Højmark Guldalderklub
Forsidefoto:
Torben Møller Pedersen, Per Høegsberg og Jeppe Søndergaard
Bagsidefotos:
Ellen Vang Dynesen døbt i Lem Kirke
Kirsten Sørensen og Lars Jørgensen
Suset udgives af:
Lem Borgerforening
Lem Menighedsråd
Højmark Kultur og Fællesskab Højmark Menighedsråd
Frist for indsendelse af stof: 19. oktober 2023. Udkommer uge 49.
Lem Ældreklub
Udflugt for Velling, Højmark og Lem ½ dagstur fredag den 8. sept. kl. 13.00
Besøg på Retro Museum i Ulfborg inkl. rundvisning. Kaffe og kage i Fjand Gårdbutik. Ophold ved Husby sø til medbragt vand eller øl. Medlemmer af Lem Petanqueklub er velkomne.
Turen er for alle pensionister og efterlønnere.
Opsamling: Din Købmand i Velling kl. 13.00, Smedenes Hus i Lem kl. 13.10
Højmark Hallen kl. 13.20.
Pris kr. 290, der betales i bussen.
Hjemkomst ca. kl. 18.
Tilmelding senest 25. august til Jens Kr. Ølgaard tlf. 20 43 05 78 / 21 96 83 78
mail jenskr.s20@gmail.com
Turen gennemføres ved min. 35 personer.
Efterårsprogram 2023
14. sept. Generalforsamling. Afholdes hver for sig. Efter generalforsamlingen i Lem vil Verner Nyhus. Ringkøbing, fortælle om sit spændende liv.
28. sept. Højmark. Torben Nørregaard. Videbæk. Fortæller om sine 38. år i politik.
12. okt. Lem. Bent Erik Møller. Skjern.
»Historiske øjeblikke« Fortæller om sine rejser i Baltikum som rejseleder.
26. okt. Højmark. Niels Jørgen Jensen. Tidl. Højmark. Jeanne d`Arc, hvad kan vi lære af hende?
9. nov. Lem. Peter H. Thomsen. Skive.
»A tow hende med æ mellemste inwalidepension« – om kærlighedens veje og vildveje.
23. nov. Højmark. Birgitte Grün Christensen. Lem. Familie erindringer fra 4. maj. 1945
De første 6 møder er kl. 14.00
7. dec. kl. 12.00. Julefrokost i Lem Hallen
For pensionister og efterlønnere i Lem, Højmark og Velling. Underholdning ved Bodil Toftdahl. Tidligere præst i Grønbjerg. Emne: På juleindkøb i Holstebro i 1962.
Velling Seniorklub
Efterårsprogram 2023
5. sept. Grethe Jeppesen – Ringkøbing Plejehjem
19. sept. Besøg i Hostahaven
3. okt. Flemming Thybo – Ulandshjælp i Kenya
17. okt. Brugerlærer Marianne Andersen – om psykisk sygdom
31. okt. Frede Agger – blandet program
14. nov. Anne Grethe Christensen – historisk foredrag om Maren Sørensen – en af Danmarks store kvinder
28. nov. Hans Pilgaard Hansen (Fjordvang) om Carl C. Christiansen og filmen »I Noldes landskab«
Alle møder afholdes i Forsamlingshuset kl. 14.00.
10-års jubilæum
Da Lem kirke skulle genindvies efter renovering tilbage i 2013, planlagde menighedsrådet en festgudstjeneste. På et menighedsrådsmøde forinden drøftedes blandt andet, om der skulle hyres en solist til at synge. Da sagde menighedsrådsmedlem, Helle Lambæk: Det kan vi da selv klare! Jeg vil gerne forsøge at samle lokale folk til et kor, der kan synge et par numre på dagen. Og sådan blev det! Helle indkaldte en større flok sangglade Lem-borgere, og Maria Braae påtog sig at øve og lede korsangen, og Yrsa Christensen akkompagnerede på klaver.
