Branchemagasinet UDKOM 06 | 2017 by GRAKOM - Kommunikationsindustrien

06 Kommunalvalg:

Ny type papir:

Grøn omstilling:

QR-koder:

| s. 18

| s. 27

| s. 31

| s. 42

Hvad fik de grafiske virksomheder ud af valget?

Branchemagasin december 2017

Det lugter lidt af græs – med god grund

Nye papirprodukter erstatter plastik

Design får magt, når det flytter noget I audiens hos New Yorks dronning af grafisk design, Paula Scher | s. 6

Apple giver teknologien kunstigt åndedræt – men for sent?

PRINT OFFICE PACKAGING FOODSERVICE VISUAL COMMUNICATION

Vi har en løsning som passer dine behov! Vi vil gerne sikre, at du får en printer som passer præcis til dine behov, derfor tilbyder vi dig ekspertrådgivning på området. Og som en del af et langsigtet partnerskab er vi klar til at hjælpe dig, når du får behov for det. Spørg Antalis når du overvejer en opgradering af din printer - det betaler sig. ––– HP PageWide XL printer-serien Print med høj hastighed. HP PageWide XL er farvealternativet til sort/hvid LED printere.

JUST ASK ANTALIS: STORFORMATPRINT/ PRODUKTIONSUDSTYR/ HARDWARE/ SOFTWARE/ FOLIER/ PRINTMEDIER/ PLADER

––– HP Designjet Z-serien

––– HP Latex-printere

En serie af printere til produktion af indendørs plakater, fotos, bannere og meget mere. Perfekt til kopishoppen, reklamebureauer, arkitekter med flere.

Nyd brillante farver, lugtfri blæk og brugervenlighed med industriens førende storformatprinter til udendørs dekoration.

antalis.dk

72 100 102 justask@antalis.dk

––– HP Flatbed-printere Print på plader og fleksible materialer med den brugervenligere HP flatbed-printer. Fantastisk kvalitet til en lav pris.

SKAB BEDRE INDTJENING MED POS Vidste du, at 52 % af forbrugerne er mere tilbøjelige til at gå ind i en butik, hvis der er skilte i vinduet? I vores Think Retail-magasin kigger vi nærmere på de faktorer der former printmarkedet – og som kan hjælpe jer med at øge omsætningen. Find vores Think Retail-magasin her: www.canon.dk/think-retail Vil du vide mere om dine muligheder, så kontakt produktchef Hans Dalmeijer på tlf. 51 36 19 42.

INDHOLD

DET HVIDE GULD:

»Der er hele tiden en proces i gang for at finde nye måder at genanvende papir på.« | s. 34

#6 2017

TEMA: PAPIR

| s. 27

Ny papirtype af græs

Dr. Ulrich Scheufelen fra den traditionsrige papirfabrik Scheufelen i Tyskland rystede på hovedet, da han blev introduceret for ideen om papir lavet af græsfibre. Men nu er den flyvske ide blevet til en miljørigtig forretning.

| s. 12 Danske Stine i New York: »Man arbejder 12 timer om dagen.« | s. 18 Kommunalvalg:

Papiret vandt valget.

| s. 24 Repræsentantskabsmøde: Lavere kontingent skal sikre flere medlemmer af Grakom.

| s. 40 Papirmøde og brandalarm: Kom med til årets sidste aktivmøde i Grakom Østdanmark.

FASTE RUBRIKKER

’Design skal flytte forventningerne. Ændre opfattelsen af, hvordan noget kan se ud. Det er altid det, der skal være målsætningen.’

| | | | | |

s. 14 Leder s. 20 Kort Nyt s. 44 VIP s. 46 Visuelt s. 50 Nyt Grakom-medlem s. 54 Mennesker & Mærkedage

- Paula Scher | s. 6

| s. 4

www.grakom.dk

VERDENS SMARTESTE BOOKLETMAKER

A4 I TVÆRFORMAT DUPLO iSaddle stitcher Her får du en fuldautomatiseret bookletmaker, der med sin revolutionerende touch-screen teknologi nemt håndterer A4 i tværformat. Uanset om du printer offset eller digitalt, er Duplo iSaddle stitcher valget! • Skift fra største til mindste format på under 1 minut • Produktion i A4 tværformat • 9.000 stk./timen ved dobbeltproduktion • Fuldautomatisk bookletmaker • Touch-screen teknologi • Perfekt til både offset og digitalt tryk

RING ELLER SKRIV I DAG FOR PERSONLIG DEMO & EN JULEBID SCAN KODERNE FOR AT SE VIDEOER M.M.

Multigraf Touchline CF 375 Undgå at ryggen knækker. Lav bukkestreg og fals på en enkelt gennemkørsel. Behøver ingen manuel opsætning – alt foregår automatisk. Maskinen kan udbygges med perforerings- og skæreenhed • Feederkapacitet på op til 180 mm • Laver bukkestreger og fals på op til 6.000 ark i timen • Papirformat: Min. 105 x 148 mm. Max. 375 x 1.050 mm. • Papirvægt: 110 til 400 gr.

Læs mere på neopost.dk

FINANSIERING TILBYDES. RING OG HØR NÆRMERE Fyn & Jylland Jesper Koch tlf. 40 60 34 29 jko@neopost.dk

Sjælland Jørn Lindberg-Levin Tlf. 40 60 64 03 jll@neopost.dk

Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.

SLUT MED RYGPROBLEMERNE!

NEW YORK

BIRGITTE BORUP | BIO Uddannet fra DJH i 2004. Tidligere redaktør og redaktionschef hos bl.a. DR Nyheder, Aftenshowet og TV 2. Bor i New York og er selvstændig hos birgitteborup.com

| s. 6

www.grakom.dk

FOTO: PONTUS HOOK

, t g a m r å f n g i s e ’D når det t e g o n r e t t f ly

- især forventningerne!’ Legenden Paula Scher har designet den grafiske identitet for et utal af globale brands og er det nærmeste, branchen kommer på en superstjerne. Mød kvinden, der altid bestræber sig på flytte grænser – og som afskyr ubeslutsomhed. Af: Birgitte Borup, New York udkom@grakom.dk

et er umuligt at gå en tur på Manhattan uden at støde ind i Paula Schers design. Hun har haft fingrene i det meste. Citibanks blårøde logo. Burgerkæden Shake Shacks stramme typografi. MoMas verdenberømte bogstavfacade. Tiffany og Co.’s elegante look. You name it! Listen over store, grafiske bedrifter er lige så lang, som Paula Scher er lille og spinkel. Hendes superstjerneautoritet er komprimeret på blot 160 centimer, som på et par høje hæle og med et stort smil møder os på Pentagram. Her, i det åbne kontorlandskab hos New Yorks mest berømte designfællesskab, er hun for længst blevet en institution. »Design får magt, når det flytter noget. Hvis du er identitetsdesigner, er målet altid at lave noget, der er genkendeligt, og som skiller sig ud. Det vil du aldrig opnå, hvis du følger en tendens eller en strømning. Det er først, når du flytter en norm, at dit design for alvor får kraft,« erklærer hun. 69-årige Paula Scher har i sin lange karriere gang på gang løftet barren for, hvordan en opgave kunne løses. Hun er kendt for at brillere med et design, der på én gang er ekstremt enkelt og har et umiskendeligt strøg af noget storladent. »Design skal helst flytte forventningerne. Ændre opfattelsen af,

UDKOM december 2017

| s. 7

hvordan noget kan se ud. Det er altid det, der skal være målsætningen,« konstaterer hun.

OM PAULA SCHER Paula Scher, 69 år, er en verdensberømt grafisk designer med base i New York.

| Hun er uddannet på Tyler School of Arts i Pennsylvania.

| Hun indledte sin karriere hos CBS Records, hvor hun designede pladecovers for nogle af 1970’ernes største musikere og opnåede fire Grammy-nomineringer.

| I 1984 blev hun selvstændig med firmaet Koppel & Scher.

| I 1991 blev hun partner i Pentagram, som er verdens største uafhængige designfirma. Hun er siden blevet Pentagrams første kvindelige øverstansvarlige.

| Paula Scher har designet visuelle identiteter for en lang række store brands, såsom Citibank, Tiffany & Co., Microsoft, Shake Shack, MoMa, The Metropolitan Opera og Public Theater.

| Er aktuel i Netflix-serien Det Abstrakte (Abstracts), der tegner portrætter af verdens førende designere.

| Hun er gift for anden gang med grafisk designer Seymour Chwast. De blev gift i 1973, men blev skilt fem år senere. I 1989 giftede de sig igen.

| s. 8

Legendestatus I New Yorks kreative miljø har Paula Scher haft legendestatus i årevis. Hun florerer på nettet i adskillige portrætartikler og med sin TED Talk, hvor hun taler om, at godt design er alvorligt, men aldrig højtideligt. Hun har længe været en hyppig gæst på internationale konferencer, om end Danmark aldrig har været blandt destinationerne. »Jeg er blevet inviteret til de fleste lande i Norden, men der er faktisk aldrig nogen, der har inviteret mig til Danmark,« smiler hun. Ikke at hun mangler opmærksomhed. Siden hun tidligere på året medvirkede i Netflix-serien “Det Abstrakte,” er hendes popularitet gået amok. Journalister fra hele kloden vil interviewe hende, og nye kunder vil købe sig til lidt af hendes glamourøse coolness. »Jeg bliver naturligvis mere kræsen, når jeg har meget travlt. Men om jeg siger ja eller nej, har ikke noget med penge at gøre. Det er typisk fordi, jeg ikke kan få øje på potentialet i et projekt og tænker: Det her kan jeg ikke få noget ud af. Jeg skal kunne se en vej frem. De gange, jeg har taget en opgave for pengenes skyld, har det altid vist sig, at pengene ikke var nok.« Vejen mod populariteten begyndte med en række pladecovers, der stadig står på hylderne rundt omkring hos verdens vinylelskere. Op igennem 1970’erne designede hun LP-omslag for de store amerikanske pladeselskaber og leverede visuelt samspil til musikere som Paul Simon og Bruce Springsteen. I 1980’erne gik hun solo og begyndte at arbejde mere bredt med det design, der i dag er hendes varemærke. Hun er kendt for en kreativitet, der går langt videre end almindelig grafik og logo-design. Hun forsyner kunderne med identiteter, deres brand kan spejle sig i. »Når jeg får ideer, er der to dele af min hjerne, der arbejder sammen. Den ene halvdel rummer alt det, jeg ved om projektet og kundens ønsker. Den anden halvdel dykker ned i min egen viden. Bøger, film, steder, rejser, en sjov vittighed. En million ting, som er samlet inde i mit hoved, og som ikke har noget med hinanden at gøre, men som på en eller anden måde inspirerer mig. Og så parrer jeg det. Når en idé opstår, er det på én gang visuelt, lyrisk og socialt. Og først og fremmest er det i mødet mellem det analytiske og det intuitive.« Hun beskriver selv sit mest signifikante arbejde som dét, hun lavede for The Public Theater, en af New Yorks kendte, innovative kulturinstitutioner. Her har hun omfavnet teatrets sjæl i en visuel identitet, der er inspireret af grafitti og gadekunst. Hendes markante typografi er i dag dybt integreret i den opulente teaterbygning på Manhattan. »Det er dét samarbejde, der har rykket mest ved normen. Ingen forventede, at et non-profit

teater skulle have en identitet, der var så gennemarbejdet og genkendeligt. I det hele taget er det ofte de projekter, som ingen forventede sig en masse af, som har skilt sig mest ud. Jeg siger altid, at man ikke skal være bange for at kaste sig over det, som andre synes, er frygteligt og ikke vil røre ved.« Magtstrukturen er alt Det er ikke størrelse eller kendthed, der afgør, hvem Paula Scher arbejder sammen med. Gennem årene har hendes kunder spændt over hele paletten fra store, kommercielle brands til skoler og små kulturinstitutioner. Allerede tidligt i sin karriere lærte hun en lektie, som hun siden har gjort til en fast fremgangsmåde. Hun prioriterer kunder med en klar og tydelig ledelse. »Magtstrukturen i den virksomhed, jeg skal arbejde med, betyder alt. Den er helt afgørende for, om et forløb bliver godt eller skidt. Det ved jeg af erfaring. Jeg vil kende beslutningsgangen, inden jeg siger ja til en opgave, og vide, om jeg har ægte og uhindret adgang til de rigtige mennesker. Hvis jeg skal arbejde med folk, der sidder tre led væk fra magten, så dør det hele.« Hvilket scenario går du så efter? »Jeg leverer det bedste produkt, når jeg har direkte adgang til den, der træffer beslutningerne. Derfor kan jeg godt lide virksomheder, der er små nok til, at den øverste chef er involveret. Eller kulturinstitutioner, hvor jeg kan samarbejde direkte med lederen. Det kan også være okay at arbejde med fx tech-firmaer, der ofte har en ret flad struktur, men det kommer an på virksomhedens ånd. Jeg har prøvet at blive rodet ind i nogle dårlige samarbejdsrelationer, hvor man risikerer at flyve rundt mellem folk som en bordtennisbold. Det er aldrig sjovt.« Som ung grafiker lærte hun, hvad der sker, når et kreativt produkt møder kommercielt hierarki. Dengang løb hun spidsrod mellem cheferne i musikbranchen for at få alle flueben på plads, når hun havde designet et pladeomslag. »Dengang opdagede jeg, at jeg altid nåede frem til en eller anden, der afviste det, jeg havde lavet. Og så gik jeg tilbage og lavede nogle ændringer, og til sidst blev det godkendt, men da havde det ofte mistet sin kant, og det endte med, at jeg måtte sende et banalt produkt på markedet. Og de kunne akkurat lige så godt have taget den første version, for den person, der blandede sig, vidste intet om design. Jeg lærte, at folk ofte blander sig, udelukkende fordi de kan eller tilfældigvis har tid den dag.« Hun understreger, at det ikke handler om, at hun partout vil have sin vilje. Kundens ønsker skal altid respekteres. Problemet opstår, når kunden er uenig med sig selv. »Jeg har ikke en forudindtaget mening om, hvad der er rigtigt og forkert. Enhver tilgang er

www.grakom.dk

Da Citicorp og Travelers Group i 1998 fusionerede til Citigroup, krævede det ny identitet til virksomhedens bank, Citibank. Paula Scher tegnede logoet på en serviet til det første møde med banken. Men der skulle gå et år og et hav af forskellige udgaver af logoet, før Citibank købte ideen fra Paula Schers oprindelige skitseforslag. Den røde bue symboliserer en paraply, der stammer fra Travelers oprindelige logo.

Siden 1994 har Scher været indover alt fra identitet og logo til plakater for New Yorker-institutionen Public Theater. Arbejdet med teatrets identitet kan du se mere om i afsnittet om Paula Scher i Netflixserien Det Abstrakte.

UDKOM december 2017

â&#x20AC;&#x2122;Kreativiteten er en muskel, der bliver slap og doven, hvis den ikke holdes ved lige.â&#x20AC;&#x2122;

| s. 10

www.grakom.dk

fin med mig, blot der er klarhed over, hvor man skal hen. Simpelt design er godt. Kompliceret er også godt. Men alt det, der er midt i, er som regel noget lort. De stærkeste visioner findes altid i ekstremerne. Derfor volder middelvejen altid problemer,« siger hun. Det er ikke kunst Som vi sidder her i Pentagrams lokaler, hvor vægudsmykningen vidner om de utallige aftryk, Paula Scher har sat på verdens visuelle tilstand, skurrer det en smule, når hun gentagne gange konkluderer: »Det er ikke kunst!« Men hun mener det. For Paula Scher er kunst noget, hun praktiserer i weekenderne, når hun trækker sig tilbage i galleriet i sit hus nord for New York City. Dét, hun laver til hverdag, er et håndværk. »Om man er kunstner eller ej, er defineret af ens økonomiske forhold til det, man laver. Kunstnere arbejder alene og udfører deres egne ideer. Måske sælger de værket, måske ikke. Hovedformålet er selve værket, og de eneste forvetninger, der skal tilfredsstilles, er kunstnerens egne. En designer arbejder med kunder. Selv om kunden siger: Gør, hvad du vil! — så er der altid nogle parametre, der skal opfyldes. De, der prøver at være kunstnere, brænder altid ud. De designere, jeg kender, der har haft lange og frugtbare karrierer, har aldrig foregivet at være kunstnere. De har haft gode samarbejdsevner, har lært fra sig og har taget lederskab.« Selv har hun i en årrække både ledet og undervist utallige yngre designere. »Jeg er efterhånden altid ældre end alle andre. Men jeg tror altid, jeg er på deres alder, indtil jeg kigger mig i spejlet,« smiler hun. Hun forklarer, at netop samarbejdet med næste generation og tilkomsten af nye kolleger er med til at holde hende skarp og kreativ. »Jeg kan godt lide, når der kommer nye til. Det får mig ofte til at ændre synsvinkel. Når jeg lærer fra mig og forklarer nogen, hvordan noget kan blive bedre, taler vi om deres version af bedre - ikke min. Jeg låner deres øjne, forklarer hun og tilføjer, at det er med kreativitet som med motion.« »Kreativiteten er en muskel, der bliver slap og doven, hvis den ikke udfordres og holdes ved lige.«

Pentagram og Paula Scher skabte den visuelle identitet til organisationen ”Period Equity”. Navnet henviser til uretfærdigheden i, at menstruationsprodukter er pålagt afgift i de fleste amerikanske stater, mens kondomer og andre personlige fornødenheder er fritaget for afgift. Ud over designet står bureauet også bag organisationens navn. Lykkes missionen med at fritage menstruationsprodukterne for afgift i hele USA, vil organisationen bytte rundt på ordene i sit navn til ”Equity Period” (Lighed, Punktum).

