Branchemagasinet UDKOM 05 | 2017

05 Grakom Dagen:

Design Matters:

Ingen grĂŚnser:

Udstilling:

| s. 12

| s. 16

| s. 28

| s. 40

Er disruption mere end et smart modeord?

Branchemagasin oktober 2017

Du skal omfavne dine fejltagelser.

|

Postkrigen er slut PostNord tabte. Erhvervslivet og forbrugerne betaler prisen. | s. 8

Hele verden kan blive din arbejdsplads.

Krigens børn udstillet pü vejrbestandige print.

EKSKLUSIV VIP·FORDELSKLUB

VELKOMMEN I KLUBBEN! Som ekslusiv leverandør og sparringspartner til netop dig, synes vi det er på tide at give dig nogle helt særlige ekstra fordele.

- Nogle fordele, der ligger ud over et normalt samarbejde med Macrodot.

Du vil blive indbudt til eksklusive produktpræsentationer, deltage i workshops, modtage salgsmateriale, og frem for alt: Du vil føle at du hører til et sted, sammen med mennesker der tænker lige som dig!

LÆS MERE OM GULD-, SØLV- OG BRONZEKORT PÅ MACRODOT.DK BESTIL DIT MEDLEMSKAB I DAG!

GULDKORT

BRONZEKORT VIP·FORDELSKLUB

EKSKLUSIV LEVERANDØR OG SPARRINGSPARTNER TIL SKILTE - DISPLAY - OG DEN GRAFISKE BRANCHE.

VIP·FORDELSKLUB

SØLVKORT VIP·FORDELSKLUB

Jeppe Skovgaardsvej 40 · DK-6800 Varde 7027 0088 · macrodot.dk

VERDENS HURTIGSTE 64” RULLE-TIL-RULLE MED UVGEL TEKNOLOGI Océ Colorado 1640 er den første 64” rulle-til-rulle storformatprinter med den banebrydende UVgelteknologi. Canon UVgel kombinerer alt det bedste fra eco-solvent-, latex- og UV-printteknologier.

Besøg canon.dk/colorado-1640 og få en forsmag på de uanede printmuligheder.

#UNLEASHPRINT

INDHOLD

FK DISTRIBUTION:

»Vi har fundet det, vi mener, er et fair prisniveau.« | s. 6

#5 2017

Ingen grænser

| s. 28

Mød to grafiske designpar, der ikke lader sig påvirke af landegrænser. Det ene har slået sig ned i Berlin, mens det andet rejser verden rundt med computeren under armen.

| s. 12 Grakom Dagen: Få et overblik – og kom i dybden med modeordet disruption.

| s. 16 Design Matters: Omfavn dine fejl i stedet for at gemme dem væk.

| s. 22 We Love Graphic Design: Hvad kan designere lære af en provokatør?

| s. 54 Penge i malebøger: Mød Grakoms nye medlem, Colours by CPH

’Selve overfladen kan være lidt sart, men får den lidt patina undervejs, så er det en del af måden at udstille på i et byrum.’

FASTE RUBRIKKER | | | | | |

s. 10 Leder s. 26 Kort Nyt s. 52 VIP s. 54 Nyt Grakom-medlem s. 56 Smugkig s. 58 Mennesker & Mærkedage

Billeder af flygtningebørn skal kunne klare det danske efterårsvejr, når udstillingen De Drømmer Stadig skal rundt i landet. | s. 40

| s. 4

www.grakom.dk

GIK DU GLIP AF DANMARKS-PREMIEREN PÅ

MEDIA BOOSTER’EN?

Automatisk rulledispenser-system til 8 medieruller Brug din plads effektivt og gem dine medier på det rigtige sted. Det kompakte design og den stærke motor gør det muligt at opbevare otte ruller på meget lidt plads.

LÆS MERE PÅ

neopost.dk/mediabooster Specifikationer: Passer til de fleste printere fra Roland. Vejer 80/85 kg.

MB-54: 75 x 60 x 150 cm. (HxDxW) Rulle-bredde max 138 cm.

MB-64: 75 x 60 x 175,6 cm. (HxDxW) Rulle-bredde max 163 cm.

TrueVIS VG-540 /SG-640 • VersaUV LEC-540 SOLJET PRO3 XC-540 • VersaArt RS-540 VersaCAMM VS-540i / VS-540 / VP-540i / VP-540 / SP-540i / SP-540V

TrueVIS VG-640 • VersaUV LEJ-640 SOLJET PRO4 XF-640 / XR-640 SOLJET EJ-640 • VersaArt RA-640 / RE-640 / RS-640 VersaEXPRESS RF-640 • Texart XT-640 / RT-640 VersaCAMM VS-640i, VS-640

Tlf. 36 70 90 88

neopost.dk

info@neopost.dk

Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.

Optimer din produktion med hurtige skift af medieruller. Media Booster beskytter dine printmaterialer mod støv og fingeraftryk. Du undgår bøjede materialekanter og defekte print – og så har du alle dine medier lige ved hånden hele tiden.

DISTRIBUTION

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Postkrigens sejrsherre gør status Det bliver dyrere at få adresseløse tryksager ud i danskernes postkasser. Til gengæld vil prisvilkårene være ens for alle kunder. Sådan er spillereglerne, når FK Distribution fra 1. januar bliver den eneste distributør af tryksager uden adresse på. Prisstigningen er helt fair, siger adm. direktør, Mads Dahl.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

| s. 6

www.grakom.dk

Fra 1. januar har I reelt monopol på at distribuere adresseløse tryksager fx reklameaviser. Hvorfor hæver I prisen?

Det gør vi, fordi priserne er gået dramatisk ned de seneste år som følge af den priskrig, der har været mellem os og PostNord.

Samtidig er mængden af tryksager også gået ned. Priserne er kommet så langt ned, at vi bliver nødt til at lave en opjustering.

Jeg kan ikke sætte et præcist beløb på, men de kommer ikke lige så højt op som før, priskrigen rigtigt gik i gang.

Burde I ikke have stordriftsfordele af at have hele markedet og dermed kunne sænke priserne?

Nej, for markedet falder rimelig meget, og det regner vi faktisk med fortsætter.

Så vi har fundet det, vi mener, er et fair prisniveau.

Hvordan har I tænkt jer at modtage de kunder, der i sin tid forlod jer, men som er nødt til at komme tilbage, efter at PostNord har trukket sig fra markedet? Bliver de kunder straffet med en højere pris?

Nej. Vi har lavet en prisstruktur, hvor vi forsøger at gøre priserne helt transparente, og de priser kommer til at gælde for både nye og gamle kunder. Når vi laver en aftale med en kunde, så gennemgår vi hele prisstrukturen.

Får alle samme pris?

Nej, men de får samme prisstruktur. Det betyder, at vi har lagt en grundpris, og så er der nogle variable tillæg alt efter, hvilken type distribution man ønsker. Det er fx dyrere at komme ud i landområder. Det bliver også dyrere at komme ud i det, vi kalder højsæson. Altså til jul, til påske og til lønudbetaling. Det er, fordi der simpelthen bliver pres på logistikken, og sådan vil der være tillæg, der afspejler det omkostningstræk, der er. Derudover er der forskel på prisen alt efter, hvor stor man er. Jo større volumen, jo større rabat får man.

Hvor meget regner I med at vokse som følge af, at PostNord har trukket sig?

Det har vi faktisk ikke et præcist tal på, så det bliver spændende at se. For det første er det ikke helt afklaret, om ikke nogle af vores konkurrenter tager en del af volumen, og så må vi se, hvordan markedet udvikler sig. Så jeg er lidt varsom med at sætte tal på.

Hvad med jeres kapacitet? Kan I overhovedet være sikre på, at I kan løfte opgaven?

Det er en af årsagerne til, at vi inden sommerferien har taget kontakt til de store virksomheder, der har været kunder hos PostNord og forsøgt at få nogle aftaler på

UDKOM oktober 2017

’Vi skal give kunderne en tryghed for, at vi har en fair prispolitik.’ plads med dem, så vi kan se, hvor meget vi skal have distribueret. Vi er gået i gang med et stykke planlægningsarbejde, så vi bliver i stand til at håndtere den kapacitetsudfordring, der kommer. Og det mener vi godt, vi kan.

Hvad er udfordringerne?

Udfordringerne er specielt de 12-14 uger, hvor volumenerne er meget store. Vi risikerer, at der bliver for meget til, at vi kan pakke det, eller at vi kan byde vores uddelere at gå ud med det. Men jeg er optimistisk, og jeg tror bestemt, vi bliver i stand til at løfte opgaven.

Hvad skal virksomheder gøre, hvis de vil være sikre på at få deres ting ud efter 1. januar?

De skal tage kontakt til os og lave en aftale, og det skal de gøre så hurtigt som muligt.

Ellers risikerer man, at man ikke kommer ud på den dag, man ønsker det.

I har i en årrække haft den omdiskuterede Nej Tak+-ordning, som giver en husstand mulighed for at til- og fravælge specifikke reklametryksager. For annoncørerne har det været dyrere at komme frem til de postkasser, der var med i ordningen. Hvad er fremtiden for Nej Tak+-ordningen?

Den har været en stor succes hos forbrugerne. Den blev indført, fordi der var mange forbrugere, der ikke ønskede at modtage alle tryksager. Nu ligger vi på omkring 600.000 husstande, og det forventer vi faktisk flader ud heromkring. I vores nye prisstruktur bliver det samme pris for at ramme en postkasse, uanset om den er med i ordningen eller ej.

Er der nogen særlige grupper, der kommer til at opleve større prisstigninger?

Det er dem, der ikke har været med i Nej Tak+. Den højere pris, vi har taget på Nej Tak+, bliver indregnet, sådan at gennemsnitsprisen kommer til at stige. Så dem, der har været fuldt med i Nej Tak+ kommer ikke til at opleve så store prisstigninger som dem, der ikke har været med.

Forventer du, at I vil blive ved med at have monopol på adresseløse forsendelser?

Jeg tror da, at nogle af kunderne vil anvende Bladkompagniet og Dansk Avis Omdeling til nogle af deres opgaver.

Men det er vel ikke adresseløst?

Nej, men spørgsmålet er, om der opstår en hybrid, hvor nogle kunder går mere i retning af adresseret omdeling.

Ser du monopolet som en fordel for jer?

Jeg bryder mig ikke rigtigt om ordet monopol, fordi det klinger så negativt, men det at PostNord har trukket sig ud af markedet, og at vi deraf vil få en betydelig forøgelse af vores volumen, det ser jeg som en stor fordel for os og for vores kunder.

Følger der nogle særlige forpligtelser med, når man har hele markedet for sig selv?

Ja, det gør der. Vi skal give kunderne en tryghed for, at vi har en fair prispolitik, hvor vi prissætter kunderne ens i forhold til deres størrelse og kompleksitet.

Hvordan kan man være sikker på, at I ikke udnytter dominansen og stille og roligt begynder at øge priserne unødigt?

Vi vil være i tæt dialog med vores kunder, og vores prispolitik vil afspejle udviklingen på markedet. Hvis mængderne bliver ved med at falde, så vil priserne blive ved med at stige. Men eksorbitant høje prisstigninger vil være uklogt af os, så det vil vi ikke gøre. Så vil kunderne blive sure på os, og det ønsker vi ikke.

Hvad tænkte du, da PostNord besluttede at trække sig?

Jeg tænkte ’fint’. Det var en god beslutning for os, så jeg blev glad.

Kunne du ikke godt tænke dig noget konkurrence på markedet?

Vi har jo konkurrence fra alle mulige andre medier. Vi konkurrerer jo med online, og vi konkurrerer med adresseret distribution og med ugeaviserne. Så på den måde er der jo konkurrence, som kunderne kan skifte til.

Men som head-on på adresseløs distribution, der tror jeg simpelthen ikke, der er plads til to. PostNord gav jo millionunderskud på det her område, og hvis ikke de havde trukket sig ud, så ville vi måske være blevet nødt til det på et tidspunkt.

Hvad bliver jeres primære opgave frem mod 1. januar 2018?

Vi er i gang med at oprette midtugedistribution på Sjælland, som er det sidste sted, vi mangler at oprette det, og så skal vi have ansat 2000 nye omdelere. Så det ligger der en del arbejde i.

| s. 7

DISTRIBUTION: FRYGT FOR MONOPOL

POSTNORDS EXIT PRESSER TRYKKERIERNE De danske trykkerier bliver taberne efter PostNords exit fra markedet for adresseløse tryksager. Det vurderer flere af branchens centrale personer, der peger på, at de stigende priser på distribution vil få annoncørerne til at holde igen med trykte reklamer.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

laus Holm lever af at rådgive virksomheder om, hvordan de bedst får deres budskaber ud til potentielle kunder. »Trykkerierne bliver sorteper,« lyder hans prompte vurdering.

Som business manager hos medieberauet m/ SIX er han ikke i tvivl om, at færre annoncører vil udsende reklametryksager i fremtiden, når FK Distribution fra 1. januar hæver priserne. »De får ikke længere råd til at tæppebombe markedet med reklamer og blindt håbe på, at de rammer potentielle kunder. De vil skære ned og vil formentlig se på en mere intelligent omdeling, hvor de målretter de områder, de annoncerer i,« lyder vurderingen fra Claus Holm.

Hos DistributionPLUS, en virksomhed der arbejder med at sikre sine kunder lavest mulige distributionspriser, er meldingen lige så klar, efter at FK Distributions monopol træder i kraft 1. januar 2018. »Jeg tror desværre, annoncørerne finder en anden måde at annoncere på, og det kommer til at ramme den grafiske branche. Desværre,« siger direktør Søren Petersen.