Koret øvede nogle aftener i Kirkehuset, og præsten spurgte ind imellem – lidt bekymret - hvordan det gik. Hver gang svarede Helle: Jae, vi er jo bare glade amatører. Det beroligede ikke helt undertegnede, så derfor: Da festdagen oprandt, og daværende biskop, Elisabeth Dons Christensen, der var særligt indbudt til at prædike, ankom, tænkte præsten, at hun hellere måtte orientere biskoppen om gudstjenesteforløbet – herunder korsangen. Forventningerne skulle ikke være for ophøjede, så der blev tilføjet: Det er altså BARE et lille lokalt amatørkor, der optræder med et par numre, og det er ganske jævnt.
Gudstjenesten indledtes med procession ind i den nye farvestrålende kirke. TV Midtvest var til stede med kamera og journalist. Med biskoppen i spidsen blev biblen, alterbøgerne og de hellige kar (dåbsfad og kalk) på behørig vis højtideligt båret ind. Efter biskoppens prædiken skulle korsangen lyde, og alle korfolkene rejste sig forskellige steder i kirkerummet og gik syn-
gende op på trappen, hvor de fortsatte med flere sange. Det lød overraskende godt! Virkelig godt! Præstens bekymring blev gjort til skamme! Biskoppens forundring kunne heller ikke tilbageholdes: Midt under 2. sang, tog hun fat i min arm og sagde: Det er jo fantastisk!
Dét blev begyndelsen på et kor ved Lem Kirke. Koret har i ny og næ deltaget ved gudstjenester og glædet med sang på plejehjemmet. Der har gennem årene været udskiftning af kormedlemmer, og Yrsa og Maria er blevet afløst af Karen Boye (vores organist) som korleder – men koret synger stadig.
Lem Kirke blev genindviet 1. søndag i advent 2013 – det betyder, at i år er det nøjagtigt 10 år siden. Det skal selvfølgelig fejres, så koret vil medvirke med sang 1. søndag i advent ved gudstjenesten i Lem Kirke kl. 10.30. Det vil være SÅ festligt, om tidligere kormedlemmer også har lyst til at deltage netop den dag. Planen er, at der skal synges akkurat det samme, som der blev sunget for 10 år siden.
Så derfor velkommen til »gamle« og nuværende kormedlemmer, der vil øve og medvirke ved ad ventsgudstjenesten. 1. øvegang er onsdag den 25. oktober kl.
19.30. Tilmelding er ikke nødvendig - mød bare op i Kirkehuset, St. Kjærgårdsvej 2!
Hanne ByskovSnart laves der igen mad til store fester i Lem Hallen
Lem Hallen og Nisses BBQ, som er ejet af Rene Grandt Pedersen, er blevet enige om i en forsøgsperiode fra 1. september og året ud, at Nisses BBQ lejer sig ind køkkenet i hallen. Rene, som til dagligt bor i Billum siger: »For at teste behovet vil jeg i perioden lave mad til større fester i weekenden primært ud-af-huset, så jeg kan beholde mit nuværende dagsjob. Men drømmen er da at gå på fuldtid med det«. Michael Sandfelt, der er deltidsansat i Lem Hallen, fortsætter i hallens køkken og vil have fokus på hallens egne arrangementer men vil også hjælpe Rene, når de større fester skal have god mad. »Vi kan mærke, at der er et behov i Lem og omegn for mad til fester både i hallen og ud-af-huset, som man ikke længere kan få, nu hvor Hotel Smedegården er lukket. Så det er baggrunden for samarbejdet« udtaler Kent Viborg, der er centerleder for Lem Hallen.
Lem Hallen har tidligere selv haft flere ansatte i køkkenet og haft skaleret produktionen op.
»Der var ingen økonomi i det for Lem Hallen, og det tog store ressourcer fra vores primære opgaver, så vi har erfaret, at det kræver en mand med hånd på kogepladen at drive et rentabelt storkøkken« forklarer han videre.
Lem borgerne har allerede stiftet bekendtskab med Rene og Nisses BBQ, da han lavede mad til byens store Sankt-Hans fest i juni. »Det er dejligt at blive taget så godt
imod af byens lokale, og jeg glæder mig til at hjælpe med mad til festerne i området«, udtaler han.
