ANNONCER
Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år.
Hjemmeside/Facebook: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Tlf. 39 29 35 55
Fax 39 29 39 48
Formand:
Zakaria Naser
NUTIDENS UNGE
udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen.
Layout og produktion:
Intryk ApS
Tlf. 7021 1000
www.intryk.dk
Forsidefoto:
Gåtur fra temaweekend
Fotograf: Pernille Staalsen
Annonceekspedition:
Rosengrenen ApS
Hovedgaden 8, 8670 Låsby
Tlf. 86 95 15 66
kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.
Redaktion:
Mikkel Christensen
Sofie Lundsfryd
Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk
Deadline:
Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør inden næste deadline den 8. januar 2021.
Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.
ANNONCER
Det er nye tider…
sten lyst til i bedste Game of Thrones-stil at skrive, at: ”Winter is coming!”. Det kan godt være, at kalenderen siger oktober, men jeg skal da lige love for, at det er blevet koldt og mørkt udenfor.
Zakaria Naser, formand
I den seneste leder, som jeg skrev i midten af august, skrev jeg, at sommeren var over os. Nu her små to måneder efter får jeg næ-
Jeg sidder ved min computer og har netop trykket ”Afgiv stemme” ved Dansk Handicap Forbunds 21. kongres. Kongressen skulle egentlig først have fundet sted i weekenden den 16.-18. oktober, men pga. corona-situationen er det ikke muligt at afholde den under vanlige forhold i Egmont Højskolens lokaler, og derfor foregår afstemningen online. I næste nummer af Nutidens Unge kan du læse mere om årets kongres og resultatet af afstemningerne. Det eneste, der kan siges med sikkerhed, er, at landsformand og næstformand i den kommende kongresperiode stadig hedder Susanne Olsen og Rikke Kastbjerg Pedersen, da de er valgt
uden modkandidater, men resten af afstemningen er der stadig spænding om. Årets digitale kongres er altså for min del slut – nu er der jo kun tilbage at vente på resultatet – inden den fysiske kongres overhovedet skulle være startet.
Bladets tema er ”Mig og min krop”, et tema med kød på, og udover invitationen til julekurset og beretning fra årets temaweekend kan du bl.a. læse tema-artikler om sport, kærlighed og kropsidealer. Der er altså rigeligt at gå i gang med, og derfor vil jeg også til at slutte denne leder, så du kan dykke videre ned i resten af bladet.
God læselyst!
Zakaria NaserFormand
ANNONCER
Sådan bruger du et mundbind
1. Før: Vask hænder eller brug håndsprit
2. Find forsiden. Det er som regel den farvede side
3. Dæk næse og mund med mundbindet og fastgør det bag ørene
4. Sørg for, at mundbindet sidder helt tæt til dit ansigt
5. Rør ikke mundbindet under brug. Skift det ofte og altid, hvis det er vådt eller beskidt
6. Når mundbindet skal af, skal du tage fat i elastikkerne og ikke røre selve mundbindet. Smid det ud med det samme
7. Efter: Vask hænder eller brug håndsprit
Husk, at det bedste du kan gøre for at undgå smitte, er at følge Sundhedsstyrelsens generelle råd. Mundbind kan i særlige situationer bruges som ekstra beskyttelse til at undgå smitte - hvis det anvendes korrekt.
Benamputation blev vejen til titlen som danmarksmester i paragolf
Paragolfspiller og tidligere danmarksmester
Flemming Rasmussen på 54 år var for 20 år siden ude for en motorcykelulykke, som endte med at koste ham venstre underben. I dag er han benamputeret. ”Der er rigtig mange ting, som jeg har prøvet, som jeg i hvert fald ikke ville have prøvet, hvis ikke jeg var blevet benamputeret,” fortæller han. Her er hans historie.
Af Mikkel Christensen”Nej, det her, det vil jeg simpelthen ikke. Jeg vil ikke lade det her ødelægge mit liv fuldstændig,” siger Flemming Rasmussen, da han fortæller om den stædighed og viljestyrke, der skal til for at rejse sig igen efter en stor ulykke. ”Så nu må jeg se at komme op og finde ud af, hvad jeg så kan,” fortsætter han. Flemming Rasmussen er benamputeret og blev kåret som danmarksmester i paragolf i 2019. En fredag først i oktober fanger jeg ham på en telefon til en snak om, hvad det betyder for ham at spille paragolf på eliteplan. ”Jeg har virkelig mødt nogle fantastiske mennesker fra hele verden på grund af det her, og det er jeg selvfølgelig også taknemmelig for, selvom jeg selvfølgelig ikke er taknemmelig for at have mistet benet.”
Amputation – hans eget valg
”Er der nogen, der har snakket med dig om at blive amputeret?” Det var et af de første spørgsmål, som Flemming Rasmussen fik efter sin egen motorcykelulykke for 20 år siden, hvor hans venstre ben kom i klemme imellem motorcyklen og bilen, så hans underben blev knust. Han husker episoden som meget underlig, for han troede bare, at der var tale om et brækket ben. Han blev lappet sammen igen på Kolding Sygehus, men blev hurtigt overflyttet til Odense Sygehus. Benet ville nemlig ikke hele, og det viste sig, at der var gået koldbrand i det. ”Du har altså ingen tid til at bestemme dig. Det er ikke sådan, at du lige kan spørge nogen til råds eller noget,” mindes han og fortsætter: ”Det er nu, fordi i morgen da er det sgu ikke sikkert, du er her længere, hvis ikke vi gør noget.” I dag er han glad for, at han kun var lokalbedøvet, da lægerne forsøgte at operere ham igen, efter at han blev overflyttet til Odense Sygehus. De skulle flytte nogle muskler fra ryggen og ned i benet. Flemming Rasmussen ønskede ikke både at have dårligt ben og ryg, så han bad selv lægerne om en amputation, og han endte derfor med at blive amputeret seks centimer
under knæet. Han er meget bevidst om de begrænsninger, som amputationen giver ham. Han kan eksempelvis ikke løbe, men som han siger: ”Omvendt synes jeg jo også her mange år efter, at jeg har truffet det rigtige valg, så på den måde har jeg jo ikke fortrudt, at jeg har truffet det valg.”
