Ja, han er her, Guddoms-manden! Sprængte er nu dødens bånd! Han er visselig opstanden, og hans ord er liv og ånd! Nu en forårsmorgen skøn rinder op for os i løn, og, som påskesalmen klinger, vokser sjælens fuglevinger.
DDS 241,5

Ja, han er her, Guddoms-manden! Sprængte er nu dødens bånd! Han er visselig opstanden, og hans ord er liv og ånd! Nu en forårsmorgen skøn rinder op for os i løn, og, som påskesalmen klinger, vokser sjælens fuglevinger.
DDS 241,5
Det måtte jo
gyndte i Svenska Kyrkan, hvorpå
land netop har mission til at se på sagen, og nu
de på det: Gud bør fremover benævnes ved det kønsneutrale »hen«.
For 30 år siden ivrede feminister for, at Gud burde opfattes som en kvinde. I dag er den snak helt uantagelig, fordi den hviler på antagelsen af to køn. Nu taler de moderigtige jo om utallige køn og flydende identiteter - og derfor er det »hen«, Gud skal kaldes.
Det er en naturligvis torn i øjet på aktivisterne, hvis der stadig findes zoner, hvor man ikke retter ind efter den nye sandhed, og der er præster, som er med på ideen. Gud har egentlig intet køn, argumenterer de, så derfor kan det være hjælpsomt for forståelsen med »hen«.
Ved al denne kønssnak gør man jo først Guds køn til et tema. Et køn har Gud vel ikke; ikke på samme måde som et menneske med xy eller xx kromosomer, kønsorganer og så videre, men ønsker man blot at afkønne ham, kunne man for længst have arbejdet på at kalde ham »den« eller »det«. At
det kommer op lige netop nu, skyldes jo at man er motiveret af at, at bestemte forandringens vinde skal vinde indpas allevegne.
Dette fader-forhold skal vi være taknemmelige for. Deri røbes frelsen.
Jesus har nu engang kaldt Gud for sin far. Den store velsignelse og trøst for os mennesker er, at vi også får lov at kalde ham det. Den uendeligt store vil være noget så kærligt og nært som en far. I dåben bliver vi Guds kære børn gennem Jesu frelsesgerning. Det sker ved hans enbårne søn - Gud, »som ved vor Herre Jesus Krist/ vor Fader ville være«, som Grundtvig synger i »Nu falmer skoven.«
I øvrigt skal 91 pct. af salmerne omskrives, hvis »han« og »fader« afskaffes. Foruden naturligvis Bibel og bekendelse.
Dette fader-forhold skal vi være taknemmelige for. Deri røbes frelsen. Og Jesus taler bestandigt om forholdet på denne måde, og da skal vi ikke genvride efter nyeste grille.
Kirkelig behagesyge over for moden begyndte allerede for 100 år siden. Henrik Pontoppidan udtalte dengang i foredraget »Kirken og dens mænd«
sin dybe modvilje mod præster, der »skifter tro som man skifter støvler, og begynder de at knibe, skifter man dem ud med et par rummelige, bløde og varme pampusser«.
Og han lod den kloge pastor Petersen i romanen »Det forjættede land« sige tilsvarende: »Hvordan kan man tage præster alvorligt, der idelig mikser og bikser med deres tro efter som vinden blæser«.
Pokker være Gud på den betingelse - at menneskene selv skal have lov at forme ham. Da reduceres Gud til det, ateisterne anser ham for, nemlig blot en projektion af menneskenes egne ønsker og forhåbninger.
Gud er pottemageren, vi er leret. Ikke omvendt. Han er skaberen, vi er skabningen. Til menneskets held er han den kærlige skaber, der ønsker, at vi skal forstå hans svimlende og ufattelige vælde i en faders billede. Det skænkes vi til at forstå ham ved.
Pudsigt er det i øvrigt, at de, der stolt nægter at vise Gud lydighed, villigt og ydmygt underkaster sig tidsåndens luner. Men den rolige gudsfrygt - den som svarer til respekten for en myndig og god far - burde man ikke omfatte med så stor foragt, som det er blevet udbredt i dag. For den driver al anden frygt ud. Også den for tidsånderne.
Sognepræst Anders Raahaug
I forlængelse af en ulykke i København for år tilbage, er arbejdstilsynet blevet opmærksom på risikoen ved færdsel omkring gravsten. Derfor har kirkegården haft besøg af et professionelt firma fra Vejle, Miljøhuset, til at vurdere gravstenene. Risikosten er sten, som vurderes til at være til fare, både for medarbejdere og besøgende på gravstedet. Der er fare for, at gravstenen kan vælte. Som udgangspunkt skal gravstenen sikres. Dette kan ske på forskellige måder. Der er ingen regler for, hvordan gravstenen sikres. Lokale stenhuggere har forskellige metoder. For at mindske risikoen for ulykker har jeg orienteret medarbejderne om adfærd omkring gravstenene. De samme gode råd, vil jeg opfordre andre besøgende på gravstedet, til at være opmærksomme på.
Disse er:
• Hold afstand til gravstenen.
• Læn dig ikke op af gravstenen.
• Brug den ikke som afsæt for at komme op.
• Er der for lidt plads til at rive hækafklip, blade etc., så lad være.
Gravsten vælter ikke af sig selv, så undgå at være den udløsende faktor. Af samme grund har vi valgt at fjerne vaser og andre ting bag gravstenene. Erstatningsansvaret i forbindelse med eventuelle gravstensulykker pålægges altid gravstedsejeren.
I løbet af foråret 2023 vil der blive udsendt breve til de gravstedejere, hvis gravsten er vurderet til at være en risikosten. Hvis og såfremt at stenen i løbet af året vil udgøre en yderligere fare, vil arbejdet på gravstedet blive indstillet.
Vibe, kirkegårdsleder
Tidligt. Meget tidligt. Vækkeuret larmer midt om natten. Det mest vanskelige skridt er skridtet fra sengen til badeværelset. Derefter bliver vejen nemmere. Foran Sct. Marie Kirkes hoveddør lyser to olielamper. Kirken selv er mørk. Du tager plads inde i mørket. En kvinde skridter gennem kirkeskibet op til alteret. Hun har påskelyset i hånden og synger den gamle »Krist stod op af døde«. Påskelyset tænder alterlysene og - ja, også du har er lys i hånden - jeres lys. Det bliver påske. Sct. Marie Kirke, påskemorgen, 9. april kl. 5.00.
Nur für heute werde ich mich bemühen, Tag zu erleben, ohne das Problem meines Lebens auf einmal lösen zu wollen.
Nur für heute werde ich die größte Sorge für mein Auftreten pflegen. Ich werde niemanden kritisieren, ja nicht einmal danach streben die anderen zu korrigieren oder verbessern. Nur mich selbst.
Nur für heute werde ich mich an die Umstände anpassen, ohne zu verlangen, dass sich die Umstände an mich und meine Wünsche anpassen.
Nur für heute werde ich eine gute Tat vollbringen. Und ich werde es niemandem erzählen.
Nur für heute werde ich etwas tun, wozu ich keine Lust habe es zu tun. Sollte ich mich in Gedanken beleidigt fühlen, werde ich dafür sorgen, dass niemand es merkt.
Nur für heute will ich ein genaues Programm aufstellen. Vielleicht halte ich mich nicht daran, aber ich werde es aufsetzen. Und ich werde mich vor zwei Übeln hüten: vor der Hetze und vor der Unentschlossenheit.
Nur für heute werde ich glauben - selbst, wenn die Umstände das Gegenteil zeigen solltendass die gütige Vorhersehung Gottes sich um mich kümmert, als gäbe es sonst niemanden auf der Welt.