Rene har en baggrund som uddannet bager, men grundet allergi måtte han stoppe i bagerfaget efter få år. Han har dog altid haft en stor passion for at lave mad helt fra bunden af. Rene har siden 2011 drevet sin fritidsvirksomhed fra hjemadressen i Billum, hvor han også har fødevaregodkendt køkken til rådighed. På hjemmesiden www.nissesbbq.dk kan man stifte bekendtskab med menuerne.
Helle ØlgaardHøst og æblefest
Søndag den 24. september kl. 14.00 i Lem Kirke
Når dagene begynder at blive korte, når skoven falmer, mejetærskerne er sat i hus, og de modne æbler falder af træerne, SÅ er det tid til at fejre høstgudstjeneste.
I kirken takker vi for årets høst på marker og i haver, pynter med naturens gaver og synger de kendte høstsalmer. I år vil vi tillige indbyde til et »æbletraktement« efter høstgudstjenesten.
Menighedsrådet serverer kaffe og dertil æblekage i Kirkehuset på St. Kjærgårdsvej – og SAMTIDIG er der mulighed for at få lavet sin egen æblemost.
Så har du æbler i haven, kan du medbringe dem –husk at have vasket dem hjemmefra, og husk også at medbringe flasker/dunke til mosten. »Mosteriet« kommer også til at foregå ved Kirkehuset.
Alle er velkomne i Kirke og Kirkehus til fælles høstarrangement for Højmark og Lem!
Menighedsråd og præst
Højmark Kirke lukket grundet renovering
Gennem adskillige år har menighedsrådet ved Højmark Kirke arbejdet på en gennemgribende renovering af kirken.
Indvendigt er kirken flere steder i dårlig stand. Dette bliver også udbedret under renoveringen.
- Vi har endnu ikke overblik over, hvornår kirken åbner. Men vi ved med sikkerhed, at når det sker, så er det en kirke, der ser markant anderledes ud, end den gør i dag, siger formand for menighedsrådet, Mette Christensen.
Kirken renoveres for flere millioner kroner. Pengene er søgt hjem ved Ribe Stift. Et arkitektfirma har stået for rådgivningen.
- Det er en langsommelig proces med at søge midler til så stort et projekt. Det er knap ti år siden, de første ansøgninger blev skrevet. Også Nationalmuseet har været med ind over, da der er strikse regler for, hvad der må ændres, når det drejer sig om en kirke, siger Mette Christensen.
Gudstjenester i Højmark
Mens kirken i Højmark er lukket, tilbyder vi at afholde begravelser/bisættelser og vielser fra Lem Kirke. (Der kan selvfølgelig fortsat foretages begravelse på kirkegården i Højmark – men den kirkelige handling vil kunne blive fra Lem.)
Søndagsgudstjenester afholdes i næsten samme omfang som normalt men nu blot fra friskolen. Skolen har beredvilligt stillet aulaen til rådighed – og her er der meget belejligt tillige et flygel, så organisten vil kunne akkompagnere salmesangen. Årets allehelgen-gudstjeneste bliver dog flyttet til
Lem Kirke – og de fleste gudstjenester bliver kl. 9, så det er uden altergang.
Det er desværre ikke tilladt at foretage dåb udenfor kirkerummet, så ved dåb henvises også til Lem Kirke.
Vel mødt … ikke under kirketag – men i Højmark til gudstjenester på skolen! Vi håber, I trods de anderledes rammer, vil deltage …. Og så glæder vi os til i det nye år at byde jer velkommen igen i en nyrenoveret kirke!
Menighedsråd og kirkepersonale
Julesang i Kirkehuset
Igen i år inviterer vi til julesangaften i kirkehuset. Traditionen tro vil der dels være et planlagt program – og dels vil der være mulighed for, at deltagerne kan vælge deres yndlingsjulesalme eller -sang. Karen Boye sidder ved klaveret og Johannes Kirk synger for.
I kaffepausen vil menighedsrådet – som altid – stille an med det store kagebord.
Sangaftenen foregår ber 2023 kl. 19.00 i kirkehuset, St. Kjærgaardsvej 2 i Lem. Alle er velkomne – både folk fra sognene og folk »udefra«.