Føler sig ligestillet med andre uden handicap
Igennem årene har Flemming Rasmussen både stået på vandski og almindelige ski. Han har taget dykkercertifikat og dyrket sejlsport. Alt sammen fordi han ikke har villet lade sig selv gro fast i en sofa. Han begyndte dog at spille golf ved et tilfælde. Han var til et firmaarrangement og syntes, at det gik okay. Derfor meldte han sig til et regelkursus. Han mindes, at han syntes, at det var lidt dyrt, men snart viste det sig også, at han kunne spille lige så tosset, han ville.
I mange sportsgrene er det sådan, at der findes en paraudgave specielt for mennesker med handicap. Det gør der også i golf, men man spiller for det meste sammen med mennesker uden handicap og på så lige vilkår, som det er muligt. Alle med og uden handicap starter på et bestemt golfhandicap, og det giver så typisk flere slag på de sværeste huller. Efterhånden som man bliver bedre, mister man nogle af de ekstra slag. ”Man føler sig egentlig ligestillet med alle de andre,” fortæller han og fortsætter: ”Jeg kan jo slå mange af dem, vi har ude i golfklubben. Selvom jeg er benamputeret, så spiller jeg bedre end dem.”
Flemming Rasmussens golfhandicap ligger på ni. Det har været nede på syv, men det svinger lidt. Han ved godt, at mange ikke ser golf som en sport. Han er dog uenig, for en 18-hulsbane, fortæller han, er typisk 4,5-5,5 kilometer, men så er der også afstand imellem hullerne, og man går ikke i fuldstændig lige linje, så man kommer derfor til at gå de her 10 kilometer på en runde. Desuden skal man også tænke lidt og koncentrere sig om sine slag. Endelig er der også den sociale del. ”Sport er fantastisk, fordi du møder rigtig mange mennesker,” siger han.
Muligheder frem for begrænsninger
I de første år efter amputationen
havde Flemming Rasmussen det svært, og han fortæller både om udtrapning af medicin og fantomsmerter. ”De første mange, mange år var jo et smertehelvede, fordi nerveenderne har registreret, at benet har været smadret fuldstændigt,” siger han. I dag kan han give sig selv elektroterapi med et TNS-apparat, hvor han sætter to selvklæbende elektroder fast på sit ben.
Han ved godt, at mange kan have svært ved at gå med protese, men han er ligeglad. ”Jeg går med protese, og sådan er det. Jeg kan ikke undvære den, ellers er det to krykker,” som han siger.
I det hele taget har Flemming Rasmussen vendt sin situation til noget positivt. ”Jeg var aldrig kommet på landsholdet. Det var ikke engang sikkert, at jeg var kommet til at spille golf, hvis ikke jeg var blevet amputeret dengang,” siger han og fortæller om alle de mange rejser, han har været på som en del af landsholdet. Han har været i Japan, han har været to gange i Sydafrika, han har været i Portugal, og i 2017 var han i Spanien, hvor han sammen med sit hold vandt EM i Nations Cup.
Det vigtigste for ham er, at man ikke bare sidder og har ondt af sig selv i en sofa, for hvis man har det, bliver det ikke bedre. Som han siger, kan selv mennesker i kørestol spille golf. De kan nemlig blive sat i en såkaldt paragolfer, som støtter, mens de selv slår til bolden. For ham at se er vejen frem at komme ud og deltage i noget. Som han siger: ”Hvis du ikke ændrer på noget, jamen så bliver det heller ikke anderledes.”
Har du fået lyst til at prøve at spille golf? Klik ind på www.edgagolf.com og læs mere om dine muligheder.
ANNONCER
DHF har brug for jeres hurtige indsats!
Støt forbundet med et gavebeløb på mindst 200 kr.
Endnu engang beder DHF om jeres hjælp til at skaffe gaver fra vores medlemmer.
Hvert år skal vi have mindst 100 personer, der giver en gave på mindst 200 kr. Det er en betingelse for, at vi kan modtage arvemidler uden afgift. Desuden har det betydning for, om givere kan få fradrag på selvangivelsen for gavebeløb, de giver til DHF, herunder lokalafdelingerne. Endelig har det også betydning, hvis vi skal søge fonde om støtte til vores aktiviteter.
Vi mangler en hel del bidrag, før vi når målet.
Dansk Handicap Forbund er værd at støtte. Mange medlemmer har stor glæde af at være med i forbundet, hvor der både udveksles erfaringer og dannes venskaber. Vores rådgivning besvarer årligt rigtig mange henvendelser om hjælp, og når vi går ind i en egentlig sagsudredning, får vi medhold i 2/3 af sagerne. Mange medlemmer har glæde af at have en bisidder med til vanskelige møder med kommunen. Vi udgiver medlemsbladet Handicap-Nyt og har en hjemmeside med nyheder og informationer. Forbundets mange medlemmer og aktive gør, hvad de kan, for både at være talerør og vagthunde for mennesker med bevægelseshandicap i Danmark.
Som medlem af bestyrelserne kan I modtage pengene og indsende beløbet til os på vegne af giver.
Beløbet er fradragsberettiget, hvis giver oplyser os sit CPR-nummer. Man kan betale via DHF’s hjemmeside – nederst på forsiden: https://danskhandicapforbund.dk
Derfor opfordrer jeg hver afdeling til at finde mindst 3 personer, der vil støtte hovedforbundet med mindst 200 kr., så hurtigt som muligt og meget gerne inden 1. december 2020.
Man kan også betale via sin bank og indbetale et beløb på mindst 200 kr. på vores konto i Danske Bank, reg.nr. 4180, kontonr. 5401119.
Hvis I modtager bidrag til afdelingen, skal vi også have oplysning om gaverne, gerne med CPR-nr., så gaven kan indberettes til SKAT.
Det er også tilladt at give anonyme gaver. De tæller også med i opgørelsen af minimumskravet på de 100 personer, hvis gaven er på mindst 200 kr.
”Jeg vil ikke bytte”
Den findes i mange forskellige former, størrelser og farver. Kroppen er genstand for en vedvarende debat i dagens idealsamfund. Et idealsamfund, som er bygget på et konkurrencesamfund. Vi konkurrerer konstant mod hinanden, og nu er kroppen blevet genstand for et nyt kapløb.
Af Sofie Lundsfryd Pedersen
Vi lever i et idealsamfund, hvor målet er at ligne det ideal, som er stillet op for os. Et idealsamfund som er skabt af griske modeblade, anorektiske modeller og mediernes gentagne portrættering af den ideelle krop. Idealkroppen er tynd, perfekt hud uden ar eller bumser, ingen deformationer, ingen hår på hverken ben eller arme – jeg kunne blive ved.