Nur für heute werde ich keine Angst haben, Ganz besonders werde ich keine Angst haben mich an allem zu freuen, was schön ist, und an Gottes Güte zu glauben.
Henrik Dalin ist mein neuer Kollege an der Christianskirche, und nach der Covid-19-Pause nehmen wir die Tradition wieder auf: Wir laden ein zum gemeinsamen Gottesdienst und anschließend zu Wein, Brot und Käse in den Gemeindesaal der Christianskirche.
Donnerstag, 6. April, 16 Uhr.
Früh, ganz früh. Der Wecker klingelt mitten in der Nacht. Der schwerste Schritt an diesem Tag ist der Schritt ins Badezimmer. Danach wird der Weg leichter. Vor der Tür der Marienkirche brennen zwei Öllampen. Der Kirchraum ist dunkel. Stille. Dann Töne von weither - eine Frau schreitet durch das Kirchenschiff zum Altar. Sie hat das Osterlicht in der Hand und sing den alten Choral: Christ ist erstanden. Das Osterlicht entzündet die Kerzen auf dem Altar und - tatsächlich, auch du hast eine Kerze in der Hand - das Licht derer, die die Kirche füllen. Es ist Ostern.
Marienkirche, Ostersonntag, 9. April, 5 Uhr
Osterglocken auf dem Altar und nach dem Gottesdienst ein gemeinsames Frühstück in der Kirche: Es ist Ostern. Und es wird Zeit, dass das Leben weitergeht.
Marienkirche, 10. April, 10 Uhr.
Mia Sofie Carlsen, Angelina Gioulbekian, Linnea Peist Hansen, Simon Thy Smed Markert, Anton Daniel Molbo, Mathilda Peters, Lukas Rasmussen, Lina Maja Reese, Hanna Sophie Sommer, Anna Hviid Struve, Yonatan Anatol Selmer Christiansen.
Marienkirche, 14. Mai, 10 Uhr
Man könnte auch sagen: Geburtstag der Kirche, denn beim ersten Pfingstfest gründete sich in Jerusalem die erste christliche Gemeinde. Inzwischen gibt es unzählige Gemeinden weltweit, und wir sind eine davon. Lasst und nach dem Gottesdienst darauf anstoßen!
Marienkirche, 28. Mai, 16 Uhr.
Um den Satz von eben aufzunehmen: Inzwischen gibt es unzählige Gemeinden, und wir sind fünf davon. Ulkebøl, Christianssogn, Sct. Marie Sogn, Dybbøl und Broager feiern ihren Freiluftgottesdienst mit der Brassband DaCapo und anschließendem Picknick.
Dybbøl Mølle, 29. Mai, 11 Uhr
2. April 10 Uhr Gemeindehaus
6. April 16 Uhr Christianskirche*
9. April 05 Uhr Marienkirche*
10. April 10 Uhr Marienkirche*
16. April 10 Uhr Marienkirche
23. April 16 Uhr Marienkirche
30. April 16 Uhr Marienkirche
7. Mai 10 Uhr Gemeindehaus
14. Mai 10 Uhr Marienkirche*
21. Mai 16 Uhr Marienkirche, Pn. Simon
28. Mai 16 Uhr Marienkirche*
29. Mai 11 Uhr Dybbøl Mølle*
4. Juni 10 Uhr Gemeindehaus
11. Juni 16 Uhr Christianskirche
18. Juni 10 Uhr Marienkirche
25. Juni - kein deutscher Gottesdienst
2. Juli - kein deutscher Gottesdienst
9. Juli - kein deutscher Gottesdienst
16. Juli 10 Uhr Marienkirche
23. Juli 16 Uhr Marienkirche
30. Juli 16 Uhr Marienkirche
* Infos zu den Gottesdiensten hier auf der Seite
Marienkirche: Kirke Alle 4 (über dem Hafen)
Christianskirche: Ringgade 98
Gemeindehaus: Østergade 1
Wenn nicht anders angegeben: Gottesdienst mit Pastor Hauke Wattenberg.
