er nettoafkastet, der skal sikre deres alderdom.

Læs mere på nordealivogpension.dk/nettoafkast

| s. 30

www.grakom.dk

LASERTRYK.DK INVITERER

EFTERMIDDAG MED FOKUS PÅ INNOVATION FOR VIRKSOMHEDER I DEN GRAFISKE BRANCHE Bliv inspireret af kollegaer i den grafiske branche.

Få bl.a. overraskende nyt fra LaserTryk.dk om fremtiden, der vil revolutionere den grafiske branche i Danmark.

Du får inspiration til: forbedret kundeservice, forbedret drift, mere bundlinje og helt nye muligheder.

T N E M E G N A R R A IS T A GR PROGRAM:

ER MHEDER, FORHANDLERE, KUND SO IRK EV ILT SK R, RIE KE YK TR FOR RE! IELLE SAMARBEJDSPARTNE KONKURRENTER OG POTENT KEN 11.00-15.00 TORSDAG DEN 14. APRIL KLOK

Ordresystem og produktionsflow ( 11.00 - 13.00 )

Marketingportaler ( 14.00 - 14.45 )

Få en rundtur hos LaserTryk.dk. Bliv overrasket over, hvor simpelt det kan være at håndtere mere end 1.000 daglige ordrer. Du får indsigt i, hvordan LaserTryk.dk har opbygget sit ordre- og produktionsflow.

Flere end 500 virksomheder bruger allerede LaserTryk.dk’s marketingportal, BrandCentral.

Se, hvorfor kunderne elsker det, og hvordan dine kunder kan få de samme muligheder.

Netværk ( 13.00 - 13.30 )

Koncerndirektør Esben Mols Kabell giver sit bud på, hvordan vi kan få endnu mere ud af den grafiske branche. Han vil også løfte sløret for en nyhed hos LaserTryk.dk, du ikke vil undvære.

Let traktement med god mulighed for netværk.

Bliv konkurrencedygtig med LaserTryk.dk ( 13.30 - 14.00 )

Nyheder fra LaserTryk.dk i 2016 ( 14.45 - 15.00 )

Se, hvorfor mere end 100 virksomheder allerede har valgt at få en gratis webshop. Se, hvordan du kan få de samme fordele eller saml inspiration til din helt egen løsning.

g på: Tilmeld di nnovation

LaserTryk.dk/i til eller send en mail d me k k.d try ser La mia@ ltagere. mail og navn på de

LaserTryk.dk • P. O. Pedersens Vej 26 • 8200 Aarhus N. • www.lasertryk.dk • Tlf. 87 303 303 • info@lasertryk.dk

SAAS

Er det slut med at eje sin software?

Udnyt skyen og undgå faldskærm

D

en tid, hvor ny software krævede store investeringer og omfattende installeringer, er ved at være forbi. I stedet går trenden i retning af, at software bliver tilbudt per abonnement.

Konceptet kaldes Software as a Service – eller slet og ret: SaaS. Det er en udvikling med både fordele og ulemper for brugerne.

Robert D. Austin er professor på CBS og har undersøgt den nye type programmer: »Definitionen på Software as a Service er, at det er programmer, der bliver leveret til dig via internettet, og som er hostet hos udbyderen i stedet for, at du selv har dem installeret lokalt på dine egne servere,« forklarer Robert D. Austin, professor på CBS i Management of Innovation and Digital Transformation.

Den amerikanske professor har tidligere været ansat steder som Harvard Business School, Ford Motor Company og softwarevirksomheden Novell.

I hans øjne er det en fordel, at udviklingen er gået i retning af SaaS. »Før købte man et stort og dyrt produkt og betalte en masse for at få det installeret. Det var både kompliceret, risikabelt og en stor investering. Med SaaS er alt allerede installeret og testet, når du får adgang til det. Du skal ikke lægge en stor udbetaling, du har ikke brug for dine egne servere, og du får alle fordelene med det samme.«

| s. 32

Hvem ejer hvad?

Selvom SaaS først for alvor har slået igennem inden for de seneste par år, så har konceptet eksisteret siden 1990’erne. Dengang gik det under navnet Application Service Provider (ASP). Mange af de softwarevirksomheder, der arbejdede med det dengang, gik ned i forbindelse med, at internetboblen bristede omkring år 2000. Siden er modellen dog vokset frem igen. »Der er både fordele og risici forbundet med SaaS. Nogle snakker om sikkerhedsrisici men for de fleste virksomheder, vil jeg ikke mene, at der er nogen stor risiko. Dine data bliver godt nok opbevaret hos udbyderen i stedet for på dine egne servere, men hvis de leverer en service til 1000 mellemstore virksomheder, så er der en god sandsynlighed for, at de har en højere sikkerhed, end virksomhederne selv har,« siger Robert D. Austin.

Et andet spørgsmål i forhold til data er, hvem der ejer rettighederne til dine data, og hvem der har ret til at give adgang til din data. »Det er et gråt område, hvem der ejer hvad. Du skal selvfølgelig være sikker på, at du selv ejer rettighederne til dine data, men du ejer ikke nødvendigvis rettighederne til alt, der har med dine data at gøre,« siger den amerikanske professor.

Andre ulemper ved SaaS er, at du typisk har begrænset mulighed for at skræddersy servicen. Du køber det samme standardprogram som alle andre og må tage det, som det er.

Derudover kan det være en dyr og besværlig affære at skifte fra en udbyder til en anden.

Plus-siden vejer dog tungere end minusserne, mener Robert D. Austin, der er overbevist om, at SaaS er kommet for at blive. »Næsten alle softwarevirksomheder har skiftet til denne forretningsmodel, og jeg er sikker på, at udviklingen vil fortsætte ad samme spor. Du kan ikke komme uden om SaaS. Fordelene er overbevisende. Du undgår store investeringer og risikable installeringer, og du har altid adgang til de nyeste opdateringer,« siger han.

ALTID OPDATERET MED SAAS, MEN DER ER KNASTER ...

En af de helt store fordele ved at købe adgang til software over abonnement er, at du altid har den seneste opdatering af softwaren til rådighed. Det fremhæver Wiegaarden og Small Copenhagen.

Begge medlemsvirksomheder er bl.a. gået over til Adobes abonnementsløsning.

Af: Christina Jensen udkom@grakom.dk

ar du helt styr på, hvad SaaS er? Måske ikke, men chancen for, at din virksomhed allerede er dybt afhængig af SaaS, er høj. Faktisk bruger en europæisk virksomhed i gennemsnit 12 såkaldte SaaS-programmer til at holde styr på alt lige fra økonomi over projektledelse til content management. Det viser en opgørelse lavet af den amerikanske virksomhed Okta fra 2015.

SaaS står for Software as a Service og er betegnelsen for software, der er hostet i clouden, og som man køber sig adgang til på månedlig eller årlig basis. En af de virksomheder, hvor SaaS har haft sit indtog, er mediehuset Wiegaarden i Hobro, der tilbyder deres kunder alt fra foto, tekst og layout til trykning. Her har Michael Jensen været

H

www.grakom.dk

IT- og Udviklingsleder de sidste 14 år, og det er ham, der har til opgave at holde overblikket over, hvilke abonnementer virksomheden har - og hvilke de har brug for. »Vi er en grafisk virksomhed med en del web- og trykopgaver, så vi bruger selvfølgelig Adobe-pakken. Det er på sin vis blevet nemmere, efter vi har fået abonnement, fordi vi har ikke har 40 forskellige licenser i virksomheden.« »Alle har den samme pakke, og vi skal ikke holde styr på, hvem der sidder med hvad,« siger han og fortsætter: »Fordelen ved abonnementsmodellen er også, at vi hele tiden har adgang til den nyeste version.«

Thomas Mygind fra Small Copenhagen har brugt software fra Adobes Creative Cloud til at lave fotomanipulationen af sig selv som Pixarfiguren Buzz Lightyear.

Opdateringer med børnesygdomme Hos Wiegaarden er de 27 ansatte, og udover Adobe Creative Cloud har de blandt andet også abonnement på et anti-virusprogram, deres økonomisystem og Microsoft Office 365.

