1 minute read

Information vedr. landsmøde

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Uden medlemmer ingen Ungdomskredsen. Derfor reagerede vi også prompte, da en mail i midten af april tikkede ind i inboxen. Mailen var fra Susanne Olsen, Dansk Handicap Forbunds landsformand. Hun kunne fortælle, at forretningsudvalget i Dansk Handicap Forbund havde besluttet at give dispensation til, at lokalforeninger og specialkredse pga. corona-situationen hermed fik mulighed for ikke at afholde landsmøde/ generalforsamling i 2020, men gerne måtte vente til 2021. Vi stablede hurtigt et online video-bestyrelsesmøde på benene, hvor vi besluttede, at vi gerne ville benytte denne mulighed. Derfor er landsmødet rykket til næste forår.

Advertisement

Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at vi må træffe beslutning om at rykke landsmødet til næste år, men det vigtigste for os er først og fremmest jeres ve og vel. Derfor håber vi på jeres forståelse for vores beslutning. Samtidig vil vi også hellere bruge tiden og energien frem til, at vi ses igen, på netop at planlægge de hyggelige, spændende og fede arrangementer, vi skal holde, når forholdene igen er til det.

Zakaria Naser, formand

Husk derfor at holde øje med vores Facebook-side i den nærmeste fremtid, så I hele tiden kan få seneste nyt om, hvad der sker i Ungdomskredsen.

På vegne af bestyrelsen, på forhånd tak og med venlig hilsen Zakaria Naser Formand i Ungdomskredsen

This article is from: