Branchemagasinet UDKOM 06 | 2016

06 Navneskift:

Bogsucces:

Rapport:

Nyt medlem:

| s. 16

| s. 26

| s. 34

| s. 40

Kan det betale sig at droppe et brand med 150 år på bagen?

Branchemagasin december 2016

Hvordan sælger en 24-årig kvinde bøger nok til at hyre 10 ansatte?

|

Truslen fra nettet 7 ud af 10 danske virksomheder har været ramt af hackerangreb det seneste år. Rosendahls blev afpresset af IT-kriminelle og har nu strammet sikkerheden | s. 6

Hvordan vil du overleve i fremtidens grafiske branche?

Hvordan tryksager skaffer sportsstævner til Danmark!

SUPERFINE DIGITAL WITH I-TONE® PREMIUM UBESTRØGET PAPIR TIL DIGITALPRINT

Et raffineret, ensartet papirsortiment af høj kvalitet og tidsløse nuancer. Med i-Tone® overfladebehandlingen f år du hurtig f arvevedhæftning, fantastiske t rykegenskaber og fremragende billedgengivelse. Sortimentet fås med overfladerne S mooth e ller Eggshell og er FSC® certificeret.

Læs mere på www.antalis.dk Bestil prøver på justask@antalis.dk

“

Det virker til, at der er en god sammenhæng mellem pris og kvalitet på den nye ProJet MJP 2500-serie Bjarke Svendsen NNE Pharmaplan

Canon er din nye seriøse 3D-print partner Canon, verdensførende inden for imaging-løsninger, har for alvor gjort sin entre på 3D-markedet i Danmark. Bl.a. har Canon afholdt et 3D-print seminar i Søborg for kunder og fagfolk, hvor de fremmødte gennem foredrag og fysisk kontakt fik mulighed for at komme helt tæt på den nye 3D-print serie, ProJet MJP 2500.

Som en relativt ny seriøs 3D-print partner i Danmark har Canon store ambitioner om at vise markedet den nye 3D-print serie og gøre potentielle brugere klogere på sine 3D-print aktiviteter. Chris Blake, som er chef for 3D-print i Canon Europa, og Kurt Due Pedersen, som er Canon Danmarks 3D-specialist, har gennem oplæg fortalt om Canons nye 3D-printer, men også om Canons service-set-up samt finansieringsmuligheder.

Canon forhandler 3D Systems avancerede 3D-produktionsprintere, men står selv for service og support. 3D Systems er en global og førende leverandør af 3D-printteknolgi og sammen med Canons pålidelige service

og support kan Canon støtte og hjælpe alle kunder i deres 3D-printproces. På print-og storformatmarkedet har Canon i forvejen et veletableret set-up med stor erfaring inden for service, support samt logistik. Dette setup er blevet brugt til opbygningen af Canons 3D-printdivision og vil fremadrettet blive brugt til at give Canons 3D-kunder den samme gode service. Disse budskaber blev formidlet på et seminar afholdt hos Canon i Søborg, tilsyneladende med succes ifølge en udtalelse fra en af deltagerne: ”Det var et godt arrangement og det var spændende at høre om, hvad Canon kan tilbyde på 3D-markedet, hvor de virker til at have et bredt og godt service set-up. Derudover var det rart, at seminaret var hands on, så vi havde mulighed for at komme nærmere på 3D-printeren og se de flotte emner og modeller, som den printer. Det virker til, at der er en god sammenhæng mellem pris og kvalitet på den nye ProJet MJP 2500-serie”, udtaler Bjarke Svendsen fra NNE Pharmaplan.

For Canon er 3D-print mere end blot et supplement til de øvrige printere og storformatprintere.

3D-print åbner op for nye markeder og har et enormt vækstpotentiale og er derfor et vigtigt område for Canon i fremtiden: “Vi har haft stor succes med at fortælle om vores nye forretningsområde 3D-print over for en lang række virksomheder, og vi er glade for at kunne vise mulige partnere, at vi hos Canon er meget seriøse og ambitiøse omkring 3D-print. Det er et stort fokusområde og det er virkelig noget vi vil”, forklarer Kurt Due Petersen.

Canon tilbyder et bredt produktudbud, som imødekommer ethvert 3D-printbehov. Med sin store erfaring som leverandør af banebrydende teknologiske løsninger til virksomheder over hele verden, kan Canon hjælpe med udviklingen af 3D-printkompetencer.

INDHOLD

SISSEL HANSEN:

»Alle sagde, at bogen var yt. Lav det på nettet, sagde de.

Men jeg tror ikke, at bogen er yt.« | s. 28

#6 2016

| s. 34

Hvor er pengene?

Virksomhederne skal træffe et klart valg, hvis de vil overleve i fremtidens grafiske branche, konkluderer ny rapport. Mød to virksomheder, der griber udfordringen forskelligt an.

| s. 6 Ingen er sikre på nettet Truslen fra hackere på nettet vokser, men mange virksomheder overser farerne.

| s. 40 Ny i Grakom Formegons tryksager er med til at skaffe verdens største sportsarrangementer til Danmark.

| s. 42 Trap Danmark Hos Bogbinderiet Aarhus er et ganske særligt eksemplar ved at blive klar til de kongelige bogreoler.

| s. 52 VIP Antalis har skabt 12 unikke notesbøger.

Hvad gør man, når et navn bliver for gammelt?

Et navneskift er altid en stor beslutning - og faldgruberne er mange. Skabertrang i Silkeborg har netop taget chancen. | s. 16

| s. 4

| s. 56 Markedsføring Træd varsomt, hvis du reklamerer til børn og unge.

FASTE RUBRIKKER | | | |

s. 12 Kort Nyt s. 14 Leder s. 48 Teknik & Fremtid s. 62 Mennesker & Mærkedage

www.grakom.dk

verDeNS SmArteSte bookletmAker

A4 i tværformAt DUPLO iSaddle stitcher Her får du en fuldautomatiseret bookletmaker, der med sin revolutionerende touch-screen teknologi nemt håndterer A4 i tværformat.

Uanset om du printer offset eller digitalt, er Duplo iSaddle stitcher valget!

• Produktion i A4 tværformat • 9.000 stk./timen ved dobbeltproduktion • Fuldautomatisk bookletmaker • Touch-screen teknologi • Perfekt til både offset og digitalt tryk

giv jereS grAfiSke mAteriAle

det perfekte finiSh Multigraf touchline Cf 375 Touchline CF375 kan lave bukkestreger og false på en enkelt gennemkørsel og behøver ingen manuel opsætning - alt foregår automatisk. Maskinen kan udbygges med en perforerings- og skæreenhed.

• Feederkapacitet på op til 100 mm • Bukkestreger og falser op til 5.000 A4-ark/timen • Papirformat: Min 105 x 148 mm. Max 375 650 mm.

• Papirvægt: 110 til 400 gr.

Læs mere på neopost.dk Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.

Ring Og høR MeRe OM LejeaftaLeR Og få tiLsenDt en bROchURe Fyn & Jylland Jesper Koch / tlf. 40 60 34 29

Sjælland Jørn Lindberg-Levin / tlf. 40 60 64 03

IT SIKKERHED

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

CHRISTINA JENSEN | BIO 33 år, journalist og cand.it med speciale i online communities.

Freelancer for bl.a.

DR, Berlingske og Global Copenhagen.

| ANBEFALER Alle burde kende Coursera! Det er et "educational technology company", der tilbyder gratis onlinekurser ud fra devisen om, at uddannelse burde være tilgængelig for alle.

Ingen er sikre på nettet 7 ud af 10 danske virksomheder har været ramt af hackerangreb det seneste år, og antallet vil formentlig stige, advarer it-sikkerhedseksperter. Alligevel sløser især mindre virksomheder ofte med sikkerheden, og det kan blive dyrt.

Af: Christina Jensen udkom@grakom.dk

| s. 6

www.grakom.dk

ruslen på internettet blev mere åbenbar end nogensinde før, da PwC i år gennemførte sin Cybercrime Survey blandt danske virksomheder. Her svarede 69 procent af de adspurgte, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for et hackerangreb, der ramte virksomheden økonomisk. »Nogle bliver afpresset via ransomware, hvor hackerne låser virksomhedens data via kryptering. De kræver så 'løsepenge' for at åbne adgangen til filerne igen. Andre virksomheder oplever at få hjemmesiden lavet om til et helt andet produkt, og det kan skade ens brandværdi, hvilket også koster på bundlinjen,« siger Mads Nørgaard Madsen, ekspert i cybercrime og partner i PwC. Han slår fast, at konsekvenserne for den enkelte virksomhed kan være store. Alligevel er der mange danske virksomheder, der ser stort på it-sikkerheden.

Det viser en undersøgelse, som den internationale it-virksomhed VMware gennemførte tidligere på året.

Ifølge undersøgelsen har en femtedel af de adspurgte virksomheder ingen plan eller procedure i tilfælde af brud på it-sikkerheden. Samme undersøgelse viser ellers, at de fleste godt er klar over truslen fra hackere. Hele 76 procent mener, det er sandsynligt, at de vil opleve et alvorligt angreb inden for de næste tre måneder. Og deres bekymring er begrundet, mener Carsten Schürmann, lektor og forsker i it-sikkerhed fra IT-Universitetet (ITU). »It-sikkerhed er vigtig for virksomheder af alle størrelser. Mindre virksomheder er også udsatte. Ingen er sikre på internettet,« lyder den kontante udmelding fra Carsten Schürmann.

Faktisk kan det ofte være de mindre virksomheder, der potentielt er i farezonen. For de har typisk ikke en omfattende it-afdeling med fokus på sikkerheden. »It-sikkerhed kan være et stort problem for mindre virksomheder, for de har ikke råd til sikkerhed. Men de kan også have adgang til fortrolige oplysninger, der er interessant for hackere. Hvis du har information, en anden gerne vil have adgang til, så er du i farezonen,« siger forskeren.

T

Opdater din software!

Et af de vigtigste områder at have styr på for at undgå brud på sikkerheden er at sørge for, at al software er opdateret til seneste udgave. »Al vores software har huller og fejl. Når software bliver opdateret, så er det en opdatering af kildekoden, hvor fejl bliver rettet og huller lukket. Når Microsoft opdager en fejl, så retter de den og sender en opdatering ud. Hackere er organiseret, så hvis nogen finder en fejl, så kender alle den. Der er så mange hackere, og de har gode værktøjer. Hvis du synes, dine data er sikre, så er du forkert på den,« siger Carsten Schürmann.

Han bliver bakket op af Mads Nørgaard Madsen fra PwC: »Først og fremmest skal man sørge for at holde sine systemer opdateret. Mange brud skyldes, at kendte sikkerhedshuller ikke er dækket. Software får hele tiden opdateringer, og det er vigtigt, at man følger med,” siger han. "Der er også mange, der tror, at de har backup af alt, men hvor det viser sig, at der er servere, som deres system ikke tager backup af.«

UDKOM december 2016

Se faresignalerne Ifølge VMwares undersøgelse svarer 55 procent af de adspurgte it-chefer, at topledelsens manglende forståelse og viden om it er en af de største trusler mod sikkerheden. Det kommer ikke bag på Carsten Schürmann fra ITU. »Hvis du er leder, og du ikke har nogen forståelse for it og it-sikkerhed, så er det ikke vigtigt for dig at investere i. Det er ikke klart for folk, at der er huller i systemerne, når alt virker. Men der er huller i al software.

Det kræver en speciel tankegang at se faresignalerne,« siger han, og Mads Nørgaard Madsen er helt enig: »Det kommer bag på mange, at software er sårbart.

It-sikkerhed fylder meget lidt i vores bevidsthed. Det er et mindset, de fleste mangler. Vi er ofte mest interesseret i alt det smarte, som it kan give os. Hvorfor skulle man opdatere, når det hele virker?,« siger han.

Mads Nørgaard Madsen anbefaler, at ledelsen gør sig klart, hvor det vil gøre mest ondt for virksomheden at blive ramt.

“Step et er at lave en risikovurdering af virksomheden. Det behøver ikke at være noget stort og forkromet. Men sæt jer ned i ledelsen og drøft, hvad I ville være kede af, at hackere eller jeres konkurrent fandt ud af,« siger han.

En af de services, de blandt andet tilbyder i PwC, er at lave et venligsindet angreb på virksomhedens systemer. »Hvis virksomheden har fundet ud af, at System A, B og C er dem, hvor det vil gøre ondt, så undersøger vi, hvordan man kan trænge ind i de systemer - og så får vi hullerne lukket,« siger Mads Nørgaard Madsen.

Betal ikke hackerne løsepenge Ransomware er en kriminalitetsform i vækst. PwC's nye rapport siger, at 60 procent af de danske virksomheder har oplevet at blive afkrævet løsepenge for at hackere vil frigive blokerede datafiler. »Ransomwareangreb kan ramme alle filer og data.

Det kan ramme fællesdrev på servere. Det vil i værste fald sige, at ingen kan producere noget, og vi har set eksempler på, at det kan lukke større virksomheder.

Normalt råder vi virksomheder til aldrig at betale hackerne, men hvis en virksomhed ligefrem er truet af lukning, så kan det være rigtig svært at følge det råd,« siger Mads Nørgaard Madsen.

I de fleste tilfælde frigiver hackerne filerne, når de får deres penge, men det er der ingen garantier for. Politiets generelle anbefaling er derfor ligeledes, at man ikke betaler løsesummen, der i øvrigt varierer meget i størrelse. »Hackerne er godt klar over, at hr. og fru Jensen gerne vil give 1000 kroner for at få deres familiebilleder tilbage, mens en stor virksomhed vil give langt mere for at få sine filer igen. Der er eksempler på, at hackerne har forlangt flere millioner dollar for at frigive de krypterede filer,« siger Mads Nørgaard Madsen.

BESKYT DIG SELV PÅ NETTET: |

Lav en risikovurdering

|

Nedskriv en procedure i tilfælde af angreb

|

Tag backup af alt

|

Sørg for, at al software er up-to-date

|

Klik kun på links i e-mails, du stoler helt på

|

Vælg et godt password, der ikke er personligt

|

Få lavet et sikkerhedstjek

Tjek din virksomheds it-sikkerhed: Erhvervsstyrelsen og Rådet for Digital Sikkerhed har netop lanceret et onlinesikkerhedstjek, som kan give et overblik over din virksomheds it-sikkerhed. Find den på sikkerhedstjekket.dk. | s. 7

IT SIKKERHED

OAB-TRYK | FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Startede som Odense Amts Bogtrykkeri i 1926.

| Begyndte i Odense midtby som et traditionelt trykkeri med sats, tryk og bogbind.

| I 70’erne flyttede virksomheden til Fåborgvej 105.

| 80 procent offset og 20 procent digitaltryk.

| Ejet af Thomas Vandal Nielsen og hans hustru Charlotte.

Pludselig var der en Viagra-reklame på vores hjemmeside | s. 8

www.grakom.dk

På trods af et hackerangreb, hvor firmaets hjemmeside pludselig reklamerede for Viagra-piller, frygter Thomas Vandal, indehaver af OAB-Tryk, ikke for ubudne gæster i den virtuelle verden.

Fortalt til: Christian Bendix cbe@grakom.dk

DET SIGER EKSPERTEN

Hvor meget går du som virksomhedsejer op i at beskytte dig selv på nettet?

Vi er ikke mere sikre, end at vi har en firewall, og så tager vi backup af vores ting. Men jeg tror da, at hvis en hacker vil ind, så kommer han også ind. Hvis de kan hacke sig ind hos NASA, så kan de også komme ind her. Vi abonnerer ikke på dyre programmer til at beskytte vores it-system, for vi synes, det er temmelig dyrt. Vi er jo en presset branche, så vi er nødt til at have meget fokus på vores udgifter, og der kommer fx sådanne programmer til at virke lidt som spild af penge.

Men et eller andet sted har jeg lidt svært ved at se, hvad en hacker skulle kunne få ud af at hacke sig ind i vores system. Vi har ikke noget liggende på vores computere, jeg vil betegne som personfølsomme oplysninger.