C

Annoncørernes svar En af landets største annoncører, Coop, vil ikke udtale sig om, hvad reaktionen bliver på de stigende distributionspriser, men kommunikationsdirektør Jens Juul Nielsen siger, at der er ”en løsning på vej.” Mindre fåmælte er De Samvirkende Købmænd,

| s. 8

der blandt andre repræsenterer MENY, Spar og REMA 1000. »Det er aldrig positivt, når der kun er en leverandør, som vi nu ser på distributionsmarkedet.

Der er risiko for, at prisen går op, og kvaliteten går ned,« siger Claus Bøgelund Nielsen, der er vicedirektør hos De Samvirkende Købmænd. »Konsekvensen af manglende dynamik i markedet kan være et fald i markedet for adresseløse forsendelser, og det vil være kedeligt særligt i lyset af, at mange forbrugere hygger sig med at planlægge indkøb med hjælp fra tryksagerne,” siger Claus Bøgelund Nielsen.

Han tør ikke sætte et tal på, hvor stort faldet i reklametryksager bliver. »Jeg tror, de forskellige kæder vil se hinanden an, men hvis kontaktprisen via adresseløse forsendelser øges, kan det udmærket tænkes, at en vis del af markedsføringsbudgettet vil flytte over på andre kanaler.« Claus Holm fra m/SIX har dog et bud på, hvordan udviklingen vil se ud: »Jeg tror, den husstandsomdelte reklametryksag kommer til at bestå, men vi kommer nok ned på omkring 35 pct. af de danske husstande. Lige nu er tallet knap 50 pct.« Grakom: Bekymrende monopol Hos Grakom, der er brancheforening for kommunikation, design og medieproduktion, ser adm.

www.grakom.dk

Monopol kunne være undgået Thomas Torp bliver bakket op af mediebroker Claus Holm:

UDKOM oktober 2017

»Jeg kan ikke forstå, PostNord trak sig.

Jeg synes, det er bindegalt. De skulle aldrig have startet den priskrig med FK Distribution. Posten var et bedre produkt, og derfor måtte de godt koste lidt mere. Hvis du har et premiumprodukt og et billigere produkt, så er det åndsvagt for premiumproduktet at begynde at konkurrere på pris og forsøge at presse et andet produkt ud.« Men Søren Petersen fra DistributionPLUS er helt uenig i den betragtning: »Jeg kan ikke se, PostNord havde andre muligheder end at trække sig. Den priskrig, der har været mellem PostNord og FK Distribution betød, at en af dem måtte bukke under. Husk på, at vi arbejder i en solnedgangsindustri, hvor antallet af tryksager kun går en vej: Nedad,« siger Søren Petersen.

Grakoms direktør Thomas Torp siger, at det i sidste ende handler om politisk vilje. »PostNord har krævet en milliardindsprøjtning for at kunne lave den her

omstrukturering fra postvirksomhed til logistikvirksomhed. Jeg synes i stedet, man burde kræve, at PostNord deler post ud.

Man bør erkende, at uddeling af post er en del af Danmarks infrastruktur, og det bør man afsætte penge til på finansloven.

Hvis man var villig til at gøre det, så kunne PostNord også fortsætte på det her marked.« Når realiteten nu er et privat monopol, påpeger Thomas Torp, at FK Distribution har en særlig forpligtelse: »Det er klart, at når man har et monopol, så har man også et særligt ansvar. Meldingen fra FK Distribution er, at man vil have en gennemsigtig prispolitik, og det bifalder jeg. Vi har en god dialog med FK Distribution, men vi vil også holde et skarpt øje med prisudviklingen, og hvis vi har medlemmer, der føler, at det går skævt, så er de velkomne til at kontakte os,« opfordrer han.

| s. 9

FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN

direktør Thomas Torp også på udviklingen med rynket pande: »Nu står vi reelt med et privat monopol, og vi skal være opmærksomme på, hvordan FK Distribution forvalter det monopol, de står med. Det betyder, at vi vil følge prisudviklingen og holde øje med, om de mange medlemmer, vi har, der har brug for adresseløse forsendelser, bliver fair behandlet.« Thomas Torp mener ikke, vi burde være havnet i en situation, hvor en enkelt udbyder står med monopolet på de adresseløse tryksager. »Jeg mener, det er problematisk, at PostNord forlader sin kerneopgave, nemlig at dele post ud i postkasserne og i stedet satser på at blive en logistikvirksomhed, der skal konkurrere på et i øvrigt velfungerende marked, nemlig pakkemarkedet.«

LEDER

SÆT POSTNORD PÅ FINANSLOVEN et er nemt at skyde på PostNord og kritisere for dårlig service, høje priser og økonomisk kaos. Det går ikke godt! En del af forklaringen er naturligvis de faldende brevmængder og den politisk dikterede digitalisering af det offentliges kommunikation med borgerne. Det har kostet PostNord dyrt på omsætningen – og selvmedicineringen har bestået i en kedelig kombination af dyrere, men ringere service gennem lukkede postkontorer, dyrere porto og færre udbringningsdage. Jeg mener, at PostNord har brug for en akut, men langsigtet plan, der blandt andet består i en fast post på finansloven de næste 10 år.

Mere om det om lidt.

Som branche er vi afhængig af et PostNord, der er både konkurrencedygtigt og leveringsdygtig i at befordre de mange forsendelser, Grakoms medlemsvirksomheder sender i cirkulation hver eneste dag. Men vi har desværre en ny og meget væsentlig forringelse i vente til årsskiftet: PostNord har meldt ud, at man vil trække sig fra markedet for uadresserede forsendelser.

Dette marked overlades dermed til én aktør. Nemlig FK Distribution.

Uanset hvor ansvarsfuldt FK Distribution vil forvalte dette de facto-monopol, rører det ikke ved, at markedet bliver ekstremt sårbart, når det står og falder på en enkelt virksomhed. Dertil kommer FK Distributions suveræne ret til at sætte priserne, som man vil, da konkurrencen e ­ r – pist! – væk.

D

Drop nye, usikre satsninger Jeg har ingen grund til at tro, at FK Distribution ikke vil udvise ydmyghed over for sin nye status.

Men jeg vil langt hellere se et konkurrencedygtigt PostNord, som med lige dele politisk pres og hjælp finder tilbage til sin kerne-

| s. 10

opgave: At befordre både adresserede og uadresserede forsendelser for landets borgere, myndigheder, foreninger og virksomheder.

Det vil kræve af politikerne, at man ændrer syn på PostNord. PostNord kan ikke skabe overskud på omdeling af post.

Postomdeling er en del af den nødvendige infrastruktur i ethvert udviklet samfund. På linje med strøm, rindende vand i hanerne, sundhedssystem, public servicestationer, et moderne vejnet osv.

Det er samfundsopgaver, som vi betaler for med glæde via skatten og finansloven.

Derfor vil det også give god mening, at man sætter postbefordringen på finansloven i fx 10 år og bruger de nødvendige midler på at understøtte PostNord der, hvor virksomheden har sin ekspertise og sit potentiale til at genopstå som en tillidsfuld postbefordrende institution.

PostNords eget bud på en kur er at genopfinde sig selv som logistikvirksomhed for at vinde ind på karrusellerne, hvad der er tabt på gyngerne. Og det på et marked der i forvejen er presset. Det er en usikker satsning for dine og mine skattekroner – og det vil jeg advare imod!

I stedet skal min opfordring til de folkevalgte lyde, at man en gang for alle accepterer, at PostNord for en tid endnu har en særlig forpligtelse og særstatus som ansvarlig for et stykke nødvendigt infrastruktur – og at det berettiger en fast plads på finansloven i de kommende år.

10 år på finansloven vil give PostNord arbejdsro – og de danske ejere, staten, arbejdsro til at udvikle eller gerne afvikle statens engagement i PostNord og postmarkedet.

Indtil da er der brug for, at staten investerer i at sikre, at også den del af samfundets nødvendige infrastruktur fungerer.

#5 | oktober 2017 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Jounalist Thea Møller Ronex Kommunikationschef Kasper Jessing

’Som branche er vi afhængig af et PostNord, der er både konkurrencedygtigt og leveringsdygtigt.’

KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen ANNONCER: Charlotte F. Grønnegaard T. 24 47 69 97, cg@grakom.dk DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen as TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Thomas Steen Sørensen SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 27. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 3.900 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, Brancheforeningen Grakom

Udkom udkommer seks gange om året og udsendes til medlemmer.

Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

PAPIR

Til dette nummer af Udkom er papiret sponsoreret af Papyrus.

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk

INDHOLD: 115 g MultiArt® Matt OMSLAG: 250 g MultiArt® Gloss

Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink

MultiTM er Papyrus’ eget varemærke, der består af papir og karton af høj kvalitet. Det er produceret til at gøre virksomheders papirvalg lettere samtidig med, at det sikrer gode trykresultater.

MultiArt® er bestrøget, træfrit papir, der er tilgængeligt i tre forskellige overflader: Gloss, Silk og Matt. Det giver virksomheder mulighed for at finjustere valg af billeder, layout og personlige præferencer. MultiArt® findes på Nordisk Miljømærknings liste over "Inspected Paper" og kan indgå i en svanemærket tryksag. FSC®-certificeret og har EU Blomsten.

Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom Følg Grakom på Instagram Instagram.com/grakom

www.grakom.dk

EFFEKTIVITET OG STABILITET HAR ALTID VÆRET DRIVKRAFTEN HOS KAILOW Har du lyst til at arbejde i en virksomhed hvor de 2 nøgleord, også er din drivkraft, så har vi 3 stillinger, vi ønsker besat.

Kontakt Henrik Kailow på 3876 0217 henrik@kailow.dk

DESIGNKONSULENT Kailow A/S, Rødovre Kailow Creative søger en designkonsulent til salg af grafisk design rettet mod BTB-virksomheder og interesseorganisationer. Vi leder efter en profil, der kan arbejde selvstændigt med at opbygge sin egen portefølje.

Design skal være din store passion og kommunikation og markedsføring din faglige ballast. Med udgangspunkt i din salgserfaring og viden om mediernes effekt og muligheder, skaber du konkrete salg. Stillingen omfatter en stor grad af personlig frihed, og du har selv mulighed for at udforme din hverdag. Du arbejder selvstændigt og målrettet med et hold dygtige kollegaer i ryggen.

Vi stiller store krav til din performance, men giver dig samtidig også både rammerne, mulighederne og friheden til at blive en succes. Vi aflønner dig efter dine kvalifikationer og tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

MEDIEKONSULENT

MEDIEKONSULENT

Kailow A/S, Aarhus og Rødovre

Kailow A/S, Aarhus og Rødovre

Kailow søger en mediekonsulent til salg af alle vores tryk- og printprodukter. Vi leder efter en stærk salgsprofil, der formår at skabe sin egen portefølje gennem et stort netværk samt en målrettet salgsindsats.

Kailow Visual søger en mediekonsulent til salg af POS- og butikskampagner rettet mod BTC-virksomheder og detailbranchen. Vi leder efter en stærk salgsprofil, der selv formår at skabe sin egen portefølje gennem et stort netværk og en målrettet salgsindsats.

Du sælger alle typer tryk- og printprodukter til nye kunder - lige fra design og produktion af high-end-magasiner til visitkort, brevpapir og konvolutter. Uanset produktet og opgaven, så forstår du at have en analytisk tilgang til salget og skaber resultater ved at påpege den merværdi, vores løsninger skaber.

Vi stiller store krav til din performance, men giver dig samtidig også både rammerne, mulighederne og friheden til at blive en succes. Vi aflønner dig efter dine kvalifikationer og tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Du afsætter hele rækken af vores produkter og med udgangspunkt i din salgserfaring og viden om mediernes effekt og muligheder, skaber du konkrete salg. Stillingen omfatter en stor grad af personlig frihed og du har selv mulighed for at udforme din hverdag. Du arbejder selvstændigt og målrettet med et hold dygtige kollegaer i ryggen.

Vi stiller store krav til din performance, men giver dig samtidig også både rammerne, mulighederne og friheden til at blive en succes. Vi aflønner dig efter dine kvalifikationer og tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Fjeldhammervej 3-9, 2610 Rødovre · Grønnegade 93, 8000 Aarhus C · 3876 0200 · kailow.dk

GRAKOM DAGEN

262 mennesker deltog

SET PÅ INSTAGRAM: annadortheaaasbjerg

75 % 25 % Here we go! #grakomdagen pefcdanmark

Branchetrends var dagens mest eftertragtede oplæg.

61 pct. blev og netværkede over tapasbuffeten

Et tilbageblik:

Grakom Dagen

Foredragsholder i hopla, som også kan få publikum i hopla ;-) #anetteprehn #grakomdagen twentyfiveandthirty

Der blev hyggesnakket, indsamlet nye idéer og tumlet med ordet 'forandring'. Den grafiske branche skiftede kontoret ud med Nyborg Strand 31. august til den årlige inspirationsdag.

Presenting today at the #grakom conference about our way of working.

Always fun to hear people's questions about our ways and visions. #grakomdagen #creativeagency

HØRT PÅ TALERSTOLEN:

annepraestegaard

»Jeg kan se, Brian Mikkelsen har stået heroppe tidligere i dag. Det må have været en stor oplevelse for ham at prøve at tale foran så mange. I er jo mange flere her i salen, end der er medlemmer i Det Konservative Folkeparti.«

»De medarbejdere, der er nødt til at have vished for at kunne præstere, har det svært. For den vished er for de fleste virksomheder et sted ude i fremtiden.« Anette Prehn, sociolog og forfatter

»Disruption er jo alt. Teknologi og 3D-print. Og jeg synes, branchen skal omfavne de muligheder, der er, for det giver mulighed for at producere i Danmark – og ikke i udlandet.«

45 minutters klasken på låret af grin og tårer trillende ned ad kinderne – Tak for grinet Lars Hjortshøj #grakomdagen

Brian Mikkelsen, Erhvervsminister (K)

Lars Hjortshøj, komiker

| s. 12

www.grakom.dk

Innovation Automation at your fingertips - with the new FA

visit nilpeter.com

2017075_Nilpeter_DK_175x117_INNOVATION_NEW_FA_UDKOM.indd 1

07/09/17 14:29

KURSUS:

HR UPDATE Kom og få en gennemgang af de seneste HR-juridiske nyheder. Vi kommer rundt om lovgivningens og overenskomsternes tilgrænsende regler og emner.