Selvom der er åbenlyse fordele ved abonnementsmodellen, så har it-lederen også oplevet flere mindre flatterende sider. »Ulempen er, at hver gang der kommer en ny opdatering, er der noget, der er lavet om, og ved større opdateringer er der altid en eller anden børnesygdom. Det kan være dyrt for os, for så bruger vi tid og ressourcer på at løse det,« siger han.

Et af de problemer, der kan opstå, er, at når et stykke software er blevet opdateret, så kan det ikke nødvendigvis arbejde sammen med alt andet software.

»Da vi installerede vores Office-pakke, så virkede e-mailprogrammet (Outlook, red.), men det gjorde Word og Excel ikke. Da vi så opgraderede til den nyeste version, så virkede Exchange ikke længere, men det gjorde de to andre til gengæld. Så nu er vi nødt til både at have den nye og gamle Office-pakke installeret, indtil vi får opdateret vores Exchange-servere,« siger Michael Jensen.

Hos Wiegaarden har de også været ude for, at en opdatering af styresystemet har betydet, at deres font-program ikke længere fungerede. »Sådan nogle ting er irriterende.

Så har vi otte grafikere siddende, og pludselig kan ingen af dem arbejde, fordi fontsystemet ikke virker. Det er et problem hver gang, vi har opdateret styresystemet. Det kan godt være et problem at være med helt fremme. Det koster tid og penge, når man er dem, der finder børnesygdommene,« siger Michael Jensen.

Løbende opdateringer I et forsøg på at komme udfordringerne i forkøbet, laver Wiegaarden derfor altid et test set-up på én maskine, før alle medarbejderne får lov til at opdatere. »Dengang man købte en licens, opdaterede vi, når det passede os, og vi følte, at vi havde brug for en opdatering. Det var altid en større proces med mange ændringer, hvor vi brugte en dag på et brush-up-kursus med intro til, hvad der var sket af nye ting. Nu opdaterer vi vores software løbende. Vi

CHRISTINA JENSEN | BIO 33 år, journalist og cand.it med speciale i online communities.

Freelancer for bl.a.

DR, Berlingske og Global Copenhagen.

| ANBEFALER Alle burde kende Coursera! Det er et "educational technology company", der tilbyder gratis onlinekurser ud fra devisen om, at uddannelse burde være tilgængelig for alle.

CENTRUM - grafisk færdiggørelse a/s

Agerskellet 36 | 8920 Randers NV | Tlf 86 42 72 66 www.centrum-gf.dk | info@centrum-gf.dk

Stærk i færdiggørelse FOLIERING | ADRESSERING | KLAMMEHÆFTNING | FOLDERFALS | HARDCOVER FOLIEPRÆG | WIRE-O | SPIRALISERING | ALLE SLAGS SOFTCOVER MED ELLER UDEN FLAPPER

UDKOM februar 2016

| s. 33

opdaterer dog ikke hele tiden og ikke hver gang, der er kommet en lille ny ændring. Der er meget, der bliver opdateret, som vi ikke nødvendigvis mangler. Der er ikke altid et incitament til at opgradere,« siger Michael Jensen og fortsætter: »Det kan være en fordel at have adgang til det nyeste, så snart det kommer. Det er bare sjældent, at vi oplever, at det er noget, vi virkelig har brug for.« SaaS har også betydet en ændring i virksomhedens udgifter. »Før gav vi 120.000 kr. for at installere Adobe Creative Suite. Nu giver vi 42.000 kr. hvert år for Adobe Creative Cloud, så i længden er det væsentligt dyrere end før. Vi kunne selvfølgelig godt være blevet på den gamle ordning, men så kunne den bare aldrig blive opgraderet. Så abonnement er egentlig den eneste mulighed,« fortæller it-lederen.

Lettere at dele filer Thomas Mygind er selvstændig og ejer af kommunikationsbureauet Small Copenhagen, hvor han kun har en enkelt ansat; en bogholder. I det lille firma er SaaS også en naturlig del af arbejdslivet, og især Adobe CC og Microsoft Office 365 bliver brugt på daglig basis.

»Jeg skiftede for et års tid siden, da jeg fik ny computer. Fordelen er, at jeg hele tiden får adgang til det nyeste – og at andre også får adgang på samme tid. Jo flere af mine samarbejdspartnere og kunder, der har den samme udgave, jo lettere er det at dele filer, for du behøver ikke at bagudkonvertere, så andre med ældre udgaver kan åbne filerne. Det er et ekstra plus,« pointerer Thomas Mygind.

Hos Small Copenhagen betaler Thomas Mygind 370 kr. om måneden for en enkelt Adobe CC-licens. Thomas Mygind vurderer, at prisen er nogenlunde den samme, nu hvor han er skiftet til cloud-løsningen. Og så har han fået adgang til hele Adobe-pakken med alt, hvad det indebærer af kreative programmer. »Med Creative Cloud kan det ikke betale sig andet end at købe adgang til det hele. Så hvis jeg for eksempel gerne vil afprøve Lightroom, så kan jeg bare hente det ned. Så let er det. Men det er lidt ligesom en tv-pakke, hvor man også får kanaler med, man ikke ser,« siger han.

Alt i alt er Thomas Mygind dog glad for sine abonnementer. »Det fungerer glimrende. Det har været meget problemfrit for mig at skifte til abonnement. Det kører bare,« siger han.

’Det er lidt ligesom en tv-pakke, hvor man også får kanaler med, man ikke ser’ Thomas Mygind, ejer af kommunikationsbureauet Small Copenhagen om at abonnere på softwarepakker i skyen

The Opera House, Copenhagen, Denmark

ADDMORE COMMUNICATIONS

Your

Complete

Digital Solution

Se dine forretningsmuligheder i et større perspektiv Se den nye PANORAMA i vores Technology Center i Slagelse

NILPETER A/S • Elmedalsvej 20-22 • DK-4200 Slagelse • Denmark • Phone: +45 5850 1166 • Fax: +45 5850 5060 • e-mail: nilpeter@nilpeter.com

2016013_Nilpeter_PANORAMA_GB_175x117_Aftryk.indd 1

| s. 34

15/01/16 11:22 www.grakom.dk

Canon imagePRESS C10000VP - tager digital farveproduktion til næste niveau

OPTIMAL PRODUKTIVITET FRA START TIL SLUT

Oplev hvad imagePRESS C10000VP og Canon kan gøre for din forretning canon.dk/C10000VP Vil du vide mere?

Kontakt country manager Rasmus Jakobsen på tlf. 2133 9929 eller produktchef Hans Dalmeijer på tlf. 5136 1942 for mere information.

XXXXXX TRYK SKANSE

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

BAG TALLET:

KONKURS Antallet af konkurser blandt Grakoms medlemmer var i 2015 det laveste siden 2006. Kun syv virksomheder bukkede under.

Men bag hver konkurs, hvert et tal, gemmer sig en historie.

UDKOM fortæller i dette nummer om Søren Meng, som i 10 år var indehaver af Skanse Tryk ApS. 23. september 2015 blev hans virksomhed erklæret konkurs.

Søren Meng med nogle af de sidste tryksager, han nåede at trykke på Skanse Tryk.

SKANSE TRYK | Grundlagt 1. oktober 1980 Fredericia.

| Overdraget til Søren Meng 1. oktober 2005.

|

’Det var jo mit livsværk, der forsvandt’ Søren Meng, tidl. indehaver af Skanse Tryk

| s. 36

Havde udover Søren Meng én grafiker ansat på konkurstidspunktet.

| Producerede mest brevpapir, arbejdsblokke og visitkort til mindre virksomheder.

www.grakom.dk

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

ANALYSE: Hvad gik der galt?

Jeg regnede faktisk med, at 2015 ville blive et godt år for trykkeriet, ligesom 2014 var. Men det blev underskuddet fra 2013, der kom tilbage og gav problemer. Dengang flyttede en af vores største kunder til Sverige, og vi mistede 350.000 kroner i omsætning. Derfor kom jeg bagud med betalingerne til kreditorerne og til SKAT. Jeg kom igennem ved benhård styring af økonomien og en afdragsordning hos SKAT. Men i 2015 skærpede SKAT desværre kravene til mange virksomheder, og pga. procedureændringer krævede de, at jeg betalte 2/3 af det skyldige beløb inden for en uge. Det ville banken ikke låne mig, så de opsagde engagementet og tvang mig hermed til at erklære selskabet konkurs.

| Kunne du have gjort mere for at undgå konkurs?