Men selvfølgelig har vi sikret os mod indbrud i vores netbank ved at tegne en forsikring hos Codan via rabataftalen med Grakom.

Hvad ville der ske, hvis nogen hackede jeres system?

Det ville da sætte en stopklods i driften, indtil vi fik udbedret skaden. Men vi tager daglige backups, så vi ville ikke miste så meget.

Har I været angrebet af en hacker eller en virus?

Vi har før oplevet, at hjemmesiden har været lagt ned, og så er der lagt et eller andet ind.

En reklame for Viagra-piller eller sådan noget. Men det har vi løst ret simpelt ved, at jeg har taget telefonen og ringet til vores it-udbyder, som så har genskabt hjemmesiden fra vores seneste backup.

Er du ikke bange for, at det sker igen?

Nej, det er jeg ikke specielt bange for. For det kostede jo ikke rigtig nogen penge at genskabe hjemmesiden, så hvis det skete igen, ville vi bare gøre det på samme måde.

| »Alle valg om sikkerhedsinvesteringer skal gøres ud fra en risikobetragtning. Hvis man ikke mener, at skaden, der kan ske, overskygger de mulige investeringer, der skal til for at beskytte, så skal man heller ikke gøre mere... Man skal være helt sikker på, at alle scenarier har været gennemgået.«

Mads Nørgaard Madsen Partner i PwC, Head of Security & Technology

’Jeg har svært ved at se, hvad en hacker skulle få ud af at hacke sig ind i vores system.’

Thomas Vandal, Medindehaver, OAB-Tryk

The Future is Interconnected.

Muller Martini is Finishing 4.0

Presto II Digital Saddle Stitcher

There is a demand for innovative print-finishing solutions for the digital and offset printing of long and short runs. With Finishing 4.0 Muller Martini will underline the major importance of digital networking and end-to-end touchless workflow, from printing to distribution. Muller Martini is leading the way in finishing with the seamless integration of its solutions.

Muller Martini – your strong partner.

Müller Martini Nordic | Hørkær 28, 2. sal DK-2730 Herlev | www.mullermartini.dk

UDKOM december 2016

| s. 9

IT SIKKERHED

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Rosendahls har tidligere været udsat for afpresning fra it-kriminelle, der brugte ransomware til at låse vigtige filer.

Siden er sikkerheden blevet skærpet, siger it-chef Regnar Knudsen. Sikkerheden har høj prioritet på et trykkeri, der ofte trykker fortrolige papirer som fx det nye regeringsgrundlag.

Fortalt til: Christian Bendix cbe@grakom.dk

Hvor meget tænker I over it-sikkerhed?

Det tænker vi meget over. Vi tager dagligt en backup af alle vores systemer, og vi har forskellige programmer, som sikrer mod virus og ransomware. Men jeg tror egentlig, vi kommer til at have endnu mere fokus på det i fremtiden. Der kommer en ny persondataforordning i 2018, og når den træder i kraft, skal vi kunne dokumentere helt nøjagtigt, hvilke oplysninger der er blevet stjålet, hvis vi bliver udsat for et hackerangreb.

Det stiller selvfølgelig nogle krav til os, derfor overvejer vi nu nogle tungere it-systemer, hvor vi kan kategorisere og låse vores data.

Hvorfor rammer persondataforordningen jer?

Der skal jo ikke ret meget til, før du kan kategorisere data som personfølsomme. Vi laver fx produkter for nogle forsikringsselskaber, og der står navne, adresser og hvilke forsikringer, folk har.

De oplysninger er eksempelvis personfølsomme, så vi er forpligtet til at passe godt på dem. Vi har data liggende, som vi er forpligtiget til at slette, så snart produktionsperioden er slut.

Hvor hårdt vil et angreb af ransomware kunne ramme jer?

I værste fald ville vores produktion være nødt til at lukke ned, fordi vi ikke ville have adgang til de data, vores udstyr kører efter. Det kan være kundernes tryksager eller systemfiler til vores produktionssystemer. Vi vil selvfølgelig kunne genskabe fra vores seneste backup, men det vil betyde en til to dages produktionstab. Derudover kommer, at nogle af vores kunder har mulighed for at kræve en bod, hvis deres ting bliver forsinkede, så alt i alt kan det blive meget dyrt for virksomheden.

| s. 10

Vi har været ramt af ransomware i begrænset omfang, men vi var i stand til genskabe de krypterede data ud fra vores backupsystemer inden for kort tid. Men vi har efterfølgende lavet en del tiltag for at begrænse muligheden for, at vi kan blive ramt af ransomware igen.

Hvor kan I stramme op på sikkerheden?

Vi får bestillinger fra en masse forskellige kunder, og de data, vi skal behandle for kunderne, kommer ind i huset via mange forskellige medier. Det giver nogle risici, fordi nogle af filerne risikerer at være skadelige. Derfor er det et område, vi nok kommer til at se nærmere på i fremtiden.

Hvorfor tror du, mange danske virksomheder mangler fokus på it-sikkerhed?

It-sikkerhed er jo ikke noget, der giver direkte værdi i dagligdagen, og ofte gør det dagligdagen lidt mere besværlig for brugerne. Du sætter først pris på det den dag, det går galt. Ligesom med en forsikring. Samtidig kræver it-sikkerhedssystemer en del administration i forhold til opsætning, dagligt vedligehold og opfølgning, som gør, at det også er en økonomisk belastning på it-budgettet.

Brander I jer over for kunderne på at have en god it-sikkerhed?

Ikke for alvor, men det kunne jeg godt forestille mig, at vi ville gøre mere i fremtiden, for når den her persondataforordning træder i kraft, så har vi nogle kunder, der vil kræve af os, at vi har nogle systemer, der kan håndtere det. Vi brander os i forvejen på, at vi er et trykkeri, der kan lave sikkerhedstryk, så det er også oplagt, at vi vil kunne drage fordel af at opfylde de her skærpede krav til it-sikkerhed.

www.grakom.dk

’Jeg tror, vi kommer til at have endnu mere fokus på it-sikkerhed i fremtiden.’

Regnar Knudsen, It-chef, Rosendahls

DET SIGER EKSPERTEN | »Der er ikke tvivl om, at sikkerhed bliver en "brand defining" ting, så det lyder fornuftigt med deres store fokus på området.«

Mads Nørgaard Madsen Partner i PwC, Head of Security & Technology

UDKOM december 2016

| s. 11

KORT NYT

Buchs køber op Buchs køber nu to onlinebureauer og styrker dermed sine digitale kompetencer. Opkøbene drejer sig om Innovisio ApS og E-kompagniet ApS, der begge fremover vil have hjemme i Buchs lokaler i Randers.

OK 17 er lige om hjørnet Til januar begynder forhandlingerne til overenskomsten 2017. Grakoms overordnede mål er, at den nye overenskomst skal hjælpe med at styrke virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til udlandet – og det er der behov for, mener flere af Grakoms medlemsvirksomheder: »Det handler meget om lønniveauet og andre relaterede emner, der gør omkostningerne højere i Danmark,« siger Thomas Hedegaard Søby, kontaktdirektør og partner i Buchs.

Lige nu er det især Tyskland, han oplever som en stor konkurrent: »Flere store grafiske virksomheder har lanceret en række onlineportaler, der tilbyder en lang række af alle grafiske opgaver til priser, der er væsentlig under. De har på trods af lokationen i Tyskland kort leveringstid og er inkl. fragt til Danmark.« Også LaserTryk.dk oplever større konkurrence fra udlandet, siger koncerndirektør Esben Mols Kabell. Han mener, at den nye overenskomst skal gøre de danske virksomheder i stand til at levere hurtigere end de udenlandske: »Overenskomsten handler om medarbejderfleksibilitet. Vi skal kunne levere hurtigt hver eneste gang, og der synes jeg, at vi på nogle områder har nogle udfordringer med den nuværende overenskomst.«

Ny rabataftale på Navne og Numre Erhverv Grakom har indgået en rabataftale med NN Markedsdata, som giver medlemmer af Grakom rabat på Navne og Numre Erhverv.

Med den fulde version af onlineværktøjet Navne og Numre Erhverv får du opdaterede og værdifulde nøgleinformationer om alle danske virksomheder. Informationer du kan bruge til segmentering, kampagner, overvågning af markedet, økonomisk indblik og meget mere.

Rabataftalen med Grakom kan bruges til en eller flerbruger licenser og omfatter også tilkøb af yderligere brugere. Den er baseret på etårige aftaler.

#UgensGrakommer vokser på Instagram Medlemsvirksomheder har siden november på skift overtaget Grakoms Instagramprofil under hashtagget #UgensGrakommer.

Dakabo (billedet), Buchs, Mediegruppen og Stibo har allerede vist virksomhederne frem, og ventelisten til at deltage vokser støt. Er du interesseret i at være med, kan du skrive en mail til nah@grakom.dk.

Med Navne og Numre Erhverv får du: • Firmaopslag og tjek af basisinfo • Indlæsning af egne kunder i løsningen • Målgruppesøgning ud fra branche, geografi m.m.

• Eksport af data til Excel • 5 års regnskaber og nøgletal • Kreditscore og kreditvurdering • Overvågning af virksomheder og kontrakter • Personnetværk • Adgang via mobilsite

Du kan læse mere om aftalen på grakom.dk/rabataftaler

Nye ideer fik lov at flyde frit, da Grakoms repræsentantskab samledes i Middelfart d. 28. oktober.

Mødet handlede bl.a. om, hvilke nye produkter, Grakom skal kunne tilbyde sine nuværende og kommende medlemmer. »Det første repræsentantskabsmøde, jeg har været med til, hvor der er kommet et output, man kan bruge til noget,« siger Palle Studsgaard Odgaard fra Dystan & Rosenberg om dagen. | s. 12

Se en kort video fra dagen på http://udk.nu/repmode www.grakom.dk

KAILOW søger nye medarbejdere 2 salgskonsulenter til offentlige kunder • Har du erfaring med opsøgende salg til det offentlige, er du tillidsvækkende og har du gå på mod?

• Kunne du tænke dig en stilling, hvor du har mulighed for både at videreudvikle dit salgsgen og arbejde målrettet med salg af grafiske løsninger til det offentlige?

Som sælger hos Kailow får du en vigtig rolle som kundernes samarbejdspartner, der forstår den enkelte kundes behov og kan skabe øget værdi for kunden. Du planlægger selv dine kundebesøg og har fokus på at lave et stort benarbejde i form af opsøgende salg og samtidig styrke relationerne til eksisterende kunder. Som en naturlig del af stillingen sørger du også for at følge op på forespørgsler, ordrer og tilbud.

Kailow er valgt som leverandør til det offentlige, hvilket giver dig en unik mulighed for at skabe kunder og mersalg. Alle statslige institutioner er som udgangspunkt forpligtet til at bruge rammekontrakten ved køb af grafiske ydelser.

For yderligere information kontakt Kim Korfits, direkte på tlf. 3876 0211 eller mail din ansøgning samt CV til kim@kailow.dk Løn efter kvalifikationer.

Kailow · Fjeldhammervej 5-9 · 2610 Rødovre · 3876 0200 · kailow.dk Kailow koncernen består af 4 selvstændige virksomheder, der hver især arbejder for at være førende inden for deres område, samlet giver det os mulighed for at tilbyde vore kunder tilpassede løsninger, der passer til netop deres virksomhed.

Du bliver en del af en virksomhed, med en god økonomi, der i mange år har været blandt Danmarks førende og største inden for design og medieproduktion med 100 medarbejdere, og en omsætning i 2016 på 140 millioner kr.

Kailow Graphic er tilsluttet FNs Global Compact og er certificeret under følgende internationale standarder: DS 49001 CSR-certificering (Den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed), OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering, ISO 14001 miljøcertificering og ISO 9001 kvalitetscertificering.

LEDER

MEDIESTØTTEPOLITIKKEN SKAL STYRKE DE PRIVATE MEDIER

#6 | december 2016 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk

Støtten til public service-medierne er til stor debat for tiden. Men debatten er for smal. Public service skal ses i sammenhæng med den samlede mediestøttepolitik i Danmark. er er helt bestemt behov for en diskussion om både DR’s og TV 2’s fremtid, fordi public service-kanalernes rolle i det samlede danske mediemarked er alt for stor. Salg af TV 2 og inddæmning af DR er gode løsninger, som foreslået af den nye VLAK-regering. En indskrænkning af DR’s økonomiske rammer vil ikke bare give de private medier lidt mere luft, men vil også skabe et økonomisk råderum, der kan anvendes til direkte at styrke de private medier.

Rammevilkårene for de private medier blev voldsomt forringet, da man blandt andet afskaffede portostøtten for magasiner og fagblade og øgede lønsumsafgiften for dagblade.

Derfor er der behov for at se på mediernes mulighed for distribution til anstændige priser. Trykte medier er fanget i en negativ spiral, hvor dyrere distribution har mindsket oplagene, som igen har gjort distributionen dyrere. Det er en ond spiral, der kun vil fortsætte, hvis der ikke gribes ind.

Desuden er det på tide at gøre op med skævvridningen i mediestøtten, som alene afhænger af mediets form. Trykte dagblade opnår både mediestøtte og momsfritagelse. Dagbladenes hjemmesider opnår mediestøtte, og nye EU-regler presser sig på og kan føre til, at også digitale nyhedsmedier momsfritages. Magasiner modtager til gengæld hverken mediestøtte eller nyder godt af momsfritagelse. Det sker på trods

D

| s. 14

af, at forskellen mellem det redaktionelle indhold i dagspressen, nyhedshjemmesider og magasiner reduceres i disse år.

Der er således et stort sammenfald mellem indholdet i fx dagbladenes tillæg om mode, bolig og livsstil og nyhedshjemmesidernes historier om kendte og underholdning. Dertil kommer, at magasiner og ugeblade behandler en række samfundspolitiske emner til forskellige målgrupper. Fx udgiver Børsen det Euroman-lignende tillæg Pleasure. Tillægget har altså både en momsfordel og mediestøtte. Euroman har hverken eller.

Uanset EU's kommende momsregler, som sidestiller trykte og digitale avismedier, vil skævvridningen mellem aviser og magasiner fortsat bestå.

Løsningen er derfor, at man helt fjerner skævvridningen mellem de forskellige medietyper. Det kræver dels en mere ligelig adgang til mediestøtte på tværs af medietyper, så også magasiner og fx lokalaviser får adgang til mediestøtte. Dels kræver det ensartede momsregler for alle medier. Det sidste kan klares ved at indføre en ensartet mediemoms for alle medietyper – både dagblade, magasiner og nyhedshjemmesider og bøger.

Mediestøttepolitik handler om grundvilkårene for folkeoplysning, demokrati og samtale. Jeg ser frem til nogle gode drøftelser i 2017 om fremtidens mediestøttepolitik med den nye regering og kulturminister Mette Bock (LA) .

REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Pressechef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen

’Der er behov for at se på mediernes mulighed for distribution til anstændige priser.’

ANNONCER: Preben Jensen T. 31 64 13 14, pj@grakom.dk DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen as TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Christian Bendix SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og adm. direktør, Brancheforeningen Grakom

26. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 4.196 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press UDKOM udkommer seks gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

PAPIR

Til dette nummer af UDKOM er papiret sponsoreret af Antalis.

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk

INDHOLD: 115 g Galerie Art Silk Galerie Art Silk er en tredobbelt bestrøget papirkvalitet, som er velegnet til tryk i offset samt våd- og tørtoner digitalmaskiner. Kvaliteten lagerføres hos Antalis i et omfattende sortiment. Galerie Art Silk er FSC® certificeret og opfylder kravene til svanemærkede tryksager.

Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom Følg Grakom på Instagram Instagram.com/grakom

OMSLAG: 210 g Carta Integra Carta Integra er en falsæskekarton som kan anvendes til en lang række opgaver som bog- og magasinomslag, mapper, postkort, æsker og emballage.

Kvaliteten kan anvendes til direkte kontakt med tørre fødevarer. Carta Integra er FSC® certificeret og opfylder kravene til såvel svane- som EU Ecolabel mærkede tryksager.

www.grakom.dk

YOU

DU ØNSKER AT UDVIKLE DIN FORRETNING.

WE

VI TAGER DIN VIRKSOMHED TIL DET NÆSTE NIVEAU.

Få hjælp til at vælge det helt rigtige udstyr til din forretning: konicaminolta.dk/produktionsprinter

Scan QR-koden og kom i kontakt med dit Production Printing Team hos Konica Minolta.

PRODUCTION PRINTING

NAVNESKIFT

ILLUSTRATION: SOLVEIG MØNSTED HVIDT

www.grakom.dk

| s. 16

Navneleg Et navn er ikke bare et navn. Et navn er et brand, og et brand kan enten sende en virksomhed mod stjernerne eller trække den mod bunden som et anker. Så hvornår bør man pensionere sit navn og finde på et nyt? Og kan man være sikker på, at navneskiftet er pengene værd?

UDKOM december 2016

| s. 17

NAVNESKIFT

FOTO: OLE BLEGVAD

’Generelt starter man en rebrandingproces som et resultat af en krise’ Sanne Frandsen, Ph.d. i kommunikation og manegement, Lunds Universitet

NÅR BRANDS ÆNDRER BYENS ANSIGT Netop nu skifter en masse tankstationer navn fra Statoil og Shell til Circle K. Tidligere har vi set SuperBest skifte navn til MENY. Vi ser det i bybilledet, men bag facaden og de nye logoer er en større proces i gang, når et firma skifter navn og skal rebrande sig.

Hvornår går det godt, og hvilke faldgruber er der?

Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

| s. 18

e er overalt. I storbyerne. I landsbyerne. De ligger ved landevejen og på motorvejen. Benzinstationerne. De fylder i vores bevidsthed, fordi deres logoer og identifikation er så tydelig i vores hverdag. Man kan nærmest ikke bevæge sig rundt uden at støde på en tankstation i løbet af en dag.

Og vi husker dem, benzinlogoerne. Hvis man er gammel nok, så står navne som BP benzin, Esso og Gulf stadig soleklart i erindringen, selvom det er længe siden, mærkerne forsvandt fra det danske marked.

Selv yngre mennesker kender måske navnene, for logoerne fra disse benzinmærker har været populære på moderigtige t-shirts.

D

www.grakom.dk

OLE BLEGVAD | BIO Uddannet journalist på DJH i 1991.

Fra 1989-2014 i DR i B&U-afdelingen, TV AVISEN, Radioavisen, DR Kultur.

Siden 2015 med i falkeblegvad.dk.

| ANBEFALER www.designinspiration.com.

Fra Statoil til Circle K Netop nu er det så det multinationale canadiske selskab, convenience-kæden Couche-Tard, der har købt Statoil og er i gang med at skifte navn på tankstationer i Danmark og i resten af Europa. Fra Statoil til Circle K. I dette tilfælde skyldes navneskiftet, at der er kommet en ny ejer. Sanne Frandsen, der er forsker og Ph.d. i kommunikation og manegement på universitetet i Lund, siger, at virksomheder som oftest skifter navn af en helt anden årsag. »Generelt starter man en rebrandingproces som et resultat af en krise. Det har sjældent noget at gøre med et forældet visuelt udtryk, men handler om, at en krise

UDKOM december 2016

eller gentagne kriser betyder, at brandet er blevet så negativt associeret, at navnet og logoet fungerer som en stigmatiserende hæmsko. Forskningen peger på, at man med et nyt brand kan skabe en ny identitet, som kan inspirere virksomheden til at udvikle sig internt.« Et navneskift kan altså være en ny start for en virksomhed i krise. Men det er ikke uden risiko at skifte navn, siger Sanne Frandsen: »Det er en hårfin balance, og det kan give decideret bagslag. Virksomheden kan i stedet ende med at blive opfattet som hyklerisk, hvis kunderne og medarbejderne ikke oplever, at der så reelt er en ’ny’ virksomhed bag brandet.« Tre gange K for Ku Klux Klan I Danmark er det omkring 300 tankstationer, som skifter navn til Circle K. I hele Europa vil der komme omkring 2300 Circle K-stationer.

Ideen er, at lige meget hvor i Europa, Canada eller USA man kommer ind i en Circle K-tankstation, så vil man opleve den samme form for butik. Netop den fælles internationale strategi kan godt være et problem. »Senest har vi set det med Circle K, hvor det nye brand i Sverige bliver associeret med Ku Klux Klan, når der foran tankstationerne bliver flaget med en stribe K’er.

I Danmark er OK Benzin provokerede, fordi deres kunder forveksler de to brands.

Flere har peget på, at logoet i sig selv ikke er særlig kønt. Det er læserne nok bedre til at vurdere end jeg. Men man kan sige, at når man som Couche-Tard, der står bag Circle K-brandet, opererer i 20 lande, så ramler de ind i den klassiske international versus lokal problemstilling, hvor man på den ene side ønsker at samle virksomhederne under ét sammenhængende brand og på den anden side mødes med forskellige lokale forventninger. Det er ofte en udfordring for store globale brands,« siger Sanne Frandsen.

MENY – ny dreng i bybilledet Vi oplever mest tydeligt nye navne, brands og logoer, når det foregår på gadeplan, som med tankstationer og butikker.

I foråret 2015 blev navnene på butikskæderne Superbest og Eurospar ændret til MENY. Et brand, der har eksisteret i Norge siden 1992. Med det danske navneskift fulgte også en ny strategi. Blandt andet skal et kendetegn for en MENY-butik være kvalitetsfødevarer og et personale med stor viden. Og netop en klar strategi er vigtig. »På den lange bane er de virkelig succes-

fulde virksomheder dem, som formår at skabe en kontinuitet omkring deres brand og logo. Fx Lego, som har bevæget sig ud af deres krise uden at pille signifikant ved deres navn eller logo. Det vigtigste er, at kunder, medarbejdere og andre stakeholdere kan se en sammenhæng mellem, hvem virksomheden var, er og gerne vil være. Men der er selvfølgelig også eksempler på rebrands, som er lykkedes. Fx virker det til, at MENY har været et godt valg til at erstatte de kødskandaleramte SuperBest-butikker,« siger Sanne Frandsen.

Adfærd og kultur MENY er på lidt over et år blevet hverdag i bybilledet. Circle K er stadig i gang med at skifte facader og logoer på landets tankstationer. At rebrande en virksomhed er dog ikke kun det fysiske. Der er meget andet end et nyt logo og en ny grafisk linje, som skal være i orden. Rebrandingens succes er i høj grad afhængig af, at en ny visuel identitet afspejler en ændring i virksomhedens adfærd og kultur.

Sanne Frandsen har netop udgivet bogen ”Counter-narratives and organization” sammen med Marianne Lundholdt fra Syddansk Universitet. Her skriver Lundholdt om, hvordan man kan undgå kriser ved at være opmærksom på, hvordan virksomhedens værdi-statements kan vendes på hovedet gennem modfortællinger, så de tilskrives den præcis modsatte mening af, hvad der var hensigten. »Et eksempel er Danske Banks ”New Standards”. Et andet er New York Police Department, som i et forsøg på at fremstå mere åbne, opfordrede borgerne til at tage Twitter-billeder af sig selv og deres lokale politimand. I stedet blev de bombarderede med billeder af politivold,« fortæller Sanne Frandsen.

Hun mener, at sådanne eksempler kan undgås, hvis virksomheden gør det tydeligt, hvor den forsøger at bevæge sig hen: »En amerikansk forsker, Eisenberg, har peget på, at det kan være nødvendigt med ’strategic ambiguity’ altså at formulere virksomhedens visioner og brand så utvetydigt, at alle vil kunne læse alt ind i den.

Branding taler til paradokset, at man som organisation gerne vil være unik, men samtidig ligesom de andre i branchen, så man fastholder sin legitimitet.

Det er derfor, man ofte ser, at værdisæt er formuleret stort set ens inden for samme branche, fx bankbranchen,« slutter Sanne Frandsen.

Circle K er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel om et interview.

| s. 19

NAVNESKIFT

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Fra SuperBest til MENY I foråret 2015 skiftede supermarkedskæderne SuperBest og Eurospar navn til MENY. UDKOM har stillet Martin Brinch Jöncke, der er direktør for Forretningsudvikling i Dagrofa, der ejer MENY, tre skarpe spørgsmål om den proces.

Fortalt til: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

Hvilke overvejelser havde I før, I skiftede navn?

MENY er jo et resultat af et strategi- og konceptarbejde, hvor vi var inde at kigge på vores kædeplatforme. Et af vore rationaler var, at vi havde nogle butikker, som stod forkert i forhold til markedet og ikke mindst i forhold til kunderne.

Jeg gik i gang med at beskrive et nyt kædekoncept. Da vi havde position og målgruppe på plads, begyndte vi at kigge på, hvad barnet skulle hedde. Det var ikke fra begyndelsen en given sag, at vi skulle lave et navneskift, eller at vi skulle hedde MENY. Navnet kom frem via den nordiske ejerkreds, vi har, hvor vi har en søsterkæde i Norge, som har et navn og en profil, som lignede den, vi arbejdede med i Dagrofa. Så begyndte vi at se på MENY som navn og brand. Vi havde en dialog med Norge, om det overhovedet var en mulighed at introducere MENY i Danmark. De var selvfølgelig interesserede i, på hvilke præmisser vi ville bruge MENY-navnet.

Vi lavede nogle fokusgrupper omkring navnet og logofarve i forhold til de danske forbrugere. Der kom mange forskellige tilbagemeldinger, men det var ikke sådan, at folk havde de store følelser i det. Der var lidt omkring stavemåden af MENY, men ikke noget der afskrækkede folk, så det blev mere og mere den rigtige model for os.

SuperBest havde jo den såkaldte kødskandale. Var det med i overvejelserne, at et nyt navn kunne vaske tavlen ren i forhold til forbrugerne?

Den nye kæde ville skulle have en ny position i forhold til vores eksisterende kæder. Vi kunne se, at det var de gamle butikker fra Eurospar og SuperBest, som ville passe godt ind i vores nye MENY-koncept. For at lave en ny start for begge butikker var det rigtigt set at komme med et helt nyt alternativ, så butikkerne ikke skulle beholde deres navne, men at vi fik markeret, at det var et løft af butikkerne, vi var i gang med.

Det er klart, at der er en masse overvejelser i forhold til historikken. Hvordan havde folk det med Eurospar og SuperBest? Der var både pro et contra. Der var mange, som var glade for de gamle kædenavne, men der var jo nogle hængepartier, man gerne ville have været foruden, så det var en samlet pakke, der gjorde udslaget. Men det overordnede var at få mulighed for at lave en ny start, og jeg synes, MENY er blevet bedre end de gamle kæder.

Hvilke opgaver fulgte med relanceringen af butikkerne?

Når man går i gang med et nyt brand og skal redesigne fysiske butikker, digitale platforme, annonceaviser osv., så er det en meget omfattende proces. Det involverer alt. Lige fra hvilke måtter, der skal ligge i butikkerne, hvordan vores kuglepenne skal se ud, hvordan med hjemmesiden, hvordan vores baldakiner skal se ud, vores henvisningsskilte, vores prisskilte. Hvordan med farver og skrifttyper?

Det er så grundlæggende en del af alle virksomheders profil, så man skal virkelig være omhyggelig med det og tage det meget seriøst.

Da vi besluttede os for MENY-vejen, havde vi en masse fordele ved, at det var et eksisterende brandnavn i Norge. Vi kunne derfor gå ind og sige, hvad skal vi havde med, fordi det er en del af brandet, som er kendt fra Norge, og hvor kan vi gå ind og arbejde med nogle mere danske værdier? Det havde vi en spændende proces omkring sammen med nordmændene og med de designbureauer, der var inde over, så vi til sidst kunne ramme et dansk dna. Det var en meget omfattende proces.

| s. 20

www.grakom.dk

NEW

Ny generation – Ny teknologi

Stadig den Roland du kender

SG-300 & SG-540

• 2 modeller – 3 størrelser • Helt nye features • Perfekt printkvalitet • Brugervenlig …og naturligvis pålidelig som enhver anden Roland Kontakt vores forhandlere for mere information eller læs mere på go.rolanddg.eu/TrueVIS

VG-540 & VG-640

NAVNESKIFT

FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

Trangen til navneskift I den grafiske branche er navneskift langt fra sjældne.

Men kan det betale sig at skrotte et brand med over 150 år på bagen? Ja, sagde ledelsen på Silkeborg Bogtryk, der nu kalder sig Skabertrang. Mød kontaktdirektør Søren Vestergaard.

Fortalt til: Christian Bendix cbe@grakom.dk

| s. 22

www.grakom.dk

UDKOM december 2016

| s. 23

Navnet sagde jo intet om, at vi også har en masse onlinekompetencer fx hjemmesider og onlinemarkedsføring.

Hvorfor udskifte et navn, som alle jeres kunder og folk på egnen kender?

Vi har heddet Silkeborg Bogtryk siden 1857, og som tiden er gået, har virksomheden selvfølgelig ændret sig enormt meget og gør det fortsat. Så navneskiftet er en del af en langsigtet strategi, hvor vi arbejder hen mod at blive et større kommunikationshus.

Kundernes behov er jo nu, at de godt vil have rådgivning i hele kommunikationspaletten fremfor kun det trykte. Vi har tre hovedområder, som vi tilbyder kunderne, nemlig strategi, markedsføring, onlinekompetencer. Så Skabertrang passer bedre til, hvad virksomheden reelt er i dag.

Ordet skabertrang sender jo tankerne hen på at få noget til at vokse i stedet for hen på en enkelt platform, nemlig det trykte. Og vi vil godt få ting til at vokse, uanset hvilken platform man er på.

Har det gamle navn ligefrem været et problem for jer?

Vores gamle kunder har godt kunnet lide navnet, for det gav noget substans, at de handlede med Silkeborg Bogtryk.

Men når vi skulle ud og have nye kunder, virkede navnet Silkeborg Bogtryk ret hæmmende, hvis ikke det var kunder, der efterspurgte lige trykopgaver. Navnet sagde jo intet om, at vi også har en masse onlinekompetencer fx hjemmesider og onlinemarkedsføring.

Skabertrang… Lyder det ikk' som om, I sidder og laver lerkrukker?

Nej, og vi sidder heller ikke med en masse grønne planter. Nej, men navnet skal illustrere, at vi er gode til at få ting til at spire og nå nye højder. Så det er egentlig det, vi godt vil have frem i ordets bogstaveligste forstand. Men det er da klart, at sådan et navn tit kræver en forklaring.

Vores folk ynder da at sige ”goddag, jeg ringer fra kommunikationshuset Skabertrang." Så det kan ikke helt stå alene endnu, men det kan være, det kommer.

Er det en beslutning, der er taget på få dage eller har den været længe undervejs?

Det er noget, vi har tænkt længe over, og det har ikke

| s. 24

SKABERTRANG | Grundlagt som Silkeborg Bogtryk i 1857.

| Har 45 ansatte og afdelinger i Silkeborg og Ikast.

| Grundlagde i 2006 reklamebureaet Skabertrang, som indgik i det samlede navn Skabertrang | Silkeborg Bogtryk.

været nogen let beslutning. Der har været en vis skepsis om det, og det, synes jeg, er meget forståeligt, når man har så mange år på bagen, som vores virksomhed har. Skabertrang og Silkeborg Bogtryk har faktisk været to virksomheder, der har kørt side om side i en del år. For nogle år siden lagde vi dem sammen under et fællesnavn, Skabertrang Silkeborg Bogtryk, og her i september tog vi så konsekvensen og stregede Silkeborg Bogtryk.

Hvad har navneskiftet kostet jer?

Det har da kostet nogle hundrede tusinde kroner. Det er en proces, der har strukket sig over et års tid, og vi har helt sikkert brugt mange mandetimer på det. Ny hjemmeside, nyt udtryk, hele indpakningen af huset, visitkort, sponsorskilte rundt omkring og et nyt og et gammelt DNA, der skal smelte sammen. Vi var bange for, at vi tabte en masse kunder ved at ændre navn, så derfor brugte vi en del tid på at tale med vores nære kunder om, hvordan de ville opfatte sådan et navneskift. Vi fik heldigvis kun positive tilkendegivelser. De sagde, at de holdt fast i os på grund af de personer, vi har her i virksomheden, og ikke på grund af vores navn.

| I september 2016 forkortede virksomheden navnet til Skabertrang.

Har det været pengene værd?

Vores erfaring er selvfølgelig ret kort, for det er kun få måneder siden, vi gennemførte navneskiftet. Men kundernes tilbagemelding har i hvert fald været rigtig positiv, og vores frygt for at miste kunder har ikke været begrundet. Vi har ikke mistet nogen. Samtidig oplever vi, at det allerede er lettere at sparke døre ind med et tidssvarende navn. Når vi henvender os til nye kunder, bliver vi opfattet som det, vi er: Et innovativt hus, der kan hjælpe uanset hvilken platform, der skal kommunikeres på. Så vi oplever med det samme, at det er lettere at komme i kontakt med nye kunder.

Hvornår skal I skifte navn igen?

Det skal vi formentlig aldrig. Jeg synes, det er et skide godt navn, som rammer os rigtig godt ind. Så det holder vi fast ved de næste 157 år.

www.grakom.dk

’Vores frygt for at midste kunder har ikke været begrundet’ Søren Vestergaard, Kontaktdirektør, Skabertrang

| s. 25

FRA ALLE OS TIL ALLE JER

SISSEL HANSEN

FOTO: OLE BLEGVAD

SISSEL HANSEN 24 år

| Opvokset i Sønderborg.

| Lavede sit første iværksætterprojekt i gymnasieårene.

| Har ikke færdiggjort en uddannelse men har gået et år hos Kaospiloterne i Aarhus.

| Fik base i Berlin som 20-årig i 2012.

| Her fik hun ideen til bogprojektet ”Start up guide Berlin”.

| Har i dag 10 ansatte.

| s. 28

www.grakom.dk

Papir gir’ plads til fordybelsen Bogen bliver aldrig yt, og papiret vil altid være vejen ind i fordybelsen. Det siger den Berlin-bosatte Sissel Hansen.

Hun er kun 24 år, men har lige om lidt udgivet over ti bøger om det at starte ny virksomhed op i europæiske byer. Mød Sissel Hansen her.

Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

ie lacht überall die fünf cent. Lad mig sige det med det samme: Det er der ikke noget, der hedder på tysk. Men det er det, hun gør – griner over hele femøren, da jeg spørger, hvad hendes titel så er? »Jeg er da CEO,« siger Sissel Hansen og griner. For er der noget, hun ikke ligner, så er det en CEO i den stereotype forstand.

Vi er i en baggård i Kreuzberg i Berlin.

Den by, som om noget har været med til at bane vejen for Sissel Hansens succes. »Berlin har betydet alt i forhold til projektet. I København ville det være for dyrt. Berlin er så weird og crazy, så alt kan lade sig gøre. Her synes folk, det er en skide god ide. I Danmark spørger folk, om der er penge i det,« siger Sissel Hansen. »Og så er Berlin billig, og du kan finde arbejde. Der var mange mennesker, som kom med den samme gejst og passion. Kan vi starte noget? Og hvis ja, så er Berlin det rette sted. I Danmark kunne jeg betale husleje i tre måneder, så var jeg færdig, hvis jeg ikke fik en indkomst. I Berlin kunne jeg godt have et caféjob om aftenen og så arbejde på min ide om dagen og stadig have råd til at leve,« husker Sissel Hansen.

Mens cafejobbet blev passet om afte-

S

UDKOM december 2016

nen, så voksede ideerne om dagen. Sissel Hansen havde startet You2Berlin, der var et kollektiv med fire værelser. De blev lejet ud på månedsbasis til folk, der kom til Berlin som iværksættere. De fik en seng, en kontorplads, plus netværk. Det var en slags sluse til den tyske hovedstad. Det var umiddelbart en god ide, men der var ingen penge i det.

Til gengæld gav processen hende masser af erfaring. En erfaring, der pegede i retning af, at det var en god idé at samle sin viden om at være ”start upper”, igangsætter, i Berlin. »Nu havde jeg jo selv prøvet at starte en virksomhed, så jeg vidste, hvordan man skulle reagere i forhold til de tyske myndigheder. Jeg havde selv arbejdet med det tyske bureaukrati. Nu var ideen at hjælpe andre med at finde vej i denne kæmpe by. Når man kommer til en ny by er det rart at vide, hvor skal man sove, hvor skal man spise, og hvor skal man danse. Det er det samme, hvis du vil starte en virksomhed. Hvem skal du snakke med, og hvem skal du ikke snakke med?

Hvor skal du have kontor, hvor kan du finde penge, fonde, støttemuligheder og så videre?« siger Sissel Hansen.

’Nu var ideen at hjælpe andre med at finde vej i denne kæmpe by. ’ Sissel Hansen, Forfatter og iværksætter

| s. 29

| s. 30

www.grakom.dk

Fra idé til bog Sissel Hansen oplevede, at hun hele tiden gav tips videre til en masse mennesker. De spurgte altid om det samme, når det gjaldt om at starte en virksomhed i Berlin. Og netop fordi alle spurgte om det samme, så havde hun lavet en pfd-fil, som hun kunne sende til folk. Sissel Hansen havde altid været vild med guidebøger, så hvorfor ikke lave en guidebog om livet som igangsætter i Berlin? »Jeg besluttede at lave en bog. Alle sagde, at bogen var yt. Lav det på nettet, sagde de.

Men jeg tror ikke, at bogen er yt. Jeg tror godt, at folk kan lide at være off-screen.

Den følelse af at du kan fordybe dig. Når jeg køber en bog eller et magasin, så køber jeg mig også tid til fordybelse. Hvis jeg læser en bog på min iPad, så bliver jeg hele tiden forstyrret af en Facebook-opdatering, af en messenger-besked, af et reklamebanner, af Skype. Det er hele tiden on-the-run.

Når jeg køber en bog eller et magasin, så kan jeg skære alt væk.« »Det var den samme tanke med den bog. Den er ikke noget, der skal læses i en fart. Folk skal fordybe sig i den, fordi den er en vigtig ting,« siger Sissel Hansen.

Som tænkt, så gjort. Bogen blev en interviewbog med mange af de kontakter, som Sissel Hansen havde mødt i Berlin. »Jeg ville fortælle historier fra byen. Så var spørgsmålet bare, hvordan al den viden om iværksætteri skulle formidles. Jeg kendte en masse mennesker med hver deres fortælling. Så i stedet for at lave almindelig research, tog vi de mennesker og lod dem fortælle deres historie om byen. Vi valgte 60-70 mennesker ud i forskellige grene af founders og start uppere, og det endte med en bog, der var 60 procent inspiration og 40 procent ”how to do”,« siger Sissel Hansen.

Hun havde ingen distributører, så hun og vennerne gik fra boghandel til boghandel og lavede aftaler om salg af bogen.

Rygtet gik og pludselig kom boghandlerne selv og ville have ”Start up guide Berlin” på hylderne. På rekordtid solgte den 3000 eksemplarer. Tallet er nu 5000 solgte bøger alene om Berlin.

Ideen vokser ud i Europa Den store og hurtige succes med Berlinbogen betød, at ideen skulle prøves af i andre byer. Stockholm, København, Trondhjem og Aarhus fik hurtigt samme tur, og snart støder endnu flere byer til, blandt andre Lissabon, London, Wien og Oslo. »Vi slår os sammen med lokale folk.

Det er dem, der hjælper os med at finde journalister og fotografer. De finder også sponsorer. Vores businessmodel er, at vi har omkring otte partnere med i hver bog.

UDKOM december 2016

De er med til at betale, til gengæld får de så indhold i bogen. Når pengene er hjemme, går vi ind i byen, og bogen udkommer cirka 13 uger efter. Det hele er meget nøje planlagt, siger Sissel Hansen, der ikke umiddelbart kan se nogen ende på, hvilke byer man kan lave ”start up guides” til. De fem guidebøger, der indtil nu er kommet, er solgt i 12.000 eksemplarer.

Fra enmandsfirma til virksomhed Som 20-årig stod Sissel Hansen i Berlin. Verden lå for hendes fødder, men hun vidste bare ikke helt, hvor fødderne skulle bevæge sig hen. Nu fire år efter har hun banket en virksomhed op, der tæller ti ansatte.

Produktionen og den kreative del arbejder i Berlin, men salg, projektledelse og økonomi styres fra København. Lige nu er holdet i gang med at lave en app, forbedre onlinedelen og producere et magasin, men bogen skal stadig være det centrale. »Vores bog har solgt meget på navnet. Mange har også rost vores grafiske fremstilling og synes, den er meget indbydende. Den har ikke det normale businesslook med klare linjer og blåfarve for money. Vi har valgt en pastelfarve, som den uskyldigt og legende farve. Den gule pastel er blevet vores kendetegn, og det vil vi bevare.« Sissels tak til Berlin Den sidste undersøgelse viser, at 25 procent af læserne er designere og grafikere. »Vi troede, vi lavede en bog til iværksætterne, men vi lavede en bog til dem, der overvejer at blive iværksættere. Og det er en kæmpe og interessant målgruppe, fordi der er fire gange så mange, der drømmer om at blive iværksættere, som folk der ender med at blive det.

Virkeligheden er blevet meget større end det, der begyndte som en bogdrøm. »For mig var det i første omgang en gave tilbage til Berlin. Nu havde jeg taget så meget fra byen af dens kreativitet, vilde byture og inspiration. Der er så mange, som kommer og går igen uden at efterlade noget. Det var ikke forventet, at det ville blive så stor en succes,« siger CEO’en for en lille-stor dansk succes i Europa.

Læs mere på hjemmesiden: startupguide.world/about-us.html

Sissel Hansen har boet i Berlin siden 2012.

| s. 31

STENA TILBYDER GENVINDING OG MILJØRIGTIG AFSÆTNING AF DINE MATERIALER. Stena Recycling kan sammen med din virksomhed udforme og tilpasse en løsning inden for genvinding. Efter mange år i tæt samarbejde med store og mindre trykkerier, har vi en stor viden om branchens interne processer. Handelsvarer som returpapir, emballager, offsetplader og plast samt en række affaldsfraktioner som kemikalier og almindeligt virksomhedsaffald findes i de fleste grafiske virksomheder.

Ring til Dennis Buhl på +45 20 65 15 13 eller besøg os på www.stenarecycling.dk

It starts here.

års jubilæ 40 u

m

prisbevidste printer med BS4 INK Kør med original blæk og behold 2 års garanti på din Mimaki JV/CJV 150/300

Kampagnen slutter 31-12-16

GA R A

NT I

Incl. originalt bulk system.

150-160 cm MIMAKI JV

SLUTPRIS

89.500,INCL. STARTKIT*

300-160 cm MIMAKI JV

SLUTPRIS

119.500,INCL. STARTKIT*

POWERED BY MIMAKI

JV/CJV 150/300

√ √ √ √ √ √ √ √

Printhastighed på op til 102 m 2 i timen Blæk dråber fra 4 pl til 35 pl Nyudviklet BS4 INK i CMYK 16 liter INK (2 x 8 liter CMYK) Quick-tørring Mimaki originalt bulk system Raster Link Rip Software ICC Profiler

STARTKIT er incl. levering, installation, fragt samt 16 liter INK.

Signcom Denmark ApS | Baldersbuen 10 - 2640 Hedehusene | Tlf. 7550 9911 | info@signcom.dk - www.signcom.dk

| s. 32

www.grakom.dk

HP SCITEX FB 750 UV-hybrid printer til plade og rullematerialer Printer plader op til 302 x 250 cm og rullematerialer i 250 cm bredde CMYK+W el. CMYKLcLm opsætning Brugervenlig og funktionel UV-printer

KONTAKT OS PÅ

7572 2100 FOR INFORMATION, PRINTPRØVER OG DEMO.

BOOST DINE MULIGHEDER MED HP SCITEX FB750 UV-HYBRID PRINTER

STORFORMATPRINT STOR FORMATPRINT MED STORE FORDELE! HP LATEX NÆSTE GENERATION!

HP LATEX 1500 3. generations latexprinter Printbredde 320 cm eller 2×160 cm Mulighed for forskellige optioner UL Ecologo og UL Greenguard certificeret

HP LATEX 570 Øget produktivitet Lavere produktionsomkostninger Innovative funktionaliteter, der løfter baren for storformatprintere yderligere!

Printbredde 162 cm

PROFESSIONELLE LØSNINGER TIL SKILTE OG STORFORMATPRINT Antalis Visual Communication er Europas største leverandør til producenter af skilte og storformatprint. Vores store sortiment kombineret med kompetente og erfarne medarbejdere er din sikkerhed for, at du handler med en stærk og professionel leverandør.

PRINT | OFFICE | PACKAGING | FOODSERVICE | VISUAL COMMUNICATION

antalis.dk 1 Tlf. 7572 2100

Antalis A/S Valdemar Poulsensvej 5-7 7100 Vejle Tlf: 7572 2100 justask@antalis.dk

FREMTIDENS GRAFISKE BRANCHE

NILS-OLE HEGGLAND | BIO Journalist, cand.merc. Har skrevet om den grafiske branche på Berlingske og ErhvervsBladet og desuden været journalist på Børsen, Christiansborg og Reuters Finans.

Tidligere ansat i reprovirksomheden Windelev A/S. Fra 1997-2013 kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg.

| ANBEFALER Journalisten.dk, Mediawatch.dk og Kforum.dk er obligatoriske hver dag!

| s. 34

www.grakom.dk

FREMTIDENS GRAFISKE BRANCHE

Sæt dit firma under lup Stor forskningsrapport med over 100 virksomheder beskriver flere veje til at håndtere udfordringerne for den grafiske branche. Det vigtigste er at se nøje på sin forretning og træffe et aktivt valg om strategien, lyder anbefalingen fra Grakom.

Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

DEN GRAFISKE BRANCHE UNDER FORANDRING Forskningsrapport fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved SDU, udgivet oktober 2016.

Forfattere: Per Vagn Freytag, Peter Nørgaard Petersen og Ann Højbjerg Clake – med assistance og tal fra Grakom.

123

123 virksomheder har besvaret stort spørgeskema.

17,6

I gennemsnit har virksomhederne 17,6 fuldtidsansatte. tor forskningsrapport med over 100 virksomheder beskriver flere veje til at håndtere udfordringerne for den grafiske branche. Det vigtigste er at se nøje på sin forretning og træffe et aktivt valg om strategien, lyder anbefalingen fra Grakom.

Hele 123 virksomheder har deltaget i rapporten ”Den grafiske branche under forandring,” udarbejdet af tre forskere ved Syddansk Universitet (SDU) for Grakom. Baggrunden er dyster, som en stribe tal i indledningen af rapporten dokumenterer:

S

• Antallet af grafiske virksomheder er på ti år faldet 25 procent – fra 600 i 2006 til 450 i 2015 • Antallet af beskæftigede er dykket 35 procent – fra 8.600 i 2006 til 5.600 i 2015 • Reklameomsætningen er faldet fra 26-27 mia. kr. lige før finanskrisen til 21-22 mia. kr.

• Digitale annoncer har mere end fordoblet andelen til godt 40 procent, mens andelen for tryksager er skrumpet fra knap 24 til 17 procent – endda i et faldende marked »Rapporten bekræfter billedet af en branche under hårdt pres og med udsigt til endnu færre virksomheder. Men rapporten viser også, at der er håb og muligheder for de virksomheder, der formår at tilpasse forretningsmodellen, så det ikke kun handler om at producere en masse tryksager. Forskerne giver ingen lette svar på, hvordan omstillingen skal foregå, men rapporten kortlægger barrierer for vækst og beskriver mere detaljeret, hvordan fem virksomheder har grebet udfordringerne meget forskelligt an,« siger Michael Brochmann, medlemschef i Grakom.

UDKOM december 2016

De mange svar fra Grakom-medlemmer har i hans øjne sikret, ”at resultaterne er blevet meget solide og derfor har stor værdi for branchen. Vi har fået et velfunderet, erhvervsrettet forskningsarbejde.« Udfordringer har branchen nok af, som de indledende tal viste, og samtidig bliver grafiske virksomheder mere og mere digitale. I gennemsnit har virksomhederne vurderet, at tryk blot vil udgøre to tredjedele af omsætningen i 2021 – mod over tre fjerdedele i 2011. Til gengæld vokser bureau-aktiviteterne og især onlineomsætningen til samlet en tredjedel af salget fra tidligere knap en fjerdedel.

5

”Se grundigt på forretningen” Den største udfordring eller barriere for vækst er svindende kundegrundlag – fx at foreningsblade, regnskaber og meget andet nu ofte kun findes digitalt. De to næststørste barrierer er fokus på den daglige drift – underforstået, at der ikke bliver tid til strategiske overvejelser – og mangel på økonomiske muskler, fx ved investeringer i maskiner og ny teknologi.

De tre faktorer, som omvendt kan sætte ekstra fart på hjulene, er, når ledelsen ændrer strategi og opstiller nye mål, når nye kunder kommer til, og endelig når ny teknologi bliver indført. »Svarene viser for mig at se, at det vigtigste er at gøre noget. Man er nødt til at se grundigt på sin forretning og undersøge, hvad der virker, og eventuelt justere strategien og forretningsmodellen.

Det er farligt bare at køre videre på rutinerne – det er det, der gør, at mange lukker,« advarer Michael Brochmann.

Fortsat forskydning med en større andel af salget fra bureau- og digitale opgaver – og færre traditionelle grafiske opgaver (fx tryk og efterbehandling).

5 virksomheder har indgået i mere grundig analyse.

De tre største vækstbarrierer: • Svindende kundegrundlag • Fokus på daglig drift • Begrænset kapital De tre største drivere for vækst: • Ny strategi/nye mål opstillet af ledelsen • Nye kunder • Ny teknologi indført på virksomheden

Konklusionerne fra rapporten blev fremlagt ved to Grakomarrangementer i efteråret.

Læs rapporten på www.grakom.dk/sdu

| s. 35

Fem veje for firmaer SDU-rapporten kortlægger, at virksomhederne i branchen typisk vælger fem veje, når strategien bliver justeret: »Mange vælger at fastholde kerneforretningen med trykkeri og andre klassiske grafiske ydelser i en fornyet og moderne udgave. Det kan enten ske ved at superoptimere med en bred, moderne og effektiv maskinpark, der kan håndtere stort set alle opgaver hurtigt og til konkurrencedygtige priser. En anden variant er at opdyrke en niche inden for den oprindelige kerneforretning,« siger Michael Brochmann. »Andre vælger at supplere kerneforretningen med digitale ydelser og en bureaudel, som både kan omfatte grafisk rådgivning, reklamebureau og måske decideret analyse. Det kræver dog andre kompetencer i virksomheden og en ændret positionering i markedet,« tilføjer Grakoms medlemschef.

Også logistik er kommet på menukortet i en del grafiske virksomheder.

Fx ved at tilbyde lagerkapacitet og lagerstyring for koncerner og virksomheder med stort forbrug af tryksager og dertilhørende print-on-demand.

Tre andre virksomhedstyper har på mere drastisk vis gjort op med trykmaskiner og klassisk, grafisk produktion. »Nogle er enten blevet helt digitale eller har valgt bureauvejen. Andre har droppet egenproduktionen, men fortsætter som grafisk hus – nu blot ved at outsource og bruge underleverandører enten herhjemme eller i udlandet.

Endelig har den sidste gruppe fravalgt maskinerne for at blive brokere, altså formidlere af trykopgaver. De har en række kompetencer og et stort branchekendskab, som kan være værdifuldt for eksempelvis store indkøbere af trykopgaver og grafiske løsninger,« siger Michael Brochmann.

Som brancheorganisation anbefaler Grakom ingen af de fem veje frem for andre, understreger Michael Brochmann: »Hvis man udelukkende baserer sin forretning på at trykke fra en pdf-fil og intet andet, er man virkelig udfordret og konkurrerer kun på prisen. I stedet skal man vurdere hele virksomheden – forretningsgange, kunder, produkter, bemanding, maskinpark og så videre – og finde ud af, hvordan man kan bevæge sig opad i værdikæden og tilbyde løsninger, der gavner kunderne, og som kunderne kan og vil betale for.

Man skal også have nye forretningsområder for øje, og dele af branchen oplever fremgang, fx emballage, skilte og storformattryk.«

| s. 36

UDKOM HAR TALT MED TO GRAKOMMEDLEMMER, SOM HAR VALGT FORSKELLIGE STRATEGIER De fortæller her om, hvordan de selv har håndteret branchens udfordringer de senere år, og hvordan de vurderer de aktuelle udfordringer for grafiske virksomheder.

Svært at spå om teknologi Selv om mange forklarer trængslerne i den grafiske branche med den teknologiske udvikling, så er det ofte vanskeligt at vurdere teknologiens reelle betydning, mener medieforsker.

Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

FEM VEJE I EN BRANCHE UNDER PRES Fastholde og optimere maskiner/forretning, evt. ved at opdyrke en niche.

| Full service – både trykkeri, digitalt og bureau.

| Væk med trykmaskinerne – bliv helt digitale eller gå bureauvejen.

| Sats på at formidle indkøb – bliv broker.

| Outsourcing.

et er svært at spå, især om teknologiens betydning for den grafiske branche. Med inspiration fra Storm P. kan budskaberne fra Bård Blytt Sandstad om teknologien og de grafiske fag opsummeres på denne måde. Sandstad er adjunkt ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og har en fortid som trykker i hjemlandet Norge og senere trykker og beregner herhjemme.

D

Masser af fejlskøn En af hans pointer er, at dommedagsprofetier for de samlede printmedier nok skal tages med et gran salt: »Nye medier og ny kommunikationsteknologi er normalt blevet mødt med enten overdreven optimisme eller panisk pessimisme. Men historisk er der ofte taget fejl, og det kan være vanskeligt at vurdere konsekvenserne af ny teknologi, før der er gået nogle år,” pointerer Bård Sandstad.

Historiske fejlskøn er der nok af: Telefonen ville lægge kirker og koncertsale øde, biografen ville lede til moralsk fordærv og øjenskader, senere var tegneserier skadelige for børn, og fjernsynet ville helt sikkert slå biograferne ihjel.

Med internettets fremmarch blev aviser, magasiner, ugeblade, bøger, tryksager og musikbranchen spået en næsten sikker død. Helt så galt er det ikke gået, selv om internettet har gjort stort indhug i mange trykopgaver, og ifølge Bård Sandstad må man kigge nøje på alle nicher, fordi mange særlige forhold spiller ind: »Ugebladene slås med oplagene, det gjorde de – af flere årsager – imidlertid også før, så udviklingen er accelereret af, men ikke udløst af internettet.

De store omnibusaviser har det hårdt, fordi deres nyheder ligger mange steder, mens det ser ud til, at nicheaviserne har vendt faldet i læsertal til fremgang. Og de lokale ugeaviser har markant mindre fald i læsertallet end de store dagblade,« påpeger DMJX-forskeren.

E-bøger kun en niche Han peger også på magasiner og bøger. Trykte magasiner ville hurtigt blive afløst af digitale udgaver,

www.grakom.dk

ligesom e-bøger ville vinde hastigt frem, lød et par udbredte spådomme for få år siden. »Men foreløbig har digitale magasiner ikke rigtig vundet indpas. Der er ikke udviklet en platform, der kan genskabe oplevelsen af at sidde og bladre i et flot magasin. Og e-bøger har aldrig fået lige så godt fat i markedet i Europa som i USA. Det skyldes en kombination af, at Amazon Kindle er meget udbredt derovre, mens vi ikke har nogen standard i Europa. Samtidig er vi delt op i en række sprogområder, og så har papirbogen nok bare nogle fordele, som e-bøgerne i hvert fald foreløbig ikke kan hamle op med,« vurderer Bård Sandstad.

Han tilføjer, at det i øjeblikket er et stort tema i reklamekredse, om markedsføring på nettet er blevet for omfangsrig på bekostning af de trykte medier. Nettet har mange styrker, fx at skabe opmærksomhed om nye produkter, men papiret har også forcer, eksempelvis når forbrugeren skal have det sidste skub henimod at købe et produkt. »Internationalt er flere store koncerner som Procter & Gamble (husholdningsprodukter, red.) ved at justere fordelingen af deres markedsføringsbudgetter.« Grafisk vækst Den tidligere trykker opfordrer til, at grafiske virksomheder ikke tager de allersorteste briller på, men holder nøje øje med udviklingen og opsøger de nye muligheder, som løbende opstår: »Branchen har haft det hårdt gennem flere år, og nogle medier kæmper stadig med at finde bæredygtige forretningsmodeller. Men andre medier klarer sig godt, og den grafiske branche har også områder med vækst: Emballage er i fremgang, det samme gælder skilte og tryk i storformat.«

FREMTIDENS GRAFISKE BRANCHE

Strandbygaard Grafisk har en fleksibel maskinpark.

Trykkeri med fuld palet Strandbygaard Grafisk skiftede ham fra klassisk bogtrykkeri til allround-trykkeri og har særlige udfordringer i kraft af sin vestjyske adresse.

Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

trandbygaard Grafisk kan føre rødderne tilbage til 1898 og er i dag ejet og styret af fjerde generation, Ole Strandbygaard og hans svoger. »Vi var længe et klassisk bogtrykkeri, men valgte for cirka 15 år siden at skifte strategi. I dag lægger vi vægt på at være et allround-trykkeri med en meget varieret maskinpark, så vi kan lave alting selv. Vi har også mange forskellige maskiner til efterbehandling. Desuden tilbyder vi kunderne at udføre opsætning af fx kataloger og medlemsblade,« fortæller Ole Strandbygaard.

S

’Det kan være vanskeligt at vurdere konsekvenserne af ny teknologi.’

Bård Blytt Sandsted, Adjunkt, DMJX

UDKOM december 2016

Udfordrende adresse Strategiskiftet hænger sammen med adressen i Skjern. »Der er ofte lang vej, hvis noget skal til underleverandør,« formulerer Ole Strandbygaard det.

Beliggenheden giver samtidig visse udfordringer med bemandingen i firmaet med cirka 60 ansatte. »Vi kæmper i perioder om de ufaglærte med nogle af de store fabrikker i området. Geografisk kan det være sværere for os end for grafiske virksomheder i fx Aarhus at rekruttere kvalificeret, faglig arbejdskraft. Vi forsøger at være en meget attraktiv arbejdsplads blandt andet ved at have en del intern uddannelse, og så betyder det noget for medarbejderne, at vi har nyt, moderne udstyr.« Mange maskiner Netop maskinparken udgør en anden udfordring for allround-trykkeriet. »Fordelene er, at vi er utroligt fleksible og ikke behøver at sende ting ud af huset. Men det kræver store investeringer i maskiner til både tryk

| s. 37

og bogbinderi/efterbehandling,« siger Ole Strandbygaard.

Foruden fleksibiliteten sikrer den store maskinpark dog også ekstra opgaver. »Fx kan vi trykke og levere større kataloger med fanestans. Det er ellers typisk opgaver, som enten bliver sendt til Polen eller skal udføres manuelt, men vi kan klare det maskinelt.«

’Der er stadig en kæmpe overkapacitet.’

Ole Strandbygaard, Indehaver, Strandbygaard Grafisk

Fortsat pres på branche Bestyrelsen vurderer ifølge Ole Strandbygaard strategien, når der er behov for det og fast hvert femte år. Virksomheden har en bred og varieret kundekreds, hvor ingen fylder mere end fem-seks procent. Omkring 15 procent af omsætningen er eksport til Sverige og Norge – andelen lå højere, før norskekronen blev svækket af den lave oliepris og gjorde danske trykkeriløsninger dyrere.

Efter Ole Strandbygaards vurdering står de grafiske fag fortsat over for store forandringer: »Det går enormt stærkt i branchen. For nogle år siden havde vi måske 1.500 trykkerier, nu er der 300-400, og der er stadig overkapacitet. Vi kommer formentlig til at se færre og større trykkerier, mens nogle satser på en niche, og andre bliver brokere. Vi går selv efter hverken at være for store eller for små og investerer hårdt hvert år for at have en effektiv og fleksibel produktion.«

STRANDBYGAARD GRAFISK | Allround-trykkeri med efterbehandling og layout/design.

| Grundlagt i 1898, drives i dag af fjerde generation.

| Trykker bl.a. kataloger og foreningsblade.

| Bruttoresultat: 13,3 mio. kr., overskud før skat: 2,1 mio. kr.

(2015/16).

| Ca. 60 ansatte i Skjern.

Kommunikationshuset Hos Cool Gray i Skovlunde hænger kommunikationsudvikling, produktion og logistik nøje sammen. Frem for udelukkende at have fokus på lav trykpris er det vigtigere at skabe værdi for kunden ved at udvikle og eksekvere den mest effektive kommunikation – fx ved at finde ud af, at blomsterkrukker er vigtigere end biler, når der skal sælges fliser.

Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

ndre havde måske bare lavet den sædvanlige markedsføring. Men da Cool Gray fik en henvendelse fra en flise- og belægningsproducent, der godt ville sælge noget mere, gik kommunikationshuset i Skovlunde systematisk til værks: »Vi gav os til at analysere markedet og fandt ud af, at det langt oftere er kvinder, der henter inspiration til købet, end mænd. Derfor fik vi ændret markedsføringen, så det nu handler om hyggelige ”uderum” – et begreb, der appellerer mere til kvinder. Og mens der før var billeder af flisebelagte indkørsler med parkerede biler, så viser vi nu langt flere terrasser med udekøkkener og blomsterkrukker.« På den måde fik Cool Gray øget omsætningen for den pågældende

A

| s. 38

www.grakom.dk

FREMTIDENS GRAFISKE BRANCHE

’Vi opfatter os ikke som en grafisk virksomhed. Vi er et kommunikationshus.’

Brin Hindse, Adm. direktør, Cool Gray

virksomhed - og det er præcis, hvad Cool Gray er sat i verden for ifølge administrerende direktør, Brian Hindse: »Vi udfordrer eksisterende tankegange både i branchen og blandt vores kunder for at opnå nye, samlede kommunikationsløsninger, der for alvor sætter vores kunder og deres kunder i fokus. Det, vi i sidste ende leverer, skal gøre en positiv forskel i markedet og dermed for kundens afsætning,” uddyber Brian Hindse firmafilosofien. "Vi er en megastore for kundeoplevelser.« Med 180 ansatte er Cool Gray en af pionererne i Danmark for strategien om, at traditionelle grafiske virksomheder skal udvikle sig, omfavne digitaliseringen og tilbyde hele paletten af kommunikationsløsninger. »Vi opfatter os ikke som en grafisk virksomhed. Vi er et kommunikationshus,« erklærer Brian Hindse.

Virksomheden omfatter tre hovedområder eller kompetencecentre: Kommunikation med strategisk og kreativ rådgivning samt udvikling af online- og offlineløsninger. Grafisk produktion med tekstil-, digital- og offsettryk samt storformater og efterbehandling. Og endelig logistik med blandt andet lagerhotel og distribution. »For os er de tre områder dybt integrerede, og vi lægger vægt på at have kunder, der samarbejder med os i to og allerhelst alle tre kompetencecentre. Samlet set handler det om at skabe værdi for kunden, og det kan vi bedst gøre, når løsningerne bygger på et optimeret og planlagt samarbejde mellem områderne tidligt i forløbet,« siger Brian Hindse.

En del af kundekredsen er detailkæder, banker og dagligvarekæder, hvor Cool Gray jævnligt konceptudvikler, tilrettelægger og producerer individuelle pakker med markedsføringsmateriale til hundredvis af afdelinger eller butikker i hele Norden. Derfor er logistikdelen vigtig. Som eksempel nævner Brian Hindse en nylig jubilæumskampagne i Coop, som gerne ville have store displays eller skilte i butikkerne. Her samarbejdede logistikkompetencer og de kreative om at udforme kampagnematerialet, inden det blev besluttet, hvad der skulle produceres. Og ved få ændringer i fx formatet kunne udgifterne til distribution halveres med en besparelse på op imod 350.000 kroner.

Coop-opgaven var et vellykket eksempel på samspil mellem eksperter på tværs af Cool Grays afdelinger. Men i dagligdagen kan det nogle gange være lettere sagt end gjort at få sammenkoblet de forskellige ekspertiser på de enkelte opgaver.

UDKOM december 2016

»Den udfordring arbejder vi løbende med,« fastslår Brian Hindse.

Kommunikation i 360 grader Cool Gray har rødder i traditionelle trykkerier, men udstak en ny kurs i 2009. »Vores strategi har siden været at tage udgangspunkt i at skabe værdi og løsninger for kunden ved at tilbyde 360 graders kommunikation og markedsføring. Vi har det grafiske dna i os, men for os er det ultimativt vigtigt at tilbyde den optimale kommunikationsløsning. Det kan omfatte en digital løsning frem for en trykt – og ofte en intelligent kombination af alle platforme og medier,« forklarer Brian Hindse.

Målet er i 2018 at være kendt ”som et helt nyt koncept i markedet”.

Cool Gray har valgt at have stort set al grafisk produktion i huset, for det giver mulighed for både selv at prioritere og lynhurtigt at producere det, som haster. Ikke mindst understøtter det strategien om tæt samspil mellem kompetencerne: Fx kan innovation og nytænkning i de kreative løsninger meget vel stamme fra det produktionstekniske.

Bekymret for branchen Modsat dele af branchen ser Brian Hindse ikke de løbende investeringer i maskiner som et større problem: »Selv om vi har en stor og moderne maskinpark, så udgør afskrivninger kun omkring fem procent af omsætningen, mens løn er den helt store post med cirka 50 procent. Men det er også medarbejderkompetencerne, der gør den helt store forskel i vores strategi.« Cool Gray-direktøren kan godt blive lidt bekymret for udsigterne for den grafiske branche, hvor han selv har været i mere end et kvart århundrede: »Forbavsende mange går meget traditionelt til markedet og går dermed næsten kun op i, hvordan den enkelte delordre kan produceres billigere, og har ikke sat sig ind i, hvad der samlet set skaber værdi for kunderne. Men alle kunder har ikke nødvendigvis brug for lavere priser på den enkelte tryksag, de har brug for effektive og målrettede løsninger, som samler deres kommunikation på tværs af platforme og medier. Det er bedre for kunden at omsætte ti procent mere på grund af en kampagne end at spare ti procent på produktionen.«

COOL GRAY | Kommunikationshus med bureau, trykkeri/ produktion og logistik.

| Betjener bl.a. dagligvarekæder, banker og andre med mange afdelinger.

| Omsætning: 198 mio. kr., overskud før skat: 6 mio. kr. (2015).

| Ca. 180 ansatte i Skovlunde ved København.

| s. 39

NYT MEDLEM I GRAKOM

Egons formularer er kommet Sportsdanmark til gode FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Egon Pedersens virksomhed startede ud med at printe EDB-formularer. I dag er den en levende, grafisk virksomhed, der har en vigtig finger med i den danske idrætsverden. Mød Formegon, der med sine kreative tryksager er med til at skaffe store sportsstævner til Danmark.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

gon Pedersen har formentlig ikke tænkt længe over navnet, da han stoppede som salgschef i Bording Formulartryk og startede sin egen virksomhed. For det lå jo lige for: Egon og EDB-formularer, kort sagt: Formegon. Dengang var det de printede EDB-formularer, der skaffede smør på brødet. I dag, hvor Egon for længst er gået på pension, er det et væld af grafiske opgaver, som tusindvis af danskere kaster øjne på, og som oven i købet er med til at få internationale sportsstævner til Danmark. Senest var det Dansk Svømmeunion, der bankede på døren til den ni mand store virksomhed: »De kommer så her til os og siger, at der skal bydes på EM i 2017, og der skal laves noget materiale til det Internationale Svømmeforbund. Det skal gerne skille sig lidt ud og ikke bare være et A4-hæfte, der dumper ind ad døren. Så der lagde vi hovederne i blød og fandt ud af at lave en boks, der lukker op og bliver til et lille svømmestadion,« husker direktør Günther Lindahl.

Opgaven lykkedes, og EM i svømning bliver afholdt i Danmark til næste år. »Det viser lidt om, hvad vi har udviklet os til på det kreative område,« tilføjer partneren, Lars Pedersen.

E

Styrer DBU’s grafiske produktion Vi er i Idrættens Hus i Brøndby, hvor virksomheden har til huse – og det er langt fra tilfældigt. Grafiske opgaver til Idrætsområdet fylder over halvdelen af deres arbejde. »Det er en rigtig vigtig niche. Mange opgaver bliver digitale og trykkes ikke, men meget af det, som vi laver i idrættens verden, vil altid kræve en hel del tryk. Når der fx afholdes VM i badminton i Danmark, så er der

| s. 40

Lars Pedersen og Günther Lindahl med det lille svømmestadion, der har været med til at sikre, at Danmark skal afholde VM i svømning i 2017.

www.grakom.dk

jo en masse storformatprint, dekoration, flag og en masse andet,« fortæller Günther Lindahl. Beliggenheden i Idrættens Hus bliver hurtigt en stor fordel, fordi mange af idrætsforbundene kommer forbi lokalerne og kan følge det grafiske arbejde tæt.

Både DBU og DHF (Dansk Håndbold Forbund) har for nyligt nedlagt deres grafiske afdelinger, og Formegon styrer nu forbundenes grafiske produktion og laver deres layout.

Selvom traditionelle trykopgaver stadig fylder meget – også uden for sportens verden – så fylder de digitale opgaver gradvist mere og mere. »Webbannere, grafik til Facebook og hjemmesider. Helt generelt er der færre og færre af de ting, vi laver, der ender på tryk,« siger Lars Pedersen.

Fordele ved Grakom-medlemskab Som nyt medlem af Grakom håber Lars Pedersen og Günther Lindahl at få juridisk bistand fra brancheforeningen. »Tidligere har vi været os to og et par folk mere, men nu er vi pludselig ni, og med de ting, det nu giver af personaleforhold og kontrakter og den slags, så tænkte vi, at vi hellere måtte have noget bistand til de ting,« siger Günther Lindahl, og Lars Pedersen tilføjer: »Jeg tænker da også, at vi kan have en fordel af at være med i et fagligt netværk og

deltage i nogle af arrangementerne. Jeg har selv været i andre virksomheder, hvor vi var med til nogle gode arrangementer gennem GA, og hvor man også fik nogle kontakter rundt om i branchen. Så det har også indgået i vores overvejelser.« Sportsgale partnere Det lille svømmestadion bliver slået sammen, mens UDKOM stiller de to partnere det oplagte spørgsmål: Er I egentlig mere sporty end andre i branchen? »Vi tænker måske ikke så meget over det i dagligdagen, men okay, jeg er da gammel divisionsspiller i fodbold, og Lars spiller også selv fodbold. Flere af de ansatte har faktisk også dyrket fx basketball og svømning på ret højt niveau. Så alligevel er vi jo nok lidt bidt af sport,« griner Günther Lindahl.

Det kan nu også være en fordel, tilføjer Lars Pedersen: »Vi leverer fx også den grafik, der kører over storskærmen, når det danske fodboldlandshold går på banen med præsentation af hver enkelt spiller. Der kan grafikeren godt sidde og sige, ’hallo, hvem er ham her?’, når han skal lave grafikken. Så kommer jeg ind og siger ’det er da Andreas Christensen, der spiller nede i Borussia Mönchengladbach.«

’Vi kan have en fordel af at være med i et fagligt netværk.’

Lars Pedersen, Partner, Formegon

KURSUS:

Sælg på andet end prisen April 2017 / Grakom i Odense Vi hører det hele tiden. Kunderne er kun interesseret i prisen.

Bliv styrket i dit salg til at fokusere mere på behov end pris.

Læs mere på grakom.dk/salg

UDKOM december 2016

| s. 41

TRAP DANMARK

FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

BOGBINDERIET AARHUS | Etableret i 1992 af bogbinder Lars Hedegaard

| Laver indbindinger af tidsskrifter og bøger til primært videnskabelige biblioteker, firmabiblioteker og offentlige arkiver.

Værdig til en kongelig bogreol Trap Danmark er verdens mest omfattende beskrivelse af en nation. Den 1. udgave er helt tilbage fra 1858, og den 6. udgave udkommer løbende i årene 2015-2020 både som bogværk og digitalt. De 34 bind dækker Danmark inden for alt fra geologi til arkitektur og erhvervsliv. Særligt ét eksemplar af hvert bind bliver der kæret for: Det, der skal stå hos Trap Danmarks protektor, Kronprins Frederik. UDKOM har taget et kig ind i værkstedet hos Bogbinderiet Aarhus med indehaver Lars Hedegaard.

Af: Christian Bendix cbe@grakom.dk

| s. 42

www.grakom.dk

Kronprinsens udgave af Trap Danmark får forgyldte sider. Det er en proces, der begynder med, at bogens topsnit bliver smørret med grundering, der er en slags harpiks.

Efterfølgende tørres grunderingen med en føntørrer.

Der lægges ægte guldfolie i 23 karat over bogen, og ved hjælp af et særligt værktøj – en guldsnitrulle – varmes folien op og presses ned mod bogens sider.

TRAP DANMARK | Et omfattende univers af levende fortællinger, dybdegående beskrivelser og leksikalske informationer om Danmark.

| Beskriver enkelte steder i landet og Danmark som helhed.

| Ved hjælp af grunderingen klæber guldet til siderne.

Formidler den væsentligste viden om Danmarks geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, samfunds- og erhvervsliv.

| Udgivet i fem udgaver siden 1858. 6. udgave er under udarbejdelse frem til 2020.

| Ud over de 34 bind findes et digitalt univers og en tilhørende app.

UDKOM december 2016

| s. 43

Under udarbejdelsen af guldsnittet er bogen i kraftigt spænd.

Ellers kan guldfolien ikke presses hårdt nok ned mod siderne.

Bogen bindes ind i oasegedeskind.

Skindet er meget tyndt, så det føjer sig flot rundt om selve bogen.

| s. 44

www.grakom.dk

KRONPRINSENS EKSEMPLAR | Forsiden er trykt med guldramme og monogram.

|

’Den her måde har man bundet bøger ind på, siden munkene bandt bøger ind i middelalderen’

Bogbinderiet Aarhus fremstiller samtlige 34 bind af Trap Danmark til Kronprins Frederik

| Der fremstilles kun et eksemplar af hvert bind

Lars Hedegaard, indehaver af Bogbinderiet Aarhus

Skindet kommer fra enten New Zealand, Indien eller Niger.

Bogen er håndhæftet, hvilket giver en bedre følelse, hver gang bogen åbnes og lukkes.

Læs mere på trap.dk

Hvert eksemplar tager omkring 20 timer for Lars Hedegaard at producere.

UDKOM december 2016

Bogens titel bliver præget, og guldfolien varmes op til 110 grader for at klæbe til skindet.

| s. 45

Får dine medarbejdere det afkast, de fortjener?

Det er nettoafkastet, der skal sikre deres alderdom.

Læs mere på nordealivogpension.dk/nettoafkast

3 mdr. * GRATIS l se lønkør l skal ørse

*1. lønk enest køres s 2017 uar 31. jan

Lønkørsel der følger Grakoms overenskomst • Indberetning til DA/LO udviklingsfonden, ACF og statistik • Håndtering af fritvalgskonto • Feriekort og lønsedler i eBoks • GRATIS ADGANG til Personalezonen - op til 60% rabat på tøj, rejser, sko, deals, gaver og meget mere ...

"Vore medlemmer får et lønsystem, der er tilrettet Grakoms overenskomster med god og hurtig service samt kompetent hjælp, når de kontakter ProLøn." Conny Junker, Grakom

TELEFON 8710 1930 | PROLOEN.DK/GRAKOM

| s. 46

www.grakom.dk

Digital Opmåling Du kan spare tid med Spike digital opmåling. Uanset om du skal lave opmåling indendørs, udendørs, til print, til skilte, til solfilm så er Spike løsningen.

Designet til iOS og Android.

Kontakt os gerne for mere information.

LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk Hos vikiallo finder du 28 engagerede medarbejdere der er klar til at yde dig en super god service. Oplev de rigtige løsninger, varerne på lager og 3 showrooms hvor du kan få inspiration til nye løsninger. Udover blæk, værktøj og maskiner finder du altid mere end 3.000 ruller materiale, der er klar til at hjælpe dig videre.

TEKNIK & FREMTID

FOTO: iSTOCK

Medier får flere dimensioner Mennesket har altid søgt efter nye måder, til at kunne genskabe virkeligheden så realistisk som muligt. Men har vi efterhånden nået grænserne for, hvor mange dimensioner, medierne kan tage i brug?

Af: Klaus Æ. Mogensen, seniorforsker, Instituttet for Fremtidsforskning udkom@grakom.dk

| s. 48

www.grakom.dk

meget til den todimensionelle flade. Ligesom de tidlige film havde svært ved at flytte sig ud over teaterscenens begrænsninger, har 3D-film haft svært ved at flytte sig ud over den flade films begrænsninger, måske fordi filmene ikke er ægte tredimensionelle, men blot stereoskopiske. ”2D+” ville være en mere ærlig betegnelse, men ville nok ikke have solgt nær så mange billetter.

ennem tiden har medier fået flere dimensioner. Det skal forstås bogstaveligt, ikke som om at medierne er blevet dybere og mere komplekse og dermed fået flere ’dimensioner’ i deres indhold, selvom dette givetvis også er rigtigt – i hvert fald for nogle medier. Jeg taler om reelle, håndgribelige dimensioner i fysisk forstand, om end i lettere udvidet forstand.

Medier – forstået som varige og/eller masseproducerede gengivelser af viden, kunst eller propaganda – var til at begynde med todimensionelle. De var flade billeder og tekster hugget i sten, vævet i gobeliner, malet på lærreder, nedfældet på pergament og senere trykt på papir.

Med introduktionen af radio og film for lidt over et århundrede siden blev der tilføjet en ekstra dimension – tiden – og det betød en enorm revolution i, hvad man kunne udtrykke med medier og ikke mindst, hvordan

G

UDKOM december 2016

man fremstillede dem. Til at begynde med forsøgte man med blandet held at overføre todimensionelle mediers form til de nye medieflader (i øvrigt i sig selv et udtryk, der vidner om mediernes todimensionalitet).

Meget tidlig radio bestod af oplæsning af bøger, og mange tidlige film var blot filmatiseret teater. Bøgernes og teatrets begrænsninger blev overført til de nye medier, og først med tiden blev de nye mediers sande potentiale opfyldt.

For tiden er en tredje rummelig dimension ved at blive tilført de levende medier, som dermed bliver firedimensionelle. Den tredje rumlige dimension har været på vej længe – der har været vist 3D-film i biograferne siden 1922 i sort-hvid og siden 1952 i farve – men 3D-film og 3D-tv har haft svært ved at blive mere end et modefænomen, måske fordi den tredje rumlige dimension ikke har tilføjet ret

Ægte 3D Nu er den tredje rumlige dimension så småt ved at gøre sit indtog på mere reel vis via virtual reality (VR). Med VR-briller a la Oculus Rift eller papbrillen Google Cardboard, der forvandler en Android-telefon til et VR-headset, er vi sluppet fri af stereoskopiens begrænsninger. I ægte virtual reality kan man dreje hovedet til højre og venstre og op og ned og betragte en virtuel verden i alle retninger, og man kan endda i nogle tilfælde bevæge sig rundt i og udforske den virtuelle verden. På trods af at billederne typisk har ret dårlig opløsning, og at det kan tage noget tid for softwaren at danne billedet, når man flytter sig, føles oplevelsen mere virkelig end nok så detaljerede stereoskopiske film, som man altid betragter på afstand og aldrig rigtig bliver en del af.

Der er stadig en mængde problemer med virtual reality udover den dårlige opløsning og ventetiden på, at billederne bliver dannet. Et af problemerne er for stor latens, det vil sige, at når man drejer hovedet, drejer billedet med en mærkbar forsinkelse. Det forvirrer hjernen og kan i værste fald udløse seriøs kvalme.

Et andet problem har det meste VR tilfælles med stereoskopi, nemlig at uanset hvor langt væk noget ser ud til at være, skal man fokusere der, hvor billedet bliver dannet, og det vil for VR’s vedkommende sige på en skærm lige foran øjnene. Denne diskrepans mellem tilsyneladende afstand og fokusafstand kan også give kvalme og synsforstyrrelser. Det er dog alt sammen problemer, der kan løses med forbedret teknologi –

| s. 49

KLAUS Æ.

MOGENSEN | BIO Fra 1960, bachelor i fysik og astronomi. Har arbejdet på Instituttet for Fremtidsforskning siden 2001.

Seniorforsker med speciale i teknologi, medier, subkulturer og internetøkonomi.

| ANBEFALER Tofugu En vigtig kilde til fornyelse af grafik, design, arkitektur med mere er at søge inspiration i andre kulturer.

Til dette formål kan jeg anbefale Tofugu, en engelsksproget blog om Japan. www.tofugu.com

| s. 50

selv diskrepansen mellem tilsyneladende afstand og fokusafstand. Et alternativ til skærmen foran øjnene hedder virtual retinal display (VRD) og består af farvede mikrolasere, der ’maler’ billedet direkte på hornhinden på samme måde som, at ionkanoner maler billeder på indersiden af gammeldags tv-skærme. Det giver skarpe billeder med stor farvekontrast, og det er (i hvert fald teoretisk) muligt at ændre fokusafstanden i billedet, når sensorer ser øjets fokusafstand ændre sig. Laserne bliver normalt bygget ind i brillestængerne, og små, bevægelige spejle i brillernes hjørner kaster lyset ind på hornhinden. Det betyder, at man ikke skal rende rundt med tunge og klodsede skærme foran øjnene. Teknikken kræver selvsagt meget stor præcision og individuel tilpasning, og det kan gøre VRD-briller dyrere end gængse VR-briller.

VRD kan vise sig at blive et vigtigt gennembrud for mixed reality (MR), hvor det virkelige og det virtuelle bliver blandet foran ens øjne. De fleste kender MR fra smartphone-spillet Pokémon Go, hvor man kan se virtuelle ’lommemonstre’ omkring sig gennem telefonens kamera eller fra Kinect til Xbox, hvor en gengivelse af spilleren kan blive sat ind i en virtuel verden.

Et mere avanceret eksempel er Microsoft HoloLens, hvor et virtuelt 3D-billede bliver projiceret på halvgennemsigtige brilleglas. HoloLens er udstyret med dybdesensorer, der danner en indre 3D-model af omgivelserne. Det gør det muligt at ’fæstne’ et virtuelt objekt til for eksempel en bordplade, så man kan gå rundt om det og betragte det fra alle sider, som om det var et virkeligt objekt, og manipulere det, fordi brillernes sensorer kan følge ens fingre. En keramiker vil for eksempel kunne forme en virtuel lerkrukke på en rigtig drejebænk, og et arkitektfirma kan lave en animeret model af et foreslået byggeri.

HoloLens har også 3D-højttalere, der kan koble en virtuel lyd til et bestemt sted i omgivelserne. Med HoloLens eller en lignende teknologi kunne en Pokémon-spiller høre hvor en Pokémon er og gribe den med hænderne i stedet for at skyde en bold efter den.

Problemet med MR af denne type er, at glassene skal være halvgennemsigtige, så det bliver det virtuelle billede også, samtidig med at omgivelserne bliver mørke. I hvert fald det andet af disse problemer kan VRD komme udenom, da billedet bliver projiceret ind i øjet i stedet for på brilleglas. De virtuelle billeder kan dog stadig blive overblændet af fx sollys. Det kan man komme uden om ved at dække øjnene og lade kameraer optage omgivelserne foran brugeren og digitalt blande det virtuelle billede ind på en realistisk måde. Det giver en masse nye mediemuligheder.

Tag en populær udendørs aktivitet som liverollespil. Her klæder spillere sig ud som riddere, elverfolk, troldmænd, orker og meget andet i interaktiv historiefortælling med intriger, kamp, romantik, drama og meget andet. En begrænsning ved liverollespil er, at det er svært at tilføje elementer, der ikke klares med udklædning og sminke, men det kan mixed reality klare. Så kan man gennem sine smartglasses se drager flyve hen over himlen, et kobbel vilde ulve der angriber heltene, og den ildkugle troldmanden sender efter dem. Med geolocation kan man sikre, at alle ser og hører de samme virtuelle elementer koblet til de samme fysiske steder, og de virtuelle ulve kan

angribe enkeltpersoner og slås ned med latexvåben.

Hvis man tilføjer avanceret billedgenkendelse, vokser mulighedsrummet betragteligt. Hvis man er på vandretur i skoven, kan man få fremhævet ellers vanskeligt synlige svampe og med farvekoder få angivet, om de er spiselige eller giftige. Man kan spørge til, hvad slags træer, blomster og dyr det er, man ser, og få vist den korteste vej ud af skoven. Politiet kan i en folkemængde få udpeget kendte lommetyve eller folk, der er på overvågningslister for terrorisme, og en lægmand kan reparere en bil ved at få vist, hvad der er galt, og hvad man skal gøre ved det. Teknologien kan også afsløre, om hende eller ham, man er på date med er interesseret ud fra biometrisk information, som kameraet kan afkode.

Flere dimensioner?

Med tre rumlige og en tidslig dimension har vi de fire dimensioner, som fysikken kender til (om end såkaldt ’superstrengteori’ siger, at der kan være seks eller syv yderligere dimensioner, der dog alle vil have mikroskopisk udstrækning), og ægte 3D-medier kan derfor gengive verden, som den ser ud i tid og rum. Der er dog flere mulige ekstra ’dimensioner’ i form af andre sanselige indtryk end de rent visuelle.

Lige siden opfindelsen af radio og senere talefilm har medier haft en lydmæssig dimension, men det er knebet med yderligere sanser ud over syn og hørelse, selvom der har været gjort flere forsøg med blandt andet duftfilm. Så sent som i 2011 kom filmen Spy Kids: All the Time in the World i formatet “4D Aroma-Scope”, der kombinerede 3D-film (eller rettere stereoskopisk film) med duft i form af et papkort, som man skulle kradse i og lugte til ved udvalgte scener.

Filmen blev ligesom tidligere forsøg med duftfilm ikke nogen succes, og det er måske også begrænset, hvor meget man har lyst til at lugte med, når blodet flyder, eller helten vader gennem en kloak. Det er også langt sværere at producere dufte end lyd og billede, da der er mange flere komponenter i dufte, men det afholder ikke håbefulde virksomheder fra at forsøge at tilføje en luftdimension til mediebilledet. Så sent som i år har den kinesiske virksomhed ScentRealm startet et projekt med at kortlægge og gengive dufte. De har angiveligt lavet en ’duftordbog’ med ’næsten titusinder af dufte’ og åbnet et ”Experience Room”, hvor man kan opleve et rigt udvalg af digitalt producerede dufte. Jeg spår dog ikke teknologien nogen større succes – men man ved aldrig.

Den helt store sansedimension, som kan give en mere realistisk oplevelse, er følesansen. Der findes allerede ekstraudstyr til computerspil, der giver haptisk feedback, så man fx i et karatespil kan mærke et virtuelt slag i brystet. Problemet er, at hvis man skal kunne føle noget med hele kroppen, skal hele kroppen pakkes ind i noget, der kan påvirke følenerverne i huden. Ideelt skal hænderne og andre kropsdele også kunne holdes tilbage, så man føler, at man rører en mur eller bærer noget tungt, men det kræver endnu mere kompliceret (og ikke helt ufarligt) udstyr. Det bliver næppe standardudstyr i biografen, men kan måske finde en niche inden for pornografisk VR, hvortil der allerede er lavet udstyr, der giver fysisk feedback til hænder og kønsdele.

www.grakom.dk

3M MCS

CERTIFIED COMPANY

3M Envision Print Wrap Film LX/SV480Cv3:

Folien med den nemme montering der har revolutioneret branchen!

Det har aldrig været nemmere at montere folie. Med Envision Wrap bliver indvarmning en leg. Montering helt uden bobler. Brug den til fuldindpakning af biler, både, togvogne, murstensvægge m.v.. Rekvirer prøver og priser på sean@macrodot.dk.

Snak med os om den, og alt muligt andet. For det er ikke altid den løsning du spørger efter, der er den helt rigtige. Som sparringspartner med enorm viden og alle tekniske muligheder i huset, kan vi bringe din løsning helt i top, hvis du kommer med på holdet!

Join th macrod e ots

VIBEKE

SEAN

PIA

HELLE

Jeppe Skovgaardsvej 40 DK-6800 Varde 7027 0088 macrodot.dk

VIP BOOK

De 12 notesbøger er meget forskellige i deres design.

PAPIRET, DU TRYKKER PÅ, ER LIGE SÅ VIGTIGT SOM ORDENE, DU SKRIVER Af: Janne Høgshøj udkom@grakom.dk

Papirgrossisten Antalis har skabt 12 unikke notesbøger, trykt på 12 kreative papirkvaliteter, kreeret af 12 ikoniske designere

| s. 52

orfatteren Véronique Vienne er designskribent og tidligere AD’er for Vouge, og hun har på vegne af Antalis interviewet 12 kendte, internationale designere. Interviewene er samlet med eksempler på designernes arbejde i 12 unikke notesbøger. Deraf navnet ”The Book of 12”.

Udgangspunktet for The Book of 12 var to enkle spørgsmål: Er valget af papir en

F

del af den kreative proces for tidens designere? Og kan valget af papir påvirke gennemslagskraften i et budskab, en idé eller et koncept?

For at få svar på disse spørgsmål interviewede Véronique Vienne 12 grafiske designere fra kulturinstitutioner og reklamebureauer i forskellige lande. På næste side bringer UDKOM udvalgte uddrag fra interviewene.

www.grakom.dk

VIPTRYKSAGER

hold, så jeg vælger allerede papiret i planlægningsfasen. Nogle gange bygger hele planen på en bestemt type papir… Tanker og ideer vokser på en eller anden mystisk måde gradvist frem - et skridt ad gangen.”

Hans Wolbers / Holland, art director og grundlægger af et af Hollands ledende designbureauer. Er kendt for sin evne til at skabe stilfulde og trendy magasiner. ”Jeg vælger allerede papir på konceptstadiet”.

Og måske noget overraskende tilføjer han: ”De, som bruger mest papir i vores virksomhed, arbejder med webdesign… de har brug for at tænke. Det går meget hurtigere på papir end at bruge digitale værktøjer.”

Michal Batory / Polen er kendt for sine surrealistiske og opsigtsvækkende plakater: ”Hvis du vælger det forkerte papir, opstår der ingen magi… resultaterne bliver meget forskellige afhængigt af, hvilken overflade man trykker på.”

Eike König / Tyskland arbejder med grafiske profiler for forskellige brands samt udvikling af visuelle identiteter til kulturinstitutioner: ”Papiret er lige så vigtigt som skrifttypen eller farven. I modsætning til computerarbejdet som let får dig til at føle dig isoleret, skaber papir en lyst til at eksperimentere, deltage og samarbejde.”

Milton Glaser / USA er vel nok Amerikas mest kendte grafiske designer. Alle har nok set hans I ♥ NY logo og hans Bob Dylan plakat fra 1967. ”Når det handler om papir, er det den fysiske følelse, som skaber en følelse af ægthed. ”Han synes, det er synd, at dagens designere ofte anvender færdige billeder i stedet for at skitsere deres ideer på papir. ”For mig er det mest fantastiske, man kan tænke sig; et værktøj i form af en pen mod en ru overflade på et stykke papir. For en designer findes der intet mere grundlæggende.”

Park Kum-jun / Sydkorea er en prisbelønnet designer og grundlægger af et designbureau, der producerer alt fra kataloger og udstillingsplakater til kalendere, magasinomslag og koncept- installationer. ”Papir skaber følelser og giver liv til format og ind-

UDKOM december 2016

KUNDE Antalis

| DESIGN 1 Hans Wolbers 2 Reza Abenini 3 Michael Batory 4 Catherine Zack 5 Elaine Ramos 6 Leonardo Sonelli 7 Eike König 8 Milton Glaser 9 Park Kum-jun 10 Flavia Cocchi 11 Kati Korpijaakko 12 Daniel Eatock

Flavia Cocchi / Schweiz har specialiseret sig i typografi. Hun elsker tryk, og papir er hendes passion. ”Jeg er i syvende himmel, når jeg får besøg af papirleverandører, som præsenterer deres nyeste kreative papirer”. Hun starter altid sine projekter med at vælge papir: ”Det slipper min kreativitet løs”.

The Book of 12 indeholder inspirerende og tankevækkende historier om, hvorfor papir spiller en vigtig rolle i vores digitale verden, i den visuelle kommunikation og som en del af den professionelle mediestrategi. Både trykte og elektroniske medier kan formidle vigtige og lærerige budskaber. De kan underholde og forandre - hvis de vælges med omhu og inddrages i den kreative proces.

De fulde interviews er samlet i 12 notesbøger, som beskriver kunstnernes værker, deres forskellige design- og papirvalg samt forskellige trykteknikker.

VERY IMPORTANT PRINT ON VERY IMPORTANT PAPER TO VERY IMPORTANT PEOPLE

| Her på siderne vil UDKOM fokusere på, hvad der kommer ud af maskinerne, og hvad der står udstillet af kreative cases i de mange showrooms rundt om på virksomheder, bureauer, trykkerier og emballageproducenter.

Vi vil til inspiration for alle i branchen omtale en spændende lille eller stor tryksag, hvor der er kælet for design, papirvalg, tryk og finish.

| Janne Høgshøj, grafisk designer, underviser på designskoler og direktør i Danish Connection, vil udvælge spændende cases, beskrive konceptet og oplyse fakta om tryksagskøber, design, papirkvalitet, trykkeri, finish mm.

| PAPIRKVALITETER Rives Sensation og Linea Curious Collection Metallic, Matter og Skin Pop’Set Conqueror Connoiseur og Laid Keaykolour Original

| PAPIRPRODUCENT Arjo Wiggins

Uddragene stammer fra en video af interviewene med Véronique Vienne samt en video om tilblivelsen af ”The Book of 12”.

Begge klip kan ses på www.bo12.com

| s. 53

Køb & Salg af alt grafisk udstyr

Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt både når det gælder vurdering, salg, pakning og eksport af grafiske maskiner i alle typer og størrelser.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé, hjælper vi dig gerne med at træffe beslutningen.

Vi kan give dig en indikation om salgbarheden og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine - og oven i købet sørge for al nedtagning, pakning og transport.

Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

I kan være flere år om at skabe overskud En hacker kan være 3 sekunder om at tømme jeres netbank!

Som udgangspunkt er det kun, hvis du mister penge på din privatkonto, at banken dækker. Hvis jeres firmakonto bliver hacket, har I ingen dækning.

Derfor har I brug for at sikre jer, hvis I vil beskytte jeres virksomhed mod it-tyve. Så undgår I at hænge på tabet, hvis en hacker tømmer jeres netbank. Eller hvis kriminelle får adgang til jeres it-systemer og saboterer kundedata og varelager.

En Codan IT-Kriminalitetsforsikring dækker virksomheden, hvis: – En hacker tømmer jeres netbank.

– I bliver udsat for computervirus og datasabotage.

I kan også blive dækket, hvis: – Ansatte begår tyveri og bedrageri.

– I bliver udsat for mandatsvig, hvis fx ansatte misbruger jeres firmakonto.

Ban dække ken ri en hac kke, hvis ker tø jeres ne mmer tbank

Ring nu og få sikret jeres virksomhed på 33 55 29 19

11.16. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638.