Glem pengene som ung Paula Schers kreativitetsmuskel får ikke lov at sygne hen lige med det samme. Der er ingen planer om pension foreløbig, om nogensinde. Tværtimod vil hun de kommende år bruge sin erfaring på at hjælpe virksomheder med at udnytte de kreative kræfter bedre - og hun vil fortsat være lærer og mentor for fremtidens designere, både på Pentagram og USA's designskoler. »Mit bedste råd er, at du som ung skal finde et sted at arbejde, hvor du kan lære noget. Hvis du tager et job, kun fordi det giver mere i løn, er du allerede i gang med at ødelægge din egen udvikling,« advarer hun. Hun opfordrer ungdommen til at lege lidt med tilværelsen og blive så dygtige, de overhovedet kan, inden de får for mange forpligtelser. »Når du lige kommer ud af skolen, har du alligevel ikke brug for så meget. Du behøver ikke en god seng. Den kan du købe, når du kommer i 40’erne. Til den tid kan du til gengæld være sikker på, at du har brug for den.« Audiensen hos New Yorks designdronning er slut. Arbejdet venter derude.

UDKOM december 2017

| s. 11

NEW YORK

Dansk grafisk designer:

33-årige Stine Westergaard har skabt sig en karriere i New York, hvor konkurrencen er enorm, og den eneste vej frem er knofedt. Af: Birgitte Borup, New York udkom@grakom.dk

et kræver ikke så lidt at opbygge og vedligeholde en karriere som den, Paula Scher har præsteret gennem årtier. Det ved danske Stine Westergaard alt om. Hun har de seneste seks år arbejdet som grafisk designer i New York, og hun tilhører det miljø, hvor Scher dyrkes som et kreativt idol. »For mig har Paula Scher status som en ægte institution inden for grafik, kunst og kultur. Hun har en enestående evne til at holde sig relevant og ikke at blive støvet. Hun har en æstetik, der er meget genkendelig, og som trækker igennem alt det, hun laver. Men den bliver hele tiden udviklet og nyfortolket. Hun bliver ved med at genopfinde sine redskaber og bruge dem på nye måder,« forklarer Stine Westergaard og tilføjer, at Scher har en næsten skræmmende faglig autoritet. »Jeg ved ærligt talt ikke, om jeg ville have lyst til at arbejde sammen med hende. Hun har noget meget kraftfuldt over sig. Det er også derfor, hun er der, hvor hun er i dag.« Vi møder Stine Westergaard på en kaffebar i New York, hvor hun har banket en solid designkarriere op. Hun arbejder primært med en blanding af visuel branding og art direction, og hendes kunder er alt fra små kunstgallerier til store kosmetikbrands. »New York har en enorm diversitet, og det skinner igennem helt ned i det grafiske arbejde. Der er selvfølgelig nogle strømninger, og noget som er hipt, men der er en enorm variation, fordi folk her i byen har så mange nationaliteter og baggrunde. Der er en evig søgen her, også professionelt, som holder mig stimuleret.« De første år i byen var hun ansat i fuldtidsjob på forskellige bureauer, men i dag er hun freelancer, dog fast tilknyttet firmaet Established.

| s. 12

»Det fungerer utroligt godt for mig at være freelancer. Jeg arbejder gerne til langt ud på aftenen, men så vil jeg også have muligheden for at tage en mandag fri engang imellem. Den fleksiblitet har jeg som selvstændig.« Hvad skal der til for at gøre karriere i New York? »Der skal for det første en masse arbejde til. Egentlig går jeg mere ind for effektive arbejdsdage og kortere arbejdstid, men kulturen i New York er sådan, at man let arbejder 12 timer om dagen. Det kræver en indsats at slå til herovre, og det kræver knofedt. Og så skal man stikke ud og bevise, at man kan noget! Så i virkeligheden er det vigtigste måske, at man finder et job, hvor man har det sjovt, så arbejdet ikke bliver en bitter, daglig opgave.« Selv blev hun drevet ud i verden af en småklaustrofobisk følelse, som drev hende til bl.a. Berlin, Buenos Aires og Lyon i løbet af studie- og praktiktiden, før hun landede i New York. Som det så ofte sker, udviklede Stine Westergaards udlandseventyr sig til en kærlighedshistorie. I dag er hun amerikansk gift og venter i øjeblikket på sit statsborgerskab. Hun har med andre ord ingen planer om at vende tilbage til fædrelandet. »Det, jeg elsker ved New York, er, at man hele tiden kan skrabe lag af og finde frem til noget nyt. Byen er så kæmpestor, at der altid er noget nyt at opleve eller udforske. Man kan altid starte på en frisk, rent mentalt. Det kan godt være, at i går var en lortedag, men hver dag er vitterligt ny med nye opgaver og nye, spændende ting, du kan engagere dig i. Her er et stort vingeslag. Det evige friske pust! Hvis jeg flyttede tilbage til Danmark, har jeg en fornemmelse af, at jeg måske ville komme til at kede mig lidt.«

www.grakom.dk

’Jeg arbejder gerne til langt ud på aftenen.’ Stine Westergaard, grafisk designer

STINE WESTERGAARD | 33 år.

| Arbejder freelance som grafisk designer.

| Tilknyttet firmaet Established.

| Fra Sønderborg.

| Bor i New York.

UDKOM december 2017

| s. 13

LEDER

GRAKOM BLIVER BEDRE OG BILLIGERE ære læser, tak for endnu et spændende år sammen. Vi er på rette vej. Vi har sat os for, at Grakom skal være foreningen for hele værdikæden inden for kommunikation. Det betyder, at vi skal tiltrække nye medlemmer. Derfor kan vi også glæde os over, at vi er i vækst. I skrivende stund har vi fået 48 nye medlemmer i år. Det er vigtigt, for der er fortsat virksomheder, der lukker eller fusionerer. Men samlet set vokser vi støt og roligt – og det skal vi fortsætte med i de kommende år. Det er afgørende for Grakom, at vi fortsat kan tiltrække virksomheder, der rettelig ”hører hjemme” i foreningen. Derved styrker vi ikke alene brancheforeningens stemme og position udadtil. Indadtil styrker vi vores sammenhængskraft, netværk og i det hele taget værdien af medlemskabet. Den fortsatte foreningsvækst er også formuleret i Grakoms treårige strategi, som gælder 2018 til 2020. Forudsætningen for både at tiltrække og fastholde medlemmer er, at Grakom er den bedste forening for branchens virksomheder at være medlem af. Vi skal levere den rådgivning og de serviceydelser, som medlemmerne efterspørger, og vi skal gøre det i en bedre kvalitet, end andre kan. Her har vi en løbende opgave med konstant at tilpasse vores services til medlemmernes behov. Vi skal fortsat være dygtige til at varetage vores medlemmers politiske og samfundsmæssige interesser, så branchen har de

| s. 14

bedst mulige rammebetingelser at arbejde under. Vi skal være omdrejningspunktet for ny viden og kompetenceudvikling, og vi skal bringe virksomheder og ledere sammen, så de kan inspirere og lære af hinanden og gennem nye relationer lave ny forretning og erobre nye markeder. Og så skal der i den sidste ende også være god økonomi i at vælge Grakom. Det skal kunne betale sig. Det kan det også, hvis man bruger vores rådgivningsydelser og øvrige services. Men vi må også ærligt sige, at prisen ikke er ligegyldig. Det er ikke nok at være bedst. Man skal også være konkurrencedygtig på prisen. Det er virkeligheden for vores medlemmer, der er i konkurrence. Men det er også virkeligheden for Grakom. Derfor har bestyrelsen besluttet, at kontingentet til Grakom skal sænkes markant. Vi har forelagt kontingentsænkningen for repræsentantskabet, der bakker op, og beslutningen træffes endeligt på den førstkommende generalforsamling. Det betyder store kontingentsænkninger til alle fra 1. juli 2018. Samtidig vil Grakom fortsat tilbyde landets billigste barselsfond via medlemskabet. For de fleste virksomheder vil det dermed være klart billigst at være medlem af Grakom. Når vi samtidig er bedst, er der ingen grund til ikke at vælge Grakom. Det giver et godt grundlag for de kommende års vækst.

#6 | december 2017 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Jounalist Thea Møller Ronex Kommunikationschef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen ANNONCER: Charlotte F. Grønnegaard T. 24 47 69 97, cg@grakom.dk DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen A/S

’Man skal også være konkurrencedygtig på prisen.’

TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Pontus Hook SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 27. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 3.900 stk.

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, Brancheforeningen Grakom

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press Udkom udkommer seks gange om året og udsendes til medlemmer. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk

PAPIR

Til dette nummer af Udkom er papiret sponsoreret af Antalis. INDHOLD: 115 g GalerieArt™ Silk OMSLAG: 250 g GalerieArt™ Silk GalerieArt™ er en bestrøget papirkvalitet med høj hvidhed, som sikrer dig høj produktivitet takket være den gode kørbarhed. Fire forskellige overflader og en vifte af forskellige formater og gramvægte, der dækker alle dine tryksagsbehov. GalerieArt™ er FSC® certificeret og opfylder kravene til svanemærkede tryksager.

Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom Følg Grakom på Instagram Instagram.com/grakom

God jul og godt nytår til jer alle.

www.grakom.dk

SCHMEDES PAPIR PAPIR / KARTON AGENTUR MED TALRIGE SPECIALITETER TIL EMBALLAGE LØSNINGER, HANDEL OG GRAFISK PRODUKTION

www.schmedespapir.com

VI HOLDER BLACK FRIDAY RESTEN AF ÅRET

Månedlig ydelse over 60 måneder

KR. 1.999,-

Derfor sælges denne AccurioPrint C759 til stærkt reduceret pris

Mulighed for farvestyring via ICC profiler Professionel EFI - IC-418 RIP Op til 75 sider A4 s/h pr. min. Op til 65 sider A4 farve pr. min. Duplex i SRA3 Papir fra 52-300 gr. Ny scanner med plads til 300 ark og en hastighed på optil 240 ipm Mulighed for ekstra papirmagasin, enten i A4 – 3000 ark eller SRA3 – 2500 ark Hjørnehæfte funktion

Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte Konica Minolta, Lautrupvang 2B, 2750 Ballerup, Tlf.: 72 21 21 21

UDKOM december 2017

Prisen er ekskl. moms, forsikring, installation, serviceaftale og levering Tilbuddet er gældende til 31/12-17

| s. 15

Spar tid! Spar plads! Skån ryggen! Arbejd effektivt!

Placer dine mest benyttede printmedier (op til 8 ruller) i MediaBooster, så kan du let og hurtigt skifte mellem de forskellige printmedier.

MediaBooster findes i 54” og 64”

Fra kr. 34.995,- ex moms 7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE Hos vikiallo finder du 32 engagerede medarbejdere der er klar til at yde dig en super god service. Oplev de rigtige løsninger, varerne på lager og 3 showrooms hvor du kan få inspiration til nye løsninger. Udover blæk, værktøj og maskiner finder du altid mere end 3.000 ruller materiale, der er klar til at hjælpe dig videre.

More than just ink...

A/S A/S

group

Tlf.: 43 40 50 40 • Læhegnet 73D • 2620 Albertslund • www.hubergroup.dk

KOMMUNALVALG 2017

NILS-OLE HEGGLAND

Valgeksperter, partier og branchen enige:

Papiret på fremmarch Hverken Facebook eller andre sociale medier kaprede efterårets valgkampagner. Tværtimod vandt de trykte medier frem, vurderer både to valgeksperter, de to største kommunale partier og to grafiske virksomheder. Årsagen er lavere priser, ny teknik og fortsat stor gennemslagskraft for papiret. Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

| Uddannet journalist og cand.merc. Har dækket den grafiske branche på ErhvervsBladet og Berlingske og desuden været på Børsen, Christiansborg og Reuters. Tidligere ansat i reprovirksomheden Windelev A/S i Rødovre.

’Det trykte materiale har virkelig fået et kvalitetsløft.’ Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab

Partierne

Vanvittige mængder af materialer Hos Socialdemokratiet og Venstre har de mange hundrede kandidater bestilt masser af plakater og løbesedler og indrykket mange lokale annoncer. Facebook har været flittigt i brug, og en del kandidater får lavet flotte videoer. »Vores kandidater har fået trykt vanvittige mængder af materialer. Det er stadig en analog valgkamp,« fastslår Jan Juul Christensen, partisekretær i Socialdemokratiet, over for Udkom. Partiets knap 1.800 kandidater til byråd og regionsråd kunne benytte en fælles aftale med Kailow i Rødovre, og med tal derfra kan partiet opgøre de fælles bestillinger. »Der er leveret omtrent 750.000 flyers eller løbesedler, 100.000 foldere, 92.000 postkort og 180.000 visitkort,” opremser partisekretæren.

| s. 18

Kandidaterne har desuden fået leveret 48.000 ”rosekort”, som bruges, når netop socialdemokratiske politikere uddeler røde roser, partiets mangeårige symbol. Antallet af de ret nye plastplakater er mere end fordoblet til 150.000 stykker. Til gengæld har der været et ”markant dyk” i interessen for de gammeldags papirplakater, som skal klistres på masonitplader. Ud over ordrerne via den fælles partiaftale har mange lokale kandidater og partiforeninger bestilt plakater og tryksager hos andre trykkerier. Det andet store kommunale parti, Venstre med cirka 1.900 kandidater, har ingen central trykaftale. Men også partisekretær Claus Richter har registreret en ”fortsat stor efterspørgsel” for plakater, løbesedler og andre tryksager. »Der er generelt stor interesse for trykte medier, herunder annoncer i printaviserne. Men Facebook – og til dels andre sociale medier – er også blevet stort. Det eneste rigtigt nye er, at der er mange professionelle videoer med kandidater på fx Facebook. Det er primært spidskandidater, men også en del andre kandidater, og jeg tror, at det gælder alle partier.«

www.grakom.dk

Valgforskerne

Materialet har fået et kvalitetsløft Ny teknik og lavere priser har betydet, at kandidater og partier har skruet op for både kvalitet og kvantitet af kampagnematerialer. »Det trykte materiale har virkelig fået et kvalitetsløft. Før var løbesedler tit noget, der var trykt på A4-papir i en kopimaskine. Nu er det meget mere professionelt – både i indhold, form og trykkvalitet. Det ser ud til, at både kandidater og trykkerier eksperimenterer farvemæssigt, med kraftigere papir og med formen, så brochurerne skiller sig ud,« siger Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, til Udkom. Nye tekniske muligheder – og lavere priser – præger også plakaterne, som i dag stort set kun trykkes på plast-/flamingoplader, som kan bindes direkte fast i lygtepæle og træer. I årtier var valgplakater lig med store papirark, som først skulle klistres fast på masonitplader. »Der er flere valgplakater, end vi nogensinde har set. Det gælder såvel antallet som andelen af opstillede, der har fået lavet plakater. Før var plakater begrænset til få kandidater, men partierne har fordel af at kunne vise mangfoldighed, for hver kandidat skaffer lidt ekstra stemmer,« siger Møller Hansen, som i 2009 kortlagde, at der er en mærkbar gevinst ved at hænge i lygtepælene. Han er ved at igangsætte en ny undersøgelse – flere tusinde kandidater modtager snart et spørgeskema, og et stykke ind i 2018 er resultaterne klar. Allerede nu tør professoren dog godt udpege flere tendenser: »Ved kommunalvalget i 2009 brugte cirka halvdelen af kandidaterne Facebook, og det var steget til to ud af tre i 2013. I år er det nok steget yderligere til tre ud af fire.« Kasper Møller Hansen finder det logisk, at lokalaviserne stadig bliver brugt til annoncer og debatindlæg: »Det er fortsat det vigtigste medie for borgerne til at indsamle information op til valgene.« På Syddansk Universitet har lektor Morten Skovsgaard registreret, at kampagnerne stadigvæk omfatter en bred vifte af virkemidler:

UDKOM december 2017

»Partier og kandidater bruger tryksager, plakater, sociale medier, valgmøder – alle kanaler bliver brugt, og tryksagerne er stadig vigtige.« SDU-lektoren i statskundskab er ikke overrasket over, at Socialdemokratiet har brugt en del penge på det meget medieomtalte brev fra partileder Mette Frederiksen til omkring 600.000 husstande. Modtagerne fik en personlig opfordring til at stemme på lokale, velfærdsvogtende socialdemokrater. »Et valgbrev har et mere unikt præg. Ved at sende et brev i en rigtig kuvert får man fat i flere vælgere end via sociale medier, og det skiller sig mere ud fra mængden og kan derfor måske have en stærkere effekt.« Morten Skovsgaard påpeger, at langt fra alle lokale partiforeninger har ressourcer til at udsende personlige valgbreve. De bliver dog brugt en del steder, ofte er afsenderen den lokale borgmester og måske oppositionens borgmesterkandidat.

kunnet mærke valget siden starten af oktober,« siger Anders Grønborg. I en anden del af Aarhus har også WERKs Grafiske Hus været præget af valgtravlhed med leverancer til mange kandidater i lokalområdet og fra Fyn. »Vi har leveret rollups til stort set alle kandidater, og vi har prøvet at arbejde med anderledes layout og udformning af brochurer. Vi har også oplevet, at kandidater får lavet flere brochurer, fx både til landområder og by eller til særlige formål. Til weekenden før valget leverede vi fx brochurer, som skulle deles ud ved en AGFkamp med budskabet om, at byen trænger til et nyt stadion,« beretter Allan Werk. Hans virksomhed har desuden hjulpet kandidater med at opsætte Facebook-sider. »Der har været flere opgaver med det, end jeg havde troet. Nogle kandidater er også begyndt at bruge Instagram, men det lader til, at trafikken på Facebook falder drastisk gennem valgkampen. Vælgerne kører flade. En del kandidater har stadig hjemmesider, men har kun få faste tekster stående og bruger så deres Facebook-side som nyheds-feed.«

De grafiske virksomheder

Travlhed og fremgang To grafiske virksomheder har haft travlt med leverancer og rådgivning under valgkampen. »Vi har trykt mange flere plakater end forventet. Ved seneste kommunalvalg blev det til 65.000 stykker, og vi havde håbet på 100.000 denne gang, men endte på cirka 140.000. Plakater er slet ikke på vej ud, de er blevet billigere at producere, nemmere at håndtere, og så ved man, at de rent faktisk virker.« Sådan fortæller Anders Grønborg, administrerende direktør og medejer af LaserTryk.dk med hovedafdeling i Aarhus. Virksomheden har denne gang lagt kræfter i at få ordrer fra partier og de flere tusinde kandidater – blandt andet ved at oprette en kommunalvalg-underside på sin hjemmeside. LaserTryk.dk har markedsført et særligt telefonnummer til valgopgaver – opkald hertil blev besvaret af en salgsmedarbejder dedikeret de mange kandidater og med titel af valgekspert. »Vi har også leveret et hav af brochurer, rollups, postkort og visitkort – helt op til weekenden før valget. Mængden af tryksager i valgkampen har været stigende ligesom plakaterne. Vi har bestemt godt

Tendenser fra valgkampen 2017 • Øget forbrug af foldere, løbesedler og andre tryksager. • Tryksager i højere kvalitet, nye formater og pænere tryk. • Flere tryksager til særlige formål/aktioner • Markant flere plakater. • Personlige plakater til flere kandidater (ikke kun spidskandidater). • Brug af ”personlige” valgbreve fra borgmestre/spidskandidater og partiformænd. • Stadig mange annoncer og debatindlæg i gratis ugeaviser og lokale/regionale dagblade. • Flere bruger Facebook – både kandidater og lokale partiforeninger. • Færre kandidater bruger hjemmeside. • Hjemmesider har kun få faste tekster – løbende nyheder kommer via Facebook. • Flere professionelle videoer – også for andre end spidskandidater. Kilder: Sammenskrevet pba. vurderinger fra valgforskere, de to største kommunalpartier og grafiske virksomheder samt redaktionens overvågning af valgkamp og mediedækning.

| s. 19

KORT NYT

Ny aftale giver penge tilbage til virksomhederne egeringen, DA og arbejdsmarkedets øvrige parter indgik i oktober en ny, fireårig trepartsaftale til knap 2,5 milliarder kroner. Det betyder blandt andet, at mange virksomheder vil få penge tilbage. Virksomhederne har nemlig betalt milliarder til efteruddannelse af medarbejdere, som ikke er blevet brugt, og 680 mio. kr. bliver derfor nu betalt tilbage til de private arbejdsgivere og offentlige virksomheder. Udover at aftalen skal give et markant løft til voksen- og efteruddannelserne, så styrker aftalen også virksomhedernes praktikbonus, der blev indført med den foregående trepartsaftale om flere faglærte. De virksomheder, der både lever op til, hvor mange elever de skal have, og som sammenlignet med de seneste tre år gør en yderligere indsats, fik tidligere 15.000 kr. pr. helårselev. Det stiger nu til 25.000 kr.

| s. 20

Ny højesteretsdom på leasingområdet rafiske virksomheder kan have krav på kompensation, hvis en leverandør sælger en maskine videre, som virksomheden stadig betaler af på. Det slår en ny højesteretsdom fast. »Som det er i dag, er der ofte to virksomheder, der betaler af på det samme udstyr samtidig. Og det kan jo ikke være rigtigt,« udtaler Jackie Vest Olsen, der er køberrådgiver hos Visivio, der lever af at gennemgå leasingkontrakter på digitalt printudstyr. Når en virksomhed udskifter en printer, før leasingaftalen er ophørt, fortsætter den typisk med at betale af på printerens restgæld. Det er nemlig grundlaget for al finansiel leasing. Også når leverandøren, som det meget ofte sker, sælger det brugte udstyr videre til en anden grafisk virksomhed. Dommen lød, at leasingtageren skal godskrives værdien af det brugte udstyr. Altså: Når det brugte udstyr sælges videre, skal den oprindelige kunde have en godtgørelse i form af en nedskrivelse af gælden.

Det bliver billigere at være medlem af Grakom estyrelsen i Grakom har besluttet at sænke kontingenterne. Det betyder, at arbejdsgivermedlemmer kommer til at betale mellem 0,23 pct. og 0,26 pct. – afhængig af lønsum. Full service-medlemmer kommer til at betale 0,23 pct af lønsummen. Ændringen betyder, at mange medlemmer får skåret næsten halvdelen af deres kontingent. Formålet er at styrke konkurrenceevnen, og med ændringen bliver Grakom nu også en af de billigste arbejdsgiverforeninger at være medlem af. Det træder i kraft 2. halvår i 2018, når kontingentsænkningen bliver endeligt vedtaget på generalforsamlingen i april 2018.

Papiret er flyvende i ny undersøgelse apir som medium slår de digitale konkurrenter på mange fronter. Det understreger ny international undersøgelse fra Two Sides UK, hvor 10.700 forbrugere har udtrykt deres mening om print og papir.Blandt andet er det hele 72 pct., der foretrækker at læse bøger af papir (mod kun 9 pct. på e-bogslæser). 69 pct. mener, at det er en større fornøjelse at læse et magasin på print, og hele 89 pct. mener, at det skal være valgfrit - og gratis - at modtage beskeder fra myndigheder o.l. i papirform.

www.grakom.dk

ER DINE KUNDER BESKIDTE... DEN FØRSTE DEMOMÅTTE MED DIT EGET LOGO/TEKST TIL

KR. 295,- INKL. LEVERING.

FORMAT 120 CM X 85 CM BESKYTTER ENTRÉENS, ELLER GANGENS, GULV MOD SLID OG MISFARVNING, OG REDUCERER OMKOSTNINGERNE TIL RENGØRING. • Måtter i mange formater, produceres også efter mål.

DERFOR SKAL DU OG DINE KUNDER OGSÅ VÆLGE VORES MÅTTER… • Næsten 80% af alt støv og snavs kommer fra skosålerne, der kommer på besøg • Lavere omkostninger til rengøring og vedligehold – OG gulvene holder længere… • Renere gulve der giver et bedre indtryk af virksomheden

• En måtte i størrelse 85x150 cm kan tage op til 6 kg. snavs, eller 3 liter vand.

FÅR DU ROS NOK?

• De får en smudsafvisende behandling, der gør dem lettere at rengøre. • Et super alternativ til vaskeordninger fra måtteleverandører.

VIBEKE

SEAN

HELLE

• Nylonmåtte med skridsikker bagside i sort nitril-gummi (NBR). 100 % PVC fri, 10 mm tyk

Jeppe Skovgaardsvej 40 · DK-6800 Varde · 7027 0088 · macrodot.dk

FLEXO-BESØG

Elever indleder ny flexo-æra Otte elever fra grafisk teknikeruddannelsen på Aalborg Tech College blev i slutningen af november de første til at gennemføre et udvidet forløb med fokus på flexotryk. Som en del af forløbet fik de lov at besøge produktionsvirksomheden TRESU Group, der laver nogle af verdens førende flexomaskiner. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

ads Hussmann havde svært ved at skjule sin begejstring, da han gik langs den 25 meter lange flexomaskine. »Det første, man lægger mærke til, er størrelsen på tørrekasserne, der står oppe i fire meters højde. Altså som mand og som en, der er glad for maskiner, så er det bare fedt at få lov at arbejde med så stor en maskine,« lød det fra den 33-årige grafisk teknikerelev. Han er til daglig i lære hos Limo Labels, hvor det netop er en flexomaskine, han betjener. Alligevel var der meget at lære, forsikrede han. »Den her maskine er langt større med langt bredere baner. Så alt hvad jeg lærer her er nyt og spændende. Flexobranchen rummer jo utroligt meget, så det er helt klart tiltrængt, at vi som elever får et dedikeret forløb om flexo og får lov at besøge en virksomhed som TRESU Group.« Virksomhedsforløbet på tre dage er en del af et to-ugers specialefag om flexo og andre trykmetoder. Bagmanden bag virksomhedsbesøget er faglærer Carsten Kristiansen fra Tech College Aalborg, der blev kontaktet af vice president Krim Krintel fra TRESU Group med tilbud om at inkludere et besøg i uddannelsesforløbet. »De lærer på en mere direkte måde, end de gør på skolen, for de får lov at bruge maskinen i stedet for bare at lære om den.« Grakom er en del af samarbejdet, og uddannelsespolitisk chef, Anders Mosumgaard, glæder sig over, at forløbet endelig er blevet en realitet. »Vi er glade for, at virksomhederne ønsker at bidrage så direkte, og at de tager sig tid til at lægge faciliteter, udstyr og instruktører til. Vi har brug for, at bredden i uddannelsen også bliver tilgodeset på skolen. Vi prøver på vegne af vores virksomheder at gøre uddannelsen så relevant og god som muligt, og vi har jo en del virksomheder, der beskæftiger sig med flexo. Derfor skal virksomheden også sige dem noget,« lyder det fra Anders Mosumgaard.

| s. 22

Vil gerne fremhæve flexo Forløbet bragte også eleverne forbi reprocentret i Vejle og Amcor i Horsens samt altså to dage hos en af verdens førende producenter af flexo-trykmaskiner, TRESU Group ved Kolding. »Vi vil gerne fremhæve flexo. Vi tror på, at flexo er fremtiden. Det er grønnere, det er sundere arbejdsmiljø, der er ikke solventer i, og det er vandbaserede produkter. Vi kan se, der er et behov for efteruddannelse og for at uddanne rigtigt gode trykkere til industrien, for der kommer i fremtiden endnu mere fokus på, at levere output af høj kvalitet,« vurderer Kim Krintel, vice president i TRESU Group. Mads Hussmann er enig i, at flexo vil fylde meget for branchen i fremtiden. Af samme grund valgte han at gå i lære efter fire år som ufaglært serigraf. »Man får jo altid skudt i hovedet, at flexo det er kartoffeltryk. Men det er altså old news. Flexo er en utrolig alsidig måde at trykke på. Der er jo ingen grænser for, hvad man kan trykke på af medier.« Det udvidede flexoforløb har været flere år undervejs og bliver nu evalueret. Kim Krintel fra TRESU Group er positiv over for at gentage det, og det samme er faglærer Carsten Kristiansen. Men hvorfor ikke bare sikre, at skolen selv har de relevante flexomaskiner? »Jo, det ville da også være fint,« smiler Carsten Kristiansen til spørgsmålet. »Men for det første så er den fire meter høj og 25 meter lang, og så er den i øvrigt rimelig dyr. Så nej, jeg tror, at hvis vi skal have sådan et kursus her fremadrettet, så skal det foregå ved at samarbejde med virksomheder og leverandører, sådan som vi har fået mulighed for her på TRESU Group. Så kan vi lave noget virkelig produktivt i uddannelsen inden for flexo.«

www.grakom.dk

Hvad er flexotryk? | Flexotryk kaldes også flexografi.

| Flexografi gør brug af en trykform af gummi eller elastiske polymerer, hvor billedbærerne er ophøjet i forhold til de ikke-trykgivende områder.

Mads Hussmann og de andre elever havde to dage på TRESU Group.

| Flexografi bruges især inden for label- og emballageområdet.

| Eksempler på produkter trykt ved flexografi er tapet, etiketter, konvolutter, bølgepap, indpakningspapir, toiletpapir, papirsposer, metalfolier og alle former for plastfilm.

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

’De lærer på en mere direkte måde.’ Carsten Kristiansen, faglærer

Mads Hussmann får instrukser af en af instruktørerne hos TRESU Group.

Flexo-trykmaskinen, som eleverne fik lov at øve sig på.

UDKOM december 2017

| s. 23

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Repræsentanterne fik ordet Vil Grakom oprette flere netværksgrupper? Bliver Grakom Dagen flyttet? Og hvilke ydelser skal Grakom tilbyde sine medlemmer i fremtiden? Spørgsmål, svar og nye ideer fløj gennem lokalet, da Grakoms repræsentantskab mødtes fredag 27. oktober. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

a Grakoms formand, Palle Rosendahl, slog på klokken og bød velkommen til årets repræsentantskabsmøde, slap han en sværm af spørgsmål løs fra de fremmødte medlemmer. Hans Christian Højslet fra Dafolo lagde for med at spørge, hvad Grakom tænker om situationen efter PostNords exit fra det adresseløse distributionsmarked. Til det sagde adm. direktør Thomas Torp: »PostNord er sat på en håbløs opgave, og deres forretning hænger ikke sammen, som den er i dag. Derfor har de fremlagt en ny strategi, og det har den konsekvens, at de neddrosler alt det, I gerne vil have ud, og det er meget ærgerligt. Det er naturligvis et område, vi vil følge tæt i fremtiden.« Der blev også spurgt til en række andre emner, såsom Grakoms kommunikation og Grakom Dagen, som samme Hans Christian Højslet mente, bør afholdes i Vejle fremover. Det er der nu ikke planer om, svarede formanden for Grakom Dagen-udvalget, Allan Werk. Det var første gang, både udvalgsmedlemmer, kredsbestyrelsesmedlemmer og repræsentanter for medlemsforeninger var indbudt til Grakoms repræsentantskabsmøde. 23 deltagere mødte frem for at sætte

| s. 24

deres aftryk på den retning, Grakom skal rykke i det kommende år. »Det er jo et medlemskab, vi skal bruge. Man skal ikke bare læne sig tilbage og vente på, andre gør noget i en forening,« sagde Bent Nygaard fra Dansk Fotografisk Forening. »Vi blev medlem som forening for halvandet år siden, men jeg kunne desværre ikke deltage på sidste års repræsentantskabsmøde. Så jeg har set meget frem til i dag. Der sker mange ting i Grakom, og faktisk har vi gang i noget nær den samme proces i Dansk Fotografisk Forening med at spørge medlemmerne, hvad de egentlig forventer af os.« Lavere kontingent skal sikre flere medlemmer I sit oplæg om Grakoms strategi fortalte adm. direktør Thomas Torp, at Grakoms hovedfokus det kommende år vil være på at være hele branchens forening. Det betyder, at Grakom skal vokse. »Der er et stort potentiale for nye medlemsvirksomheder. Faktisk er der i alt ca. 1000 virksomheder, vi føler, bør være medlemmer hos os, som ikke er det i dag.« Den primære udfordring ved at lokke nye virksomheder til er ifølge Thomas