Sandheden er dog en anden. I virkeligheden er det kun de færreste, der passer på denne beskrivelse, og de fleste slår sig oven i hovedet, netop fordi de ikke passer på den beskrivelse. Dagens idealsamfund har skabt en kultur, hvor man føler sig “forkert”, hvis man afviger fra bikinikroppen.
Men… Hvor er mændene så i denne debat? Er det kun kvinder, som pacer sig selv for at leve op til idealet? Kunne det tænkes, at mændene er lige så underlagt denne kultur, men blot skal leve op til nogle andre idealer? Her taler jeg selvfølgelig om den spændstige, muskuløse krop, som den ”ideelle mand” skal have. Her bliver der i højere grad talt om ”den perfekte mand”, hvorimod i kvindelejren bliver der talt om ”den perfekte krop”. Men hvem har ”den perfekte krop”? Og findes den overhovedet? Jeg er af den overbevisning, at ja, ”den perfekte krop” findes, og vi har den alle sammen. Der findes ikke én universel opskrift på, hvordan ”den perfekte krop” ser ud, for
der er ikke nogen opskrift. Vi bestemmer selv over vores krop, og den er perfekt i det sekund, vi selv synes, den er perfekt.
Bikinikroppen
Jeg har altid haft et turbulent forhold til min krop, men inden for de sidste par år er jeg begyndt at acceptere den, at den er perfekt på sin helt egen skæve måde.
Da jeg var yngre, brugte jeg meget energi på at udpege de ting, som jeg ikke kunne lide ved min krop – jeg havde ikke den bikinikrop med den flade mave eller de pæne, runde bryster, som jeg ønskede. Efter min første date i 3. g begyndte jeg at få øjnene op for kvaliteterne ved den. De ting, som gjorde den attraktiv og unik. Det var sammenfaldende med, at jeg fik min første kæreste, da jeg begyndte at acceptere min krop. Selvom mine ben er skæve, og jeg ikke har bikinikroppen eller den flade mave, men derimod morkroppen og et grimt ar langs maven er jeg attraktiv og har en lækker krop.
En kæmpe røv
I dag sidder jeg sammen med min kæreste i vores fælles lejlighed med en følelse af, at jeg har den helt perfekte krop, som gør mig unik og lækker. Ubevidst har vores forhold påvirket mit syn på min krop til det bedre. Jeg har lært at sætte pris på de ting, som min krop har, i stedet for hvad den ikke har og nok aldrig får. Igennem min kæreste har jeg lært at se de positive ting ved min krop; eksempelvis mit store og fyldige bagparti som følge af min skoliose (skæv ryg), og jeg havde sikkert ikke fået den uden mit svaj i ryggen. Jeg bliver bekræftet i, at min krop er dejlig, som den er, at den er tiltrækkende og en, man tænder på.
Min krop er en dødssejler i kapløbet om idealkroppen. Jeg er i dag glad for den krop jeg har, og jeg vil ikke bytte.
Den kortlægger, hvem jeg er, og hvad jeg har været igennem. Jeg er stolt af den krop, jeg har, og jeg vil ikke ændre på den.
Fanget ...
Jeg føler MIG FANGET UNDER MIN HUD, som om JEG er i FÆNGSEL OG KAN IKKE BRYDE UD!
INGEN kan se mine USYNLIGE LÆNKER, men DE står blot UDENFOR MIT FÆNGSEL OG VENTER!
Hvor END JEG GERNE VILLE kan jeg IKKE LUKKE DEM IND, for UANSET HVAD kan jeg IKKE give dem NØGLEN TIL MIT SIND!
Når JEG får EN ENKEL GÆST I MIN CELLE, Tror jeg STRAKS at verden FOR MIG VIL VENDE!
Men INDEN jeg får SET MIG OM, vågner jeg NU IGEN OP FRA DENNE DRØM!
Jeg vågner NU ATTER op til denne krop der er som et FÆNGSEL UNDER MIN HUD, hvor jeg føler MIG FANGET OG KAN IKKE BRYDE UD!
Sofie B.M. August. 2020.
igennem”Komgodtcorona”
Detvaroverskriften,dajegsammenmeddeøvrigedeltagere varpåtemaweekendpåBrogårdenvedMiddelfartpåFynden 23.-25.august.Dervarquiz,fællessang,spændendeforedrag omaltfratilgængelighedinaturentillivetundernedlukningen. Stemningen varheltsærlig,fordidetvarførstegang,atvimødtesfysisksidenjulekursetinovember2019.
AfMikkelChristensen
Detervedatværeenmånedsiden,atviafholdttemaweekendiUngdomskredsenunderoverskriften”Komgodtigennemcorona”.Jegskaltilatskrive enberetningom,hvadvilavedeiløbetafweekenden.Deterenmærkelig fornemmelse,forsidenerDanmarklukketned–igen–foreløbigtfremtilden 4.oktober.Ikkeheltsågennemgribendesomiforåret,mendem,derkan, opfordresihvertfaldtilatarbejdehjemmefra,ogmyndighederneopfordrer til,atmanbegrænserkontaktentilandremenneskermestmuligt.
Denopfordring,derliggerioverskriften,erderforligesåaktuelnu,som denvariforåret.Hvemved–måskekantemaweekendensaktiviteterendda væreinspirationtil,hvordanvikommergodtigennemnyebølger,dermåtte kommeifremtiden.Nårjegsertilbage,synesjegihvertfald,atvikomgodt igennemweekenden.
Naturfællesskab, quizoggåtur
sig”Hvordanbrugerdunaturen?”Brohusetsummedeafaktivitet,mensdetregrupperhverfor skab,diskuterededetspørgsmål.LørdagformiddagfortalteAKogjegomSUMHsNaturfællessomvibeggeharværetendelafsidenforåret,daDanmarklukkedened.AKfortalte, fåetatvibådeharaktiviteterpåFacebookogInstagram,ogatisærvoresInstagram-profilhar fortællevindisejlene.Efterenkortopsamlingpåførstedelafgruppearbejdetgikjegvideretilat omtilgængelighed,ogSUMHstredelteforståelseafbegrebet.Dererbådeenfysisk firedel,enpædagogiskdelogensocialdel,ligesomderimidtenafdetheleeretligeværd.Alle interesseret,deleskalspillesammen,førmaniSUMHsøjnekantaleomtilgængelighed.Allelyttede ogdavisattegangisidstedelafgruppearbejdetmedspørgsmålet:”Hvorser dunogleudfordringervedtilgængelighedeninaturen?”summedeBrohusetigenafsmåsnak. Hermensjegsidderogskriverdet,tænkerjegmedetsmilpå,hvorfedt,detvar,atalle varsåengageredeogvilligetilatlegemed.