Besucht in der Urlaubszeit die dänischen Gottesdienste, auch wenn ihr die Sprache vielleicht nicht versteht. Das Vaterunser, Abendmahl und Segen werdet ihr erkennen.
Palmesøndag den 2. april kl. 16.00
Orgelmusik til palmesøndag og fastetiden fra Lüneburger Tabulatur samt værker af M. Weckmann, G. Böhm, J. S. Bach, J. Brahms, Ch. M. Widor og M. Reger.
Ulf Wellner blev født i Hannover (D) i 1977.
Han modtog sin første musikalske træning i Knabenchor Hannover. Han studerede kirkemusik i Leipzig (D) og som Erasmus-stipendiat i Antwerpen (BE). Efter A-eksamen var han assistent for Leipzig Nikolaikantor og Leipzig Universitets musikdirektør, i 2004/2005 selv fungerende universitetsmusikdirektør.
Fra 2009 til 2013 arbejdede Wellner som Jacobikantor i Lübeck (D). Siden 2013 har han arbejdet som Martinikantor i Minden (D).
Som organist og dirigent optræder han i ind- og udland. Han arbejder tæt sammen med Ensemble Canto armonico i Boston (USA) (koncertturnéer og cd-produktioner). Siden 2015 har Ulf Wellner også været lektor i musikhistorie ved Hochschule für Kirchenmusik i Herford (D).
I sit program spiller han bl.a. Nordtysk barokmusik, seks passionsorgelkoraler fra Bachs »Orgelbüchlein«, samt romantisk musik af Brahms (»Herzliebster Jesu«), Reger (Benedictus) og Widor (Finale af 6. symfoni).
Fri entré
Torsdag den 27. april kl. 20.00
Dirigent og solist: David Grimal, violin, Sønderjyllands
Symfoniorkester. A. Vivaldi: De fire årstider, A. Piazzolla: De fire årstider fra Buenos Aires.
David Grimal er en musiker, der med et internationalt ry for original nytænkning i sin musikalske karriere, konstant er i en utrættelig søgen efter at reflektere over sin kunsts rolle i samfundet. I denne koncert sammenstiller han perspektiverne for at musicere ved at genopfinde fornemmelsen af det kollektive. Han vil på klassisk vis forny vores blik på årstiderne ved at sammenstille Vivaldis De fire årstider (fra Venedig) med Piazzollas komposition De fire årstider fra Buenos Aires - en modig og anderledes måde at samtænke både tradition og fornyelse.
Koncertsponsor: Danfoss
Lyskoncert med Sønderjysk Pige- og Drengekor
Torsdag den 4. maj kl. 19.30
Traditionen tro synger Koncertkoret og Juniorkoret lyset, friheden og fællesskabet ind med en stemningsfuld koncert på dagen for Danmarks befrielse.
Korene synger et varieret repertoire af danske og udenlandske korsatser, specielt sammensat til denne koncert, og publikum får mulighed for at synge med på et par fællessange.
Koncerten ledes af korets dirigenter Ida Hymøller og Mette Rasmussen.
Billetter sælges i forsalg og ved døren fra kl. 18.45 (hvis flere tilbage)
Billetsalg: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/d7jtiikv20
Lørdag den 3. juni kl. 12.00
Ida Hymøller spiller en halv times orgelkoncert. Repertoiret strækker sig fra Rued Langaards »Nemo contra deum nisi deuse ipse« til Johann Gottfried Walthers 10 små partita over »Jesu meine freude«. Indimellem det større repertoire vil små satser med fugletema også finde vej i programmet.
Rued Langaard (f. 1893-1952) er dansk organist og komponist. Han blev i 1940 udnævnt som domorganist i Ribe domkirke, og spillede der frem til sin død. Rued Langaards musik har stor stilmæssig variation, som også kan høres i »Nemo contra deum nisi deuse ipse«, der starter med storslåethed og ekspressivitet, og slutter med en flot religioso og koral. »Nemo contra deum nisi deuse ipse« er en selvstændig orgelfantasi fra 1933, som blev indlemmet i orgeldramaet »Mesis (første aften)«. Her fik værket tilknytning til Jesu lignelse om ukrudtet i hveden. (matth. 13,24-30). Titlen kan gengives som »Ingen imod Gud undtagen Gud selv«. Værkets oprindelse går tilbage til to orgelstykker »Genklange fra Grundtvigssalmer« og »Elias i uvejret«. Sidst nævnte værk spillede Ida Hymøller til sin bachelor koncert i 2022. »Nemo contra deum nisi deus ipse« skal spilles til Ida Hymøllers kandidatkoncert, og på den måde være med til at slutte ringen for mange års studier på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.
Sct. Marie Kirkes Motetko
Onsdag den 7. juni kl. 19.30
Sct. Marie Kirkes Motetkors sommerprogram fokuserer på to motetter fra Johann Hermann Scheins Israelsbrünnlein. Israelsbrünnlein er en samling af femstemmige åndelige madrigaler præsenteret af Leipzig Thomaskantor Schein i 1623. De to motetter »Der Herr denket an uns« og »Was betrübst du sich, meine Seele« er vers fra Salme 115 samt 42 og 43. Koret støttes af et instrumentalt ensemble på historiske instrumenter.
For 150 år siden blev komponisten Max Reger født, som spillede en vigtig rolle i udviklingen af kirkelig kor- og orgelmusik. I den anledning vil koret synge tre a cappella-motetter af komponisten.
Derudover vil der blive hørt danske forårs- og sommersange, f.eks. en opsætning af et digt af den tyske digter Emmanuel Geibel af Niels Wilhelm Gade og musik af Friedrich Kuhlau. Der vil også være mulighed for fællessang.
Søndag d. 11. juni 2023 kl. 14.00
Ole Kibsgaard og Sønderjysk pigekors og drengekors minispirekor, spirekor og juniorkor.
Kom og syng med når Ole Kibsgaard spiller, tegner og fortæller og Sønderjysk pigekors og drengekors minispirekor, spirekor og juniorkor synger for på sangene. Søndag d. 11. juni 2023 kl. 14 afholder vi Sct. Marie kirkes første store børnekoncert. Ole Kibsgaard kommer som gæst, og fortæller spændende historier, synger kendte og nye sange sammen med Sønderjysk pigekor og drengekor. Ole Kibsgaard er musiker og producer uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Han har været medlem af Shu-bidua siden 1997 og frem til deres opløsning. Mange børn kender ham også i hans medvirken i børneprogrammet Kaj og Andrea, samt morgensangs program på DRTV. Koncerten er for børn i alle aldre. Vi øver os på sangene, så vi som publikum kan synge godt med, til børnegudstjenesterne d. 30. marts, 27. april og 25. maj kl. 17.00 i Menighedshuset med efterfølgende gratis aftensmad for alle.
Tilmelding til børnegudstjeneste skal ske via hjemmesiden: https:// www.sctmarie.dk/
I Sct. Marie kirke forsøger vi hele tiden at skabe nye spændene tiltag for børn. Som noget nyt, afholder vi en stor børnekoncert i år den 11. juni kl. 14.00 i Sct. Marie Kirke. Her vil Ole Kibsgaard komme og fortælle historier, samt synge en masse kendte og nyere sange for børn. Sønderjysk pigekors og drengekors minispirekor, spirekor og juniorkor kommer og synger for på sangene. Koncerten er for børn i alle aldre, og der vil være mulighed for børnene, at sidde helt oppe foran og dels lytte til koncerten, men også synge med på de sange de kender. Fra marts til maj måned vil vi til børnegudstjenesterne øve os på sangene til koncerten, sådan så publikum kan synge med på så mange af sangene som muligt.