Nej, ikke med de krav jeg mødte fra SKAT og banken. Jeg foreslog banken at tage afdragsfrit lån i min bolig, og jeg fik lovning på at kunne bruge en kollegas digitalprinter for at spare leasingomkostninger. Så jeg kæmpede. Men banken sagde nej, og der var ikke andre banker, der ville hjælpe mig. De bliver helt hvide i hovedet, når man siger, at man er fra den grafiske branche.

| Hvordan føltes det at gå konkurs?

Surrealistisk! Det var jo mit livsværk, der pludselig var væk. Så jeg havde det ad Pommern til.

| Hvad gør du nu?

Jeg vil ikke være selvstændig igen. Det har for store personlige omkostninger, når det går galt. Så jeg har søgt en masse job uopfordret. Men de grafiske virksomheder hænger jo ikke på træerne, så foreløbig er jeg på dagpenge. Jeg savner at være i gang, og jeg savner branchen. Jeg er født ind i det, for min far var også trykker og havde sit eget lille trykkeri. Så jeg håber snart at arbejde i den grafiske branche igen.

Du kan se Søren fortælle mere om sin virksomheds konkurs, de personlige konsekvenser, og hvad han har lært og vil tage med sig videre fra oplevelsen.

KONKURSER

Væksten spirer. Renten har med sit rekordlave niveau sikret sig plads i historiebøgerne. Det er de primære forklaringer på, at antallet af konkurser i 2015 var på det laveste niveau siden 2008. En god nyhed. Men med plads til forbedringer.

Af: Niklas Praefke, økonom, Grakom np@grakom.dk

virksomheder måtte sidste år se sig tvunget til at indgive begæring om konkurs. Det svarer til et fald på 38 pct. siden antallet af konkurser toppede under finanskrisen i 2010 – det højeste niveau registreret nogensinde.

Jo, det går bedre. Økonomien er ved at rejse sig efter en knockout, der har varet i flere år. Men der er stadig et stykke vej til 00’ernes heydays, som indimellem havde år med under 2.000 konkurser.

Men lad os vende tilbage til 2015 for en stund: Det var især de små virksomheder – målt både på omsætning og beskæftigelse – som gik konkurs i fjor: 41 pct. af de 4.029 konkursramte havde ingen ansatte. Omregnet i fuldtidsjob kostede konkurserne dog 9.818 arbejdspladser.

4.029

Renten spiller ind Virksomhederne nyder godt af den lave rente, vi oplever for tiden. Det gør det væsentligt nemmere at overholde gældsforpligtelser på lån. Men det betyder samtidig, at konkursniveauet ville have været betragteligt højere, hvis pengepolitikken havde været strammere, end tilfældet er det i dag. Der er dog intet, der tyder på, at vi vil se store rentestigninger i Danmark de kommende et til to år – altså må vi forvente, at virksomhederne i en rum tid fremover vil kunne drage fordel af rentemiljøet.

Opsving uden pondus Dertil kommer, at det længe ventede opsving efterhånden er begyndt at vise tænder. Eller rettere mælketænder. Opsvinget har bidraget til et fald i konkursniveauet, men vækstraterne er dog stadig meget beskedne og væksten generelt ustabil: I 3. kvartal af 2015 slog den ligefrem bak, og BNP skrumpede med 0,4 pct.

Da konkursniveauet som regel følger sent i konjunkturcyklen, og eftersom der fortsat er tale om et relativt svagt opsving, vil antallet af konkurser formentlig kun falde svagt det kommende år.

Find videoen på: facebook.com/grakomdk

UDKOM februar 2016

| s. 37

INK REDIBLE Nyhed!

Alle arkoffset farver leveres nu som kobolt fri Resista Rapida Maxxima Quickfast Reflecta Alpha

Good News ® avis farver Revolution ® heatset farver Gecko® solventbaseret flexo farver Hydro-X® vandbaseret flexo farver

More than just ink...

a/s a/s

group

Tlf.: 43 40 50 40 • Læhegnet 73D • 2620 Albertslund • www.hubergroup.dk

Kroner

6.000.000,-

KBA RApidA 105 2013, 5-farvet + lak Installeret: Totaltæller: Max hastighed: Max papirformat: Min papirformat: Max trykformat: Papirtykkelse: Pladeformat: Gummidugsstørrelse: Stabelhøjde pålægger: Stabelhøjde udlægning:

Juli 2013 19,5 mio.

16.000 ark/h 720x1050 mm 360x520 mm 710x1040 mm 0.06-0.7 mm, m. ekstraudstyr op til 1.2 mm 795x1050 mm 860x1060 mm 130cm 120cm

Lakværk med kammerrakel Lang udlægning Fuldautomatisk pladeskift: 3 min.

Gummidugs og modtryksafvask:3 min.

ErgoTronic Color Control, inline farvemålings kontrolpult med wallscreen ErgoTronic ACR, automatisk registerstilling Antistatisk udstyr Valsekøling Pulverapparat “PowderMax”, styres fra kontrolpult Gennemsnitligt antal makulaturark: 70

P. o. Pedersens Vej 26 • 8200 Aarhus N • Tlf. 87 303 303 • info@lasertryk.dk

Står installeret i Aarhus N, hvor den kan besigtiges i drift.

For yderligere info og evt. fremvisning kontakt Timo Zeller.

Timo Zeller Produktionschef Tlf. 22 72 51 26

DANSK MARKEDSFØRING

Sådan fanger du forbrugerne i 2016 Bed forbrugerne om at gøre sig fortjent til dit brand. Glem omnichannel. Og skab begavede tech-løsninger – med streg under ”begavede”.

Det er ifølge Trendwatchingnetværket det, brands og virksomheder bør overveje, hvis de vil fange forbrugerne i 2016.

Af: Susanne Ingemann, Dansk Markedsføring

orskerne hos det London- og Amsterdambaserede trendwatching.com er barslet med den årlige trendrapport – et værk, som baserer sig på iagttagelser fra flere end 700 trendspottere placeret i over 120 lande. Selv siger de, at de leder efter ”klynger” af innovation, der definerer (og redefinerer) forbrugerforventninger.

Disse innovationer og de trends, de repræsenterer, viser, hvad forbrugerne vil have som det næste nye. Og de giver brands og virksomheder actionable innovation opportunities i 2016.

Så det er bare med at komme i gang med at få skabt de nye produkter, services og kampagner, som forbru-

F

| s. 40

gerne vil elske i 2016, hedder det fra trendspotterne.

Eksklusivt brand Tænk på, hvor meget status rent faktisk betyder? Også selv om vi påstår det modsatte. Og her tænkes ikke på den lidt gammeldags form for status, der handler om at eje en dyr bil eller et mærkevareur til 100.000. Heller ikke på den nyere form for status, der handler om bedrifter eller oplevelser: At løbe et maraton i Himalaya eller trekke i Borneos jungle – og fortælle om det på Facebook. Næ, her tænkes på et nyt og lidt bagvendt twist på begrebet eksklusivitet: At lade forbrugerne gøre sig for-

tjent til brandets produkter og services.

Fx ved at bevise deres gode vilje, deres kreativitet eller deres tekniske snilde.

Lee Jeans kørte fx en kampagne i Kina i efteråret for at promovere en serie af kuldeafvisende jeans. Forbrugerne blev opfordret til at gå udenfor iført de pågældende jeans og udforske deres by, mens de trackede deres rute med Lee Warmth Tracker i WeChat. På forskellige steder i byen kunne de optjene Warmth Index-point og modtage udvalgte gaver og adgang til eksklusive events.

Milano-baren 1930, der i forvejen er et lidt hemmeligt sted, hvor man kun kommer ind, hvis man ved, hvem

www.grakom.dk

FOTO: ISTOCK

’Brug teknologien, men brug den klogt. Ikke bare fordi den er der’ man at lægge sin meget specielle adgangspolitik ud på nettet og skabte derfor en Tinder-profil: Profilen var en kvinde fra 1930’erne, og opgaven var at ”opføre sig som en gentleman” og ”kurtisere hende, som man gjorde i gamle dage”. I løbet af en uge fik profilen over 4.000 matches, men konverteringsraten var lav: Kun en person fik adgang til baren.

