Branchemagasinet UDKOM 04 | 2017

04 Uddannelse:

Udflytning:

Konference:

Folkemøde:

| s. 7

| s. 20

| s. 28

| s. 36

Mediegrafikeruddannelsen undgår 0-kvote.

Branchemagasin august 2017

Grafiske virksomheder halter stadig bagefter.

|

’Vores styleguide er på små 200 sider’ Et 23 meter højt hus af gigantiske Legoklodser, tegnet af Bjarke Ingels, er ved at tage form i Billund. LEGO House åbner med sin helt egen grafiske profil. | s. 32

Design Matters i London for at skaffe designeliten til Danmark.

Grakom rejste spørgsmålet: Er der for mange miljømærker?

Scandia 2000®

m a n ufac t ure d by l e s s ebo bru k f or a n ta li s e xclu si ve ly

SVENSKE SKOVE OG MANGE GENERATIONERS VIDEN GØR HELE FORSKELLEN Hos Lessebo Bruk, midt i de smålandske skove, har man fremstillet ubestrøget premiumpapir siden 1693. Det er en fin gammel tradition, som varetages godt af nutidens dygtige papirmagere.

Her forstår man træsortens betydning for at opnå en papirmasse med den rette sammensætning. 80 procent svensk birk med korte fibre gør papirmassen lettere at forme, hvilket giver et glattere papir med bedre opacitet.

Viden og tradition gør en forskel.

Bestil en Scandia 2000 prøvevifte samt A4 prøver ved at kontakte os på 72 100 102 eller justask@antalis.dk Omslag Scandia 2000 White 240 g / Indhold Scandia 2000 white 115 g

Antalis A/S Telefon 72 100 102 justask@antalis.dk antalis.dk antalispackaging.dk

DANMARKSPREMIERE PÅ OCÉ COLORADO 1640 Oplev Océ Colorado 1640 live på Canons stand på Sign, Print & Pack 2017. Océ Colorado 1640 er den første 64” rulle-til-rulle storformatprinter med den banebrydende UVgel-teknologi.

Besøg canon.dk/colorado-1640 og få en forsmag på de uanede printmuligheder. #UNLEASHPRINT

INDHOLD

LASERTRYK.DKS MAND I POLEN:

»Det er et sindssygt projekt« | s. 18

#4 2017

LEGO House udfordrer de grafiske ambitioner

| s. 36

»Vores styleguide er vores bibel, vores grafiske værktøjskasse og identitet for os. Vi har et kapitel om alt, der rører sig i huset,« siger Birte Nørregaard Knudsen fra LEGO House.

TEMA: UDDANNELSE | s. 8 Uddannelse: For få sjællændere finder vej ind på grafisk teknikeruddannelsen.

| s. 26 Grakom Dagen: 'Det bliver et adrenalinkick af inspiration.'

| s. 28 Design Matters:

På besøg hos BBC og IDEO.

| s. 46 Eftersøgt maskine fundet:

'Bare den ikke eksploderer!'

| s. 50 Arbejdsmiljø: Grakom har hjulpet mange virksomheder, når arbejdsmiljøet knirker.

’Ud af 24 mennesker var vi kun tre, der rakte hånden op.’

Thomas Forup er en af de få, der tog til Aalborg, da uddannelsen som grafisk tekniker blev nedlagt i København.

FASTE RUBRIKKER | | | | | | |

s. 12 Leder s. 42 Kort Nyt s. 52 Visuelt s. 48 VIP s. 54 Nyt Grakom-medlem s. 56 Smugkig s. 58 Mennesker & Mærkedage

| s. 10

| s. 4

www.grakom.dk

EXPLORERS CLUB

DET KOMPLICEREDE GJORT ENKELT OG SMART

Vind et rejsegavekort Book et møde med os på neopost.dk/SignPrintPack17

VI BUKKER OG FALSER Multigraf Touchline CF 375 • Feederkapacitet på op til 100 mm.

• Bukkestreger og falser op til 5.000 A4-ark/timen • Papirformat: Min. 105 x 148 mm. / Max. 375 x 650 mm.

A4 I TVÆRFORMAT DUPLO iSaddle stitcher • Produktion i A4 tværformat • 9.000 stk./timen ved dobbeltproduktion • Fuldautomatiseret bookletmaker • Touch-screen teknologi • Perfekt til offset og digitalt tryk

MØD OS PÅ SIGN, PRINT & PACK 2017 STAND 3927 & 4127 Oplev spændende nyheder fra bl.a.: Duplo, Komfi, Multigraf, GMP, Albyco, Evolis, GMC og Roland.

Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.

• Papirvægt: 110 til 400 gr.

OPEN YOUR EYES TO COLOURS

DEN FØRSTE ALT-I-ÉN DIGITAL LØSNING MED PRINT OG FORÆDLING

NYHED

MGI Meteor Unlimited Colours

Digital tryk i metal farver.

Fremhæv logoer, tekster, linier og former.

Guld og sølv folie, som øger værdien på din tryksag. Papirformater optil 330 x 700 mm. Kan bl.a. producere på konvolutter, PVC og plastik.

MØD OS PÅ GRAKOM DAGEN D. 31. AUGUST 2017 OG HØR MERE OM UDSTYRET

TEMA: UDDANNELSE

UDDANNELSE

MEDIEGRAFIKERUDDANNELSEN

Mediegrafikeruddannelsen undgår at ende som

0-kvote

Varighed: Fire år og fem mdr.

| Uddannelsessteder: Herning, Aarhus, København, Odense, Kolding og Roskilde.

| Mulige job: Grafisk designer, animator og grafiker.

»Hvis mediegrafikeruddannelsen var endt som en 0-kvoteuddannelse, så havde det været et problem for branchen at skaffe elever i fremtiden,« siger Aller Tryks adm. direktør, der fremhæver Grakoms indsats for at få ændret de politiske vinde.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

ddannelsen som mediegrafiker kan fortsat optage elever, der ikke på forhånd har en uddannelsesaftale. Uddannelsen var ellers i fare for at blive indstillet til 0-kvote for 2018, hvilket ville have betyder, at elever kun kunne optages på uddannelsen, hvis de på forhånd havde indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed. »Det ville være et problem for os, fordi vi generelt i branchen ofte først ansætter elever, når de er færdige med grundforløbet som er de første 20 uger af uddannelsen,« siger adm. direktør i Aller Tryk, Jesper Jungersen.

Derfor reagerede Jesper Jungersen hurtigt som formand for Grakoms uddannelsespolitiske udvalg i sensommeren 2016, da det blev nævnt, at uddannelsen var i fare for at ende som en 0-kvoteuddannelse. »Vi kunne meget nemt stå i

U

UDKOM august 2017

en situation, hvor der ikke kom nok ind på uddannelsen, så det var vigtigt for os at prøve at undgå det,« siger han. »Kort efter gik Grakoms uddannelsespolitiske chef, Anders Mosumgaard i gang med at skaffe dokumentation for, hvordan uddannelsen fungerer i dag. Hvor mange optagne, der er. Hvor mange af dem, der får job efter endt uddannelse osv.,« siger Jesper Jungersen.

I løbet af foråret 2017 skulle Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) på baggrund af dokumentationen beslutte, om uddannelsen skulle indstilles som en 0-kvoteuddannelse. I sidste ende var det dog undervisningsministeren, der havde den endelige afgørelse. »Det har krævet, at Anders Mosumgaard virkelig har skullet sætte sig ind i de her tal og sætte argumenterne op, så de holdt vand hele vejen

igennem. Så det er en seriøs arbejdsindsats, der har været leveret,« lyder det i dag fra Aller Tryk-direktøren.

I juni i år kom det frem, at REU ikke ville indstille mediegrafiker-uddannelsen til 0-kvote, og dermed kan de seks uddannelsessteder fortsat optage elever uden en uddannelsesaftale. »Jeg syntes hele denne sag er et godt eksempel på, hvor vigtigt et arbejde Grakom som organisation udfører i forhold til at sikre branchens uddannelser. Vi har en meget dedikeret uddannelsespolitisk chef i Anders Mosumgaard, og havde det ikke været for ham og Fagligt Udvalgs store arbejde, var det med stor sandsynlighed endt med at mediegrafikeruddannelsen var blevet en 0-kvoteuddannelse,« slutter Jesper Jungersen.

| s. 7

TEMA: UDDANNELSE

TECH COLLEGE AALBORG

Sjællænderne er truet på grafisk uddannelse Antallet af elever, der starter på grafisk teknikeruddannelsen, er på omkring 60 om året, selvom uddannelsen nu kun udbydes et sted i landet. Men det har vist sig at være en udfordring at lokke elever fra det østlige Danmark til uddannelsen i Aalborg. 7. juni mødtes 12 mænd på Tech College Aalborg for at drøfte problemet.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

i er i den heldige situation, at vi er blevet landsskole,« indledte uddannelsesleder, Mikkel Drejer Raunslund, aftenens møde i et af de lokaler, der normalt bruges til undervisning af grafisk teknikerelever. »Vi har egentlig elever nok, der gerne vil ind. Men vi har nogle problemer omkring mobiliteten. Vi har svært ved at få elever ind fra Sydvestdanmark og Sjælland,« fortsatte han.

Mødet var arrangeret af Grakom Nordjylland, og deltagerne på mødet var

V

| s. 8

repræsentanter for grafiske virksomheder og tre repræsentanter fra Tech College Aalborg. Grakoms uddannelseschef, Anders Mosumgaard, deltog også på mødet, han fortalte, at uddannelsen er i fremgang, og at der nu bliver indgået cirka 60 uddannelsesaftaler om året. En smule under de 80, der er målet for uddannelsen. »Det er vores opfattelse, at der er behov for omkring 80 elever om året. Problemet er, at de fleste praktikpladser ligger andre steder end i Aalborg. Så det er nødvendigt for branchen, at vi kan få virksomhederne

til at rekruttere eleverne lokalt. Blandt andet derfor iværksættes der en kampagne i efteråret, hvor ét af målene er at hjælpe virksomhederne med information om, hvordan de rekrutterer lokalt,« sagde Anders Mosumgaard.

Ideen med aftenens møde var at bringe erhvervslivet sammen med skolen, så de to parter kunne lære af hinanden, sagde initiativtager, Hans Christian Højslet, adm. direktør i Dafolo. »Jeg tror, at mange af de små virksomheder ikke kender så meget til det arbejde,

www.grakom.dk

»De unge mennesker er desværre ofte helt væk fra virkelighedens verden« Hans Christian Højslet, adm. direktør i Dafolo

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

’Kunne man ikke korte grundforløbet ned?’

skolen laver. Jeg tror, det er vigtigt, at de også får lov til at fortælle skolen om deres behov.« Og det var netop, hvad en af de fremmødte gjorde. »Kunne man ikke korte grundforløbet på 20 uger ned for at lokke flere fynboer og sjællændere med?« Spørgsmålet kom fra direktør i Basis Tryk, Frits Danielsen, og blev besvaret af Grakoms uddannelseschef, Anders Mosumgaard: »De 20 uger kan vi desværre ikke ændre ved. Reformen fra 2015 slog klart fast, at det er 20 uger. Men jeg tror, at vi kommer til at se flere af den type uddannelsesaftaler, der hedder ny mesterlære. Hvor man i princippet gennemfører hele eller dele af grundforløbet i virksomheden.« Faglærer, Carsten Kristiansen, tilføjede, at næsten 20 pct. af uddannelsesaftalerne som grafisk tekniker sidste år var indgået som ny mesterlære.

Mangler identitet Carsten Kristiansen mener, at en del af udfordringen ved grafisk teknikeruddannelsen er, at den mangler en klar identitet. »Det er svært at give grafisk teknikeruddannelsen en identitet, fordi den er så bred, som den er. Så eleverne får ikke samme faglige identitet, som en tømrer eller en murer. Det er måske noget, vi bliver nødt til at tænke over.« »Vi burde ellers mestre markedsføring i vores fag, skulle man tro,« tilføjede Frits Danielsen med et smil.

Hans Christian Højslet efterlyste, at skolen gør mere for at gøre eleverne klart, hvad arbejdet i den grafiske branche egentlig er. »De unge mennesker er desværre ofte helt væk fra virkelighedens verden. De får

UDKOM august 2017

Frits Danielsen, direktør i Basis Tryk

Mødet var arrangeret, så både erhversliv og skolen kunne lære af hinanden.

et chok, når de kommer ud på virksomheden, og ser, hvad de skal lave.« Der var enighed hele bordet rundt om, at der er behov for bredere rekruttering i landet, end tilfældet er i dag. »Jeg tror ikke, de unge mennesker er blevet mere mobile med årene. Tværtimod,« lød vurderingen fra faglærer, Carsten Kristiansen. »For at understøtte rekrutteringen til grafisk teknikeruddannelsen kan jeg forestille mig, at vi meget gerne vil være med til som brancheforening at facilitere fx et årligt åbent hus-arrangement på et sjællandsk trykkeri sammen med skolen,« sagde Anders Mosumgaard. »Så kan potentielle elever komme ud og møde skolen der, uden at de skal rejse helt til Aalborg.« Hans Christian Højslet var godt tilfreds efter mødet, selvom han havde håbet, at flere virksomheder ville være mødt op. »Jeg tror, der er mere opbakning til skolen og de initiativer, skolen tager, når man får talt sammen. Formentlig giver det her møde en opbakning til, at vi får lavet nogle mere fleksible praktikpladser. Jeg håber, der bliver flere virksomheder, der vil ansætte nogle elever.«

| s. 9

TECH COLLEGE AALBORG

Der er fire timer og 48 minutter fra Bagsværd til Aalborg med offentlig transport. Langt fra nok til at holde Thomas Forup fra drømmeuddannelsen som grafisk tekniker. Mød en mønsterbryder.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

er sad 24 unge i lokalet. Det var april 2016, og de fremmødte var blevet kaldt til møde på Københavns Tekniske Skole. Der var en vigtig besked. »Der fik vi at vide, at de ville nedlægge den uddannelse, vi havde søgt ind på,« siger Thomas Forup.

Uddannelsen var grafisk tekniker. Den gode nyhed var, at hver af de unge kunne få plads på Tech College i Aalborg og endda ville få fortrinsret til en studiebolig i byen. »De spurgte, hvem der var klar på at tage uddannelsen i Aalborg, og ud af 24 mennesker i rummet, var vi kun tre, der rakte hånden op,« husker Thomas Forup.

Overraskende få i hans optik. Men bestemt ingen hindring for han havde besluttet sig for sin drømmeuddannelse. »Jeg har altid haft en fascination af skilte. Hvor kom skiltet til min lokale Fakta-butik fra? Hvordan kom det op at hænge? Da jeg så ikke vidste, hvad jeg ville rent uddannelsesmæssigt, stødte jeg på en lille produktionsskole, som havde en skiltelinje. Den startede jeg på og blev så grebet, at jeg besluttede mig for, at jeg ville læse til grafisk tekniker.« Dermed begyndte Thomas Forup på uddannelsen i august sidste år som en af kun tre sjællændere på den årgang. Han kendte ingen mennesker i Aalborg, da han flyttede til byen. »Jeg fik plads på skolehjemmet deroppe, og der foregår en masse socialt. I løbet af en uge kendte jeg en del mennesker, blandt andet fordi man spiser sammen om aftenen. Jeg kan huske, der blev arrangeret en bankoaften, da jeg var startet, og det var

D

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

| s. 10

en god måde at få snakket med nogle nye mennesker på.« Han siger selv, at han socialt hurtigt faldt ind på trods af, at han var en af de eneste sjællændere på uddannelsen. »Der var kun helt venskabeligt drilleri.

Jeg kunne godt vrisse lidt af maskinerne, hvis de ikke ville, som jeg ville, men det er bare sådan, jeg er som person. Så kunne de kunne godt finde på at kalde mig ’den vrede sjællænder’, men det var altid med et smil.

Da de 20 ugers grundforløb var gennemført, gik Thomas Forup i gang med at søge praktiksted. Det lykkedes desværre ikke, og i stedet blev han tilbudt skolepraktik i Aalborg. Det er et forløb, hvor eleven så at sige er i praktik på Tech College Aalborg, indtil det lykkes at få tegnet en uddannelsesaftale med en virksomhed et sted i landet. Det lykkedes efter et halvt år i Thomas Forups tilfælde. »Her i juli henvendte jeg mig personligt hos JO Safety i Nykøbing Falster og afleverede en ansøgning. Det endte med, at de kaldte mig til samtale i samme sekund, de havde læst ansøgningen, og da jeg gik derfra, havde vi en aftale.« Dermed kastede bagsværdgenseren sig ud i et nyt område af Danmark. Da Udkom mødte ham på Stengården Station i Bagsværd havde han netop haft sin anden arbejdsdag i Nykøbing. »Jeg stod op klokken lidt over fire i morges, så det har været en lang dag. Men jeg har lige sagt ja til en lejlighed i Maribo, så det kommer til at gøre alting noget lettere.«

Arbejdsmæssigt er det værd at flytte endnu en gang, konkluderer han hurtigt. »Jeg har fået langt mere ansvar, end jeg havde regnet med de her første to dage. Jeg troede, jeg ville få at vide, at jeg skulle stå ved en bestemt maskine og betjene den, men jeg har allerede fået en introduktion til samtlige otte maskiner, og så får jeg ellers lov at fungere på lige fod med de ansatte – selvfølgelig med noget hjælp undervejs.« Han ærgrer sig over, at så få sjællandske unge vælger uddannelsen til, efter den er lukket i København. »Det gør, at uddannelsen bliver presset, og jeg frygter da, at professionen kan uddø på sigt. Derudover er det et stort problem for de østlige virksomheder, for de fleste af de nordjyder, der gennemfører uddannelsen, har ikke lyst til at flytte til Sjælland efterfølgende,« siger han.

www.grakom.dk

TEMA: UDDANNELSE

’De kunne godt finde på at kalde mig 'den vrede sjællænder', men det var altid med et smil’ Thomas Forup, grafisk teknikerelev

UDKOM august 2017

| s. 11

LEDER

BRUG FOR STÆRKE KOMPETENCER ores branche er, som alle ved, midt i en enorm udvikling. Vi bevæger os i stigende grad i retning af digital kommunikation, hvor de teknologiske og tekniske muligheder konstant udvikler sig inden for trykt kommunikation, hvor kundernes krav og forventninger til både kreative og effektive løsninger stiger samtidig med, at branchen i stigende grad udsættes for konkurrence fra vores nabolande.

Udviklingen i markedet stiller enorme krav til omstilling hos virksomhederne, der skal tilpasse sig markedsvilkårene og de nye muligheder – men også de nye trusler. Denne omstilling stiller store krav til virksomhedernes kompetencer, som skal forandre sig tilsvarende. De faglige krav til medarbejderne, der allerede er i branchen, kommer til at ændre sig, og vi skal også være i stand til at tiltrække nye typer af medarbejdere. Og så kræver forandringerne, at vi har stærke ledere i branchen.

Forandringerne skal naturligvis komme fra virksomhederne selv, men Grakom har en vigtig opgave i at være med til at skabe rammerne for forandringen.

Grakom arbejder for tiden på foreningens strategi for 2018-20.

Kompetencer, viden og relationer får en væsentlig plads i strategien.

Vi kommer til at se på, hvordan vi helt konkret kan bidrage til at styrke vores uddannelser og i øvrigt skabe nye efteruddannelsesmuligheder, der styrker fagligheden. Samtidig skal vi ruste branchens ledere med nye tilbud om viden og lederuddannelse. Vi skal gennem vore medier og på

V

| s. 12

medlemsmøder formidle viden og inspiration fra udlandet og fra beslægtede brancher. Vi skal skabe nye netværk, hvor medlemmerne på tværs af branchen og på tværs af landet kan knytte nye relationer, så man kan lære af hinanden og udvikle nye løsninger i samarbejde.

Uddannelse – set i et meget bredt perspektiv – er en af hjørnestenene i Grakoms arbejde for branchen. Det kommer til at afspejle sig markant i foreningens arbejde de kommende år - og som du kan læse i dette nummer af Udkom, er vi allerede i gang.

Vi tror på, at det er noget af det allervigtigste, vi som forening kan bidrage med, så virksomhederne er bedst muligt rustet til fremtiden.

I løbet af de kommende par måneder afholder vi medlemsmøder rundt omkring i landet, hvor alle aktive medlemmer har mulighed for at give deres mening til kende, og hvor alle kan komme med gode idéer til fremtidens Grakom. Jeg ser frem til møderne og håber, at netop uddannelse, kompetencer, viden, inspiration og relationer bliver genstand for gode drøftelser på møderne.

Det er med viden og kompetencer, at vi som branche skal erobre fremtidens kommunikationsmarked.

#4 | august 2017 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Journalist Nanna Dyrbye Benting Jounalist Thea Møller Ronex Kommunikationschef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen ANNONCER: Charlotte F. Grønnegaard T. 24 47 69 97, cg@grakom.dk DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen as

’Udviklingen stiller enorme krav til omstilling hos virksomhederne’

TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Ole Blegvad SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 27. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 3.900 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, Brancheforeningen Grakom

Udkom udkommer seks gange om året og udsendes til medlemmer.

Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

PAPIR

Til dette nummer af Udkom er papiret sponsoreret af Antalis.

INDHOLD: 115 g Scandia 2000 hvid OMSLAG: 240 g Scandia 2000 hvid Scandia 2000 White er en ubestrøget papirkvalitet, med en naturlig hvidhed og fantastisk papirfølelse. Scandia 2000 lagerføres hos Antalis med 2 forskellige overflader og 3 forskellige hvide nuancer.

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom Følg Grakom på Instagram Instagram.com/grakom

Kvaliteten er blandt de mest miljøvenlige papirkvaliteter, er FSC certificeret og opfylder kravene til svanemærkede tryksager.

www.grakom.dk

BESØG OS PÅ SIGN, PRINT & PACK · STAND 4535 Du vil opleve forskellige print workflow på MUTOH storformat printere, lige fra UV print, tekstil print til Eco solvent print, samt efterbehandling på Rollover monteringsbord og laminering på verdens hurtigste Neschen laminator. Vi viser også vores nye agentur CNC fræser fra Cosign.

VI SES PÅ MESSEN! Vil du aftale et møde inden, er du velkommen til at kontakte os: Lars Nikolajsen tlf. 6914 8995 Rasmus Boss tlf. 6914 8981 Lars Nielsen tlf. 6914 8998

Photo: Stefan Mehl

Kom og få en snak med DTC kører Max Klinky-Silver, som kort efter messen deltager i finaleløbet på Jyllandsringen.

Han har sin bil med! swissQprints nye modeller Nyala LED og Impala LED er blevet godt modtaget. De første to Nyala LED er allerede installeret.

NIZE equipment · Godthåbsvej 27 · 8660 Skanderborg · Tlf. 88 82 70 30 · www.nizeequipment.com e! ny ort e t sk

s id ng dk t s adga ack. e e d tis gp

s ra n t o og it g pri m til d ign o K es å s B

SIGN PRINT

p

Messe for Design, In-store, Skilte, Tryk og Emballage Spændende seminarer. En hel scene for kreative, hvor Intellia og Softworld kommer med tips, tricks og input, du ikke må gå glip af. Mange aktiviteter, som fx wrappingmesterskaber. Alt kan pakkes ind, hvem gør det bedst? Mød alle de vigtigste leverandører, og oplev de seneste teknologier. Hvad kan de gøre for dig og din virksomhed? Det får du svaret på den 20. 21. september i Odense.

Oplev en tryksagsudstilling, hvor Danish Connection sammen med Skilt & Print Branchen pakker sig selv ind i en historie.

Glæd dig, det bliver en oplevelse!

Udstillingen kommer til at vise, hvad farve på et medie i store og små formater stadig kan. Der bliver noget at se på fra det øjeblik, du kører ind på parkeringspladsen. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Kontakt: AGI Publishing House, Lis Lykke, ll@agi.dk , 31 64 13 11

Arrangører:

UDKOM august 2017

Mediepartnere:

ter

Cen ngress

Co Odense

21.

20. og ber septem | s. 13

FLEXO-BESØG

TEMA: UDDANNELSE

Virksomhederne har udvist stor interesse for at åbne dørene for skolens elever.

Elever får flexo-viden gennem virksomhedsbesøg

Inden sommerferien var elever fra grafisk teknikeruddannelsen på besøg hos to flexo-virksomheder, hvor de kom tæt på både produktion og praksis. Det giver kompetencer og knowhow, som de ellers ikke kan tilegne sig fra undervisningen, siger faglærer, Carsten Kristiansen. Grakom bifalder initiativet.

Af: Nanna Dyrbye Benting, journalist ndb@grakom.dk

| s. 14

www.grakom.dk

FOTO: NANNA DYRBYE BENTING

’Vi samarbejder med de skarpeste i branchen, så vi kan vise eleverne den bedste side af specialefagene’

nsdag 31. maj kl. 9.30 sad 14 grafisk teknikerelever og to undervisere fra Aalborg Tech College klar foran Reprocentret A/S i Vejle. Her begyndte de dagen med indsigt i produktionen af klicheer og sleeves. Efter frokost gik turen til Horsens, hvor dagen fortsatte med en rundvisning hos Amcor Flexibles. Iklædt fuldt sikkerhedsudstyr og hårnet. »Vi laver virksomhedsbesøgene, fordi vi gerne vil forklare eleverne nogle ting, som er svære at formidle, og som vi på skolen ikke har fulde kompetencer eller udstyr til,” fortæller Carsten Kristiansen, virksomhedskontakt og faglærer fra Aalborg Tech College, som også var med på dagen.

Grafisk teknikeruddannelsen i Aalborg skal favne hele branchen, men eleverne har mulighed for at specialisere sig i specialefagene, og der er det vigtigt at samarbejde med bran-

O

UDKOM august 2017

chens aktører, mener Carsten Kristiansen. »Da uddannelsen er spredt over mange forskellige fagligheder, er det umuligt at have alt udstyr og knowhow samlet på skolen. Derfor er vigtigt, at vi samarbejder med de skarpeste i branchen, så vi kan vise eleverne den bedste side af specialefagene,« siger Carsten Kristiansen.

Uddannelsespolitisk chef for Grakom, Anders Mosumgaard, kan også se store fordele ved virksomhedsbesøg som en del af uddannelsen. »Grakom bakker aktivt op om initiativer som det her. Det er jo vores ærinde at løfte uddannelsens kvalitet og gøre den relevant for alle de forskellige typer virksomheder, som der er. Og det er netop initiativer som disse, som kan løfte den grafiske uddannelse i forhold til flexo-området,« siger han. »Det er super, at virksomheder bidrager aktivt med viden.

Nu er der kun tale om to virksomheder i dag, men jeg er sikker på, at rigtig mange virksomhe-

der gerne vil bidrage til at løfte uddannelsen med den faglige viden, som de har,« fortsætter Anders Mosumgaard.

Og det har heller ikke vist sig at være svært at finde interesserede virksomheder, fortæller Carsten Kristiansen. »I erhvervslivet møder jeg stor velvillighed til at være en del af det. Nogle gange kan logistikken være en udfordring, men jeg synes ikke, det er svært at finde virksomheder,« fortæller han.

Det er andet år i træk, at elever fra grafisk teknikeruddannelsen besøger Reprocentret A/S og Amcor Flexibles. »Flexo-branchen er i vækst i øjeblikket, og der er interesse for at uddanne sine medarbejdere inden for faget – så det er klart et fokusområde for skolen,« siger Carsten Kristiansen.

Grakom og Aalborg Tech College samarbejder også om andre initiativer til flexo-undervisning. Fx tester man i øjeblikket e-learning.

| s. 15

Cool news at labelexpo europe 2017!

#NewNilpeterFA · #NilpeterPANORAMA

nilpeter.com

PROFESSIONEL LØNADMINISTRATION PENGE OG TID PÅ LØN? Lønkørsel ifølge GrakomsSPAR overenskomst

• Fast lav pris pr. lønseddel - kr. 17,31 inkl. eBoks • Lavt månedligt abonnement ex. 0-4 ansatte kr. 75,78 giver adgang til: • Ubegrænset telefonsupport • Overførsler til SKAT, ATP, Pensioner og eIndkomst • Indberetning til DA/LO udviklingsfonden, ACF og statistik • Håndtering af fritvalgskonto • Feriekort og lønsedler i eBoks "Vore medlemmer får et lønsystem, der er tilrettet Grakoms overenskomster med god og hurtig service samt kompetent hjælp, når de kontakter ProLøn." Conny Junker, Grakom

8710 1930 | s. 16

proloen.dk www.grakom.dk

POLEN

Stadig flere danske virksomheder starter afdelinger i Polen.

Alligevel tøver de fleste grafiske virksomheder med at sætte det danske flag i den polske muld.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

LaserTryk.dk er en af de danske virksomheder, der har taget springet og startet produktion i Polen.

ra sit kontor i Warszawa står Thomas Rizk for at rådgive danske virksomheder, der overvejer at sætte et skib i den polske sø. Han er leder af handelsafdelingen på den danske ambassade i Polen. »Det plejede at være fokus på omkostninger, der fik virksomheder til at flytte herned. Men når vi taler med virksomheder nu, så angiver de faktisk oftest, at de rykker herned for at få adgang til kompetencer. Altså dygtige, veluddannede medarbejdere. Faktisk er polakkerne set ud fra en gennemsnitsbetragtning bedre uddannede end danskerne.«

F

UDKOM august 2017

På nuværende tidspunkt er der mere end 500 danske virksomheder i Polen, og tallet stiger stadig, siger Thomas Rizk. Men han har bemærket, at grafiske virksomheder ikke tilhører de mest udflytningsivrige. »Det virker til, at den grafiske branche halter lidt bagefter i forhold til andre brancher, når det handler om at diversificere produktionen, altså at man lægger produktionen i flere lande. Der er nogle, der gør det rigtig godt, men mange tøver stadig.

Thomas Rizk har også et bud på, hvad årsagen kan være. »Jeg tror, det handler om, at mange virksomheder i den grafiske branche kommer

Kun få snubler Generelt går det godt, når danske virksomheder starter produktion i Polen, lyder det fra Thomas Rizk. »Jeg har været hernede i et år nu, og jeg er meget overrasket over, hvor mange danske investeringer der er en succes hernede,« siger han, hvorefter han påpeger, at det kræver grundig forberedelse, hvis investeringen skal gå godt.

Første beslutning handler om, hvor i Polen virksomheden skal ligge, og her er der store forskelle. »Området omkring Stettin er det, flest danske og tyske virksomheder vælger.

Det giver nogle flaskehalse, hvad angår arbejdskraft. Derfor er vores anbefaling, at man prøver at kigge lidt bredere i Polen, selvom jeg selvfølgelig godt forstår behovet for at være nær Danmark.« Thomas Rizk nævner, at den danske ambassade bl.a. kan være behjælpelig med at rekruttere arbejdskraft fra andre dele af Polen. »Der er en stigende mobilitet hernede, hvor folk er mere villige til at flytte efter det gode arbejde,« bemærker Thomas Rizk.

Med til historien hører, at Polen fortsat er et land i udvikling. I øjeblikket hersker der et vis fokus på rammebetingelser, der pludselig har ændret sig efter tiltrædelsen af den nuværende polske regering. Ambassaden indgår også meget gerne i en dialog herom med eksisterende og potentielle danske investorer.« Grakom: Grib udfordringen Sidste år var Thomas Rizk sammen med Grakom med til at udarbejde en konkret guide til de af Grakoms virksomheder, der overvejede at flytte produktionen til Polen.

Der blev desuden afholdt medlemsmøder, hvor virksomheder kunne få svar på spørgsmål om forholdene i Polen. Alt sammen fordi det er en fordel for den danske branche, hvis flere flytter ud, siger Grakoms adm. direktør Thomas Torp: »Jeg tror, vi mister arbejdspladser, hvis vi ikke gør noget. For Grakom handler det om, at de danske virksomheder skal være så stærke som overhovedet muligt, og det bliver de ved at tænke internationalt.«

| s. 17

FOTO: NANNA DYRBYE BENTING

Den polske drøm står i stampe

fra et regionalt eller lokalt miljø. Man er vant til at være tæt på sine kunder. Og fra den ene dag til den anden kan meget grafisk arbejde pludselig laves digitalt og online, så branchen har haft meget kort tid til at omstille sig til, at markedet nu pludselig er globalt.«

POLEN

»Det er et sindssygt projekt« LaserTryk.dk starter i år produktion i den polske by Stettin.

Men opstarten er forsinket. Den lave arbejdsløshed i området gør det svært at finde arbejdskraft, og kulturforskelle driller også opstarten. For det giver problemer, når medarbejdere hellere gemmer fejl af vejen end at komme til chefen med dem.

Af: Nanna Dyrbye Benting, journalist ndb@grakom.dk

| s. 18

www.grakom.dk

| LaserTryk.dk har 75 pct. af det primære anlæg, mens Eurographic har 25 pct.

| Trykkeriet skal primært stå for bogproduktion, men senere også print af storformat.

or tre måneder siden rev Svend Brandt og hans kone, Diana Brandt, rødderne op og flyttede fra det gamle hus og liv i Ebeltoft. De har ingen børn, og den sidste kat døde en måned inden, de flyttede, så det hele gik op i en højere enhed, som Svend Brandt selv siger. Nu bor de i en lejlighed i Warzymice lidt uden for den gamle polsk-tyske havneby Stettin i den nordvestlige del af Polen. »Det er et sindssygt projekt,« griner Svend Brandt, som er direktør (CEO) hos Scandinavian Print Group Polska. Han er LaserTryk.dk’s mand i Polen, og det er hans opgave at få det nye trykkeri op at køre.