7. november 2017 Kl. 9:30-14:00 Hos Grakom i Odense Læs mere på grakom.dk/HRUPDATE

UDKOM oktober 2017

| s. 13

GRAKOM DAGEN

Dissektion af DISRUPTION :

| s. 14

www.grakom.dk

ILLUSTRATION: HELLE SCHEFFMANN

et modeord Ordet disruption runger gennem mangen en direktørgang på danske virksomheder i disse år. Derfor fik det sit eget spor på Grakom Dagen 2017.

Men hvad betyder det – og hvad skal vi egentlig med det?

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

vis du kommer kørende ned ad en vej, hvad er disruption så? »Ja, så er disruption jo, at din bil lige pludselig kan flyve,« forklarede Claus Risager, CEO på Blue Ocean Robotics, til Udkoms reporter. »Disruption er, når ny teknologi ændrer vilkårerne i en branche fundamentalt. I det her tilfælde ville vi pludselig stoppe med at bruge penge på asfalt, vejskilte, bildæk osv., fordi de ting blev overflødige.« Det er et tænkt eksempel. I hvert fald lidt endnu. Men andre er virkelige og for længst blevet en del af grundfortællingen om disruption: Digitalkameraets disrupt af den analoge film; Netflixs disrupt af flowtv; Ubers disrupt af taxabranchen.

Men der er mange mindre kendte eksempler, og Claus Risager havde et med på Grakom Dagen. »Vi valgte at kigge på hummerproduktion, hvor der er langt større efterspørgsel, end der er udbud. Kunne vores robotter gøre tingene smartere på det marked?«

H

Disruption dræber Det viste sig at være en besværlig affære at producere hummere. Hummerne skal være omkring to år, før de kan spises, og mange af dem når at dø inden, lød det i Claus Risagers oplæg. »Vi opfandt en robot, der sørgede for at holde øje med hummeren i dens basin.

Den rensede vandet og sørgede for at fodre hummeren. Målet var, at hummerproduktion skulle være så let, at enhver landmand kunne producere hummere til at sælge til lokale restauranter,« sagde han og slog fast: »Det vil ændre den her industri. Fuldstændigt.« Disruption finder ikke sted uden modstand. For hver gang en branche bliver disruptet, sidder nogle tilbage som tabere, sagde Claus Risager. »På den ene side er det fedt med disruption, for nu kan vi pludselig en masse ting smartere og billigere. Men omvendt sidder alle jo og tænker: ’Hov, hvis vi nu bliver disruptet, så dør vi altså af det.’«

UDKOM oktober 2017

Og det gælder også, hvis den grafiske branche bliver disruptet, advarede Grakom Dagens anden disruption-oplægsholder, Peter Froberg.

Digitale briller vil ændre alt »Mit bud er, at der vil ske en stor forandring i, hvad der er behov for i den grafiske branche,« sagde Froberg, der er partner i Innovation Lab. Han fremhævede mix reallity briller, som 10 af verdens førende teknologivirksomheder er ved at udvikle, og som Peter Froberg mener bliver allemandseje inden for en kort årrække. Altså briller, hvor vi både ser den virkelige og den digitale verden på en gang, og som for alvor vil smelte de to verdener sammen. »Den forandring, vi har set med introduktionen af smartphones eller tablets, kommer til at virke som vand i forhold til den forandring, vi kommer til at se med de her briller,« sagde Peter Froberg. »Jeg forestiller mig, at der vil være meget færre fysiske reklamer, og det vil også ændre markedet for digital reklame radikalt. Hvis jeg ejede en forlystelsespark, så ville jeg i dag trykke en masse flyers og få nogle reklamer på Facebook. Men i fremtiden vil jeg måske få langt mere ud

af at være inde i folks briller, når de kører forbi på motorvejen.« Ingen brancher er sikre Både Peter Froberg og Claus Risager lagde vægt på, at ingen brancher kan vide sig sikre mod at blive disruptet af ny teknologi.

Udviklingen kan gå lynende hurtigt, som Claus Risager illustrerede med et tal. »I dag er der en pct. af befolkningen i EU, der arbejder med apps. For 10 år siden fandtes det ord ikke engang,« lød det undervejs i hans oplæg på Grakom Dagen. »Det, der er vigtigt ved disruption, er den eksponentielle vækst. Så selvom en virksomhed er lille og ukendt, så kan den meget hurtigt komme langt foran de store og kendte virksomheder, som måske er for langsomme til at komme med på den nye teknologi.« Peter Froberg opfordrede virksomheder til at holde øje med udviklingen og kigge efter teknologier, der kan gøre tingene lettere eller smartere, end vi gør i dag. For brugerne er det eneste, der betyder noget, den effekt, de får ud af et produkt, som han illustrerede med et citat lånt fra Harvardprofessoren Theodore Levitt: »Folk vil ikke have en boremaskine med et 6 mm bor. De vil have et 6 mm hul i væggen.«

| s. 15

DESIGN KONFERENCER

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Design Godt design gør forskellen på en død og en levende forretning.

Det er budskabet fra de to største design-konferencer i Danmark, der begge netop har fundet sted, og som lokkede tilhørerne med inspiration fra feltets verdenselite. Udkoms Thea Møller Ronex tog designbrillerne på og hoppede med på begge konferencer.

| s. 16

www.grakom.dk

eller dø UDKOM oktober 2017

| s. 17

DESIGN MATTERS

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

»Vi skal blive bedre til at fejle« Design Matters lokkede designnørder og entusiaster til fra hele verden.

To dages foredrag og workshops fra de tunge drenge i branchen: Google, Instagram, B&O Play, Spotify, Uber og Netflix. Men der var skruet ned for pral og store armbevægelser. I år hyldede Design Matters nederlag og fejl – også de dyre og pinlige af slagsen.

Af: Thea Møller Ronex, journalist tmr@grakom.dk

Diasshowet oppe bag oplægsholderen viser et rødt kryds.

Men der er faktisk styr på det. Der bliver blot leget løs med begrebet, der får de fleste til at sige ”ups”, ”hov” og få de røde ører til at blusse: fejltagelser. Eller ”failures”, som det hed, når bl.a. Spotifys designer, Rahul Sen, gik på scenen. »Nederlag i designprocessen har været et lidt vanskeligt emne for mig personligt at snakke om, men jeg er glad for, at jeg gjorde det. Det har nemlig været et interessant emne at fundere lidt over.

Tidligt i (design)processen synes jeg nemlig, det er okay at fejle.« »Vi vil jo alle sammen gerne lykkes og blive belønnet for at lykkes. Vi vil forfremmes og have en løn, der afspejler, at vi er en succes. Men det, jeg synes, vi skal turde snakke mere åbent om, er, at succes er en destination. Og at vejen derhen helt uundgåeligt vil være brolagt med nederlag.

Indiskfødte Rahul Sen står i spidsen for at designe elementer, der skal kreere vækst for musikgiganten Spotify – mobil app’en, hvor 140 millioner brugere lytter til musik hver måned. Men han er ikke så optaget af målestokken for succes. »Vi har jo tit nemt ved at definere succes, så hvorfor prøver vi ikke at definere, hvad der kvalificerer som et nederlag? Hvordan skal medarbejdere ellers kunne differentiere imellem de to?«

ERROR, ERROR

Hvordan skal man snakke om fejl i en virksomhed? »Man bliver først og fremmest nødt til at skabe en ramme, hvor det er okay. Okay at fejle og okay at snakke om det, så vi kan blive klogere på, hvordan en fejl egentlig ser ud? Og hvordan ser den ud tidligt i processen? Sæt dig med dit team med en øl i hånden og måske med lidt af det I danskere kalder hygge og sig: ”Hey, det her er noget, vi prøvede. Her er grunden til, at det slog fejl. Så hvad har vi lært?” Det er så vigtigt at have den samtale med vores kolleger i vores samarbejdsteam, fordi det opbygger tillid og en ydmyghed i os, så vi forstår, at vi ikke altid kommer til at have det korrekte svar.« »Når vi reflekterer over vores fejl, kan vi opnå en ret værdifuld læring om, hvorfor noget har højere sandsynlighed for at lykkes

| s. 18

hen ad vejen. I stedet for bare at gå ned ad en blind sti, hvor vi kun har målet for øje og på magisk vis regner med at blive mødt af succes.« Så er alle fejl bare en god ting?

Overhovedet ikke. Man skal finde ud af, hvor man trækker stregen.

Og det skifter selvfølgelig fra virksomhed til virksomhed. Men når man arbejder med et produkt, så trækkes stregen ofte der, hvor produktet når ud til kunden eller brugeren.

Hvad er en dårlig fejl? »Sjuskethed. Der er nemlig forskel på at være eftertænksom i dine fejl modsat at være ligeglad.

Det er uacceptabelt ikke at gå op i brugerens behov, virksomhedens behov eller finansielle budgetmæssige begrænsninger. Hvis du eksempelvis bliver betalt et bestemt beløb for at bevise noget og bare bruger løs over dit budget, så sætter du automatisk dig selv op til at fejle. Det at være sjusket, langsom eller tankeløs i sine fejl er ikke acceptabelt. Fejl, der opstår, mens man forsøger at være betænksom og innovativ, synes jeg, er okay.« Til pæne klapsalver fra salen lader Rahul Sen forfatteren Eloise Ristad få det sidste ord. På skærmen bag ham står ordene:

»When we give ourselves permission to fail, we at the same time give ourselves permission to excel.« Eloise Ristad, forfatter

www.grakom.dk

SAGT PÅ DESIGN MATTERS

Skriftestolen:

MIN PINLIGSTE FEJL

RAHUL LINDBERG SEN

| ”Brænd nu CD’en ordentligt” Da jeg søgte ind på 10 prestigefyldte designuniversiteter, gjorde jeg mig virkelig umage med at skabe en flot portfolio og forstod ikke, hvorfor jeg slet ikke hørte tilbage fra nogen af dem. Et par måneder senere indså jeg, at der slet ikke var noget indhold på de CD-rom'er, jeg sendte afsted. I mit forsøg på at lave noget med pomp og pragt der ville imponere dem, glemte jeg at gøre det mest basale: At tjekke at min portfolie rent faktisk var kopieret over på CD'en. Det var sjusk og dyre lærepenge, for det kostede mig et helt års venten og 10 ansøgningsgebyrer.

Designer for Spotify.

| Uddannet i interaktivt design.

| Har tidligere arbejdet for brands såsom Microsoft og Nike.

| Arbejder på Spotify i Stockholm.

Rahul Sen Designer, Spotify

Andrea Meilgaard Crew, Design Matters

|

Andrea Meilgaard, Crew, Design Matters

| »Det er fedt, at konferencen har taget det her emne op, for mange mennesker er meget tøvende med at snakke om det.

Jeg tror, det er pinligt at snakke om, fordi vi mest bliver bedømt på vores succes og ikke gennem vores erfaringer/learnings.« Anna Oscarsson, COO, Topp Design & Innovation

| »Frygten for at fejle er ikke en god nok grund til ikke at prøve.«

| ”Kære Hvad-end-du-hedder” Jeg skrev engang til en kvinde på LinkedIn og skulle pitche en idé, hvorefter jeg så skrev hendes navn forkert. Det var simpelthen så pinligt, for det virkede jo som om, at jeg ikke havde styr på noget som helst.

»Man skal selvfølgelig ikke fejle, når det handler om et menneskes liv. Men jeg tror, det giver et mere innovativt miljø, hvis man får fjernet alt det stigma, der er omkring fejl og nederlag.«

Sam Horner, Produktdesigner, Netflix

|

’At være sjusket, langsom eller tankeløs i sine fejl er ikke acceptabelt’

»Det kan godt blive lidt hyklerisk, hvis man kun vil dele sine nederlag, når man allerede er lykkedes. Jeg tror også det er vigtigt at huske og dele sine erfaringer midt i processen.« Nicolas Felton, Informationsdesigner, Feltron

”Uventet natarbejde” Min sidste helt store fejl var, at vi først havde adgang til vores konferencelokaler kl. 20.00 aftenen før Design Matters. Vi havde simpelthen glemt at booke lokalet dagen før, så vi kunne sætte op. Derfor var lokalet allerede optaget, så vi var først færdige med at udsmykke, sætte op og teste skærme kl. 1 om natten op til arrangementet, der startede kl. 8.

Michael Christiansen Medarrangør, Design Matters

UDKOM oktober 2017

| s. 19

Nogle gange skal man bare ... lukke NED... lukke UDE... åbne OP for noget nyt.

ALL-ROUND SERVICE Køb & Salg

Vi har lukket ned for vores velkendte gamle annonce.

Den er lukket ude. Krøllet sammen.

– Men indholdet lever i bedste velgående...

– konceptet, hvor du er endnu bedre hjulpet af alt grafisk udstyr

Det skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for serviceDet skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for servicepakken. Lad os kalde det All-round service. Og dét vil vi gerne, at du ved. pakken. os kalde detSalg, All-round-service.

Og dét Reparation vil vi gerne, og at du ved.

Vi kanLad håndtere: Køb, Pakning, Afhentning, Transport af grafisk udstyr.

Vores spidskompetencer er fortsat Vores spidskompetencer er fortsat...

KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR

Vi bruger kun Vi bruger kun...

SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt

både når det gælder vurdering, salg,✓Reparation pakning og eksport ✓Køb ✓Køb ✓Salg ✓Salg ✓Pakning ✓Pakning ✓Afhentning ✓Afhentning af grafiske maskiner i alle✓Reparation typer og størrelser.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,

✓Transport ✓Transport

Hvis dudu er er i tvivl om salget erervien kan vivi Hvis i tvivl om salgetafafdin dinmaskine maskine engod godide, ide, såtræff kan hjælper dig gerne medså at e beslutningen. kan give digdig en indikation om salgbarheden hjælpe digdig med at at træffe enenbeslutning. give en hjælpe med træffe beslutning.ViVi Vikan kan give dig enindikatiindikatiGmbH GmbH og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine onon omom salgbarheden ogog potentielle markeder, finde salgbarheden potentielle markeder, findeen enkøber køber - og oven i købet sørge for samt alsamt nedtagning, pakning og transport.

Agentur For for Lithec Agentur Lithec GMBH GMBH maskine. kanogså ogsåsørge sørgefor foralalnedtagning, nedtagning,pakning pakning og og til til dindin maskine.

Vi Vi kan I Skandinavien.

Skandinavien.

Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne. transport.

Det eneste skalgøre gøreer, er,atatkontakte kontakteos. os. transport.

Det eneste dudu skal

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

LITHEC LITHEC

Nåede du ikke at besøge Sign, Print & Pack 2017, hvor vi præsenterede vores helt nye AccurioPress C6100?

NYHED

Kontakt Christel Meinhardt på tlf. 42143098 eller christel.meinhardt@konicaminolta.dk for en demo af AccurioPress C6100

WE LOVE GRAPHIC DESIGN

FOTO: THEA MØLLER RONEX

Hvad er We Love Graphic Design? | Endagsseminar, der foregår en dag om året.

I år var der ca. 400 grafiske designere fra hele Danmark Arrangeret af HK grafisk kommunikation i samarbejde med Visuelt Forum og Grakom.

Derfor var Grakom her: | »Vi synes, det er vigtigt at tilbyde vores medlemmers kreative medarbejdere en dag i inspirationens tegn.

På We Love Graphic Design kan de høre, hvordan andre kreative arbejder, møde kolleger og få konkrete tips, de kan bruge hjemme i virksomhederne.

Derfor har vi valgt at sponsorere arrangementet og har derfor kunnet tilbyde vores medlemmer halv pris.« »Hovedparten af Grakoms medlemmer arbejder med grafisk design og kreative løsninger, og det bliver en stadig vigtigere del af medlemmernes ydelseskatalog.

Konferencen har nu på syvende år vist sig at være en begivenhed, som grafikere, designere og andre kreative ser frem til og anerkender som et godt inspirationssted.«

TIL GRAFISK DESIGN Det årlige endagsseminar fandt sted på Den Sorte Diamant i København 7. oktober. Modsat det mere digitale Design Matters hylder arrangementet den generelle kreative grafiske proces. I år var der blandt andet oplæg fra en grafisk provokatør, der kræver at designere bliver mere modige.

Af: Thea Møller Ronex, journalist tmr@grakom.dk

Michael Brochmann Afdelngschef, Grakom

| s. 22

www.grakom.dk

HØRT PÅ SCENEN

»En af grundene til, at jeg elsker at arbejde med papir, er, at folk ofte har nul forventninger til det. Og når folk ikke forventer noget, så har du ofte muligheden for at udfordre dem på et dybere niveau« Kelli Anderson Papirkunster og designer, der blandt andet tryller bøger om til musikafspillere og fotografiapparater

| »Voksne mennesker har mistet evnen til at eksperimentere uden frygten for at fejle. Vi bliver simpelthen nødt til at genfinde legen.« Yasmeen Ismail Britisk prisvindende børnebogsforfatter, illustrator og animator.

| »Vi ser design som en universal opgave. Du kan designe på alt. Papir, jord, beton. Du skal ikke lytte til dem, der siger, at du kun passer ned i en boks« The Project Twins: James og Micgael Fitzgerald Irsk, grafisk design duo, der blandt andet har lavet illustrationer til Facebooks hovedsæde i Dublin.

| »Det, der definerer os som designere, er det, vi ser, som andre ikke ser« Tobias Røder Grafisk Designer

UDKOM oktober 2017

| s. 23

Tobias Røder: | 46 år.

| Grafisk designer.

| Kendt for sin minimalistiske og provokerende simple designstil.

| Har designet visuel identitet for en lang række internationale og danske virksomheder og organisationer såsom Air Greenland, Radio24syv og Tuborg.

| Stifter af det tidligere Studiomega, der i 2016 blev købt af Kontrapunkt.

| Nu selvstændig under navnet Studio Tobias Røder.

’Jeg kan vildt godt lide at stille mig på øretævernes holdeplads.’

Tobias Røder, grafisk designer

| s. 24

www.grakom.dk

TOBIAS RØDER:

DEN FRÆKKE DRENG I GRAFIKER-KLASSEN

Han taler lige ud af posen, og hans stil bliver kaldt provokerende simpel. Men til hans oplæg på We Love Graphic Design er han alt andet end dårligt selskab, og tilsyneladende er det ham, alle virksomheder på jagt efter en designprofil gerne vil lege med. Grafisk designer, Tobias Røder, er ikke bange for at skubbe lidt til sine kunder – og det synes han også, du burde gøre.

vad har en pølsevogn og Lars von Trier til fælles?«, spørger konferencieren ud i salen, da hun skal til at præsentere næste oplægsholder.

Svaret er Tobias Røder. Manden bag de visuelle identiteter for blandt andet Radio24syv, Tuborg, den Økologiske Pølsemand, Lars von Triers film Nymphomaniac … og så lige hele den bevingede flåde for Air Greenland. Sidstnævnte, indrømmer han, var lidt af en udfordring - for hvad er formatet egentlig på et fly?

Og på dagens oplæg er han kommet for at give et inspirerende spark bagi. »Jeg kan vildt godt lide at stille mig på øretævernes holdeplads. Og det kan jeg vel, fordi jeg godt kan lide at mærke mig selv, når jeg arbejder – og jeg synes det er fedt, når der rent faktisk er en modtager, som reagerer på det, jeg laver.«

H

Skal grafiske designere stille sig noget mere på øretævernes holdeplads? »Ja! Det skal de. For vi har brug for at få noget mere dialog omkring de måder, vi kommunikerer på. Vi har brug for at interessere os for de ting, vi laver, og hvis jeg tager kundehatten på, så har brands og virksomheder brug for, at kunderne rent faktisk gider at interesse sig for dem.« Vi er jo skide ligeglade med de fleste virksomheder. Men hvis de var mere modige – og faktisk turde vælge modige identiteter – så kunne det jo være, at vi begyndte at interesse os for dem. Jeg tror på, at verden ville blive et bedre sted, hvis de ting, som gerne vil have vores opmærksomhed, faktisk også havde noget at byde på. Men det kræver is i maven.« Risikerer man ikke at miste nogle kunder på at have så frembrusende tilgang? »Jo, det gør man da. Helt sikkert. Jeg har valgt at kigge i en retning, og jeg er bestemt

UDKOM oktober 2017

ikke for alle. Jeg har også fået nogle rap over nallerne, og er også ude for, at kunder siger: Det kan vi sgu ikke.« Arbejder du så kun med modige kunder? »Nej, og når jeg hører bureauer sige: ”Vores kunder skal være mere modige”, så synes jeg, det er noget fis! Når jeg er oppe på scenen som i dag, så kan jeg godt lyde provokerende, men i virkeligheden er jeg ikke flabet – jeg lægger ret stor vægt på at forstå mine kunder, have en samtale med dem og rent faktisk forklare, hvad jeg laver.

Det er jo det vildeste at forlange, at et andet menneske skal være modigt. Det synes jeg virkelig. For hvem af os er egentlig modige? Vi er da alle bange for at hoppe ud over en skrænt. Man bliver nødt til at sætte sig ned i øjenhøjde og tage dem i hånden.« »Mine kunder er jo ikke fra den samme planet som mig. Mange af dem er handelsskoleuddannede og DJØF’ere, og noget at det bedste, jeg har gjort for mig selv, er faktisk at prøve og sætte mig i deres sted: Hvordan er det egentlig at sidde over for sådan en flabet, kreativ type som mig? Det har nemlig helt klart formet mit sprog og skabt den præsentationsteknik, jeg bruger, når jeg pitcher. Det handler om at skubbe langsomt.

Hvordan griber du så et pitch an? »Jeg kommer med tre forslag. Det trygge, det inspirerende og det modige.« »Først præsenterer du kunden for noget, der er nemt for øjet og gør dem trygge.

Det er den bedste måde at starte mødet på.

Skuldrene ryger ned, de sidder og nikker og føler, at jeg allerede har løst opgaven. ”Yes, men nu skal I bare se”, siger jeg til dem. ”Fordi jeg har siddet og nusset med jeres produkt, så fik jeg faktisk et par ideer mere.” Så har du ligesom kunden med på rejsen. Og fordi de er trygge, så er der også plads til at blive nysgerrig - der er overraskende meget psykologi i det her.« »Og når de så har set forslag nr. to, så siger de – ”nå ja, hvorfor ikke?”. For den der nysgerrighed, den kan faktisk godt udvikle sig til noget mod. Det kender man da selv.

Og lige pludselig er de klar til nr. tre. Og nej, den sidste løsning behøver ikke altid være parenteser, der ligner kønsdele og diktatorlignende overskæg. Vovede, modige løsninger kommer i alle former og farver.«

| s. 25

KORT NYT

Offentlige udbud er for dyre for reklamebureauer indre reklamebureauer risikerer at knække halsen på at byde ind på opgaver for det offentlige. Omkostningerne ved at skulle afgive et tilbud på et offentligt udbud er særligt høje for reklamebranchen, viser en ny undersøgelse. »Undersøgelsen fra COPS viser, at det er helt ude i skoven at bruge næsten 10 % af kontraktsummen på at byde ind,« siger chef for Grakoms medlemsafdeling, Michael Brochmann, der foreslår, at der sættes begrænsninger på, hvor mange der inviteres til at afgive tilbud. »Der bør også være mindre strenge krav til, hvor færdigt materiale der skal leveres i forbindelse med udbud,« siger han.

M

Grakoms medlemmer skærer ned Beskæftigelsen falder blandt Grakoms medlemmer. Det står klart på baggrund af indberetningerne til Grakoms kompetencefonde for 2. kvartal 2017. Faldet gælder på to af Grakoms tre overenskomster i forhold til året før. Samlet set er beskæftigelsen reduceret med 132 lønmodtagere, hvilket svarer til 3 pct.

• På funktionæroverenskomsten udgør faldet 57 lønmodtagere ved den seneste opgørelse. Det svarer til en reduktion på 2 pct.

• På den grafiske overenskomst er beskæftigelsen reduceret med 93 lønmodtagere, hvilket svarer til 5 pct.

• På digitalprintoverenskomsten er beskæftigelsen steget med 18 lønmodtagere svarende til 10 pct.

| s. 26

Medaljer til de unge talenter snuppede bronze og to fik tildelt sølv. Det årlige medaljearrangement blev afholdt i Odense 1. september, og her blev branchens nyuddannede talenter hyldet. »Det er noget helt særligt at få en medalje for sin svendeprøvepræstation, og det skal det også være. Man kan virkelig mærke, at eleverne er glade for at modtage medaljen, og både virksomheder, skoler og forældre er meget stolte af eleverne,« fortæller Anders Mosumgaard, der overrakte medaljerne og er formand for Grafisk Uddannelsesudvalg.

16

www.grakom.dk

Grakom nyt medlem af PEFC

Grafiske teknikere bliver revet væk

G

ye tal fra Undervisningsministeriet viser, at beskæftigelsesfrekvensen for grafisk teknikere er højere end ventet. For uddannelsesårgangen 2015, som er den seneste fuldt ud opgjorte årgang, er beskæftigelsesfrekvensen hele 0,93. Det er langt over det måltal på 0,70, som Undervisningsministeriet har for alle erhvervsuddannelser. Renser man for skolepraktikuddannede grafisk teknikere, er frekvensen på 0,75 og altså stadig over måltallet.

Frekvensen bruges som indikator på, hvor relevant en uddannelse er i forhold til behovet på arbejdsmarkedet, og den beregnes på baggrund af indbetalinger til ATP. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden vil derfor være 1,0.

N

rakom er allerede medlem af FSC, men har nu også valgt at melde sig ind i den konkurrerende certificeringsordning, PEFC, der ligeledes står for at fremme bæredygtigt skovbrug. »For Grakom har det altid været vigtigt at engagere sig i arbejdet for at fremme den bæredygtige dagsorden,« fortæller miljøchef Carsten Bøg. »Vi har tænkt os at tilbyde vores medlemmer en gruppeordning for PEFC, så virksomheder, der er interesseret i en PEFC-certificering, kan få den gennem Grakom og dermed spare både tid og penge,« uddyber han. I forvejen tilbyder Grakom en lignende ordning på den anden store certificeringsordning, FSC.

CENTRUM - grafisk færdiggørelse a/s

Agerskellet 36 | 8920 Randers NV | Tlf 86 42 72 66 www.centrum-gf.dk | info@centrum-gf.dk

Stærk i færdiggørelse FOLIERING | ADRESSERING | KLAMMEHÆFTNING | FOLDERFALS | HARDCOVER FOLIEPRÆG | WIRE-O | SPIRALISERING | ALLE SLAGS SOFTCOVER MED ELLER UDEN FLAPPER

UDKOM oktober 2017

| s. 27

INGEN GRÆNSER

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

MØD: | Alexandra Rønde Thielke, strategisk leder 32 år Har en kandidat i marketing kommunikation

| Rasmus Veggerby, AD’er.

