Branchemagasinet UDKOM 03 | 2016

03 Uddannelse

BAG TALLET

Grakom:

Emballage:

| s. 7

| s. 18

| s. 20

| s. 40

Grafisk teknikeruddannelsen overlever, selvom ingen har udbudt den.

Annoncemarkedet på sit højeste i syv år.

Flere danske virksomheder skal tænke internationalt.

Fremtidens emballage er intelligent.

+ 20 SIDERS TILLÆG OM DRUPA 2016

Branchemagasin

| maj 2016

Bibeldesign er big business Klaus Krogh har gjort den evige efterspørgsel på Guds ord til en verdensomspændende succes.

Papir med overskud!

Crush kendetegnes ved at indeholde overskudsprodukter fra produktionen af f.eks. korn, frugt og nødder. Se nistrene i papiret og mærk overfladen. Omslaget her er trykt på Crush Corn 250g.

Farvenuancerne er lige til at smage på: Coffee, Hazelnut, Almond, Olive, Cherry, Lavender, Kiwi, Citrus og Corn.

Crush er FSC Certificeret.

Når papiret taler for sig selv

Gourmet for øjnene!

Design offset er voluminøs med en lækker mat overflade, der er yderst læsevenlig og den perfekte baggrund for fotos og illustrationer. Indholdet i dette blad er trykt på Design Offset Naturhvid 100g.

Fås i nuancerne brillianthvid, klassisk hvid, naturhvid og creme.

Design offset er FSC Certificeret.

Papiret taler for sig selv, men vi vil også gerne fortælle mere. Ring på 87818781, eller læs mere på www.igepagroup.dk

YOU

WANT TO SHAPE YOUR FUTURE.

WE

TAKE YOUR BUSINESS TO THE NEXT LEVEL.

JOIN US AT DRUPA 2016 May 31 - June 10, 2016 Hall 8B, Booth A65 D端sseldorf, Germany

drupa2016.konicaminolta.eu

INDHOLD

EUROGRAPHIC:

»Flyt produktionen – men behold den danske ledelse« | s. 34

#3 2016

| s. 24

BAG TALLET

Annoncemarkedet rykker igen og er nu på sit højeste niveau i syv år.

Forventningerne til 2016 er positive, og det kan mærkes hos Lindegaard & Co., som fortæller, at med fremgang følger nye udfordringer.

| s. 7 Uddannelse Grafisk tekniker-uddannelsen skal bestå, selvom ingen skoler vil udbyde den

| s. 20 Grakom:

Ryk produktion til Østeuropa – og få støtte

| s. 34 Visitkort Paper Domain gør visitkort til en videnskab

| s. 40 Emballage Morgendagens emballage er intelligent

| s. 44 Fotograf:

Klaus Krogh og den bibelske succes Selvom han er opvokset i et ateistisk hjem, lever han i dag af biblen.

Husk din ophavsret!

FASTE RUBRIKKER | | | |

s. 10 Leder s. 12 Kort Nyt s. 20 BAG TALLET s. 50 Mennesker & Mærkedage

| s. 6

| s. 4

www.grakom.dk

A4 TVæRFoRMAT i verdensklasse!

Lejepris fra

KUN 13.950,-

pr. md. v/leje i 60 mdr.

DUPLO iSaddle stitcher • • • • •

Produktion i A4 tværformat 9.000 stk./timen ved dobbeltproduktion Fuldautomatisk bookletmaker Touch-screen teknologi Perfekt til både offset og digitalt tryk

Fyn & Jylland Jesper Koch Tlf. 40 60 34 29

Sjælland Jørn Lindberg-Levin Tlf. 40 60 64 03

SPAR TiD

og kom godt fra start RoLAND TrueVis VG • • • • • • •

Roland TrueVis VG-640 m. take-up 4 FlexFire™ printhoveder Ny TrueVis blæk /4,7 eller 8-farver.

Hurtigere tørreevne - 500 ml. patron - genanvendelig Ny og mere præcis skæreteknologi Betjen din VG fra smartphone eller tablet samlet 64” ned take-up

paKKepRis

Lejepris fra

KUN 5.750,-

pr. md. v/leje i 60 mdr.

BoBiS montagebord • • • • •

Bobis BMA 160/400 Støjsvag LED Højdejusterbar Laminér og monter

Christel Juhl Meinhardt Tlf. 40 60 64 29 Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer. *Alle priser nævnt er ex. moms

RiNg og høR meRe om Neoposts lejeaftaleR og få tilseNdt eN bRochURe Neopost.dK

GRAFISK TEKNIKER UDDANNELSE

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

’Den høje beskæftigelse viser jo, at uddannelsen stadig er relevant for arbejdsmarkedet’ Anders Mosumgaard, uddannelsespolitisk chef, Grakom

| s. 6

www.grakom.dk

Grafisk teknikeruddannelsen skal bestå Der vil stadig blive uddannet grafisk teknikere i fremtiden. Det forsikrer Grakoms uddannelsespolitiske chef, Anders Mosumgaard, på trods af at ingen skoler har udbudt uddannelsen fra august 2017.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

et er stadig en meget relevant uddannelse for branchen.« Så konkret lyder svaret fra Anders Mosumgaard på spørgsmålet om, hvorfor uddannelsen som grafisk tekniker også findes fra næste år. »Der er en meget høj beskæftigelsesfrekvens. Når du er uddannet, så får du også job. Og den høje beskæftigelse viser jo, at uddannelsen stadig er relevant for arbejdsmarkedet.« I sidste måned kom det frem, at ingen af landets erhvervsskoler ønsker at udbyde uddannelsen fra august 2017.

Grakoms uddannelsespolitiske udvalg holdt møde om situationen 27. april. I udvalget sidder virksomhedsrepræsentanter sammen med Grakom, og på mødet var der stor enighed om, at uddannelsen som grafisk tekniker er den rigtige for branchen. Derfor vil uddannelsen bestå, siger Anders Mosumgaard fra Grakom: »Vi er i dialog med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, og det sandsynlige scenarie er, at en skole bliver pålagt at udbyde uddannelsen.« Grakom ser gerne, at uddannelsen findes på begge de to nuværende skoler, Tech College Aalborg og NEXT Uddannelse København, men er heller ikke modstander af at samle uddannelsen på én landsskole. »Det vigtigste for os er, at den eller de skoler, der udbyder uddannelsen, har viljen til uddannelsen og til at samarbejde kon-

D

UDKOM maj 2016

struktivt med branchen og skabe en høj kvalitet. Det er vigtigere end det geografiske udbud for os,« siger Anders Mosumgaard.

Dyr uddannelse Skolerne i Aalborg og København har peget på, at uddannelsen som grafisk tekniker er dyr at udbyde, blandt andet fordi den kræver indkøb af dyr teknologi. Men det er ikke et argument for ikke at udbyde uddannelsen, siger Anders Mosumgaard: »Uddannelsesstederne er jo til for at udbyde kvalitetsuddannelser til arbejdsmarkedet. Deres formål er ikke at tjene penge. Vi anerkender selvfølgelig, at de bliver drevet forretningsmæssigt, og at skolerne samlet set ikke kan drives med underskud. Vi synes bare, det er ærgerligt, at de ser enkeltvis på uddannelserne og så skærer de enkelte væk, der giver underskud.« Branchen har brug for op mod 80 nye uddannelsesaftaler om året, og Grakom anerkender, at der har været nogle år med en begrænset tilgang, ikke mindst på grund af krisen. Men billedet er ved at vende, og i år er der ifølge Anders Mosumgaard sket en stor stigning. »Her i første kvartal af 2016 er der allerede indgået 23 aftaler med virksomheder, så det er endnu et bevis på, at virksomhederne efterspørger de her elever,« lyder det fra Grakoms uddannelsespolitiske chef.

| s. 7

ELEVER HOS LASERTRYK.DK

Vores uddannelse er vigtig FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Det ville gå ud over branchen, hvis uddannelsen som grafisk tekniker blev lukket. Sådan lyder budskabet fra to nuværende elever.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

-årige Gry Bak Madsen tager fat om en stak A3-papir med begge hænder, går få meter over det grå betongulv og lader papiret glide ned i en kasse, der er skudt ud fra en ca. 15 meter lang digitalprinter. »Man sover godt om aftenen, når man kommer hjem fra sådan en arbejdsdag,« siger hun smilende.

Hun er en af de 12 grafisk teknikerelever her hos LaserTryk.dk i det nordlige Aarhus, og hun nærmer sig et års ansættelse i et fag, hun ikke anede eksisterede for få år siden.

28

»Uddannelsen er ret usynlig. Mange vil jo hellere lave det designmæssige og sidde foran computeren. Det her er jo meget mere fysisk og praktisk arbejde, og det synes jeg faktisk er rigtig sjovt,« siger hun.

Hendes venner kigger spørgende på hende, når hun fortæller, at hun er grafisk tekniker, men synes egentlig, det lyder som et spændende arbejde, når de får det forklaret, siger hun.

I hallen ved siden af står endnu en elev, Bo Christensen, ved en maskine, der laver hæfter ved at samle papiret og sætte klammer i ryggen. Han stopper op i sit arbejde og får et drømmende udtryk, mens han fortæller, hvorfor han er endt som grafisk teknikerelev. »Jeg synes, det er en nobel profession at arbejde med tryk. Det er jo sådan, al vores viden er lagret traditionelt set. I bøger og i historieskrivningen, og det trykte ord har spillet en stor rolle i udbredelsen af teknologi og kultur.« Nogen vil påstå, at den tid er forbi.

Det trykte ord er falmet i lyset fra millioner af digitale skærme, der har skabt en verden, hvor færre og færre ting behøver at blive trykt og printet. Alt det ved de to elever godt, men de tror alligevel, der er plads til grafisk teknikerelever i fremtiden, og derfor ærgrer det dem, at ingen af skolerne har budt ind på uddannelsen til næste år.

Bo Christensen: »Man vil miste overblikket i produktionen, hvis man ikke tilbyder uddannelsen«

| s. 8

www.grakom.dk

Gry Bak Madsen: »Jeg tror, rigtig mange får øjnene op for den her branche på grund af uddannelsen«

»Vi har jo hørt meget om, at vi snart lever i den papirløse tidsalder, hvor vi aldrig mere får brug for det trykte, fordi vi kan få alt digitalt. Men det passer jo ikke. Det kan jeg se hver eneste dag her på stedet, hvor vi laver trykte fotobøger, blade og et hav af andre trykte ting,« siger Gry Bak Madsen og tilføjer: »Selvom vi gør tingene mere og mere simple, så vil der stadig skulle stå nogen og betjene maskinen, tror jeg.« Bo Christensen er enig: »Man vil miste overblikket i produktionen, hvis man ikke tilbyder uddannelsen,« siger Bo Christensen. »Så vil virksomhederne selv skulle tilbyde den oplæring til nye ansatte. Arbejdsstyrken vil jo så gå over til at være ufaglært, og det vil jeg tro, vil blive et problem.« Hans chef giver ham ret. Som LaserTryk.dk’s produktionschef følger Jesper Froberg elevernes arbejde tæt. »Gevinsten ved at have elever er, at de får mere teknisk viden og en større viden om hele processen end ufaglærte ansatte. De

UDKOM maj 2016

bliver sat ind i det hele lige fra ide til det færdige produkt. Det gør, at de sætter en større ære i det, de laver, og det gør produktet meget bedre,« siger han.

Jesper Froberg er heller ikke tilfreds med, at ingen af skolerne har valgt at udbyde uddannelsen til næste år. »Jeg synes ikke, det er fair, at de ikke udbyder uddannelsen.

For branchen kommer til at eksistere mange år endnu. I færre, men større virksomheder. Og jeg tror stadig, branchen kommer til at eksistere om 50 år.« Han tilføjer dog, at eleverne skal være mere villige til at flytte efter arbejdspladserne, end de er i dag: »Udfordringen er, at branchen er blevet så lille, at der ikke længere ligger et trykkeri lige henne om hjørnet. Derfor skal eleverne ofte flytte langt for at få en læreplads, og det kan godt være svært at få dem til. « Gry Bak Madsen kigger på en skærm med kommende ordrer til den digitale printer. Hun forstår godt, hvis skolerne har svært ved at finde penge til at

købe de dyre maskiner og derfor er fristet af at droppe uddannelsen. »Men så vigtigt er det heller ikke med nyt udstyr. På min skole var der en del gamle maskiner, hvilket gør, at man får en bedre forståelse af, hvad det egentlig er, man laver. For eksempel var der en gammel offsetmaskine, som kun kunne trykke med en farve ad gangen, men så får man jo en rigtig fin ide om, hvad der foregår inde i den. Så det er også fint nok at bruge gammelt udstyr,« siger Gry Bak Madsen.

Bo Christensen tror, at det vil blive sværere at få kvalificeret arbejdskraft i branchen, hvis uddannelsen som grafisk tekniker skulle forsvinde: »Jeg tror, rigtig mange får øjnene op for den her branche på grund af uddannelsen. Det er nok de færreste, der fra folkeskolen tænker, ’jeg vil ud og lave skilte eller arbejde i et trykkeri.’ Så det er jo gode arbejdspladser, der ville få endnu mindre opmærksomhed, hvis uddannelsen forsvandt.«

GRAFISK TEKNIKER | VARRIGHED 3½ år.

| ADGANGSKRAV 9./10. klasse eller tilsvarende + karakteren 02 i dansk og matematik.

| ØKONOMI SU og elevløn.

| UDBYTTE Eleverne lærer teknisk at tilrettelægge, kontrollere og gennemføre produktionen af trykt kommunikation.

| s. 9

LEDER

BRUG MULIGHEDEN FOR STØTTE TIL AT ETABLERE VIRKSOMHED I ØSTEUROPA

#3 | maj 2016 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk

Det er både tidskrævende og bureaukratisk udfordrende. Til gengæld kan indsatsen lønne sig, hvis du søger og opnår støtte til at udvide din virksomhed med et ben i fx Polen. Ikke for at erstatte danske arbejdspladser med polske, men for at styrke din konkurrencedygtighed i et marked i forandring. ”Det kommer til at koste danske arbejdspladser!” eaktionen er forventelig, når snakken falder på etablering af virksomhed i fx et østeuropæisk land. Vi er vant til at tænke på vores EU-naboer i den region af fællesskabet som et symbol på den konkurrence, blandt andet på prisen, der er årsag til den omstilling, branchen i disse år gennemgår. Det er naturligt at tegne sig et fjendebillede af konkurrencen fra øst. Men lige så naturligt det er, lige så ufrugtbart er det også. Konkurrencen er kommet for at blive. Få det bedste ud af det!