Den populære streamingtjeneste Netflix har også for nylig eksperimenteret med at lade forbrugerne gøre sig fortjent til brandet. Hvad Netflix gjorde var at lancere ”The Switch” på opfinderfestivalen Maker Faire i New York i efteråret: En knap, der på

UDKOM februar 2016

bedste Georg Gearløs-maner tænder tv’et, åbner Netflix, sætter mobilerne på lydløs, dæmper lyset og endda er i stand til at bestille take away. Efter lanceringen lagde Netflix en trin-fortrin onlineguide op, som viste, hvordan man lavede sin egen ”The Switch” – og en liste over de dimser, der skulle bruges. Netflix anbefalede dog, at de, der forsøgte sig, var i besiddelse af ”a solid understanding of electronics and programming” og opfordrede til at dele ideer og påhit med andre på nettet.

Ideen er naturligvis, at jo vanskeligere ”testen” er, jo mere eftertragtet bliver det at være en del af ”community’et” omkring brandet.

Netflix har fået meget omtale for sin knap "The Switch".

| s. 41

at personen keder sig ... Sammen med buzzword.com etablerede man derfor en tjeneste, Attention, som foreslog relevant content til mobilbrugere, der kedede sig.

Ideen er altså at tænke mere selektivt og ikke bare være ukritisk til stede på alle kanaler for alle forbrugere, bare fordi man kan. Men derimod kun være der, hvor det både giver mening og gør livet bedre for forbrugerne på netop det tidspunkt, hvor det giver mening.

Stockholmståg har udviklet en app, der kan forudsige forsinkelser og give passagererne besked i god tid.

| Artiklen er bragt i et samarbejde mellem Dansk Markedsføring og Brancheforeningen Grakom.

| Dansk Markedsføring er en forening for marketingsprofessionelle.

|

markedsforing.dk

| s. 42

Glem omnichannel Omnichannel er ellers et af tidens meget brugte buzzwords, men skal man tro eksperterne fra Trendwatching, så er begrebet allerede ude igen. Det nye er ”contextual omnipresence”: Dit brand skal med andre ord ikke være alle steder hele tiden, men i stedet være på rette sted, det rette tidspunkt. Og i en tid hvor alt fra vaskemaskiner og bon’en til indkøbsvogne og dørmåtter også er ”channels”, kan det sikkert få en og anden til at ånde lettet op, selv om Trendwatching-folkene forudser, at en del brands og virksomheder også i 2016 vil holde fast i omnichanneltankegangen. Af frygt for at gå glip af en salgsmulighed. Men i bund og grund er det forkert, mener forskerne, for det betyder, at de fokuserer på, ”hvordan” (de teknologiske muligheder) og ikke på ”hvorfor” (hvad forbrugerne har brug for og ønsker sig).

I stedet bør de fokusere på det regnestykke, der hedder innovative kanaler + nuanceret context = rette sted + rette tid. Det franske modebrand Pimkie er et godt eksempel på ”hvordan”: The Banks Hotel i Antwerpen udstyrede i foråret sammen med modebrandet en række værelser med en Mini Fashion Bar, et udvalg af lækkert tøj og accessories, der passede til årstiden og aktivitetsmulighederne i området.

Gæster kunne bruge tøjet og udstyret – en concierge leverede andre størrelser eller andet tøj efter anmodning – og betale for det ved afrejsen. Det spanske teleselskab Telefónica Research byder på et andet godt eksempel: Selskabet publicerede i september en rapport, der viste, at forskere med 83 procents nøjagtighed – ud fra en mobilbrugers adfærd – kan påvise

Begavet tech-løsning Og så et hjertesuk fra trendforskerne, der falder lidt i tråd med den foregående trend: Brug teknologien, men nøjs med at bruge den klogt. Ikke bare fordi den er der. I 2016 vil flere og flere forbrugere stille krav om, at virksomheder og brands i stigende grad tager kunstig intelligens til sig og bruger den til at putte smart products i deres lommer, hjem, indbokse osv., hedder det fra Trendwatching.com, som dog understreger, at den underliggende motivation ikke som sådan er ny: Giv mig mulighed for at spare tid og penge og gør det hele nemmere for mig, men forbrugernes forventninger til, at brands leverer netop det, er stærkt stigende.

Den svenske pendlerbane, Stockholmståg, har gjort det. I efteråret annoncerede selskabet, at man havde udviklet en Big Databaseret algoritme, der kunne forudse togforsinkelser to timer i forvejen. ”The Commuter Prognosis”, udviklet af den svenske matematiker Wilhelm Landerholm, advarer om forsinkelser, og gør det muligt for de personer, der er ansvarlige for trafikkontrollen, at agere i god tid for at forhindre de ”ringe-i-vandet”-effekter, forsinkelser typisk medfører. Og med den tilhørende app får passagererne – i god tid – varsler om ændrede afgangstider.

Endelig et eksempel fra Google: I november annoncerede søgegiganten ”Smart Reply”, der er et maskinelt læringsprogram, der automatisk genererer individuelle svar på Gmail-brugeres e-mails.

Programmet scanner indholdet i e-mailen og genererer tre forslag til svar.

Brugeren vælger et af dem og trykker send. Over tid ”lærer” programmet brugerens typiske måde at skrive på, og ideen er således, at de maskinelle svar efterhånden bliver mere ”naturlige”.

– Den rigtig gode nyhed her, siger Trendwatchingforskerne, er, at man ikke behøver være tech-gigant som Google for at levere begavede tech-løsninger og dermed det, forbrugerne gerne vil have: – Så fortvivl ikke, hvis du mangler penge, udviklere eller tid, men spørg dig selv: Hvad kunne mine kunder godt tænke sig at få gjort? Og kan jeg bruge et par smarte digitale tricks til at fikse en løsning til dem?

www.grakom.dk

NYHED!

Book demo på

7734 5511

INSTRUMENTERING

PERSONLIGGØR SMYKKER OG NØGLERINGE M.M.

LÆDER / ØKO-LÆDER, TRÆ OSV

UNIKKE COVER DESIGNS

Print på ”alt” i op til 770mm x 330mm x 100mm. CMYK, hvid, partiel lak og texturer.

Ring 7734 5511 og book aftale hos vikiallo om demo, enten i Kolding eller i Allerød.

TEXTUREFFEKTER OG PRÆGNING

Albuen 68 6000 Kolding T. 7734 5511 W. vikiallo.dk

FØLG GRAKOM PÅ TWITTER Sidste nyt på 140 tegn @grakom

Ligner dine tryksager en dårlig fotokopi?

Vi påstår, at du ikke kan se forskel på Toptryks digitaltryk og (dyrt) offsettryk.

Hold øje med posten, og se om vi har ret. Send os en mail, hvis posten har glemt dig.

Kan du ikke vente, så send en PDF-fil til info@toptryk.dk mærket ”Prøvetryk” så laver vi et gratis prøvetryk på oplagspapir.

| s. 44

www.grakom.dk

Nyhed til industriel UV print spændende printernyhed fra Mimaki

Mimaki UJF-7151 UV-LED printer Dobbelt så hurtig som andre Mimaki UJF modeller.

Kombinerer høj printkvalitet og høj produktivitet.

Printformat 710x510 mm – emnetykkelse op til 153 mm UV-LED ink i 1000 ml. flasker – meget lave produktionsomkostninger Vejl. listepris kr. 375.000,- ekskl. moms.

Nyhed: UV-LED printer Printformat 51x71 cm

Få en demo i vores showroom

ALT TIL: STORFORMATPRINT | PRODUKTIONSUDSTYR | HARDWARE | SOFTWARE | FOLIER | PRINTMEDIER | PLADER

Bestil på www.antalisccco.dk | Tlf. 7572 2100

Antalis Visual Communication Valdemar Poulsensvej 5-7 DK-7100 Vejle

XXXXXX JURA

Drømmekontrakt kan koste dig kassen, hvis fælden klapper Der er store penge at tjene som leverandør af labels eller emballage til fødevare- og medicinalvirksomheder. Men risikoen er stor: Hvis du som leverandør begår fejl, og der fx skal tilbagekaldes fødevarer fra markedet, kan det koste din virksomhed millioner af kroner. Derfor skal du kende dine rettigheder.

ALEXANDER ENEVOLDSEN | BIO 25 år. Advokatfuldmægtig hos Grakom. Rådgiver medlemmer ved diverse erhvervsretlige problemstillinger.

| ANBEFALING Jurainfo.dk – her kan man holde sig opdateret på nyt fra erhvervsjuraen fra blandt andre advokatkontorer og offentlige myndigheder.

| s. 46

Af: Alexander Enevoldsen, advokatfuldmægtig ae@grakom.dk

rakom rådgiver emballage- og etiketvirksomheder om kontraktindgåelser med fødevareog medicinproducenter. En række af disse virksomheder er så profitable og attraktive som kunder, at de ofte har taktstokken, når vilkårene i kontraktforholdet skal fastsættes. I denne artikel giver Grakom et kort indblik i typiske kontraktbetingelser. Betingelser som denne magtfulde og attraktive kundegruppe typisk stiller i forhold til mangler, forsinkelse, erstatning samt certifikationskrav.

G

Erstatningsansvar Formålet med at indgå kontrakter er oftest at afveje risici mod økonomisk vinding. Den, der har udfærdiget kontrakten, forsøger ofte at garantere sig den bedst mulige økonomiske dækning. Leverandøren bærer normalt ansvaret for mangler og forsinkelse, men i fødevare- og medicinalindustrien er der ofte en ekstra betingelse.

Nemlig at leverandøren samtidig hæfter for kundens indirekte tab og for tilbagekaldelse af varer.

Et eksempel på en klausul om erstatning ved mangler: ”Kunden er berettiget til at ophæve kontrakten, hvis leverancer er mangelfulde, samt kræve erstatning for direkte og indirekte tab.”

Sådan et kontraktvilkår kan efterlade leverandøren med en tårnhøj regning, der kan have vidtrækkende konsekvenser. Det er vilkår, der skiller sig ud fra normale kontraktvilkår i erhvervslivet, hvor leverandører normalt fraskriver sig erstatningsansvar for indirekte tab i deres salgs- og leveringsbetingelser. Konsekvensen er, at leverandøren ved en fejl kan komme til at hæfte for kundens driftstab, avancetab og lignende omkostninger, som kan udledes af kontraktmisligholdelsen. Det kan tilmed ske, at kontrakten pålægger leverandøren dagbøder i tilfælde af forsinkelse. Dette medfører, at kunden ikke alene kan kræve erstatning, men også en aftalt bod pr. forsinket dag.

Eksempel på kontraktvilkår om bod: ”Såfremt leverancer bliver forsinkede, skal leverandøren betale en bod på 2 pct. af den samlede ordre pr. dag, dog minimum 5.000 kr.”

»Såfremt leverancer bliver forsinkede, skal leverandøren betale en bod på 2% af den samlede ordre pr. dag, dog minimum 5.000 kr.« Eksempel på kontraktvilkår om bod

Certificeringskrav Manglende overholdelse af aftalte certificeringskrav kan medføre, at kunden ophæver kontrakten for derefter at tilbagekalde, ompakke eller destruere varerne fra detailhandlen. Konsekvenserne af misligholdelse kan være alvorlige for leverandøren, fordi følgeudgifterne hos større internationale

www.grakom.dk

EKSEMPEL PÅ CERTIFICERINGSKRAV I KONTRAKT OM FØDEVARER: Leverandøren garanterer, at virksomheden og dens underleverandører opfylder kravene til certificering efter BRC og ISO 22000 (fødevaresikkerhed).

| EKSEMPEL PÅ CERTIFICERINGSKRAV I KONTRAKT OM MEDICIN: Leverandøren garanterer, at virksomheden og dens underleverandører opfylder kravene til certificering efter ISO 9001 (kvalitetsledelse) samt ISO 14001 (miljøledelse).

| EKSEMPEL PÅ KONSEKVENSERNE AF TILBAGEKALDELSE: Såfremt kundens produkter skal tilbagekaldes som følge af mangler, skal leverandøren skadesløsholde kunden for ethvert direkte og indirekte tab.

fødevare- og medicinproducenter kan være meget høje.

Leverandøren kan derfor være sikker på, at kunden vil gøre krav gældende mod de ansvarlige underleverandører, hvis leverancen ikke opfylder aftalte krav.

Forsikringsdækning Man kunne måske tro, at en leverandør, der havner i store problemer pga. erstatningsansvar, kunne få hjælp gennem sit forsikringsselskab. Men som oftest er det ikke muligt. Almindelige ansvarsforsikringer dækker kun skader og økonomiske tab, som leverandøren belaster kunden, tredjemand eller deres ejendele med i forbindelse med arbejdets udførelse.

Der findes imidlertid den modifikation, at tegnet ingrediens- og komponentdækning dækker ansvar for skade på kundens varer, som forsikringstagerens produkt enten er gjort til en del af, er opblandet eller indarbejdet i, sammenføjet med, benyttet til emballering af eller på anden måde direkte forbundet med. Dette medfører, at forsikringsdækning kan opnås i tilfælde, hvor leverandørens

emballage eller etiketter forårsager direkte skade på kundens produkter.

Forsikringen dækker normalt ikke indirekte tab eller i tilfælde, hvor kundens varer eller materialer behandles eller bearbejdes. I sådanne situationer kræves yderligere tilvalg hos forsikringsselskabet.

GRAKOM ANBEFALER Emballage- og etiketvirksomheder løber store risici, når der indgås ensidige aftaler med store spillere inden for fødevare- og medicinindustrien.

Omkostningerne kan blive ekstremt store, hvis kunden bliver nødt til at tilbagekalde, ompakke eller destruere varer i Europa. Grakom anbefaler, at kontrakter gennemgås og forhandles med hjælp af juridisk bistand og i tæt samarbejde med forsikringsselskabet. Det kan bl.a. også overvejes, om leverandørens tegnede forsikringssum er dækkende for et eventuelt erstatningsansvar, eller der i stedet bør laves ansvarsfraskrivelser eller -begrænsninger i kontrakten.

Sager fra det virkelige liv Der er flere eksempler på, at fælden klapper hårdt på grund af disse særlige kontraktbetingelser. Retspraksis efterlader ingen tvivl om, at etiket- og emballagevirksomheder risikerer store erstatningskrav.

I en sag fra 1995 fandt Østre Landsret, at en leverance af folieposer var uegnet som emballage til laks på grund af en for høj koncentration af ethylacetat.

Som følge af defekter ved den leverede emballage skulle laksene ompakkes for at undgå indtrængen af opløsningsmidlet. I sagen blev det undersøgt, om laksen havde lidt skade på grund af emballagen. Dette var ikke tilfældet, hvorfor der ikke var mulighed for forsikringsdækning. Emballagevirksomheden måtte derfor selv betale erstatning til kunden.

Det gjorde sig også gældende i en dom, som Højesteret afsagde i 2010. En plastemballagevirksomhed leverede mangelfulde dåser med låg, som skulle tjene til børnesikring af medicin hos en af verdens største medicinalvirksomheder. Medicinen led i sagen ikke nogen skade. Derfor var der ikke dækning hos forsikringsselskabet. Virksomheden måtte i stedet betale hele 7,8 mio. kr. til ompakning.

| Derudover bør emballage- og etiketvirksomheder lade sig blive certificeret i overensstemmelse med kontrakten, idet kunden alternativt selv vurderer, hvornår kravene i aftalen må anses som opfyldte.