Torp prisen for et medlemskab. Derfor vil Grakom nu sænke medlemskontingentet, der bliver sat ned fra 0,42 pct. til 0,26 pct. af virksomhedens lønsum, og for nogle virksomheder helt ned til 0,23 pct. af lønsummen. »Det er en markant sænkelse af kontingentet, og det vil betyde, at Grakom bliver billigere end hos de fleste af vores konkurrenter. Det tror jeg, potentielle medlemmer vil se som en stor fordel,« sagde Grakoms direktør. Samtidig med at kontingentet sænkes, er Grakoms barselsfond 275 kr. billigere end konkurrenternes pr. medarbejder. For en virksomhed med 50 medarbejdere er det en besparelse på 13.750 kr. Krav om flere netværksgrupper Under dagens anden halvdel blev repræsentantskabet delt i to grupper for at arbejde i workshops. Den ene workshop havde temaet ”ny viden til branchen og udvikling af bedre relationer.« Her var der bred enighed om, at Grakom skal søsætte flere netværksgrupper, som kan give virksomhederne mulighed for at lære af hinanden og pleje deres relationer. »Det er en god ide, som vi helt klart mener, kan skabe værdi for medlemmerne, og det vil vi tage til os,« lød reaktionen fra Thomas Torp. Gruppen foreslog derudover, at vi som branche skal hente mere viden fra forsknings- og undervisningsmiljøet. Det skulle ske ved at arbejde tættere sammen med de grafiske uddannelser. Gruppen mente også, at Grakom kan blive bedre til at skaffe inspiration fra udlandet, hvilket vil kunne gavne hele den danske branche. I den anden workshop blev det diskuteret, hvilke services og rådgivningsydelser Grakom skal tilbyde i fremtiden. Konklusionen fra denne workshop var, at Grakom i det store hele tilbyder de services, der er relevante for medlemsvirksomhederne. Til gengæld bør der gøres mere for at fortælle om de services og rådgivningsydelser, da mange i dag ikke er klar over, hvad Grakom reelt tilbyder.

www.grakom.dk

PROFESSIONEL LØNADMINISTRATION PENGE OG TID PÅ LØN? Lønkørsel ifølge GrakomsSPAR overenskomst

ProLøn Internet

8997 - WEB-INTERFACE TEST ApS

Log ud

• Ubegrænset telefonsupport

Mit ProLøn Mit Proløn

KOMMENDE DEADLINES

14 dages løn

Indberet løn

Vis løn

NOV

Bestil løn

Kl. 13.00

Næste disp. løndato 01/12-16

Medarbejder

Firma

DEC

Kl. 23.30

Hjælp

Husk at sende en påmindelse om deadline for tilmelding af sommerfest.

05/12-2016 Husk at minde om sidste frist for bestilling af ﬁrmajulegaver. 1 dage siden påmindelse

Næste disp. løndato

Opret påmindelse

30/12-16

EKSTRA TID

Kan tilkøbes ved bestilling

29/11-16 - kl. 19.30

28/11-16 - kl. 19.30

MINE NYHEDER

• Overførsler til SKAT, ATP, Pensioner og eIndkomst

18/12-2016

Påmindelse om 12 dage

Adgang

ProArkiv

MINE PÅMINDELSER

Se alle deadlines

Månedsløn bagud

Se alle nyheder

MÅNEDLIG LØNUDGIFT

• Indberetning til DA/LO udviklingsfonden, ACF og statistik

250

245 235 223

30/11 - 16 Hans Timeløn Hansen har ændret sine skatte oplysninger d. 12-08-2016. Gå til medarbejderinformationer om Hans Timeløn Hansen for at se han nye skattekort.

18/11 - 16

215 10 10

Hans Timeløn Hansen har ændret sine skatte oplysninger d. 12-08-2016. Gå til medarbejderinformationer om Hans Timeløn Hansen for at se han nye skattekort. MAJ

05/11 - 16 Hans Timeløn Hansen har ændret sine skatte oplysninger d. 12-08-2016. Gå til medarbejderinformationer om Hans Timeløn Hansen for at se han nye skattekort.

9 8

JUNI

9 8

JULI

AUG

SEP

• Håndtering af fritvalgskonto

Antal lønsedler Antal ansatte

27/10 - 16 Hans Timeløn Hansen har ændret sine skatte oplysninger d. 12-08-2016. Gå til medarbejderinformationer om Hans Timeløn Hansen for at se han nye skattekort.

Månedlig lønudgift i 1000 kr. Den månedlige lønudgift er deﬁneret som blah blah blahhh blah de blahhhhh

• Feriekort og lønsedler i eBoks

"Vore medlemmer får et lønsystem, der er tilrettet Grakoms overenskomster med god og hurtig service samt kompetent hjælp, når de kontakter ProLøn." Conny Junker, Grakom

proloen.dk

8710 1930

Danmarks førende inden for digitalprintede t-shirts – og til Danmarks laveste priser – med garanti! Priseksempler: Hvide t-shirts fra Fruit of the Loom, inkl. A4 print i farver v/ 1-49 stk v/ 50 stk v/ 100 stk v/ 250 stk 1 print kr. 57,kr. 51,kr. 46,kr. 42,2 print kr. 82,kr. 73,kr. 65,kr. 57,-

v/ 500 stk kr. 38,kr. 52,-

Farvede t-shirts fra Fruit of the Loom, inkl. A4 print i farver v/ 1-49 stk v/ 50 stk v/ 100 stk v/ 250 stk 1 print kr. 75,kr. 67,kr. 60,kr. 54,2 print kr. 113,kr. 99,kr. 88,kr. 77,-

v/ 500 stk kr. 49,kr. 71,-

Mulig for 24 hed tim leverin ers g

Fordele ved DTG print: • Ingen min. bestilling – vi producerer fra 1 stk. • Lave opstartsomkostninger kr. 75,• Fuld CMYK print inkl. hvid bund • Kort levering – 2 til 3 dage • Mulighed for print op til 50x70 cm • Drop-shipping i neutral emballage Silkeborgvej 41 • 8000 Århus C • Tlf. 32 15 97 60 • www.tekstil-tryk.dk

UDKOM december 2017

| s. 25

ER DIN VIRKSOMHED SIKRET MOD HACKERANGREB? Når hackerne angriber, koster det enorme summer i genopretning af systemer, tabt omsætning og indtjening. Fremtiden byder på endnu flere og mere omfattende angreb. Både store og små virksomheder er nødsaget til at forholde sig til den nye virkelighed. Er din virksomhed forberedt? Få gode råd til hvordan du sikrer dig og virksomheden, når Grakom i samarbejde med Deloitte inviterer til gratis medlemsseminar om cybersecurity.

Aarhus // 17. januar 2018 København // 24. januar 2018

Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/cyber

TEMA: PAPIR

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Hils på dit nye, grønne papir I det sydlige Tyskland har den hæderkronede papirfabrik Scheufelen fundet en formel til at lave papir af græs. Det er både miljørigtigt og energibesparende, siger papirfabrikken, der ser en god forretning i det nye græspapir. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

e grønne bjerge, der omkranser den lille by Lenningen, har skævet ned på papirfabrikken Scheufelen siden 1855. Men det seneste års tid har de alligevel kunnet skue noget nyt: Paller med tørret græs i små piller er begyndt at blive kørt ind på fabrikken – og det er kun begyndelsen. »Vi er stadig som et lille barn, der

er ved at lære at gå, men vi lærer hele tiden,« siger dr. Ulrich Scheufelen, der er æresformand og tidligere ejer. Eventyret begyndte for under et år siden, da virksomhedens udviklingsafdeling gik i gang med at eksperimentere. Det handlede i første omgang om økonomi, siger Scheufelens administrerende direktør, Stefan Radlmayr, da han møder Udkom i et af fabrikkens

majestætiske mødelokaler. Træmasse til papir var steget så meget i pris, at det var blevet problematisk. »Derfor begyndte vi at søge efter en anden type fibre, der kunne skaffes billigere og nærmere fabrikken,« siger Stefan Radlmayr. Da udviklingsarbejdet med græsfibre skred frem, dukkede der flere fordele op, fortæller han. »Det stod hurtigt klart, at energi-

GRÆSPAPIR | De næste fire sider er trykt på det nyudviklede græspapir fra Scheufelen og er sponsoreret af Schmedes Papir, der er forhandler af papiret i Danmark.

UDKOM december 2017

| s. 27

Dr. Ulrich Scheufelen på en af de græsmarker, der fra næste år vil levere græs til papirproduktionen.

besparelsen og vandbesparelsen var lige så stor en fordel som den oprindelige prisbesparelse.« 40 gange mindre energi Energibesparelsen er overvældende ud fra de tal, Scheufelen oplyser. Den helt store fordel er, at man undgår den ’pulp-proces’, træbaseret papir kræver. Det er her, man laver træet om til træmasse. Et ton træmasse kræver ca. 6.000 kilowatt-timer at producere, mens samme mængde tørret græsmasse i pilleform kræver under 150 kilowatt-timer at producere, altså 40 gange mindre energi. Forbruget af vand maler samme billede. Et ton græsmasse kræver blot to liter vand, mens træmassen kræver hele 30.000 liter, hvoraf de 24.000 typisk bliver genbrugt, mens de resterende 6.000 liter går tabt undervejs. »Soltørret græs gør brug af den mest overdådige og klimavenlige energiressource på hele planeten, nemlig solen. Det er baseret på plantemateriale, der kan dyrkes på måneder fremfor år, og det er både genanvendeligt og nedbrydeligt,« siger Stefan Radlmayr. De grønne argumenter står i kø, når Stefan Radlmayr fortæller om den nye opfindelse. Men betyder det så, at ’almindeligt’ papir er dårligt for miljøet, spørger vi. »Træbaseret papir er helt klart bedre for miljøet end emballage af plastik. Plastik kræver meget store mængder energi at producere, hvilket slipper millioner af tons af CO2 ud i atmosfæren. Pap og papir, der er produceret under certificerede forhold, slipper kun det CO2 ud, der allerede er optaget af træerne. Ikke desto mindre kræver det en del energi at producere træmas-

| s. 28

En af papirmaskinerne hos Scheufelen.

Græspapiret skiller sig ud fra det hvide papir med sin grønlige farve.

www.grakom.dk

Tørret græs til papirproduktion.

Grakoms miljøchef, Carsten Bøg, om det nye græspapir sen, og nye træer er mellem seks og 30 år om at vokse op igen.« Print på græspapir Men hvad kan det egentlig bruges til, det nye græspapir, der foreløbig består af 50 pct. græsfibre og 50 pct. træfibre? »Vi forestiller os, at græspapir primært skal bruges til emballage,« slår Ulrich Scheufelen hurtigt fast. Papiret har en grønlig farve og et råt udtryk, som straks giver et miljøvenligt indtryk. En æbleproducent købte et parti af kasserne og kunne melde om 20 pct. stigning i salget, når æblerne lå i de grønlige papkasser, beretter dr. Scheufelen, mens han viser en række emballageprøver. Men der er mere end bare emballage på bordet. Der ligger flere af de karakteristiske grønne papirer med trykte billeder af biler. »Det er et prøvetryk til en bilproducent. Vi var meget i tvivl om, hvorvidt vi kunne printe på græspapir. Kunne vi lave det godt nok til at trykke offset på? Og det er faktisk lykkedes. Det har været et stort gennembrud for os. For et år siden ville vi ikke have troet det muligt,« fortæller Ulrich Scheufelen med entusiasme i stemmen. Høster græsset lokalt Scheufelen peger på endnu en fordel ved at bruge græs fremfor træmasse, nemlig de lavere transportomkostninger. På en gård godt to kilometer fra papirfabrikken peger Ulrich Scheufelen ud på de bølgende græsmarker. »Fra april næste år vil vi købe græs her fra denne lokale landmand,« smiler han. »I dag sælger landmanden det meste af sit græs til Schweiz, men han var interesseret i at sælge lokalt for at få færrest mulige transportomkostninger. Så fra næste år køber vi det af ham og af andre producenter i en omkreds af 50 km fra fabrikken.«

UDKOM december 2017

Der er nok at tage af, siger han. »Vi har meget græs i vores lokalområde, og man må ikke bruge gødning på en stor del af markerne, så 90 pct. af græsset i området bliver ikke brugt til noget. Meget af det bliver brændt i dag.« Papirproduktion i Danmark? Den anderledes produktionsform rejser spørgsmålet om, hvor det er muligt at producere papir. Stefan Radlmeyr peger på, at det pludselig er muligt at lave papir i områder, hvor der ikke er let adgang til store mængder vand, eksempelvis i tredjeverdenslande. »Man kan også forestille sig, at det pludselig igen bliver rentabelt at producere papir igen i Danmark,« noterer Ulrich Scheufelen. »I har store mængder græs i Danmark, mens mange af jeres nabolande har langt mere skov.« Selvom græspapiret er et resultat af nøjsomt udviklingsarbejde på Scheufelen, håber virksomheden, at andre producenter tager teten op og udvikler deres eget græspapir. »Det vil kun være en fordel. Hvis græspapir skal blive en succes over hele verden, har vi brug for, at der kommer mange flere producenter til. Vi hverken kan eller vil supplere et helt verdensmarked,« siger Ulrich Scheufelen i bilen på vej tilbage mod fabrikken. Græspapiret er stadig i en udviklingsfase, men allerede fra næste år forventer Scheufelen en egentlig produktion. »Græspapir vil formentlig få en pæn markedsandel, men det er for tidligt at sætte tal på. Jeg tror aldrig, træbaseret papir vil forsvinde. Jeg tror stadig, det vil have hovedparten af markedet, men efter papir af jomfrufibre fra træ og papir af genbrugsfibre fra træ, tror jeg, græspapiret vil indtage en flot tredjeplads.«

Er græspapir i dine øjne mere miljøvenligt end papirbaseret papir? Jeg synes bestemt, græspapiret ser interessant ud. Græs kan jo dyrkes på arealer og geografiske steder i verden, hvor der i dag ikke er skovdrift, og det gør det interessant at se på transportaspektet, ligesom bearbejdningen af græs i den første produktionsfase kræver meget små vandmængder. Når jeg tøver med at sprudle over i superlativer på stående fod, så er det, fordi papir og karton baseret på træfibre som udgangspunkt også er et miljørigtigt valg i forhold til mange andre materialer. Det skyldes, at træ bidrager til at forbruge CO2; at papirproduktion generelt er uhyre effektiviseret både energi- og vandforbrugsmæssigt, og fordi tryksager og emballage genbruges. Dermed genbruges energien i papiret og erstatter andre råvarer. Når der så præsenteres nye papir- og kartonkvaliteter med et andet indhold af træ- og plantebaserede fibre, skal vi regne på sagerne så at sige. Og er der tale om et ryk i den rigtige miljømæssige retning, så er det bare fantastisk, for vi vil hele tiden gerne gøre den gode historie endnu bedre.

Er der reelt klimafordele ved græspapiret? Ja, vi har i hvert fald fået oplyst, at der spares energi i transport- og bearbejdningsfasen. Og så gør brugen af græs det muligt at producere papir- og karton i lande og områder, hvor det i dag ikke er rentabelt. Derudover er der tilsyneladende ret markante energieffektviseringer i pulpfasen, altså papirmassefremstillingen. Men for at kunne sætte to streger under resultatet af en sammenligning mellem græspapir og konventionelt papir, så skal vi faktisk også kende til de enkelte fabrikkers energieffektivitet i selve papir- og kartonfremstillingen og ikke mindst, hvad der sker i genbrugsfasen. For selv om begge papir- og kartonkvaliteter kan genbruges, så er det klimamæssigt interessant at se på, hvilke nye typer af råvarer de genbrugte træ- eller græsfibre kan erstatte. For når genbrugsfibre anvendes på ny, ”fortrænger” de jo andre materialer, som det har kostet energi at producere. Med andre ord skal vi undersøge, om græspapir fortrænger samme mængde energi som træfibre eller mere, når de genbruges.

Hvad glæder du dig over ved græspapiret? Faktisk at det kan være med til at give alt papir et mere positivt omdømme. Papir og karton er helt generelt bare en god løsning på miljø- og klimarigtige valg af råvarer. Når det er sagt, så skal vi ikke hvile på laurbærrene, for dels kan alt jo hele tiden blive endnu bedre, og dels må vi erkende, at ikke alle i vores verden kender sandhed om papir og karton. Når så denne græsfiberteknologi introduceres, så er det bare en understregning af den spændende udvikling, tryksager og emballager hele tiden er i, ja og noget, som bidrager til et generelt positivt syn på de færdige produkter.

| s. 29

SCHMEDES PAPIR PAPIR / KARTON AGENTUR MED TALRIGE SPECIALITETER TIL EMBALLAGE LØSNINGER, HANDEL OG GRAFISK PRODUKTION

www.schmedespapir.com

RABATTER DIREKTE PÅ BUNDLINJEN Som medlem af Grakom kan du spare mange penge ved at benytte vores forskellige rabataftaler bl.a. Q8, GLS, returpapir, pension og forsikring.

