GRAKOM DECEMBER 2021

Branchemagasin til medlemmer af GRAKOM

04 21

NY STRATEGI

Grøn omstilling i fokus i ny GRAKOM-strategi s.12

ARBEJDSRET

Arbejdsgivere skal etablere en whistleblowerordning s.22

F E S PA

FESPA -messen gør comepack i europæisk format s.18 S P OT PÅ

Emballagedagen s.4-11

Kommunikationsindustrien

INDHOLD

s.20 s.12

Ny strategi Grøn omstilling i fokus i ny GRAKOM-strategi

s.14

Tryk med Ansvar To GRAKOM-medlemmer om deres erfaringer med Tryk med Ansvar

s.22

Arbejdsret Arbejdsgiveres pligt til etablering af en whistleblowerordning

s.24

Klumme Vi har brug for at kunne sammenligne forskellige kommunikationsmidler

s.26

Medlem »Vi brander os først på bæredygtighed, når vi har helt styr på det«

s.22

s.4

EMBALLAGEDAGEN:

Fokus på innovation og grønne løsninger 10 SKRIDT MOD GRØNNERE EMBALLAGER + BRANCHEANALYSE 2021 MED SOM INDSTIK

Følg GRAKOM på Facebook facebook.com/grakomdk

s.2

Medlemsmagasin for GRAKOM

Følg GRAKOM på LinkedIn linkedin.com/company/bfgrakom

Følg GRAKOM på Twitter twitter.com/GRAKOM

KOMMENTAR

04 21

Genstart med mangler

december 2021

UDGIVER GRAKOM

Vi skal først og fremmest glæde os over, at samfundet er kommet i omdrejninger igen oven på coronakrisen. Efterspørgslen efter services i hele vores værdikæde inden for kommunikation er tilbage. Det mærker alle lige fra rådgivningsvirksomheder som bureauerne til produktionsvirksomheder som trykkerierne – og alle andre, der leverer kommunikationsydelser til dansk erhvervsliv.

REDAKTION OG EKSPEDITION GRAKOM Møllekajen 7, 3. th, 5000 Odense C T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, grakom@grakom.dk REDAKTION Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Pia Osbæck KORREKTUR Birgitte Sørensen DESIGN OG PRODUKTION Mediegruppen A/S TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S SKRIFTBRUG Source Sans

’Det er paradoksalt efter en periode med nedskæringer og afskedigelser, at det er svært at finde ikke bare kvalificeret arbejdskraft, men arbejdskraft i det hele taget. Det betyder, at virksomheder må sige nej til ordrer, fordi man simpelthen ikke er i stand til at levere varen’

Vi har fået en stærk genstart – og heldigvis for det. Men det er desværre også en genstart med mangler. Alle mangler arbejdskraft. Det rammer både rådgivnings-, handels- og produktionsvirksomhederne.

Produktionsvirksomhederne mangler desuden råvarer. Og det er voldsomt. Særligt på papirmarkedet er vi under voldsomt pres. Der mangler papir ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Det betyder, at priserne stiger voldsomt, og at det også ofte er komplet umuligt overhovedet at skaffe det nødvendige papir. Igen betyder det, at virksomheder må sige nej til ordrer, fordi man ikke er i stand til at levere. Det rammer trykkerierne, men det rammer jo også de rådgivningsvirksomheder, der havde planlagt trykte kampagneelementer i en markedsføringskampagne for kunden, og det rammer de handelsvirksomheder, der er afhængige af andres produktion.

Pointen er, at uanset hvor i værdikæden, manglerne rammer, så er det i den sidste ende et fælles problem for kommunikationsindustriens virksomheder. Den lidt problemfyldte genstart minder os alle sammen om, hvordan alle tandhjulene i samfundet griber ind i hinanden.

Vi kan godt tillade os at forvente, at dele af problemet løser sig, men vi kan ikke forvente, at det hele kommer

af sig selv. Vi har en kæmpe opgave foran os for at komme godt igennem genstarten.

I GRAKOM arbejder vi på flere planer. Vi arbejder i DA sammen med andre arbejdsgiverforeninger for, at vi får skabt et større udbud af arbejdskraft i Danmark, og for at vi får bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft. Samtidig rådgiver vi konkret vores medlemsvirksomheder om, hvordan de skal håndtere situationen og rekruttere arbejdskraft i Danmark og i udlandet.

I forhold til råvaresituationen, så arbejder GRAKOM meget aktivt i vores europæiske interesseorganisation, Intergraf, for at få lagt et fælles europæisk pres på blandt andre papirproducenterne, så vi kan stoppe prisernes himmelflugt og få både produktion og transport tilbage på sporet.

Vi kom igennem coronakrisen. Nu skal vi igennem genstarten og mangelsituationen. Udfordringerne deler vi med resten af dansk erhvervsliv. I GRAKOM gør vi, hvad vi kan for, at kommunikationsindustrien kommer godt ud på den anden side.

Thomas Torp,

ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, GRAKOM

Denne tryksag er trykt med ansvar Papiret er fremstillet af træ, der kommer fra ansvarligt skovbrug primært i Skandinavien og Europa. Tryksagen lever op til verdens mest relevante, ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav. Og så er den produceret i Danmark på et dansk trykkeri, der har ordnede arbejdsforhold og tager socialt ansvar.

31. årgang ISSN 2596-8351 Kontrolleret oplag: 1.700 stk.

Medlem af Eurographic Press Udkommer fire gange om året og udsendes til medlemmer af GRAKOM

s.3

Medlemsmagasin for GRAKOM

Bliv klogere på trykmedansvar.dk

EMBALLAGEDAGEN

Emballagedagen: Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM Foto: Simone Henriksen, Skovdal Nordic og Thomas Steen Sørensen, COLORRANGE PHOTOGRAPHY

Fokus på innovation og grønne løsninger Emballagedagen havde fokus på innovation og grønne emballageløsninger, og det bar de seks spændende indlæg naturligvis præg af. Her på siderne er de vigtigste pointer fra Emballagedagen trukket frem.

Emballagedagen, det første store arrangement i Emballageforum-regi, blev skudt i gang af adm. direktør i GRAKOM, Thomas Torp, der præsenterede GRAKOMs 10 tiltag for at skabe en grøn revolution i emballagebranchen.

s.4

Medlemsmagasin for GRAKOM

3 HOVEDOPGAVER FOR EMBALLAGEFORUM •

Viden, inspiration og netværk - Fire årlige netværksmøder - Inspirationsmøder - Webinarer - Emballagedagen – årlig konference

•

Rådgivning og service - To timers gratis miljørådgivning med mulighed for ekstra ekspertrådgivning - To timers gratis juridisk rådgivning - Rabat på stande ved messerne Pack & Move og Sign & Print

• Lobbyindsats og interessevaretagelse - Fx høringssvar til EU’s emballagedirektiv - Høringssvar til relevant dansk lovgivning.

s.5

Medlemsmagasin for GRAKOM

EMBALLAGEDAGEN

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Det største paradigmeskifte

DEFINITION AF PRODUCENT Varemærkeindehavere, som enten både producerer, emballerer og markedsfører eller blot emballerer og markedsfører deres emballerede produkt i Danmark (oftest påfyldere).

Både dagligvarehandelen og dagligvareproducenter defineres som producenter.

Importører (virksomheder, etableret i Danmark, der importerer emballerede produkter fra EU og øvrigt udland til Danmark).

Foto: Simone Henriksen, Skovdal Nordic

Distancesælgere (enhver fysisk person eller juridisk organisation, der er etableret uden for Danmark, og som anvender fjernsalg til at sælge emballerede produkter direkte til forbrugeren).

Mogens Werge, CSR & public affairs manager hos Mærkevareleverandørerne, holder indlæg på Emballagedagen

s.6

Medlemsmagasin for GRAKOM

Vi står over for et paradigmeskifte med det udvidede producentansvar, som indføres i 2025, og det er den største omvæltning i emballageanvendelsen de seneste 50 år, sagde Mogens Werge på Emballagedagen, som i oktober i år blev afholdt for første gang. »Det kommer til at koste rigtig mange penge. Og mange er slet ikke klar over, hvor voldsomt det bliver, når producenterne som følge af EU’s emballagedirektiv fra 2025 skal organisere og finansiere, at alle emballager indsamles og genanvendes. Jeg forventer, at det er en årlig regning på et par mia. kroner i form af gebyrer for den enkelte emballage, man bringer på markedet, der skal fordeles,« sagde Mogens Werge, der er CSR & public affairs manager hos Mærkevareleverandørerne, til de omkring 70 deltagere på Emballagedagen.

Producenten er den, der anvender emballagen Endnu kender man ikke præcist niveauet for de gebyrer, producenterne kommer til at betale i Danmark, og hvordan det bliver fordelt, men det ender formentlig med et vægtbaseret gebyr, som er gradueret efter materialetypen, og efter hvor nem emballagen er at genanvende. »Det er vigtigt at understrege, at producenten i denne sammenhæng er den, der bestemmer over anvendelsen af emballagen, og altså ikke den, der producerer emballagen, som får det finansielle ansvar for emballagen efter, at den er blevet til affald,« sagde Mogens Werge.

Han fortsatte: »Producenterne pålægges formentlig både det finansielle og organisatoriske ansvar. Det betyder, at man ikke kun kan betale sig fra det, men også skal sørge for, hvordan der bliver ryddet op.«

s.7

Medlemsmagasin for GRAKOM

UDVIDET P R O D U C E N TANSVAR FOR EMBALLAGE EU-medlemslandene har valgt at indføre nye regler for et udvidet producentansvar.

Forslaget betyder, at producenterne fremover har et oprydningsansvar for egne produkter.

Det betyder, at virksomhederne selv skal finansiere affaldshåndteringen. Derfor får producenterne større incitament til at producere til genanvendelse.

Det udvidede producentansvar for emballageprodukter betyder, at emballageproducenter skal facilitere håndteringen af emballageaffaldet og afholde omkostningerne til at renholde det offentlige rum.

Direktivet skal fuldt implementeres i dansk lovgivning senest 31. december 2024.

Mærkevareleverandørerne er derfor sammen med andre partnere gået i gang med at etablere en kollektiv ordning, der mod betaling kan påtage sig det juridiske og organisatoriske ansvar på vegne af de producenter, der tilmelder sig ordningen. Det kan være, at der kommer flere lignende ordninger, påpegede Mogens Werge.

Tilmelding til en kollektiv ordning er frivillig, men hvis man ikke er tilsluttet, skal man selv sikre indsamling og genanvendelse af de emballager, man anvender.

Mogens Werge påpegede, at det først bliver med den endelige bekendtgørelse, der »formentlig først kommer i 2023«, der fastslår, hvem der bliver den ansvarlige producent, og hvordan man fastsætter gebyrerne.

