Branchemagasinet UDKOM XL Digitalt | 2016

XXXXXX Industri 4.0

Marketing

Inkjet

Medier

| s. 4

| s. 8

| s. 12

| s. 14

Er de grafiske virksomheder parate til maskiner, der taler sammen?

Danske virksomheder skal blive dus med ordet omnichannel

De digitale dyser erobrer verden netop nu

Annoncører glemmer papiret – og det er en fejl

05

16 SIDERS TILLÆG OM

DIGITALT

Tillæg til branchemagasinet UDKOM

| oktober 2016

Et nødvendigt venskab Det digitale tidehverv ommøblerer hele vores måde at kommunikere på. Men hvordan får man pixels og papir til at spille bedst sammen?

UDKOM XL oktober 2016

| s. 1

LEDER

#5 | oktober 2016 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Pressechef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen

DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen as TRYK: OTM Avistryk FORSIDEFOTO: Jacob Pedersen SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 26. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 4.196 stk.

Medlem af Danske Specialmedier 05 Bibliotekskaos

Flygtet fra Syrien

Ny mediestøtte

Ny rapport

| s. 14

| s. 24

| s. 30

| s. 50

Branchemagasin

'De brændte mit trykkeri ned'

Fagbladene bløder

et er populært at spå om fremtiden; den næste iPhones nye killer feature. Eller nogle religioners bud på den eksakte dato for dommedag. I skrivende stund er der ingen (religioner), som har formået at ramme plet. Om den teknologiske udvikling er der også rejst mange stædige postulater, der viste sig at smuldre. Forudsigelser som tilmed kom fra de højeste tinder i det digitale bakkelandskab. Som dengang den amerikanske datapionér Robert Metcalfe i 1995 kiggede i sol og stjerner og pessimistisk udtalte: ”Jeg forudser, at internettet snart vil brænde ud som en supernova og kollapse i 1996”. Meget bedre gik det ikke for Microsofts daværende CEO, Steve Ballmer, i 2007, da han lagde navn til en anden legendarisk forbier på tech-fronten: ”Der er ingen som helst chance for, at iPhone vil få nogen mærkbar markedsandel.” Tyg på den.

Papirmediet står for skud i disse år.

Digitale korsriddere hævder, det er blevet overflødigt og snart vil uddø. Jeg er ikke

D

ANNONCER: Preben Jensen T. 31 64 13 14, pj@grakom.dk

Levering af bøger sejler efter nyt udbud

DIGITALE HANDSKER PÅ VARME HÆNDER

Den grafiske branche er under forandring

| oktober 2016

sikker på, det er så enkelt. Jeg tror, sandheden er, at det trykte medie kommer til at spille mere og mere sammen med de digitale muligheder, og at der i mødet mellem de to vil opstå nye muligheder og formater, ingen af os kan spå om. Det handler dette tillæg om. Vi har set nærmere på trykkeriernes muligheder i det, der kaldes den fjerde industrielle revolution.

Vi beskriver, hvad ’omnichannel’ er, og hvordan det digitale vil smelte sammen med print. Vi giver digitalprinternes nye konge, inkjetprinteren, en grundig inspektion og fortæller, hvorfor et af Danmarks største fagforbund nægter at lægge papirmediet i graven.

Rigtig god læselyst, uanset om du læser med på en skærm eller med bladet mellem hænderne.

’Papirmediet står for skud i disse år. Digitale korsriddere hævder, det er blevet overflødigt og snart vil uddø. Jeg er ikke sikker på, det er så enkelt’

UDKOM | nr.05 | oktober 2016

Christian Bendix, redaktør, UDKOM

og Eurographic Press

UDKOM udkommer seks gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

INDHOLD

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom

| s. 2

Industri 4.0

Omnichannel

Inkjet

Hvad kan de danske trykkerier bruge den fjerde industrielle revolution til - og er de overhovedet klar?

Danske virksomheder halter efter konkurrenterne på e-handel.

Omnichannel-markedsføring er kuren.

Vi ser nærmere på printteknologien, alle taler om netop nu.

| s. 4

| s. 6

| s. 12

www.grakom.dk

Du kenDer os for vores grafiske proDukter

men ved du også at vi kan være jeres

Digitale sparringspartner?

• output management • Data processing • Deduplikering • print • Multichannel communication • Workflow Management

læs Mere på

neopostdigital.dk/grafisk

INDUSTRI 4.0

FOTO: ISTOCK

Er de danske grafiske virksomheder klar til Industri 4.0?

Industri 4.0, eller den fjerde industrielle revolution, er over os. Maskiner skal lære at snakke sammen, og den digitale verden skal fusioneres med den fysiske. Der er millioner af kroner at tjene for virksomheder, der fanger bølgen. Men er de grafiske virksomheder klar?

Af: Søren Winsløw udkom@grakom.dk

ndustri 4.0 handler om at udvikle den såkaldt smarte fabrik, der med minimal menneskelig indgriben selv kan løse de daglige udfordringer med modtagelse af ordrer, varebestilling, produktionstilrettelægning, optimal kapacitetsudnyttelse, kvalitetskontrol og meget andet ved hjælp af automatisk og kontinuerlig indsamling, bearbejdning og distribution af data.

Det muliggøres via avanceret sensorteknologi, der er i stand til at opfange relevante handlinger og tilstande i og omkring produktionen samt videregive dem via netværk (The Internet of Things, "IoT") så der hurtigt og så tæt på produktionen som muligt kan træffes de rigtige beslutninger. I sin yderste konsekvens beslutninger, der træffes og udføres af systemet selv. Den menneskelige indsats bliver ideelt set at overvåge, optimere og videreudvikle systemet.

Formålet er at kunne imødekomme de stigende ud-

I

| s. 4

fordringer, som små serier, korte leveringstider, individualisering og hyppige omstillinger udgør, på en effektiv og konkurrencedygtig måde.

Remote Service er bare begyndelsen Som grafisk produktionsvirksomhed har du sandsynligvis hørt om Remote Service, hvor en eller flere af jeres maskiner kan kobles op til leverandøren, som så kan overvåge maskinen og eventuelt servicere den via den opkobling.

Grunden til, at det kan lade sig gøre, er, at maskinen er udstyret med sensorer på vitale steder, der kan registrere en eller anden tilstand eller handling. De data opsamles og organiseres hensigtsmæssigt ved hjælp af computere, så de via internettet kan videregives på en meningsfuld måde til leverandøren. I praksis vil der i dag typisk være en maskinspecialist i den anden ende, som fortolker informationen, men inden for en overskuelig fremtid vil meget kunne klares uden manuel indgriben, og hvor det

ikke kan lade sig gøre, vil online-vejledning eller robotter løse opgaven.

Mere end bare oppetid I eksemplet med Remote Service er formålet at forebygge nedbrud og sikre mest mulig ”oppetid” hos den grafiske virksomhed. Men på længere sigt handler Industri 4.0 om at udnytte al den information, der kan opsamles til at bidrage til værdikæden generelt.