Omfavn mulighederne Man kan ærgre sig herfra og til evigheden over, at de gamle dage, hvor alt jo var meget bedre, er ovre. Men det vil jeg gerne advare mod. Den teknologiske udvikling, som de færreste vil være foruden, er en direkte konsekvens af en verden, hvor grænser – fysiske og immaterielle – er under stadig opløsning.

Brancheforeningen Grakom arbejder med udgangspunkt i den forandring: Vi kan, skal og vil ikke bruge energi på at bevare eller genopfinde fortiden.

Vi må omfavne forandringerne.

Stige ombord i dem. Tage dem ved hornene og gøre dem til

R

| s. 10

vores egne. Det handler om at omfavne mulighederne.

Den danske tekstilindustri har været gennem øvelsen. For at forblive konkurrencedygtige blev mange af branchens produktionsarbejdspladser udskibet til bl.a. Tyrkiet, Østeuropa og Asien.

Til gengæld er antallet af mere videnskrævende arbejdspladser inden for design, salg og markedsføring vokset, så de danske arbejdspladser er blevet mere specialiserede og derfor også højere betalte. Samtidig bidrager virksomhederne i udlandet til at løfte den lokale og regionale udvikling. Det er også med det udgangspunkt, at EU giver mulighed for søge støtte til etablering af virksomheden i lande som Polen, Litauen og Estland. Helt konkret kan man søge midler til etablering af virksomhed i Østeuropa gennem tre forskellige fonde: Regionalfonden, der søger at udligne forskelle mellem Europas regioners Socialfonden, som skal medvirke til bekæmpelse af arbejdsløshed, og endelig Samhørighedsfonden, der skal udligne økonomisk og social ulighed og fremme bæredygtighed.

Du kan læse mere om emnet i dette nummer af UDKOM. Jeg håber, det giver inspiration.

REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Pressechef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen ANNONCER: Preben Jensen T. 31 64 13 14, pj@grakom.dk

'Man kan ærgre sig herfra og til evigheden over, at de gamle dage, hvor alt jo var meget bedre, er ovre. Men det vil jeg gerne advare mod’

DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen as TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDEFOTO: Hans Christian Jacobsen SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 26. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 4.196 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og adm. direktør, Brancheforeningen Grakom

UDKOM udkommer seks gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

PAPIR

Til dette nummer af UDKOM er papiret sponsoreret af Igepa.

Følg Grakom på Facebook facebook/grakomdk

INDHOLD: 100 g Design Offset Naturhvid Design Offset fås i 4 harmoniske nuancer, der i kombination med papirets smukke, matte og glatte overflade, gør Design Offset meget læsevenlig. Papirets volumen er høj og giver en god taktil fornemmelse, samtidig med et eksklusivt look til illustrationer og fotos.

Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom

OMSLAG: 250 g Crush Corn Crush er en miljøvenlig serie, designet med italiensk flair. Serien kendetegnes ved at indeholde overskudsprodukter fra produktionen af naturens råvarer, f.eks. citrusfrugter, kirsebær og mandler. Disse overskudsprodukter erstatter op til 15% træmasse og bidrager til overfladens karakteristiske struktur og fremtoning i hvert enkelt stykke papir.

www.grakom.dk

VG Series printer /cutter

NEW

THE FUTURE OF PRINT & CUT HAS ARRIVED

New Cutter

4 New Printheads

Increased down force and accuracy.

Precision droplets in 3 sizes and a wide print pass deliver high-quality output and efficient ink usage.

New TrueVIS INK Vibrant, fast-drying inks in 500cc pouches with reusable holders.

New Mobile Panel Full remote control panel functionality from your existing smartphone or tablet.

New LED Lighting Illuminated print carriage and maintenance area.

Advanced Contour Cutting Features Include data sorting and perforated cut.

New Powerful VersaWorks Dual RIP Software Supports PostScript and PDF natively for improved file reproduction.

3 Ink Configurations Dual CMYK, 7 colour (CMYKLcLmLk), 8 colour (CMYKLcLmLkWh).

Kontakt din forhandler for yderligere information

Oplev TrueV IS VG

DRU

p책

PA

KORT NYT

To nye bestyrelsesmedlemmer Den 29. april 2016 blev der afholdt generalforsamling i Grakom Arbejdsgivere. Direktør Karl Mikkelsen fra Grafisk Finish A/S og Kontaktdirektør Thomas Hedegaard Søby fra BUCHS A/S blev valgt ind i bestyrelsen.

De afløser Michael Bergmann fra AKA-Print A/S i Tilst og Torben Jeppesen fra Tryk Team A/S i Svendborg.

UDKOM anmeldt Fagbladet Journalisten har anmeldt Branchemagasinet UDKOM. Anmelder Julie Asmussen skriver, at hun savner ”grafisk punch” i magasinets layout, mens hun på indholdssiden savner historier med mere fokus på inspiration og nytænkning.

Hun er heller ikke enig i den journalistiske vægtning i bladet: ”Som læser bliver jeg nærmest mistrøstig af at læse UDKOMs historier, der i den ene forsvarsartikel efter den anden forsøger at argumentere for papirmediets fortsatte overlevelse, som isbjørnen klamrer sig til den sidste isflage.”

UDKOMs redaktør, Christian Bendix, er glad for den konstruktive kritik: "Magasinet er i kontinuerlig udvikling. Og jeg kan glæde anmelderen med, at vi allerede har planlagt flere inspirationshistorier, som der efterspørges i anmeldelsen."

Han opfordrer desuden bladets læsere til fortsat at skrive ind med kritik og kommentarer på udkom@grakom.dk.

| s. 12

Dreyer Kliche vinder eftertragtet pris Den internationale FSEA Gold Leaf Award blev afholdt i Florida, USA, i april. Her lykkedes det danske Dreyer Kliche at vinde prisen Worldwide GOLD AWARD for A3-plakaten ”Lady in Flowing Skirt,” som er lavet på et motiv udført af den afdøde tjekkiske kunstner, Alfons Mucha.

Posteren er produceret i fire farver, overprintet på hotfoil sølv og herefter præget i Multilevel på skørtet.

Plakaten er produceret hos Empaka i Allerød og blev bedømt på design, udførelse og sværhedsgrad.

Berlingske:

Drop reklamerne I april foreslog Etisk Råd at lægge afgift på oksekød for, ad den vej, at reducere CO2-udledningen fra de gassende drøvtyggere. Berlingske fulgte op med en ”Top 10” over, hvad man selv kan gøre for at reducere sin CO2-udledning.

På en uskøn – men ifølge avisen tilfældig – førsteplads lød rådet: 'Drop reklamerne – det er en bekostelig affære, når træer først skal vokse sig store, fældes, omdannes til tryksager og leveres til døren, blot for at forbrugeren kan modtage ugens tilbud på papir.'

Berlingske oplyser til Grakom, at man har brugt Verdens Skove som kilde til rådet. På organisationens hjemmeside står der også,

at ”produktionen af tryksager kræver energi og papir, der kun sjældent stammer fra bæredygtigt FSC-certificeret træ.” – Men det er lodret forkert, påpeger Grakoms miljøchef og henviser til Grakoms og FSC Danmarks fælles optælling (se naboartiklen). »Jeg tror ikke, at Verdens Skove bevidst ønsker at lægge navn til en ukorrekt påstand. Så vi har indledt dialog med organisationen om at få fejlen rettet. For at undgå en lignende situation i fremtiden vil vi tilbyde Verdens Skove at hjælpe med faktatjek samt tilbyde adgang til vores viden om bæredygtigt skovbrug,« slutter miljøchef Carsten Bøg.

Mere end halvdelen af trykkeriernes papir er nu FSC-mærket Sammen med Grakom har FSC Danmark afdækket, at mindst halvdelen af det papir, som de danske trykkerier anvender, er FSC-certificeret. Det glæder Loa Dalgaard Worm, sekretariatsleder i FSC Danmark. Men: »Den mindre gode nyhed er, at det kun er omkring en femtedel af de certificerede tryksager, der sælges med FSC-logoet på. Vi skal have fundet ud af, præcis hvorfor det er sådan, og så skal vi have fundet løsninger på udfordringerne på sammen med branchen, så det bliver attraktivt at sætte et FSC-logo på papiret.« siger Loa Dalgaard Worm.

Miljøchef i Grakom og medlem af FSC Danmarks bestyrelse, Carsten Bøg, supplerer: »Vi skal hjælpe trykkerierne med at udnytte den merværdi, FSC-mærket repræsenterer. Det vil Grakom og FSC Danmark gøre endnu mere for i den nærmeste fremtid. Det handler om hele tiden at blive bedre til at forklare sine kunder, hvorfor de bør vælge at få trykt på FSC-certificeret papir frem for konventionelt papir.«

www.grakom.dk

ATM søger aktive partnere

Udviklingen inden for industrien i almindelighed og den grafiske branche i særdeleshed går i retning af større og mere effektive enheder.

Som en konsekvens heraf stiftede fem grafiske virksomheder ATM Arktryk Midtjylland for 10 år siden, og siden er flere aktionærer kommet til.

Senest er det Centraltrykkeriet i Vordingborg og et svensk og et norsk trykkeri.

Går du med tanker om outsourcing af din trykportefølje og transformere din virksomhed til et rent salgs- og prepresshus så kontakt os – måske er du vores næste partner.

Seriøse henvendelser vil naturligvis blive behandlet med diskretion.

Direktør Olav Betten: 26 89 43 19 Formand B. Bo Jensen: 20 94 15 14

Aars Bogtryk & Offset

ATM ARKTRYK MIDTJYLLAND A/S

A

Ikast

Det lokale trykkeri

Sønderborg

Vordingborg

ATM ARKTRYK MIDTJYLLAND A/S NAVERVEJ 8 . 7430 IKAST . WWW.ATM-ARKTRYK.DK ATM Arktryk Midtjylland A/S beskæftiger ca. 20 medarbejdere, som i 3-holdskift forestår højkvalitativ produktion af arktryksopgaver. Dels for aktive partnervirksomheder og dels som “engros-trykkeri” for professionelle kollegavirksomheder og bureauer.

P

2K/DENMARK

FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

Den lille bibelgigant i Aarhus Klaus Erik Krogh og hans firma 2K/Denmark med 15 ansatte er blandt verdens førende bibeldesignere og står bag mange millioner bibler over hele kloden. Han blev ellers opdraget i et ateistisk hjem, men gjorde sit eget kristne ungdomsoprør og kombinerede det forretningsmæssigt med sin store kærlighed til bøger og bogstaver.

Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

Det med biblerne tog for alvor fart i 2002, da vi vandt det meste af en konkurrence om en nyoversættelse i Holland. Det lokale bibelselskab havde indbudt tre hollandske designfirmaer og tre internationale designere, herunder os, og jeg fastslog hjemme i firmaet, at ”vi kommer ikke til at vinde; de vælger en hollænder”. Men vi vandt seks ud af syv opgaver, og i dag står bibler, salmebøger og andre religiøse opgaver for 8090 procent af vores omsætning.

95 procent af salget er eksport, og vi har medvirket til bibler på langt over 50 forskellige sprog i alle kontinenter.« Sådan opridser 63-årige Klaus Erik Krogh baggrunden for, at 2K/Denmark i dag

”

| s. 14

er blandt verdens førende virksomheder i den særlige disciplin med at designe bibler.

De mange fortællinger i de to testamenter udgør samlet omkring 4½ millioner tegn og er dermed en af verdens længste bøger. Derfor har det i århundreder været en vigtig disciplin at skabe skrifttyper, som kombinerede læsbarhed med effektiv økonomisering med papiret.

Spejder og rebel Fortællingen om bibelgiganten med 15 ansatte i Aarhus udspringer af Klaus Kroghs begejstring for bøger, bogstaver og Biblen og begynder egentlig på Nørrebro i København for godt et halvt århundrede siden. Dengang

voksede han med egne ord op i et ”ateistisk og socialdemokratisk hjem”, men gjorde sit eget lille ungdoms- eller rettere barndomsoprør ved at melde sig hos KFUM-spejderne frem for DUI-Leg og Virke.

Det kristne engagement er fortsat gennem årene: Før Jerntæppets fald hjalp Klaus Krogh med at distribuere bibler i Østeuropa, og sidste år var han aktiv i bispevalget i Aarhus Stift.

Få år senere udfoldede kærligheden til bogstaverne sig for alvor. Som 13-14-årig var han svært begejstret for Bob Dylan og kreerede en plakat med musikidolet til sit værelse – med bogstaver fra sin selv-designede skrifttype.

For Klaus Krogh blev

1970’erne nærmest lige så rodede, som de var for politikerne i Folketinget, men det der med bibel, bøger og bogstaver gik igen: Efter en HF-eksamen snusede han til læreruddannelsen, men også til teologistudiet. Han blev uddannet portør, men arbejdede også på biblioteker og hos en antikvarboghandler. »Det var et absurd sted at være for et ungt menneske, men jeg har altid elsket bøger,« lyder forklaringen.

Bosat i Norge I fritiden var han engageret som selvlært designer på den venstreorienterede månedsavis København, og til sidst gik han i gang med specialstudiet som designer på Den Grafiske Høj-

www.grakom.dk

NILS-OLE HEGGLAND

»Vi har lige fået en ordre fra et stort bibelforlag i Nashville på hele 27 forskellige bibler med samme nye oversættelse« Klaus Erik Krogh, direktør og indehaver, 2K/Denmark

| BIO Journalist, cand.merc. Har skrevet om den grafiske branche på Berlingske og ErhvervsBladet og desuden været journalist på Børsen, Christiansborg og Reuters Finans.

Tidligere ansat i reprovirksomheden Windelev A/S. Fra 1997-2013 kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg.

| ANBEFALER Journalisten.dk, Mediawatch.dk og Kforum.dk er obligatoriske hver dag!

UDKOM maj 2016

| s. 15

skole, som dengang lå på Klintevej i hovedstadens ydmyge Nordvestkvarter. »Her mødte jeg Liv. Hun var eneste nordmand på studiet og havde studeret på kunsthåndværkerskole,« fortæller Klaus Krogh.

Det færdiguddannede par flyttede til Oslo, blev gift et par år senere og fik de i dag to voksne døtre.

Klaus Krogh blev hyret som grafisk designer på Aschehoug Forlag og siden i Det Norske Bibelselskap, hvor han også blev produktionschef.