Læs mere på grakom.dk/rabat

| s. 30

www.grakom.dk

TEMA: PAPIR FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Papir erstatter plast Papirfabrikker over hele verden udvikler i disse år papirprodukter, der kan tjene nye funktioner, og som kan erstatte plastik. Det er der grund til at glæde sig over, siger Grakoms miljøchef. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Papirfabrikken James Cropper i det nordlige England.

UDKOM december 2017

Midt i det bakkede, nordengelske landskab på kanten af floden Kent har papirfabrikken James Cropper lavet farvet papir siden 1977. Bag de kalkstensbeklædte vægge er det lykkedes fabrikkens udviklere at skabe flere produkter, som man håber, vil erstatte plastik i en lang række emballagetyper. »Bæredygtighed er blevet en del af alle kendte mærkers historie, og det er aldrig

mere tydeligt end med deres emballage,« siger Simon Oliver, export area manager hos James Cropper. Nyeste projekt er udviklet af 3D-afdelingen og kaldes Colourform. Det er en formstøbt, genanvendelig papiremballage. Den vil typisk skulle bruges til at holde, udstille eller beskytte et produkt, som i virkeligheden kan være alt fra en mobiltelefon til en

| s. 31

kan det her i en anden form også anvendes som fødevarecontainer på fastfood-markedet, og så har man introduceret papir og erstattet plastik« lød vurderingen fra Carsten Bøg.

Colourform er et emballageprodukt i papir.

flaske vin. Papiret får dermed en funktion, der plejer at blive brugt plastikprodukter til at løse. James Croppers forretningsdirektør, Matthew Miller, siger: »Førhen har formstøbt fiberemballage været temmelig simpel og kun tilgængelig i begrænsede farver og teksturer. Men med vores specialudviklede tilgang og præcise egenskaber inden for farvematching kan vi tilbyde kunder et produkt, der gør, at de kan øge deres brandværdi samtidig med, at de mindsker deres miljøpåvirkning.«

Papirmasse på vej i produktion på James Cropper.

| s. 32

James Cropper arbejder inden for rammerne af FSC, der sikrer, at træfibrene stammer fra bæredygtigt skovbrug. »Papir er et af de få materialer, der i sandhed er genbrugeligt og bæredygtigt, når fibrene stammer fra professionelt dyrkede skove,« tilføjer Simon Oliver. Grakoms miljøchef, Carsten Bøg, besøgte James Cropper i juni og var positivt overrasket over Colourform. »Sådan en 3D-form har utroligt mange anvendelsesmuligheder. Prøveversionen her er lavet til en kuglepen, men egentlig

Hvorfor vil vi overhovedet gerne erstatte plastik? »Vi har data fra vores ClimateCalc-database, der viser, at papirmateriale belaster væsentligt mindre end plastik klimamæssigt. Desuden er træ en fornyelig ressource, mens plastik normalt er baseret på råolie. Derfor er vi altid interesserede i at se på, om papir kan erstatte plastik,« siger Carsten Bøg. Samme mulighed afsøger en tysk papirfabrik netop nu. Buchmann Karton har for kort tid siden lanceret emballageproduktet FOOD+. »FOOD+ blev udviklet for at stoppe migrationen af mineralolier. Vi har fundet en løsning, hvor man helt kan udelade plastik i emballagen,« siger Thomas Dieckhöfer, marketingdirektør hos Buchmann Karton. Ved de fleste typer af fødevareemballage er der inkluderet et lag af plastik, der skal forhindre skadelige stoffer fra emballagen i at bevæge sig over i fødevarerne. Men det plastiklag gør det langt mere besværligt at genbruge træfibrene i emballagen, fordi de først skal adskilles fra plastikken. »Vores afdeling for teknik og udvikling har fundet en løsning på det problem ved at tilføre et mineralstof i produktionen af kartonen. Mineralstoffer kommer altså ind i selve kartonen. Det virker som en absorber og binder de skadelige stoffer, hvorved migrationen til levnedsmidler bliver forhindret,« siger Thomas Dieckhöfer. Grakoms miljøchef, Carsten Bøg, ser et stort potentiale i produktet:

Papirmassen bliver tilsat vand og gjort flydende.

www.grakom.dk

’Vi har fundet en løsning, hvor man helt kan udelade plastik i emballagen.’

Grakoms miljøchef, Carsten Bøg, foran pakket genbrugspapir hos James Cropper.

Stort potentiale »Flere fødevaremyndigheder har påpeget problemer ved at bruge genbrugspapir til fødevareemballage, men hvis det her produkt virkelig virker som en barriere, så bliver det pludselig muligt, og det må siges at være en miljøfordel, fordi emballagen efter endt brug kan gå mere optimalt ind i genbrugscirklen igen,« lyder det fra Carsten Bøg. Buchmann Karton ser da også et stort potentiale i at inkludere en ’usynlig’ barriere i kartonen fremfor at bruge plastik. »Skulle det komme til en lovændring, hvor FOOD+ eller en lignende barriereløsning bliver et krav, når der er kontakt med levnedsmidler, så går vi ud fra, at vi

Vandet bliver ledt fra det færdige papir.

UDKOM december 2017

kommer til at producere store mængder af FOOD+. I øjeblikket er vi kun i opstartsfasen, men der er allerede stor interesse,« siger Thomas Dieckhöfer. Grakoms miljøchef tror, der vil dukke endnu flere løsninger op, der vil udfordre plastik. »Vi ser heldigvis hele tiden en spændende teknologisk udvikling inden for anvendelse af træbaserede produkter. Og den udvikling er drevet på ønsket om brug af fornyelige råvarer i vores emballager. Derfor er jeg sikker på, vi vil komme til at se endnu flere produkter i den her stil« slutter Carsten Bøg.

Thomas Dieckhöfer, marketingdirektør, Buchmann Karton

For enden af maskinen samles det tørrede papir på ruller.

| s. 33

TEMA: PAPIR

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Anders Christiansen, chefkonsulent for Teknik og MiljÃ¸, Kommunernes Landsforening.

PAPIR DET HVIDE GULD

| s. 34

www.grakom.dk

Papir er en rigtig god forretning - både økonomisk og miljømæssigt. Men det kræver, at vi allesammen husker at sende vores papir til genbrug, og det skal vi blive endnu bedre til. Lige nu er der flere initiativer i gang for at få os til at genanvende mere af det hvide guld. Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

et har egentlig været det samme i rigtig mange år – både i privaten og på arbejdspladsen. Vi sorterer papir og pap i specielle beholdere, hvorfra det bliver fragtet videre til genbrug. Men der er alligevel sket noget de seneste år, når det gælder papiraffald. »For 40-50 år siden samlede spejdere og sportsforeninger aviser sammen, men man fandt ud af, at der var bedre økonomi i at sætte indsamlingen af papir og pap i system, som vi kender det i dag med papircontainere. Nu om dage står kommunerne for indsamlingen af plast, papir og organisk affald. Tendensen er, at der på grund af den stigende læsning på internettet ikke afleveres den samme mængde papir som tidligere til genbrug. Til gengæld betyder emballagen fra den øgede nethandel mere pap og karton til genbrug,« siger Anders Christiansen, chefkonsulent for Teknik og Miljø i Kommunernes Landsforening. Hans arbejdsområde er bæredygtig grøn omstilling. Tidligere blev meget af vores papir genbrugt som brændsel. I dag er målet, at materialerne skal bruges igen og igen. Man kunne kalde det fra genbrug til genanvendelse, eller som de kalder det i Miljøstyrelsens strategiplaner: Fra ”forbrug og forbrænd” over mod et samfund hvor materialerne bruges igen og igen. »Det går faktisk rigtigt godt de fleste steder i landet. Der er fokus på en øget kildesortering, det vil sige, der er flere beholdere til forskellige produkter, der skal genbruges, ligesom der er fokus på at øge genanvendelsen af flere typer produkter. Virksomheder har selv ansvar for at få genbrugsmaterialer til genanvendelse,« siger Anders Christiansen.

Danmark uden affald I efteråret 2013 præsenterede den daværende miljøminister Ida Auken (SF) regeringens såkaldte ressourcestrategiplan: Danmark uden affald. Politikerne satte nogle ambitiøse mål for genanvendelse. Når det gælder papir og pap (organisk affald) fra private hushold-

UDKOM december 2017

Containere med pap til genbrug.

ninger, er målet, at 50 pct. skal genanvendes i 2022. I 2011 blev 22 pct. genanvendt, mens 75 pct. blev brændt. I 2015 var tallet steget til 33 pct. »Der er hele tiden en proces i gang for at finde nye måder at genanvende papir på. Det kan være at lave møbler eller tøj af papir. Vi ønsker hele tiden at forbedre og udvikle produkterne og at transformere den nuværende lineære økonomi til en cirkulær økonomi, hvor vi bibeholder produkter og materialer i et kredsløb og udnytter deres værdi så længe som muligt. Det gælder også for papir,« siger Anders Christiansen, chefkonsulent for Teknik og Miljø i Kommunernes Landsforening. Der er faktisk stadig mange affaldsprodukter, hvor det økonomisk ikke kan betale sig at samle ind og genbruge. Til gengæld kan det være godt for miljøet at genbruge, og her har alle et ansvar. »De fleste kender Pringles chips i de runde rør. Der er næsten lige så mange elementer, der kan genbruges i sådan et Pringles rør, som der er chips med forskellige smage. Der er metal i bunden, pap med alufolie, så er der en anden type folie, der lukker røret, og et plastlåg. Hvordan sørger vi for, at alt fra en pakke Pringles chips bliver genbrugt? Og hvordan bruger vi materialet bagefter? Eller skal forbrugerne være mere bevidste, så vi ikke behøver

så meget emballage, blot fordi vi køber en pakke chips?« spørger Anders Christiansen. Fra brændsel til genanvendelse Papir og pap brænder godt, men det kan alligevel give mere mening at genanvende det, fordi man sparer energi til forarbejdning af nyt træ, og fordi priserne for genbrugspapir betyder, at der er god økonomi i at genanvende det. »Papir er ikke bare papir. Genbrugspapir handles internationalt. Man har 60-80 forskellige papirkvaliteter fra en rå, grå æggebakke til det fineste stykke hvide papir. Fra avispapir til kvalitetspostkort. En god kvalitet giver selvsagt en god pris,« siger Anders Christiansen. Kommunerne spiller en stor rolle og skal bidrage til at opfylde målene i ressourcestrategien, men det er op til den enkelte kommune at skrue den bedste løsning sammen til deres lokale forhold. De private virksomheder – herunder de grafiske – skal som udgangspunkt i regeringens strategi udnytte ressourcerne bedre. De teknologiske fremskridt for genanvendelse er store i disse år, ligesom der kan være penge at tjene, hvis virksomhederne finder de rigtige muligheder for genanvendelse. Gert Werneblad er produktområdechef i virksomheden Stena Recycling, som er en

| s. 35

del af den svenske Stena Metal-koncern. Stena Recycling er en af de største private virksomheder, der køber genbrugsmaterialer. Firmaet har et stort netværk af filialer inden for genvinding af alt fra returpapir, pap, jern, metal, miljøfarligt affald til elektronikaffald. Virksomheden har i alt omkring 200 anlæg i Norge, Danmark, Sverige, Finland og Polen, hvor affald fra hele samfundet forfines til nye råvarer. »Der er kommet nye områder, hvor man genanvender papir og par. Avispapir bruges i stigende omfang til hulmursisolering. Men ellers er det stadig den gamle, velkendte model, som bruges; avispapir bliver til ny avispapir, pap bliver til ny pap, emballage til emballage og så videre. Det er papirfibrene, der afgør, hvordan man genbruger, siger Gert Werneblad. Han fortæller samtidig, at det meste papir og pap bliver genanvendt på fabrikker i udlandet. »Der produceres ikke rigtigt papir i Danmark mere, så vi kører alt det genbrugspapir, vi modtager, til enten Tyskland, Norge, Holland, Polen eller Sverige. Ros til den grafiske branche Papir er stadig det hvide guld, når det gælder genanvendelse. Ressourcestrategiplanen, Danmark uden affald, skal på sigt få hele vores samfund til at genanvende mere, men faktisk er der fra både Kommunernes Landsforening og fra Stena Recycling ros til den grafiske branche. »Ressourceplanen har været med til at sætte mere fokus på genanvendelse, men faktisk var papir og pap det område, som i forvejen genbrugte mest. Og her har netop den grafiske branche været på forkant. Men planen har nok øget opmærksomheden på, at der kan være økonomiske fordele ved at tænke i genbrug,« siger Gert Werneblad fra Stena Recycling. Hans roser følges op af Anders Christiansen, der slår fast, at treenigheden mellem borgere, virksomheder og kommuner er vigtig, hvis man skal nå målene i ressourceplanen. »Jeg tror, den grafiske branche har været forud for sin tid, for gennem de seneste år har branchen selv forstået, at det var en gevinst, hvis man kunne udfase tryksværter, der er skadelige for miljøet.« Alligevel er der stadig plads til at kæmpe for endnu mere genbrug, slutter Anders Christensen: »Nye produkter opstår, og det er godt. Den proces er på mange måder et fælles ansvar. Virksomhederne har ansvaret for deres produkter, og hvad der puttes i dem. Borgerne har ansvaret for, hvad de køber, og kommunerne har ansvaret for at samle ind til genbrug og genanvendelse.«

| s. 36

Hvordan laver man gebrugspapir? 1. Papiret bliver samlet ind Papir og pap bliver samlet ind i de grønne og blå genbrugscontainere over hele landet.

OLE BLEGVAD |

2. Papiret bliver renset, og sværten bliver fjernet Papirballerne bliver fragtet til en fabrik, som fjerner tryksværten og laver papiret om til ny papirmasse.

BIO Uddannet journalist på DJH i 1991.

3. Groft papir til æggebakker

Fra 1989-2014 i DR i B&U-afdelingen, TV AVISEN, Radioavisen, DR Kultur

De grove papirtyper bliver lavet til æggebakker.

4. Fint papir til genbrugspapir Den fine genbrugsmasse bliver fragtet til en papirfabrik. I Danmark har vi Dalum Papir på Fyn. Men en meget stor del af papirmassen bliver fragtet til papirfabrikker i udlandet - Tyskland, Sverige og Kina. Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk

Siden 2015 med i falkeblegvad.dk

| ANBEFALER designinspiration.com

Eksport af affald Papir inkl. aviser og emballagepapir i 1.000 tons

2013

2014

2015

207 190 225 www.grakom.dk

TEMA: PAPIR

SPONSORERET INDHOLD:

ANTALIS:

Digitaltryk kan mere, end du tror For mange trykkerier, designere og brandownere kender ikke til potentialet ved digitaltryk. Nu vil Antalis åbne deres øjne for de mange muligheder. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Wristbands. Antalis tilbyder en række konverterede produkter på basis af Premium Nevertear. Det seneste skud på stammen er wristbands.

Kreative kvaliteter. Fra Arjowiggins Creative tilbyder Antalis et stort sortiment til HP Indigo og tørtoner digital.

