Branchemagasinet UDKOM 04 | 2016 by GRAKOM - Kommunikationsindustrien

04 Trykkerier

Drupa 2016

Aarhus Teater

Offsets urmoder

| s. 6

| s. 18

| s. 34

| s. 42

Leverandører svinebinder os i købskontrakter

Færre besøgende – men stadig branchens Mekka

Grafik spiller vigtig rolle, når der skal sælges billetter

Den litografiske trykkekunst blomstrer på Færøerne

TEMA: KVINDER I DEN GRAFISKE BRANCHE

Branchemagasin

| september 2016

Kvinderne kommer Nina Nordstrøm Rye er en af de kreative kvinder, der har indtaget den grafiske branche. Men spiller kvinder en anden rolle i branchen end mænd? | s. 24

Dette omslag er trykt på Mohawk Superfine Eggshell Ultra White 216 g/m2

SUPERFINE DIGITAL WITH I-TONE® PREMIUM UBESTRØGET PAPIR TIL DIGITALPRINT

Et raffineret, ensartet papirsortiment af høj kvalitet og tidsløse nuancer. Med i-Tone® overfladebehandlingen får du hurtig farvevedhæftning, fantastiske trykegenskaber og fremragende billedgengivelse. Sortimentet fås med overfladerne Smooth eller Eggshell og er FSC® certificeret.

Læs mere på www.antalis.dk Bestil prøver på kundeservice@antalis.com

Udforsk potentialet inden for storformat med Canon Opdag innovative forretningsmodeller, udforsk nye applikationer og oplev fremtiden for grafisk produktion ligesom 10.955 andre gjorde på drupa 2016. Hos Canon kan du opleve verdensklasseløsninger indenfor print, herunder den nye Océ Arizona 1280-serie, ColorWave 900 samt 3D-print. Tal med vores eksperter om, hvordan vi hjælper virksomheder som din med at udvikle sig. Besøg canon.dk/unleashprint for mere information eller ring til os på tlf 70 15 50 05.

#UNLEASHPRINT

INDHOLD

TORBEN JEPPESEN:

»Jeg vil sgu kalde det bondefangeri!« | s. 34

#4 2016

| s. 34

Visuelt design

Nyt program, nyt design og ny skrifttype. Aarhus Teater vil være synlig i bybilledet både på print og digitalt.

TEMA: KREATIVE KVINDER | s. 20 Danskere på Drupa:

'Stadig den vigtigste messe'

| s. 38 Folkemøde: Tag med Grakom til lobbyland

| s. 42 Steinprent: Litografi mellem de færøske klipper

| s. 48 Fremtid:

Hvad kan vi vente os af 3D-print?

| s. 52 Magasiner: Den digitale skærsild er svær

'Der er meget girl power i branchen i øjeblikket'

FASTE RUBRIKKER | | | |

s. 14 Leder s. 16 Kort Nyt s. 32 BAG TALLET s. 62 Mennesker & Mærkedage

Janne Høgshøj | s. 28

| s. 4

www.grakom.dk

SkAl I ogSå være På tværS? Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.

DUPLO iSaddle stitcher Med en Duplo iSaddle stitcher får du en fuldautomatiseret bookletmaker, der med sin revolutionerende touch-screen teknologi nemt håndterer A4 i tværformat. Uanset om du printer offset eller digitalt, er Duplo iSaddle stitcher valget! • • • • •

Produktion i A4 tværformat 9.000 stk./timen ved dobbeltproduktion Fuldautomatisk bookletmaker Touch-screen teknologi Perfekt til både offset og digitalt tryk

Fyn & Jylland Jesper Koch Tlf. 40 60 34 29

Ring og høR meRe om neoposts lejeaftaleR og få tilsendt en bRochuRe

neopost.dk

Sjælland Jørn Lindberg-Levin Tlf. 40 60 64 03

DYRE, DIGITALE KONTRAKTER

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Digitale trykmaskiner bliver solgt på vilkår, som er umulige at gennemskue, hævder en række af Grakoms medlemmer. De føler, at de har bundet sig til kontrakter, som de ikke har kendt konsekvenserne af, og som har kostet dem langt mere, end de var stillet i udsigt. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

| s. 6

www.grakom.dk

UDKOM september 2016

| s. 7

orben Jeppesen troede selv, han havde lavet en god handel. Det var dengang i 2008. »Jeg vil sgu kalde det bondefangeri,« siger han i dag. Maskinen var en Xerox Igen3, som Tryk Team Svendborg købte for cirka tre millioner kroner sammen med en serviceaftale, der omfattede vedligeholdelse af udstyr, blæk og toner samt en opdatering af software til maskinen. Som en del af handlen bandt Torben Jeppesen sig til en såkaldt grundafgift, der beskrev, at han skulle trykke et bestemt antal ark – også kaldet klik – hvert kvartal. Og ordene ”hvert kvartal” skulle vise sig at tages helt bogstaveligt. »Jeg angav måske 1,2 millioner klik om året, hvilket er 300.000 i kvartalet. Men der tænkte jeg jo ikke over, at i de tre sommermåneder sælger vi langt mindre end det på grund af ferie.« Alligevel krævede Xerox betaling for 300.000 klik hvert kvartal, fordi det stod i kontrakten. I de mindre travle måneder måtte han derfor betale for noget, han ikke havde brugt. Samtidig skulle han betale flere penge de kvartaler, hvor antallet af klik oversteg 300.000. »Jeg synes ikke, det er rimeligt, at når en sælger sidder her og spørger mig hvor mange klik, jeg bruger på et år, så ender det med at koste mig penge, at jeg ikke leverer det præcise tal. Den oplysning fik jeg aldrig af sælgeren,« siger Torben Jeppesen. Men det var ikke den eneste negative overraskelse ved den kontrakt, Torben Jeppesen havde skrevet under på. »Jeg følte selv, jeg var opmærksom på rigtig mange ting i den kontrakt - men jeg var ikke opmærksom på, at den software, der var i maskinen, ikke fulgte med, hvis jeg en dag ville sælge den videre.« Det betød, at Torben Jeppesen reelt ikke kunne sælge sin maskine videre, for uden software var maskinen ubrugelig. »Jeg synes, det er helt utilstedeligt. Jeg kan slet ikke forstå det. Man ville da aldrig acceptere, at man ikke kunne sælge et kamera eller en bil videre, fordi softwaren ikke fulgte med. Men sådan er det med trykmaskiner. Som jeg ser det, er det et udtryk for, at Xerox vil binde mig på hænder og fødder.«

de skrevet under på i kontrakten med Xerox, og det er desværre et problem, der er udbredt i branchen, siger Grakoms juridiske chef, Christian Jensen: »De kontrakter, producenterne af digitale trykmaskiner laver, er som regel meget komplicerede og tekniske. Realistisk set er det ikke muligt, at vores medlemmer kan sætte sig ind i, hvad konsekvenserne af sådan en kontrakt er. Det kræver flere års erfaring med kontraktindgåelse inden for området og en dyb juridisk indsigt,« siger Christian Jensen. Alligevel ser han ofte, at virksomheder indgår kontrakter på digitale trykmaskiner uden brug af ekstern juridisk rådgivning. En del virksomheder i den grafiske branche har brændt fingrene på kontrakter, der pludselig viste sig at indeholde betingelser, der kom bag på virksomhedsejerne. »Vi har været lidt for naive,« siger administrerende direktør hos Dafolo, Hans Christian Højslet, om købet af en digital maskine, han i dag betegner som en ’mandagsmodel’, og som gik ned med fejl gang på gang. Selvom købskontrakten sikrede ham, at maskinen blev set efter af en tekniker, blev maskinen et dyrt bekendtskab. Kontrakten sikrede ham nemlig ingen erstatning for de ordrer, han gik glip af på grund af de tekniske fejl. »Jeg kunne godt tænke mig, at der i de her kontrakter stod helt konkret, hvor hurtigt man har krav på at få en tekniker ud, hvis maskinen går ned. Og hvad betaler leverandøren eventuelt i bod, hvis det går ud over en ordre? Det har vi behov for at få specificeret i de her kontrakter.« Hos en anden virksomhed, Kamark Grafisk i Silkeborg, har man også ærgret sig over både købsaftale, serviceaftale og leasingaftale, som man indgik på en digitalprinter. Printeren har været ramt af et utal af driftsstop, men selvom leverandøren erkendte problemet, kostede det Kamark Grafisk dyrt. »Man bliver svinebundet uanset om maskinen virker eller ej. Vi bliver ikke kompenseret for alle de driftsstop og ekstra omkostninger, vi har haft. Det betyder reelt, at det er leverandøren, der holdes skadefri, mens vi står med en lang næse,« siger direktør André Nielsen. »Vi har opgivet at komme videre med den nuværende leverandør og dermed betalt dyre lærepenge ved at indfri nuværende leasingaftale før tid og indgå ny aftale med anden leverandør, og købe digitalprinter af andet fabrikat.« Hemmelighedskræmmeri Grakom har set flere konkrete eksempler på kontrakter på digitalt produktionsudstyr og kan konkludere, at der er stor forskel i priser og vilkår. »Der er ingen gennemsigtighed i priserne på de her maskiner,« siger Grakoms juridiske chef, Christian Jensen.

’Jeg følte selv, at jeg var opmærksom på rigtig mange ting i den kontrakt’ Torben Jeppesen, Administrerende direktør, Tryk Team Svendborg

Problem i hele branchen Det overordnede problem var, at Torben Jeppesen ikke var klar over, hvad han hav-

| s. 8

www.grakom.dk

’Jeg synes, det er helt utilstedeligt. Jeg kan slet ikke forstå det’

TORBEN JEPPESEN | Administrerende direktør, Tryk Team Svendborg

| Selvstændig i 30 år

| Har gennem årene købt 10 nye offset trykmaskiner og cirka 10 digitale maskiner

| Har 33 ansatte

UDKOM september 2016

| s. 9

»Alle går rundt og tror, at de har fået maskinen til en særlig god pris, og derfor er der næsten ingen i branchen, der ved, hvad de andre har givet for deres maskiner. Det er til leverandørernes fordel.« Samtidig er der stor forskel på, hvilke vilkår de grafiske virksomheder køber de digitale trykmaskiner under. »De digitale trykmaskiner har en meget særegen karakter i forhold til traditionelle trykmaskiner. Den største udgift er ofte ikke maskinens pris. Prisen på service, reservedele, software og toner er typisk højere set over maskinens levetid. Derfor er det rigtig vigtigt, hvilke vilkår og priser man får forhandlet hjem på de ting,« lyder det fra Christian Jensen. Han taler jævnligt med virksomheder, der har skrevet under på, at de rabatter og vilkår, de har fået under kontraktforhandlingerne, er fortrolige. »Mange af vores medlemmer ser deres forhold til leverandøren som et partnerskab, hvor man hjælper hinanden. Men sådan er det reelt ikke. Leverandøren er en sælger, der forsøger at tjene så mange penge som muligt,« påpeger Christian Jensen.

’Der har altid været en tradition for, at man kunne købe en maskine, og så har man altid kunnet handle frit med den bagefter’ Torben Jeppesen, Administrerende direktør, Tryk Team Svendborg

Bliver lullet i søvn Efter fem år ophævede Torben Jeppesen fra Tryk Team Svendborg sin kontrakt med Xerox. Han havde regnet sig frem til, at serviceaftalen med Xerox var så dyr, at han hver måned satte 5000 kroner til ved at producere på maskinen. »Så tænkte jeg ’fint, maskinen er betalt ud, så nu kan jeg sælge den for et par hundrede tusinde kroner.’ Men de penge måtte han kigge langt efter. Der var ganske vist interesserede købere, men de sprang fra, da det viste sig, at Xerox’ flytteomkostninger af maskinen og installering af ny software var for dyrt i deres øjne. Efter næsten to års forsøg opgav Torben Jeppesen at sælge maskinen, og da en maskinopkøber tilbød at fjerne den uden beregning, slog han til. I sidste ende måtte han altså afskrive værdien af maskinen helt. Nu råder han kolleger i branchen til at tænke sig godt om, når de skriver kontrakter med digitale leverandører. »Man tænker jo, at det er søde og rare mennesker, der kommer og sælger sådan en maskine, så man luller nok sig selv lidt i søvn. Men man skal virkelig være klar over, hvad det er, man skriver under på,« siger Torben Jeppesen, der opfordrer til klare ændringer i kontrakterne. »Man bliver nødt til at få lavet nogle kontrakter, hvor man får rettigheder til at kunne sælge maskiner, software og serviceaftaler videre. For så står du pludselig med en reel handelsvare.« I dag har han skiftet leverandør og er glad for samarbejdet, for han kender de vilkår, han har skrevet under på. Men han undrer sig stadig over, at grafiske virksomheder lader sig binde til vilkår, der i hans øjne er urimelige. »Jeg ved ikke, hvordan det er kommet hertil. Den grafiske branche har jo betjent sig af højtryksmaskiner og senere offsetmaskiner igennem mange år. Der har altid været en tradition for, at man kunne købe en maskine, og så har man altid kunnet handle frit med den bagefter. Maskinen kunne oven i købet måske serviceres af den lokale håndværker. Men sådan er det ikke mere. Nu er man låst på hænder og fødder af en kontrakt.«

| s. 10

www.grakom.dk

Grakom:

Søg professionel rådgivning, når du investerer Af: Alexander Enevoldsen, advokatfuldmægtig, Grakom ae@grakom.dk

et er som at sammenligne æbler og spegepølser. Det kunne næsten ikke være mere forskelligt at købe en traditionel offsettrykmaskine og en digital printer. Hvor man med offsetmaskinen betaler ét beløb og derefter er fri af producenten og sælgeren, betyder købet af en digital maskine starten på et årelangt afhængighedsforhold til leverandøren. Maskinen virker ganske enkelt ikke, den dag du kapper båndet til ham.

Tillægskontrakt – den kan spare dig en formue Vi arbejder for, at branchens virksomheder skal lære af hinanden. Derfor har vi samlet de gode eksempler på kontraktbetingelser i en særlig tillægskontrakt, som findes på vores hjemmeside. Vi opfordrer til, at du printer den og tager den med næste gang, du skal investere i digitalt trykudstyr. For det er nemlig en forhandling. Du kan stille krav. Fx kan du kræve, at leverandøren oplyser, hvad det skal koste, hvis du vil købe den software, der sidder i maskinen, således at du kan sælge udstyret. Brug tillægskontrakten som et værktøj til at forstå leverandørens vilkår og til at få nogle af dine krav hørt. Som at købe et hus Men tillægskontrakten er ikke nok i sig selv. Det kræver ganske enkelt professionel rådgivning at købe en digital trykmaskine. Hvor mange af os ville fx købe et hus uden en byggesagkyndig og en advokat til at læse papirerne igennem? Husk på, at en trykmaskine ofte koster mere end et hus, og at kontraktforholdene faktisk er mere komplicerede end ved køb af fast ejendom.

Læs Xerox' kommentar på næste side

Hos Grakom har vi set en række af de kontrakter, vores medlemmer har indgået ved køb af digitale printere. I hovedparten af aftalerne er leverandørernes standardvilkår ikke fraveget eller kun fraveget i begrænset omfang. Omvendt har vi set eksempler på, at medlemmer har fået afvigelser til standardvilkårene skrevet ind og dermed sikret sig selv bedre vilkår. Læren heraf er, at leverandørernes standardvilkår naturligvis er til forhandling.

Derfor lyder budskabet klart og tydeligt herfra: Søg professionel rådgivning, når du skal investere i digitalt produktionsudstyr. Så kan du undgå ubehagelige overraskelser.

UDKOM september 2016

| s. 11

XEROX:

’Vi skal sikre, at kunderne ved, hvad de skriver under på’ Xerox’ landechef i Danmark, Nicolai Lund, ønsker ikke at udtale sig om konkrete kundeforløb, men generelt forstår han godt, at nogle af betingelserne i købskontrakter kan komme bag på køberne. Han opfordrer derfor altid til, at man søger professionel juridisk og forretningsmæssig rådgivning. Flere af vores medlemmer føler ikke, at jeres sælgere har givet tilstrækkelige oplysninger om de vilkår, jeres maskiner bliver købt under. Hvad siger du til det? Når jeg ser på den dokumentation, der kommer ind, når vi har solgt noget, så står der jo alt ned i mindste detalje. Det gør vi, så kunden ikke er i tvivl om, hvad der kan forventes af løsningen, samt hvilke andre forhold der er aftalt. Eftersom Xerox er et amerikansk selskab, stiller vi internt meget høje krav til dokumentation i forbindelse med salg af udstyr.

kedet. Men i og med, at de er selvstændige juridiske virksomheder, så bestemmer vores forhandlere jo selv, hvordan de ønsker at drive deres forretning, og heldigvis er vi meget glade for og stolte over vores netværk af dygtige forhandlere. Hvis der er uoverensstemmelser, forsøger vi naturligvis at finde frem til en passende løsning. Der er også eksempler på, at vi har fået henvendelser fra slutkunden, hvor han har været utilfreds med forløbet, og her forsøger vi også at løse problemet på en professionel måde. Men det sker heldigvis meget sjældent.

Det er muligt, at I har juraen i orden. Men hvad betyder det, hvis ikke køberen forstår det, han har skrevet under på? Vores sælgere skal gå aftalen grundigt igennem med kunderne, og det skal jeg nok sikre, at vi gør endnu bedre fremover. Vi er jo ikke interesseret i at sælge kunder noget, de ikke er tilfredse med - for så køber de nok ikke hos os igen. Men jeg undrer mig over, at man som kunde ikke bruger de få penge på at få juridisk eller finansiel rådgivning, når man køber en maskine til flere hundrede tusind kroner. Så det vil jeg klart anbefale, at man gør.