EMBALLAGEDAGEN

Forbrugerne er forvirrede Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Forbrugerne vil rigtigt gerne have miljøvenlige produkter, men de er meget forvirrede og har svært ved at skelne fup fra fakta. Det sagde Stine Müller, der er projektleder for kemi, test og analyse hos Forbrugerrådet Tænk, på Emballagedagen.

Foto: Simone Henriksen, Skovdal Nordic

Forvirringen kommer bl.a., når producenter beskriver bambus, træ, majs og palmeblade som værende mere miljøvenlige, sagde Stine Müller: »Det er et eksempel på produkter, der lyder som et godt alternativ, men ikke behøver at være det.« Forbrugerrådet Tænk startede i 2015 med at teste produkter for kemiske stoffer, og i år har man i samarbejde med andre europæiske forbrugerorganisationer testet 57 forskellige engangsemballager, der var alternativer til plastprodukter.

I Danmark er der ikke regler for kemiske stoffer i de fleste andre materialer til fødevarekontakt end plast. Derfor har Forbrugerrådet skelet til Tyskland, hvor der er lavet nogle anbefalinger, fortalte Stine Müller.

I de 57 produkter, hvor man havde brugt fx sukkerrør og palmeblade i stedet for plast, lå 54 pct. enten over Tysklands anbefalinger eller indeholdt organisk fluor over den danske indikatorværdi.

Der var anvendt fluorstoffer i alle produkterne af formstøbt sukkerrør (bagasse). 21 pct. havde indhold lige omkring de anbefalede grænseværdier eller indeholdt pesticider, der ikke findes konkrete retningslinjer for. 25 pct. af de testede produkter var under grænseværdierne. »Vi synes, der mangler en lovgivning for alternative produkter til plast, og lovgivningen skal tage hensyn til, at der hele tiden dukker alternativer til plast op,« sagde Stine Müller.

Et andet eksempel, Stine Müller fremdrog, er, når produkter betegnes som kompostérbare. »Men det er kun i særlige komposteringsanlæg og ved særlige temperaturer, og i hvert fald ikke hos forbrugerne, at de kan komposteres, og i øvrigt er det slet ikke sikkert, at det, at noget kan komposteres, er en fordel, så vi vil ikke anbefale, at man bruger det ord som en anprisning.«

s.8

Medlemsmagasin for GRAKOM

Forbrugerrådet har i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i Europa kigget på i alt 57 forskellige alternative produkter til engangsplast lavet af fx sukkerrør, hvede og palmeblade.

På grund af manglende dansk lovgivning har man kigget på de anbefalinger, der er på det tyske marked.

54 pct. havde kemikalier, der lå over de tyske anbefalinger, eller indhold af organisk fluor over den danske indikatorværdi.

21 pct. havde kemikalier tæt på grænseværdierne eller indhold af pesticider. 25 pct. lå under de anbefalede værdier.

Alle 57 produkter indeholdt fluor.

’Vi har brug for regulering, der viser kemikalier i alternativer til plast, og vi skal blive skarpe på, hvilke anprisninger man må bruge’ Stine Müller, projektleder hos Forbrugerrådet Tænk

Sådan arbejder Polyprint med miljørigtig emballage I 2018 kom BKI med en henvendelse til Polyprint om, at de gerne ville have en genanvendelig kaffepose. Det var et meget ambitiøst mål for en kaffepose, der består af tre lag: Det yderste er transparent og bruges til at trykke på. Det midterste er en metalliseret folie, der giver barriere mod lys og ilt, og som er vigtig for kaffens holdbarhed, og det inderste lag er svejselaget, lavet i PE.

Udfordringen ved den eksisterende kaffepose var, at den ikke kunne genanvendes, da PET-laget smelter ved en meget højere temperatur end de andre to lag.

BKI ville gerne designe posen til genanvendelse, og efter rigtig mange prøveruller lykkedes det. I dag kører man en PP/PE-kombination, der er designet til genanvendelse.

Eksemplet fortalte environmental & sustainability manager fra Polyprint, Malene Villadsen, om på Emballagedagen.

CO2-udledning reduceret Samtidig med optimeringen af kaffeposen har Polyprint reduceret materialeforbruget væsentligt, da man er gået fra en trelagskombination til en tolagskombination. Desuden har man reduceret CO2-udledningen med ca. 23 pct. ifølge en rapport fra Teknologisk Institut, fortalte Malene Villadsen. Man har tillige bibeholdt pakkehastigheden på maskinen og holdbarheden på produktet. »Der er mange af vores kunder, der efterspørger viden om, hvordan man gør emballage mere miljøvenlig. Hvis de vil gå ind i den proces, plejer vi samtidig at sige, at man igennem hele organisationen virkelig skal ville det, for det kræver noget ekstra af alle,« sagde Malene Villadsen.

Samtidig erkendte hun, at der stadig er et stykke vej, til al emballage er genanvendelig, især fordi det

s.9

Medlemsmagasin for GRAKOM

er vigtigt ikke at gå på kompromis med madspild og holdbarhed, da det er produktet, der har det største CO2aftryk.

Forbrugernes ansvar Mange forbrugere synes, at papir er mere miljøvenligt end plast, og papir forgår da også hurtigere end plast, hvis det smides i naturen, sagde Malene Villadsen og tilføjede: »Men det er jo ikke ensbetydende med, at det er mere miljøvenligt, og det kommer jo ikke ud i naturen af sig selv, og det er måske den dagsorden, man skal tage op.«

’Papir kommer jo ikke ud i naturen af sig selv, og det er måske den dagsorden, man skal tage op’ Malene Villadsen, Environmental & sustainability manager, Polyprint

EMBALLAGEDAGEN

Sådan undgår du greenwashing Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

»Jo mere generelt man markedsfører sig med miljøvenlige påstande, jo skrappere er kravene. Og det er ikke kun ord, der skal kunne dokumenteres. Hvis man bruger billeder, der giver indtrykket af, at et produkt er grønt, skal det også kunne dokumenteres«.

Det sagde Danielle Brisson Berggreen, der er specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, i sit indlæg på Emballagedagen.

Foto: Simone Henriksen, Skovdal Nordic

Markedsføringsloven Tjek disse paragraffer, inden du sætter gang i din markedsføring: §§ 3 og 4 – God markedsføringsskik/god erhvervsskik §§ 5 og 6 – Regler om vildledning (strafbelagte) § 8 – Kvalifikationsbestemmelsen § 9 – Sortlisten (strafbelagt) § 13 – Dokumentationskrav.

s.10

Medlemsmagasin for GRAKOM

LYS-SAGEN Med budskaber som »Renere afbrænding – mindre sod« og »Bedre for dig og indeklimaet« mente Forbrugerombudsmanden, at virksomheden ikke havde tilvejebragt tilstrækkelig med dokumentation. Miljøstyrelsen, som Forbrugerombudsmanden havde spurgt til råds, vurderede, at sammenligningsgrundlaget for de tests, som virksomheden havde fået udført, ikke var stort nok, og alle tests burde have været gentaget flere gange.

BATTERI-SAGEN En virksomhed markedsførte batterier med »det mest bæredygtige på markedet«, »de grønneste batterier i verden«, »er lavet af 85% genbrugsmaterialer«, »skabt til at værne omkring vores miljø«. Det blev anset for vildledende, da virksomheden ikke kunne fremlægge dokumentation for sine påstande.

Bæredygtighed ikke defineret i lovgivningen Bæredygtighed er ikke defineret i lovgivningen, men Danielle Brisson Berggreen viste Emballagedagens deltagere en definition fra Brundtlandrapporten fra 1987 (Se boks her på siden) og fortalte, hvordan man fortolkede det hos Forbrugerombudsmanden: »Forbrugerombudsmanden forstår det på den måde, at man skal levere jorden videre i samme stand. Man skal gøre så meget, at det ikke er muligt at gøre mere, og det gælder både miljøet og sociale og økonomiske aspekter,« sagde Danielle Brisson Berggreen og fortsatte: »Hvis man bruger ordet bæredygtig i flæng, kan man risikere at udvande udsagnene, og det er ikke fremmende for den grønne omstilling.«

Bæredygtighed defineret i Brundtland-rapporten 1987: »En bæredygtig udvikling betegner en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare.«

Sager, som er blevet behandlet af Forbrugerombudsmanden

TAXA-SAGEN Et taxa-selskab markedsførte sig med at være »med helt fremme, når det drejer sig om at søge nye løsninger til nedbringelse af CO2 udslippet«.

Taxa-selskabet dokumenterede dette med en fire år gammel miljøstrategi (hvis mål ikke var opfyldt); udarbejdelse af et grønt regnskab (som blot viste påvirkningen af miljøet); uddannelse af chauffører i 'miljørigtig' køreadfærd (det havde andre selskaber også – for længst – gjort).

Krav til generelle miljøpåstande Produktet skal miljømæssigt høre til blandt de absolut bedste tilsvarende produkter. Dokumentationen skal normalt være baseret på en livscyklusanalyse af produktet (vugge til grav).

Krav til påstande med en forklaring: 1. Den fremhævede klima- eller miljøfordel ved produktet må ikke kun have en marginal betydning for klimaet/miljøet 2. Fordelen må ikke være fremkommet ved aktiviteter, der i sig selv skader klimaet/ miljøet 3. Fordelen må ikke væsentligt reduceres af klima-/miljøbelastende aspekter ved produktet 4. Fordelen må ikke være sædvanligt for tilsvarende produkter.

BENZIN-SAGEN En reklamefilm viste, at når man tankede biobrændstof, voksede der græs ud på bilen, og når man kørte, kom et spor af blomster efter bilen. Ifølge Danielle Brisson Berggreen må man ikke bruge billeder af fx græs og blomster, hvis man ikke har dokumentationen i orden.

Kontakt GRAKOMs jurister ...hvis du er i tvivl om , hvordan du skal markedsføre dig på en korrekt måde om kring miljøvenlighed

Designer med opråb til emballagebranchen

Købsbeslutninger tages med hjertet, ikke med hjernen Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Beslutninger tages med hjertet og ikke med hjernen. Det var essensen af et oplæg af Jesper Clement, der er leder af SenseLab ved Decision Neuroscience Research Cluster ved Institut for Afsætningsøkonomi på CBS.

Foto: Thomas Steen Sørensen, COLORRANGE PHOTOGRAPHY

Mens folk tror, at de tager rationelle, velovervejede beslutninger, så er de fleste beslutninger taget med det, som Jesper Clement kaldte system 1-beslutninger, nemlig intuitive beslutninger, mens system 2-beslutninger er de rationelle beslutninger.

Samtidig tages stort set alle beslutninger i købsprocessen, dvs. ofte nede i butikken, og her er det visuelle meget vigtigt. »Det er nemmest at tage beslutninger, hvis man ser noget parvist, samt hvis vi ser noget, vi genkender, så vi ikke hver gang skal igennem en stor proces for at tage en beslutning,« fortalte Jesper Clement.

Derfor skal man gøre det nemt for forbrugerne at tage et valg, og det er typisk emballagen, der gør det nemt, fordi det er det, som forbrugerne ser på hylderne. »Hvis først forbrugerne har taget et produkt ned fra hylden, vil de meget sjældent stille det tilbage igen. Derfor er det forsiden af emballagen, der er vigtigst,« sagde Jesper Clement, som også viste deltagerne forskellige måder, hvorpå man kan manipulere med hjernen.

Fx om man bruger ord og/eller billeder.

s.11

Medlemsmagasin for GRAKOM

Det var vand på Kristina May Pries’ mølle, at CSR & public affairs manager hos Mærkevareleverandørerne, Mogens Werge, i sit indlæg på Emballagedagen pointerede vigtigheden af at tænke cirkulær økonomi ind i designet fra starten.

Kristina May Pries er stifter af og CEO i designbureauet AM Copenhagen med 12 ansatte, og hun oplever ofte, at designere først kommer til i slutningen af en designproces, og det giver ikke meget plads til nytænkning, mener hun. »Der burde være designere med fra starten af en produktinnovation. Når der ikke er det, betyder det, at det primært er folk, der tænker i, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre, og som ikke nødvendigvis tænker det hele forfra. Det er et problem, når omkring 80 pct. af et produkts miljøbelastning bestemmes i designfasen.« Kristina May Pries fortsatte: »Status er desværre, at de danske designbureauer fungerer som rådgivende art directors, som sætter design på kasser eller flasker, og det kan ikke være rigtigt.

Det giver ingen mening, at vores kræfter bliver brugt sådan.« Designbureauer og emballagebranchen bør ifølge Kristina May Pries hellere gå sammen og etablere stærke samarbejder, hvor de sammen kan udvikle og innovere på emballage helt fra bunden.

Opsang Det er blevet et endnu tydeligere problem nu, hvor man skal tænke bæredygtighed ind i produktudvikling, hvilket bør være en præmis fra starten, mener Kristina May Pries.

Og så gav hun endnu en opsang til deltagerne på Hotel Severin i Middelfart: »Der er mange, der innoverer på materialer lige nu. Måske skulle I ryste lidt i bukserne over små startups, der kører med 3000 km i timen, og som har et mindset med, at ting skal ændres. Måske skulle emballagebranchen tænke lidt mere innovativt og lave interne laboratorier eller lade nogle medarbejdere bruge noget af deres tid på udvikling eller måske ligefrem lade dem lave egne startups.«

NY STRATEGI

Grøn omstilling i fokus i ny GRAKOM-strategi Af: Nils-Ole Heggland, journalist

Med en ny strategi skruer GRAKOM yderligere op for engagementet i den grønne omstilling. Samtidig signalerer en justering af organisationsnavnet, at GRAKOM i endnu højere grad omfatter både den klassiske grafiske branche og hele kommunikationsindustrien.

Foto: Christina Jensen

»Det mest afgørende er, at vi i GRAKOM går all in på den grønne omstilling. Vi omfavner den grønne omstilling, som rummer et stort potentiale for medlemsvirksomhederne. Der skal fortsat trykkes og kommunikeres meget, og her i Danmark kan virksomhederne tilbyde løsninger, som er mere miljø- og klimavenlige end i vores nabolande.« Sådan fremhæver administrerende direktør Thomas Torp, hvad han anser som et af de vigtigste elementer i Strategi '21, som bestyrelsen gav sit endelige nik til i slutningen af oktober efter et omfattende forarbejde.

Den nye strategi er nedfældet på 23 sider og omfatter tre strategi- eller effektmål og i alt 23 delmål eller strategipunkter. Det hele tager afsæt i fem overordnede tendenser eller megatrends, som vil påvirke GRAKOMs virksomheder de kommende år. »Vi har kortlagt nogle megatrends med væsentlig betydning for branchen.

Det gælder især den grønne omstilling, miljø og klima, som både står højt på samfundsdagsordenen og er vigtig for mange forbrugere. På den ene side skærper det kravene til os som branche om fx at levere bæredygtige produkter og hele tiden gøre vores løsninger og produktion

s.12

’Strategien tager afsæt i fem overordnede tendenser eller megatrends, som vil påvirke GRAKOMs virksomheder de kommende år.’

Medlemsmagasin for GRAKOM

Thomas Torp, adm. direktør, GRAKOM

3

GRAKOMS

mere miljø- og klimavenlige. På den anden side skaber det også nogle muligheder, fordi hele kommunikationsindustrien herhjemme er meget langt fremme, hvad angår bæredygtighed og klimatilpasning,« pointerer Thomas Torp.

Tre andre megatrends er den fortsatte digitalisering, en hastig teknologisk udvikling og den øgede globalisering. »Her skal GRAKOM hjælpe virksomhederne til at være klar og godt rustede til at håndtere markedsforandringer og skærpede krav. Vi skal samtidig holde fast i nogle af de klassiske opgaver for arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer om at arbejde for bedre rammevilkår, holde omkostningerne nede og fjerne byrder for virksomhederne.« Mens de fire beskrevne megatrends mest handler om trusler, risici og skærpede markedsvilkår – og bliver drøftet meget – så har strategiarbejdet også sat fokus på en femte megatrend, der langt overvejende er positiv for hele kommunikationsindustrien. »Vi skal ikke glemme, at hele verden er præget af stigende velstand, som fører til højere forbrug, som igen fører til øget behov for markedsføring og kommunikation – altså flere opgaver for GRAKOMs virksomheder. Så selvom dele af kommunikationsindustrien kan være presset af fx digitalisering eller udflytning af opgaver til lavtlønslande, så vurderer vi i strategien, at industrien samlet set har udsigt til fremgang,« siger Thomas Torp.

Nyt navn I 2015 blev Grafisk Arbejdsgiverforening omdannet til GRAKOM, der fik undertitlen eller binavnet Grafisk Kommunikation & Medier.

Det er med den nye strategi ændret til GRAKOM Kommunikationsindustrien. »Det er et naturligt videre skridt. I 2015 skabte vi en bredere platform, og vi har efterhånden fået etableret otte branchefællesskaber, fx Creative Club for bureauer og senest EmballageForum, der samler alle typer af virksomheder med emballageaktiviteter. I dag omfatter GRAKOM langt mere end klassiske grafiske virksomheder, og Kommunikationsindustrien er den betegnelse, som bedst dækker over alle vores aktiviteter og tilknyttede virksomheder,« forklarer Thomas Torp.

Den nye strategi omfatter desuden, at der

skal skrues op for aktiviteterne i de foreløbig otte brancheforeninger eller fællesskaber. »Vi har skabt et solidt fundament, og det vil vi gerne udbygge med endnu flere arrangementer og tilbud til gavn for såvel de allerede tilknyttede virksomheder som nye virksomheder, vi gerne vil trække til, så GRAKOM og brancheforeningerne bliver endnu stærkere,« fastslår Thomas Torp.

Udskudt af corona Den nye strategi skulle oprindeligt have været færdig i 2020, men det satte coronaen en stopper for. »Strategidrøftelser er mest velegnede til fysiske møder og kan ikke håndteres over Teams. Desuden var pandemien med nedlukninger og restriktioner en stor og økonomisk truende krise for mange medlemsvirksomheder, så det var helt naturligt at sætte alle kræfter ind hér og udskyde fx en strategi, som alligevel ikke har samme relevans under en akut krise,« forklarer Thomas Torp.

Analyse, arbejde og drøftelser er sket i bestyrelsen samt i GRAKOMs ledergruppe og sekretariat. »Vi har ikke trukket på eksterne konsulenter; vi har vurderet, at vi havde de fornødne kompetencer internt. Vi har undervejs lagt vægt på at inddrage store dele af organisationen, så vi har holdt en række møder med kredse og branchefællesskaber under GRAKOM-paraplyen. Det har givet en del input, og strategien er blevet justeret under forløbet,« siger Thomas Torp.

Der er ikke sat nogen udløbsdato på strategien, men planen er, at der for et år ad gangen bliver opstillet mere konkrete delmål for indsatsen.

En af de kommende opgaver bliver at styrke økonomien i GRAKOM. »Gennem nogle år har vi med åbne øjne tæret på formuen for at iværksætte tiltag, der gjorde GRAKOM til en bredere funderet organisation. Det er også lykkedes; vi har over 500 medlemsvirksomheder, og de traditionelle grafiske virksomheder som trykkerier udgør i dag kun omkring halvdelen af GRAKOMs medlemmer. Nu skal vi have styrket fundamentet under det hele og have skabt en større og mere solid forening med flere medlemmer.«

ST RAT E G I M Å L GRAKOM skal arbejde for, at Danmark får verdens grønneste kommunikationsindustri GRAKOM skal sikre en stærk konkurrenceevne for kommunikationsindustrien GRAKOM skal hjælpe virksomhederne med at være klar til fremtidens kommunikationsmarked

5

M E GAT R E N D S I KO M M U N I KAT I O N S I N D UST R I E N Fortsat øget digitalisering med færre fysiske trykopgaver og flere digitale løsninger Teknologisk udvikling for udstyr giver større virksomheder muligheder for stordriftsfordele, mens mindre og mellemstore virksomheder udfordres af behovet for kapital til investeringer Fortsat globalisering af kommunikationsopgaver – kan både være en trussel og en mulighed for virksomhederne Klima og miljø står højt på forbrugernes dagsorden og skærper kravene til branchen om bæredygtige løsninger og produkter Stigende global velstand udløser øget forbrug – og øget behov for markedsføring og kommunikation, herunder emballage

8

BRANCHEFORENINGER UNDER GRAKOM Creative Club – bureauer, der arbejder med branding, markedsføring og kommunikation Danish Promotion Association – reklameartikler, profiltøj m.v.

Dansk Flexo Forum – flexotrykkerier, leverandører m.v.

Dansk Fotografisk Forening – fotografer og fotografvirksomheder Danske Lysreklame Producenter EmballageForum FESPA Denmark – skilte, storformatprint m.v.

Salgs- og Reklameforeningen

s.13

Medlemsmagasin for GRAKOM

TRYK MED ANSVAR

Af: Nils-Ole Heggland, journalist Foto: Hyldager Fotografi

Dystan & Rosenberg har plukket det bedste fra Tryk med Ansvar

s.14

Medlemsmagasin for GRAKOM

Ballerup-virksomheden er blevet klædt fagligt bedre på af kampagnen om ansvarligt tryk – og har brugt materialet direkte i sin markedsføring.

»Vi har cherrypicket fra Tryk med Ansvarkampagnen og udvalgt det, som har passet godt til os. Vi har mange professionelle kunder, som reklamebureauer og store virksomheder med egne grafiske afdelinger. Derfor er det vigtigt, at vi kan rådgive kvalificeret og fx kan hjælpe kunden med at træffe optimale valg om papir og trykmetode, blandt andet ud fra miljømæssige betragtninger,« siger Palle Studsgaard Odgaard, adm. direktør og partner i Dystan & Rosenberg med cirka 28 ansatte i Ballerup nordvest for København.

GRAKOM indledte Tryk med Ansvar-fremstødet lige efter sommerferien sidste år, og Dystan & Rosenberg begyndte hurtigt at benytte materiale fra kampagnen. Virksomheden, der håndterer alt fra digitaltryk og offset til storformat, møder eksempelvis jævnligt kunder – og kunders kunder – som mener, at det er dårligt at bruge papir, fordi det går ud over regnskoven. »Her har kampagnen givet vores sælgere og kontaktpersoner solid baggrundsviden.

Vi kan fx fortælle kunderne, at alt vores papir kommer fra skove i Europa, og at Europas skove vokser hvert eneste år. Og at vi er helt i front her i Danmark med at genanvende papir.« Særligt to elementer fra Tryk med Ansvar-kampagnen har Palle Studsgaard Odgaard og virksomheden været glade for – og brugt aktivt. »Brochuren 10 gode grunde til, at du står med en ansvarlig tryksag har vi hentet direkte fra kampagnehjemmesiden og brugt som kuvertfyld til vores kunder. Desuden har vi brugt Trykt i Danmark-mærket, og det har kunderne taget virkelig godt imod. Så kan de vise omverdenen, at deres tryksager bliver produceret under ordnede forhold, ligesom

produktionen foregår tæt på med minimalt forbrug af energi og CO2 til transport. Som officielt mærke fra GRAKOM giver det en anden troværdighed og tyngde, end hvis vi selv havde hevet et mærke op af skuffen.« Palle Studsgaard Odgaard har noteret sig, at emner som bæredygtighed og klimabelastning ved grafiske løsninger i høj grad er kommet i fokus hos mange kunder. »For fem år siden betød det ikke helt så meget, men i dag er det virkelig efterspurgt blandt kunderne. Tryk med Ansvar har især hjulpet os med at skaffe viden til brug i dialogen med skeptiske kunder. Måske er jeg en lille smule inhabil, fordi jeg som medlem af GRAKOMs bestyrelse har nikket til nogle af tingene undervejs, men jeg synes, at kampagnematerialet har været supergodt og gennemarbejdet.«

Søsat af GRAKOM i sommeren 2020 Værktøjer til, hvordan virksomheder kan arbejde med påvirkningen af miljø, klima og skov samt med samfundsansvar (CSR/ESG) Markedsfører en række miljømærker, fx Trykt i Danmark og det nordiske Svanemærke Omfatter en stor mængde fakta-ark, artikler og andet baggrundsmateriale Omfatter ClimateCalc, som beregner, dokumenterer og minimerer klimabelastningen fra fx tryksager.

Læs mere på www.trykmedansvar.dk

’Vi har cherrypicket fra Tryk med Ansvar-kampagnen og udvalgt det, som har passet godt til os’ Palle Studsgaard Odgaard, adm. direktør og partner i Dystan & Rosenberg

Hent folderen på trykmedansvar.dk/download/

s.15

T RY K M E D A N S VA R- KA M PAG N E N

Medlemsmagasin for GRAKOM

TRYK MED ANSVAR

Af: Nils-Ole Heggland, journalist Foto: PE offset

PE offset bruger klimaværktøj til at optimere kundeløsninger GRAKOMs ClimateCalcværktøj er i brug, når Varde-trykkeriet udarbejder løsninger til sine kunder.

Det gælder også valgplakater.

s.16

Medlemsmagasin for GRAKOM

»Måske betyder det ikke så meget endnu, men flere og flere kunder er begyndt at spørge om miljøbelastningen fra de ting, de får trykt eller overvejer at få trykt. Vi vil gerne kunne rådgive fx om materialevalg og løsninger alt efter, om skilte skal bruges inde eller ude, og vi vil være klar til, hvis eller når der kommer en afgift på CO2-forbrug.« Sådan fortæller Lars Sørensen, arbejdende bestyrelsesformand og medejer af PE offset i Varde lidt nord for Esbjerg.

Virksomheden med 30 ansatte betegner sig som fuldservice grafisk leverandør og havde i efteråret travlt med at trykke plakater til valge-

ne i både kommuner og regioner. Her var ClimateCalc fra GRAKOMs Tryk med Ansvar-kampagne i brug – et grafisk værktøj, der kan beregne klimabelastningen fra en tryksag eller et andet trykt produkt. »Vi har leveret en masse valgplakater, og her er CO2-udslippet per plakat på 1 kg og 35 gram fra tryk, øvrig produktion og transport.

Men tager man højde for, at plakaterne bliver samlet ind, og granulatet genanvendt, så er der et CO2-tilskud på 480 gram. Dermed belaster en plakat netto kun med 555 gram – og det er altså ikke mere end CO2-belastningen fra to kopper caffe latte,« pointerer Lars Sørensen.

PE offset tilbød de forskellige partier at tage imod og bortskaffe plakaterne, som dermed blev genanvendt efter aftjent værnepligt i lygtepælene. Det gav stor omtale i landsdelens regionale dagblad, JydskeVestkysten.

Samarbejdspartneren er Stena Recycling, som GRAKOM har flere rammeaftaler med om at indsamle og genanvende restprodukter fra medlemsvirksomhederne.

Lars Sørensen mener, at diskussionen om miljøbelastningen fra valgplakater er overdrevet.

»Hvis man måler CO2-udslippet for en enkelt flypassager til Thailand og tilbage igen, så svarer det til belastningen fra 10.000 valgplakater. Et helt fly til Thailand med 200 passagerer har samme CO2-belastning som to millioner valgplakater – og så har vi trods alt kun ca. to valg herhjemme over en periode på fire år.« Hos PE offset har bæredygtig produktion været på dagsordenen en rum tid, fx med miljøcertificeret papir, med genanvendelse af restprodukter og med vegetabilsk trykfarve.

Et af de nyeste tiltag er ifølge Lars Sørensen, at PE offset har deltaget i projektet Grøn Cirkulær Omstilling. Her får 24 små og mellemstore virksomheder fra vidt forskellige brancher hjælp og sparring til at udvikle ’grønne og cirkulære forretningsmodeller’. Projektet får støtte fra EU og sker i samarbejde med de regionale erhvervshuse. Virksomhederne kan koble eksterne konsulenter på, og PE offset har samarbejdet med eksperter i GRAKOMs miljøafdeling.

STENA TILBYDER GENVINDING OG MILJØRIGTIG AFSÆTNING AF DINE MATERIALER. Stena Recycling kan sammen med din virksomhed udforme og tilpasse en løsning inden for genvinding. Efter mange år i tæt samarbejde med store og mindre trykkerier, har vi en stor viden om branchens interne processer. Handelsvarer som returpapir, emballager, offsetplader og plast samt en række affaldsfraktioner som kemikalier og almindeligt virksomhedsaffald findes i de fleste grafiske virksomheder.

Ring til Dennis Buhl på +45 20 65 15 13 eller besøg os på www.stenarecycling.dk

It starts here.

s.17

Medlemsmagasin for GRAKOM

’En plakat belaster netto kun med 555 gram – og det er altså ikke mere end CO2belastningen fra to kopper caffe latte’ Lars Sørensen, arbejdende bestyrelsesformand og medejer af PE offset

F E S PA

FESPA-messen gør comeback i europæisk format Af: Emil Malte Simonsen, es@grakom.dk, kommunikationskonsulent, GRAKOM

Efter godt to og et halvt års pause kunne folk fra sign- og storformatbranchen atter samles ved FESPA’s årlige messe – i et lidt mindre format end normalt.

Temaet var 'bringing color back'.

Foto: Xxxxxxx

Enorme printere spytter ark efter ark ud. De er blevet skilt ad og samlet igen i de store haller i RAI messecenter i Amsterdam. Her skal de vise folk med interesse for storformat og sign, hvordan state of the art ser ud.

Branchen er stimlet sammen til den hollandske hovedstad for endelig at kunne ses med kollegaer og samarbejdspartnere til FESPA Global Print Expo. Messen, der normalt afholdes årligt, blev udskudt på grund af corona sidste år, og der er derfor gået godt to og et halvt år siden sidst.

Men coronaen spøger stadig ved messen. Det kan ses alene på størrelsen. Med lidt over 200 udstillere kan messen ikke siges at være helt lille, men for deltagere, der har været med før corona, ligner den ikke helt sig selv. Den plejer nemlig at være godt tre gange så stor. Og, som navnet antyder, global. Det var den ikke helt i denne omgang.

Corona-restriktioner rundt omkring i verden har betydet, at messen i år var skåret ned til en europæisk udgave.

Alligevel er det godt at være tilbage, mener medlemschef i GRAKOM, Michael Brochmann. Som altid har GRAKOM arrangeret en tur for de danske FESPA-medlemmer, og de er mødt talstærkt op. »Selvom messen ikke er præcis, som den plejer, så er det et glædeligt gensyn. Der sker meget inden for sign- og storformat, og alle i branchen er afhængige af et stærkt netværk. Derfor er det fedt endelig at kunne mødes, få inspiration og se, hvad der rykker sig på den teknologiske front.« Inspiration og netværk Messen blev i år afholdt under temaet ’Bringing colour back’ og havde bl.a. fokus på tekstilprint til indretning. Printerior, som ordet så fint sammentrækkes, har været et område i vækst de seneste år. Det er

s.18

Medlemsmagasin for GRAKOM

’Det er sjovt at få et indblik i, hvad branchen også er’ Maria-Louise Mathiasen, Broderi Malou

Jydsk Emblem Fabrik var med ved FESPA:

’Nu er vi fast inventar’

Direktørerne i Jydsk Emblem Fabrik, Hanne Hørup og Stig Hellstern, var for første gang med FESPA-folket på messe i Amsterdam.

Og det bliver ikke sidste gang, lyder det fra Stig Hellstern.

GRAKOMs medlemschef, Michael Brochmann, på FESPA-messen.

også et område, som flere af de danske FESPA-medlemmer fortalte, de følger med interesse, men endnu ikke har begivet sig helt ud i.

For Maria-Louise Mathiasen fra Broderi Malou, der var med på messen for første gang, var der både inspiration og netværk at hente på turen.

Turen blev anledningen til at melde virksomheden ind i FESPA og GRAKOM, da hun gerne vil styrke sit netværk i branchen. »Det har været både spændende og inspirerende at se messen. Så det har kun været en ekstra bonus at møde en masse gode folk. Jeg er kun stødt på tre stande med broderimaskiner, så resten er egentlig uden for mit område – men det er sjovt at

s.19

få et indblik i, hvad branchen også er,« siger Maria-Louise Mathiasen og fortsætter: »Jeg havde ingen forventninger, da jeg tog af sted, men det har været en klart positiv oplevelse. Og så har det været fedt at netværke med alle de andre, der er med på turen. Jeg regner med at tage med til messen, når den bliver afholdt i Berlin næste år. Det bliver fedt at se det for fuld udblæsning, hvor der forhåbentlig også er endnu flere stande inden for mit område.« Messen vender næste år tilbage til at blive afholdt i slutningen af foråret og kommer til at løbe af stablen i Berlin fra 31. maj til 3. juni.

Medlemsmagasin for GRAKOM

Selvom Jydsk Emblem Fabrik ikke er medlem af FESPA, ville ægteparret Hanne Hørup og Stig Hellstern, der ejer og driver den 135 år gamle virksomhed, gerne snuse til FESPA og sign-branchen.

Derfor tog de begge med til Amsterdam, da FESPA-messen løb af stablen. Hanne Hørup, der er bestyrelsesmedlem i både DPA og GRAKOM, tog hovedsageligt til den hollandske hovedstad for at lære FESPA-folket at kende. »Som bestyrelsesmedlem i GRAKOM føler jeg mig forpligtet til at forstå alle de fagligheder, vi repræsenterer.

Hvis jeg skal kunne varetage alles interesser, bliver jeg jo nødt til at forstå dem i dybden. Derfor har det været

»Når vi bliver klogere på hinandens forretninger, kan vi måske være med til at løfte hinanden,« siger Hanne Hørup.

F E S PA

utrolig fedt at være med på messen, hvor man endelig kan møde mennesker i øjenhøjde og høre om deres udfordringer,« siger Hanne Hørup. Hun fortsætter: »Det kan noget, at vi er en delegation afsted fra samme forening. Vi har forskellige baggrunde, men deler alligevel mange af de samme udfordringer. Når vi bliver klogere på hinandens forretninger, kan vi måske være med til at løfte hinanden.« En hest, der dufter savsmuld Jydsk Emblem Fabrik har årelange traditioner for fremstilling af bl.a. sportspræmier og navneskilte. Virksomheden bevæger sig dog i stigende grad ind på nye områder – bl.a. tekstiltryk, som FESPA-messen også dedikerede et område til – og er i øjeblikket ved at omstille forretningen til i højere grad at kunne producere inhouse. »Vi er i gang med en proces, hvor vi forsøger at rykke vores produktion fra Østen til Europa. Vi prøver også at insource så mange produkter som muligt. Det gør vi af flere årsager. Dels ønsker vi at tiltrække og fastholde arbejdskraften i lokalområdet, dels vil vi sikre kontinuitet i leveringen, men endelig er det blevet meget dyrere at få varerne transporteret fra Østen. Her har FESPA-messen faktisk givet os en masse – både i form af inspiration og nye mulige leverandører,« siger Stig Hellstern.

Han fortæller, at han er positivt overrasket over messen – også i det noget mindre format, end han har ladet sig fortælle, den normalt har. FESPA-messen adskiller sig væsentligt fra de messer, han normalt tager på i bl.a. Hong Kong og Kina. Efter eget udsagn er han en ’rimeligt’ rutineret messe-gænger. Han estimerer, at han har været i Østen 2-6 gange om året siden 1992 – men af gode coronagrunde har der ikke været rejser det seneste halvandet år. »Jeg føler mig som en hest, der dufter savsmuld. Jeg havde ikke de store forventninger til messen, da vi ikke kan bruge mange af maskinerne, men jeg har fået en masse inspiration til, hvad vi kan gøre i vores eget setup. Og så er det et super netværk, vi er blevet en del af. Jeg regner stærkt med, at vi kommer igen næste år. Nu er vi fast inventar. I slipper ikke af med os!«

’FESPA-messen har givet os en masse – både i form af inspiration og mulige leverandører’ Stig Hellstern, Direktør i Jydsk Emblem Fabrik

s.20

Medlemsmagasin for GRAKOM

World Wrap Masters-konkurrencen samt Niels Rask fra NS Systems på FESPA. Foto: FESPA.

World Wrap Masters kommer igen på dansk jord FESPA-messen bød på et comeback til World Wrap Masters. Ingen dansk deltagelse i denne omgang – udover ceremonimesteren. Det vil GRAKOM og FESPA Denmark lave om på til næste år.

Verdensmesterskabet i wrapping, World Wrap Masters, der er fast inventar på FESPA-messen, blev i år afholdt som et europamesterskab, da den globale print-messe var skåret ned til en europæisk version.

Tyske Norman Brubach løb med sejren – hvilket udløser en direkte finaleplads, når konkurrencen næste forår afholdes i sit vanlige verdensmesterskabsformat.

Konkurrencen havde ikke direkte dansk deltagelse, men havde alligevel et dansk touch. Ole Solskin, CEO i Suntint, der tidligere har været hoveddommer ved konkurrencen, optrådte i år som konferencier ved konkurrencen – eller master of ceremony, som titlen officielt lyder.

Han stod for både at holde stemningen høj blandt tilskuerne og dampen oppe blandt deltagerne. Som tidligere deltager i konkurrencen ved han nemlig, hvor presset man kan blive i situationen. Derfor kan han heller ikke dy sig for at give deltagerne gode råd undervejs – for, som han siger, så handler konkurrencen i bund og grund om at give. »Det er alt for mange, der gør sig dårligere, end de er, ved ikke at deltage. Hvis vi skal blive dygtigere som branche, så kræver det, at folk giver noget af sig selv. Det er præcist, hvad denne her konkurrence er til for. Alle ved, hvad der sker her, og derfor kan det være nervepirrende at blive dømt og bedømt – men det betyder samtidig, at de kan lære fra sig,« siger Ole Solskin og fortsætter: »Hvis ikke man giver noget selv, skal man heller ikke regne med at få noget. Det er derfor, det er så vigtigt, at de unge deltager i konkurrencer som World Wrap Masters og forstår, at de skal vise deres håndværk frem.«

FAKTA FESPA Global Print Expo afholdes næste gang i Berlin fra d. 31. maj til d. 3. juni.

Kammerateri og netværk Ole Solskin vender tilbage til dommergerningen næste år, når GRAKOM og FESPA Denmark igen afholder en dansk udgave af World Wrap Masters. Her skal han være både hoveddommer og master of ceremony. Håbet er, at den danske konkurrence kan skabe mere interesse for håndværket og give flere danskere mod på at vise deres evner ved hovedkonkurrencen.

s.21

Medlemsmagasin for GRAKOM

»Jeg glæder mig til at se, hvor gode de unge danske wrappere faktisk er. Danmark har altid klaret sig godt i international sammenhæng, og vi har vist nok både en europamester og en verdensmester fra nyere tid. At konkurrencen igen kommer på dansk jord, bliver godt for branchen. Dels for det faglige – men vigtigst af alt for kammerateriet og netværket,« siger Ole Solskin.

Vinderen af den danske konkurrence, der kommer til at finde sted i foråret 2022, vinder en tur til FESPA Global Print Expo i 2022 i Berlin – og en plads i konkurrencen om verdensmesterskabet.

’Hvis vi skal blive dygtigere som branche, så kræver det, at folk giver noget af sig selv’ Ole Solskin, CEO i Suntint

ARBEJDSRET

Christian Jensen chj@grakom.dk

Arbejdsgiveres pligt til etablering af en whistleblowerordning Af: Christian Jensen, underdirektør og advokat, GRAKOM

Senest den 17. december 2021 skal private arbejdsgivere med 250 medarbejdere eller derover etablere en whistleblowerordning. To år senere gælder pligten også for arbejdsgivere med 50 ansatte eller derover.

I denne artikel omtales whistleblowerordningens formål, hvilke forhold der kan indberettes om, hvordan indberetninger skal håndteres, samt de særlige rettigheder der gælder for whistlebloweren.

Foto: Xxxxxx

Formål Den 24. juni 2021 vedtog Folketinget forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere*.

Whistleblowerloven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten. Direktivet har til formål at yde en effektiv beskyttelse af whistleblowere og sikre en effektiv håndhævelse af EU-retten. Loven har endvidere til formål at yde beskyttelse til whistleblowere, der indberetter alvorlige lovovertrædelser af dansk ret samt øvrige alvorlige forhold.

Etableringspligten Arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning, hvor de ansatte kan indberette oplysninger omfattet af lovens anvendelsesområde.

Store arbejdspladser (arbejdspladser med 250 ansatte eller derover) skal senest den 17. december 2021 have etableret en ordning, mens mellemstore arbejdspladser (arbejdspladser med 50 eller flere ansatte) kan vente til den 17. december 2023.

Ved opgørelsen af antal ansatte medregnes alle ansatte uanset beskæftigelsesgraden. En ansat er en person, som modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Opgørelsen kan foretages på baggrund af de oplysninger om antallet af ansatte, der fremgår af CVR-registret.

Etableringspligten indtræder, når en arbejdsplads i de fire seneste forudgående kvartaler i gennemsnit har haft 50 eller flere ansatte.

s.22

Medlemsmagasin for GRAKOM

OPGØRELSE AF A N TA L A N S AT T E Virksomheden A har følgende antal ansatte ved udgangen af: Februar: 244 Maj: 248 August: 264 November: 264.

Gennemsnittet udgør: 255 ((244 + 248 + 264 + 264) / 4)

Hvis antallet af ansatte ovenfor er opgjort for 2021, vil virksomheden A være forpligtet til at etablere en ordning senest den 17. december 2021.

Indberetteren Arbejdspladsens whistleblowerordning skal som minimum stilles til rådighed for arbejdspladsens ansatte. Ordningen kan også stilles til rådighed for andre, men en sådan pligt følger ikke af loven.

hed og sundhed, og alvorlige fejl forbundet med it-drift.

Ordningen skal behandle oplysningerne, uanset på hvilket tidspunkt overtrædelsen eller forholdet har fundet sted, herunder forud for lovens ikrafttræden.

Hvad kan indberettes Ordningen behandler indberetninger, der vedrører oplysninger om overtrædelse af EU-retten, som nærmere defineret i direktivet. Af størst praktisk relevans kan være overtrædelser vedrørende offentlige udbud, produktsikkerhed, miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed og persondata.

Ordningen behandler også indberetninger, der vedrører oplysninger om overtrædelse af straffeloven (fx bestikkelse, aflytning, optagelse af samtaler, underslæb, mandatsvig), særlovgivningen (fx skattelovgivningen og bogføringsloven) og chikane (fx seksuel chikane efter ligebehandlingsloven og grov chikane efter forskelsbehandlingsloven).

Endelig behandler ordningen indberetninger af alvorlige forhold som fx oplysninger om tilsidesættelse af faglige standarder, der vil kunne medføre risiko for personers sikker-

Krav til ordningen Arbejdspladsen skal etablere en whistleblowerenhed, som skal modtage og behandle indberetninger. Enheden skal bestå af en upartisk person eller afdeling, der skal forholde sig objektivt og sagligt ved behandlingen af de modtagne indberetninger. Arbejdspladsen bør ved udpegningen af personer til enheden tage højde for, at der ikke må opstå interessekonflikter. Enheden skal fungere uafhængigt af arbejdspladsens daglige ledelse (direktionen). Det betyder, at ledelsen som udgangspunkt ikke må instruere eller beordre en udpeget medarbejder til at håndtere en indberetning på en bestemt måde.

Ordningen skal sikre fortrolighed om identiteten på de personer, der nævnes i indberetningen, herunder whistlebloweren, den berørte person og enhver tredjemand. Ord-

ningen skal derfor udformes på en måde, der sikrer, at det alene er autoriserede personer fra whistleblowerenheden, der har adgang til de modtagne indberetninger.

Enhedens opgaver Arbejdspladsen skal sikre, at ordningen har procedurer, der sikrer, at enheden opfylder kravene til sagsbehandling af modtagne indberetninger.

Enheden har følgende opgaver: • Modtage og registrere indberetninger • Have kontakt med whistlebloweren • Bekræfte modtagelsen af indberetningen inden for syv dage • Følge omhyggeligt op på indberetninger • Give feedback til whistlebloweren hurtigst muligt og ikke senere end tre måneder fra bekræftelsen af modtagelsen • Afvise indberetninger, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Enheden er ikke forpligtet til at behandle anonyme indberetninger. Hvis arbejdspladsen giver mulighed for at indberette anonymt, bør whistleblowerenheden også

* Lov nr. 1436 af 29. juni 201 om beskyttelse af whistleblowere (herefter ”Whistleblowerloven” eller ”loven”)

s.23

Medlemsmagasin for GRAKOM

KLUMME

Vi har brug for at kunne sammenligne forskellige kommunikationsmidler

bekræfte modtagelsen af indberetningen. Enheden er dog ikke forpligtet til at bekræfte modtagelsen af anonyme indberetninger, hvis det på grund af whistleblowerordningens udformning ikke er muligt.

Enheden skal følge omhyggeligt op på indberetninger. Ved opfølgning forstås ethvert tiltag for at vurdere rigtigheden af de påstande, der fremsættes i indberetningen, og hvor det er relevant i forhold til at imødegå den indberettede overtrædelse.

Enheden skal give feedback til whistlebloweren, herunder oplyse om, hvilke tiltag der er iværksat eller påtænkes iværksat, og hvorfor enheden har valgt denne opfølgning.

Enhedens opgaver kan helt eller delvist udliciteres til en ekstern tredjepart. Arbejdspladsen er ansvarlig for, at tredjepartens ordning opfylder kravene i loven. Tredjeparten skal afgive en skriftlig garanti om at overholde lovens krav om uafhængighed, fortrolighed, databehandling og tavshedspligt mv.

Øvrige pligter Arbejdspladsen skal opbevare skriftlig dokumentation for etablering af og procedurerne for ordningen. Medarbejdere, der er tilknyttet enheden, har en særlig tavshedspligt om de oplysninger, der indgår i indberetningerne.

Whistleblowerens rettigheder Whistlebloweren kan ikke ifalde ansvar for at afsløre fortrolige oplysninger, hvis vedkommende har rimelig grund til at antage (god tro), at oplysningerne i en indberetning er nødvendige for at afsløre en alvorlig lovovertrædelse eller et alvorligt forhold.

Whistlebloweren må ikke udsættes for repressalier, fordi vedkommende har foretaget indberetning. Hvis whistlebloweren beviser at have lidt ulempe, er det arbejdspladsen, der skal bevise, at reaktionen ikke skyldes indberetningen.

s.24

Medlemsmagasin for GRAKOM

Af: Carsten Bøg, klima- og miljøchef, GRAKOM

Informationspligt Arbejdspladsen skal informere de ansatte om procedurerne for at foretage indberetningen, herunder om: • Hvilke overtrædelser der kan indberettes • Hvordan indberetninger behandles og registreres • Hvordan man gør brug af ordningen • Hvilke rettigheder whistlebloweren og den berørte person har • Hvem der kan indberette til whistleblowerordningen • Om det er muligt at indberette anonymt.

GRAKOMs klima- og miljøchef argumenterer for, at det bliver mere tydeligt, hvad de enkelte valg af kommunikationsmidler betyder for miljøet. Fx i en valgkamp, hvor valgplakater er udskældt som kommunikationsmiddel.

De fleste af os gør det: Vi sammenligner udvalget af produkter på hylderne, når vi køber tv, pc og plæneklipper.

Det gør vi, fordi vi gerne vil have en række ønsker opfyldt til kvalitet, funktionalitet m.m. Og vi gør det, fordi mange forretninger i dag har gjort det nemt for os at sammenligne ret komplekse tekniske detaljer om, hvilke produkter der præsterer bedst på de forhold, der er relevante for os.

Tænk, hvis det på samme måde bliver muligt at kunne sammenligne miljø- og klimapræstationer for services, aktiviteter og produkter inden for kommunikationsindustrien. Altså både de trykte, de digitale og alle de andre aktiviteter, der skal til for at kommunikere budskaber.

Der er nemlig i høj grad brug for, at vi kan sammenligne, når det kommer til kommunikationsprodukters miljø- og klimakvaliteter. Ikke mindst kunne vi godt ved det seneste kommunal- og regionsvalg have brugt et sådant benchmarkingværktøj, som vi møder hos fx Skousen.

Det synes nærmest at have været en gratis omgang at kunne drille og beskylde diverse kandidater, der vælger trykte medier, som fx valgplakater, med, at de enten ikke har styr på miljø- og klimabelastningen eller – endnu værre – at de overhovedet har valgt trykte valgplakater og tryksager frem for andre kampagneformer.

En gratis omgang, fordi det stadig er en udbredt opfattelse, at alle andre kampagneformer end de trykte medier er mere miljørigtige.

Sådan bare per definition, og noget vi end ikke behøver at tænke over.

Påstande, der slynges ud uden nogen form for reel sammenligning med, hvad der i stedet ville blive brugt til at kommunikere en politisk kandidats opstilling, hvis han eller hun ikke havde valgt plakater.

Generelt er vi formentlig ret enige om, at både folketings- og kommunalvalg er noget, vi ser som et helt centralt element i vores samfund.

Vi er formentlig også enige om, at vi ønsker at blive oplyst effektivt om,

Carsten Bøg cb@grakom.dk

hvilke kandidater der opstiller, og hvem der repræsenterer os bedst muligt.

Og ikke mindst, at de opstillede kandidater derfor skal og bør bruge de kommunikationsmidler, der mest effektivt bibringer os deres synspunkter. Og naturligvis gerne med mindst mulig miljø- og klimabelastning.

Men så hører enigheden tilsyneladende op.

For der synes ikke at være enighed om, hvor meget vi behøver at vide for at have en mening om, hvilken kampagneform og -værktøj der er det mest miljø- og klimaeffektive.

Selvom kommunalforskere gang på gang fortæller os, at valgplakater er et særdeles effektivt kommunikationsredskab, så får det ikke alle til at forholde sig til, om det så måske også er den kampagneform, der kunne tænkes at være mere miljø- og klimaeffektiv målt i forhold til opnået kommunikationseffekt.

For hvis forskerne har ret i, at valgplakater er det mest effektive kommunikationsredskab, mon så ikke der skal mere til af et andet kommunikationsmiddel for at opnå samme effekt? Og burde vi så ikke undersøge disse andre kommunikationsmidlers effekt på miljøet?

I vores branche ved vi rigtig meget om sammenligninger mellem forskellige valgplakater og tryksager, men vi ved endnu ikke så meget om forskellen på forskellige kampagneformer og -redskaber. Kun hvis man ved det, burde man slå om sig med påstande om valgplakater versus andre kommunikationsformer.

I GRAKOM, som repræsenterer kommunikationsindustrien, mener vi, at det er relevant at have klima og miljø som et omdrejningspunkt for valg af kommunikationsredskab og at måle de enkelte valg på deres kommunikationseffektivitet pr. opnået miljø- og klimaeffekt. I tilfældet med valgplakater: Kommer der faktisk et mindre miljø- og klimaaftryk ud af at erstatte valgplakater med andre demokratiske aktiviteter?

Det kan som bekendt være svært at sammenligne pærer og æbler, men kun hvis man ikke kender formålet med de to frugter. Og det gør vi jo, de skal spises og ligger begge inden for kategorien frugt. Det samme gør brugen af forskellige kommunikationsmetoder og medier. De skal kommunikere, og helst med det formål, at kommunikationen er effektiv og med mindst muligt klima- og miljøaftryk. Hvor frugten kan måles op imod forhold som kalorieindtag osv., så kan kommunikationseffekten måles op imod relevante parametre for klima- og miljøaftryk.

s.25

Medlemsmagasin for GRAKOM

Med andre ord, vi har brug for den samme service, som når vi vælger en vaskemaskine, hvor fx energiforbruget pr. vask oplyses. I den verden, hvor vi udfører livscyklusanalyser, kalder vi det den funktionelle enhed. Den enhed, der gør det muligt at sammenligne en række forskellige miljøeffekter af en given proces eller produkt. Også selvom der er tale om ’pærer og æbler’.

Hvordan sammenligner vi så æbler og pærer?

Hvilke aktiviteter og processer er det så relevant at se på for de kampagneformer, der i givet fald skal erstatte de trykte valgplakater som kommunikationsform?

Det kunne fx være relevant at inddrage de konsekvenser, det vil få, når de enkelte kandidater skal mere på gaden og dele diverse gaver ud for at få samme opmærksomhed; de flere valgarrangementer der skal holdes; den mere transport det ville medføre, og alle de forfriskninger m.m. der skal indtages.

Med andre ord effekter, der også sætter miljø- og klimaaftryk, og som selvfølgelig er en konsekvens af et fravalg af valgplakater. Og så har jeg slet ikke nævnt det relative anti-demokratiske element, der ligger i, at langt fra alle kandidater bliver en del af de valgarrangementer, mens alle vil kunne kommunikere ligeværdigt i lygtepælene.

Vi er kommet langt, og vi kan i dag tilbyde særdeles veldokumenterede sammenligninger og beregninger af forskellige trykte medier, som gør det muligt – ligesom for hvidevarer og elektronik – at sammenligne produkterne på en række tekniske parametre. Vi står endda bedre rustet end langt de fleste andre brancher, fordi vi dels har en omfattende videnskabelig baseret viden om vores produkters livscyklus, og dels fordi det er lykkedes os at opnå en bred international konsensus omkring den måde, vi beregner og sammenligner på.

Det betyder, at der er bred enighed om fx beregning af miljø- og klimabelastning af etiketter, emballager, tryksager og såkaldte sign-produkter. Men selvom vi ved meget om sammenligninger af de enkelte typer tryksager og plakater, mangler vi viden om miljø- og klimakonsekvenserne ved valg af andre kommunikationsformer end de trykte.

Denne viden er vigtig, hvis vi ønsker reelle forbedringer, for der er altid en konsekvens af vores valg. Når vi fravælger noget, så vælger vi noget andet til, og det har også et miljøog klimaftryk. Også selvom vi stikker hovedet i busken.

MEDLEM

’Vi brander os først på bæredygtighed, når vi har helt styr på det’ Den grafiske branche skal ruste sig til at være miljørådgiver. Det mener Jacob Stiedl, der er direktør i den grafiske virksomhed XL Print. Han ser en stor mulighed i at nuancere snakken om genanvendelighed.

Af: Emil Malte Simonsen, es@grakom.dk, kommunikationskonsulent, GRAKOM Foto: XL Print

»Der bliver brugt en masse superlativer på miljøområdet i øjeblikket. Men hvis man kradser i overfladen, er det ikke sikkert, man kan lide, hvad man finder frem til.« Sådan lyder det fra Jacob Stiedl, direktør i den lille grafiske printvirksomhed XL, der har til huse i den københavnske forstad Gentofte. XL Print laver alt fra visitkort, flyers, bøger og løsblade til print på plader og folie samt folieskårede tekster, der bl.a. leveres til reklamebureauer og til B2B-kunder.

Inden for alle XL Prints områder ser Jacob Stiedl et stigende behov for specialiseret viden om både klima- og miljøimplikationer fra den grafiske produktion. Faktisk ser han det som branchens allerstørste udfordring – på trods af, at hans virksomhed stadig er påvirket af efterdønningerne fra halvandet år med corona.

Under den første nedlukning oplevede han at miste 95 pct. af sin omsætning fra den ene dag til den anden, men han valgte med egne ord at holde fast i både retning og filosofi. I stedet for at satse på nye indtægtskilder valgte han at bruge nedgangsperioden på at fordybe sig i, hvordan XL Print fremadrettet kan arbejde med miljø og klima.

Firmaet meldte sig bl.a. til et kursusforløb om grøn cirkulær omstilling i samarbejde med GRAKOM og Dansk Design Center, og man har taget de første spadestik til at blive ISO14001-certificeret. XL Print har også i samarbejde med GRAKOM taget kontakt til Stena Recycling for at lære mere om, hvilke tidssvarende produkter og løsninger der kan tilbydes.

s.26

Medlemsmagasin for GRAKOM

FAKTA Har hjemme i Gentofte Stiftet af Jacob Stiedl i 1999 Har i dag fem medarbejdere.

»Det kan godt være, at de vil købe en lækker øko-drikkedunk – men der skal altså drikkes af den 6000 gange, før den kan siges at være mere miljøvenlig end papbægre, så hvad er den bæredygtige løsning her?”« spørger Jacob Stiedl.

Branchens nye rolle som miljørådgiver Jacob Stiedl mener, at virksomhederne i den grafiske branche skal ruste sig til at blive bedre miljørådgivere, så de kan vejlede kunderne i alt fra bæredygtige produkter til genanvendelighed. »Snakken om miljø og klima er ikke en døgnflue. Vi kan lige så godt tage fat i emner som kemi og genanvendelighed med det samme, for det skal vi – lige meget hvad – på et tidspunkt. Men det må og skal ikke bare være en salgssnak,« siger han og uddyber: »At vi er miljørådgivere, er en rolle, vi skal tage i branchen.

Det kræver, at vi stiller krav til vores leverandører, og at vi beder vores kunder stille krav til os – men vi skal også stille krav til vores kunder. Hvis vi gør det rigtigt, så er det en stor mulighed for alle. Så ved vi også, at vi i hvert fald har gjort vores for at løfte arbejdet med den grønne omstilling.« Dén proces er han med egne ord selv gået all in på. I øjeblikket er han ved at afsøge flere muligheder for at kunne tilbyde mere miljørigtige produkter til kunderne. Her er genanvendelighed ifølge Jacob Stiedl ét af de væsentligste parametre, den grafiske branche bør stræbe efter at måle sig på.

Han fortæller, at XL Print har spurgt mange af sine leverandører om, hvad deres produkter indeholder, og hvad miljøbelastningen er, men oplever, at det har været en lang og sej proces at indsamle al data. Hans oplevelse er, at der er produkter, der bryster sig af at være lavet af gamle produkter, men at det kan være svært at gennemskue, hvor meget

der rent faktisk er genbrug, og om det overhovedet kan siges at være et mere miljørigtigt produkt, hvis produktet bruger mere kemi for at blive brugbart.

Det er for nemt at sige ’bæredygtig’ På nuværende tidspunkt står der ikke et ord om miljø og klima på XL Prints hjemmeside. Jacob Stiedl vil nemlig være sikker på, at han har styr på hele produktkæden, og han ønsker, at produktet vælges ud fra en dialog med kunden, hvor man sammen finder ud af, hvad der er det optimale produkt til kundens behov. »Vi kommer til at brande os på bæredygtighed, når vi er helt sikre på, at vi har styr på det. Det andet er for nemt. Vi vil ikke bare sige, at vi kører på grønne produkter, hvis vi reelt ikke ved, om de er så grønne, som der påstås. Hvis det indgår i en produktion igen, så er det et grønt produkt. Men hvis det ryger i småt brandbart, ja så er det ikke,” siger han og fortsætter: »Derfor vil jeg hellere tage snakken med kunden frem for blot at skrive, at et bestemt produkt er grønnere end et andet. Man skal i dybden og spørge ind til, hvad det egentligt er for et formål, kunden har, og hvad der skal ske med produktet efter endt brug. Det kan godt være, at de vil købe en lækker øko-drikkedunk – men der skal altså drikkes af den 6000 gange, før den kan siges at være mere miljøvenlig end papbægre, så hvad er den bæredygtige løsning her? Vi kommer langt, hvis vi kan få delt vores produkter op efter endt brug og smidt ud på den rigtige måde, så materialerne kan genbruges igen.« Markedet klar til at tale miljø om to år Jacob Stiedl forudser, at der bliver en stor efterspørgsel på den slags rådgivning, når verden nærmer sig en normaltilstand. »Jeg tror på, at tingene stille og roligt kommer tilbage igen efter corona, men der går nok to år, før vi er tilbage i helt samme gear som før corona, og til den tid er vi klar til at tale om både miljø og klima.«

’Snakken om miljø og klima er ikke en døgnflue. Vi kan lige så godt tage fat i emner som kemi og genanvendelighed med det samme’ Jacob Stiedl, direktør, XL Print

s.27

Medlemsmagasin for GRAKOM

GRAKOM DAGEN

DAGEN

Michael Brochmann mbn@grakom.dk

Sæt kryds i kalenderen den 24. marts 2022

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Efter to års corona-pause samler GRAKOM Dagen igen kommunikationsindustrien til en dag fyldt med trends, inspiration, eftertanke og samvær. »Endelig kan vi mødes igen og blive inspireret, som vi plejer en gang om året,« siger medlemschef i GRAKOM, Michael Brochmann.

Siden 2005 har GRAKOM afholdt GRAKOM Dagen, bortset fra de seneste to år grundet COVID-19. Nu samler GRAKOM igen branchen. Det sker torsdag den 24. marts 2022 i Huset i Middelfart. »Vi glæder os til igen at give vores medlemmer en dag fyldt med inspiration og viden. Som sædvanlig har vi nogle interessante talere, og vi satser på, at de ligesom de andre år kan give deltagerne mindst en håndfuld tips og tricks, som man kan gå hjem og bruge direkte i sin virksomhed,” siger Michael Brochmann og tilføjer, at man naturligvis også som de andre år kan møde både udstillere og samarbejdspartnere.« Programmet er ikke helt på plads endnu, men Michael Brochmann vil gerne fortælle, at det bliver folketingsmedlem for de konservative og tidligere reklamebureaudirektør, Mona Juul, der åbner GRAKOM Dagen, og Ruben Søltoft sender deltagerne hjem igen, når dagen er omme. »Vi vil gerne sende folk hjem med et smil på læben, og det er jeg sikker på, at Ruben Søltoft kommer til at

s.28

være garant for. Derudover kan jeg sige, at vi bl.a. kommer til at tale om grøn omstilling, digitale tendenser, influencere og balance i arbejdslivet.« Spændende talere Michael Brochmann kan indtil videre røbe nogle af talerne. Det bliver Mads Fuhr Frederiksen, der er general manager for operations i AKQA Denmark, et digitalt bureau med omkring 150 medarbejdere. Han vil dele sin viden om trends og drivers i den digitale tranformation.

Josephine Staunsbjerg fra kommunikationsbureauet Jost og Benedicte Grumstrup fra influencerbureauet WeInfluence kommer og fortæller om trends på sociale medier samt om digitale platforme som fx TikTok samt om mulighederne inden for paid media.

Balance i arbejdslivet kommer til at handle om, hvordan vi efter corona har fået nogle nye måder at arbejde på, og de udfordringer, som det medfører. Det er Birgitte Dam Jensen, der kommer og deler denne viden. Hun har coachet soldater og andre, der har været ude for voldsomme oplevelser, og hun vil komme ind på, hvordan vi bevarer det sunde i os selv, når vi møder udfordringer.

Michael Brochmann fortæller også, at en deltager fra Den Store Bagedyst vil komme og hjælpe deltagerne på GRAKOM Dagen med at bage en kage.

Det foreløbige program ser således ud:

Medlemsmagasin for GRAKOM

Mona Juul, konservativt folketingsmedlem, tidligere bureauchef: Hvordan ser branchens fremtid ud fra politisk side, og hvad kan politikerne gøre for at sætte branchen på dagsordenen på Christiansborg.

Mads Fuhr Frederiksen, der er general manager for operations i AKQA Denmark: Trends og drivers inden for digital innovation.

Birgitte Dam Jensen, konsulent, foredragsholder og forfatter: Bevar dig selv – robust i en uforudsigelig fremtid.

Bo Netterstrøm, forfatter og dr.med.: Hvordan håndterer du stress i arbejdslivet.

Josephine Staunsbjerg fra kommunikationsbureauet Jost og Benedicte Grumstrup fra influencerbureauet WeInfluence: Tidens trends på sociale medier – hvad skal du holde øje med.

Ruben Søltoft kommer vanen tro og løsner vores lattermuskler.

Ruben tog Danmark med storm, da han tonede frem som Olav i TV2 ZULU-hittet SJIT Happens. I 2019 turnerede han med sit enestående one-man show Ting fra Min Mund, som meldte udsolgt over hele landet, samtidig med at han spillede hovedrollen i Terkel - The Motherfårking Musical.