Galerie Art Silk. Tilbydes i en række digitalformater, 45x32, 46x32 og 33 x 66 cm. Desuden introducerer Antalis om kort tid banner-format 33 x 120 cm.

roduktchef Michael Thorvaldsson er dedikeret til digitaltryk og bevæger sig i den digitale trykbranche i hele Skandinavien i sin daglige rolle. Han er ikke i tvivl om, at for mange overser de nye muligheder for tryksagsdesign, når de vælger digitaltryk. »Digitaltryk giver rigtig mange muligheder. Så jeg ville faktisk ønske, trykkerierne og bureauerne ville udvise lidt mere mod og tilbyde kunderne de spændende muligheder, digitalprint giver, i højere grad, end de gør i dag.« Som distributør af både papir og et væld af andre trykmedier har Antalis en vigtig opgave i at rådgive både trykkerier, designere og brandownere, når det kommer til at vælge det rette medie. Men Michael Thorvaldsson oplever, at for mange kunder ligger svaret på deres udfordringer ikke

kun i medievalget – det ligger også i valget af trykmetode. »Digitaltryk kan så meget nu, at det virkelig giver muligheder for at få sin tryksag til at skille sig ud. Og jeg synes, at når man vælger det trykte medie som marketing, så er det synd, at man ikke vælger at betale de sidste par procent og skabe en tryksag, der skiller sig ud.« Det ærgrer ham, at mange fravælger digitaltryk måske ud fra en holdning om, at det ikke er lige så godt som offsettryk. »Mange har en fordom om, at det ikke bliver lige så pænt. Men i dag er det kun den absolutte feinschmecker, der kan se forskel. Med det rigtige prepress vil jeg vove den påstand, at digitaltryk i dag er tæt på at være på højde med offset.« Han nævner også muligheden for at lave helt små oplag samt en lang række nye

muligheder som hvidt, guld og sølv samt fluorescerende tryk. Desuden er muligheden for at personificere sin sygsag en vigtig grund til at benytte digitaltryk. Opfordringen er ikke ment som en kritik af trykkerierne, understreger han. »Vores mission er at forsøge at hjælpe trykkerierne med at tilføre mere værdi til den investering, de har gjort i deres digitale trykmaskine.« Burde Antalis i virkeligheden ikke mest være interesseret i at sælge store mængder papir, hvilket I vel snarere ville opnå, hvis mest muligt blev trykt offset? »Som købmand er jeg selvfølgelig interesseret i at sælge en masse papir, men jeg mener også, vi har en vigtig rolle ved at være med til at fremelske og understøtte de mange nye muligheder, der kan være med til, at vi overlever som industri.«

UDKOM december 2017

| s. 37

TEMA: PAPIR FOTO: CAMILLA HEY

NY PAPIRGROSSIST I DANMARK:

’Vi synes selv, vi har en vigtig mission’ Der er brug for mere kreativt papir i Danmark, mener Erik Schramm og Arne Torstensen, der med den italienske producent Fedrigoni i ryggen har lanceret Schramm & Co. De to papirkendere er netop blevet klar med deres fulde sortiment. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

er er 70 års erfaring fra papirbranchen samlet i Erik Schramm og Arne Torstensens hoveder. Det er nok det vigtigste våben, når man går til kamp mod de store papirgrossister på det danske marked. Sammen med den gode ide selvfølgelig, og den har de også. »Vi hører mange designere og reklamebureauer sige, at de godt vil have noget andet papir end det, man har kunnet få de seneste 30 år. Så vi vil gerne kunne tilbyde noget papir, der er lidt alternativt.« Arne Torstensen supplerer: »Vi ser meget optimistisk på tingene, for vi føler, der er en stor interesse.«

Startede forfra med kreativt papir Missionen for mere kreativt papir begyndte i 2012, da Arne Torstensen blev ledig. »Jeg kendte den italienske papirproducent Fedrigoni fra mine mange år i branchen, og jeg kunne godt tænke mig at distribuere deres papir i Danmark. Så jeg tog kontakt til dem, og de var meget interesserede.« Kort efter stiftede han A2Trading og begyndte en import af det italienske papir. »Jeg har altid været interesseret i alternativt papir og altid været den, der blev

| s. 38

spurgt, når der var en kollega, der spurgte efter noget antikstribet med jumboprikker, eller hvad det nu kunne være. Ting, som ingen andre kunne finde. Derfor var det naturligt for mig at fokusere på import af det kreative papir,« siger han. Valget af Fedrigoni var lige så oplagt, siger han. »De laver noget fantastisk papir. De er ikke så kendte for standardpapir, men inden for kreativt papir er de en stor spiller. Fx leverer de papir til næsten alle de førende italienske modehuse.« I 2015 slog Arne Torstensen kræfterne sammen med en anden brancheveteran, Erik Schramm. »I dag er det danske marked for papir 95 - 98 pct. hvidt standardpapir. Derfor er der ganske få procent, der skiller sig ud. Men det er et marked, der er interessant, og som formentlig er voksende,« siger Erik Schramm. ’Vi giver et alternativ’ Siden har arbejdet været i gang for at opbygge en stor papirkollektion og for at udbrede kendskabet til den nye grossist på det danske marked. »Vi har kontaktet en del større endusers og reklamebureauer, men ellers

foregår det ofte via de grafiske kunder trykkerierne. Mange gange sker det sådan, at et grafisk trykkeri ringer og siger, at nu har de fået en forespørgsel på noget specielt, og de vil høre, om det er noget, vi har. Så prøver vi at foreslå nogle af Fedrigonis specielle typer af papir og give dem nogle alternativer, og på vores hjemmeside, Schramm-co.com, kan man finde inspiration, kvalitetsoversigt og kvalitetsnøgle,« siger Erik Schramm Leveringstiden er fire-otte hverdage fra Italien til slutkunden. Schramm & Co har i dag adgang til ca. 20.000 tons papir stående på et fabrikslager i Verona med i alt 3.500 forskellige varenumre. »Mindste salg er blot én pakke, hvilket er helt unikt. Og der er alt fra pergamentpapir til homogenkarton,« bemærker Arne Torstensen. Derfor er Erik Schramm optimistisk på missionens vegne, selvom hverken han eller Arne Torstensen vil sætte et måltal. »Oplagene falder jo desværre, men folk vil til gengæld stadig differentiere sig noget mere. Slutkunderne vil gerne have foliepræg eller lak på, så de skiller sig ud. Her har vi et specielt produkt,« slutter Erik Schramm.

www.grakom.dk

ET EVENTYR OM PAPIR Papir er meget mere end fibre og forretning. Papir er også eventyr. Det mærker man stadig hos en af verdens ældste og dygtigste producenter af kreativt papir. GMUND producerer sit papir i en tidligere kobbermine i byen af samme navn ved Tegernsee syd for München. Gmund har været passioneret om papirfremstilling siden 1829 og har i dag både Hollywood og nogle af verdens største brands som kunder. Af: Janne Høgshøj udkom@grakom.dk

osmetik, parfume, mode, vin, spiritus, chokolade, te og mange andre produkter er pakket ind i papirkvaliteter fra Gmund. Mange former for brevpapir, rapporter, fotobøger og brochurer er trykt på Gmunds papir. Det samme er bryllupsinvitationer, lykønskningskort, gaveemballager, tasker og invitationer – fx til filmfestivalen i Cannes, Golden Camera i Berlin og Oscar-prisuddelingen i Hollywood. Gmunds kvaliteter spiller førende roller, når stjernerne hører de magiske ord "And the Oscar goes to ..." for konvolutten med de heldige og dygtige skuespillere er skabt på papir fra fabrikken ved Tegernsee.

Papir med øl, sølv, bomuld og træstruktur Papirkvaliteterne er verdensberømte og prøvebøgerne legendariske. Gmund

UDKOM december 2017

skaber og designer papir med rester fra ølproduktion, overflade med ægte sølv og partikler fra kosmetikindustrien. Navnene på kvaliteterne overgår fantasien – hvem i den kreative branche vil ikke gerne ha’ papir, der hedder Pils, Go Hell Black eller Electric Blood? Gmund og generationerne Det hele begyndte i 1829. Straks efter at Johann Nepomuk Haas fik lov til at samle stof, oprettede han en papirfabrik i Mangfall Valley nær Gmund. Hans forretning, der voksede hurtigt, blev overtaget i 1854 af Gregor Fichtner, som udvidede den yderligere. Ejerskabet af fabrikken blev i 1904 overført til Ludwig Alois Kohler og dermed til familien til den nuværende ejer, L. A. Kohlers grand-grand nevø Florian Kohler, som leder fabrikken og har gjort det siden 2004.

Gmund og miljøet Gmund slår sig op på at yde et stort bidrag til et godt miljø. Gmund har forpligtet sig til at bevare den smukke beliggenhed ved bredden af søen Tegernsee og investerer derfor løbende i moderne, energieffektiv og miljømæssig forsvarlig produktion til gavn for området.

Gmunds showroom kan besøges hele året – læs mere på www.gmund.com Gmund forhandles i Danmark af Papyrus, Antalis og Igepa.

| s. 39

FOTO: GMUND

Et udvalg af Gmunds berømte prøvebøger med kreative papirkvaliteter, flot design og fantasifuld efterbehandling.

TEMA: PAPIR

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Papirmøde og brandalarm i Grakom Østdanmark Det gik dramatisk for sig, da Grakom Østdanmark 14. november holdt aktivmøde om papir. En brandalarm sendte de 48 fremmødte en tur ned fra 8. sal. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

elkommen til årets sidste aktivmøde i Grakom Østdanmark, indledte Palle Studsgaard Odgaard aftenen på 8. etage i Københavns nye vartegn, Axel Towers over for Tivoli. Som formand for Grakom ØSTdanmark havde han arrangeret et møde om papir. Papir er bestemt ikke passé… Aftenen bød på oplæg fra hele fire papireksperter, som repræsenterede de fire store grossister i Danmark: Papyrus, Antalis, Igepa og Arctic Paper. Anna Frifelt fra Antalis var kun lige begyndt på aftenens første oplæg, da en brandalarm med et skar igennem den lyttende forsamling: »Der er opstået en kritisk situation. Forlad venligst bygningen ad nærmeste nødudgang.« De 48 fremmødte måtte dernæst ned af de mange trappetrin fra 8. etage, hvilket dog foregik i en munter stemning. »Foreløbig er det jo ikke alvorligt, og så tager vi det stille og roligt. Jeg synes bare, de skal se at få det slukket, så vi kan komme op igen og høre om papir,« grinede Hans Thomsen fra Grafisk Spektrum »Papir er åbenbart så brandfarligt, at vi lige måtte en tur udenfor,« sagde Palle Studsgaard Odgaard med et glimt i øjet. Synderen viste sig at være en rygende pande fra et af tårnets køkkener, og efter en halv time kunne aktivmødet komme i gang igen. Anna Frifelt viste en række af Antalis’ papirkvaliteter fx i form af smykkeproducenten Ole Lynggaards nyeste katalog, hvor omslaget er trykt på Curious Metallics Nude 300 g. »Det er et meget smukt resultat, og det eksklusive papir passer selvfølgelig til det eksklusive brand, Ole Lynggaard er. Her er

| s. 40

papiret jo et godt sted at starte. Så man kan prøve at kigge på, om man har nogen i sin kundekreds, der har produkter i den dyrere ende og så foreslå dem noget papir i den her stil,« foreslog Anna Frifelt i sit oplæg. Dernæst var det Bjørn Steen Petersens tur. Han er fra Igepa Michaelis og talte blandt andet om papirkvaliteten Gold fra tyske Gmund. Samme Gmund blev omtalt af Vibeke Østergaard fra Papyrus, der dog talte om kvaliteten Gmund Heidi, et mat, ubestrøget, farvet specialpapir. Sanne Schmidt-Petersen, Arctic Paper, talte om at mikse papirkvaliteter, så der måske er to eller tre forskellige kvaliteter i samme tryksag. »Det giver læseren en ny interesse, at der pludselig kommer noget uventet,« sagde hun. Hvad er godt papir? Det var naturligvis de mange forskellige – og kreative – papirtyper, der lod til at fange tilhørernes interesse. »Jeg synes, det er super interessant at høre noget om papirkvaliteter. Vi laver en masse tryk igennem mit arbejde, og ofte synes jeg, der er stor forskel på kvaliteterne, så det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om,« sagde Maria Arentzen fra eventbureauet Kiwibirds. Prinfos adm. direktør, Stig Hoffland, var glad for, at det kreative papir fik udelt opmærksomhed for en enkelt aften: »Jeg synes, det er fantastisk, hvad papir kan gøre ved en tryksag, og jeg synes, tiden

kalder på, at vi gør lidt mere ved det end bare at levere et traditionelt standardpapir. Det virker som om, det er det, kunderne efterspørger mere og mere.« En anden tilhører, Anne Ravndal Hansen fra Dystan & Rosenberg, pegede på en vigtig grund til at være mødt frem til mødet: »Vi skal jo ud og sprede budskabet om brug af papir, og om hvordan man kan udnytte de muligheder, man har. Så man kan sælge noget mere papir og først og fremmest bevare produktionen af tryksager i Danmark. Det er uhyre vigtigt for mig.« Men hvad er så egentlig godt papir? Det var der ikke noget simpelt svar på, viste det sig hurtigt. »Et godt papir er et, der understøtter budskabet og den kommunikation, man gerne vil,« lød det prompte fra Stig Hoffland. »Det kommer meget an på, hvad det er for en kunde, og hvad de efterspørger. Men personligt kan jeg godt lide det rustikke og ubestrøgne,« svarede Maria Arentzen. I hvert fald kunne Palle Studsgaard Odgaard glæde sig over et både vellykket og velbesøgt aktivmøde, der blev sluttet af med en treretters menu på toppen af København. »Det her fremmøde siger mig, at papir stadig er spændende. Og at vi i den grafiske branche, uanset om man er på bureausiden eller på produktionssiden, stadig går op i papir og tror på, at papir kan gøre hele forskellen.«

www.grakom.dk

SVERIGE ER DANMARKS STØRSTE LEVERANDØR AF TRÆ.

BARKEN FJERNES

TRÆ BLIVER TIL SPÅNER

FYLDSTOFFER TILSÆTTES

BLEGES OG BLANDES MED KEMIKALIER

Kridt giver hvidt, blødt og jævnt papir. Ler gør papiret mindre gennemsigtigt. Stivelse giver stærkt og holdbart papir.

TØRRES PRESSES

KOGES TIL EN MASSE (PULP)

OVERFLADEBEHANDLES

Skal papiret have en glat overflade, påføres et lag af fyldstof ved bestrygning (coating).

90 km/t

SUGER VANDET VÆK

PÅ RULLER SKÆRES I ARK

UDKOM december 2017

| s. 41

QR-KODER

RIKKE HØYER SCHRØDER | Strategisk rådgiver.

’Det er en kæmpe styrke for trykte medier, hvis QR-koden for alvor slår igennem.’

Hjælper virksomheder med at optimere markedsføring og kundeoplevelse.

| Indehaver af bureauet beCORE.

| Har blogget om QR-koder på siden ilovebarcodes. blogspot.dk

QR-koden genoplives – men er det for sent? Var vi ikke færdige med at snakke om de små sort-hvide koder, der var omgivet af en masse hype, men aldrig rigtig for alvor slog igennem? Jo, men en ny Apple-opdatering giver håb for et comeback til den bortdømte QR-kode – og dermed også muligheden for at bygge bedre bro mellem print og online. Af: Thea Møller Ronex, journalist tmr@grakom.dk

tore dele af markedsføringsbranchen var helt oppe og ringe, da den lille prikmønstrede firkant meldte sin ankomst i slut 00’erne. QRkode-ekspert Rikke Høyer Schrøder var en af dem, der stod forrest i heppekoret: »Virksomhedene kunne lige pludselig få meget mere ud af deres markedsføring, fordi de kunne trække brugere og potentielle kunder fra inspiration til konkret handling – med et enkelt scan.« I praksis betyder det eksempelvis, at en kvinde, der går ned ad butiksstrøget og får øje på en smuk kjole i vinduet, får mere fleksibilitet. Det gør ikke noget, at hendes mand hiver hende utålmodigt videre, eller sågar at butikken er lukket. Hvis der er påklistret en QR-kode i vinduet, kan hun blive sat op til et køb lige dér på sin telefon.

| s. 42

Forøg dit salg QR-koder fungerer egentlig som en grafisk URL, og grundideen er, at man scanner koden med kameraet i mobilen og automatisk bliver ført ind på en bestemt hjemmeside. Ifølge Rikke Høyer Schrøder er det helt unikt at komme så hurtigt fra inspiration i den fysiske verden til en konkret handling digitalt. Det bøvlede alternativ er nemlig at indtaste en hjemmesideadresse – ofte af den helt lange og knudrede slags. »QR-koden gav simpelthen muligheden for, at virksomheden kunne øge sin indtjening, og kunderne kunne spare tid. Og hvis der er noget, folk kan blive enige om, så er det at spare tid.« Alligevel tog den sort-hvide kode aldrig fart hos danskerne. Og ifølge Rikke Høyer

Schrøder er der tre overskyggende grunde til, at den gode idé på papiret endte med at tabe pusten. For det første skulle man finde frem til en separat app for overhovedet at kunne scanne, og for det andet var hjemmesider sjældent tilpasset mobilvisning dengang i 2011, da hypen var på sit højeste. »Den tredje og vigtigste grund var, at når brugerne endelig gjorde sig den umage at scanne, så var det ofte noget bras, man kom ind på. Dengang var mange hjemmesider endnu ikke designet til at blive vist på mobilen – og det spænder jo ben, når det udelukkende er telefonen, folk skal bruge til at scanne sig ind.« »Kæmpe styrke for trykte medier« De sidste fem år har QR-koden ikke gjort meget væsen af sig. Indtil nu, hvor en af teknologiens helt store trendsættere har igangsat noget, der ligner en genoplivningsmission. I efteråret kom der en ny opdatering til Apple-brugernes iPhone, der minimerer besværet (og sekunderne, det tager) markant. Man skal nu blot åbne iPhonens kameraapp og pege på QR-koden for at få hjemmesiden til at dukke op. Android-brugere må stadig bruge separate apps for nu.

www.grakom.dk

SÅDAN BRUGER DU QR-KODEN: 1. Opret Det er gratis, og der er rigeligt med websider, hvor du kan lave en personlig kode. En side som QRCode Monkey holder det simpelt. 2. Gør den personlig Vælg den webadresse, du vil linke din kunde over til. Husk at inkludere ”https://” i starten. Uden det virker den ikke. Personliggør med firmaets signaturfarver og indsæt logo. 3. Download Hent koden ned på din computer, og indsæt den udvalgte steder på print og online. 4. Tydeliggør Husk, at gøre det tydeligt, hvad det er, din kunde skal scanne for at se. 5. Skab merværdi Hvis folk skal gøre en ekstra indsats for at scanne sig frem til dit budskab, så er der især to ting, der virker: - Giv folk en nemmere måde at lave et køb på. - Eller giv dem noget, der gør, at de føler sig involveret. 6. Eksperimentér Måder, du kan bruge din QR-kode på, kan være: - At lede dine kunder hen til et køb på en hjemmeside. - I forbindelse med rabatkuponer og tilbud. - Kunder, der står med et printet eller fysisk produkt, kan ledes direkte hen til online-kundeservice. - Giv adgang til særligt indhold og tilbud, der kun kan opnås ved at scanne koden. - Følg folk ind på virksomhedens sociale medier eller jeres app.

Det er endnu uvist, i hvor høj grad den nye funktion kommer til at booste brugen af QR-koder, men da Danmark er et af de mest Apple-begejstrede lande, er det formentlig værd at holde øje med. Især for virksomheder, der arbejder med print. »Det er en kæmpe styrke for trykte medier, hvis QR-koden slår igennem for alvor. Netop fordi annoncer på tryksager, fødevareemballage og outdoor kan få et digitalt liv. En ny undersøgelse fra Gallup viser faktisk, at outdoor er den mest effektive måde at reklamere på. Og det vil jo styrke den platform endnu mere, hvis de begynder at indeholde QR-koder, der kan få brugeren fra inspiration til handling med det samme.« Kikset at komme fem år for sent til festen? Det store spørgsmål, som mange sidder tilbage med, er: Hvorfor nu? Genoplivningsforsøget fra Apples side kommer så sent, at de risikerer at fremstå som gået gevaldigt bag om dansen. »Vi har vores smartphones på os hele tiden og vi tager billeder som aldrig før, så mit bud er, at Apple helt vil leve op til den digitale adfærd og forventninger, vi har som mennesker: Vi vil have det hele nemt og hurtigt. Har Apple virkelig så meget indflydelse, at de egenhændigt kan gennemføre en genoplivningsmission? »Nej. De har gjort det nemmere, men den dårlige brugeroplevelse er jo ikke løst, og det vægter stadig højest. Hvis QR-koden skal genopstå, skal der stadig uddannelse til. Brugerne skal gennem den næste tid guides til, hvordan koden skal scannes. Men vigtigst af alt, så skal det indhold, QR-koden leder ind til, være både mobiloptimeret og relevant – ellers er vi sat tilbage til nul.« De unge har magten Rikke Høyer Schrøder vurderer, at QR-kodens comeback og dens muligheder for at styrke print i fremtiden særligt afhænger af de unge. Men det er heller ikke så usandsynligt, at de unge tager den prikmønstrede firkant til sig. »QR-koden matcher ret godt med adfærden hos de ”digitale indfødte.” De kræver omgående feedback: Hvis de har et behov, så forventer de resultater med det samme. Og det kan QR-koden levere.« »Desuden er der den lille fordel, at de helt unge aldrig har haft den dårlige oplevelse med QR-koderne, dengang de kom frem. De ved faktisk ikke, at de er lidt ”uncool”.«

DE DÅRLIGE OG DE GODE EKSEMPLER:

Et britisk telefonselskab lancerede i 2013 en storstilet kampagne, hvor der blev placeret QR-koder rundt omkring på de britiske metrostationer – der vel at mærke var placeret under jorden, hvor der ikke var internetforbindelse … Da QR-koderne blev lanceret, var begejstringen så stor, at de ofte dukkede op på internetsider og i e-mailsignaturer. Det virkede en smule fjollet, da det i de tilfælde trods alt var nemmere bare at klikke på et link. Mange benytter koderne på outdoorreklamer, hvilket ifølge eksperterne også er oplagt. På et banner ved motorvejen, hvor folk passerer med 110 km i timen, er det dog mindre gennemtænkt.

Koderne bliver den dag i dag stadig brugt på museer, der bruger dem til at give en ekstra dimension til udstillingerne: ”scan her, for at se hvordan værket blev lavet. Enkelte steder bliver de også brugt på gravsten, hvor man kan scanne og se slægtshistorien, mindeord, billeder og på den måde give eftermælet liv. Nogle hoteller bruger dem som en nemmere måde at koble på deres wi-fi. Politiet har brugt dem på visitkort, som de uddeler til dem, der får bøder for at købe hash på Christiania. De har forklaret, at det var svært at argumentere med dem, der lige har fået en bøde. Ved at få en lille QR-kode i hånden, kan de så scanne sig ind til en forklaring på bødetakster, straffe for at køre i narkopåvirket tilstand samt hjælp til at komme ud af hashmisbruget eller bandemiljøet.

7. Gør dem nysgerrige Hvis koden er printet på eksempelvis en madvare, så kan man lokke med en tekst såsom: Scan QR-koden for en fantastisk opskrift på banankage. 8. Tag højde for ændringer Hvis du skal putte koden på eksempelvis print, kan det være en fordel at bruge de såkaldte ”dynamiske” QR-koder. De giver nemlig muligheden for at udskifte webadressen -– selv efter at koden og produktet er gået i tryk. Kilder: qrd.by // Forbes

UDKOM december 2017

1994 – QR-koden bliver opfundet af en japansk bilproducent, så robotter kan genkende de forskellige komponenter.

2008 – QR-koder bliver så småt introduceret i Danmark.

2011 – Hypen er på sit højeste i Danmark, og en undersøgelse fra YouGov viser, at 45 pct. af danskerne har scannet en QR-kode en eller flere gange.

2017 – Apple lancerer QR-funktion i deres kamera-app.

2013 – Man ser sjældent en QR-kode i markedsføringen herhjemme, men de stortrives i Asien og Indien, hvor det især vinder indpas som betaling.

| s. 43

VIP

NOTHING LEFT BEHIND

– inside Burning Man »Det var en fotodrøm: Et fantasifuldt landskab med smukke mennesker i fabelagtige kostumer, der udspillede sig for mine øjne,« fortæller Anders Overgaard, fotograf. Af: Janne Høgshøj udkom@grakom.dk

en danske topfotograf Anders Overgaard udkom i år med en enestående fotobog, Nothing Left Behind, der dokumenterer den berømte årlige Burning Man. En event, der finder sted på bunden af en udtørret sø i Nevadas Black Rock Desert. 70.000 nysgerrige mennesker fra hele verden deltager. Man kan både møde sine kunder og spændende berømtheder i støvet og under solen og månen i det midlertidige, kreative samfund. Som den første fotograf nogensinde har Anders Overgaard fra officielt hold fået lov at dokumentere de ellers notorisk udokumenterede begivenheder, der frekventeres af så forskellige berømtheder som Kronprinsen, Bill Gates, Susan Sarandon, Timothy Leary, Heidi Klum og P. Diddy. Anders Overgaard er en international fotograf, der bor i New York og København og har kunder som Vogue, GQ, Marie Claire, Omega, Nautica og BMW. Han var også fotograf på brandbook’en fra Ole Lynggaard, vi tidligere har omtalt på disse sider.

vationssamfund. Gennem sine inspirerende og dristige fotos kombinerer han den årlige event i billeder og ord - i en poetisk fortælling om bindingen mellem mennesker, musik, kunst, design og innovation. Historier og citater er inkluderet fra P. Diddy, Frederik Bockhahn, D.J. Pierce, Maor Cohen og Overgaard. 2.000 billeder og 10 timers trykstart Der blev taget flere end 2.000 billeder, og trykstarten hos Rosendahls i Esbjerg tog over 10 timer. Bogen er et fantastisk visuelt og tankevækkende værk om oplevelsesøkonomiens vugge. Medlemmer af Grakom kunne den 30. oktober opleve bogen og et rejseforedrag om Burning Man på Gastroteket i Odense, og denne artikels forfatter har også deltaget på Burning Man i både 2012 og 2017. Design, papir og finish er valgt med stor kærlighed til det trykte medie og understøtter de smukke og dragende fotos og de poetiske tekster.

Foto, fantasi og poesi Anders Overgaard giver i sin fantastiske fotobog et sjældent indblik i Burning Man og det syvdages inno-

| s. 44

www.grakom.dk

VIPTRYKSAGER

VERY IMPORTANT PRINT ON VERY IMPORTANT PAPER TO VERY IMPORTANT PEOPLE

Papir:

· Overtræk, opforet på 3 mm pap: 130 g Multiart Silk · Indhold 170 g Multiart Silk · Indhold 170 g Multi Offset · Kalker Cromatico transparent 110 g. Alle papirkvaliteter er fra Papyrus A/S

Farver:

cmyk + kobber 876 + vandlak

Omslag:

Soft touch kachering Grafisk Finish

Her på siderne vil Udkom fokusere på, hvad der kommer ud af maskinerne, og hvad der står udstillet af kreative cases i de mange showrooms rundt om på virksomheder, bureauer, trykkerier og emballageproducenter. Vi vil til inspiration for alle i branchen omtale en spændende lille eller stor tryksag, hvor der er kælet for design, papirvalg, tryk og finish.

| Janne Høgshøj, grafisk designer, underviser på designskoler og direktør i Danish Connection, vil udvælge spændende cases, beskrive konceptet og oplyse fakta om tryksagskøber, design, papirkvalitet, trykkeri og finish mm.

Trykkeri:

Rosendahls A/S

Bogbind:

· Rosendahls A/S har falset alle ark. · Dakabo ApS i Roskilde har garnhæftet bogen.

Oplag:

· 1 oplag leveret 500 ex. · 2 oplag 450 ex. bliver leveret i okt. · Og præget. Oplag 100 ex.

Se mere om bogen her: www.andersovergaard.com/shop Besøg Burning Man her: www.burningman.org

UDKOM december 2017

| s. 45

VISUELT

ANNE METTE HARTELIUS | BIO Grafisk designer, MSc. MDd og BA i Visuel Kommunikation, lektor ved professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design på Danmarks Medieog Journalisthøjskole, København.

DISRUPTION FRA ØST

Efter en uge i 'Det vilde Østen' med alle sanser indstillet på østerlandsk æstetik kan man godt få den tanke, at vi har brug for designdisruption herhjemme i vores postmodernistiske vestlige del af verden. Af: Anne Mette Hartelius udkom@grakom.dk

eg har lige tilbragt en uge i Bangkok for at studere landets tilgang til moderne grafisk design, som er et relativt lille, men utroligt inspirerende felt set med vestlige øjne. Vestlig designæstetik virker desværre efterhånden lidt indavlet og lukket om sig selv, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem den stigende triste konformitet, hvor alle store globale brands har samme neutrale Helvetica-agtige udtryk. Selv om det stramme minimalistiske udtryk 'sælger godt' i Asien, fordi det skiller sig markant ud i landskabet af bølgende siamesiske penselstrøg, er det formentlig ikke en blivende stil. For thailænderne har travlt, og de har momentum. Vesterlandsk design trænger til disruption for fortsat at kunne appellere til det globale marked. På grund af massiv investering i teknologi og produktion forventes Bangkok (ifølge Mastercard's Global Destination Cities Index, 2016) at blive det næste store epicenter for nye bevægelser inden for forbrug, business og dermed også visuelle identiteter, kommunikationsmateriale, emballage, indretnings- og produktdesign. Men man oplever ikke Bangkok som en designby. De fleste thailændere er mere optaget af basal overlevelse end af design. Indtil nu har Østen haft mest brug for Vesten, men det har formentlig ændret sig om en til to generationer. Det moderne design, der findes, er præget af en befriende lethed, og antiautoritet over for Vestens ufravigelige designregel nr. et: Klar form! Østen

ANBEFALER bogen Asian Graphics Now, Taschen 2009. Om østlig æstetik inden for grafisk design af visuel brand identitet, emballage, kampagner og plakater. Mest fra Japan, men også eksempler fra blandt andre Kina, Indien og Thailand.

har sprunget Bauhaus og avantgardebevægelserne over og er de sidste 10-20 år hoppet direkte på netværkssamfundet takket være computere og internet. Før det var de risbønder og håndværkere, og deres æstetik udspringer derfor af religion, mønstre i kunsthåndværk, arkitektur og naturen. På arkitektskolen lærer de stadig at designe traditionelle templer opbygget af håndtegnede, detaljerede udskæringer. Indflydelsen fra naturen er også tydelig. I troperne gælder det om at komme af med varmen, derfor har planterne store bølgede overflader. Alt er rundt og blødt i Thailand, fra sproget, formerne på bogstaverne til måden de afvikler trafikken på. Jeg mødte en Business Development Manager hos TCDC (Thailand Creative and Design Center), svarende til Dansk Design Center. Hun fortalte, om en stigende bevidsthed om bæredygtighed og kvaliteten ved deres kulturelle arv, som de nu erkender, at de i mange år har solgt alt for billigt til turisme. Derudover har de behov for at finde en måde at skille sig ud fra Kinas masseproduktion. Via støtteprogrammet OVOP (One Village One Product) værnes der om lokale kunsthåndværkere i en ny designer-maker trend, der tager udgangspunkt i traditionelle materialer som bambus, ler og silke. Se eksempler på thaiæstetik på næste side. Hvis man alligevel er på de kanter til vinter, kan det anbefales at besøge en uges festival for Thailands kreative industri BKKDW2018 (Bangkok Design Week2018), 27. januar til 4. februar 2018.

Uheldige piktogramhybrider Nogle gange duer det ikke med hybrider af vestlig minimalisme og østlig naturalisme. Det er piktogrammerne i togene et eksempel på. Munkens dragt har en farve og mange folder, den gravide kvinde har 'stråler' ud fra maven, og barnet har en lille bamse. Sådanne detaljer er voldsomt forstyrrende for den 'klare form', som er formålet med den internationale isotypiske figur.

| s. 46

www.grakom.dk

Udsnit af en plakat for arkitekturudstilling.

Udsnit af en gulddekoration, som laves med stencil.

Udsnit af arkitekttegning til kongens nye krematorium.

Mønstre og arkitektur Vævede mønstre og arkitektur udgør en betydelig del af den thailandske kulturarv. For en vesterlænding kan det umiddelbart opfattes lidt monotont og gammeldags, men i detaljerne udfolder der sig et imponerende kreativt univers af varierende former fulde af symboler for navnlig himlen, helvede og jorden. Thailænderne´´´´+ er stolte af deres håndværkstradition, og de bruger den dag i dag mange års mesterlære på at opøve hånd og øje til præcision og formsans. Øverste frise viser en række typiske mønstre fra forskellige regioner. Fotos til venstre er fra en udstilling om arkitektur på TCDC. Der bygges stadig templer efter gamle håndværkstraditioner.

Moderne kunsthåndværk Moderne kunsthåndværk og grafisk design med tydelige referencer til traditionelle mønstre. Grafisk design Thailands mest anerkendte og prisvindende grafiske designer kalder sig TNOP for Teeranop Wangsillapakun. Han er født i Bangkok, men driver bureau i Chicago. Han har blandt andet designet skrifterne Bpositive, OneAM, Fliptura, Dodo, Square 45 og ItsOverCaptain. TNOP arbejder med de største globale brands og underviser på Rangsit University i Pratumthani, Thailand. Se mere af hans arbejde her: http://www.tnop.com/ Promotion postkortserie for Weetu Corp., en designsammenslutning i Chicago. Af TNOP.

Gavepapir inspireret af thai yantramønster og typografi. Af TNOP.

UDKOM december 2017

Bogdesign for IRENA (International Renewable Energy Agency) i Abu Dhabi. Af TNOP.