»Grakom anbefaler, at kontrakter gennemgås og forhandles med hjælp af juridisk bistand«

| Grakoms miljøafdeling bistår virksomheder med at opnå eksterne ISO- og BRC-certificeringer, hvorefter virksomheder lettere vil kunne dokumentere, at de opfylder aftalte miljøkrav i kontraktforholdet.

| FOTO: CHRISTIAN BENDIX

UDKOM februar 2016

Grakoms juridiske afdeling kan bistå medlemmer med gennemgang og forhandling af kontrakter med fødevare- og medicinalvirksomheder.

| s. 47

JURA XXXXXX

SAMARBEJDE MED FØDEVARE- OG MEDICINALKUNDER KRÆVER:

Omhyggelig risikostyring Etiketter og emballage, som anvendes i forbindelse med fødevare- og medicinalprodukter, er underlagt særlig lovgivning.

Og som det fremgår af artiklen om erstatningsansvar, så kan det have store konsekvenser, hvis fælden klapper. Derfor bør man være omhyggelig med sin risikostyring!

Af: Carsten Bøg, miljøchef, Grakom cb@grakom.dk

agtet at mange producenter af labels og emballage stadig ikke oplever, at kunderne stiller særlige krav, så forpligter lovgivningen alle parter i fødevarekæden. Derfor vil det led i kæden, som begår fejl, også kunne drages til ansvar, uanset hvad der er aftalt mellem leverandør og kunde.

De kunder, der stiller konkrete og skriftlige krav, gør det ofte i form af krav til bestemte standarder. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at disse krav ikke er afledt af lovgivning, men af kundernes ønske om at sikre sig bedst muligt i forhold til både deres lovgivningsmæssige forpligtigelser og fejltagelser i eget marked.

Omfang og struktur af de mest fremherskende kundekrav til standarder ligger egentlig ganske tæt op ad formuleringer, der kan udledes af lovgivningen. Lovgivningens formuleringer er ganske vist mindre konkrete, som eksempelvis at produktet skal være egnet til fødevarekontakt. Men netop for at sikre sig i forhold til dette krav, skal den grafiske producent kortlægge og analysere alle mulige risici, som kan opstå i forhold til anvendte råvarer og produktionsforhold.

Og netop her er det Grakoms vurdering –

U

| s. 48

og anbefaling – at systematikken, der kan udledes af blandt andet ISO 22000-standarden for fødevaresikkerhed, er en god og brugbar ramme. Og det uanset om man vælger at lade sin systematik og sit system certificere af et eksternt firma eller alene arbejder med systemet internt. Udover at opfylde kundens eventuelle krav til certificering kan fordelene ved certificering være, at der sættes ekstra fokus på overholdelse af lovgivningen og den interne risikovurdering i det hele taget.

Vælg den rigtige løsning Der er flere standarder og certificeringer i spil, og hvilken vej den enkelte virksomhed skal vælge, er ikke ligegyldig. Dels har det sine omkostninger at etablere et certificeret system, og dels er det væsentligt at vælge det rigtige system til både det aktuelle og fremtidige marked. En standard, der er kendt verden over, er fx ISO’s ledelsessystem til fødevaresikkerhed, ISO 22000.

Derudover ses også krav til overholdelse af standarder som BRC og FFSC, der er funderet henholdsvis i den britiske og den tyske detailbranche. For disse standarders vedkommende tilbyder flere certificerings-

firmaer at certificere disse enkeltstående, men kravene i fx BRC kan i princippet indarbejdes i et eksisterende ISO 9001 – eller ISO 22000-system.

Grakom anbefaler, at den enkelte virksomhed danner sig et overblik over både direkte afledte kundekrav og de krav, der måtte kunne udledes af forhold, som labels eller emballagen skal anvendes i sammenhæng med. Med udgangspunkt i disse informationer kan det så vurderes, hvilke systemer og/eller standarder, der i givet fald vil være hensigtsmæssige at tage i anvendelse. De nævnte standarder er strukturelt meget ens, og de kan som oftest med fordel tænkes sammen i et system.

Hvorvidt systemet, eller systemerne, behøver at blive certificeret af et certificeringsfirma må bero på en afvejning af direkte kundekrav, forventninger til kundekrav, nye kunder og sidst måske ønsket om at sikre sig bedst muligt i forhold til mere eller mindre løse henvisningskrav i kundekontrakter om ”at producere i henhold til ...” Netop sådanne formuleringer behøver man ikke at diskutere med kunden, hvis der foreligger et egentligt certifikat.

www.grakom.dk

CARSTEN BØG | BIO Cand.techn.soc. fra RUC i 1987.

Tidligere ansat ved Bedriftssundhedstjenesten og Dansk Miljøanalyse.

| ANBEFALING Jeg vil anbefale Grakoms hjemmeside, som vi har pakket med nyttig viden om branchen til medlemmerne samt vores Facebookside.

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

’Derfor vil det led i kæden, som begår fejl, også kunne drages til ansvar, uanset hvad der er aftalt mellem leverandør og kunde’ Carsten Bøg, Miljøchef, Grakom

UDKOM februar 2016

| s. 49

NY

XXXXXX

1L

64” STORFORMATPRINTER

BLÆKKASSETTER FOR

MED 4 ELLER 7 FARVER

LAVERE DRIFTSOMKOSTNINGER

PRODUKTIV

MIN

MAX

PÅLIDELIG

MIN

MAX

KVALITET

MIN

MAX

Autoriserede forhandlere:

| s. 50

www.rolanddg.eu www.grakom.dk

MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

RUNDE DAGE 50 år 13. marts: Daglig leder Jens Kokholm Mogensen, Rosengrenen ApS, Låsby.

75 år

25-års jubilæum og 60 år

16. februar: Bogbindermester Niels Ladegaard-Pedersen, Vindinge Bogbinderi, Roskilde.

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Virksomheder: AdMad Grafisk ApS Birkerød

25. februar: Bogtrykker Lars Stecher, Silkeborg.

Sekretær Anni Sørensen har 15. februar været ansat 25 år i Grakoms juridiske afdeling.

En uge senere, 22. februar, fylder hun 60 år.

Baze A/S Horsens Brønderslev Bogtrykkeri ApS Brønderslev Photographer Asbjørn Haslov Aarhus

40-års jubilæum 6. april: Afdelingschef Michael Brochmann, Grakom. Michael er leder af Grakoms medlemsafdeling, hvor han sammen med afdelingens tre ansatte arbejder med at servicere Grakoms medlemmer og skabe tilvækst af nye medlemmer til foreningen. Fødselsdagen fejres under private former.

15. april: Adm. direktør Hans Chr. Højslet, Dafolo A/S, Frederikshavn.

Højslet har været direktør for Dafolo siden 1. februar 2005. Siden da er Dafolo vokset fra 48 medarbejdere til i dag mere end 100 medarbejdere. Hans Chr. Højslet har arbejdet i it-branchen siden 1979, blandt andet hos Kommunedata (KMD) og CSC Scandihealth, inden han kom til Dafolo. Hans Chr. Højslet har været kasserer i GA Vendsyssel og GA Nordjylland siden 2009 og formand for GRAKOM Nordjylland siden foråret 2015. Fødselsdagen markeres med en reception på Dafolo på selve dagen.

Rühne Horsens ApS Horsens

22. marts: Bogtrykker Poul-Erik Beck, tidligere indehaver af Trøjborg Bogtryk/Offset A/S, Århus.

Personer:

60 år 7. april: Adm. direktør Preben Bech, Signcom Danmark, Hedehusene.

Preben Bech er uddannet reprofotograf hos Aller Press i 1976. I 2005 begyndte Preben Bech som selvstændig og i 2014 blev han adm. direktør for Signcom Danmark.

Press Trading Kolding

2. april: Bogtrykker Helge Wibe, Buwi Grafisk, Helsinge.

6. april: Bogtrykker Niels Hvidhjelm, Odense Tryk ApS, Odense.

Der holdes reception på selve dagen kl. 12–15 hos Odense Tryk ApS.

85 år 17. april: Erik Olsen, tidligere teknisk direktør hos Egmont Magasiner, Kgs. Lyngby.

Direktionssekretær Dorte Petter, Grakom, fejrer 40-års jubilæum den 14. marts. Dorte begyndte som kontorelev hos Dansk Provins Bogtrykkerforening. Efter sin læretid blev hun tilknyttet konsulenttjenesten med ansvar for bl.a. kursusvirksomheden. I 1995 flyttede Dorte ind i direktionskontoret, hvor hun siden har varetaget opgaver omkring bestyrelse, repræsentantskab og generalforsamling.

