2 minute read
» Festtale lørdag den 3. september 2022
Ungdomskredsens 50 års jubilæum #deternormaltatværeunormal
Jeg ved efterhånden ikke, hvor mange Ungdomskreds-arrangementer I har inviteret mig med til. Mig et efterhånden ikke helt ungt menneske.
Advertisement
I går aftes skulle jeg tale om min tid i Ungdomskredsen, og som jeg oplever det, har I hentet lidt inspiration i de fortællinger, jeg har haft med fra min tid. Fortællinger om hvordan vi dengang var meget aktivistiske, lavede totalteater og gik på gader og stræder med gøgl og provokationer.
Det var den tids måde at give handicappolitikken et solidt spark, og jeg bilder mig ind, at I glæder jer over fortællingerne og henter noget inspiration, men I kan også se, at der er en kontinuitet / en rød tråd i vores arbejde – for selvom meget har ændret sig siden dengang, så er meget grundlæggende det samme – nemlig kampen for at kunne leve et selvstændigt ungdomsliv med alt, hvad det indebærer.
Et liv hvor vi er fuldt inkluderet i samfundet, kan sætte en dagsorden og leve som alle andre unge. Jeg synes derfor, det er godt, at I lader jer inspirere, men jeg er samtidig glad og stolt over, at I netop bruger det som inspiration til at finde jeres egne veje, som tager afsæt i, hvem Ungdomskredsen er i dag, og hvilke behov og muligheder der findes for at arbejde for sagen.
Der var dem, som kom før mig og mine ”kolleger”, der var dem, jeg kæmpede side om side med, flere kom til, og i dag er det jer, der har stafetten. På en festdag som i dag skal vi hylde den røde tråd, traditionen og den fælles sag.
Men i særlig grad jer som lige nu tegner Ungdomskredsen og jeres forgængere.
Og der er masser at hylde…
I foråret blev der traditionen tro afholdt Folkemøde på Bornholm. En begivenhed hvor beslutningstagere og organisationer er samlet for at drøfte de vigtige spørgsmål i samfundet og sætte en dagsorden for politikudviklingen. Jeg følger naturligvis begivenhederne tæt, og i år var det en stolt landsformand, der kunne følge en Ungdomskreds, som satte en dagsorden på Folkemødet.
Temaet var normalitet over for ikke normalitet, og for at det ikke skal være løgn, så sad jeres formand i debat med forfatter Knud Romer og diskuterede netop normalitet. Det er supersejt gået, og det viser, at I har en vigtig dagsorden, og det viser, at der bliver lagt mærke til jer.
Når en formand eller andre repræsentanter sidder for åben mikrofon i en debat, i et radioindslag, i et tv-indslag, i skrevne medier eller på sociale medier, så bliver der lagt mærke til det, men hvad man ikke tænker på, er alt det, der ligger bag.
Når I kan skabe opmærksomhed, fx som på Folkemødet, så kan I gøre det, fordi Ungdomskredsen udgør et stærkt og troværdigt netværk. I er stemmen for de unge med handicap, og I kan sætte ord på emnet, som ingen andre vil kunne gøre det med samme troværdighed.
Jeres styrke er, at I er i stand til at samle jer og herigennem styrke jeres stemme. Og jeres stemme udgøres af alt den viden, som kun I kan have, fordi lige præcis I ved, hvad det vil sige at være ung og leve med et handicap. Det gør jer til eksperter, og netop derfor har I en legitimitet bag jer, og det gør jer interessante for mange parter at tale med.