Hvorfor skal man betale for print – eller klik – som man ikke bruger? Klikprisen er baseret på den enkelte volumen og den enkelte sag. Jo større volumen, en kunde har, jo billigere er det for Xerox eller vores partnere at servicere hvert enkelt klik. Så hvis man vil have den meget lave klikpris, så skal man have en ret høj volumen i kontrakten. Men igen er det vigtigt at sige, at alle kontrakter er individuelle, og klikprisen er bare én af de faktorer, der udgør den samlede pris.

Hvordan kontrollerer I jeres forhandlere og deres måde at arbejde på? Helt overordnet så er vores forhandlere selvstændige juridiske enheder, men de er underlagt samarbejdsvilkår. Der er både etiske retningslinjer og regler for, hvordan vi godt vil have, de repræsenterer Xerox i mar-

| s. 12

Hvorfor fjerner I softwaren på maskinen, hvis en virksomhed sælger den til en anden? Vores leverancer består af teknisk udstyr og brugsrettigheder til software. Så du køber ikke softwaren. Sådan er det i alle brancher, der sælger produkter med software. Men jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er en ny situation for den grafiske branche. Jeg vil sikre, at vi gør endnu mere fremad-

rettet for at gøre vores kunder opmærksomme på det element. Hvorfor kan man ikke bare købe softwaren, så man har ret til at sælge en brugbar maskine videre på frie markedsvilkår? Det står frit for at sælge en maskine, man ejer, videre til tredjepart. Men software er som sagt ikke noget, man kan overdrage/ sælge, da der er tale om en licens. Hvor meget binder man sig til jer, når man køber en maskine hos jer med hensyn til service, reparation osv? Det kommer igen an på, hvad man aftaler i kontrakten. Hvis man vælger en alternativ løsning, hvor vi ikke kan være sikre på, at de teknikere, der arbejder med maskinen, er uddannet på den rigtige måde, så er vi selvfølgelig nødt til at gå maskinen grundigt igennem, hvis vi skal servicere den igen. Men alle vores reservedele og forbrugsstoffer er tilgængelige for alle. Grakom udarbejder nu et kontrakttillæg, som virksomheder kan bruge, når de skal indgå en aftale med fx jer. Hvad synes du om det? Jeg synes ikke umiddelbart om et tillæg, der dikterer nogle vilkår for en handel. Jeg synes i stedet, Grakom skal opfordre deres medlemmer til at søge professionel rådgivning. Det vigtigste er, at kunden og leverandøren af det grafiske udstyr sammen finder den bedste løsning i hvert enkelt tilfælde.

www.grakom.dk

VG Series printer /cutter

NEW

THE FUTURE OF PRINT & CUT HAS ARRIVED

New Cutter

4 New Printheads

Increased down force and accuracy.

Precision droplets in 3 sizes and a wide print pass deliver high-quality output and efficient ink usage.

New TrueVIS INK Vibrant, fast-drying inks in 500cc pouches with reusable holders.

New Mobile Panel Full remote control panel functionality from your existing smartphone or tablet.

New LED Lighting Illuminated print carriage and maintenance area.

Advanced Contour Cutting Features Include data sorting and perforated cut.

New Powerful VersaWorks Dual RIP Software Supports PostScript and PDF natively for improved file reproduction.

3 Ink Configurations Dual CMYK, 7 colour (CMYKLcLmLk), 8 colour (CMYKLcLmLkWh).

Kontakt din forhandler for yderligere information

www.rolanddg.eu

LEDER

STANDARDKONTRAKTER ER IKKE URØRLIGE STENTAVLER. UDFORDR DEM!

Faldgruber i leverandørernes standardvilkår Vi ser eksempler på serviceaftaler, der automatisk forlænges med et år ad gangen, hvis kunden ikke har opsagt aftalen i op til seks måneder inden, den udløber. Det er ikke noget særsyn, at leverandørerne kan hæve priserne på service med om til 5 pct. om året. Eller hæve prisen helt uden begrænsning – dog mod at kunden kan frigøres. Frigørelsesretten hjælper dog ikke kunden, hvis udstyret alene kan serviceres af leverandøren. Standardvilkårene betinger typisk, at software skal afinstalleres, inden udstyret sælges til tredjemand. Vilkåret betyder i praksis, at udstyret er usælgeligt,

| s. 14

da det ikke virker uden software. Endelig må udstyret kun flyttes med leverandørens accept. Inden du underskriver! I dette og kommende numre af UDKOM skriver vi om problematikken og lægger spalter til medlemmer, som har oplevet at blive stavnsbundet af kontrakter. Mange af oplevelserne kunne være undgået, hvis vilkårene i kontrakten var blevet udfordret allerede i forhandlingsfasen. Vi skal ikke regne med, at leverandørerne af sig selv renser ud i de vilkår, vi ser som ubalancerede. Derfor har Grakom udarbejdet en tjekliste for køb af digitalt printudstyr, som du kan løbe igennem, når du overvejer at investere i en ny maskine. Vi har også udfærdiget et egentligt kontrakttillæg, du kan bruge i kontraktforhandlingen. Tillægget bygger i det væsentligste på fravigelser, andre medlemmer har fået indarbejdet i deres kontrakter. Dokumenterne giver dig et kvalificeret grundlag for at udfordre leverandøren og det kontraktudkast, du bliver præsenteret for. Der er link til det hele længere inde i bladet. Ubalancerede vilkår i kontrakterne er et symptom på, at leverandørerne har glemt, at de lever af tilfredse kunder! Husk det, inden du skriver under.

UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk

I omstillingen, som mange virksomheder gennemgår i disse år, bliver der underskrevet mange kontrakter på køb og service af nye digitaltrykmaskiner. Men betingelserne for at erhverve det nye isenkram er ofte så langt forbi almindelig rimelighed, at man bør udfordre de mest ubalancerede vilkår for at sikre sig selv, før man skriver under. et er ikke sikkert, du mærkede håndjernene klikke, da du havde underskrevet kontrakten på købet og service af din virksomheds nye digitaltrykmaskine. Men virkeligheden er, at de store leverandører som regel tager sig mange friheder i kontrakterne, der skal underskrives, før du får din nye maskine leveret. Desværre tror mange, at vilkårene i kontrakterne er ufravigelige. Det er de ikke. Og det er ofte først, når det er for sent, at Grakoms jurister konsulteres.

#4 | september 2016

REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Pressechef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen ANNONCER: Preben Jensen T. 31 64 13 14, pj@grakom.dk

’Desværre tror mange, at vilkårene i kontrakterne er ufravigelige. Det er de ikke’

DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen as TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDEFOTO: Christian Bendix SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 26. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 4.196 stk.

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og adm. direktør, Brancheforeningen Grakom

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press UDKOM udkommer seks gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

PAPIR

Til dette nummer af UDKOM er papiret sponsoreret af Antalis.

Følg Grakom på Facebook facebook/grakomdk

INDHOLD: 115 g Scandia 2000 White Et naturlig hvidt, træfrit premiumpapir. Kvaliteten fra Lessebo Bruk er kendt for sine gode miljøegenskaber og høje kvalitet. Scandia 2000 er FSC® certificeret og opfylder alle kravene til Svanemærket.

Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom

OMSLAG: 216 g Mohawk Superfine Eggshell Ultra White Et premium ubestrøget papir til digitalprint. Kvaliteten har en fantastisk jævn formation, en flot overflade og tidsløse nuancer. Mohawk Superfine Digital med iTone® er FSC® certificeret

www.grakom.dk

YOU

DU ØNSKER AT UDVIKLE DIN FORRETNING.

VI TAGER DIN VIRKSOMHED TIL DET NÆSTE NIVEAU.

Afhent din inspirationspakke på vores stand på Grakom Dagen

KORT NYT

Ny markedsføringslov Papirbogen har det overraskende godt Stik imod diverse forudsigelser, lever den trykte bog stadig i bedste velgående, skriver Politiken. Johannes Riis, litterær direktør på Gyldendal, siger til avisen at de dystre forudsigelser om papirbogen slet ikke holdt stik. To andre forlag bekræfter, at salget af papirbøger er stabiliseret de senere år. Tal fra USA viser endda, at papirbogen har været i fremgang det seneste år, mens salget af e-bøger er faldet.

Skovdal & Skovdal åbner i Shanghai De fynske reklamefotografer har allerede spredt sig ud over Danmark med kontorer i København og Aarhus samt hovedkontoret i Odense. Nu udvider de på den anden side af jorden. »Kina er et land med stor fremgang og med en stigende levestandard. Og selvom pusten er

gået lidt af i forhold til tidligere, er det helt andre vækstniveauer end herhjemme,« siger Inge Skovdal. I første omgang bliver det en af Skovdal & Skovdals egne fotografer, der udstationeres i Shanghai et år og starter afdelingen op.

Grakom bakker op om regeringens forslag til en ny markedsføringslov, der ventes vedtaget i 2017. Direktør Thomas Torp hilser det velkomment, at man vil forbedre vilkårene for digital markedsføring men har dog også et kritikpunkt. »Vi går ind for så frie rammer for markedsføring som muligt, fordi det styrker virksomhedernes muligheder for omsætning og vækst. Vi havde dog gerne set at man samtidigt fik sikret ligestilling af forskellige markedsføringsformer i forhold til Robinsonlisten. Det vil vi gøre Folketinget opmærksomme på i den kommende lovproces,« slutter Thomas Torp.

SEMINAR

Innovation af den grafiske forretningsmodel 4.10.2016 i Kolding / 25.10.2016 i København Præsentation af SDU’s analyse som afdækker muligheder og udfordringer i en branche i kraftig forandring

Læs mere på grakom.dk/sdu

| s. 16

www.grakom.dk

www.ewj.as www.ew www.ewj.as www.ewj.as www.e www.ewj.as

Print & sign 2011 Print & sign 2011

Kom og mød os på Kom og mød os på sign service a/s har har allerede øget deres produktion med 2 stk. HP Latex 570

14.-15. september 2011 – Bella Center 22.-23. september 2011 – Forum Horsens 14.-15. september 2011 – Bella Center 22.-23. september 2011 – Forum Horsens

! R E H SESSJEEprHæHseESnEtReErRer!!HdenEræRHsen!EteRrer!den p E EW prpæErsæW J n n S e e d d r T r e e r e t N t n n n e e e s E d r V e r L e J J Oent æsenteEreNr dTen

r V L p Udvidelse EEEW J O S T T e W føWrJsteprSætsOeteeSOSEaOfLLW t s N N r E T ø E V T V N L E N . . V E n o L s p V E O . s s r f n S o r r O storformat pfføørfrinøstere Srmat prføinrtserte fra Eps .

Se nyhederne fra Roland nyhederne Roland LEF-12 Se UV-LED flatbed fra printer 335 x 310mm. Frihøjden på

o f . . . . r n n o o o s s st p p E E a a r r f f er er t t . . n n i i n r r o s p p p E at at AF lAtex FAmilien t a n r f rm rm ri fo at prinstteror ormat p er fra Epson. . stststoorroffoorrm

l HP 100mm gør der muligt at printe på eksempelvis covers til smartklarr ti r du P E ti LEF-12 UV-LED flatbed printer 335 x 310mm. Frihøjden på la k phones, kuglepenne, kopper, lightere, legetøj, specielt designede r du jet L25l 5H00? E sign genstande100mm m.m. gør der muligt at printe på eksempelvis covers til smart- De njet L25500? ig s e D phones, kuglepenne, kopper, lightere, legetøj, specielt designede . . Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis. EEWWJJ - Så ring pf åEW7J5. 81 44559999 f f genstande m.m. a a k k r r . a . a 000 GS6000 Pro GS6 Stylusus Pro onon Styl s Eps elel Eps Mod ModRIP DDausannmmPro GS6 000f. EEWWEsEJJ-JJ..WW..iSJDJ.b.åaenrimsntia rglk tiapdåti7l 5D8a1nmJ. ark Roland VersaWorks software medfølger Mod ddlleoness iiStyl nngratis. foforrelhhaaEps rks f

a fflWeog reensns Pro ntteerStylu PPnrnriniStylu rkahaaaraarfakfknEadEaW eanrDnDemnmaanansafrmomrkkPro . . Latex .. PriD tid tialirkD nDtaStylu agaf eEnWm 000 000 000 Ny storformat printer med vandbaseret ”grøn” 000 GS6 GS6 GS6 GS6 Pro Pro ss Pro estil ie 49! n Stylu elel Epso EpsoonStylu g b. ræ elEpso el Eps Mod o Mod Mod Mod u 000 GS6 k m re i i r r i n i n Epso . a s . a el s m a s s e 000 e 000 Mod l e Ny storformat printer med vandbaseret ”grøn” Latex e l l GS6 l GS6 d d Pro d Pro d s n m D s n m p n DDaann nn Stylu i iereafi uatgpræsentere: rhfhofaoarrhdhdalaenlmedlemmer, Epso e 49! Mod Modelel Epso rrinPinPtrterierninretentenerrffeooeff2noonrrførste dlesm PPvi holdbarhed som Eco-solvent! rhp en fodesktop HPblæk, Latex med teknologien brager frem, og nuStylu har vianræ er stolte Printersom haann ess i iEco-Solvent BN-20 Verdens inkjet skæreteerreenn rhnye PPrrinintfået blæk, med holdbarhed som Eco-solvent!

BN-20 HP Latex 560 og HP Latex 570 Er DU klar ErProduktions DUoptimerede klar enheder der kan spare penge, tid og bekymringer i de fleste produktioner.

printer som kan printe metallic. Verdens første Eco-Solvent desktop inkjet skæreCut og print i fuldfarvet i 20” med fantastiske effekter. printer som kan grafik printe metallic. Roland VersaWorks software medfølger gratis. Cut og printRIP i fuldfarvet grafik i 20” med fantastiske effekter. Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis.

til til forandringen?! forandringen?! Epson Stylus Pro GS6000: Epson Stylus Pro GS6000:

Epson Stylus Pro GS6000: Print der omgående er Epson klar til efterbehandling – ingen Stylus Pro GS6000: Epson Stylus Pro GS6000: Epson Stylus Pro GS6000: Epson Stylus Pro GS6000: Epson Stylus Pro GS6000: Print der omgående er klar til efterbehandling – ingen er 64” bred er 64” bred er 64”Pro bred GS6000: Epson Epson Stylus Stylus Pro GS6000: tørre tid. LEJ-640 Enestående UV-LED hybridprinter. er 64” bred erer bred arbejder i 1440x1440 1440x1440 dpi med dråbestørrelser ned til 3,7 3,7 pl. er 64” bred 64” bred arbejder i64” dpi med dråbestørrelser til tørre tid. s vii se arbejder 1440x1440 dpi med ned dråbestørrelser ned til 64” bred LEJ-640 Enestående UV-LED hybridprinter. LEJ-640er Print med hviddaglige og lak. Roll to 8 Roll-system er 64” er 64” bred bred arbejder i i 1440x1440 dpi med dråbestørrelser ned til 3,7 pl. arbejder 1440x1440 dpi med dråbestørrelser ned tiltil 3,7 pl.pl. arbejder 1440x1440 dpi med dråbestørrelser ned til 3,7 8 farve farve UltraChrome TM GS blækteknologi arbejder ii 8 1440x1440 dpi med dråbestørrelser ned 3,7 s Ingen vedligeholdelses rutiner. r UltraChrome TM GS blækteknologi se te vi n arbejder i 1440x1440 dpi med dråbestørrelser ne farve UltraChrome TM GS blækteknologi e 0 C 64 Jlla LE dpi Print med hvid og af lak.2 Roll to Roll-system arbejder i i 1440x1440 med dråbestørrelser arbejder 1440x1440 dpi med dråbestørrelser ned ned til til 3,7 3,7 pl. pl. ke i Be ik eller flatbed funktion. Består der Ingen daglige vedligeholdelses rutiner. 8 farve UltraChrome TM GS blækteknologi 8 farve UltraChrome TM GS blækteknologi 8 farve UltraChrome TM GS blækteknologi rtilsolvent 8 farve TM GS blækteknologi erborde den første 8UltraChrome farve solvent printer skiltemarkedet te er den første 8 farve solvent printer til skiltemarkedet 8 farve UltraChrome TM GS blækteknologi en s C e er den første 8 farve printer til skiltemarkedet la ld el o B fh i ake TM rikfarve eprinthoveder. 8 farve UltraChrome GS 8 farve UltraChrome TM GS blækteknologi blækteknologi ellerdet flatbed funktion. Består af 2er borde der behov for tekniker ved udskiftning af men8 sammenIngen med justerbare printhoved gør, er den første farve solvent til skiltemarkedet er den første 8d8 farve solvent printer tiltil skiltemarkedet den første 8 solvent printer til skiltemarkedet er den første farve solvent printer skiltemarkedet arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan, s8 farve e er den første solvent til skiltemarke arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan, ld arbejder med farverne: Sort, Cyan,printer Magenta, Yellow, L hoprinter nd af o erla R Ingen behov for tekniker ved udskiftning af printhoveder. d s n o er den første 8 farve solvent printer til skiltemarkedet e er den første 8 farve solvent printer tilMagenta, skiltemarkedet h m g sammen med det justerbare printhoved gør, a d o arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan, m arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan, arbejder med farverne: Sort, Cyan, Yellow, LightCyan, e at der kan printes direkte på 13mm tykke d arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan, d arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yello LightMagenta, Green og Orange med 950 ml. n la LightMagenta, Green og Orange med 950 ml. o R LightMagenta, Green og Orange med 950 ml. s o . h 1 Lugtfrie print der kan anvendes i alle miljøer. 1 ag 0Sort, med farverne: Cyan, Magenta, Yellow, d2 arbejder med o farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan, LightCyan, eor og em bLightMagenta, at der kan printes direkte påarbejder 13mm tykke d m LightMagenta, Green Orange med 950 ml. ve LightMagenta, Green og Orange med 950 ml. LightMagenta, Green og Orange med 950 ml. n LightMagenta, Green og Orange med 950 ml. i plader, eksempelvis karton, glas, aluminium, Green og Orange med 950 ml. printhastighederne er 5,8 – 25,3 m2/h Lugtfrie print der kan anvendes i alle miljøer. . printhastighederne er 5,8 –og 25,3 m2/h 11 printhastighederne er 5,8 – 25,3 20 b–er m LightMagenta, Green Orange med 950 ml. LightMagenta, Green og Orange med 950 ml. m2/h ve oer n iprinthastighederne plader, eksempelvis karton, glas, aluminium, printhastighederne er 5,8 m2/h printhastighederne er 5,8 – 25,3 25,3 m2/h printhastighederne er 5,8 25,3 m2/h printhastighederne 5,8 –– 25,3 m2/h er 5,8 – 25,3 m2/h Kapa plader, polycarbonat ogikke akryl. Speciel ventilation påkrævet. take-up-unit kan tilkobles tilkobles for rulle-til-rulle print. take-up-unit kan for rulle-til-rulle print. take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print. printhastighederne er 5,8 – 25,3 m2/h printhastighederne er 5,8 – 25,3 m2/h take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print. take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print. Kapa plader, polycarbonat og akryl. take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print. Speciel ventilation ikke påkrævet. take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print. take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print. Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis. take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print. take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print. HP Latex 560 Latex 570 ENERGY STAR kvalificeret Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis. Den nyeprodukt. Epson solventprinter ersolventprinter stand til til at at printe printe fotos høj Den nye Epson solventprinter er ii stand fotos Den nye Epson er i stand til iHP at printe foto Den Epson solventprinter iisolventprinter stand til at printe fotos itil Den nye Epson solventprinter er stand tiltil at printe fotos i høj høj Den nye Epson solventprinter er stand til at printe fotos i at høj ENERGY STAR kvalificeret produkt. Den nye Epson solventprinter er ii stand at printe fotos Den nye er i stand printe kvalitet ognye samtidig arbejde medEpson eter extra stort farverum. kvalitet og samtidig arbejde med et extra stort farverum. kvalitet og samtidig arbejde med et extra stort farverum Den nye Epson solventprinter er i stand til at printe fotos i høj Den nye Epson solventprinter er i stand til at printe fotos i høj kvalitet og samtidig arbejde med et extra stort farverum. kvalitet og samtidig arbejde med etet extra stort farverum. kvalitet og samtidig arbejde med et extra stort farverum. kvalitet og samtidig arbejde med extra stort farverum. kvalitet og samtidig arbejde med et extra stort farv Skabt til indoor markedet. Kom og se masser af masser andreog spændende maskiner fra også Latex L25500, Neolt, Kala, De nuværende stærke modeller Latex 310, Latex 330samtidig samtHP, Latexherunder 360 bibeholdes i sortiment….nu tilstort endnu stærkere pris.Kala, kvalitet og arbejde med et extra stort farverum. kvalitet og samtidig arbejde med et extra farverum. Kom og afoutdoor andre spændende maskiner fra HP, herunder også Latex L25500, Neolt, Skabt til se indoor og outdoor markedet. Canon, ROWE, Gera og Keencut. Stærkt ”Byt-til-nyt” program. Canon, ROWE, Gera og Keencut. Stærkt ”Byt-til-nyt” program.

Kontakt EWJ og hør om dine muligheder

EWJEWJ A/S A/S EWJ A/S EWJ A/S EWJ A/S EWJ A/S EWJ EWJ A/S RosasRosas Minde Vej 49 |Vej DK-7120 Vejle ØA/S Rosas Vej 49 |Ø Minde Vej 49 || DK-7120 Vejle ØØVej Rosas Minde Vej|Vej 49 DK-7120 Vejle Rosas Minde 49 DK-7120 Vejle ØD Rosas Minde Rosas Minde Vej 49 DK-7120 Vejle Ø Rosas Minde 49 || Minde DK-7120 Vejle Rosas Minde Vej || Fax DK-7120 Vejle ØØ Rosas Minde Vej DK-7120 Vejle Telefon +45 7581 4599 |49 Fax +45 7581 4528 Telefon +45 7581 4599 |Telefon Fax +45 7581 4528 Telefon +45 7581 4599 Fax49 +45 7581 4528 Telefon +45 4599 |4528 Fax + Telefon +45 7581 4599 +45 7581 +45 4599 Telefon +45 7581 4599 || 4599 Fax +45 7581 4528 Telefon +45 7581 || Fax +45 7581 4528 Telefon 4599 || Fax +45 7581 4528 Telefon+45 +457581 7581 4599 Fax +45 7581 4528 mail@ewj.as || www.ewj.as mail@ewj.as www.ewj.as mail@ mail@ewj.as www.ewj.as mail@ewj.as mail@ewj.as www.ewj.as mail@ewj.as || www.ewj.as mail@ewj.as || www.ewj.as mail@ewj.as mail@ewj.as || www.ewj.as www.ewj.as

TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR TEKNISK, GRAFISK OG STORFORMAT LEVERANDØR TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR TEKNISK OG GRAFISK STORFORMA TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEV TEKNISK OGFOTOGRAFISK GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT

DRUPA 2016

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

| s. 18

www.grakom.dk

DRUPA 2016

FÆRRE BESØGENDE OG NY FØRERHUND | Den digitale fremmarch i den grafiske branche blev helt konkret på årets Drupa: HP, en af de største leverandører af digitale maskiner, overtog titlen som indehaver af største stand fra Heidelberg. På årets Drupa fyldte HP's stand hele 6200 kvadratmeter, hvilket udgjorde hele hal 17. Imens måtte Heidelberg, der traditionelt har fyldt hele hal 1, gå ned i standstørrelse og dele hallen med flere andre udbydere. Årets Drupa fik 260.000 besøgende. Det er 17 % færre end i 2012. Arrangørerne forklarer faldet med, at messen i år var tre dage kortere, samt at branchen har været præget af konsolidering med mange overtagelser af virksomheder. Messe Düsseldorf peger også på, at færre virksomheder sender deres menige medarbejdere afsted til Drupa for i stedet blot at sende en mindre gruppe af ledere.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

UDKOM september 2016

| s. 19

DRUPA 2016

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Drupa vurderer, at over 2000 danskere fandt vej til messen i år. UDKOM mødte tre af dem og bad om deres vurdering af årets messe.

Henrik Dencker

Carsten R.R. Damgaard Morten Bech Reitoft COO, Cool Gray

Direktør, Print Provider og Inkish.tv

Hvad er Drupas største nyhed i år? Det er, at det digitale og inkjet fylder rigtig meget. Man kan også se inden for storformatprint, at der kommer mere og mere automatisering ind i produktionen, som letter nogle af arbejdsgangene fra workflow til print og efterbehandling. Landa, Komori og Heidelberg præsenterede alle nye maskiner på årets Drupa, men jeg er ikke tilhænger af koncepter, hvor man ikke må ”komme for tæt på”. Det bliver for meget teori og visioner. Vi mangler at se fuldendte missioner. Jeg har stor respekt for Benny Landa og udviklingen omkring nanoteknologien. På den lange bane tror jeg på, det bliver rigtig godt, men det kræver efter min mening, at den sidste del af udviklingen kommer på andre hænder for at komme helt i mål. Lidt i retning af da HP købte Indigo-teknologien fra selvsamme mand.

Hvad er Drupas største nyhed i år? Jeg har kun været i branchen i fem måneder, så det hele er lidt nyt for mig. Men ellers vil jeg sige, at der er nogle af robothåndteringerne, der er rigtig interessante. De giver mulighed for at få mere volumen igennem, uden at vi skal have folk stående ved maskinen hele tiden. Den teknologi kan gøre os mere fleksible, så vi kan have flere processer i gang med den samme bemanding.

Hvad er Drupas største nyhed i år? Landa er naturligvis KÆMPE stor og har haft nogle meget innovative ting med til Drupa. Men jeg synes også, der har været nogle små ting. Jeg har fx set et schweisisk firma, der hedder Imaging Solutions, der laver produkter til færdiggørelse af fotobøger, som jeg ikke har set før. Fordi vi nu begynder at have inkjet og digital print, så giver det jo fin mening at udvikle det marked, og at der også begynder at komme nye spillere på færdiggørelsesdelen. Andre store nyheder er naturligvis LED-UV generelt, digital B1/B2 format i højere hastighed og på udstyrssiden også fx Müller Martini.

General manager, BS-Printhouse

Synes du stadig, Drupa er vigtig for branchen? Ja. Vi har stadig brug for Drupa, fordi den giver alle vinkler i branchen. Der er software, der er print, tryk, efterbehandling og endda distributionsmuligheder inden for pakning, hvor det er interessant at se på mulighederne for automatisering. Hvad synes du om, at arrangørerne har droppet planerne om at holde messen hvert 3. år? Det er jeg ærgerlig over. Jeg var rigtig godt tilfreds med udmeldingen om, at Drupa skulle holdes hvert 3. år, da teknologierne udvikles hurtigere end nogensinde. Behovet for se leverandørerne i øjnene oftere og under samme tag tiltaler mig og holder os alle skarpe i konkurrencen. Men nu bliver det hvert 4. år, og det giver formentlig også grobund for mindre, mere overskuelige og målrettede messer, som fx Fespa og Labelexpo.

| s. 20

Synes du stadig, Drupa er vigtig for branchen? Ja, jeg synes, det er vigtigt med noget inspiration. Berettigelsen er der selvfølgelig kun, hvis der kommer noget nyt, som kan hjælpe os med at udfordre og udvikle branchen. Hvad synes du om, at arrangørerne har droppet planerne om at holde Drupa hvert 3. år? Nu da jeg har set Drupa, kan jeg udmærket forstå, at det er en stor udskrivning for arrangørerne at afholde. Jeg har fin respekt for, at leverandørerne gerne vil holde sig til hvert 4. år. Så må de jo lægge sig i selen for at komme med noget virkelig revolutionerende, når vi nu skal vente til 2020.

Synes du stadig, Drupa er vigtig for branchen? Man kan altid diskutere, om man skal have sådan en messe, og om man skal komme her. Men jeg synes, man kan lære rigtig meget hernede. Jeg tror, hele branchen kan blive klogere af at tage herned og se andre producenter i superoptimerede situationer og tale med folk, der er specialister på deres felt. Så jeg synes bestemt, det er pengene værd at tage herned. Hvad synes du om, at arrangørerne har droppet planerne om at holde messen hvert 3. år? Da Drupa meldte ud, at messen igen var tilbage til hvert fjerde år, syntes jeg, at det var det eneste rigtige - dels fordi det må koste kassen at udstille, og dels fordi der også skal være noget at komme efter som besøgende. Teknologi udvikler sig rigtig hurtigt, men jeg tror, at rigtig mange følger med på nettet - og hvem ved, måske også på INKISH.TV, og derfor vil hvert tredje år nok for alle være for meget - personligt er jeg i hvert fald superglad for, at det er hvert fjerde år.

www.grakom.dk

Eye in the sky

Nyt View & Cut system!

Zünd Skandinavien ApS T +45 87 80 22 70 info@zund.dk www.zund.dk

Ét tryk og alle jobs på bordet identificeres automatisk - også forskellige jobs på forskellige materialer. Fungerer også til rulleproduktion for kontinuerlig skæring af forskellige jobs printet på samme rulle.

FA Your Flexo Line for Innovative Flexible Packaging

den bedste maskine til fleksibel emballage FA-6* er den ideelle løsning når der kræves tryk af høj kvalitet på en bred vifte af materialer

• Laminates

• Pouches

• Wrap-around labels

• Sachets

• Tube laminates

• Shrink sleeves

Læs mere om FA-6* på nilpeter.com

NILPETER A/S • Denmark • Phone: +45 5850 1166 • e-mail: nilpeter@nilpeter.com • nilpeter.com 2016082_Nilpeter_DK_175x117_FA_6_x_GraKom.indd 1 UDKOM september 2016

27/06/16 15:28

| s. 21

KVINDER I BRANCHEN

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

e v i t a e r K | s. 22

kvinder Kvinder udgør nu den største gruppe af studerende på de fleste grafiske uddannelser. Hvad gør det ved fremtidens grafiske branche? UDKOM har mødt tre kreative kvinder og spurgt dem, om der er forskel på køn i en grafisk verden.

UDKOM september 2016

| s. 23

KVINDER I BRANCHEN

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

NINA NORDSTRØM RYE | Udlært grafisk designer i 2014

| Praktik hos Empire i London og New York

| Ansat i Yellow1 indtil 1. september 2016

| Nu ansat hos Montdor

| s. 24

www.grakom.dk

NINA NORDSTRØM RYE, 28 ÅR

’Kvinder skal turde konkurrencen’ Nina Nordstrøm Rye har været grafisk designer i to et halvt år. Hun synes, mænd har en fordel i den grafiske branche, fordi de er mere konkurrenceprægede. Det er på tide, at kvinder begynder at tro på sig selv.

Mediehøjskolen Efterår 2016

43 % 57 % /

Fortalt til Christian Bendix cbe@grakom.dk

n af forskellene på mænd og kvinder er måden, de modtager ros på. Hvis jeg fx siger til en kvinde, at hun har lavet noget fedt design, så siger hun typisk ’ahh, jeg ved ikke, om det er blevet helt godt’, hvorimod hvis man roser en mand, så siger han ’ja tak, jeg synes også, det er blevet mega fedt’. Den forskel er lidt ærgerlig. Kvinder skal blive bedre til at tro på sig selv. Min morfar var skiltemaler på den helt gamle, klassiske måde. Han havde et kæmpestort tegnebord med lysplade i, som han sad og legede med bogstaver på sammen med mig, da jeg var lille. Han gav mig et indblik i, hvad kreativitet også kunne være, og derfor tror jeg altid, det har været lidt af en drøm, at min kreativitet skulle gå den vej. Da jeg havde gået på højskole og lært en del om grafisk design, flyttede jeg til København og drømte om at komme ind på Mediehøjskolen. I mellemtiden tog jeg to grundforløb som grafisk tekniker og skiltetekniker men fandt så ud af, at der var noget, der hed Skolen for Visuel Kommunikation i Haderslev, så der søgte jeg ind – og blev optaget – året efter. På min årgang var der nærmest lige mange drenge og piger. Men man kunne tydeligt mærke en forskel på, hvad pigerne var stærke i, og hvad drengene var stærke i. For at sige det lidt sort/hvidt, så har de fleste piger nok mere blik for andre mennesker, så mange piger var tiltrukket af kommunikationsdelen og kampagnedelen, mens de fleste drenge bedre kunne lide det mere tekniske, fx at lave hjemmesider. Der er også forskel på, hvor tålmodige kønnene er, hvor jeg ser piger som mere tålmodige. Mens drengene ofte sad og talte om tekniske muligheder og det endelige resultat, hørte man pigerne tale om målgrupper og den gode ide. Efter skolen har jeg fået job i København som grafisk designer. Vi har kun været mig og min chef og så skiftende

KØNSFORDELING

praktikanter. Jeg har tydeligt kunnet mærke forskel på, om det var en mand eller en kvinde, vi havde som praktikant. Når vi fik piger ind, havde de rigtig meget styr på tingene og holdt styr på mapperne osv. Fyrene var ofte lidt nogle rodehoveder, men havde så til gengæld en force, at de måske var mere eksperimenterende. Jeg tror, min morfar ville være blevet overrasket over, at der er så mange kvinder i branchen nu. Jeg har i hvert fald indtryk af, at der er kommet flere kvinder ind, fordi branchen nu bliver set mere som et kreativt fag end som et håndværksfag. Hvis jeg fx kigger på min morfar, kan jeg se, at der var en del fysisk arbejde i det. Han skulle både tænke det kreative og lave håndværket. Nu er det mere designorienteret og med fokus på visuel kommunikation, og det tror jeg tiltaler flere kvinder. Kvinders force er nok, at de er gode til at have overblik. Til gengæld bør de blive bedre til at tro på sig selv, især i vores fag, hvor det hele er ret konkurrencemindet. Det handler temmelig meget om at vinde priser og få likes og feedback på det, man laver. Den del passer nok bedre til mænds natur, så der skal kvinder blive bedre til at turde konkurrerencen.

Skolen for Visuel Kommunikation Optag 2016

32 % 68 % / Mediegrafiker 2016

45 % 55 % / Grafisk tekniker 2016

35 % 65 %

’Kvinders force er nok, at de er gode til at have overblik. Til gengæld bør de blive bedre til at tro på sig selv’ Nina Nordstrøm Rye, Grafisk designer

UDKOM august 2016

| s. 25

KVINDER I BRANCHEN

METTE CHRISTENSEN, 38 ÅR:

’ Jeg tror ikke, kvinders beslutninger har været tillagt den store værdi’ Mette Christensen overtog ledelsen af MPI - Midtjysk Papindustri fra sin far, der i sin tid overtog virksomheden fra sin far. Som første kvinde i ledelsen føler hun selv, at hun bidrager med et frisk pust, og hun har ondt af de virksomheder, der ikke indser, at kvinder bidrager med noget andet end mænd. Fortalt til Christian Bendix cbe@grakom.dk

eg tror, min farfar ville være stolt over, at jeg kører hans firma videre nu. Det ville han synes godt om. Den grafiske branche har været lidt stenalderkultur nogle steder uden at skulle skære alle over en kam, og jeg tror ikke, kvinders beslutninger har været tillagt den helt store værdi. Der kan jeg ikke lade være med at tænke, at de virksomheder går glip af noget ved at tænke sådan. Jeg tror helt klart, det er en fordel at have både mænd og kvinder i en ledelse. Kvinder ser lidt anderledes på nogle ting og tager beslutninger på andre måder. Jeg tror, mænd er sådan lidt lagkageopdelte oppe i hovedet, mens kvindens hjerne mere minder om en myretue, hvor der sker mange ting på en gang. På den måde er mænd nok lidt mere fokuserede på en bestemt ting, og det kan sikkert godt være en fordel i visse sammenhænge. Til gengæld tror jeg, kvinder er bedre til andre ting. Jeg har en fornemmelse af, at medarbejdertilfredsheden er højere i virksomheder, hvor der også er kvindelige ledere. Jeg omgiver mig meget med mænd her, og samarbejder måske i virkeligheden bedst med mænd. De tænker meget driftsorienteret, og der kan jeg godt tilføre noget energi og skørhed og skubbe tingene lidt i en anden retning.

| s. 26

Jeg har tit spurgt mig selv, hvorfor der ikke er flere kvinder i ledelserne. Jeg tror egentlig, at en del af svaret er, at mange kvinder selv vælger det fra, for der følger en pris med. Ethvert valg er jo et fravalg. Du kan ikke både lave fiberboller, deltage i samtlige forældremøder og samtidig være leder af en virksomhed. Det kan ikke lade sig gøre. Jeg tror, mange kvinder er for selvkritiske og for perfektionistiske til at turde tage de fravalg. Jeg har da helt klart valgt nogle ting fra ved at have den her stilling. Jeg er ikke den, der henter i børnehaven. Men så prøver jeg til gengæld at være helt til stede, når jeg er sammen med børnene, fx under ferier. Jeg læste, at de har indført kvotesystemer i Norge til bestyrelser. Det synes jeg ikke, man skal diktere ovenfra. Mænd vil jo bare komme til at tænke, at kvinderne er med, fordi de her kvoter skal opfyldes og ikke fordi, kvinderne faktisk har evnerne. Men det er da godt at debattere de her ting.

ANTAL BESKÆFTIGEDE INDEN FOR GRAFISK FREMSTILLING Trykning af dagblade 2013

743 348 / Anden trykning 2013

3.530 1.454

www.grakom.dk

Mette Christensen, Direktør, MPI Instore Solutions - Midtjysk Papindustri AS

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

’Jeg tror, mænd er sådan lidt lagkageopdelte oppe i hovedet, mens kvindens hjerne mere minder om en myretue’

MPI INSTORE SOLUTIONS – MIDTJYSK PAPINDUSTRI AS. | Grundlagt 1962

| 37 ansatte

| Producerer alt inden for Point of Sale-materialer

| Virksomheden er gået fra traditionel produktionsvirksomhed til at favne både idefasen og distribution

UDKOM september 2016

| s. 27

KVINDER I BRANCHEN

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

’Hvis man opfatter sig selv som en dørmåtte, bliver man jo også behandlet som en’ Janne Høgshøj, Direktør, Danish Connection

JANNE HØGSHØJ | Uddannet reklametegner og merkonom

| Direktør i Danish Connection siden 1992

| Underviser i visuel kommunikation på designskoler

| Formand Salgs- & Reklameforeningen

| Tidligere bl.a.: Bureauleder Tei Reklame Kommunikationschef, Firma Funktionærerne Filialchef, Sejersen Gruppen Webchef, Fynske medier New Media Director Novavision Bureaukonsulent Papyrus A/S

| s. 28

www.grakom.dk

JANNE HØGSHØJ, 62 ÅR:

’Mændene havde maskinerne – kvinderne havde kreativiteten’ Janne Høgshøj har været en af de mest indflydelsesrige kvinder i den grafiske branche igennem 40 år. Hun begyndte som reklametegner, mænd bevægede sig hurtigt ind på det, der var mændenes domæne. Fortalt til Christian Bendix cbe@grakom.dk

a jeg startede i lære som reklametegner, var der masser af seje mænd og maskiner. Det var dem, der var stjernerne og fik den fede løn. Det var trykkere, typografer og litografer og de havde ikke ligefrem nogen forkærlighed for kontordamerne, der var medlemmer af HK. Hvis man havde sagt til dem dengang, at de en dag ville blive medlemmer af Handels- & Kontorfunktionærerne, så havde de grinet deres røv i laser. Men i dag er de alle medlemmer af HK Grafisk Kommunikation, og det har været fantastisk at have alle faggrupperne med på studieture, som jeg har arrangeret til papirfabrikker rundt om i Europa. Så her deltager både de seje fyre og de kreative piger. I dag er der jo ingen, der tænker over det. Min far var militærmand, og min mor var leder af en FDM-afdeling, så det var ikke fordi, den kreative branche lå ligefor. Min far syntes, jeg skulle arbejde i en bank, så jeg blev sendt ned til en samtale med bankdirektøren. Men hans kontor var så kedeligt, at jeg satte mig i hans stol, og jeg så på alle de folk, der bare sad og regnede, og tænkte: ”Det er sgu ikke noget for mig,” så jeg skred igen. Jeg har altid kunnet lide at tegne og fortælle, så kort efter gik jeg op til Skives eneste reklamebureau og viste chefen noget af det, jeg havde tegnet, og så fik jeg en læreplads som reklametegner. Jeg har aldrig tænkt særlig meget over, at jeg er kvinde i den her branche. Det er kun sket en enkelt gang på et kortvarigt job på et reklamebureau i Sønderjylland, hvor der var en flok latterlige mandschauvinister, der gramsede på pigerne og behandlede dem som lort. De var konsulenter og fik en fed løn og havde spændende møder ude hos kunderne. Kvinderne sad på tegnestuen hele dagen og blev overvåget af chefen gennem en glasrude. Det kunne jeg sgu ikke holde ud. Jeg havde selv fungeret som sælger i min læretid og også taget en handelsuddannelse, så jeg søgte tilbage til min gamle arbejdsplads i Skive. Her blev jeg kort efter leder af bu-

UDKOM september 2016

reauet. Da var jeg kun 21 år, så det blev der talt meget om. Men jeg kunne både tegne, skrive, sælge, styre bogholderiet og kradse penge ind, hvis kunderne ikke betalte – så det var en spændende tid. Senere blev jeg kommunikationschef i en fagforening i København og under typografstrejken købte jeg en offsetmaskine, så jeg selv kunne trykke brevene til medlemmerne – så i nogle år var jeg ”førertrykker” på en enfarver og rendte ofte rundt i blå kedeldragt med en tot tvist i baglommen. Madame med maskine. Mine mange job har aldrig været kedelige, og det man ikke kunne, det kunne man lære. Ens egen personlighed og selvopfattelse er vigtig for, hvordan man bliver behandlet, også som kvinde. Hvis man opfatter sig selv som en dørmåtte, bliver man jo også behandlet som en. Men hvis man kommer med power, åbenhed og godt humør, så er jeg sikker på, at man kan klare sig alle steder. Jeg underviser på mange skoler og i virksomheder og ved, at jeg har været med til at inspirere mange og givet dem blod på tanden – både piger og drenge. Den kreative branche og den grafiske branche er spændende, men hårde brancher, der er meget udfordrede og konkurrenceprægede. Her er der masser af seje piger, men mange af dem er måske ikke så synlige. Det skal den girlpower, der er i øjeblikket, nok ændre på – bare se, hvad der sker i politik, musik, film, TV og på universiteterne. Og jeg vil opfordre den unge generation og de nuværende studerende til at lære hele livet, blive gode til at sælge sig selv og udleve drømmene.

ANTAL BESKÆFTIGEDE INDEN FOR GRAFISK FREMSTILLING Prepress- og premedia-arbejde 2013

450 263 | Bogbinding og lignende serviceydelser 2013

322 148

| s. 29

NYHED! HP SCITEX FB 750 UV-hybrid printer til plade og rullematerialer Printer plader op til 302 x 250 cm og rullematerialer i 250 cm bredde CMYK+W el. CMYKLcLm opsætning Brugervenlig og funktionel UV-printer

KONTAKT OS PÅ

7572 2100 FOR INFORMATION, PRINTPRØVER OG DEMO.

BOOST DINE MULIGHEDER MED HP SCITEX FB750 UV-HYBRID PRINTER

STOR STORFORMATPRINT MED STORE FORDELE! HP LATEX NÆSTE GENERATION! NYHED! HP LATEX 1500

NYHED! HP LATEX 570 Øget produktivitet Lavere produktionsomkostninger Innovative funktionaliteter, der løfter baren for storformatprintere yderligere! Printbredde 162 cm

3. generations latexprinter Printbredde 320 cm eller 2×160 cm Mulighed for forskellige optioner UL Ecologo og UL Greenguard certificeret

PROFESSIONELLE LØSNINGER TIL SKILTE OG STORFORMATPRINT Antalis Visual Communication er Europas største leverandør til producenter af skilte og storformatprint. Vores store sortiment kombineret med kompetente og erfarne medarbejdere er din sikkerhed for, at du handler med en stærk og professionel leverandør.

STORFORMATPRINT/ PRODUKTIONSUDSTYR/ HARDWARE/ SOFTWARE/ FOLIER/ PRINTMEDIER/ PLADER: JUST ASK ANTALIS

Bestil på antalisccco.dk 1 Tlf. 7572 2100

Antalis Visual Communication Valdemar Poulsensvej 5-7 DK-7100 Vejle Tlf: +45 7572 2100 vts@cc-co.dk

Du siger:

”Til de priser gider jeg ikke selv producere”

Vi siger:

”Så lad vær´”

Til dig der har et trykkeri eller et skiltefirma

Gratis tryksags-webshop Nyhed: LaserTryk.dk Whitelabel Du får en gratis hjemmeside, hvor du sælger tryksager i dit eget navn. Du bestemmer, hvilke tryksager du vil sælge, og hvad de skal koste. ► Sælg mere til dine nuværende kunder, fx storformat, offset og digitaltryk ► Sig aldrig mere nej til en kunde pga. maskinnedbrud eller travlhed ► Undgå forstyrrelser, da bestilling og prisberegning foregår på din hjemmeside Fuld kontrol Ved hver ordre spørges du, om du selv vil producere, eller om du ønsker vores hjælp (vi kan sende pakken direkte til din kunde med dig som afsender). Bemærk priserne Vi har gemt det bedste til sidst. Dine indkøbspriser ligger helt ned til 40 % under vores normalpriser, fx Visitkort

Postkort

Foldere

Plakater

Brevpapir

Roll-ups

Offset, 350 g. silk+vandlak, 4+0

Offset, 260 g. Chromo+vandlak, 4+4, A6

Offset, 170 g. silk+vandlak, 4+4

Offset, 170 g. silk+vandlak, 4+0

Offset, 100 g. offset, 4+0

Budget, Plot, 220g Poly-Tex, 4+0

1 x 250 stk. 2 x 250 stk. 4 x 250 stk. 5 x 250 stk.

1.000 stk. 383 kr. 2.000 stk. 516 kr. 5.000 stk. 915 kr. 10.000 stk. 1.580 kr.

1.000 stk. 3-fl m65 986 kr. 1.000 stk. 4-sidet A6 703 kr. 1.000 stk. 4-sidet A5 986 kr. 1.000 stk. 4-sidet A4 1.543 kr.

500 stk. A2 500 stk. A1 1.000 stk. A2 1.000 stk. A1

1.000 stk. 400 kr. 2.000 stk. 500 kr. 4.000 stk. 700 kr. 8.000 stk. 1.219 kr.

1 stk. 5 stk. 10 stk. 50 stk.

125 kr./sæt 92 kr./sæt 76 kr./sæt 72 kr./sæt

1.283 kr. 1.710 kr. 1.580 kr. 2.162 kr.

Gratis, altså helt gratis! Det er gratis at komme i gang, der er ingen salgskrav eller løbende udgifter. Vi lever af, at du (forhåbentlig) lader os producere nogle af tryksagerne. Kom let i gang Lyder det interessant, så tag fat i mig. Jeg opretter gerne et gratis demo-site til dig, så du selv kan teste i ro og mag.

287 kr./stk. 207 kr./stk. 197 kr./stk. 189 kr./stk.

eo Se demo-v(2idmin)

Med venlig hilsen Henrik Kruse Whitelabel Partner Mangager E-mail: hk@lasertryk.dk / tlf.: 69 131 753

Besøg også www.lasertryk.dk/whitelabel

P. O. Pedersens Vej 26 • 8200 Aarhus N. Tlf. 87 303 303 • info@lasertryk.dk

BAG TALLET

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

MARIE KJÆR | 23 år

| Netop startet på 3. år på Skolen for Visuel Kommunikation i Haderslev

| Drømmer om et job som grafisk designer

’Mit nytårsforsæt var, at jeg skulle tegne hver dag’ Marie Kjær er 23 år og læser på 3. årgang på Skolen for Visuel Kommunikation. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

| s. 32

www.grakom.dk

Hvorfor søgte du ind på Skolen for Visuel Kommunikation? Min storebror er fotograf, og min far er også interesseret i fotografi. Hele min familie er faktisk ret kreative, så de har nok altid præget mig lidt i den retning. Da Skolen for Visuel Kommunikation flyttede til Haderslev, printede min mor noget ud om den og spurgte, om ikke det var noget for mig. Jeg var vel kun 15 år, men det stod ligesom allerede dengang skrevet, at jeg skulle uddanne mig inden for det visuelle. Hvordan er det at gå på skolen? Jeg er superglad for det. Efter et år i København var jeg lidt betænkelig ved at skulle tilbage til Haderslev, men det har været rigtig godt. Vi arbejder meget med kompositioner, kampagner, fonte og farver. Min force er nok mere i det grafiske end i fx kampagner. Jeg brænder mest for det kreative. Hvor meget fylder studiet i dit liv? For mig er det ligesom bare den person, jeg er. Jeg tænker altid i kompositioner, når jeg går rundt. Det kan være noget, jeg ser i en trappeopgang eller i et tog. Bare noget hvor kompositionen eller farvesammensætningen giver et eller andet spændende udtryk. Så tager jeg gerne et billede af det eller tegner en skitse af det. Mit nytårsforsæt var, at jeg skulle tegne i min skitsebog hver dag. Det holdt kun omkring en måned, men jeg bærer den stadig med mig overalt. Hvad er din force? Det er nok, at jeg er ret god til at forstå andre mennesker og så selvfølgelig, at jeg er god til at lave kompositioner. Flot design er ret vigtigt for mig. Omvendt gør det også, at jeg er blevet en lille smule miljøskadet. Jeg kan godt finde på at købe den flotteste mælk i supermarkedet. Du mangler et år af dit studie, og der skal du i praktik. Hvor drømmer du om at komme i praktik? Jeg har faktisk kun søgt i New York og Paris, men hvis der er et sted i København, der byder sig til, så vil jeg også gerne det. Jeg kan bare mærke, at jeg trænger til at bo i en storby. Det er nogle spændende steder, og det er også der, mange af de spændende bureauer er.

ANALYSE:

GRAFISKE, VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ER FORTSAT POPULÆRE Af: Niklas Praefke, økonom, Grakom np@grakom.dk

ptaget på de grafiske videregående uddannelser er i år på 2.194. Det er stort set uændret i forhold til sidste års optag på 2.209. Samlet er uddannelserne blandt de mest søgte målt ved antal ansøgere i forhold til antal optagne. Imens antallet af optagne ligger på linje med sidste år, så falder antallet af ansøgere til uddannelserne. Det gælder både for det totale antal ansøgere og antallet af ansøgere med uddannelsen som førsteprioritet. Med til historien hører, at antallet af ansøgere til grafiske uddannelser er væsentligt højere i forhold til andre uddannelser, når man ser på andelen af optagne ansøgere. Det vidner om stor interesse for uddannelserne blandt ansøgerne. For visuel kommunikation er der i år 5,3 ansøgere via førsteprioritet pr. optagne. Tilsvarende er gennemsnittet for alle uddannelser på 1,4 ansøgere pr. optagne, mens det samlet for de grafiske uddannelser er på 2,1 ansøgere pr. optagne. Faldet i antal ansøgere kan skyldes en lille normalisering i forholdet mellem antal optagne og antal ansøgere.

God løn lokker Valget af en grafisk videregående uddannelse kan i flere tilfælde vise sig at være en økonomisk god beslutning for den studerende. Den gennemsnitlige årsløn ligger på 465.000 kr. for uddannede med en professionsbachelor i medieproduktion og ledelse, mens en tilsvarende professionsbachelor i grafisk kommunikation udløser en gennemsnitlig årsløn på 412.000 kr. Til sammenligning er årslønnen i gennemsnit på 404.000 kr. for hele DA-området på tværs af uddannelser. For erhvervsakademiuddannelserne er lønnen lige under DA-gennemsnittet, hvilket i høj grad skyldes, at der modsat professionsbachelorerne er tale om en kortere videregående uddannelse, som generelt har lavere lønniveau end de mellemlange og lange videregående uddannelser.

