» 50-års jubilæumsweekend

Det var noget af en tur down Memory Lane, da jeg sammen med de andre deltagere var til Ungdomskredsens 50-års jubilæumsweekend den 2.-4. september på Egmont Højskolen. Der var demonstration, gadeteater, sange, taler, hygge og godt selskab, og det var alt andet end kedeligt.

Af Mikkel Christensen

”Vi er kredsen for unge og ungdomsliv, gnister, der fænger og brænder…” Da hele Lillesalen begynder at synge første vers af den jubilæumssang, som jeg har skrevet i anledning af Ungdomskredsens 50-års jubilæum, skal jeg tage mig sammen for ikke at knibe en lille tåre. Det begyndte sådan set allerede for lidt siden, da Hjalte ved klaveret spillede et vers igennem på opfordring fra Zakaria Naser, som gik af som formand ved sidste landsmøde, og som er aftenens toastmaster. At vi nu endelig synger sangen, er for mig kulminationen ikke bare på en fuldendt gallamiddag og jubilæumsweekend, men også på flere års planlægning.

Det er lørdag aften den 3. september på Egmont Højskolen.

Kristian, der er gift med Lea S. Kristensen, og som i mange år var Ungdomskredsens faste husfotograf, har lige taget et fællesbillede af alle deltagere udenfor. Det fotoshoot vil jeg nok i mange år tænke tilbage på med et smil. Mens Kristian fotograferede, lavede han i hvert fald mange sjove bevægelser. I det hele taget er der mange gode minder fra weekenden at se tilbage på…

”Det har givet mig mit liv” Susanne Olsen, der er nuværende landsformand i Dansk Handicap Forbund, brugte store ord, da hun efter aftensmaden fredag fortalte om, hvordan hun som ganske ung og meget genert kom med i Ungdomskredsen. Det var tilbage i 1981. Hun fortalte blandt andet om, hvordan de allierede sig med murernes forbund og fik sat et toilet op på Rådhuspladsen i København. Hvorfor? De ville såmænd bare gøre opmærksom på de dårlige toiletforhold for mennesker med handicap i Danmarks hovedstad. Tiden i Ungdomskredsen brugte hun også på at lave totalteater, hvor de eksempelvis gik ind i Magasin og lavede små scener og numre. Numre lavede de også med Cirkus Fantaspastisk, hvor den senere så kendte og kongelige skuespiller Bodil Jørgensen var med som hjælper. Det var en spændende tid, som du kan læse mere om på side 10. ”Vi gjorde nogle ting for at sætte dem på spidsen – ikke for at provokere,” som Susanne sagde.

Susanne overlod scenen til improteatergruppen Kosmonauterne. Vi så eksempelvis et besøg hos lægen fyldt med humørsvingninger, vi fulgte, hvordan en forbrydelse var blevet begået, og vi fik besøg af en ekspert i spillet Kalaha med tre hoveder. Publikum kvitterede da også med smil og latter undervejs. Det var sjovt at se på. Sjovt var det også at høre, hvordan alle var i det nostalgiske hjørne, og mere end en gang hørte jeg sætningen: ”Kan du huske…?

Kristian fortalte eksempelvis med lys i øjnene ved mindet om værtsparret, Betty og Ole Hansen, på Sct. Knudsborg. De kunne huske navnene på alle de mennesker, de havde mødt, mens Sct. Knudsborg indtil 2011 var Dansk Handicap Forbunds ferie- og kursuscenter. Det var her, man holdt hovedbestyrelsesmøder, kurser, temaweekender samt sommer, jul og nytår for medlemmer, hvis de ikke havde nogen at fejre højtiderne med. At være på Sct. Knudsborg, har Lea efter jubilæumsweekenden fortalt mig, var som at komme hjem.

Demonstration, gadeteater, dialogoplæg og kage ”Alle har superkræfter – vores er at være mor”, ”Ulige børn leger bedst”, ”Vi er alle mennesker”, ”Det er normalt at være unormal”, ”Lige børn leger bedst – skæve har det sjovest”. Slagordene var mange, da vi lørdag eftermiddag gik ned på pladsen ved siden af Brugsen i Hou og lavede gadeteater. Vi så, hvordan to ældre damer blev forargede over, at man kan finde på at få børn, når man har et handicap. Vi var vidne til ansættelsessamtaler, hvor Claus Jensen, konsulent i Dansk Handicap Forbund, blev valgt fra på grund af sin alder og mobilitet, men hvor stillingen blev besat af Berit, som har stor erfaring med at sidde i kørestol. Hun har jo gjort det hele sit liv.

Til sidst var vi fluen på væggen i tre små scener, som viste en biograftur, hvor der ikke var den lovede kørestolsplads, en indkøbssituation hvor der blev talt til hjælperen og ikke til mennesket med handicap, og endelig en situation hvor en elevator var alt for lille til, at kørestolen kunne være der. Det var fedt at se, hvordan alle var med, både om eftermiddagen og om formiddagen, hvor Mads og Ditte, Bjørn og jeg stod for henholdsvis en workshop om maling af bannere og gadeteater.

På vej ned mod Brugsen og hjem til Egmont Højskolen fulgtes jeg med Visti. Det var fedt at se ham i virkeligheden. I ved det måske ikke, kære læsere, men det er ham, der er med til at gøre Nutidens Unge til et helt særligt medlemsblad. Han er nemlig vores grafiker, og han har stået for opsætningen, mens Lea, Mads, Zakaria og nu jeg selv har været ansvarshavende redaktører på medlemsbladet – og sikkert også før vi kom til. Han er et menneske, som jeg er kommet til at kende rigtig godt igennem mine fem år i bestyrelsen, hvor jeg samtidig har været ansvarshavende redaktør. Det vil sige, jeg er i hvert fald kommet til at kende hans stemme rigtig godt. Før jubilæumsweekenden havde jeg nemlig aldrig mødt ham i virkeligheden – det havde ingen af os.

Han deltog helt fra, vi havde workshops, til vi demonstrerede vores evner for gadeteater ved Brugsen, og han var også med, da vi i mellemtiden spiste kage og hørte dialogforedrag. Seids seje mor havde bagt fire store kager og havde, da det planlagte sukkerprint ikke nåede at komme frem i tide, overtrukket dem med fondant. Seids jubilæumslogo – naturligvis i rød fondant – så rigtig godt ud på den hvide baggrund.

Dialogforedraget stod Rikke Kastbjerg Pedersen, næstformand i Dansk Handicap Forbund, og Sif Holst, næstformand i Danske Handicaporganisationer, for. De har begge en fortid som formænd i Ungdomskredsen. Ungdomskredsens nuværende formand, Ann-Katrine Kviesgaard, stod for at stille spørgsmål. Det blev til en interessant samtale, hvor de fortalte om deres tid i Ungdomskredsen i begyndelsen og midten af 00’erne. Sif fortalte blandt andet, hvordan hun var meget interesseret i det internationale arbejde, og Rikke fortalte, hvordan deres tid i Ungdomskredsen ikke havde været præget af vild aktivisme, men mere af at få opbygget et bedre forhold til hovedforbundet.

Under gallamiddagen senere samme aften, hvor vi sad over for hinanden, fortalte hun også, hvordan medlemsbladet havde skiftet navn fra Ungdomskreds-løbet til det nuværende Nutidens Unge. Det kan du læse meget mere om på side 14.

Fotograf: Kristian Stigel

annoncer

Gallamiddag ”...Ungdomskredsen længe leve. Lad den leve dybt i os.” Jubilæumssangens sidste tone klinger ud. Det er tid til dessert, men inden da skal Egmont Højskolens forstander, Søren Møllgaard Kristensen, forstander siden 2018, holde tale. Det samme gjorde Susanne efter forretten, og vi sang ”Giv os lyset tilbage” med tekst af Per Krøis Kjærsgaard og musik af Rasmus Skov Borring. Hun takkede blandt andet for et godt samarbejde igennem årene. Efter hovedretten, hvor vi sang ”I fælles hjerteslag”, der er skrevet til Dansk Handicap Forbunds 75-års jubilæum i 2000 med melodi og tekst af Søren Høg, var det Ann-Katrines tur til at holde tale. Hun hæftede sig blandt andet ved, at man ikke skal spørge, hvad Ungdomskredsen er, men hvem vi er, fordi medlemmerne altid lige siden begyndelsen i 1972 har bestemt, hvad Ungdomskredsen skal være. Til sidst nævnte hun også vores nye hashtag #deternormaltatværeunormal – og det gjorde Susanne også. Læs Ann-Katrines tale i lederen og Susannes tale på side 35.

Da desserten er spist, er gallamiddagen ved at være slut, men det er aftenen ikke. Tobias – eller som han kalder sig, når han er ude som DJ ” DJ T-MOUSE” – sætter gang i musikken.

Ja, der er mange gode minder fra jubilæumsweekenden at se tilbage på.

Fotograf: Kristian Stigel