» Historien om Ungdomskredsen - Del 2

Historien om Ungdomskredsen • Del 2 Glimt fra nogle vilde teenageår

Fest, farver og frivillighed kendetegnede Ungdomskredsen i 1980'erne. Det var en tid fyldt med politiske aktioner og kreative happenings, hvor vilde fester og børnepasning sagtens kunne finde sted samtidig, og hvor hjælperbehovet ofte blev båret af frivillige kræfter.

Af Lone Barsøe og Susanne Olsen Bilaktion, lokumsaktion og 1. maj I første halvdel af 80’erne markerede Ungdomskredsen sig fortsat gennem aktioner med skiftende samarbejdspartnere.

I 1982 nedsatte Landsforeningen af Vanføre et aktionsudvalg på foranledning af Ungdomskredsen. Udvalget gennemførte Landsforeningen af Vanføres første egentlige aktion – en bilaktion med 30 biler i protest mod, at bl.a. udskiftningsperioden ændredes fra 4 til 6 år. Aktionen blev afviklet i tæt samarbejde med Ungdomskredsen.

I samme periode markerede Ungdomskredsen sig sammen med Arbejdsløshedshuset på Vesterbro i København med de såkaldte ”lokumsaktioner” på bl.a. Rådhuspladsen.

Aktionerne havde til formål at få offentlige handicaptilgængelige toiletter. Metoderne strakte sig fra etablering af interimistiske toiletter til aflevering af en posefuld symbolske ekskrementer til borgmesteren. 1. maj, karnevaler, festivaler og lign. var i sammer periode udsøgte mål for Ungdomskredsens happening-lignende markering af særinteresser i et fællesskab med fælles overskrift.

Integrationskurser

I perioden 1977-82 og 1988-90 afholdt Ungdomskredsen de såkaldte integrationskurser, der senere blev kaldt sommerkurser.

Mellem 70-110 mennesker – heraf 50 % ikke-handicappede – var på kursus i 14 eller 7 dage. I begyndelsen foregik kurserne på Egmont Højskolen – senere på Holstebro Højskole.

Kurserne bar præg af tidens grænsesøgende kaos, hvor fastlagte aktiviteter, spontane initiativer, børnepasning, politiske aktioner, happenings og langvarige natlige udskejelser forventedes at kunne fungere uden styring.

Hjælpebehovet blev dækket af frivillige: militærnægtere, kursister, der havde set annoncerne for kurserne, venner og venners venner. Fællesskabet stod over individet med et fælles ansvar for at hjælpe hinanden.

Det handicappolitiske aspekt tog udgangspunkt i synlighed over for medborgere. Kurserne afsluttedes derfor altid med en ofte meget stor aktion eller happening, et gadeoptog eller forestilling i det offentlige rum.

Cirkus Fantaspastisk I sommeren 1985 var Ungdomskredsen på en landsomfattende busturmé med gadeteater-

Red.: Denne artikel blev bragt i jubilæumsbladet Ungdomskredsløbet juni 2002

forestillingen Cirkus Fantaspastisk. Anledningen var FN’s internationale ungdomsår. I præsentationen af Cirkus Fantaspastisk skrev vi bl.a.: ”Vi finder det vigtigt, at også unge handicappede iværksætter aktiviteter, der kan fortælle om vilkår og krav, som unge handicappede har.

Aktiviteterne på turneen vil bl.a. bestå af gadeteater, hvor det især er den groteske humor, der vil blive brugt som virkemiddel. Emnerne vil for det meste omhandle holdninger til handicappede set med unges øjne. I Esbjerg og Odense vil der blive arrangeret socialpolitiske møder med emner, som er væsentlige for unge handicappedes livsbetingelser”.

Kunst af Kaos I 1988 og 1989 afviklede Ungdomskredsen to usædvanlige projekter på henholdsvis Lions Kollegiet og Høskov Kollegiet – to dengang såkaldte plejehjem for yngre fysisk handicappede. Projektets titel var Kunst af Kaos.

Institutionerne havde i en uge besøg af 10 kunstudøvere og kunstinteresserede hentet fra Ungdomskredsen og dennes bekendtskabskreds. Om projektet skrev vi bl.a.: ”Skønheden og uhyret var temaet for udarbejdelse af 4 større fælles ”kunstværker”. Ideen med projektet var først og fremmest at give beboerne et tilbud om selv at præge deres fysiske omgivelser. Derudover forsøgte projektet at give inspiration til beboernes dagligdag – herunder dagcenteraktiviteterne, idet institutionsmiljøet alt for ofte medfører en meget stivnet og idealforherligende kreativitet, hvor ingen tager sig selv og produkterne alvorligt, og hvor kaffedrikning i stedet får en alt for vigtig betydning. Valget af ”kunstværker” og materialer tog i forlængelse heraf udgangspunkt i mulighederne for at se det smukke i det, der traditionelt opfattes som grimt, og det normale i det, der som oftest opfattes som unormalt”.

Lone Barsøe, HandiKamp, september 1989.

Servietten – en teaterforestilling for børn I 1989 skrev og opførte vi børneteaterforestillingen Servietten – en forestilling om begrebet pinlighed og uden et handicap.

Vi var nået til et punkt, hvor belæring og oplysning omkring handicappede var gledet i baggrunden til fordel for et ønske om at give børnene en dramatisk oplevelser, hvor sidegevinsten var at give dem mulighed for at ”glo sig mæt” og se handicappede og ikkehandicappede agere på uventede måder.

Og det virkede. Vi husker stadig, hvordan vores unge publikum langsomt erstattede undren over el-kørestole og sære gangarter med dramatisk indlevelse, og vi husker den 4-årige, der – efter at en af de ikke-handicappede spillere rejste sig fra kørestolen – højlydt og bedrevidende udbrød: ”Det er jo bare teater. Hun kan jo ikke gå i virkeligheden”.

Høring om plejehjemsforhold I slutningen af 80’erne indgik vi – sideløbende med de kreative projekter – i stigende grad i de demokratisk valgte organer. Vi var indstillet på at gøre vores synspunkter gældende inden for disse rammer og i forståelse for de spilleregler, der var gældende her. Ungdomskredsen fik i denne periode repræsentanter i stort set alle Dansk Handicap Forbunds udvalg m.v.

I 1986 arrangerede vi bl.a. en høring omkring forholdene på plejehjem.

Formålet med høringen var at komme i dialog med politikerne. I tilknytning til høringen udarbejdede vi skriftet ”Vi anklager”, der redegjorde for de problemstillinger, vi fandt centrale for unge handicappede på plejehjem.

Dialog og saglig dokumentation var for alvor kommet på dagsordenen for at blive.