Det er eftermiddag, og vi sidder i solen foran Radisson Blu i Stettin. Lige nu er temperaturen højere end prisen på en stor fadøl. Her er 25 grader.

F

UDKOM august 2017

| s. 19

FOTO: NANNA DYRBYE BENTING

Trykkeriet er 5000 kvm og består af ca.

60 maskiner.

»Da jeg kom hertil for tre måneder siden, kom jeg til en tom hal på 5.000 kvm, ca. 60 maskiner og en forventning om at ansætte 70 medarbejdere i løbet af et halvt år. Og så i et land vi ikke har nogen erfaring i.

Det er da rimelig sindssygt,« fortæller han med et smil, mens han retter på solbrillerne.

Men det er slet ikke gået så stærkt, som LaserTryk.dk havde håbet. Det har nemlig vist sig at være rigtig svært at finde arbejdskraft – især kvalificeret arbejdskraft.

Langt ringere niveau end i Danmark »Lige nu er vi 35 ansatte, hvoraf tre er danskere, og resten er polakker. De 32 har vi brugt fire måneder på at ansætte,« siger Svend Brandt.

Ifølge ham skyldes det blandt andet en meget lav arbejdsløshed i området. »Den reelle arbejdsløshed her i området er på to pct. Desuden er vi langt fra de eneste, som søger nye medarbejdere. Store virksomheder som Amazon, DSV og Oticon leder også efter nye ansatte i området, så der er kamp om medarbejderne,« siger han.

Det har ikke kun været en udfordring for Svend Brandt at finde nye medarbejdere. En endnu større udfordring har været at finde medarbejdere med erfaring inden for den grafiske branche. For de polakker, som Svend Brandt har mødt, har en lidt anden opfattelse af, hvad det vil sige at have erfaring fra branchen. »Når en uddannet fagperson siger, han har erfaring med en maskine, så forventer man normalt, at han kan passe maskinen lige med det samme,« forklarer Svend Brandt og fortsætter: »Hvis du ansætter en medarbejder hernedefra, som siger, han har erfaring, så kan han have stået ved siden af en maskine uden at have betjent den. Og så må du starte helt fra bunden. Det har vi oplevet et par gange.« For ham er det et udtryk for, at niveauet er meget ringere end forventet. Og at de faglærte ikke hænger på træerne. Men Svend Brandt er stadig optimistisk. »De er begyndt at komme, dem som har arbejdet med vores maskiner før, så det begynder at hjælpe.

Men til at starte med tænkte vi – er det her niveauet?« siger han.

Gemmer fejl i bunken Svend Brandt blev ansat i LaserTryk.dk for tre år siden, hvor han hjalp med at opbygge en storformatafdeling.

Før havde han været med til at starte syv-otte virksomheder, hvoraf fem-seks stykker er lykkedes. Selvom den garvede jyde har flere års erfaring på bagen, har det alligevel overrasket ham, hvor stor forskel der er på den danske og polske arbejdsmentalitet. »Der sker fejl hver eneste dag. Og de polske medarbejdere gemmer fejlene i bunken. De tænker jo, at det koster penge, hvis vi smider produkterne ud,« siger Svend Brandt. »De har ikke nogen fornemmelse for, at det koster mere, hvis det er kunden, som opdager fejlen. Det er som om, at ansvarsfølelsen for det, man laver, er en helt anden end i Danmark.« Det er noget, som Svend Brandt gerne ser, at polakkerne lægger fra sig og tilpasser sig den danske mentalitet. Men det kan være svært at finde balancen, da polakkerne trods alt er på hjemmebane. Derfor er

| s. 20

der også nogle ting ved den polske arbejdskultur, som Svend Brandt ikke har tænkt sig at ændre på. »Når jeg møder ind klokken otte, så går jeg rundt i trykkeriet og siger goddag. For kutymen er, at direktøren hilser på alle,« siger Svend Brandt.

Han fortæller, at han godt kan fornemme, at polakkerne er vant til et tydeligt hierarki på arbejdspladsen. »Der er godt nok nogle anderledes regler. Men der må vi hellere indordne os. Vi er jo trods alt i et andet land,« siger han og fortæller, at han stadig skal vænne sig til, at medarbejderne holder døren for ham, når han går rundt i trykkeriet.

I starten havde medarbejderne det også lidt svært ved, at direktøren ikke gik i jakkesæt. Men Svend Brandt foretrækker t-shirt og jeans, og det har han ikke tænkt sig at ændre på.

»Det er ikke nemt at være kvinde her« På vej ud til LaserTryk.dk’s nye trykkeri må min polske taxachauffør holde ind til siden. Han kigger forvirret på adressen, som jeg har givet ham.

Vi kører rundt i et mennesketomt,

De polske ansatte er vant til tydeligt hirarki på arbejdspladsen, men direktør Svend Brandt har ingen planer om at hoppe i jakkesættet.

Flere store virksomheder, såsom Amazon, er på jagt efter nye medarbejdere, så polakker med uddannelse og erfaring er i høj kurs.

www.grakom.dk

’Jeg råber helst ikke ad mine medarbejdere, men nogle gange bliver man nødt til det hernede’ Linda Paula, produktionschef, LaserTryk.dk

støvet industrikvarter, hvor store lastbiler og gravemaskiner kører i pendulfart. For enden af en lang grusvej finder vi endelig den store hvide hal, hvor LaserTryk.dk’s trykkeri ligger. »Det er ikke nemt at være kvinde her.

Men jeg er ambitiøs. Og jeg er meget hård,« siger Linda Paula med et smil, da vi sætter os i et tilstødende mødelokale.

Dagen forinden har Svend Brandt fortalt, at polske mænd ikke altid giver kvinder hånden frivilligt. Og at de slet ikke er vant til kvindelige chefer. Derfor har Linda Paula ikke haft en nem start. Hun er nemlig produktionschef for LaserTryk.dk i Polen. »Jeg har virkelig skullet sætte mig i respekt. Det er meget anderledes, end jeg havde regnet med,« siger hun med en let østeuropæisk accent.

Linda Paula er selv fra Letland, hvor hun er udlært bogbinder, men har boet i Danmark siden 2003. »Jeg råber helst ikke ad mine medarbejdere, men nogle gange bliver man nødt til det hernede. For de råber selv. De skal have at vide, at sådan er det her, og kan du ikke acceptere det, så må du finde et andet sted at arbejde. Først dér falder de ned og tænker sig om,« fortæller hun.

UDKOM august 2017

Linda Paula har været i LaserTryk.dk i lidt mere end to år, og hun foreslog selv, at hun skulle med til Polen. Og selvom gamle kønsroller måske stadig eksisterer i Polen, så har Linda Paula flere kvinder gemt i ærmet. »De har stadig et billede af kvinden som husmor, og det skal ændres. Men i starten havde vi kun to kvinder ansat – nu har jeg ansat fem mere. Desværre er det nærmest umuligt at finde kvinder med erfaring, men til gengæld er de meget hårdtarbejdende, så jeg satser på, at vi skal have flere,« siger hun.

Kan vi klare det?

LaserTryk.dk’s trykkeri er altså ikke kommet så flyvende fra start som håbet. Men den lidt langsommere start er ikke noget, som forhindrer hverken Svend Brandt eller Linda Paula i at tro på succes. »Vi har jo, som jyder nok flest er, et gåpåmod og et drive, der siger, lad os nu komme i gang. Men der er bare nogle ting, man skal slås lidt mere med hernede, og det må man jo bare acceptere,« siger Svend Brandt.

Derfor tager LaserTryk.dk nu nye metoder i brug for at finde kvalificeret arbejdskraft. Den aarhusianske virksomhed har

blandt andet hyret et HR-bureau, som skal hjælpe med at finde nye medarbejdere fra andre dele af Polen og Ukraine. Her er arbejdsløsheden nemlig højere. »Hvis vi ser potentiale i en medarbejder derfra, så hjælper vi familien med at flytte herop. Vi tilbyder også ægtefællen arbejde, hvis han eller hun ikke kan finde noget. Vi har altid plads til en ufaglært et eller andet sted,« siger Svend Brandt.

I løbet af de næste par måneder kommer der flere faglærte på prøveansættelse i trykkeriet, og det betyder meget, fortæller Svend Brandt. Han er ikke i tvivl om, at LaserTryk.dk’s polske eventyr nok skal lykkes. »For mig er det noget af det største, som er sket inden for den grafiske industri. Om et år vil vi sidde og sige – det var fandeme vildt det, vi gjorde dengang,« siger han.

Samme melding kommer fra produktionschef Linda Paula. »Der er nogle dage, hvor jeg tænker – nu skal jeg hjem. Men så tænker jeg, at jeg skal se, hvad det bliver til om et år! Vi har jo bygget det fra ingenting og uden hjælp. Og det jo spændende at se – kan vi det?« siger Linda Paula.

Kan I så det? »Det kan vi! Det tager bare lidt længere tid end forventet,« siger hun og smiler.

| s. 21

»Vi får flere ansatte i Polen end i Danmark« LaserTryk.dk's administrerende direktør, Esben Mols Kabell, om, hvorfor virksomheden nu etablerer produktion i Polen.

Af: Nanna Dyrbye Benting, journalist ndb@grakom.dk

Hvorfor har I valgt at starte et trykkeri uden for Danmark?

Trykkeriets primære funktion bliver bogproduktion. I dag bliver en stor del af bogproduktionen lavet af østeuropæiske trykkerier.

Dem har vi rigtig svært ved at konkurrere med. Og hvis vi vil have en større del af markedet, må vi være mere konkurrencedygtige. Bogproduktionen udgør ca. 15 pct. af hele LaserTryk.dk.

Det handler jo også om lønomkostninger. Vi laver allerede bøger for mange danske forlag, men de danske lønomkostninger kan ikke konkurrere med de østeuropæiske. F.x har Borgen før udtrykt, at de gerne vil handle med os, men ikke til de priser, som vi kan levere.

Derfor har vi valgt at rykke til de lavere lønomkostninger i Polen, sådan at vi kan konkurrere med det østeuropæiske marked.

Men det er klart, at lige nu går det meget langsommere, end hvis vi havde startet et nyt trykkeri i Danmark. Det har især været vanskeligt at finde folk, som i forvejen har kendskab til maskinerne.

Vi starter altså helt fra nul.

Hvad skal trykkeriet producere?

Udover bogproduktion vil nogle af vores storformatprodukter og hæfter komme til at blive produceret i Polen. Men rigtig meget af det storformat, der bliver solgt i Danmark, bliver alligevel ikke lavet her. Vi vil gerne ind og have kontrol over produktionen, og det får vi ved selv at styre den i Polen.

Hvorfor blev det besluttet, at I skulle starte trykkeri i lige netop Polen?

Hele vores setup bliver lavet sammen med Eurographic. De ville gerne være dag-til-dag leveringsdygtige til Oticon i Polen, og så havde de allerede et setup, vi kunne koble os på. Det fungerer sådan, at Eurographic har 25 pct. af det primære anlæg, og vi har de resterende 75. Vi er sammen om fabrikken dernede.

| s. 22

I forhold til logistikken til Aarhus passer Polen også meget godt. Det skulle heller ikke ligge for langt væk, og her kan vi klare transporten på ca. ni timer. Vi har længere leveringstid på bøger til forlagene, så det er ikke så problematisk, at produktionen nu ligger i Polen.

Hvordan har jeres ansatte reageret på det her?

Det har sådan set ikke påvirket nogle af vores ansatte. Vi har selvfølgelig i en periode ikke ansat nye folk, hvis nogen stoppede. I stedet har vi klaret os med overarbejde. Men vi vil ikke afskedige folk, og det kommer vi heller ikke til.

Der kommer til at være færre ansatte, end der ellers ville have været, men vi kommer ikke til at skære ned på antallet af ansatte i Danmark. Den vækst, vi forventer at have, medfører, at vi får flere ansatte i Polen end i Danmark. Men vi kan ikke skære ned på ansatte i Danmark. Vi har stadig rigtig mange opgaver, hvor vi skal levere på en dag eller to i Danmark, og det kan vi ikke dernedefra.

Er det her en vej at gå for andre i branchen, som ønsker at klare sig bedre?

Nej, haha! Det er et rigtig dyrt setup, så det er svært at få økonomien til at gå op, medmindre man allerede har en stor produktion, man kan flytte derned. Desuden kræver det også, at man kan få logistikken til at gå op.

Presser I ikke resten af den i forvejen pressede branche?

I første omgang flytter vi ting ned, som i forvejen er flyttet ud af Danmark. Vi går efter at få et større oplag af hardcore bøger, som i forvejen ikke bliver lavet i Danmark. Og på storformat er vi allerede blevet udkonkurreret. Men det er da klart, at vi gør det her for at øge vores konkurrenceevne.

www.grakom.dk

ER DU SPA1R75,KR. 47.

Inkl. bord m. filter, komplet blæksæt, 2 dages teknikerhjælp & fragt

VISITKORT

ELEKTRONIK

CANVAS

TASKER & PUNGE

TRÆ

METAL

SMYKKER

KUNST

PRINT PÅ ALT ANDET END MOBILCOVERS!* Leasing over 48 mdr.:

Ingen udbetaling • Ingen skrapværdi • Med forsikring

Kun kr. 6.208,- pr. mdr. ex. moms *LEF-300 kan selvfølgelig også printe på mobilcovers ;-)

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE Hos vikiallo finder du 32 engagerede medarbejdere der er klar til at yde dig en super god service. Oplev de rigtige løsninger, varerne på lager og 3 showrooms hvor du kan få inspiration til nye løsninger. Udover blæk, værktøj og maskiner finder du altid mere end 3.000 ruller materiale, der er klar til at hjælpe dig videre.

FOLKEMØDE

FOTO: CHRITIAN BENDIX

FOLKEMØDET:

Grakoms miljødebat fik rosende ord med på vejen Ni forskellige miljømærker kan du finde på en enkelt mælkekarton. Der kommer flere og flere miljømærker til, og det lægger pres på virksomhederne, som må bruge mange ressourcer på at certificere sig. I den anden ende af fødekæden står forbrugerne, som får sværere og sværere ved at finde rundt i junglen af miljømærker.

Den problemstilling satte Grakom til debat på årets Folkemøde.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

en lille gule gårdhave i Allinge var fyldt med mennesker, da Grakoms debatpanel diskuterede ”Hvem er miljømærkningerne egentlig til gavn for?” under en bagende bornholmsk sol.

Grakoms miljøchef, Carsten Bøg, lagde ud med at vise en mælkekarton frem. »Der er mærker på den her karton, som jeg ikke engang forstår. De vildleder faktisk mere, end de vejleder.

Som eksempel er der et FSC-mærke, der siger, at de fibre, der er brugt til kartonen, kommer fra bæredygtigt skovbrug. Men selve produktionen af emballagen er ikke nødvendigvis bæredygtig af den grund og heller ikke det produkt, der er indeni, nemlig mælken. Det, tror jeg, forvirrer mange forbrugere.« »Jeg kan godt følge Carsten et stykke hen ad vejen,« lød det efterfølgende fra Forbrugerrådets projektchef, Claus Jørgensen. »Vi har lavet en undersøgelse, der viste, at ud af 40 miljømærker var det kun 11 pct., der havde en kend-

D

| s. 24

skabsgrad på over 50 pct. Men undersøgelsen viste så, at forbrugerne går efter de få mærker, de kender, og så ignorerer de faktisk de andre mærker.« »Så er det jo spild af penge for de producenter, der skal vedligeholde mærkerne,« afbrød Carsten Bøg med et smil.

Klimachef, John Nordbo, fra WWF Verdensnaturfonden var enig i, at det kunne virke forvirrende med de mange mærker. »Men på den anden side, så har jeg det også sådan, at der skal være plads til nye mærker, fordi vi hele tiden bliver klogere inden for miljødebat. Så når nye problemstillinger rejser sig, skal der være plads til nye mærker, der adresserer dem. Derfor kan vi ikke bare forbyde nye mærker.« Direktør, Martin Fabiansen, fra Miljømærkning Danmark fremhævede, at han også kæmper for at begrænse knopskydningen i skoven af miljømærker. »For nylig var det regeringens advisory board for

www.grakom.dk

Omkring 30 tilhørere var mødt op for at høre Grakoms debat i gårdhaven i Allinge.