Men efter en håndfuld år ville de to Krogh-designere gerne være selvstændige. »Imidlertid var det en lille branche, hvor alle kendte alle i Oslo, og vi kunne selv regne ud, hvem vi skulle stjæle kunder fra for at etablere os. Så vi tog til Danmark, men brød os ikke om at bo i hovedstaden.«

cernen, hvor vi skal levere tre specialudviklede grundskrifter. Både serif og sans serif; fire garniturer til hver, i alt 24 fonte,« siger Klaus Krogh.

Fod under eget bord Parret etablerede 2K-firmaet – for to gange Krogh – og lidt tilfældigt fandt duoen en arkitekttegnet villa med mulighed for erhverv i Skåde Bakker i Højbjerg, lidt syd for Aarhus midtby. Firmaet gik i gang i 1987, og snart rullede kartoffelkuren ind over landet. »Vi havde arbejde med fra Norge, og det reddede os den første tid,« erindrer Klaus Krogh.

2K var oprindeligt et designfirma, men bevægede sig gradvis over imod sats, blandt andet fordi Apples Macintosh-computere skød op med nye tekniske muligheder.

Opgaverne var eksempelvis at udarbejde offentlige kampagner og at hjælpe forlag inden for især undervisning med sats og opsætning. Skrifter til og layout af bibler var også på menukortet, men fyldte kun omkring ti procent, da det store hollandske bibelgennembrud indtraf i 2002.

Siden er bibelomsætningen bare steget og steget, og det hænger sammen med, at den hellige bog udkommer over hele verden i alskens sprog, at den jævnligt bliver nyoversat, og at især store amerikanske bibelforlag hverken kan nøjes med én bibel eller én skrifttype. »Vi har lige fået en ordre fra et stort bibelforlag i Nashville på hele 27 forskellige bibler med samme nye oversættelse. Der er en læsebibel, en børnebibel og en række forskellige studieudgaver. Vi har også fået en opgave til flere forlag i Murdoch-kon-

Jagter nye kunder 2K/Denmark er begyndt at afsøge mulighederne for at udnytte den særlige ekspertise med pladsøkonomiske skrifttyper og ditto design af bibler på andre felter. Men ikke hvor som helst. »En skønlitterær roman på eksempelvis 320 sider kunne vi med lethed få ned på 64 sider, men det har næppe interesse for forlag og forfattere. Skønlitteratur er dyr, og prisen bliver blandt andet forsvaret med de mange sider, og så er det at læse en roman jo nærmest en meditativ oplevelse,« lyder ræsonnementet.

I stedet kigger Klaus Krogh og en nyansat kundechef mod forlag, der håndterer udgivelser med store mængder stof. Uden for den kirkelige sfære omfatter kundelisten allerede flere store universitetsforlag, for eksempel i Cambridge, Oxford og Harvard, og de aftager produkter, der kan bruges til såvel trykt som digital formidling. »Vækst er ikke et mål i sig selv, men vi ser på, hvor der er muligheder for at skalere op og udnytte vores erfaringer fra biblerne. Vi samarbejder også med museumsforlag, og vi tror, at der må være et internationalt marked inden for eksempelvis lovsamlinger og medicinske opslagsværker,« siger Klaus Krogh, som med 2K/Denmark har formået at skabe både en grafisk eksportsucces og en arbejdstilværelse, hvor han hver dag kan udfolde kærligheden til bøger, bogstaver og bibler.

| s. 16

Syv magre år De senere år har 2K/Denmark udvidet paletten ved at investere i at udvikle og sælge bibel-appen BibleOn til flere mobil-styresystemer. Med programmer, layout og skrifttyper fra Højbjerg er det altså muligt på sin mobil at hente for eksempel skabelsesberetningerne eller fortællingerne om genopstandelsen. »Vi har taget de syv magre år først, fordi vi har brugt mange penge på udviklingsarbejde, og nu kan vi se, at indtægterne fra vores apps begynder at dukke op,« siger Klaus Krogh med henvisning til Mosebøgernes fortællinger om de syv fede år, der blev fulgt af syv magre år.

Eget forlag som laboratorium Ved siden af designbureauet 2K/Denmark med speciale i bibler har Klaus Krogh drevet forlaget Saxo og flere andre firmaer. ideløbende med at 2K/Denmark er blevet et af verdens førende bibel-designbureauer, har Klaus Krogh drevet flere andre virksomheder, ejet helt eller sammen med andre. Det er foregået i både Danmark og i Norge, hjemlandet for hustruen, forretningspartner og designer Liv Sødal Krogh.

Aktiviteterne har typisk haft udspring fra enten kirke eller undervisning, to områder, som fra starten har præget opgaverne i 2K/Denmark. For eksempel har firmaet drevet det norske Nordisk Kirkekunst og det danske Idéhospitalet, som har udviklet multimedieundervisning til børn.

En stor del af udviklingsarbejdet til 2K’s bibel-apps er foregået sammen med hollandske medejere, men den aktivitet er for nylig trukket hjem i fuldt ejerskab.

I øjeblikket er det eneste aktive datterselskab forlaget Saxo, som siden 2003 har udgivet over 50 bøger. De spænder emnemæssigt over blandt andet rejser, børnebøger, hobbyaktiviteter, kunst og lokalhistorie fra Aarhus.

Klaus Krogh er helt med på, at der ikke er så meget rød tråd i udgivelserne: »Ja, det eneste er vel, at vi ikke udgiver skønlitteratur. Vi udgiver det, vi synes, er spændende, og så bruger vi Saxo som vores eget lille laboratorium.

Hvis vi vil eksperimentere eller har udviklet en ny skrifttype, som andre forlag ikke vil bruge, så kan vi jo selv afprøve den. Så Saxo er samtidig en slags laboratorium for os.«

S

www.grakom.dk

2K/DENMARK |

KLAUS ERIK KROGH PRIVAT · Født januar 1952. · Gift med norske Liv Sødal Krogh, sammen har parret to voksne døtre. · Bosat i Oslo fra 1982-1987 og i Aarhus-bydelen Højbjerg siden 1987.

| KARRIERE · Job som portør, hos antikvarboghandler og på bibliotek i 1970’erne. · Grafisk designer, Aschehoug Forlag i Oslo, 1982-1983. · Grafisk designer og produktionschef, Det Norske Bibelselskap, Oslo 19831987. · Etablerede med ægtefællen designfirmaet 2K/Denmark i Aarhus i 1987.

|

Grundlagt i 1987 som designbureau med opgaver inden for undervisning og lærebøger.

| 80-90 pct. af omsætningen stammer fra bibler, salmebøger etc.

| Har 15 ansatte, ligger i Højbjerg i Aarhus.

| 95 pct. af salget er eksport med USA og Norge blandt de store markeder.

Læs mere på 2kdenmark.dk og prøv bibel-app’en på bibleonapp.com

UDVALGTE POSTER · Landsformand for Foreningen for Boghaandværk 1998-2005, fik foreningens ærespris i 2014. · Censor for media og kommunikation siden 1999 og tidligere censorformand. · Medlem af mediegrafisk udvalg på uddannelsesstedet Aarhus Tech.

UDKOM maj 2016

| s. 17

BAG TALLET

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

LINDEGAARD & CO:

FREMGANG Annoncemarkedet gik i 2015 frem med 3,4 pct. Omsætningen er derved på det højeste niveau i 7 år. Det er særligt internetannoncer, som er årsagen til fremgangen.

Mens annoncer i trykte medier fortsætter sit fald.

BAG TALLET har mødt Lindegaard & Co, som fortæller at med fremgang følger nye udfordinger.

Af: Christian Bendix, cbe@grakom.dk

Kan I mærke, at det går fremad i branchen?

Vi kan mærke, at investeringslysten er blevet større.

Virksomhederne sætter flere aktiviteter i gang og er villige til at bruge flere penge på dem.

Kravene til udbyttet, altså return of marketing investement, er også blevet slækket en smule. For få år siden havde man hysterisk høje krav og ville kun bruge penge på sikre investeringer. Nu er risikovilligheden blevet større igen.

Hvor er det, virksomhederne bruger mere?

De bruger flere penge på at få dokumenteret deres kommunikationsbaser, særligt deres e-mail permissionbaser. Det vil sige, at de vil vide, hvem der gider høre på budskabet, hvor de gider høre det, og hvordan det skal serveres. På den måde bruger man penge på at tale til folk, der godt gider høre budskabet. Man er gået bort fra at råbe ud til alle og enhver. Nu vil vores kunder kende deres målgruppe. For jo tættere du kommer på din målgruppe, jo bedre kan du dokumentere sin investering.

Hvad betyder det for jer, at flere og flere annoncer ligger på nettet?

Content skal være i orden. Folk sorterer fra med hård hånd på nettet, så det er med at have noget relevant indhold.

Er der stadig et marked for annoncer i trykte medier?

Ja, bestemt. Det er med til at skabe den samlede eksponering. Her på stedet er ca. 30 pct. af det, vi laver, stadig på tryk. Vi har fx lige lavet en annonce til fagbladet Folkeskolen, som er et godt sted at fange lærerne. Der bruger vi den trykte annonce til at få folk til at klikke

| s. 18

ind på onlineannoncen. I den sammenhæng kan den fysiske annonce stadig noget, den digitale ikke kan.

Vi bruger også stadig at sende fysiske breve ud som markedsføring.

Google og Facebook udgør halvdelen af det samlede online-annoncemarked. Tager de så alle pengene?

Nej. De er der og er nødvendige. Vi bruger dem konstruktivt til at dokumentere, hvem der er interesseret i det budskab, vi er ude med. Google hjælper os med at vise effekten af annoncerne. Vi ser altså ikke Google som en konkurrent men som et redskab. Det samme gælder Facebook, der dog er vanskeligere at dokumentere effekten af. Jeg ser stadig primært Facebook som et socialt netværk og ikke en kommerciel kanal.

Der bliver talt om en reklamelede.

Hvor meget mærker I den?

Ikke ret meget. Det er fordi, vi forsøger at gøre vores arbejde ordentligt og gøre budskaberne relevante for modtagerne. Med den gode historie kan du få masser af lyttere. Men der er ingen genvej. Content er bare Gud.

Du kan se læse mere om disse og andre relevante branchetal via grakom.dk/annoncemarkedet

www.grakom.dk

ANALYSE:

ANNONCEMARKEDET NÆRMER SIG FORDUMS STYRKE Af: Niklas Praefke, økonom, Grakom np@grakom.dk

eklameforbrugsundersøgelsen for 2015 viser en solid fremgang i annonceomsætningen, som efterhånden nærmer sig niveauet før finanskrisen. Sidste år lød omsætningen på 13,17 mia. kr., hvilket er over 1 mia. kr. mere end bunden i 2009.

Omsætningsfremgangen ses tydeligst inden for biografreklamer og internetannoncer, der begge havde tocifrede vækstrater sidste år. Derimod falder omsætningen fortsat inden for de trykte medier – om end faldet ser ud til at aftage.

Samlet udgør internettet 47 pct. af annonceomsætningen mod 3 pct. i 2000. Af de 47 pct. skønnes halvdelen at stamme fra Google og Facebook, hvorved de to virksomheder med andre ord sidder på knap en fjerdedel af det danske annoncemarked.

R

Fald i de omdelte tryksager Omsætningen inden for husstandsomdelte tryksager, direct mails og andre tryksager i 2015 var på 3,76 mia. kr., hvilket er et fald på ca. 2 pct. i forhold til året før.

For både husstandsomdelte tryksager og andre tryksager gælder det, at omsætningen siden 2008 er blevet halveret.

LINDEGAARD & CO | Lindegaard & Co blev grundlagt i 1994 som enkeltmandsvirksomhed.

| I dag er der 12 ansatte.

| Der er netop ansat 2 nye medarbejdere, fordi tiderne er blevet bedre.

UDKOM maj 2016

2016 ventes at byde på vækst Forventningerne til 2016 er umiddelbart positive for annoncemarkedet, som forventes at stige med 3,0-3,5 pct.

Det er især internetannoncerne, der forventes at blive ved med at vinde frem og stjæle markedsandele, mens faldet i annonceomsætningen for trykte medier ser ud til at fortsætte i samme takt som sidste år.

Den overordnede udvikling på annoncemarkedet er afhængig af den økonomiske udvikling, som stadig tegner svagt. Fremgang på arbejdsmarkedet og forbrugernes tro på lavere arbejdsløshed kan dog være med til at trække privatforbruget op og dermed understøtte annoncemarkedet.

Desuden kan afholdelsen af EM og OL til sommer være med til at kaste ekstra annoncekroner af sig.

| s. 19

FLYT PRODUKTION TIL UDLANDET

GRAKOM:

TÆNK INTERNATIONALT – OG STYRK DEN DANSKE BRANCHE Grakom tager nu konkrete initiativer for at få flere grafiske virksomheder til at kaste sig over den internationale konkurrence. For visse virksomheder vil det være en fordel at starte produktion i Østeuropa, lyder opfordringen.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

et stigende pres fra udenlandske konkurrenter får nu Grakom til at anbefale de danske grafiske virksomheder at tage konkurrencen op.

En del virksomheder bør se på muligheden for at etablere afdelinger i lande, hvor produktionsomkostningerne er lavere end herhjemme, siger Grakoms direktør, Thomas Torp: »Den samlede kage bliver mindre og mindre i takt med, at trykopgaver flytter til især Østeuropa. Vi bliver nødt til at være lidt mere offensive, og hvis vi tør det, så kan vi få kagen til at vokse,« siger Thomas Torp.

Grakom har fået udarbejdet en konkret guide til medlemsvirksomheder, der ønsker at etablere produktion i Østeuropa. Bag guiden står Thomas Rizk, der er konsulent i Policy Group. Han har undersøgt markederne i Østeuropa og ser store muligheder for de danske virksomheder. »Der er i mine øjne rigtig gode muligheder for at øge indtjeningen og erobre markedsandele,« siger han og uddyber: »Den danske grafiske branche er lidt af en superliga. Vi har meget at byde på med viden, teknologi og produktionsoptimering.

Så de danske virksomheder vil formenlig sagtens kunne klare sig på andre markeder, der primært har den fordel, at de har lave produktionsomkostninger.« Ifølge Eurostat er lønomkostningerne i Polen under en fjerdel af de danske. »I stedet for at blive frustrerede over, at det ofte er billigere at trykke i Østeuro-

D

| s. 20

’Der er i mine øjne rigtig gode muligheder for at øge indtjeningen og erobre markedsandele’ Thomas Rizk, konsulent, Policy Group

pa, så kan det være, at vi selv skal prøve at bruge muligheden for at udvide med produktion i Østeuropa,« siger Grakoms direktør, Thomas Torp, der også ser udflytning af produktion som en mulig indgang til eksempelvis det tyske marked.