Engageredevardeogså,daviefterfrokostafholdtquizmedforskelligespørgsmålinden ellerfordiverseemner.Veddueksempelvis,hvemderharskrevettemamusikkentilOlsenbanden, hvormangemuskler,manbrugeriansigtet,nårmankysser?Detvarbarenogleaf mendesjovespørgsmål,somRieogjeghavdeplanlagt.Jegkanikkehuske,hvemdervandt, programmetdeterersådansetogsåligegyldigt.Allevarmedoghyggedesigogtogændringeri istivarm.Detvaregentligmeningen,atviskullehavegåetenturefterfrokost, ligemendenvarvinødttilatudsættetilsenerepåeftermiddagen.Vejretvistesignemligikke frasinbedstesideheletiden.Ihvertfaldkomdernoglegevaldigebygerindimellem, lignedemensådanerdetdanskesommervejrjo.Såvarderdanoget,dervar,somdetplejer.Alt ellerssigselv.UdsigtentilLillebæltsbroenidetfjernefraBrohuset,værelserne,maden,fællesskabetoglystentilatskabeengodweekendsammen.
oplæsningHyggeaften,digt-ogfællessang
Pågrundafcoronavarintetbarehelt,somdetplejer.Somalleandrestederskullevispritte af,ogviholdtogsådennødvendigeafstandtilhinanden,ogveddeforskelligemåltider spistevisåvidtmuligtveddesammebordeogsammenmeddesammemenneskerfor atmindskesmitterisikoen.Trodsrestriktionernehyggedeallesigfredagaften.Jegfornemmedeklart,atallesyntes,atdetvarrartatkunnemødesfysiskigenefterforåretslange nedlukning,hvorviikkekunneholdelandsmøde.Netoppågrundafdetaflystelandsmøde gavZakariaenstatuspåarbejdetibestyrelsenumiddelbartefteraftensmadenfredag.Der varikkedestorenyheder,menhangentog,atviergladeforallesforståelsefor,atvihavde væretnødttilataflyselandsmødet2020,ogatallebestyrelsensnuværendemedlemmer tagerenperiodemerepåpostenpågrundafdensærligesituation. desværreDensærligesituation,somcoronaskabteiforåret,påvirkedeosalledengangoggørdet stadig.Denpåvirkedeogsåweekendensaktiviteter.Lørdagefterfrokostogefter quizzenhavdejegnemligfåetlovtilatfortælle,hvordanjegkomigennemnedlukningen. Iforbindelsehermedlæstejegogsåminesyvcorona-digte,somjegskreviløbetafden tid,ogfortalteomminetankerbagdem.Detvarenstoroplevelseathaveallesudelte opmærksomhedpådenmåde.Enstoroplevelsevardetogså,damusikkerPeterRahbek–blandtvennerkaldetPede–komogsangsammenmedoslørdagaften.Visadnaturligvis medbehørigafstandtilhinanden.
Påståendefodkanjegikkeligehuske,omvihavdearrangeretsangaftenmedinspiration iPhillipFabersmorgensangogdenstigendeinteresseforfællessang,somviharoplevet igennemcoronakrisen,elleromvibarevilleprøvenogetnyt,daviplanlagdeweekenden. Uansethvadpassedefællessangengodtinditemaet,ogvisangmedpåsangesom”Under stjernernepåhimlen”,”Kærelinedanser”og”Sensommervisen”ogglemtecoronaetkort øjeblik.
Coronaiperspektiv nedture,Hunsadderbareogfortalte.Hunfortalteomsitliv–ikkebaremedop-og menop-ognedtureitiendepotens.Hunfortaltenemligometlivmed eliteplan,svigtfrasinenærmeste,enspiseforstyrrelseogetlivsomsportsudøverpå somendtebratefterenknæskade.Detvarenstærkfortællingomen gørungkvinde,somisit33årlangelivharslåetsigmerepålivet,enddeflestenok Selvompåetheltliv.Ikkekunfysisk,menogsåpsykisk.
detnuervedatværeenmånedstidsiden,såsynesjegstadig,at omdeterimponerendeatAKforudenaltdetandetogsåhavdemodettilatfortælle sinPTSD,somhunkæmpermedpågrundafdetsvigt,hunvarudsatfor formåetsombarn,ogsinautismediagnose,somhunogsåharfået.Athunsåogsåhar attageenuddannelsesomfermakonom,sætterformigenfedstregunder,athunharenviljestyrkenogetudoverdetsædvanlige. NetopDeteneste,hunhavdetilhjælp,varenhurtiglavetPowerPoint-præsentation. måskefordidetvarsånøgent,gikdetligeind,ogjegstårved,hvadjeg historiesagdetilhendeefterfølgende.Detvarmegetmodigt,ogjegsyntes,athendes søndagformiddagsatteheleweekendenoghelesituationeniperspektiv. ogsåMangeharhaftoghardetstadigsværtpågrundafcorona,menmangehardet sværtafandreårsagerendcorona.
glæderMensjegsidderoglæggersidstehåndpåberetningenomvorestemaweekend, jegmigtilatvikanmødesogudveksleerfaringermed,hvordanvikom-mergodtigennemcorona.
ANNONCER
Af Ann-Katrine Kviesgaard
Da jeg var 15 år, blev jeg for første gang indlagt med en spiseforstyrrelse. Jeg var dengang meget syg og vejede kun knap 37 kg. Indlæggelsen varede to år, hvor jeg delvist befandt mig på Ungdomspsykiatrisk Afdeling og Center for Spiseforstyrrelser.
Kampen var hård, og jeg blev af mange gange tvangsernæret. Jeg var slet ikke psykisk klar til at modtage behandling, og af den grund tog det så mange år, før jeg var klar til at komme ud og møde verden igen som en ung pige.
Når jeg tænker tilbage på denne tid, var det hårdt, og da jeg først var klar til at modtage behandlingen, begyndte det lige så stille at gå fremad. Jeg flyttede på et opholdssted for unge piger med psykiske og sociale problemstillinger. Her mødte jeg en masse dejlige piger og en hel flok dygtige pædagoger, som hjalp mig i min kamp for et bedre liv. De var så engagerede og kærlige, og jeg følte mig virkelig i de bedste hænder. Bliver stadig glad den dag i dag, når jeg tænker på, hvilken udvikling jeg gennemgik.