Vi afholder børnegudstjenester den sidste torsdag i måneden kl. 17.00 i Menighedshuset Østergade 1, 6400 Sønderborg. Alle er velkomne og det er helt gratis at deltage. Børnegudstjenesten er en kort gudstjeneste hyggelig og spændende halv times gudstjeneste, der altid omhandler et tema fra biblen, der er aktuelt i den pågældende måned. Efter gudstjenesten er der fællesmåltid for alle, som er helt gratis. Når børnene er færdige med at spise, har vi indført en ny tradition om, at der så er kreativt værksted for børnene. Jeg får temaet for børnegudstjenesten fra præsten, og finder derefter på en kreativ ting til børnene efter maden. Det kan være »lav din egen adventskrans« eller »skattejagt med temaet omkring hellig tre konger« og meget meget mere. På den måde skaber de noget kreativt, fra den børneprædiken præsten har haft til selve gudstjenesten. Og så er det også smart at forældrene får lov til at spise færdig i ro og mag, og kan sludre lidt med de andre voksne der er til stede. En rigtig win win-situation for alle.
Kom og vær med til en altid hyggelig børnegudstjeneste med skøn aftensmad, og dejligt selskab. Lad os øve os sammen på sangene til børnekoncerten, så I som publikum kan synge godt med, og vi kan få en koncert med spændende historier og fortællinger, samt masser af sang.
Tilmelding er nødvendigt (p.ga. aftensmad) og kan ske enten på https://www. sctmarie.dk/ eller på Sct. Marie kirkes facebook side, hvor vi hver måned laver en begivenhed for gudstjenesten. Derinde er et direkte link til tilmelding.
Det er også muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet, så man hver måned får tilsendt en invitation og direkte link til tilmelding. For tilmelding til nyhedsbrev kontakt da 2. organist Ida Hymøller.
Ida Hymøller
Børnegudstjeneste den sidste torsdag i måneden kl. 17.00. Gratis aftensmad efterfølgende og kreativt værksted over temaet for gudstjenesten.
Tilmelding (p.ga. aftensmad)
skal ske på Sctmarie.dk
eller på facebookbegivenheden
på kirkens
facebookside.
Forårets jordskælv i Syrien og Tyrkiet sendte øjeblikkelige chokbølger igennem de vestlige medier, inden de stærke billeder hurtigt blev fortrængt af den evige krig i Ukraine. 33 000 døde på få minutter gjorde selv krigens grusomhed til skamme i et kort øjeblik. Men når ting blot sker tilpas langt væk, vænner vi os hurtigt til det, og søger straks vort næste gys.
Et anderledes vedvarende indtryk gjorde jordskælvet i Lissabon d. 1. november 1755. Ikke kun var de økonomiske og kulturelle tab enorme foruden et ubegribeligt dødstal i det, som stadig kendes som et af verdenshistoriens mest katastrofale jordskælv. Men jordskælvet fandt sted i hjertet af det kristne Europa, og en stor del af de omkomne var kirkegængere, der netop havde slået op på den første salme, da tårnene sank i grus og tog levende og døde med sig i graven.
Hvordan kunne Gud gøre sådant? Med et var den grundlæggende tillid til den gode Gud undergravet hos en stor del af intelligentsia, for enten må Gud være ond, eller også er han slet ikke Gud, når noget sådant kan ske.
I dag har vi en meget bedre forståelse af, hvorfor jordskælv forekommer, hvor de må forventes, og hvorfor de er vitale for menneskelivet på jorden, og der kaldes derfor ikke så meget på en åndelig forklaring af de store naturkatastrofer, vi bliver vidner til. Men lige så fuldt som navnkundige ateister stadig tager udgangspunkt i naturens rå tilfældigheder som argument for deres benægtelse af Gud, lige så fuldt kalder disse begivenheder stadig på en åndelig fortolkning.