Mulighed for støtte Udover lavere produktionsomkostninger kan virksomheder, der starter produktion i Østeuropa, få støtte via EU’s strukturfonde. Frem til 2013 blev støtten i høj grad givet til enkelte virksomheder i forbindelse med indkøb af udstyr. Men med det nye støtteprogram, der løber fra 2014-2020, er reglerne blevet ændret, så støttemidlerne nu går til udviklings- og innovationsprojekter.

Der er stor forskel på, hvor meget EU-støtte de enkelte østlande har mulighed for at tildele projekter gennem EU’s strukturfonde. Her er landenes samlede EU-støttemidler fra 2014-2020. (EUR)

| POLEN

77,6 mia.

TJEKKIET

22 mia.

ESTLAND

11,3 €

ESTLAND

LETLAND

3,59 mia.

7€

LITAUEN

6,7 €

LETLAND

4,51 mia.

DANMARK

38,2 €

LITAUEN

6,82 mia.

POLEN

7,5 €

TYSKLAND

26,2 €

TJEKKIET

Gennemsnitlige medarbejderomkostninger pr. time (EUR) i industrien.

9,3 €

RUMÆNIEN

3,6 €

BULGARIEN

3,4 €

| s. 21

»Nu skal man kunne dokumentere, at etableringen i Østeuropa sker med innovation for øje.

Det kræver således, at man kan vise, at det, man indkøber, er det nyeste af det nye, og at det sker i partnerskab med lokale aktører i det pågældende land,« udtaler Thomas Rizk fra Policy Group. »Så ønsker man at afsøge mulighederne for EU-støtte til sin etablering i Østeuropa, så skal man i sin internationaliseringsstrategi også have en partnerskabsstrategi. Gør man det, så er der gode muligheder for anseelig støtte via EU's strukturfonde.« Godt for branchen – og de små Thomas Torp ser det som en fordel for mindre virksomheder på det danske marked, hvis flere af de større grafiske virksomheder begynder at orientere sig internationalt. »Det her er noget, alle i branchen kan glæde sig over. Uanset om man er en af de virksomheder, som begynder at eksportere produktion eller ej. For det vil faktisk give bedre luft til dem, der bliver på det danske hjemmemarked, når den samlede kage bliver større. For så bliver der mere til os alle sammen.« Grakoms direktør ser heller ikke en risiko for, at det på sigt vil føre til færre danske arbejdspladser. »Jeg tror, vi mister arbejdspladser, hvis vi ikke gør noget. For Grakom handler det om, at de danske virksomheder skal være så stærke som overhovedet muligt, og det bliver de ved at tænke internationalt.«

Grakom kan hjælpe Grakom tilbyder i forvejen en række ydelser til medlemsvirksomheder, der er interesserede i etablering i udlandet og kan hjælpe med kontakter til branchen i mange lande via samarbejde med brancheforeninger i både Europa, Asien og sågar Afrika. Grakom samarbejder også med Eksportrådet, Væksthusene, IFU og Danida og tilbyder procesrådgivning og afdækning af samarbejdsrelationer i udlandet.

Udover de nye, konkrete guidelines til hvordan man kommer i gang med at etablere produktion i Østeuropa, har Grakom også fået udarbejdet et notat omkring mulighederne for EU-støtte. Direktør Thomas Torp siger: »Vi kommer til at tage en række initiativer, der skal understøtte de virksomheder, der tænker internationalt, så de kan blive hjulpet på vej. Der vil også blive etableret rådgivningsydelser på det her felt.« Konkret bliver det Thomas Rizk fra Policy Group, der kommer til at rådgive og sparre med Grakoms medlemmer. »Jeg ser frem til at bringe min erfaring fra 10 års arbejde i Udenrigsministeriet i spil over for Grakoms medlemmer og håber, jeg kan være med til at hjælpe nogle af dem i gang med deres internationale aktiviteter.«

THOMAS RIZK | Konsulent hos Policy Group.

| Har boet i New York og Stockholm.

| Tidligere ansat i Udenrigsministeriet i 10 år.

| Har været med til at udvikle Udenrigsmini- steriets program for outsourcing.

Læs mere på grakom.dk/globalisering

Double your productivity…

Besøg vores stand på drupa 2016 31. maj - 10. juni, Hal 9, Stand C05

| s. 22

www.grakom.dk

Aarhus, maj 2016

Er vi den brik, din virksomhed mangler?

Bliv en del af LaserTryk.dk-koncernen – og vær rustet til fremtidens grafiske branche Efter et par succesfulde opkøb, fusioner og samarbejdsaftaler er vi klar til at udvide med flere partnere.

Som en del af landets hurtigst voksende grafiske virksomhed hjælper vi dig med at få mest muligt ud af din toplinje.

Værktøjer til dig Vi stiller it-systemer til rådighed og kan hjælpe med markedsføring, kapital og adgang til vores ca. 60.000 danske erhvervskunder.

Alt har interesse Vi er interesserede i at høre fra dig, uanset om du har digital- eller offsetproduktion eller anden grafisk produktion.

Eller måske slet ingen produktion (bureau/broker).

Dit tempo Vi har samarbejdsmodeller til ethvert tempo og temperament.

Eksempler kan være: • Vi bliver din underleverandør, evt. via vores onlineløsning.

• Du fortsætter i eget navn og får LaserTryk.dk som investor.

• Vi forener kræfterne og fusionerer din og vores virksomhed.

Se også infofilm om vores nye whitelabel-løsning:

Uforpligtende snak Henvendelse kan fortroligt rettes til: Esben Mols Kabell, direktør LaserTryk.dk Mobil: 28 145 146 E-mail: emk@lasertryk.dk

P. O. Pedersens Vej 26 • 8200 Aarhus N. Tlf. 87 303 303 • info@lasertryk.dk

OUTSOURCING

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

’Hvis du tror, du kan ansætte en polsk manager, som bare kører det hele, så tror jeg, du bliver udfordret’ Klaus Holm Thorsen, direktør, Eurographic

| s. 24

www.grakom.dk

Lektien efter outsourcing:

Kør med dansk ledelse Eurographic tog for to år siden springet ud i den internationale konkurrence og flyttede en del af sin produktion til Polen.

I dag står det klart for virksomheden, at nøglen til succes har været at holde fast ved en dansk ledelse.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

en nordpolske havneby Stettin har været genstand for utallige besøg fra den københavnske vestegn de seneste to år. Ledelse og ansatte i Taastrup-virksomheden Eurographic har gjort det til et fælles projekt at få den nystartede, polske virksomhed til at køre lige så godt som sit danske ophav. Selvom hovedparten af de ansatte i Stettin er polakker, har de danske medarbejdere spillet en vigtig rolle – og gør det stadig. »Det, der har været vores nøgle til succes dernede, er, at vi kører det med dansk ledelse,« siger direktør Klaus Holm Thorsen fra sit kontor i Taastrup. Han fortæller, at der er en fast dansk key account manager i Stettin, ligesom direktør Jens Peter Fischer arbejder fra Stettin hver anden uge. »Det er en vigtig lektie: Hvis du tror, du kan ansætte en polsk manager, som bare kører det hele, så tror jeg, man bliver udfordret. Mentaliteten er bare stadig en anden i Polen. Der tager man lidt mere tingene, som de kommer, og er knap så punktlige,« siger Klaus Holm Thorsen,

D

UDKOM maj 2016

der også fremhæver en forskel mellem de danske og polske ansatte. »Du får alt andet lige mere ud af danskere, der arbejder i produktionen, end du gør af de polske. De danske er mere fleksible i deres tilgang til arbejdet. Håndværksmæssigt kan polakkerne være lige så gode, men danskerne kan påtage sig flere opgaver på en gang.« For at imødekomme den udfordring har flere af de ansatte i Taastrup taget turen til Polen for at lære fra sig.

Et lang sej process Eurographics udflytning skete som en konsekvens af, at en af deres største kunder flyttede sin produktion til netop Polen. Høreapparatproducenten Oticon lukkede i 2014 sin fabrik i Thisted og flyttede til Stettin. Eurographic trykker manualer til Oticon. »Vi havde så muligheden for at bevare vores arbejdsplaser i Danmark og køre videre, som vi plejede. Men vi kunne også godt se, at Oticon måske ville få øjnene op for, at de kunne få

| s. 25

EUROGRAPHIC | Virksomheden er gået fra at være leverandør af print og traditionelle tryksager til totalleverandør af grafiske løsninger.

| Producerer alt fra postkort til logoer og identitet.

| Etablerede produktion i Polen i 2014 med 12 ansatte.

nogle helt andre priser hos de polske trykkerier. Så vi tog relativt hurtigt konsekvensen af det og sagde til Oticon, at vi ville bygge en forretning op i Polen.« Klaus Holm Thorsen fortæller, at man i ledelsen overvejede at købe et lokalt polsk trykkeri, men at man endte med at bygge alt op fra bunden. Man fandt lokaler, hyrede arbejdskraft og investerede i digitale printere, der skulle stå for produktionen af primært manualer. »Det var en lang, sej proces," fortæller Klaus Holm Thorsen om opstarten.

"De største udfordringer har været, at der er en masse ting, man skal sætte sig ind i i etableringsfasen. Der er lovgivning, og der er en masse aftaler, der skal formidles, hvilket kan være svært på grund af sprogforskellen. Men vi havde en dygtig konsulent til at hjælpe os de

første seks-otte måneder og fik også juridisk bistand fra Grakom,« husker han.

Muligheder på det danske marked »Vores trykkeri i Polen leverer primært til Oticon og sekundært til en række af Eurographics eksisterende kunder. Men tanken om at bruge de lavere produktionsomkostninger offensivt er til stede,« siger direktør Klaus Holm Thorsen. »Vi har endnu ikke været ude og konkurrere med vores danske kolleger dernede fra.

Men det er meget nærliggende at prøve nogle af de markeder, vi ved, der er prisfølsomme i Danmark. Det kunne fx være distributionsleddet. Så der er rig mulighed for at udnytte den forretning, vi har dernede i dag.« Alligevel tøver han med at gætte på, hvornår det kommer til at ske.

»Hvis vi var 100 procent sikre på, at vores ting fra Polen blev leveret til tiden, så kunne vi da sagtens gå ind på det danske marked og tilbyde nogle skarpe priser. Men det tager bare tid at få bygget sådan en struktur op. Du skal have en knivskarp aftale med dine polske leverandører, hvor du gør dem klart, at det ikke er lige meget, om der går en ekstra dag eller to. Det tager tid at få bygget den mentalitet op.« Overordnet betegner han udflytningen som en succes og en fremtidssikring af virksomheden, selvom det ærgrer ham at have flyttet arbejdspladser ud af Danmark. »Hvis vi var helt sikre på, at der var ro omkring vores kunder de næste ti år, så var vi da blevet i Danmark. Men vi følte bare, vi var nødt til at tage konsekvensen, hvis vi ville være på forkant med markedet.«

VÆRDIBASERET SALG - når prisen kommer i anden række Kom til Sign & Textil Dagen 2016 og gå ikke glip af en inspirerende dag med fokus på salg samt muligheden for at netværke.

8. september kl. 15.30-18.00 Middag kl. 19.00 På Hotel Nyborg Strand

SIGN & TEXTIL DAGEN 2016

Læs mere på grakom.dk/STD2016

| s. 26

www.grakom.dk

Stærke printnyheder til storformatprint

HP Latex 570 & HP Latex 1500

NYHED!

HP´s vandbaserede latex teknologi er unik og leverer en kombination af brede anvendelsesmuligheder, høj printkvalitet og høj produktivitet.

NYHED! FÅ EN DEMO PÅ DRUPA MESSEN! Mimaki UJF-7151

Durst Rho WT 250 HS

Med denne nye UV-LED printer udbygger Mimaki deres position som en af de førende producenter af industrielle storformat printere.

Rho WT 250 HS er Dursts første vandbaserede printer til POS/POP segmentet. Leverer en forbløffende printkvalitet og meget høj produktivitet.

NYHED! NYHED!

Professionelle løsninger til skilte og storformatprint Antalis Visual Communication er Europas største leverandør til producenter af skilte og storformatprint. Vores store sortiment kombineret med kompetente og erfarne medarbejdere er din sikkerhed for, at du handler med en stærk og professionel leverandør.

VI SES PÅ DRUPA! JUST ASK ANTALIS: STORFORMATPRINT/ PRODUKTIONSUDSTYR/ HARDWARE/ SOFTWARE/ FOLIER/ PRINTMEDIER/ PLADER

Bestil på antalisccco.dk 1 Tlf. 7572 2100

Antalis Visual Communication Valdemar Poulsensvej 5-7 DK-7100 Vejle Tlf: +45 7572 2100 vts@cc-co.dk

GRAFISK FORSIKRING

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Opdagede først Grafisk Forsikring efter fem år:

KUNNE HAVE SPARET 180.000 KR. Jens K. Pedersen fra JK Tryk i Rønnede sparer årligt mange tusind kroner på grund af Grakoms og Codans forsikringsordning.

Nu ville han ønske, han havde opdaget ordningen tidligere.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

| s. 28

www.grakom.dk

GRAFISK FORSIKRING | Udbydes i samarbejde med Codan.

| I 2015 udgjorde tilslutningsgraden 58 % opgjort på lønmodtagere beskæftiget hos Grakom Arbejdsgiveres medlemsvirksomheder.

| Codan hævede prisen 1. januar 2016, da ordningen gav underskud.

angs væggen står blæk i over 100 forskellige nuancer, og man mærker varmen fra den store industriovn, der bruges til at smelte lim på det tryk, der skal klæbe til tøjet. JK Tryk er et tekstiltrykkeri, og blandt kunderne er kendte mærker inden for sportstøj. Fx løbemærket Craft. Det hele er forsikret gennem Grafisk Forsikring, og det er en rigtig god forretning, siger indehaver Jens K. Pedersen »Jeg sparer ca 30.000 kroner om året på grund af den ordning, så den er helt perfekt for mig.« Grafisk Forsikring udbydes med Codan som leverandør, og ordningen har fået kritik, fordi Codan hævede præmien pr. 1. januar 2016. Jens K. Pedersen er dog ikke i tvivl om, at Grafisk Forsikring stadig er markedets billigste efter at have rådført sig med en forsikringsmægler.

Han er snarere ærgerlig over, at han ikke har opdaget Grafisk Forsikring tidligere. »Man er nødt til at tage udgangspunkt i, hvad man kommer fra. Jeg kan da godt være lidt irriteret over, at jeg har betalt alt for mange penge i så mange år hos mit gamle forsikringsselskab. Det synes jeg nærmest er at tage røven på folk. Det beløber sig til omkring 180.000, som jeg kunne have sparet i de fem år, jeg har været medlem af Grakom,« siger han.

Tilslutningen til Grafisk Forsikring er da også fortsat så stor, at Codan er den største forsikringsleverandør i den grafiske branche. Samtidig sparer ordningen ikke kun medlemmerne penge, men også tid og besvær, siger afdelingschef i Grakom, Christian Jensen:

L

»Grafisk Forsikring indeholder de dækninger, som sædvanligvis er relevante for en grafisk produktionsvirksomhed.

Det betyder, at medlemmerne ikke selv behøver at bruge tid på at undersøge, om de har de relevante forsikringer. Ændringer af dækningerne afgøres af Grakoms forsikringsudvalg, som sikrer, at ordningen ikke indeholder irrelevante dækninger,« siger Christian Jensen.

Han tilføjer, at det giver medlemmerne sikkerhed, at ordningen varetages af Grakom: »Medlemmerne på ordningen har den tryghed, at de altid kan rette henvendelse til Grakom, hvis der er forhold omkring deres forsikringer, de er i tvivl om eller utilfredse med. Grakom har mulighed for at tage sager op med forsikringsselskabet.« For Jens K. Pedersen er det særligt dækningen ved brand, der skal være i orden. »Der er det vigtigt, jeg ved, at jeg hurtigt kan komme op og køre igen. At forsikringsselskabet hjælper med genhusning, nye maskiner osv. For det er altafgørende at kunne producere hele tiden med den fart, tingene skal leveres i.

Ellers jager du dine kunder direkte over i armene på dine konkurrenter, og det vil jeg jo nødig. Derfor er det supervigtigt for mig, at der er helt styr på forsikringsdækningen.

Læs mere om grafisk forikring på grakom.dk/forsikring

CENTRUM - grafisk færdiggørelse a/s

Agerskellet 36 | 8920 Randers NV | Tlf 86 42 72 66 www.centrum-gf.dk | info@centrum-gf.dk

Stærk i færdiggørelse FOLIERING | ADRESSERING | KLAMMEHÆFTNING | FOLDERFALS | HARDCOVER FOLIEPRÆG | WIRE-O | SPIRALISERING | ALLE SLAGS SOFTCOVER MED ELLER UDEN FLAPPER

UDKOM maj 2016

| s. 29

VISUELT UDTRYK

’Har du en skrift og en farve, har du et brand’ Citatet herover tilskrives den tyske skriftdesigner og grafiker Erik Spiekermann, men han ville nok være den første til at indrømme, at det er en sandhed med modifikationer. Der er nemlig mere i branding end kun den måde, et brand ser ud på. Faktisk skal der en kraftig eksponering til, før de to designelementer skaber genkendelse.

Af: Henrik Birkvig hbi@dmjx.dk

t vi skulle kunne genkende et brand alene gennem en bestemt skræddersyet skrifttype og en udvalgt farve er nok kun en sandhed, når brandet allerede er velkendt.

Når forbrugeren er blevet udsat for en hel del eksponering af de grafiske elementer. Så er der en chance for, at der skal meget lidt til at identificere afsenderen.

A

Quiz for studerende En kollega på Copenhagen Business School bad mig om at holde en forelæsning over temaet skrift og identitet en onsdag morgen i efteråret 2015. Tilhørerne var studerende fra Københavns Universitet, IT-Universitetet og CBS. Jeg tænkte: Jeg må heller finde på noget, som kan være en smule aktiverende så tidligt på morgenen. Og hvad er mere aktiverende end en quiz?

Indlagt i mit foredrag var derfor syv spørgsmål, hvor tilhørerne fik præsenteret nogle udvalgte bogstaver og spørgsmålet: “Hvem taler til dig her?” – underforstået, at de skulle gætte, hvem afsenderen kunne være. Hvis de ikke kunne svare på første slide, skulle de slå et kryds i svarfeltet på den blanket, jeg havde delt ud. Jeg havde forberedt lidt hjælp til nogle af eksemplerne, men var interesseret i hvem og hvor mange, der

| s. 30

kunne gætte brandet alene på det første visuelle eksempel, som var bogstavernes form.

Flere data fra studerende på DMJX Foredraget blev genbrugt i min undervisning i typografi på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor jeg gennemførte quizzen med studerende på Kreativ Kommunikation, Grafisk Design og Interaktiv Design på professionsbacheloruddannelsen i Visuel Kommunikation. Det samlede antal besvarelser endte med 74, heraf 39 kvinder og 35 mænd – altså nogenlunde ligeligt fordelt og med en aldersspredning mellem 21 og 32 år. En rimelig ung gruppe respondenter.

Den tyske skriftdesigner, Erik Spiekermann, sammen med artiklens forfatter, Henrik Birkvig.

Resultater Især to konklusioner kan uddrages af det lille forsøg: • Skriftens formsprog - altså designet - skal være i et meget originalt design for at opnå genkendelse • Når skriften suppleres af andre grafiske elementer, sker genkendelsen hurtigere – kontekst og helhed betyder meget meget end kun skriften i sig selv

www.grakom.dk

TEST DIG SELV

Kan du genkende afsenderen alene ud fra skrifttype og farve? danish school of media and journalism

· henrik birkvig · skrift og identitet · cbs 11/2015

X

74 unge studerende mellem 21 og 32 år svarede på, om de kunne genkende en afsender på grundlag af en skrifts #4: formsprog.

MorgenQuiz

nish school of media and journalism

MorgenQuiz #2: Hvem taler til dig her?

Handgloves Handgloves Handgloves

· henrik birkvig · skrift og identitet · cbs 11/2015

Hvem taler til dig her? danish school of media and journalism

· henrik birkvig · skrift og identitet · cbs 11/2015

danish school of media and journalism

· henrik birkvig · skrift og identitet · cbs 11/2015

X

HENRIK BIRKVIG | BIO Grafisk designer, master i design og faglig leder af professionsbacheloruddannelsen i grafisk design på Danmarks Medieog Journalisthøjskole, København

| ANBEFALER Tv-serie: Badehotellet.

Fonte: Comic Sans, Cooper Black, Aller Sans og København.

#3: Kun tre studerende kunne genkende denne afsender. Den lave genkendelse skyldes måske, at respondentgruppen endnu ikke har særligt fokus på det relativt dyre produkt, der bruger denne skrifttype.

MorgenQuiz #3: Hvem taler til dig her?

X

Handgloves Handgloves Handgloves MorgenQuiz #4: Hvem taler til dig her?

Handgloves

danish school of media and journalism

· henrik birkvig · skrift og identitet · cbs 11/2015

X

MorgenQuiz #5: Hvem taler til dig her?

· · #1: X Kun få studerende kunne gætte denne afsender allerede på første slide. Antallet steg en del på andet slide. I alt gættede 11 rigtigt. danish school of media and journalism

henrik birkvig

skrift og identitet · cbs 11/2015

MorgenQuiz #1: Hvem taler til dig her?

#4: Kun 11 genkendte denne afsender alene på skriftudtrykket. Men i andet slide hjalp cirklen med den blå farve, så stort set alle kunne gætte afsenderen.

Skriftens formsprog er nok ikke originalt nok til alene at kunne klare opgaven med at skabe identifikation

Handgloves

Handgloves

#2: Ingen af de 74 studerende kunne genkende, hvem der gemte sig bag dette skriftudtryk. Skriften er fra 1927, tegnet af Knud V. Engelhardt og kan ses på skilte og bygninger i en bestemt kommune.

Den manglende genkendelse skyldes jo nok at man skal bo eller ofte færdes i det geografiske område for at blive eksponeret for den.

UDKOM maj 2016

(← bare et testord)

#5: Denne identifikationsskrift scorede højest af de fem. Både fordi den er meget originalt designet og fordi vi som forbrugere utallige gange er blevet kraftigt eksponeret af dens formsprog.

TIP:

Download en afhandling om skriftudtryk og branding her: http://udk.nu/Skrifter

Har du gættet skrifttyperne?

Korrekte svar på s. 51

| s. 31

Making the Making Making the the future easier. future future easier. easier. easier.

At the touch At At the the touch touch of a button. of ofaabutton. button.

Easy and fast use of our products. Easy and efficient control of your processes Easy Easy and and fast fast use use of of our products. products.

Easy andand applications.

Allour integrated inEasy one Easy fast use of our products.

Easy and and efficient efficient control control of of your your processes processes clever system.

We call it: Simply Smart. and efficient control of your processes and and applications. applications.

AllAll integrated integrated in in one one heidelberg.com/drupa › applications. and All integrated in one clever clever system. system.

WeWe call call it: it: Simply Simply Smart.

Smart. clever system.

We call it: Simply Smart. heidelberg.com/drupa heidelberg.com/drupa ›› heidelberg.com/drupa ›

drupa 2016 in Hall 1.

31 May to 10 June.

drupa drupa 2016 2016 in Hall Hall 1. drupa 2016 in in Hall 1. 1.

31 31 May to toJune.

10 June.

31 May May to 10 10 June.

Heidelberg Danmark A/S Stamholmen 193 E, 2650 Hvidovre Tlf. 44878200, www.heidelberg.com/dk 160216_AZ-HD-Nachrichten_drupa_Hauptmotiv_216x292_IsoCV2_300_EN.indd 1

16.02.16 16:16

SE DIN VIRKSOMHED FRA EN NY VINKEL

DAGEN

09/09

2016

Oplev bl.a.: Erhvervs- og Vækstminister

Troels Lund Poulsen Adm. direktør IKEA

Dennis Balslev Programchef Radio24syv

Mikael Bertelsen

Vejen til vækst og nye markeder

Inspirationsdag for ledere der arbejder med kommunikation Iværksætteri Trends Service Motivation

OL-guldvinder

Eskild Ebbesen Serieiværksætter

Tommy Ahlers

Program og tilmelding: grakom.dk/dagen16

Hotel Nyborg Strand fra kl. 9.00 – 15.15 Få dit logo med i annoncer og al øvrig markedsføring. Få mulighed for standplads på selve dagen.

Ring 31 64 13 14 og hør nærmere.

VISITKORT

FOTO: OLE BLEGVAD

Visitkortet skal sidde i fingrene »Hævet skrift, nimbushvid.« »Imponerende«, mumler Bateman. »Lad os se Paul Allens kort.« Der bliver stille i rummet, mens den tredje mægler finder den fraværende kollegas kort frem.

Bateman taler til sig selv. »Se den diskrete offwhite. Den tykke papirkvalitet.« Hans ansigt trækker sig sammen i rædsel. »Åh Gud! Der er endda vandmærke.«

Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

enne scene er taget fra romanen – og senere filmen – American Psycho, skrevet i 1991 af Bret Easton Ellis.

Romanen om børsmægleren og yuppien Patrick Bateman, der bag den pæne overflade er en kynisk seriemorder i 1980’ernes New York.

I filmen, fra 2000, hvor Christian Bale spiller Patrick Bateman, er scenen, hvor de fire børsmæglere diskuterer deres nye visitkort, en af de mest ikoniske.

Det kan føles langt fra Wall Street på Manhattan i 80’erne til Vejlbjergvej i Risskov. Men havde der været en scene i filmen, hvor de eksklusive visitkort blev bestilt, kunne den godt være begyndt med en samtale hos direktør Fritz Leth fra Paper Domain. Firmaet, der

D

| s. 34

er en del af Det Grafiske Hus, har adresse cirka otte kilometer fra Banegårdspladsen i Aarhus. Ligesom børsmæglerne i American Psycho, går Fritz Leth også meget op i design, grafik, materialevalg, papirsorter, layout, skrifttyper og farver, når snakken falder på visitkort. »Her går vi meget op i, at der er noget til fingerspidserne. Vores varemærke er, at produktet skal være eksklusivt. At visitkortet kan noget specielt. Papiret er måske lidt tykkere end normalt. Vi leger med alle de muligheder, der ligger i visitkortet, og giver den rigeligt med gas. Det skal være design, som er gennemtænkt,« siger Fritz Leth.

35 år i den grafiske branche Den 51-årige direktør har været i den grafiske branche, siden han som 17-årig begyndte som rammevasker i firmaet Schrøder Grafik. Derfra gik turen ind i skæreriet og derfra til tegnestuen. Fritz Leth er uddannet i livets skole, som han siger.

Kreative grafiske løsninger har i snart 35 år været hans levebrød. Nu er han medejer af Det Grafiske Hus. »Når firmaer får lavet visitkort hos os, er det ofte som led i en større grafisk løsning, hvor firmaidentitet matcher et grafisk udtryk, som vi finder frem til i fællesskab.

Vi har fx 200 forskellige materialer, man kan få lavet visitkort i. Engang imellem begynder vi med at lege en leg: Hvordan ser Supermans visitkort ud? Derfra vokser en masse ideer, så vi i samspil med kunden finder den rigtige løsning. Vi sørger for, at sjælen komme med ned i visitkortet,« fortæller Fritz Leth.

Fællesskabet i Det Grafiske Hus betyder, at der er kort vej fra ord til handling. Trykkeriet ligger en enkelt dør fra det kreative kontor. »Det er en kæmpe fordel. Hvis jeg er i tvivl om noget, åbner jeg døren og går ud til nogle kompetente mennesker og får et råd. Det kan være, om man kan trykke visitkort på et helt specifikt materiale,« siger Fritz Leth.

Slow massekommunikation Slowmotion bruges meget i transmis- sioner fra sportskampe. Begrebet slow-tv betegner for tv-programmer, hvor man giver sig tid uden hurtige klip som i en musikvideo. Visitkortet er måske tidens slow-kommunikation. »Med internettet, hjemmesider, Facebook og e-mails er det blevet piv-billigt at kommunikere bredt. På ingen tid når man med nyhedsbreve og sociale medier ud til en masse mennesker. Vores filosofi er, at når man nu kan komme til masserne så relativt nemt og billigt, er der økonomisk plads til at bruge lidt mere krudt på selve handlen, på synlighed og lækkerhed. Et af midlerne i den forbindelse er visitkortet«, siger Fritz Leth.

Fritz Leth har selv et visitkort, som er meget tykt. Og han siger, at folk altid kommenterer det på den ene eller den anden måde. På den måde får modtageren af visitkortet mere lyst til at gemme det. »Men der er selvfølgelig forskel på, om visitkortet er lavet for at brande sig, eller det er lavet som en huskeseddel. Det kommer jo meget an på, hvilken branche vi taler om. Måske får ejendomsmægleren ikke solgt flere huse, fordi han har et sjovt visitkort. Med et helt almindeligt visitkort gør du ikke specielt opmærksom på dig selv, du får ikke skabt en relation, men folk kan huske dit telefonnummer,« siger Fritz Leth.

Visitkort af lastbilspersienner Fritz Leth og Paper Domain har mange kunder, der gerne vil have deres visitkort til at spille sammen med virksomhedens værdier. Det kan være kunder, der arbejder med genbrugsmaterialer og derfor vil have, at papiret er genbrugspapir, ligesom grafik og design skal signalere genbrug. »Jeg taler med firmaet, og det viser sig, at de laver tasker af gamle plastikpersienner fra lastbiler. Derfor skal de ikke have et visitkort af genbrugspapir, men et visitkort lavet af lastbilpersienner, på den måde får de et

www.grakom.dk

’Engang imellem begynder vi med at lege en leg: Hvordan ser Supermans visitkort ud?’

Fritz Leth, Direktør, Paper Domain

Visitkort i kraftigt papir med linieret struktur.

Logo i ophævet præg.

UDKOM maj 2016

Transparent visitkort i folie.

Sammenklæbet visikort med UV relieflak og negativ præg

| s. 35

I forretningskredse er visitkortet stadig udbredt. UDKOM har mødt to forretningsfolk til en snak om deres visitkort.

Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

MIT VISITKORT:

Lars Liebst Eksempler på kreative visitkort fra Paper Domain.

visitkort med branding, der passer til butikken,« siger Fritz Leth.

De meget specialiserede visitkort bliver ofte kun lavet i omkring 100 eksemplarer. Så firmaerne kan bruge dem med omtanke og i helt specifikke situationer. »Vi kan selvfølgelig ikke konkurrere med de billige webshop visitkort. Men faktisk behøver et visitkort lavet af et specielt materiale ikke være meget dyrere, end visitkort lavet på den rigtige karton,« siger direktøren for Paper Domain.

Han fortæller også historien om en kunde, der fik lavet sit visitkort i metal. Hver gang han skal give sit kort væk, lige inden modtageren får det i hånden, giver han slip, og kortet lander på gulvet med en høj lyd af metal, der rammer gulvet.

Det giver altid en ekstra snak, og modtageren får en oplevelse og glemmer formentlig aldrig det visitkort – og manden bag det.

Fra Risskov til Wall Street Fritz Leth er typen, der har nemmere ved at huske grafiske symboler og materialer end navne.

Derfor betyder hele det visuelle udtryk alt for ham. Og han er måske næsten lige så ærekær som Patrick Bateman. »Nej, jeg har aldrig fået set American Psycho, men hvis der er en scene om visitkort, tror jeg da, at jeg skal se den,« slutter Fritz Leth.

| s. 36

Hvordan bruger du dit visitkort?

Jeg bruger stort set ikke mit visitkort i Danmark, måske endda nærmest aldrig i hele Europa. Til gengæld bruger jeg det altid, når jeg har kontakt med folk fra Fjernøsten. Der er næsten en forventning om, at man står og udveksler visitkort.

Bliver det brugt anderledes i Asien end i Europa?

Jeg har jo været med i mange år, så jeg har lært, at man udveksler kortet på en speciel måde. Man smider det ikke bare på bordet, og man tager det ikke bare ud af hænderne på den som giver det. Der skal man lige tænke over, om det er en person fra Japan, Kina eller Singapore, hvor der er forskellige måder at overdrage kortet på. Jeg bruger engang imellem andres visitkort, hvis jeg er til forhandlinger. Så lægger jeg visitkortene på en måde, så jeg kan kan huske folks navne.

Kender du nogle andre regler for visitkort?

Det afhænger jo af, hvor man er. Nogle steder i Asien giver du det med begge hænder, og du modtager det med begge hænder. Efter du har modtaget kortet, holder du en kort pause, og først derefter kigger du på det.

Og til slut nikker man pænt til den, som man fik kortet af. I vores helt almindelige tilgang til kollegaer og mennesker kan jeg godt tænkte, om det er nødvendigt, men egentlig kan jeg godt lide den opmærksomhed, man viser de mennesker, man er sammen med.

Dit eget kort, hvor meget har du tænkt over papir, skrifttype osv?

Jeg kommer fra en skandinavisk baggrund og har vel et klassisk visitkort. Jeg bruger det ikke i salgsøjemed, men som kommunikation. Du møder nogle, hvor der er brugt mange farver, og der kan være billeder på. Hos mig er det et spørgsmål om, hvad jeg hedder, hvad jeg laver, og hvordan man kommer i kontakt med mig – that’s it. Jeg har også mit navn stående på kinesisk og japansk.

Bruger du visitkortet anderledes nu end for 15 år siden?

Vi lever jo i den papirløse tid, så visitkortet er måske en reminiscens af noget som var engang. I Tivoli spørger vi, hvor mange af de ansatte, der vil have et visitkort, og det bliver altså færre og færre. Så det kan godt være, at jeg er sådan en ronkedor herinde.

Selvom man vist ikke må skrive på et visitkort, skriver jeg tit et par ord på de visitkort jeg har modtaget, så jeg kan huske personen og i hvilken sammenhæng, jeg fik kortet.

LARS LIEBST | Har siden 1996 været direktør for Tivoli.

| Sidder i forskellige bestyrelser, og siden 2007 har han været formand for TV 2's bestyrelse.

| Fra 2003-2007 var han formand for Kunstrådet.

| Han har været konstitueret rektor på Statens Teaterskole og var i 1982 med til at danne Grønnegårdsteatret.

www.grakom.dk

Visitkortets historie

MIT VISITKORT:

Janne Høgshøj Hvordan bruger du dit visitkort?

Jeg bruger det altid på møder, kurser, seminarer, netværk, og når jeg sender noget i en konvolut.

Hvad er dit forhold til visitkortet?

Jeg har det altid på mig, og jeg bliver glad, når jeg ser det. Jeg sørger altid for, at jeg har bestilt nok.

Hvor meget har du tænkt over design, stil, papir, skrifttype m.m.?

Jeg er grafiker, papirnørd og underviser virksomheder og designstuderende i tryksager, der virker, så jeg har tænkt meget over design, papir, tekst og skrifttype. Mit visitkort skal skabe opmærksomhed og interesse. Ligesom det skal få modtageren til at huske mig, og hvad jeg kan. Mit foto på visitkortet er valgt med omhu, og på bagsiden står mange af mine kompetencer og referencer. Ofte beder folk også om mit visitkort, når de har set det hos andre.

Hvad er det sjoveste, skøreste, mærkeligste visitkort, du har fået – og af hvem?

Jeg fik et visitkort i jern af Thomas Vovemod fra Vanebrudspalæet, som jeg mødte på Burning Man-festivalen i Nevada – verdens mest kreative festival og oplevelsesøkonomiens vugge.

Bruger du visitkortet anderledes nu end for 15 år siden?

Ja, jeg havde ikke foto, kompetencer og referencer på mit visitkort tidligere, men der var jeg også bundet af stilen og kravene i den virksomhed, hvor jeg var ansat. Alt for mange visitkort er for anonyme, papiret er for kedeligt, og bagsiden bliver sjældent brugt.

UDKOM maj 2016

Hvad er visitkortets rolle i 2016?

Det er at fortælle, hvem man er, hvad man laver, og give modtageren en visuel oplevelse.

Hvordan ser du visitkortets fremtid set i lyset af computer, smartphone m.m?

Visitkortet har et langt liv foran sig. Det er genialt til personlig branding, hvis man har en god historie at fortælle.

Jeg underviser på designskolerne, og de unge elsker papir og laver fantastiske visitkort på papir med øl, sølv, plys eller træstruktur. Og husk: når skærmen er slukket, er papiret der stadig.

Brugen af visitkort kan dateres tilbage til Kina i det 15. århundrede. Det menes at være den franske konge, Ludvig den 14. – Solkongen – der introducerede visitkortet i Europa.

JANNE HØGSHØJ | Janne Høgshøj er noget af en blæksprutte i branchen.

|

Underviser og rådgiver virksomheder, kommuner, reklamebureauer, trykkerier, business schools, designskoler og tekniske skoler i kreativ konceptudvikling, events, oplevelsesøkonomi, kunsten at vælge det rigtige papir og tryksager, der virker.

| Freelance projektleder inden for innovation, grafisk produktion, salg og markedsføring.

Ludvig den 14. levede fra 1638 til 1715. Det var overklassen, der brugte visitkort, som ofte var dekorerede med ornamenter og våbenskjold.

Kortene blev brugt, når man var på besøg (visit). Man afleverede sit kort til tjeneren, der så viste kortet til herren eller fruen i huset.

Giveren af kortet ventede så på svar, om man måtte mødes ansigt til ansigt.

Der var forskellige koder, når man afleverede sit visitkort. Hvis kortet for eksempel var foldet på midten, så betød det, at kortet var tiltænkt dele af eller hele familien. Hvis det var bøjet på en bestemt måde i et af hjørnerne, kunne det betyde, at en herre bejlede til en kvinde i huset.

Der kunne også være små skrevne beskeder på visitkortet. Stod der P.F., betød det tillykke eller lykønske efter det franske pour féliciter.

Stod der P.C., ville afsenderen kondolere, pour condolénance. P.R. for at takke, pour remercier.

P.P.C for at tage afsked/sige farvel, pour prendre congé.

I begyndelsen blev visitkortene ofte trykt med træsnit eller som bogtryk. Men da Aloys Senefelder i 1798 opfandt litografi, hvor ved man bedre kunne gengive billeder, overtog stentrykket mere og mere.

Med den industrielle revolution i slutningen af 1800-tallet blev det mere og mere udbredt, at middelklassen, i form af private entreprenører og forretningsfolk, brugte visitkort. Det blev den nemme måde at udveksle kontaktoplysninger på. Forretningsfolkene have visitkort med på udstillinger. De skelnede ikke – som tidligere – mellem business cards og calling cards. På den måde var de med til at skabe det moderne visitkort. Overklassen havde dog kun foragt over for denne sammenblanding af visitkort til forretning og forlystelse. Hvis man afleverede sit business card i døren hos tjeneren, blev man betragtet som en, der kom for at samle penge ind.

Det moderne visitkort er stadig forbundet med mange traditioner og uskrevne regler. De kan variere fra land til land. Man må fx ikke aflevere sit visitkort med venstre hånd. Ligesom det ikke er velset at skrive på et visitkort. Dagens visitkort skal i design, grafik, materialevalg m.m. passe til virksomheden og personen, der ejer kortet. Men det er stadig de helt klassiske dyder som navn, adresse, telefonnummer, som er det vigtigste. Nu har de fleste tilføjet mailadresse, hjemmeside og måske endda Facebook-side.

Der er kæmpe konkurrence om at producere og trykke visitkort. Prisen varierer fra 50 øre til 15-20 kroner stykket.

| s. 37

Køb & Salg af alt grafisk udstyr

Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt både når det gælder vurdering, salg, pakning og eksport af grafiske maskiner i alle typer og størrelser.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé, hjælper vi dig gerne med at træffe beslutningen.

Vi kan give dig en indikation om salgbarheden og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine - og oven i købet sørge for al nedtagning, pakning og transport.

Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

SPAR TID! Spar tid på opmåling, undgå lift/stige og lav skitser med mål. Spike er en laserafstandsmåler du monterer på din telefon eller tablet og sammen med en genial app, kan du målsætte bygninger, vinduer, skilte, trailere m.m.

Spike findes i 2 udgaver: til telefoner og til tablets.

Begge bruger app og løsning du kan arbejde videre med på din computer.

Kontakt vikiallo for at høre mere om denne geniale nyhed.

LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk Hos vikiallo finder du 28 engagerede medarbejdere der er klar til at yde dig en super god service. Oplev de rigtige løsninger, varerne på lager og 3 showrooms hvor du kan få inspiration til nye løsninger. Udover blæk, værktøj og maskiner finder du altid mere end 3.000 ruller materiale, der er klar til at hjælpe dig videre.

EMBALLAGENS FREMTID

FOTO: ISTOCK

Morgendagens emballage Det går hurtigt i emballagebranchen. Både med væksten og med udviklingen af nye produkter. Vi har taget et kig ind i fremtiden for at se, hvad der venter producenter og forbrugere, når det gælder emballage.

Af: Klaus Æ. Mogensen, forsker, Instituttet for Fremtidsforskning

| s. 40

www.grakom.dk

ennesker er iført tøj, og produkter er iført emballage af nogenlunde de samme årsager. Ligesom menneskers tøj ikke bare handler om beskyttelse mod vejrlig og stød, men også i høj grad skal signalere, hvem der gemmer sig under tøjet, handler emballage ikke bare om beskyttelse, men også om branding og at fange kunders opmærksomhed. Ligesom med tøj kan man benytte sig af meget enkel emballage eller emballage med masser af farver og effekter, afhængigt af hvilket signal man vil sende, og hvis opmærksomhed man vil tiltrække.

Eftersom de færreste varer kan undvære emballage, er emballage i en tid, hvor stadigt flere vælger aktivt at blokere reklamer, måske et af de sidste steder, hvor reklamerne med sikkerhed når frem til forbrugerne.

M

Intelligent emballage Vi oplever, at flere og flere trykte produkter bliver digitale med deraf faldende behov for fysisk tryk, men emballage, der i sagens natur er fysisk, er gået fri af den digitale transformation – indtil nu i hvert fald. I en tid hvor priserne for simpel elektronik falder, så man fx kan købe en lommeregner for en tier, må vi forvente, at meget emballage i fremtiden vil have indbygget elektronik.

Måske har fremtidens cornflakes-pakker indbyggede skærme, der kan vise tegnefilm enten for at tiltrække børnenes opmærksomhed i supermarkedet eller for at holde dem underholdt, mens de spiser morgenmad. Varedeklarationerne på emballagen kan også gøres elektroniske, så man kan se informationen på det sprog, man ønsker, i stedet for at den er trykt med mikroskopisk skrift på en halv snes forskellige sprog. Specifik information kan uddybes for dem, der har særlige behov: Allergikere, diabetikere, vegetarer og folk, som af religiøse, politiske eller etiske grunde gerne vil undgå bestemte produkter.