“heART to HEART”, en installation beregnet på at genopbygge tillid og glæde efter politiske optøjer i Bangkok fra marts til maj 2010. Af TNOP

Plakat til Creativities Unfold, et årligt internationalt symposium. Af TNOP.

| s. 47

FRA ALLE OS TIL ALLE JER

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

NYT MEDLEM AF GRAKOM

EN VERDEN AF UNDERVISNING Puneet Oberoi er indehaver af kursusvirksomheden Softworld, der hjælper den grafiske branche med at holde sig oppe på dupperne i den hastige strøm af visuel kommunikation. Men står virksomheden selv til at blive overhalet af den teknologiske udvikling? Mød Grakoms nye medlem. Af: Thea Møller Ronex, journalist tmr@grakom.dk

Hvad er I for en virksomhed? »Vi er Skandinaviens største uddannelseshus inden for grafiske og digitale medier. Da vi startede i 1995, hjalp vi med uddannelse og rådgivning inden for tryksager og materialer og materiale på print. Idag har paletten udvidet sig - det er langt mere digitalt. Nu underviser vi i alt inden for produktemballage, instruktionshåndbøger, apps, video, sociale medier og event marketing.« Hvilken type kunder har I? »Den største del af vores kunder er ”in house marketing” – mindre afdelinger i store virksomheder, der står for at udvikle og eksekvere grafisk materiale. Men generelt så kommer alle slags grafikere hos os for at blive efteruddannet, så de hele tiden er opdateret med de nye medier og programmer, de skal arbejde med. Jeg er generelt tilhænger af citatet: Den, der betragter sig selv som færdiguddannet, er mere færdig end uddannet.« Hvordan har jeres side af branchen udviklet sig? »Den er gået i én retning: Digitalt. I 90’erne handlede det meget om webkurser. I midten af 00'erne ville folk have video- og app-udvikling. Her i 10'erne efterspørger de strategi for sociale medier, og nu udvikler vi kurser inden for "Internet of Things" og kunstig intelligens. Vi skal jo gerne være der, før kunderne er der. Da vi startede med appkurser og digital strategi i 2008, var der virkelig ikke salg i det. Men det at være tidligt på den er jo ligesom med til at kommunikere til dine kunder: Vi er klar. Og i dag, 10 år senere, er det lige præcis på det område, vi oplever vækst.«

være deres eget lille mediehus for at få gennemslagskraft – og det er en kæmpe udfordring for dem: Websites, sociale medier, eksponering på trykte platforme. De skal producere mere og mere materiale, men det betyder ikke nødvendigvis, at budgetterne bliver større. Så der er noget, de skal kunne gøre mere og mere effektivt, og de virksomheder, der forstår den udfordring, er de virksomheder, der overlever, tror jeg. Vores berettigelse ligger lige nu i, at vi kan prøve at hjælpe dem med at forstå den udfordring.« Er fysisk kursusvirksomhed ikke forældet, når det er nemt, bekvemt og billigt med onlinekurser? »Overskriften på en YouTube-video kan virke tiltalende, men den hjælper ikke nødvendigvis lige med det problem, som man sidder med. Vi føler os faktisk overhovedet ikke truet af onlinekurser – i mine øjne er det to forskellige produkter, der supplerer hinanden. Det giver efter min mening bare noget andet, når man sidder over for en underviser. Når man kan netværke med andre kursister, dele inspiration og har en instruktør, der kan opfange signaler og justere niveauet, så det passer bedre. Jeg synes, vi har formået at gøre det til et helt andet produkt.« Hvorfor giver det mening for en undervisningsvirksomhed at være medlem af Grakom? »Vi ser os som en del af branchen, fordi vores kunder i høj grad kommer herfra. Og det er en branche, der står over for mange udfordringer, og flere øjne ser bedre end færre. Igennem Grakom får vi dels adgang til praktisk rådgivning, men udover det er det jo et netværk, hvor vi kan få vigtig viden om branchens udfordringer og styrker.«

Hvorfor er det vigtigt at have evner inden for visuel kommunikation? »Flere og flere virksomheder oplever, at de bliver nødt til at

| s. 50

www.grakom.dk

Puneet Oberoi, indehaver af Softworld

FOTO: THEA MØLLER RONEX

’Den, der betragter sig selv som færdig uddannet, er mere færdig end uddannet.’

SOFTWORLD Rådgivnings- og undervisningsvirksomhed.

| Eksisteret i 23 år.

| Ejes af Puneet Oberoi, der er uddannet grafiker.

| Afdelinger i København og Aarhus.

| 13 ansatte.

| Undervisningskorps på ca. 35 freelanceinstruktører.

| Tilbyder bl.a. kurser inden for Photoshop, InDesign og Illustrator.

UDKOM december 2017

| s. 51

BARSELSFOND

Barslen er billigst hos Grakom

I TVIVL? | Har du spørgsmål om barsel, sygdom, og hvorvidt I er tilstrækkeligt dækket ind i din virksomhed, så er du mere end velkommen til at kontakte Conny Junker fra Grakom på tlf. 40 90 91 16.

Det er lovpligtigt for virksomheder at indbetale til en barselsfond. Der er dog mange penge at spare ved at vælge den rigtige. Af: Thea Møller Ronex, journalist tmr@grakom.dk

FOTO: ISTOCK

en 1. oktober 2017 har DA-Barsel og Barsel.dk hævet priserne, og det betyder, at Grakoms syge- og barselsfond nu er betydeligt billigere end de øvrige barselsfonde. Der er op til 32 pct. at spare, og som den eneste fond kan du hos Grakom også tegne dækning for refusion af udgifter ved langtidssygdom. »Mange virksomheder kan opleve det som en stor økonomisk belastning, når en eller flere medarbejdere går på barsel samtidig med at der måske er en langtidssygemeldt medarbejder. Ikke mindst dem på den grafiske overenskomst hvor der er en høj betalingsforpligtelse for virksomhederne,« siger Conny Junker, der rådgiver Grakoms medlemmer, når de skal håndtere barsel og sygdom. Grakoms syge- og barselfond har en god økonomi, og den har derfor valgt at bevare lav bidragssats for brugerne, selvom de nye overenskomster har medført højere refusionsudgifter. Grakom bliver også nødt til at hæve sine satser, men dog i langt mindre omfang og først fra den 1. april 2018. Kommunikationsbureauet Tuen Media er en af de virksomheder, der er glade for at være en del af ordningen: »Vi vil gerne støtte fuldt op om vores ansatte, når de skal på eksempelvis barsel. Men vi har virkelig også brug for at være lønsikret, for som lille virksomhed er det et ret sårbart område,« forklarer Karen Møller, der står for administrationen i Tuen Media.

Hvad betyder det for min virksomhed? I Grakoms syge- og barselsfond kan man med den nye sats dække sig ind med en årlig udgift på 650 kr. pr. medarbejder, hvis medarbejderen er omfattet af den grafiske overenskomst.

| s. 52

Det er 32 pct. billigere end den offentlige barselsfond Barsel.dk og 26 pct. billigere end det, som det koster at være en del af DA’s barselsfond. Der er også penge at spare, når man skal sørge for dækning af de ansatte, der er funktionærer eller andre medarbejdere, der ikke er omfattet af den grafiske overenskomst. Her kan man betale helt ned til 728 kr. pr. medarbejder årligt for at få dækning, når medarbejdere skal på barsel. Det giver en besparelse på henholdsvis 23 og 17 pct. i forhold til prisen hos Barsel.dk og DA-Barsel. Du vælger selv Fleksibiliteten i ordningen er noget af det, som Conny Junker især fremhæver: »Medlemmer af Grakom kan benytte syge- og barselsfonden, og noget af det, som vi er mest stolte af, er, at vi modsat de andre fonde kan tilbyde to ting: flere niveauer af dækning, så virksomheden selv kan bestemme, hvilket prisniveau og dækningsgrad, der passer bedst til dem,« siger Conny Junker og fortsætter:

»Det andet og ret unikke er, at fonden også kan hjælpe med økonomisk kompensation, når en virksomhed får langtidssyge medarbejdere. Der dækker vi helt op til et år efter de obligatoriske fem uger, som virksomheden skal betale selv, hvilket selvfølgelig også gælder for ejere og adm. direktører.« Få personlig hjælp De forskellige krav og behov kan for mange være svært at finde rundt i. Karen Møller fra Tuen Media føler, at hun har godt styr på reglerne, men har alligevel sat pris på, at der var nogen, man kunne ringe til. »Conny har været så jordnær at snakke med og super god til at få forklaret tingene simpelt. Selv sådan noget som vigtige datoer kan man spørge hende om. Det har været en stor fordel at kunne ringe til hende, når vi havde brug for vejledning omkring barselsreglerne.«

’Som lille virksomhed er det et ret sårbart område’ Karen Møller, Tuen Media

www.grakom.dk

Nogle gange skal man bare ... lukke NED... lukke UDE... åbne OP for noget nyt.

ALL-ROUND SERVICE Køb & Salg

Vi har lukket ned for vores velkendte gamle annonce. Den er lukket ude. Krøllet sammen. – Men indholdet lever i bedste velgående...

– konceptet, hvorgrafisk du er endnu bedre hjulpet af alt udstyr

Det skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for serviceDet skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for servicepakken. Lad os kalde det All-round service. Og dét vil vi gerne, at du ved. pakken. os kalde detSalg, All-round-service. Og dét Reparation vil vi gerne, og at du ved. Vi kanLad håndtere: Køb, Pakning, Afhentning, Transport af grafisk udstyr.

Vores spidskompetencer er fortsat Vores spidskompetencer er fortsat...

KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR

Vi bruger kun Vi bruger kun...

SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark

✓Køb ✓Køb ✓Salg ✓Salg

Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt både når det gælder vurdering, salg,✓Reparation pakning og eksport ✓Pakning ✓Pakning ✓Afhentning ✓Afhentning af grafiske maskiner i alle✓Reparation typer og størrelser. Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,

✓Transport ✓Transport

Hvis dudu er er i tvivl om salget erervien kan vivi Hvis i tvivl om salgetafafdin dinmaskine maskine engod godide, ide, såtræff kan hjælper dig gerne medså at e beslutningen. kan give digdig en indikation om salgbarheden hjælpe digdig med at at træffe enenbeslutning. give en hjælpe med træffe beslutning.ViVi Vikan kan give dig enindikatiindikatiGmbH GmbH og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine onon omom salgbarheden ogog potentielle markeder, finde salgbarheden potentielle markeder, findeen enkøber køber - og oven i købet sørge for samt alsamt nedtagning, pakning og transport. Agentur For for Lithec Agentur Lithec GMBH GMBH maskine. kanogså ogsåsørge sørgefor foralalnedtagning, nedtagning,pakning pakning og og til til dindin maskine. Vi Vi kan I Skandinavien. Skandinavien. Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne. transport. Det eneste skalgøre gøreer, er,atatkontakte kontakteos. os. transport. Det eneste dudu skal

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

LITHEC LITHEC

MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

RUNDE DAGE 50 år

26. januar: Direktør Carsten Bæk Hansen, PrinfoVejle – Jelling Bogtrykkeri, Jelling Fødselaren er bortrejst på dagen.

60 år

17. december: Bogtrykker Flemming Andersen, Kolind Bogtrykkeri I/S, Kolind Flemming Andersen er anden generation på trykkeriet, som i dag drives sammen broderen Robert og faderen Svend Aage, som passiv partner og 'grand old man'. Begge sønner har været med i virksomheden siden barnsben og Flemming Andersen som medejer siden 1991. De har de seneste 10 år udviklet trykkeriet til et full-service halvformat-trykkeri med stort set alt inden for efterbehandling samt digitaltryk og digital etiket produktion. Dagen fejres privat.

29. januar: Produktions- og projektleder Bo J. Magnusson, Litotryk København, Brøndby 1976-1980 udlært som litografisk trykker hos Behrndt’s Bogtryk og Saloprint A/S. 1980-1982 Almen linje på Den Grafiske Højskole. Fra 1982–2007 direktør og ejer af Reproset. Kom herefter til Jønsson Grafisk som produktionschef. I 2009 blev Bo Magnusson produktionschef og projektleder hos Litotryk København A/S.

70 år 14. februar: Bogtrykker Lars Rabøl, RABØL A/S, Farsø

90 år 29. december: Managing Director – CEO Jan Facius, b conzept, Silkeborg

27. december: Bogtrykker Knud Rasmussen, Nakskov Knud Rasmussen er frisk og rørig, og dagen fejres med en reception på Hotel Skovridergården, Nakskov, kl. 12-15.

FØLG GRAKOM PÅ FACEBOOK facebook.com/grakomdk

| s. 54

75-års jubilæum

Nyt job

75 år med fester, foredrag, virksomhedsbesøg, salg og reklame Salgs- og Reklameforeningen Odense blev stiftet 15. december 1942 som en handelsstandsforening for Odenses butikker. Foreningen var et forum, hvor den lokale detailhandel kunne drøfte sine problemstillinger. Snart opslugtes de øvrige lokale erhvervsforeninger på Fyn, og således opstod Salgs- og Reklameforeningen Fyn. Foreningens formål er at afholde såvel faglige som sociale arrangementer for alle med interesse for salg og markedsføring. Det sker i form af foredrag, virksomhedsbesøg, kurser samt ikke mindst den berømte årlige sejltur på Odense Å med sang og musik i bådene samt efterfølgende øl, æggekage og festlige timer på Restaurant Carlslund. Der var gennem mange år mange lignende foreninger landet over – en del af dem med tilknytning til Dansk Markedsføringsforbund - nu Dansk Markedsføring. I dag er Fyn ét af de få steder i landet, hvor en salgs- og reklameforening findes – så nu optager vi medlemmer fra hele landet. I dag uddeles prisen “Årets Monty” ved specielle lejligheder. Prisen er opkaldt efter den legendariske komediegruppe Monty Python. Prisen tildeles den mest innovative person, der har gjort noget for branchen, lokalområdet og medarbejderne. Dagen fejres for bestyrelse og medlemmer på det nye Franck A.

2K/DENMARK har ansat Jan Have som konsulent med henblik på at styrke salget på det danske marked. 2K/DENMARK er kendt over det meste af verden for design og opsætning af bibler, herunder design og udvikling af skrifttyper. På det danske marked laver man bl.a. grafisk design for Clement Kjersgaard’s politiske magasin RÆSON og Gyldendals matematiklærebøger til gymnasiet.

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Velkommen til følgende virksomheder: Trykkeriet Friheden ApS, Thisted

Velkommen til følgende personer: Kontorassistent Louise Priess Christensen Gramo A/S, Spøttrup Michael Kjeldsmark Kailow Graphic A/S, Rødovre Direktør Oluf S. Immersen Trykkeriet Friheden ApS, Thisted

Få seneste nyt fra den grafiske branche Tilmeld dig Grakoms nyhedsbrev på Grakom.dk

www.grakom.dk

28 %

28 % af danske virksomheder er blevet udsat for online angreb.* Mere end hver tredje danske virksomhed frygter, at et online angreb vil medføre driftstab. Med it- og cyberforsikring fra Codan, kan din virksomhed få dækket de økonomiske følger af et online angreb. Vi dækker både tabt fortjeneste og de omkostninger, du har til at få kontrollen over data og programmer tilbage. Hos Codan undgår du standardløsninger – vi skræddersyer altid vores løsning til din virksomhed. * Kilde Wilke: Undersøgelsen er gennemført i juni-juli 2017 blandt virksomheder med ml. 10-100+ ansatte.

Bliv bedre dækket mod it-kriminalitet på 33 55 29 19, eller læs mere på codan.dk/hack

11.17 Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Vi dækker med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Se betingelserne på codan.dk.

På den sikre side online!

Tekstilprint

1, 2, 3... Print!

Vikiallo er ny Ricoh-partner – og klar til at vise dig alle de nye forretningsmuligheder! Glæd dig til en hurtigere og nemmere proces for print på tekstiler. Du får mulighed for at spare tid og udføre større specialopgaver hurtigt og effektivt ved at reducere arbejdsgangene til tre enkle trin: 1. Upload designs. 2. Brug eksempelvisning til at tjekke layoutet, og print på et udvalg af beklædningsdele. 3. Fiksér blækket med en varmepresser for et farvebestandigt, maskinvaskbart resultat, som holder og kan strækkes uden at revne. Processen er hurtig og langt nemmere i forhold til de mange trin, der kræves til analoge teknologier som serigrafi. Hurtig ekspedition af både mindre og større oplag og print af høj kvalitet vil sikre, at kunderne kommer igen. Book en demo, og sæt gang i forretningsvæksten allerede i dag! Læs mere på vikiallo.dk eller ricoh.dk/udviddinhorisont