Desværre er en spiseforstyrrelse ikke sådan lige at slippe af med. Jeg har derfor ad flere omgange haft nogle kortere indlæggelser, når jeg igen lige skulle vinde kontrollen tilbage over
Livet med en spiseforstyrrelse
mit liv. Det har og er den dag i dag stadig en kamp, men en kamp som jeg i den grad vil vinde. Når jeg bliver udfordret psykisk, er det nogle af de reaktioner, som får spiseforstyrrelsen til at blusse op igen. I starten af december 2019 havde spiseforstyrrelsen så godt fat, at jeg igen havde brug for behandling. En behandling på daghospitalet i Skejby, som varede indtil midten af april.
Spiseforstyrrelsen genvandt terræn som en reaktion på den hjerneoperation, som i den grad ændrede mit liv. Da jeg vågnede efter operationen, havde jeg mistet førligheden i benene og i mindre grad også i armene. Efter jeg havde været i gang med et langvarigt genoptræningsforløb, blev der igen plads til, at jeg havde tid til at tænke over, hvad denne ændring i mit liv har medført.
Jeg følte for alvor, at jeg havde mistet kontrollen over min krop. En følelse, som er ekstra svær, når man har en spiseforstyrrelse med i rygsækken. Jeg har i den grad været glad for, at jeg på trods af mine udfordringer i ungdommen er blevet et glad og selvstændigt individ. Et individ som har lært at tackle de udfordringer, som livet byder en. Efter jeg endte i kørestol, mistede jeg delvist den selvstændighed, og
jeg har brug for meget hjælp i hverdagen. Det har været rigtig hårdt at acceptere. Men under mit forløb på daghospitalet har jeg lært at acceptere, at livet ikke altid udvikler sig på den måde, som vi ønsker os. Men der er altid positive aspekter, som kan findes frem i en svær tid. Jeg har lært, at jeg er nødt til at acceptere min krop, som den er, også selvom den har ændret sig, som den jo gør, når man sidder ned døgnet rundt.
Men der er så meget andet i livet, end hvordan vores krop arter sig. Der er et liv fremadrettet, som man må finde en måde at glæde sig ved på bedste vis. På daghospitalet skrev jeg dette brev til min spiseforstyrrelse, et stykke tid inden jeg blev udskrevet derfra:
Kære spiseforstyrrelse
Du har hjulpet mig til at genvinde kontrollen over mit liv. En sand ven som forsøgte at få mig på ret køl. Men hvad er du for en ven? Du styrer mit liv i alle aspekter. Jeg har ikke længere kontrollen over dig. Du kontrollerer mig. Du gør mit liv til en kamp. En kamp mod dig som jeg i den grad gerne vil vinde. Jeg vil have mit liv tilbage og finde en ny ven. En ven som er god for mig.
"Vi er som jer"
Med denne maleriserie har jeg forsøgt at sætte ansigt på og være talerør for nogle af de grupper af børn og unge, som vi måske ofte har tendens til at se skævt til, når vi f.eks. møder dem i bybilledet helt uden at kende deres historie og baggrund.
Efter egen erfaring er det min opfattelse, at det særligt er den yngre generation i vores samfund, der har tendens til enten at pege fingre af eller tage afstand fra mig, når deres blik rammer en som mig i mængden – som på ydersiden stikker lidt ud.
Men omvendt er det også min erfaring, at de unge i det danske samfund er fulde af medfølelse og empati over for sådan en som mig og andre mennesker, som ikke ligner dem selv, når de bare lige selv får lov til at høre og forstå historien om, "hvorfor vi er, som vi er!"
Med kunstserien: "Vi er som jer", har jeg forsøgt at sætte ansigt på og være taĺeŕør
for nogle af dem i vores samfund, som ligesom mig selv har været udsat for andre folks undrende blikke og nogle gange også uvidende kommentarer, som flere gange også kan være krænkende og nedværdigende for modtageren, selvom dette måske LANGTFRA VAR INTENTIONEN med kommentaren eller det faste blik, men som måske blot bundede i nysgerrighed eller uvidenhed.
Igennem denne kunstserie møder du Mørke Asat, Susende Susan, Rødhårede Rosa og Lille Pelle, som MED GLÆDE gerne vil fortælle dig deres personlige historie gennem deres digte, som står her ved siden af deres portræt – og på denne måde få dig til at gå i dialog med dem, når du støder på dem, ude i det "VIRKELIGE DANMARK"!
RIGTIG GOD FORNØJELSE!
Med venlig hilsen Sofie Berner Møller
Susende Susan …
Hen over gaden ser man SUSENDE Susan, hun SUSER med vinden i håret DERUDAD!
SELVOM hun IKKE kan gå, Kan byens LÆKRE fyre IKKE for DEN SMUKKE SUSAN STÅ!
For hendes YNDIGE og CHARMERENDE SMIL, vinder ALTID hendes SKÆVE KROPS TABTE SPIL! Derfor har hun en DRØM OM AT BLIVE MODEL, men Susan VED, den slags i verden IKKE ER LET!
For nok er HUN BÅDE SMUK OG KLOG, Men HENDES KROP står jo IKKE I DEN RETTE BOG!
Men HVORFOR dog IKKE skrive DENNE BOG OM?
For ENHVER har da RET TIL DÉNNE DRØM!
Sofie B.M. Juni. 2020.
Rødhårede Rosa …
Rødhårede Rosa med det RØDE HÅR, har i hendes hjerte et KÆMPE SÅR!
Som IKKE KAN HELES, men blot må og SKAL I ANDRES HJERTER DELES! Et sår som MÅ OG SKAL TIL ENHVER UD, hvis det IKKE skal gro VIDERE UNDER HENDES HUD!
Hun stod EVIGT OG ALTID FOR SKUD i barndommens BARSKE ÅR, som BLOT skyldes hendes ILDRØDE OG FRISTENDE HÅR!
Derfor må hun her I DAG LEVE VIDERE MED DENNE SĶAM, men i en SØD FYR er hun i dag nu blevet BRANDVARM!
Men mon HAN ER Ì STAND til at TAGE HENDE PRÆCIS SOM HUN ER, og SAMTIDIG få Rosa til SELV AT TRO PÅ SIT EGET VÆRD?
For dette er jo en KAMP som han IKKE SELV KAN VINDE, hvis han IKKE kan få Rosas MINDREVÆRD TIL AT FORSVINDE!
For HER må Rødhårede Rosa også SELV HJÆLPE TIL, hvis hendes RØDE HÅR TIL SIDST SKAL VINDE KÆRLIGHEDENS SPIL!
Sofie B.M Maj. 2020.
Mørke Asat …
Har du mon HØRT om mørke Asat? Han kommer fra et SMUKT, men FARLIGT LAND! Et land mod SYD, hvor ALLE IKKE ER HANS VEN, og som Asat IKKE VED, om han kommer HJEM TIL IGEN! Her i Danmark MØDER mørke Asat NYE VENNER, men også UVIDENDE folk, som han IKKE KENDER! De TROR, at BLOT FORDI Asat kommer LANGVEJS FRA, er hans hjerte IKKE RART!
MEN SIKKE DA NOGET VRØVL.
Prøv at se, hvordan STAKKELS ASAT NU BLIVER FLOV! For mørke Asat kom jo bare TIL OS for at LEVE I FRED, og SAMMEN MED OS VÆRE GLAD!
Sofie B.M. Juni. 2020.
I skolen var LILLE PELLE, ALTID den NEMMESTE at vælde!
Ved at fylde ham med GRIMME ORD, der gjorde HAM KED, NEJ, HVOR VAR DET BARE LEDT!
HELE hans klasse af DEN LILLE PELLE LO, og ķaldte ham for "DEN FEDE KO!"
For INGEN troede på HANS SMUKKE SANG, FØR den LILLE PELLE åbnende munden og GIK I GANG!
Så sang han HELT OP TIL MÅNEN OG TILBAGE IGEN, og ALLE ville derefter være HANS VEN!
Se, NU var den lille Pelle nu LANGT OM LÆNGE BLEVET POPULÆR, men hvad har vi af DENNE HISTORIE MON LÆRT?
Sofie B.M. Maj. 2020.
ANNONCER
Fængslende, skræmmende og YDERST TANKEVÆKKENDE
Af Seid CivicI Danmark har vi igennem historien skabt et samfund, der håndhæver loven med fornuft, overvejelse og sans for den enkelte persons rettigheder. Vi ved, hvad man fortjener, og vi vil dømme og fortælle, hvis en persons handlinger ikke er i orden, eller hvis deres udtalelser går over stregen. Men alligevel skal vi ikke lade denne følelse af retsbevidsthed tage kontrol over vores fornuft. Selvtægt - håndhævelsen af loven på egen hånd - kan nemlig let tage overhånd og påvirke fællesskabet på værste vis. Uden kritisk tankegang og selvbeherskelse, kan man nemt ødelægge en persons liv for evigt - især hvis der er tale om en helt uskyldig person.
Resume
En børnehavepædagog lever et ensomt liv efter en skilsmisse og kæmper om forældremyndigheden over sin søn. Hans liv mærker en stille fremgang, men dette tager en hurtig og mørk drejning, da en lille og uskyldig løgn langsomt får magt over alles forstand.
Et langsomt eskalerende kaos Jagten handler om en mand, hvis liv falder fra hinanden, da en relativt diminutiv og angiveligt harmløs påstand pludselig spreder sig og eskalerer til en størrelse, hvor almindelig opførsel ikke længere er nem at besidde. Det handler ikke bare om en klassisk følelse af vrede, men en uorganiseret forvirring, som i sin natur overtager personernes handlinger og hiver dem ned i en ond cirkel af mistro, som fyres frem og tilbage, ligesom en bold i et slag tennis.
Film bør jo gradvist tiltage i spænding, det er jo ligesom basis for seerens opmærksomhed og interesse, men meget af den ‘action’, som man typisk får leveret i de fleste film, kommer fra en ekstern kilde, som selvstændigt vælger at forværre situationen, om det er af gode eller dårlige grunde.
Men sjældent oplever man en voksende fortykning af plottet, der alene sker, fordi rygtet spreder sig og bringer det værste frem i mennesket. Den fungerer i dette tilfælde som dominobrikker. Til gengæld opstår konflikten ikke bare her. Denne gang drejer det sig om en person, der fejlagtigt bliver anklaget for noget, som mange af os hurtigt og uovervejet ville reagere på. En person, der jagter efter en forklaring på den sociale ødelæggelse, der ubegrundet finder sted rundt omkring ham. En person, der kæmper for sit ry og
sin ret til at bevise, at der er sket en grusom misforståelse, og at det had, der vendes imod ham, ikke er fortjent. Men selvfølgelig går det jo ikke så let, når mennesket alt for ofte er hurtigere til at straffe end til at tilgive.
Men er det egentlig så nemt? For når to parter prøver at nedlægge hinanden, så skabes der før eller senere et harmonikasammenstød af mistillid, antipati og galskab, som er med til at tilføje ekstra brikker i denne række af domino, dog denne gang i form af et træ og med langt flere uforudsigelige sammenstød. Alt dette fordi flere og flere mennesker vil bidrage til den retfærdighed, som én mand nu ser i øjnene og kæmper lige så desperat imod.
Det er næsten komisk at se på, når en så tilfældig usandhed pludselig eskalerer. Men det er lige præcis det, der er med til at gøre filmen så interessant. Tanken om, at en lille påstand gradvist kan kortslutte en hel bys evne til at færdes besindigt, er svær at få ind i hovedet. Man gør det jo ofte, fordi man ikke tænker nærmere over det, og fordi man ikke har en bedre metode til at frastøde sin vrede på, men det tager ofte for lang tid at indse, at ens påstand let kan have
ANNONCER
konsekvenser. Denne film er et velkonstrueret og næsten frustrerende eksempel på disse konsekvenser, og når man til sidst efter filmen reflekterer over fortællingen, så kan man hurtigt se, at der ikke blev tilføjet unødvendige brikker i rækken. Alt hang sammen, hvilket alene kan få tilværelsen blandt mennesker til at se en smule mere usikker ud. Hvad, der også hjælper på historien, er, at det hele starter mere eller mindre fra en velkendt komfortzone. Ikke noget om en fyr der tilfældigvis er født ind i en kriminel familie. Denne fortælling kan blive til virkelighed, hvis vi ikke lærer af den.
Eksemplarisk spænding
Jagten er nok et af de meget få eksempler på film, der kommer med et subversivt og velformuleret budskab, men som også giver en fyldestgørende følelse af suspense udelukkende ved hjælp af enkelte situationers kontekst og ved brug af filmtekniske virkemidler, der skaber en stemning så urolig, at den tvinger seeren ind i et svineri af forudsigelser og mulige udfald, som en scene kan ende med. Men denne film adskiller sig markant fra både moderne og klassiske gysere. Der har været adskillige tilfælde, hvor jeg sad på kanten af min stol og ventede på, hvad det næste træk i spillet skulle være.