I dag findes der apps som fx ContentChecked, der kan give denne slags information ved at skanne stregkoden eller en QR-kode. Den slags har både fordele og ulemper for kunden såvel som for producenten. Ikke alle producenter stiller information til rådighed for disse apps, og det begrænser deres nytteværdi, men til gengæld kan de give adgang til brugerskabt information.

Det gælder fx appen BuyCott, der tjekker, om virksomheden bag et produkt er engageret i sager, man gerne vil støtte, for eksempel Fair Trade.

Eller om man vil boycotte virksomheden, fordi den fx tester sine produkter på dyr. Elektroniske varedeklarationer direkte på emballagen vil på godt og ondt give producenten mere kontrol over informationen.

Andre former for intelligent emballage reagerer på det, der er inden i emballagen, snarere end på det, der er udenpå. Der findes fx fødevareem-

UDKOM maj 2016

ballage med indbyggede sensorer, der afslører, om en fisk er blevet fordærvet, eller hvor moden frugt er. Nogle sensorer måler direkte på luften i indpakningen, mens andre holder øje med, hvilke temperaturer indholdet bliver udsat for, og hvor længe, og bruger dette til at anslå om indholdet er ved at blive fordærvet. Indtil videre er sådanne sensorer typisk rent kemiske, men i fremtiden kan de også blive elektroniske. Eindhoven Universitet er ved at udvikle et system til at printe elektronik direkte på emballagen ved hjælp af elektronisk ledende blæk og organiske halvledere. En simpel anvendelse af denne teknologi er at integrere RFID-chips direkte i emballagen for bedre lager- og transportstyring.

Aktiv emballage Emballage kan også designes til aktivt at beskytte indholdet. Frugt bliver for eksempel ofte pakket i en atmosfære, der begrænser forrådnelse. Det er ikke ukompliceret. Hvis der er for meget ilt i atmosfæren, rådner frugten hurtigt; men hvis der er for lidt, kan der forekomme anaerobe reaktioner, der skaber uønskede eller ligefrem giftige stoffer. Derfor har man udviklet emballage, der lader ilt sive ind i samme tempo, som det forsvinder på grund at kemiske processer. Man kan også overfladebehandle emballagen med ufarlige antibiotiske stoffer som fx hvidløgssaft for at undgå forrådnelse.

Det er ikke kun fødevarer der har gavn af aktiv emballage. Kemigiganten Dupont udvikler emballage kaldet Tyvek, der er specielt beregnet til elektroniske produkter. Emballagen absorberer fugt, ilt og brændbare gasser, beskytter mod temperaturudsving og undgår fibre, der kan trænge ind i elektronikken. Der findes også emballage, der aktivt regulerer temperaturen i indpakningen og emballage, der afslører, om indpakningen har været brudt eller åbnet.

KLAUS Æ.

MOGENSEN | BIO Fra 1960, bachelor i fysik og astronomi. Har arbejdet på Instituttet for Fremtidsforskning siden 2001.

Seniorforsker med speciale i teknologi, medier, subkulturer og internetøkonomi.

| ANBEFALER Hvis man er interesseret i grafik og grafisk design, kan det være værd at se, hvad et antal eksperter mener, vil komme til at præge branchen i 2016. Det kan man se i artiklen What to Expect in 2016: Predictions from Top Creatives fra howdesign.com

Her fortæller emballage, om pærerne stadig er spiselige Kilde: packagingdigest.com

| s. 41

En udfordring for fremtidens fødevareemballage kan være at udvikle emballage der kan få fødevarer til at holde sig lige så længe uden for køleskab eller fryser som i dem. Ud over de energibesparelser det kan give i de udviklede lande, kan det få stor betydning for fødevaresikkerheden i udviklingslande.

Emballage og miljø Emballage bliver ofte udråbt til at være en stor miljøsynder, da emballagen typisk bliver smidt ud kort tid efter at man har købt en vare.

Det har blandt andet fået det tyske supermarked Unverpackt til kun at sælge varer uden emballage. Kunderne skal selv medbringe glas og poser til at tappe varerne ned i. Men da emballagen er med til at beskytte varen, er en bedre løsning nok at gøre emballagen mere miljøvenlig.

I Danmark bliver meget emballage af pap og karton genbrugt, men processen med at lave brugt pap om til nyt pap kræver meget vand og energi, så ideelt set bør emballagen kunne genanvendes som den er. Til det formål har to unge amerikanske studerende udviklet en metode til at samle papkasser helt uden brug af tape, blot ved at folde dem, ikke ulig den måde man samler flyttekasser på.

Deres Rapid Packaging Container bruger endda 15-20 procent mindre pap end normalt. Papkasser kan dog ikke genanvendes, hvis de da ikke er blevet ødelagt af fugt og snavs. Her kan man forestille sig at en nanoteknologisk overfladebehandling, der afviser vand og snavs, kan forlænge livet og samtidig beskytte indholdet bedre.

En anden miljøvenlig metode er at lave emballage som man med sindsro kan smide i naturen. Miljøbevægelsen Cradle to Cradle har fx udviklet en papirindpakning til ispinde, som opløser sig selv i løbet af et par timer ved stuetemperatur.

Papiret indeholder samtidig frø fra sjældne planter, så hvis man smider papiret i naturen, hjælper man med at øge biodiversiteten.

Endnu et eksempel på miljøvenlig emballage er Myco Foam, et alternativ til flamingo, der ofte

| s. 42

Timeglasset bliver mørkt i bunden, når maden er for gammel Kilde: packagingdigest.com

bruges til kasser eller beskyttende fyld. Myco Foam er ikke lavet af polystyren, men i stedet af en svamp der kan dyrkes på planteaffald. Ud over at være 100 % bionedbrydeligt kan Myco Foam også sættes til at gro i forskellige forme afhængigt af brugen. Evocative, firmaet bag Myco Foam, sælger endda sæt så man kan fremstille sin egen miljøvenlige emballage. Et søsterprodukt, Myco Board, er spånplader der er klistret sammen af svampefibre i stedet for af lim.

’Fremtidens emballage vil i stigende grad blive højteknologisk’

Er der en fremtid for emballage?

Det kan lyde som et dumt spørgsmål, for selvfølgelig skal varer emballeres når de bliver transporteret og generelt også når de bliver solgt. Der er dog en efterhånden ikke særlig ny teknologi, der kan lave om på det. Det handler om 3D-printere, som gør det muligt at fremstille produkter tæt på kunden, endda i kundens eget hjem, netop når der er brug for dem. Shippingindustrien har allerede erkendt udfordringen ved denne form for kundenær produktion. Det er klart at ikke alle former for produkter kan 3D-printes (uforarbejdede fødevarer er et oplagt eksempel), men stadigt flere produkter – tøj, legetøj, tandbørster, skåle, billedrammer, simpel elektronik og meget andet – vil kunne fremstilles af kunden selv uden behov for emballage.

Det er svært at spå om hvor stor betydning denne udvikling vil få og

hvor hurtigt den vil ske, men den er værd at have i baghovedet for virksomheder med lang horisont.

Hvis du vil læse mere om hvordan 3D-printere kan komme til at transformere logistik og dermed emballage, kan du læse AEB’s hvidbog Six theories about how 3D printing will change logistics, som kan downloades på http://documents.aeb.com/brochures/en/ aeb-white-paper-3d-printing.pdf. Én ting kan siges med ret stor sikkerhed om fremtidens emballage: Det kommer ikke kun til at handle om pap, papir og plastic.

Fremtidens emballage vil i stigende blive højteknologisk, og hvis man vil fremtidssikre sin emballagevirksomhed, er man nødt til at sætte sig ind i mikroelektronik, kemi, nanoteknologi og bioteknologi og de muligheder disse teknologier giver for emballage.

www.grakom.dk

one

out

ferag…

Drupa-nyhed

Nyt koncept til bearbejdning af direct mail-produkter og indlæg One2out, den intelligente samlings- og bearbejdningsproces. To forskellige opgaver (A+B) kan produceres samtidigt i det samme system med op til 40.000 kollektioner/t.

Med JacketFix kan kollektioner på op til 41 reklametryksager forarbejdes og pakkes i den nye PostStack-enhed.

EasySert Den velafprøvede indlægsteknik med en banebrydende verdensnyhed!

Designet til at opfylde annoncørernes og kundernes høje krav.

One2out og EasySert kan opleves live på vores messestand

Andre emner: Navigator Planlægnings- og styringsværktøjet til samtlige applikationer ValuePlus Optimal effektivitet med skræddersyet eftermontering Valecom Specialreklameformer med høj respons og målbar effekt

Hal 15, Stand D25-1

WRH Global Nordic AS Naverland 2, 13. Sal DK-2600 Glostrup, Copenhagen Phone +45 43 63 15 00 Fax +45 43 43 01 38 info@wrh-global-nordic.com www.wrh-global-nordic.com

ad_one2out_udkom_175x117mm_daen_drupa_20160420_mai.indd 1

20.04.16 07:25

m

års jubilæ u 40

GA R A NT I

√ Printhastighed på op til 102 kvadratmeter i timen √ Blæk dråber fra 4 pl til 35 pl √ Høj opløsning på udskrivning √ Nyudviklet sølvblæk √ Quick-tørring √ SS21 orange og lys sort blæk √ Option: Mimaki originalt bulk system

JV/CJV 150/300

Book din demo i dag på tlf. 75509911

Signcom Denmark ApS I Baldersbuen 10 I DK-2640 Hedehusene I Tlf. 7550 9911 I www.signcom.dk

UDKOM maj 2016

| s. 43

FOTOGRAFENS RETTIGHEDER

ILLUSTRATION: MAI-BRITT AMSLER

FOTOGRAF:

DU har ophavsretten!

Brug den klogt Sæt dig ind i dine rettigheder til de værker, du frembringer som fotograf. Det vil hjælpe dig med at undgå retlige problemer i dit daglige arbejde.

Af: Alexander Enevoldsen, advokatfuldmægtig, Grakom ae@grakom.dk

vornår er et fotografi ophavsretligt beskyttet?

Og hvilke rettigheder har jeg som fotograf? Det er meget enkelt: Den, som frembringer et litterært eller et kunstnerisk værk, har ophavsretten til værket ifølge ophavsretsloven. Ophavsretten til et fotografi stiftes umiddelbart ved frembringelsen uden iagttagelse af nogen formalia. Fotografen har altså eneret til at udnytte, offentliggøre og fremstille eksemplarer af fotografiet.

Ophavsmanden har derudover krav på at blive navngivet for værket. Pligten til navneangivelse er dog afhængig af god skik – retten

H

| s. 44

er med andre ord ikke ubetinget.

Det vil sige, at det er i overensstemmelse med god skik ikke at nævne navnet, hvis det er urimeligt, vanskeligt eller umuligt at opfylde.

Det er dog almindelig kutyme, at fotografen navngives ved tredjemands brug af fotografier, ligesom tredjemand også skal respektere ophavsmandens rettighed.

Fotografier må altså ikke bruges i upassende sammenhænge uden fotografens samtykke, fx i reklamer eller politisk propaganda.

Overdragelse af fotorettigheder Ophavsretten er en formueret og dermed overdragelig i henhold til

ophavsretslovens regler. Det vil sige, at rettighederne kan overgå fra ophavsmanden til tredjemand efter aftale eller sædvane.

Særligt om ansættelsesforhold Ophavsretsloven indeholder ingen særskilt regulering af ophavsret til fotografier, man tager som fotograf i et ansættelsesforhold på fx en avis eller i et reklamebureau.

Det antages dog i retspraksis, at rettighederne overdrages fra den ansatte til arbejdsgiveren, hvis den ansatte indgår i et fast og varigt ansættelsesforhold, og værket er frembragt under udførelse og som et led i vedkommendes arbejde.

www.grakom.dk

ALEXANDER ENEVOLDSEN | BIO 25 år. Advokatfuldmægtig hos Grakom. Rådgiver medlemmer ved diverse erhvervsretlige problemstillinger.

|

For eksempel kan en fastansat fotograf på en avis eller et magasin ikke modsætte sig offentliggørelse af sine fotos eller kræve ekstra betaling ud over den aftalte løn, såfremt brugen af billederne anses som nødvendig og ligger inden for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed. Hvad der forstås ved sædvanlig virksomhed, udgør et skøn, og det er langt fra sikkert, at arbejdsgiveren fx må offentliggøre ældre avisartikler på internettet uden ophavsmandens indhentede samtykke.

Er fotografen omfattet af en overenskomst, kan overenskomsten regulere overdragelsen af ophavsrettigheder til arbejdsgiveren. Fotografen kan desuden have aftalt rettighedsforholdene med sin arbejdsgiver i ansættelseskontrakten,

UDKOM maj 2016

hvilket også er bindende for begge parter inden for ansættelsesperioden.

ANBEFALING Jurainfo.dk – her kan man holde sig opdateret på nyt fra erhvervsjuraen fra blandt andre advokatkontorer og offentlige myndigheder.

Særligt om bestillingsforhold I bestillingsforhold erhverver bestilleren normalt ikke rettighederne til fotografier uden en udtrykkelig aftale med ophavsmanden. Der gælder i ophavsretsloven den enkelte modifikation, at fotografen ikke kan udøve sine rettigheder i forhold til bestilte portrætbilleder uden samtykke fra bestilleren.

Retten til at udnytte, offentliggøre og fremstille eksemplarer af fotografier tilkommer derfor som hovedregel fotografen. I de tilfælde hvor rettighederne til fotografierne sælges, er det

| s. 45

dog vigtigt for begge aftaleparter at kende det nøjagtige aftalegrundlag.

I ophavsretsloven fastslås det, at erhververen alene får ret til at bruge værket efter parternes aftale. Dette medfører, at hvis en fotograf sælger fotografier til brug i en avis eller et blad, vil erhververen ikke få ret til at bruge fotografierne i andre sammenhænge.

Såfremt billedet anvendes af bestilleren ud over det aftalte, eller hvis aftalen ikke kan dokumenteres, er fotografens rettigheder krænket, hvorfor fotografen har krav på yderligere betaling. Det er derfor ikke atypisk, at større forlag og mediebureauer skriftligt ønsker at købe alle rettighederne til fotografierne, hvilket fotografen må tage højde for i sin prisfastsættelse ved aftaleindgåelsen.

Krænkelser Kravet ved ophavsretskrænkelser kan bestå af tre poster: - Et vederlag for udnyttelsen - En godtgørelse for ikke-økonomisk skade - Eventuelt erstatning I praksis er det vanskeligt at dokumentere økonomiske tab, hvilket er en forudsætning for erstatning. Som tommelfingerregel kan fotografen i stedet rejse krav om vederlag og en godtgørelse svarende til det dobbelte af markedsprisen for den uberettigede udnyttelse. Fotografen må derfor tage stilling til, hvilken pris vedkommende ville have taget for billedet.

I den forbindelse kan følgende momenter bl.a. inddrages: Prisen for fotografiet, arbejdstid, redigeringstid samt fotografens timeløn.

Eksempel: Fotografiet er solgt til en kunde for 2.000 kr. En krænker offentliggør fotografiet uden fotografens accept, hvorefter fotografen er berettiget til 2.000 kr. for udnyttelsen og 2.000 kr. i godtgørelse. Der tillægges vederlaget moms, hvilket ikke er tilfældet, for så vidt angår godtgørelsen.

I grovere tilfælde kan godtgørelsen fastsættes til mere end det dobbelte af vederlaget. Det vil bl.a. være tilfældet, hvis der er foretaget krænkende ændringer af fotografiet, eller hvis det er blevet anvendt i en særligt krænkende sammenhæng, idet tredjemand jo har pligt til at respektere fotografens ophavsret.

| s. 46

I andre tilfælde kan det være nødvendigt at nedsætte kravet, herunder hvis krænkelsen foretages af privatpersoner eller mindre virksomheder, hvor brugen af billedet ikke kan kvalificeres som kommerciel.

CASE Et eksempel på en skønsmæssig godtgørelse forelå i foråret 2015, hvor Liberal Alliance anvendte et fotografi af den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, der fandtes på Venstres hjemmeside. Billedet var taget af en fotograf, der havde ophavsretten til værket, og som ikke havde givet tilladelse til Liberal Alliances anvendelse. Da Liberal Alliance ikke ville betale for krænkelsen, blev sagen indbragt for domstolene. Østre Landsret fastslog i anden instans, at Liberal Alliance havde krænket fotografen.

Som begrundelse for afgørelsen blev det for det første fremhævet, at det forhold, at fotografiet var tilgængeligt på Venstres hjemmeside til brug for pressen, ikke indebar, at der var givet samtykke til brug af fotografiet til andre formål end formidling af nyheder. For det andet havde fotografen krav på at blive navngivet, når hans fotografi blev anvendt. For det tredje blev billedet brugt i en kampagne for Liberal Alliance og endda mod bestilleren af portrætfotografiet.

Som følge af krænkelsen blev Liberal Alliance pålagt at betale et vederlag svarende til 30.000 kr. under hensyn til, at fotografiet var anvendt tre gange i landsdækkende aviser. Partiet blev endvidere dømt til at betale en godtgørelse på 15.000 kr. for ikke-økonomisk skade, og endelig blev partiet idømt en bøde på 10.000 kr. for grov uagtsom overtrædelse af ophavsretsloven.

Retlige muligheder Mange kommer mere eller mindre ufrivilligt til at bryde ophavsretslovens regler, fordi de ikke kender eller har misforstået reglerne. Dette sker fx, hvis virksomheder finder og bruger et foto via Google eller på Facebook.

Hvis krænkeren ikke vil anerkende fotografens krav for den uretmæssige brug af billederne, er det næste skridt at inddrive kravet ved domstolene. Hvis parterne i en sådan retssag ikke kan blive enige om vederlaget, vil dette typisk blive fastsat ved hjælp af en syns- og skønsmand, der udmeldes af retten.

Jens Erik Bæk, der er formand hos Dansk Fotografisk Forening, fungerer til dagligt som syns- og skønsmand i sager om ophavsretlige krænkelser: ”Som syns- og skønsmand får jeg i retssager udleveret alt relevant materiale i sagen, hvorefter jeg skal vurdere, hvad arbejdet normalt kan faktureres til. Det gælder således om at have indgående kendskab til branchen og vurdere de enkelte aspekter i opgaven, herunder sværhedsgraden af arbejdet kontra fotografens brugte arbejdstimer. I den forbindelse skal der bl.a. tages hensyn til eventuelt forberedende arbejde, fotograferingen samt efterfølgende billedbehandling.

GRAKOMS ANBEFALINGER | VIRKSOMHEDER: Virksomheder bør indgå skriftlige aftaler med fotografer om brug af deres billeder.

Der skal indhentes samtykke fra personer, førend de må indgå på medier.

| FOTOGRAFER: Fotografer kan præventivt anvende copyrightsymbolet © eller en signatur for at undgå uberettiget brug.

Billeder kan navngives vilkårligt, således de ikke findes ved almindelige internetsøgninger.

Brug fx Googles reverse image search og se om dit billede misbruges af andre.

| Grakoms juridiske afdeling bistår medlemmer i forbindelse med ophavsretlige krænkelser og har udarbejdet en standardaftale om overdragelse af ophavsrettigheder. Paradigmet findes under afsnittet om ophavsret under erhvervsjura på www.grakom.dk.

www.grakom.dk

codan.dk

r Mere end forsikring Vi har i flere år arbejdet tæt sammen med Grakom og har et indgående kendskab til den grafiske branche.

Ved at samarbejde med Codan får I en kompetent partner, der ikke kun er der, når noget går galt. I får en rådgiver, der leverer en proaktiv indsats, og som sikrer de bedste forhold for netop jeres virksomhed.

Et partnerskab med mange fordele q q q q q q

Skræddersyede forsikringsløsninger Konkurrencedygtige priser Professionel rådgivning om forebyggelse af skader Fast hold af branchespecialister Adgang til et internationalt netværk Professionel og hurtig hjælp til at komme videre, hvis skaden sker.

Ring til os på 33 55 29 19, og hør hvad vi kan gøre for jeres virksomhed.

05.16. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638.

Der tages forbehold for trykfejl.

SMUGKIG

SMUGKIG FOTO: CHRISTIAN BENDIX

| I hvert magasin tager UDKOM et smugkig indenfor hos en virksomhed i den grafiske branche.

CNC-præcisionsfræser Kan fræse messingklicheer i op til 100 x 70 cm.

Har du lyst til at vise andre et spændende hjørne af din virksomhed, så skriv til udkom@grakom.dk

Nilson De Sa Ingeniør og CNCmanager fra Brasilien.

Har arbejdet i faget i 20 år.

Dreyer Kliche Virksomheden blev grundlagt i 1946 i Vanløse og er stadig ejet af Dreyer-familien. I dag er den blandt verdens førende producenter af klicheer til prægning af bøger, emballage og labels til fx vin.

80 procent af omsætningen kommer fra eksport til primært Europa – men virksomheden leverer også til De Forenede Arabiske Emirater samt USA. Her på siderne kan du få et indblik i, hvordan en kliche bliver til.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

| s. 48

www.grakom.dk

Kontrolpanel Til styring af præcisionsfræseren.

Kunsttryk af Alfonse Muha En poster med multilevelprægning fremstillet udfra en hun-/ hankliche.

Flydende støbemasse Bruges til at støbe modtryksklicheer (han-klicheer).

Lup Bruges til at tjekke om detaljerne i klicheen er korrekte.

7 mm multilevel præge-kliche (hun-kliche) i messing Bruges – sammen med en hankliche – til at fremstille en ophøjning/prægning i et materiale, så det kan føles med fingrene.

UDKOM maj 2016

Ark til kvalitetstjek Bruges til at tjekke at alle elementer stemmer overens med kundens krav.

| s. 49

MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

RUNDE DAGE 40 år 15. maj: Direktør Esben Mols Kabell, LaserTryk.dk Direktør Esben Mols Kabell har en stribe virksomheder bag sig.

Men en skiller sig ud: LaserTryk.dk A/S, som han grundlagde sammen med partneren Anders Grønborg i 1999. Forinden havde Kabell høstet forretningserfaring med egen eventvirksomhed, lokalavis og ungdomsrejsebureau. Esben Mols Kabell markerer det skarpe hjørne sammen med LaserTryk.dks medarbejdere i løbet af sommeren.

70 år

1962 kom han i lære som trykker, også i sin fars virksomhed, Willy Tengstedt Bogtrykkeri.

Da han havde arbejdet der som trykkersvend et års tid, blev han og hans far uenige om fremtiden, og Jan Tengstedt blev fyret med øjeblikkelig virkning.

Da han havde siddet derhjemme i en stol og kikket ud i luften i to dage, kom hans mor og spurgte, om ikke han ville komme tilbage på trykkeriet. Hans far var kørt galt og kom ikke tilbage til trykkeriet sådan lige med det samme.

Det blev starten på hans karriere som selvstændig i den grafiske branche. I 1970 købte han trykkeriet, som han drev frem til 2009, da han gik sammen med Solo Grafisk, hvor han er ansat den dag i dag.

75 år

6. juli: Bogtrykker Jan Tengstedt, Nørresundby.

Jan Tengstedts karriere i den grafiske branche startede i 1960 som arbejdsdreng i hans fars trykkeri. I

Johansen Grafisk er et moderne trykkeri, med det nyeste udstyr, der arbejder seriøst med opgaverne. Vi har en stab fleksible medarbejdere, der står klar til at tage sig af opgaverne, også i pressede situationer.

En af vore stærke sider er også en omstillingsvillighed i løbet af kort tid.

Lidt om dig

Jobbeskrivelse

• Du har erfaring fra den grafiske branche, gerne inden for salg, tilbudsberegning eller andet.

• Skabe kontakt til nye kunder.

• Du er produktiv og i stand til at arbejde selvstændigt.

• Udvide salg til eksisterende kunder/udvide kundekreds, både digitaltryk og arkoffset.

• Være med til at udvikle firmaets profil på sociale medier og internettet.

• Gennem dine samarbejds- og kommunikationsevner formår du at skabe tætte relationer mellem nye kunder og trykkeriet.

• Skabe nye forretningsområder inden for tryk og kommunikation.

• Du arbejder struktureret, har øje for detaljer og formår samtidig at holde overblikket.

• Løn efter kvalifikationer.

• Du behersker IT på fornuftigt niveau.

• Du vil være med til at udvikle virksomheden.

1. juli: Pors Tryk. Virksomheden blev grundlagt af Bent Porsholdt Andersen og ejes i dag af sønnen Karsten Porsholdt Andersen.

Firmaet har igennem de seneste år gennemgået en større forandring og fremstår i dag som et “all-round” trykkeri, der er leveringsdygtig i alle former for grafisk relaterede opgaver.

Jubilæet markeres med reception fredag den 1. juli, kl. 12-15.

Vi kan tilbyde • Tiltrædelse 1. august eller efter aftale.

Kort ansøgning til Uffe Krarup Jensen med relevante bilag, uffe@johansen-grafisk.dk senest den 20. juni 2016.

100 års jubilæum og 50 års fødselsdag 15. august: PRinfo-Holbæk-Hedehusene-Køge A/S, Holbæk, blev etableret for 100 år siden.

| s. 50

Velkommen til følgende virksomheder: AMS EUROPE/PWF NORDIC, Risskov Aniket ApS, Greve Dansk Flexo Forum, Vamdrup

Print Provider International ApS, Roskilde Skovdal & Co ApS, København Stena Recycling Danmark, Brøndby

Velkommen til følgende personer: Founder / CEO Carsten Barlebo AMS EUROPE/PWF NORDIC, Risskov Fredag den 2. september holdes reception på adressen i Holbæk i anledningen af firmaets 100 års jubilæum, samt at direktør Ib Plambech Hansen fylder 50 år den 12. september 2016.

Direktør Anders Jørgensen Aniket ApS, Greve Lis Heilskov Dansk Flexo Forum, Vamdrup Martin Hollensen EH Tryk, Brabrand

Svar på skriftquiz side 31

Key Account Manager Morten Brink Konica Minolta Business Solution a/s, Ballerup

1: DSB

Tina Michelsen Konica Minolta Business Solution a/s, Ballerup

2: Gentofte Kommune 3: Daimler-koncernen, der producerer Mercedes Benz 4: TDC 5: Danske Bank

Niels Kjeldsens Vej 25 I 7500 Holstebro I 9740 2233 post@johansen-grafisk.dk I johansen-grafisk.dk

NYE MEDLEMMER I GRAKOM

Konica Minolta Business Solution a/s, Ballerup

9. juli: Bogtrykker Jens Blauenfeldt, Aalborg. Fødselaren er bortrejst på dagen.

Salgskonsulent / beregner / projektleder

• Du er et udadvendt menneske med gode samarbejdsevner.

50 års jubilæum

Key Account Manager Peter Thomsen Konica Minolta Business Solution a/s, Ballerup

Direktør Erik Mikkelsen Labelco, Hinnerup Adm. direktør Hans Rask Vendelbjerg Lavpris Trykkeriet A/S, Brabrand Gert Wernblad Stena Recycling Danmark, Brøndby

www.grakom.dk

FĂĽr dine medarbejdere det afkast, de fortjener?

Det er nettoafkastet, der skal sikre deres alderdom.

LĂŚs mere pĂĽ nordealivogpension.dk/nettoafkast

Oplev en helt ny verden Besøg Ricoh på Drupa 2016 og oplev en helt ny verden inden for produktionsprint.

Vi har satset stort og glæder os til at vise dig vores hidtil mest teknologiske og innovative stand med revolutionerende hardware og markedsledende softwareløsninger.

Du vil blandt andet kunne opleve Ricohs nyeste Pro VC60000 med inkjet-teknologi samt vores prisbelønnede arkprintere Pro C7100 og Pro C9100, som siden lanceringen har taget markedet med storm.

Pro C9100-serien kan integreres i et hybridt workflow og leverer stor fleksibilitet, suveræn udskriftskvalitet samt højere ydelse med en produktionshastighed på op til 7800 A4 ark i timen. Serien er på højde med eksisterende offsetteknologi, hvad angår levering af variable data og håndtering af en lang række medier. Ud over at håndtere store job uden problemer tilbyder disse omkostningseffektive produktionsprintere også unikke tilpasningsmuligheder, der ikke er til rådighed med traditionelt offsettryk.

I vores “Innovation”-område vil blive vist nye måder at markedsføre sig på, fx ved hjælp af hvid/clear toner samt en række specialmedier. Desuden vil vi præsentere en verdenspremiere, en ny in-line booklet finisher til Ricoh Pro C9100.

Med fokus på dine udfordringer og udviklingsmuligheder kan vi garantere, at du vil gå fra vores stand med masser af ny inspiration og ideer til din virksomhed.

Mød Ricoh på drupa 2016 - Book en rundtur på ricoh.dk/drupa

Download our Clickable Paper app and scan this page to Open your New World.