Kreativ direktør Nete Banke Imperiet ApS, København K Indehaver Christian Danielsen Brønderslev Bogtrykkeri ApS, Brønderslev Adm. direktør Frank Haberstroh OTM AVISTRYK Herning-Ikast A/S, Ikast Fotograf Asbjørn Haslov Photographer Asbjørn Haslov, Aarhus

RIS, ROS, GOD IDE? Vi lytter!

90 år

Adm. direktør Steen Murmann Antalis CC & Co. A/S, Holstebro Direktør Bjørn Rühne Rühne Horsens ApS, Horsens ArtDirector Timme Tvede AdMad Grafisk ApS, Birkerød Benedikte Sofie Werk WERKs Grafiske Hus A/S, Højbjerg

8. marts: Børge Baden, bogbindermester, Odense SV. Dagen fejres i privat regi.

udkom@grakom.dk

UDKOM februar 2016

| s. 51

FESPA

SIGN- OG TEKSTILBRANCHEN SÅ SKRIFTEN PÅ VÆGGEN Branchen går stadig uventede steder hen, kunne Fespa fortælle, da de nyeste tendenser blev præsenteret i København.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

remtiden ser lys ud. Det er en af de tendenser, den nyeste rapport fra Fespa peger på. Paraplyorganisationen udgav sidste år rapporten Census 2015, som beskriver forventningerne til sign- og tekstilbranchen over hele verden, og rapportens hovedkonklusioner blev præsenteret i Grakoms lokaler i København i januar. Rapporten er baseret på besvarelser fra 1254 personer fra en række lande, og deres besvarelser peger på 6 tendenser for branchen på verdensplan.

De tre vigtigste kan ses i grafikken på modsatte side.

Emma Tuddenham fra Fespa roste Danmark for at have en bæredygtig sign- og tekstilbranche, noget som flere og flere forbrugere efterspørger ifølge Fespa. Ifølge hende er Census 2015 god til at fortælle, hvor branchen bevæger sig hen, og det kan være uventede steder.

F

»Pludselig er alle begyndt at købe tapet igen, så der er kommet et marked, der ellers har ligget dødt i mange år«, sagde hun.

To af tilhørerne savnede dog et vigtigt element i Fespa-rapporten. »Det havde været interessant med et ’udefra og ind’-perspektiv på branchen, og det ville i virkeligheden sige endnu mere om fremtiden, hvis man spurgte kunderne, hvad de vil efterspørge fremover«, sagde Steen Ejlertsen og Per Nonbye, henholdsvis sales manager og produktionschef fra signvirksomheden Nonbye.

De to fandt rapporten interessant og er enige med Fespa i, at fremtiden ser lys ud. »Vi er meget optimistiske. Vi oplever kunder, hvor lysten til at tænke nyt begynder at fylde noget igen. Så det trykte budskab er stadig aktuelt, selvom det er under forandring.«

Kig forbi vores webshop, hvor du døgnet rundt kan se priser, og forespørge på opgaver inden for tryk, print og andre former for visuel kommunikation.

Levering inden for 48 timer - uden gebyrer!

| s. 52

Steen Ejlertsen og Per Nonbye fra signvirksomheden Nonbye er optimistiske på branchens vegne.

’Pludselig er alle begyndt at købe tapet igen, så der er kommet et marked, der ellers har ligget dødt i mange år’

print365.dk

visuel kommunikation

www.grakom.dk

FESPA PRINT CENSUS VISER OPTIMISME OG VÆKST

1

80%

OPTIMISME TILLIDEN VOKSER PÅ GRUND AF VÆKST I OMSÆTNING

AF RESPONDENTERNE ER OPTIMISTISKE I FORHOLD TIL DERES FORRETNING

2015 = €6,25 mio.

2007 = €3 mio.

GENNEMSNITLIG OMSÆTNING

2

FORBRUGEREFTERSPØRGSEL FØRER TIL KONSTANT FOKUS PÅ AT ØGE EFFEKTIVISERING

70%

AF RESPONDENTERNE FORVENTER, AT 4 KUNDETRENDS VIL STIGE

RETTIDIG LEVERING TILGÆNGELIGHED

HURTIG EKSPEDITIONSTID

PERSONALISERING

ILLUSTRATION: FESPA

TOP 4 PRODUKTER

3

BANNERE 49%

ET ÆNDRET PRODUKTMIX FRA MASSEPRODUKTION TIL MASSEKUNDETILPASNING

80%

SKILTE

38%

TRYKKER FLERE TEKSTILER, TØJ, UDSMYKNING & INDPAKNING

REKLAMETAVLER

37%

PLAKATER

40%

4

DIGITAL TEKNOLOGI ER DEN ÆNDREDE KATALYSATOR

UDKOM februar 2016

5

VÆKST I TEKSTILTRYK HERUNDER DESIGN, TØJ, UDSMYKNING & INDUSTRIELLE MARKEDER

6

FREMTIDEN FOR SKILTE & DISPLAY TRYK INTEGRERES MED DIGITALE MEDIER

| s. 53

Køb & Salg af alt grafisk udstyr

Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt både når det gælder vurdering, salg, pakning og eksport af grafiske maskiner i alle typer og størrelser.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé, hjælper vi dig gerne med at træffe beslutningen.

Vi kan give dig en indikation om salgbarheden og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine - og oven i købet sørge for al nedtagning, pakning og transport.

Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

Regn efter...

Du betaler sikkert for meget for efterbehandling af dine tryksager!

Vi har Danmarks mest konkurrencedygtige priser

fra 0,40 /m2

Send en forespørgsel - og du har et bindende tilbud indenfor 24 timer

Vi kan…

Kachering: UV-lakering: Spot-lak: Foliepræg:

max 72 x 102 cm max 72 x 102 cm max 72 x 102 cm max 51 x 72 cm

Levering fra dag til dag, når det brænder på!

Lad os snakke om årsaftaler og bonus ved større ordrer Ultralak Aps er en selvstændig virksomhed i Nørhaven Koncernen Vi har forædlet grafisk produktion siden 1991 25 års erfaring når det gælder efterbehandling af din tryksag

UltraLak Aps . Lundvej 14 . 8800 Viborg . T 24 97 85 91 . mail@ultralak.com

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLINGER I GRAKOM ARBEJDSGIVERE OG GRAKOM Medlemsrepræsentanterne indkaldes til Grakom Arbejdsgiveres 26. ordinære generalforsamling og til Grakoms 1. ordinære generalforsamling.

Begge generalforsamlinger afholdes fredag den 29. april 2016, kl. 13.00, på Helgavej 26, 5230 Odense M. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingerne, skal være administrationen i hænde senest den 29. marts 2016.

Forslag til kandidater til de to bestyrelser, der skriftligt har erklæret sig villig til at modtage valg, skal ligeledes være administrationen i hænde senest den 29. marts 2016.

Endelige dagsordener for generalforsamlingerne udsendes den 13. april 2016.

Dagsordenerne fremgår af foreningernes vedtægter.

Vedtægterne kan læses på grakom.dk.

KURSUS

SNYD IKKE DIG SELV NÅR DU HANDLER Har din virksomhed styr på salgs- og leveringsbetingelserne?

Kom til ½-dagskursus og få en gennemgang af de typiske faldgruber, som virksomhederne oplever med deres salgs- og leveringsbetingelser.

Odense: 30/3 kl. 10-14 Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/salg

Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion

| s. 56

www.grakom.dk

codan.dk

r Mere end forsikring Vi har i flere år arbejdet tæt sammen med Grakom og har et indgående kendskab til den grafiske branche.

Ved at samarbejde med Codan får I en kompetent partner, der ikke kun er der, når noget går galt. I får en rådgiver, der leverer en proaktiv indsats, og som sikrer de bedste forhold for netop jeres virksomhed.

Et partnerskab med mange fordele q q q q q q

Skræddersyede forsikringsløsninger Konkurrencedygtige priser Professionel rådgivning om forebyggelse af skader Fast hold af branchespecialister Adgang til et internationalt netværk Professionel og hurtig hjælp til at komme videre, hvis skaden sker.

