Branchemagasinet UDKOM 02 | 2017

Page 1

02 E-bøger:

Markedsføring:

Maskinjagt:

Kredsarrangement:

| s. 6

| s. 18

| s. 28

| s. 40

Læserne foretrækker igen den trykte bog

Direct mail kan sparke døren ind til selv de mest kritiske modtagere

Henning Madsen er pensionist og maskindetektiv. Kan du hjælpe ham?

Clement Kjersgaard og femretters menu gav fuldt hus hos Grakom Østjylland

TEMA: BØGER

Branchemagasin april 2017

|

KØB MIG! »Der er for få omslag, der prøver at udfordre køberen,« mener en forfatter. Er danske bogforsider for fokuserede på blot at sælge?


specialbøger notesbøger bogkassetter specialeffekter Vi giver din bogløsning det lille extra

Hæfte af naturkarton med sort UV og syet ryg

Papomslag med UV-lak og wire-O

Halvbind med snorlukning Korkomslag

Kartonomslag med udstanset logo i forside

Naturpap kassette

Ring og få en snak med en af vores kreative folk på tlf. 86 91 20 00 eller tilmeld dig et af vores gratis seminar i Aarhus og København på www.detgrafiskehus.dk

Bogkassette

Vejlbjergvej 31 . 8240 Risskov . Tlf. 86 91 20 00 . dgh@detgrafiskehus.dk . www.detgrafiskehus.dk


Polar fejrer i år 111 års jubilæum! I Danmark har vi repræsenteret Polar i mere end 60 år! Polar garanterer reservedelslevering til alle maskin-modeller i minimum 25 år! …Hvem kan slå det?

Power& Precision in

Postpress Heidelberg Danmark A/S Stamholmen 193 E, 2650 Hvidovre Tlf. 44878200, www.heidelberg.com/dk


INDHOLD

E-BØGER INGEN TRUSSEL:

»Den trykte bog har vist sig at være et godt og efterspurgt medie.« | s. 6

#2 2017

FOTOSÆTTER SØGES

| s. 28

Pensioneret elektronikmekaniker håber på hjælp til at finde sjælden sættemaskine.

| s. 14 Bogbinding i hånden:

Klara Kölqvist holder kunsten i live

| s. 24 Overenskomster:

Nye tre-årige aftaler faldet på plads

| s. 26 Opgradering:

Ældre maskiner får nyt liv

| s. 40 Kredsarrangement:

Altid fulde huse i Østjylland

FASTE RUBRIKKER

’Jeg ser et produkt, og forfatteren ser sit barn’

| | | | |

s. 16 Leder s. 22 Kort Nyt s. 32 VIP s. 36 Visuelt s. 50 Mennesker & Mærkedage

Simon Lilholt designer bogforsider | s. 10

| s. 4

www.grakom.dk


KREATIVE DIGITALE PRINT TIL LAVE OMKOSTNINGER

SLEEKING

GMP QTopic 380 Til den digitale tryksag der skal have et specielt udseende. Med en GMP QTopic 380 kan der tilføjes en vifte af optiske effekter til dine tryksager. Holografiske billeder, folie- og spot laminering i både glans og mat. Man kan printe ovenpå folien, så der kan skrives på den. Ideelt til kvalitetstryksager som bryllupsinvitationer, billetter, visitkort, plakater og andre sager der har budskaber der skal sættes fokus på. • Lamineringsrulle: 6 til 44 micron. • Lamineringshastighed: Max. 10 m/min. • Lamineringsstørrelse: 380 x op til 1000 mm. • Papirvægt: 120 til 350 gr. • Kort opvarmningstid på ca. 5 minutter.

LÆS MERE PÅ

neopost.dk/sleeking

3 TRIN TIL ET UNIKT UDTRYK 1. Fritlæg

2. Sleek

3. Print

Fritlæg det ønskede billede og print i sort. Sleeking folien vil klæbe sig til det digitale print.

Kør printet igennem GMP QTopic 380 med den valgte folie.

Slut opgaven af med at digitalt printe hele dit billede, og få et virkelig udtryksfuldt print.

Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.

Tlf. 36 70 90 88 / neopost.dk / info@neopost.dk


TEMA: BØGER

TRUSLEN FRA E-BØGERNE ER AFBLÆST De digitale bøger har aldrig vundet solidt fodfæste i Danmark, og selv i det e-bogsbegejstrede USA er de på tilbagetog. Det er godt nyt for den grafiske branche. Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

| s. 6

www.grakom.dk


D

Fordel med ét sprog Ifølge medieforsker Bård Blytt Sandstad fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er der især to årsager til forskellen på de to store engelsktalende lande på den ene side og på den anden side Danmark og det meste af Europa. For det første blev den særlige e-bogslæser Kindle fra netboghandleren Amazon lynhurtigt udbredt blandt især amerikanerne. For det andet er der ét sprog, engelsk, og to sæt af love i de to lande med samlet næsten 400 millioner indbyggere, mens Kontinentaleuropa er præget af et væld af sprog og lovgivninger. De danske forlag oplever dog vækst i det, som overordnet kaldes digitalt salg. Det skyldes øget salg af digitale undervisningssystemer og så af lydbøger. Dem er mange danskere begyndt at streame, altså hente fra en udbyder, for at lagre fx på telefonen og lytte til under eksempelvis en lang køretur.

Det samlede digitale salg voksede ifølge Danske Forlag med godt 18 pct. i 2015. Derimod skrumpede omsætningen fra e-bøger med næsten ti pct. og udgjorde lige knap 50 millioner kroner af forlagenes samlede salg på 1,7 milliarder kroner. Fornuftige forlag Den grafiske branche er en vigtig underleverandør til forlagene. Og med den træge eller ligefrem negative vækst for e-bøger kommer de næppe til at gøre store indhug i trykopgaverne. Til gengæld kaster produktionen af selve e-bøgerne heller ikke mange opgaver af sig. »For 15 år siden begyndte jeg at følge det med stor interesse, og i Nørhaven tilbyder vi opsætning og produktion af e-bøger. Vi opfatter det dog mest som en service over for vores kunder, og opgaverne udgør under en pct. af vores omsætning. Mange forlag har insourcet det, fordi de mener, at de bør have den viden internt,« siger Anders Nørhaven, salgs- og udviklingschef i Specialtrykkeriet Arco i Viborg. Selskabet indgår i Nørhaven-koncernen, der omsætter for omkring 200 millioner kroner årligt, primært ved at trykke bøger for forlag over hele Nordeuropa. Anders Nørhaven, der er anden generation i virksomheden, roser forlagene for en fornuftig prispolitik. »Da e-bøgerne dukkede op, blev bogbranchen jo beskyldt for at være gammeldags, blandt andet fordi priserne på de digitale udgivelser blev holdt næsten på samme niveau som de trykte bøger. Men dermed har branchen vænnet læserne til, at bøger koster – uanset mediet – og branchen klarer sig meget bedre end aviserne, som i starten lagde alting gratis ud, så forbrugerne vænnede sig til, at nyheder behøver man ikke at betale for.« Han mener, at e-bøger i dag blot skal opfattes som et af mange formater og tilbud til forlagene, ligesom en fysisk bog kan leveres som paperback, med hård ryg, med flapper og i andre varianter. I Gråsten i Sønderjylland vurderer Toptryk Grafisk, med speciale i små oplag, at e-bøgerne har givet ekstra ordrer. »Med e-bøgerne er der også kommet flere titler, og en del selvudgivere (der ikke er knyttet til forlag, red.) bruger kun e-bøger, fordi det ikke koster så meget. Men de finder ud af, at de ikke helt kan undvære en trykt udgave, og så får vi opgaver med at levere mindre oplag af bøger, som ellers kun var kommet digitalt,« siger medejer, salgs- og marketingchef Palle Bo Schmidt.

’Alle forventede, at salget af e-bøger ville stige kraftigt, men den trykte bog har vist sig at være et godt og efterspurgt medie’

FOTO: ISTOCK

et skortede ikke på dommedagsprofetier, da e-bøgerne dukkede op omkring årtusindskiftet. Ville den trykte bog overleve? Og hvad kunne det ikke betyde for den grafiske branche med reducerede oplag for papirudgaverne for ikke at tale om de bøger, som slet ikke ville udkomme på tryk? Men hvor de digitale udgaver af nyheder, musik og film har vundet hastigt frem og gjort blodige indhug i salget af aviser og dvd’er og næsten har udryddet cd’erne, så tyder det snarere på, at truslen fra e-bøgerne kan afblæses: I USA faldt salget af e-bøger fra 30 store forlag i de første ni måneder af 2016 med 16 pct. fra samme periode året før, og i Danmark skrumpede omsætningen af e-bøger i 2015 og har formentlig befundet sig på stort set samme beskedne niveau i 2016. »Alle forventede, at salget af e-bøger ville stige kraftigt, men i stedet har vi set en evolutionær udvikling. Rigtig mange bøger herhjemme bliver også udgivet digitalt, men den trykte bog har vist sig at være et godt og efterspurgt medie,« konstaterer Christine Bødtcher-Hansen, direktør for brancheforeningen Danske Forlag. De seneste årstal, fra 2015, viser, at e-bøger kun stod for cirka 4,4 pct. af omsætningen på det såkaldte trade-market, som er renset for forlagenes salg til undervisningssektoren. Christine Bødtcher-Hansen anslår, at salget af e-bøger de næste fire-fem år vil være ”langsomt stigende”, og at der vil gå et stykke tid, før det når niveauet i USA og Storbritannien. Her udgør de digitale udgivelser 23 pct. målt på antallet af bøger.

NILS-OLE HEGGLAND | BIO Journalist, cand.merc. Har skrevet om den grafiske branche på Berlingske og ErhvervsBladet og desuden været journalist på Børsen, Christiansborg og Reuters Finans. Tidligere ansat i reprovirksomheden Windelev A/S. Fra 1997-2013 kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg.

| ANBEFALER Journalisten.dk, Mediawatch.dk og Kforum.dk er obligatoriske hver dag!

DIGITALE SVENSKERE En kraftigt stigende del af salget af e-bøger sker via streaming-tjenester – ligesom ved tv-programmer, film og musik. Størst herhjemme er svenske Storytel, som har købt danske Mofibo og for nylig også forlaget People’s Press.

Christine Bødtcher-Hansen, direktør for Danske Forlag

UDKOM april 2017

| s. 7


TEMA: BØGER

Populært papir Der er flere bud på, hvorfor danskerne – og mange andre – holder fast i den trykte bog. Og så er det en myte, at unge udgør en digital generation. Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

et træge salg af e-bøger kan meget vel hænge sammen med, at langt de fleste danskere foretrækker at læse tekster på papir. I januar viste en Megafon-måling, foretaget for rådgivningsfirmaet Bjerg Kommunikation, at kun to pct. foretrækker en skærm til at læse en fagtekst på mindst tre sider, mens knap en fjerdedel mener, at skærm eller papir er hip som hap. Hele 73 pct. finder derimod papir lidt eller meget bedre. Megafon-målingen viste også, at i alt 19 pct. foretrækker at læse længere tekster, fx artikler på en eller anden form for skærm: To pct. vil helst bruge en e-bogslæser som Kindle fra Amazon, mens de øvrige foretrækker bærbar eller stationær pc, iPad/tablet eller telefon. Også her vil et stort flertal helst læse på papir, nemlig 77 pct. »Blandt de 18-29 årige foretrækker 83 pct. papiret, så måske er det en myte, at der findes en digital generation, der nærmest vender analog kommunikation ryggen,« udtalte Kresten Bjerg til Grakom i kølvandet på undersøgelsen. I Danske Forlag vurderer direktør Christine Bødtcher-Hansen, at danskernes fortsatte kærlighed til den trykte bog er udtryk for en modvægt til en dagligdag med stadig mere digitalisering og længere tid tilbragt foran små og store skærme. »Mange bruger læsning af bøger til at koble af fra det digitale. Vi skal hele tiden være på og være online. Sidder man med en bog på iPad'en, kan man blive forstyrret af Facebook-beskeder og mail.« Fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen hører til

D

| s. 8

dem, som tror på den fysiske bog. Til Kristeligt Dagblad udtalte han i februar: »Vi har haft bogen i 6.000 år, så det virker som en ret god opfindelse. E-bogen har en række fordele, fordi bøgerne ikke står og fylder, der er typisk billigere adgang, og lærebøger kan opdateres digitalt, men den er ikke papirbogen overlegen, og jeg tror ikke på en fremtid helt uden papirbøger.«

’Blandt de 18-29-årige foretrækker 83 pct. at læse længere tekster på papir, så det er en falsk myte, når vi taler om de unge som digitalt indfødte’ Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver

www.grakom.dk


LITHEC GmbH

WE ROL CONT IT

LithoFlash

®

Inline

Køb & Salg af på alt grafisk Indretning under udstyr 100 ark Opgradering af brugte maskiner med Inline måle- og kontrolsystem til offsettryk. Med Lithoflash inline farve, måle- og styresystem fra Lithec GMBH, opnås en vedvarende besparelse og en forbedring af produktiviteten, på jeres nye eller brugte trykmaskine. Med reduceret indretningstider øges mængden af job gennem maskinen. Ved hver opstart af maskinen, er der en markant reduktion af makulatur. Måle- og kontrolsystemet sikrer en høj og ensartet produktionskvalitet. ● For ark-offset og web-offset trykmaskiner med en produktionsbredde på 52-205 cm. ● Måling og kontrol af densitet af procesfarver og specialfarver. ● Overvågning af punktbredning, trykkontrast og trapping.

Kompakt system for nye og gamle trykmaskiner

Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Fri definerbar målestrip ned til 3 mm i højden.

● Minimalt energiforbrug med blitz LED.

● Overskuelig og brugervenlig betjening. ●

Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt

● Lang levetid og lave driftsomkostninger. både når det gælder vurdering, salg, pakning og eksport af grafiske maskiner i alle typer og størrelser.

● Kan tilpasses forskellige trykmaskiner.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé, hjælper vi dig gerne med at træffe beslutningen. Vi kan give dig en indikation om salgbarheden og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine - og oven i købet sørge for al nedtagning, pakning og transport.

Ring til Ulrik og hør hvor meget, du kan spare med LithoFlash. Agentur For I Skandinavien. Ring iLithec dag og ladGMBH os få en snak om mulighederne.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

Press Trading · Mosebakken 3 · 6000 Kolding · Ulrik@pservice.dk ·

☎ +45 21 79 72 45


TEMA: BØGER FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Bogens ansigt Forsiden betyder en del for det umiddelbare indtryk af en bog. Ofte ligger der mange grafiske overvejelser og ideer bag en forside. Ligesom de trykketekniske muligheder er nøje udvalgt. Men hvad er en god bogforside? Skal forsiden være kunst eller et salgsobjekt? Udkom har talt med flere af de involverede, når bogens ansigt skabes. Af: Ole Blegvad, journalist udkom@grakom.dk

| s. 10

www.grakom.dk


dkom er taget ind på Imperiet i det indre København – måske det grafiske designbureau, der har udarbejdet flest bogomslag i Danmark. Det ses på interiøret, hvor alle reoler og borde er fyldt med bøger. Bøger, hvis forside er designet på Imperiet. Spørger man sig for i bogbranchen, lyder det, at der er mere fokus på bogens ansigt nu, end der var for år tilbage. Samtidig vakler bogomslaget – til stadighed – mellem at være et salgsobjekt eller kunst. På Gyldendal udtrykker seniorredaktør Julie Paludan-Müller det således: »Formålet med en forside er at sælge bogen, at få bogen ud til sin læser. Men derfor kan en bogforside også godt være kunst.«

U

Blikfang, kunst og salg Imperiet blev grundlagt i 1999. Det ejes af Nete Banke og Harvey Macaulay. Der er i dag syv ansatte – blandt dem Simon Lilholt. Han har været ansat hos Imperiet i 16 år og laver blandt andet bogomslag. Han kender derfor bogbranchen ud og ind og kender processen, når et bogomslag skal designes. Fra forfatter til redaktør til grafiker og videre via marketing og salg til boghandlerne og de store supermarkedskæder, som står for en stadig større del af bogsalget. Undervejs i processen vil alle gerne høres. »Jeg ser et produkt, og forfatteren ser sit barn. Jeg er nødt til at lave noget, der holder designmæssigt, er tro mod bogens indhold, men som samtidig kan sælges. Hvis du går ind i en boghandel og ender med at tage lige netop den bog ned fra hylden, fordi du bliver nysgerrig, så har jeg gjort mit arbejde,« siger Simon Lilholt. Spørger man i første led af fødekæden, hos forfatteren, kunne Niels Henning Falk Jensby, der i november modtog BogForums Debutantpris for bogen Techno, godt tænke sig lidt mere spræl og mod.

»Der er for få omslag, der prøver at udfordre køberen. Jeg siger køberen, fordi jeg tror, at mange bogforsider udelukkende bliver skabt med henblik på salg. Jeg kan sagtens se fordelen ved at forstå det sådan, men det gør også, at mange bøger ender med at se lidt triste ud eller hurtigt bliver uinteressante at kigge på, fordi man ikke vil skræmme en potentiel køber væk,« siger Niels Henning Falk Jensby til Udkom. De fleste, vi taler med i branchen, kender dilemmaet. Hvad skal veje mest? Salgsargumentet eller den flotte forside? »Jeg er nok ovre i den vilde ende. Jeg prøver altid at flytte grænser, når jeg designer et omslag, samtidig med at jeg har fokus på formidlingen. Men jeg er jo også selv en del af branchen, hvor vi måske er bange for at tage chancer med omslag, der skiller sig ud,« siger Simon Lilholt. Han fortæller om flere bøger, Imperiet har lavet, hvor netop omslaget skiller sig ud fra mængden. Simon Lilholt lavede en bog med masser af guldglimmer. Et foto af forsiden blev delt igen og igen på Instagram og fik masser af omtale på internetsider om grafik. På den måde fik bogen utroligt meget opmærksomhed netop på grund af forsiden. »Forsiden opstår i et samarbejde mellem redaktion og marketing, men hos os har redaktionen ansvaret for bogens udformning og dermed det sidste ord. Redaktøren får en grafiker til at udarbejde et eller flere forslag, som salgs- og marketingafdelingen forholder sig til. Danske forfattere vil også typisk gerne være involverede i processen, og en forfatter skal også være glad for at holde sin bog i hånden. »Derudover lytter vi nøje til feedback fra boghandlerne,« siger Julie Paludan-Müller fra Gyldendal. Netop processen mellem forlag, grafiker og forfatter var Niels Henning Falk Jensby glad for hos Gyldendal:

’Forsider betyder meget, og det er noget, vi arbejder uhyre bevidst med’

»Jeg havde på forhånd selv valgt min grafiker, og det var mig, der formidlede kontakten til forlaget, der gav mig meget frie rammer. En anden grafiker satte selve teksten i bogen i samarbejde med min redaktør, hvilket egentligt var meget rart.« Det gode bogomslag Mens ord og handling ikke spiller 100 pct. sammen, når bogbranchen diskuterer, hvor progressivt et bogomslag skal være, er der ganske stor enighed, når man taler om det gode bogomslag og om betydningen af en flot forside. »Forsiden betyder utrolig meget! Når det fungerer godt, kan en forside lokke folk til at se nærmere på en bog, gøre dem interesserede og samtidig give en forventning om, hvad bogen rummer. Den skal være smuk, flot, iøjnefaldende, indbydende og samtidig fungere praktisk – altså kunne tåle at stå på en hylde, blive prismærket og læst,« siger Marianne Møller, fra Boghandlerforeningen. Den unge forfatter, der blev uddannet fra Forfatterskolen i 2015, følger trop: »Jeg synes, at en bogs omslag er en mulighed både for at forme nogle tanker om bogen, baseret på nogle andre præmisser end tekstens, og for at placere sin tekst inden for en æstetisk ramme. Jeg synes, begge dele er vildt vigtige. Både for processen inden bogen udkommer og for læserens møde med den efterfølgende,« siger Niels Henning Falk Jensby. Fra Gyldendal lyder det: »Forsider betyder meget, og det er noget, vi arbejder uhyre bevidst med, både når det drejer sig om smalle titler og brede kommercielle satsninger. Det er også kommet en ny interesse for boghåndværk, så vi ser mere tekstur og lækkert udstyr på mange udgivelser,« siger redaktør Julie Paludan-Müller. Grafikeren Simon Lilholt er meget inspireret af engelske og amerikanske bogomslag. Men han er også godt klar over, at der er mange flere penge i den engelsksprogede bogverden, fordi bøgerne udkommer i meget større oplag. »For mig skal et godt bogomslag formidle stemningen i bogen, og så skal det være flot. Det må gerne være iøjnefaldende og specielt. Der kan godt være forskel på et bogomslag, som er smukt, og et der virker. Man kan sige, at forfatteren kan gøre en

Julie Paludan-Müller, seniorredaktør, Gyldendal

UDKOM april 2017

| s. 11


forskel gennem ordene, jeg kan gøre en forskel via mit omslag. Der er bøger, der er så flotte, at man bare må røre ved omslaget. Det perfekte omslag når ud til køberen, er grafisk smukt og formidler indholdet og stemningen i bogen. Så er alle glade,« siger Simon Lilholt. Omslag med idé og udstyr Det fornægter sig ikke, at Simon Lilholt er grafikeren. Han er nemlig vild med at lege med skrifttyper og skriftstørrelser. »Jeg vælger som udgangspunkt de visuelle elementer og har indflydelse på typografi, farveholdning, billeder og illustrationer. Jeg prøver også at blande mig i det udstyr, man benytter på bogen som fx uvlak, relief-lak, præg, folie og pantonefarver. Men det er alt sammen meromkostninger, så dér skal man overbevise produktionsfolkene om, at det giver noget mersalg i den anden ende,« siger Simon Lilholt. Forfatteren Niels Henning Falk Jensby er helt med på ideen om at skabe et spændende visuelt udtryk. For ham er ordene selvfølgelig vigtigst, men han var meget inde over processen, da der skulle laves omslag til debutromanen. »For mig er det vigtigt, at der er en åbenlys æstetisk sammenhæng mellem teksten og omslaget. På min bog er sammenhængen både det afbildede motiv, og måden det er afbildet på. Det er en collage, lavet af fotografier af et par, der har sex, som har en ret hård form for taktilitet. Der er mange spidse kanter. Collagen er blevet overhældt med en type lim, der løber i dråber og giver et særligt genskin, og på den måde repræsenterer forsiden en kernedynamik i bogen. Altså noget hårdt og potentielt farligt mod noget blødt og ømt,« fortæller Niels Henning Falk Jensby. »De fleste kan jo godt lide en bog med mange effekter. Jeg kunne godt tænke mig at lave flere bøger med snitfarve, som er farve på kanten af siderne. Jeg vil jo også gerne blande mig i, hvilken type papir man bruger. Vi bestemmer ikke, men vi kommer hele tiden med grafiske ideer og trykketekniske muligheder,« siger Simon Lilholt. Hos boghandlerne og hos Gyldendal ved de godt, at omslaget kan være med til at booste et salg. »For mig at se fungerer samspillet bedst, når forsiden bliver brugt til at slå en stemning an eller antyde et tema i bogen, så man rammer læseoplevelsen, hvis det er en skønlitterær bog, eller dens budskaber

| s. 12

og indhold, hvis det er en fagbog. Det fungerer ikke så godt, hvis forsiden er helt løsrevet fra indholdet. Omvendt så er det heller ikke godt, hvis forsiden bliver brugt for 'overtydeligt' som for eksempel, hvis bogen Karlas Kabale havde et billede af kabalekort på forsiden,« siger Marianne Møller fra Boghandlerforeningen. »Forsiden skal først og fremmest give læseren lyst til at samle bogen op. Den skal have appel og kalde på sin læser, men den skal ikke altid gøre det ved at skille sig

markant ud fra mængden. Inden for genrelitteratur er der fx nogle genrekoder, som er gode at overholde, så det er genkendeligt for læseren, at der er tale om en krimi, en fantasyserie etc. Forsiden skal vække nysgerrighed og kommunikere, hvilken type bog der er tale om. Men når det drejer sig om skønlitteratur, er det ikke altid lige til at sætte på formel, hvordan man gør det,« siger Julie Paludan-Müller fra Gyldendal.

Fire bogforsider, der har inspireret Simon Lilholt

THE FALL:

OBSESSION – A HISTORY

Superfed i al sin enkelhed. Der mangler et A, men ikke alligevel, da manden udfører handlingen af titlen i “hullet”. Og så ligner han også lidt et A på hovedet …

Elsker, når en titels design udtrykker, hvad der faktisk står. Det er måske svært at se, men ordet 'Obsession' er skrevet med bittesmå prikker, lavet med en nål.

Designer: Ved ikke

Designer: Isaac Tobin

Så behøver man ikke mere på forsiden ...

LEAVING THE SEA OG FLAMING ALPHABET: Designer: Peter Mendelsund

Begge bøger er ufatteligt smukke. Man får lyst til at spise dem … eller købe dem. Synes at den håndklippede illustration på begge gør det meget nemt at elske bøgerne - før man overhovedet åbner dem.

www.grakom.dk


OLE BLEGVAD | BIO Uddannet journalist på DJH i 1991 Fra 1989-2014 i DR i B&U-afdelingen, TV AVISEN, Radioavisen, DR Kultur Siden 2015 med i falkeblegvad.dk

| ANBEFALER www.designinspiration.com

’For mig skal et godt bogomslag formidle stemningen i bogen’ Simon Lilholt, Grafiker, Imperiet

UDKOM april 2017

| s. 13


TEMA: BØGER FOTO: JON NORDSTRØM

Bøgernes værksted syder stadig

Klara Kölqvist med sine tre ansatte.

Selv digitale ord skal af og til pakkes smukt ind. En af Danmarks sidste tilbageværende håndbogbindere får blandt andet bestillinger på at lave bøger af printede e-mails. Udkom har besøgt Klara Kölqvist i hendes værksted i København. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

e tunge, hånddrevne maskiner står tæt i kælderlokalerne på Christianshavn. På hylder ligger pap, skind og marmoreret papir, og midt i det hele bevæger Klara Kölqvist sig rundt i det bogbinderi, hun har drevet siden 2006. »Jeg troede slet ikke, det kunne løbe rundt,« husker hun om de første år. På Københavns Tekniske Skole havde hendes lærer da også varslet, at eleverne ikke skulle blive for glade for faget, for de skulle ikke forvente at kunne få arbejde i det. »Jeg købte nogle maskiner, da de lukkede landsarkivet på Nørrebro. De stod hjemme i min stue, mens jeg var elev på Ahrenkiel Bogbinderi. Efter skolen fandt jeg det her lokale, og så besluttede jeg mig for at kaste mig ud i at starte en virksomhed og bruge de maskiner, jeg havde stående.« Men den første tid som selvstændig bogbinder var hård. »Hvis man havde gået på Handelshøjskolen, så havde man aldrig startet et bogbinderi, for på papiret kan det ikke lade sig gøre. I de første seks år arbejdede jeg hver eneste dag og tog kun nogle få og meget korte ferier hos mine forældre i Sverige. Men det er jo også min hobby, så

D

| s. 14

det gør mig ikke noget at lægge en masse timer i det,« siger Klara Kölqvist. Hun viser en bog, hun har lavet om tatoveringer. Dens æske er hudfarvet, omslaget er i blækblåt gedeskind, og kapitælbåndet er rødt som blod. Det er den slags detaljer, hun elsker at finde på, siger hun. Kunderne spænder fra ministerier og virksomheder til private folk, der har lyst til at gøre noget særligt ud af en bog. Mormors kogebog får nyt liv »Der er fx mange, der kommer ind med kogebøger, der er gået i arv i flere generationer. Kogebøger lever et rigtig hårdt liv, fordi der er meget fedt og smuds. Men når mormor har tilføjet sine egne noter om, hvordan sovsen bliver bedst, så vil man også rigtig gerne bevare netop den bog i stedet for at købe en ny. Så kommer de herind, og så tager vi den gamle lim og de gamle tråde af, og hæfter den på ny. Til sidst laver vi et bind til den. Typisk et biblioteksbind, der er slidstærkt.« Ellers er der gæstebøger til bryllupper, menukort til restauranter, æsker, mapper og indbinding af tidsskrifter. Det hele bliver lavet i hånden. »Jeg kan godt lide afvekslingen i det. Jeg elsker at opfinde nye ideer og lege med mange elementer. For nyligt skulle

’Mange kommer ind med kogebøger, der er gået i arv i flere generationer...’ Klara Kölqvist, bogbinder

www.grakom.dk


BOGBINDER KLARA K Grundlagt i 2006.

| Fremstiller håndindbundne bøger, menukort, tidsskrifter, fotoalbum og æsker.

| Har i dag ansat en bogbindersvend, en konserveringstekniker samt et bybud.

’Jeg troede slet ikke, det kunne løbe rundt.’

|

Klara Kölqvist arbejder ofte med læder og skind. Da begge er naturprodukter er de aldrig helt ens at arbejde med.

Hver opgave prissættes individuelt ud fra opgavens tidsforbrug

Håndstrukne kapitælbånd sys med silketråd.

jeg lave en kæmpe plade til Michelinrestauranten Kadeau. Den skulle stå i restauranten og give personalet overblik over, hvad de forskellige borde har bestilt. Jeg beklædte pladen med et kæmpe gedeskind, og så brugte jeg blandt andet træ og magneter, som ikke er materialer, jeg plejer at bruge.« Klara Kölqvist tror stadig, folk har et behov for at have ting på papir. Hun oplever ligefrem, at kunder vil have deres digitale ord omsat til bogform. »Folk kommer herned, fordi de har printet gamle e-mails ud, som de godt vil have bundet ind. Det er ikke helt det samme at have sådan noget digitalt, så folk vil godt have det ekstra element. Fx er der mange, der giver det som morgengave til hinanden, når de skal giftes.«

UDKOM april 2017

Bøgerne bliver hæftet i hånden.

Når bøgerne er hæftet, bliver de limet på ryggen.

23 karats guldsnit.

| s. 15


LEDER

#2 | april 2017

RED POSTNORD OG ET STYKKE VIGTIGT INFRASTRUKTUR et danske postvæsen var blevet tvangsfjernet, hvis det var et barn. Gennem årene har man misrøgtet postvæsenet fra politisk hold. Man har udhulet markedet med blandt andet NejTak-ordning, Robinsonliste, afskaffelse af mediernes distributionsstøtte og verdensrekord i digitalisering af kommunikationen. Man har hevet kapital ud af selskabet samtidig med, at man konstant har forringet både service og kvalitet – og ladet priserne stige. Og hvem gider at sende et brev til 27 kr., hvis man ikke er sikker på, at det når frem? I dag står man så med en brevmængde, der synes forsvundet sammenlignet med tidligere tiders mængder. Der er lavvande i kassen, og der er brug for en drastisk omstilling for, at PostNord også skal eksistere om et år. Problemet er, at genopretningsplanen vil skære vigtige dele af den danske infrastruktur fra. I fremtiden må danskerne nok spejde langt – og forgæves – efter ugeaviser og reklamer, når PostNord en gang om ugen kommer forbi. Til og med vil omstillingen betyde, at flere magasiner vil blive mødt med højere distributionspriser, da de ikke længere kan komme med rundt med reklamerne. Det vil skade de af Grakoms medlemmer, der beskæftiger sig med trykte produkter. I skrivende stund ser det svært ud med den nye, ukendte situation. Grakom arbejder politisk

D

| s. 16

for en afbalanceret løsning, hvor PostNord stadig kan bringe den grafiske branches produkter ud i postkasserne. Flere løsningsforslag på PostNords problemer er i spil på Slotsholmen, men vi må nok være realistiske og indstille os på, at tiderne har ændret sig. Postdiskussionen er i højere grad en sag for finansministeren og finansordførerne end for transportministeren og postordførerne. På Christiansborg handler det om kroner og ører for statskassen frem for vigtig, tilgængelig og pålidelig infrastruktur i form af postdistributionen. Hvis PostNord udtræder af markedet, kan vi se frem til højere priser og dårligere kvalitet, når antallet af aktører i de fleste tilfælde går fra to til en. Monopoler har aldrig gavnet hverken kvalitet eller pris. Derfor vil det også være Grakoms opgave at holde et vågent øje med de få aktører, der er tilbage. Det vil vi. Og ser vi bare antydningen af kunstigt høje priser og misbrug af monopolstatus, vil vi reagere. Det er vores opgave at stille vores medlemmer bedst muligt. Vi vil derfor fortsat kæmpe for at bevare det trykte produkt, som kunderne stadig efterspørger, men som politikerne nu er ved at gøre det sværere at distribuere. Vores budskab til politikerne er, at man i høj grad ligger, som man har redt. Yderligere udsultning af postvæsenet er ikke vejen frem.

UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Pressechef Kasper Jessing Journalistpraktikant Nanna Dyrbye Benting KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen ANNONCER: Preben Jensen T. 31 64 13 14, pj@grakom.dk

’Problemet er, at genopretningsplanen vil skære vigtige dele af den danske infrastruktur fra.’

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, Brancheforeningen Grakom

DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen as TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Jacob Pedersen SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 27. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 4.196 stk. Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press Udkom udkommer seks gange om året og udsendes til medlemmer. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

PAPIR

Til dette nummer af Udkom er papiret sponsoreret af Antalis. INDHOLD: 115 g Novatech Matt OMSLAG: 250 g Novatech Matt Novatech er en dobbeltbestrøget papirkvalitet, der med sin fløjlsagtige overflade, høje opacitet og perfekte farvegengivelse er velegnet til alle trykopgaver – uanset kompleksitet. Kvaliteten lagerføres hos Antalis i et omfattende sortiment. Novatech er EU Ecolabel og FSC certificeret og opfylder kravene til svanemærkede tryksager.

FORÆDLING

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom Følg Grakom på Instagram Instagram.com/grakom

3D-prægning med mikrotekstur af Grafisk Finish A/S

www.grakom.dk


UNLEASH THE POWER OF PRINT MED CANON EN TEKNOLOGI INTET KOMPROMIS

Canon UVgel kombinerer alt det bedste fra eco-solvent-, latex- og UV-printteknologier. Med UVgel får du: • • • • • •

Bredt farvespektrum Lavt ink-forbrug Ingen lugtgener Hærder øjeblikkeligt Høj produktivitet Lav temperatur

Oplev den nye Colorado 1640 på FESPA 2017 - den første 64” rulle-til-rulle printer med Canon UVgel.

canon.dk/fespa


DIRECT MAIL

’Vi ved, at fornemmelsen af noget fysisk øger opmærksomheden.’ Rasmus Fisker, Indholdsdirektør, MediaCom Beyond Advertising

| s. 18

www.grakom.dk


Er den fysiske 'direct communication' en død sild? Det korte svar er nej. En ny kampagne for Danske Bank har netop vist, at direct mail – altså fysiske, personlige forsendelser – kan sparke døre ind til selv en eksklusiv gruppe af modtagere, der ville være noget nær umulig at nå ad den digitale vej. Af: Christian W. Larsen, cwl@markedsforing.dk

ineserne har et vidunderligt ordsprog: ”Hvis du sidder længe nok ved floden, ser du liget af dine fjender flyde forbi.” Mon ikke rigtig mange marketingchefer sidder netop dér og venter på, at den fysiske direct kommunikation kommer sejlende som en død sild med bugen i vejret? I en digitaliseret verden, hvor data mining og tracking af forbrugerne er optimeret i en grad, de færreste forestillede sig for bare 10 år siden, ligner den fysiske direct mail en dinosaur. Eller gør den nu også det? »Det er naturligvis fristende at blive begejstret for de nye kommunikationskanaler, ikke mindst når løfterne om præcision i målinger af forbrugeradfærd via digitale værktøjer er så store, siger Rasmus Fisker, indholdsdirektør hos MediaCom Beyond Advertising. »Men jeg vil hellere anskue problemstillingen omkring den fysiske direct mail således: Hvor meget værdi får en virksomhed ud af at bruge en bestemt kanal? Somme tider skaber en relativ dyr kommunikation meget mere værdi for virksomheden end

K

UDKOM april 2017

alternativerne, der ofte ser billigere ud ved første øjekast.« Rasmus Fisker og hans kolleger i MediaCom Beyond Advertising, Contentog Reklamebureauet i MediaCom, der tæller 20 mand, er netop i færd med at rulle en klassisk 'direct'-kampagne ud for Danske Bank. Hvordan fanger man topchefers opmærksomhed? Problemstillingen var denne: Danske Bank har en enorm viden, topchefer vil have gavn af, hvis de skal etablere sig på nye markeder uden for landets grænser. Hvordan får man overbevist en meget svært tilgængelig målgruppe om det? Den målgruppe bestod i dette tilfælde af godt 500 svenske, norske og finske CEO’er, der har eller er i færd med at udvide forretningen til andre lande. De bør vide, at Danske Bank har værdifuld viden, som de kan trække på – før de eventuelt starter deres egen research i en urskov af revisorer, advokater, specialtilladelser osv. »Den målgruppe er ekstrem vanskelig at identificere og komme i kontakt med via nettet, dels fordi personerne på nettet age-

DIRECT MAIL I EUROPA På europæisk plan blev der i 2015 produceret 195 mia. print til direct mail. Markedet har været faldende i flere år, og den fysiske mængde vil formentlig fortsat falde. Til gengæld forventes værdien af direct-kampagnerne nu at stige, så de i 2021 vil udgøre en værdi af 4,9 mia. euro. Kilde: European Direct Mail Printing Market 2016, Smithers Piras.

| s. 19


CHRISTIAN W. LARSEN | BIO Ansvarshavende redaktør, Dansk Markedsføring.

Grafikker springer bogstaveligt talt ud af bogen Danske Bank sendte bøger med modtagernes navn på forsiden for at fange deres opmærksomhed

| ANBEFALER Jeg tjekker Warc News hver dag. Her findes de seneste trends inden for marketing.

Modtagerne fik tilsendt MP3-afspiller med en personligt tilpasset podcast på

rer som alle os andre, og dels fordi de ikke gider salgssnak,« fortsætter Rasmus Fisker. Den dobbelte udfordring skulle knækkes, og hvorfor ikke prøve med en fysisk direct kommunikation? Kampagnen blev skudt i gang med en spørgeundersøgelse blandt 800 topchefer i Norden omkring deres erfaring med at udvide og drive forretning i andre lande, hvor MediaCom indsamlede viden til en knowledge bank. Bogen som medie Den viden blev til en bog, men ikke en hvilken som helst bog. For at få en travl CEO'ers opmærksomhed, skulle bogen være personlig for hver og én af de 500 modtagere. Bogen havde deres navn på forsiden og indeholdt et personligt bogmærke fra en af Danske Banks relationship managers, der pegede på en specifik indsigt, som netop var relevant for den pågældende persons branche. Og sidst, men ikke mindst skulle bogen ikke bare være endnu en kedelig rapport, der i sidste instans minder om et kedeligt visitkort. Graferne og det kreative look skulle springe op fra siden – bogstaveligt talt. »Inspirationen og det lækre

| s. 20

fysiske look var krogen, der på afgørende vis adskiller denne kanal fra en e-mail eller anden form for digital kommunikation. Vi ved, at fornemmelsen af noget fysisk øger opmærksomheden,« siger Rasmus Fisker. En uge senere fulgte endnu en personlig pakke til de udvalgte CEO'er. Denne gang indeholdt pakken et sæt høretelefoner og en MP3-afspiller med en unik podcastserie til modtagerne i hver af de tre lande. En erfaren lokal erhvervsjournalist interviewede seks lokale topchefer om deres firmahistorie og deres erfaringer med markedsudvidelse. Hver podcast startede med en personlig besked fra journalisten, hvor topchefen blev hilst med navn for endnu en gang at fange vedkommendes opmærksomhed. »Når man først har fået opmærksomheden, skal den bruges præcist og med relevante budskaber. Og det var de seks CEO'er individuelle historier. De har jo erfaret det, målgruppen efterlyser, og de historier var blottet for salgssnak fra Danske Bank.« Giver det værdi? Endnu en uge gik, og så kontaktede Danske Bank de mange CEO'er for at sætte et møde op, hvor bankens

erfaringer med etableringer på tværs af landegrænser og andre relevante informationer blev tilbudt. En noget omstændelig og dyr vej at gå. »Man skal altid vurdere kontaktform, medievalg og budskaberne i forhold til udbyttet. Giver det værdi for afsenderen? Skaber det relevante kontakter? Er prisen per kontakt fornuftig?« Og det var den? »Målgruppen er ganske enkelt ikke til at fange via de digitale medier, hvor det stadig er vanskeligt at skabe relevansen for netop CEO'er, der jo skal gøres interesserede med andet end en sjov film.« »Så ja, denne fysiske directkampagne var bestemt relevant, og Danske Bank er glade for resultatet. Banken har relevant viden, der vitterlig gør en forskel for CEO'er, der vil ekspandere ud over landegrænsen, og den viden skal ud over rampen.« »Det kom den via en fysisk bog og en podcast, begge dele personaliserede og derfor ganske eksklusive, og derfor var udgiften til denne indsats berettiget,« slutter Rasmus Fisker.

www.grakom.dk


Innovation

lige ved hånden med clean-hand teknologi på vores FA-4*

Se mere på nilpeter.com

2017030_Nilpeter_DK_175x117_INNOVATION_FA4x_GraKom.indd 1

27/03/17 13:40

NY TEKNOLOGI INDENFOR DIGITALTRYK ACCURIO

Verdens nyhed Advanced. Automated. Accurate. Format i A5 og opefter, samt bannerprint i 330 x 750 el. 1200 mm

Brochureefterbehandler med top- og bundskærer, forkantstrim. Mulighed for op til 4 bukkestreger

Automatisk indstilling af for- og bagside registrering samt farvestyring via scanneren

Se de mange modeller i Ballerup eller Aarhus

UDKOM april 2017

| s. 21


KORT NYT

Store besparelser ved arbejde med energiledelse Behind the Mind: Stor interesse for hjerneundersøgelse i København og Aarhus I marts præsenterede Grakom den danske undersøgelse 'Behind the Mind' om den seneste viden inden for digitale og analoge budskabers påvirkning af hjernen. Både i København og i Aarhus var interessen for at deltage overvældende. »Jeg havde i forvejen en fornemmelse af, at trykt kommunikation huskes bedre af læseren. Men det var rigtig godt at få mere viden om, og belæg for, de fornemmelser, som jeg har haft,« siger Stig Hoffland, adm. direktør i PRinfo Denmark, som deltog på medlemsmødet i København.

Læs mere om undersøgelsen: grakom.dk/mind

ARRANGEMENTER FOR BRANCHEN Label&Print 26.-27. april Zürich, Schweiz interpack 2017 4.-10. maj Düsseldorf, Tyskland FESPA 2017 8.-12. maj Hamborg, Tyskland Intergraf General Assembly // Print Matters for the Future 8.-11. juni København The Conference 4.-5. september 2017 Malmö, Sverige Labelexpo Europe 2017 25.-28. september Bruxelles, Belgien PRINT & SIGN 2017 26.-29. september Bukarest, Rumænien

| s. 22

Stibo slået på stregen af Københavns Lufthavne Lyssensorer, der regulerer efter mængden af dagslys, tørovne med recirkulering af varme og andre forbedringer for flere millioner kroner var ikke nok til at vinde årets Energi- og Miljøpris, der udgives af Energiforum Danmark. Et af Danmarks største trykkerier, Stibo Printing Solutions, måtte se sig slået af Københavns Lufthavne. Stibos adm. direktør, Søren Henriksen, glæder sig dog stadig over den flotte nominering, og han garanterer, at Stibo vil arbejde for at vinde prisen til næste år.

I februar sluttede EMSPI-energiprojektet, som Grakom og 21 medlemsvirksomheder har deltaget i igennem de seneste år. Projektet er finansieret af EU og har til formål at implementere energiledelse i grafiske virksomheder og dermed understøtte løbende forbedringer af energieffektiviteten i virksomhederne. Udover at implementere energiledelse har de deltagende danske virksomheder samlet set reduceret deres energiforbrug med ca. 10 pct. i projektperioden fra 2014 til 2017. Projektet viser, at potentialerne for forbedringer er særligt stort inden for belysning, trykluft, ventilation og rumvarme. I projektperioden har Grakom fungeret som virksomhedernes energikonsulent og hjulpet virksomhederne med at lave energigennemgang og fastlægge procedurer for energiledelse. Der er i EMSPI-projektet udarbejdet en række værktøjer og guidelines, der kan downloades fra www.emspi.eu. Har du spørgsmål til energiledelse eller energieffektivisering, kan du kontakte Grakoms miljøafdeling.

Grakom har solgt sit hovedkontor i Odense Brancheforeningen bliver dog boende på Helgavej 26 i Odense. Dog fremover som lejer hos den odenseanske ejendomsinvestor, Rikkesege, der har købt Grakomdomicilet for knap 25 millioner kroner. Domicilet på i alt 2.829 kvm. har været til salg siden 2015.

’Vi har haft en del fremvisninger af

ejendommen, men har haft is i maven og ventet på den rigtige køber. Det fik vi med Rikkesege, som jeg ser frem til et godt samarbejde med’ Thomas Torp, direktør, Brancheforeningen Grakom

www.grakom.dk


PRINT OFFICE PACKAGING FOODSERVICE VISUAL COMMUNICATION

Produktiv storformatprint HP Latex 365 /

Latex storformatprintere dækker alle dine printbehov - fra mindre printjobs til store volumenproduktioner

23 m2/time i outdoor kvalitet Printbredde 162 cm

Udnyt latexteknologien til at blive mere produktiv. Lugtfrie print, der kan videreforarbejdes med det samme. Høj produktivitet kombineret med lave driftsomkostninger.

HP Latex 570 / 28 m2/time i outdoor kvalitet Printbredde 162 cm

HP Latex 1500 / 57 m2/time i outdoor kvalitet / printbredde 320 cm

HP Latex 3500 / 120 m2/time i outdoor kvalitet / printbredde 320 cm

Mød os på FESPA 2017 - og oplev alle mulighederne. Find os på Antalis’ messestand:

B1U-C32

antalis.dk

72 100 102 justask@antalis.dk

KONTAKT OS OG HØR MERE OM LATEXTEKNOLOGIEN


NYE OVERENSKOMSTAFTALER

Grakoms underdirektør og advokat, Christian Jensen, giver hånd efter underskrivning på de nye overenskomstaftaler med 3F og HK/Privat

De grafiske overenskomster er fornyet Nye treårige overenskomster er faldet på plads. Grakoms chefforhandler roser forhandlingsklimaet med HK/Privat og 3F. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

| s. 24

www.grakom.dk


G

Den grafiske overenskomst Aftalen om fornyelsen af den grafiske overenskomst svarer i det store hele til Industriens Overenskomst, der faldt på plads godt en måned forinden. De væsentligste ændringer er: • Fritvalgslønkontoen forhøjes med 2 pct. over de tre år. • Forhøjelserne udgør 0,7 pct. pr. 1. marts 2017, 0,7 pct. pr. 1. marts 2018 og 0,6 pct. pr. 1. marts 2019. • Mindstelønnen forhøjes med 2,00 kr. pr. år, således at mindstelønnen udgør 119,65 kr. pr. time 1. marts 2019.

• Genetillæggene forhøjes med 1,6 pct. pr. år. • Mindstelønningerne for elever forhøjes med 1,7 pct. pr. år. • Den 1. marts 2018 ophører arbejdsgiverens pligt til at betale elevernes eget ATP-bidrag. • Reglerne om barns første sygedag ændres fra 1. maj 2017, så der er ret til pasning af barnet med betaling på første hele sygedag. Det vil sige, at hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen derfor forlader arbejdet, er der ret til frihed med betaling de resterende timer den pågældende dag og den efterfølgende dag. Digitalprint- og serigrafoverenskomsten • Aftalen om fornyelsen af digitalprint- og serigrafoverenskomsten svarer i store træk til aftalen om fornyelse af den grafiske overenskomst som beskrevet ovenfor. • Betalingen under forældreorlov ændres på samme måde som aftalt på funktionæroverenskomsten, hvorefter det hidtidige loft på 145 kr. pr. time bortfalder fra 1. juli 2017. • Det er endvidere aftalt, at overenskomsten omfatter arbejdere beskæftiget med 3D-print.

FOTO: NANNA DYRBYE BENTING

rakom Arbejdsgivere, DMA, HK/ Privat og 3F indgik 17. marts 2017 en aftale om fornyelse af den grafiske overenskomst for en treårig periode. Samme dag indgik Grakom Arbejdsgivere og HK/Privat aftale om at forny digitalprint- og serigrafoverenskomsten. »Der har været et rigtig godt forhandlingsklima, og det har altså båret frugt,« siger Christian Jensen, der har været Grakoms chefforhandler. Aftalerne skal nu godkendes af parterne, før de træder endeligt i kraft. Christian Jensen er godt tilfreds med udfaldet: »Nu kender de grafiske virksomheder deres udgifter de næste år frem i tiden, og det giver rigtig meget ro, så det er vi meget tilfredse med.«

BLIV KLOGERE PÅ OVERENSKOMSTERNE | Læs hele aftaleteksten mellem Grakom Arbejdsgivere og HK/ Privat på Grakoms hjemmeside.

grakom.dk/ok17

Den tredje og sidste overenskomst, funktionæroverenskomsten, faldt på plads 10. marts 2017 efter forhandlinger mellem Grakom og HK/Privat.

’Vi er meget tilfredse med resultatet.’ Christian Jensen, Underdirektør og advokat, Grakom

UDKOM april 2017

| s. 25


MASKINOPGRADERING

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

NY TEKNOLOGI PUSTER NYT LIV I GAMLE TRYKMASKINER Ældre offset-trykmaskiner kan blive langt hurtigere med installationen af en ny enhed til farvestyring. Dermed kan de konkurrere med spritnye maskiner, lover den danske distributør. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

en otte år gamle KBAtrykmaskine starter med tre højlydte advarselslyde, og få sekunder senere begynder en strøm af papirark at bevæge sig gennem maskinen, mens de påtrykkes en annonce for en lokal restaurant. Vi er på Vestergaards Bogtrykkeri i den nordjyske by Vrå. »Min hverdag er blevet meget nemmere,« fortæller trykkeren, Casper Wedell Nielsen, fra den ene ende af den store trykmaskine. Årsagen til hans begejstring er den Lithoflash, der for nylig blev monteret efter sidste trykværk i maskinen. En aflang kasse på halvanden meter, der sidder lige over trykcylinderen, hvor arkene suser forbi. Hver gang det sker, skyder Lithoflashen sin blitz af og måler arkets farvedensitet. Maskinen her er den første i Danmark, der får monteret den nye teknologi. »Det gør jo, at vi slipper for at skulle stoppe maskinen en masse gange for at måle, om farven er i orden. Nu justerer Lithoflashen bare farven, og så ved jeg, at det, der kommer ud af maskinen, er af god kvalitet,« siger Casper Wedell Nielsen. Manden, der har solgt Litho flashenheden til Vestergaards

D

| s. 26

Bogtrykkeri, hedder Ulrik Kynde og er ansat hos Press Trading. Han er også til stede i det nordjyske trykkeri den dag, Udkom besøger stedet. »Jeg synes, det er et super godt produkt,« smiler han. Ulrik Kynde forventer faktisk, at teknologien kan vinde indpas hos rigtig mange trykkerier i Danmark. Lithoflash gør arbejdet for trykkeren »Langt de fleste ældre maskiner i Danmark trykker faktisk rigtig pænt. Så grunden til, at et trykkeri vil skifte dem ud, er typisk ikke det mekaniske. Det er snarere, at de er lidt besværlige og tager lang tid at indrette fra et job til det næste. Og det kan man løse med en Lithoflash,« siger han. I mellemtiden trækker Casper Wedell Nielsen et ark ud af offset-maskinen og lægger det over på et målebord med kraftige lamper over. »Sådan her var vi nødt til at gøre flere gange i løbet af en opgave førhen for at sikre, at farven stadig var indstillet rigtigt. Hver gang var vi nødt til at stoppe for maskinen. Det var en dyr fremgangsmåde,« siger trykkeren. Med Lithoflash installeret kan han nøjes med

at trykke 75–100 ark, hvorefter han tjekker, at farvens densitet er i orden. Casper Wedell Nielsen åbner lågen ned til Lithoflashen og starter så maskinen igen. Dermed er det muligt at se, hvordan enheden fungerer i praksis. Hver gang et ark passerer, glimter Lithoflashen arkets farvekode. Det hele går hurtigere, end øjet kan nå at registrere. »En af de helt store fordele er, at selve processen med at måle og styre farven på maskinen går helt automatisk. Så det slipper trykkeren helt for. Lithoflashen hjælper ganske enkelt maskinen med at styre farven løbende. Dermed kan trykkeren gå og forberede det næste job og gøre papir klar eller lignende,« siger Ulrik Kynde. Hans virksomhed, Press Trading, gør sig i salg af brugte maskiner, og han er da heller ikke i tvivl om, at mange brugte trykmaskiner bliver langt mere attraktive med Lithoflash-teknologien. Tjener sig selv hjem »Typisk vil man kunne finde en god brugt maskine, som ligger på omkring halvdelen af prisen for en ny, hvor der er mulighed for at efterudruste med den

her teknologi. Det er for mange trykkerier i en branche, der er ret trængt, en rigtig god måde at komme op og køre meget effektivt med en ældre maskine uden at skulle investere de helt store beløb.« Hos Vestergaard Bogtrykkeri forventer indehaver Lars Laursen, at han har gjort en god investering. »Min forventning er, at investeringen i Lithoflash er tjent hjem på 2 år, baseret alene på at vi sparer en masse penge på at skulle smide mindre papir ud, fordi farven hurtigere er indstillet. Derudover er det min forventning, at Lithoflash generelt vil styrke vores kvalitet og øge vores produktivitet.« Ulrik Kynde er endnu mere optimistisk på sit produkts vegne. Han forventer, at de fleste trykkerier vil have tjent investeringen ind i løbet af godt et år, hvis den mere effektive arbejdsgang vel at mærke bliver brugt til at trykke flere ordrer. Casper Wedell Nielsen stopper maskinen igen. Han glæder sig over, at han kan bruge sin arbejdsdag mere effektivt. »Vi får trykt op imod 30 pct. mere i løbet af en arbejdsdag. Det er en fed udvikling, synes jeg.«

www.grakom.dk


Ulrik Kynde (t.h.) besøger Vestergaards Bogtrykkeri for at inspicere Litoflashenheden.

UDKOM april 2017

| s. 27


MAND SØGER MASKINE

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Henning Impgaard Madsen ved en af verdens første fotosættere. Nu søger han en nyere model, som han husker fra sin tid som elektronikmekanier.

Maskin | s. 28

www.grakom.dk


I over et år har Henning Impgaard Madsen ledt efter en ganske særlig maskine. En maskine, der har spillet en vigtig rolle, da produktionen af bøger, aviser og andre tryksager gik fra analog til digital. Men foreløbig er maskinen som sunket i jorden. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

gentlig er han pensioneret elektronikmekaniker. Men i løbet af det seneste år har Henning Impgaard Madsen iført sig hat og forstørrelsesglas og påtaget sig rollen som privatdetektiv i jagten på en hedengangen maskine. Helt præcis en CompuGraphic Universal IV. For de uindviede er der tale om en såkaldt fotosættemaskine. »Jeg synes faktisk, jeg har ledt overalt. Jeg har ringet til et hav af mennesker, og min kone og jeg har kørt rundt i landet for at se, om maskinen kunne stå et eller andet sted,« siger Henning Impgaard Madsen. Men foreløbig har det ene års jagt været frugtesløs. »Jeg leder videre, for jeg synes faktisk, den her maskine fortjener at blive vist frem for eftertiden.«

E

jagt UDKOM april 2017

| s. 29


’Jeg må da indrømme, at mit håb begynder at ebbe ud.’ Henning Impgaard Madsen, Pensioneret elektronikmekanier

En af verdens første fotosættere står i forvejen på Vingaards Officin i Viborg. Men den er langt mindre avanceret end den version, Henning Impgaard Madsen søger.

| s. 30

Missionen med jagten er netop det – at få Universal IV på museum. »Det startede med, at jeg undrede mig over, at et museum som Danmarks Industrimuseum ikke engang viste den her maskine frem. De vidste godt nok, hvordan typograferne og håndsætterne arbejdede i gamle dage. Men de mangler afslutningen på hele den æra. Den lille lomme, hvor tingene blev elektroniske, men hvor arbejdet stadig foregik analogt. Før alting blev digitalt. Det, syntes jeg, var synd.« Han begyndte derfor at lede efter en maskine, han havde brugt mange timer sammen med som elektronikmekaniker: Fotosætteren Universal IV. Henning Impgaard Madsen installerede og reparerede maskinerne i årene 1977–1985. »Jeg syntes, det var en helt fantastisk maskine, når man tænker på, hvad teknologien kom fra, og hvad den blev til få år senere. Pludselig var det slut med at lave sættearbejdet med bly. Universal IV var fantastisk til at lave tilbudsannoncer på fx. Det var en fornøjelse at se typograferne bruge den.« Han henvendte sig til Vingaards Officin, Bogtrykmuseet i Viborg. »Der spurgte en af mændene bag museet, Ebbe Sørensen, om ikke jeg ville påtage mig opgaven med at finde sådan en fotosætter. De ville nemlig også godt vise den her æra. Det, syntes jeg, var alletiders, så det sagde jeg ja til.« På det tidspunkt forestillede Henning Impgaard Madsen sig, at opgaven ville være hurtigt overstået. »Jeg satte mig ned og skrev en liste over alle de kunder, jeg kunne huske, at jeg havde. Små bogtrykkere og ugeaviser for det meste. De havde typisk den her maskine stående. Jeg vil tro, der stod 300 alene her i Jylland og på Fyn. Så det skulle jo være mærkeligt, om der ikke stod en tilbage et sted. De sidste kørte vist helt frem til årtusindeskiftet.« Men optimismen blev hurtigt sat på prøve, da først jagten gik i gang. »Da jeg begyndte at ringe til mine gamle kunder, lød svaret hver gang, at de havde skilt sig af med maskinen for længe siden. De anede ikke, hvad der var blevet af den. Hedensted Bogtrykkeri havde deres helt frem til for få år siden, men den blev så kørt direkte til skrot. Jeg ringede så til skrothandleren for at høre, om han måske havde solgt den videre i hel stand. Men han sagde, at den var blevet skilt ad og skrottet,« husker Henning Impgaard Madsen. Alligevel fortsatte han jagten: »Så meldte jeg mig ind i en gruppe på Facebook, hvor det drejer sig om brugte grafiske maskiner. Der satte jeg en annonce i, hvor jeg efterlyste den her maskine. Der var et par stykker

www.grakom.dk


på Færøerne, der skrev til mig, at de faktisk også havde ledt efter den samme maskine. Men ellers gav efterlysningen intet.« Ejere vil beholde maskinen Det har vist sig, at Universal IV faktisk findes i mindst to eksemplarer i Danmark. »Det ene står på Mediemuseet i Odense. Men den står 'blot' til udstilling. Mit håb er jo, at jeg kan finde et eksemplar, som jeg kan reparere, så den kan komme op og køre. Vingaards Officin er jo et arbejdende museum. Det andet eksemplar står i kælderen under Vejle Amts Folkeblad. De har den stående nede ved deres slyngelstue, hvor de tidligere ansatte af og til mødes, og de vil ikke af med maskinen, fordi de selv holder af at have den stående,« sukker Henning Impgaard Madsen. Efter snart halvandet års søgen er Henning Impgaard Madsen nu ved at miste håbet om at finde den gamle sættemaskine. Han har på forhånd udelukket at finde maskinen i udlandet, fordi Vingaards Officin udelukkende er interesseret i at udstille en maskine med en forhistorie her i landet. Ved at fortælle om sin søgen i Udkom håber han at komme videre i sin søgen, siger han. »Jeg håber da, at den her artikel kommer ud i yderkrogene i branchen, og at vi er i stand til at finde en enkelt person, der har sådan en maskine stående, der bare står og samler støv. Men jeg må da indrømme, at mit håb begynder at ebbe ud. Chancerne bliver mindre og mindre for hver dag, der går.«

COMPUGRAPHIC UNIVERSAL IV Sættemaskine til fotosats.

| 12 skriftstørrelser 8 skrifttyper

Billede af CompuGraphic Universal IV. Det er den maskine, Henning Impgaard har søgt efter i over et år.

| Output: Papir eller film i op til 42 cicero bredde.

| Prisen var meget favorabel. I 1974 kostede den 78.000 kr. Til sammenligning kostede en blysættemaskine ca. 300.000 kroner. Kilde: Eli Reimer: Den satstekniske udvikling (1983)

UDKOM april 2017

| s. 31


VIP

Drømmer jeg eller er jeg vågen...? Seneste katalog fra smykkeproducenten Ole Lynggaard Copenhagen er langt fra et, man læser og smider ud. Det er blandt de smukkeste tryksager, jeg nogensinde har set - og det fortjener en plads i bogreolen. Af: Janne Høgshøj udkom@grakom.dk

| s. 32

www.grakom.dk


"At iklæde sig fine smykker er som at lytte til den inspirerende hvisken fra sin kreative muse, der hjælper med at udvælge en forgyldt ramme med personlighed til at fuldende kunstværket."

VERY IMPORTANT PRINT ON VERY IMPORTANT PAPER TO VERY IMPORTANT PEOPLE

å smukt indledes ”ATELIER – a Room of One’s Own”, en vidunderlig og poetisk brandbog, som smykkebrandet Ole Lynggaard Copenhagen netop har skabt – med historiefortælling, citater, poesi, stamtræ, familiefotos, livshistorie, værktøjer og fantastiske og kreative smykker.

S

|

Fabelagtige brandbøger Ole Lynggaard Copenhagen har i mange år fascineret mig med deres fabelagtige og gennemførte tryksager, og jeg viser dem altid frem på seminarer på designskoler, trykkerier og kurser i virksomhederne. Design, tekst, papirvalg og finish er valgt med omhu, og det har skabt opmærksomhed i den grafiske branche, i butikker og hos kunderne. Unik tryksag Denne tryksag er unik og har en oplevelses- og gemmeværdi i sjælden set grad. Den bliver med stolthed en del af samlingen, der vises på grafiske messer, og vil inspirere mange designere i fremtiden.

VIPTRYKSAGER

Her på siderne vil Udkom fokusere på, hvad der kommer ud af maskinerne, og hvad der står udstillet af kreative cases i de mange showrooms rundt om på virksomheder, bureauer, trykkerier og emballageproducenter. Vi vil til inspiration for alle i branchen omtale en spændende lille eller stor tryksag, hvor der er kælet for design, papirvalg, tryk og finish.

| Janne Høgshøj, grafisk designer, underviser på designskoler og direktør i Danish Connection, vil udvælge spændende cases, beskrive konceptet og oplyse fakta om tryksagskøber, design, papirkvalitet, trykkeri og finish mm.

CENTRUM - grafisk færdiggørelse a/s

Agerskellet 36 | 8920 Randers NV | Tlf 86 42 72 66 www.centrum-gf.dk | info@centrum-gf.dk

Stærk i færdiggørelse FOLIERING | ADRESSERING | KLAMMEHÆFTNING | FOLDERFALS | HARDCOVER FOLIEPRÆG | WIRE-O | SPIRALISERING | ALLE SLAGS SOFTCOVER MED ELLER UDEN FLAPPER

UDKOM april 2017

| s. 33


FØLG GRAKOM PÅ FACEBOOK facebook.com/grakomdk

ER DU KLAR TIL AT SPARE PENGE OG TID PÅ LØN? • Indberetning til DA/LO udviklingsfonden, ACF og statistik • Håndtering af fritvalgskonto • Feriekort og lønsedler i eBoks • GRATIS ADGANG til Personalezonen - op til 60% rabat på tøj, rejser, sko, deals, gaver og meget mere ... Lønkørsel ifølge Grakoms overenskomst "Vore medlemmer får et lønsystem, der er tilrettet Grakoms overenskomster med god og hurtig service samt kompetent hjælp, når de kontakter ProLøn." Conny Junker, Grakom

TELEFON 8710 1930 | PROLOEN.DK/GRAKOM

| s. 34

www.grakom.dk


www.ewj.as www.ewj.as

Digital R!

ER!terer den H E S storformatprinter EWJJ pprrææsseennterer den EW ste SOLLVVEENNT T r O fføørste S a EpsonD. .EEerrsigdduunjekklalat rrL22titi55ll 55HH00PP00?? r f er t . . n i n r o s p esignjet L p D E at Søger du…..: a r f er t n i ststoorrffoorm r p rmat

99 581 45 g på 7 9 459rk -JJ. . Så rin 1 8 5 7 å p g n Så risstore nma sstil -JJ. . og a D l W W ti d ti E l E ti Små oplag e aaf f og bestil tid til Danm9a!rk 000 000. . Latex Ny storformat printer med ”grøn” GS6 Pro GS6 Styluss Pro nnmmaaaarrrrkkkk aaf f EEWWog bræ Epsonn Stylu e4 elel Epso a a Mod Modvandbaseret D D re i ug i i . s . s e 000 e 000 l Ny storformat printer med vandbaseret ”grøn” Latex l GS6 GS6 d d Pro Pro s n m s n m p mie Stylu PPrrinintteerreenn foforrhhaa eess i i DDaann nn Stylu Epso e 49! g Modelel Epso u i blæk, med holdbarhed Mod som Eco-solvent! re ie m l l d samme lave stykpris ræ d n n p PPrrinintteerreenn foforrhhaa blæk, med holdbarhed som Eco-solvent!

Er Er DU DU klar klar

til til forandringen?! forandringen?!

Ingen startomkostninger Mediefleksibilitet

op til 30 a1/min.

Print der omgående er Epson klar til efterbehandling – ingen Poster kvalitet Stylus GS6000: Epson Stylus Pro Pro GS6000: Print der omgående er Epson klar til efterbehandling – ingen Stylus GS6000: Epson Stylus Pro Pro GS6000: tørre tid. er er 64” 64” bred bred tørre tid. er 64” er 64” bred bred arbejder i i 1440x1440 med ned arbejder 1440x1440 dpi dpi Suveræn med dråbestørrelser dråbestørrelser ned til til 3,7 3,7 pl. pl. holdbarhed Ingen daglige vedligeholdelses rutiner. Max. printbredde 40”, 101,6 cm arbejder i i 1440x1440 dpi med dråbestørrelser arbejder 1440x1440 dpi med dråbestørrelser ned ned til til 3,7 3,7 pl. pl. Ingen daglige vedligeholdelses rutiner. 8 TM GS blækteknologi 8 farve farve UltraChrome UltraChrome TM GS blækteknologi 8 farve UltraChrome TM GS blækteknologi 8 farve UltraChrome TM GS blækteknologi Ingen behov for tekniker ved udskiftning af printhoveder. er er den den første første 8 8 farve farve solvent solvent printer printer til til skiltemarkedet skiltemarkedet Ingen behov for tekniker ved udskiftning af printhoveder. Så book en demo hos: er den 8 solvent til er den første første 8 farve farve solvent printer til skiltemarkedet skiltemarkedet arbejder med Sort, Cyan, Yellow, arbejder med farverne: farverne: Sort,printer Cyan, Magenta, Magenta, Yellow, LightCyan, LightCyan, Lugtfrie print der kan anvendes i alle miljøer. arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan, arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan, LightMagenta, Green LightMagenta, Green og og Orange Orange med med 950 950 ml. ml. Lugtfrie print der kan anvendes i alle miljøer. LightMagenta, og Orange med 950 LightMagenta, Green Green og Orange med 950 ml. ml. printhastighederne er 5,8 – 25,3 m2/h printhastighederne er 5,8 – 25,3 m2/h HP Speciel PageWide XL ikke 8000 ventilation påkrævet. printhastighederne er –– 25,3 m2/h printhastighederne er 5,8 5,8 25,3 m2/h print. take-up-unit for rulle-til-rulle take-up-unit kan kan tilkobles tilkobles for rulle-til-rulle print. Speciel ventilation ikke påkrævet. take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print. take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print. Efterbehandlingsudstyr: ENERGY STAR kvalificeret produkt. Den nye Den nye Epson Epson solventprinter solventprinter er er ii stand stand til til at at printe printe fotos fotos ii høj høj ENERGY STAR kvalificeret produkt. g al Den nye Epson solventprinter er iet til at fotos Den nyeog Epson solventprinter er et i stand stand til at printe printe fotos ii høj høj kvalitet samtidig arbejde extra stort farverum. kvalitet og samtidig arbejde med med extra stort farverum. Stacker, online cutter, v Skabt tilFotoba indoor og outdoor markedet. kvalitet og kvalitet og samtidig samtidig arbejde arbejde med med et et extra extra stort stort farverum. farverum. elt Skabt til indoor og outdoor markedet. k opruller samt folder en Stærkt ”Byt-til-nyt” program. t e Stærkt ”Byt-til-nyt” program.

Vi er, hVor Du er! Eneste HP PageWide XL certificeret forhandler i Danmark. Gold Partner HP PageWide XL Certified

EWJ A/S Rosas Minde Vej 49 | DK-7120 Vejle Ø Telefon +45 7581 4599 mail@ewj.as | www.ewj.as

EWJ EWJA/S A/S EWJ A/S EWJ A/S Rosas Vejle ØØ RosasMinde MindeVej Vej49 49 || DK-7120 DK-7120 Vejle EWJ Øst Rosas Minde Vej || DK-7120 Vejle Ø Rosas Minde Vej49 49 DK-7120 Vejle Telefon +45 7581 4599 | Fax +45 7581 4528 Telefon +45 7581 4599 | Fax +45 7581 4528 Marienlundvej 30 st. tv. | DK-2730 Herlev Ø Telefon || Fax 7581 Telefon+45 +457581 75814599 4599 Fax+45 +45 75814528 4528 mail@ewj.as | www.ewj.as mail@ewj.as | www.ewj.as Telefon +45 2887 7604 mail@ewj.as mail@ewj.as || www.ewj.as www.ewj.as

TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR TEKNISK, GRAFISK OG FOTOGRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR TEKNISK OG TEKNISK OGGRAFISK GRAFISKSTORFORMAT STORFORMATLEVERANDØR LEVERANDØR


VISUELT

a?b?c

Hvad hedder fonten? Du ser en skrift på et website eller en tryksag. Du synes, den er flot, attraktiv – ‘cool/nice/swag’. Men hvad er det for en? Hvad hedder den? Det kan være vanskeligt at finde ud af; der har jo nemlig aldrig været så mange fonte på markedet som nu. Her er nogle tips og tricks, der kan hjælpe dig til at finde frem til svaret på spørgsmålet: Hvad er det for en font? Af: Henrik Birkvig, grafisk designer mm. udkom@grakom.dk

Få fat i en pdf-fil Mange virksomheder lægger pdf-filer på deres hjemmesider til download, og mange publikationer ligger ligeledes i forskellige former for pdf-formater på nettet. Så hvis du kan få fat på en pdf-fil, kan du i filen direkte aflæse, hvilke fonte der er anvendt. I Acrobat ser du listen i Arkiv > Egenskaber > Skrifter. Du kan evt. ‘fiske’ (læse: Google) med denne tekststreng: site:dmjx.dk filetype:pdf – og i stedet for dmjx.dk skriver du så virksomhedens url. Websites – installer udvidelser Her er et par browser-udvidelser, som du kan installere og benytte til en direkte aflæsning af, hvilke fonte der er anvendt på en specifik webside. Du kan installere dem og fx lægge dem som bogmærker i din browser. • WhatFont • FontFaceNinja Se boksen med links på modsatte side. Online – se links i boksen • WhatTheFont Upload en fil (billede) og få et svar blandt ca. 900 skriftleverandørers fontbiblioteker. Antallet antyder, at der (selvfølgelig) er en begrænsning med hensyn til at finde frem til alle skrifter her i verden. • What Font Is Upload en fil (billede) og angiv bogstaver i dit eksempel.

| s. 36

• Matcherator Upload et billede og få et svar (måske det rigtige). • Identifont Font by appearance: Her skal du svare på en masse spørgsmål om bogstavernes udseende i det eksempel, du evt. har fundet. Jeg har ikke så mange gode erfaringer med at finde en bestemt skrift ved hjælp af dette site. Man kan nemt komme til at spilde tiden med mange detailsvar, inden man får … øh, ikke noget brugbart svar. Men prøv selv. • Typohile Del af typo-blog. Her kan du få hjælp fra andre brugere (bl.a. eksperter) til identifikation af eksempler, som du uploader. Bonusmateriale På tyske Ralf Hermanns site Typografie kan du se en liste over skrifter, som er såkaldte ‘husskrifter’ hos større virksomheder. Skrifter, der er skræddersyede og brugt konsekvent til virsomhedernes visuelle identitetsprogrammer og brandingprocesser. ------Shh … Hvis alt ovenstående ikke fører til noget resultat, kan du sende mig en mail med dit eksempel – så vil jeg prøve, om jeg kan hjælpe dig. Men, shhh, sig det ikke til nogen … jeg har jo kun begrænset tid til rådighed: hbi@dmjx.dk

www.grakom.dk


Med browserudvidelserne WhatFont og FontFaceNinja kan du nemt og hurtigt finde ud af, hvilke fonte der er anvendt på et bestemt website. Du får oven i købet også informationer om størrelser, linjeafstande etc.

HENRIK BIRKVIG | BIO Grafisk designer, Master i Design og faglig leder af professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design på Danmarks Medieog Journalisthøjskole, København

På websitet FontSquirrel finder du Font Identifier, og her kan du uploade en billledfil af et skrifteksempel, hvorefter sitet forsøger at matche det med forslag til, hvilken skrift det drejer sig om.

| ANBEFALER Tv-serie: Badehotellet Gratis Google-fonte: Roboto, Fira Sans, Ubuntu, PT Sans og Serif

Links: http://www.fontface.ninja http://www.myfonts.com/WhatTheFont/ http://www.whatfontis.com/ https://www.fontsquirrel.com/matcherator http://www.identifont.com/ http://www.typografie.info/3/hausschriften.html Du kan i en pdf-fil direkte aflæse, hvilke fonte der er indlejret/embedded. En funktion ikke alle ved findes, men som kan lette arbejdet med at finde frem til fontenes navne. Du kan indsnævre listen ved at udtrække en specifik side, hvis der er tale om et flersidet dokument (avis, magasin, folder, bog).

UDKOM april 2017

| s. 37


PAPIRSPONSOR: ANTALIS

Nyt papirsortiment fra Antalis Papiret, du sidder med i hånden, er Novatech fra UPM, der distribueres af Antalis. Det dobbeltbestrøgede papir er bæredygtigt produceret og dækker stort set alle printbehov, siger Antalis. apiret kan kendes på sin fløjlsagtige overflade og distribueres i hele Europa netop nu, fortæller den produktansvarlig hos Antalis, Jenny Sandberg »Novatech har en utrolig god farve- og billedgengivelse takket være dobbeltbestrygningen og papirets exceptionelle hvidhed.« Hun fremhæver også papirets gode opacitet. »Den giver sikkerhed i en produktion med mange billeder,« siger Jenny Sandberg. Hvem er målgruppen for det her papir? »Novatech er et produkt, der passer til de fleste. Derfor er det et oplagt valg for trykkeriet, hvis du ønsker et papir af høj kvalitet, der kvitterer med et perfekt trykresultat. For slutbrugere, der vælger papir til et katalog eller magasin, er Novatech det optimale valg.« Jenny Sandberg fortæller yderligere, at Novatech-sortimentet er FSC- og EU Ecolabel-certificeret og kontrolleret ifølge Svanemærke-kriterierne. Papirmassen til produktionen af Novatech er garanteret ECF, hvilket betyder fri for klorin.

P

Det er med andre ord et bæredygtigt papir, der passer godt til Antalis, der stiller høje krav til sine leverandører. Det siger virksomhedens adm. direktør, Steen Murmann: »De skal kunne stå inde for fremstillingen af deres produkter, og det gør, at vores kunder heller ikke behøver at kigge sig over skulderen, når de handler med os. Gennem vores globale indkøbsnetværk sikrer vi, at kunderne kun handler med stabile og anerkendte leverandører, og at hele værdikæden overholder vores strenge CSR-politik. »Vores eksperter rådgiver og vejleder meget gerne kunderne om brug af bæredygtige materialer som genbrugsfiber og nedbrydelig plast. Deraf vores motto ’just ask Antalis eller på godt dansk ’Bare spørg Antalis’.

’Novatech giver sikkerhed i produktioner med mange billeder.’ OM NOVATECH: Et omfattende sortiment med et væld af gramvægte og formater

| Perfekt farvegengivelse takket være papirets exceptionelle hvidhed

|

Har du spørgsmål? Skriv til justask@antalis.dk

Enestående dimensionsstabilitet der i kombination med den ensartere overflade sikrer en effektiv produktion med optimal runability

| En bæredygtig papirserie med utallige certifikater (FSC/PEFC, EU Ecolabel, EMAS og tildelt 4 ud af 5 stjerner i Antalis Green Star System®)

| Eksklusiv distribution fra Antalis i hele Europa.

| s. 38

www.grakom.dk


NYHED!

foamplotter

Obelisk er en 3D Foam Plotter. Den skærer med varmetråd i polystyrenplader i formater op til 1200mm x 650mm x 100mm. Du kan skære bogstaver, logoer, figurer, emner til indretning og meget mere. Du kan UV printe før/efter skæring, male, kombinere med andre materialer, lægge folie på og montere lys i. De færdige opgaver kan bruges ude og inde. Polystyren er meget let men alligevel et stærkt materiale og det kan leveres i forskellige hårdheder og farver. Leveres med program til PC som kan læse filer fra de fleste CAD og grafiske programmer. Introtilbud Obelisk med software, installation og kursus Intropris kr. 59.990,-

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE Hos vikiallo finder du 32 engagerede medarbejdere der er klar til at yde dig en super god service. Oplev de rigtige løsninger, varerne på lager og 3 showrooms hvor du kan få inspiration til nye løsninger. Udover blæk, værktøj og maskiner finder du altid mere end 3.000 ruller materiale, der er klar til at hjælpe dig videre.


KREDSARRANGEMENT

FOTO: NANNA DYRBYE BENTING

Vitaminer til hjernen og en femretters menu Grakom Østjylland har tilsyneladende knækket koden til, hvordan man opmuntrer sine kredsmedlemmer og får dem til at komme til kredsarrangementerne, igen og igen og ... Af: Nanna Dyrbye Benting, ndb@grakom.dk

tøvregnen tager til, og de grå skyer hænger tungt over Aarhus, da jeg ankommer til patriciervillaen i byens udkant. Det er desværre ikke meget, jeg har sat mine ben i den charmerende jyske by. Men denne københavner er alligevel blevet fristet til at krydse broerne. For Udkom er inviteret til medlemsmøde i Grakom Østjylland ­– med foredrag, femretters menu og vin ad libitum. Jeg når lige at sætte den ene fod på Villa Kählers trappesten, da Allan Werk, formand for kredsforeningen Grakom Østjylland, med hastige skridt kommer gående om hjørnet. Klokken er præcis 16.15, som vi tidligere aftalte i telefonen. Han møder mig med et smil og et travlt blik. »Det fik vi da timet meget godt,« siger Allan Werk, da vi hilser. Tonerne fra den canadiske rapper Drake møder os som det første, da vi træder ind ad døren. De dybe basrytmer får den tomme aula til at ligne et pudsigt dansegulv omgivet af Kähler-keramik i alle afskygninger. Vi er tidligt på den. Tjenere og kokke nynner til musikken, mens de dækker bordene

S

| s. 40

og nyder en fristund, inden restauranten fyldes med gæster med knurrende maver. »Kom du bare med herned,« siger Allan Werk. Som var det i hans eget hjem, fører han an ned ad trappen forbi køkkenet og restauranten hen til selskabslokalet i villaens ene fløj. »Med de her arrangementer kan vi skabe netværk mellem virksomhederne – det er fundamentet for kredsforeningens arbejde. Før i tiden havde arrangementerne nok mere fokus på det sociale, og det er der stadig plads til. Men det er lige så meget et spørgsmål om at opbygge netværk og føle sig som en del af Grakom Østjylland,« fortæller formanden mig, mens vi nu og da afbrydes af lydmandens højttalerforstærkede ”1-2-3 testing…”. Der går ikke længe, før aftenens hovedperson ankommer. Han ser større ud på TV. Måske er det fordi, han med sine stikkende og kritiske spørgsmål oftest får sine gæster til at krympe sig, mens de forsøger at strikke et forsvar sammen. »Kan jeg lige nå at sætte mig et sted og svare på e-mails, inden vi starter?« spørger Clement Kjersgaard, efter at

Allan Werk har sikret sig, at der er nok papir på flipoveren til aftenens foredrag. I aften handler det ikke om at fange en politiker på gyngende grund over ulandsbistand eller asylpolitik. I stedet vil den 41-årige statskundskaber, med eget debatprogram på DR2, gøre os klogere på journalistikken, medierne og demokratiets fremtid. Fra de trykte mediers udfordringer til Donald Trumps sejr Det er der tilsyneladende mange af den østjyske kredsforenings medlemmer, som gerne vil blive klogere på. Snart bliver det tomme lokale fyldt med lyden af venskabelig småsnak fra nyankommne medlemmer, som finder sig til rette i de lammeskindsbeklædte designerstole. »Fra man sætter sådan et oplæg i kalenderen, til man rent faktisk står her, sker der ting og sager i verden. Derfor bliver det også en anderledes diskussion, vi får i dag, end vi ville have fået for et halvt år siden. Vi lever i vilde tider, og det er ikke kun godt,« begynder Clement Kjersgaard sit foredrag med.

www.grakom.dk


GRAKOM ØSTJYLLAND I kredsforeningen afholdes der ca. 8 medlemsarrangementer om året, som udover de faglige arrangementer dækker over generalforsamling, tur til Djurs Sommerland og juletræsfældning.

| Grafisk dækker kredsen ca., hvad der svarer til det ”gamle Århus Amt”.

| Kredsforeningen blev stiftet i 1991 og har ca. 100 virksomhedsmedlemmer og lidt over 200 personlige medlemmer. Studieværten Clement Kjersgaard talte til de fremmødte om mediernes fremtid.

Inden længe har han forsamlingen i sin hule hånd. Alle lytter koncentreret til hans analyse af de trykte mediers udvikling de sidste 30 år. Den ellers kvælende varme, som spreder sig i rummet, lader ikke til at påvirke nogen. Imellem stribede vaser, levende lys og champagneglas skiftevis smiles der og rystes på hovedet af debattørens historier. Hans frembrusende optræden og selvsikkerhed tryllebinder publikum; der er næsten ingen, som rører glasset med bobler eller det brød, som er blevet serveret. »Spørgsmål!« nærmest beordrer Clement Kjersgaard, og efter lidt nervøse grin melder et medlem sig på banen: »Nu siger du jo, at det generelt går dårligt for medierne, men flere af mine amerikanske kunder betaler mange penge for at kunne læse The New York Times. Er der ingen medier, som det går godt for … « Claus Ørnbjerg Christensen, som har været bestyrelsesmedlem i kredsforeningen siden 1980, folder hænderne på maven. Han kigger tilfreds ud over forsamlingen, da jeg spørger, hvad hemmeligheden mon er bag det store fremmøde. »Vi er rigtig heldige, at kredsen har en

UDKOM april 2017

god og sund økonomi. Men det betyder ikke, at vi skal have en formue. Vi prioriterer at bruge en del af økonomien på de aktive medlemmer – og det er det, som gør, at så mange møder op,« fortæller Claus Ørnbjerg Christensen. Som rutineret medlem af Grakom Østjyllands kredsbestyrelse har han ikke tal på, hvor mange medlemsarrangementer han har været med til. »Vores arrangementer skal være af høj kvalitet og med personligheder, som folk ser op til eller interesserer sig for. Folk vil have indholdsrige mennesker, som kan bidrage med noget perspektiv i hverdagen,« fortæller han. Efter en kort pause tænder Clement igen sin mikrofon, og alle sidder klar til endnu en omgang maratonsnak. Klar til at blive blæst over af detaljerede analyser fra foredragsholderen, som synes kun lige at have talt sig varm. »En ting er, at politikere svarer udenom og ikke vil være konkrete. Jeg tror, at det største problem er, at vi aldrig hører politikere tale retrospektivt om: Hvad gjorde vi galt før? Og det er slemt, for hele vores samfund er baseret på, at vi holder

| Udover Grakom Østjylland eksisterer også kredsforeningerne Grakom Nordjylland, Midt-Vest, Fyn, Sjælland Syd og øer, Sydjylland og ØSTdanmark.

KONTAKT UDKOM Har din kredsforening et spændende medlemsarrangement, som Udkom skal dække? Så send en mail til udkom@grakom.dk

| s. 41


fremprovokere sin egen afsættelse, og så har vi en ny situation,« konstaterer Clement Kjersgaard, inden han takker af for i aften.

’Vi lever i vilde tider, og det er ikke kun godt.’ Clement Kjersgaard, Studievært

meningsfulde samtaler, der kan gå både tilbage og frem i tiden,« siger Clement, da han bliver spurgt ind til demokratiets fremtid. Efter at have rundet sine rejseanekdoter og tidligere interviews med forskellige politikere slutter Clement af med en analyse af det amerikanske præsidentvalg. »Trump kan ikke ændre USA eller verdensordenen på fire til seks måneder. Men han har en mulighed for at gøre det, hvis han kan sidde i fire år. Forudsætningen for, at han får fire år, er dog, at han holder sig i skindet på det forfatningsmæssige. Ellers kommer han til at

Fuldt hus i restaurant Kähler Villa Dining

| s. 42

Vitaminer til hjernen Foredragsholderen er i mål og sendes ud ad døren med forsamlingens klapsalve. Vi er nået til aftenens andet højdepunkt – Guldmenuen. Ind gennem dørene træder tjenere i hvide skjorter og brune forklæder. Få minutter senere står tallerknerne med skaldyrssalat, jordskokker og chips klar, og skuldrene falder et par centimeter ned. Luften, som før var tung af koncentration, er nu afløst af sænkede skuldre, småsnak og grin. Snart dannes der kø ved bowlerne med vin ad libitum. De snarrådige, som allerede nu har indset, at det bliver til mere end bare et glas, tager flasken med ned til bordet. Som et trekløver for enden af mit bord sidder tre godt og vel pensionerede herrer. »Fik du taget det billede, Finn?« overhører jeg den ene spørge. Ham som må være Finn, fisker en ældre kameratelefon op af lommen for at dokumentere de braiserede svinekæber, som så fint er anrettet på vores tallerkner. »Mine kone spørger altid: Hvad fik I at spise? Og så er det jo nemmere at vise et billede end at huske alle retterne selv,« smiler han, da jeg med et glimt i blikket nysgerrigt spørger, om det er til hans Instagram eller Facebook-profil. De forsikrer mig, at konerne også får lov at komme med til møderne, men nogle gange er det rart med en herreaften. Rundt om mig snakker medlemmer om de gode gamle dage, hvor trykkeriet og prepress-branchen var på sit højeste. Men der snakkes også om i dag, og hvilken udvikling man går hen imod. Humøret er højt – vinen ad libitum. »Det gør ikke noget, at foredragene ikke er tekniske eller fagligt relevante. De giver vitaminer til hjernen, og det er dét, som jeg godt kan lide,« siger koncerndirektør Anders Grønborg. »Umiddelbart er vi ikke mindre end ti fra LaserTryk.dk til arrangementerne, og det er meget det sociale, der trækker. Man er sammen med sine medarbejdere på en anden måde end i hverdagen,« siger Anders Grønborg. Ved Anders Grønborgs bord er gennemsnitsalderen noget lavere end resten af forsamlingen. Det har han da også selv bemærket, og med på vejen sender han en opfordring til de erhvervsaktive medlemmer, som ikke altid er så gode til at møde op. »Giv arrangementerne en chance – de er virkelig spændende og en god kilde til inspiration. Kredsen gør allerede, hvad den kan for at få de erhvervsaktive med. Det handler bare om, at de skal dukke op,« siger koncerndirektøren i LaserTryk.dk. Da vi har fået serveret desserten, syltet æble med hibiscus, skyr og hvid chokoladecreme, drysser folk stille og roligt hjem. De modige går også ombord i kaffe og avec. Allan Werk har travlt igen – flere kredsmedlemmer, hvoraf alle er bekendte og flere er venner, skal lige sige farvel og tak for i aften. Med et bjørnekram fra en smilende kredsformand, som ud fra gæsternes kommentarer har god grund til at være tilfreds med aftenens vellykkede arrangement, siger vi på gensyn. Salen summer stadig, da jeg træder ud i mørket på Rebildvej i Aarhus kl. 22 – seks timer efter jeg mødte Allan Werk på villaens trappesten.

Du kan opleve mere af Clement Kjersgaards foredrag på facebook.com/grakomdk

www.grakom.dk


OUTDOOR SÆSONEN ER UDE NU! Det er nu tingene skal ud og leve. Ring til Macrodot med dine opgaver. Så får vi det til at ske. Til aftalt tid og kvalitet. NETBANNER, MESH, STOFBANNER, BEACHFLAG, PAVILLONER/TELTE, SKYDANCERS M.M. FOLIER TIL EKS. STREAMER, STICKERS, BOGSTAVER, BILREKLAME/DEKO M.M. MEGAPRINT OG DIGITAL UDSKÆRING PÅ PLADER I ALLE FORMER, FORMATER OG MATERIALER M.M. EKSKLUSIV LEVERANDØR OG SPARRINGSPARTNER TIL SKILTE - DISPLAY - OG DEN GRAFISKE BRANCHE.

VIBEKE

SEAN

FÅR DU ROS NOK?

PIA

HELLE

Jeppe Skovgaardsvej 40 · DK-6800 Varde · 7027 0088 · macrodot.dk


03.17. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638.

Mere end forsikring Vi har i flere år arbejdet tæt sammen med Grakom og har et indgående kendskab til den grafiske branche. Ved at samarbejde med os får I en kompetent partner, der ikke kun er der, når noget går galt. I får en rådgiver, der leverer en proaktiv indsats, og som sikrer de bedste forhold for netop jeres virksomhed. Et partnerskab med mange fordele – Skræddersyede forsikringsløsninger – Konkurrencedygtige priser – Professionel rådgivning om forebyggelse af skader – Fast hold af branchespecialister – Adgang til et internationalt netværk – Professionel og hurtig hjælp til at komme videre, hvis skaden sker.

Ring til os på 33 55 29 19, og hør hvad vi kan gøre for jeres virksomhed.

Forsikring er værd at gøre ordentligt


Nogle gange skal man bare ... lukke NED... lukke UDE... åbne OP for noget nyt.

Køb & Salg af alt grafisk udstyr

Vi har lukket ned for vores velkendte gamle annonce. Den er lukket ude. Krøllet sammen. – Men indholdet lever i bedste velgående...

Det skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for servicepakken. Lad os kalde det All-round-service. Og dét vil vi gerne, at du ved.

Vores spidskompetencer er fortsat

KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR Vi bruger kun

SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark ✓Køb

✓Salg

Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt både når det gælder vurdering, salg,✓Reparation pakning og eksport ✓Pakning ✓Afhentning af grafiske maskiner i alle typer og størrelser. Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,

✓Transport

Hvis du er i tvivl om salget af din maskine ervien kane beslutningen. vi hjælper diggod gerneide, medså at træff kan give digdig en indikation om salgbarheden hjælpe dig med at træffe en beslutning. ViVikan give en indikatiGmbH og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine on om salgbarheden og potentielle markeder, finde en køber - og oven i købet sørge for samt al nedtagning, pakning og transport. Agentur For Lithec GMBH til din maskine. Vi kan også sørge for al nedtagning, pakning og I Skandinavien. Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne. transport. Det eneste du skal gøre er, at kontakte os.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

LITHEC


NYT MEDLEM AF GRAKOM

HEIDELBERG | Stiftet i 1850. FOTO: NANNA DYRBYE BENTING

| 54 ansatte i Danmark og Sverige.

| Hovedkvarter i den sydtyske by Heidelberg.

’I og med at vi er så få kunder og leverandører tilbage, som vi er nu, så tror jeg klart, at vi har en fordel i at stå sammen’ Jens Cronval, direktør, Heidelberg

| s. 46

www.grakom.dk


»Man får ikke en sund forretning ved at sidde på sine hænder« I den grafiske branche er Heidelberg en gigant. En af verdens ældste og største producenter af offset-trykmaskiner. Men den tyske virksomhed er ligesom andre producenter pressede og har måttet tilpasse sig sværere tider, fortæller adm. direktør Jens Cronval. Nu satser Heidelberg på forbrugsvarerne for at sikre forretningen. Og så er Heidelberg nyt leverandørmedlem i Brancheforeningen Grakom. Af: Nanna Dyrbye Benting, ndb@grakom.dk

Hvad er Heidelberg for en virksomhed? Heidelberg blev stiftet i 1850, så det er en gammel butik med 167 år på bagen. Vi er nok den største leverandør på vores felt i Danmark og Sverige, og vi betjener samtlige segmenter i den grafiske branche. Vi sælger alt fra digitale trykmaskiner, analoge trykmaskiner, efterbehandlingsudstyr, skæremaskiner til samtlige forbrugsvarer. Jeg tror ikke, at du finder nogle slutbrugere i Danmark og Sverige, der ikke på et eller andet tidspunkt har handlet med Heidelberg. Som det er lige nu, beskæftiger vi 54 personer. Vi har selvfølgelig også måttet tilpasse os. Jeg har selv været her de sidste syv år, og i den tid har vi halveret antallet af ansatte. Hvordan har I ellers måttet tilpasse jer? Heidelberg har ofte og i gamle dage været kendt for at være maskinleverandør. I et marked som i dag køber du ikke nye maskiner hele tiden, som man gjorde i gamle dage. I dag kører du med maskinerne i 8-10 år, og så skifter du dem måske ud. Vi kan ikke længere budgettere med, at vi får solgt et vist antal maskiner per år, for vi aner det simpelthen ikke. Det er med forbrugsvarer, som det er med toiletpapir – det er noget, som folk skal bruge hver dag. Derfor er det noget, vi kan budgettere med. Hvis vi sælger en maskine, jamen så er det cremen. Men forbrugsvarerne, servicetimerne og reservedelene – det er dét, som skal drive forretningen. Og det gør det i dag.

UDKOM april 2017

Nu har I jo skåret ret meget ned – hvor sund en forretning er Heidelberg i dag? Det har aldrig gået bedre. Da jeg overtog roret i 2010, var vi i kæmpe minus. Vi gennemførte store forbedringer og besparelser i forbindelse med flytningen til Hvidovre i 2011. Året efter og frem til i dag har regnskabet ligget til den pæne plusside. Så i dag er Heidelberg en lukrativ og sund forretning. Jeg er helt sikker på, at vi er rigtig godt klædt på til fremtiden, men det gælder om at være effektiv. Man skal ikke sidde og vente på, hvornår det bliver bedre med det, man har. Det bliver ikke bedre. Du må frem i skoen og rykke på noget nyt. Hvorfor har Heidelberg meldt sig ind i Grakom? Indtil for tre år siden var vi en del af Grafisk Fags Leverandørforening, som siden blev lagt ind under Konpa (forening for virksomheder inden for den grafiske branche og papir-, emballage- og kontorartikelbranchen, red.), som er organiseret under Dansk Erhverv. De har da inviteret os til arrangementer, men det har bare aldrig været målrettet nok til, at vi ville bruge tid på det. At sidde i Konpa med folk som sælger papirklips eller hæftemaskiner – det gav ingen mening! Grakom har meget mere fokus på branchen, vi bevæger os i, så det var relativt nemt for mig at tage den beslutning. Det er forholdsvis nyt, at leverandører kan melde sig ind i Grakom. Kan du forstå den skepsis, nogle måtte have ved, at foreningen i dag rummer både leverandørerne og deres kunder? Ja og nej. Folk har lov til at have deres mening. Jeg tænker bare, at vi er i en branche, hvor vi er så få mennesker. Før i tiden var der et større grundlag for at holde leverandørerne og slutbrugerne adskilt, for der var kvantitet i begge lejre til at gøre det. Det er der bare ikke i dag. I og med at vi er så få kunder og leverandører tilbage, som vi er nu, så tror jeg klart, at vi har en fordel i at stå sammen.

| s. 47


SMUGKIG 8

FOTO: CHRISTIAN BEDIX

SMUGKIG | I hvert nummer tager Udkom et smugkig indenfor hos en af Grakoms medlemsvirksomheder. Har du lyst til at vise andre et spændende hjørne af din virksomhed, så skriv til udkom@grakom.dk Denne gang kan du få et smugkig på, hvordan NS System arbejder. 5

9

1 2

1

2

3

4

5

6

7

Folie til at trykke på

Tablet med digital ordreseddel

Trykfarver

Limpulver som gør, at trykket kan sidde fast på emnet

Kirsten Christoffersen, serigrafmedhjælper

Beholder med rengøringsvæske til at rengøre trykværktøj mellem farveskift

Trykfarve

| s. 48

www.grakom.dk


4

OM NS SYSTEM | Blev grundlagt i 1965 under navnet Nordjysk Serigrafi

| Laver transfertryk til tekstil inden for profilbeklædning, arbejdsbeklædning og sportsbeklædning.

| Har 67 ansatte samt selskaber i Norge, Sverige og Finland. 3

| Læs mere om NS System i UdkomXL

10

7

6

8

9

10

Tørreovn til at tørre farver på trykarket

Serigrafisk trykmaskine

Det færdige trykark

UDKOM april 2017

Her ses processen, hvor et BS Bygg AS logo trykkes og gøres klar til at kunne blive overført til tekstil.

| s. 49


MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

RUNDE DAGE

Nye ansættelser hos LaserTryk.dk:

50 år

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Velkommen til følgende virksomheder:

3. maj: René Wibe, Buwi Grafisk ApS, Helsinge. Dagen markeres med en reception fredag den 5. maj kl. 13-17 på firmaadressen.

60 år

1. april: Uddannelseskonsulent Ulla Gorm Pedersen, Grafisk Uddannelsessekretariat, København. Ulla Gorm Pedersen er oprindelig uddannet grafisk trykker og videreuddannet på Den Grafiske Højskole og Aalborg Universitet. Siden 1. januar 2005 har Ulla Gorm Pedersen været daglig leder af Grafisk Uddannelsessekretariat og har med stor indsigt i erhvervs­ uddannelsesområdet været et særdeles kompetent omdrejningspunkt i administration og udvikling af uddannelserne til mediegrafiker og grafisk tekniker.

70 år

3. maj: Bogtrykker Peter Eigenbroth, Fjerritslev. Peter Eigenbroth kom med i familien omkring Fjerritslev Avis i 1971, da han blev gift med Einar Damsgaards datter Lene, og han stod efterfølgende for den tekniske produktion i såvel avisfremstilling som accidens. Da avisen i 1998 blev solgt til Nordjyske Medier, valgte Lene og Peter sammen med sønnen Martin at fortsætte bogtrykkeriet under navnet Fjerritslev Tryk. I forbindelse med at Peter blev udnævnt til guvernør i det nordjyske Rotary-distrikt, gennemførte han generationsskifte med Martin i 2014. Peter Eigenbroth blev i 1995 valgt som formand for den daværende GA Thisted kreds, og ved senere sammenlægninger med kredsene i Viborg-Skive og Ringkøbing fortsatte han indtil 2015 som formand i kredsen, som havde fået navnet GA Midt-Vest.

Clausen Graphic, Brønderslev Annette Askgaard, ordrebehandler

DC Norden ApS, Sakskøbing hubergroup Danmark A/S, Albertslund Name on it ApS, Nivå Skouboe Grafisk Tegnestue/ Reklame ApS, Tjæreborg TRYKNET ApS, Hellerup

Jytte Enevoldsen, bogholderi

Velkommen til følgende personer: Indehaver Henrik Clausen, Clausen Graphic, Brønderslev Adm. direktør Søren Høeg Brask, hubergroup Danmark A/S, Albertslund Kasper Andersen, bogbind

80 år

Louise Windelev, Jørgen Windelev A/S, Rødovre Lone Donde, Name on it ApS, Nivå Grafiker Erik Skouboe, Skouboe Grafisk Tegnestue/ Reklame ApS, Tjæreborg

Majbrit V. Sørensen, reception

Eva Kragh-Pedersen, Spicas Kommunikation ApS, Silkeborg

8. maj: Bogtrykker Werner Scherer, Grenaa.

Ole Maribo Pedersen, TRYKNET ApS, Hellerup

NYT JOB Lars Bomgren begyndte den 1. februar som Area Sales Manager hos NIZE equipment. Han er ansvarlig for salg af swissQprint UV printere, bullmer skæreborde og Caldera RIP software i Sverige og Norge.

CFO and Co-owner Jonas Pasgaard Krogh, Skovdal & Skovdal ApS, Odense

Nicoline Kolling, kundeservice

25. maj: Direktør Leif Andersen, Glumsø. Dagen fejres under private former.

| s. 50

www.grakom.dk


S P U R T E N M O D F O R N Y E L S E S TA R T E R 3 1 / 8 K L . 1 0 . 3 0

DAGEN

31/08

2017

Oplev bl.a.: Erhvervsminister

Brian Mikkelsen Sociolog og forfatter

Anette Prehn

Fornyelse og forandring Inspirationsdag for ledere der arbejder med kommunikation Unge iværksættere Disruption Ledelse 2.0 Branchetrends

Tv-vært & komiker

Lars Hjortshøj Stifter af Miinto

Konrad Kierklo

Program og tilmelding: grakom.dk/dagen17

Reklamefotograf

Gunnar Merrild + flere

Nyborg Strand fra kl. 10.30-18.00

Nyt i år Tapas & netværk fra 16.30-18.00

Bliv sponsor Få dit logo med i annoncer og markedsføring, book en stand på Grakom Dagen 2017. Kontakt os på tlf. 31 64 13 14


En light ™ Pro produktionsprinter C5200s/5210s med high-end kvalitet

Compact Digital Light Production Presses

Ricohs nye Pro C5200s-serie af digitale farveprintere er perfekt til trykkerier, inhouse-print og marketingmiljøer.

• 1.200 x 4.800 dpi giver high-end kvalitet • Print på forskellige medietyper på op til 360 g • Bannerprint på op til 1260 mm Pro™ C5200s

Pro™ C5210s

• Kant-til-kant print – Unik funktion i denne kategori 80 Colour 65 Colour B/W B/W • Håndterer både tre- og firefløjet produktion ppm

ppm

• Mulighed for at tilbyde mindre oplag og nye produkter • Kreativt print på kuverter

Vil du høre mere? Kontakt os på pp@ricoh.dk

• Effektiv brochureproduktion med valgfri omslagsfeeder og Plockmatic-efterbehandler til ryghæftning og falsning


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.