Branchemagasinet UDKOM 03 | 2017 by GRAKOM - Kommunikationsindustrien

03 Kommunalvalg:

FESPA:

Design Matters:

Visuelt:

| s. 14

| s. 20

| s. 36

| s. 46

Pjecer og plakater vinder over Facebook

Branchemagasin juni 2017

Rapport fra årets højdepunkt for maskinfolket

Verdens bedste grafiske designere står i kø for at tale i København

Mange magasincovere ligner hinanden. Hvad blev der af den originale forside?

’Vi kan se, at der er en stigende interesse for typografi’ Rasmus Michaëlis og Torsten Lindsø udvikler fremtidens skrifttyper | s. 26

Papyrus S2S Solution

Drop dit papirlager. Vi leverer, når du skal trykke. Papyrus S2S Solution er en udviklet samarbejdsmodel, der

ved Papyrus S2S Solution er, at trykkerierne ikke har brug for

giver trykkerier mulighed for at forbedre deres ordreprocesser,

et papirlager. Vi leverer papiret, når der skal trykkes. Vil du

effektivisere papirleverancerne og gøre vores samarbejde mere

vide mere om Papyrus S2S Solution, så er du velkommen til at

fleksibelt. Det er dyrt at have et papirlager. Én af fordelene

kontakte os på tlf. 7027 1868.

supporting you

UNLEASH THE POWER OF PRINT MED CANON EN TEKNOLOGI INTET KOMPROMIS Canon UVgel kombinerer alt det bedste fra eco-solvent-, latex- og UV-printteknologier. Med UVgel får du: • • • • • •

Bredt farvespektrum Lavt ink-forbrug Ingen lugtgener Hærder øjeblikkeligt Høj produktivitet Lav temperatur

Se mere om Canons nye UVgel på canon.dk/UVgel

#CanonUVgel

INDHOLD

FLYGTNINGEN ABDI SHACYIR ABDIRASCHID: »Jeg er rigtig glad for at have fået et arbejde« | s. 8

#3 2017

Design Matters

| s. 36

Nogle af verdens mest anerkendte digitale designere flokkes til Danmark for at tale på den næsten nystartede konference, Design Matters. Hvordan kan det være?

| s. 6 Arbejdsmarked:

Flere flygtninge kommer i job

| s. 14 Kommunalvalg: Trykte valgplakater og foldere er stadig i høj kurs

| s. 20 FESPA: Rapport fra årets højdepunkt for maskinjægere

| s. 42 Grafik: Infografik fylder gradvist mere på de sociale medier. Det stiller nye krav

’Vi skal kunne være dem, der skaber udviklingen inden for området’

s. 12 Leder s. 24 Kort Nyt s. 46 Visuelt s. 48 VIP s. 58 Mennesker & Mærkedage

Kontrapunkt har dannet et typografilaboratorium med Torsten Lindsø og Rasmus Michaëlis på holdet. | s. 26

| s. 4

www.grakom.dk

SPOT PÅ BUDSKABET

SLEEKING SÆTTER FOKUS GMP QTopic 380 Til den digitale tryksag der skal have et specielt udseende. Med en GMP QTopic 380 kan der tilføjes en vifte af optiske effekter til dine tryksager. Holografiske billeder, folie- og spot laminering i både glans og mat. Man kan printe ovenpå folien, så der kan skrives på den. Ideelt til kvalitetstryksager som bryllupsinvitationer, billetter, visitkort, plakater og andre sager der har budskaber der skal sættes fokus på. • Lamineringsrulle: 6 til 44 micron. • Lamineringshastighed: Max. 10 m/min. • Lamineringsstørrelse: 380 x op til 1000 mm. • Papirvægt: 120 til 350 gr. • Kort opvarmningstid på ca. 5 minutter.

VI HAR GJORT DET NEMT FOR DIG

BESTIL TILBEHØR I VORES NYE WEBSHOP

webshop.neopost.dk

VERDENS SMARTESTE BOOKLETMAKER

DUPLO iSaddle stitcher Her får du en fuldautomatiseret bookletmaker, der med sin revolutionerende touch-screen teknologi nemt håndterer A4 i tværformat. Uanset om du printer offset eller digitalt, er Duplo iSaddle stitcher valget! • Produktion i A4 tværformat • 9.000 stk./timen ved dobbeltproduktion • Fuldautomatisk bookletmaker • Touch-screen teknologi • Perfekt til både offset og digitalt tryk

Tlf. 36 70 90 88

neopost.dk

info@neopost.dk

Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.

A4 I TVÆRFORMAT

FLYGTNINGE

Flygtet trykker sendt i køkkenarbejde Den syriske trykker Bashir Mubayad havde håbet at arbejde på et dansk trykkeri. Men efter halvandet år i Danmark er det kun blevet til et deltidsjob i et plejehjemskøkken. Bashir Mubayad er frustreret. Af: Chritian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

»Drømmen om at komme ind i den grafiske branche igen føles tabt.« ashir Mubayad slår opgivende ud med armene, da Udkom møder ham ved Frederiksberg Rådhus. »Jeg er nået dertil, hvor jeg synes, det hele kan være lige meget. Jeg orker næsten ikke mere,« siger han om det system, han regnede med ville skaffe ham et job i den grafiske branche. Den 32-årige syrer kom til Danmark 3. december 2015 med sin kone og tre børn. I Syrien var han indehaver af et trykkeri, der blandt andet trykkede bryllupsinvitationer, og han havde store forventninger om at kunne vende tilbage til sit fag her i landet. Men det er ikke lykkedes, og problemet er først og fremmest sproget, mener Bashir Mubayad selv. »Det er svært at lære dansk, når de tvinger mig ud i et job, hvor jeg ikke kan lære sproget. Jeg står i et køkken på et plejehjem på Frederiksberg to dage om ugen og smører toastbrød fra morgen til aften. Jeg får bare udstukket min opgave og har ikke mulighed for at tale med nogen i løbet af dagen. Det ville

| s. 6

være bedre, hvis jeg kunne lære dansk, mens jeg arbejdede.« Vil betale for mere sprogundervisning De 16 timers arbejde om ugen bliver suppleret med 22 timers danskundervisning, men det er for lidt, føler han. Bashir Mubayad har ikke selv henvendt sig til nogen trykkerier i et forsøg på at finde arbejde. »Mit sprog er for svagt til, at jeg selv kan henvende mig, så det har jeg opgivet,« siger han. Til gengæld fortæller han, at han har lagt pres på jobformidlingen, så de kunne hjælpe ham tilbage i den grafiske branche. »Jeg elsker maskinerne på et trykkeri. Jeg har stået og arbejdet 16 timer om dagen på de her maskiner, og de føles stadig som en stor del af mit liv. Når der kommer et færdigt produkt ud af maskinen, så føler jeg, at jeg har skabt noget.« Bashir Mubayad siger, at han nu vil betale for yderligere danskundervisning af egen lomme. Han føler ikke, det er muligt at få job på et trykkeri, før hans danskkundskaber er blevet bedre. »Jeg kan stadig ikke forestille mig at arbejde med noget andet end trykkeri.«

www.grakom.dk

Flere flygtninge kommer i arbejde Det går generelt fremad med at få flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Men der er stadig store forskelle på, hvor dygtige de enkelte kommuner er til at få flygtningene i arbejde. I 2016 kom dobbelt så stor andel af nytilkomne flygtninge i beskæftigelse end året forinden. Og nu går det også fremad med at få flygtninge ansat via den såkaldte IGU-ordning – eller Integrationsgrunduddannelsen. Den fik en meget træg start, da den trådte i kraft for et års tid siden, siger chefkonsulent Berit Toft Fihl fra Dansk Arbejdsgiverforening. Hun har fulgt kommunernes indsats for at få flygtninge i arbejde tæt. »Ordningen er kommet langsomt fra start, men her i 2017 begynder den altså at rykke. Lige nu er der omkring 500 IGU-aftaler på landsplan. Men der skal stadig arbejdes hårdt på at udbrede kendskabet til ordningen.« Ordningen fungerer ved, at en flygtning ansættes i to år. Undervejs skal vedkommende følge undervisning og kurser i sammenlagt 20 uger, men hovedparten af tiden fungerer han eller hun som en almindelig ansat. Virksomheder har mulighed for at få bonus på 40.000 kroner ved at ansætte en flygtning gennem IGU-ordningen. Berit Toft Fihl fra DA siger, at de fleste virksomheder ser IGU-ordningen som attraktiv. »De ser det som en rekrutteringsvej. Flere virksomheder siger, det handler om, at man dels får en ansat og dels har mulighed for at opkvalificere vedkommende i form af kurser, hvor det er nødvendigt« Men der er stadig mange flygtninge, der ikke kommer ud på det danske arbejdsmarked i visse kommuner, påpeger hun. »Nogle kommuner har ikke den holdning, at flygtninge i udgangspunktet kan arbejde. Hvis man som flytning bliver mødt med en holdning om, at man ikke er parat til at arbejde, så tager de den følelse på sig. Der er en kæmpe signalværdi i, at man fra dag ét siger, at selvfølgelig kan du arbejde. At der så er nogen, der viser sig efterfølgende ikke at være parate, skal jo ikke gå ud over de mange, som godt kan.« Danskundervisning kan ikke stå alene Selvom Bashir Mubayad er utilfreds med at blive tvunget i arbejde under sin danskundervisning, ser Berit Toft Fihl det som en god praksis. »Erfaringen tyder på, at det er svært at komme i arbejde, hvis man først sidder i flere år og lærer dansk og så derpå begynder at søge arbejde.« Hun fremhæver, at det er positivt, at Bashir Mubayad tjener sine egne penge. »Det lærer han en masse om arbejdsmarkedet af. Tilgangen er, at man skal lære dansk samtidig med, at man arbejder. Som udgangspunkt handler det om, at man bliver selvforsørgende. Hvis man får et arbejde, kommer man til at indgå i et arbejdsfællesskab, og det kan være med til at træne det danske sprog.«

UDKOM juni 2017

| s. 7

FLYGTNINGE

»Nu er de her, og så kan de jo lige så godt lave noget for pengene« Grafisk Trykcenter i Esbjerg er en af de virksomheder, som har ansat en flygtning under regeringens nye integrationsgrunduddannelse (IGU). Det var ikke en svær beslutning for direktør Bjørn Maigaard. Også selvom Abdi Shacyir Abdiraschid, som er flygtet fra Somalia, ikke vil med til julefrokosten. Af: Nanna Dyrbye Benting, ndb@grakom.dk

– vi skal have tre mere,« griner Bjørn Maigaard, direktør i Grafisk Trykcenter, da Udkom spørger, om han kunne finde på at ansætte flere flygtninge, når Abdi Shacyir Abdiraschid om et år er færdig med den toårige IGU. »Jeg ser sådan her på det: Nu er de her, og så er det bedre, de laver noget for pengene i stedet for, at vi bare sender dem en check,« siger han. Sidste sommer blev Bjørn Maigaard ringet op af jobcenteret i Esbjerg kommune, som ville høre, om han var interesseret i at ansætte en flygtning. »Jeg tøvede slet ikke. Men jeg havde heller ikke lagt mig fast på noget fra start. Hos jobcenteret var de rigtig gode til at lade os få noget prøvetid med Abdi, inden vi sagde ja til at indgå aftalen,« siger han. For tre et halvt år siden flygtede Abdi Shacyir Abdiraschid fra Somalia til Danmark. Han tygger lidt på ordene, inden han svarer på lidt usikkert dansk.

JA DA

| s. 8

www.grakom.dk

FOTO: NANNA DYRBYE BENTING

OM GRAFISK TRYKCENTER Blev startet i 1985 som traditionelt bogtrykkeri

| BjÃ¸rn Maigaard overtog Grafisk Trykcenter i 1990

| Laver nu traditionelle, trykte opgaver i eget trykkeri og bogbinderi

| 25-30 ansatte

UDKOM juni 2017

| s. 9

Flygninge

’I starten var det meget svært at lære alle de nye ting’ Abdi Shacyir Abdiraschid, IGU-ansat hos Grafisk Trykcenter og flygtning

| s. 10

www.grakom.dk

»I starten var det meget anderledes og svært at lære alle de nye ting. Men mine kollegaer hjælper mig. Og jeg lærer meget,« siger Abdi Shacyir Abdiraschid, som er 26 år. Ikke anderledes end at ansætte en lærling Direktøren lægger dog vægt på, at prøveperioden var afgørende for, at han valgte at ansætte Abdi Shacyir Abdiraschid. »Uanset hvem det er, så skal man jo lige sikre sig, at de passer ind til stedet og kan lide at være her. Det går begge veje,« siger han og tilføjer: »Det er jo irriterende at lave længerevarende aftaler med en lærling, hvis du ikke synes, det er den rigtige.« Faktisk har processen med at ansætte igennem IGU-aftalen ikke være meget anderledes, end når der ansættes lærlinge, fortæller Bjørn Maigaard. »Dem lærer vi også at kende, inden vi laver en aftale.« Det betyder ikke så meget for Bjørn Maigaard, om der er tale om flygtninge eller lærlinge. Bare de kan deres arbejde. »Hvis vi har arbejde, så skal vi nok sørge for at få fat på nogen. Det kunne sagtens være flygtninge, men det kunne også være lærlinge. Dem skal der også være plads til,« siger han og understreger, at IGU-aftalen ikke har eller kan erstatte en lærlingeplads. »Abdi er ikke i lære for et specifikt område. Vi tager jo lærlinge ind, fordi de skal være grafikere, bogbindere eller trykteknikere, som så bliver koblet på de fagspecifikke områder. Det her er noget andet, da han laver forefaldende arbejde.« Abdi Shacyir Abdiraschid har aldrig arbejdet med tryk før. I Somalias hovedstad, Mogadishu, hvor han er fra, læste han til lærer. »Jeg laver visitkort, pakker dem ind og sender dem til kunderne. Der kommer meget forskelligt arbejde. Jeg laver også spillekort og kalendere,« fortæller Abdi Shacyir Abdiraschid. Det sociale er det sværeste Der er ca. 12.378 km fra Mogadishu til Grafisk Trykcenter i Esbjerg. Abdi Shacyir Abdiraschid er rejst langt væk fra sit fødested og sit lands kultur. Og på arbejdspladsen kan forskellene mærkes, især når det kommer til sociale arrangementer. »Lige nu kører det ikke for godt med de kulturelle forskelle,« siger direktøren og griner. »Han meldte fra til julefrokosten og har heller ikke været med ude at bowle. Det er ikke nødvendigvis fordi, at han skal drikke nogle bajere til fyraften. Men der er jo noget socialt i det.« Abdi Shacyir Abdiraschid synes, at det er underligt, når hans kollegaer drikker øl. Han er selv muslim og drikker ikke alkohol, fortæller han. Men Bjørn Maigaard er sikker på, at det sociale nok skal komme på et tidspunkt. »Når jeg siger, at det skal være bedre, så tager det nok lidt tid. Det kan jo godt være, at han vil med, men at han er lidt usikker. Det kan være svært at følge med, når snakken går, og så kan han jo komme til at føle sig udenfor,« siger han. Når Abdi Shacyir Abdiraschid er på arbejde, snakker han kun dansk. Og der bliver kun snakket dansk til ham.