27 år Selvlært og blev som 20-årig headhuntet til talentskolen GNOM på reklamebureauet Zupa Recommended

| Kærester, kolleger, nomader og indehavere af det kreative bureau Twentyfive & Thirty.

| Har begge tidligere arbejdet på bureauet Uncle Grey i København.

| s. 28

www.grakom.dk

Virksomheden uden faste ansatte, fast adresse og faste arbejdstider:

… her menes der ikke bølgerne på internettet, men den originale slags med saltvand og palmer i baggrunden.

Mandags-blues er nemlig udryddet, efter at Rasmus og Alexandra for to år siden sagde deres job op og skabte deres egen digitale virksomhed, hvor kontoret findes i kufferten.

Af: Thea Møller Ronex, journalist tmr@grakom.dk

UDKOM oktober 2017

| s. 29

L

uk øjnene«, instruerer Rasmus, og salen med nysgerrige tilhørere følger trop. »Forestil dig dit kontor. Hvordan ser det ud? Hvordan dufter der? Hvordan føles dit skrivebord? Hvad ser du, når du kigger ud ad vinduet?« »Og åbn så øjnene.« Salen slår blikket op på et diasshow, hvor der lige nu kører en strøm af billeder. Et bord og en bærbar computer tilsat en tilsyneladende uendelig mængde palmer, bølgebrus og hvide sandstrande.

Selvom det ser ud som om, at nogen har givet karrusellen med postkort en gevaldig snurretur, så er den god nok. Det her er hverdagen for kæresteparret Alexandra Rønde Thielke og Rasmus Veggerby, der har realiseret drømmen om kontor i en kuffert.

Ambitiøs tomandshær Rasmus har netop færdiggjort sit oplæg om at være ung iværksætter til Grakom Dagen, da Udkom fanger ham og Alexandra til en snak. 45 nysgerrige deltagere fra den grafiske branche har lyttet og spurgt ind til parrets usædvanlige historie.

For to år siden sagde de deres job op og købte en enkeltbillet til Bali. I dag har deres digitale bureau Twentyfive & Thirty kun to ansatte. Dem selv. Alligevel tikker der ordrer ind fra både Thy, New York og Dubai.

Rasmus: »Vi rejser rundt efter opgaver, og tager opgaverne med rundt. Vi satte os for at bevise, at et bureau på kun to mand også kan have kunder i hele verden. At man ikke behøver at være et stort netværksbureau for at have international kundekreds og format.« Hvorfor forlade en godt betalt, fastansat stilling? Var I trætte af jeres jobs?

Alexandra: »Nej, vi elskede vores jobs! Vi savnede bare eventyr og havde en sult efter at se verden. Men ingen af os havde lyst til en to-måneders backpackertur. Vi havde ikke brug for ferie – vi savnede bare mere frihed i hverdagen.« Rasmus: »I kreative hjerner kommer idéerne bare ikke altid fra 8-16, og det var indimellem hårdt at mærke, når jeg bare ikke kunne præstere.« »Fleksibilitet er sådan et ord, der gentager sig på en arbejdsplads. Det går bare ofte kun den éne vej. Som medarbejder er du altid meget fleksibel i form af overarbejde, aftenarbejde, lørdagsarbejde. Det kunne vi i hvert fald mærke på os selv. Selv når vi ikke var på arbejde, så sad vi derhjemme med mail og telefonen fremme og var det lidt alligevel.« Parret understreger at bureaulivet i København langt fra var en sur tjans – der var bare ikke rigtig plads til at være impulsiv.

| s. 30

Rasmus: »Efter en lang, dansk vinter, kender de fleste det der øjeblik, når årets første forårsdag endelig dukker op. Alle sidder på kontoret og bliver enige om: Det, vi burde gøre, er at hoppe ud af kontoret og finde os en græsplet i solen. Men alle bliver siddende. For det skal man jo.«

Asiens største CrossFit-box San Francisco, Sydfrankrig og Hawaii. Den adresseløse virksomhed har allerede taget de to unge iværksættere verden rundt.

Nogle gange er det opgaven, der beslutter næste destination. Andre gange er det bare lysten til at opleve den canadiske vildmark, der sætter kursen. Og så starter arbejdsdagen der, hvor de finder den nærmeste og bedste Wi-Fi-forbindelse.

Rasmus: »Vi startede på Bali – ikke fordi vi havde nogen kunder dernede, men fordi det gav et økonomisk pusterum, mens vi opbyggede en kundekreds. Santidig var der jo rigeligt at opleve, når vi havde fri.« Finder man så kunder, mens man sidder på et surfbræt eller klapper aber i rismarkerne?

Rasmus: »De fleste af vores kunder er nogle, vi finder og samarbejder med digitalt. Men vi fik faktisk et ret spændende samarbejde bare ved at falde i snak med en flot og muskuløs mand dernede.« »Det viste sig, at fyren, der hed Dave, var i gang med at åbne et CrossFit-center, og han stod og manglede sådan nogen som os, der kunne tænke i koncepter. Så vi lavede grafik, website og fandt ud af, hvad han grundlæggende skulle sælge centeret på.« »Han kom med sin viden på området, og vi hjalp ham med at få det bygget op og kommunikeret. I dag er Wanderlust et af de største crossfitcentre i Asien.« Kunderne vil med på eventyr Det unge iværksætterpar får det til at lyde så simpelt, at man kommer til at undre

sig over, hvorfor der ikke er flere, der tager computeren i den ene hånd og flybilletten i den anden. Men til Rasmus’ oplæg er der særligt et spørgsmål, der presser sig på fra salen: Hvordan opbygger man lige en ny kundekreds, når man sidder omme på den anden side af jorden?

Rasmus: »Vi har begge arbejdet i bureaubranchen i flere år, så først og fremmest aktiverede vi vores netværk hjemme i Danmark, før vi overhovedet satte os på et fly. Derudover skrev vi en pressemeddelelse og forsøgte at få den ud så mange steder som muligt.« Alexandra: »... Og det virkede. Folk kunne fornemme, at vi havde gang i noget, der var lidt anderledes.« Rasmus: »Jeg tror, vores stærkeste kort er, at vi har lavet et bureau på et skarpt defineret koncept. Vi fortæller en historie omkring vores virksomhed. Så når vi kommer ud – hvad end det er i pressen, eller vi bare møder op på dørtærsklen, så har vi noget interessant, som folk kan huske os på.« Rasmus: »Eventyret og det her med at udfordre tingene på en ny måde – det er der ikke særlig mange kunder, der kan kigge sig selv i øjnene og sige: ”Nej, det vil vi ikke. Vi vil bare gerne gøre tingene, som vi plejer.”« Arbejdsnarkomaner i troperne Nomade-bureauet giver også folk et glimt af hverdagen på Instagram, hvilket indimellem kaster nye kunder af sig. Derudover fik de international opmærksomhed, da de sidste år holdt oplæg på den kreative festival Cannes Lion.

Er der slet ikke noget udfordrende ved at have en fuldstændig fleksibel arbejdsplads?

Alexandra: »Det er svært at sætte grænser for vores arbejdstid.« Rasmus: »Vi er jo i den dejlige situation, at vi har masser at lave. Så vi skal ligesom

’Fleksibilitet er sådan et ord, der gentager sig på en arbejdsplads. Det går bare ofte kun den éne vej’ Rasmus Veggerby

www.grakom.dk

ALEXANDRA OG RASMUS’ TRE RÅD TIL AT TAGE SPRINGET |

Another day another office #bali #digitalnomad #nooffice

Researching, working and working out - all at once. Project in the making #bali #creativeagency #crossfit

For det første: Find ud af, HVORFOR vil jeg gerne gøre det?

Du skal kunne svare på det og med mere end bare: Det kunne være fedt at holde ferie - for det bliver ikke ferie.

| 1 Hvorfor er det, du vil det her?

2 Hvad er det så, at du vil lave?

Always on the hunt for the strongest wi-fi. This street café is still Vietnams undisputed winner. #springrollsandwifi #digtalnomads #vietnam

One of the more alternative office solutions when on the road #wifihunt #nooffice #quebec

3 Hvordan skal det her få opmærksomhed fra nogen som helst?

| kunstigt huske os selv på at stoppe op og holde pauser. Hver eneste gang vi putter en time i vores virksomhed, så er det til os selv. Tidligere var hver eneste time givet væk til nogle andres projekt. Du fik din løn lige meget hvad. Det, du kunne opnå, hvis du gjorde det godt, var at beholde dit job. Du kunne måske få en lønforhøjelse. Men i dag, hvis vi arbejder to timer mere, så viser det sig nede på vores lønkonto.

Og derfor kan det nogle gange være svært at huske at holde fri, og det, synes jeg, er den største udfordring.«

jeg tror, det er lykkes indtil videre, fordi vi gør det sammen, fordi vi brænder for det, vi laver, og fordi vi har gjort os det klart fra starten: Det her skal ikke være en ferie. Vi skal få hverdagen til at fungere. Hvis det udelukkende var to års eventyr, så havde vi ikke kunnet holde det ud.« Alexandra: »Alle steder – uanset hvor eksotiske de er – bliver hverdag på et eller andet tidspunkt. Når vi har haft folk nede og besøge os, så er de jo helt lamslået over, hvor vi er – og nogle gange ænser vi det slet ikke selv.«

I tog afsted for at have mere frihed og tid til eventyr.

Men er det overhovedet blevet nemmere med den arbejdsform, I har skabt? Er I rent faktisk bare blevet mere online og større arbejdsnarkomaner end nogensinde?

Rasmus: »Nej, for når du lukker computeren i Danmark, så skal du først planlægge, så skal du sætte dig på en flyver, og derudover skal du bruge en uges ferie for at få den der tur i havet eller turen på surfbrættet. Når vi sidder og arbejder igennem på Bali, jamen så lukker vi computeren, og fem minutter efter er vi på det der surfbræt. Bagefter går vi bare hjem og åbner computeren igen.«

Tidsforskellen er en fordel Hverdagen er ofte rutineløs. Ingen institutionsafhentning, vasketøj og pendling. Det lidt kulrede forhold til tid og arbejdsrytmer vender ofte dagen lidt på hovedet. Men parret argumenterer ligefrem for at tidsforskellen kan være en fordel.

Alexandra: »På eksempelvis Bali er vi 6 timer foran vores kunder. Når vi vågner kl. ni, er den tre om natten hjemme i Danmark, så dernede har vi ofte tid til nogle dejlige eventyrlige morgener og formiddage.

Og så arbejder vi eftermiddag og aften – det er ret fantastisk.«

Jeres tilværelse er noget, mange drømmer om – hvorfor er det lige jer to, der er lykkedes?

Rasmus: »Jeg tror ikke, det er en tilværelse, der er for alle. Vi var heller ikke sikre på, om det var for os. Men

Airbnb for arbejdskraft Men kunderne selv kan godt have deres bekymringer indledningsvis, når det kommer til tidsforskel, deadlines og størrelsen på deres tomandshær.

UDKOM oktober 2017

VORES MANTRA VAR: Vi vil gerne bevise, at små bureauer også kan have internationale kunder.

| s. 31

Alexandra: »”Kan I håndtere det, hvis der er pres på, og vi smider en ekstra opgave til jer?”

Den har vi godt nok hørt nogle gange.« Men parret har faktisk ekstra arbejdskraft på mange af deres projekter. De hyrer eksterne kræfter – kun hentet ind til de specifikke opgaver.

Og de kan lige så godt være af den mexicanske, tyske eller russiske slags.

Rasmus: »Vi bruger bl.a. Upwork.com, der fungerer lidt ligesom Airbnb. Men i stedet for at leje din lejlighed ud, så udlejer du din arbejdskraft. Og lidt ligesom en datingportal, så har folk profiler, hvor de beskriver deres kompetencer og viser tidligere arbejde frem. Når jeg lægger en opgave op om aftenen, som vi skal have løst, så vågner jeg op til 10 henvendelser næste morgen fra folk med de rette kompetencer, der byder ind på opgaven. Og et Skype-interview senere kan vi komme i gang.« Hvordan garanterer I kvalitet, når jeres medarbejdere skifter hver uge?

Rasmus: »Kunderne køber også ind i en stil hos os – min og Alexandras hjerne. Vores stil og tanker. Så alle strategiske overvejelser og kreative koncepter bliver lavet af mig og Alexandra. Men når der så skal eksekveres, så er det ofte der, vi mangler hænder.« »Kvaliteten opstår gennem en blanding af tillid og en screeningsproces, vi raffinerer mere og mere hver gang. Efterhånden har vi lært, hvilke spørgsmål vi skal stille for at finde ud af, om en grafiker faktisk kan det fotorealistiske 3D, som han påstår. Og en sjælden gang er der arbejde, som vi må skrotte – fordi det simpelthen bare ikke er godt nok. Men der har vi altid en buffer indlagt – projektmedarbejderens deadline er aldrig den samme som kundens!« ”Det gør vi aldrig igen” Det med deadlines er også noget, Alexandra og Rasmus har sat stramme rammer for. Generelt slår de sig ned tre måneder ad gangen og rykker aldrig teltpælene op tæt på en deadline. Lært af bitter erfaring ..

Alexandra: »Vi kørte ude i vildmarken i Canada og skulle aflevere et projekt samme aften.

Klokken var lidt i midnat, og vi finder endelig en McDonalds-agtig butik, der så var lukket.