UNGE & MARKEDSFØRING

indreårige besidder ikke den samme kritiske natur som voksne forbrugere, og derfor gælder der skærpede regler for markedsføring, der er rettet mod netop den aldersgruppe Der skal ifølge markedsføringsloven tages hensyn til børn og unges naturlige godtroenhed, manglende erfaring, samt hvor lette de er at påvirke og præge.

Målgruppen skal være under 18 år, førend reglerne i markedsføringsloven skærpes. Det betyder også noget, hvilken aldersgruppe markedsføringen henvender sig til.

Markedsføring, som fx henvender sig til aldersgruppen 7-8 år, skal bedømmes strengere end noget, der skal ramme de 15-16 årige.

Markedsføringslovens beskyttelse af børn og unge gælder også kun, hvis erhvervsdrivendes markedsføring må siges at være rettet mod børn og unge. Det er tilfældet, hvis en hjemmeside eller et onlinespil med reklamer er udformet til børn og unge. Det afgørende kriterium er, om markedsføringen appellerer til målgruppen, og om det bliver vist et særligt udsat sted, fx på en skole eller institution.

Skærpelsen af reglerne medfører, at forbuddet mod vildledende reklame også skærpes. Det skal være klart for børn og unge, at de udsættes for markedsføring.

Derudover skærpes forbuddet mod spam, hvilket er særligt relevant i forhold til sociale medier.

Det er fx ikke tilladt at opfordre børn til at anbefale spil eller konkurrencer på Facebook eller at sende dem målrettet reklame uden forældrenes samtykke.

Markedsføring mod børn og unge må endvidere ikke direkte eller indirekte opfordre til vold og farlig eller hensynsløs adfærd. Det stod fx klart, da Aarhus Byret i 2015 behandlede en sag mod CULT, som er producent af energidrik. CULT lavede i 2009 en reklamefilm, der viste en ung dreng, der begik en stribe af kriminelle handlinger efter at have drukket af en CULT. I reklamefilmen stjal den unge mand blandt andet en bil, røvede en kiosk og angreb flere personer. CULT blev idømt en bøde på 100.000 kr. og burde ifølge retten have indset, at reklamen var rettet mod børn og unge, selvom målgruppen var 18-25 år.

FOTO: iSTOCK

M

Reklamebureauer får ofte opgaver fra virksomheder, som leverer produkter til børn og unge, og her er der særligt stramme regler, som reklamebureauerne gør klogest i at kende.

Af: Alexander Enevoldsen, advokatfuldmægtig, Grakom ae@grakom.dk

| s. 56

Reglerne er også klare, når det handler om at offentliggøre reklamer på offentlige steder indeholdende uanstændigt indhold. Det er ulovligt, og i 2015 modtog Forbrugerombudsmanden 28 klager over en trailer og en reklameplakat for filmen Klovn Forever. Forbrugerombudsmanden fandt dog ikke belæg for, at markedsføringen var i strid med god markedsføringsskik, idet reklamen måtte anses som humoristisk og ikke på grænsen til det stødende.

Her er en række eksempler på situationer, hvor erhvervsdrivende og reklamebureauer kan risikere at overtræde god markedsføringsskik og agtsomhedsnormen i forhold til børn og unge: • Brug af sociale medier som led i markedsføring.

• Vennehvervning, hvor man opfordres til at hverve venner mod betaling af gaver.

• Fremsendelse af vareprøver/ gaver med henblik på omtale i kredse.

• Konkurrencer indeholdende byrdefulde eller uigennemskuelige vilkår.

• Anvendelse af seksuelt eller stødende materiale på offentlige områder.

• Reklamer indeholdende vold, trusler eller hensynsløs adfærd.

• Reklamer, der handler om alkohol eller rusmidler.

Spørgsmål om markedsføring?

Hvis du som medlem af Grakom har spørgsmål i forbindelse med markedsføringsret, så tøv ikke med at ringe eller skrive til Grakoms juridiske afdeling. Grakom har i øvrigt udgivet en vejledning i markedsføringsret, der kan hentes på grakom.dk

www.grakom.dk

KAOSPILOT, AUTOMATPILOT, ELLER LEDER MED HJERNE OG HJERTE?

• • • • • • •

Få styr på de grundlæggende ledelsesværktøjer Afklar og styrk dine stærke sider som leder Alle har svage sider - arbejd konstruktivt med dine Lær om god ledelse, og om hvordan netop du leder godt Forskellige situationer kræver forskellige ledelsesmetoder Bliv bedre til kommunikation og konflikthåndtering Personlig planlægning - få styr på din tid

LEDERUDDANNELSE FEB 2017 12 kursusdage fordelt på seks moduler over et halvt år.

INFO / TILMELDING: Kontakt Charlotte F. Grønnegaard // Tlf. 63 12 70 00 // cg@grakom.dk eller besøg grakom.dk/GLU

ÅRET DER GIK

GRAKOM 2016

ÅRET DER GIK

MEDLEMSFORDELING

55% 9,3%

35,7%

MILJØMÆRKET FOR ANSVARLIGT SKOVBRUG WWW.FSC.ORG / FSC® C129268

Der er sket en del i Grakom i løbet af 2016. Her er et grafisk overblik over året – og et lille blik på, hvad du kan glæde dig til i 2017.

0%

| s. 58

www.grakom.dk

NYE MEDLEMMER 30

AKTIVITETER 2017

Februar Forår 1. marts Marts April 8.-10. maj 31. august

UDKOM december 2016

Grundlæggende lederuddannelse Infomøder: OK 17 Netværk for kvalitetsledelse Medlemsmøde: Behind the Mind - Neuromarketing Kursus: Sælg på andet end prisen Medlemstur til FESPA 2017 Grakom Dagen

Hold øje med www.grakom.dk for nye vigtige datoer | s. 59

SMUGKIG

FOTO: CHRISTIAN BEDIX

SMUGKIG | I hvert nummer tager UDKOM et smugkig indenfor hos en af Grakoms medlemsvirksomheder.

12

Har du lyst til at vise andre et spændende hjørne af din virksomhed, så skriv til udkom@grakom.dk Denne gang kan du få et smugkig på, hvordan Imperiet arbejder - med indehaver Nete Bankes egne ord.

8

3

11 16

1

2

1

2

3

4

5

6

7

8

Noter og huskesedler.

Skrevet i hånden - så husker man dem bedre.

Efterbehandlingsprøver.

Lak, folie, præg – tiltag som kan være relevante, hvis en tryksag skal skille sig ud.

Syntetisk læder. Leverandørprøver granskes i forhold til en konkret opgave - se punkt 10.

Pantonehæfte.

Meget visuel kommunikation foregår med farver , som er et vigtigt værktøj for designeren.

Papir. Papirvalget siger mere end 1000 ord og sender signaler, som bliver opfattet ubevist af modtageren.

Legoklodser.

Brugt til at skabe en fysisk rummelig model i forbindelse med udstillingsdesign.

Designtidskrift.

Inspiration kan vi aldrig få nok af.

Nete Banke.

ADer, grafisk designer og chef.

| s. 60

www.grakom.dk

13

OM IMPERIET | Designbureau grundlagt 1999

| Skaber værdi for sine kunder gennem stærke idéer, gennemtænkt design og visuel kommunikation på alle platforme.

| Arbejder primært med kunder indenfor kulturbranchen – såsom forlag, teatre og musikorganisationer.

14

9

7

6 10

4

5

15

9

10

11

12

13

14

15

16

Simon Lilholt.

Grafisk designer, nybagt far (jvnf. poser under øjnene), god kollega.

Den danske salmebog. Vi udvikler nyt omslagsdesign til den unge generation.

Forkastet idé.

Det er vigtigt, at kunne smide sine ynglingsidéer i skraldespanden.

Computeren.

Vores vigtigste redskab. Her skitses og færdiggøres alle idéer – om det er til digitale eller trykte løsninger.

Storrum. Det er vigtigt med kontakt og dialog i kreative processer derfor sidder vi i et stort rum.

Musik. Vi bruger musikken til at lave lydmure, så vi ikke forstyrres af telefonsnak og møder ved skærm.

Den digitale bog. Vi oplever faktisk en stigende interesse for det fysiske og taktile aspekt.

Regnemaskine.

Det er ikke nok at vores arbejde se godt ud det skal også hænge sammen økonomisk.

UDKOM december 2016

| s. 61

MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

RUNDE DAGE

60 år

100 års jubilæum 1. januar: K.T. Damgaard-Jensen A/S, Aarhus N

40 år

Velkommen til følgende virksomheder:

Nyt job

16. januar: Adm. direktør Karl Mikkelsen, indehaver af Grafisk Finish A/S, Risskov, Dahl Gruppen A/S og Fiber Emballage og Kartonnage A/S, begge i Ringe.

Dagen markeres ved en reception fredag den 20. januar kl. 13-16 hos Grafisk Finish A/S, Vejlbjergvej 31, Risskov.

50 år

19. januar: Jacob Ejs , direktør og partner, Mediegruppen Dagen fejres med et glas vino og tapas for forretningsforbindelser i Vejle. Jacob Ejs fejrer samtidig 20 års jubilæum med Mediegruppen, som i dag tæller godt 30 skrivende, designere og kommunikatører. »Det handler om mennesker, om at forbinde dem så de starter samtaler og omtaler. Verden har rykket sig meget på 20 år, hvor det før handlede om at udkomme i avisen eller i medlemsmagasinet. Før havde vi en tabloidside i en uge - nu har vi et vindue på en smartphone i 8 sekunder.« Jacob glæder sig til fremtiden, til at rykke videre og følge med - og til samarbejdet med fantastiske medarbejdere og kunder. Og til endnu mere disruption og flere udfordringer. Ved siden af jobbet som direktør har Jacob de sidste mange år været engageret som formand for den regionale tv-station, TV SYD.

19. december: Direktør og ansvarshavende chefredaktør Mette Hviid Togsverd.

Mette Hviid Togsverd er i konstant bevægelse. Som direktør og ansvarshavende chefredaktør for fire store lokalaviser cirkulerer hun dagligt mellem bladhusene i Glostrup, Gladsaxe og Ballerup.

Mette Hviid Togsverd er uddannet akademiøkonom fra Handelsakademiet i København. I 2004 startede hun som bladchef på Gladsaxe Bladet. I årene derefter indtog hun samme position på Brønshøj-Husum Avis, Folkebladet for Glostrup, Brøndby og Vallensbæk samt Ballerup Bladet. Fagligt bruger hun sine kompetencer som bestyrelsesmedlem i De Lokale Ugeaviser samt Fagudvalget for Ugeaviser under Danske Medier.

Når pligterne er overstået, nyder Mette Hviid Togsverd at gå jagt eller spille golf sammen med ægtemanden Sven Togsverd.

Reception på dagen fra klokken 15-16.30 på Gladsaxe Bladet, Søborg Hovedgade 79, stuen, 2860 Søborg.

Dafolo: Anne Hejgaard og Anne Brøndum Andersen er tiltrådt i stillinger ved Dafolo som konsulenter inden for hhv. kurser, teamsparring og oplæg.

Antalis A/S, Valby Formegon ApS, Brøndby Fyns Skilte Design, Assens Spicas Kommunikation ApS, Silkeborg VB Tryk ApS, Haderup

Velkommen til følgende personer: Direktør Klaus Holm Thorsen, Eurographic A/S, Taastrup LaserTryk.dk: Frank Kruse – ny projektleder i ekspertteamet.

Partner Lars Pedersen, Formegon ApS, Brøndby Ejer Christian Løvendahl Vang Nielsen, Fyns Skilte Design, Assens Direktør Michael Odsgard, Odsgard A/S, Glostrup

LaserTryk.dk: Louise Mortensen – ny kvalitetskoordinator.

Direktør Erik Kragh-Pedersen, Spicas Kommunikation ApS, Silkeborg Direktør Tommy Skals, VB Tryk ApS, Haderup

14. januar: Lise Larsen, Controller, Avery Nordic.

75 år 16. december: Bogbindermester Ove Kjestrup, Taastrup. Tidligere indehaver af Jacobsen & Kjestrup Maskinbogbinderi ApS.

LaserTryk.dk: Nils Fredrik Henriksson – ny kundeservicemedarbejder i Team SE.

9. januar: Direktør Birgit Stockmarr, MPS graphics ApS, Farum.

80 år 28. december: Driftsleder Bjarne Tonny Svendsen, Søborg.

| s. 62

NYE MEDLEMMER I GRAKOM

LaserTryk.dk: Mats Feddersen – ny kundeservicemedarbejder i Team NO.

RIS, ROS, GOD IDE? Vi lytter! udkom@grakom.dk

www.grakom.dk

9+1 ledige stillinger hos LaserTryk.dk Din nye titel

Din afdeling

Du kommer til at arbejde med ...

Du er ekstra god til ...

1 Elev, kontor/adm.

Receptionen

administration og til at byde vores kunder velkommen.

at virke imødekommende og have mange bolde i luften.

2 Frontend udvikler

IT

web-frontend, lige fra små tekstrettelser til større webprojekter.

HTML og .NET framework (dog ikke et krav).

3 Backend udvikler

IT

udvikling af vores ordresystem, "the backbone of the company".

.NET framework, et krav for at kunne løse opgaverne.

4 Kunderådgiver, DK

Kundeservice, Danmark

kundeservice i vores sjoveste afdeling med "kundeservice i verdensklasse".

at virke imødekommende og forstå kundernes behov.

5 Kunderådgiver, NO/SE

Kundeservice,

kundeservice i vores sjoveste afdeling med "kundeservice i verdensklasse".

at virke imødekommende og tale svensk eller norsk.

6 Projektleder

Kundeservice

rådgivning af vores største kunder via telefon og e-mail.

at være udadvendt, erfaren og proaktiv.

7 Sales manager, DK

Salg

salg af tryksager til nye kunder via møder og telefon. Udkørende stilling.

at sælge. Brancheerfaring er en fordel men ikke et krav.

8 Sales manager, NO / SE

Salg

kundebesøg hos små og mellemstore virksomheder i Norge eller Sverige.

at sælge tryksager, og du har salgserfaring fra branchen.

9 Partner manager, SE

Team whitelabel

vores svenske whitelabel-kunder fx. oprettelser, markedsføring og sparring.

at tale svensk og hjælpe kunder via mail og telefon.

Du bestemmer

det du brænder for. Byd ind og start dit eget projekt.

at være dig! Vi har altid plads til folk med det rette drive.

10 LaserTryk.dk-stjerne

Norge/Sverige

Interesseret?

Send et par linjer samt et CV til job@lasertryk.dk.

Husk at notere i emnefeltet, hvilken stilling du søger.

Henvendelser bliver behandlet fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

P. O. Pedersens Vej 26 - 8200 Aarhus N. - Tlf. 87 303 303 - www.lasertryk.dk

Lidt om os Selvom vi er landets største trykkeri, betragter vi os stadig som “den frække dreng” i den grafiske branche og du kan glæde dig til et job i en virksomhed, hvor vi gør tingene på vores egen måde. Vi har et stærkt socialt sammenhold med mange firmaarrangementer samt en lang række personalegoder (glæd dig til at møde vores firmafrisør).

Vi vokser hele tiden og for nylig bød vi velkommen til kollega nummer 250. Vi er seks-dobbelt Gazellevinder og vi har vundet B2B-E-handelsprisen. Men vores ambitioner rækker længere – rejsen er kun lige begyndt!

“Med vores neongule toner kan du med garanti printe dig til en lang række nye forretningsmuligheder.”

Jan Brændholt, Product Manager hos Ricoh Med Ricoh ProTM C7100X-serien og det nye 5. farveværk kan du printe i flere farver end CMYK. Klar, hvid og nu også neongul toner giver flere værdiskabende muligheder som spotgloss, fyldfarve og vandmærker samt print på farvede og gennemsigtige medier. Perfekt til professionelle tryksager og som ekstra effekter på flere jobtyper, herunder årsregnskaber, kataloger, postkort, direct mail, visitkort og invitationer, plakater, emballage, vinduesfilm osv.

Skab imponerende effekter – og adskil dig fra konkurrenterne.

Kontakt os allerede i dag, og bestil et prøvetryk på pp@ricoh.dk