INDSTIK

GRAKOM vil sikre grøn udvikling i emballagebranchen Af: Mattias Schou, politisk konsulent i GRAKOM

Det er GRAKOMs ambition, at den danske emballagebranche skal være blandt verdens førende, hvis ikke den førende, inden for minimering af miljøbelastning. Det er i dag for svært for forbrugerne at afgøre, om emballagen er grøn eller ej.

Det er den målsætning, der ligger bag GRAKOMs emballagepolitik 2021: 10 skridt mod grønnere emballager, som er med som tillæg i denne udgave af GRAKOM magasinet.

Emballagepolitikken skal sikre efterspørgslen på grønne emballageprodukter og forbedre rammevilkår for emballageproducenterne, så det bliver endnu mere rentabelt at producere grønnere emballageprodukter.

Den danske emballagebranche udfører en vigtig rolle Den danske emballagebranche udfører hver dag en vigtig rolle for danske virksomheder og forbrugere. De producerer indpakningsmaterialer, der beskytter varer under transport og salg, forlænger holdbarhed og beskytter mod kontaminering m.m.

Emballagebranchen er i høj vækst. Øget internethandel og velstand for flere danskere betyder stigende emballageproduktion og -udvikling.

Men den voksende velstand og højere levestandard kræver større emballageproduktion, og dermed vokser miljø- og klimaudfordringer på emballageområdet også.

Emballagebranchen bærer dermed et stort potentiale og ansvar i arbejdet for at minimere branchens affalds- og klimabelastning, eksempelvis ved at beskytte mod fødevarespild.

Derfor er det GRAKOMs ambition, at flere virksomheder og forbrugere skal vælge miljø- og klimavenlige emballageprodukter. På den måde får vi både den grønne omstilling til at vokse og skaber samtidigt et incitament for de virksomheder, der bringer emballage på markedet. GRAKOM mener, at det i højere grad skal være økonomisk rentabelt at producere og anvende klimavenlig emballage.

Vi er overbeviste om, at en grøn emballagepolitik både kommer forbrugere, samfund og producenter til gavn.

Corona har ramt virksomhederne meget forskelligt Af: Mads Lindegaard, cheføkonom i GRAKOM

Der er store forskelle på, hvor meget virksomhederne er blev påvirket af udbruddet af corona. Det har været meget afhængigt af, hvilke brancher de enkelte virksomheder tilhører, viser GRAKOMs nyeste brancheanalyse, der er et tillæg til dette blad.

Trykkerierne har været hårdest ramt, og her er den samlede bruttofortjeneste faldet med 11 pct. fra 2019 til 2020. Trykkerierne har blandt andet været hårdt påvirket af de mange coronarestriktioner. Fx restriktioner på større forsamlinger. Det har mindsket behovet for mange tryksager. På trods af begrænsningerne havde 59 pct. af virksomhederne dog overskud i 2020, og 45 pct. havde forbedret deres resultat efter skat i 2020 i forhold til 2019.

s.29

Aktiviteten i sign- og tekstilvirksomhederne er ikke faldet helt så meget, som blandt trykkerierne. Her faldt bruttofortjenesten med 6 pct. i 2020. 69 pct. af virksomhederne havde overskud, og 51 pct. forbedrede deres resultat før skat. Ligesom mange trykkerier er mange sign- og tekstilvirksomheder også afhængige af, at der ikke er restriktioner på størrelsen af forsamlinger.

Da corona udbrød, faldt omsætningen brat blandt distributørerne af reklame- og gaveartikler. Mange begyndte dog hurtigt at sælge værnemidler og håndsprit, hvilket var med til at holde hånden under branchen.

Samtidig var salget af firmajulegaver i 2020 betydeligt højere end tidligere år.

Medlemsmagasin for GRAKOM

Samlet set endte distributørernes bruttofortjeneste med at falde 5 pct. 74 pct. af virksomhederne havde overskud i 2020, og 49 pct. forbedrede deres resultat før skat i forhold til 2019.

Til forskel fra de andre brancher i analysen har emballage- og labelvirksomhederne øget bruttofortjenesten i 2020. Den steg med hele 13 pct. Her har virksomhederne nydt godt af øget nethandel og et øget behov for fødevareemballage som følge af, at mange arbejdede hjemme og dermed også spiste mere hjemme. 79 pct. af emballage- og labelvirksomhederne havde overskud i 2020, og 65 pct. af virksomhederne forbedrede deres resultat før skat i 2020 i forhold til 2019.

ARBEJDSRET Af: Niels Johannesen, advokat (L), GRAKOM

Ferieafholdelsesperioden udløber 31. december Den 31. august 2021 sluttede det første hele ferieår efter den nye ferielov. Afholdelsesperioden for den ferie, der blev optjent i det ferieår, udløber den 31. december 2021. Det er en skillelinje, man skal være opmærksom på.

Det følger af et EU-direktiv, at lønmodtagere har ret til fire ugers ferie om året.

De fire ugers såkaldt direktivferie er særligt beskyttet – både efter den gamle og den nye ferielov. Det betyder, at der er knyttet fire ugers ferie til hver ferieafholdelsesperiode. Hvis ikke medarbejderen holder fire ugers ferie i ferieafholdelsesperioden, skal virksomheden indbetale feriepengene for de resterende dage til en feriefond, og medarbejderen mister retten til ferien. Fire af de fem ugers ferie, der er optjent i perioden 1. september 2020 til 31. august 2021, bør derfor afholdes inden 31. december 2021.

Den femte ferieuge fra nuværende ferieafholdelsesperiode Både den gamle og den nye ferielov giver ret til fem ugers ferie om året. En af de uger er ikke direktivbeskyttet. Den uge kan enten overføres eller udbetales, hvis ikke den er brugt helt eller delvist. Efter den nye ferielov skal der indgås skriftlig aftale om overførsel af ubrugte dage fra den femte ferieuge inden den 31. december 2021. Indgås der ikke en sådan aftale, skal de ubrugte dage udbetales til medarbejderen. På GRAKOMs hjemmeside skriver vi mere om ferieoverførsel, ligesom der også findes skabeloner til aftaler om overførsel.

Ferie fra det forkortede ferieår I det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020 skulle der afholdes 16,64 dages ferie. De dage har også status af direktivferie.

Dagene er selvstændigt reguleret i den nye ferielov, og eventuelt ubrugte dage er automatisk blevet overført til den nuværende ferieafholdelsesperiode. Dagene kan ikke overføres yderligere eller udbetales, og dagene bør derfor afholdes inden 31. december 2021.

Ferie fra tidligere ferieår Hvis der er medarbejdere, der har overført dage fra den femte ferieuge for tidligere ferieår, kan disse dage føres videre. GRAKOMs overens-

s.30

Medlemsmagasin for GRAKOM

Niels Johannesen nj@grakom.dk

komster indeholder dog den begrænsning, at der maksimalt kan overføres i alt 10 dage.

Feriehindring Ved feriehindring kan der være mulighed for også at overføre direktivbeskyttet ferie.

Feriefridage Feriefridage behandles efter overenskomsternes regler. Hvis en medarbejder ikke har afviklet alle feriefridagene for den afholdelsesperiode, der slutter 31. december 2021, skal medarbejderen gøre krav på udbetaling inden tredje uge i januar. Undlader medarbejderen at rejse kravet, så fortabes retten til udbetaling.

MENNESKER OG MÆRKEDAGE

RUNDE DAGE Jubilæum

70 år

155-års jubilæum hos Rosendahl’s: I oktober holdt Rosendahl’s reception for fire medarbejdere, der i år har 155-års jubilæum tilsammen. Mange var mødt op, og der var også flere taler. De fire, der havde jubilæum, var:

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Velkommen til følgende virksomheder: Broderi Malou, Esbjerg JOST Communication ApS, København

26. januar 2022

Salgschef Erik Krog har 25-års jubilæum. Erik Krog er formand for netværksgruppe 15.

Klaus Erik Krogh er uddannet på Den Grafiske Højskole i 1982 samt på Norwegian Business School i Oslo i 1984.

Efter ansættelser i Aschehoug Forlag og Det Norske Bibelselskap flyttede han sammen med sin norske hustru Liv i 1987 til Aarhus og stiftede firmaet 2Krogh (der siden blev til 2K/DENMARK), hvor han har været direktør siden. 2K/DENMARK har gennem tiderne lavet skolebøger, salmebøger og har i dag specialiseret sig i design, layout og typesetting af bibler samt design af bibelskrifttyper

50 år

KIRK & HOLM, Esbjerg vielen dank aps, Aarhus VIRAL FILM ApS, Åbyhøj

Velkommen til følgende personer: Maria-Louise Mathiasen Broderi Malou, Esbjerg Josephine Staunsbjerg JOST Communication ApS, København Birte Bruun KIRK & HOLM, Esbjerg Paw Lønberg Christiansen Print2Pack ApS, Haarby Jeppe Veddinge OTW A/S, Aarhus Peter Ditlev gop Danmark A/S, Sorø

Sales manager Henrik Heilmann har 40-års jubilæum.

Henrik Papsø Munk vielen dank aps, Aarhus Marco Krag VIRAL FILM ApS, Åbyhøj

21. februar 2022

Daglig leder af Rosendahl’s i Søborg, Søren Krøis har 40-års jubilæum.

Projektleder Jørgen Madsen har 50-års jubilæum.

s.31

Ole Strandbygaard er fjerde generation i familievirksomheden Strandbygaard, som hans oldefar stiftede i 1898. For 25 år siden indtrådte Ole Strandbygaards svoger, Claus Scotwin, i firmaet.

Der bliver derfor afholdt både 25-års jubilæums reception og 50-års fødselsdag i Skjern Kultur Center (indgang B) den 25. februar 2022 fra kl. 15.00 – 18.00.

Strandbygaard er sponsor for Skjern Håndbold – og har været det i 25 år.

Derfor vil der i forbindelse med receptionen blive udleveret billetter til kampen Skjern Håndbold mod Ringsted, som foregår samme aften.

Medlemsmagasin for GRAKOM

Læs m ere om vores c yberfo rsikring på co

dan.dk /cyber

Bliv sikret mod tab ved onlineangreb 58 % af danske virksomheder har været udsat for et eller flere onlineangreb det seneste år.* It-kriminalitet er stadig et voksende problem for mange virksomheder – også i den grafiske branche.

Når jeres virksomhed bruger it og er afhængig af kommunikation og dataoverførsler, er den i potentiel fare for it-angreb.

Med Codans cyberforsikring får I bl.a.: eksperthjælp 24 timer i døgnet ved et angreb dækning af udgifter til it-konsulenter ved skade erstatning af driftstab

* Kilde: PwC’s Cybercrime Survey 2020.

hjælp til genetablering af tabt data.

Kontakt jeres sædvanlige rådgiver, eller ring til vores erhvervscenter på 33 55 29 19.

10.21. Codan Forsikring A/S, Gammel Kongevej 60, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.