Heldigvis kunne vi lige koble os på internettet, hvis vi stod oppe på deres skraldespand. Så det

var noget med at løbe ud og fange forbindelse, ind i bilen og arbejde lidt og så ud på spanden i kulden igen.« Rasmus: »Det lykkedes. Men der kiggede vi på hinanden og aftalte: Okay, det her må ikke ske for tit. Det må aldrig være kundens belastning, at vi rejser verden rundt. Så vi har besluttet aldrig at flytte os midt i et stort projekt, for når du konstant skal jagte WiFi eller finde ud af, hvor du køber mælk og toiletpapir, tærer det bare rigtig meget på kræfterne i længden.« Adios, Danmark Det tog det unge par tre måneder. Fra de sagde deres job op, til de rent faktisk kunne få det økonomisk til at løbe rundt. Og i dag har de rigeligt at rive i og ingen planer om at vende hjem lige foreløbigt. Men hvis de gør, så bliver det muligvis for at få sig nogle kolleger igen. Det er nemlig en af de ting, som palmestrande og rismarker ikke har kunnet erstatte.

Alexandra: »Jeg kan godt savne sludderen ved kaffemaskinen. Rasmus og jeg elsker at arbejde sammen, og der er noget smukt ved både at være kolleger og kærester. Men vi har helt klart brug for også at gøre hver vores ting i løbet af en dag.

Ellers så kan der godt blive meget stille rundt om bordet til aftensmaden.« Til gengæld er den lille fyr, der ligger og sover i klapstolen ved siden af dem, mens vi snakker, ikke noget problem for den nomadiske livsstil.

For seks måneder siden blev to til tre, og det har fået parret til at sætte arbejdstempoet lidt ned og tage et længere pitstop i Danmark.

Alexandra: »Da vores første pressemeddelelse kom ud for to år siden, var der en, der kommenterede: ”Ja, fedt nok. De unge kan tage ud og opleve, og så bliver vi andre hjemme og sørger for, at generationerne fortsætter.” Og jeg tænkte bare: Nu skal jeg sateme vise dem! Hvorfor skal man ikke kunne begge ting?« Rasmus: »Ja, lille Carl skal da med! Der er ingen tvivl om, at der har været rigtig mange eventyr de sidste fem måneder med ham, men lige om lidt, når det begynder at blive koldt i Danmark, så tager vi afsted igen, og så tager vi ham der med. Han flyver jo også gratis, indtil han er to år. Og hvis vi en dag ikke har lyst til det her mere, kommer vi da hjem. Og så laver vi jo bare en ny fortælling om os selv ...«

TWENTYFIVE & THIRTY: | Digitalt, kreativt bureau uden fast kontor, der sælger ydelser til virksomheder inden for:

| Art direction Identitet og konceptudvikling Webdesign og udvikling Grafisk design Branding og strategier Projekthåndtering

| Har løst opgaver for kunder såsom Bakkedal, Naturli' og Gardenia Copenhagen.

’Hvis det udelukkende var to års eventyr, så havde vi ikke kunnet holde det ud’ Alexandra Thielke

| s. 32

www.grakom.dk

PRINT OFFICE PACKAGING FOODSERVICE VISUAL COMMUNICATION

Lad os vise dig hvordan!

HP PageWide XL Den er brugervenlig, hurtig og giver dig flotte farver. Du behøver ikke at tage vores ord for det, kom selv og oplev HP PageWide XL i vores showrooms i Valby og Vejle.

VIL DU OPLEVE DET SELV?

40” print bredde. Stabler-, folder- og scanneroptioner tilbydes Hastigheder op mod 60% hurtigere end B/W LED Brilliante og lysægte farver Unik brugervenlig arbejdsgang

KONTAKT OS I DAG

JUST ASK ANTALIS: STORFORMATPRINT/ PRODUKTIONSUDSTYR/ HARDWARE/ SOFTWARE/ FOLIER/ PRINTMEDIER/ PLADER

antalis.dk

72 100 102 justask@antalis.dk

INGEN GRÆNSER

FOTO: OLE BLEGVAD

Med verden som arbejdsplads

Berlin Bogdesign Bauhaus Designerparret Helle Marietta Pedersen og Jørgen Smidstrup åbnede deres designstudio Lower East i Berlin for fem år siden. Den tyske hovedstad er med til at give inspiration og fordybelse til deres grafiske arbejde, og det er til fordel for de danske kunder, hævder de to designere.

Af: Ole Blegvad, journalist udkom@grakom.dk

år foråret nærmer sig i Berlin, får byen et lysegrønt skær fra byens mange træer. Efter Anden Verdenskrig fandtes nærmest ikke et eneste træ i byen, men en aktiv politik om at plante træer i gader og parker har gjort den tyske hovedstad til en af de grønneste storbyer i verden. Således også Waldemarstraße i Kreuzberg, hvor Udkoms udsendte er på vej hen for at besøge Lower East. Gaden i det gamle Vestberlin løber parallelt med kvarterets hovedgade, Oranienstraße, som mange danskere nok kender. »Vi tog til Berlin i jagten på et personligt, privat og fagligt eventyr. Vi har en stor kærlighed til byen og kom her ofte for at arbejde, se udstillinger og for at besøge venner. Berlin ligger samtidig så tæt på Danmark, at vi kunne bevare vores kunder,« fortæller Jørgen Smidstrup.

N

| s. 34

www.grakom.dk

I modsætning til i København fjerner myndighederne ikke grafitti. Det betyder, at gadekunsten og de mange ’tags’ er en del af bybilledet. Til både irritation og inspiration. »Berlin er meget back to basics. I bybilledet ser man fx design af nogle fede plakater, klistermærker og muleposer. Det er nærmest som Danmark i 80’erne,« siger Helle Pedersen.

Jeg nærmer mig Lower East. Kreuzberg voksede med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. Bydelen er stadig den mest befolkningstætte i Berlin, og både boliger og virksomheder holder stadig til i de store karréer.

Således også Lower East, der bor i anden baggård på første sal. »Det er her, vi holder til. Ét stort rum, der knækker på midten. 200 kvadratmeter med betongulv. Her var tidligere et trykkeri. Vi har et køkken i den ene ende, og derudover skriveborde, stole og bøger – masser af designbøger,« beretter Helle Pedersen om stedet, de har døbt Lower East Lab – lab som i laboratorium. »Det er vores drømmerum og præcis det, vi søgte, da vi flyttede til Berlin. Vi har lavet et sted, hvor folk kan komme forbi og slå sig ned for en dag eller nogle uger. Det er en slags landingsbane og en ambassade, hvor man kan komme og være. Når det gælder grafiske designere, er stedet en legeplads og et laboratorium. Her kan man eksperimentere, der må begås fejl, og man kan tænke vilde tanker,« siger Jørgen Smidstrup.

Netop nu er to unge studerende på besøg hos Lower East. En colombianer bosat i Berlin og en studerende fra Danmarks Designskole. Ud over de grafiske opgaver er Lower East Lab også samlingssted for møder, workshops og arrangementer, hvor Jørgen Smidstrup, under navnet Camillos Køkken, laver gastronomiske middage for dem, der lyster.

Yes We Can – arbejde sammen Designerparret griner lidt, når de fortæller, at Helle Marietta Pedersen er uddannet på Designskolen i Kolding, mens Jørgen Smidstrup er selvlært. »Alligevel arbejder vi meget ens med vores grafiske design. Vores udtryk og tone er meget tæt på hinanden,« som Jørgen udtrykker det.

UDKOM oktober 2017

EKSEMPEL 1

Katalog til Kunsten i Aalborg, 2013.

”DEN TREKANTEDE HIMMEL” | Installation: Olafur Elisasson

| Font: DIN, Engschrift alternate

| Papir: Munken polar. Mat, lækkert, eksklusivt.

| Idé: Olafur Elisassons værk er en stor trekantet installation, der står på jorden. Når man går ind i den, er den fyldt med spejle, så verden reflekteres.

Man kan næsten ikke finde ud af, hvad der er virkelighed, og hvad der er spejling. Vi ville lave et stort katalog, som illustrerer kunstværkets volumen. Kataloget måtte også gerne ’støje’. Der var ikke et stort budget, så vi udnyttede trykarket.

Formatet kunne gå direkte i en trykmaskine. Det var løse ark, så vi sparede at hæfte det sammen, og det endte med at være en billig produktion.

| s. 35

EKSEMPEL 2

Katalog til Brandts Klædefabrik i Odense og Kunsten i Aalborg, 2017.

UDSTILLING MED OG OM WILHELM LUNDSTRØM | Font: Helvetica.

| Papir: Arctiv Volume White. Et papir uden mange refleksioner, det har en god gengivelse af kunstværker, næsten som om værket hopper ud af papiret.

| Idé: Wilhelm Lundstørm er en kendt kunstner.

Nogle kender Lundstrøm som ham med kander og farver. Andre for billederne af kvinder.

Dette er det første samlede værk i 35 år. Vi ønskede at lave en bog, der ikke var gået i stå i 1950’erne, men som var nutidig og moderne. Derfor gav vi den et livligt pink-orange omslag for at bringe ham op i nutiden.

Hvordan kommunikerer det? Vi ville ikke kun lave smuk grafik, vi ville også have tingene til at kommunikere. Vi lavede to omslag: Et med orange bund og pink skrift, og et med pink bund og orange skrift. Vi tænkte, at det godt måtte råbe lidt inde i boghandlen og få folk til at tænke ”wow!” Vi valgte Helvetica. Havde vi valgt skrifttyper fra Lundstrøms tid, ville bogen have fået et altmodisch udtryk. Med Helvetica forsøgte vi at bringe Wilhelm Lundstrøm tyve år frem i tiden. Vi prøvede at kommunikere ham, fremfor at fastholde ham.

| s. 36

Ideen til Lower East kom i 2008. På det tidspunkt havde Helle og Jørgen hver deres bureau, men på en tur til New York omkring det amerikanske præsidentvalg, besluttede de sig for at slå pjalterne sammen. »Obama blev valgt, mens vi var i New York. Alle i gaderne råbte: YES WE CAN! Selvom flere, vi kendte, mente, at man ikke både kunne være kærester og drive firma sammen, tænkte vi, at når USA kunne få en sort præsident, kunne vi også etablere en virksomhed sammen, selvom vi også var kærester,« fortæller Pedersen og Smidstrup i fællesskab.

Tyske og danske designtraditioner Efter fem år i Berlin er parret blevet klogere på flere ting. De opdagede, at Berlin er lig med tid. Efter halvandet år kunne de se på deres produktion, at der var sket noget. De syntes selv, at de grafiske produktioner var blevet bedre, især fordi de havde brugt mere tid på dem. »I Danmark havde vi, som de fleste andre, et kæmpe netværk. Da vi flyttede til Berlin, fik vi pludselig meget mere tid til arbejde og kunne fordybe os meget mere. Både arbejdet ved computeren, men også den del af arbejdet hvor vi kan åbne døren og finde inspiration til vores design,« fortæller Jørgen Smidstrup.

En anden ting designerparret har opdaget, er deres tætte tilknytning til den danske designtradition såvel som den tyske Bauhaus-tradition. »Vi har altid været meget inspireret af Bauhaus. Enkelthed, der betyder, at man kun designer det nødvendige. At flytte til moderlandet for Bauhaus har været fantastisk.

Mindst én gang om året tager vi den store tur på Bauhaus-museet,« siger Jørgen Smidstrup.

Bauhaus-Archiv – Museum für Gestaltung hedder museet på Klingelhöferstraße tæt ved de skandinaviske ambassader i Berlin.

Museet er kendt for sine fantastiske udstillinger om grafik og design og for en fantastisk formidlingstradition. »Bauhaus har været den største inspiration for mig. Skal man kalde mig noget, er det The Queen of Grids (grids som hjælpelinjer).

Kompositorisk er jeg inspireret af Bauhaus, så at være i moderlandet er genialt,« siger Helle Pedersen.

Bauhaus-traditionen havde sin storhedstid fra 1919 til 1933 i Weimarrepublikken.

Inspirationen fra Dessau og Berlin har haft stor indflydelse på flere danske designere, og netop samspillet mellem den danske og tyske designtradition har Lower East-parret fået øje på under deres ophold i Berlin. »Ved at være i Berlin er vi kommet i

kontakt med vores danske designtradition på en ny måde. Det hjælper os at se på dansk design udefra. Gennem vores job har vi kontakt med mange, som ofte vil tale om dansk design, de fleste synes, det er fuldstændig fantastisk. Vi opdager pludselig, vi kommer fra en designtradition, som er noget særligt, noget andre lægger mærke til. Det er interessant at finde ud af,« siger Helle Pedersen, og Jørgen Smidstrup tilføjer: »Det er blevet tydeligere, hvor vi kommer fra – hvilke kvaliteter vi har med os. Vi kan se det, når vi strækker os for langt ud efter noget design, som egentlig ikke er vores.

Det bliver hurtigt påtaget, og vi opdager, hvorfor det ikke lykkes. Vi kommer fra en dansk tradition, hvor der altid skal være en god grund til at gøre ting i designet. Andre kommer fra en kultur, hvor de kan kaste blomster og farver på deres design. Det kan vi ikke gøre. Vi føler en stolthed over den danske tradition, men vi erkender også, at det er vores måde at gøre det på, at der er mange forskellige indgange, den ene er ikke bedre end den anden. Det er blot et udtryk for, hvor vi kommer fra.« De danske kunder er fastholdt Det er lykkedes Lower East at fastholde langt de fleste danske kunder. Den grafiske palet indeholder det meste; hjemmesider, visuel identitet, bøger og magasiner. Men er der én ting, som springer i øjnene, er det design for flere af Danmarks store museer: Kunsten i Aalborg, Glasmuseet i Ebeltoft, Brandts i Odense og Hempel Glasmuseum for blot at nævne nogle. »Vi arbejder rigtigt meget for danske kunstmuseer, designer kataloger og bøger om kunst. Og alle de kunstudstillinger, jeg ser i Berlin, giver mig en masse. Det kan godt være, at jeg ikke præcis kan føre det tilbage til én bestemt kunstner, men pludselig bruger jeg en fed sort streg i mit design, som er noget, jeg har set på en udstilling,« siger Helle Pedersen. »Det er lykkedes os at fastholde mange af vore danske kunder, så Berlin er blevet basen, hvorfra vi tager til Danmark og til Schweiz, hvor vi også har fået kunder,« siger Jørgen Smidstrup.

For de to Lower East-partnere har beslutningen om at slå sig ned i Berlin givet dem det, de drømte om: Et personligt, privat og fagligt eventyr. Og et designmæssigt plus for kunderne. »Jeg tror, kunderne tænker, at det er positivt, at vi er i Berlin meget af tiden. Der kommer noget andet ind i vores produkter.

Nogle kunder, vi har kendt længe, har vi et nært og tillidsfuldt forhold til,« slutter Helle Pedersen.

www.grakom.dk

’Det er lykkes os at fastholde mange af vores danske kunder.’

Jørgen Smidstrup, designer

UDKOM oktober 2017

| s. 37

INGEN GRÆNSER

Fremtidens kontor De mobile arbejdspladser er på vej frem. Men det er ikke alle brancher, der kan flytte ned i en kuffert lige foreløbig, mener arbejdslivsforsker Anders Raastrup Kristensen. Og nogle virksomheder er faktisk begyndt at trække helt i den anden grøft.

Af: Thea Møller Rone, journalist tmr@grakom.dk

VEND DØGNRYTMEN I AUSTRALIEN: |

’Grænserne for, hvad man behøver lave hvor, flytter sig. Vi ser nu, at vestlige arkitektfirmaer laver hovedtegningerne til deres projekter herhjemme og så sender de mere detaljerede skitseringer ned for at blive lavet i Indien. Sundhedsvæsenet er også i stand til at udføre scanninger herhjemme på patienter for derefter at sende billederne ned for at blive vurderet af en læge i Polen. Og det danske Ritzau har faktisk en afdeling i Australien, der gør det muligt at dække nyheder om natten uden at give folk natarbejde, da deres døgnrytme er modsat vores.’

Anders Raastrup Kristensen

Hvad skal der til for at skabe en 100 pct. mobil arbejdsplads?

For det første skal man gøre sig fuldstændig uafhængig af tid og sted.

For det andet kræver det, at man arbejder med en form for vidensarbejde og teknologi, der gør, at man kan arbejde på Bali såvel som i sommerhuset.

For det tredje kræver det en kultur i virksomheden, hvor man ikke er så optaget af fysisk synlighed og tilstedeværelse. Der skal i højere grad være fokus på det resultatorienterede. Det er en del nemmere at vurdere, hvor meget man har udrettet, når man skal møde fysisk op et sted i et tidsrum, der hedder 8-16.

Hvad er problematisk ved det?

Synlighed. Man kan risikere at forsvinde for sine kollegaer, sin chef eller sine kunder. Hvis du konsekvent sidder et andet sted, skal du være utrolig dygtig til selv at gøre opmærksom på dine resultater for at få de attraktive opgaver.

Derudover er der reglementer og lovgivning.

Hvis du holder dig inden for EU og den fri bevægelighed, er det forholdsvis simpelt. Men lige så snart du starter virksomhed på Bali eller i Sydamerika, bliver told og skat en udfordring. Man kan jo ikke bare opholde sig i et land for evigt på turistvisum.

Så for de fleste er det mest oplagt at flytte sig fysisk rundt, men beholde virksomhedens tilknytning til Danmark.

En tredje faktor kan være det sociale. Når vi har lavet forsøg med kontoransættelse vs. hjemmearbejde, har det vist sig, at deltagerne, der arbejdede hjemme, ikke havde lyst til at gøre det fuldtid af den primære årsag, at de savnede at være sammen med deres kolleger. Én ting er samværet under møder og aktiviteter på arbejdspladsen, men rigtig mange ting sker også bare, når man netværker over kaffemaskinen.

| s. 38

Hvorfor er det så alligevel så attraktivt?

Det er en stigende tendens, fordi fleksibiliteten gør, at folk nemmere kan få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Mange foretrækker blandt andet muligheden for at stoppe arbejdet tidligere om eftermiddagen, så de kan nå at hente børnene i daginstitutionen om eftermiddagen. Og så arbejder de lidt om aftenen i stedet.

Der er ikke opgørelser over, hvor mange danske virksomheder der er 100 pct. mobile. Men en EU-undersøgelse har vist, at 43 pct. af danskerne har mulighed for at arbejde hjemmefra, hvilket er en del mere end andre EU-lande.

Er det så fremtiden? Kan alle danskere begynde at drømme om frokostpausen på et surfbræt?

Nej, som det ser ud nu, så er det stadig en ret umulig opgave for eksempelvis en produktionsarbejder, der skal flytte en fysisk ting fra A til B. Men vi har ikke det samme omfang af producentvirksomheder i Danmark som tidligere. Men alle dem, der arbejder med immaterielle ting, og hvis jobs er ramt af globaliseringen, de kan i princippet, ja. Designere og arkitekter kan sagtens indrette sig mobilt, men det er helt klart nemmest at udføre, hvis man er et lille firma med få ansatte, der består af eksempelvis familiemedlemmer.

Nogle virksomheder er faktisk også begyndt at gå tilbage til, at man skal være til stede på arbejdspladsen, fordi der er en opfattelse af, at det fysiske, sociale samvær styrker innovationen.

EKSPERTEN: | Anders Raastrup Kristensen

| Arbejdslivsforsker, Copenhagen Business School

www.grakom.dk

Foamplotter

EFTERÅRST I L B SPAR 15.00 UD 0,Tilbud gæld

er til og me

d 31. Okto

ber 2017

Under Sign Print & Pack blev Obelisk FoamPlotter kåret til Årets Bedste Skilte- og udstillings nyhed. Lige nu kan du få den med software, fragt, 1 dags installation/kursus samt 3 pakker foamplader (30mm, 50mm og 100mm) til en super pris.

Normalpris kr. 69.990,-

Tilbud kr. 54.990,-

Eller lav månedlig leasingydelse på kun kr. 1.106,- over 60 mdr. uden udbetaling!

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE Hos vikiallo finder du 32 engagerede medarbejdere der er klar til at yde dig en super god service. Oplev de rigtige løsninger, varerne på lager og 3 showrooms hvor du kan få inspiration til nye løsninger. Udover blæk, værktøj og maskiner finder du altid mere end 3.000 ruller materiale, der er klar til at hjælpe dig videre.

FOTOUDSTILLING

FOTO: LARS SCHMIDT & CHRISTIAN BENDIX

Rosendahls trykker billeder til fotoudstilling om

krigens børn Fotoudstillingen ’De drømmer stadig’ handler om de syriske flygtningebørns drømme og håb for fremtiden. Børnene har fået revet deres liv og hverdag fra hinanden og befinder sig nu i Tyrkiet tæt på den syriske grænse. Fotoudstillingen giver et usminket billedet af den nuværende situation, børnene befinder sig i.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

| s. 40

www.grakom.dk

MOHAMMED 10 ÅR, ALEPPO Jeg drømmer om at blive kemiingeniør. Jeg kan godt lide at eksperimentere og finde ud af, hvad der går galt, hvad der mangler, og hvad der sker, når man blander ting.

UDKOM oktober 2017

| s. 41

e er børn af krig, og det kan man se i deres øjne, påpeger Lars Schmidt. »Det billede, der nok rammer mig dybest, er et billede af en pige, der hedder Ranah. Hun sidder på en stol i en interimistisk skole. Fraværet i hendes øjne er helt ekstremt. Hun måtte flygte fra sit hjem midt om natten, fordi der kom nogle soldater og truede med at dræbe hendes mor.

Den dag i dag er hun bange for alt.

Frygten i hendes øjne er så lamslående, og det ramte mig rigtig hårdt.« Lars Schmidt er fotograf og manden bag udstillingen ”De drømmer stadig” sammen med Maren Elise Skjerlie Gilling, der har stået for at interviewe de 30 syriske flygtningebørn. »Alle skæbnerne har ramt mig. For jeg ser jo mine egne børn have en relativ let hverdag sammenlignet med den, de syriske flygtningebørn er udsat for. Så de har alle sammen ramt mig, men nogle mere end andre. For børnene adapterer meget forskelligt til deres situation. Nogle klarer sig okay, men andre har så mange traumer, fordi de har oplevet ting, børn ikke bør opleve. De er blevet små voksne. Frataget deres barndom i krigens navn,« siger Lars Schmidt.

Udstillingen åbnede 19. september på Frederiksberg Rådhusplads, og senere på året vil den blive udstillet i flere andre danske byer.

D

Skal kunne klare regn »Jeg håber, det vil lykkes os at komme med en objektiv fremstilling af, hvordan livet er for de her børn ude i verden. Vi har taget to billeder af hvert barn. Et helt almindeligt portræt og så et billede hvor jeg er gået 10 skridt tilbage for at vise den ramme, portrættet er taget i – og dermed vise deres hverdag. Sidder hun på jorden i en flygtningelejr? Eller er det en interimistisk skole i en forladt bygning?« Billederne er sat op på hegn som dem, man kender fra byggepladser. Et billede på hver side af hegnet. Det er Rosendahls, der har trykt de 60 billeder af syriske flygtningebørn. Udfordringen har været, at udstillingen skal stå udendørs, så materialet skulle være i stand til at klare vind og vejr. »Vi faldt for et opskummet plastmateriale, som vi er meget glade for, ligesom vi har været for samarbejdet med Rosendahls. Vejret er ikke noget problem for det her materiale. Selve overfladen kan være lidt sart, men får det lidt patina undervejs, så er det en del af måden at udstille på i et byrum,« siger Lars Schmidt.

De 30 flygtningebørn er mellem tre og 15 år gamle.

| s. 42

De 60 billeder blev leveret og sat op dagen før åbningen af udstillingen.

BAG UDSTILLINGN Lars Schmidt: Uddannet reklamefotograf

| Maren Elise Skjerlie Gilling: Uddannet skolelærer

| Sammen driver de Face the World, der laver undervisningsmateriale om børn på flugt.

Se en række af de udstillede billeder på de følgende sider Billederne er printet i 100 x 140 cm.

www.grakom.dk

MOHAMMED 11 ÅR, ALEPPO Jeg drømmer om at blive ingeniør. Jeg skal tjene så mange penge, at jeg kan købe et fly. Jeg vil flyve hjem til Syrien igen.

RANA 11 ÅR, IDLIB Jeg drømmer om at komme tilbage til Syrien. Jeg var så lykkelig i Syrien.

Jeg er ikke lykkelig her. Jeg kan ikke lide at være her. Jeg kan ikke lide noget ved det.

UDKOM oktober 2017

| s. 43

| s. 44

www.grakom.dk

JANA 6 ÅR, LATAKIA

Jeg drømmer om at være kok.

Jeg hjælper altid min mor i køkkenet, når hun skal lave mad.

Sommetider bager vi kager.

UDKOM oktober 2017

| s. 45

Jana er meget traumatiseret efter de oplevelser, hun har haft i de ĂĽr, hun boede i Syrien, imens der var krig. Hun er nu flygtet til Tyrkiet med sin familie, og Jana er altid bange, trist og ked af det.

| s. 46

www.grakom.dk

UDKOM oktober 2017

| s. 47

KHALIL 13 ÅR, ALEPPO Jeg drømmer om at komme tilbage til Syrien.

OM FREMSTILLINGEN | Billederne til udstillingen er leveret af Rosendahls, der har brugt Sign Service som underleverandør. Ditte Wandahl Nielsen, salgskonsulent hos Sign Service, siger: »Rosendahls henvendte sig til os og fortalte, at de skulle bruge billeder på et materiale, der var let og nogenlunde billigt. Normalt ville vi have printet udendørsbilleder på det, vi kalder en alusandwichplade/ ibond, men de vejer en del. Derfor foreslog vi materialet opskummet pvc. Det er rigtig vejrbestandigt, billigt og let. Vi printede billederne med uv-print direkte på pladen. Det er en printteknik, vi bruger, i stedet for at montere folie på pladerne.

Alt har selvfølgelig en levetid, men uv-print er i dag så stærkt, at det kan modstå det meste danske vejr og godt kan klare en udstilling, der skal rundt i hele landet.«

| s. 48

www.grakom.dk

UDKOM oktober 2017

| s. 49

STENA TILBYDER GENVINDING OG MILJØRIGTIG AFSÆTNING AF DINE MATERIALER. Stena Recycling kan sammen med din virksomhed udforme og tilpasse en løsning inden for genvinding. Efter mange år i tæt samarbejde med store og mindre trykkerier, har vi en stor viden om branchens interne processer. Handelsvarer som returpapir, emballager, offsetplader og plast samt en række affaldsfraktioner som kemikalier og almindeligt virksomhedsaffald findes i de fleste grafiske virksomheder.

Ring til Dennis Buhl på +45 20 65 15 13 eller besøg os på www.stenarecycling.dk

It starts here.

Seminar:

CYBERSECURITY Er din virksomhed forberedt på det næste WannaCry eller Petya? Deltag på dette seminar og bliv klogere på, hvordan du kan sikre din virksomhed mod it-kriminalitet.

Aarhus // 22.11.2017 kl. 8.30-11.00 København // 29.11.2017 kl. 11.30-14.00

Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/cyber

| s. 50

www.grakom.dk

Papyrus S2S Solution

Drop dit papirlager. Vi leverer, når du skal trykke.

Papyrus S2S Solution er en udviklet samarbejdsmodel, der

ved Papyrus S2S Solution er, at trykkerierne ikke har brug for

giver trykkerier mulighed for at forbedre deres ordreprocesser,

et papirlager. Vi leverer papiret, når der skal trykkes. Vil du

effektivisere papirleverancerne og gøre vores samarbejde mere

vide mere om Papyrus S2S Solution, så er du velkommen til at

fleksibelt. Det er dyrt at have et papirlager. Én af fordelene

kontakte os på tlf. 7027 1868.

supporting you

VIP

BLIKFANG OG SKILDPADDER MED TRYK PÅ ”The Best Brands deserve the best shells” står der på metalæsken. Hvad skuer mit øje – en æske fyldt med skildpadder – nej, det er ikke chokoladeskildpadder men smukke grafiske skildpadder, trykt på metal med farve, lak, præg og andre former for finish. Den imponerende metalæske med skildpadderne er fra Glud & Marstrand, der har produceret metalemballage siden 1879.

Af: Janne Høgshøj udkom@grakom.dk

lud & Marstrands Designafdeling fik til opgave at lave en designmappe, der skal være et støttende værktøj til sælgerne, når de skal udvikle grafiske løsninger i samarbejde med kunderne.

G

Skildpadden passer til alle kunder Der er meget stor mangfoldighed blandt Glud & Marstrands globale kunder. Mange forskellige kulturer og religioner er repræsenteret, og det er derfor vigtigt, at designmappen henvender sig til alle, og at den ikke er stødende i forhold til fx religion. Derfor er skildpadden valgt.

Skildpaddens skjold er rent grafisk oplagt til at vise forskellige farvekombinationer. Samtidig signalerer skildpadden noget, som lever længe, hvilket understøtter G&M's råvare: ”metal recycles forever”. Der er også valgt forskellige motiver som baggrund til skildpadden, der gør det muligt at vise forskellige effekter, som man kan gøre brug af, når man trykker på metal.

| s. 52

Dynamisk showcase og byggesæt Showcasen er emballagen, som kartonkortene er samlet i. Kartonkortene blev valgt, så designmappen er dynamisk, og relevante kort kan udvælges til bestemte kunder. Samtidig er det idéen, at kunderne ikke nødvendigvis får alle kort fra starten, men at de løbende kan ”bygge designmappen op.” Endvidere giver kortene mulighed for, at G&M kan producere andre varianter senere, såfremt det bliver relevant at vise eksempler med nye muligheder inden for tryk på blik.

Kortene er grafisk meget indbydende, og samtidig skal de være forklarende, såvel visuelt som verbalt. Den visuelle forklaring ligger i de farver/effekter, der er brugt på det enkelte kort. På hvert kort er der ligeledes forklaret, hvilke farver der er brugt, hvilken basecoat der er trykt ovenpå, hvilken slutlak der er brugt, og evt. hvilken effekt der er gjort brug af.

Kortene bliver trykt på Glud & Marstrands trykkeri og derefter udstanset med en speciallavet

stanseform. Stanseformen fremstilles, så der ikke er nogen skarpe hjørner på kortene for at sikre, at man ikke kan skære sig på dem.

Efterfølgende fremstilles der kartonkort, der præges med en fordybning svarende til blikkortets størrelse, og blikkortet monteres heri. Endvidere bliver der udstanset et fingerhul for at sikre, at det er nemt at få kortet op af showcasen.

Blikfang med 25 smukke skildpadder De farvestrålende og fantasifulde skildpadder ligger i æsken sammen med en folder, der fortæller om de forskellige steps, man skal tage stilling til, når man ønsker tryk på blik. Og jeg ønsker alle skildpadderne succes og god tur ud i den store verden.

Kunde: Glud & Marstrand Design: Recommended Produktion: Glud & Marstrand Repro: Uniplate Tryk: Glud & Marstrand

www.grakom.dk

VIPTRYKSAGER

VERY IMPORTANT PRINT ON VERY IMPORTANT PAPER TO VERY IMPORTANT PEOPLE

| Her på siderne vil Udkom fokusere på, hvad der kommer ud af maskinerne, og hvad der står udstillet af kreative cases i de mange showrooms rundt om på virksomheder, bureauer, trykkerier og emballageproducenter.

Vi vil til inspiration for alle i branchen omtale en spændende lille eller stor tryksag, hvor der er kælet for design, papirvalg, tryk og finish

| Janne Høgshøj, grafisk designer, underviser på designskoler og direktør i Danish Connection, vil udvælge spændende cases, beskrive konceptet og oplyse fakta om tryksagskøber, design, papirkvalitet, trykkeri og finish mm.

UDKOM oktober 2017

| s. 53

NYT MEDLEM AF GRAKOM

COLOURS

BY CPH Den farverige biks er på størrelse med et soveværelse og har tre ansatte. Alligevel går det strygende for den lille malebogvirksomhed, der for tre år siden fandt et uopdaget hul i markedet og i dag har solgt 2,5 millioner bøger. Mød indehaver Tine Nagel.

Af: Thea Møller Ronex, journalist tmr@grakom.dk

Hvad er I for en virksomhed?

Vi både udvikler og producerer, så vi er en handelsvirksomhed, men med bindeled til forlag. Vi er specialiseret i malebøger, byg-selv-huse og mal-selv-klistermærker. Fælles for det hele er, at vi laver noget med papir, hvor man er kreativ og skal farvelægge - hovedsageligt til børn. Vi leverer til detailhandlen i Skandinavien - både konceptog discountbutikker. Derudover har vi licensen på My Little Pony og Alfons Åberg i Skandinavien.

Hvad er den største udvikling, I har været igennem?

I starten indkøbte vi meget udenlandske titler og solgte videre på det danske marked, men i dag har vi en fuldtidsgrafiker ansat og satser ret markant på at udvikle vores egne produkter. Det er sjovt at finde skandinaviske tegnetalenter med en pæn og sjov streg, og en unik niche, som det har vist sig, at vores kunder gerne vil betale for.

Hvordan kan I hamle op med den billige produktion i Østen?

Mange af vores kunder går faktisk enormt meget op i, at deres ting er danskproduceret. Østen-titler har ofte et specielt design, der kan få dem til at se lidt billige ud. Jeg tror, at vi skiller os ud ved at tilbyde kvalitetspapir og lægge os op af det skandinaviske udtryk med eksempelvis pastelfarver. Og med

| s. 54

dansk produktion kan vi levere hurtigt, mens trenden er i gang modsat Østen, hvor det typisk tager fem måneder fra bestilling til levering.

Hvordan har I kunnet skabe vækst i en branche, der er præget af nedgang?

Vi tjener egentlig godt på, at branchen generelt er på vej nedad. For det gør, at forlagene har mere fokus på at ramme den næste Jussi Adler i stedet for at udvikle et malebogsortiment, der giver afkast på fx fem kroner stykket. Der er nemlig stadig et behov. Folk virker til at gå lidt imod den der digitale verden og vil gerne have noget, der får dem væk fra skærmene. Forældrene foretrækker i højere grad, at ungerne får en time med en aktivitetsbog fremfor iPad'en.

Hvorfor meldte I jer ind i Grakom?

Vi havde – meget hurtigt – brug for en FSC-certificering.

En af vores kunder ville gerne have FSC-mærket på produktet, og det krævede, at vi også som leverandør blev certificeret. I junglen af mærker og certificeringer har vi det sådan, at vi gerne vil betale for det - men vi skal lige selv forstå det først. Og efter en god snak med Ole Vedel fra medlemsafdelingen kunne vi se, at det gav rigtig god mening, at vi som et mindre firma kunne komme med ind i Grakoms gruppecertificering, så vi ikke skulle stå med alt det administrative arbejde.

www.grakom.dk

FOTO: THEA MØLLER RONEX

’Vi tjener egentlig godt på, at branchen generelt er på vej nedad’ Tine Nagel, indehaver, Colours By CPH

COLOURS

BY CPH Stiftet i 2014.

| Ejes af kæresteparret Tine Nagel og Jeppe Hejselbæk.

| Placeret på Frederiksberg, København.

UDKOM oktober 2017

| s. 55

SMUGKIG

SMUGKIG | FOTO: CHRISTIAN BENDIX

I hvert nummer tager Udkom et smugkig indenfor hos en af Grakoms medlemsvirksomheder Har du lyst til at vise andre et spændende hjørne af din virksomhed, så skriv til udkom@grakom.dk 5

Denne gang kan du kommer med indenfor hos Jespersen Tryk, der blandt andet printer 3D-modeller.

8

6

4

1 9

10

1

2

3

4

5

6

Ultimaker 3 3D-printer.

Bruges til at printe prototyper og modeller i flere typer plast - både i hårdt og fleksibelt materiale.

Filament. Tynd tråd af plast som bruges til at bygge 3D-modellen.

Svarer til papiret i en trykmaskine. Filamentet opvarmes til mindst 200 grader og sprøjtes ud i tynde lag.

Færdige 3D-modeller.

Paletkniv. Bruges til at løsne modellen fra produktionspladen, når den er færdigprintet.

Live-streaming. Jespersen Tryk live-streamer samtlige af sine 3D-print. Det skal vise kolleger og mulige kunder, hvad der er muligt med 3D-printeren.

Flaske. Prototype, der blev lavet til kildevandsfirma. Jespersen Tryk har både tegnet, designet og fremstillet flasken.

| s. 56

www.grakom.dk

JESPERSEN TRYK | Grundlagt i 1923.

| Fungerer primært som digitaltrykkeri.

| Laver alt fra storformat til visitkort og bøger.

| Familievirksomhed gennem tre generationer.

| Fem ansatte.

7

| Har haft 3D-print siden 2014.

2

3

7

8

9

10

Kuglepensholder. Naturligvis 3D-printet.

Extruder. Et 3D-printhoved. Opvarmer plasttråden og lægger det flydende filament ud i tyndelag ned til 0,05 mm. Det størkner øjblikkeligt, når det rammer en køligere overflade.

Flydende klæber. En slags lim, der bruges til at holde emnet fast på produktionspladen.

Jakob Beck Jespersen, ejer og direktør.

UDKOM oktober 2017

| s. 57

MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

RUNDE DAGE

NYT JOB

50 år

31. oktober: Adm. direktør Lone Donde, Name on it ApS, Nivå.

Der er åbent hus på dagen fra kl. 15.00 -18.30 på firmaadressen: Møllevej 9 G2, 2990 Nivå.

Graszka Mierzejewska (38) er den 7. august startet som projektleder hos Nonbye i Odder, hvor hun skal arbejde med både Nonbye og GLIMMA (Global Image Management ) projekter.

Graszka er universitetsuddannet fra Freie Universität i Berlin og UAM i Polen og har efterfølgende suppleret med Project Management Certification (PRINCE2) samt Bestseller Leadership Programme.

Hun kommer fra en stilling som E-commerce Operational Manager hos Vero Moda og har tidligere bl.a. arbejdet som projektleder i en Online Gaming virksomhed i Berlin.

Få seneste nyt fra den grafiske branche Tilmeld dig Grakoms nyhedsbrev på Grakom.dk

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Velkommen til følgende virksomheder: COLOURS BY CPH ApS, Frederiksberg Cosmorama ApS, Herning Grafisk Afdeling ApS, Roskilde GSB Grafisk ApS, Skovlunde LabelXperten ApS, Kastrup Medit Consult ApS, Frederiksberg SCskilte, Hvalsø Sign Team, Viborg Softworld A/S, København W-Signs ApS, Charlottenlund

Velkommen til følgende personer: Adm. direktør Kim Hansen Bording Link a/s, Allingåbro Direktør Lars Vadstrup Søberg CCL Label A/S, Randers Ejer Tine H. Nagel COLOURS BY CPH ApS, Frederiksberg Direktør – salg og produktion Lars Ole Nauta Des Labels ApS, Randers Partner Stefan Cavalieri Grafisk Afdeling ApS, Roskilde

FØLG GRAKOM PÅ FACEBOOK facebook.com/grakomdk

Direktør Christine Boesen Magnussen LabelXperten ApS, Kastrup Direktør Klavs Holm Medit Consult ApS, Frederiksberg Ejer Sjak Christiansen SCskilte, Hvalsø Indehaver Michael Nielsen Sign Team, Viborg Direktør Puneet Oberoi Softworld A/S, København Salg- og marketing Steen Christensen W-Signs ApS, Charlottenlund

RIS, ROS, GOD IDE? Vi lytter! udkom@grakom.dk

| s. 58

www.grakom.dk

08.17. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638.

Mere end forsikring Vi har i flere år arbejdet tæt sammen med Grakom og har et indgående kendskab til den grafiske branche.

Ved at samarbejde med os får I en kompetent partner, der ikke kun er der, når noget går galt. I får en rådgiver, der leverer en proaktiv indsats, og som sikrer de bedste forhold for netop jeres virksomhed.

Et partnerskab med mange fordele – Skræddersyede forsikringsløsninger – Konkurrencedygtige priser – Professionel rådgivning om forebyggelse af skader – Fast hold af branchespecialister – Adgang til et internationalt netværk – Professionel og hurtig hjælp til at komme videre, hvis skaden sker.

Ring til os på 33 55 29 19, og hør hvad vi kan gøre for jeres virksomhed.

Forsikring er værd at gøre ordentligt

UDVID DIN HORISONT

Højere produktivitet – eller nye forretningsmuligheder?

1, 2, 3... Print!

Klar til en hurtigere og nemmere proces for print på tekstiler? Vores nye tekstilprinterne giver dig mulighed for at spare tid ved at udføre større specialopgaver hurtigt og effektivt. Du kan nu reducere arbejdsgangene til tre enkle trin: 1. Upload designs 2. Brug eksempelvisning til at tjekke layoutet, og print på et udvalg af beklædningsdele 3. Fiksér blækket med en varmepresser for et farvebestandigt, maskinvaskbart printresultat, som holder og kan strækkes uden at revne Processen er hurtig og langt nemmere i forhold til de mange trin, der kræves til traditionelle analoge teknologier som serigrafi. Hurtig ekspedition af både mindre og større oplæg og print af høj kvalitet vil sikre, at kunderne kommer igen. Book en demo, og sæt gang i arbejdet og forretningsvæksten allerede i dag!

Læs mere på ricoh.dk/udviddinhorisont