Men meget af den spænding, der forekommer gennem filmen, er ikke udelukkende skabt af lyde, musik, scenografi og andre filmiske finurligheder, man typisk ser i billige splattere og endda prisbelønnede thrillere. Absolut langt det meste af den nervøsitet, som publikum kommer til at føle undervejs, vækkes af karakterernes handlinger og anspændte samtaler, som konstant bærer på en undertrykt, men alligevel larmende konflikt, som tikker aggressivt som en tidsindstillet bombe i en actionfilm. Flere gange har jeg højt protesteret over diverse personers valg af sprog i et eller andet dumt forsøg på at deeskalere situationen. Men det føltes korrekt, simpelthen fordi stemningen var realistisk og tvang en ægte frustration ud af hovedet.
Filmens stærkeste side må af disse grunde være dens fantastiske evne til at vække seerne og tage dem med på en rutschebanetur af adskillige følelser, som man måske ikke forventer af en film, der åbenbart kun er beskrevet som et
‘drama’. Jeg er meget overbevist om, at den sagtens kan kategoriseres som en vaskeægte thriller.
Budskab
Hvordan end du fortolker filmen, så kan du altid finde en eller anden mening bag den. Den handler ikke bare om det gode mod det onde. Der er nemlig en uhyggelig kompleksitet bag et koncept som dette, men hvad end man tror på, så er der nogle punkter, der fremtræder tydeligt. Selvfølgelig kan en løgn tage overhånd, det har vi allerede adresseret, men hvis man virkelig vil ændre sin tilværelse og reducere risikoen for, at denne løgn faktisk spreder sig, så kræver det, at man spørger sig selv, hvorfor problemet opstod i første omgang. Hvilken magisk kraft tvang løgnen ud af kontrol? Til det kan filmen svare, at det er os. Vi er den magiske kraft, som så let som ingenting kan ødelægge et liv. Vi bærer på denne usandhed og giver den videre til den næste person. Men ikke engang her stopper problemet. For hvordan burde man reagere? Hvilken tilgang skal man have til sådan et problem? Burde man tage loven i egen hånd og kæmpe for retfærdighed, eller er den kritiske tankegang bedre? Er vi mennesker gode nok til at vurdere en anden persons skyld, eller er vores fornuft for længst forsvundet i sådanne situationer? Det er disse spørgsmål, som filmen lægger vægt på, og derfor er der også en konstruktiv grund til at se den, hvis man har lyst til at nuancere sit synspunkt omkring dette issue.
Konklusion
Hvis du er til fængslende, anmelderroste og ikke mindst tankevækkende film, så er Jagten helt klart noget for dig. Den leverer masser af kvalitetsfuld og over the edge-spænding, lødig historiefortælling og et meget vigtigt budskab. Og ikke nok med det, så er den også på dansk, og hovedrollen spilles af vores gode gamle Mads Mikkelsen. Den kræver bare, at du sætter dig godt til rette og får den rigtige stemning i lokalet, for denne film kan sætte gang i nogle følelser, som du måske længe ikke har følt. Det har jeg i hvert fald ikke.
SEID-SCORE: 8.4/10
ORIGINALTITEL: Jagten
INSTRUKTØR: Thomas Vinterberg
LÆNGDE: 1 time 55 minutter
UDGIVELSESÅR: 2013, Danmark
ALDERSGRÆNSE: +11 år
GENRE: Drama
ANNONCER
KURSUS- OG AKTIVITETSTILBUD EFTERÅR 2020
Kom med på efterårets kurser online eller fysisk
SUMH afholder til efteråret to gratis kurser, der kommer til at handle om at blive hørt i den offentlige debat og blive bedre til at tage kontrol i sin hverdag. I år bliver kurserne udbudt både online og fysisk.
27.-28. november: Tag kontrol i din hverdag
Drømmer du om at opnå større kontrol over din hverdag, blive bedre til at gennemføre de ting du sætter dig for og løse de problemer, som typisk opstår undervejs? Kunne du tænke dig at møde andre unge med funktionsnedsættelser og dele erfaringer ift., hvordan man kan overkomme store som små problemer i hverdagen, studielivet og/eller arbejdslivet? Så skal du med på workshop i Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Vi kommer til at arbejde gruppebaseret med erfaringer, redskaber og ideer til at opnå kontrol over vores livssituation og tage styring i svære valg og livsovergange.
På workshoppen tager vi udgangspunkt i konkrete udfordringer og problemer, som du og de øvrige deltagere oplever, og det er derfor i høj grad dig og de andre deltagere, som bestemmer, hvad vi kommer til at arbejde med på workshoppen. Du skal derfor have mod på at se ind i dig selv, dele dine tanker og udfordringer og bidrage med ideer til, hvordan andre kan håndtere de udfordringer, de oplever.
Hvornår og hvor er det?
Kurserne afholdes i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup med mulighed for overnatning på Quality Hotel for dem, der deltager fysisk i kurset, fredag fra sen eftermiddag til lørdag. Det er gratis at deltage – forplejning, overnatning og transport dækkes.
Der er 10 onlinepladser og 10 fysiske pladser. SUMH sørger for at følge myndighedernes retningslinjer og mere til ift. coronarestriktioner. Vi vil gøre alt for, det bliver en god oplevelse for alle.
Er du interesseret i at deltage eller har du spørgsmål?
Så skriv til SUMH’s organisationskonsulent på pernille@sumh eller ring på 92152617 for at høre mere og få tilsendt tilmeldingslink.
Tilmeldingsfrist for BLIV HØRT workshop 20. oktober og for TAG KONTROL d. 16. november 2020.
TILGÆNGELIGHED I NATUREN PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN
En kæmpe frivillig indsats har været med til, at SUMHs naturfællesskab er blevet set og hørt af Miljøministeren, der den 25. september inviterede ind til et møde. Her fik vi mulighed for at drøfte tilgængelighed i naturen for mennesker med handicap. På mødet deltog også Naturstyrelsen, der var meget imødekommen overfor et samarbejde, således at vi fremadrettet får gjort det nemmere at finde de mange tilgængelige steder i naturen, som allerede findes.
Vi vil rigtig gerne have flere frivillige med ombord i fællesskabet, så vi fortsat kan stå stærkt og slå et slag for tilgængelighed i naturen, så alle kan få glæde af den danske natur.