SØGNINGEN TIL GRAKOM-UDDANNELSERNE 2016 UDDANNELSE

’Jeg kan godt finde på at købe den flotteste mælk’ Marie Kjær, Studerende på Skolen for Visuel Kommunikation

ANTAL OPTAGNE ANTAL ANSØGERE

Erhvervsakademiuddannelser 436 1.468 Designteknolog 127 470 E-designer 819 2.543 Multimediedesigner AP Graduate in Multimedia Design and Communication 329 2.169 Professionsbachelorer 44 154 Grafisk kommunikation 50 327 Medieproduktion og ledelse Multiplatform storytelling and production 30 220 92 864 Visuel kommunikation Kandidatuddannelser 195 1.865 Designer 72 346 Digitale medier og design 2.194 10.426 I alt Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

UDKOM september 2016

| s. 33

AARHUS TEATER

OLE BLEGVAD | BIO Uddannet journalist på DJH i 1991 Fra 1989-2014 i DR i B&U-afdelingen, TV AVISEN, Radioavisen, DR Kultur Siden 2015 med i falkeblegvad.dk

| ANBEFALER www.designinspiration.com

GRAFIK FÅR NY VIGTIG ROLLE PÅ AARHUS TEATER Det er ikke kun på scenen, at kreativiteten blomstrer på Aarhus Teater. Det grafiske udtryk er nemlig en vigtig medspiller, når publikum skal trækkes indenfor. UDKOM har besøgt Danmarks største landsdelsscene til en snak om design, grafik, print og nye medier. Af: Ole Blegvad, kulturjournalist udkom@grakom.dk

’Jesus Christ Superstar Do you think you're what they say you are?’ ådan vil det lyde på Aarhus Teater, når der i april 2017 er premiere på Andrew Lloyd Webber og Tim Rices kendte musical fra 1971. Men allerede nu er den store markedsføringskampagne gået i gang. Hvis musicalen om Jesus og Biblens historie skal blive en succes, skal teatret gerne have fulde huse hver aften. »Den får fuld gas allerede nu, hvor vi kører opslag i aviserne, der vil fra september hænge et kæmpe banner på Banegårdspladsen og plakater rundt i hele byen,« fortæller Emilie Brøgger, der er marketingansvarlig på Aarhus Teater. Jesus Christ Superstar er kun en forestilling ud af 22, som i den kommende sæson kan ses på en af teatrets fire scener. Det er Emilie Brøgger og holdet i kommunikationsafdelingen, som står for lanceringen af stykkerne.

| s. 34

»Som teater er vores kerneprodukt selvfølgelig forestillingerne, skuespillerne, dramatikken, instruktørerne og så videre. Men forestillingerne skal også have et liv uden for scenen. Det skaber vi ved at lave en visuel profil. Vi skal være synlige i bybilledet, på print og digitalt,« siger Emilie Brøgger. En kæmpe grafisk produktion Der laves masser af forskelligt grafisk materiale på Aarhus Teater. Der skal skabes en stærk identitet i form af plakater, billeder, fotos, bannere, programmer, postkort, vinduespartier, busreklamer, postkort, annoncer, printbilletter, kalendere, skuespillerportrætter, kuglepenne, flag osv. Der er stort set ikke den ting, som ikke kan være med til at skabe opmærksomhed om en teaterforestilling. Langt det meste med afsæt i den grafiske verden. »Aarhus Teaters logo, AT, er centralt i vores branding af teatret. I denne sæson har vi også fået vores egen skrifttype, designet specielt til Aarhus Teater. Den vil vi nu køre i stilling i de mere brandingagtige tiltag. Men vi har ikke en grafisk formel, hvor tingene ligner hinanden fra forestil-

www.grakom.dk

| Bygget i 1900. Tegnet af arkitekten Hack Kampmann, manden bag flere af tidens mest markante offentlige bygninger i Aarhus bl.a. Marselisborg Slot, Toldboden, Erhvervsarkivet og Aarhus Katedralskole

| Udsmykningerne er udført af billedkunstneren Karl Hansen-Reistrup, mens Holbergfigurerne i frisen på teatrets facade er skabt af professor Hans Tegner

| Sæsonens program. Den nye font er inspireret af bygningens former.

ling til forestilling med logoet samme sted hver gang,« siger Emilie Brøgger. Ny font specielt til Aarhus Teater Sæsonkataloget, der præsenterer repertoiret, er med 18.000 eksemplarer teatrets største publikation. »Vi bruger mange kræfter på at styre den grafiske linje. Derfor er det vigtigt, at skrifttyper, materiale og lækkerhed er i top. Det skal gerne udstråle den kvalitet, som folk får på scenerne,« siger Emilie Brøgger. Tilbage i 2011 begyndte Aarhus Teater at bruge fonten Avenir. I år har bureauet Creative ZOO A/S stået for design og idé til sæsonkataloget i samarbejde med Emilie Brøgger og forskellige fotografer. Creative Zoo har samtidig designet en ny font til teatret. »Den nye font er inspireret af bygningens former. Taget har nogle hældninger, bygningen har nogle buer og former på vinduer, som bogstaverne er inspireret af. Den findes kun i versaler, hvilket vi synes,

UDKOM september 2016

Aarhus Teater er et landsteater ligesom Odense og Aalborg Teater. De skal som landsdelsscener bidrage til at dække teaterbehovet i landsdelene, i Jylland og på Fyn, samt være en afgørende faktor i det samlede teaterliv i Danmark

er en fordel. Den er karakteristisk, men samtidig læsbar. Vi bruger ofte versaler. Brødteksten sættes stadig i Avenir,« fortæller Emilie Brøgger. Tæt samarbejde med branchen Mange af de opgaver, som Aarhus Teater har, foregår i samarbejde med private bureauer. Ikke kun et bureau, men mange forskellige. Inhouse har teatret i PR-afdelingen, udover Emilie Brøgger, en marketingmedarbejder, en videojournalist, en pressechef og en sponsorchef. »Hvis man kun bruger ét grafisk bureau, har de ofte én stil. Vi har valgt at køre med mange forskellige bureauer, og dermed får vi flere forskellige udtryk,« forklarer Emilie Brøgger.

| s. 35

FOTO: OLE BLEGVAD

AARHUS TEATER

Emilie Brøgger fra Aarhus Teater har en yndlingsteaterkampagne. Det er den, Teater Republique fra København kørte frem , da det blev stiftet i 2009. Hun siger: »Den vildeste kampagne, jeg har set for et dansk teater, er den, Republique kørte i deres første sæson. Den var flot. Man kunne så tydeligt se, at det var Republique. De kørte med deres grundidé cirkus-identitet med runde design. Patone. Guld, sølv og pangfarver. De skabte et flot brand. Jeg tror også, at de fik fat i et nyt publikum.«

Læs mere og se video om plakaterne fra Republique. republique.dk/dk/nyheder/plakater

Mange i den grafiske branche vil være bekendt med, at kulturindustrien ikke betaler de samme priser for opgaver, som store kommercielle virksomheder. En opgave for Aarhus Teater kan derfor ses som en grafisk legeplads for bureauet, siger Emilie Brøgger. »Mange er glade for at arbejde med teater, for det giver dem mulighed for at lege og prøve nye ting af. De kaster sig ud i anderledes tryksager og produkter. Her må vi gerne være sprudlende og overraskende i vores grafiske formidling. Hvis det bliver for firkantet og kedeligt, tænker man måske, at teatret er kedeligt, og det er jo ikke meningen.« Mens Aarhus Teater bruger mange grafiske virksomheder som sparringspartnere, er der kun et enkelt trykkeri tilknyttet teatret. »Vi bruger samme trykkeri, fordi de kender os, og vi har forhandlet en super god pris. Så jeg er fri for hele tiden at indhente tilbud. Det trykkeri, vi har, er vi glade for. Der er jo kamp om opgaverne, så vi får mange tilbud. Nogle gange prøver vi det af, andre gange siger vi nej tak,« fortæller Emilie Brøgger. Den marketingansvarlige på Aarhus Teater tilføjer, at kendskab til teaterbranchen kan være en fordel for de bureauer, som gerne vil samarbejde. »En forestilling er jo ekstremt flydende. Nogle bureauer kan have svært ved at forstå, at vi ikke lige kan sige, at det og det kommer til at ske. Vi kan ikke altid indkapsle det konkrete i en forestilling. Her skal der være plads til forandringer, der dukker op i sidste øjeblik.« Både print og SoMe Siden 1900 har Aarhus Teater ligget centralt i Danmarks næststørste by, side om side med domkirken. Den fredede bygning i jugendstil emmer af storhed og kulturel patos. Dengang talte man ikke så meget om markedsføring og slet ikke om internettet og sociale medier. »Mange af de grafiske ting, vi laver, er fremstillet på en måde, så vi kan skære dem til og bruge dem både på print og web. Især på nettet er det vigtigt, at de kan bruges i forskellige størrelser. Det er dyrere at lave print end digitalt. Vi kommer bredt ud via de sociale medier, men vi oplever også, at print er vigtigt for mange af vores kunder. Der vil nok også altid være plakater tilknyttet en teaterforestilling, fordi det er et gemmeobjekt. En plakat er også med til at give byen og teatret en identitet,« siger Emilie Brøgger. På Aarhus Teater tror de på, at der stadig er plads til både print og de digitale medier. »Jeg bliver indimellem kontaktet af bureauer, der kun vil lave digitale løsninger. De siger, at markedet kun er på nettet. Men hvis de ikke har forståelse for det fysiske, at teater er et møde mellem mennesker, og at print er symbolet på mødet mellem produkt og kunde, går det galt. Printdelen er vigtig for mødet. Det skal se flot ud, og et teaterprogram eller en teaterplakat kan næsten være en oplevelse i sig selv,« slutter Emilie Brøgger. Små 30.000 billetter til Jesus Christ Om de forskellige strategier inden for marketing og grafiske tiltag virker, kan være svært at måle. Men det er sikkert, at teatret gerne skal have op imod 30.000 publikummer ind til Jesus Christ Superstar, for at det er en succes. Selvom Emilie Brøgger selvfølgelig er vild med teater og det, der foregår på scenen, er der alligevel én ting, hun altid bliver glad for. »Jeg er allermest glad, når jeg går ud fra en premiere på en forestilling. Kigger på plakaten og tænker: Den plakat holder stadigvæk ? Det vi fandt på, giver stadig mening.«

| s. 36

www.grakom.dk

'Vores mantra er at skabe designløsninger bygget på indsigt' Morten Søholm, Partner, Creative Zoo

Emilie Brøgger fra Aarhus Teater.

Design med indsigt UDKOM har talt med Morten Søholm, partner i bureauet Creative Zoo, der står bag sæsonkataloget og den nye skrift til Aarhus Teater. Hvilke overvejelser gjorde I jer, inden I lavede kataloget? Hvordan kom I frem til gul, lidt skævt højformat, udstansning af A'et m.m. ores mantra er at skabe designløsninger bygget på indsigt. Derfor startede vi projektet med en workshop, hvor alle nøglepersoner hos Aarhus Teater fik mulighed for at fortælle om deres strategiske overvejelser, visioner og erfaringer. På den baggrund fik vi et klart billede af, hvad det var for en opgave, vi skulle løse, og hvilken position Aarhus Teater ønskede i markedet. Aarhus Teater skulle nytænkes og revitaliseres. De skulle råbe noget mere op og vise lidt mere af det fantastiske liv, der er bag facaden. Så i stedet for at fylde forsiden med informationer og billeder valgte vi den helt rene, gule forside med det udstansede A.

UDKOM september 2016

Det skaber opmærksomhed og gør folk nysgerrige, da man kan ane, at der gemmer sig noget inde bag A'et. Den nye åbenhed understøttes også af behind the scene-billeder inde i sæsonprogrammet og af folde-ud-siderne, der viser hele ensemblet. Ny skrift (AT Theatrum) hvorfor og hvad skal den kunne til et teater? Udvikling af en unik font er et relativt kostbart designvirkemiddel, som man kun sjældent ser inden for kulturlivet. For Creative Zoo var fontudviklingsprojektet derfor en unik mulighed for at indfange Aarhus Teaters DNA. Med skriften AT Theatrum

har vi skabt en font, som både er dramatisk, underholdende og fascinerende. Frem for alt rummer fonten teatrets sjæl og alle dets kontraster. Især kontrasten mellem den klassiske bygning, der rummer masser af historier, og det moderne liv inde i huset, hvor Aarhus Teater både fremfører klassikere, nyfortolkninger og ny dansk dramatik. Hvad er forskellen på at udføre en opgave for en kreativ kunde som Aarhus Teater og for en mere kommerciel kunde? Kultur- og oplevelsesindustrien er et af Creative Zoos tre strategiske fokusområder. Derfor har vi en klar hjemmebanefordel i netop dette marked. Vi har arbejdet med denne type kunder i alle de 10 år, vi har eksisteret. Og flere af vores medarbejdere har uddannelser eller egne erfaringer inden for netop kunst og kultur. Derfor har vi en god forståelse af både kreative processer og oplevelsesdesign. Forskellen mellem Aarhus Teater og en mere kommerciel kunde handler primært om kundens virksomhedskultur og om produktet? Inden for kulturlivet er ambitionerne næsten altid højere end budgetterne. Det tvinger os til at ‘køre langt på literen’ og være kreative og løsningsorienterede.

| s. 37

FOLKEMØDE

GRAKOM PÅ FOLKEMØDET:

Netværk mellem fadøl og røgede sild Ja, vel er her gratis fadøl alle vegne. Ja, vel hygger man sig. Og det er sådan set pointen. Af: Kasper Jessing kj@grakom.dk

redag formiddag på Folkemødet. Kigger man op, er skyerne grå og tunge. De første morgenfriske folkemødedeltagere er allerede ude af fjerene. Mange med paraplyen i den ene hånd og en vejrapp på telefonen i den anden. Der er varslet regnvejr, og skyerne er så småt begyndt at dryppe en smule. På Folkemødet er dårligt vejr ikke nødvendigvis en ulempe. Folk har det med at søge læ under teltdugene, når regnen kommer. Og så bliver man

Grakoms miljøchef, Carsten Bøg, nåede at trave 45 kilometer i løbet af sine tre dage på årets Folkemøde i Allinge.

| s. 38

måske hængende for at lytte med på en debat. Denne morgen er morgenmad og kaffe stillet frem i teltet i Danchells anlæg. Teltet låner Grakom til en debat om lobbyisme senere på formiddagen. Den politiske interessevaretagelse, som lobbyisme lidt mindre mundret kan oversættes til, er sådan set også det overordnede formål med, at Grakom igen i år er med på Folkemødet i Allinge, forklarer Thomas Torp. »Udover at være så meget andet er Grakom også en interesseorganisation, hvis formål er at varetage vores medlemmers politiske interesser. På Folkemødet er alt, hvad der kan kravle og gå af politikere, presse og organisationsfolk samlet. Ikke mindst for at skabe nye relationer eller alliancer og holde de gamle ved lige,« forklarer Grakoms direktør. Det er i sig selv en pointe, at man mødes her, midt ude i Østersøen, hvor festivalstemningen er nærværende og fadøllet rigeligt. »Paraderne sænkes, når man tager politikerne ud af Christiansborg og møder dem her på Folkemødet med en øl i hånden uden slips eller stiletter. Det gør det alt andet lige nemmere for mig at gribe knoglen og foreslå en ordfører, jeg har mødt herovre, at tage en snak om den ene eller anden problemstilling,« forklarer Torp. Et andet sted i Allinge traver Grakoms miljøchef, Carsten Bøg, i retning mod havnen for at mødes med Alternativets

www.grakom.dk

Grakom har været på Folkemødet tre gange

| Grakom var repræsenteret af fem ansatte

| Grakom var vært for en debat om lobbyisme, som blev streamet live på Facebook

Alternativets miljøordfører, Christian Poll, får en invitation i hånden af Carsten Bøg, inden han skal ombord på Liberal Alliances båd og deltage i en quiz.

Folkemødet er blevet afholdt siden 2011 inspireret af den svenske Almedalsveckan

| miljøordfører, Christian Poll. De to har tidligere arbejdet sammen på flere sager, da Poll var miljøpolitisk agent i Danmarks Naturfredningsforening. »Folkemødet handler om genkendelse og om at vedligeholde relationer,« fortæller Carsten Bøg, da vi når kajen på Allinge Havn, hvor Liberal Alliances båd ligger fortøjet. Og genkendelsen er umiddelbar, da Christian Poll et øjeblik efter dukker op på kajen, for at deltage i et arrangement på LA's båd. »Har du fået vores invitation?« spørger Bøg Poll og stikker ham et program for et arrangement, som Poll er inviteret med på. Miljøchefen ved erfaringsmæssigt, at det nogle gange skal gå stærkt, når man vil aflevere et budskab til politikerne. De løber ofte spidsrod fra arrangement til arrangement. Derfor vil Bøg som minimum sikre sig en melding fra Alternativets miljøordfører. »Det tror jeg gerne, vi vil være med til,« tilkendegiver Poll. Efter en kort udveksling må ordføreren hilse farvel. Han skal ombord på Liberal Alliances båd og deltage i en miljøquiz. »Jeg tror ikke, jeg kan ændre holdninger ved at mødes med folk herovre. Men jeg håber at kunne aktivere de dele af deres tankesæt, som er interessante. I Christian Polls tilfælde hans interesse for tryksagen,« afrunder Carsten Bøg, tilfreds med sit korte kajmøde med Alternativets miljøordfører. Grakom vil også i årene fremover være fast inventar på Folkemødet. »Vi kommer til at styrke vores synlighed

UDKOM september 2016

næste år og er allerede i gang med at lægge planer for hvordan,« siger Grakoms direktør Thomas Torp. Flere faglige indlæg i Folkemødets debatter og flere sociale netværksaktiviteter er blandt andet på blokken. »Begge dele er vigtige, når Folkemødet skal bruges proaktivt. Ellers kunne man ligeså godt blive hjemme.«

’Folkemødet handler om genkendelse og om at vedligeholde relationer’

Folkemødet blev i 2015 besøgt af 100.000 besøgende

Følg i hælene på Grakoms miljøchef på Folkemødet (video) facebook. com/GrakomDK

Carsten Bøg Miljøchef, Grakom

Grakom var vært for sin egen folkemødedebat med temaet ’Pengestrømme, public affairs og moderne lobbyisme’. Debatten blev streamet live på Facebook, hvor den stadig kan ses

| s. 39

VÆRDIBASERET SALG Kan man sælge på andet end pris? Vi hører det hele tiden. Kunderne er kun interesseret i prisen. Men hvor langt kan vi gå ned i pris uden at gå på kompromis med avance eller kvalitet? Og hvad siger kunderne? Det er fokus for Sign & Textil Dagen 2016. 8. september kl. 15.30-21.00 Middag kl. 19.00 På Hotel Nyborg Strand Læs mere på grakom.dk/STD2016

Oplag fra ét stk...?

Format: 75 x 53 cm HD kvalitet 65 - 500 my

Med Danmarks første digitale B2-trykmaskine, HP Indigo 10000 kan vi tilbyde ægte offset kvalitet i en fantastisk kombination af mange spændende digitale muligheder i arkformater op til 75 x 53 cm.

Digital Stans Buk & Fræs

Med en produktivitet på 4.600 farvetryk i B2 format, skaber vi ny lønsomhed på mindre og mellemstore oplag. Derfor vil vi rigtig gerne vise dig vores kvalitet, og kommer gerne med bud på din næste opgave, der ligger i gråzonen mellem offset og print. Vi glæder os til en professionel dialog med dig! Industrivej 21 - 7330 Brande - Tlf 99 42 40 56 - www.bs-printhouse.dk

| s. 40

www.grakom.dk

SE DIN VIRKSOMHED FRA EN NY VINKEL

SIDSTE CHANCE – for tilmelding 05/09 2016

DAGEN

09/09

2016

Oplev bl.a.: Programchef Radio24syv

Mikael Bertelsen Iværksætteri

Tommy Ahlers Trends

Adrian Langer & Rasmus Brohave Service

Søren Bechmann

Vejen til vækst og nye markeder Inspirationsdag for ledere der arbejder med kommunikation Iværksætteri Trends Service Motivation Program og tilmelding: grakom.dk/dagen16

Motivation

Eskild Ebbesen

SPONSORER

+ flere

Nyborg Strand fra kl. 9.00 – 15.15

UDSYN

FOTO: KASPER JESSING

OFFSETS URMODER, LITOGRAFI:

’ Du får en stoflighed og en dybde, du ikke finder andre steder’ | s. 42

www.grakom.dk

I Færøernes hovedstad, Tórshavn, ligger det litografiske værksted Steinprent. Frit oversat ”stentryk”. Her dyrkes den litografiske trykkekunst med håndværksmæssig akkuratesse og fornemmelse for detaljen. Produktionstiden løber op i adskillige timer per tryk, når de minutiøse forberedelser, der går forud, regnes med. UDKOM har besøgt værkstedet, hvor det er en dyd ikke at skynde sig. Af: Kasper Jessing kj@grakom.dk

UDKOM september 2016

| s. 43

elvom vi er to timers flyvning fra København, på Færøerne, midt i mellem Shetlandsøerne og Island, så er stemmerne i værkstedet denne formiddagsonsdag i maj umiskendeligt danske. Billedkunstner Claus Carstensen er kommet fra Danmark for at bruge otte dage i værkstedet på at lave en række stentryk. Motiverne bygger videre på en tidligere serie og et maleri fra hans hånd. En slags ”grafisk efterbyrde” af selve den maleriske proces, forklarer han i en kort pause. Carstensen rumsterer hjemmevant i Steinprents lokaler i sort fleece. Han er i gang med de sidste detaljer på den ene af to sten, der skal bruges til det første sort-grønne litografi, som skal i trykken. Han har blandt andet brugt fedtholdig tusch, spraymaling og egne fingeraftryk til at præge stenen med. Du kan ikke skynde dig, når du skal fremstille et litografi. Du må arbejde omhyggeligt, i detaljen og være tålmodig i processen, der går forud, for at gøre stenen klar til selve trykningen. Processen indebærer flere behandlinger med syre, arabisk gummi, pennefarve, lampeolie og hårtørrer. Behandlingen fikserer den fedtholdige farve i stenen, så den kun tager imod trykfarve, hvor der har været tegnet. I indehaveren Jan Anderssons fravær er det sønnen Magnus, som står for trykningen i dag. Iklædt forklæde og allerede med lidt sværte i panden. Han er egentlig udlært møbelsnedker, men har også lært sig det litografiske håndværk i sin fars værksted, hvor også storesøster og lillebror giver en hånd med, når der er brug for det. Trykningen sker denne dag på værkstedets Adast Zetaconte. En offsetpresse fra slutningen af 1960’erne. Før den blev installeret hos Steinprent for at trykke finere kunst, går historien, at den i 1970’erne lagde valser og tryksværte til udbredelsen af pornoblade. Steinprents maskinpark tæller også en håndpresse fra amerikanske Takish Press. Værkstedets vigtigste redskab, fortæller litograf Jan Andersson senere til UDKOM. Men den mest imposante maskine i lokalet er den tyske schnellpresse fra 1877. Overtaget fra Aller og med de første udgaver af Familie-Journalen på samvittigheden. Den mangler dog en motor og andre smådele, før den kommer til at indgå i produktionen.

| s. 44

Lige linje til offset Den litografiske trykketeknik blev opfundet af østrigeren Aloys Senefelder i 1796. Ved et tilfælde opdagede han, at fedtholdigt kridt og tusch bandt sig til den kalksten, han tegnede på. Når den fugtede sten blev påført trykfarve, ville farven alene fæstne sig til fedtet. Dermed kunne stenens motiv overføres til papir. Teknikken blev forfinet og vandt hurtigt udbredelse. Senere kommer rotationspressen til, og videre går den lige linje til offset, som vi kender det i dag. Modsat arbejdsgangene på et moderne trykkeri giver litografiet ingen mulighed for digitale genveje og kontrol. Farvestyringen sker med manuel oprøring af pigment, lige indtil den ønskede nuance er i øjet. Flere prøvetryk og justeringer følger, inden kunstneren godkender, og den egentlige trykning kan gå i gang. »Mange tænker måske, hvorfor vi gider slæbe rundt på tunge store sten og bruge uendelige mængder af tålmodighed. Men det er fordi, at det, der kommer ud i sidste ende, er et produkt i så høj kvalitet, som ikke ligner noget andet,« fortæller Magnus Andersson. For at nå op i de højder trykker Steinprent på bomuldspapir i højeste kvalitet fra Frankrig og England. Trykfarverne importeres fra USA, Frankrig og Holland, og er de bedste, der kan købes. Den dyreste farve i spektret er en særlig ultramarinblå. Næsten selvlysende, siger Magnus Andersson og tværer en lille klat ud med sin finger på et prøveark. Farven bærer et prismærke på op mod 80.000 kr. kiloet. »Med litografiet får du et originalt kunstværk, der ikke rigtigt kan blive bedre. Man kan mærke det på folk, der får sådan et tryk i hænderne; når de mærker papiret og ser den intense farve. Du får en stoflighed og en dybde, du ikke finder andre steder,« fortsætter Magnus Andersson afdæmpet, men begejstret.

Ingen digital farvestyring her. Den grønne farve, som bruges til dagens tryk, er blandet i hånden af værkstedet gule og blå farver. Med et stænk af sort i.

’Mange tænker måske, hvorfor vi gider slæbe rundt på tunge store sten og bruge uendelige mængder tålmodighed’ Magnus Andersson, Litograf, Steinprent

www.grakom.dk

STEINPRENT | Du finder Steinprent på havnen i Tórshavn. Værkstedet ligger i Færøernes første industribygning, Öström, med galleri i stueplan og værksted på 1. sal

| Steinprent ejes af litograf Jan Andersson og kunstner Fríða Matras Brekku. Jan Andersson er udlært af litograf J. Chr. Sørensen. Flyttede til Færøerne i 1999, hvor han startede Steinprent

| Dronning Margrethe II besøgte Steinprent under sit officielle besøg på Færøerne i juni måned. Ved denne lejlighed modtog Steinprent et legat på 100.000 kr. fra Nationalbankens Jubilæumsfond. Pengene skal blandt andet bruges på nye, lettere håndvalser til håndpressen

www.steinprent.com

Offsetpressen, en Adast Zetaconte fra 1960’erne, overfører motivet fra stenen via den grønne gummirotation til papiret.

UDKOM september 2016

| s. 45

VIND ET LITOGRAFI FRA STEINPRENT For at deltage i konkurrencen skal du:

Gå ind på Grakoms Facebookside og ’synes godt om’ siden.

I kommentarfeltet til konkurrenceopslaget ”Vind et litografi fra Steinprent” skal du svare på spørgsmålet: Hvad er navnet på den offsetmaskine, Steinprent bruger til at trykke billedkunstner Claus Carstensens litografi?

Endelig skal du i besvarelsen skrive DIT bud på en titel til litografiet, du kan vinde. På Grakom Dagen, 9. september, udtrækker vi en vinder blandt besvarelserne. Vinderen vil efterfølgende blive offentliggjort på Facebook, Grakoms hjemmeside og i næste nummer af UDKOM.

Samarbejder med sin industrielle modpol Begejstringen har også smittet af på Færøernes store industrielle aktør, Føroyaprent. Over et besøg og en frokost på Steinprent fandt det umage par hinanden og etablerede et samarbejde om at forene det bedste fra industri og håndværk. Magnus Andersson tager et par eksempler på samarbejdet ned fra værkstedshylden og forklarer. »Det er et forsøg på at lave et ’normalt’ produkt så godt som overhovedet muligt,« fortæller han og viser en bog med essays af Søren Ulrik Thomsen og illustrationer af Claus Carstensen frem. Omslaget på de nummererede og signerede bøger er originale stentryk. Bogens papir er 300 g bomuldspapir. »Der er langt mellem, at de (Føroyaprent, red.) får sådan noget her i maskinerne. De synes, det er hamrende sjovt at lave noget i en vis kvalitet,« fortæller Magnus Andersson. Over Adast Zetaconten-pressen har Magnus Andersson og Claus Carstensen aftalt at trykke Carstensens unavngivne værk i 26 eksemplarer. Når de er trykt, slibes motivet væk, og stenen gøres klar til et nyt værk.

STENTRYK · Litografiske kalksten kommer som regel fra Solnhofen i Sydtyskland. · Stenene udmærker sig ved at være fri for fossiler. · De koster 10.000 - 30.000 kr. stykket.

Se litografen og kunstneren skabe stentrykket i artiklen (video): Facebook. com/GrakomDK

· Før kunstneren går i gang, er stenen blevet slebet og udsyret med eddikesyre for at gøre den mere modtagelig for det fedt, som kunstneren præger stenen med. Eksempelvis med en fedtholdig tusch. Fedtet indgår en stærk kemisk forbindelse med kalkstenen. · Trykkeren ætser nu stenen med en blanding af salpetersyre og arabisk gummi. Behandlingen gør, at stenen ”lukker til” og beskytter stenen, hvor der ikke er tegnet på den.

Magnus Andersson fugter kalkstenen efter at have påført pennefarve med en håndvalse.

· Stenen valses med pennefarve, der er meget fedtholdig, og som ikke udtørrer. · Stenen behandles med lampeolie, som er mildt opløsende. Behandlingen fjerner farven på stenen men ikke fedtet. · Yderligere ætsning og udvaskning med lampeolie kan følge efter behov. · Mellem hvert tryk fugtes stenen med vand. Stenen tager kun imod pigmentet, hvor relieffet – eller fedtet – sidder tilbage. · Hvis litografiet skal bestå af flere farver, fremstilles en ny sten for hver farve, der trykkes.

På værkstedets bogreol står flere eksempler på de bøger, pladecovers og andre produkter, som Steinprent har lavet som stentryk. Nogle er lavet i samarbejde med industritrykkeriet Føroyaprent.

| s. 46

· Der laves oftest et prøvetryk i nogle få eksemplarer, hvor kunstneren får mulighed for at foretage ændringer. Det er en dynamisk, levende proces, der ikke sjældent byder på overraskelser.

Kilde: Jan Andersson og Kinna Poulsen

www.grakom.dk

SPAR TID frankfurt 2016 international trade fair for visual communication

2 | 3 | 4 november 2016 messe frankfurt

WE CONNECT

og kom godt fra start RoLAND TrueVis VG • Roland TrueVis VG-640 m. take-up • 4 FlexFire™ printhoveder • Ny TrueVis blæk /4,7 eller 8-farver. • • • •

Hurtigere tørreevne - 500 ml. patron - genanvendelig Ny og mere præcis skæreteknologi Betjen din VG fra smartphone eller tablet 64” ned take-up

• VersaWorks™ Dual RIP

samlet pakkepRis Lejepris fra

materials

printing

SIGN signmaking

textile

display

kun 5.750,-

packaging

POS

digital marketing

pr. md. v/leje i 60 mdr.

interiors

Producing that wow effect Creating visual design, giving brands a face, appealing to all the senses. At the viscom, materials and technologies are blended creatively to generate unique solutions. For your customers. For your future.

BoBIS montagebord • Bobis BMA 160/400 • Støjsvag • LED • Højdejusterbar • Laminér og monter

Christel Juhl Meinhardt Tlf. 40 60 64 29

Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer. *Alle priser nævnt er ex. moms.

Ring og høR meRe om neoposts lejeaftaleR og få tilsendt en bRochuRe Organised by

UDKOM september 2016

www.viscom-messe.com www.viscomblog.de

neopost.dk

| s. 47

TEKNIK & FREMTID

3D-print er meget mere end plasticlegetøj 3D-print er blevet spået at spille en stor rolle i den såkaldte ”fjerde industrielle revolution”, som også omfatter robotter og kunstig intelligens. I dag kender vi ellers mest 3D-printere som noget, der bruges professionelt til at lave modeller og prototyper eller af hobbyister til at lave legetøj og andre småting – for det meste af plastic. Af: Klaus Æ. Mogensen, forsker, Instituttet for Fremtidsforskning

middelbart kunne det virke, som om 3D-printere er langt fra at skabe den industrielle revolution, som det er blevet spået, men der sker rigtig mange ting inden for 3D-printning, og det tager vi et kig på denne gang. Lad os starte med at sætte os ind i en helikopter og se det hele lidt ovenfra: Hvordan virker 3D-printere egentlig, og hvad er det, de kan, som traditionel produktionsteknologi ikke kan? Grundlæggende findes der tre måder at 3D-printe ting på. Den enkleste, som benyttes i de fleste hobbyprintere, bruger en dyse, der sprøjter et materiale ud, som størkner hurtigt. Printeren kan så opbygge et objekt ved at lægge meget tynde ’pølser’ af materiale oven på hinanden, lidt ligesom dengang man skulle lave en keramikvase i formningstimerne i skolen. Svagheden ved denne måde er, at man ikke kan lave så fine detaljer som med de andre metoder, og nogle objekter skal printes med støttepiller for ikke at falde sammen. Til gengæld er metoden ufarlig for brugerne, og der er meget lidt spildmateriale. Professionelle printere benytter især en

| s. 48

metode, hvor der skiftevis lægges tynde lag af pulver og bindemiddel, så det pulver, der skal være en del af det printede objekt, bliver limet sammen. Når processen er færdig, rystes pulveret af, og ofte bliver objektet dyppet i et syrebad for at gøre overfladen glattere. Der er meget materialespild ved denne proces, og det fine pulver kræver typisk brug af ansigtsmaske, men til gengæld kan man bruge et bredere udvalg af materialer, fx metal- eller glaspulver, hvor en efterfølgende opvarmning kan smelte partiklerne sammen til en mere solid masse. Endelig bruger nogle printere et kar fyldt med en gennemsigtig væske, der størkner, hvor man fokuserer ultraviolet lys. Det giver angiveligt et bedre resultat end de andre metoder, men man er begrænset til nogle få typer materialer. Alle metoderne deler en stor fordel sammenlignet med traditionelle produktionsmetoder, nemlig fleksibilitet. Ligesom at en blækprinter er ligeglad med, om den skal printe 100 ens eller 100 forskellige billeder, er en 3D-printer ligeglad med, om den skal printe 100 ens eller 100 forskellige ting – det er blot et spørgsmål om forskel-

lige inddata. 3D-printere kan også lave ting, der er meget vanskelige eller ligefrem umulige at fremstille på traditionel vis, fx filigrankugler inden i hinanden eller objekter, hvor flere materialer, fx hårdt og blødt plastic, bliver blandet med glidende overgang. Der findes mange variationer over de nævnte metoder. For eksempel tilbyder det irske firma Mcor en 3D-printer, der laver ting af ganske almindeligt printerpapir. Arkene bliver skåret ud og lagt oven på hinanden med stærk lim imellem hvert ark på de stykker, der skal bevares. Man kan printe farve på arkene inden limningen og derved 3D-printe objekter med fuld farve på overfladen med mindst lige så fine detaljer som papirets tykkelse. Det endelige objekt bliver næsten lige så hårdt som træ – og så er det billigt at lave. Andre nyere printere kan printe ting af sølv eller gennemsigtigt glas. Et måske lidt overraskende område, hvor 3D-printere allerede er slået igennem til generel fremstilling i stedet for bare prototyper og modeller, er i fødevareindustrien, hvor ’madprintere’ bliver stadigt

www.grakom.dk

FOTO: ISTOCK

’Hospitaler har i flere år 3D-printet skræddersyede kunstige knogler af titanium og hårdt plastic’

UDKOM september 2016

| s. 49

mere udbredt. En af dem er Choc Creator, der, som navnet antyder, kan printe ting af chokolade med en præcision, der overgår, hvad de fleste kan lave i hånden. Konditorer kan bruge den til at lave fine dekorationer til fx bryllupskager eller printe 3D-logoer i chokolade direkte på kagerne. Lignende madprintere kan lave dekorationer af sukkerkonfekt i flere farver. Den hollandske supermarkedskæde Albert Hejin bruger 3D-printere af mærket byFlow til at lade kunderne selv designe dekorationer til deres kager via en simpel brugerflade. byFlow har nu startet en turnerende pop-up restaurant med 3D-printede lækkerier. Andre eksperimenterer med at 3D-printe pasta, pizzaer, quiche og burgere. I princippet kan alle fødevarer, der kan laves om til en tyktflydende dej eller fars, benyttes i 3D-printere, og der bliver lavet forsøg med at lave mad af fx alger og insekter, der ligner velkendte, mindre miljøvenlige fødevarer. 3D-printning af fødevarer handler basalt set om at bygge ting op af organiske byggesten. Det samme princip bliver brugt på en helt anden boldgade: 3D-printning af organer. Dette er en teknologi, der stadig er på forsøgsstadiet, men når den er færdigudviklet, kan den blive big business i en verden præget af en udbredt mangel på donororganer. Typisk sker det ved, at man printer en struktur af et organisk materiale, som man fylder ud med stamceller, der deler sig, vokser sammen og danner væv. Det er blandt andet lykkedes forskere at lave kunstige ører og muskler på denne måde. Det færdige organ kan så indopereres i eller podes på patienten (indtil videre laboratoriemus), hvor det vokser sammen med det normale væv. Fordi stamcellerne stammer fra patienten selv, er der ingen risiko for, at organet bliver afstødt af immunforsvaret. Printning af levende organer er stadig i sin vorden, men hospitaler har i flere år 3D-printet skræddersyede kunstige knogler af titanium og hårdt plastic til erstatning for blandt andet knæ, fingerknogler, kæbeben og selv hovedskaller. Inden for ti år vil vi sikkert også komme til at se 3D-printede nyrer og hjerter blive indopereret i menneskelige patienter. Større ting kan også 3D-printes. I 2014 afslørede det amerikanske firma Local Cars verdens første 3D-printede bil, kaldet Strati, og firmaet lancerer næste år en kommerciel udgave af bilen, hvor alt andet end elmotoren og andre mekaniske dele er 3D-printede. Processen giver kunderne rig mulighed for at sætte deres personlige præg på bilerne, og hvis en af de omkring 50 printede dele bliver beskadiget, kan den nedsmeltes og printes på ny. Den benyttede 3D-printer består groft sagt af en dyse for enden af en robotarm, så printeren ikke behøver at fylde lige så meget som bilen. Den kinesiske virksomhed Zhouda er gået et skridt videre og samlede sidste år en komplet toetagers villa af seks 3D-printede elementer på bare tre timer. Villaen kan angiveligt modstå oversvømmelse, brand, syreregn og jordskælv helt op til styrke 9 på Richterskalaen. Zhouda angiver, at en villa på 500 m2 kan fremstilles fra grunden på bare 15 dage. Paneler og trapper af træ eller marmor kan installeres i modulerne, før de blev samlet, så arbejdet på byggepladsen bliver minimeret.

| s. 50

Hvis man mener, at 3D-printning er out of this world, tager man ikke helt fejl. Den internationale rumstation ISS fik i 2014 installeret en 3D-printer, der fungerer i vægtløs tilstand og kan bruges til at fremstille reservedele og laboratorieudstyr, uden at det er nødvendigt at sende dem op fra jordens overflade. I år fik rumstationen en ny og bedre udgave, der kan printe med 30 forskellige materialer. I 2018 vil ISS teste Archinaut, en 3D-printer monteret på en robotarm, der kan bruges til at bygge større strukturer i vacuum uden for rumstationen. Det betyder, at man kan nøjes med at sende byggematerialer op i stedet for hele moduler. Jeg plejer at sige, at tre ting skal være på plads, før 3D-printere rigtigt slår igennem: 1. Det skal være lettere at bruge printerne, inklusive at lave eller modificere designs til dem 2. Printerne og især printmaterialerne skal være billigere 3. Printerne skal være meget hurtigere Især det sidste er vigtigt, hvis 3D-printerne skal bruges til masseproduktion. Det kan i dag tage timer at printe et større objekt. En ny metode, udviklet af forskere fra University of North Carolina, har løst dette problem. De bruger en væskebaseret 3D-printer, men i stedet for at hærde det printede objekt et lag ad gangen, sker det i en glidende proces, der også sikrer, at objektet får en mere glat overflade. Denne metode er 25 til 100 gange så hurtig som traditionelle metoder, så det tager minutter i stedet for timer at printe noget. Prisen på materialerne står for et stort prisfald de kommende år, når patenterne på dem løber ud, og der kan komme reel priskonkurrence på området. I takt med at printerne bliver mere udbredte, vil brugerfladen sikkert blive udviklet, så alle og enhver kan bruge dem uden særlig træning. Så i det store og hele tror jeg ikke, der går mange år, før området tager fart. Som med så mange andre nye ting tror jeg, udviklingen vil følge den velkendte S-kurve: Det går langsomt, indtil man kommer ud over børnesygdommene, og så går det pludseligt stærkt, indtil man når et mætningspunkt, hvor de fleste, der kan få glæde af en 3D-printer, har anskaffet sig en – eller i hvert fald adgang til en. Det sidste er ikke en uvæsentlig pointe. Ikke alle vil have lyst til eller behov for at have en 3D-printer stående hjemme eller på kontoret – især ikke en stor og dyr en af slagsen. Ligesom der i dag er plads til printshops såsom Vester Kopi, der printer plakater, bannere og andre større ting, vil der i høj grad være plads til 3D-printshops, der servicerer private og professionelle kunder. Nogle af disse vil sikkert specialisere sig i at printe i nogle få materialer eller til særlige brancher, fx hospitaler eller arkitekter, mens andre vil brede sig ud og prøve at kunne det hele. Mit gæt er, at der vil være flere af den første slags – men det er altid svært at spå om fremtiden.

KLAUS Æ. MOGENSEN | BIO Fra 1960, bachelor i fysik og astronomi. Har arbejdet på Instituttet for Fremtidsforskning siden 2001. Seniorforsker med speciale i teknologi, medier, subkulturer og internetøkonomi.

| ANBEFALER For et par numre siden anbefalede jeg hjemmesiden Ostragram.ru, hvor en russisk kunstner blander billeder ved hjælp af Googles neurale netværk DeepDream. Nu kan man selv prøve det samme på hjemmesiden Deepart.io. Man uploader to billeder, hvor det ene er motivet og det andet den stil, billedet skal laves i (fx van Goghs ”Stjernenat”). Efter nogle minutters ventetid kan man se og downloade det færdige billede. Resultatet er godt nok til web-brug eller små billeder til print.

www.grakom.dk

ig er det d er? ft e t d e l vi Har

VI SØGER FORHANDLERE BLIV FORHANDLER HOS OS, OG VI GIVER DIG 100 % TRYGHED. ALT INDENFOR STORFORMATPRINT & UDSTILLINGSSYSTEMER.

HVAD VI GIVER DIG! • KUN FORHANDLERSALG • God sparring • God kommunikation med gensidig respekt • Mulighed for at løfte niveauet • God service, høj kvalitet, samt neutral levering • Hjælp til markedsføring

Hvad?

HVEM KAN BLIVE FORHANDLER? Du skal være fra den grafiske branche. F.eks trykkeri, reklamebureau og lignende.

Hvem?

Hvor?

HOS MACRODOT A/S KAN VI TILBYDE DIG: Roll-up & bannerstands, messesystemer, beachflag og andre outdoor produkter, direkte UV print på plader samt hvid farve, folieprint, bannerprint på netbanner, presenning og polyester samt meget mere! RING FOR AT HØRE MERE

7027 0088 Salgsafdeling:

Pia C. Petersen Ordre Tlf.: 4422 0716 pp@macrodot.dk

DAGEN

TIL RING RISKE F ! ES VOR S TEAM G L SA

Ditte W. Nielsen Ordre & marketing Tlf.: 4422 0711 dw@macrodot.dk

Ove D. Hedegaard Sælger Tlf.: 8795 9575 ove@macrodot.dk

09/09

2016

ES VI S T... PSS RAKOM PÅ G EN! DAG

Sean Jäpelt Holm Direktør Tlf.: 4010 0616 sean@macrodot.dk

MACRODOT A/S • JEPPE SKOVGAARDS VEJ 40 • DK-6800 VARDE • TLF. 7027 0088 EKSTERN SALGSAFDELING: INDUSTRIVEJ 18 • DK-8963 AUNING WWW.MACRODOT.DK

ONLINE MAGASINER

Printmagasiner snubler i digital skærsild Hvordan sammensætter man et godt digitalt magasin, og er der nogen pointe i at tilbyde online pdf’er? Grakom har taget en snak med lektor i kommunikationsdesign ved ITU, Janne Aagaard, og to Grakommedlemmer, der leverer både trykte og digitale løsninger. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

| s. 52

www.grakom.dk

e fleste kan blive enige om, at der er stor forskel på at læse en spændende artikel i et lækkert trykt magasin og på at læse nøjagtig den samme historie bare på nettet. Hvordan man serverer digitalt indhold mest spiseligt, har været overvejet og diskuteret nærmest lige siden verdens første website kom online i 1991. Og diskussionen fortsætter garanteret lige så længe, det er muligt at publicere digitale tekster. Janne Aagaard er ekstern lektor i kommunikationsdesign ved IT-universitetet samt Bording-prisvinder for bedste magasin (Politi 2008) og tidl. redaktør for Tænk og Tænk Penge hos Forbrugerrådet. Hvis man spørger hende, hvad den vigtigste hovedregel er, når man laver et digitalt magasin, falder svaret prompte: »Fravalg, fravalg, fravalg,« siger hun, og uddyber: »Det går galt 10 ud af 10 gange, hvis man forsøger at overføre en printudgave direkte til nettet. Det er svært at gå væk fra den iderigdom, der er på tryk, og de muligheder, der er digitalt, og så turde være simpel i en digital kontekst. Alt for mange tør ikke tage de skarpe valg, og så bliver det en rodebutik. Dem, der er gode til at lave digitale magasiner, forsimpler og gør historierne enkle,« siger hun.

De gamle formater giver ikke mening Der findes ikke én definition på begrebet “digitalt magasin”, og udtrykket bliver derfor brugt om alt fra simple online-pdf’er over tabletapps til websites med løbende opdaterede nyheder. »Ethvert website med en længere historie kan du kalde for et digitalt magasin. Personligt vil jeg mene, at et digitalt magasin er et onlinemedie, der bruger digitale værktøjer, multimedier og visuelle virkemidler til at give en helhedsoplevelse. Der behøver ikke at være en udgivelsesdato og et traditionelt magasinformat. Jeg tænker også på digitale magasiner som websites med et stykke journalistik, der skal nå en målgruppe,« siger Janne Aagaard. Om man skal lægge sit ind-

UDKOM september 2016

hold ud på et website eller sætte det op i en pdf, som læserne kan bladre i online, afhænger af det indhold, man tilbyder, og hvem ens målgruppe er. »Hvis man har en målgruppe, der er glade for Ipads og godt kan lide at bladre, er en simpel pdf en god mulighed. Man skal ikke falde på knæ for teknik, bare fordi mulighederne er der. Tænk først og fremmest på din målgruppes behov. Er det indhold, der skal underholde læseren i ti minutter, mens han venter på bussen, eller er det noget, han skal fordybe sig i og bruge tid på? Overvej din målgruppe, hvilke devices de typisk bruger, og hvilken læseoplevelse, du stiler efter,« lyder rådet fra Janne Aagaard. I hendes optik er responsive websites dog ofte den bedste løsning, hvis man skal udgive redaktionelt indhold. »9 ud af 10 gange giver det mest mening med et responsivt website. Det er svært at navigere i et fast opsat layout, der skal forestille et magasin. Det er gammeldags at tænke i A4-formater på web. De fleste har en bred computer, og på telefonen læser vi i højformat. De gamle formater giver ikke mening længere,« siger hun. Besværligt at bladre Kommunikationsbureauet AddMore Communications i Lyngby udvikler både traditionelle tryksager og digitale magasiner for deres kunder. De har tidligere lavet en del digitale produktkataloger, interne og eksterne news briefs, men det er begrænset, hvor mange deciderede onlinemagasiner de producerer i dag. »Digitale magasiner bliver ikke efterspurgt i så høj grad længere. De fleste af vores kunder bruger deres websites og øvrige onlineplatforme til at komme ud med budskaberne fremfor at lave enkeltstående onlinemagasiner,« siger Niklas Bo Andersen, kommunikationschef, AddMore Communications. Han fortæller, at AddMore fortsat ser en værdi i de interaktive digitale magasiner, men at de måske halter lidt efter, når det drejer sig om brugervenlighed især på smartphones og tablets.

»Det er svært for mig at se, hvad formatet digitalt magasin tilbyder, som andre online formater ikke tilbyder - endda mere smidigt. Digitale magasiner fungerer kort sagt ikke særlig godt på smartphones og tablets, teksten er ofte for lille, og hvis historierne er lange, skal man bladre flere sider igennem, zoome ind og ud osv. Det er besværligt, og så gider man groft sagt ikke læse historien færdig,« siger Niklas Bo Andersen. Tilvænningsvanskeligheder Grafisk Forum i Horsens tilbyder også både trykte og digitale løsninger og har lavet både simple pdf’er og skræddersyede digitale magasiner til deres kunder. Her har de også oplevet udfordringer forbundet med de digitale formater. Det mest omfattende digitale magasin, de laver, er OK Magasin for energiselskabet OK. Det bliver designet som et magasin, man kan bladre i online, og udnytter mulighederne for brug af indlejrede videoer og slideshows i historierne. Men selvom den elektroniske udgave kan mere end den trykte, er det ikke noget, modtagerne har kastet sig frådende over fra første øjekast. »OK har haft mange vanskeligheder med at vænne folk til at læse det elektroniske magasin. Den første udgave var der under 1000, der klikkede ind på. Før i tiden blev magasinet trykt i et oplag på 15.000 eksemplarer. Men der ved vi jo ikke, hvor mange der reelt læste bladet, vi ved bare, hvor mange vi sendte ud,« siger Carsten Thyssen, indehaver af Grafisk Forum. Grafisk Forum tilbyder altid en online-pdf til kunder, der har fået lavet en tryksag. Men Carsten Thyssen tvivler på, at det er noget, der bliver læst i et særligt stort omfang. »Jeg tror, det er noget, de fleste tager imod, fordi det er så let. Jeg tror ikke, det er noget, deres kunder og læsere efterspørger, men det ved jeg jo ikke. Personligt ved jeg bare, at når jeg selv får tilsendt noget, hvor jeg skal ind og bladre, så gør jeg det ikke. Det er meget lettere at trykke og klikke,« siger han.

GODT OG DÅRLIGT OPSAT INDHOLD ONLINE, IFØLGE JANNE AAGAARD

atlasmag.dk gør det godt. De gør meget ud af longreads, de har længere billedserier og interaktivt indhold. Det er et magasin, der aldrig ville udkomme på print, indholdet er alt for nichepræget.

| journalisten.dk fungerer godt på mobilen. Det er ekstremt forsimplet, de har et roligt layout og en læseværdig skrifttype, så man gider godt læse lange artikler.

euroman.dk fungerer dårligt online. Magasinet fungerer fantastisk på print, men det er tydeligt, at de har fået presset en Egmont-skabelon ned over sig online, og det ser helt forfærdeligt ud. De har ikke taget stilling til flowet, prioriteringen og hvad de i det hele taget vil med artiklerne.

| Samvirke er også et eksempel på et magasin, der virker på print, men som ikke helt kommer i land digitalt.

| s. 53

Lønkørsel der følger GRAKOMS overenskomst SE PROLOEN.DK/GRAKOM

En verden af fordele: Er du klar til at spare penge og tid på løn? Med ProLøn får du den størst mulige fleksibilitet og adgang til vores GRATIS hotline, hvis du har spørgsmål indenfor netop din branche. Service og tryghed står øverst på vores kunders ønskeliste. Derfor er det hele omdrejningspunktet i vores lønsystem.

• Indberetning til DA/LO udviklingsfonden, ACF og statistik • Håndtering af fritvalgskonto • Feriekort og lønsedler i eBoks • GRATIS ADGANG til Personalezonen - op til 60% rabat på tøj, rejser, sko, deals, gaver og meget mere ...

TELEFON 8710 1930 | PROLOEN@PROLOEN.DK

FØLG GRAKOM PÅ FACEBOOK facebook.com/grakomdk

| s. 54

www.grakom.dk

The Magic Touch Nyhed! Du kan med The Magic Touch overføre print til næsten alle materialer. Du printer med farver og hvid på Oki tonerprinter, overfører transfer og får holdbare løsninger. Du får et nyt forretningsområde og kan levere mere til dine kunder. Transferpapirer findes i A4, A3 og A4XL som er 220mm x 420mm. Den magiske printer Du skal vælge Oki Pro 7411WT fordi: • CMY og hvid i den rigtige rækkefølge • Godkendt til The Magic Touch Transfer • Lige og kort gennemløb af transferpapir • Korrekt temperatur til transferpapir • Space Control RIP styrer farverne præcist

Det magiske tilbud Oki Pro 7411WT printer Space Control RIP 1 pk WOW + WOW pad 1 pk T.One 1 dags installation/kursus Kun Kr. 37.325,-

De magiske transfers: • T.One: Til hvide og lyse tekstiler. Kun 1 trin. Hurtigt. Effektivt. Revolutionerende. Ingen kant udenom print. • WOW: Til alle farver tekstiler også sorte. Kan også bruges til vimpler, bannere, lagner, lommetørklæder, paraplyer, fitnesstøj, fodboldtrøjer m.m. Ingen kant udenom print. • TTC: Til hvide og lyse tekstiler. Billigt alternativ til T.One. Skal tilskæres/klippes da der kommer kanter udenom print. Også til musemåtter, forklæder, pudebetræk, håndklæder, caps m.m. • OBM: Til alle farver tekstiler også sorte. Billigt alternativ til WOW. Skal tilskæres/klippes da der kommer kanter udenom print. • CPM: Til alle farver hårde og glatte overflader, ikke til tekstiler. Godt til papir, pap, plastik, aluminium, træ, metal, skind, glas, akryl, keramik m.m. • RST: Til samme type opgaver som CPM transferpapir, dog til ujævne og ru overflader, hvor CPM er til glatte overflader. • DCT: Til hårde og glatte overflader. Påsættes uden varme, men med vand. Velegnet til stearinlys, glas, vinflasker og prototyper. • Tattoo: Til hud og negle. Perfekt til midlertidige tatoveringer og negledekorationer. Påsættes med vand. Sidder godt fast. Fjernes med madolie. LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk Hos vikiallo finder du 28 engagerede medarbejdere der er klar til at yde dig en super god service. Oplev de rigtige løsninger, varerne på lager og 3 showrooms hvor du kan få inspiration til nye løsninger. Udover blæk, værktøj og maskiner finder du altid mere end 3.000 ruller materiale, der er klar til at hjælpe dig videre.

VISUELT UDTRYK

NON-DESIGN Livets største beslutninger træffes med følelserne. For eksempel hvem man vil giftes med, hvad man vil arbejde med, hvor man vil bo ... eller om det skal være en Samsung eller en iPhone. Visuel kommunikation med billeder er følelsernes sprog. Tiden lige nu er præget af strategistyret non-design. Men følelser æder strategi til morgenmad. Dem, der ved det, vinder. Af: Anne Mette Hartelius udkom@grakom.dk

eg deltog for nylig i en konference i København kaldet Treasuremarks, hvor vi diskuterede det efterhånden allesteds værende non-design i forhold til tidligere figurative bomærker, som næsten er uddøde. Mange designbureauer bruger i dag op mod 80-90 procent af tiden på udvikling af kundernes strategi i stedet for på at udvikle 'ægte' intelligent grafisk design, som i kraft af visuel appel skaber værdi for dets ejer. Strategi kommunikeres ved hjælp af ord og diagrammer, som taler fornuftens og logikkens sprog. Det fungerer effektivt, når der skal sælges koncepter til designkøbere, som selv er strateger. Problemet er, at nogen strateger kan have tendens til at overse eller underkende værdien af følelsesmæssig appel. I øjeblikket prioriteres sikkerhed frem for personlighed: Hvis du ikke ejer nogen

| s. 56

markant visuel identitet, er der i det mindste sikkerhed for, at ingen vil kunne hævde, at din visuelle identitet er grim eller uhensigtsmæssig. Derfor bliver mange visuelle identiteter 'non-designet' efter samme stensikre, men billige quickfix-opskrift: En neutral Helvetica-lignende variant kombineret med en dynamisk tagline med et eller flere udskiftelige ord. Når vi designere vælger at følge denne trend, kan det næsten virke, som om vi selv er med til at underkende vores egen berettigelse. Efter i årevis at have studeret og trænet evnen til at appellere til følelser gennem visuelle virkemidler – hvordan kan det så være, at vi vil lægge navn og rygte til en intetsigende, identitetsløs stangvare og kalde det visuel identitet? Er det et spørgsmål om mangel på tid, fordi strategi sluger alle udviklingstimerne? Er det, fordi kunderne er blevet så komplekse og deres

’Design må ikke blot være 'vinduespynt', men skal tilføre værdi til brandet ved intelligente kreative ideer’ Paul Rand, grafisk designer 1950'erne

www.grakom.dk

ANNE METTE HARTELIUS |

Redesign 2012 af sammenslutningen af 6 designskoler i London. Det gamle logo med de 6 stjerner rummer en visuel fortælling om en kreativ organisation. Det nye og funktionelle logo er mere regulært i formen og dermed mere praktisk at arbejde med på mange forskellige medier og platforme end det gamle. Funktion er vigtig, men det må ikke være på bekostning af form. De bedste identiteter taler til BÅDE hjernen og hjertet.

Redesign i 2015 i anledning af at YouSee fremover satser på at være et rent underholdningsbrand. De gamle striber og hoppende bogstaver er droppet til fordel for et logo, der af mange kritiseres for at være generisk. I et interview med Bureaubiz udtaler marketingdirektør Mads Ravn: »Selve strategi-arbejdet har taget længere tid end først antaget«.

BIO Graﬁsk designer, MDd, er underviser og konsulent med speciale i visuel identitet, logoer og magasindesign. Ansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København.

| ANBEFALER Logodesignlove af irske David Airey. Samlinger, overblik, historier, tips og nyheder.

Redesign i 2010 af tøjbrandet Gaps logo, men efter få uger tilbagevenden til det gamle logo på grund af voldsom kritik fra kunderne. Det gamle logo var ikonisk, mens det nye Helvetica-logo opfattedes generisk og intetsigende. Historien er et godt eksempel på, hvor meget styrke der kan ligge i følelsesmæssig visuel appel.

særkende så uhåndgribeligt, at det kun kan udtrykkes abstrakt minimalistisk? Er det mangel på mod? Formmæssigt intelligent design kan skabe et attraktivt og interessant brand i modtagerens bevidsthed. Visuelle pointer, der er geniale/spændende/overraskende, kan hjælpe et brand til at blive opfattet som tilsvarende genialt/spændende/ overraskende. Tænk bare på Apples logo. En modtager, der føler sig tiltrukket følelsesmæssigt, er langt mere tilbøjelig til at træffe en købsbeslutning. Dermed kan design skabe værdi for et brand. Påstanden om æstetik som værdifuld salgsparameter blev første gang fremført og bevist af navnlig Raymond Loewy og Paul Rand i 1940-1960'erne. Design kan bruges til at skabe følelsesmæssig tilknytning hos modtagerne Det har vi bare lige glemt i disse år, hvor strategisk intelligens fylder meget på bekostning af følelsesmæssig intelligens. Jeg tror, vi kommer til at se en tilbagevenden til figurative bomærker og distinkte originale identi-

UDKOM september 2016

-Redesign i 2016 af Copenhagen Pix, som er en del af Copenhagen Film Festival. Det gamle logo har en indbygget figur, der ligner en filmstrimmel. Sådanne 'skeumorfe' (design der ligner noget gammelkendt) logoer og ikoner er næsten uddøde. Tendensen går i retning af mest mulig abstrakt minimalisme.

teter. Efter mange år med non-design og abstrakte minimalistiske logoer er der blevet skabt et utroligt taknemmeligt logolandskab at skille sig ud i. Brands, som vælger en figurativ visuel identitet i dag, er næsten garanteret opmærksomhed, markant positionering, men vigtigst af alt: Følelsesmæssig appel i et goldt følelsesforladt univers. Derfor tror jeg, at det brand, der tør og kan satse på ægte designværdier, vil vinde.

’Når pris, funktionalitet og kvalitet er ens, vil den, der ser bedst ud, vinde på markedet’ Raymond Loewy, industriel designer 1940'erne

| s. 57

Køb & Salg af alt grafisk udstyr

Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt både når det gælder vurdering, salg, pakning og eksport af grafiske maskiner i alle typer og størrelser. Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé, hjælper vi dig gerne med at træffe beslutningen. Vi kan give dig en indikation om salgbarheden og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine - og oven i købet sørge for al nedtagning, pakning og transport. Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

Mere end forsikring Vi har i flere år arbejdet tæt sammen med Grakom og har et indgående kendskab til den grafiske branche. Ved at samarbejde med os får I en kompetent partner, der ikke kun er der, når noget går galt. I får en rådgiver, der leverer en proaktiv indsats, og som sikrer de bedste forhold for netop jeres virksomhed.

Et partnerskab med mange fordele — — — — — —

Skræddersyede forsikringsløsninger Konkurrencedygtige priser Professionel rådgivning om forebyggelse af skader Fast hold af branchespecialister Adgang til et internationalt netværk Professionel og hurtig hjælp til at komme videre, hvis skaden sker.

Ring til os på 33 55 29 19, og hør hvad vi kan gøre for jeres virksomhed. 08.16. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638. Der tages forbehold for trykfejl.

SMUGKIG

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

SMUGKIG 4-huls boremaskine Bruges til at lave huller i eksempelvis faneblade eller til bøger med bogskruer.

| I hvert magasin tager UDKOM et smugkig indenfor hos en virksomhed i den grafiske branche. Har du lyst til at vise andre et spændende hjørne af din virksomhed, så skriv til udkom@grakom.dk

Boks til The Dag Hammarskjöld Medal Gives posthumt til personer, der har mistet livet under fredsbevarende missioner.

Falseben Bruges til at tilstryge lærredskanter, så eventuelle luftbobler bliver fjernet. Dette eksemplar er lavet i elfenben og kan ikke længere købes.

Hvid folie Bruges til at trykke et FNlogo i toppen af æsken.

Silkebånd Bruges til pynt i bunden af boksene.

Messingkliche Bruges til at præge læredet med FN-logo.

| s. 60

Stanseform Bruges til at stanse skummet ud, altså lave en præcis udskæring i skum.

www.grakom.dk

Lisbeth Johannsen, bogbinderassistent Arbejdede som konditor indtil for et år siden og siger selv, at hun kan bruge den samme fingersnilde i jobbet som bogbinderassistent.

Tvillingepresse Hydraulisk presse fra 1964 til at presse fx bogbind.

DAKABO | Grundlagt i 1996 af Litka Dalgaard Jespersen.

| Tre fastansatte og en løsarbejder.

| Dakabo er en niche-bogbindervirksomhed, der udelukkende laver specialopgaver, fx præsentationsmateriale for andre virksomheder og bøger i specielle formater.

Pap Bruges som kerne i boksen.

| Ansmøringsmaskine Bruges til at smøre et jævnt lag lim på bagsiden af et materiale, i dette tilfælde lærred, der skal udgøre overtræk til låg.

Producerer primært til det danske marked, men har ca. 10 procent eksport til Sverige og Norge.

| Bruger ofte maskiner med 30, 40 eller 50 år på bagen. De er mere omskiftelige end nye maskiner, hvilket passer godt til de små ordrer, der aldrig ligner hinanden.

Skum Til at lægge i bund og låg af boksene. Passer til den glasmedalje, der skal ligge i.

Vægte på fem og ti kilo Bruges til at presse materiale sammen, mens limen tørrer.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

UDKOM september 2016

| s. 61

MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

RUNDE DAGE 50 år

18. september: Direktør Lone Rosendahl Christensen, Print House Horsens ApS Lone Rosendahl Christensens karriere i den grafiske branche begyndte i foråret 1984, hvor hun blev ansat i virsomheden Tekst & Tryk i Horsens. Her startede hun som "stik-i-rend-dreng,” men hurtigt fik hun smag for det grafiske fag og arbejdede sig gradvist op. I 2002 solgte hendes tidligere chef trykkeriet til Print House i Horsens, og Lone fulgte med. I 2009 købte Lone den ene halvdel af Print House, den anden halvdel ejes af Jørgen Holst Petersen.

25. september: Adm. direktør Lasse Frausig, Toptryk Grafisk, Lasse Fausig er dimittend fra Den Grafiske Højskole og uddannet trykker. Han har besat en håndfuld ledende poster i branchen igennem mere end tre årtier, herunder i F. B. Bogtryk/Offset, Vester Kopi, Svendborg Tryk/Fynske Medier, ImageCreator samt P. J. Schmidt.

4. oktober: Direktør Michael Mark Søndergaard, PAP Emballage & Display ApS.

| s. 62

Direktør Michael Mark Søndergaard er oprindelig udlært i møbelbranchen. Hans karriere i emballagebranchen begyndte i 1993, hvor han startede hos det daværende Søren Berggren som sælger og senere som salgschef på Display i Jylland. Hans drøm om at starte op for sig selv blev opfyldt 1. oktober 2007, hvor han etablerede PAP Emballage & Display ApS på Gammelhavn i Vejle. I takt med at virksomheden voksede, flyttede de i april 2010 til Vinding, hvor den har holdt til siden.

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Velkommen til følgende virksomheder: Bohemian ApS, Hellerup Codan Forsikring A/S, København Dekolet, Skive

21. september: Grafisk koordinator Preben P. Jensen, Ishøj, fylder 70 år.

Jørgen Schmidt, grundlæggeren af The dz card group, døde torsdag 11. august 2016. Jørgen Schmidt havde en baggrund i sikkerhedstryk, da han åbnede en fabrik i Thailand i 1983. Det blev begyndelsen til et erhvervseventyr, der betød at han få år senere flyttede til landet og solgte sin fabrik i Danmark. Jørgen Schmidt efterlader sin hustru og børn, der alle er aktive i familievirksomheden.

NYT JOB? Fra næste nummer af UDKOM kan du læse, hvem der har skiftet job i den grafiske branche. Skriv til udkom@grakom.dk, hvis du har fået nyt job eller har ansat en ny medarbejder.

Partner / sales Magnus Hansen, Print Provider International Aps, Roskilde Bodil Rosenaa, Roskilde Handelstrykkeri ApS, Roskilde

Holdt Repro DK ApS, Randers Huber Group Danmark A/S, Albertslund RR Print A/S, Ishøj

Dødsfald

Key account manager Kennet Rasmussen, Konica Minolta Business Solution a/s, Ballerup

Etiflex A/S, Them Fingerspitz ApS, Odense

70 år

Adm. direktør Søren Høeg Brask, Huber Group Danmark A/S, Albertslund

SEON IVS, Odense SkårupGrafisk, Skårup Fyn

Heidi Graff, RR Print A/S, Ishøj Direktør Martin Samsing, Samsing Media ApS, Aarhus Partner & Projektleder Andreas Seierup, SEON IVS, Odense

Vikiallo ApS, Kolding

Sales Manager Peter Rühlicke, Signcom Danmark, Hedehusene

Velkommen til følgende personer:

Medejer Rolf Thunbo, SkårupGrafisk, Skårup Fyn

Adm. direktør René Milholt, Biblioteksmedier A/S, Ballerup Projektleder Monica Wojtaszewski, Bohemian ApS, Hellerup Mette Legind Gøth, Codan Forsikring A/S, København

Key account manager Dennis Buhl, Stena Recycling Danmark, Brøndby Adm. direktør Kim Harris, Vikiallo ApS, Kolding

Ejer Knud Husted, Dekolet, Skive Direktør / indehaver Peter Aggerholm, DIPAK A/S, Skive Adm. direktør Martin Ahler, Etiflex A/S, Them Kontaktdirektør, ejer Michael Greve, Fingerspitz ApS, Odense

RIS, ROS, GOD IDE? Vi lytter!

Økonomichef Torben Nyvang, Holdt, Repro DK ApS, Randers

udkom@grakom.dk

www.grakom.dk

En stærk pensionsløsning

Sampension tilbyder en pensionsordning og sundhedsforsikring, der er attraktiv for både arbejdsgiver og medarbejder. Hele løsningen støttes af kompetent rådgivning og digitale løsninger. Mød os på GRAKOMdagen og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed. Læs mere på sampension.dk/arbejdsgiver

Tror du på magi?

Learning Studio - Et helt nyt univers til dig, der arbejder med produktionsprint ...

Ricohs nye Learning Studio åbner op for et magisk univers af visdom og nytænkning! Gennem individuelle sessioner, som tager udgangspunt i din virksomhed, kan du blandt andet opleve, hvordan du kan udvikle din forretning med en digital on demand-printløsning og integrerede workflowløsninger. Vores nye univers er opdelt i fire områder, og du kan vælge at fokusere på et eller flere emner. Vi planlægger dagen sammen med dig for at sikre, at du får mest muligt ud af din session. Vi kan ikke trylle, men vi kan give dig adgang til en magisk verden med al den viden, du behøver for at udvikle dit potentiale og fremtidssikre din virksomhed. Book din session allerede i dag og læs mere om vores univers på www.ricoh.dk/magi Vi glæder os til at se dig.