Og hvem bedre til at give en sådan end Brorson. Efter sin bispevielse i 1741 standsede hans salmedigtning næsten fuldstændig, men netop jordskælvet i Lissabon lokkede Brorson ud af sit digterskjul med et 380 strofers langt digt om Lissabons ynkelige undergang.
(fortsættes næste side)
Digtet indledes med en smuk beskrivelse af Lissabons skønhed og rigdom inden digtet i det følgende afsnit vender sig mod jordskælvets grusomhed, inden Brorson endelig vender sig mod digtets egentlige sigte: at lade jordskælvet give anledning til bod og bedring i den ganske kristenhed.
Digtet gengives her i uddrag i lettere moderniseret stavemåde:
Lissabon! hvor var på verdens jord din lige? du havde gyldne kar og sølv som Sal’mons rige Ja før du fløj din vej og sad endnu i fred hvor mange ønskte ej at være i dit sted din lykkes morgenskær fra fordums tid begyndte to hele verdener, de stræbte dig at pynte Du var så fin og glat som guld og perlesmykke så dejlig sammensat af kunst og flid og lykke som i dit eje gik til allerstørste flor Men i et øjeblik herfra som skyggen fór.
Knap var Guds helgens fest begyndte med alle klokker folk som de kunne bedst i kirkerne sig flokker i samme øjeblik de vakler som en båd og sangens lyd forgik i bævelse og gråd De folk i stole sad og de som lå i grave sank ned og fulgtes ad i jordens bug og mave guld, purpur, sten og træ, det var som hø og halm ja både folk og fæ i denne ild og kvalm
de bedste venner så hverandre an som døden jo flere dem rørte på, jo sværere var nøden hver syndig tidsfordriv folk før til hobe fik nu gennem sjæleliv som tusind pile gik. Ved slige himlens tolk man skulle jo formode at alle hånde folk på hele jordens klode på timen satte sig i bedrings aske ned med samlet gråd og skrig mod himlen hænder vred man ventede det især af dem i kristenheden da plagen er så nær at efterjage freden med et beængstet sind at søge nådens favn og nå ved troen ind i Jesu vunders havn.
En okse kender jo sin herre, ja en hund hvad er han den dog tro, som fylder ham hans mund hvad fik Gud for så rar og stor en gave: livet og hvad han dertil har så overflødig givet hvad, for han os har friet af så utallige nød og sådan dejlig tid lod regne os i skød var det for lidet til et kræsent barn at dække han ville, ja han vil end så og så tillægge af glæde, ja af alt hans rige hus og bord om vi til fode faldt og kyssed’ livsens ord men sætter vi så frit vores salighed til side og falder døden midt i struben før vi vide (oh ve! det vide spor ej anden ende får) hvad fik da Jesus for hans mange, mange sår? MJJ
Valdemarsgudstjeneste - torsdag den 15. juni kl. 19.30
Bestyrelsen i Danmarkssamfundets Sønderjyllandsafdeling har valgt at markere Valdemarsdagen, dannebrogs fødselsdag 15. juni, med en festgudstjeneste kl. 19.30 på skift i de sønderjyske købstadskirker. Man begyndte sidste år i Haderslev Domkirke, og i år finder markeringen sted med en festgudstjeneste i Sct. Marie Kirke.
Musikere fra Slesvigsk Musikkorps og officerer deltager, og der vil blive uddelt flag.
05.11.22 August Hell Staugaard
søn af Maria Hell Olsen og
Bastian Uldal Staugaard
05.11.22 Emil Bonefeld Fink Thorsen
søn af Liv Fink Thorsen og
Jens Bonefeld Fink Thorsen
26.12.22 Aya Johansen Bispo
datter af Tine Brink Johansen og Pedro Miguel Coelho Bispo
08.01.23 Emmy Olivia Kühne
datter af Louise Kühne
08.01.23 Levi Rosenberg Zink
søn af Trine Rosenberg Zink og Mikael Marius Rosenberg
Zink
08.01.23 Jakob Blaudzun Friis
Pedersen søn af Heidi Blaudzun og Andreas Friis Pedersen
05.02.23 Nora Visgaard Thiim
datter af Stine Visgaard Nielsen
04.02.23 Liyanah Mithra Piratheepan, datter af Sharona-Daneha
Piratheepan og Piratheepan
Kirupakaran
04.02.23 Mateo Mads Jacobsen
søn af Malene Jacobsen og
Mads Jacobsen
04.02.23 Theo Højland Petersen
søn af Janni Højland Petersen og Kim Højland Petersen
04.02.23 Pelle Breindahl Thørring
søn af Camilla Breindahl
Thørring og Michael Breindahl Thørring
04.02.23 Janni Højland Petersen og Kim Højland Petersen
27.10.22
Dåb finder oftest sted i forbindelse med en søndagsgudstjeneste. Hvis man af forskellige årsager ønsker at holde dåb udenfor den almindelige gudstjeneste, er der nogle gange om året mulighed for lørdagsdåb. Lørdagsdåb i 2023: 8/4, 2/9 og 4/11 kl. 11.00.
12.11.22
19.11.22
22.11.22
25.11.22 Sophie Kjestine Jessen
08.12.22 Reinholt Erichsen
17.12.22 Esther Vibeke Blenner
I forbindelse med gudstjenester m.m. er det muligt at gøre brug af gratis kirketaxa. Henvendelse herom skal ske til tlf. 74 42 18 18. Denne services gælder dog kun for sognet egne beboere, sognebåndsløsere fra tilstødende sogne samt beboere på Sct. Jørgens Hospital.
07.01.23
13.01.23
17.01.23
21.01.23
25.01.23
25.01.23 Jutta Miang
26.01.23 Else Christiansen
26.01.23 Erling Gunnar Sørensen
01.02.23 Rita Samsøe
03.02.23 Johanne Handorf
08.02.23 Ellen Toni Häni
21.02.23 Jutta Marie Dorothea Hald
4. april, 2 .maj og 6. juni
Alle gudstjenester er tirsdag kl.
14.30 ved Anders Raahauge.
Kirkekontoret · T: 74 42 33 21 kirkekontor@sctmarie.dk
Menighedshuset · Østergade 1
Tirsdag-fredag 9-13 · Mandag lukket
Anett Lotus Fleur Bertelsen · T: 24 91 33 21
Claus Erik Hansen · T: 24 91 53 68
Sct. Marie Kirke · T: 51 37 19 15 kirketjener@sctmarie.dk
Kirken er åben tirsdag-fredag kl. 9-15
Kirketjener - stilling vakant
Sct. Marie Sogns kirkegård
T: 74 42 18 45 · kirkegaard@sctmarie.dk
Man.-tors. 10-12 og 14-15.30, fre. 10-12
Kirkegårdsleder Vibe Plesner Ihle
Menighedshuset
T: 31 19 77 71 · Østergade 1
Katrine Schink · katrineschink@hotmail.com
Sognepræster
Mads Jakob Th. Jakobsen · T: 40 24 30 26 mjj@km.dk · Mandag fridag
Ringgade 249 · 6400 Sønderborg
Anders Raahauge · T: 20 77 48 43
andra@km.dk · Mandag fridag
Hørup Bygade 12 · 6470 Sydals
Hauke Wattenberg · T: 23 29 92 77 haw@km.dk · Mandag fridag
Præst for den tyske del af menigheden
Kirke Allé 5A · 6400 Sønderborg
Organist Julian Mallek · T: 50 35 90 72 organist@sctmarie.dk
2. organist Ida Hymøller · T: 23 62 16 99 idahymoeller@hotmail.com
Kirkesanger Katrine Schink · T: 31 19 77 71
Formand for menighedsrådet
Ejler Skjerning · T: 23 30 94 91 fam.skjerning@hotmail.dk
Kirke-Taxa/Kirkebil
Ring