Ring til os på 33 55 29 19, og hør hvad vi kan gøre for jeres virksomhed.

01.16. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638.

Der tages forbehold for trykfejl.

ØJENÅBNER

Fortæl forståeligt med infografik!

De ses flere og flere steder. På tryk, på nettet og i levende billeder.

Men hvad er det, infografikker kan, og hvorfor vælger flere medier denne formidlingsform? Mie Hvidkjær er grafiker i DR Nyheder og har de seneste fem år været med til at udvikle infografik på dr.dk. Hun har også lavet infografikkerne i dette nummer af UDKOM. Her i klummen får du Mie Hvidkjærs bud på, hvad infografikken kan – og inspiration, så du selv kan kaste dig ud i en formidlingsform, der taler til øjet.

Af: Mie Hvidkjær, grafiker, DR Nyheder

nfografikken er ikke noget nyt fænomen. Den er en naturlig videreudvikling af de illustrationer, tabeller og grafer, aviserne har understøttet deres historier med i årtier. Men de senere år har øget fokus på visuel kommunikation i forhold til nye målgrupper og nye platforme betydet, at infografikken i dag efterspørges mere end nogensinde. Infografik bruges som naturlig understøttelse af historieformidlingen på tværs af tryk, nyhedssider, sociale medier, i tv-nyheder og i dokumentarfilm. På DR Nyheder sad jeg alene på posten som webgrafiker de første tre år. Herefter oprettede vi Databaseredaktionen.

Det satte for alvor gang i visualiseringen af data og brugen af infografik som ny fortælleform. I dag er vi fire grafikere tilknyttet webgrafikken i DR Nyheder.

Hvad kendetegner så en god infografik?

Modsat det skrevne ord er infografikken en visuel måde at formidle data, tekst og grafik på. Det kan være en tegning, der supplerer en beskrivelse. Her kan man bearbejde data fra

I

| s. 58

statistikker eller forklare tekniske processer på en visuel måde. Infografikker kan være meget komplekse, men i mit daglige arbejde gælder det om at få tingene forklaret og visualiseret så enkelt som muligt.

Deles oftere på nettet Undersøgelser viser, at hjernen opfatter budskaber bedre, når de præsenteres visuelt frem for blot på tekst. Når vi ser ting i en visuel kontekst, har vi som regel nemmere ved at huske dem. Det kan vi aflæse direkte på brugertallene i DR Nyheder: Historier med tilknyttet grafik er oftere mere læste end dem uden. Også på Facebook kan vi konstatere, at vores infografikker deles flittigere end andre historier og dermed kan være med til at præge debatten.

Kunsten i infografik er at gøre illustrationen så stærk og informativ, at den næsten kan stå alene og forstås uden tekst. Det har jeg forsøgt mig med i eksemplet her på siden, hvor jeg har lavet en visualisering af, hvordan svindlere snød SKAT for flere milliarder kroner.

www.grakom.dk

En infografik kan også være bearbejdede rå data fra en undersøgelse, der visualiserer og perspektiverer en umiddelbart taltung historie. Eller der kan bruges kort - en anden oplagt form at visualisere data på.

Ved brug af farvefordeling kan man tydeliggøre tendenser eller holdninger, som kan understøtte den journalistiske historie.

Infografik er også særdeles effektiv til at gøre forståelsen af størrelsesforhold tydelig. Det har det amerikanske netmedie Vox.com gjort flere gange.

Blandt andet da det skulle illustrere, hvor stort Afrika rent faktisk er. Her har de formået at vise, at Afrika snildt rummer Kina, USA, Indien, Japan og det meste af Europa. Det virker langt stærkere, end hvis man blot havde fået landenes samlede areal præsenteret i tal.

Det afrikanske kontinent er stort nok til at rumme både Kina, USA, Inden og det meste af Europa. Grafik fra vox.com

’Infografikken skal skabe forståelse – ikke forvirring’ UDKOM februar 2016

Undgå faldgruberne!

Infografikken skal skabe forståelse – ikke forvirring.

Derfor nytter det ikke noget, at man fx bruger samtlige tal fra en undersøgelse. Man er nødt til at vinkle og kun udvælge de vigtigste informationer.

Derudover gælder det om at være omhyggelig med at

MIE HVIDKJÆR | BIO 26 år, uddannet multimediedesigner. Grafiker på DR Nyheder under dr.dk, hvor jeg har været med til at starte og udvikle webgrafik.

| ANBEFALING Jeg vil anbefale at oprette sig på Pinterest.com. Det er et medie, jeg dagligt bruger i mit arbejde til research af tendenser samt inspiration til måder at visualisere på i forskellige former.

Et supergodt værktøj, når man vil arbejde med infografik.

Se flere infografikker: udk.nu/MieHPinterest Se eksempel på motion video: udk.nu/VoxBoIG

| s. 59

ILLUSTRATION: MIE HVIDKJÆR

Da SKAT sidste år blev snydt for et milliardbeløb, var det oplagt at forklare svindelnummeret med en infografik.

En god infografik begynder med god forberedelse For at komme i gang med en infografik skal man først gøre sig tanker om, hvad man gerne vil fortælle. Derefter skal man researche sig frem til de data og informationer, som skal indgå i den visuelle historie. Det kan også være undersøgelser i form af spørgeskemaer eller telefoniske interviews, man benytter sig af.

Når man har sine info og data på plads, skal man beslutte sig for en visuel stil og kommunikation: Hvordan præsenteres tallene mest interessant? Er det et kort, et lagkagediagram eller en interaktiv grafik, hvor brugeren inddrages og selv kan få nære historier og oplysninger? Der er mange muligheder, men det vigtigste er at få formidlet tal og informationer nemt, enkelt og forståeligt.

dobbelttjekke og regne grafikkens tal efter, inden den bliver færdiggjort og udgivet.

Undgå pinlige fodfejl, som da den amerikanske nyhedskanal FOX i 2012 lavede en grafik under præsidentvalget, hvor lagkagediagrammets total var 193 procent og ikke 100. Data og visualisering skal naturligvis altid stemme overens!

En god huskeregel er at sørge for, at teksterne ikke bliver for lange. I infografikkerne, du kan se i begyndelsen af magasinet, har jeg valgt at fremhæve tallene og skrive teksterne så korte som muligt for at lade grafikken give det hurtige overblik på en ellers omfattende undersøgelse.

Infografikkerne udvikler sig stadig løbende. Lige nu dominerer de statiske infografikker.

Men da brugerne i stadig stigende grad får nyheder på deres telefon, er fokus nu på at skræddersy grafikkerne til de små skærme og til brug på farten. Derfor ser vi flere levende grafikker i videoer.

Modsat statiske og interaktive infografikker kan en motion video bruges til at illustrere et forløb, en udvikling eller en forklaring. De kaldes også explainers. På DR Nyheder har vi blandt andet brugt explainers til at forklare forskellen på migranter og flygtninge (udk. nu/DRexplainer). Med illustrationer i bevægelse, timet til en fortællers speak eller undertekst, bliver explainere korte pædagogiske gennemgange af ofte komplekse historier.

Explainerne er som regel under to minutter. Det gør dem overskuelige at se og nemme at dele på sociale medier.

Det næste store spring, jeg tror, vi kommer til at se, vil være brugen af infografik i kombination med virtual reality. Når teknologien bliver moden og mobil, vil brugeren få mulighed for at bevæge sig rundt i infografikken og selv gå på opdagelse i detaljerne.

Udviklingen er allerede i gang – og jeg tror, det bliver spændende!

Robust, stærk og hurtig!

På fri fod i X&CO og Ricohs showrooms...

Vores seneste vilddyr Pro™ C9100 er trods sin styrke og størrelse overraskende hurtig og adræt. Det ene øjeblik lyder opgaven print på kraftige strukturerede medier på 400 g/m2 med en hastighed på 130 s/min – det næste duplexudskrivning af 700 mm bannere.

I X&CO og Ricohs nye showrooms kan du på meget tæt hold opleve alle vores vilddyr og de nyeste teknologier inden for produktionsprint.

Vil du med på safari?

Book en demo! Kontakt os på Vest: pp@xogco.dk Øst: pp@ricoh.dk