Udkom #5

05 Design:

Kan en øletiket ændre smagen af øl?

Det er der noget, der tyder på

| s. 6

Branchemagasin oktober 2018

Arbejdsmarked:

Grakom Dagen:

Samsø Posten:

| s. 34

| s. 38

| s. 52

Ny bog giver den dramatiske historie om Grafisk Forbund

|

Kongen af klicheer Den tidligere cykelrytter, Jørgen Windelev, var på fallittens rand for få år siden. I dag eksporterer hans virksomhed klicheer til dåsesodavand til over 50 lande. | s. 18

Kan det betale sig at dele virksomhedens overskud med de ansatte?

Sådan driver man et succesfuldt trykkeri på en ø med 3.800 indbyggere

DANMARKS STØRSTE UDVALG AF PRINTMEDIER TIL ECO SOLVENT, LATEX OG UV BLÆK

KONTAKT OS OG FÅ DE NYE 2019 MEDIEMAPPER.

SE OGSÅ VORES NYE WEBSHOP PÅ WWW.VIKIALLO.DK 7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE

Grafisk ID, Assentoft og Heidelberg XL 75. ”Vi har 7 års erfaring i brug af Heidelberg XL 75 med Inpress Control, som har vist sig utroligt effektivt til at reducere makulaturforbruget – Det på trods af, at vi arbejder meget med specialfarver. Vores nye XL 75 har Inpress Control 2 som er endnu mere effektivt. Desuden har vi tilføjet et lakværk. Forventningerne er store!”

Heine Pedersen, Grafisk Trykker og René V. Sejersen, Ejer

Heidelberg Danmark A/S Stamholmen 193 E, 2650 Hvidovre Tlf. 44878200, www.heidelberg.com/dk

INDHOLD

JØRGEN WINDELEV:

»Jeg stod helt alene. ”Hvis ikke du lukker nu, må du affinde dig med at bo i en to-værelses lejlighed med en gammel cykel i gården,” sagde bestyrelsesformanden til mig.«

#5 2018

| s. 18

Øl-etiketter

| s. 6

For Mikkel Bjergsø, grundlæggeren af Mikkeller, betyder designet af øl-etiketten nærmest lige så meget som smagen af det, flasken indeholder. Nogle vil endda hævde, at etiketten ligefrem bestemmer smagen af en øl. Vi ser nærmere på tendenser inden for øl-etiketter.

| s. 14 Rapport: Hvordan ser fremtiden ud for digitaltryk og storformat?

| s. 34 Fagbevægelsen: Ny bog beskriver Grafisk Forbunds fødsel og død.

| s. 38 Grakom Dagen: Kan det betale sig at dele virksomhedens overskud med de ansatte?

Ja, siger engelske Simon Biltcliffe.

| s. 40 Design Matters: Vi har brug for flere designrebeller.

’Selvom tiderne forandrer sig, og meget bliver mere og mere elektronisk, kommer vi aldrig til at gå væk fra tryksagerne.’

FASTE RUBRIKKER | | | | | |

s. 12 Leder s. 16 Kort Nyt s. 48 VIP s. 50 Visuelt s. 52 Nyt Grakom-medlem s. 54 Mennesker & Mærkedage

Christa Rewers, branddirektør hos Sticks'n'Sushi. | s. 26

| s. 4

www.grakom.dk

VERDENS SMARTESTE BOOKLETMAKER

A4 I TVÆRFORMAT DUPLO iSaddle stitcher Her får du en fuldautomatiseret bookletmaker, der med sin revolutionerende touch-screen teknologi nemt håndterer A4 i tværformat. Uanset om du printer offset eller digitalt, er Duplo iSaddle stitcher valget!

• Skift fra største til mindste format på under 1 minut • Produktion i A4 tværformat • 9.000 stk./timen ved dobbeltproduktion • Fuldautomatisk bookletmaker • Touch-screen teknologi • Perfekt til både offset og digitalt tryk

RING ELLER SKRIV I DAG FOR DEMO & REFERENCELISTE SCAN KODERNE FOR AT SE VIDEOER M.M.

Multigraf Touchline CF 375 Undgå at ryggen knækker. Lav bukkestreg og fals på en enkelt gennemkørsel. Behøver ingen manuel opsætning – alt foregår automatisk. Maskinen kan udbygges med perforerings- og skæreenhed • Feederkapacitet på op til 180 mm • Laver bukkestreger og fals på op til 6.000 ark i timen • Papirformat: Min. 105 x 148 mm. Max. 375 x 1.050 mm.

• Papirvægt: 110 til 400 gr.

Læs mere på neopost.dk

FINANSIERING TILBYDES. RING OG HØR NÆRMERE Fyn & Jylland Jesper Koch tlf. 40 60 34 29 jko@neopost.dk

Sjælland Jørn Lindberg-Levin Tlf. 40 60 64 03 jll@neopost.dk

Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.

SLUT MED RYGPROBLEMERNE!

ØL-ETIKETTER

SMAGEN AF

ØL

Etiketter FOTO: OLE BLEGVAD

Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

OLE BLEGVAD | BIO Uddannet journalist på DJH i 1991.

Fra 1989-2014 i DR i B&U-afdelingen, TV AVISEN, Radioavisen, DR Kultur.

Siden 2015 med i falkeblegvad.dk.

Da Tuborg i 1960’erne ændrede etiketten på Grøn Tuborg fra en mørk, kølig til en varmere, grøn farve, var der mange forbrugere, der syntes, at smagen også ændrede sig, selvom indholdet var præcist det samme. Øl-etiketten betyder med andre ord ikke kun noget for det visuelle udtryk.

Selve øllet kan tage smag af etiketten. Det ved et af tidens mest populære bryggerier kun alt for godt. Øletiketter er blevet en videnskab.

| ANBEFALER www.designinspiration.com.

| s. 6

an kan sammenligne en øl-etiket med et pladecover.

Begge har grafiske udtryk, der skal passe til indholdet,« siger Poul Mikkelsen, der ved, hvad han taler om. Gennem de seneste 40 år har han designet etiketter og kampagner for Carlsbergs Carls Special, Semper Ardens-serien og Jacobsen. Øl-etiketten er blevet endnu vigtigere de seneste år med opblomstringen af de mange mikrobryggerier. Der findes ca. 12.500 mikrobryggerier på verdensplan, og de fleste producerer mellem 25 og 100 forskellige øl om året. Hvert enkelt af deres ølmærker skal skille sig ud og have sin egen personlighed. »Det er, som om øl-etiketter, med specialøllenes indmarch på det internationale marked, har udvisket alle regler. Det er blevet et

M

www.grakom.dk

’Etiketten er en vigtig grund til, at du overhovedet køber en øl’ Mikkel Borg Bjergsø, stifter, Mikkeller

UDKOM oktober 2018

| s. 7

uroligt landskab, hvor farver og former er kastet fuldstændigt op i luften, og man kan lave alt. Jeg tror, man skal forsøge at finde essensen af enten bryggeri, bryggeren eller øltypen. Man bliver nødt til at finde en vej, så det ikke bare ender i opportunisme.

Hver enkelt etiket skal give mening, men til tider virker markedet uprofessionelt og ofte kalkuleret amatøragtigt, når det gælder det grafiske udtryk«, siger Poul Mikkelsen.

En af øllandskabets mest iøjenfaldende skikkelser, Mikkel Bjergsø, grundlæggeren af Mikkeller, gør sig lige så mange tanker om etiketten: »Jeg synes, at mange etiketter er kedelige. Mange bryggere starter et bryggeri, fordi de godt kan lide øl, men glemmer alle de andre elementer, som for eksempel indpakningen. Der er rigtig mange grimme etiketter og meget få flotte og veltænkte.

Det er synd og skam, at der ikke er flere, som lægger energi i den del. Formentlig fordi de ikke går op i design. For mig betyder design nærmest alt: På mit kontor, i mit hjem og på mine øl-etiketter«, siger Mikkel Bjergsø.

Bjergsø er manden bag det banebrydende danske mikrobryggeri Mikkeller, som han stiftede i 2006 sammen med vennen Kristian Keller. Jobbet som skolelærer er for længst blevet kvittet, og siden 2007 har Mikkel Bjergsø drevet bryggeriet alene. I dag har Mikkeller barer, restauranter og markedsandele ikke blot i Danmark, men blandt andet også i Sverige, Island, Thailand og USA. Mikkeller er blandt andet kendt for sine farverige og kunstneriske etiketter ofte designet af amerikaneren Keith Shore. »Jeg har fuldtidsansat Keith Shore og hans assistent. Keiths udtryk er tegneserieagtigt og legende. Folk stopper op og ser noget spændende, når de ser etiketterne.

Vores design er nyt, sjovt og barnligt, og selvom Keith har lavet mange forskellige, er det altid genkendeligt. Historisk set har øl-etiketter været matte, men vi er gået den modsatte vej, så farverne altid står ud. Designet er ekstremt vigtigt, og etiketten skal fange, når du skal sælge en øl til en kunde, der ikke kender dig. Du køber altid øllen med den pæneste eller sjoveste etiket«, siger Mikkel Bjergsø og tilføjer med et grin: »Eller du køber den billigste øl.« 40 år med branddesign og strategi Poul Mikkelsen er grand old man inden for dansk øl, når det gælder indflydelse på design og kampagner. Han har været i reklamebranchen siden midten af 70’erne og stiftede blandt andet brand- og designbureauet DDB, hvor man i næsten alle år havde bryggerier som kunder. De seneste år har han kun arbejdet lystbetonet, men han er stadig aktiv i processen omkring øl-eti-

| s. 8

ketter og lancering. I udformningen af etiketterne arbejder Poul Mikkelsen meget tæt sammen med designer, skrifttegner og grafiker, Simon Rubaudo, som han har haft som medarbejder i DDB mere end 20 år. »Jeg sender lidt tegninger og ideskitser til Simon, som arbejder ved computeren. Det er en kæmpe fordel, at vi kender hinanden gennem så mange år både som sparingspartnere og venner. Jeg laver koncept og strategi, og så laver jeg nogle streger, som han gør færdige.

Men vi arbejder meget tæt sammen i hele processen, jeg er blevet mere detaljeorienteret med alderen«, siger Poul Mikkelsen.

For ham er historien bag øllen meget vigtig, når der skal designes en etiket. »Mens jeg har været med, er man gået fra corporate branding til i højere grad at brande produktet, ud fra den tanke, at en god og spændende øl fortæller mere om bryggeriet, end en historie om virksomheden«.

Poul Mikkelsen nævner, at Jacobsens øl er et godt eksempel.

Brandet kommunikerede hele Carlsbergs historie og gjorde den aktuel igen. Ud over at blive en succes i sig selv navigerede brandet Carlsberg et bedre sted hen.

Det samme sker lige nu i forhold til Albani og Royal Unibrew. De producerer blandt andet de to specialøl Lottrup og Schiøtz, som Royal Unibrew laver for henholdsvis Dansk Supermarked og Coop.

I begge tilfælde har Poul Mikkelsen stået bag designet, og i begge tilfælde har historien været vigtig for øl-fortællingen. »Vi lavede først Lottrup til Dansk Supermarked. Navnet hentede vi hos medstifteren af Ceres-bryggeriet i Aarhus, Malthe Conrad Lottrup. Designet var meget inspireret af den amerikanske øl-stil fra 1960’erne, og målet var at ramme den ’moderne hipster’«, fortæller Poul Mikkelsen.

Schiøtz-øllen har en tilsvarende historie, men baseret i Odense, hvor Ludvig Theodor Schiøtz var med til at grundlægge bryggeriet Albani i 1859.

»Schiøtz havde sit hjerte i botanikken, men han var samtidig en rebel, som sagde: “Naturen er min kirke, og lærkens sang er min lovsang.” Han var imod kirken og politik i den periode, hvor man begyndte at tro på naturvidenskaben, og han ville kun være brygmester, ikke direktør. Designet på Schiøtz er inspireret af naturmennesket: En mand omslynget af planter med kvinder i baggrunden.

Jeg laver stadig deres etiketter, og der kommer nye her i efteråret,« siger Poul Mikkelsen.

Poul Mikkelsen er også inde over det nye Brygmuseum, som snart åbner i Odense. Her bliver øllen Anarkist museets brand.

Navnet refererer til Ludvig Theodor Schiøtz’ rebelske og oprørske tilgang til sin samtid og til hans mod og retfærdighedssans, som han beviste ved igen og igen at gå mod strømmen og det forventelige.

Samarbejdet med brygmester Anders Kissmeyer og hans mange forskellige øl går helt tilbage til Carlsberg-tiden og senere Nørrebro Bryghus, som Kissmeyer var med til at stifte. »Anders Kissmeyer er en ildsjæl, der med sin nysgerrighed er blevet eksponent for mikrobryg i Danmark. Vi har lavet mange forskellige øl sammen,« siger Poul Mikkelsen.

De to har senest stået bag øl og design på ICons, en serie med øl fra Kissmeyers bagkatalog, en øl til Tivoli og serien Kiss. »Kissmeyer giver stor designmæssig frihed. Vi har lavet en designguide med et rundt logo og en typografi, men fladen på designet er meget forskellig. Vi går modsat trenden med stærk genkendelighed og dyrker i stedet forskelligheden ved Kissmeyers øl. Logoet går igen på alle etiketter, men farver og illustrationer kan arbejde mere frit,« siger Poul Mikkelsen.

Mikkeller-øl med design og kunst Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Mikkel Bjergsø skulle ende med at være en af verdens mest anerkendte mikrobryggere. Han blev født i 1975, voksede op i Nordsjælland og var en ivrig elitedistanceløber, hvilket gjorde, at øl ikke var den foretrukne drik,

www.grakom.dk

’Man er gået fra corporate branding til i højere grad at brande produktet.’

Poul Mikkelsen, reklamemand

når formen skulle holdes. Sideløbende med studierne på seminariet voksede den spirende øl-interesse, der nu er endt som en international forretning med en omsætning på over 150 millioner kroner.

Verdens største øltestside – der har over 140.000 brugere – har de seneste mange år haft flere af Mikkellers øl på sin Top 10, ligesom bryggeriet ofte er placeret øverst på listen over verdens bedste bryggerier (i år på en niendeplads). For Mikkel Bjergsø skyldes de flotte placeringer ikke kun, at Mikkeller producerer godt øl, men i lige så høj grad, at bryggeriet tænker øl som en helhed, herunder det grafiske udtryk. »Etiketten er en vigtig grund til, at du overhovedet køber en øl. Den tilføjer en dimension til øllet. Når du drikker, har du smagen, duften, følelsen og – med en lækker etiket – også noget for øjet. Indpakningen er altid vigtig,« siger Mikkel Borg Bjergsø.

Mikkeller har hele tiden haft store ambitioner med sine øl-etiketter. Kunstner og musiker Kasper Eistrup, designer Henrik Vibskov og manden bag kultserien Twin Peaks, David Lynch, har designet etiketter til det danske bryggeri. »Det er kunst, ikke kun fordi det er kunstnere, der har designet vores etiketter, men fordi

UDKOM oktober 2018

etiketterne er så banebrydende. Vi har fået lavet nummererede plakater af nogle af vores øl og har solgt dem som kunst, og de har faktisk solgt ganske godt,« fortæller Mikkel Bjergsø.

Men det helt store nybrud for Mikkellers etiketter kom, da Mikkel Bjergsø helt tilfældigt mødte den amerikanske tegner Keith Shore i Philadelphia. »Inden Keith blev vores fastansatte designer, havde vi en meget minimalistisk, skandinavisk stil. Det var fint, men jeg faldt pladask for Keiths sjove streg og hans farvevalg. Det er Keiths stil, der er lavet om til øletiket. De to figurer, der ofte optræder på etiketterne, er udviklet gennem årene. De er blevet ikoniske og et symbol på Mikkeller«, siger Mikkel Bjergsø.

Keith Shore har meget frie rammer, selvom den danske direktør i begyndelsen af samarbejdet var meget inde over. »Han er så selvstændig og tænker så anderledes, at det er en kæmpe gevinst for os. Han laver også logoer til vores barer rundt om i verden, han laver t-shirts m.m. Efterhånden kender han både mig og firmaet så godt, at han ved hvilken vej, han skal gå«, siger Mikkel Bjergsø.

Etikettenørderi når nye højder Der er næppe tvivl om, at de to ølentusiaster Poul Mikkelsen og Mikkel Borg Bjergsø

| s. 9

FEM (KOLDE) FRA TRYKKERIET Nova-Print I Odense er et af de trykkerier, der laver flest etiketter i Danmark. Udkom har stillet fabrikschef Uffe Malmros Jeppesen fem hurtige spørgsmål om det at trykke øl-etiketter.

| ØL#1

Hvilke produktionsforhold er vigtigst, når man skal trykke etiketter?

Lokaliteterne skal have en relativ fugtighed på 55 – 60 pct. samt en temperatur på 20 – 22 grader.

Skitse til øl-etiket for Albani-brandet Schiøtz

Når vi trykker det, vi kalder vådlimsetiketter, betyder det, at kunden, som i de fleste tilfælde er et bryggeri eller en læskedrikproducent, selv påfører etiketten. Er papiret tørt, vil det ikke tage imod, og så har vi balladen.

| ØL#2

Hvor mange forskellige mærker/etiketter trykker I på Nova-Print?

Amerikanske Keith Shore er Mikkellers gennemgående designer på bryggeriets emballageidentitet

Uha, den er svær, men et slag på tasken er 7.500 forskellige slags.

| ØL#3

Er der andre produktionsforhold, som er vigtige?

Papiret er hovedsageligt 70 g/ m², hvilket er atypisk for et trykkeri, og papiret er lud- og vådstærkt, så det ikke kan opløses i vaskemaskinerne, når flasker rengøres.

| ØL#4

Hvordan oplever du udviklingen i det grafiske udtryk over de seneste år med flere og flere mikrobryggerier?

Der er kommet mange spændende designs.

Jeg har mange yndlingsetiketter, især dem der er gjort lidt ekstra ud af, for eksempel med hot foil, cold foil, mat lak, glanslak, thermofarve. Man er vel lidt nørdet.

| ØL#5

Hånden på hjertet: Er det sjovere at trykke til øl end til en årsrapport for en bank?

Vi trykker stort set kun labels, men vi får da mange spændende opgaver og udfordringer – også når vi trykker kampagner for bryggerierne.

| s. 10

betragter etiketten som en vigtig del af totaloplevelsen, når man drikker øl. Og de går faktisk så meget op i det grafiske udtryk, at de begge nørder lidt videre i forhold til indpakningen. »Vi bruger meget tid på at finde de rigtige papirtyper, farver, print m.m. Vi har lavet en øl til Baghaven på Refshaleøen, hvor vi næsten bevæger os over i vinverdenen. Her har vi brugt meget tid på at finde det rigtige papir og look. Vi arbejder også meget med emballagen: Glasflaske eller dåse, om der skal trykkes direkte på aluminium, om hele dåsen skal pakkes ind i papir med påtryk, eller om vi bare skal lave en label til dåsen. Vi har lavet klistermærker som etiket til dåser og nærmest sat dem skævt på med vilje for at give et mere originalt og håndlavet udtryk«, siger Mikkel Bjergsø.

Også Poul Mikkelsen går op i detaljerne, når det gælder etiketter. Derfor tager han altid over til trykkeriet Nova-Print i Odense, når de første etiketter sættes i maskinen. »Jeg holder altid et møde med Mogens Jensen, der er faglig leder på Nova-Print. Når vores mock up er færdig, taler vi om hvilket papir, der skal trykkes på, om der skal bruges lak, om vi skal metallisere, hvor mange procent farve, der skal på og så videre. Det samarbejde er supervigtigt, for det kan gå rigtigt galt. Derfor er jeg altid med til trykstart, hvor man i værste fald kan ende med at skulle lave

helt nye plader. Det kan også være, at man skifter papir,« siger Poul Mikkelsen.

Stærke etiketter fra Sverige og USA De to erfarne ølkendere har på hver deres måde bidraget til historien om øllet. De arbejder begge i en gråzone, hvor etiketterne er en hårfin balance mellem kunst og salg.

Spørger man, hvem der – ud over dem selv – laver flotte etiketter, er svaret: »Den grafiske designer Milton Glaser er et ikon, han har lavet etiketter for Brooklyn Beer, og mange vil nok kende hans Bob Dylan-plakat, hvor Dylan har tegnet, farvet hår og sort ansigt. Hans design for Brooklyn Beer er fint, fordi det anerkender ølformlen.

Det er en klassisk indgang til øldesign. Jeg er også ret vild med San Diego bryggeriet Stone Brewings Gargoyle-symbol. Den vogter over kvaliteten og holder smukt sammen på deres produktdesigns,« siger Poul Mikkelsen. »Jeg vælger også et øldesign uden for Danmark. Jeg kan godt lide designet på det Stockholm-baserede bryggeri Omnipollo.

Deres designer Karl Grandin er ret god.

Hans streg er enkel og udtryksfuld på samme tid – minimalistisk på bedste, skandinaviske vis. Nogle af deres etiketter viser bare en dråbe, og selvom jeg har svært ved at indrømme det, er det fantastisk,« siger Mikkel Bjergsø.

www.grakom.dk

Tilfør en ekstra dimension til dine digitale print ved hjælp af en særlig UV lakoverflade, der giver et 3D ”look and feel.”

FÅ MERE LEVENDE PRINT MED KONICA MINOLTAS NYE MGI JET VARNISH 3DS - SPOTLAKÉR DINE DIGITALE PRINT, FREMHÆV DEFINEREDE OMRÅDER ELLER TILFØJ 3D-EFFEKTER. Det er både hurtigt og nemt at skabe fantastiske print med fx guldeller sølvfolie i én arbejdsgang. Få større produktivitet, nem betjening og print i høj kvalitet fra første til sidste side.

Hvis du vil høre mere om, hvad MGI Jet Varnish 3DS kan gøre for dig, så kontakt Konica Minolta på 72212121.

LEDER

GRØNNE MULIGHEDER 63 procent af danskerne vil gerne betale ekstra for varer indpakket i miljøvenlige materialer. Det svarer de i en analyse, som Grakom har fået udarbejdet. Når forbrugerne så faktisk skal have penge op af lommen, forholder det sig måske en smule anderledes, men det ændrer ikke ved, at det er noget, de går op i, og det giver vores branche muligheder. iljø- og klimapolitik ligger højt i danskernes bevidsthed – så højt, at da Berlingske Tidende lige inden sommerferien spurgte danskerne om, hvilke politikområder, der bliver afgørende for deres stemme ved det kommende valg, var miljø og klima på tredjepladsen. I en tilsvarende måling for 2016 var samme emne på ottendepladsen.

I disse år sker der noget på klima- og miljøområdet. Virksomhedernes CSR-politik er ikke længere varm luft. For tiden reklamerer Arla med, at mælken kommer i den mest klimavenlige karton nogensinde, hvor deres CO2-udledning er blevet reduceret med 35 pct. siden 2014. Netto har EU-blomsten på sine reklameaviser. Virksomhederne gør altså noget ved det, fordi det har betydning for forbrugerne.

Det er muligt, at forbrugerne ikke vil betale mere for produkter med en klima- og miljørigtig profil, men de kan finde på at fravælge produkter, der ikke har det. I 2014 satte Green Peace fokus på et marketingssamarbejde mellem Lego og Shell med en video af et arktisk landskab bygget af legoklodser befolket med inuitter, slædehunde, isbjørne og julemanden, der langsomt oversvømmes af olie. Shell borede nemlig efter olie i Arktis. På kort tid kom der mere end én million underskrifter på, at Lego skulle stoppe samarbejdet. Lego kunne godt se, at et imagetab kunne koste dem dyrt, og samarbejdet blev droppet.

Flere og flere virksomheder kræver grønne produkter i takt med, at

M

| s. 12

miljø- og klimapolitik rykker stadigt højere op på kundernes dagsorden. Ekstraomkostninger til mere miljørigtig emballage eller tryksager udgør ofte en lille del af virksomhedernes samlede omkostninger.

Et faldende salg kan derimod blive dyrt. Varer købes i dag i høj grad på værdier. Hvis virksomhedernes værdier er ude af trit med kundernes, er det enkelt for kunden at skifte til en leverandør med det ”rigtige værdisæt”. Nordea har eksempelvis blødt kunder siden offentliggørelsen af Panamapapirerne.

Så hvor stiller det vores branche? Ret godt! Sammenlignet med resten af verden, har vi i Danmark altid haft en hård miljølovgivning og høje energipriser. Det har medført, at vi producerer miljørigtigt og kan holde energiforbruget nede, hvilket er i god tråd med virksomhedernes CSR-politikker og dermed giver os en styrkeposition i den europæiske konkurrence.

Dertil kommer, at vores primære materiale – papir – er klimarigtigt og kan genanvendes i høj grad.

Virksomhedernes stigende efterspørgsel af grøn indpakning og materialer, af frygt for at kunderne vender dem ryggen, giver virksomhederne et øget behov for rådgivning. Rådgivning om, hvordan de sikrer, at de brugte materialer er klima- og miljørigtige. Den grønne bølge giver derfor en masse muligheder for lige netop vores branche, på grund af den stærke profil vi har på miljø- og klimaområdet.

#5 | oktober 2018 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Kommunikationschef Kasper Jessing KORREKTUR: Birgitte Sørensen, Erhvervskorrektur.dk ANNONCER: Charlotte F. Grønnegaard T. 24 47 69 97, cg@grakom.dk DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen A/S TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S

’Så hvor stiller det vores branche?

Ret godt!’

FORSIDE: Thomas Steen Sørensen SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 28. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 3.900 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, Brancheforeningen Grakom

Udkom udkommer seks gange om året og udsendes til medlemmer.

Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom

PAPIR

Dette nummer af Udkom er trykt på: INDHOLD: 130 g MultiArt Silk OMSLAG: 240 g. Multidesign White

God læselyst.

www.grakom.dk

Det tror vi nok, du gør. Netop derfor er det vigtigt at have nogen at sparre med – nogen, der ser dig som partner frem for kunde.

De fleste ved, at det er sådan, vi er: En der står bag dig og din forretning, Derfor kalder vi os nu det, som vi altid har været: Branchens bagmand.

VI ER EKSKLUSIV LEVERANDØR OG SPARRINGSPARTNER GRAFISKE BRANCHE 7027 0088 MACRODOT.DK

FESPA-RAPPORT

61%

af virksomhederne forventer, at efterspørgslen efter mindre produktioner stiger.

Hvordan ser fremtiden ud for digitaltryk og storformatprint?

Fespas store rapport om printet kommunikation, Print Census 2018, er på gaden. Du kan få de vigtigste konklusioner om den danske branche, når Grakom afholder inspirationsmøder i København og Vejle.

Af: Mads Lindegaard, cheføkonom, Grakom udkom@grakom.dk

elve rapporten, Print Census 2018, tegner et billede af forventningerne hos de europæiske virksomheder, der producerer digitaltryk og storformat.

S

Blandt hovedtendenserne i analysen er: • 83 pct. af virksomheder, som arbejder med digitaltryk og storformat, ser positivt på deres virksomheds udvikling i fremtiden.

• 61 pct. af virksomhederne forventer, at efterspørgslen efter mindre produktioner stiger. Der er også en forventning om, at efterspørgslen efter hurtigere levering vil stige.

• 76 pct. af virksomhederne mener, at efterspørgslen efter miljørigtige produkter påvirker deres virksomheds strategi og medfører øgede investeringer i miljøvenlige produkter og processer, herunder uddannelser i mere miljørigtig produktion.

| s. 14

• En del investeringer foretages for at kunne holde en høj kvalitet med kortere leveringsfrister.

Undersøgelsen Print Census 2018 bliver præsenteret på to inspirationsmøder i henholdsvis København og Vejle. På møderne vil selve den meget omfattende rapport også blive udleveret.

Rapporten fra Fespa udkommer med nogle års mellemrum, og den forrige rapport udkom i 2015. I dette års rapport har lige over 1.400 virksomheder fra 102 lande givet deres bud på de kommende års tendenser.

MÅLGRUPPE Ejere og ledere i printvirksomheder TID & STED Mandag den 12. november kl. 15.00-16.30

DGI-byen Tietgensgade 65, 1704 København V

| Tirsdag 13. november kl. 9.00-10.30 Spinderihallerne Spinderigade 11, 7100 Vejle

www.grakom.dk

DET PERFEKTE PAR Nogle ting fungerer bare bedst i par, selv printere.

For n책r en HP Latex 1500 er for stor til nogle opgaver, kan den mindre tage over. Fx en HP Latex 560 eller 570. Det, synes vi, er den naturlige konstellation, og det kan ogs책 ses p책 bundlinjen.

Kig ind i vores showroom og f책 en demo af vores printere.

For at booke en demo kontakt Antalis | 7572 2100 | antalis.dk | justask@antalis.dk

KORT NYT

Grakom Østdanmark afholdt første arrangement gennem Facebook mørum Golfklub lagde i august bane til Grakom Østdanmarks golfmesterskab, og arrangementet var det første, der blev annonceret via kredsenes Facebook-gruppe. ”Der var rigtig god stemning, og folk var faktisk vildt begejstrede,” fortæller en tilsvarende begejstret formand for Grakom Østdanmark, Palle Odgaard, om golfarrangementet. ”De 24 fremmødte var delt ind i to næsten lige store grupper. En for øvede golfspillere og en for nybegyndere, der så lagde ud med en times undervisning.

Derefter spillede vi ni huller på en par-3 bane – og vi var enormt heldige med vejret.”

For første gang har Palle Odgaard brugt Grakomkredsenes Facebook-side til at invitere til arrangementet. Flere af Grakoms kredse er begyndt at bruge Facebook-gruppen, men medlemmerne har tilsyneladende ikke alle tilmeldt sig den endnu. ”Det var en lidt stille start. Det er ikke helt oppe og køre endnu, for folk er først ved at være opmærksomme på nu, at der findes den her gruppe. Men jeg synes, det er smart, for man får i forvejen så mange mails hver dag. Og når det foregår via Facebook, kan man samtidig se, hvem der ellers har meldt sig til, samt alle informationerne om begivenheden.”

Og Palle Odgaard peger på endnu en fordel: ”Når alle kredsene er kommet med, så kan man også se, hvad de andre kredse laver, og man kan melde sig til arrangementer i de andre kredse også.

Derfor skal vi helt klart have folk derind.”

Golfmesterskabet blev afsluttet med en middag og en præmieoverrækkelse til vinderne, der var Heidi Graff, RR Print hos de øvede samt Tom Danielsen, Dana Color Match, fra gruppen af nybegyndere.

S

Datatilsynet skærper praksis i forhold til kryptering af mails år virksomheder sender fortrolige og følsomme personoplysninger med mail, skal der nu anvendes kryptering.

Følsomme oplysninger er fx oplysninger om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold og helbredsoplysninger. Fortrolige oplysninger er fx oplysninger om CPR-nummer.

N

Datatilsynet skriver bl.a.: ”Både offentlige myndigheder og private organisationer vil med databeskyttelsesforordningen skulle foretage en vurdering af den risiko, der er forbundet med at transmittere fortrolige og følsomme personoplysninger med e-mail via internettet og gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at imødegå den identificerede risiko.

Det er i den forbindelse Datatilsynets opfattelse, at det normalt vil være en passende sikkerhedsforanstaltning – for både offentlige og private aktører – at anvende kryptering ved transmission af fortrolige og følsomme personoplysninger med e-mail via internettet.”

Datatilsynet har besluttet, at praksisændringen først håndhæves af Datatilsynet med virkning fra 1. januar 2019.

Læs mere om Datatilsynets praksisændring på grakom.dk

| s. 16

22 GRAFISKE ELEVER HÆDRET MED MEDALJER Hvert år bliver de bedste elever fra uddannelserne til mediegrafiker og grafisk tekniker præmieret med en medalje, og i år tilfaldt æren 22 elever. Det er elevernes censorer, der vurderer, om elevens svendeprøve er af et særligt højt niveau og dermed bør præmieres med en medalje.

"Ud over at eleven skal aflægge en svendeprøve, der får topkarakteren 12, skal censorerne synes, at det er en usædvanlig flot præstation, der fortjener en medalje. Den vil så være af bronze.

Men i helt få særlige tilfælde kan de vurdere, at den er i særklasse, og så får man sølvmedalje, som er det ypperste," siger Anders Mosumgaard, fmd. for Grafisk Uddannelsesudvalg.

I år fik tre elever en sølvmedalje.

Medaljeoverrækkelse og taler Årets medaljer blev overrakt torsdag 30. august i Bentsens Pakhus i Den Gamle By i Aarhus. Her sagde Anders Mosumgaard bl.a. i sin tale til eleverne: "Medalje for en svendeprøve er ikke bare noget, man bare lige får. Det er hårdt arbejde, en fornem kulmination på en gennemført uddannelse med høje krav og faglig specialisering rettet direkte mod arbejdsmarkedet."

Og medaljerne tjener ikke kun den enkelte elev, sagde Anders Mosumgaard: "Vi vil gerne fortælle de gode historier om erhvervsuddannelserne, særligt om vores egne uddannelser. Og vi vil gerne sætte fokus på kvalitet, på talenter, på de der yder, og det de opnår.

Fra branchens side har vi i et års tid i regi af Grafisk Uddannelsesudvalg haft kampagnen ”har du trang til at skabe” på www.grafiske-karriereveje.dk, hvor HK, DMA og Grakom i fællesskab promoverer og profilerer uddannelserne. Der er en vigtig historie at fortælle om uddannelserne, blandt andet om de muligheder de fører til."

Her kan du se listen over årets medaljemodtagere: Grafisk teknikere: Kenn Stevns Bendtsen, PNT Tryk & Broderi Felipe B. Santos Romano, Mekoprint Alexander Agle Christensen, Johnsen Graphic Solutions Mediegrafikere: Stefan Laier Bernkilde JP/Politikens Hus Trine Bonnesen, Inprint Gitte Rabjerg Bundgaard, Envision Reklamebureau Kasper Stubkjær Hald, Nordfrim Mette Legarth Hilsøe, Egmont Publishing Kadhim Karrar, Roskilde Tekniske SKole Sesil Rønsholdt Knage, Rabotnik (sølv) Kim Kristensen, Lindegaard & Co Selina Mandal Larsen, JP/Politikens Hus Kevin Ludvigsen, C. Flauenskjold Josefine Amalie Madsen, DI Kathrine Dahl Nielsen, Advance Benjamin Aa Nygaard, Mindmill Denmark Diana Guldhammer Olesen, Varde Kommune Anne Mette Stage Olsen, Pentia (sølv) Mette Monrad Pedersen, Fingerspitz Thomas Ravnholt, Oj Reklame (sølv) Nils Visholm Thomsen, Turbine Forlaget Max Richard A. H. Vestbjerg, Heyday

www.grakom.dk

FØLG GRAKOM Følg os på Facebook facebook.com/grakomdk Følg os på LinkedIn udk.nu/GrkLink

Følg os på Twitter twitter.com/grakom

grakom.dk

Sæt kryds i kalenderen 4. april 2019

GRAKOM DAGEN 2019 På HUSET i Middelfart

Se billeder og video fra Grakom Dagen 2018 på www.grakom.dk/dagen18

UDKOM oktober 2018

| s. 17

WINDELIEV

FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN

Vendingen Windelev HOS

For otte-ni år siden anbefalede bestyrelse og rådgivere Jørgen Windelev at lukke sit tabsramte firma. Men indehaveren var stædig og troede på et fremstød mod drikkedåser. Han skød millioner ind i livsværket, som gradvist fik fodfæste hos de kæmpestore dåseproducenter.

I dag eksporterer Windelev til over 50 lande og har netop gennemført to store maskininvesteringer.

Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

| s. 18

www.grakom.dk

et så skidt ud for Windelev for et lille ti-år siden. Gennem tre år var bundlinjen blodrød, og hverken bank, bestyrelse eller revisor kunne skimte lysere tider. Virksomheden døjede med høje omkostninger, generel tilbagegang for den grafiske branche samt finanskrisen – og oveni var fire nøglemedarbejdere gået til en konkurrent og havde taget kunder med. »Jeg stod helt alene. ”Hvis ikke du lukker nu, må du affinde dig med at bo i en to-værelses lejlighed med en gammel cykel i gården,” sagde bestyrelsesformanden til mig. Men jeg troede på det og skød syv-otte millioner ind. Det kunne jeg gøre, fordi jeg havde haft nogle gode investeringer ved siden af firmaet. Men jeg kunne ikke have gjort det én gang til,« fortæller Jørgen Windelev, der grundlagde firmaet i 1974 og har været selvstændig siden 1960.

Og det var dåserne, han troede på.

D

Fra yoghurtbægre til drikkedåser Firmaet på Valhøjs Allé, i et af Rødovres industrikvarterer fra 1950’erne, havde fra begyndelsen fokus på flexotryk, altså repro og klicheer til især emballagetryk.

Plastikposer, bægre, tuber og spande producerede kunderne med hjælp fra Windelev, som også havde en etiketafdeling og tidligere endnu fremstillede offsettrykplader.

Men særligt den teknologiske udvikling gjorde det sværere og sværere at tjene penge, og konkurrencen var hård i en skrumpende grafisk branche. Alligevel mente Windelev, som egentlig havde alderen til at gå på pension, at han kunne se det lys, ingen andre kunne få øje på. »Vi var begyndt at lave lasergravure til Arla-yoghurt trykt med flotte billeder af frugt uden på bægrene. Derfor troede jeg på, at vi kunne overføre teknikkerne og komme ind som leverandør af tøroffset-klicheer på det kæmpestore marked for drikkedåser. En af de tre store globale producenter havde en stor fabrik i Malmø, og den rendte vi på dørene.« Renderiet betalte sig. Windelev kom ind i folden af godkendte leverandører og fik gradvis opgaver til flere fabrikker i den britiskejede koncern. Og firmaet klarede udskilningsløbet, da dåsekoncernen valgte at skære 15-20 faste leverandører ned til en håndfuld.

En amerikansk dåsekoncern lagde mærke til, at briterne var begyndt at trykke flottere dåser – og så kom Windelev også på leverandørlisten dér.

Den tredje store dåseproducent har aldrig brugt

underleverandører, men opkøbte en af sine hovedkonkurrenter, og på den måde kom Windelev ind som leverandør.

Samtidig med opkøbet skulle fabrikker for 20 milliarder kroner frasælges på grund af konkurrenceregler, og de blev overtaget af en stor glasemballageproducent, som dermed kom ind på dåsemarkedet – og i dag har Windelev som en af leverandørerne.

Millioner af dåser Fidusen ved dåserne er, at markedet er kæmpestort og voksende – og så skal mange af dåserne være farvestrålende og derfor kunne trykkes flot. »Der bliver drukket øl og læskedrik fra mange millioner dåser hver eneste dag – over hele verden. I mange vækstlande stiger forbruget kraftigt, fordi middelklassen vokser, og fordi mange af de fattigste efterhånden også har råd til læskedrikke. Og bryggerierne har fundet ud af, at deres dåser sælger bedre, hvis de er trykt flot, fx med portrætter af sportsidoler.« Derfor er det – i hvert fald til de mere krævende opgaver – vigtigt for trykkerierne at have grafiske samarbejdspartnere, der leverer klicheer i høj kvalitet. »Det er en af vores helt klare styrker. Vi fik et mindre gennembrud, da vi kunne levere klicheer, som gav flammen på dåserne til Burn-energidrikken en glidende farveovergang, der lignede ild meget bedre, end man havde set før« fortæller Jørgen Windelev.

NILS-OLE HEGGLAND | Uddannet journalist og cand.merc.

Har dækket den grafiske branche på ErhvervsBladet og Berlingske og desuden været på Børsen, Christiansborg og Reuters.

Tidligere ansat i reprovirksomheden Windelev A/S i Rødovre.

Store investeringer En anden styrke er, at Windelevs klicheer kan monteres let, hurtigt og ikke mindst præcist. Så sparer fabrikken dyrebar tid på indstillinger og undgår driftsstop undervejs. Hos Windelev er uhyre præcise styringsstreger en del af konceptet, som netop er udbygget med en robotstyret punchstyremaskine. »Den er specialfremstillet og har kostet os 2½ millioner kroner plus installation. Samtidig har vi fået ny lasergravermaskine til over fire millioner, så vi har da investeret lidt her i efteråret,« siger Jørgen Windelev.

Når kvaliteten giver flottere og mere farvestrålende dåser ude på hylderne i supermarkeder og barer, og når klicheerne kan monteres i trykmaskinerne hurtigere og mere præcist, ja, så betyder prisen og fragt fra Danmark til fx Fjernøsten ikke nødvendigvis så meget, selv i lavtlønslande. »Nogle gange koster vores klicheer op til seks gange så meget, som trykkerierne kan få leveret til fra lokale.

Men det er vigtigt for dem, at kvaliteten er i top, og at

’Jeg troede på det og skød syv-otte millioner ind.’

Jørgen Windelev, indehaver

UDKOM oktober 2018

| s. 19

de enorme trykmaskiner kan køre stabilt.

Dåserne bliver ofte trykt i mange millioner eksemplarer, så udgiften til repro og klicheer bliver fordelt ud på ufatteligt mange enheder. Til gengæld bruger nogle af de trykkerier, vi leverer til, så lokale leverandører til mere enkle opgaver med få farver.« Knap ti år efter, at dåsefremstødet blev indledt, sidder der over 50 nåle i verdenskortet hos reprovirksomheden i Rødovre, mange af dem i Asien, Mellemøsten og Afrika. »Vi deltager i store branchemesser i fx Bangkok, Kuala Lumpur og Shanghai, og så har vi opbygget gode kontakter, så vi ofte bliver anbefalet til nye trykkerier af forretningsforbindelser og samarbejdspartnere.« Svært at skaffe fagfolk Som led i salgsarbejdet rejser fagfolk fra Windelev gerne ud til trykkerierne og hjælper med at optimere trykprocessen. Fx ved at justere pantonenumre, hvis et bryggeri foretrækker en særlig type aluminium, så der skal korrigeres i forhold til de normale pantonefarver.

Jørgen Windelev tager selv del i de mange salgsrejser, og få dage inden Udkoms reportagevisit i Rødovre havde han eksempelvis besøgt flere trykkerier i Iran sammen med en medarbejder.

På det seneste har Windelev udvidet kundekredsen, så de tre dåsegiganter er blevet suppleret med nogle af de mange mindre og privatejede trykkerier. »Lige nu går det rigtig godt for os, og vores største udfordring er, at det er svært at få dygtige fagfolk. Mange af vores opgaver er fagligt krævende, så vi har brug for dygtige grafiske designere med en god grafisk grunduddannelse.« Lys fremtid Datteren Louise Windelev overtog for knap to år siden posten som administrerende direktør – hun er både bankuddannet og markedsøkonom og kom fra et lederjob i Danske Bank, hvor hun har været en årrække.

Jørgen Windelev er stadig aktiv i virksomheden hver dag og ser lyst på fremtiden: »Jeg er overbevist om, at firmaet står til yderligere fremgang med dygtige fagfolk, med en stor og bred vifte af maskiner, flere af dem specialfremstillede, og med mange kunder og kontakter på et globalt marked, som er kæmpestort og vokser kraftigt.«

| s. 20

Grafisk veteran og sportsmand Gennem seks årtier har Jørgen Windelev været aktiv i den grafiske branche – og lige så længe har han været engageret sportsudøver.

Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

mere end 60 år har Jørgen Windelev været en aktiv del af den grafiske branche, og sideløbende har han dyrket sport, ofte på højt niveau. Den unge Jørgen Windelev blev bemærket som en yderst habil cykelrytter både på bane og landevej. Og kort tid efter, at lærebrevet som kemigraf var i hus, drog han til Sydeuropa, hvor han i tre år var professionel cykelrytter i Spanien og Italien.

Dengang var pengene noget mindre i professionel sport, så turen gik hjemad, og han etablerede eget firma, som gradvist voksede og flyttede et par gange de første år.

I mange år var slutprodukterne gummiklicheer, som først krævede, at magnesiumpladser med film af slutmotivet blev belyst og derefter ætset. Så blev magnesiumklicheerne brugt til at præge matricer af bakelit, og til allersidst blev matricerne brugt til at fremstille gummiklicheer.

Siden erstattede diverse kunststofprodukter som nyloprint og cyrel gummiklicheerne, og efterhånden forsvandt også de fysiske film. I dag er mørkekamrene på Valhøjs Allé for længst væk, ligesom de store matricepresser og syrebadet til magnesiumklicheerne.

I dag er det grafiske håndværk understøttet af digitale processer, automatisering og robotarme.

I

www.grakom.dk

’Deres dåser sælger bedre, hvis de er trykt flot.’

Jørgen Windelev, indehaver

WINDELEV – EKSPERTER I EMBALLAGE 22 ansatte i Rødovre ved København

| Grundlagt i 1974

| Egenkapital på 6,7 mio. kr. ud af en balance på 14,2 mio. kr. (2017)

| Kåret som Gazelle-virksomhed af Børsen i 2014

| Eksport til over 50 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten og Asien

| Speciale i repro/ klicheer til øl-/sodavandsdåser

| Desuden repro/ klicheer til etiketter, plastposer og spande/bægre

|

Læs mere på www.windelev.dk

UDKOM oktober 2018

| s. 21

’Jeg er overbevist om, at firmaet står til yderligere fremgang.’

Jørgen Windelev, indehaver

JØRGEN WINDELEV Fylder 80 år, 10. november

| Udlært kemigraf

| I tre år semi-professionel cykelrytter i Sydeuropa

| To hjul og løbesko Gennem alle årene som grafisk virksomhedsleder har Jørgen Windelev holdt fast i interessen for cykling. Strækningen fra hjemmet i Skodsborg nord for København til industrikvarteret i Rødovre på Vestegnen er mange gange blevet tilbagelagt på racercykel.

Gennem flere år har Windelev deltaget i Danmark Rundt – 1000 km på en uge – og de senere år også i det 410 km lange todagesløb Bali Audax.

Iført løbesko har han siden begyndelsen i 1969 deltaget i BT’s Eremitageløb og var tidligere på efteråret del af en lille skare, som kunne fejre 50 års uafbrudt deltagelse.

Gennem mange år er de atletiske udfoldelser blevet suppleret af engagementet i vin, fx med besøg og indkøbsture på vingårde, gerne i Bourgogne-distriktet – og Windelev blev for nogle år siden æresmedlem af vintjenernes Dansk Sommelier Forening.

80-års dagen bliver fejret med den nærmeste familie, datteren Louise, hendes mand og parrets to børn. Planen er at holde et større arrangement for samarbejdspartnere og forretningsforbindelser ved 60-års jubilæet som selvstændig i 2020.

| s. 22

Selvstændig siden 1960

| Dyrker fortsat cykling og løb

| Blandt de få, som har gennemført alle 50 Eremitageløb siden 1969

| Vinelsker, æresmedlem af Dansk Sommelier Forening

| Har boet i Skodsborg nord for København siden 1969

www.grakom.dk

UDKOM oktober 2018

| s. 23

RÅDGIVNING & TRYGHED Hos Grakom får du adgang til de rette værktøjer og en kompetent sparringspartner.

PERSONALE UDEN PROBLEMER

VÆRKTØJER TIL VIRKSOMHEDSDRIFT

RUNDT OM DIT MARKED OG DINE KUNDER

Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier

Innovation Automation lige ved hånden - med den nye FA Se den køre i Nilpeters Teknologicentre i Danmark, USA og Thailand

visit nilpeter.com

2018018_Nilpeter_DK_175x117_INNOVATION_NEW_FA_UDKOM.indd 1

20/02/18 10:39

STENA TILBYDER GENVINDING OG MILJØRIGTIG AFSÆTNING AF DINE MATERIALER. Stena Recycling kan sammen med din virksomhed udforme og tilpasse en løsning inden for genvinding. Efter mange år i tæt samarbejde med store og mindre trykkerier, har vi en stor viden om branchens interne processer. Handelsvarer som returpapir, emballager, offsetplader og plast samt en række affaldsfraktioner som kemikalier og almindeligt virksomhedsaffald findes i de fleste grafiske virksomheder.

Ring til Dennis Buhl på +45 20 65 15 13 eller besøg os på www.stenarecycling.dk

It starts here.

UDKOM oktober 2018

| s. 25

STICKS'N'SUSHI

Det, der startede i et gammelt støvet lokale i Nansensgade, har haft vokseværk og er blevet til en national og international succeshistorie. Hemmeligheden? Ihærdighed, ydmyghed, humor – og et stort fokus på tryksager.

Af: Maren Skjerlie Gilling udkom@grakom.dk

| s. 26

www.grakom.dk

UDKOM oktober 2018

| s. 27

a Sticks'n'Sushi åbnede i Nansensgade i København i 1994, havde danskerne endnu ikke lært at spise sushi. Oven i købet var der allerede 61 asiatiske restauranter i København, så der lå en udfordring: Hvordan skulle den nye restaurant skille sig ud? »I 1994 var det ikke alle danskere, der vidste hvad sushi var, så det var altafgørende med lækre og indbydende billeder af maden. Det har vi stadig stort fokus på den dag i dag«, siger en af de to grundlæggere, Christa Rewers, da Udkom møder hende i toppen af Tivoli-hotellet, hvor Sticks'n'Sushis restaurant byder på panoramaudsigt over den danske hovedstad. Restauranten er elegant, ren og moderne. Flere af de ansatte går rundt og gør klar til dagens arbejde. I køkkenet bliver der hakket og snittet, og to af de ansatte står i baren og udforsker en ny og frisk sommerdrink. Hver gang der komme en ny medarbejder ind i restauranten, bliver der sagt "god morgen". Der bliver kredset om os, og her – midt i sushiens tempel – får vi serveret morgenkaffe og croissanter.

De økonomiske midler var små, da Sticks'n'Sushi meldte sig på restaurantscenen, så to af grundlæggerne, Christa Rewers og Kim Rahbek Hansen, havde ikke råd til store reklamekampagner. De måtte trække på andre ressourcer. Med en baggrund i reklamebranchen kendte de til vigtigheden af et stærkt visuelt udtryk, og fra dag ét satsede de derfor stort på det grafiske. »Vi fik lavet 5000 eksemplarer af et anderledes menukort, som blev delt ud til vores gæster for på den måde at tjene som både menu og visitkort,« husker Christa Rewers, der i dag er virksomhedens branddirektør. Snart måtte menukortet genoptrykkes, fordi så mange gæster havde taget det med hjem. Missionen var lykkedes.

D

Humoren er vigtig Sticks'n'Sushi har fra starten haft fokus på, at virksomhedens kommunikation skulle være humoristisk og skæv.

»Hvis vi skrev ’rå fisk’, havde vi et billede af en rå pige. Det var nyskabende, og vores gæster syntes, det var sjovt«, siger Christa Rewers i dag.

Men humor kan være en svær kunstform og kan også ramme forkert og blive misforstået. »På et tidspunkt lavede vi et menukort, hvor valget af papir blev en vigtig faktor. Det var et virkeligt lækkert menukort med stiv ryg. Det fik navnet ’Jetset’. I starten af menukortet var priserne lave. Denne del af menuen var trykt på et tyndt og billigt papir. Efterhånden som man bladrede sig videre i menuen, blev priserne højere, og papiret tilsvarende tykkere. Det skulle vi ikke have gjort. Vi blev beskyldt for at dele Danmark op i en overklasse og en underklasse. Vi syntes, det var sjovt, men det gik slet ikke«, smiler Christa Rewers.

Sticks'n'Sushi er også blevet beskyldt for at være for politisk, som da det op til nytår lavede tryksager, hvor der stod ”Verden trænger til et nyt år.” »Ja, det var året, hvor Donald Trump var blevet præsident. Vi ville gerne kommunikere, at vi burde tænke lidt mere på hinanden.« Tæt på »Vi ønsker, at folk kommunikerer ved bordene – at de skaber kontakt og nærhed. Først og fremmest med hinanden, men også med personalet. De skal have noget at tale om, og vores print, som kan være i form af postkort, menuer eller tjenerens t-shirt, må gerne være udgangspunktet for dette.« Christa er en ildsjæl. Hun er fællesskabets, samværets og nærværets ildsjæl, og hun værner om værdier, der i hendes øjne er ved at forsvinde fra den danske familiekultur. »Stod det til mig, lagde vores gæster deres Ipads og Iphones fra sig, når de kom ind i restauranten. Vi ønsker, at måltidet skal være et samlende element, og jeg er bange for, at der går meget tabt, når man sætter sine børn til at spille Ipad, mens man er ude at spise.

Familiens DNA, samtaler på tværs af generationer og lærdom om takt og tone erstattes af elektronik«.

’Snart måtte menukortet genoptrykkes, fordi så mange gæster havde taget det med hjem.’

Christa Rewers, grundlægger af Sticks ’n Sushi

| s. 28

www.grakom.dk

UDKOM oktober 2018

| s. 29

STICKS 'N' SUSHI Grundlagt i 1994

| 12 restauranter i Danmark

| Første restaurant åbnede i Nansensgade i København

| 1100 medarbejdere i København, London og Berlin

| s. 30

www.grakom.dk

Sticks'n'Sushi overvejer derfor at lave kommunikation til sine gæster om den pointe, og her spiller humoren igen en central rolle. »Vi bruger en engel og en djævel. Mon ikke vi alle kender dem fra vores eget liv?

Visuelt er det til at forstå: Djævlen fortæller sjove og frække historier, og englen fortæller fantastiske historier. Vi er begge dele. Livet er begge dele, og vi ønsker ikke at fremstå som frelste«, forklarer Christa. ”Spis sushi. Lev længe. Dø fattig” »Ingen tvivl. En del synes, vi er for dyre.

Tjenerne fik derfor en t-shirt med teksten ”Spis sushi. Lev længe. Dø fattig.” Det gav vores tjenere en mulighed for at tale med vores gæster om, hvorfor vi er lidt dyrere end mange andre sushirestauranter – herunder vores fokus på økologi, kvaliteten af fisken, vi serverer, og at vi henter kaffe fra et sted, hvor vi har sikret os, at tingene er i orden,« siger Christa Rewers.

’Vi vil blive ved med at komme på nye idéer og udtryksformer på papir.’

Christa Rewers, grundlægger af Sticks'n'Sushi

UDKOM oktober 2018

Nye tider I dag er Sticks'n'Sushi blevet Danmarks mest succesfulde sushirestaurant, og de to grundlæggere giver tryksagen en del af æren for, at det er gået så godt. »Selvom tiderne forandrer sig, og meget bliver mere og mere elektronisk, kommer vi aldrig til at gå væk fra tryksagerne. Det visuelle og taktile kan udtrykke så mange ting, og vi vil blive ved med at komme på nye idéer og udtryksformer på papir. Vi skal altid være relevante for vores gæster, og vores primære inspirationskilde er også vores gæster. Jeg har ikke noget kontor, så jeg sidder ude i restauranterne, hvor jeg er i direkte kontakt med vores gæster og tjenere,« fortæller hun.

Fra den lille restaurant i Nansengade åbnede, har Sticks'n'Sushi haft vokseværk. Kæden har nu 20 restauranter og 1100 medarbejdere i København, London og Berlin. »Det forpligter jo«, fortsætter Christa. »Hvad lytter folk til i dag? Jo, de lytter til to ting. ’Bands and Brands’, og med så mange ansatte og gæster, der kommer ind i vores restauranter, er vi et talerør. Det er noget, vi er enormt bevidste om. Det viser sig for eksempel i forhold til klima, miljø og bæredygtighed. Derfor er valget af papir og trykkerier meget vigtigt for os.

Trykkerier kan i den grad have kæmpe indflydelse på branchen og på den bæredygtige udvikling. De kan være med til at sætte en dagsorden.«

| s. 31

DMJX

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

En talentfabrik fylder 75 år I september var det 75 år siden, Den Grafiske Højskole tog imod de første elever. I dag hedder skolen ganske vist Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, men fundamentet er det selvsamme, og jubilæet blev fejret 3. september i Aller Huset.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

er var flest yngre ansigter, hvoraf en del måske ikke var klar over, at Den Grafiske Højskole og Journalisthøjskolen indtil 2008 var to forskellige enheder. Men der var også mødt tidligere elever frem, der kunne huske, dengang Den Grafiske Højskole underviste i grafisk teknologi og ledelse og ligefrem kemi. »Jeg er her for at hylde skolen, for jeg havde en rigtig god tid på Den Grafiske Højskole,« lød det fra Palle Studsgaard Odgaard, der gik på skolen fra 1998-2001 og i dag er adm. direktør i Dystan & Rosenberg.

Blandt de 200-300 fremmødte var også Den Grafiske Højskoles tidligere bestyrelsesformand, Jesper Jungersen, der i dag er adm. direktør i Aller Tryk. »Det er ret unikt, at en uddannelsesinstitution kan bestå i så mange år og forhåbentlig gør det mange år ud i fremtiden, så det er bestemt værd at fejre,« sagde Jesper Jungersen, der fortsatte som næstformand i bestyrelsen efter sammenlægningen af skolerne i 2008, indtil Grakoms adm. direktør, Thomas Torp, overtog posten.

Skolens bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen understregede i sin tale, at de to skoler i årtier har sat deres tydelige aftryk på samfundet. Derudover talte adm. direktør i Aller Media, Lars Sander Matjeka, og afgående rektor, Jens Otto Kjær Hansen, mens Huxi Bach bandt det hele sammen.

Sidstnævnte modtog i øvrigt en spøgefuld kommentar fra Lisbeth Knudsen for ikke at have fuldført sin uddannelse på DMJX.

D

| s. 32

Jubilæet fejres med udstilling Da Den Grafiske Højskole slog dørene op for de første 70 elever i september 1943, var det blandt andet med økonomisk støtte fra Aller-familien, og derfor var fejringen 3. september placeret i Aller Huset i København. »Vi er fantastisk stolte over, at vi var blandt initiativtagerne til Den Grafiske Højskole,” sagde adm. direktør i Aller Media, Lars Sander Matjeka, i sin tale.

I Allers vandrehal var også opsat en ny jubilæumsudstilling fra DMJX og kommunikationsmuseet Enigma, der sætter fokus på historien og udviklingen inden for data, nyheder og produktion & design. Udstillingen står i Aller Huset til 19. oktober, hvorefter den vil kunne ses rundt omkring i Danmark, blandt andet på Dokk1 i Aarhus.

Grakom er blandt sponsorerne på udstillingen. »Medie- og Journalisthøjskolen er en væsentlig del af vores DNA i den grafiske branche,« siger Grakoms adm. direktør, Thomas Torp. »Højskolen har siden begyndelsen været en væsentlig uddannelsesinstitution for branchen. Vi har stadig brug for en højskole, der leverer højt kvalificerede medarbejdere. Det er mere vigtigt i dag end nogensinde, fordi branchen er midt i en enorm forandring med teknologisk udvikling, digitalisering, global konkurrence og helt nye kommunikationsformer. Den grafiske branche er med på rejsen, og højskolen skal levere fremtidens faglige ledere.

Højskolen støtter op om branchen, og vi støtter naturligvis også op om højskolen.« Stadig den grafiske branches skole?

Den Grafiske Højskole har ikke længere sin egen identitet, men den udklækker stadig talenter til den grafiske branche, forsikrede Jesper Jungersen fra Aller Tryk: »Uddannelserne er ikke helt så specifikke som i gamle dage, og det er naturligt, for der er ikke så mange arbejdspladser i den grafiske industri, som der var dengang. Så i dag bliver man uddannet mere bredt, men jeg mener stadig, at man helt klart har et fundament, som gør, at man kan gå ind og betræde de grafiske virksomheder.« Palle Studsgaard Odgaard er enig, men påpeger, at fokus har ændret sig på skolen: »Jeg synes, det er naturligt, at skolerne valgte at slå sig sammen. Branchen er skrumpet og har ændret sig enormt meget, så i dag synes jeg mest, det er den kreative del af branchen, skolen leverer medarbejdere til. Jeg tror, at når det gælder uddannelser i regnskab, ledelse og projektlederuddannelse, så er den grafiske branche ikke længere den største aftager.«

www.grakom.dk

DMJX GENNEM TIDEN 1943 Den Grafiske Højskole (DGH) etableres som uddannelses- og videnscenter for trykkeri- og mediebranchen. Den 2. september starter de første 70 elever.

1946 Journalistuddannelsen etableres som et kursus på Aarhus Universitet.

1962 Danmarks Journalisthøjskole bliver den officielle betegnelse for journalistuddannelsen i Danmark.

1971 Danmarks Journalisthøjskole (DJH) etableres som selvstændig institution – de første journalister dimitterer i 1975.

Der var flest yngre ansigter til receptionen i Aller Huset.

1973 Journalisthøjskolen på Olof Palmes Allé tages i brug.

1976 DGH bliver en egentlig uddannelsesinstitution.

1999 Den Grafiske Højskole flytter til de nuværende bygninger på Emdrupvej.

Aller Huset var dekoreret i anledning af jubilæet.

2008 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) opstår som en fusion mellem DGH og DJH samt UPDATE (som er en fusion af DJE (Den Journalistiske Efteruddannelse), CFJE (Center for Journalistisk Efteruddannelse) og DJH’s kursusafdeling).

Bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen.

Udover at være Nordeuropas største journalistiske efteruddannelses- og kompetencecenter har DMJX i 2008 syv uddannelser på BA-niveau: Grafisk Design, Interaktivt Design og Kreativ Kommunikation (under fællesbetegnelsen Visuel Kommunikation) samt TV- og Medietilrettelæggelse, Medieproduktion og Ledelse i København. Desuden Journalistik og Fotojournalistik i Aarhus.

Afgående rektor Jens Otto Kjær Hansen.

2011 De første to fællesskabte BAuddannelser opstår. Fotografisk Kommunikation i København (under Visuel Kommunikation) og Kommunikation, som samtidig er den første uddannelse, som udbydes på begge campusser.

DMJX og Enigma har lavet en udstilling om data, nyheder, produktion og design.

| s. 33

BOGRECEPTION

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

En ny bog beskriver Grafisk Forbunds fødsel og død.

Forfatteren bag bogen, Bjarne Nielsen, var selv i orkanens øje, da fire forbund i 1993 smeltede sammen for at danne Grafisk Forbund. Der var tale om Dansk Typograf-Forbund, Dansk Bogbinder- og Kartonnagearbejder Forbund, Dansk Litografisk Forbund og Medieforbundet, og det lovede gode tider for de tusindvis af ansatte i de danske grafiske virksomheder. Så hvorfor bukkede forbundet under efter blot seks år?

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

| s. 34

www.grakom.dk

UDKOM oktober 2018

| s. 35

Hvorfor har du skrevet en bog om Grafisk Forbund?

Jeg har i virkeligheden skrevet den, fordi den indeholder nogle historiske forhold, der ikke har været ordentligt beskrevet før. Jeg ved godt, at det er en smal bog. Det er jo ikke en spændingsroman i den forstand, men den viser et billede af et hjørne af fagbevægelsen i 90’erne, og så beskriver den en tid i den grafiske branche, som jeg håber, andre gerne vil læse om. Jeg var selv med i hele den periode, der bliver beskrevet i bogen, og det var en spændende tid med store ændringer.

Hvor godt var samarbejdet mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne i den periode?

Jeg tror, det var Erik Kjær Poulsen, den tidligere direktør i GA, der sagde: ’Der var strid og samarbejde. I den rækkefølge’. Og det passede, for vi havde jo forskellige opfattelser af, hvordan fordelingen skulle være. Men når det var sagt, så var vi jo meget sammen, og de menneskelige relationer lever jo både i med- og i modgang. Dertil kommer jo, at selvom vi sloges om løn- og arbejdsforhold, så arbejdede vi jo også virkelig godt sammen. Ikke mindst om uddannelsesforhold og arbejdsmiljø.

Hvad bestod den konflikt i, der endte med at koste Grafisk Forbund livet?

Det var en anden tid, og forudsætningerne var anderledes. Det er selvfølgelig gået op og ned, men hvis vi fx ser på reprobranchen i 80’erne, så er det vist en kendt sag, at de tjente styrtende med penge, og at de også opførte sig som om, de tjente mange penge. Men konflikten bestod i virkeligheden i, at vi fra lønmodtagernes side ønskede at udbygge de gode løn- og arbejdsvilkår, og at arbejdsgiverne havde et ønske om at få dem afviklet. Det var dødsensalvor.

Og der blev den tekniske udvikling et element, som arbejdsgiversiden kunne udnytte.

Hvad mener du med det?

De grafiske overenskomster var bygget op omkring eneretsudstyr, så det skulle være uddannet personale, der betjente produktionsudstyret. Men i de år kom der nyt udstyr, der faldt uden for de bestemmelser, nemlig computerskærme, som folk begyndte at sidde og arbejde foran. Andre brancher ajourførte jo overenskomsterne, så de var indrettet efter den til enhver tid gældende teknik. Men det ønskede de grafiske arbejdsgivere ikke.

Det enkeltøjeblik, som påvirkede os mest, var afsigelsen af de to desktopkendelser i 1987 og 1995. De betød, at computerskærmene ikke kunne kaldes ’skærmterminaler’, og det var et stort stridsspørgsmål. Så overenskomstretten for alle de mennesker, der sad foran computerskærme, blev flyttet til HK. Det var det sidste skud i bøssen i forhold til at lave en juridisk løsning for Grafisk Forbund, så det fik stor betydning.

Hvad tror du, der var sket, hvis Grafisk Forbund havde vundet konflikten?

Jeg er ikke sikker på, det havde gjort nogen afgørende forskel, for i virkeligheden har man kunnet se, at selv i de lande, hvor man har løst nogle af de problemer, vi var i strid om, der har branchen stadig været udsat for en massakre. Og det hænger jo fx sammen med globaliseringen og fremkomsten af internettet. Informationerne har i vid udstrækning skiftet fra trykte til elektroniske medier.

Virkeligheden er jo den, at den grafiske branche er blevet voldsomt decimeret, hvis vi ser på beskæftigelsen. Tallene viser, hvor markant det har været. Fx på trykområdet. Et kvalificeret bud er, at der højst er 900 trykkerarbejdspladser tilbage i Danmark, hvor tallet har været oppe på måske 9000. Min påstand er, at det ville være gået sådan, uanset om vi havde vundet konflikten eller ej. Jeg tror ikke, resultatet ville have været nævneværdigt anderledes.

Er du bitter over udfaldet den dag i dag?

Nej, slet ikke.

Hvilke reaktioner har du fået på bogen?

Der er mange, der har sagt, at det var godt, den blev skrevet. De bliver mindet om mange ting, når de læser bogen. Der har også været nogen, der synes, den skulle have været vinklet på en lidt anderledes måde. Men generelt er den blevet taget meget vel imod.

Der mødte over 200 mennesker op, da der blev holdt reception hos HK i anledning af udgivelsen. Hvad siger det dig, at fremmødet var så stort?

Det bekræfter mig lidt i, at der er en interesse for historien. Jeg har også været ude nogle gange og fortælle om Grafisk Forbund, og jeg har i øvrigt flere aftaler i bogen, så det er faktisk noget, folk gerne vil høre om.

| s. 36

www.grakom.dk

’Vi havde jo forskellige opfattelser af, hvordan tingene skulle være.’

Bjarne Nielsen, forfatter

STRIDEN OM GRAFISK FORBUND | Forfatter: Bjarne Nielsen Udgiver: Grafisk Almenvelgørende Fond

| OM FORFATTEREN Bjarne Nielsen kom i lære som 14-årig på Høng Bogtrykkeri. Han blev formand for lærlingeklubben i Slagelse.

Som 21-årig blev han tillidsrepræsentant for typograferne på Sjællands Tidende og fra 1978 faglig sekretær i Dansk Typograf-Forbund.

Da Grafisk Forbund blev skabt i 1993, blev han leder af uddannelsessekretariatet, og fra 1996 faggruppeformand.

Da grafikerne i 1999 blev fusioneret med HK, blev Bjarne Nielsen næstformand i HK/Industri og fra 2003 til 2011 i HK/Privat.

UDKOM oktober 2018

| s. 37

GRAKOM DAGEN

’Hvis du kan skabe et rart sted at være for de ansatte, så får du de største talenter’ FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Kan det betale sig at dele virksomhedens overskud med de ansatte? Ja, siger engelske Simon Biltcliffe, der udfordrede deltagerne på Grakom Dagen til at drive deres virksomheder efter en blanding af marxisme og kapitalisme.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Marxisme og kapitalisme sammen, hvordan fungerer det?

Ja, de bliver jo ofte anset for at være modsætninger, men i realiteten fungerer de helt perfekt sammen, hvis man bare sætter dem i den rigtige rækkefølge. Du er nødt til at bruge kapitalismen til at skabe værdi.

Der er intet, der virker bedre til at skabe værdi end kapitalisme. Men når du har skabt et overskud, så er det op til dig, hvad du vil gøre ved det overskud. Hvis du kan bruge marxistiske principper til at fordele overskuddet på en fair måde på dit hold, så vinder alle. Hvorimod hvis du beholder overskuddet selv, så taber alle. Du ender med flere penge, end du har brug for, og du bliver paranoid, fordi du hele tiden forestiller dig, at folk omkring dig vil prøve at tage dine penge.

Kan man have for mange penge?

Undersøgelser viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem lykke og det at have mange penge. Faktisk har det modsat virkning. At have nok penge er perfekt.

Man har nok til at tage sig af sig selv og sin familie.

Så det er mit princip. Jeg bruger kapitalisme på den helt normale facon, hvor vi ser på nøgletal og så videre, som alle kender. Men vi tager overskuddet, geninvesterer de første 400.000 pund i virksomheden for at holde den stærk og fri af lån udefra.

Det overskud, der ligger mellem 400.000 og 1 million pund, betaler vi 50 pct. af som

| s. 38

bonus til medarbejderne, og 50 pct. bliver i virksomheden. Alt overskud over 1 million pund går direkte til medarbejderne i form af en bonus.

Hvis jeg skulle lave min virksomhed om, hvor skulle jeg så begynde?

Start med at stole mere på de ansatte i virksomheden. Vær åben. Ret beset bør du give dem de samme informationer, du giver dine ledere. Med mindre der er en helt specifik grund til at holde noget hemmeligt, som hvis informationerne fx ville ramme nogen negativt.

Hvis alle har de samme informationer, som du som leder har, kan alle arbejde bedre sammen som et stort hold. Og så er det gratis.

Det koster intet.

Så brug teknologien: Jeg laver en lille video på fem minutter en gang om ugen, og det gør hele vores direktion. Det gør en stor forskel. Så tænk på, hvordan du kan maksimere det følelsesmæssige, intellektuelle og finansielle udbytte af alle i virksomheden og endda også hos dine leverandører og dine kunder.

De her ting giver et helt nyt udsyn til, hvordan I kan arbejde bedre sammen.

Havde du denne filosofi, da du grundlagde virksomheden i 1996?

Nej, jeg har justeret den hen ad vejen. Da jeg først startede virksomheden, tænkte jeg da meget på at sørge for min familie og den slags. Men da det ligesom var sikret, og jeg havde betalt lånet til mit hus, så faldt jeg tilbage på det, jeg altid har troet på, nemlig

at virksomheder faktisk bidrager med noget godt. Selvom jeg er socialist, ser jeg ikke virksomheder som en slags ondskab.

Det er langt lettere at køre en forretning, når folk står på samme side og arbejder med noget, som de tror på. Det er det, der gør, at jeg kan tage af sted på en uges motorcykeltur uden at behøve at bekymre mig om eventuelle problemer hjemme på basen. Det giver mig en højere livskvalitet, og mine ansatte får muligheden for at have den samme livskvalitet, og det vinder vi allesammen ved.

Hvordan er det anderledes at arbejde for din end for så mange andre virksomheder?

Vi prøver at gøre det så behageligt at arbejde, som vi kan. Vi øver os i at sige tak så tit som muligt og sætte pris på hinanden. De fleste af de emails, jeg skriver, er takke-emails.

Mange virksomheder noterer, når nogen begår fejl, men hos os bliver det også noteret, når nogen gør et godt stykke arbejde. Vi larmer nok lidt mere end i andre virksomheder. Vi smiler nok også lidt mere.

Der er gratis mad, og vi betaler for, at de ansatte får strøget deres skjorter. Små ting, der gør det hele lidt sjovere og rarere at gå på arbejde.

Gør du det for bundlinjen eller for de ansattes skyld?

For begge dele. Folk arbejder bedre, når de ikke skal bekymre sig, og når de har det sjovt på arbejdet.

www.grakom.dk

gerne vil se, hvordan vi gør tingene, fordi de gerne vil tage elementer af vores filosofi.

Og det, tror jeg, de er nødt til. Kampen om talentmassen er skarpere end nogensinde, så virksomhederne bliver nødt til at kunne motivere de ansatte. De unge mennesker, der kommer ud på markedet i disse år, er anderledes end vi, der kom ud for 30 år siden. De har flere muligheder og højere forventninger. De kræver at have det godt, mens de arbejder, og de er ikke nødvendigvis klar til at gå igennem dødsyge rutiner for at tjene deres penge, sådan som vi nok var. Så hvis du kan skabe et rart sted at være for de ansatte, så får du de største talenter, og det giver din virksomhed de bedste chancer.

Hvis folk skulle tage en enkelt af dine ideer med hjem, hvilken skulle det så være?

Så vil jeg anbefale, at man laver en ugentlig video til alle i virksomheden. Gør det til en øvelse at kommunikere om alt, hvad der sker i firmaet. Gode ting, dårlige ting.

Hvem der er blevet gravide og så videre.

SIMON BILTCLIFFE Driver virksomheden Webmart (siden 1996), der i dag omsætter for 30 millioner pund.

| Har 44 ansatte.

| Simon Biltcliffe er stifter af verdens første digitalt drevne printplatform – Printelligence.

|

Hvad var dit budskab på Grakom Dagen?

At vise, at virksomhedsledere har et valg. De behøver ikke køre deres virksomhed, sådan som folk forventer.

Bankfolk og revisorer er professionelt uddannet til at se succes på én bestemt måde. Men mit budskab er, at der er mange forskellige måder at få succes på. Og du kan godt være glad imens, og det er jo i bund og grund det, det hele handler om.

Du har talt om det her budskab i 20 år.

Er der nogen, der lytter til dig?

Ja, det synes jeg. Der sker en ændring i markedet i disse år. Vi har årligt besøg af cirka 1200 mennesker, der

Har man ikke som topchef vigtigere ting at tage sig til?

Der er intet vigtigere end dine ansatte. Hvis du vil have den bedst mulige forretning, så er du nødt til at motivere, kommunikere og sørge for, at de ansatte forstår, at du også arbejder for dem. Og der er videoerne en meget effektiv kanal. Det tager fem minutter. Når nye folk kommer ind i vores virksomhed, så filmer de en lille video på et minut med sig selv. Det handler om at kommunikere på en menneskelig måde.

Årets Grakom Dagen blev afholdt i Odense Congress Center.

Kåret til IoD Director of the Year 2010 og Future Champion I 2013 National Business Awards.

Se, hvad deltagerne på Grakom Dagen sagde til Simon Biltcliffes ideer: facebook.com/grakomdk

UDKOM oktober 2018

| s. 39

DESIGN MATTERS 18

| s. 40

www.grakom.dk

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Design Matters 2018:

Vær en designrebel!

Alt for meget design er skåret over den samme minimalistiske formel, og det skal være slut nu. Årets Design Matters hyldede designrebellerne. Dem, der tør gå deres egne vegne – også selvom resultatet måske er grimt.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

UDKOM oktober 2018

| s. 41

obias Ahlin står på scenen foran de 900 tilhørere og viser billeder på en storskærm.

Computerspillet Minecraft leverer tidsfordriv til omkring 90 millioner brugere hver måned, og som lead experience designer bestemmer Tobias Ahlin hvilket syn, der møder de mange brugere. »Mit indlæg handler egentlig om det spørgsmål, jeg stillede mig selv, da jeg begyndte at designe spil, nemlig: Hvor blev alle følelserne af?« De fleste vil nok beskrive Minecraft som en smule grimt og klodset. Designet er firkantet og pixeleret. Alligevel er det svenskudviklede spil blevet en verdensomspændende succes. »Vi baserer allesammen meget af vores designæstetik på tysk og schweizisk simplicitet, hvor alt skal være superfunktionelt og rent. Men det er ikke det, alle brugere vil have,« siger Tobias Ahlin til Udkom.

Det handler ikke kun om følelser, men også om resultater på bundlinjen, lyder en af hans pointer. Man bliver ikke rig af at ligne de andre.

T

»Når man stræber mod noget, der er rent og enkelt, er det let bare at blive generisk. Og når ens brand bliver generisk, bliver det usynligt,« lyder det i hans oplæg.

Han og folkene bag Minecraft har valgt at gå mod strømmen i en branche, hvor de fleste går i retning af smukkere og enklere design. Derfor står Tobias Ahlin på scenen på årets Design Matters.

Designrebeller er et af årets hovedtemaer »Vi har valgt det tema, fordi alle designere gerne vil være rebeller,« siger Michael Christiansen, medstifter af Design Matters.

Hvorfor er de det så ikke? »Fordi de ikke tør. Fordi de er for konforme og er blevet dannede af det normale, og fordi Google har vist dem, at man kun kan gøre ting på én bestemt måde. Google har lavet nogle frameworks, som alle retter sig efter, og det skal man prøve at bryde ud af. Vi bliver nødt til at skabe noget nyt, og så skal man være en rebel

for at turde det. Men rebel kan betyde mange ting. Det kan være nogle helt små ting, hvor man tør gøre noget anderledes.« Brutalisme?

I sin åbningstale kalder Ingrid Haug, ligeledes medstifter af Design Matters, tendensen for internetbrutalisme.

De serbiske webudviklere TeYosh er inviteret til at tale som repræsentanter for den nye bevægelse: »Vi laver ting, der ikke på nuværende tidspunkt passer ind i det kommercielle marked,« siger Sofija Stankovic, en af de to stiftere. »Vores design er mere ekspressivt. Det skal inspirere mennesker og få dem til at tænke over tingene.« Internetbrutalismen går imod det rene og pæne udtryk og prædiker upolerede, nærmest provokerende designs. »Design skal tjene os mennesker, så vi ser mere på, hvordan designet kan ændre samfundet, snarere end at det ser flot og minimalistisk ud.« Men er der reelt brug for flere designrebeller? Flere af tilhørerne svarer

Tobias Ahlin på scenen.

| s. 42

www.grakom.dk

’Vi laver ting, der ikke passer ind i det kommercielle marked’ Sofija Stankovic, Den ene halvdel af TeYosh

Sofija Stankovic og Teodora Stojkovic

ja, da Udkom stiller dem spørgsmålet under førstedagens kaffepauser. »Jeg tror, jeg er en designrebel,« griner Jayne Cayabyab fra Deloitte Digital og uddyber: »Jeg synes godt, vi kunne bruge en designrevolution. Man ser virkelig mange ens ting, og det begynder at blive ret kedeligt. Så jeg tror, det vil være godt at bryde ud af den skal. Jeg spiller fx Minecraft, og jeg synes, det er et virkelig godt spil. Jeg har tænkt over, at man kan tage designelementer fra computerspil og bruge det på apps og hjemmesider.«

UDKOM oktober 2018

»Jeg vil ikke sige, at internetbrutalisme er svaret, men jeg er enig i, at vi bør få flere følelser ind i vores designs. Mange er alt for datadrevne, som det er i dag, og det tror jeg, vi skal ændre,« lyder det fra Pelle Wisten, der er designer hos Facebook.

Minecrafts designrebel, Tobias Ahlin, summerer op: »Jeg tror, løsningen er, at man slapper lidt mere af og er lidt mere legesyg. Vi skal indse, at vi har flere værktøjer, end dem vi altid bruger.«

| s. 43

Nogle gange skal man bare ... lukke NED... lukke UDE... åbne OP for noget nyt.

ALL-ROUND SERVICE Køb & Salg

Vi har lukket ned for vores velkendte gamle annonce.

Den er lukket ude. Krøllet sammen.

– Men indholdet lever i bedste velgående...

– konceptet, hvor du er endnu bedre hjulpet af alt grafisk udstyr

Det skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for serviceDet skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for servicepakken. Lad os kalde det All-round service. Og dét vil vi gerne, at du ved. pakken. os kalde detSalg, All-round-service.

Og dét Reparation vil vi gerne, og at du ved.

Vi kanLad håndtere: Køb, Pakning, Afhentning, Transport af grafisk udstyr.

Vores spidskompetencer er fortsat Vores spidskompetencer er fortsat...

KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR

Vi bruger kun Vi bruger kun...

SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt

både når det gælder vurdering, salg,✓Reparation pakning og eksport ✓Køb ✓Køb ✓Salg ✓Salg ✓Pakning ✓Pakning ✓Afhentning ✓Afhentning af grafiske maskiner i alle✓Reparation typer og størrelser.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,

✓Transport ✓Transport

Hvis dudu er er i tvivl om salget erervien kan vivi Hvis i tvivl om salgetafafdin dinmaskine maskine engod godide, ide, såtræff kan hjælper dig gerne medså at e beslutningen.

Vi kan give dig en indikation om salgbarheden hjælpe digdig med at at træffe enenbeslutning. hjælpe med træffe beslutning.ViVikan kangive givedig digen enindikatiindikatiGmbH GmbH og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine onon omom salgbarheden ogog potentielle markeder, finde salgbarheden potentielle markeder, findeen enkøber køber - og oven i købet sørge for samt alsamt nedtagning, pakning og transport.

Agentur For for Lithec Agentur Lithec GMBH GMBH maskine. kanogså ogsåsørge sørgefor foralalnedtagning, nedtagning,pakning pakning og og til til dindin maskine.

Vi Vi kan I Skandinavien.

Skandinavien.

Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne. transport.

Det eneste skalgøre gøreer, er,atatkontakte kontakteos. os. transport.

Det eneste dudu skal

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

LITHEC

Kursus:

NY FERIELOV I januar 2018 blev den nye ferielov vedtaget, og den får afgørende betydning for den måde ansatte optjener og afholder ferie på.

Selv om den nye ferielov først træder i kraft den 1. september 2020 bør virksomheder i god tid foretage de nødvendige tilpasninger.

Kom til Odense og få en gennemgang af, hvordan du skal forholde dig til den nye ferielov med særligt fokus på det nye begreb samtidighedsferie.

Odense // 15.11.2018 // kl. 10.00-14.30 Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/ferielov

Danmarks førende inden for digitalprintede t-shirts – og til Danmarks laveste priser – med garanti!

Priseksempler: Hvide t-shirts fra Fruit of the Loom, inkl. A4 print i farver v/ 1-49 stk v/ 50 stk v/ 100 stk v/ 250 stk 1 print kr. 57,kr. 51,kr. 46,kr. 42,2 print kr. 82,kr. 73,kr. 65,kr. 57,-

v/ 500 stk kr. 38,kr. 52,-

Farvede t-shirts fra Fruit of the Loom, inkl. A4 print i farver v/ 1-49 stk v/ 50 stk v/ 100 stk v/ 250 stk 1 print kr. 75,kr. 67,kr. 60,kr. 54,2 print kr. 113,kr. 99,kr. 88,kr. 77,-

v/ 500 stk kr. 49,kr. 71,-

Mulig for 24 hed tim leverin ers g

Fordele ved DTG print: • Ingen min. bestilling – vi producerer fra 1 stk.

• Lave opstartsomkostninger kr. 75,• Fuld CMYK print inkl. hvid bund • Kort levering (4-5 dage) • Mulighed for print op til 50x70 cm • Drop-shipping i neutral emballage Silkeborgvej 41 • 8000 Århus C • Tlf. 32 15 97 60 • www.tekstil-tryk.dk

PRINFOPARITAS

JUBILÆUM 16. NOVEMBER PrinfoParitas holder åbent hus 16. november kl. 12 – 17 for kunder, leverandører, samarbejdspartnere samt tidligere ansatte. Der vil være mulighed for at se nye former for produktionsudstyr, papir, tryk, nye medier og 3D-print.

| s. 46

www.grakom.dk

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

100-års jubilæum:

Vi har overlevet ved at følge med tiden Det nuværende PrinfoParitas blev oprettet af to forsikringsselskaber, Hafnia og Baltica i 1918. Trykkerierne havde nedlagt arbejdet på grund af en faglig konflikt, så de to forsikringsselskaber besluttede at starte deres eget trykkeri, så de kunne få trykt deres papirer et sted. 100 år efter er trykkeriet her stadig, endda som et af Danmarks førende. Udkom har mødt direktør Carsten Gram og partner Poul Erik Kisbye Christensen.

Aktiebrev fra 1921, da navnet Paritas kom i brug.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Hvorfor hedder I PrinfoParitas?

Vi hed Phønix de første tre år. Men i forsikringsverdenen bruger man begrebet pari, der betyder ’lige dele’, så da Hafnia og Baltica skulle finde på et nyt navn i 1921, skrev de Pari A/S. Men det blev jo til paria (en udstødt person), og den gik ikke. Derfor satte man et lille 't' ind i navnet, så det blev til Paritas.

Hvordan overlever man 100 år som trykkeri?

Det gør man nok ved at følge med tiden. Hvis vi havde haft blyet i dag, så havde vi ikke kunnet overleve rent produktionsmæssigt. Vi har tilpasset os på mange måder. I starten af nullerne var vi 80-90 mennesker, og i dag er vi 16. Så vi har også skullet tilpasse os den virkelighed, der er rundt om os, og det har gjort os til det, vi er i dag, hvor vi på det digitale område nok er en af de vigtigste spillere. Både i vores lokalområde og på de aftaler, vi kører med.

Carsten, hvordan kom du selv ind i virksomheden?

Jeg blev ansat som direktør i 1986, og de ansattes gennemsnitsalder var 60 år, så i løbet af få måneder var de næsten alle sammen gået på pension. Pludselig stod jeg med en virksomhed, der havde røde tal på bundlinjen og nærmest ingen erfarne medarbejdere.

Men vi fik vendt skuden, gik fra håndsats til DTP med elektronisk layout af fotosats og begyndte at tjene penge.

Hvordan er jeres forretningsmodel i dag?

I dag er vi jo et grafisk kommunikationsbureau, der tilbyder totalløsninger inden for design, reklame og kommunikation. Vi har i princippet ikke nogen salgsorganisation, for den fjernede vi for fire-fem år siden. Vores salg er baseret på, at vi går ud og laver aftaler med andre grafiske virksomheder. Vi er en del af Prinfo, som vi var med til at grundlægge, og via Prinfo deltager vi i en del udbud til staten og kommunerne. Allerede da den første SKI-aftale blev udbudt for 15 år siden, var vi med, og det har været det bærende element i Prinfo. For når vi stiller os op ved siden er hinanden, så

UDKOM oktober 2018

Carsten Gram og Poul Erik Kisbye Christensen gør klar til at markere 100-årsdagen.

er vi faktisk Danmarks største grafiske virksomhed, og den styrke er man næsten nødt til at have, når man byder ind på udbud. Det er ligesom i en boksekamp med sådan et udbud. Der er ikke noget ved at blive nummer to.

Carsten, hvordan ser du virksomheden om 100 år?

Det er måske et forkvaklet håb, men jeg tror faktisk stadig, vi vil trykke noget på papir. For det kan alligevel noget, som intet digitalt kan erstatte. Men vi ved selvfølgelig ikke, hvad der kommer. Det kan jo også være, at vi bliver opkøbt på et tidspunkt, som det sker meget i den her branche. Som du kan se på min hårfarve, er jeg jo ikke helt ung længere. Men jeg gør mig helt klart nogle tanker om, hvor virksomheden kan tjene penge i fremtiden, og noget af det, jeg tror på, er 3D-print. Med alle de ting, der bliver sagt om den teknologi, så har vi jo kun lige anet toppen af isbjerget. Vi har forudsætningerne i vores branche for at kunne håndtere store filer, at kunne visualisere tingene osv. Teknikken og materialerne er selvfølgelig en udfordring, men jeg tror, der er store muligheder.

| s. 47

VIP

FOTO: MARIE TERESE DUHN

AND THEN THERE WAS SILENCE

Det er ikke hver dag, man kan stå på sin bog i Operaen og holde foredrag om oplevelserne.

Jeg sidder foran en hjerteskærende stor, sort og tung bog. En knytnæve på fire kilo. Den prisbelønnede fotograf Jan Grarups livsværk. Fyldt med fantastiske, flotte og forfærdelige fotos. En verden med katastrofer og krig gennem 25 år.

Krige om magt, ressourcer, fattigdom og religion. Billeder af børn, voksne, levende og døde. Dalai Lama har skrevet forordet.

Af: Janne Høgshøj, direktør, Danish Connection udkom@grakom.dk

Tung at bære og tung at læse erden er barsk og ubarmhjertig set gennem Jan Grarups linse. Billederne er utrolige.

Uhyggelige, lærerige og tankevækkende. Om den hverdag i helvede, mange mennesker lever i. Barske billeder. Men også af glade børn, der leger og lever. I ruiner. I nedstyrtede kampfly. Ved siden af de døde.

Håb? Fremtid? Flygtning? Råb om Hjælp! Kommer der en bog om fred?

I et interview i Euroman udtaler Grarup: ”Det ændrer et menneske at opleve ondskab i sin reneste form, og det bliver svært at tage livet herhjemme

V

| s. 48

alvorligt. Jeg har set små børn blive hugget i hovedet med macheter og kvinder blive slagtet. Under folkemordet i Rwanda måtte vi skrue op for musikken, fordi der var så mange skrig i luften. Hvert eneste minde sætter sig i mig.

Hver en lyd, hvert et navn, duft og sted bærer jeg rundt på. Jeg taler ikke kun om ondskab og destruktivitet. Det er også kærlighed, overlevelse og omsorg.”

Bogen er smuk. Sort stof udenpå og indeni. Papiret er mat og giver øjnene fred og billederne liv. De er smukke i al deres gru. Flere opslag er dobbelte. Billederne slår dobbelt så hårdt. Knutnæven har givet en stor klump i maven.

3 knytnæver ovenpå hinanden

Billederne taler for sig selv.

www.grakom.dk

VIPTRYKSAGER

VERY IMPORTANT PRINT ON VERY IMPORTANT PAPER TO VERY IMPORTANT PEOPLE

| Her på siderne vil Udkom fokusere på, hvad der kommer ud af maskinerne, og hvad der står udstillet af kreative cases i de mange showrooms rundt om på virksomheder, bureauer, trykkerier og emballageproducenter. Vi vil til inspiration for alle i branchen omtale en spændende tryksag, hvor der er kælet for design, papirvalg, tryk og finish.

| Janne Høgshøj, grafisk designer, underviser på designskoler og direktør i Danish Connection, vil udvælge spændende cases, beskrive konceptet og oplyse fakta om tryksagskøber, design, papirkvalitet, trykkeri og finish m.m.

IDE, KONCEPT OG REDIGERING:

Jan Grarup, Christian Langballe, Tom Tramborg, Jacob Birch og Søren Hørdum.

FOTOS:

Jan Grarup

GRAFISK DESIGN: Spine Studio

POST-PRODUCTION: The Image Faculty

PRODUKTION:

Søren Hørdum, GPS Group

PAPIR:

Tatami White 150g fra Fedrigoni og Cyclus Offset 100g

FORLAG:

Book Lab

TRYKKERI:

Hørdum & Engelbreth

| s. 49

VISUELT

NYT VÆRKTØJ TIL VISUEL KOMMUNIKATION

FRA ORD TIL FORM Hvordan ser brandværdien 'tilgængelig' ud i et logo? Eller hvad med 'succesfuld'? Eller 'kvalitetsbevidst'? Eller 'modig'? Vi opfatter brandets kerneværdier intuitivt, når vi ser det, og gode designere evner på magisk vis at skabe logoer, der præcis opfattes som de kerneværdier, de repræsenterer. Men tænk, hvis der fandtes en 'ordbog' til oversættelse mellem kerneværdiord og form?

Noget tyder på, at der faktisk gør!

ANNE METTE HARTELIUS | BIO Grafisk designer, MSc. MDd og BA i Visuel Kommunikation, lektor ved professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design på Danmarks Medieog Journalisthøjskole, København

| ANBEFALER Deltag i opensource projekter: http://opensourcedesign.net/, http://opendesign. foundation/

Af: Anne Mette Hartelius udkom@grakom.dk

n af de gåder, der gør faget grafisk design så vidunderligt magisk – men også svært at håndtere inden for den rationelle businessverden – lyder: Hvordan 'oversætter' designere kerneværdiord til grafisk form?

E

Designeres idéprocesser baserer sig på to ting: 1. Erfaring med semiotiske virkemidler og symboler i forhold til forskellige målgrupper.

2. Erfaring med visuelle 'greb', der kan skabe blikfang, spænding og overraskelse som fx at vende ting på hovedet eller bruge kontrast.

Men erfaring er tavs viden og afhængig af den enkeltes personlighed. Hvordan gør vi denne tavse viden til eksplicit viden? Svaret findes formentlig i den klassiske retorik.

Analogien mellem verbal retorik og visuel kommunikation – også kaldet 'grafisk retorik' – er bevist i flere omgange gennem historien, først af Leon Battista Alberti i 1400-tallet, og senest i 2016 i Eduard Helmann's Rhetoric of Logos: A Primer for Visual Language fra 2016.

Helmanns bog har til formål at give en dybere forståelse for erfaringsbaseret tavs viden om visuelle 'greb', og hvordan de opfattes.

Helmann viser, at der er ækvivalens mellem visuelle logoer og verbal retorik.

I talesprog gør vi mere eller mindre bevidst brug af verbale 'greb' til at tone vores budskaber, fx kunstpauser, gentagelser af samme ord eller overdrivelser som

| s. 50

fx 'Det koster spidsen af en jetjager'.

Sådanne greb kaldes stilistiske talefigurer. Den klassiske retorik definerer 300-400 forskellige talefigurer med navne som alliteration, anafor, metafor, oxymoron osv.

Helmann viser, at logoer rummer tilsvarende stilistiske talefigurer – bare i grafisk form. Et eksempel er Coca Cola-logoet med de to fremhævede C'er, som er en alliteration, ligesom de verbale talefigurer: 'stor og stærk' eller 'nød og næppe'.

Det viser sig, at de forskellige visuelle talefigurer eller 'greb' kan klassificeres inden for tre typer logoer: Substans/indhold: Her registreres navnlig visuelle greb som Metonymi og Synekdoke. Metonymier gengiver præcist, konkret og bogstaveligt, hvad der er brandets produkt eller service. Her finder vi bl.a. mange håndværkerlogoer.

Reference/betydning: Her registreres navnlig visuelle greb som metaforer, som illustrerer brandets karakter (personlighed). Her findes bl.a. en del statusmærkevarer.

Nærvær/følelser: Her er registreres udtalt brug af stil og blikfang vha. visuelle greb som overraskende form, farve, dimension og vægt. Det handler først og fremmest om visuel opmærksomhed. Her finder vi bl.a. en del kulturelle brands.

Jeg mener, vi kan operationalisere Helmanns teori ved at kombinere den med de tre positive grundfølelser inden for psykologi: Fredfyldt, stærk og glad, som formentlig kan henføres til henholdsvis logos, etos og patos. Hvis

vi antager, at substans svarer til logos, reference til etos, og nærvær til patos, kan det se ud til, at der er følgende sammenhæng: Substiantielle logoer fremmer følelsen af fred, refererende logoer fremmer følelsen af styrke, og logoer med nærvær fremmer følelsen af glæde.

Følelsen af fred kan nuanceres til afledte følelser som sikkerhed, afklarethed, opmærksomhed, refleksion og tilfredshed. Tilsvarende findes der et sæt afledte følelser til hver af grundfølelserne styrke og glæde. Denne teori har ført til et forslag til et nyt værktøj inden for visuel kommunikation:

Løsningskatalog til oversættelse af værdiord til visuel form Til højre er vist et lille udsnit af en prototype på en oversætter mellem verbale kerneværdier og grafisk form. Det er tænkt som et værktøj til grafiske designere, og bruges således: Input Verbale kerneværdiord der beskriver et brand, fx. 'kompetence', 'omhu' og 'tilgængelighed'. Overvej hvilken af de tre kategorier, dine kerneværdier stemmer bedst overens med ved at sammenholde med de ord for følelser, der er angivet i hver kategori.

Output Forslag til visuelle greb, som understøtter de pågældende grundfølelser. Vist med eksempler til inspiration.

Se en oversigt over mere end 70 forskellige visuelle greb, og læs mere her: Anne Mette Hartelius: Fra Ord til Form – forskningsprojekt, www.ucviden.dk/portal, 2017.

www.grakom.dk

Logoer med substans. Grundfølelse: Fredfyldt Kerneværdier i overensstemmelse med følelser som fred og ro, harmoni, tryghed, sikkerhed, afklarethed, opmærksomhed, refleksion og tilfredshed kan især udtrykkes med de retoriske greb metonymi eller synekdoke: Visuelle henvisninger til indhold med en bogstavelig relation til brandet eller en bogstavelig mindre del af helheden. (Mange håndværkerfirmaer i denne kategori).

Synekdoke (pars pro tot0): At erstatte en helhed med en del eller omvendt. BMA Byg-logoet viser huse som en bogstavelig del af et helt byggefirma-univers.

Gillette-logoet henviser bogstaveligt til et barberblad. Home-logoet henviser bogstaveligt til et nøglehul, som er en del af et helt ejendomsmægler-univers.

Kausal metonymi: Bogstavelig henvisning til årsagen til, at et brand eksisterer. Her den konkrete maskine, der grundlagde hele forretningen KitchenAid.

Rumlig metonymi: Roskilde Festivals logo er en bogstavelig henvisning til det fysiske rum – Orange Scenes telt – som repræsentant for hele begrebet Roskilde Festival.

Logoer med reference. Grundfølelse: Stærk Kerneværdier i overensstemmelse med følelser som selvsikkerhed, succes, hvilen i sig selv, værdsættelse, kvalitetsbevidsthed, tillid og omsorgsfuldhed kan navnlig udtrykkes med metaforer (vise noget andet, end det bogstaveligt er). Derved overføres egenskaber fra et univers til et andet.

Referencen opfattes i overført betydning som ophavspersonen, opfindelsen eller produktet, grundlæggerens/opfinderens navn eller produktets egenskab. (Mange højstatusbrands i denne kategori).

Indirekte metafor: Her bliver tegnet et symbol, hvor betydningen skal kendes for at forstå relevansen. Den syvtakkede stjerne i Mærsk-logoet stammer fra en anekdote i Mærskfamilien tilbage i 1886.

Direkte metafor: Dyrets favorable egenskaber af styrke og hurtighed overføres til brandet og til ejeren af produkter fra brandet.

Det er ikke et symbol for, at der hos Mærsk er syv arbejdsdage i en uge, som det drillende er blevet hævdet sidenhen.

Analogi eller allegori: Sammenligning med noget andet fra en anden kontekst eller henvisning til en hel historie. Skottehunden henviser til myten om, at folk fra Skotland er udpræget økonomisk bevidste.

Arkaisme: Udtryk eller stil, som virker forældet. Bruges, når brands skal tilføres 'legacy'.

Eufemisme: Erstatning af et følsomt, eller tabubelagt, begreb med et harmløst.

Logoer med nærvær. Grundfølelse: Glad Kerneværdier i overensstemmelse med følelser som begejstring, mod, fascination, stimulering, underholdning, leg, optimisme og overraskelse kan navnlig udtrykkes ved hjælp af visuelle effekter som form, farve, dimension og vægt. De retoriske greb er fx anafor, alliteration, diafor og parantes, ellipse, klimaks/antiklimaks. (Mange kulturelle brands i denne kategori).

Spoonerisme: Bytte rundt på delelementer inden for samme figur. Svarer til at 'bakke snavvendt'.

Onomatopoetikon: Visualisering af lyd eller bevægelse svarende til lydord, som efterligner naturlig lyd. Eksempel: Den Blå Planet. Visuel efterligning af vand.

Diafor: Grafisk element, der gentages tilfældigt.

Sanselighed: Spor efter menneskehånd eller værktøj.

… og logoer med substans + nærvær 100% substiantielle logoer kan have tendens til at virke for 'tørre' og kedelige.

Der er mange eksempler på, at glæde og nærvær kan tilføres ved hjælp af visuelle effekter fra nærværskategorien.

(Logoer med reference behøver som regel ikke at få tilført visuelt blikfang).

UDKOM oktober 2018

Synekdoke: Ctationstegn er en del af hele journalistuniverset. + Pun: Leg med elementer, hvor samme element har forskellig betydning: Både citationstegn, D og J.

Kausal metynomi: Opfindelse af gummihjulet er grundlaget for hele forretningen. + Hyperbol: Ekstrem overdrivelse af form skaber blikfang.

Temporal metynomi: Overgang fra fed til tynd over tid er en bogstavelig egenskab ved et slankeprodukt. + Antiklimaks: Aftagende form skaber blikfang.

Perifrase: Dirigentens bevægelser er en karakteristisk egenskab ved et orkester. + Onomatopoetikon: Visuel efterligning af bevægelse.

| s. 51

NYT MEDLEM AF GRAKOM

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Samsø Posten Kan man drive en avis og et trykkeri på Samsø, en ø med 3800 indbyggere? Morten Christensen er vant til at få spørgsmålet.

Som ejer, chefredaktør og udgiver står han for at drive den 107 år gamle avis og det tilhørende trykkeri, og nu har han meldt sin virksomhed ind i Grakom Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Hvad er Samsø Posten?

Det er en avis, som i sin tid var et dagblad, men som for fem-seks år siden blev lavet om til en ugeavis. Derudover har vi traditionelt været et trykkeri for Samsø, men vi er stille og roligt blevet et trykkeri for hele Danmark. Vi har stort set hele paletten her i huset fra storformat til offsettryk og selvfølgelig digitaltryk, og 90 pct. af de tryksager, vi laver, bliver eksporteret ud fra øen.

Hvem er jeres kunder?

Vores typiske kunder er reklamebureauer, der bruger os som underleverandører. Vi vil hellere være underleverandører og lade det være op til andre at få de store kunder ind. Så skal vi nok løse opgaven efterfølgende. Vi laver typisk hasteordrer, og de er typisk mindre ordrer. Men lige nu arbejder vi også på et stort hæfte.

| s. 52

om indbrud, erhverv, kulturstof og sport. Resten af året følger vi selvfølgelig kommunen tæt. Samsø Kommune er en af Danmarks mindste selvstændige kommuner. Så det er vigtigt, at der er et medie, der kan følge med i, hvad der sker i kommunen.

Hvordan tjener avisen penge?

Det er svært at få en ugeavis til at hænge sammen økonomisk, og det betyder da også, at vi er abonnementsbaserede, for der er ikke nok annoncører til at få det til at løbe det rundt. Men det afhænger meget af, hvor meget mediestøtte vi får, og der er jo et nyt medieforlig på vej, så det bliver spændende at se, om vi får mere eller mindre.

Hvordan finder jeres kunder jer?

Vi laver ikke nogen reklame for, at vi kan trykke. Vi har ikke engang en hjemmeside for vores trykkeri. Det har været lidt mund til mund, men jeg har været heldig og har nogle gode forbindelser, der så har anbefalet os videre.

Hvordan er den typiske reaktion fra folk, når de hører, at du har et trykkeri på Samsø?

Den typiske reaktion fra folk er, at de er forbavsede over, at vi selv producerer, og de er også overraskede over, hvor stort vores produktionsapparat er. Men der svarer jeg, at vi har fuldstændig samme vilkår som alle andre steder i Danmark. Der er bare den lille forskel, at vores pakker skal med færgen først.

Men vi kan lige så godt drive et trykkeri her, som vi kan alle andre steder i Danmark.

Hvordan kom du selv ind i virksomheden?

Jeg er søn af huset. Det var min far, der drev avisen. Men så fik min far en blodprop i 2001, og derfor overvejede jeg sammen med min kone, om vi skulle vende tilbage til Samsø og drive avisen videre, og det endte det så med. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Jeg elsker at være herre i eget hus.

Hvordan ser fremtiden ud for jer?

Den er jo svær, ligesom den er for alle andre mindre grafiske produktionsvirksomheder. Vi overvejer da ofte, om vi skal gå sammen med nogle større, eller om vi skal fortsætte som selvstændige. Det er svært. Vi er beliggende på Samsø, og her vil jeg da gerne fortsætte med at drive min del af forretningen.

Hvor meget betyder Samsø Posten for indbyggerne på Samsø?

Avisen betyder rigtig meget for folk. Det er det eneste tilbageværende kommercielle medie på øen, så det er samlingsstedet og der, folk får deres informationer. Der er rigtig meget at skrive om.

Især om sommeren, hvor der er langt flere mennesker. Vi skriver

Hvorfor har I meldt jer ind i Grakom?

Det har vi, fordi vi har fået en ny stor kunde, som har forlangt, at vi skulle være FSC-certificeret. Og så var det et godt tilbud, og jeg har længe gået og luret på, om Grakom var noget for os. Jeg tror, vi kan bruge Grakom til rigtig meget på mange punkter.

www.grakom.dk

Nyt medlem

SAMSĂ˜ POSTEN Trykkeri og ugeavis.

| Har ingen uddannede trykkere ansat.

| Avisen er abonnementsbaseret.

| 90 pct. af de tryksager, der bliver trykt, bliver eksporteret ud fra Samsø.

UDKOM oktober 2018

| s. 53

MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

RUNDE DAGE 50 år

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Velkommen til følgende virksomheder:

24. november: Indehaver Johnny Frost Klausen, Grafisk Produktion Odense.

Der er åbent hus fredag den 23. november fra kl. 13-15 på firmaadressen: Peder Skrams Vej 4, Odense.

60 år

23. oktober: Lis Kristensen, produktionschef, Eks-Skolens grafisk design & tryk.

Lis tilbragte sine første år i Vestjylland, men flyttede til København i 1976, hvor hun efterfølgende kom i lære hos Repro Team på Nørrebro og i 1982 blev færdiguddannet som reprokopist. Siden fulgte en årrække med ansættelse som faglærer på Københavns Tekniske Skole, og i 1996 meldte hun sig under fanerne som grafisk tilrettelægger hos Eks-Skolens Trykkeri (i dag Eks-Skolens grafisk design & tryk).

Gennem alle årene har Lis været med til at udvikle og videreudvikle Eks-Skolens, som er et medarbejderejet og demokratisk styret kooperativ samt registreret socialøkonomisk virksomhed, der i de tidlige 70’ere blev etableret af kunstnere som bl.a.

Bjørn Nørgaard og Erik Hagens. Den kunstneriske ånd og forkærlighed for de rene pantonefarver lever stadig, og Lis er dagligt ansvarlig for, at der bliver leveret et solidt håndværk inden for både tryk og grafisk produktion. Virksomheden løser mange specialopgaver, og blandt design- og trykopgaver inden for specialudgivelser, har Eks-Skolens netop udmærket sig i kategorien ”Årets Bedste Bogarbejde 2018” – kåret af Foreningen for Boghåndværk.

| s. 54

Borg & Bigum Danmark A/S, Albertslund Riisbro Reklamegaver ApS, Albertslund AJ Laser Gravering, Ballerup Bolsjekonen I/S, Bramming Profil Reklamegaver ApS, Frederikssund Tiger Productions IVS, Faaborg Mimex A/S, Glostrup Thuesen Jensen A/S, Glostrup Printech ApS, Greve BIC Graphic Europe, Hedehusene Sign service as, Hedensted New Wave Danmark A/S, Herlev Revolvo ApS, Herlev je.dk A/S, Herning Func ApS, Hillerød Kulo & Partnere ApS, Hillerød Dan-Tryk Serigrafi ApS, Holbæk You Brands Camus A/S, Holbæk Prima Notes ApS, Holmegaard Grafisk Horsens A/S, Horsens NIELSEN-reklame.dk, Horsens Oppenhejm & Jansson A/S, Humlebæk Kluntz A/S, Hørning Prodir ApS, Hørsholm Prologo A/S, Hørsholm Rosendahl A/S, Hørsholm Apropos Reklameartikler ApS, Jyllinge Substantial ApS, Karlslunde BAXX PROMOTION A/S, Kolding Vikiallo ApS, Kolding ISBRAND COMPANY AS, Kvistgård Promotiv, København KAFFKA A/S, Lystrup MarkOn A/S, Lystrup Jydsk Emblem Fabrik A/S, Malling Juhl A/S, Malling ConXion, Næstved Coredesign A/S, Næstved JILL A/S, Randers KIRK & KLØGT I/S, Ribe AMB Visuals a/s, Rønde Samsø Posten ApS, Samsø id huset, Silkeborg webtryk ApS, Silkeborg Dan-Reklame ApS, Slagelse ESKESEN a/s, Store Merløse Promotion Line ApS, Sønderborg SydDesign A/S, Sønderborg Bon Goût, Vallensbæk Metz A/S, Vedbæk Langhoff Promotion A/S, Vejle PF Concept Scandinavia, Vejle XL Serigrafi ApS, Vejle LOGObrands, Viborg Wrapit.dk, Aabenraa Dansk Mediaforsyning ApS, Åbyhøj Køster Andersen, Aarhus

Velkommen til følgende personer: Direktør Rikke Larsen Borg & Bigum Danmark A/S, Albertslund

Thomas Dilling Madsen Oppenhejm & Jansson A/S, Humlebæk

Adm. direktør Jesper Glargaard Nørgaard Skabertrang A/S, Silkeborg

Christina Riisbro Riisbro Reklamegaver ApS, Albertslund

Yvonne Garlin Hellbrandt A/S, Hvidovre

René Jørgensen webtryk ApS, Silkeborg

Peter Nielsen Klultz A/S, Hørning

Susanne Christensen Dan-Reklame ApS, Slagelse

Jeanne Hjelmsø AJ Laser Gravering, Ballerup Bjarne Nielsen Bolsjekonen I/S, Bramming Thomas Larsen Profil Reklamegaver ApS, Frederikssund Direktør Mads Rasmussen Tiger Productions IVS, Faaborg Anne Larsson Mimex A/S, Glostrup

Patrick Hofmann Prodir ApS, Hørsholm Vibeke Frydendahl Prologo A/S, Hørsholm Susanne Jönsson Rosendahl A/S, Hørsholm Palle Beck Jørgense Apropos Reklameartikler ApS, Jyllinge

Frank Mathiesen ESKESEN a/s, Store Merløse Amdi Christensen Promotion Line ApS, Sønderborg Eli Katzenstein Bon Goût, Vallensbæk Direktør Claus Hedegaard Metz A/S, Vedbæk

Sten Becker Thuesen Jensen A/S, Glostrup

Michael Eriksen BAXX PROMOTION A/S, Kolding

Erik Jul Nielsen Langhoff Promotion A/S, Vejle

Direktør Henriette Møller Printech ApS, Greve

CEO Kim Harris Vikiallo ApS, Kolding

Jakob Lejland PF Concept Scandinavia, Vejle

Rony Benattia BIC Graphic Europe, Hedehusene

Jørgen Isbrand ISBRAND COMPANY AS, Kvistgård

Indehaver Charlotte Munk XL Serigrafi ApS, Vejle

Direktør Benny Eriksen Sign service as, Hedensted

CEO Niklas Laugese Napp A/S, København

Lykke Trusbak Dreyer Kliché ApS, Herlev

Erik Kjærstad Promotiv, København

Kjell Kaspersen New Wave Danmark A/S, Herlev

Direktør Michael Kaffka KAFFKA A/S, Lystrup

Medejer Michael Cleverly Revolvo ApS, Herlev

John Jørgensen MarkOn A/S, Lystrup

Dann Handberg Madsen je.dk A/S, Herning

Hanne Hørup Jydsk Emblem Fabrik A/S, Malling

Bo Esbensen Func ApS, Hillerød

CEO Lisbeth Juhl Juhl A/S, Malling

Martin Kjeldsen Kulo & Partnere ApS, Hillerød

Berit Holgersen ConXion, Næstved

Direktør Peter Ryberg Dan-Tryk Serigrafi ApS, Holbæk

Pia Marie Schougaard Coredesign A/S, Næstved

Ulla Dandanell Cordsen You Brands Camus A/S, Holbæk John Hydegaard Pederse Prima Notes ApS, Holmegaard Produktionschef Thomas Bruun Grafisk Horsens A/S, Horsens Jens Peter Nielse NIELSEN-reklame.dk, Horsens

Jill Hellner Nielsen JILL A/S, Randers Kristina Kirk KIRK & KLØGT I/S, Ribe Aase Mary Bomholt AMB Visuals a/s, Rønde

Ole Larsen LOGObrands, Viborg Ejer Tommy Lindahl Wrapit.dk, Aabenraa Direktør Ole Eriksson Dansk Mediaforsyning ApS, Åbyhøj Indehaver Michael Køster Andersen Køster Andersen, Aarhus

Tilmeld dig Grakoms nyhedsbrev på Grakom.dk

Line Christensen Samsø Posten ApS, Samsø Ole Haupt id huset, Silkeborg

www.grakom.dk

03.17. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638.

Mere end forsikring Vi har i flere år arbejdet tæt sammen med Grakom og har et indgående kendskab til den grafiske branche.

Ved at samarbejde med os får I en kompetent partner, der ikke kun er der, når noget går galt. I får en rådgiver, der leverer en proaktiv indsats, og som sikrer de bedste forhold for netop jeres virksomhed.

Et partnerskab med mange fordele – Skræddersyede forsikringsløsninger – Konkurrencedygtige priser – Professionel rådgivning om forebyggelse af skader – Fast hold af branchespecialister – Adgang til et internationalt netværk – Professionel og hurtig hjælp til at komme videre, hvis skaden sker.

Ring til os på 33 55 29 19, og hør hvad vi kan gøre for jeres virksomhed.

Forsikring er værd at gøre ordentligt

UDVID DIN HORISONT

Højere produktivitet – eller nye forretningsmuligheder?

1, 2, 3... Print!

Klar til en hurtigere og nemmere proces for print på tekstiler? Vores nye tekstilprinterne giver dig mulighed for at spare tid ved at udføre større specialopgaver hurtigt og effektivt. Du kan nu reducere arbejdsgangene til tre enkle trin: 1. Upload designs 2. Brug eksempelvisning til at tjekke layoutet, og print på et udvalg af beklædningsdele 3. Fiksér blækket med en varmepresser for et farvebestandigt, maskinvaskbart printresultat, som holder og kan strækkes uden at revne Processen er hurtig og langt nemmere i forhold til de mange trin, der kræves til traditionelle analoge teknologier som serigrafi. Hurtig ekspedition af både mindre og større oplæg og print af høj kvalitet vil sikre, at kunderne kommer igen. Book en demo, og sæt gang i arbejdet og forretningsvæksten allerede i dag!

Læs mere på ricoh.dk/udviddinhorisont