’Der er mærker på den her karton, som jeg ikke engang forstår.’

Carsten Bøg, chef for Grakoms miljøafdeling

cirkulær økonomi, der havde nogle drøftelser om at lave et miljømærke for cirkulær økonomi. Der måtte vi blande os lidt og sige, at alt det vi laver med Svanemærket, det netop er cirkulært. Så lad os dog udnytte det og tage udgangspunkt i det.« De omkring 40 tilhørere fik lejlighed til at stille spørgsmål til panelets deltagere, og debatten sluttede efter godt en time. »Jeg synes, det var en rigtig god debat,« sagde en af tilskuerne, Emil Damgaard Grann, efterfølgende. Han er til daglig analysechef i den grønne tænketank og konsulentvirksomhed Sustania. »Jeg har især fået ny viden om områderne inden for miljømærkning. Jeg var ikke klar over, at regeringens advisory board for cirkulær økonomi har en målsætning om at firdoble salget af produkter, som er Svane- og miljømærket. Og jeg var heller ikke klar over, at 60 pct. af forbrugerne aktivt kigger efter miljømærker, når de handler,« siger han.

Han er ikke i tvivl om, at den nye viden er noget, som han kan bruge både personligt og professionelt. »Personligt kan jeg bruge den nye viden som forbruger, når jeg handler ind. Men også rent professionelt er jeg blevet klogere på certificeringer, og det hjælper mig i mit daglige arbejde.« Et komplekst emne med manglende politisk opbakning Blandt tilhørerne var også Maria Skotte fra den grønne klyngeorganisation CLEAN. Hun er

UDKOM august 2017

chef og projektleder på en delopgave om certificeringer af nulspildsproduktion, og også hun gik fra debatten med ny viden. »Med vores projekt tænker man straks, om vi skal have endnu en certificering eller lægge os op ad noget af det eksisterende?

Og ud fra det jeg har hørt i dag, så tænker jeg, at vi skal lægge os op ad noget af det eksisterende. Jeg skal helt klart i dialog med mange af de mennesker fra panelet og høre, hvordan vi kan få indbygget cirkularitet i de certificeringer, som vi har i dag,« sagde hun. »Jeg er blevet klogere på, at det virkelig er kompliceret, og at der ikke er én løsning.

Det er meget komplekst. Det er tankevækkende med den manglende politiske opbakning, og at der ikke bliver investeret så mange penge efter det,« lød det fra Maria Skotte.

| s. 25

GRAKOM DAGEN

Grakom Dagen 2017 er lige om hjørnet!

En dag, hvor du kan møde dine kollegaer, blive klogere og få inspiration med hjem.

Her får du tre grunde til, at du skal skynde dig at tilmelde dig – eller glæde dig, hvis du allerede er tilmeldt!

”Et adrenalinkick af inspiration” Allan Werk - trykkeriejer, ildsjæl og udvalgsformand giver gerne tre bud på, hvorfor du skal tage med til årets faglige indspark den 31. august.

Af: Thea Møller Ronex, journalist tmr@grakom.dk

Få fingeren på pulsen ”Robotteknologi, digitale iværksættere og forandringsledelse. Programmet for i år bliver et adrenalinkick af inspiration og er simpelthen så bredt! Det viser virkelig, hvor bred en branche vi er blevet en del af.

I år er temaet forandringer. Jeg har drevet virksomhed, siden jeg var 27 år, og især de sidste 10 år har jeg haft forandringer som en naturlig del af hverdagen. For sådan en som mig, der er det altså rigtig godt og tiltrængt at få et årligt spark af inspiration, så jeg kan holde fingeren på pulsen.”

Plads til at slå sig på lårene ”Selvom Grakom Dagen giver muligheden for en masse faglige oplæg, er der alligevel plads til hygge og at slå sig lidt på lårene af grin. I år kigger Lars Hjortshøj forbi og runder dagen af, og det ser jeg virkelig frem til - hans intelligente humor er da forrygende!

Jeg har simpelthen aldrig fortrudt, at jeg har taget afsted. Hvert eneste år jeg har været med, har jeg tænkt, at det her år var det bedste! Man møder aldrig sure hoveder, der ikke synes, det var værd at bruge en dag på - væk fra kontoret.

Desuden er den tid hurtigt tjent ind igen.

Sig hej til mere end en mailadresse ”Min datter, der er et af de yngre medlemmer af Grakom, ser virkelig frem til netværksdelen af dagen. Muligheden for at være sammen med sine kollegaer under andre former.

Det er en ret så god mulighed for indimellem at bytte Skype og e-mails ud med en dag, hvor man rent faktisk ser sit faglige netværk ansigt til ansigt.”

Hvis man skal køre fra Østjylland, er man da forresten mere end velkommen til at komme med ombord i vores fællesbus. Vi følges ad – så hyggen kan starte tidligt!”

1

2

| s. 26

3

Skal du med? Det er gratis for alle Grakom medlemmer.

Du kan tilmelde dig via grakom.dk/dagen17

www.grakom.dk

STENA TILBYDER GENVINDING OG MILJØRIGTIG AFSÆTNING AF DINE MATERIALER. Stena Recycling kan sammen med din virksomhed udforme og tilpasse en løsning inden for genvinding. Efter mange år i tæt samarbejde med store og mindre trykkerier, har vi en stor viden om branchens interne processer. Handelsvarer som returpapir, emballager, offsetplader og plast samt en række affaldsfraktioner som kemikalier og almindeligt virksomhedsaffald findes i de fleste grafiske virksomheder.

Ring til Dennis Buhl på +45 20 65 15 13 eller besøg os på www.stenarecycling.dk

It starts here.

1 8 | 1 9 | 2 0 october 2017 messe düsseldorf

What will change your business in 2017? www.viscom-messe.com/success

UDKOM august 2017

| s. 27

DESIGN MATTERS

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Designeliten er på vej Selvom de tilbringer deres arbejdsliv bag computerskærme, hjælper det alligevel at se hinanden i øjnene, når man skal samle nogle af verdens bedste digitale designere i København. Udkom tog med Design Matters til London.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

et er en af de ture, der gør Design Matters mulig, siger den ene af de to arrangører, Michael Christiansen. Sammen med Ingrid Haug tog han morgenflyet til London, og lige nu går de to gennem en mindre gyde i det centrale London. »Hernede for enden ligger et af verdens førende designbureauer, IDEO. Der skal vi op og tale med Karoline Kirchhübel, der skal holde en workshop på Design Matters. Mere konkret skal vi tale med hende om et koncept, de har udviklet, der kaldes cirkulært design.« De to bliver mødt i receptionen af den smilende designer, som de indtil for nylig troede var brite. »Men jeg er faktisk dansker. Jeg har bare arbejdet herovre i mange år,« siger Karoline Kirchhübel.

Ved et bord nær receptionen sætter de tre danskere sig for at tale om den forestående konference, men inden da har Karoline Kirchhübel tid til at svare på, hvad der forstås ved cirkulært design.

D

Cirkulært design er fremtiden »Det er et nyt område, der baserer sig på cirkulær økonomi. Så det handler om deleøkonomi og om at genanvende ressourcer. Vi er meget optaget af, hvordan design kan accelerere den bevægelse.

Målet er, at alt, hvad vi bruger, skal kunne genanvendes, så vi ikke løber tør for ressourcer,« forklarer hun med ivrige håndbevægelser. »For os som designere handler det om at få den cirkulære tanke ind i vores design. Det gælder materialevalg, og så handler det om, at produkter designes på en måde, så de ikke skal smides væk efter endt brug, men kan repareres og genanvendes. Man kan se det med biler i de her år. Flere begynder at overveje, om de har brug for at eje en bil eller blot for at køre i en fra tid til anden. Det ændrer den måde, designere af biler skal tænke på. De skal tænke mindre i at designe en bil og mere i at designe mobilitet, så folk kan komme fra a til b.«

| s. 28

’Jeg elsker at tale om cirkulært design.’

Karoline Kirchhübel, Designer, IDEO

Design Matters på BBC i London.

www.grakom.dk

Karoline Kirchhübel fortæller om sit arbejde hos IDEO.

Efter en kort snak om IDEOs arbejde siger Michael Christiansen. »Vi får rigtig mange forespørgsler til din workshop. Folk vil virkelig gerne høre om jeres koncept om cirkulært design. Så vi tænkte egentlig på – hvis den opmærksomhed varer ved – om du kunne have lyst til at tale på hovedscenen til konferencen?« »Det kan vi godt finde ud af,« svarer designeren, der normalt går under navnet Karoline K. På spørgsmålet om hvorfor hun stiller op på en relativt nystartet konference som Design Matters, er hun heller ikke i tvivl om svaret. »Jeg elsker at tale om cirkulært design, så jeg kunne ikke sige nej. Derudover er det en fantastisk måde at komme hjem og se, hvad der foregår i den danske designverden. Jeg synes, der sker rigtig mange spændende ting i Danmark, som måske ikke får den opmærksomhed, de fortjener.« 50 pct. udlændinge Det er tredje år i træk, Design Matters finder sted. Konferencen startede som en ide om at bringe digitale designere fra hele verden sammen i København. Vel at mærke de bedste og mest kreative i verden. ”Vi synes, der manglede en konference med fokus på digitalt design, og hvor emnerne kunne være rigtig designnørdede,« siger Ingrid Haug.

For at sikre at gæsterne får de bedste og mest spændende oplæg, har arrangørerne nedsat en komite, der er med til at bestemme, hvilke emner der skal tages op på konferencen.

Allerede fra første år lykkedes det at få designere fra nogle af verdens mest populære virksomheder til at stille op – og publikum fulgte trop. I år ventes et deltagerantal på omkring 500.

UDKOM august 2017

»Jeg vil skyde på, at cirka halvdelen er udlændinge, der kommer til København for at deltage i Design Matters,« siger Michael Christiansen.

På visit hos BBC Efter en kort frokost går Ingrid Haug og Michael Christiansen ind ad de roterende døre i en af Londons mest berømte bygninger, BBC’s hovedkvarter kaldet Broadcasting House. Her bliver de mødt af David Bailey, der er BBC’s creative director.

Han har ansvaret for user experience og design, og han sidder i Design Matters’ komite, hvilket han fortæller om på vej til et af BBC’s mødelokaler. »Selvom Design Matters var rigtig gode de første år, så tror jeg, de ledte efter input udefra. Så der sidder jeg sammen med folk fra Instagram, Mailchimp, Microsoft og Slack. Vi mødtes i New York og lavede en workshop, hvilket var fantastisk. Vi bragte alle sammen forskellige ideer til bordet. Jeg er meget optaget af dialogbaseret brugeroplevelse på nettet, som er en stor ting for os på BBC lige nu. Så kom vi også på ideen om at tale om mislykkede projekter.

Vi tænkte, at vi alle sammen kunne lære meget af at tale om vores egne fejltagelser gennem årene som designere. De ting, vi har lært af vores fejltagelser, er faktisk meget positive.« Derfor er et af emnerne ved årets Design Matters blevet netop ’embrace failure’ – altså at omfavne sine fejltagelser.

David Bailey siger, at nutidens muligheder stiller store krav til digitale designere. »Jeg ser det lidt som om, vi alle sammen

BBC's David Bailey sidder i komiteen bag Design Matters.

er ude på det store hav nu. Og jeg tror, folk skal forestille sig, at fastlandet ikke findes længere. Derfor gør vi klogest i alle sammen at lære at svømme. Forstået på den måde at den digitale udvikling har vendt op og ned på alting – også inden for design – og vi bliver nødt til at forholde os til, at det er den nye virkelighed. Så at være omstillingsparat og lytte til brugernes behov er altafgørende for en designer i dag. Sådan har det selvfølgelig altid været, men jeg tror, det digitale giver så mange muligheder, at det tvinger os til konstant at tænke anderledes. Og det er godt.« David Bailey talte på sidste års Design Matters om fremtiden for BBC’s global experience. Han er ikke i tvivl om, at design i dag spiller en vigtigere rolle end nogensinde før. »Førhen var design måske prikken over i’et, men nu løber design gennem hele produktets DNA. Softwaren, fysiske genstande, brugeroplevelsen. Man sætter mennesker først i hele udformningen og ser på, hvordan de bruger designet,« slutter David Bailey, inden han indleder mødet med Ingrid Haug og Michael Christiansen om årets Design Matters.

| s. 29

SIGN, PRINT & PACK 2017

Sign, Print & Pack 2017 med rekordmange udstillere I år er Sign & Print-messen udvidet med emballageområdet. Det betyder, at messen kommer hele vejen rundt – fra etiketter, brochurer, kataloger med mere til emballage og skilte samt in-store-løsninger.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

å er du brand-owner, designer eller arbejder du med markedsføring, produktion af skilte, tryksager og emballage eller udstillingsmateriale, så vil et besøg på Sign, Print & Pack-messen i Odense Congress Center den 20. og 21. september være udbytterigt. Du møder ikke blot leverandørerne.

Du kan også besøge Grakom samt uddannelsesinstitutionerne. På Grakoms stand kan du høre mere om, hvad Grakom kan tilbyde branchens virksomheder. Du kan desuden deltage i den globale undersøgelse FESPA Census, der analyserer den aktuelle situation i sign- og textilbranchen. Du har mulighed for at vinde en rejse til Fespa 2018, hvis du deltager i undersøgelsen.

S

Mange udstillere og mange aktiviteter Tidligere har messen været afholdt i en af de mindre haller i Odense Congress Center. I år er det den store hal C, der danner rammen for alle udstillerne og de mange aktiviteter. Som vanligt bydes de besøgende velkommen med den store tryksagsudstilling, som arrangeres af Danish Connection i samarbejde med Det Grafiske Hus. Inde i messehallen står flere end 60 udstillere klar til at præsentere løsninger, der kan gøre din forretning mere fremtidsorienteret og optimeret med tek-

SIGN, PRINT & PACK Fagmesse for professionelle

| Afholdes den 20. - 21. september i Odense Congress Center

| Åbningstiden er begge dage kl. 9.00 – 17.00.

| FOTO: FESPA

Det er gratis at besøge messen, hvis du blot har bestilt din billet online på signprintogpack.dk

| s. 30

nologi, der matcher markedets behov. Alle udstillere har noget værdifuldt at tilbyde – også i form af lidt godt til ganen. Der er fx en udstiller, der uddeler flødeboller i fin emballage, og hos andre udstillere er de også klar med mere end blot ny teknologi.

I messehallen er der også en fin udstilling med forskellig emballage, der kan give inspirationer til andre. Og vil du se, hvordan en bil kan pakkes ind i folie, så er der hele to wrappingkonkurrencer.

Det store DM i wrapping, hvor vinderen får direkte adgang til FESPA-WM i Berlin til næste år. Det er Jesper Villumsen fra Villum Sign, der styrer slagets gang sammen med to dommere. DM i wrapping ligger side om side med Hexis-standen, hvor der er præmier at vinde, og hvor alle er velkomne til at forsøge sig ud i wrapping-kunsten.

Seminarer, der i sig selv er et besøg værd Igen i år er der seminarer fra to scener. Den ene er målrettet alle de kreative besøgende.

Kursusvirksomheden Intellia giver input og gode ideer til alle interesserede den 20. september, og den 21. er det kursusvirksomheden Softworld, der inviterer til foredrag, der giver dig ny grafisk inspiration.

www.grakom.dk

PRINT OFFICE PACKAGING FOODSERVICE VISUAL COMMUNICATION

Mød os på

Sign, Print & Pack

HP Latex Print and Cut-løsning Vi er glade for at kunne introducere den nye HP Latex Print & Cut-løsning. Et tidsbesparende, fleksibel og kompakt print og cut system.

HP Latex 315 Print & Cut Solution: Listepris kr. 118.500,Tilbudspris inkl. trade-in printer: kr. 99.900,-*

Kom forbi vores stand i Odense Congress Center den 20. og 21. september, hvor du kan opleve både HP Latex Print & Cut Solution, HP PageWide XL, – og alt det andet Antalis kan gøre for din forretning.

HP Latex 335 Print & Cut Solution: Listepris kr. 136.900,Tilbudspris inkl. trade-in printer: kr. 119.900,-* Komplet løsning inklusiv levering, RIP&CUT software og 1 sæt farve.

HP PageWide XL Roadshow I efteråret kører vi rundt på de danske landeveje med HP PageWide XL Roadshow og kigger meget gerne ind til jer.

HP PageWide XL er en serie af lynhurtige produktionsprintere til CAD/GIS tegninger og posters.

Se yderligere oplysninger på www.antalis.dk/PWRoadshow

antalis.dk

72 100 102 justask@antalis.dk

* Priserne er eksklusiv moms. Forudsætning for tilbudsprisen er, at der indleveres en brugt solventprinter på minimum 42” printbredde.