Menighedsråd og organist
Æ knejter flytter hjemmefra
En finurlig lille historie om at have boet i Højmark altid og bevaret gamle venskaber – og om først at flytte hjemmefra længe efter, at man er blevet voksen.
næsten samtidig mellem 1977 og 1979. Fælles for alle tre er også, at de indenfor de sidste par år har overdraget deres fødehjem til deres sønner.
Kommer ind i køkkenet på Mads Degnbolsvej 5, hvor jeg mødes med Jeppe Søndergård, Per Høegsberg og Torben Møller Pedersen. Der er allerede gang i snakken. Der er fotoalbums under armen og der smågrines, for der er en del svire-fotos, der ikke egner sig til Suset.
Fælles for de tre mænd er, at de er født i Højmark, gik i skole sammen og brugte fritiden sammen og overtog deres fødehjem
Snakken falder på dengang, de var store knægte: Hvem der fik knallert hvornår, og hvor meget ræs, der blev kørt på motorbane nede hos Jeppe. Motorbanen blev et samlingssted. De fortæller om én, der havde en god knallert, og det var smart, for så kunne man blive trukket, når nu drengenes gokart ingen motor havde.
Men man kunne jo ikke fortsætte med køretøj uden motor, og så var det godt, man kendte
Motorbanen
et samlingssted
Sammenholdet og venskabet er ikke at tage fejl af
blev
en, der havde en gammel Ford. Så kunne der køres ræs. Mange navne bliver nævnt, men det er ikke alle navnene, der er dåbsnavne, så meget kan jeg sige.
Den gamle Ford fik tæv, men ikke mere end man kunne rette det med en jernstang og en stor hammer, og selvom tanken ikke længere var intakt, så kunne man godt sidde med en dunk på bagsædet og en slange til motoren. Der skete også uheld, hvor skidtet tippede rundt … men så hentede man bare frontlæssertraktoren, inden de gamle kom hjem og opdagede det.
Sammenholdet og venskabet er ikke at tage fejl af. Når de ikke var på motorbanen, så tog de til bal, selvfølgelig til Højmark bal, men også i Stadil, Tim, Spjald og på Klitten. På sidstnævnte sted skulle man være varsom, for der var nogen, der ville slås. Jeppe og Per og Torben snakker i munden på hinanden, om hvem, der havde mest pigetække, og om forfesterne inden ballerne, hvor der blev handlet »øl og kylling« ved æ købmand…. Den lader vi lige stå, det kræver vist en vis alder at forstå.
Siden har de tre holdt sammen, de fandt alle en pige at holde af. De mødes stadig til fælles påskefrokost og nytårsaften.
Nu er de alle tre flyttet hjemmefra! Men de er blevet i Højmark, ligesom deres forældre gjorde, da de overdrog fødehjemmet. Jeppe siger, at man lige skal vænne sig til at bo i byen. Torben supplerer, at det er rart med marker på den ene side. Per er ikke flyttet til byen, men siger: Bare fordi man flytter, bliver der vist ikke mindre travlt.
Arrangementer i Smedenes Hus
Onsdag den 6. september kl. 9.30
Fællessang med pianist Karen Boye
og præst Hanne Byskov.
Pris 30 kr. inkl rundstykke og kaffe.
Onsdag den 4. oktober kl. 9.30
Fællessang med Linda Andersen.
Pris 30 kr. inkl rundstykke og kaffe.
Torsdag den 26. oktober kl. 18.00
Pigeaften. Pris 250 kr.
Onsdag den 1. november kl. 9.30
Fællessang med Anne Marie og Leif Hansen. Pris 30 kr. inkl. rundstykke og kaffe.
Søndag den 26. november kl. 13.30
Julestue i smedenes hus.
Onsdag den 6. december kl. 9.30
Fællessang med skjern mandskor.
Pris 30 kr. incl rundstykke og kaffe.
Torsdag den 7. december kl. 20.00
Julekoncert med Jette Torp.
Sæt X i kalenderen
søndag den 26. november
Lem Borgerforening afholder i samarbejde med Smedenes Hus julestue.
Julemanden skal vækkes og juletræet på torvet skal tændes. Nisserne kommer i juletoget og deler karameller ud, julemanden deler slikposer ud til alle børn. Det er fra kl. 13.30 i Smedenes hus.