UDKOM juni 2017

’Det er ikke nødvendigvis fordi, han skal drikke nogle bajere til fyraften’ Bjørn Maigaard, direktør i Grafisk Trykcenter

»Vi har fra starten aftalt, at vi kun snakker dansk. Og det går rigtig godt. Det bliver mere og mere kompliceret snak, efterhånden som vi kender hinanden bedre. Og jo mere han kender os, jo mere tør han sige,« siger Bjørn Maigaard. I starten valgte Abdi Shacyir Abdiraschid at spise sin frokost for sig selv. »Det er fordi, jeg har min egen madpakke med, og jeg spiser derovre,« fortæller han og peger ud i lokalet. Men Bjørn Maigaard har nu aftalt med ham, at hver fredag, når alle spiser sammen, så skal han spise med. »Han opsøger ikke selv det sociale. Der skal vi komme og sige, at det skal han være med til,« fortæller han. Fremtiden Bjørn Maigaard har udover det sociale ikke haft udfordringer ved at indgå IGU-aftalen, og han er ikke i tvivl om, at der også er plads til Abdi Shacyir Abdiraschid, når aftalen udløber om et år. »Det, som vi får ud af den her aftale, er en medarbejder, som vi kan

bruge på sigt. Og det er ikke nemt at få de rigtige folk, som man gerne vil have. Abdi har helt sikkert en fremtid hos os,« siger han. »Jeg er rigtig glad for at have fået et arbejde. Alle mine kollegaer er danske. Det er kun mig, der er udlænding, men vi forstår hinanden. Og vi driller hinanden,« siger Abdi Shacyir Abdiraschid og smiler fra øre til øre. Abdi Shacyir Abdiraschids kone kom til Danmark i december. Nu går hun i sprogskole, og han hjælper hende med lektierne, når han ikke er på arbejde. »Når hun har lært lidt dansk, så kommer arbejdet. For når man har lært dansk, så er der mange forskellige muligheder. Hvis du ikke snakker dansk, så er det svært,« siger Abdi Shacyir Abdiraschid. Da interviewet er slut, henter han en pakke spillekort, en kalender og en notesbog med Grafisk Trykcenters logo. »Til når du skriver,« smiler Abdi Shacyir Abdiraschid og bevæger sin hånd, som havde han en blyant og papir.

| s. 11

LEDER

GRAKOM TAGER ANSVAR FOR UDDANNELSE æsten uanset hvornår man kommer rundt i branchen, falder snakken hurtigt på uddannelse; hvor kan medarbejderne uddannes, og hvor skal fremtidens arbejdskraft komme fra? Erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 satte fokus på kvaliteten i erhvervsuddannelserne og på at øge søgningen til uddannelserne. Regeringen, DA og LO indgik i 2016 en aftale med den målsætning at skabe flere praktikpladser. Grakom har stort fokus på uddannelsesområdet, og selvom der er elementer i reformen og i aftalerne, vi kunne have tænkt os anderledes, bakker vi op om målsætningerne og bidrager gennem deltagelse i faglige udvalg og i DA til, at aftalerne implementeres bedst muligt til fordel for branchen. Virksomhederne har også fået et skarpere blik for, at fremtidens arbejdskraft ikke kommer af sig selv. I 2016 steg antallet af uddannelsesaftaler markant for "Grakoms" to uddannelser: mediegrafiker- og grafisk teknikeruddannelsen. Samtidig modtager vi i de grafiske kompetenceudviklingsfonde stadig flere ansøgninger om tilskud til selvvalgt uddannelse. Det er en positiv udvikling, vi meget gerne skulle holde fast i. Men der er lige nu to store bekymringer i branchen: Den ene er, at adgangen til mediegrafikeruddannelsen måske ændres, så det kun er elever med en uddannelsesaftale, der kan få adgang til uddannelsen. Den anden er, hvad de langsigtede konsekvenser bliver af, at grafisk teknikeruddannelsen nu kun udbydes ét sted i landet.

| s. 12

I skrivende stund ved vi ikke, om adgangen til mediegrafikeruddannelsen snævres ind. Jeg vil gerne understrege, at Grakom målrettet arbejder for, at adgangen ikke ændres. Efter Grakoms opfattelse vil en sådan ændring være meget skadelig, fordi vi har en erhvervsuddannelsesmodel, der tilskynder til, at virksomhederne først indgår aftale med elever efter gennemført grundforløb. Vi er klogere om få uger, når spørgsmålet afgøres i slutningen af juni. I forhold til grafisk teknikeruddannelsen er vi ikke i tvivl om, at det er den rigtige uddannelse, når det handler om at rekruttere og uddanne fremtidens arbejdskraft inden for alle dele af produktion af trykte og printede produkter. Gennem projektet "flere grafiske teknikerelever på landkortet" har mange virksomheder heldigvis også fået øjnene op for, at eleverne kan uddannes inden for både sign-, emballage- og etiketproduktion. Men med bare én landsskole må virksomhederne erkende, at skal der sikres tilstrækkelig og kvalificeret tilgang til uddannelsen, bliver det i stigende grad nødvendigt at finde de fremtidige elever lokalt. Lokal rekruttering kan også hurtigt blive aktuel for mediegrafikeruddannelsen. Det er en af grundene til, at Grafisk Uddannelsesudvalg, opfordret af Grakom, kort efter sommerferien lancerer en digitalt baseret kampagne, der skal brande og styrke profilen på både mediegrafiker- og grafisk teknikeruddannelserne.

#3 | juni 2017 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Journalist Nanna Dyrbye Benting Kommunikationschef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen ANNONCER: Preben Jensen T. 31 64 13 14, pj@grakom.dk DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen as

’Hvor skal fremtidens arbejdskraft komme fra?’

TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Christian Bendix SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 27. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 3.900 stk. Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, Brancheforeningen Grakom

Udkom udkommer seks gange om året og udsendes til medlemmer. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

PAPIR

Til dette nummer af Udkom er papiret sponsoreret af Papyrus. INDHOLD: 115 g MultiDesign® Original White OMSLAG: 240 g MultiDesign® White Træfrit, ubestrøget, kvalitetspapir og -karton der tilbydes i to nuancer: White og Natural med tilhørende konvolutter. MultiDesign® Original White giver en særdeles behagelig papirfornemmelse og er det perfekte valg til al firmakommunikation. MultiDesign® Original White findes på Nordisk Miljømærknings liste over "Inspected Paper" og kan indgå i en svanemærket tryksag. Kvaliteten er FSC®-certificeret, aldersbestandig og har EU Blomsten.

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom Følg Grakom på Instagram Instagram.com/grakom

God sommer

www.grakom.dk

ÆGTE “printANDcut solution” op til 50% tidsbesparelse

HP Latex 315/335 Print and Cut Solution Miljøcertificeringer:

137 cm eller 162 cm print og cut inkl.: - RIP med: - Designfunktion - Direct to vinyl cut - Vector nesting - Barcode print - Kiss samt perf. cut - Netkort på begge maskiner - Lugtfrie print - Stabil og driftsikker løsning - Ridsefaste print - Miljøvenlig

Digital storformatprinter

oP TIL 30 A1/mIn.

EWJ, certificeret af HP indenfor - HP Latex - HP PageWide XL - HP DesignJet - HP DesignJet Production

HP PageWide XL

Produktions printer for plakater

Vi Er, hVor Du Er!

Gold Partner HP PageWide XL Certified

TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR EWJ A/S Hovedkontor Rosas Minde Vej 49, DK-7120 Vejle Ø, Telefon +45 7581 4599 EWJ Øst Marienlundvej 30 st. tv., DK-2730 Herlev, Telefon +45 2887 7604 mail@ewj.as, www.ewj.as

TEMA: KOMMUNALVALG 2017 FOTO: SCANPIX

| s. 14

www.grakom.dk

Trykte medier vil endnu en gang stå stærkt, når danskerne til efteråret skal stemme til byråd og regioner, for kun hos de yngste vælgere batter de sociale medier ved lokalvalg. Men kandidater kan næppe droppe Facebook i valgkampen, siger tre forskere. Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

ok er flere end 3½ millioner danskere på Facebook, men når vi skal sammensætte 98 kommunalbestyrelser og fem regionsråd, så bliver de sociale medier udkonkurreret som effektive kommunikationskanaler af lokale ugeaviser, regionale dagblade, trykte brochurer og de gode, gamle valgplakater. Det fremgår af bogen ”KV13 – Analyser af kommunalvalget 2013,” udgivet af Syddansk Universitetsforlag for få måneder siden. Et af bogens kapitler belyser, at de to vigtigste kilder til information om kommunalvalget for knap fire år siden var lokale medier, typisk gratis ugeaviser, og regionale medier, fx regionale dagblade, TV 2s regionalstationer og DR’s lokale P4-udsendelser. Blandt mere end 4.000 vælgere svarede 70 procent, at de lokale og regionale medier enten var ”vigtige” eller ligefrem ”meget vigtige.” Helt i bund lå derimod de sociale medier blandt de i alt syv kanaler, som forskere fra Syddansk Universitet (SDU) havde spurgt om. Kun 17 procent, altså blot hver sjette vælger, fandt Facebook med flere vigtige eller meget vigtige, mens lige knap seks ud af ti vælgere svarede, at sociale medier ”slet ikke” var vigtige. ”Kun relativt få vælgere opfattede de sociale medier – der ellers ofte nævnes som en ny væsentlig faktor i forbindelse med valg – som en vigtig informationskilde. Og vi kan ikke se indikationer på, at de sociale medier bidrog til at øge vælgernes viden om kommunalpolitik,” lød det i konklusionen på kapitlet. »Tingene kan have ændret sig en lille smule siden da, men undersøgelsen dokumenterer, at de traditionelle medier har utrolig godt fat i borgerne, når det gælder kommunalvalg. Vi går på Facebook

UDKOM juni 2017

for at lede efter mange ting, men åbenbart ikke ting om lokalpolitik,« siger Morten Skovsgaard, lektor ved Institut for Statskundskab på SDU i Odense og den ene af forskerne bag undersøgelsen og kapitlet i bogen. Skovsgaard vil dog ikke opfordre kandidater til at droppe fx Facebook, men til at opfatte mediet som blot ”en ekstra kanal i kommunikationen.” Særligt kandidater, der jagter yngre vælgere, kan med fordel overveje at lægge en del af kampagnekræfterne i sociale medier. Blandt de 18-30 årige vælgere mener lidt flere end fire ud af ti, at Facebook, Twitter og de andre sociale medier er vigtige/meget vigtige – men selv de yngste vælgere vægter fire andre informationskilder højere. Topscoreren er ”samtaler med familie, venner eller kolleger,” som seks ud af ti unge vælgere finder vigtige/ meget vigtige. Plakater i høj kurs Et andet kapitel i bogen om det seneste kommunalvalg beskriver, at rigtig mange kandidater, på tværs af partiskel, holdt fast i de traditionelle kampagneværktøjer. Ni ud af ti deltog i gadeaktioner, fx foran det lokale supermarked eller indkøbscenter, otte ud af ti fik trykt en brochure eller pjece, og to ud af tre fik fremstillet plakater – en tilsvarende andel havde læserbreve i lokale medier. Tilbage i 2009 kunne forskeren bag, professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, tydeligt registrere, at det gav flere personlige stemmer at have plakater i lygtepælene. Og det er vigtigt for kandidaterne, da udelukkende antallet af personlige stemmer i de fleste partier afgør, hvem der erobrer partiets mandater på rådhuset.

»Derfor satte mange flere kandidater plakater op i 2013, og det er sværere at måle en effekt, når alle gør det. Samlet er valgkampen god til at fastholde vores interesse og vores engagement i et bestemt parti og måske en bestemt kandidat,« siger Kasper Møller Hansen. I sin undersøgelse blandt flere end 4.000 kandidater har han registreret, at Facebook og personlige hjemmesider vandt frem ved sidste valg. Godt tre ud af fire brugte et af de to medier (eller begge) mod 66 procent ved valget i 2009. »Det er blevet endnu en dimension. Som kandidat er man nødt til både at bruge traditionelle kampagnemidler, som fx pjecer, og Facebook eller andre sociale medier. Hvis jeg var lokalt trykkeri, ville jeg prøve at tænke over, hvad der kan gøre det nemt for en kandidat og skille kandidaten ud fra mængden: Kan plakaterne være i fluorescerende farver, eller kan kandidaten sætte fluorescerende streamere på plakaterne? Er plakaterne nemme at sætte op og tage ned igen? Skal der store outdoor-posters med i pakken – og reklameartikler og bolsjer foruden brochurer?« siger Kasper Møller Hansen. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus finder forskningschef og kommunalekspert Roger Buch det interessant, at Facebook og sociale medier ifølge undersøgelserne ikke fylder så meget for de kommunale vælgere. »Det er i strid med forskningen i folketingsvalg, hvor borgerne bruger internettet meget til at søge information. Sagt lidt frækt foregår kommunalvalg lidt mere gammeldags. Min klare anbefaling til kandidater vil være, at de også holder fast i gammeldags metoder og bruger lokale aviser og trykt valgmateriale.«

NILS-OLE HEGGLAND | Skribenten bag temaet om kommunalvalget, Nils-Ole Heggland, har selv deltaget i adskillige lokale valgkampe. Var selv opstillet – og blev valgt – til byrådet på Frederiksberg i 1997, 2001, 2005 og 2009 og kom i Folketinget som stedfortræder i 2002. Uddannet journalist og cand.merc. Har dækket den grafiske branche på ErhvervsBladet og Berlingske og desuden været på Børsen, Christiansborg og Reuters. Tidligere ansat i reprovirksomheden Windelev A/S i Rødovre.

| s. 15

TEMA: KOMMUNALVALG 2017 FOTO: SCANPIX

Kommunale rivaler enige:

Valgbrochuren er vigtig Selv om Facebook vinder frem, er klassiske kampagnemidler som brochurer og plakater fortsat vigtige, mener landets to store kommunale partier. Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

næsten alle landets 98 kommuner kæmper Venstre og Socialdemokratiet indædt om mandater og borgmesterposter, men de to ærkerivaler er enige om, at de traditionelle værktøjer fra mange års kampagner fortsat har stor værdi, selv om de sociale medier vinder frem, og selv om begge partier fastslår, at ”der er 98 forskellige valgkampe i landet.” »Et groft skøn vil være, at vores cirka 2.500 kandidater får trykt i alt 1½ million brochurer og i gennemsnit sætter 2.000 plakater op i hver kommune,« siger Anders Friis-Hansen, konsulent i Socialdemokratiet. Han forventer, at Facebook hverken får det helt store kommunale gennembrud eller kommer til at afgøre borgmesterposter. Heller ikke i 2017. Men mange kandidater i partiet bruger Facebook, som kan være et godt redskab til dialog, ikke mindst over for unge. »Min klare anbefaling er at supplere Facebook med at møde vælgere fysisk. Her tjener brochuren som et godt redskab til at indlede en samtale, når kandidaten står på gaden under valgkampagnen.” Hos Venstre regner partisekretær Claus Richter med at kunne stille med 1.500-2.000 kandidater, som får mulighed for at koble sig på et

| s. 16

centralt forhandlet tilbud om tryksager og plakater. Ellers håndteres kampagner og fx uddannelse af kandidater lokalt. »Jeg siger det samme til kandidater, som jeg altid har sagt: Vælg kampagnemidler efter din målgruppe. Går man efter de unge vælgere, kan Facebook være en god idé at bruge ressourcer på, for Facebook er en væsentlig kilde for mange op til 30 år. Går man efter ældre vælgere, ville jeg nok anbefale at vælge fx lokalaviser. Man skal sammensætte sit kampagnemix efter målgruppen,« fastslår Claus Richter. Han tilføjer, at kandidater ikke bør læne sig op ad en enkelt kommunikationskanal, men bruge flere. Og sociale medier eller ej, så anbefaler Venstre alle kandidater at holde fast i de klassiske værktøjer fra valgkampe med løbesedler, plakater og gadekampagner. Ved kommunalvalget i november 2013 overhalede Venstre Socialdemokratiet og fik flest borgmesterposter, selv om rivalerne fik lidt flere mandater. Efter 3½ år med et par udskiftninger og partihopperi sidder der venstrefolk i 47 af landets 98 borgmesterkontorer og socialdemokrater i 34. Begge partier har omkring 770 mandater ud af cirka 2.440.

www.grakom.dk

Hvad forventer landets trykkerier af kommunalvalget? Bogtrykker Allan Werk, Werks Grafiske Hus i Aarhus:

Projektleder Ernst Jønsson, PRinfoTrekroner i Valby: »Vi forventer at få opgaver fra kandidater i omkring ti forskellige kommuner i hovedstadsområdet, og vi kontakter også selv forskellige partier flere steder. Ved kommunalvalg er vi som regel i kontakt med de enkelte kandidater, ved folketingsvalgene går det ofte via selve partierne. Der er efterspørgsel på foldere og plakater og desuden forskelligt skiltemateriale til møder og gadearrangementer. Hjemmesider har vi indtryk af, at kandidaterne selv håndterer.« »Op til et kommunevalg oplever vi også, at der er lidt flere opgaver fra kommunerne. Der er en tendens til, at der skal trykkes orienteringsfoldere og udarbejdes informationsmateriale om de ting, der er blevet opnået og gjort færdige.«

UDKOM juni 2017

»Vi kommer til at levere til en del kandidater fra flere partier, og vi har allerede i foråret været i kontakt med de første. Det handler om brochurer, foldere, plakater og roll-ups til stande. Stort set alle kandidater har en brochure, og oplagene varierer fra 1.000 til 30.000. Ved folketingsvalgene er oplagene større, men ved kommunalvalg er kandidaterne meget selektive med uddeling; der bliver brugt mange ressourcer på at finde ud af, hvor det er relevant at husstandsomdele. Dækningsbidraget fra de her opgaver hører ikke til de højeste, men det fylder lidt op til valgene. Facebook håndterer kandidaterne selv, men nogle vil gerne have, at vi både leverer hjemmeside og trykt materiale til dem.«

SÅDAN FÅR DU OPGAVER TIL KOMMUNALVALGET Priserne skal være skarpe – kandidaterne betaler normalt selv og har sjældent de store budgetter

| Gør det nemt – kandidaterne skal håndtere mange ting, og de færreste har grafisk erfaring. Derfor har de brug for hjælp til fx opsætning og korrekte farver mv. efter partiskabeloner

| Kontakt de lokale partiafdelinger med tilbud

| Tilbyd pakker, så kandidaterne kan få brochurer, plakater og ”partibolsjer” eller andre reklameartikler – og måske hjælp til hjemmeside

| Overvej nye løsninger og materialer, så kandidaterne har mindre besvær med at opsætte plakater og udføre gadekampagner

| Udtænk løsninger og materiale, så den enkelte kandidat kan skille sig ud fra mængden

Sammenskrevet på baggrund af udsagn og vurderinger fra syv kilder i branchen.

| s. 17

PRINT OFFICE PACKAGING FOODSERVICE VISUAL COMMUNICATION

Byt-til-nyt latexprinterkampagne

Vanvittige ombytningstilbud! BOOK EN HP-DEMO I VORES SHOWROOM

Udskift din gamle solvent printer med den nye overlegne latexteknologi

72100102

Lugtfri, vandbaseret print Ingen tørretid, kan vidererforarbejdes øjeblikkeligt Lave produktionsomkostninger Lave serviceomkostninger

HP Latex 570 Printbredde: 162 cm / Hastighed: 28 m²/time

*Ombytningspris kr. 165.000,Listepris kr. 252.220,Leveres inkl. 2 års Care Pack garanti.

KONTAKT OS OG HØR MERE OM LATEXTEKNOLOGIEN

HP Latex 560

HP Latex 315

Printbredde: 162 cm / Hastighed: 28 m²/time

Printbredde: 137 cm / Hastighed: 12 m²/time

*Ombytningspris kr. 127.500,-

*Ombytningspris kr. 73.500,-

Listepris kr. 198.220,Leveres inkl. 2 års Care Pack garanti.

Listepris kr. 98.380,Leveres inkl. Sai RIP software.

HP Latex 335

HP Latex 365

Printbredde: 162 cm / Hastighed: 17 m²/time

Printbredde: 162 cm Hastighed: 23 m²/time

*Ombytningspris kr. 85.000,-

*Ombytningspris kr. 112.500,-

Listepris kr. 99.950,Leveres inkl. Sai RIP software.

Listepris kr. 168.250,Leveres inkl. 2 års Care Pack garanti.

antalis.dk

72 100 102 justask@antalis.dk

* Priser er ekskl. moms, inkl. 1 sæt farve, levering og opsætning og med 1 stk. brugt storformatprinter (min. 42”) i bytte. Gælder til 31.07.2017. Forbehold for trykfejl, leveringssvigt, pris- og afgiftsændringer.

Industriel Print

Digitale Labels Variabelt. Fleksibelt. Hurtigt. Nemt.

Midrange label printer i CMYK Små oplag op til større oplag Printer med toner Kortere leveringstid Produktion on-demand Rullebredde 250 eller 330 mm Fleksibel produktion og personificeret labels

Bizhub PRESS C71cf label printer

Annonce_KonicaMinolta_IndustrielPrint.indd 1

! ye

16/5/17 11:56

e n or st ngsk k d i s a .d et dg ck a

d s p s e r at i n t o g og it g pri d

m il g Ko est å si B

SIGN PRINT

Messe for Design, In-store, Skilte, Tryk og Emballage Spændende seminarer. En hel scene for kreative, hvor Intellia og Softworld kommer med tips, tricks og input, du ikke må gå glip af. Mange aktiviteter, som fx wrappingmesterskaber. Alt kan pakkes ind, hvem gør det bedst? Mød alle de vigtigste leverandører, og oplev de seneste teknologier. Hvad kan de gøre for dig og din virksomhed? Det får du svaret på den 20. 21. september i Odense.

Oplev en tryksagsudstilling, hvor Danish Connection sammen med Skilt & Print Branchen pakker sig selv ind i en historie. Glæd dig, det bliver en oplevelse! Udstillingen kommer til at vise, hvad farve på et medie i store og små formater stadig kan. Der bliver noget at se på fra det øjeblik, du kører ind på parkeringspladsen. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Kontakt: AGI Publishing House, Lis Lykke, ll@agi.dk , 31 64 13 11

Arrangører:

UDKOM juni 2017

Mediepartnere:

ter

Cen ngress

Co Odense

21. 20. og ber septem | s. 19

FESPA

Danskere:

FESPA viste vejen

Med over 700 udstillere inden for skærm-, digitalog tekstilprint, skiltning og beklædningsdekoration tiltrak årets FESPA-messe i Hamborg mange danske besøgende. Men fik de så noget ud af turen?

Af: Chritian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

er er ca. 340 km fra Søborg til Hamborg. Men for Søren Ry Mathiasen er FESPA helt afgjort turen værd. Han er business development manager hos Bording A/S. »Vores primære formål var at søge ny inspiration til, hvad det er, der rykker lige nu. Vi tager ikke derned for at købe fem nye maskiner,« siger han. Søren Ry Mathiasen brugte halvanden dag i FESPA's haller sammen med indkøbschef Erik Holm. »Vi kigger meget på energi- og klimavenlige løsninger, og der synes jeg, der var rigtig god inspiration at hente på FESPA. Der var fx nogle gode løsninger inden for udstillingssystemer med indbygget LEDlys.«

| s. 20

Aftenerne er de vigtigste For en anden dansk deltager, Benny Eriksen, direktør i Sign Service, ligger den primære attraktion faktisk slet ikke på messen. »Det mest interessante sker om aftenen,« smiler han og uddyber: »Jeg havde to aftener sammen med en gruppe internationale kolleger. Vi har simpelthen aftalt på forhånd hvem af os, der undersøger de forskellige haller, og når vi så spiser middag sammen om aftenen, giver vi lige hinanden en melding om, hvad der er værd at se i hver enkelt hal. For messen er jo enorm, og man kan hurtigt bruge oceaner af tid.« Gruppen af internationale kolleger tæller omkring 20 medlemmer fra blandt andet Brasilien, USA og Portugal. »Jeg får meget ud af at tale med dem. Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, hvis den allerede er opfundet. Så jeg lytter til, hvordan de plejer at løse forskellige udfordringer.« Benny Eriksen har dog også andre grunde til at tage til FESPA. »Jeg går meget op i at pleje mit nerværk. De kontakter, jeg har hos forskellige leverandører, er jeg rundt og snakke med. Det er simpelt-

www.grakom.dk

Årets FESPA fordelte sig over 10 haller.

hen for at sikre mig, at de husker mig, når de udvikler nye produkter, så jeg kan få dem før mine konkurrenter. Mange af de ting, der blev præsenteret på FESPA, havde vi faktisk set i forvejen, fordi vi har et godt forhold til forskellige leverandører,« siger Benny Eriksen. Mangler fokus på slutkunden Selvom de 25.000 besøgende kunne søge inspiration i hele ti messehaller, var der alligevel elementer, der manglede, siger Søren Ry Mathiasen fra Bording A/S: »Vi savner måske, at der var lidt flere produkter, der handler om slutbrugeren. Messen er stadig

UDKOM juni 2017

meget henvendt til nogen, der skal ud og købe hardware, altså maskiner og grej. Dybest set savnede vi lidt nye, innovative løsninger inden for POS-området, altså udstillingssystemer.« Søren Ry Mathiasen vil dog stadig anbefale sine danske kolleger at tage turen næste gang, FESPA slår dørene op nær Danmark.

| s. 21

FESPA

Kreativ løsning på praktikmanglen drøftet på FESPA Årets FESPA-messe handlede ikke alene om at "sparke dæk" på de nyeste maskiner. Mike Goltermann fra Skiltestedet havde indkaldt til møde for at forsøge at løse udfordringen med manglende praktikpladser med en idé, han selv har udklækket.

i kunne godt tænke os at skubbe lidt til grænsen for, hvordan vi uddanner elever,« siger Mike Goltermann entusiastisk. Han er direktør i Skiltestedet i Esbjerg, og han har et problem med at skaffe nye elever til sin virksomhed. »Som det er i dag, har vi intet at rekruttere ud fra. De unge her fra området er ikke interesseret i at skulle rejse til Aalborg for at tage uddannelsen som grafisk tekniker. Og de lokale unge fra Aalborg er åbenbart ikke interesseret i at tage herned i praktik. Derfor har vi brug for at ryste posen.« Mike Goltermann har udtænkt en ide, som han indkaldte en gruppe mennesker til at drøfte på FESPA. »Jeg kunne godt tænke mig at oprette en klynge af elever her i området på 10-15

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Der var repræsentanter fra både Grakom, den grafiske branche, og leverandører under mødet.

| s. 22

www.grakom.dk

stykker. Det skulle fungere på den måde, at de roterede rundt blandt forskellige virksomheder her i området. Samtidig ville man have mulighed for at flytte noget af undervisningen hertil, således at vi minimerede den tid, de behøvede at tage til Aalborg.« Undervisningen kunne foregå på lokale produktionsskoler, siger Mike Goltermann. Han fremhæver, at det sociale ville få en stor betydning ved en klyngeordning. »Når eleverne blev nødt til at tage til Aalborg, så kunne de gøre det sammen som en gruppe. Så står de ikke deroppe og er Palle alene i verden.« Blandt deltagerne på mødet under FESPA-messen var Anders Mosumgaard, der er formand for Grafisk Uddannelsesudvalg. Han er umiddelbart positivt stemt over for ideen. »Jeg synes, det lyder utroligt spændende. Det, der er så vigtigt, er, at vi kan give virksomhederne et tilbud, så de kan få uddannet fremtidens arbejdskraft. Der har Mike ret i, at vi bliver nødt til at kigge på grafisk tekniker-uddannelsen. Alle de tiltag, vi kan sætte i værk, som kan få flere elever ind i branchen, er vi faktisk positivt stemt overfor,« lød det fra Anders Mosumgaard efter mødet. Mike Goltermann lægger ikke skjul på, at den optimale løsning på problemet ligger et helt andet sted: »I mine øjne er det forkert at lægge uddannelsen i Aalborg. Når den kun udbydes et sted i landet, så burde det være et centralt sted i landet, så virksomheder i alle regioner fik et bedre rekrutteringsgrundlag,« slutter han.

’Som det er i dag, har vi intet at rekruttere ud fra’

Grakom afholdt velbesøgt reception på FESPA Midt mellem storformatprintere og skæremaskiner havde FESPA fundet plads til sin egen stand i hal A4 i Hamburg Messe. Der dryssede branchefolk med adgang til Club FESPA-området ind og ud, og her afholdt Grakom på messens tredjedag en reception for de danske besøgende. Af:Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

an kommer her jo for at møde kolleger og så måske høre, om der er nogen, der har set noget interessant, som kunne være spændende for mig at komme hen og se. Det er også lidt hyggeligt, at man lige kan tale med nogle mennesker på sit eget sprog, for ellers render man jo rundt her på messen og taler engelsk og tysk,« siger adm. direktør i NS Sytem, Niels Rask, der var blandt de ca. 25 danskere, der fandt vej til receptionen. »Vi holder receptionen, fordi det er en glimrende mulighed for at de danske deltagere her på messen kan mødes i lidt mere uformelle rammer

til en snak om, hvad de har oplevet hernede. Måske finder nogen af dem oven i købet lejlighed til at tage ud og spise en middag efterfølgende, og det styrker ganske enkelt branchen, at virksomhederne kender hinanden,« siger Grakoms afdelingschef Michael Brochmann. Et af Grakoms nyere medlemmer, Sign-Service, havde stor glæde af at deltage på receptionen, fortalte salgskonsulent Ditte Wandahl Nielsen: »Det er faktisk rigtig godt for os at lære nogle nye mennesker at kende og vide, hvem folk i branchen er,« siger hun.

Grakoms FESPA-reception var velbesøgt. Her kunne medlemmer af brancheforeningen nyde en øl eller et glas vin, mens der blev udvekslet erfaringer fra messen.

Mike Goltermann, direktør i Skiltestedet

UDKOM juni 2017

| s. 23

KORT NYT

Brexit får konsekvenser for den grafiske branche i Storbritannien

Nu er det OK at regulere lønnen Et flertal af lønmodtagerne, der stemte, har sagt ja til de nye overenskomster. Derfor bør virksomhederne nu regulere lønningerne, forklarer underdirektør og Grakoms chefforhandler, Christian Jensen: »Ændringerne af satserne på den grafiske overenskomst har virkning for den lønperiode, hvori den aftalte ændringsdato indgår. For de fleste vil det være fra d. 27. februar 2017,« siger Christian Jensen. Grakom og Danske Mediers Arbejdsgiverforening har forhandlet med 3F og HK/Privat om nye treårige overenskomster for det grafiske område. Der er grund til at glæde sig over de nye aftaler – både for arbejdsgivere og ansatte, pointerer Grakoms adm. direktør, Thomas Torp. »Overenskomsterne giver mulighed for at målrette uddannelsesindsatsen, ligesom overenskomstfornyelsen indebærer solide forbedringer for børnefamilierne og seniorerne,« slutter Thomas Torp.

Du kan læse mere om de nye overenskomster på Grakoms hjemmeside

Kulturministeren kickstarter mediestøttedebatten edieforliget, som blev vedtaget i 2013, skal genforhandles, og som et tilløbsstykke til de politiske forhandlinger inviterede kulturminister Mette Bock alle interesserede til debatmøde om fremtidens danske medieindhold. »Vi står over for mange udfordringer, som jeg synes, vi skal adressere. Vi er under et kæmpe pres fra internationale aktører som Facebook, Netflix osv., og den konkurrence vil ikke falde i de kommende år,« sagde kulturminister Mette Bock, da hun åbnede den første mediedebat på Syddansk Universitet i Odense. Thomas Torp, direktør i Grakom, var med og ser frem til forhandlingerne til efteråret. »Vi kan se på mediebilledet i dag, at den måde, som vi har indrettet mediestøtten på, faktisk er gammeldags. De forskellige platforme smelter sammen, og det betyder også, at mediestøtten burde fokusere mindre på platformen og mere på indholdet,« siger Thomas Torp. I januar 2013 indgik Enhedslisten og den daværende regering med Socialdemokraterne, Radikale og Socialistisk Folkeparti aftale om den nuværende mediestøtte. De fire partier mistede imidlertid flertallet ved sidste valg, og Lars Løkke Rasmussen varslede i sit regeringsgrundlag en ”evaluering af ordningen” samt ”nye forhandlinger” om ”justeringer i aftalen.”

Intergraf:

International konference om fremtidens print i København Den 9. juni 2017 blev den internationale "Print Matters for the Future!"-konference afholdt for tredje gang. Konferencen, som i år var henlagt til København, er arrangeret af den europæiske konføderation for print og digital kommunikation, Intergraf, og "World Print & Communication forum" (WPCF). På Phoenix Hotel i København talte en lang række branchefolk og iagttagere, bl.a. Thomas Torp, direktør i Grakom, Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, Søren Henriksen, direktør i Stibo Solutions, Ulrich Setter, administrerende direktør i Druckhaus Mainfranken. Du kan læse mere om konferencen på Grakoms Facebookside, facebook.com/grakomdk.

| s. 24

Der er flere udfordringer end fordele for Storbritanniens grafiske virksomheder, når de om få år træder ud af EU efter Brexit. Sådan lyder den smådystre konklusion på et møde i den europæiske paraplyorganisation Intergraf om konsekvenserne af EU-udmeldelsen. Grakoms britiske søsterorganisation BPIF har løbende målt på medlemsvirksomhedernes forventninger til Brexit. Flertallet regner med, at ulemper trumfer fordele. Svækkelsen af pundet over for euroen og mulige afgifter på handlen med EU vil gøre det dyrere for de grafiske virksomheder i Storbritannien at importere de råvarer, man er afhængige af for at drive forretningen. Fx kommer hele 87 procent af Storbritanniens importerede papir fra EU. En lille gruppe af BPIF-medlemmer forholder sig dog optimistiske og tror på både mulig lavere rente og styrket konkurrencedygtighed for eksporterende virksomheder.

Repræsentantskabet ændres D. 28. april blev der afholdt bestyrelsesmøde, repræsentantskabsmøde og generalforsamling i Grakom og Grakom Arbejdsgivere. På generalforsamlingen blev det ved afstemning vedtaget, at repræsentantskabet bliver udvidet, så alle aktive medlemmer i kredsene og medlemsforeninger får en større rolle. »Det er en ændring, der vil betyde, at alle de mennesker, der er virkelig aktive rundt omkring i vores kredse, får en større rolle i vores forening,« siger Thomas Torp, administrerende direktør i Grakom. Samtidig understreger han, at der er god grund til optimisme for det kommende år. Beslutningen om at udvide repræsentantskabet kommer sig af, at repræsentantskabet på grund af for få fremmødte kun har været beslutningsdygtigt én gang siden juni 2012. Hans Christian Højslet, direktør i Dafolo, deltog i generalforsamlingen og er tilfreds med dagens afstemning. »Jeg synes, det er naturligt, at man ændrer repræsentantskabet, så det tilpasses virkeligheden i dag,« siger Hans Christian Højslet. Selvom han er tilfreds med ændringerne, så er han ikke sikker på, at det kommer til at ændre så meget på fremmødet til repræsentantskabsmøderne. »Jeg tror ikke, at det ender med, at man kommer fra alle kredsbestyrelser. Der kommer måske lidt flere end hidtil. Jeg tror, udfordringen kan være dem med små og familieejede virksomheder, som ikke kan rykke en dag ud af kalenderen for at tage til repræsentantskabsmøde,« siger Dafolos direktør. Se interviewet med Thomas Torp og Hans Christian Højslet på facebook.com/grakomdk.

www.grakom.dk

EXTREMELY VIVID PRINTING

AVINCI DX3200 HEJS FLAGET! Mød den nye Avinci DX3200 – printeren der giver dine tekstil print mærkbar printkvalitet og fantastiske farver til både indendørs og udendørs opgaver. Print på flag, banner, dekorationer, messe display og meget andet op til 3,2 m bredde og med produktivitet på op til 173 m2/h. Ring til vores inkjet specialist Michael Boeriis på telefon +45 2149 0453 og hør hvad Avinci kan gøre for dig.

www.agfagraphics.com

KONTRAPUNKT

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Talentfulde typer »Vi starter med at tegne et lille n og et lille a. Så har vi allerede nogle former, som går igen i et h, et i og et m. Fra noget ret primitivt kan vi udvikle et helt alfabet.« Torsten Lindsø, 30, og Rasmus Michaëlis, 28, bliver kaldt nogle af de største talenter inden for skrifttypedesign. De skal hjælpe med at forske i fremtidens skriftbrug. Udkom har besøgt et af Danmarks største designbureauer, Kontrapunkt, til en snak om bogstavsnørderi. Af: Nanna Dyrbye Benting ndb@grakom.dk

| s. 26

www.grakom.dk

OM KONTRAPUNKT Designbureauet har eksisteret i 30 år, og består af ca. 60 ansatte i København og Tokyo.

| Kontrapunkt har blandt andet designet skrifttyper for Aalborg Akvavit, DSB, Noma, Hotel d’Angleterre, Movia, Røde Kors og Novo Nordisk.

| Vandt sidste år seks Creative Cirkle Awards.

’Vi går ikke så meget op i den tradition, der ligger bag bogstaverne’ Torsten Lindsø, senior type designer

UDKOM juni 2017

| s. 27

er er ikke meget luft på det mørke skrivebord. Et stort glas med farveblyanter og bøger med titler som ”Radical Type Design” og ”Tegnenes historie” fylder godt ved bordet. Og så tager de to computere selvfølgelig også en del af bordpladsen. »Det er nyt, at vi er så mange, som er dedikeret til at tegne skrifttyper,« fortæller Rasmus Michaëlis. Da Rasmus Michaëlis og Torsten Lindsø tilbage i februar blev en del af Kontrapunkt, blev de også en del af Kontrapunkts nyoprettede typografiske laboratorium. »Vi har en idé om, at skrifttyper bliver vigtigere og vigtigere som brand-kommunikatør. Derfor har vi brug for at være med til at udforske, hvor skrifttyperne er på vej hen. Så vi har brug for flere hænder,« siger Rasmus Michaëlis. Den ene del af makkerparret sidder ned – den anden står op. Den ene styrer musen, mens den anden observerer. De har selv valgt at dele skrivebord. Selvom de har en computer hver, arbejder de oftest ved den samme. Nyt typografilaboratorium I 2016 startede Torsten Lindsø og Rasmus Michaëlis skriftdesignstudiet ÅBC, hvor de blandt andet udviklede fonte for DR, Strøm Festival, Playtype og Enhedslisten. Efter en succesfuld tid blev de tilbudt at blive en del af det nye typografilaboratorium. Udover Rasmus Michaëlis og Torsten Lindsø består Kontrapunkts nye laboratorium af skrifttypedesigner Rasmus Lund Mathisen og Bo Linnemann, som også er stifter af og executive design director i Kontrapunkt. »Det er min gamle drøm, der er ved at gå i opfyldelse,« svarer Bo Linnemann, da Udkom spørger, hvorfor han har oprettet typografilaboratoriet. Siden sin tid på Arkitektskolen har han været fascineret af skrifttypedesign. Og nu kan han fornemme, hvordan det åbner døre til udlandet. »Du kan tælle på en hånd, dem som kan lave visuel identitet koblet med skriftdesign. Efter at vi er startet internationalt, har vi kunnet se, hvordan vi skiller os ud. Det er vores billet til udlandet,« siger Bo Linneman. Efter flere opgaver for blandt andet Nissan, Tasaki og Asics Tiger åbnede Kontrapunkt i 2016 et kontor i Tokyo, Japan. Ikke bundet af tunge traditioner Torsten Lindsøs lyse jeans stumper ved anklen, da han sætter sig afslappet ved siden af Ramus Michaëlis. Han retter sweaterens højhalsede krave og klør sig lidt i det røde skæg.

| s. 28

»Typografi har altid været et mesterfelt inden for grafisk design, og det vil vi gerne væk fra,« siger Torsten Lindsø. Han sidder med krydsede ben. Det højre ben hviler på det venstre knæ, mens hænderne er samlet i skødet. Rasmus Michaëlis sidder på præcis samme måde bare spejlvendt af sin makker. »Det har været en mytisk disciplin,« supplerer Rasmus Michaëlis og fortsætter: »Man har skullet være påpasselig med at røre ved bogstaverne, for der er nogle, som i sin tid har gjort sig umage med at lave dem på den rigtige måde.« Ifølge de to unge skrifttypedesignere har der eksisteret en berøringsangst for at ændre den allerede ”perfekte” skrift. Og det vil de gerne bryde med. »Vi går ikke så meget op i den tradition, der ligger bag typografien. Bogstaverne ser jo tit ud, som de gør, fordi man har tegnet dem med bestemte værktøjer fx en bredpind,« fortæller Torsten Lindsø. »Vi vil gerne afmystificere det. Der er rigtig mange traditioner og konventioner for, hvordan skrift burde se ud, som i princippet bare er til for at blive brudt,« siger Rasmus Michaëlis. Både mikroingeniør og programmør Lave, hvide reoler med grønne planter i brune urtepotter adskiller de små kvadrater af skriveborde fra hinanden. Der er glasdøre ind til forskellige mødelokaler, som hver har deres eget præg af grafisk design på væggene. Kontrapunkts kontorlandskab i København er stort og åbent. Og så er der på femte sal en fantastisk udsigt over tagene i indre by. »Med typografi kan du transformere nogle værdier og stemninger ind i bogstavsformer. Og det er dét, som vi laver på Kontrapunkt,« siger Torsten Lindsø. Inden de slog sig sammen med Kontrapunkt, arbejdede de sammen med designbureauet om at designe en typografi til Asics Tiger. »Udløbet, som er i a’et, snakker sammen med s’et, som snakker sammen med stregen i e’et. Der er nogle ting, som gentager sig. Hvis udløbet er særlig karakterfuldt, som det fx er i Asics' logo, så kan man genbruge det mange forskellige steder. På den måde får man identiteten i logoet ud til mange forskellige bogstaver,« forklarer Rasmus Michaëlis, mens han peger på bogstaverne på skærmen. De er opdraget til at tegne på computer,

www.grakom.dk

â&#x20AC;&#x2122;Det er vores billet til udlandetâ&#x20AC;&#x2122; Bo Linnemann, stifter og executive design director i Kontrapunkt

UDKOM juni 2017

| s. 29

men der ligger mere bag en specialdesignet typografi end formning af bogstaverne. »Når vi arbejder med brand-typografier, skal vi skræddersy skriften ind i et miljø – hvordan ser bogstaverne ud? Hvad kommunikerer de? Hvilken sammenhæng indgår de i? Man er både en form for mikroingeniør men også en programmør,« fortæller Torsten Lindsø. Skrifttyper består nemlig ikke bare af bogstaver. Bagved ligger et stykke software, som får bogstaverne til at tale sammen. »Med skrifttypen får man et lille stykke software, som indeholder en masse informationer fx kodning af afstanden mellem hvert bogstav. Der er rigtig meget udover formerne, før det bliver til en skrifttype,« siger Rasmus Michaëlis. Han er ikke i tvivl om, at den tekniske programmering er mere interessant end at forme bogstaver. »Man bygger et stort system, som bliver et værktøj for nogle at kommunikere med, og det er enormt tilfredsstillende,« fortæller han. Forsker i fremtidens skrift Men den nye typografiske afdeling på Kontrapunkt laver ikke kun kommercielt arbejde. Faktisk er over halvdelen af arbejdsopgaverne forsknings- og analysearbejde, fortæller Bo Linnemann. »Man kan godt sige, at vi sidder og forsker. De forskellige uddannelser forsømmer skrift som fagområde, så der er et videnshul, som vi gerne vil være med til at lappe.« »Her på Kontrapunkt bruger vi meget tid på at diskutere typografiens udvikling -

| s. 30

hvilke muligheder giver det slutbrugeren, læseren eller personen på gaden? Vi prøver at se tingene i en mere menneskelig kontekst – hvad giver det af værdi i menneskers hverdag?« fortæller Torsten Lindsø om hverdagen i Kontrapunkts typografilaboratorium. Han er ikke i tvivl om, at der vil være efterspørgsel på skrifttyper i fremtiden. »Vi kan se, at der er en stigende interesse for typografi i den bredere del af befolkningen. Vi får henvendelser fra steder, som jeg ikke tænkte ville gå op i typografi. Fx er politiske partier også interesseret i at få skrifttyper skræddersyet til deres kommunikation,« siger Torsten Lindsø. For Bo Linnemann, stifter og executive design director, er det vigtigt, at Kontrapunkt er med til at definere den betydning, som skrift får i fremtiden. »Vi skal kunne være dem, der skaber udviklingen inden for området og være med til at forme den måde, som man Rasmus Michaëlis, senior type designer bruger skrift på,« siger Bo Linnemann. Han er ikke i tvivl om, hvorfor det lige er Torsten Lindsø, Rasmus Michaëlis og Rasmus Lund Mathisen, som skal hjælpe ham med det. »De er simpelthen de største talenter, jeg har oplevet i hele min karriere. Vi har de tre bedste, du overhovedet kan få,« siger Bo Linnemann.

Torsten Lindsø og Rasmus Michaëlis i Kontrapunkts lokaler i det centrale København

’Man bygger et stort system, som bliver et værktøj for nogle at kommunikere med’

www.grakom.dk

 

INFINITI Brand typeface

COLOR NUMBER INDIGO BLUE H�31Y 4�49

EMPOWER THE DRIVE

HYBRID VC-TURBO

ENGINE EXPERIENCE

VISION

DRIVEN BY DESIRE

Munich Paris Riga Athens Oslo London Berlin Cardiff Vienna Lux Athens Istanbul Kiev Florence Madrid Lille Glasgow Porto Leeds Kazan Latvia

France

Germany

Norway

Ukraine

Scotland

Greece

Germany

Lux

Austria

Wales

Greece

Italy

Turkey

Spain

Portugal

Juli Sans mini showcase.

Juli Sa ns 5 wei ghts

France

Great Britain

Russia

Designit

bcL nyC Designit

Eksempler på Torsten Lindsø og Ramsus Michaëlis skriftdesigns. Asics Tiger og Infiniti (øverst til venstre) er designet i samarbejde med Kontrapunkt, mens resten af eksemplerne er fra deres tid som skriftdesignstudiet ÅBC.

UDKOM juni 2017

| s. 31

SKRIFTTYPER

For fagfolk kan valget af en skrifttype være en altafgørende beslutning, der er baseret på flere måneders overvejelse. Men for de uindviede ligner alle skrittyperne egentlig hinanden. Udkoms journalist, Ole Blegvad, er en af de sidstnævnte, og han har aldrig helt forstået, hvorfor det er så vigtigt, hvilken skrifttype en tekst er skrevet i. Nu prøver han at blive klogere.

Af: Ole Blegvad, journalist udkom@grakom.dk

ad mig sige det med det samme.

| s. 32

I rigtig lang tid var den eneste skrift, jeg kunne huske navnet på, halvfed Bodoni. Det var efter at have haft ”Elementær grafik og avisteknik” på Journalisthøjskolens første semester i 1987. Eller Elmografi, som vi kaldte faget efter fagets lærer – den navnkundige Elmo Mikkelsen. Her lærte vi vejen fra manuskript til sats. Om rubrikkernes størrelse i forhold til brødtekst. Vi lærte om punktstørrelser, satslinjer, om cicero, om kegle, fed og halvfed. Vi lærte også om skriftens historie fra ægypternes papyrusrul-

ler til Gutenberg og bogtrykkerkunsten. Og om de første skrifttyper, Gammel Antikva, Baskerville, Ny Antikva og Grotesk. Det var også til timerne i det store auditorium på Oluf Palmes Alle i Aarhus N, at jeg første gang hørte om skrafferinger – de pyntestreger, bogstaverne har i top og bund. Om dråbeformede punkter, om vandrette og lodrette linjer, der mødes i rette vinkler, om grund- og hårstreger. Jeg må ærligt indrømme, at jeg havde svært ved at se, når skrafferingerne var så kraftige, at de optisk var lige så tykke som bogstavernes grundstreger. Jeg bestod faget (som siden helt er sløjfet), men blev aldrig rigtig god til at

www.grakom.dk

gennemskue og se forskel på de forskellige skrifter. Faktisk er jeg stadig ikke særlig god til det. Jeg har, uden at spille smart, ikke opdaget skriften på væggen, og jeg har altid haft svært ved at forstå, hvorfor det er så vigtigt, hvilken skrittype en tekst er skrevet med. Derfor ringer jeg til en af Danmarks førende eksperter ud i alverdens skrifter.

officielle titel er skriftdesigner og lektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for arkitektur, design og konservering, men spørger man en på gaden, vil de nok bare sige, at Sofie Beier er total nørd inden for skrifttyper. Jeg spørger hende, om jeg er helt fortabt, når jeg nu ikke kan kende forskel på skrifttyper. »Det er faktisk de færreste, som kan huske forskelle i detaljer ved skrifttyper. Det gælder også folk, der arbejder med skrifttyper hver dag,« trøster Sofie Beier mig. Men så tvister lektoren mig alligevel. »Skrifter er som ansigter. Du kender for eksempel dine naboer ved, hvordan de ser ud, og at mandens ansigtsudtryk er venligt og imødekommende. Du ved også, at kvinden i nabohuset har et mere seriøst og alvorligt udtryk, men du kan ikke huske, at han har store runde øjne, og at hun har en smal mund. På samme måde med skrift-

typer – særligt de skrifter, der bruges til display – vi fornemmer en stemning, men kan ikke sige, hvor stemningen kommer fra, og hvad der præcist skaber den stemning.« Otte år efter mine ’elmografi-timer’ på Journalisthøjskolen mødte jeg min nuværende kæreste. Han var grafisk designer, og ansat hos en af tidens store pladecover-designere, Søren A. Olsen, der drev tegnestuen Mand Over Bord. Op gennem 80’erne og 90’erne var covers for musikbranchen hovedbeskæftigelsen hos Mand Over Bord. Dizzy Mizz Lizzys debutcover fra 1994, Kim Larsens Yummi Yummi (1988), Hanne Boel og One Two for at nævne nogle af datidens kunder. Jeg må straks – på det private niveau – dementere, at min kæreste er en af de grafikere, der ikke kan kende forskel på skrifter. Hvor en inkarneret fodboldfan kan navne som Franz Beckenbauer, Johan Cruyff og Pélé i søvne, kan min kæreste afkode Garamond, Gill Sans og Helvetica i søvne. Vi er ikke kommet ret langt ned ad den tyske autobahn på vores første ferie, før min kæreste spørger: »Kan du kende den skrift, der er på vejskiltene?«

»Øh ja,

det er vel halvfed Bodoni, svarer jeg lidt kækt.« »Nej, det er det så ikke. Den skrift, de bruger på vejskiltene, hedder DIN. Det er den skrift, Björk, den islandske sanger, bruger på sit seneste cover (Post 1995). DIN betyder Deutsches Institut für Nornung, en slags tysk institut for standarder. Det er en font, der oprindeligt blev designet til brug i industrien. Den har et meget enkelt udtryk og er let at læse. Man kan sige, at den er usminket i sin stil. Derfor er den meget anvendelig til skiltning på for eksempel motorvejsskilte.« Snakken – eller måske mere enetalen, for jeg forstod ingenting – fortsatte og snart viste vejskiltene, at vi lige straks var i Hamborg.

OLE BLEGVAD | BIO Uddannet journalist på DJH i 1991 Fra 1989-2014 i DR i B&U-afdelingen, TV AVISEN, Radioavisen, DR Kultur Siden 2015 med i falkeblegvad.dk

| ANBEFALER www.designinspiration.com

typo UDKOM juni 2017

| s. 33

På turen ned ad autobahn blev jeg klogere på skrifter. I mit journalistiske univers har mit fokus primært været på avistypografi. Jeg havde egentlig aldrig overvejet, at en skrift på et motorvejsskilt også var noget, der var tænkt over, eller at skrifterne i logoer for Danske Bank, Toms Chokolade eller Lurpak var noget, skriftkyndige designere havde arbejdet grundigt med. »De bedst fungerende skrifter er dem, hvor skriftdesigneren ikke kun har arbejdet med de enkelte bogstaver, men har fokuseret lige så meget på de indre rum, og på de rum der opstår mellem de enkelte bogstaver,« siger Sofie Beier. Avisen, bogen, brochuren, teksten på tv-skærmen, på produktet, i brugsanvisningen og i teaterprogrammet. Der er skrifter alle steder. Sofie Beier fortæller, at der er meget historie forbundet med de mange forskellige skrifttyper. »Der er to overordnede kategorier: Brødtekstskrifter og displayskrifter. De mere klassiske brødtekstskrifttyper har ikke ændret sig meget de seneste 500 år. Det skyldes, at vi som læsere er meget konservative, og når vi læser en brødtekst, vil vi helst møde en skrifttype, der følger de kendte konventioner uden at afvige for meget. I overskrifter er det til gengæld muligt at udforske og udfordre formatet på en helt anden måde.«

DER FINDES ET HAV AF SKRIFTTYPER. Jeg prøvede at tælle de mulige skrifttyper, som findes i min computer, men gav op, da jeg nåede flere

| s. 34

end 400 forskellige. Derudover findes langt de fleste skrifttyper i op imod tyve forskellige snit. Man skulle derfor tro, at der var rigeligt med bogstaver at vælge imellem, rigeligt med majuskler, minuskler, grundstreger, underlængder, seriffer, udløb og versalhøjder at vælge mellem. Men nej, sådan er det ikke: Der designes til stadighed nye skrifttyper. Blandt andet når store firmaer skal relanceres eller rebrandes.

Jeg falder over en artikel om,

at et af verdens stærkeste brands, Cola Cola, netop nu er ved at realisere en ny brandstrategi for læskedrikken. Firmaet vil have en ensartethed på verdensplan og et tættere produktfællesskab mellem de forskellige typer af Coca Cola – Diet, Zero, Life osv. I den proces er designere helt inde og lege med formerne og kurverne i det velkendte logo. Ændringer, som formentlig kan være svære at se for det utrænede øje. Men hvorfor blive ved med at designe nye skrifter, når der i forvejen er så mange skrifttyper at vælge imellem? »Hvorfor køber vi nye biler eller nyt tøj? Som så meget andet bliver skrifttyper umoderne med tiden. For 10-15 år siden var det moderne, at skrifttyperne havde et firkantet look. I dag bevæger trenden sig mod mere runde, humanistiske skrifter. Skrifttyper kan desuden bruges til at kommunikere en stemning eller en følelse, og dem kan vi jo ikke få nok nuancer af,« forklarer Sofie Beier.

Jeg har forstået,

at skrifttyper er med til at signalere budskaber. De hjælper os med at navigere og kommunikere. Skrifttyper er kombinationen af æstetik og teknik, af tydelighed og forståelse. Og så kan en skrifttype pludselig blive forbundet med et bestemt fænomen, som de gotiske bogstaver, de fleste i dag associerer med Nazi-Tyskland. Som udgangspunkt skal alle skrifttyper dog kunne opfylde et formål: »En velfungerende brødtekstskrifttype er ’usynlig’. Læseren må ikke bemærke de særlige karaktertræk ved skriften, og efter endt læsning skal man ikke kunne huske, om skriften havde seriffer eller ej, eller om g’et havde én eller to etager. Af samme grund har vi svært ved at genkende skrifter, fordi vi ikke har bemærket dem, og det er en god ting. Ellers ville vi ikke huske, hvad vi havde læst,« siger Sofie Beier. Og så kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke, at skriften på væggen afhænger af øjet, der ser. Som da min gamle arbejdsplads, TV Avisen, skulle have nyt grafisk koncept i 2004. Fra DR hed det: ’Vi har skabt et sammenhængende, stærkt, visuelt udtryk, der afspejler DR Nyheders kerneværdier: Troværdighed, alsidighed, uafhængighed og mangfoldighed.’ Og den daværende DR1-chef Lars Grarup sagde: ’Designet er enkelt, funktionelt og tidssvarende – baseret på en klassisk, skandinavisk designtradition. Vi har skabt en sammenhæng og genkendelighed, der er med til at styrke vores image som Danmarks førende nyhedsmedie, og som afspejler den høje kvalitet, man forbinder med resten af produktet.’

DET LYDER SOM EN SALGSTALE,

hvilken som helst virksomhedschef kunne have udtænkt. Men da min kæreste så den første TV Avis med det nye design, var hans første kommentar: »Sjovt, at de har valgt den skrift, Bell, der blev designet til de amerikanske telefonbøger i 70’erne, og som nu har fået en revival i det engelske bøssemagasin Attitude. Mon de er klar over det?«

www.grakom.dk

Tag din produktion til næste level, med et af de 3 skæreborde fra Summa

F1612

F1330

F2630

Summa har udviklet 2 nye værktøjer, som med garanti vil gøre dig endnu mere effektiv. Kontakt os gerne for mere info, eller aftal at få en gratis demo i vores showroom i Kolding. Nyhed: HF Router Sæt hastigheden op med endnu flere omdrejninger og mere power. Modulet har fået udviklet en mere balanceret motor, som er mere skånsom for dine bits og giver dig et endnu bedre resultat når du fræser i kraftige materialer. Nyhed: ADC (Automated Depth Control) Kalibrer din kniv med et enkelt tryk! En indbygget laser, måler automatisk din kniv, og indstiller skæredybden til dit skærebord. Det tager kun få sekunder, og sker automatisk efter at du starter din SUMMA, eller skifter værktøj på maskinen. Du sparer tid, undgår fejl og får en maskine som er lettere at bruge. SCAN KODEN OG SE MERE

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE Hos vikiallo finder du 32 engagerede medarbejdere der er klar til at yde dig en super god service. Oplev de rigtige løsninger, varerne på lager og 3 showrooms hvor du kan få inspiration til nye løsninger. Udover blæk, værktøj og maskiner finder du altid mere end 3.000 ruller materiale, der er klar til at hjælpe dig videre.

DESIGN MATTERS

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

design matters For tredje år i træk sætter nogle af verdens dygtigste digitale designere kursen mod Danmark, når Design Matters bliver afholdt til september. Netflix, Instagram og Google er blandt de kendte virksomheder, der sender deres grafiske designere til København for at dele ud af deres erfaringer. Men hvordan tiltrækker en nystartet konference så store navne? Og hvorfor bør man møde op som gæst? Udkom har mødt de to designnørder, Ingrid Haug og Michael Christiansen, der står bag Design Matters. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Design Matters betyder direkte oversat, at design er vigtigt. Men passer det? Michael: Ja, godt design betyder alt lige nu. Rigtig mange teknologier bliver standardiseret i de her år, og det betyder, at virksomheder får sværere og sværere ved at skille sig ud på den del. Derfor bliver godt design afgørende. Ingrid: De digitale produkter, der har stor succes lige nu, er kendetegnet ved, at de har et rigtig godt og lækkert design, hvor de har gennemtænkt alle flows og interaktioner. Og interessen for Design Matters fortæller os også, at mange går rigtig meget op i godt design netop nu. Hvorfor afholder I den her konference? Ingrid: Vi synes, der manglede en konference med fokus på digitalt design. Hvor der er plads til, at emnerne kan være meget designnørdede. Og så blev vi selv meget fascinerede af at finde ud af, hvad der gør, at nogle produkter har så overlegen en brugeroplevelse i forhold til andre. Hvor forretningsideen smelter sammen med et vanvittigt godt design. Hvilket arbejde ligger der bag, når noget bare virker og ser godt ud på samme tid? Derfor tænkte vi, at mange andre også havde en fascination af at få svar på det spørgsmål.

| s. 36

www.grakom.dk

DESIGN MATTERS 2017 FAKTA: 27. - 28. september Afholdes på Docken i København Plads til 400 – 500 gæster Henvender sig til folk, der arbejder med digitalt design Har været afholdt to gange før

| MØD BLANDT ANDET DESIGNERE FRA: Spotify Uber Netflix Instagram Google B&O Play

| ÅRETS EMNER ER: Conversational UI’s Spreading the product design DNA Embrace failure!

UDKOM juni 2017

| s. 37

Hvordan lykkes det jer at få fat på grafikere fra nogle af verdens største og vigtigste virksomheder? Michael: Vi fik bekræftet vores fornemmelse af, at her var et gab, som ikke var dækket af andre konferencer, og da vi spurgte nogle af de store navne, var de fleste interesserede. Så da vi afholdt konferencen første gang i 2015, kom der oplægsholdere fra virksomheder som AirBnb. Spotify, og en del andre var også med. Og når man så ringer rundt året efter, og andre oplægsholdere kan se, at de her navne stillede op, så er de også meget interesserede. I år har vi næsten haft nemmere ved at tiltrække store navne end at finde lokale danske og skandinaviske designere, der vil holde oplæg. Så dem hører vi meget gerne fra. Ingrid: Jeg tror faktisk, at de her meget kreative mennesker har et behov for at komme til arrangementer som Design Matters. I bund og grund vil de gerne møde andre som sig selv. De vil gerne deltage i en event med et stramt fokus på digitalt design. Hvor fokus er på det visuelle. Ikke så meget strategi, marketing og brugervenlighed. Det er alt sammen sorteret fra. Og det er også det, vi prøver at skille os ud på. Michael: Og så kan man ikke overvurdere, hvor meget København som by betyder. København er et kæmpe brand, som de vildt gerne vil opleve. Hvordan afgør I, hvem der skal være oplægsholdere? Ingrid: Vi inviterer kun folk, vi synes, har lavet noget rigtig lækkert design. Hvem afgør, hvad der er lækkert? Ingrid: Det gør vi faktisk selv. Det kan godt lyde lidt arrogant, men vores fokus er ikke på brugervenlighed eller fede forretningsideer. Det er på flot digitalt design. Derfor er vi nødt til at sortere mange fra.

Og vi har sagt nej til en hel del, der har henvendt sig til os. Vi siger også nej, hvis det er folk fra meget store firmaer, som laver noget lidt perifert. Altså vi kan sagtens få en henvendelse fra Google eller Facebook, hvor det er personer, der ikke sidder med noget spændende. Nu har vi så valgt en kvinde fra Google i år, men det er fordi, hun har stået for hele redesignet af browseren Chrome. Så personen skal også have en god historie at fortælle. Michael: Og så skal det være folk, der reelt står for det kreative arbejde. Vi vil ikke have folk, der sidder og taler marketing- og strategisnak. Men risikerer udvalget af oplægsholdere ikke at blive meget ensformigt, hvis det kun består af folk, som I to kan lide? Michael: Det er derfor, vi har etableret en komité. Den nedsatte vi efter konferencen sidste år, og det er ganske enkelt fem tidligere oplægsholdere. Vi taler om nogle af verdens førende grafiske designere. De sidder som en slags tænketank, der rådgiver os om, hvem og hvad de gerne vil høre om på de kommende Design Matters-konferencer. Det skulle meget gerne sikre, at det ikke bare er vores egen agenda. Hvad får man ud af at dukke op som gæst til konferencen? Michael: Man får mulighed for at lære fra de bedste. Det er en sjælden lejlighed til at møde nogle af verdens dygtigste digitale designere uden at skulle flyve rundt i hele verden. Her er de samlet på ét sted, og de kommer fra England, USA, Spanien og en masse andre lande. Ingrid: Vi prøver at få vores talere til at fortælle ret ærligt om deres arbejde, så publikum får en følelse af, at de kommer ind under huden på dem og deres arbejde.

INGRID HAUG OM ÅRETS TALERE

Rahul Sen, Design Manager, Spotify »Spotify er førende inden for design af apps og digital kommunikation, og vi er stolte af at kunne præsentere Rahul Sen som taler. Rahul vil fortælle om, hvordan Spotify har “Embrace Failure!” som en del af deres designpraksis og dermed sikrer succes ved at gøre det tilladt at fejle ofte og tidligt i processen.«

| s. 38

Bojana Jamborcic, UX Design Lead, Typeform

Michael König, Concept & Design Manager, Beoplay

»Typeform er et værktøj til at lave lækre, brugervenlige formularer til spørgeskemaer, workflows, quizzer og meget andet. Gennem det seneste år har Bojanas team arbejdet med konceptet “Conversational design” og gjort brugeroplevelsen for Typeform lige så naturlig som en rigtig samtale.«

»Hos Beoplay designer de fysiske produkter med en digital brugeroplevelse. Michael er i øjeblikket i færd med at definere et nyt interaktivt designsprog for Beoplays produkter, der skaber sammenhæng mellem den fysiske og digitale interaktion.«

www.grakom.dk

FÅ RABAT SOM GRAKOMMEDLEM Grakom er sponsor på konferencen, og det betyder, at du kan få 20 % rabat på billetprisen. Derfor er din pris 4.796 kr. Køb din billet her:

grakom.dk/ design-matters

UDKOM juni 2017

| s. 39

Nogle gange skal man bare ... lukke NED... lukke UDE... åbne OP for noget nyt.

ALL-ROUND SERVICE Køb & Salg

Vi har lukket ned for vores velkendte gamle annonce. Den er lukket ude. Krøllet sammen. – Men indholdet lever i bedste velgående...

– konceptet, hvor du er endnu bedre hjulpet af alt grafisk udstyr

Det skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for serviceDet skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for servicepakken. Lad os kalde det All-round service. Og dét vil vi gerne, at du ved. pakken. os kalde detSalg, All-round-service. Og dét Reparation vil vi gerne, og at du ved. Vi kanLad håndtere: Køb, Pakning, Afhentning, Transport af grafisk udstyr.

Vores spidskompetencer er fortsat Vores spidskompetencer er fortsat...

KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR

Vi bruger kun Vi bruger kun...

SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt

både når det gælder vurdering, salg,✓Reparation pakning og eksport ✓Køb ✓Køb ✓Salg ✓Salg ✓Pakning ✓Pakning ✓Afhentning ✓Afhentning af grafiske maskiner i alle✓Reparation typer og størrelser. Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,

✓Transport ✓Transport

Hvis dudu er er i tvivl om salget erervien kan vivi Hvis i tvivl om salgetafafdin dinmaskine maskine engod godide, ide, såtræff kan hjælper dig gerne medså at e beslutningen. kan give digdig en indikation om salgbarheden hjælpe digdig med at at træffe enenbeslutning. give en hjælpe med træffe beslutning.ViVi Vikan kan give dig enindikatiindikatiGmbH GmbH og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine onon omom salgbarheden ogog potentielle markeder, samt finde en køber salgbarheden potentielle markeder, samt finde en køber - og oven i købet sørge for al nedtagning, pakning og transport. Agentur For for Lithec Agentur Lithec GMBH GMBH maskine. kanogså ogsåsørge sørgefor foralalnedtagning, nedtagning,pakning pakning og og til til dindin maskine. Vi Vi kan I Skandinavien. Skandinavien. Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne. transport. Det eneste skalgøre gøreer, er,atatkontakte kontakteos. os. transport. Det eneste dudu skal

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

LITHEC

SE FIL

PÅ OG

OM DIN B MEN

K R O D O T. D

SEND DIN EGEN BOG UD PÅ ARBEJDSMARKEDET Bestil denne bog med dit eget design! Og lad den så komme ud og arbejde for dig. F.eks sådan her:

· MEDSENDES VED ORDRE-LEVERING · SOM DIRECT-MAIL KAMPAGNE · SOM AFSLUTNING PÅ KUNDEMØDE · VED NETVÆRKSMØDER · OMDELING I DIT LOKALOMRÅDE VI ER: EKSKLUSIV LEVERANDØR OG SPARRINGSPARTNER TIL SKILTE - DISPLAY - OG DEN GRAFISKE BRANCHE.

VIBEKE

SEAN

FÅR DU ROS NOK?

HELLE

Jeppe Skovgaardsvej 40 · DK-6800 Varde · 7027 0088 · macrodot.dk

INFOGRAFIK

Tidslinjer

Kort

Infografikken flytter op i skyen

3D-præsentationer

Med det stigende behov for visuelt indhold på websites og sociale medier er infografikeren trådt ind på en ny digital platform. Kampen om læserens opmærksomhed på de små skærme er hård, men med webbaseret infografik er de visuelle formidlere rustet til den digitale fremtid. Af: Martin Kirchgässner udkom@grakom.dk

Diagrammer

rafikken er pixeleret. Skriftsnittet på iPad’en halter, og formatet passer ikke til alle browsere på pc. Det er udfordringer, som de fleste infografikere kan nikke genkendende til, når de har fremstillet infografik til websites og de sociale medier. Hvor det for blot få år siden tog flere dage at fremstille en tidslinje eller et interaktivt kort i et animationsprogram, er det i dag en opgave, der kan løses ved hjælp af de mange onlinetjenester, der tilbyder hurtig produktion af onlinegrafik. Med et login og en sund portion kritisk sans kan en infografik skræddersys til de sociale medier og deles på tværs af alle platforme. Hurtigt og effektivt. Det er en tendens, der breder sig på mediehusene i Danmark. Blandt andet på TV 2’s redaktionelle udviklingsteam, hvor

| s. 42

aktualiteten er i højsædet, og hvor grafikerne dagligt skal tage stilling til, hvordan historierne skal visualiseres. Her kan teamleder Anders Bergmann se flere fordele ved onlineværktøjerne: »Vi har et højt produktionsflow og ved at benytte fx Datawrapper og Sketchfab kan vi hurtigt levere spændende og appellerende infografik til vores website udover de egenproduktioner, som vi selv laver fra bunden. Andre gange overlader vi helt opgaven med at fremstille simple grafikker til journalisten selv, da alle i princippet har tilgang til onlineredskaberne,« siger han og giver samtidig et bud på, hvordan fremtidens infografik vil udvikle sig. »Jeg tror, de simple og hurtige grafikker i stigende grad kan udføres med onlineværktøjer, så der kan frigives flere

www.grakom.dk

SoMe

Med Sketchfab er det muligt at uploade sine egne fritstående 3D-modeller og tilføje klikbare annotations. Her det TV 2’s F1-bil i 2017, hvor brugeren kan læse om de nye tiltag på bilen.

På Facebook kan en infografik i et opslag være med til at øge debatten og delingen af en artikel enten i form af en simpel JPEG eller animeret GIF. Dette opslag hos HOFOR aktiverede brugerne i en grad, så skolevandsprojektet måtte sættes i bero.

UDKOM juni 2017

| s. 43

Tidslinjeværktøjet fra Knightlab gør det nemt for infografikeren at oprette og udvikle en tidslinje, der er tilpasset alle skærme. Teksterne oprettes i et Google-spreadsheet, og der er mulighed for at embedde både billeder og videoer. Dokumentet kan deles, så både grafiker og journalist kan skrive videre på tidslinjen.

Simple grafikker som lagkage- og søjlediagrammer kan med fordel oprettes og opdateres i onlineværktøjer som Datawrapper. Grafikken kan frit indsættes som en iframe-sti et passende sted i artiklen.

resurser til større tematiske produktioner, der kræver specialiseret viden. Det gør det blot nødvendigt med en overordnet styring af den visuelle profil«, siger han og uddyber, at TV 2 har tilkøbt et abonnement hos udbyderen, så grafikkerne overholder stationens designprofil. Kigger man på de sociale medier, er det tydeligt, at brugen af webbaseret infografik i stigende grad benyttes som et vigtigt redskab i kampagner og målrettet markedsføring. Her er kodeordene enkelthed, stram farvepalette og korte tekster, så budskabet går rent ind hos brugerne. Det kan de tale med om hos HOFOR,

| s. 44

der med succés udstyrer sine SoMe-opslag med infografik. Med enkle og tydelige infografikker kommer forsyningsselskabet fx med konkrete tips til, hvordan forbrugerne kan spare på varmen, passe på grundvandet osv. I et Facebook-opslag tidligere på året forklarede selskabet, at skolebørn med fordel kan drikke vandet fra hanen i stedet for at medbringe dyrt købt flaskevand i skoletasken - et opslag, der bl.a. fik politisk opmærksomhed og opnåede næsten en million organiske visninger. Kommunikationsrådgiver Niklas Tarp-Petzke vurderer, at opslaget fik så massiv eksponering, fordi der var et klart

budskab kombineret med en tydelig og instruktiv grafik. »Opslaget synliggjorde vores holdning, og at vi har verdens reneste drikkevand lige fra hanen – på et tidspunkt, hvor der i øvrigt var en del debat om skolevand. Budskabet fik vi ud på en effektiv måde med infografikken,« siger han og tilføjer, at timing desuden er en vigtig faktor i en vellykket onlinestrategi. HOFOR's erfaringer underbygges af flere undersøgelser, der konkluderer, at delt indhold på nettet huskes bedre, hvis det ledsages af en infografik. Medieforbrugernes vaner er flyttet over på de mobile

www.grakom.dk

Onlinetjenesten KnightLab tilbyder også kortløsninger, hvor brugeren kan klikke sig rundt på et kort – enten ved hjælp af pilen til højre eller direkte på kortet. På Ingeniørens hjemmeside får brugeren overblik over de ramte steder i København, hvor der udføres klimasikring efter skybruddet i 2011.

MARTIN KIRCHGÄSSNER | BIO Selvstændig infografiker med Kirchgässner Infografik & 3D-visualisering. Fungerer som foredragsholder og underviser i infografik på de digitale platforme.

| ANBEFALER Alle fim af Sergio Leone og Stanley Kubrick Den daglige orientering i mediebranchen: journalisten.dk, mediawatch.dk og verdens største videobibliotek: youtube.com

enheder, og nyhedsartikler bliver ofte læst først på de sociale medier. Herfra genereres trafikken videre til mediernes websites, så det gælder om at påkalde sig læserens opmærksomhed i den uendelige strøm af opslag på de sociale medier. Ergo kan den moderne infografiker med sindsro lægge de nye onlineværktøjer i en bugnende værktøjskasse, der i forvejen rummer vektorgrafik, billedbehandling, 3D-modellering, animation og interaktivitet. Til glæde for grafikeren selv, webredaktører, bloggere, SoMe-managers og alle andre der gerne vil styrke deres visuelle profil på de digitale platforme.

UDKOM juni 2017

| s. 45

VISUELT

DET KLONEDE COVER Mange magasiner ligner i dag hinanden så meget, at de er svære at skelne fra hinanden. Historisk set er det en tendens, der har stået på siden 70’erne, så er det på tide at tænke originalt igen?

ULLA RISAGER | BIO Grafisk designer, art director og adjunkt på professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, København

| ANBEFALER Ud&Se, Esquire, New York, Wired, New York Times Magazine

Af: Ulla Risager udkom@grakom.dk

an fristes til at sige, at mange magasincovere, eksempelvis mode, laves efter samme opskrift:

• 1 stk. centreret bladhoved, ofte i en light antikva, gerne nyklassicistisk. • 1 stk. portræt af en kendt/smuk person, lækkert fotograferet og korrekt retoucheret. • 1 stk. utallige indgange til artikler, som råber på vores opmærksomhed. Hvis vi for sjov fjerner navnet, vil absolut ingen vide, hvilket magasin de kigger på. Fra magasinet som medie så lyset tilbage i 1731 til i dag, har den grafiske udvikling været tydelig, faktisk lige så tydelig som modens udvikling i de knap 300 år. Trends, kunstretninger, art directors og økonomi har haft stor indflydelse på den visuelle stil i magasinerne og især signifikant betydning for coveret – magasinets ansigt. I et historisk tilbageblik vil vi naturligvis erfare, at covers fra før i tiden ikke ligner dem, vi ser i dag. Ærgerligt, for de var nemlig både kreative, individuelle, originale og kunstneriske. Kreativiteten og diversiteten forsvandt altså i en tid, hvor vi aldrig har haft flere tekniske muligheder og ressourcer. I 70’erne begyndte det amerikanske modemagasin Vogue at ensrette deres covere med samme opskrift for layout og placering/beskæring af coverfoto. Tidligere havde de været præget af stor

| s. 46

diversitet, både i forhold til layout, foto og illustrationer, men også i forhold til bladhovedet, som sagtens kunne variere i takt med det æstetiske hele. Art director Alexander Lieberman arbejdede for Vogue fra 1941-1961, hvor han bragte nyt og spændende liv til magasinet. Han blev ofte kritiseret for sin visuelle tankegang, men affejede det nonchalant med ”det er moderne” – og det solgte. Det vigtigste for Lieberman var ikke at lave noget smart, men at skabe noget fængslende og udtryksfuldt eller fortælle en historie. Blandt andet derfor står han i dag som en af de mest legendariske personer inden for magasindesign såvel som Alexey Brodovitch og senere Neville Brody og David Carson. De havde alle et distinktivt talent og evnen til at bryde med tidens tendenser, regler og normer, og i en grad så vi stadig beundrer deres arbejde i dag. Men hvorfor og hvordan blev magasiner så ensformige? Robert Newman, art director og tidligere formand for Society of Publication Designers, mener, at grunden skyldes brugertests. Langt de fleste magasiner i USA tester alle covere hos fokusgrupper, og her er der en tendens til, at folk bedst kan lide det, de er vant til at se. Grupperne består typisk af et udpluk fra magasinets målgruppe, en målgruppe der ikke nødvendigvis er specielt visuel. De er primært interesserede i den kendte person på forsiden, helst med et strejf af

nøgenhed og sekundært overskriften til featureartiklen. Desuden vil de have mere og mere information på forsiden, coveret skal fungere som en navigatør for hele magasinet, og de er helt uinteresserede i, om magasinet skiller sig ud. Newman mener, at magasiner, der er signifikant anderledes inden for deres genre, kræver mere tid at forstå og bliver af den årsag fravalgt af tidsnød i indkøbssituationen. Naturligvis har de økonomisk pressede tider også en del med sagen at gøre. Man er nervøs for at prøve noget anderledes, der kunne resultere i dalende salgstal – så hellere holde sig til det, man ved sælger. Enkelte magasiner har sågar øget deres salgstal ved at kopiere konkurrenternes stil. Degraderer vi grafisk design med kendisfaktor, nøgenhed, angst for at være anderledes, lægmands mening og salgstal, eller er det blot elitært smagsdommeri? Emballagebranchen led under samme standardiserede grafiske normer for år tilbage, men inden for de senere år er interessante og varierende tendenser slået an selv hos forbrugerne! Jeg er sikker på, at der er delte meninger om, hvor vi skal hen, men måske et spinkelt håb om en revitalisering af originaliteten, differentieringen og opfindsomheden kan finde vej i fremtiden.

www.grakom.dk

Et lille udvalg af generiske covers fra modemagasiner anno 2016. Opskriften synes at være den samme: Centreret bladhoved i light antikva, retucheret foto af kendt kvinde i stiv posering samt larmende indgange til artikler i magasinet, placeret hvor der var plads.

Covere fra Vogue og Harper's Bazaar fra midten af sidste århundrede. Den kunstneriske og individuelle tilgang prægede stilen. Bemærk blandt andet, hvordan Vogue brugte unikke bladhoveder tilpasset coverbilledet. Kunstnere som Salvador Dalí, Irving Penn, og Horst P. Horst satte deres aftryk på magasinerne i tæt samarbejde med datidens store art directors, Alexey Brodovitch og Alexander Lieberman. De forskellige indgange til artiklerne er ligeledes langt mere subtile og respekterer i højere grad layoutet.

UDKOM juni 2017

TIP:

Se den interessante visualisering af Vogue covers fra 1900-2000 på: udk.nu/covervogue

| s. 47

VIP

»Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg godt« Pippi Langstrømpe

GRAFISK DESIGN: Overordnet design, Børsens designchef Marianne Bahl og AD’er Tine Leth

| Af: Janne Høgshøj udkom@grakom.dk

ed det citat starter en rejse i iværksætteri, innovation, handling og forvandling: Dagbladet Børsen har for første gang kastet sig ud i at udgive en bog. Avisens kreative og flotte bog om ”De Handlende” er en hyldest til de mennesker, der handler. Dem, der tør noget og gør noget. 198 tankevækkende og lærerige sider om mennesker, der ser muligheder og storytelling om spændende personligheder. ”De handlende” er et kreativt univers i smukt og moderne grafisk design – hvert opslag og historie har sin egen visuelle identitet. Flotte fotos, lækre farver, fede fonte, kreativ grafik og papirkvaliteter valgt med omhu. Konceptet er genialt, og de mange og meget forskellige portrætter er spændende fortalt og levendegør hovedpersonerne. Den går tæt på iværksættere, ejere af superbrands, sportsfolk, ledere i hjælpeorganisationer, foreninger og på plejehjem. Vi får historien om toplederen i Bestseller, Herman Sallings aktive enke, gadejuristen, en kvinde i skånejob, en plejehjemsstifter, en professionel tennisspiller og mange, mange flere. Kronikker, klummer, essays, billeder af markedspladser og historien om Den Gastronomiske Revolution krydrer bogen mellem de mange historier. Bogen er skabt af de mennesker, der laver Børsen hver dag – designere, journalister, fotografer samt specialtrykkeriet Arco i Skive.

| s. 48

PAPIRKVALITETER: Omslag: Munken Polar Rough 300g – Arctic Paper Indhold: Munken Polar Rough 120g – Arctic Paper og Multi Art Gloss 115g - Papyrus Portfals, 5-fløjet: Munken Polar Rough 150g – Arctic Paper

| TRYK: Specialtrykkeriet Arco

| INDBINDING: Limbundet og renskåret, portfals indlimes med minus formering. Foliepakket enkeltvis med forog bagblad med rundede hjørner. Specialtrykkeriet Arco.

www.grakom.dk

VIPTRYKSAGER

VERY IMPORTANT PRINT ON VERY IMPORTANT PAPER TO VERY IMPORTANT PEOPLE

| Her på siderne vil Udkom fokusere på, hvad der kommer ud af maskinerne, og hvad der står udstillet af kreative cases i de mange showrooms rundt om på virksomheder, bureauer, trykkerier og emballageproducenter. Vi vil til inspiration for alle i branchen omtale en spændende lille eller stor tryksag, hvor der er kælet for design, papirvalg, tryk og finish

| Janne Høgshøj, grafisk designer, underviser på designskoler og direktør i Danish Connection, vil udvælge spændende cases, beskrive konceptet og oplyse fakta om tryksagskøber, design, papirkvalitet, trykkeri og finish mm.

UDKOM juni 2017

| s. 49

VIP RETTELSE

Vi drømte, men var ikke særligt vågne, da vi i sidste nummer af UDKOM skrev artiklen om den smukke brand book fra Ole Lynggaard. Vi glemte det vigtigste – nemlig, hvem der stod bag produktionen af bogen. Så oplysningerne kommer her – sammen med endnu et kig på den smukke tryksag. / Redaktionen

”ATELIER – a Room of One’s Own”, en vidunderlig og smuk brandbook, som smykkebrandet Ole Lynggaard Copenhagen har skabt – med storytelling, citater, poesi, stamtræ, familiefotos, livshistorie, værktøjer og fantastiske og kreative smykker. En unik bog hvor design, papirvalg og finish er valgt med omhu

DESIGN:

Charlotte Lynggaard, kreativ direktør, Ole Lynggaard

| PRODUKTION:

Anne Kristine Tollestrup, grafisk designer, Ole Lynggaard

| TRYKKERI:

Reklametryk Herning

| PAPIRKVALITETER: Omslag: • Curious Metallics Nude 300g – fra Antalis Indmad: • Hvidt Kalkerpapir 90g – fra Antalis • Curious Translucent Nude 100g – fra Antalis • Original Gmund Vergé Crème 120g – fra Papyrus • Original Gmund Vergé Crème 170g – fra Papyrus • Munken Polar 130g – fra Arctic Paper Mavebælte: • Rives Design Natural White 120g – fra Antalis

| EFTERBEHANDLING: Multilevel-/ 3D-præg: Reklametryk Herning Guldfolietryk: Reklametryk Herning Mavebælte - monteret i hånden: Reklametryk Herning Bogbind: Integralis, Hannover, Tyskland Klicheer og folier: Dreyer Kliche

| s. 50

www.grakom.dk

LEDERUDDANNELSE

Lær at mestre den sværeste disciplin inden for ledelse Siden 2009 har Grakom i samarbejde med LedelsesAkademiet Lillebælt tilbudt en grundlæggende lederuddannelse. Udkom har snakket med en af deltagerne, som ikke er i tvivl om, at uddannelsen har givet ham en større forståelse for sine medarbejderes ageren. Af: Nanna Dyrbye Benting ndb@grakom.dk

å den grundlæggende lederuddannelse bliver kommende, nye såvel som erfarne ledere klædt på til at begå sig inden for den sværeste disciplin indenfor ledelse – kommunikation. Janus Nielsen er produktionschef i PR Offset, og for ham har lederuddannelsen givet flere værktøjer til brug i dagligdagen. »Jeg har især taget konflikthåndtering med mig, og hvordan man tilgår en problematisk samtale. Det

er jo aldrig sjovt, når nogen fx skal afskediges, for det har jo konsekvenser for det andet menneske. Der har jeg fået noget med fra uddannelsen til, hvordan jeg skal håndtere det,« siger Janus Nielsen, som har lidt mere end fem års ledererfaring. Uddannelsen er fordelt på 12 kursusdage over godt seks måneder og lægger stor vægt på ledelse i praksis. Mere rollespil og færre lektier Meget af undervisningen foregår i

grupper, hvor man taler om oplevelser på arbejdspladsen i forhold til at være leder eller som rollespil, fortæller Charlotte Grønnegaard, salgskonsulent i Grakoms medlemsafdeling. »Det er jo ikke sikkert, at de folk, som deltager på kurserne, er vant til at sidde på skolebænken,« siger Charlotte Grønnegaard. »Uddannelsen er lavet sådan, at der er en masse praktisk og ikke en masse lektier. Nogle gange skal man selvfølgelig forberede sig, men man bliver ikke bedt om at lave store rapporter og skal ikke til nogen eksamen.« For Janus Nielsen kan det dog godt blive lidt for meget med gruppearbejdet. »Overordnet set synes jeg, at uddannelsen er rigtig god. Men man kunne godt korte den lidt ned. Der er mange emner, som skal diskuteres i grupper,« siger han »Nogle er rigtig glade for at sidde i rundkreds, men der får jeg nok mest ud af undervisningen.« Det næste hold af uddannelsen starter d. 23-24. oktober, og der er stadig ledige pladser. Læs mere om uddannelsen på Grakoms hjemmeside.

L SES VI TI EN G A D M GRAKO ? 7 1 0 2 8 / Vi glæder os til at møde nye som kendte 31 Vores viden - din værdi!

ansigter, og fortælle meget mere om sign service, samt de ting vi kan tilbyde.

25 års branche kendskab

Hør om vores mange løsninger inden for UV print, laserskæring, folieløsninger, udstillingssystemer, bannerprint og mere til.

Professionel samarbejdspartner

Vi er din professionelle samarbejdspartner.

Underleverandør til den grafiske branche

sign service as . Overholmvej 10 . 8722 Hedensted . T: 75 89 92 00 . www.sign-service.dk

UDKOM juni 2017

| s. 51

JURA

FOTO: ISTOCK

MELLEMMATERIALE KAN FX VÆRE: | Data, der fremkommer som resultat af en scanningsproces, hvor en analog original opmåles.

| Sammenkopiering af billedmateriale til et nyt billede.

Hvem ejer egentlig mellemmaterialer? Grakom rådgiver jævnligt medlemmer, som oplever, at deres kunder kræver at få de såkaldte mellemmaterialer udleveret. Af: Alexander Enevoldsen, advokatfuldmægtig udkom@grakom.dk

| s. 52

ellemmaterialer er alt det, som grafiske medlemmer udarbejder til brug for levering af ordrer. Typisk vil mellemmaterialer udgøre elektroniske filer, som udarbejdes inden trykning. Det kan også være trykplader/ klichéer. I retspraksis er det uafklaret, hvem ejendomsretten til mellemmateriale tilkommer, hvis det ikke er aftalt på forhånd. Grakom er af den opfattelse, at ejendomsretten tilkommer leverandøren, således som det også gælder for ophavsrettigheder til kreativt materiale, herunder logoer og illustrationer. I praksis hænder det, at kunden forlanger at få mellemmaterialer udleveret efter levering af ordren, idet mellemmaterialer kan anvendes til produktion af andet grafisk materiale hos kunden selv eller en anden

leverandør. Dette omfatter fx udvikling af koncepter til brug for markedsføring eller bogproduktion, hvor kunden kan have interesse i at få udleveret indscannet materiale. For at mindske omfanget og risikoen for at der opstår misforståelse med kunden, anbefales det, at salgs- og leveringsbetingelser bruges til at regulere, hvorvidt mellemmateriale tilhører leverandøren. Leverandøren kan tillige overveje at regulere forhold om udlevering og opbevaring af mellemmateriale, herunder om leverandøren skal fakturere kunden i henhold til en forudbestemt pris. Grakom har udarbejdet vejledning og skabeloner til salgs- og leveringsbetingelser. De kan findes på grakom.dk.

Manipulering af farver på billeder, således der opstår et nyt og originalt billede.

| Logoer, hvor der fx er tilføjet diffuseringsinformationer.

| Manipulerede eller ændrede tekster og ombrydningsdokumenter.

| Sidedokumenter, hvor der er indplaceret billeder.

| Udskydningsforme, trykforme og andre værktøjer til brug for produktionen.

| Materiale og originaler, som kunden udleverer til leverandøren til brug for ordren, og som ubearbejdet skal indgå i slutproduktet til kunden, er kundens ejendom og kan ikke opfattes som mellemmateriale.

www.grakom.dk

I kan være flere år om at skabe overskud En hacker kan være 3 sekunder om at tømme jeres netbank! Som udgangspunkt er det kun, hvis du mister penge på din privatkonto, at banken dækker. Hvis jeres firmakonto bliver hacket, har I ingen dækning. Derfor har I brug for at sikre jer, hvis I vil beskytte jeres virksomhed mod it-tyve. Så undgår I at hænge på tabet, hvis en hacker tømmer jeres netbank. Eller hvis kriminelle får adgang til jeres it-systemer og saboterer kundedata og varelager. En Codan IT-Kriminalitetsforsikring dækker virksomheden, hvis: – En hacker tømmer jeres netbank. – I bliver udsat for computervirus og datasabotage. I kan også blive dækket, hvis: – Ansatte begår tyveri og bedrageri. – I bliver udsat for mandatsvig, hvis fx ansatte misbruger jeres firmakonto.

Ban dække ken ri en hack kke, hvis er tø jeres ne mmer tbank

Ring nu og få sikret jeres virksomhed på 33 55 29 19

05.17. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638.

NYT MEDLEM AF GRAKOM

Ulstrup Serigrafi Det lille trykkeri i Gørlev bryster sig af at have haft tilfredse kunder siden 1964. Men faktisk bør alle danskere sende Ulstrup Serigrafi en venlig tanke hver gang, de svinger deres Dankort. Mød indehaver Tina Christensson. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

vad er Ulstrup Serigrafi for en virksomhed? Det er et trykkeri, der som navnet antyder lagde ud med at være baseret på serigrafi. Min far startede virksomheden i 1964. Da jeg gik ud af skolen var jeg i lære som maler, men jeg kedede mig så meget, at jeg sprang fra. Min far sagde, at jeg kunne komme hjem på virksomheden og hjælpe til, indtil jeg havde fundet noget andet at lave. Det var i 1980. Her 37 år senere har jeg stadig ikke fundet noget bedre. Jeg overtog virksomheden i 1996.

Hvad er serigrafi? Det er et decideret tryk, hvor du står med rammer og klicheer og farve. Du trykker én farve ad gangen, så det er en langsommelig proces. Startomkostningerne er dyre, så det virker bedst til store oplag. I dag er der både serigrafi og digitalprint i virksomheden. Digitalprint har overtaget mere og mere, siden vi købte vores første digitale printer i 2003. Digitalt print er langt mere fleksibelt. Men serigrafi kan stadig noget særligt, og det har absolut en bedre holdbarhed. Og så kan du trykke på alt. Så serigrafi har sine fordele, og print har sine.

| s. 54

Hvordan har virksomheden udviklet sig? Bortset fra tilføjelsen af digitale maskiner ligner virksomheden faktisk sig selv. Min far lavede primært skilte til industrien. Der var også nogle reklameskilte, men primært skilte til industrien. Fx leverede han en masse til tyggegummiproducenten Dandy. Op gennem 80'erne var vi med, da Dankortet blev udviklet. Vi lavede råemnerne til alle kortene, så det var en stor ordre, men siden flyttede produktionen ud af landet. I dag laver vi stadig en del skilte, men vi trykker også logoer på arbejdstøj, og så laver vi bildekorationer. Hvorfor meldte I jer ind i Grakom? Fordi vi kan se nogle gode fordele. Blandt andet kan vi spare en del på fragtpriserne. Men også for at få nogle gode ture som eksempelvis turen til Fespa-messen. Og så håber jeg da at kunne få nogle gode netværksmuligheder. Hvis jeg fx får en forespørgsel på noget, jeg ikke kan udføre, så er det jo rart at vide, hvor jeg kan sende mine kunder hen.

www.grakom.dk

â&#x20AC;&#x2122;Op gennem 80'erne var vi med, da Dankortet blev udvikletâ&#x20AC;&#x2122; Tina Christensson, indehaver

UDKOM juni 2017

| s. 55

SMUGKIG

FOTO: NANNA DYRBYE BENTING

SMUGKIG | I hvert nummer tager Udkom et smugkig indenfor hos en af Grakoms medlemsvirksomheder Har du lyst til at vise andre et spændende hjørne af din virksomhed, så skriv til udkom@grakom.dk Denne gang kan du få et smugkig fra FESPA, hvor Agfa Graphics viste deres nyeste printere frem

1 Printerhoved med justérbar hovedhøjde, der gør det muligt for Avinci at trykke på soft signage på op til 5 mm tykt. Indeholder desuden tryksensormåler og afgasningssystem, der garanterer stabilt hoveddrift og meniskniveau-kontrol. Indeholder også sensorer til at forhindre sammenstød.

| s. 56

2 Krølfri medietransport. Takket være spredevalser og et automatisk mediespændingsstyringssystem holder maskinen mediet fri for krøller.

Automatisk rensning af printerhoveder. Avinci benytter sig af algoritmer, som muliggør et lavt blækforbrug.

Lufttryks-klapaksel, der sikrer korrekt og sikker medietilførsel.

Tørrer til stift fiksering

www.grakom.dk

AVINCI DX3200 |

På FESPA-messen i Hamborg kunne man for første gang i Europa opleve Agfa Graphics' nye storformatprinter til soft signage Avinci DX3200. Avinci DX3200 er en hurtig printer, som printer i høj kvalitet med en opløsning på 1440 x 540 dpi og en bredde op til 3.2 meter. Afhængig af applikationen kan Avinci printe med en hastighed på op til 173 kvm/timen. Desuden arbejder den nye storformatprinter med seks forskellige farver (CMYKLcLm) og en dråbestørrelse på 14pl. Det sikrer rig farve gamut og mange detaljer i printet, som er velegnet til både indendørs og udendørs brug. Her er et smugkig på detaljerne i den nye printer.

Færdig trykt soft signage. Avinci kan håndtere en bred række af polyesterbaserede applikationer.

Forvarmer til billedforbedring

UDKOM juni 2017

| s. 57

MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

RUNDE DAGE

70 år

NYE MEDLEMMER I GRAKOM

60 år

Velkommen til følgende virksomheder: Per T. Christensen startede hos EWJ 1. december 2016.

20. juni: Indehaver Kim Bruhn, BRUHN Grafisk ApS, Odder. Kim, der blev udlært som håndsætter i 1978, havde været gennem hele den grafiske udvikling fra håndsats til avancerede digitale satsløsninger, inden han 1. april 1996 startede egen virksomhed, BRUHN Grafisk håndværk ApS. Perioden fra 1974 til 1996 blev brugt i virksomhederne Industritrykkeriet Lystrup (lærested), inden det gik videre til Jypa A/S, Thiagraf Datatype og Stibo Datagrafik. Kim supplerede sit svendebrev med GA på Grafisk Højskole. I 2014 fik Kim følgeskab af den 20 år yngre Mette Burgdorf, der indtrådte som partner i BRUHN Grafisk ApS dermed var generationsskiftet på plads. Kim glædes over sin hustru Vicki, børnene Mia (35) og Matias (31) samt 2 svigerbørn og 3 børnebørn, som alle har stor betydning i hverdagen. Vi inviterer forretningsforbindelser og venner af BRUHN Grafisk ApS til havefest 20. juni. 12. august: Direktionssekretær Dorte Petter, Grakom

12. juli: Adm. direktør Sven Togsverd, Dansk AvisTryk A/S, Glostrup. Sven Togsverd startede Dansk AvisTryk A/S for 41 år siden, og han tager stadig aktiv del i hverdagen på trykkeriet. Dansk AvisTryk A/S er Danmarks største coldset-trykkeri, der producerer i gennemsnit 80 ton aviser i døgnet. I fritiden nyder Sven Togsverd at spille golf, og han holder enormt meget af at rejse. Fødselaren er bortrejst på dagen.

Bo Hansen blev ansat som servicetekniker hos EWJ 7. november 2016.

Få seneste nyt fra den grafiske branche Tilmeld dig Grakoms nyhedsbrev på Grakom.dk | s. 58

Jet Sport, Viborg Papyrus A/S, Taastrup Papyrus Supplies A/S, Taastrup Piculell ApS, Ishøj Trekantens Lyntryk I/S, Vejle Jesper Rosenkrantz blev ansat hos EWJ 2. januar 2017.

Ulstrup Serigrafi ApS, Gørlev Vitten Grafisk A/S, Hinnerup

Velkommen til følgende personer:

NYT JOB René Sørensen er ansat hos Epson pr. 1. marts 2017 som Business Account Manager.

CoPrint v/Olsen Danmark Holding aps, Nykøbing F

Jonas Jacobsen,BG PRINT ApS, Auning Kenn Søndergård Nielsen er startet som advokatfuldmægtig i Grakom. Han er uddannet cand.jur. fra Syddansk Universitet i sommeren 2016 og har arbejdet som advokatfuldmægtig i Vejle. Kenn er 28 år og bor i Odense med sin kæreste. Kenn vil hjælpe Grakoms medlemsvirksomheder på det erhvervsjuridiske område særligt inden for markedsføringsret.

Systemudvikler Michael Vester,BRIX GRAFISK KOMMUNIKATION APS, Auning Peter Bennike, Campo Grafisk ApS, Auning Ejer Flemming Olsen, CoPrint v/Olsen Danmark Holding aps, Nykøbing F Nichlas Mørk, Jet Sport, Viborg Adm. direktør Søren Gaardboe, Papyrus A/S, Taastrup Peter Bülow, Papyrus Supplies A/S, Taastrup Direktør Jesper Falkenberg, Piculell ApS, Ishøj

Ditte Wandahl Nielsen er ansat som salgskonsulent hos Sign-Service pr 1. maj. Ditte har i en årrække været ansat hos Macrodot i Esbjerg. Her har hun arbejdet som salgskonsulent og taget hånd om firmaets markedsføring.

Hans Peter Schack, Trekantens Lyntryk I/S, Vejle Indehaver Tina Christensson, Ulstrup Serigrafi ApS, Gørlev Lasse Borgbjerg, Vitten Grafisk A/S, Hinnerup

www.grakom.dk

S P U R T E N M O D F O R N Y E L S E S TA R T E R 3 1 / 8 K L . 1 0 . 3 0

DAGEN

Fornyelse og forandring

2017

Inspirationsdag for ledere der arbejder med kommunikation

31/08 Oplev bl.a.:

Adm. direktør Blue Ocean Robotics

Claus Risager Managing Partner, Clay

Morten Kjær Partner Innovationlab

Peter Froberg

Tv-vært og komiker

Lars Hjortshøj + flere

GRAKOM DAGEN 2017 PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED

Unge iværksættere Disruption Ledelse 2.0 Branchetrends Program og tilmelding: grakom.dk/dagen17 Nyborg Strand fra kl. 10.30-18.00 Nyt i år Tapas & netværk fra 16.30-18.00

En light ™ Pro produktionsprinter C5200s/5210s med high-end kvalitet

Compact Digital Light Production Presses

Ricohs nye Pro C5200s-serie af digitale farveprintere er perfekt til trykkerier, inhouse-print og marketingmiljøer.

• 1.200 x 4.800 dpi giver high-end kvalitet • Print på forskellige medietyper på op til 360 g • Bannerprint på op til 1260 mm Pro™ C5200s

Pro™ C5210s

• Kant-til-kant print – Unik funktion i denne kategori 80 Colour 65 Colour B/W B/W • Håndterer både tre- og firefløjet produktion ppm

ppm

• Mulighed for at tilbyde mindre oplag og nye produkter • Kreativt print på kuverter

Vil du høre mere? Kontakt os på pp@ricoh.dk

• Effektiv brochureproduktion med valgfri omslagsfeeder og Plockmatic-efterbehandler til ryghæftning og falsning