Ungdomsskolerne kan gøre en stor forskel for LGBT+ unge

Alt for mange unge, der bryder med normer for køn og seksualitet, er ensomme og mistrives. Heldigvis er der meget, vi kan gøre for at vende skuden, og her kan de ansatte på ungdomsskolerne spille en central rolle, mener LGBT+ Danmark

”Bøsserøv!” ”Lebbe!” ”Tranny”. Sådan bliver der råbt i alt for mange skolegårde og ungdomsklubber i dag. Faktisk oplever 9 ud af 10 unge, der bryder med normer for køn og seksuel orientering, også kaldet LGBT+ unge, at få råbt skældsord efter sig. Det viser rapporten ”Stop diskrimination i grundskolen”, som vi har udarbejdet i LGBT+ Danmark. Tallene fra rapporten tegner et dystert billede af, hvordan det er at være ung og LGBT+ person i Danmark og slår fast, at alt for mange mistrives.

Væk tillid

Det er stærkt bekymrende, at så mange kæmper med bl.a. ensomhed, selvskade og selvmordstanker. Heldigvis er der kommet større fokus på situationen blandt skolens aktører, og der er meget vi kan gøre for at ændre de tal.

I den sammenhæng kan lærere og pædagoger spille en stor rolle. De har et særligt øje for, hvordan unge har det og laver et stærkt trivselsarbejde i forvejen. Hvis fagpersoner på ungdomsskolerne samtidig får et godt fundament, hvor de kender til begreberne på LGBT+ området, så kan de bruge det i snakken med de unge og vække den tillid, der skal til for, at de unge åbner op omkring deres problemer.

Ungdomsskolerne kan blive et frirum Nogle unge LGBT+ personer kan være utrygge ved at fortælle om deres identitet til deres familie. Derfor kan det være rart at have et frirum, hvor man kan være sig selv og afprøve forskellige kønsudtryk fx et nyt navn eller en ny påklædning. Ungdomsskolerne kan være det frirum, hvor de kan åbne op for tanker om køn og seksuel orientering, hvis de voksne sørger for at skabe rammerne for det. Her kan ledere og bestyrelsesmedlemmerne være med til at gå de første skridt. Begynd fx en dialog om, hvordan I kan skabe muligheder for, at de unge kan føles sig trygge ved at gå til jer med deres udfordringer og spørgsmål. Det kan være som et tema på bestyrelsesmøder, personaledage, eller når der udvikles nye politikker for skolen med ledelsen og forældreråd. Og vi kan hjælpe jer.

Her er fem gode råd til dig, der vil gøre jeres skole mere inkluderende for LGBT+ elever:

1. Udarbejd en tydelig inklusionspolitik Lav nogle klare retningslinjer for, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden på jeres skole fx i forhold til mobning og skældsord. På den måde sikrer I, at alle på og omkring jeres skole er indforstået med nogle gode fælles normer for samværet, og hvad der skal gøres, hvis normerne bliver brudt.

2. Hold dig ikke tilbage

Pædagoger eller lærere har de bedste forudsætninger for at støtte LGBT+ unge. Så hold dig ikke tilbage, hvis du oplever en elev i mistrivsel, også selv om du ikke kender så meget til området. Tag ansvar for snakken med eleven, og opsøg viden på området.

3. Undgå at skabe kønsstereotyper Ord som ”tøsedreng” og ”drengepiger” kan opfattes nedsættende, og de indikerer, at der er noget galt med drenge, der er feminine eller piger, der er maskuline. Prøv at undgå de stereotypiske ord, og tænk over, hvordan du sprogligt kan være med til at bryde kønsstereotyper, som opretholder en bestemt forventning til, hvordan man er dreng eller pige.

4. Respekter deres historie

Når du har fået skabt en god relation med en ung, der har fortalt sin historie til dig, er det vigtigt, at du ærer den tillid, der er blevet givet, og at du ikke fortæller den unges historie videre uden tilladelse. Det er nemlig noget flere LGBTQ+ unge siger, at de har oplevet. Men selv om det kan være relevant at nævne for fx forældre, er det vigtigt først at spørge den unge, om du må sige det.

5. Forsøg dig med de rette ord og bliv klogere

Du udviser respekt for de unges virkelighed, når du bruger ord som ”queer” og ”LGBT+”, og gør dit bedste for at forstå dem. Forsøg dig derfor med at bruge ordene, når det er relevant. Det er okay at lave fejl og blive klogere, men gør et forsøg. Har du brug for en introduktion til de grundlæggende begreber, så find viden og undervisning hos LGBT+ Danmark.

AURA er et ungdomsfællesskab for LGBT+ unge

Alle unge har brug for nogen at spejle sig i – også LGBT+ unge. Derfor har LGBT+ Danmark udviklet et koncept, hvor unge kan udforske og udleve deres LGBT+ identitet i trygge rammer. Vi kalder det AURA; Anerkendelse, Ungdom, Respekt og (selv-) Accept.

Det er et fællesskab for unge under 18 år. Her mødes man ca. hver anden uge til hyggelige alkoholfrie arrangementer som fx krea-aften, spillecafe eller udflugt. Det er gratis at deltage og findes i 10 forskellige byer. Se hvor AURA findes på lgbt.dk under ”Sociale tilbud og rådgivning”.

Jeg har været med til at starte lokale AURA fællesskaber op forskellige steder i landet og set, hvordan unge er blevet gladere for sig selv, efter de har fundet vej til AURA.

Og det er netop målet med AURA – at vise, at de ikke er alene og skabe bedre trivsel hos de unge.

Tilbud i ungdomsskolen

Flere og flere ungdomsskoler opretter selv tilbud målrettet unge LGBT+ personer. Det er en positiv udvikling og viser, at der er meget lyst til at komme mistrivslen til livs. Dog oplever vi også, at der indimellem opstår udfordringer i disse tilbud, fordi de ansatte, der varetager tilbuddet, ikke er klædt ordentligt på til opgaven. Derfor opfordrer vi fagpersoner, som ønsker at igangsætte egne tilbud, til at søge rådgivning og sparring hos LGBT+ organisationer. Hvis man ikke har ressourcerne til at skabe egne arrangementer for LGBT+ elever på skolen, kan man undersøge, om der i forvejen er et relevant LGBT+ tilbud i nærheden, fx AURA, som de ansatte i stedet kan henvise til.

Mistrivsel blandt LGBT+ unge:

• 43 % oplever mobning på grund af deres køn, udseende eller seksualitet.

• 64 % LGBT+ unge har selvmordstanker.

• 53% har udført selvskade.

• 40 % har en spiseforstyrrelse.

Folkemødet 2023

Sidste år var ungdomsskolerne rykket ind på Hovedscenen på Folkemødet på Bornholm, som med Ung Agenda og støtte fra Tuborgfondet har en ambition om at sikre unges repræsentation og styrke unges stemme på Folkemødet.

Indsatsen er femårig, hvorfor der igen i år vil være fokus på de unge.

Ungdomsskoleforeningen har i år fået tildelt et område på Folkemødet til at udvikle et ungeområde samt fået adgang til attraktiv Ung Agenda transport og overnatning for deltagende ungdomsskoler.

Planlægningen er gået i gang og forestås af en lille effektiv arbejdsgruppe bestående af Ungdomsbureauet, Ungdomsøen, UngHolbæk og Ungdomsskoleforeningen. Vi forventer snarligt at indkalde til stormøde, hvor alle ungdomsskoler vil blive inviteret. Folkemødet finder sted den 15.-17. juni 2023.

UNGpodcast

Der er dukket en del nye podcasts op siden sidste nummer af Ungdomsskolen.

I serien ”Rundt om landets ungdomsskoler” er vi nået rundt til fem nye kommuner:

• Carsten Djursaa fra UngOdense fortæller bl.a. om deres Ukraineindsats.

• Maja La Cour Brandt fra Ishøj beret- ter om musikprojektet ”Urban Grrls” og at de har en bog på vej om deres alternativ til heltidsundervisningen, Den Skolestyrkende Indsats.

• Anders Stricker fortæller om Svendborg Ungdomsskoles projekt ”Politisk mesterlære”, hvor unge bliver ”parret” med lokale byrådspolitikere og følger dem tæt i en periode.

• Allan Bjørnskov Hansen fra UngHerning afslører, at de også er gået i gang med at bruge geoteknisk udstyr i deres opsøgningsindsats.

• I Varde fangede vi Toke Knudsmark, der bl.a. fortæller om deres rekrutteringsproces, hvor de vælger to