Juletoget giver ture rundt i byen, og vi skal også danse om juletræet.
Der er julestue i Smedenes Hus med lokale kræmmere og firmaer, og der sælges gløgg og æbleskiver.
Vel mødt til en festlig tradition.
Sæt X i kalenderen
tirsdag den 5. december
hvor Lem Borgerforening traditionen tro afholder julebanko i Lem Hallen.
Der kan vindes lækre præmier fra vores mange trofaste sponsorer.
Uventet besøg
Der tikkede en uventet mail ind på min mail den 9. juli. På engelsk blev der efterspurgt om muligheden for at låne en shelter ved Samlingsstedet i Højmark.
Afsenderen var den 31 årige Jiang Kun, der var på tur og manglede en overnatning på hans vej. Han holdt sommerferien fra sit job som senior R&D scientist ved Cirqle Biomedical i København. Han er vild med især København, men har besluttet at tage på cykeltur på tværs af Danmark.
På hans tur gennem landet voksede begejstringen for Danmark. Turen var nogenlunde planlagt, men det danske vejr er finurligt og gav lidt udfordringer. Turen bragte ham til Nordsjælland, til rundtur på Ærø og med tog videre til det vestjyske.
Jeg taler med ham, da han ankommer til Højmark den 11. juli. Han fortæller han »bare« lige er på vej til Cold Hawaii. Han står med sin rygsæk og cykel og ser frem til en nat i shelteren, inden næste dags cykeltur på ca. 130 km starter. I samarbejde med skolens leder Marie Ehlers er bålhytte og toilet faciliter klar til Jiang Kun, som er meget taknemmelig for gæstfriheden og velkomsten.
Planen er, at fredag skulle han ramme Klitmøller, som han har hørt er et surf paradis. Han har surfet lidt på Mallorca sidste år men glæder sig meget til at udfordre sig selv i det danske Vesterhav.
Maiken Amby
2 x Signe
Vi har en særlig god tradition: Hvert år til allehelgensgudstjenesten medvirker musikeren og sangeren Signe Olsen, hvor hun synger 3 sange. Det gør hun også i år søndag den 5. november kl. 19.00 i Lem Kirke!
MEN i år medvirker hun OGSÅ
i en temagudstjeneste i Lem Kirke søndag den 8. oktober kl. 19.00. Vi skal lytte til bibeltekster og sange om: HJEM.
Velkommen til en stemningsfuld aftengudstjeneste!
Hanne Byskov
HALLOWEEN
Børnegudstjeneste
torsdag den 26. oktober
kl. 17.00 i Lem Kirke
Kom gerne i din mest uhyggelige udklædning, og så får du til gengæld en drabelig historie i kirken.
Efter gudstjenesten er der mulighed for at deltage i spisning i hallen. Til spisning kræves dog tilmelding på sms til Hanne Byskov på
29 80 76 14 eller mail: byskov@os.dk SENEST
tirsdag den 24. oktober. Betaling (kr. 20 pr. person) betales i hallen.
Organist og præst
Smil til fotovognen
Det er ikke kun TV Midt-vest som har en fotovogn. Det har færdselspolitiet også. Faktisk har de hele 13 her i vores del af landet. En af dem holder flere gange om måneden i min indkørsel her på Røgindvej og spreder skræk og rædsel blandt fortravlede bilister. Området omkring Lemkrydset er nemlig en særlig fokusstrækning, som har politiets bevågenhed. Der har jo gennem tiden været mange alvorlige uheld.
Man kan faktisk bestille en fotovogn hvis man synes at bilerne kører for hurtigt
En anden del af uddannelsen er konflikthåndtering. Det sker jævnligt at bilister stopper op og banker på døren til fotovognen for at lufte diverse holdninger til trafikkontrol. Så er det vigtig at holde hovedet koldt og ikke begynde at skændes med folk. Andre besøgende er bare almindelig nysgerrige efter at se politiets moderne grej. Det giver operatøren et afbræk i en måske lidt lang dag på det rullende kontor.
Jeg har jævnlig talt med operatøren i ATK vognen, (Automatisk Trafik Kontrol), som gerne giver en rundvisning på hans lille kontor.