Når jeg bruger ordet værdikæden, er det fordi, det ikke kun handler om at holde maskinparken produktionsklar. Det handler lige så meget om at få indkøbs-, salgs-, ordre- og leveringsprocesserne effektiviseret ved at udnytte informationer mellem kunder, partnere og leverandører. Fx kan produktionsterminer eller lagerstatus hos kunden være forbundet med den grafiske virksomheds produktionssystem, der igen er forbundet med deres interne lager og underleverandører således, at en ændring i kundens planer automatisk genererer ændringer i hele fødekæden næsten uden manuel intervention.

www.grakom.dk

Den grafiske branche som frontløber?

På Drupa i år viste VDMA (den tyske sammenslutning af maskin- og anlægsvirksomheder) eksempler på Industri 4.0 i den grafiske branche. I den forbindelse udtalte prof. Johannes Schilp, at den grafiske branche på mange måder har forudsætningerne for at tage Industri 4.0 til sig.

Det skyldes den tidlige adoption af digital teknologi og den høje grad af automatisering samt ikke mindst den udbredte brug af standarder, især JDF. Han mener dog samtidig, at der også er store udfordringer, ikke mindst med at få tilpasset JDF-standarden så den rummer mindre plads til individuel fortolkning og mere direkte kan bruges til plug and play med udstyr fra forskellige leverandører.

Vi har spurgt et par danske leverandører om deres syn på Industri 4.0, og i hvilken udstrækning de tror, at markedet er klar til det.

10.000 maskiner forbundet med hinanden Heidelberg introducerede på Drupa en række koncepter, fx Heidelberg Cloud, Heidelberg Assistant og Push to Stop, som alle er led i udviklingen af det smarte trykkeri. Heidelberg Assistant er en del af Heidelberg Cloud, som forbinder mere end 10.000 maskiner og 15.000 softwaresystemer med hinanden. Via Heidelberg Assistant bliver det muligt dels at overvåge og benchmarke maskiner, dels at rekvirere service, spareparts og forbrugsstoffer, enten fuld- eller semiautomatisk.

Sales specialist Brian Thorsgaard Hansen fra Heidelberg mener, at Heidelberg står godt rustet til den fjerde industrielle revolution ikke mindst på grund af Prinect-softwaren, som gennem årene er blevet udviklet til et mere og mere centralt element, til overvågning og styring af stadigt

UDKOM XL oktober 2016

større dele af produktionen herunder også udstyr fra andre leverandører.

Om forventninger til markedet og kundernes parathed siger han: »Prinect er vores stærkeste kort i den udvikling. Her tænker jeg bl.a. på vores Scheduler, som er vores realtime Ganttavle, samt vores Smart Automation modul, der giver mulighed for automatisk jobafvikling fra webportal til tryk.« Men det kræver, at kunderne ser potentialet, og at de tør tage de nødvendige investeringer. Det er en industrialiseringsproces, der er i gang, hvor alt, der kan automatiseres, skal automatiseres, og hvor alle produktionsinformationer opsamles og synliggøres med henblik på den mest hensigtsmæssige tilrettelægning af produktionen.

Stort potentiale i mange og små oplag Også hos leverandøren af færdiggørelsesudstyr Müller Martini har man fokus på Industri 4.0. Så meget at temaet på Müller Martinis stand på Drupa var Finishing 4.0 og the Touchless Workflow.

I en række forskellige industrielle løsninger demonstrerede de, hvordan det er muligt at levere individuelle, personaliserede produkter med variable data, størrelser og tykkelser baseret på et integreret JDF-workflow. De mange skift kan håndteres, fordi indstillingen af maskinerne er automatiseret og reagerer på de JDF-data, som følger med hver enkelt produkt. Det gælder fx deres nye InfiTrim, hvor såvel gribere og knive er motordrevne og kan flyttes relativt hurtigt mellem hver eneste produktion, som fx kan være en bog.

Om forventningerne til markedet og kundernes parathed siger Müller Martini Nordics direktør John Jansen: »Det største potentiale for branchen ligger i fremstilling af personaliserede,

skræddersyede produkter i mindre men flere oplag, og med lave genoptrykningsomkostninger samt brug af web-toprint.« De nødvendige elementer findes allerede i den grafiske branche og mangler bare at blive kombineret og integreret på en intelligent måde. Mange af vore kunder er påbegyndt integrationsprocesser, men der er stadig et stort potentiale for udvikling af en effektiv produktion af personaliserede og variable trykte produkter i høj kvalitet.

John Jansen tror på, at specielt de større trykkerier med en digital trykkapacitet, der rækker udover A3, vil søge den type løsninger, som Müller Martini repræsenterer. Det skyldes, at de fra det samme papirformat får et utal af muligheder for at skabe bøger og hæfter i alle mulige størrelser og tykkelser med minimal manuel omstilling.

Et eksempel på den virksomhedstype, John Jansen nævner, kunne være LaserTryk.dk.

Det handler om at skabe værdi for kunden Hos LaserTryk.dk bruger man ikke ordet Industri eller Print 4.0 i det daglige, men ideen om den smarte fabrik har længe været et mål. Esben Mols Kabell fortæller: »Vi skal være i stand til at skabe mere værdi for vores kunder, i deres omkostninger til bestilling og ved håndtering af de produkter, vi leverer til dem.

Det gør vi ved fortsatte IT-investeringer og udvikling af automatiske processer således, at manuel håndtering og kontrol i videst muligt omfang kobles fra.« LaserTryk.dk har netop investeret små 40 mio. kr. i en 100 procent digital bogproduktion. Systemet er fuldstændigt integreret op imod kundernes lagersyste-

’Der foregår en stor udvikling af IT-værktøjer, som gør det lettere for alle at agere online, optimere workflow og samle data til skarpere målstyring’ Carsten Damgaard, driftsdirektør, Cool Gray

| s. 5

mer, og hele processen forventes at være fuldautomatisk fra forventningen om et snarligt behov (kundens lagerstatus) til leveringsklare bøger pakket i kasser. Esben Mols Kabell understreger, at det ikke betyder, at der ikke er mennesker til at flytte rundt på pap og papir, men at ordrerne ikke betragtes som individuelle opgaver, men at de er systemstyrede produktioner af individuelle batches. Det samme er ved at ske inden for deres Brand Central koncept, hvor de kan producere en lang række produkter fra foldere, hæfter, løsblade til bøger, skilte, udstillingssystemer og visitkort direkte fra web til færdigt produkt.

Esben Mols Kabell tror, at udviklingen inden for Industri 4.0 eller det smarte trykkeri i høj grad vil være styret af kunderne. Han siger: »Vi forventer, at især industrien i fremtiden vil udtrykke stærkere ønsker om en fuld integration imellem trykkeriet og deres egen produktion, og her skal vi være klar til at kunne levere denne sammenkobling.« Industri 4.0 kræver dedikerede kompetencer og ildsjæle Også hos Cool Gray er fokus først og fremmest på kunderne. Det sker ved konstant at udvikle den digitale interaktion med kunderne, så de oplever, at det bliver nemmere og smartere at anvende Cool Grays onlineværktøjer.

Derudover søger de konstant at forbedre deres interne arbejdsgange og derved lette administrationen og ordrebehandlingen gennem anvendelse af digitale systemer, bl.a. ved hjælp af digitale ordreposer og online ordrestyring.

Driftsdirektør Carsten Damgaard fortæller: »Der foregår en stor udvikling af IT-værktøjer, som gør det lettere for alle at agere online, optimere workflow og samle data til skarpere målstyring m.m. Dog er det ofte store, tidskrævende og omkostningsfulde projekter, som kan være sværere at lave en soleklar business case på.

Det stiller store krav til din datadisciplin, struktur og kompetencer.« Carsten Damgaard mener, at det er nødvendigt, men også en stor udfordring at implementere Industri 4.0, og at det kræver, at man enten opbygger et hold af stærke IT-kompetencer eller indgår i et tæt samarbejde med IT-leverandører og konsulenter. Der mangler endnu en del af det ”lim”, der gør det til plug and play at integrere og automatisere hele produktionskæden.

Det er ifølge Carsten Damgaard en udfordring, som kræver dedikerede kompetencer og ildsjæle, men de er klar til at modtage udfordringen hos Cool Gray.

Man skal tro på systematik og data Industri 4.0 er her og er allerede et fokusområde hos flere virksomheder. Så måske er det er rigtigt, at den grafiske branche har gode forudsætninger for at være foregangsmænd inden for Industri 4.0.

Men som blandt andre Brian Thorsgaard Hansen påpeger, så kræver det i hvert fald to ting: Den ene er, at man vælger at se sin virksomhed som en industrivirksomhed, hvor alle processer så vidt muligt skal systematiseres og – om muligt – automatiseres. Den anden er, at man skal være villig til at investere i IT og maskiner, der kan klare den udfor-

Drupa viste med al tydelighed, at partnerskaber og integration på tværs af udstyr og processer er i højsædet.

dring, som udviklingen af den smarte fabrik udgør. Oven i dette ser det ud til, at plug and play løsninger ligger lidt ude i fremtiden. Så på den korte bane koster det både tid og ressourcer at udvikle den smarte fabrik.

Hvilken virksomhed vil I være?

Det er mit indtryk, at de fleste større leverandører er fuldt opmærksomme på udviklingen af den smarte fabrik og Industri 4.0 og måske mere end kunderne er drivkraften bag udviklingen. Drupa viste med al tydelighed, at partnerskaber og integration på tværs af udstyr og processer er i højsædet.

Omvendt giver Esben Mols Kabell udtryk for, at han tror, at specielt indu-

Svært ved at nÅ DIt udstyr?

Det har aldrig været nemmere at montere, applikere, laminere...ja det er et ægte multibord!

strivirksomhederne vil efterspørge det, som kun den smarte fabrik kan tilbyde: Korte serier, hurtig omstilling, 24-syv service, som kan leveres i takt med, at de industrielle produkter færdiggøres og pakkes. Og den situation er de i gang med at forberede sig på.

Industri 4.0 giver under alle omstændigheder anledning til at overveje, hvilken slags virksomhed man vil være. Og hvis man ønsker at være en Industri 4.0-virksomhed, bør dialogen med kunder, partnere og leverandører nok indledes om, hvordan man får de mange forskellige processer til at snakke sammen, og dermed får skabt forudsætningerne for den smarte fabrik.

d Kæmpe Nyhe i Danmark

Kan du nikke genkendende til problemet med upassende arbejdshøjde på de eksisterende monteringsborde?

Det er slut nu!

Monteringsbordene fra Roll-X er ikke bare monteringsborde i superb kvalitet - nej det er også den næste generation af monteringsborde, hvor DU bestemmer den højde som du arbejder i. Ud over de soleklare fordele der er ved et monteringsbord, kan vi med Roll-X tilbyde dig et bord der matcher ethvert alternativ.

-

Flexibilitet Pris Kvalitet Udstyr

er bare nogle af de fordele du opnår med vores bord. Kontakt os i dag for nærmere info og demo.

Manuel el. elektrisk højdejustering (850-1070 mm) Justerbare side bakker Metalsider til trimning Hurtig samling og installation Nem at manøvrere rundt med

Signcom Denmark ApS | Baldersbuen 10 - 2640 Hedehusene | Tlf. 7550 9911 | info@signcom.dk - www.signcom.dk

| s. 6

www.grakom.dk

YOU

DU ØNSKER AT UDVIKLE DIN FORRETNING.

WE

VI TAGER DIN VIRKSOMHED TIL DET NÆSTE NIVEAU.

Få hjælp til at vælge det helt rigtige udstyr til din forretning: konicaminolta.dk/produktionsprinter

OMNICHANNEL MARKEDSFØRING

FOTO: ISTOCK

Digital marketing:

NU SKAL DER TÆNKES PÅ TVÆRS

Mange danske virksomheder halter efter de udenlandske, når det handler om at blive ægte digitale. De udenlandske konkurrenter løber med en stor del af e-handlen, fordi de i formår at skabe gode kundeoplevelser på tværs af print, nettet og alle andre kanaler. Kodeordet er omnichannel - og det er et ord, danske virksomheder skal lære at kende.

Af: Jakob M. Larsen, journalist, Dansk Markedsføring jml@markedsforing.dk

2015 voksede dansk e-handel med 18 procent og landede på 87 mia. kr., hvilket umiddelbart lyder fornemt og som godt nyt for dansk detailhandel, men der er lidt mere end et par dråber malurt i bægeret.

Op mod 31 pct. af handlerne gik nemlig de danske købmænds næser forbi og havnede hos udenlandske netbutikker.

Ifølge en analyse foretaget tidligere på året af executive search-virksomheden Odgers Berndtson, så kan dansk detailhandel i vid udstrækning takke sig selv for den missede omsætning.

Mange danske detailhandlere har nemlig – ligesom mange andre dele af dansk erhvervsliv – ikke fået øjnene helt op for den globale konkurrence, og de halter lysår efter de dygtigste udenlandske konkurrenter, når det handler om at blive ”ægte digital” og begynde at tænke og anvende omnichannel marketing og marketing automation.

I

| s. 8

OMNICHANNEL MARKETING | Ideen bag omnichannel marketing er, at en lettere og mere personlig brugeroplevelse giver gladere og mere loyale kunder, som køber mere.

| En måde at tackle dette på er at gøre al data om kundens tidligere interaktioner tilgængelig for den næste medarbejder, der har berøring med kunden.

| Det betyder bl.a., at supporten har adgang til forbrugerens historik og er velinformeret, således at de kan byde ind med hjælp, og at direct marketing er personaliseret ud fra tidligere køb, præferencer og købsmønstre.

| Omnichannel marketing betyder, at man altid skal kunne genkende alle kunder, altid opsamle al data og altid benytte denne i sin kommunikation over for alle kunder, som du har set før, uanset om det er på print, på nettet eller i en helt tredje kanal.

Det er voldsomt ambitiøst, og det er måske også en del af forklaringen på det digitale efterslæb herhjemme, da man i lande som USA og Storbritannien har en længere tradition for at indsamle, opbevare og udnytte kundedata til mere personlig og målrettet service og marketing. Bl.a. i kraft af udpræget brug

af rabatkuponer og kundeklubber, som vi også kender herhjemme fra bl.a. Matas, Tivoli og Sportmaster.

Kundeoplevelse på tværs Men hvad er omnichannel marketing egentligt for en størrelse? Det spørgsmål havde rigtig mange af de interviewede danske detailhandlere, der udgjorde grundlaget for undersøgelsen, svært ved at svare på, og dermed bliver selve håndteringen af omnichannel marketing en fælles problemstilling. »Vi ser i stigende grad, at de udfordringer, der følger af digitaliseringen, skaber

For at kunne implementere omnichannel marketing med succes er det vigtigt, at beslutningen starter på ledelses- eller bestyrelsesniveau.

| Hos de fleste virksomheder kræver det ændringer af incitamentstrukturer, IT-systemer og tværfunktionelt samarbejde.

www.grakom.dk

Sportmaster er en af de danske virksomheder, der har kastet sig over omnichannel.

problemer for virksomhederne herhjemme. De overvældes af mulighederne, og det sætter i virkeligheden en stopklods for rigtig mange omnichannel-projekter.

Man ved ikke, hvor og i hvilket omfang man skal starte,« forklarede Emilie Tingskou, partner hos Odgers Berndtson, da analysen blev præsenteret.

Rasmus Houlind, strategisk direktør hos marketing automation-virksomheden Agillic, har problemstillingen tæt inde på livet, da han har arbejdet med digitale kundeoplevelser og omnichannel marketing igennem mere end 10 år. Han har også tidligere øset ud af sine erfaringer i bogen ”Hvis det handler om mig, så køber jeg!”, der er spækket med gode cases på området. »De danske virksomheder er nødt til at acceptere, at den største konkurrent ofte ikke er butikken ved siden af, men de globale spillere, som excellerer i at skabe gode kundeoplevelser. Nethandlen har været stigende de sidste mange år, og hvis de danske virksomheder ikke bliver bedre på dette punkt, kommer de til at tabe stort til udlandet,« gav han udtryk for i forbindelse med undersøgelsen.

Amazon viser vejen Netsucceser som Amazon har vist forbrugerne, hvor meget kundeoplevelsen kan forbedres, når virksomheden udnytter de data, de har om os. Og så bliver vi irriterede, når andre ikke kan leve op til standarden.

Hos en af landets dagligvarekæder, Irma, har man satset en hel del på at få opbygget en stærk onlineforretning ved siden af de fysiske butikker. Og omnichannel-udfordringen er man i fuld gang med at håndtere. »Vi forventer helt klart, at nethandlen fortsætter med at stige. På sigt estimerer vi, at andelen af dagligvarer, der købes via nettet, vil være op imod 6-8 pct. af totalen. Der er et kæmpe potentiale i e-handel, og derfor er vi selvfølgelig nødt til at løse de udfordringer, der opstår imellem retail og e-commerce,« lød det fra Jesper Wacherhausen, kommerciel direktør for Irma.dk, i forbindelse med undersøgelsen. »I Irma.dk har vi gennemgået en proces, hvor vi har defineret, hvad omnichannel marketing er for os som organisation, og hvad vi vil med det. Der er ikke kun

’Hvis de danske virksomheder ikke bliver bedre på dette punkt, kommer de til at tabe stort til udlandet’ Rasmus Houlind, strategisk direktør, Agillic

én måde at implementere omnichannel-initiativer på, og det er vigtigt, at man på direktionsniveauet definerer hvor, hvordan og hvorfor,« fortsatte han.

Også hos en af landets større sportskæder, Sportmaster, er man godt i gang med arbejdet, og her har omnichannel-ansvarlig Stefan Kirkedal tidligere set på disciplinen som lidt en hygiejnefaktor. »Hvis vi ikke tager de her skridt, så bliver vi helt sikkert overhalet af andre – enten udenlandske spillere eller dygtige danske retailere. Det er kun et spørgsmål om tid, før omnichannel-tilgangen er selve basen for retailere,« vurderer han.

Sportmaster satser på automation Siden har Sportmaster investeret i Marketing Automationteknologi, der skal omfavne Sportmasters kundeklub, Klub Sportmaster, med sine over 700.000 medlemmer, der interagerer og handler med kæden på tværs af alle kanaler.

Efter en proces med grundig overvejelse af systemlandskabet, herunder om der var brug for et CRM-system til Klub Sportmaster, faldt valget på den danske leverandør af marketing automation, Agillic, der også leverer platformen til kundeprogrammer som Club Matas, Sydbank Favorit, DSB+, Norgesgruppen m.fl.

Stefan Kirkedal fra Sportmaster, siger: »Med vores eksisterende setup havde vi svært ved at udnytte vores fulde potentiale for genkøb og kundeloyalitet. Det blev simpelthen for tungt og med en for lang “time to market”. Ét af de første succeskriterier med det nye setup er, at vi ved ren konfiguration kan eksekvere kampagner automatisk, når en given række kunder matcher bestemte kriterier. Har kunden fx købt en FCK-spillertrøje tidligere, vil kunden få automatisk besked på sin foretrukne kanal i det øjeblik, den nye model er på hylderne,« fortsætter han.

Han mener, at en ny bølge ruller, der gør det relativt nemt at opsætte automatisk kommunikation: »Marketing-, Kundeklub- og E-commerce-ansvarlige får nu endelig muligheden for at kunne eksekvere kommunikation effektivt på baggrund af de mange data, vi opsamler – uanset om det er via e-mail, SMS, en app eller sågar i butikken. Det er ikke kun et effektfuldt værktøj for os, det skulle også meget gerne give en bedre og mere relevant kundeoplevelse for vores mest loyale kunder,« siger han.

Agillic glæder sig naturligvis over at få Sportmaster som kunde. »Vi fornemmer i øjeblikket en anden bølge af systemindkøb fra virksomheder, der indtil nu har anvendt et mere e-mailorienteret marketingsystem, hvor man så har måttet uploade diverse lister, før en kampagne skulle sættes i gang. Man kan sammenligne det lidt med at køre i hestevogn. I et integreret setup vil marketing pludselig føle, at de overgår fra hestevognen til at sætte omgangsrekorder i en spritny Tesla,« slutter Rasmus Houlind.

JAKOB M. LARSEN | Journalist og webredaktør på marketingmediet Markedsføring med stærk interesse for de digitale muligheder og udfordringer i dansk erhvervsliv.

| Tidligere journalist på it-mediet Computerworld.

| ANBEFALINGER Digiday.com: Et overflødighedshorn af nyheder, cases og indsigter fra hele verden i spændingsfeltet mellem marketing, digitalisering og business.

The Future is Variable.

Muller Martini is Finishing 4.0 Print products are more variable as a result of increasing customization and personalization – that poses a major challenge for print finishing. As a leader in highly variable finishing solutions, Muller Martini Vareo Perfect Binder

InfiniTrim ThreeKnife Trimmer

demonstrates with Finishing 4.0 how a variety of print products with widely ranging content, sizes and thicknesses can be produced highly efficiently and with minimal intervention by machine operators.

Muller Martini – your strong partner.

Müller Martini Nordic | Hørkær 28, 2. sal DK-2730 Herlev | www.mullermartini.dk

UDKOM XL oktober 2016

| s. 9

SG serien

printer / konturskæring

NY

FREMTIDEN FOR DIN VIRKSOMHED STARTER HER

762mm mediebredde

Få helt nye forretningsmuligheder med Roland TrueVis SG serien.

Du får den kendte Roland kvalitet og pålidelighed, til en attraktiv pris.

Enkel betjening, høj printkvalitet, præcis konturskæring og produktion af mere end 50 opgavetyper.

Oplev mere på vikiallo.dk Tablet/iPad er ekstraudstyr

1.371mm mediebredde

Der er mange svære valg i livet – nu er der dog færre, du skal bekymre dig om I Nordea Liv & Pension tilbyder vi firmapensionsløsninger, som automatisk tilpasser sig ændringer i dit liv. Det betyder blandt andet, at vi justerer din pensionsordning, så den passer til netop din folkepensionsalder. Vi kan også sørge for, at størrelsen på din invalidepension automatisk følger med, hvis din løn ændrer sig.

Har du samtidig valgt at spare op i VækstPension ved du, at også din investeringsrisiko tilpasses automatisk.

Du kan altså nu bruge tiden til noget mere fornuftigt end at bekymre dig om din pension.

Ring til os og hør mere Vil du vide mere om, hvad vi kan tilbyde, så ring til os på 70 33 99 99.

INKJET

FOTO: ISTOCK

INKJET

– printernes nye konge 'Inkjetprint' var et af buzz-ordene, som blev anvendt allermest på årets Drupa-messe. Teknologien med de tusindvis af små dysehoveder var allerede stor for fire år siden, hvor flere producenter havde printere i pipelinen, som var tiltænkt stjernestatus på alverdens trykkerier. Nu er de her så.

Men hvad kan de egentlig? Og hvad betyder det for et dansk trykkeri, at inkjet er landet i bedre kvalitet, højere hastighed og til en langt lavere pris?

Af: Morten Reitoft, redaktør INKISH.TV udkom@grakom.dk

nkjet er ganske enkelt en fantastisk teknologi, og det er ikke uden grund, at producenter af andre teknologier, såsom Landa, naturligvis gør, hvad de kan for at tale teknologien ned. For inkjet er her nu og klar til levering. Leverandørerne af inkjet-baserede løsninger er mange. Fx. Kodak, HP og Canon/OCÉ. På kundesiden har KMD været pionér i Danmark og i flere år printet på inkjetmaskiner fra Ricoh. Ifølge KMD's solution director, Henrik Traborg, er det inkjetmaskinerne både fantastiske i kvalitet, hastighed og driftsikkerhed. I transaktionsprint-verdenen har inkjet i gennem mange år været almindeligt udbredt, men teknologien er blevet klart mere parat til almindelige tryk-

I

kerier. For nogen kan inkjet ligefrem blive en oplagt erstatning for offsetmaskinerne.

Men hvorfor er inkjet pludselig ved at være interessant for trykkerier? Pat McGrew er direktør i det amerikanske konsulentfirma, InfoTrends, der rådgiver virksomheder om udviklingen i den grafiske branche. Inkjet har været interessant for trykkerier i mere end 10 år, fortæller hun. »Udfordringen har dog været, at mange af inkjet-teknologierne ikke kunne leve op til de krav, som trykkerierne havde i relation til kvalitet, format og papirtransport. Da de første rullebaserede inkjet-maskiner kom på markedet, var kvaliteten ganske enkelt ikke god nok for

’Der var tre årsager til vores valg: Kvalitet, pris og levering’ Henrik Traborg, solution director, KMD

| s. 12

trykkerierne, så printerne blev stort set kun brugt til transaktionsprint, direct mails osv. Det tog nogle generationer at udvikle farver og printhoveder for at komme til, hvor vi er i dag. Papirtransporten handler om udfordringen i at producere i rulle til ark og derved også hastigheden. Mange trykkerier har allerede færdiggørelsesudstyr, som er beregnet til arkproduktion. De, der fx havde færdiggørelsesudstyr til rulle, var ramt af, at hastigheden på inkjet var for lav. Men spol så frem til nutiden: I dag kan markedet levere maskiner, som indfrier forventningerne på alle fronter.« Teknologien, herunder ydevnen i processorer, har udviklet sig, så det i dag er muligt at producere superkvalitet i en hastighed, som man kun kunne fantasere om for få år siden. Pat McGrew er da heller ikke i tvivl om, hvorfor mange trykkerier nu begynder at skifte til inkjet: »For mange trykkerier er det en forretningsmæssig grund at kunne levere små oplag og samtidig individualiserede og personificerede produkter.« Teknologien og udviklingen har processorer har udviklet sig, så det i dag er muligt at producere i en superkvalitet og

PAT MCGREW | Direktør for InfoTrends.

Rådgiver trykkerier i både USA og Europa.

I 2014 vandt hun den ærefulde Girlie Award, som tildeles kvinder, som gør noget særligt i den grafiske branche.

Tidligere ansat hos HP og før det hos Kodak.

|

www.grakom.dk

hastighed, man kun kunne drømme om tidligere.

Mange trykkerier kender naturligvis inkjet fra professionelle printere, storformat og digitalt prøvetryk og ved derfor godt, at høj kvalitet på en traditionel inkjetprinter tager tid: Printhovedet bevæger sig fra side til side og printer en relativt lille stribe ad gangen. Men den teknologi fortrænges nu af en langt hurtigere metode, som flere producenter har taget til sig.

Det begyndte med Waterfall Allerede i 1994 begyndte det, som i dag er baggrunden for, at inkjet overhovedet er interessant i grafisk sammenhæng, nemlig med virksomheden Memjet. Memjet udviklede en teknologi, hvor det blev det muligt at seriekoble flere printhoveder.

I stedet for at bevæge printhovederne fører man papiret under dyserne og opnår derved en printhastighed, der kun er begrænset af, hvor hurtigt computeren kan bearbejde data og med hvilken hastighed papiret kan føres gennem maskinen.

Memjet har stille og roligt udviklet sig siden 1994, og det har åbenbart taget tid. Prototypen på teknologien blev først præsenteret i 2009. Allerede fra begyndelsen besluttede Memjet sig for udelukkende at udvikle teknologi og ikke selve maskinerne.

Memjets Waterfall-teknologi findes i dag i office-, storformat- og labelprintere.

Alle hurtige produktionsprintere fra bl.a.

HP, Landa og Xerox har enten licenseret teknologi fra Memjet eller teknologier udviklet parallelt med Memjet. Nogle har muligvis kigget Memjet lidt for grundigt i kortene; I sommer indgik HP et fortroligt forlig med Memjet i en tvist om patenter.

Hvad kan inkjet?

På forsommerens Drupa blev mange forskellige inkjet-baserede løsninger vist frem. Alle havde dog nogenlunde samme hastighed, kvalitet og pris. Digitale printere har for de flestes vedkommende haft en clickbaseret prismodel. Og selvom priserne ikke var offentlige, kendte de fleste dem nogenlunde alligevel.

Alle leverandørerne af inkjet-baserede maskiner har været meget tilbageholdende med at præsentere priser på forbrugsvarer. Selv den basale investering i disse maskiner har været svær at få ud af producenterne. HP, som nok må siges at være længst fremme med deres HP-T-serie, har gennem mange år leveret løsninger, hvor nummeret på maskinen beskriver ikke bare formodet pris og kapacitet, men også størrelsen på maskinen. På Drupa blev der præsenteret to T-serie modeller.

Elanders i Sverige og Livonia i Litauen har investeret. Hvad kan maskinen så for de ca. 40 mio. kr. en T240 koster?

De fleste inkjet-baserede maskiner er rullebaserede. Det giver lavere papirpriser pr. kg Det giver hurtigere print men mindre fleksibilitet. Alle, som kender til rulle-baserede trykmaskiner, fra arkoffset med rullefødning, avistryk, weboffset og transaktionsprint, ved, at papirskift er noget, man gerne undgår. Maskinerne er altså bedst til produktioner, der passer til den færdiggørelse, man investerer i, og helst så meget som muligt af det samme papir. Har du 130 g i maskinen, så skifter du i hvert fald ikke mellem hvert job.

Henrik Traborg fra KMD, der har fire rullebaserede inkjetprintere, fortæller, at det tager mellem 15 og 20 minutter at skifte papir. KMD har dog valgt udeluk-

UDKOM XL oktober 2016

kende at producere på en kvalitet. Tre af KMD's maskiner er Ricohs IP5000, som producerer op til 128 meter i minuttet eller flere end 1.000 A4-sider i minuttet i fuld farve.

Henrik Traborg fortæller om valget af IP5000: »I 2006 steg forespørgslen på farveteknologi, primært for at samle små printjobs og derved spare opstarter.

Det kan jo blive billigere, selvom farveprintprisen er dyrere end sort/hvid.

Jeg gik i gang med at undersøge markedet.

Xerox var på vej med Pearl, Océ (i dag Canon) var på vej med Jetstream, IBM (i dag Ricoh) var på vej med IP5000 fra Screen. Disse leverandører blev udvalgt, da vi vidste, at de kunne yde service i Danmark. I 2007 fik vi en kunde til at lægge 6 mio. farveprint pr. år, hvis vi investerede. Det gjorde vi så i december 2007 med IP5000 i en simplex-konfiguration.

Der var tre årsager til vores valg: Kvalitet, pris og levering.« Før KMD investerede i farve-inkjet, fortrykte kunder altid deres brevpapir i traditionelt offset hos flere trykkerier, som så leverede disse fortryk til KMD. Så når Henrik Traborg fremhæver, at prisen sagtens kan blive lavere, selvom farveprintprisen er højere end prisen på sort/hvid, så er det bl.a. fordi, der ikke er opstarter, papirskift osv.

kunder fuldstændig ligegyldigt – især fordi de trykkerier, som investerer i maskinerne, formodentlig producerer uendelig lidt i PMS-farver.

Pat McGrew fra Infotrends siger om farverumsdiskussionen: »Farverummet sammensættes af flere elementer. Papir, farver og den teknologi, som flytter farven til papiret. Mindre dråbestørrelser, forskellige typer farver og også forskellen på droplet-teknologien spiller en stor rolle for, hvilket farverum der kan opnås. Det, som er vigtigt, er at vælge en inkjet-maskine, som kan producere de job, du har i dag. Få din kommende leverandør til at re-producere på det samme papir. Spørg dem om præcis, hvordan deres maskine er sat op, hvilken hastighed jobbet er printet med, hvordan og hvad de gjorde med filen i prepress... Hvis flere leverandører kan imødekomme dine krav, er det ganske enkelt et spørgsmål om, hvem du helst vil have som leverandør.« Det skal dog siges, at farverummet naturligvis kan have kæmpe betydning, hvis du har mange kunder, hvor logofarver m.v. er i pantone eller andre specialfarver - men det vil en test fint afdække. Det, som måske er vigtigst her, er, at man ikke lader sig forblænde af tal men vurderer på det, man ser.

Kodaks Prosperous er i øvrigt meget

’For mange trykkerier er det en forretningsmæssig grund at kunne levere små oplag’ Pat McGrew, Direktør, InfoTrends

Printere så store som et hus HP’s T-serie er store printere. De har en bredde, der svarer til et B1-format. Hastigheden er næsten på højde med en hurtig offsetmaskine. Samtidig slipper man for håndtering af plader, indretning og alt det, som dybest set gør offset dyrt, når man har mange skift og små oplag.

HP har derudover indgået et samarbejde med bl.a. KBA, som op til Drupa præsenterede deres T1100S-printer. Den er stor som et hus, hurtig som en offsetmaskine og producerer emballage i en fantastisk kvalitet – digitalt. Vores grænser for, hvad teknologien kan, flyttes hele tiden – og i disse år går det hurtigt!

Når man går på Drupa og kigger på nyt udstyr, er det klart, at man let kan blive forblændet af tal på farverum, hastighed og en række buzz-ord, som “affordable” eller “amazing”.

Farverummet på disse digitale maskiner er et kapitel for sig. På Drupa gjorde Landa et stort nummer ud af, at man kunne matche en hvis procent af alle pantonefarver, men Kodak, som bl.a. præsenterede sin nye Prosperous Series, påstår, at seriens printhoveder leverer et endnu større farverum. Lad os bare slå fast, at bare kvaliteten er i top, er dette for langt de fleste

godt tænkt, for de printhoveder, som maskinen har, kan også installeres på konventionelle trykmaskiner og derved skabe hybrider.

Og apropos printhoveder. Printhovederne er det, som gør printerne i stand til at producere og derfor også en sliddel, som man skal være opmærksom på. Henrik Traborg fra KMD: »Som jeg har lært det, så skal maskiner med billige printhoveder oftere have disse udskiftet i forhold til dem med dyre printhoveder. Gå altid efter dem, der holder længere, da det så ikke forstyrrer produktionen, når de skal udskiftes.« Man skal med de fleste inkjet-baserede maskiner være opmærksom på, at papiret skal være bonded for at fungere optimalt.

I de nye T serie-maskiner er det indbygget i maskinerne, men det er noget, som man skal tage hensyn til. Benny Landa nævner netop det som et argument for at vælge Landas egen Nanographyteknologi Når vi nu flere gange har nævnt Landa, bad vi Pat McGrew vurdere, om Nanography er bedre end inkjet. »Lad mig være bare en smule politisk ukorrekt. Nanography er ikke magisk.

Landa har udviklet en skøn farveteknologi baseret på pigmenter i nanostørrelser (milliardtedel), som har potentialet til at

levere fantastisk billedkvalitet, men det kræver et komplet tryksystem at udnytte potentialet. Baseret på de tryk, der blev vist frem på Drupa, er systemet endnu ikke klart, og det er ikke engang klart, hvornår det rent faktisk kan leveres. Ligesom Indigo (teknologi udviklet af Benny Landa som blev solgt til HP), mangler der stadig en del arbejde med teknologien, før den er klar. De første maskiner kommer måske til brug i emballage, hvor kravene er en smule anderledes.« Det interessante i det udsagn er, at det ikke umiddelbart var det indtryk, man fik på Drupa. Her var den samlede verdenspresse nærmest klar til at aflive både offset og inkjet i samme åndedrag. Med til historien hører dog, at Pat McGrew, inden hun blev direktør i InfoTrends, var ansat hos HP og en dygtig ambassadør for HP’s T-Serie.

Pat McGrew uddyber: »Når det kommer til færdiggørelsesmulighederne, så er det anderledes, men producenterne af færdiggørelsesudstyr har i dag løsninger, som matcher de fleste krav - også økonomisk. For de trykkerier, som måtte have rullebaseret/tonerbaseret færdiggørelsesudstyr, så kan udstyret oftest bruges uden problemer på inkjetbaserede maskiner.

For trykkerier, som har arkfærdiggørelse, er det relativt enkelt at få produktionen flyttet fra rulle til ark og så bruge det færdiggørelsesudstyr, som man allerede har.« KMD som pionér Da vi spørger Henrik Traborg fra KMD, om der er noget, man skal være opmærksom på, når man går i gang med en installation, svarer han: »Da det var en simplex-installation, vi begyndte med, gav det problemer for leverandøren, at de kun havde testet cutter/stacker i duplex mode. Det betød, at cutter/stacker-læsehoveder skulle flyttes, hvilket ikke var uproblematisk. Derudover var det kun leverandørens anden installation i hele verden, og det gjorde det ikke nemmere.« Når Livonia i Riga har investeret i en T-seriemaskine, så er det for at producere bøger, og selvom maskinen kan meget mere, så er er ingen tvivl om, at det er formålet. Lasertryk.dk, som også har investeret i maskinen, skriver i sin pressemeddelelse, at maskinen i princippet har kapacitet til at producere alle bøger i Danmark. Nok lidt af en overdrivelse. Men også en indikering af, at der ikke er plads til mange af disse maskiner i Danmark.

Hvem er den typiske inkjetkunde? »Der er ikke nogen typisk kunde. Nogle små- og mellemstore trykkerier vælger at investere i inkjetteknologi for bedre at kunne kontrollere omkostningerne til print. De kigger på investeringen og den samlede driftsomkostning og konkluderer, at et skift til inkjet kan være med til at give dem en bedre position i markedet.

Nogle af de mellemstore til store trykkerier vælger inkjet for at gå efter kunder, som har højere krav til deres service level-forpligtelser, og som ikke kan produceres på det udstyr, de har i dag.« Som altid skal investeringer ses i relation til den forretning, du har eller gerne vil skabe, men alligevel spurgte vi Pat McGrew, om der er noget særligt, man skal være opmærksom på, hvis man investerer i inkjet: »Forstå hvorfor du investerer. Der skal være en god forretningsmæssig grund til at investere, for selvfølgelig kommer der bump på vejen.«

| s. 13

KONFERENCE DANSKE MEDIER

85 %

2%

Så mange klikker på et internetbanner

Så mange annoncevideoer bliver afspillet uden lyd

17 %

Så mange annoncører kan måle øget salg med digitale reklamer

15 %

Så mange kan huske et banner fra deres skærm

60 %

Så mange modtagere falder uden for målgruppen

NILS-OLE HEGGLAND | BIO Journalist, cand.merc. Har skrevet om den grafiske branche på Berlingske og ErhvervsBladet og desuden været journalist på Børsen, Christiansborg og Reuters Finans.

Tidligere ansat i reprovirksomheden Windelev A/S. Fra 1997-2013 kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg.

| ANBEFALER Journalisten.dk, Mediawatch.dk og Kforum.dk

Kilde: Analysebureauet Wilke

Annoncører glemmer papiret At sammensætte det rigtige mediemix er vigtigst, lød et af budskaberne på en konference om trykte og digitale medier. Analysehuset Wilke mener, at annoncører tit overser nogle af fordelene ved papiret.

Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

asser af virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder har med kyshånd taget de digitale medier til sig og lægger en stor del af de samlede kampagnebudgetter her.

Men de har ikke altid øje for de svagheder, som også præger den digital sfære – eller for de styrker, papiret kan have.

Sådan lød det fra Henrik Andersen, kommunikationsrådgiver i analysebureauet Wilke, på sensommerkonferencen ”Det trykte medie

M

| s. 14

i en digital tid”. Den blev afholdt af Danske Medier og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) på den gamle grafiske højskole i Emdrup i København. »Mange annoncører bruger flittigt de digitale medier, som har en række styrker. Men vi ved også, at kun to procent klikker på et internetbanner – det er faktisk succeskriteriet for mange kampagner. Og kun 15 procent kan huske et banner, som vi ved, de har set. 60 procent af modtagerne er slet ikke

med i målgruppen, og 85 procent af annoncevideoerne bliver afspillet uden lyd på,« sagde Henrik Andersen.

en dyr billet, og det, der foregår på lærredet, får fuld opmærksomhed.

Modsat hjemme i stuen er der hverken hunde eller børn, der forstyrrer.«

Papir udløser køb Han sammenlignede markedsføring og kampagner med at drive landbrug eller frugtplantage: Først skal der plantes og sås, så skal der plejes og vedligeholdes, og til sidst kan afgrøden plukkes eller høstes. »De digitale medier er gode til at slå et slag i bolledejen og skabe opmærksomhed om et nyt produkt eller et nyt sundhedsbudskab – altså at plante og så et budskab. Men papir er ofte bedre til rent faktisk at få os til at ændre adfærd eller købe det nye produkt – altså når annoncøren skal høste. Det gælder især magasiner. Indstik fungerer også enormt godt,« uddybede Henrik Andersen over for UDKOM XL efter sit indlæg.

Magasiner kan i Henrik Andersens optik skabe relationer og fællesskaber med læseren, de kan lægge op til hyggelæsning, og så kan de associere dit produkt med ”den lille luksus”«.

Blandt mediekanalerne har rådgiveren selv en svaghed for biografmørket: »Biografreklamer bliver ofte overset. Men biografgæsterne har selv betalt for at sidde der, ofte endda

Aviser for ældre – og unge Mange unge vokser op uden trykte aviser – modsat tidligere generationer – men det kan alligevel være svært at sætte præcise ligninger op med alder og papir, mener Wilke-rådgiveren: »Mange annoncører ræsonnerer, at de ikke når så mange unge ved at reklamere i søndagsberlingeren. Det er nok også rigtigt, men til gengæld kan vi måle, at en anden trykt avis, MetroXpress, har rigtig godt fat i de unge. For mig at se gælder det om at sammensætte det rigtige mediemix for hver kampagne, hvert produkt og hvert budskab.« Og Henrik Andersen ser en tendens til, at annoncørerne lader de digitale platforme fylde for meget i de samlede kampagnebudgetter.

Ifølge Wilkes opgørelser ligger andelen typisk omkring 50 procent. »Det, synes jeg, er højt – og nok også for højt. Nogle medier bliver forfordelt til fordel for de sociale medier. Det gælder ofte papirbårne medier, men det kan også gælde mere nicheprægede medier som biografreklamer.«

’Papir er ofte bedre til rent faktisk at få os til at ændre adfærd’ Henrik Andersen,Kommunikationsrådgiver, Wilke

www.grakom.dk

DIGITAL KONFERENCE

'MEDLEMSBLADET ER VORES STØRSTE AKTIV' Papiret er ikke blevet besejret af den digitale bølge, hvis man skal tro Danmarks tredjestørste fagforbund, FOA. Det trykte medlemsblad skaber stor værdi for medlemmerne og udløser derfor høj loyalitet i medlemsskaren, fortalte FOA’s redaktør på konference om trykte og digitale medier.

N

’Bladet skaber en loyalitet, så medlemmerne er mindre tilbøjelige til at melde sig ud’ Gitte Hejberg, Ansvarshavende chefredaktør, Fagbladet FOA

UDKOM XL oktober 2016

Loyale medlemmer Loyaliteten er vigtig for et fagforbund som FOA, der kæmper for at holde medlemstallet. Især yngre sosu-assistenter, rengøringsfolk, brandmænd, pædagogmedhjælpere, skolebetjente og andre mulige FOA-medlemmer kan være fristet af såkaldte gule fagforeninger uden for LO-familien – eller af at nøjes med a-kasse. For Gitte Hejberg og den øvrige stab i FOA-hovedsædet på Staunings Plads i København er det derfor væsentligt, at de mange medlemmer, som læser fagbladet, er mærkbart mere tilfredse med FOA end andre medlemmer. »Det trykte fagblad gør folk opmærksomme på de ydelser, FOA tilbyder, og

(TIDLIGERE: FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE)

|

183.000

Organiserer 183.000 ansatte inden for især pleje og sundhed

|

Af: Nils-Ole Heggland, journalist udkom@grakom.dk

ok havde Coop, Danmarks største dagligvarekoncern, få dage forinden bebudet et fremtidigt stop for sine trykte reklameaviser, men på konferencen ”Det trykte medie i en digital tid” satte flere indlæg fokus på nogle af de styrker, som papiret kan have. Deriblandt FOA, som organiserer godt 183.000 overvejende offentligt ansatte og holder fast i sit trykte Fagbladet FOA. »Medlemsbladet er det, som skaber den største loyalitet blandt vores medlemmer. Fra flere undersøgelser ved vi, at 87 procent har et positivt indtryk af Fagbladet FOA, og for 81 procent er bladet det sted, hvor de henter mest viden om FOA. Faktisk har bladet større betydning for medlemmerne i dag end for fem år siden, og otte ud af ti medlemmer læser næsten hvert nummer,« fortalte ansvarshavende chefredaktør Gitte Hejberg på konferencen.

Den fandt sted på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) på den tidligere grafiske højskole i Emdrup i København og havde Danske Medier som medarrangør.

FOA – FAG OG ARBEJDE

bladet skaber en loyalitet, så medlemmerne er mindre tilbøjelige til at melde sig ud,« bemærkede Gitte Hejberg over for UDKOM XL. Mange platforme FOA – Fag og Arbejde eller tidligere Forbundet for Offentligt Ansatte – har for længst inddraget de digitale medier, selv om det trykte fagblad bliver fastholdt som en primær kanal til medlemmerne. Blandt andet bliver et digitalt nyhedsbrev udsendt hver uge; FOA har dog kun e-adresser til syv ud af ti medlemmer, mens det trykte medlemsblad bliver sendt ud til alle med fysisk post.

Både det trykte fagblad og nyhedsbrevet udkommer i flere forskellige udgaver, fordi den brogede medlemsskare spænder over mange faggrupper.

Nyhedsbrevene og artikler udsendt via Facebook og andre kanaler har flere styrker: De rammer målgruppen hurtigere end det trykte blad, de kan aktivere medlemmerne, der deler og liker opslag, og så er udgifterne til distribution markant lavere.

Netop udgifterne til tryk og omdeling spillede ind, da fagforeningen for nogle år siden omlagde Fagbladet FOA, fortæller Gitte Hejberg: »Dengang gik vi fra 11 til otte udgivelser om året, sidetallet blev sænket lidt, ligesom vi justerede papirkvalitet og tykkelse og undersøgte alternative distributionsformer.

Selv om distributionen er rasende dyr, så har papiret for os en styrke, der gør, at vi holder fast i det nuværende omfang to-trefire år frem, med mindre der sker noget afgørende med FOA’s økonomi. Og længere frem tør ingen vel spå hverken i mediebranchen eller i fagforeningsverdenen.«

4x8

FOA udsender Fagbladet FOA i fire udgaver otte gange om året

|

5 I UGEN

Ugentligt nyhedsbrev i fem udgaver

|

Desuden nyheder på Facebook og andre sociale medier

|

87 %

87 pct. af medlemmerne har positivt indtryk af fagbladet

|

8 AF 10

Otte ud af ti læser næsten hvert nummer

|

De, som læser fagbladet, er de mest loyale FOA-medlemmer

| s. 15

Tror du på magi?

Tag med til Ricohs inspirationsdag, og oplev et fortryllet univers.

Tag med til Ricohs inspirationsdag, og oplev et magisk univers af visdom og nytænkning.

Omdrejningspunktet for hele dagen vil være fokuseret på, hvordan du kan tilføre ekstra værdi til mediet og skabe større interesse for det trykte eller elektroniske budskab.

Dagen byder på inspirerende indlæg fra både Ricoh og vores samarbejdspartnere.

Vi kan ikke trylle, men vi kan give dig adgang til en magisk verden med al den viden, du behøver for at udvikle dit potentiale og fremtidssikre din virksomhed.

Tilmeld dig allerede i dag, og læs mere om vores univers på ricoh.dk/magi Vi glæder os til at se dig.

Ricoh Danmark A/S

Dato og tidspunkt: 21. og 28. november 2016 Kl. 13.00 til 16.00

Adresse: Ricoh Danmark Delta Park 37 2665 Vallensbæk Strand