Gælder til 30. oktober 2017. Forbehold for trykfejl, leveringssvigt, pris- og afgiftsændringer.

LEGO HOUSE

FOTO: LEGO OG OLE BLEGVAD

Design og grafik så det klodser Der er ikke overladt noget til grafiske eller designmæssige tilfældigheder, når det nye oplevelsescenter LEGO House – Home of the Bricks – åbner i hjertet af Billund den 28. september. Udkom har fået en rundvisning.

Af: Ole Blegvad, journalist udkom@grakom.dk

Sådan forestiller arkitekterne sig det nye LEGO House udefra.

| s. 32

www.grakom.dk

Billunds nye oplevelseshus er tegnet af BIG og bygget op i sektioner af 21 'kæmpeklodser'.

Gensyn med den forlængst pensionerede LEGO-klassiker, Fabuland.

Eksempel på vægudsmykning i LEGO House.

Udkoms rundvisere, Trine Nissen og Birte N. Knudsen, som minifigurer.

år man kører ind i Billund fra Grindstedvej, drejer hen ad Hans Jensensvej og fortsætter mod Hovedgaden, ligner pladsen, hvor rådhuset tidligere lå, en kæmpe udgave af et børneværelse. Flere klodser ligger hulter til bulter, og det umiddelbare indtryk er, at det roder. Det ser ud som om, Billund er i gang med at lege med legoklodser, mere præcist med adskillige kæmpe hvide legoklodser der rejser sig 23 meter over jorden. Men det er byens kommende vartegn, man her møder: LEGO House tegnet af Danmarks verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels og tegnestuen BIG.

N

Et moderne byrum midt i Billund Da Udkom ankommer til Billund, er der cirka fire måneder til, at LEGO House åbner officielt. Det småregner, og udenfor er der ikke megen aktivitet. Jeg bliver hentet af to medarbejdere, der har været med i

UDKOM august 2017

projektet de seneste to år. Kommunikations- og pr-ansvarlig, Trine Nissen og Birte Nørregaard Knudsen, der er Senior Project Manager med ansvar for den grafiske profil i LEGO House. Det vil sige alt, der produceres af grafisk materiale og print til hele huset – og det er ikke så lidt! »Vores styleguide er på små 200 sider, og vi har været to år om at udvikle den,« smiler Birte Nørregaard Knudsen.

Vi står i grundplanet i det 12.000 kvadratmeter store hus. Der mangler stadig en masse. På nogle etager er gulvet endnu ikke malet, på andre mangler tekniske detaljer, og stort set alle steder mangler skiltningen. Men begejstringen over, hvor langt byggeriet er kommet, er ikke til at tage fejl af. »LEGO House er et oplevelseshus. Det er her, du kan få den ultimative LEGOoplevelse, og her du fornemmer, hvad LEGO-brandet kan. Grundplanet kalder vi

LEGO Square. Det er en slags overbygget byrum i centrum af Billund, hvor alle kan komme ind gratis. Men vil du længere ind og have den ultimative LEGO-oplevelse, skal du booke en billet online,« fortæller Trine Nissen med smittende begejstring. »Huset består af 21 kæmpestore LEGO-klodser. Vi har fået specialdesignet elementer til væggene, som ligner legoklodser. De er af keramik og af så godt et materiale, at de kan holde mange, mange år, ligesom LEGO klodsen,« siger Trine Nissen.

Den grafiske bibel Man fornemmer hurtigt, at intet er overladt til tilfældighederne. Materialer, udsmykninger, træsorter m.m. er alle taget fra øverste hylde. Det gælder også de grafiske og designmæssige løsninger. »Vores styleguide er vores bibel, vores grafiske værktøjskasse og identitet for os og

| s. 33

I Masterpiece Gallery kan man opleve hele tre dinosaurer bygget af Technic-, System- og DUPLO-elementer.

for alle vores samarbejdspartnere. Vi har rigtig mange underleverandører, som alle skal have en guide, hvor de kan finde tekster, skrifttyper og farver. Vi har et kapitel om alt, der rører sig i huset.

Det har været et utroligt spændende arbejde at lave den visuelle identitet,« siger Birte Nørregaard Knudsen.

Hele udviklingen, forberedelsen, produktionen og implementeringen er lavet i et exceptionelt tæt samarbejde mellem det grafiske team i LEGO House og de udvalgte partnere og leverandører. »Alt er foregået ud fra devisen ’Det bedste er ikke godt nok til LEGO House’.

Vi har samarbejdet med flere eksterne bureauer omkring den visuelle identitet og tekstidentiteten. På den baggrund har vi internt i koncernen videreudviklet alle de grafiske elementer i huset. Lige fra wayfinding, væggrafikker, visitkort, brochurer, menukort, tøj, ikoner og piktogrammer,« fortæller Birte Nørregaard Knudsen.

Det Kreative Træ Midt på det store LEGO Square stjæler et 15 meter højt LEGO-træ opmærksomheden. Ikke alene imponerer størrelsen.

| s. 34

Træet er dekoreret med nogle af LEGOs ikoniske byggesæt og er fyldt med små og store finurlige detaljer og overraskelser. »Det er et af de sværeste og største LEGO-værker, der nogensinde er samlet. Hvis en person skulle bygge det alene, ville det tage 12 år,« siger Trine Nissen.

Rundt om træet går en trappe, og træets rødder markerer indgangen til betalingsområdet. Det tog 24.350 mandetimer at bygge træet, som består af 6,3 millioner legoklodser. »Vi har valgt et træ som det mest ikoniske symbol i bygningen. Træet betyder vækst, og samtidig trækkes der rødder tilbage til de allerførste LEGO-produkter, der var lavet af træ. Hele tanken er at fejre den generiske legoklods. Vi har dog alligevel lagt nogle af LEGO-koncernens kendte linjer ind i træet, som fx City, Borge, Friends og Space. På toppen af træet har vi placeret en kran som symbol på, at LEGO hele tiden udvikler sig og er i fremdrift,« fortæller Trine Nissen.

Find vej i LEGO House Alt i det store oplevelseshus tager udgangspunkt i klodsens format. Alt er 100 pct i

skala med legoklodsen. Det gælder blandt andet møbler, grafikker og wayfinding. Ser man informationsskiltene fra siden, ligner de forstørrede legoklodser. Alt er lavet, så det passer ind i klodsens format i både højde og længde. På alle måder skal det kunne matche klodsen. Det gælder også de ikoner, som viser vej til for eksempel P-hus, restauranter og toiletter. Alle er de hentet fra nogle af LEGO-koncernens mange serier. »Alle ikoner og wayfinding-skilte bliver trykt serigrafisk. Det gør vi for at kunne gengive de LEGO House-specifikke farver bedst muligt. Vi vil gerne opnå så mættede og klare farver som muligt, og derudover vil vi gerne sikre så høj en detaljegrad som muligt. Det giver samtidig skiltene optimal holdbarhed. I P-huset kan man allerede nu se ikoner, som markerer de enkelte etag .

Bemærk, at vi differentierer os på farverne her i huset. Normal kører LEGO-koncernen efter brandfarve-værdier, men i LEGO House bruger vi klodsfarve-værdier.

For os nørder er det fantastisk, at vi må bruge klodsernes farver fremfor brandfarverne. Vi er LEGO House, derfor skal vi også bruge klodsfarverne,« siger Birte Nørregaard Knudsen og fortsætter:

www.grakom.dk

OLE BLEGVAD | BIO Uddannet journalist på DJH i 1991 Fra 1989-2014 i DR i B&U-afdelingen, TV AVISEN, Radioavisen, DR Kultur Siden 2015 med i falkeblegvad.dk

6,3 mio. legoklodser. Det ville tage en mand 12 år at bygge det enorme LEGO-træ midt i oplevelseshuset.

| ANBEFALER www.designinspiration.com

Trine Nissen og Birte Knudsen har arbejdet med LEGO Houses kommunikation i to år.

Billunds nye attraktion åbner for publikum 28. september 2017.

»Alle farver er defineret ud fra den type print, de skal bruges på. Vi har defineret en gråskala og hvid.

De primære farver er taget fra legoklodsernes farver, og fra dem har vi suppleret med sekundære farver og kontrastfarver. Det har været lidt af en kunst, og vi har arbejdet meget tæt med vores partnere, så farverne er blevet rigtige, siger Birte Nørregaard Knudsen. Sammen med Trine Nissen har hun udviklet husets tekstunivers. »Hvordan vi taler til vores gæster, og hvordan hele identiteten ser ud inklusive ikoner og piktogrammer, har vi designet selv.

Alt vi bruger, har vi twistet, så alt i vores manual er designet og specialudviklet til LEGO House,« siger Birte Nørregaard Knudsen.

LEGO til alle aldre Vi bevæger os ad trappen, der snor sig omkring det kæmpe LEGO-træ. Det er her, alle ople-

UDKOM august 2017

velserne begynder. Her kan man udforske legoklodsen og selv blive udforsket.

LEGO House er opdelt i seks oplevelseszoner. Fire zoner i hver sin farve, derefter et område med Masterpiece Gallery og til slut et historisk område. Farverne er fordelt på LEGO-farverne rød, blå, grøn og gul.

Rød zone er stedet for den endeløse kreativitet. Her er der millioner af legoklodser, man kan bygge med. Blå zone handler om det kognitive og logiske. Her kombineres LEGO med teknologi, og man kan for eksempel blive sin egen byplanlægger. Grøn zone udfordrer de sociale kompetencer. Her kan de besøgende lave deres egen LEGO-film i Story Lab. Gul er den legende zone.

Her kan man bygge fisk, der ender i et levende digitalt univers.

»I Masterpiece Gallery er vi inde i en kæmpe legoklods.

Man kan se knopperne på klod-

’Vores styleguide er vores bibel’

| s. 35

LEGO House er opdelt i seks oplevelseszoner.

serne. Her viser vi nogle af de flotteste konstruktioner, man kan forestille sig.

Fans fra hele verden udstiller her, og det er tanken, at udstillingerne kommer til at skifte. I midten er der tre podier med plads til tre store modeller. Her skal være tre kæmpe dinosaurer, én bygget af Duplo-klodser, én af system-klodser og én af Technic-klodser. Det bliver et galleri, hvor vi viser de flotteste ting frem,« siger Trine Nissen.

Masterpiece Gallery og det historiske område hænger sammen på flere måder. Her styrer fascinationen, og her kan man se, hvad far legede med som dreng. Vi har bevæget os ned i kælderen, som huser det historiske område. Her findes omkring 250 af de mest ikoniske produkter. Dem man ikke lige kan se i udstillingen, kan man finde i en digital brønd, hvor man kan søge på sit yndlings LEGO-sæt. »Det første, man møder i den historiske zone, er nogle gamle støbeforme.

Når man i gamle dage skulle skaffe sig af med støbeforme, så de ikke blev brugt til kopiprodukter, støbte man dem ind i fundamentet i nye bygninger. Så da man jævnede en bygning med jorden i Billund for nylig, fandt man nogle af de gamle støbeforme, ligesom dem man kan se her,« siger Trine Nissen.

| s. 36

»Hele ideen med denne History Collection er at få gæsterne til at genopleve deres barndomsminder, hvor de legede med LEGO. Derfor er udstillingen bygget op omkring LEGO-produkterne.

Udstillingen består af tre elementer. En tidslinje, som understreger højdepunkter i virksomhedens levetid. Et udsnit af cirka 400 af de mest ikoniske LEGO-sæt og et digitalt bord, hvor man kan udforske størstedelen af alle LEGO-sæt, fremstillet fra 1949 til i dag,« slutter Trine Nissen.

På restaurant Le Gourmet Vores tur rundt i LEGO House er ved at være forbi. På nettet kan man hele tiden følge nedtællingen til husets officielle åbning den 28. september. Netop da denne artikel skrives, er der 60 dage, 19 timer, 35 minutter og 32 sekunder, til LEGO House åbner.

Trine Nissen og Birte Nørregaard Knudsen når også lige at fortælle om husets tre restauranter: Cafeen BRICKACCINO, et navn en fan har fundet på.

Dernæst familiecafeen MINI CHEF, hvor man bygger sin ordre med klodser og på en iPad kan følge sin bestilling ude fra køkkenet, indtil maden ankommer i en kæmpe legoklods. Endelig er der stedets fine restaurant, hvortil der er anskaffet en speciel skrifttype, LE GOURMET.

En kran på toppen af træet i LEGO House symboliserer Billundvirksomhedens fortsatte udvikling og fremdrift.

Skrifttyperne i LEGO House er primært Chalet og sekundært Verdana. Til særlige tekster, overskrifter og logoer er der tilkøbt en særlig skrifttype – Nationale.

www.grakom.dk

I kan være flere år om at skabe overskud En hacker kan være 3 sekunder om at tømme jeres netbank!

Som udgangspunkt er det kun, hvis du mister penge på din privatkonto, at banken dækker. Hvis jeres firmakonto bliver hacket, har I ingen dækning.

Derfor har I brug for at sikre jer, hvis I vil beskytte jeres virksomhed mod it-tyve. Så undgår I at hænge på tabet, hvis en hacker tømmer jeres netbank. Eller hvis kriminelle får adgang til jeres it-systemer og saboterer kundedata og varelager.

En Codan IT-Kriminalitetsforsikring dækker virksomheden, hvis: – En hacker tømmer jeres netbank.

– I bliver udsat for computervirus og datasabotage.

I kan også blive dækket, hvis: – Ansatte begår tyveri og bedrageri.

– I bliver udsat for mandatsvig, hvis fx ansatte misbruger jeres firmakonto.

Ban dække ken ri en hack kke, hvis er tø jeres ne mmer tbank

Ring nu og få sikret jeres virksomhed på 33 55 29 19

08.17. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638.

BERLIN

FOTO: KASPER-LOEFTGAARD

Vi har knoklet | s. 38

www.grakom.dk

Kæresteparret Ida Mahler og Simon Thordal Olesen sikrede sig hver sin drømmepraktikplads i Berlin. Nu har de to designere vekslet praktikken med stillinger hos to designbureaer, og de er ikke på vej hjem til Danmark foreløbig.

Af: Christina Jensen, journalist udkom@grakom.dk

røven ud af bukserne UDKOM august 2017

| s. 39

N

ogen siger, at heldet følger de tossede. Men spørger man Ida Mahler Kristiansen og Simon Thordal Olesen, vil de sige, at “held” kræver benhårdt arbejde.

De to er gået direkte fra at være studerende i Grafisk Kommunikation på UC Syd, over at lande en drømmepraktik i Berlin, til nu begge to at være blevet fastansatte på hver sit bureau i den tyske hovedstad.

Men hvordan går man fra at være studerende i Haderslev til at score et job på et internationalt anerkendt designbureau? Første skridt for Ida Mahler Kristiansen og Simon Thordal Olesen var at gå all in på at få den rigtige praktikplads. »Vi bankede på mange døre og mødte også uanmeldt op. Jeg tror, vi besøgte 15 bureauer, og vi har i hvert fald sendt 30 e-mails af sted hver,« siger Ida Mahler Kristiansen.

Sammen med sin studiekammerat og kæreste Simon Thordal Olesen tog hun et par dage til Berlin for at opsøge potentielle praktiksteder. »Ud af de mange mails, jeg sendte afsted, fik jeg svar på to. Hit-raten var en del bedre ved at stå på adressen. Det fungerer godt at kunne se dem i øjnene i stedet for bare at være endnu en mail. Man bliver nødt til at være pushy, men man skal også være høflig og fleksibel. Vi var respektfuldt pushy,« siger Simon og bliver suppleret af Ida: »Du skal være tjekket, ellers er du bare en idiot. Du tager deres tid, men du er deres tid værd. Man bliver nødt til at gøre sig selv synlig, for der er ingen, der slår op på De Gule Sider og leder efter praktikanter fra Haderslev,« siger hun.

Fra praktikant til eneste ansatte Deres ihærdighed bar frugt, og det lykkedes Ida at få en praktikplads hos bureauet Mischen. Kort efter fik Simon plads hos sin førsteprioritet, Hubert & Fischer, og der gik ikke lang tid, før de begge to vidste, at praktikken førte til noget.

| s. 40

’Der er sgu ingen, der slår op på De Gule Sider og leder efter praktikanter fra Haderslev’ Ida Mahler

www.grakom.dk

Ida Mahler Kristiansen (27 år) og Simon Thordal Olesen (23 år)

| Grafisk Kommunikation på UC Syd i Haderslev

| Bosat i Berlin siden oktober 2016

»Jeg vidste ret tidligt i forløbet, at jeg ville blive ansat. Jeg blev sindssygt glad og taknemmelig. At få den anderkendelse at det arbejde, jeg laver, er godt nok til at være en del af deres team – der blev jeg humble,« siger Simon. »Jeg har fulgt Hubert & Fischer et stykke tid og synes, de er supercool. Da jeg startede, var der to andre ansatte ud over mig, men kort tid efter jeg sluttede min praktik og fik en fast stilling, endte jeg med at være den eneste ansatte. Nu er det kun mig og co-founder Sebastian Fischer. Qua at Hubert & Fisher er så lille et studie, er der ikke noget hierarki. Sebastian forventer, at hvis jeg er uenig i hans design decisions, så siger jeg det. Min feedback til ham er lige så gyldig, som den han giver mig. Der er en lidt anden dynamik, når man kun er to. Jeg er ikke hans assistent,« siger Simon.

Simon har sagt ja til en fastansættelse på fuld tid, mens Ida begynder med en trainee stilling, indtil hun har færdiggjort sin bachelor. »Jeg blev virkelig glad, da jeg fandt ud af, at de ville ansætte mig. Det er så stor en kompliment. De ved, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan. De ved godt, at jeg mangler meget, men de kan åbenbart se mit værd.

Det er best case scenario: At du kan lide dit praktiksted, de kan lide dig og har økonomi til at ansætte dig,« smiler Ida.

UDKOM august 2017

Kan gå nøgen på gaden De to studerende har ikke på noget tidspunkt fortrudt, at de valgte at tage deres praktik i udlandet. Udover et spændende arbejde giver det dem også mulighed for at få styret rejselysten. »Det er en god mulighed. På mange punkter er det næsten nemmere at være i praktik i udlandet, ikke mindst økonomisk – det er lettere at leve på en SU i Berlin end i København. Her bruger vi tilsammen 510 Euro (3.800 kr., red.) på husleje, i København bruger vi jo hele vores SU på et værelse. Og så er det spændende at bo et andet sted end i Danmark,« siger Ida og fortsætter: »Jeg har altid gerne villet bo i Berlin. Det er en spændende by, der har en råhed over sig, som der ikke er i København. Her er en mere umiddelbar vildskab, og råheden kan man overføre direkte til grafikken og vores arbejde. Her er mulighed for at dyrke noget andet end skandinavisk minimalisme og det velpolerede,« siger hun.

Begge de to grafikere er faldet for den “upolerede” by, der altid er fuld af oplevelser og overraskelser. »Der er meget mere “fuck det” over Berlin. Du kan nærmest gå nøgen på gaden, og folk er ligeglade. Her er en vildskab, men her er også så meget kultur. Det bedste er helt klart alsidigheden. Du kan stå op på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet

og finde noget at tage dig til. Bortset fra søndag, hvor alt har lukket,« siger Simon.

Held er hårdt arbejde Hvornår de to grafikere kommer hjem igen, står hen i det uvisse. De har aldrig sat en slutdato på deres tyske eventyr. »Vores udgangspunkt har hele tiden været, at vi er hernede, indtil vi ikke gider mere. Vi har købt en enkeltbillet for at se, hvad der skulle ske. Berlin er ikke bare et kort stoppested. Det er dejligt at bo et sted, hvor man i udgangspunktet gerne vil blive, så gør man noget for at føle sig hjemme,« siger Simon.

Hans kæreste fortæller, at de heller ikke behøver at bekymre sig om tag over hovedet. »Vi har været uforskammet heldige med lejlighed. Vi fandt en lejlighed med det samme, og nu har vi lige skrevet under på, at vi kan overtage lejen permanent, så vi kan bare blive boende. Det har i det hele taget været nemt at flytte hertil. Både bolig og job er faldet på plads. Jeg siger hele tiden, “ej, hvor har vi været heldige,” men vi har også arbejdet for det,« siger Ida, og Simon tager straks over: »Fucking hell. Det har ikke noget med held at gøre, vi har knoklet røven ud af bukserne for, at det her skulle kunne lade sig gøre.«

| s. 41

KORT NYT

Printeksperter lagde vejen forbi Unge mænd overser vigtig digital post T

usindvis af unge mænd dukker aldrig op, når de bliver indkaldt til session på Forsvarets Dag. Det skriver Jyllands-Posten.

Tallet er steget kraftigt, efter at Forsvaret begyndte at sende indkaldelserne ud som e-post i stedet for som almindeligt brev.

Sidste år udeblev 4.048 personer fra deres session, og tallet er vokset i år, så det risikerer at ende på ca. 7.000 ved årets udgang.

Forsvaret vurderer, at mange af de unge ganske enkelt overser indkaldelsen i deres e-Boks.

begyndelsen af juni var højtstående trykeksperter fra hele verden samlet i København til den årlige Print Matters for the Future-konference. »Det er en stor ære for Grakom, at Intergraf i år har valgt at lægge konferencen i København. Det er en fantastisk mulighed for den danske industri,« sagde Thomas Torp, direktør i Grakom, der var en af talerne.

På konferencen deltog virksomheder fra Europa, Kina, Brasilien, Indien, Korea, Japan og USA.

I

Musikfestivaller sætter fokus på bæredygtighed og FSC Festivalsæsonen er snart overstået, og i år har de danske festivaler for alvor sat skub i bæredygtigheden. Festivalernes grønne fokus kan mærkes – også hos FSC Danmark. Her betyder festivalernes efterspørgsel, at flere af de største leverandører på service- og emballageområdet løbende henvender sig for at høre om FSC-certificering, varemærkelicens eller brug af FSC-logoet.

Om udviklingen siger Kristian Jørgensen, der er varemærkeansvarlig hos FSC Danmark: ”Dialog med festivaller som NorthSide og Roskilde Festival har givet os et godt udgangspunkt for samarbejde med en lang række leverandører. Det handler i høj grad om at finde løsninger i markedet og sikre, at de produkter, der efterspørges, både lever op til krav om miljømærkning samt festivalernes affaldspolitik.”

Festivalernes miljøpåvirkning er et fast årligt tema i medierne, og påvirkningen er ikke uden betydning, når der for eksempel skal serveres en million måltider over få dage, som det sker på Roskilde Festivalen. Meget tyder på, at manges års indledende øvelser er ved at udvikle sig til konkrete og målbare indsatser forankret i bæredygtighedsstrategier hos landets største festival. ”At tænke bæredygtigt er en del af Roskilde Festivals DNA, om man vil.

Dertil kommer, at det er nødvendigt, at vi ligesom alle andre tager ansvar for at vende den negative udvikling for både klima og miljø, der er i gang globalt.

Det er en sag for fællesskabet,” siger sustainability manager Mikkel Sander fra Roskilde Festival.

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE OKTOBER 2017 12 kursusdage fordelt på seks moduler over et halvt år.

Læs mere på grakom.dk/glu

| s. 42

www.grakom.dk

Stort fald i antallet af grafisk ansatte å blot et år er antallet af medarbejdere på den grafiske overenskomst faldet med 7 pct. Det er bekymrende, siger Grakoms underdirektør.

Nye tal viser, at antallet af medarbejdere på den grafiske overenskomst faldt fra 2000 til 1863 fra første kvartal 2016 til samme tidspunkt i år. »Faldet er udtryk for en voldsom omstilling, hvor virksomhederne indretter sig på, at tryksagsmarkedet er blevet mindre,« siger Christian Jensen, underdirektør i Grakom.

P

Den usynlige stregkode er på vej et kan snart være slut med at tage hensyn til den knap så kønne stregkode, når der bliver designet emballage. Et digitalt vandmærke, DW Code, er en ny teknologi, som butikkerne kan bruge som en usynlig stregkode. Vandmærket er usynligt for det menneskelige øje, men sidder overalt på varen. Dermed slipper butikspersonalet for at skulle vende og dreje varen for at finde stregkoden.

Forbrugerne vil også kunne scanne vandmærket med deres telefon og derved se informationer om produktet.

Arla er en af de virksomheder, der ser muligheder i den nye teknologi. »Blandt andet virker muligheden for dynamisk ændring i data tillokkende. I dag er det jo den fysiske emballage, der skal ændres, når vi vil tilpasse en kampagne. Vandmærke-stregkoden vil også gøre det muligt for os at opnå hurtigere og tættere kontakt med forbrugerne, fordi smartphones er blevet hvermandseje,« siger Jan Nørgaard, der er Sales Development Manager i Arla til Pack Markedet.

D

CENTRUM - grafisk færdiggørelse a/s

Agerskellet 36 | 8920 Randers NV | Tlf 86 42 72 66 www.centrum-gf.dk | info@centrum-gf.dk

Stærk i færdiggørelse FOLIERING | ADRESSERING | KLAMMEHÆFTNING | FOLDERFALS | HARDCOVER FOLIEPRÆG | WIRE-O | SPIRALISERING | ALLE SLAGS SOFTCOVER MED ELLER UDEN FLAPPER

UDKOM august 2017

| s. 43

Nogle gange skal man bare ... lukke NED... lukke UDE... åbne OP for noget nyt.

ALL-ROUND SERVICE Køb & Salg

Vi har lukket ned for vores velkendte gamle annonce.

Den er lukket ude. Krøllet sammen.

– Men indholdet lever i bedste velgående...

– konceptet, hvor du er endnu bedre hjulpet af alt grafisk udstyr

Det skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for serviceDet skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for servicepakken. Lad os kalde det All-round service. Og dét vil vi gerne, at du ved. pakken. os kalde detSalg, All-round-service.

Og dét Reparation vil vi gerne, og at du ved.

Vi kanLad håndtere: Køb, Pakning, Afhentning, Transport af grafisk udstyr.

Vores spidskompetencer er fortsat Vores spidskompetencer er fortsat...

KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR

Vi bruger kun Vi bruger kun...

SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt

både når det gælder vurdering, salg,✓Reparation pakning og eksport ✓Køb ✓Køb ✓Salg ✓Salg ✓Pakning ✓Pakning ✓Afhentning ✓Afhentning af grafiske maskiner i alle✓Reparation typer og størrelser.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,

✓Transport ✓Transport

Hvis dudu er er i tvivl om salget erervien kan vivi Hvis i tvivl om salgetafafdin dinmaskine maskine engod godide, ide, såtræff kan hjælper dig gerne medså at e beslutningen.

Vi kan give dig en indikation om salgbarheden hjælpe digdig med at at træffe enenbeslutning. hjælpe med træffe beslutning.ViVikan kangive givedig digen enindikatiindikatiGmbH GmbH og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine onon omom salgbarheden ogog potentielle markeder, finde salgbarheden potentielle markeder, findeen enkøber køber - og oven i købet sørge for samt alsamt nedtagning, pakning og transport.

Agentur For for Lithec Agentur Lithec GMBH GMBH maskine. kanogså ogsåsørge sørgefor foralalnedtagning, nedtagning,pakning pakning og og til til dindin maskine.

Vi Vi kan I Skandinavien.

Skandinavien.

Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne. transport.

Det eneste skalgøre gøreer, er,atatkontakte kontakteos. os. transport.

Det eneste dudu skal

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

LITHEC

Opstillingseksempel

SE TOGOGO SYSTEMET PÅ SIGNOGPRINT, STAND 4154

MESSER DER ER NEMME AT DANSE MED ·INGEN VÆRKTØJ ·KAN VÆRE I EN ALMINDELIG BIL ·SÆTTES OP AF SALGSPERSONALET ·HURTIG OPSÆTNING ToGoGo er et sammenklappeligt letvægtssystem, der kan opsættes af uøvet salgspersonale. Alle elementer passer til hinanden, og spændes sammen til en solid enhed. ToGoGo leveres i praktiske tasker, der kan være i en almindelig stationcar.

Opstillingseksempel

EKSKLUSIV LEVERANDØR OG SPARRINGSPARTNER TIL SKILTE - DISPLAY - OG DEN GRAFISKE BRANCHE.

Opstillingseksempel

Jeppe Skovgaardsvej 40 · DK-6800 Varde 7027 0088 · macrodot.dk

MAND FINDER MASKINE

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

»Bare den ikke eksploderer« Det er lidt af et vovestykke at sætte strøm til en maskine for første gang i 30 år.

Men for maskinteknikeren, Henning Impgaard Madsen, udgjorde vovestykket kulminationen på halvandet års søgen efter en ganske særlig sættemaskine.

En søgen, der gav pote efter en artikel i Udkom.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

enning Impgaard Madsen havde nærmest opgivet sin jagt. I over halvandet år havde han ringet, mailet og kørt rundt i alle afkroge af Danmark i et forsøg på at opstøve et eksemplar af den maskine, han selv arbejdede som servicetekniker på i over ti år. En Compugraphic Universal IV. Men efter at Udkom i april skrev om hans jagt på maskinen, skete der pludselig noget. »Jeg fik et opkald fra Frits Danielsen, der er indehaver af Basis Tryk i Dronninglund.

Han havde set artiklen og havde utroligt nok et eksemplar stående af maskinen.« Derfor satte Henning Impgaard Madsen sig en dag i starten af juni i sin bil og kørte mod Dronninglund. »Jeg skal op og se maskinen i dag, og jeg må indrømme, at jeg er noget spændt.

Maskinen har ikke været tændt i 30 år, så vi ved slet ikke, om den stadig virker.

I værste fald kan den faktisk eksplodere, når vi sætter strøm til den,« sagde den nu pensionerede maskintekniker på vej op ad den nordjyske motorvej.

Den lille fotosætter spillede en vigtig

H

| s. 46

rolle fra 1975 og de næste godt 20 år – både i den grafiske branche og i Henning Impgaard Madsens liv. Han arbejdede som tekniker på netop den maskintyppe, hvilket bragte ham rundt på grafiske virksomheder i hele det vestlige Danmark. I løbet af 90’erne blev Compugraphic-maskinen pludselig overhalet af udviklingen og erstattet af digitale trykmaskiner. Henning Impgaard Madsen begyndte at undre sig over, at den maskine, han havde arbejdet med, ikke var at finde på et eneste museum i Danmark. »Den spillede en vigtig rolle i overgangen fra blysætteren til den digitale tidsalder, så jeg syntes, det var ærgerligt, at den ikke var udstillet noget sted i Danmark,« siger Henning Impgaard Madsen.

'Shit mand' Fremme i Dronninglund hilste han for første gang på Frits Danielsen »Jeg har sådan set fundet maskinen frem fra reolen, men den er ikke pakket ud endnu, og jeg tænkte, vi lige skulle have en bid brød, før du får lov at se den,« lød det fra Basis Tryks direktør.

For Frits Danielsen var lige så spændt på at få tændt den gamle maskine. »Jeg har haft den stående i 30 år uden, at den har været brugt. Men den betød så meget for mig, fordi det var den maskine, jeg startede mit egen virksomhed med, at jeg ikke nænnede at sende den til skrot,« siger Frits Danielsen.

Og som de to mænd begge nævnte: »Bare den nu ikke eksploderer!« Henning Impgaard Madsens ansigt lyste op, da Frits Danielsen omsider hev plastik og tæpper til side fra maskinen. »Shit mand, med tilbehør og det hele.

Det er jo vildt! Den er jo fuldt monteret.

Det kan være, der er font strips i også.« Henning Impgaard Madsen greb straks sin skruetrækker og åbnede sættemaskinen. »Der er en del roterende ting, hvor der sidder nogle motorer. Der vil jeg lige sikre mig, at de ikke er kørt fast i noget gammelt olie, så de bliver ødelagt,« Kort efter erklærede han maskinen klar, og så kom øjeblikket, de to mænd havde ventet på. Der skulle strøm til maskinen. »Frits, du har ikke tændt for den her i 30 år, vil du ikke have lov?«

www.grakom.dk

Fotosætteren betyder noget særligt for Frits Danielsen. Det var den, han startede sin virksomhed, Basis Tryk, med.

’Bare den ikke eksploderer!’

Henning Impgaard Madsen Pensioneret maskintekniker

Maskinen begyndte straks at brumme, og de to mænd begyndte at rotere rundt om maskinen, mens de satte film, linser og papir på plads. »Det er da skægt, at jeg har haft den stående i så mange år, og så kommer der pludselig en, som leder efter lige præcis sådan en,« lød det fra Frits Danielsen.

På museum som udlån Den gamle sættemaskine bliver nu fragtet til Vingaards Officin i Viborg, og her vil den blive udstillet på museet. Der bliver dog ikke tale om en donation, for Frits Danielsen insisterede på stadig at stå som ejer. »Det har været vigtigt for mig, at den stadig står i virksomhedens navn. Det er svært at forklare hvorfor, men sådan skal det bare være,« forklarede Frits Danielsen med et tænksomt blik.

UDKOM august 2017

Det er 30 år siden, fotosætteren sidst var i brug.

Compugraphic Universal IV var en brobygger mellem blysætteren og den digitale tidsalder.

Du kan fremover opleve fotosætteren på Vingaards Officin i Viborg, som Basis Tryk nu udlåner den til.

| s. 47

VIP

Guldbryllup på Designskolen Kolding ”50 Years – 50 Voices of Design.”

En bog fuld af guldkorn om dansk design Af: Janne Høgshøj udkom@grakom.dk

VIPTRYKSAGER

VERY IMPORTANT PRINT ON VERY IMPORTANT PAPER TO VERY IMPORTANT PEOPLE

| esignskolen Kolding er et internationalt talentværksted for udvikling af dansk design og kan i 2017 fejre sit 50-års jubilæum. I den anledning udgiver skolen en smuk og kreativ guldbog med portrætter af 50 udvalgte designere, der er uddannet på skolen – bl.a. grafisk designere, modedesignere, møbeldesignere, en spiludvikler og tegnere som Anders Morgenthaler.

Vi lever i en tid, hvor flere og flere bliver designere – eventdesigner, fooddesigner, e-designer. designingeniør og mange andre former for designere. Men de klassiske designuddannelser er dem, vi kender fra Designskolen i Kolding, der tidligere hed Kunsthåndværkerskolen. En uddannelse herfra kan føre til mange spændende og kreative job – bl.a. som skønhedskunstner, der skal forskønne biler, computere og andre produkter – og livet bli’r vel bare lidt smukkere og sjovere med godt design.

D

DYPPET I GULD Jubilæumsbogen er designet af danske Klaus Matthiesen og islandske Gudjon Oddson. De mødte hinanden på Designskolen og startede firmaet OddFischlein – og det er deres ide, at bogen er blevet udstyret med guldsnit. »Vi blev dyppet i guld, da vi gik på skolen. Det syntes vi, skulle kunne ses i guldbryllupsbogen,« siger de. Foruden portrætterne indeholder bogen skolens historie, dens 50 år lange kamp for kvalitet og rektor Elsebeth Gerner Nielsens vision for fremtidens Designskolen Kolding.

Her på siderne vil Udkom fokusere på, hvad der kommer ud af maskinerne, og hvad der står udstillet af kreative cases i de mange showrooms rundt om på virksomheder, bureauer, trykkerier og emballageproducenter.

Vi vil til inspiration for alle i branchen omtale en spændende lille eller stor tryksag, hvor der er kælet for design, papirvalg, tryk og finish

| Janne Høgshøj, grafisk designer, underviser på designskoler og direktør i Danish Connection, vil udvælge spændende cases, beskrive konceptet og oplyse fakta om tryksagskøber, design, papirkvalitet, trykkeri og finish mm.

DESIGN, PAPIRVALG OG STORYTELLING Bogen er en imponerende coffee table book med smukt, moderne, kreativt og varieret design, flotte portrætter og afslappet og rustikt papirvalg, der passer perfekt til fordybelse og refleksion over de 50 fantastiske historier og kreative personligheder.

| s. 48

www.grakom.dk

DESIGN:

OddFischlein

| PRODUKTION: We Produce

PAPIRKVALITETER: Omslag:

FARVER:

5+5 – CMYK + guld pantone

300g. Munken Lynx – fra Arctic Paper

|

Indmad:

EFTERBEHANDLING:

150g. Munken Lynx – fra Arctic Paper

Guldsnit

| TRYKKERI:

Green Graphic

UDKOM august 2017

| s. 49

GRAKOM HJÆLPER MED ARBEJDSMILJØ

Carsten og Co. er kun et telefonopkald væk Vidste du, at din virksomhed nemt og absolut gratis kan få hjælp, sparring og rådgivning, når Arbejdstilsynet kigger forbi?

AT-påbud, reglementer og tung jura kan få de fleste til at tabe pusten – men disse virksomheder tøvede ikke med at give Grakoms miljøkonsulent, Carsten Bøg, et kald, da forvirringen meldte sig.

Af: Thea Møller Ronex, journalist tmr@grakom.dk

Fik rådgivning i forbindelse med arbejdsulykke Da vi stod med en arbejdsulykke, var jeg helt på bar bund. Jeg har været i virksomheden i 27 år og har aldrig oplevet en før. Så det var virkelig rart, at jeg vidste, at der var en, jeg kunne ringe til. En person, der kendte reglerne, og som kunne hjælpe med det praktiske.

Det er så enormt vigtigt, at vi som virksomhed har vores egen rådgiver, vi kan læne os op ad. For jeg har jo ikke noget, der ligner uddannelse i, hvordan man lige tackler sådan en arbejdsulykke.

Det var specielt spørgsmålet om, hvorvidt vi som ledelse havde overholdt den såkaldte instruktionspligt. Som menigmand kan man faktisk godt blive helt i tvivl her: Hvad er det præcis at overholde en instruktionspligt? I hvilket omfang skal vi det, og har vi gjort det godt nok?

Men da vi ringede til Carsten Bøg, forklarede han bare begrebet – og kunne ud fra en snak med os vurdere, at vi faktisk havde instrueret vores medarbejdere korrekt i, hvordan man skulle håndtere maskinerne. Så selvom der skete et uheld, hvor to medarbejdere kørte ind i hinanden, så havde vi faktisk både de skriftlige og mundtlige instruktioner på plads.

Carsten tog det ligesom ned i et niveau, hvor vi kunne følge med. Vi har et godt samarbejde med Arbejdstilsynet, men det er rart at have Grakom til at hjælpe med at fortolke deres henvendelser, så almindelige mennesker også kan forstå dem.

HANS PETER CHRISTENSEN Group Production Manager, Stibo Printing Solutions

Fik fjernet påbud fra Arbejdstilsynet Selvom vi prioriterer arbejdsmiljøarbejdet højt her i virksomheden, oplevede vi for nylig, at Arbejdstilsynet ville have ændret nogle ting efter et besøg.

Nu er det jo ikke ny viden, at der næsten altid kan findes enkelte detaljer, hvor sikkerheden kan højnes i en industrivirksomhed, men alligevel undrede vi os faktisk lidt over Arbejdstilsynets reaktion. Dels var det ikke første gang, de havde set de aktuelle maskiner, og dels var maskinerne relativt nye og CE-mærkede.

Vi ved, at fortolkningen af arbejdsmiljølovens regler ofte giver anledning til ret forskellige konklusioner fra den ene rådgiver til den anden og fra tilsynsførende til tilsynsførende.

Så vi tog kontakt til Carsten Bøg fra Grakom, fordi vi ønskede en såkaldt ”second opinion”.

Han kiggede reaktionerne fra Arbejdstilsynet igennem for os.

Hans analyse var, at flere af påbuddene var uberettigede, og at et enkelt endda mere var en sag mellem Arbejdstilsynet og maskinleverandøren af den grund, at maskinen var ret ny og CE-mærket. Det punkt fik vi senere medhold i, hvilket også kom til at betyde, at påbuddet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver bortfaldt. En god løsning - også for vores arbejdsmiljøarbejde, da vi jo som nævnt bruger mange ressourcer på det samtidig med, at vi løbende har tilknyttet eksterne eksperter.

Fik løst problemer med udsugning Sidste år var vi udfordret af nogle nye lakker på et nyt anlæg, og selvom vi havde et ventilationsfirma inde for at sikre en ordentlig udsugning, så var det langt fra nok.

Vi stod nemlig over for helt nye procedurer i forhold til korrekt rengøring, sikkerhedsforskrifter og røgtest. Og Carsten Bøg hjalp med det hele. Hans rådgivning gav helt klart en tryghed, og det var rart at få hjælp af en udefra, der kunne sikre, at alt foregik korrekt – for min jobbeskrivelse er jo ikke ligefrem kemiingeniør.

Når nu vores virksomhed bruger ekstra penge på nyt udstyr, så er vi selvfølgelig også interesseret i, at det rent faktisk bliver brugt korrekt af vores medarbejdere. Og der var Carsten Bøgs instruktioner virkelig effektive.

For når en miljøkonsulent instruerer medarbejdere i en ny procedure, er det bare lidt mere motiverende at bruge i hverdagen, fremfor når det bare er noget, deres chef har pålagt dem.

JAN VIBERG ELLERIIS Direktør, Eccoprint

POUL MIKKELSEN Teknisk direktør, Stibo Printing Solutions

| s. 50

www.grakom.dk

PRINTLØSNINGER TIL DINE FREMSTILLINGSPROCESSER 14.-16. NOVEMBER 2017

MESSE MÜNCHEN, TYSKLAND

MESSEN FOR INDUSTRIEL PRINTTEKNOLOGI

Digital / inkjet / serigrafi / specialteknik • Trykmaskiner & -systemer • Komponenter & specialdele • Trykteknologi • Pre-press-enheder og kemikalier • Tørring og hærdningsudstyr / UV-teknologi • Trykfarver til serigrafi, digital og specialtryk • Primere og coatings • Software-løsninger

ARRANGØRER:

WWW.INPRINTSHOW.COM/GERMANY

inPrint_175x117_dk.indd 1

07/08/2017 11:22

INFOMØDE OM NYE EJERLEDERNETVÆRK Aarhus // 6. september kl. 15.00-16.30 København // 7. september kl. 15.00-16.30

Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/ejer

UDKOM august 2017

| s. 51

VISUELT

DEN HEMMELIGE OPSKRIFT

ANNE METTE HARTELIUS | BIO Grafisk designer, MSc. MDd og BA i Visuel Kommunikation, lektor ved professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design på Danmarks Medieog Journalisthøjskole, København

| ANBEFALER Deltag i opensource projekter: http://opensourcedesign.net/, http://opendesign. foundation/

Michael Johnsons udsolgte bog fra 2016, som bygger bro mellem verbal brandstrategi og formgivning af visuel identitet.

| s. 52

Hemmelighedskræmmeri er uklogt, hvis du vil overleve som professionel designer. Det mener Johnson Banks fra London, der som et af de første bureauer nogensinde har offentliggjort hele den syv måneder lange proces bag udvikling af en ny visuel brandidentitet. Kunden var it-virksomheden Mozilla.

Kig med ind i værkstedet.

Af: Anne Mette Hartelius udkom@grakom.dk

elv om designprocesser foregår, hver gang et brand får ny visuel identitet, er metoderne stort set ikke defineret nogen steder.

Hvorfor skal det være hemmeligt? Denne undren var afsæt for brand-designer og medejer af Londonbaserede Johnson Banks, Michael Johnsons, tale på årets TYPO Berlin-konference. Johnson indleder med at påpege manglen på litteratur, der handler om oversættelsen af en verbal brandingstrategi til en visuel identitet. I frustration har han nu selv skrevet den savnede bog, hvis første oplag blev revet væk.

Med britisk sans for dramatik var han tydeligt rystende nervøs for at 'blive hadet af alle kolleger og miste sit arbejde' som den, der 'afslører troldmændenes hemmeligheder,' men han mener, det er på tide, at designere begynder at videndele – som det er kutyme inden for udviklingsarbejde.

S

Derfor skal vi videndele Designere med store og mellemstore kunder er oppe mod mere komplicerede problemstillinger end tidligere (læs: før www). Branding- og designprocesser kan vare i flere år og kræver i højere grad strategi- og projektlederkompetencer end formgivningskompetencer (nogle mener fordelingen mellem strategi og design er 4:1). Der er mindst tre forhold, som har betydning: • Store og mellemstore organisationer har mange forskellige interessenter, medieplatforme og strategiske hensyn. Det kræver samarbejde med strateger og projektledere, hvis designere skal kunne danne sig det fulde og autentiske overblik.

• Videndeling og transparens er underforstået og en præmis for al professionel tilstedeværelse. Det afspejles i open source-kode, åbne gå-hjem-møder og workshops, slide sharing, Github, crowd

sourcing osv. Det gamle 'Viden er magt' kan i dag hedde: 'VidenDELING er magt'.

• Ydelser og service i fx teknologiske virksomheder kan være uforståelige for almindelige mennesker. Designere må tilgå kunderne med åbenhed og lydhørhed for at forstå kernen af komplekse virksomheder med abstrakte produkter.

Hvis designfaget skal overleve, må designeren kunne opfattes som en værdifuld og troværdig samarbejdspartner. Det opnår vi ved åbent, ærligt og generøst at dele vores viden med alle involverede.

Eksemplet Mozilla Mozilla er en non-profit softwareudvikler, der forbedrer www ud fra brugernes behov. Softwaren er open source og udvikles bl.a. ved crowdsourcing, dvs. alt er tilgængeligt for alle, og alle kan bidrage til at forbedre softwaren. For Johnson Banks var det oplagt i tråd med Mozillas udpægede open source-filosofi at gøre brandingprocessen åben for alle på en blog.

Alle interesserede var velkomne til at kommentere og bidrage til resultaterne undervejs, inklusive formgivning af selve logoet.

I Mozilla-casen ser det ud til, at der er anvendt en kombination af metoder til problemløsning kendt fra både produktudvikling og designthinking.

Vel vidende, at ikke to processer er ens, har jeg forsøgt at udlede en generel 'opskrift' og opsummeret, hvordan Mozilla-processen følger opskriften.

Alle designgruppens vurderinger, kommentarer, argumenter for og imod kan studeres i deres fulde længde på Mozillas blog:

www.grakom.dk

DESIGN AF VISUEL BRAND-IDENTITET, TRIN-FOR-TRIN 1

2

3

Researche og ‘empatisere' med kunden

Definere opgave, afgrænse problemstilling

Formål: At sikre sig det fulde overblik over problemstillingen (+ delproblemer).

At specificere krav og kriterier.

Metode: Interviews med alle interessenter: Ledelse, medarbejdere, brugere, kunder, branchen mm. Informationsindsamling af eksisterende baggrunds- og brandingmateriale.

Formål: At beskrive tingene med konkrete modeller, så parterne kan kommunikere om det.

Metode: Opstille, teste og justere narrativer. Iterativ proces-cyklus: A. Hypotetiske narrative modeller B. Teste modellerne C. Vurdere/justere/specificere: Argumentere for og imod.

4

Søge/opsøge løsninger

Vælge løsning

Formål: At oversætte narrativerne til konkrete visuelle koncepter.

At reducere antallet af mulige løsninger og at justere narrativerne i takt hermed.

Metode: Iterativ proces-cyklus: A. Prototyper på løsninger B. Teste løsninger C. Vurdere/justere/specificere: Kategorisere test-svarene, finde ligheder og forskelle, tilføje ting og fjerne unødvendigheder.

Argumentere for og imod.

Formål: Fastlægge endeligt visuelt koncept og 'totalform': Grundelementer, designelementer (enkeltdele og helhed).

Sikre sig at løsningen 'holder'. Formulere endeligt narrativ for løsningen.

Metode: Analysere løsningsscenariet ved at besvare spørgsmål som ’Hvilke følgevirkninger kan forudses?’, ’Hvad skal ske efter løsningens etablering?’, ’Det nye brands indvirkning på omgivelserne og omvendt’.

EKSEMPEL:

MOZILLA REBRANDING »Hvordan kan Mozilla opfriske logo og visuelle elementer, så det visuelle understøtter vores mission og gør det nemmere for folk, som ikke kender os, at lære os at kende?« Ovenstående oplæg fra Mozilla er er en åben problemstilling med uendeligt mange løsninger.

Brandingbureauet Johnson Banks brugte derfor to måneder på at sikre sig selv og kunden en grundig definition af problemet og hypotetiske narrativer.

1

De syv narrativer blev testet på en bred gruppe med henblik på at verificere, forkaste eller justere hypoteserne i forhold til brugernes behov og ønsker. Testen var åben for alle online på Mozillas blog, hvor narrativerne blev præsenteret sammen med det åbne spørgsmål: ”Synes du, denne planche passer med det Mozilla, du ønsker, og hvorfor?” Testsvarene førte til en mere præcis kravog kriterier-specifikation: 1. Gør ’åben’ til en tydelig personlighedstræk. 2. Gør det tydeligt, at Mozilla hjælper webbrugere. 3. Forstærk ’optimisme’-aspektet. Derved kunne de syv modeller omskrives til fem mere præcise verbale hypotetiske narrativer for det ønskede fremtidige Mozilla. 8-10 linjer hver.

Johnson Banks' spørgeramme til interviews med interessenter.

Problemernes årsag/virkning kan især findes ved gentagende at spørge ’hvorfor?’.

Johnson Banks anvender en såkaldt ’narrativ’ mod2 el, som med stikord og billedassociationer definerer en brandpersonlighed. I Mozillas tilfælde ledte research- og empatiseringsfasen til syv forskellige narrativer, som brugerne hypotetisk kan formodes at forbinde med Mozilla.

De syv designkoncepter blev testet via bloggen, hvor det var frit for alle at kommentere og komme med ændringsforslag.

En Ja’er, 4 nej’er, 2 måske’er reducerede løsningsrummet til fire relevante designkoncepter.

Anden runde førte til fire nye/justerede designkoncepter samt fire nye narrativer: ”The Pioneers”, ”Taking a stand”, ”The maker spirit”, ”The health of the Internet”.

De fire nye/justerede grafiske designkoncepter: "Dino". "Protocol", "Burst", og "Flame".

Udsnit af et af fem verbale narrativer: ”The good fight”, ”For the internet of People”, ”Choose open”, ”With you from the start” og ”Mavericks united”.

De fem verbale narrativer blev 'oversat' til grafiske designkoncepter (udførlige prototyper), som blev testet og justeret i to runder. Første runde førte til udvikling af syv forskellige grafiske designkoncepter.

De fire nye designkoncepter gennemgik to kvalitative og en kvantitativ test i form af en onlinetest via bloggen, en test på en designkonference og endelig en onlineafstemning om en favorit blandt Mozillas kernemålgruppe: Online communities i fem lande med 400 personer fra hvert land.

3

Udsnit af resultat af online afstemning

Udsnit af en af syv narrative modeller: ”For all”, ”The Guide”, ”The protector”, ”For good”, ”Change makers”, ”For freedom” og ”The fight”.

UDKOM august 2017

Udpluk fra designkonceptet ”The eye”, en visuel fortolkning af narrativet ”The good fight” (visuelt hint til Mozilla-dinosauren).

De øvrige designkoncepter var: ”The connector”, ”The open button”, ”The protocol”, ”The wireframe”, ”The impossible M”, ”The Flik Flak”.

Det endelige designkoncept blev valgt på baggrund af testresultaterne. Herefter blev der skrevet et samlet narrativ som en syntese af de fire forrige narrativer.

4

Konceptet "Protocol' blev den endelige løsning

| s. 53

NYT MEDLEM AF GRAKOM

Østvendsyssel Folkeblad Den nordjyske udgivervirksomhed har sørget for lokalavis til morgenkaffen i næsten 90 år. Opskriften på succes? Lad være med at pille ved den grundlæggende opskrift. Mød redaktør Søren Ejstrup Brunse.

Af: Thea Møller Ronex, journalist tmr@grakom.dk

H

vad er Østvendsyssel Folkeblad for en virksomhed?

Det er en ugeavis, der stammer helt tilbage fra 1928, hvor den første avis kom på gaden, og i øjeblikket har vi et oplag på knap 9.000 eksemplarer pr. uge. Selvom vi er en mindre lokalavis og kun er to mand fastansat, er vi ret selvkørende. Vi får dog avisen trykt ovre hos Skive Folkeblad. Derudover har vi også vores egen lille digitale trykkeriafdeling, hvor vi kan tilbyde storformatprint, skilte, tekstiltryk og tryksager.

Hvad ser du som Folkebladets vigtigste opgave?

Vi skal formidle de gode lokale nyheder. Vi skriver om – og til dem, der bor lige her i området, så de føler, at det er deres avis og stadig har lyst til at åbne den uge efter uge.

Når det er en papiravis, kan man jo ikke lige tjekke, hvilke ting læserne er vilde med. Det kan vi til gengæld mærke på onlineudgaven. Ud fra hvor mange delinger og reaktioner de får på eksempelvis Facebook. Men planen er alligevel at fortsætte med printudgaven, så længe vi kan. Så længe der er en forretning i det, og det er der stadig her i Østvendsyssel. Jeg fornemmer, at folk simpelthen stadig gerne vil sidde med en fysisk avis, når de skal læse.

| s. 54

Ofte er det bare ikke en mulighed længere, fordi folk opsiger deres abonnementer på dagblade. Men så har de os – vi kommer ind ad dørsprækken alligevel, fordi vi er gratis og har været det lige siden 1928.

Hvordan har virksomheden udviklet sig gennem tiden?

Ikke andet end at der er kommet flere sidenumre på avisen. Vi er en klassisk ugeavis og har ikke planer om at ændre på opskriften. Åbner man Østvendsyssel Folkeblad finder man annoncering, info til borgerne og artikler om lokalsamfundet. Og udelukkende om lokalsamfundet. Vi bruger ikke spalteplads på de store byer omkring os – det er der andre, der tager sig af og gør ganske glimrende.

I avisens knap 90 leveår har der været bemærkelsesværdigt få ejere. Jeg er kun den femte ejer, og det vil sige, at de andre hver især har siddet i gennemsnit 20 år på posten. Ret imponerende synes jeg – og jeg regner nu heller ikke med at løbe nogen vegne.

Hvordan håndterer I flugten fra lokalaviserne?

Vi er faktisk ikke ramt så hårdt. De andre aviser har kæmpet med faldende annoncesalg fra især detailhandlen. Men vi har nogle meget trofaste annoncører, som er meget interesseret i at kommu-

www.grakom.dk

’Jeg fornemmer, at folk gerne vil sidde med en fysisk avis’ Søren Ejstrup Brunse, redaktør

nikere med lokalområdet: Dagligvarebutikker, ejendomsmæglere, foreninger og menighedsrådet, så vi er ikke bekymret. Og vi kan da mærke behovet, når vi en sjælden gang oplever rod i systemet og har forsinkelser på avisen. Så er der garanti for, at læserne sætter gang i en telefonstorm.

Hvorfor meldte I jer ind i Grakom?

Især de økonomiske fordele gav mening for os. Da vi blev kontaktet og fik listet den brede palette af muligheder op - blandt andet den billigere fragt med GLS – var vi overbevist. Men vi fandt også ud af, at Grakom har en ret stærk lokalafdeling heroppe i Nordjylland. De virker ret aktive, og når vi kun går to fastansatte rundt her i virksomheden, så er det rart at have nogle kollegaer at sparre med.

Søren Ejstrup Brunse er redaktør på Østvendsyssel Folkeblad, som han også ejer. Ugeavisen kom på gaden første gang i 1928.

The Future is Variable.

Vareo Perfect Binder

Muller Martini is Finishing 4.0 Print products are more variable as a result of increasing customization and personalization – that poses a major challenge for print finishing. As a leader in highly variable finishing solutions, Muller Martini demonstrates with Finishing 4.0 how a variety of print products with widely ranging content, sizes and thicknesses can be produced highly efficiently and with minimal intervention by machine operators. Muller Martini – your strong partner.

Müller Martini Nordic | Hørkær 28, 2. sal DK-2730 Herlev | www.mullermartini.dk

UDKOM august 2017

| s. 55

SMUGKIG

8

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

2

3

SMUGKIG | I hvert nummer tager Udkom et smugkig indenfor hos en af Grakoms medlemsvirksomheder Har du lyst til at vise andre et spændende hjørne af din virksomhed, så skriv til udkom@grakom.dk Denne gang: Texprint CPH ApS

10 3

4

7

1

2

3

4

5

6

7

Seksarmet trykkarrusel.

Karrusellen kan trykke eksempelvis et logo i op til seks forskellige farver.

Papirrulle, der bruges til at fjerne den overskydende farve fra brættet efter endt tryk.

Rakler. De bruges til at fordele og presse farven ned i vævet.

Ramme med væv. Finheden på vævet afhænger af, om der skal laves tykke tryk eller detaljerede små tryk.

Oliebaseret farve. Lageret på Texprint CPH giver mulighed for at blande op til 750 forskellige farver.

Tørreovn. Her sendes tøjet igennem efter tryk under minimum 170 grader for at sikre, at trykket sætter sig permanent.

Skraldespand.

Ofte nødvendig, for at skille sig af med det overskydende bomuld der sætter sig på limen efter tryk.

| s. 56

www.grakom.dk

TEXPRINT | Velkommen indenfor hos Texprint CPH, en lille tekstiltrykvirksomhed på Frederiksberg. 22-årige Rameez Asif købte trykkeriet for et halvt år siden uden at have nogen erfaringen med tekstiltryk. Trykkeriet har en fuldtidsansat og en deltidsansat, og kundebasen består primært af mellemstore virksomheder, der bestiller arbejdstøj og tryk til messer.

5

11

Se også video fra besøget hos Texprint CPH på facebook.com/GrakomDK

1

9

6

8

9

10

11

Højtaler til radioen.

Rameez og Adewale er ikke enige om, hvad der skal komme ud derfra. Men den spiller som regel The Voice eller playlister fra YouTube.

Sække fyldt med kasserede prøvetryk. Normalt ville de blive smidt ud, men Rameez har besluttet at gemme dem og donere tøjet til Røde Kors eller en anden nødhjælpsorganisation.

Adewale Oyebo. 50 år.

Uddannet grafisk tekniker i København. Kom til Danmark fra Nigeria for 20 år siden og har været i branchen i 18 år. Ejer desuden eget trykkeri i Nigeria, der ledes af hans kone, når han er væk.

Rameez Asif. 22 år. Indehaver af Texprint CPH, som han overtog i februar 2017.

Hans forældre stammer fra Pakistan. Han er ufaglært, men oplært i sin fars købmandsbutik.

UDKOM august 2017

| s. 57

MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

NYT JOB

Efterfølgende er det blevet til job på forskellige trykkerier, inden Kenneth valgte at gå sin egen vej som selvstændig. Resultatet blev Gertsen Copenhagen, der blev dannet i 2004.

60 år Udkoms annoncesælger, Preben Jensen, er gået på pension før sommerferien. Fremadrettet vil Charlotte Grønnegaard fra Grakoms medlemsafdeling varetage salget af annoncer til Udkom, mens Ole Vedel Rasmussen er blevet ansat til at stå for salg af medlemskaber og miljøydelser som ny medlemskonsulent. Ole Vedel Rasmussen er 52 år og har været key account manager i Renovadan, salgs- og marketingchef i Renoflex og arbejdet fire år som leder af Arctic Paper Danmark.

Grakom har ansat Nikolai Haslund som ny medarbejder i miljøafdelingen fra den 7. august 2017 og et år frem. Han er ansat som projektkonsulent.

Nikolai Haslund, der er 25 år, er nyuddannet miljøplanlægger (Cand. Techn. Soc.) fra Syddansk Universitet.

RUNDE DAGE 50 år

9. oktober: Bogtrykker og redaktør Jacob Søndergaard.

Jacob Søndergaard er tredje generation af bogtrykkerfamilien Søndergaard i Nibe, der siden 1924 har drevet Nibe Avis og den tilhørende grafiske virksomhed.

I 1988 indgik han kompagniskab om familiefirmaet med sin far Poul Søndergaard, og fra 1995 overtog Jacob Søndergaard firmaet, mens faderen blev ansat og fortsatte med funktioner i firmaet.

I årene 1983-85 gennemgik Jacob Søndergaard uddannelse på Den Grafiske Højskole.

Gennem sine 36 år i virksomheden har Jacob Søndergaard bidraget til, at såvel lokalavisen Nibe Avis og virksomheden i øvrigt har udviklet sig i takt med en rivende teknisk udvikling i det grafiske fag. Kulminationen skete i 2004, hvor hele virksomheden blev omlagt og flyttet til nye lokaler ved bygrænsen mod Aalborg.

Fødselsdagen fejres privat.

70 år

15. september: Indehaver Kenneth Gertsen, Gertsen Copenhagen, Frederiksberg.

Kenneth Gertsen er født ind i den grafiske verden med en far, der havde et nordjysk bogtrykkeri samt en avis. Kenneth blev i 1990 udlært typotekniker. Derefter gik turen til København og Den Grafiske Højskoles daværende 2-årige dagstudie, GTØ.

| s. 58

24. september: Tidligere håndsætter, typografiker Jørgen Ole Madsen, grafisk værksted, Kolding Allerede i skolens første klasser vakte de forunderlige bogstaver og deres mange sammensætningsmuligheder Jørgen Ole Madsens inte-

resse, og han startede allerede som 10-årig i det lokale bogtrykkeri som bydreng. Vinkelhagen og blyet blev hurtigt en del af den unge knægts hverdag, og det fortsatte over i et læreforhold hos Ballermanns Bogtrykkeri i Aalborg.

Efter endt læretid, overstået militærtjeneste, ansættelse i bogtrykkeri og hos Gori som produktionsmand i reklameafdelingen blev Jørgen Ole Madsen medejer af Reklame & Tryk i et par år. Han besluttede sig herefter for at blive selvstændig med værksted i Zahnsgade i Kolding og flyttede senere til de nuværende lokaler i Sct. Jørgensgade. De sidste par år har han endvidere været tilknyttet Designskolen i Kolding som instructor for printing peers i den gamle blyteknik. I mere end 20 år var han kasserer for GA Vejle Amt. Jørgen Ole Madsen er fast mand på holdet, når der hvert andet år kaldes til DM i håndsætning, og det er indtil nu lykkedes at hente en bronze- og syv guldmedaljer hjem.

Alle disse år – værkstedet runder op til 40, svendebrevet bliver 50, legen med bogstaver 60 og mester selv 70 – fejres med en glad stund i frihed og langt fra land – lyttende til 'As Times Goes By'?.

emballage, kataloger, tidsskrifter og brochurer.

Jubilæet er også anledningen til et generationsskifte, idet børnene, Gitte Frandsen og Kim Christensen, har købt aktiemajoriteten i Skive Offset Holding ApS. Der er reception på virksomhedens adresse, Buen 2, Oddense, 7860 Spøttrup – mandag den 16. oktober kl. 14-16.30.

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Velkommen til følgende virksomheder: Højrup Emballage ApS, Glamsbjerg KBA Press Consum ApS, Hasselager Marsk Marketing ApS, Nibe MediaMouse ApS, Allerød Texprint Cph ApS, Frederiksberg Tilde Grafisk, Thisted Østvendsyssel Folkeblad A/S, Øster-Vrå

Velkommen til følgende personer: Juridisk chef Søren Vilsen, Aller Media A/S, København

50 års jubilæum

Jesper Sauermilch, Bording Link a/s, Allingåbro Daglig leder Anders Mikkelsen, dahetra a/s, Skanderborg Mikael Enevoldsen, Dantryk A/S, Hurup Thy Jesper Christensen, Højrup Emballage ApS, Glamsbjerg

17. oktober: Skive Offset ApS, Spøttrup. Hanne og Poul Erik Christensen.

I 1987 og frem til 2008 producerede virksomheden tryksager og emballager til CD og DVD til stort set alle udgivelser i Nordtyskland og Skandinavien.

Det meget hurtige fald i CD og DVD gjorde det nødvendigt at reducere medarbejderantallet og nedlukke de to inhouse-trykkerier.

Det har taget næsten 10 år at omstille Skive Offset til anden produktion. Maskinparken, der gennem de gode år var både stor og moderne, skulle tilbydes helt nye kundegrupper og produkter.

Ved jubilæet er Skive Offset igen en sund virksomhed med en god økonomi, indtjening og en bred kundekreds inden for finere

Indehaver Michael Haugaard, KBA Press Consum ApS, Hasselager Direktør Kristen Langkjær, Marsk Marketing ApS, Nibe Jesper Norbøll, MediaMouse ApS, Allerød Kvalitetskoordinator Camilla Nonbye, Ole Nonbye a/s, Odder Stefan Johannsen, Reklamehuset Sønderborg ApS, Sønderborg Rameez Asif, Texprint Cph ApS, Frederiksberg Karin Fredsøe, Tilde Grafisk, Thisted Direktør Søren Ejstrup Brunse, Østvendsyssel Folkeblad A/S, Østervrå

www.grakom.dk

SIDSTE CHANCE FOR TILMELDING 28. AUGUST KL. 12.00

DAGEN

Fornyelse og forandring

2017

Inspirationsdag for ledere der arbejder med kommunikation

31/08 Oplev bl.a.:

Erhvervsminister

Brian Mikkelsen Stiftere af 25&30

Rasmus Veggerby & Alexandra Thielke Motivator

Leif Carlsen Direktør i Plead

Peter Schjødt Partner i Holm Marcher & Co

Jesper Christiansen + flere GRAKOM DAGEN 2017 PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED

Unge iværksættere Disruption Ledelse 2.0 Branchetrends Program og tilmelding: grakom.dk/dagen17 Nyborg Strand fra kl. 10.30-18.00 Nyt i år Tapas & netværk fra 16.30-18.00

UDVID DIN HORISONT...

Hop ombord, og lad os hjælpe dig med at udvikle din forretning!

Vi brænder for udvikling og innovation, og vi drives af at finde den rigtige løsning til dig og din virksomhed.

Udvid din horisont på Sign, Print & Pack 2017 og tag med os på en rejse, hvor du vil møde alle vores ildsjæle og opleve fire nye koncepter inden for storformatprint, digital produktion, tekstilprint samt ‘web-to-anything’-løsninger.