Han er ikke politibetjent, men kørelærer af profession. Han har gennemgået en særlig uddannelse som tager ca. 3 måneder. Her har han lært at betjene alt det elektroniske udstyr, så farten bliver målt korrekt, og der bliver taget nogle skarpe billeder, hvis man kommer kørende lidt for hurtigt.
Det er et laserkamera, som man bruger til fartmåling. Det virker både i dagslys og i mørke, så man kan ikke vide sig sikker på noget tidspunkt af døgnet. Mange bilister har en App på deres telefon som giver en advarsel når man nærmer sig en ATK vogn. Det synes politiet er helt ok, for det handler mere om at sænke farten end at udstede bøder…
Man kan faktisk godt bestille en fotovogn, hvis man synes at bilerne kører for hurtig. Det er der mange, der gør.
Fartkontrol gør en forskel, de dæmper farten på vejene, ellers husk at smile til fotografen.
Peder MogensenForfatterforedrag
Tirsdag den 10. oktober kl. 19.00 i Lem Kirke
gerne byde alle interesserede til forfatterforedrag.
I begyndelsen af 1950’erne flytter giftfabrikken Cheminova til Vestjylland. Det forandrer på godt og ondt livet på egnen, som oplever et velfærdsløft, men også må betale en høj pris i form af den massive forurening af hav og fjord og af de forgiftninger, arbejderne på fabrikken bliver udsat for. Noget, man ikke taler højt om. I romanen: DE BEDSTE FAMILIER følger vi to familier fra forskellige kår, som på godt og ondt knyttes sammen af fabrikken. Arbejderen Niels og hans kone Margrethe - og ingeniøren Jørn og hans kone Karin.
Romanen handler om kampen for at løfte sig op socialt, men også om kærlighed og ven
arbejdet med romanen. Om den omfattende research, der ligger bag – de mange mennesker, han har talt med. Og om hvordan han har skabt portrætterne af romanens personer, ikke mindst kvinderne, Margrethe og Karin. Han fortæller desuden om at vokse op i en vestjysk tavshedskultur. Om hvordan tavshedskulturen har været både en modstander og en drivkraft undervejs i arbejdet. Og om, hvorfor det har været så vigtigt at skrive bogen.
Pris kr. 100,-, som betales ved indgangen … og som også inkluderer en kop kaffe med lidt sødt i pausen.
LæseklubbenTheo Valdemar Stengaard Kaspersens dåb
Kirkelige handlinger
DÅB
18.05 Lise Sand Lykke
18.05 Ellen Vang Dynesen
28.05 Holger Aagaard Berg
09.07 Theo Valdemar Stengaard Kaspersen
23.07 Seline Milton Sloth
VIEDE
24.05 Cathrine Emilie Kjærgaard Pedersen og
Søren Kjærgaard Pedersen
27.05 Marlene Faust Klemmensen og
Kim Gosmand Klemmensen
15.07 Kirsten Sørensen og Lars Jørgensen
BISATTE/BEGRAVEDE
09.05 Roman Højsager Varinsky
23.05 Inge Margrethe Møller
22.06 Palle Vej Kirkegaard
25.07 (baby) Bonde Kjær
08.08 Herluf Kallesøe
Plejehjemsgudstjenester på Rosenlunden i Lem
Der er med få undtagelser gudstjenester hver
14. dag - i lige uger - torsdage kl. 15.00
HB Hanne Byskov · VL Vivian Linnebjerg
Kirkerne
Sognepræst:
Hanne Byskov
Øster Lemvej 2 6940 Lem St.
Tlf. 97 34 30 29
E-mail: byskov@os.dk
www.højmark-lem.dk
Træffes alle dage undt. mandage i præstegården i Højmark.
Graver i Højmark:
Maja Nielsen
Kirkegårdskontoret
Adelvej 53
Tlf. 51 68 50 17 hojkirkon@live.dk
Træffes tirs.-fredag ml. 9.00 og 15.00
Graver i Lem: Vi er ved at ansætte ny graver
Graverhuset på
Lem Kirkegård
Tlf. 97 34 25 25 graver-lem@mail.dk
Træffes tirs.-fredag ml. 9.00 og 15.00
Grundet renovering foregår gudstjenesterne i