Vil du være med i SUMHs naturfællesskab, så skriv eller ring til projektleder Nynne på: nynne@sumh.dk
Tlf. 92 15 29 93
ANNONCER
DUF sætter fokus på inkluderende fællesskaber
Alle unge skal være en del af et fællesskab. Derfor sætter DUF fokus på unge, der er underrepræsenteret i foreningslivet, og opfordrer til, at man inviterer nye unge med ind i fællesskabet.
Hvordan får vi alle unge med i fællesskabet? Det er spørgsmålet, som DUF og Tuborgfondet vil finde svar på, i projektet under overskriften ”Alle unge med i fællesskabet”.
Her sætter DUF fokus på, hvordan børneog ungdomsforeningerne kan række ud til endnu flere unge – særligt de grupper af unge, som i dag er underrepræsenterede i foreningslivet.
I projektet vil DUF undersøge nye måder at nå nye unge på og udbrede dem til hele DUFnetværket af børne- og ungdomsforeninger gennem uddannelse, konferencer, følgeforskning og en kampagne på sociale medier.
I projektet kaster DUF et kærligt men selvkritisk blik på foreningslivet og spørger om,
vi egentlig er så rummelige, mangfoldige og åbne, som vi går og tror?
Som en del af projektet holdt DUF den 28. august midtvejskonference, hvor knap 100 deltagere fra civilsamfundet var samlet under coronavenlige rammer for at blive klogere på, hvordan man skaber mere inkluderende fællesskaber.
Konferencen var den første i projektets levetid, hvor de foreløbige resultater fra følgeforskningen blev præsenteret af Center for Ungdomsforskning.
Flere unge skal inviteres med På konferencen blev kampagnen ”Fællesskaber for alle – hvem er med?” også lanceret. Kampagnen sætter fokus på unge, der er underrepræsenteret i foreningslivet, og opfordrer til, at man inviterer nye unge med ind i fællesskabet.
Det sociale spiller en stor rolle for unges engagement i foreninger. Unges baggrund, venner og deres forældre er afgørende for,
om de er aktive i en forening, og evt. hvilken forening de er i.
Hvis foreningerne skal nå flere unge, er det altså afgørende, at de unge, der i forvejen er medlemmer, inviterer deres venner og bekendte med.
”Det er nok de færreste unge, der møder uopfordret op til en forening eller en aktivitet, uden at kende nogen på forhånd. Derfor håber vi også, at vi kan inspirere unge, der allerede er en del af et fællesskab, til at række ud til nye unge, så flere får mod til at starte,” siger Chris Preuss, formand i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.
I kampagnen sætter unge fra vidt forskellige foreninger ord på, hvad de ser som det værdifulde ved at være en del af et foreningsfællesskab. Samtidig inviterer kampagnen unge til at se kritisk på deres eget fællesskab ved at rejse spørgsmålet om hvem der er med i fællesskabet – og hvem der ikke er med.
ANNONCER
Bestyrelsen
Formand
Zakaria Naser
Mobil 60 17 41 81 zakaria@ungdomskredsen.dk
Næstformand
Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem
Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem
Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem
Sofie Lundsfryd Pedersen sofie@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem
Rie Lynge Rasmussen rie@ungdomskredsen.dk
ANNONCER
Ungdomskredsens formål er at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Skal Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye medlemmer, ny inspiration og flere at arbejde sammen med.
Som medlem af Ungdomskredsen modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet for unge med handicap” fire gange årligt.
Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt fem gange årligt.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Zakaria Naser på zakaria@ungdomskredsen.dk eller på tlf. 60 17 41 81.
Velkommen til Ungdomskredsen
SÅDAN MELDER DU DIG IND
Ønsker du at blive medlem af Dansk Handicap Forbund, er der flere måder at gøre det på:
Gå på hjemmesiden
På Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du en indmeldingsblanket, som sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt. Tryk på Bliv medlem og følg linket.
Ring til os
I sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Ring på telefon 39 29 35 55. Ved henvendelse bedes du have følgende informationer klar:
Navn
Adresse
Fødselsdato
Kommune
Telefon
Oplys desuden om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
INDMELDINGSKORT
Jeg ønsker medlemskab af Dansk
Handicap Forbund
Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver.
Navn:
Sæt X: Jeg har et handicap Jeg har ikke et handicap
Ægtefælle/samlevers navn:
Sæt X: Har et handicap Har ikke et handicap
Adresse:
Postnr./by:
E-mail: Telefon:
Fødselsdato (dato.måned.år):
Jeg ønsker også medlemskab af (sæt kryds):
Forældrekredsen (FK) (For forældre med børn under 18 år med handicap
Barnets navn:
Fødselsdato (dato.måned.år):
Ungdomskredsen (15- 36 år) (UK)
Amputationskredsen (AK)
RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
HPV-update-gruppen (HPV)
Håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskabet Når du melder dig ind i Dansk Handicap Forbund, opbevarer vi dine oplysninger i vores medlemssystem. Derudover sendes dit navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og e-mailadresse videre til den lokalafdeling, du geografisk hører til. Det gør vi, så du kan modtage relevant materiale og information fra din lokalafdeling i forbundet.
I forbindelse med indmeldelse i Dansk Handicap Forbund spørger vi til, om du har et handicap eller ikke har et handicap. Det gør vi udelukkende til eget brug, da det er et krav, for at man kan stemme på lokalafdelingens generalforsamling og / eller på specialkredsens generalforsamling / landsmøde og / eller på Dansk Handicap Forbunds kongres. Det er dog ikke et krav, at man har et handicap, hvis man ønsker at stille op til et tillidserhverv i forbundet.
Som medlem modtager du pr. post magasinet Handicap-nyt. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang, og du kan altid læse det elektronisk på vores hjemmeside.
Melder du dig også ind i en specialkreds i Dansk Handicap Forbund, modtager du automatisk et blad / magasin / nyhedsbrev fra specialkredsen, hvis den udsender et sådant. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang.
Ved udmeldelse af forbundet opbevarer vi dine oplysninger i op til fem år. Jf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af eventuelle indsigelser foretager vi sletning, i det omfang det ønskes.
Med min underskrift giver jeg samtykke til ovenstående håndtering af mine oplysninger.
Dato og underskift:
Send os et brev
Du kan også sende os din tilmelding. Du bedes udfylde og klippe blanketten ud og sende til forbundet på adressen:
Dansk Handicap Forbund
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup