Perspektiv februar-august 2024

PERSPEKTIV SKT. JOHANNES SOGN

Februar - august 2024

Ord Poesi Kristendom Foto: Pixabay AI-genereret billede

SPROGET ER FYLDT MED Vi bruger billeder hele tiden i det daglige sprog, og hvordan ville poesien klare sig uden billeder, der spejler de inderste følelser, og kristendommen uden lignelser, der forklarer Gud? Ifølge Linda Greve kan vi ikke undvære metaforer og billeder. Men det er ikke sikkert, vi forstår dem ens. Derfor er det vigtigt at huske at spørge ind til og være nysgerrige over for hinanden.

Interview med Linda Greve, cand.theol. og ph.d. i virksomhedskommunikation og forfatter til bl.a. Tænkepausen ’Ord’ v. Bjarke Løvind Hvorfor er billedsprog og metaforer en god måde at kommunikere på, og er der noget, det er særligt godt til at kommunikere?

Det er ikke muligt at kommunikere uden metaforer. Så ikke alene er det en god måde, det er også en nødvendig måde. Alt, hvad der er abstrakt, forstår og forklarer vi gennem metaforerne – en metafor er en overførsel af forståelse fra noget, vi ikke kan gøre os kropslig erfaring med, til noget vi har kropslig erfaring med. Så kristendommen, og andre religioner, har et rigt metaforsprog, fordi der er mange abstraktioner. Men det er der også i matematik, politik og litteratur for eksempel. Metaforen er en konstruktiv løgn. Vi siger, at noget er det samme som noget andet, selvom vi godt ved, at det ikke passer. Men fordi det abstrakte er svært at forstå, sætter vi lighedstegn med noget, vi godt kan forstå. Når vi siger, at Jesus er Guds lam, så ved vi jo godt, at det er en metafor – for Jesus er jo åbenlyst ikke noget lam – men vi forstår bedre sammenligningen mellem Jesus og et offerlam.

Hvor finder vi det ofte anvendt i dag?

I stort set hver eneste sætning. Mange præpositioner, altså forholdsord, er metaforiske. Hvis jeg siger, jeg er uddannet på universitetet, så forstår du jo godt, at jeg nok ikke har siddet fysisk på universitetets top og taget min uddannelse, selvom det er den konkrete betydning. Vi går også i skole og på arbejde, og vi kan sige, at vi tager bilen. Alt sammen metaforer. Alle abstraktioner er metaforiske, og de er overalt i vores sprog. Vi taler om affektion som temperatur – ”Du har et varmt smil”, men det er affektionen, der er høj, ikke den fysiske temperatur. Vi taler om curlingforældre, men jo ikke, fordi det er forældre, der går til curling. Vi siger, at det går fremad med vores projekter, selvom vi sidder helt stille, fordi progression er fremad.

2 • www.sktjohannes.dk

Hvordan ved jeg, at du forstår det samme, som jeg gør, ved det, jeg siger?

Det kan vi aldrig vide. Det er det sjove ved sprog og kommunikation. Så hvis du vil vide, hvad jeg forstår, må du spørge mig og lytte til mit svar og måske spørge igen.

Mangler vi fælles fortællinger?

Vi har et hav af fælles narrativer i de sammenhænge, vi går ind og ud af. En narrativ er en måde at formidle og fortolke verden på. Lidt som metaforen, så sætter den spot på noget og udelader noget andet. Så en fælles narrativ eller fortælling er en fælles må­de at beskrive verden på. Det kan selvfølgelig skabe sammenhold, men det skal måske også nogle gange udfordres, så vi ikke gror fast i selvtilfredshed.

Opfattelsen af ord kan skabe stærke bånd, men det kan også give anledning til strid. Hvordan kan vi arbejde mod en fælles forståelse eller måske bare være rummelige for hinandens forskellige perspektiver?

Ved at lytte til hinanden. Rigtigt lytte. Og være villige til at tage fejl, både om hvem vi tror, den anden er, og om det, vi troede, vi forstod. Kommunikation er at ville blive klogere, ikke at udbasunere sin egen forståelse som den eneste sande. Så hvis vi vil undgå strid, skal vi være villige til at tage fejl og blive klogere.

Ligger der en naturlig og sund dynamik i forskelligheden?

Hmmm. Det kan der sikkert godt gøre – det kan jeg ikke lige konkret svare på. Dynamikken kommer vel ud af at ville supplere og lytte til hinanden. Hvis man ikke vil det, tror jeg ikke, det er sundt, men måske naturligt...

Hvordan kan vi arbejde for en sund dynamik og undgå en udvanding af fællesskabet og de symboler og billeder, der ligger til grund for vores samtale om livsholdninger og mening med tilværelsen?

Det kan vi ved ikke at gro fast. Sproget udvikler sig hele tiden, og vi skal udvikle det. Jeg bliver tit spurgt, om det

BILLEDER

INDHOLD Koncerter · side 5

Linda Greve er cand.theol. og ph.d. i virksomhedskommunikation

ikke er forfærdeligt, at vi ikke forstår det samme ved ordet bjørnetjeneste. Hvis man ikke har læst La Fontaines fabler og ved, at en bjørnetjeneste er at ville hjælpe, men at hjælpen faktisk gjorde det hele meget værre, så kunne man tro, at det er en KÆMPE tjeneste, ligesom en bjørnekrammer er en KÆMPE krammer. Jeg synes, det er godt og spændende, at sproget udvikler sig, og hvis vi vil undgå at grave grøfter og skabe splid, skal vi være nysgerrige på hinanden, spørge ind til hinandens forforståelser og forhandle hinandens metaforer.

Hvis jeg siger, at jeg synes, livet er en gave (og det er jo en metafor), så spørg mig, om det er en gave, jeg er glad for, eller om det er en af de der bløde pligtpakker. Sig måske til mig, at du altid mere har set på livet som et træ. Og lad os snakke om, hvordan livet åbenlyst hverken er en gave eller et træ, men at der kunne være to måder at tale om det på, og lad os mødes i den snak. Ikke for at få ret, men for at blive mere nuanceret.

Åbent Hus · side 6

Temaaftener · side 8

Leder

Bjarke Løvind, redaktør

”Stik piben ind”. Måske får du en fløjtespiller eller gæv sømand for dit indre blik, eller måske tænker du ”fald ned”. Ord kan danne indre billeder og stemninger og have fantastisk mange betydninger. Ord giver os mulighed for at tale om det, som ikke er; det, som vi tror; og det, som vi tænker og mener. Vi kunne ikke tale om Gud uden disse egenskaber i ord og sprog til at skabe billeder og poesi. Derfor ”ord, poesi og kristendom”.

www.sktjohannes.dk • 3

MEST FOR

BØRN MUSIKALSK LEGESTUE

Mandage kl. 10.30 i Johannesgården Musikalsk legestue med sang og bevægelse er for børn fra 3 mdr. i følge med en voksen.

Børn elsker musik og sang, og de ved ikke noget bedre, end hvis deres for­ældre synger og danser med dem. Det er der rig mulighed for til Musikalsk Legestue, og der er naturligvis plads til både jubelskrig, gråd, bleskift og amning. Vi slutter af med tid til leg, hvor der også er kaffe, te, saftevand og småkager, og man er velkommen til at medbringe madpakker.

SPAGHETTIGUDSTJENESTER Velkommen til en gudstjeneste, som er tilrettelagt for den travle børnefamilie. Det er en kort gudstjeneste i børnehøjde med drama, sange, dukker eller andet, der fanger og formidler på en spændende måde for børn. Efter gudstjenesten er der spaghetti og kødsovs (også i vegetarudgave) i Johannesgården, så I slipper for at tænke på aftensmaden.

Det koster 15 kr. pr. familie at spise med.

• Tirsdag d. 6. februar kl. 17.00 – Fastelavn!

• Tirsdag d. 5. marts kl. 17.00 • Tirsdag d. 2. april kl. 17.00 • Tirsdag d. 7. maj kl. 17.00 • Tirsdag d. 4. juni kl. 17.00

4 • www.sktjohannes.dk

Når der er dåb i Skt. Johannes Kirke, får familien ligesom i de fleste andre kirker en børnebibel med hjem, og der er rigtig mange gode grunde til, at den ikke bare skal fylde på hylden. For det første er det nogle fantastiske fortællinger, der bliver genfortalt. For det andet er Bibelens for­tællinger vigtige for, at vi forstår den kristne tro og vores kultur. For det tredje får vi nogle fortællinger, vi kan spejle os i, og fortællinger, hvor vi kan tale sammen om tro, tvivl, etik og mening, både som barn og som voksen. Det kan dog være svært at forstå Bibelen, selv som voksen. Der findes heldigvis rigtig mange genfortællinger og kommentarer, både til de helt små, de større børn, til konfirmander og selvfølgelig også til voksne. Her kan f.eks. nævnes Menneskesønnen og Urhistorien af tegnefilmskaber og illustrator Peter Madsen til de store børn. Til børn i indskolingen er der f.eks. Fupz’ke lignelser af Kim Fupz Aakeson, der også er forfatter til bogserien om Vitello, her sammen med illustrator Lillian Brøgger. Derudover er der de mange børnebibler til de mindste. Spørg i din lokale boghandel eller se på bibelskabet.dk.

BABYSALMESANG

HUSK

Forår og efterår er der babysalmesang i kirkerummet. Det er for babyer, der ved forløbets begyndelse er 3-6 mdr. og i følge med en forælder.

Gennem salmer, sange og leg udfordres børnenes sanser. Børnene bliver fortrolige med kirkerummets særlige akustik. Salmerne og sangene, som mor og far synger, vil altid være en reference af tryghed for barnet.

FOTO: FOLKEKIRKEN.DK

6. februar fejrer vi fastelavn ved spaghettigudstjenesten

STORE FORTÆLLINGER TIL STORE OG SMÅ

Praktisk Forårets holdt er fyldt, men du kan komme på venteliste. Næste hold er i september med tilmelding fra juni. Tilmelding og info kan ses på sktjohannes.dk.

Babysalmesang ledes af kirke- og kulturmedarbejder Jette Haugaard.

KONCERTER Orgelkoncert ved Gwyn Hodgson Onsdag d. 7. februar kl. 19.30 Kirkens organist spiller den danske komponist Leif Kaysers ”Notturno drammatico”, som er en medrivende beskrivelse af hændelserne julenat, samt musik af bl.a.

Bach og Buxtehude.

Vokalensemblet Collegium Vocale Onsdag d. 20. marts kl. 19.30 Vokalensemblet Collegium Vo­­cale er specialiseret i værker af komponister fra de skandinaviske og baltiske lande, hvilket også vil præge programmet. Ensemblet dirigeres af Michael Deltchev og består af 17 medlemmer.

Entré: 100 kr.

berømmelse gennem kon­certer, indspilninger og priser bl.a. Sonnings Musikpris. Patricia Van Duuren Svendsen er uddannet fra Sweelinck Konservatorium i Amsterdam, men har siden 1985 boet i Danmark. Sideløbende med ansættelser som fast organist har hun en omfattende karriere med koncerter og CD-indspilninger både som solist og kammermusiker. Entré: 100 kr.

4. maj-koncert Lørdag d. 4. maj kl. 19.00 Danmarks befrielse d. 4. maj 1945 fejres i Skt. Johannes Kirke med lys, fællesskab og varme toner. Nærmere detaljer kommer på kirkens hjemmeside. Fri entré.

Koncert med studerende fra DJM Onsdag d. 15. maj kl. 19.30 Koncerten er med orgelstuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium, og programmet vil bestå af værker af bl.a. Bach, Boëllmann og Messiaen. Fri entré.

Requiem af Gabriel Fauré v. Højlundkoret Søndag d. 24. marts kl. 16.00 Højlundkoret er et ad hoc-kor med medlemmer fra den Højlund-Juulske familie. De samles ca. hvert andet år til en større koropførelse. Dirigenten er Søren K. Hansen.

Entré: 150 kr.

Cæciliakoret Lørdag d. 6. april kl. 17.00 Koncert med det store og veletablerede Aarhuskor.

Entré: 100 kr.

Michala Petri og Patricia Van Duuren Svendsen

Joyful Voices’ sommerkoncert Torsdag d. 13. juni kl. 19.30 Glæd dig til en gospelfest med højt humør, nærvær, medrivende toner og bløde ballader. Joyful Voices er et ambitiøst og ungdommeligt gospelkor, som holder til i Skt. Johannes Kirke. Koret dirigeres af Linda Kristengård, og bag klaveret er den dygtige pianist Andreas Møller. Se sktjohannes.dk for entré og billetkøb.

Kiev Kammerkor Fredag d. 2. august kl. 19.30 Det ukrainske Kiev Kammerkor har optrådt i kirken mange gange før, sidste gang i 2022 på trods af krigens udbrud samme år. I år kan det ukrainske kor igen opleves med et både religiøst og folk­loristisk program. Koret ledes af dirigenten Mykola Hobdych. Entré: 100 kr.

Søndag d. 14. april kl. 16.00 Den verdensberømte blokfløjtenist Mi­ chala Petri præsenterer sammen med cembalisten og organisten Patricia Van Duu­ren Svend­sen vær­ker af bl.a. Marcello og Vivaldi.

Michala Petri begyndte som virtuos blokfløjtenist i en meget ung alder og har siden vundet www.sktjohannes.dk • 5

ÅBENT HUS – HVER TORSDAG KL. 14.00-15.45 Åbent Hus er et fællesskab, hvor alle er velkomne. Hyggen og kaffen er vigtige elementer til Åbent Hus, og derfor er eftermiddagskaffen altid en del af programmet. Nogle gange er der også foredrag, musikalske indslag eller andet på programmet, og den sidste torsdag i måneden gør vi lidt ekstra ud af maden. Det koster 20 kr. at deltage – inklusive kaffe. Her er et lille udpluk af forårets program: Torsdag d. 1. februar: ”Kære Johanne” v. Jørgen Gleerup Gennem breve, sange og erindringer dannes en fortælling om tiden herhjemme og derude ved 1. Verdens­krig, 1914-1918.

Torsdag d. 18. april: ”Benny Andersen – modernist, humorist – og sangskriver” v. Torben Nielsen

Torsdag d. 15. februar: Mikael Byrial Jensen læser fra H.C. Andersens eventyr.

Torsdag d. 22. februar: ”Brorson – Hjertets digter” v. Mikael Byrial Jensen.

Torsdag d. 7. marts: Sangens fortælling og fortællingens sang v. Jacob Vest­ager Tybjerg. ”Fart over feltet. Sang så det basker.

Og så selvfølgelig en sangbog.”

Torsdag d. 2. maj: ”Hvad er det med jomfru Maria?” v. Bent Arendt Torsdag d. 16. maj: ”Korshærens sociale arbejde og forsorgsarbejde i Aarhus” v. Grete Wigh Poulsen

Torsdag d. 6. juni: ”Hvor der er håb, er der liv” v. Birgitte Gråkjær Hjort

Torsdag d. 14. marts: Mit liv som politimand v. Flemming Strange Balle Torsdag d. 4. april: ”Ind til benet” v. Almaz Mengesha Et foredrag om at turde omfavne livet på trods. Almaz Mengesha mistede som otteårig sine un­derben, inden hun som tolvårig blev adopteret fra Etiopien af en dansk familie. I dag er Almaz mor til tre og er aktiv inden for eliteidræt.

Torsdag d. 13. juni: ”New York – endnu engang.

På hjemmebane i byen” v. Lis Ladefoged

Vi fortsætter hver torsdag hele sommeren.

Du finder det fulde program i Johannesgården eller på sktjohannes.dk

MANDEKLUBBEN ”Mandeklubben” er et mødested for mænd, hvor der bliver plads til at lytte til og tale med hinanden om det, der optager os, over en kop kaffe og en småkage. Alle er velkomne.

Kontaktperson er sognepræst Mikael Byrial Jensen, tlf. 2521 1956.

Vi mødes d. 13. februar, 5. marts, 9. april, 7. maj og 11. juni kl. 10-12.

6 • www.sktjohannes.dk

HØJSKOLEDAG En eftermiddag med foredrag, samtale og spisning.

Det koster 30 kr. at deltage.

”Et liv uden bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder.”

TIL KAMP MOD DØDBIDERIET – om Grundtvig og livsbegejstringen

N.F.S. Grundtvig

Mandag d. 8. april kl. 16.30 v. forfatter og foredragsholder Erik Lindsø

Erik Lindsø er tidligere forstander på Rønshoved Højskole og er i dag tilknyttet Rødding Højskole.

Han har været programleder på DR og redaktør af Højskolebladet og Magasinet Grænsen, og forfatter af flere bogudgivelser.

LITTERATURSALON Litteratur inspirerer, forarger, bevæger og underholder os.

I Litteratursalonen deler vi oplevelser med litteraturen, og vi præsenteres for nye og gamle forfattere, ny og gammel litteratur, dansk og udenlandsk litteratur. Alle kan være med – eneste betingelse er kærlighed til litteratur.

Onsdag d. 14. februar kl. 19.00 Torsdag d. 7. marts kl. 19.00: Markus Floris Christensen kommer og fortæller om litteratur, der er vigtig for ham.

Torsdag d. 11. april kl. 19.00 Torsdag d. 16. maj kl. 19.00 med sommerafslutning Markus Floris Christensen er postdoc ved Europauniversitetet i Flensborg inden for litteratur og filosofi.

FOTO: COLOURBOX

Erik Lindsø, der er en af landets mest efterspurgte foredragsholdere, sætter med humorens bid tilværelsen under lup. Også når han fortæller om sin tro følge­ svend, Grundtvig.

I en Storm P-flue hedder det: ”Vi dør en lille smule hver dag – nogen mere end andre.” Grundtvigs tanker om folkeoplysning handler om at skabe et værn, så mennesket ikke i utide bliver død i sværen. Selv brugte han vendingen ‘til kamp mod dødbideriet’. I Grundtvigs øjne kan man hverken leve et anstændigt menneskeliv

eller bygge et demokrati på dødbidere,” forklarer Erik Lindsø.

Derfor skal mennesket oplives og begejstres. Vi kan ikke erhverve faglige kompetencer, hvis vi ikke først har fået forbavselseskompetencer.

Erik Lindsø nyfortolker og aktualiserer i foredraget Grundtvig ind i en moderne dagsorden med kulturmøde, demokratisk underskud og medielede – alt det, som kan tage pusten fra os.

UDSTILLINGER I løbet af året er der ca. fire udstillinger i Jo­ han­nesgården.

Til februar udstiller Chri­ stina Smith, der, ud over at være kunstner, også er sognepræst i Odder.

Christinas foretrukne udtryksform er Mixed Media, hvor flere kunst­ neriske teknik­ker og håndværk blandes i en collage.

I Johannesgården ud­ ­stiller Christina en række helt nye værker med eget linoleumstryk, gamle bogsider og bladguld, alt sammen på håndlavet papir.

www.sktjohannes.dk • 7

TEMAAFTNER

Entré 30 kr.

ET BLIK PÅ FREMTIDENS VEJRUDSIGT v. Mikael Jarnvig, meteorolog, vejrvært, klimaekspert og foredragsholder

v. Rasmus Mannerup Jørgensen, tidl. patruljefører i Slædepatruljen Sirius Onsdag d. 21. februar kl. 19.00 i Johannesgården Hør om det krævende optagelsesforløb til Slædepatruljen Sirius og bliv klogere på slædepatruljens arbejde i verdens største nationalpark.

Kom en tur med til Nordøstgrønland og hør om to år ved Slædepatruljen Sirius. Rasmus starter med at fortælle om optagelsesforløbet, og hvad der kræves, før man overhovedet står i Grønland som en del af patruljen. Herefter følger et lille oprids af slædepatruljens historie og oprindelse, hvorefter han gennem egne videoklip og billeder fortæller om sine 26 måneder som patruljefører. Hovedvægten er naturligvis lagt på de samlede 12 måneders slæderejse i verdens største nationalpark, hvor man møder et rigt dyreliv og færdes i et helt unikt landskab med masser af udfordringer i forhold til vejr, vind og hunde.

ER VI ENESTÅENDE?

Hvad robotter lærer os om menneskesyn og etik Simon Nøddebo Balle, cand.theol. og ph.d., fortæller om kunstig intelligens Tirsdag d. 23. april kl. 19.00 i Johannesgården Når man ser en chatbot i realtid generere et kortfattet resumé og en analyse af en bog, man dårligt selv forstår, er det nemt at få det indtryk, at kunstig intelligens nu snart udkonkurrerer os på alle nyttige parametre. Men er det sandt? Og hvis det er, hvad kan vi så stille op med den kristne tanke, at mennesket er enestående? Står vi over for et afgørende kvantespring på vej mod mere-end-menneskelig intelligens uden kropslig begrænsning eller samvittighedskvaler, som vokser os over hovedet og tager magten fra os? Og hvad gør det ved os som samfund og individer, at vores socialsfære i stigende grad befolkes af bots, som vi interagerer med, som var de fagpersoner, venner eller kærester?

8 • www.sktjohannes.dk

FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

TO ÅR I SIRIUSPATRULJEN

Onsdag d. 13. marts kl. 19.00 i Johannesgården Mikael Jarnvigs forståelse for jordens og vejrets forandringer har gjort ham til en fremragende klimaformidler og deltager i adskillige klimadebatter.

Ved foredraget får du ikke kun en spændende indsigt i jordklodens og vejrets forandring, når Mikael Jarnvig formidler kompleks viden på en lettilgængelig måde. Du møder også en ekspert, der er optaget af klimaforandringerne som den største og mest presserende udfordring, kloden har. I Danmark har vi levet trygt og godt uden de store bekymringer, og vi vil sikkert godt kunne tilpasse os. Men i store dele af verden vil det få katastrofale og dødelige konsekvenser. Særligt i de i forvejen fattige lande, som rammes hårdest. Den gode nyhed er, at vi kender årsagen til ulykken, og vi er i stand til at gøre noget!

ELLER HVAD MAN NU SIGER! Jeg har altid haft en sær forkærlighed for ordsprog og oneliners, som det hedder på moderne dansk, hvor man kan få en situation sat på plads eller spiddet en diskussion med et udsagn, der kan være vanskeligt at komme tilbage på.

Af Leise Christensen, sognepræst Ordsprog rummer dertil hyppigt fine poetiske kvaliteter. Bibelen er et sandt festfyrværkeri udi den kulturelle og sproglige atmosfære af ordsprog og oneliners, som masser af mennesker stadig går rundt og bruger i dagligdagen – måske uden at kende til det bibelske ophav.

Der er den med, at et planlagt forehavende kan være så vanskeligt at gennemføre, at det er som at få en kamel gennem et nåleøje (Matt 19,24), altså nærmest umuligt, eller den situation, hvor man ikke kan holde op med at tale om det vigtigste i sit liv – de skønne børn eller fantastiske børnebørn eller måske den hotte, nye kæreste – at tilhøreren må konkludere: Hvad hjertet er fyldt med, flyder munder over med (Luk 6,45). Vi kan få at vide, at fælder skal man ikke lægge for andre mennesker, for den, der graver en grav for andre, falder selv i den (Ordspr 26,27).

Men der findes dog også vendinger og ordsprog, som tidligere har været særdeles brugte, men som ikke længere er så umiddelbart lette at forstå, og derfor let forvanskes. I mit tidligere præsteembede havde jeg en konfirmand, som en dag til konfirmationsforberedelsen mente, at jeg vist var lige lovlig langt fremme i sandalerne, og derfor sagde hun: ”Du må ikke skræppe op om dit lys”. Hvor konfirmanden helt sikkert havde ret i, at jeg måske nok var liige en kende for ubeskeden, og at dette ikke er en kristen dyd – så meget vidste hun – så betyder den vending, som hun egentlig hentydede til, det stik modsatte, for vendingen lyder nemlig: Du skal ikke sætte dit lys under en skæppe (Matt 5,15). Sådan siger Jesus, og det betyder, at man ikke skal sætte en spand, et skæppemål, ned over et tændt lys, for så kan det indlysende nok ikke skinne til glæde for mennesker. Men ordet ”skæppe” er så gammelt et ord, at de færreste mennesker i dag ved, hvad det egentlig betyder, og det blev i konfirmandens hoved til at skræppe op om noget. Konfirmanden havde således ret, etisk set, i sin forståelse af citatet (man skal ikke være ubeskeden og fremture om sig selv), men sprogligt set var det en misforståelse. Guds lys skal netop skinne for mennesker, og genskinnet af det Guds lys skal vi mennesker lyse videre med for andre, hvorfor det ville være skørt at sætte det under en skæppe, en måleenhed i form af en slags spand.

Nogle mennesker har meget travlt med sager og render derfor fra Herodes til Pilatus og ikke, som en anden engageret konfirmand sagde, fra Herodes til pilates.

Prøv at gå på jagt i de ordsprog og de vendinger, som du selv bruger, og se, om der måske er en bibelsk fortælling bag, som er interessant at kende. Det er i hvert fald ingen ørkenvandring (2 Mos), og måske opdager man, at der med hensyn til ordsprog intet nyt er under solen (Præd 1,9). www.sktjohannes.dk • 9

GUDSTJENESTER KIRKEN ER FOR ALLE Roen, refleksionen, musikken og fællesskabet er en lille boble, hvorfra vi måske kommer til at se lidt anderledes på tilværelsen, måske kommer lidt væk fra det, vi plejer, og måske oplever, at vi ikke er alene, men er en del af noget større.

HØJMESSEN Hver søndag kl. 10.30 er der gudstjeneste i Skt. Johannes Kirke. Prædiken, musik og kirkerum er med til at skabe en smuk og genkendelig ramme om fællesskab og eftertanke. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe, hvor alle er velkomne.

DÅBSGUDSTJENESTER Den første lørdag i måneden kl. 10.30 er der en kort gudstjeneste med mulighed for dåb. Er der ingen dåb, afholdes gudstjenesten ikke. Der er dåbsgudstjenester følgende lørdage: 3. februar, 2. marts, 6. april, 4. maj, 1. juni og 3. august.

NATKIRKE Den fjerde torsdag i måneden kl. 20.00-22.30 Natkirken tilbyder et rum for ro, fordybelse og indre fred.

Du er velkommen til at sidde et kort øjeblik, og du er velkommen til at deltage hele aftenen. Undervejs er der små indslag. Det kan være en kort nadver, læsninger og musik. Du kan tænde et lys, skrive en bøn eller finde et stille sted at meditere.

I rummet til højre for koret er der også mulighed for en kop kaffe og en snak.

D. 25. januar, d. 22. februar, d. 28. marts og d. 25. april.

FYRAFTENSGUDSTJENESTER En kort gudstjeneste midt på ugen.

Onsdag d. 21. februar kl. 17.00 v. Anette Brøndum

Der er også natkirke andre steder i byen de øvrige torsdage. I Skt. Lukas er der natkirke den første torsdag i måneden, i Vor Frue Kirke den anden torsdag, og i Sct. Pauls Kirke den tredje torsdag. Ændringer kan forekomme. Se hjemmesider for nærmere info.

Onsdag d. 20. marts kl. 17.00 v. Mikael Byrial Jensen Onsdag d. 17. april kl. 17.00 v. Leise Christensen

GUDSTJENESTER PÅ PLEJEHJEMMET Den første torsdag i måneden kl. 14.00 har kirkens præster gudstjeneste på Plejehjemmet Trøjborg, Kirkegårdsvej 53.

VÅRMESSE Onsdag d. 6. marts kl. 17.00 En særlig gudstjeneste i forventning til forårets komme v. Leise Christensen og Mikael Byrial Jensen.

MEDITATIONSGUDSTJENESTER Søndag d. 11. februar og 5. maj kl. 16.00 v. Leise Christensen Gennem læsninger, musik og stilhed søger vi ind i refleksion og efter­tanke i kirkerummets særlige atmosfære.

10 • www.sktjohannes.dk

SPAGHETTIGUDSTJENESTER Den første tirsdag i måneden kl. 17.00 er der gudstjeneste i børnehøjde, hvor hele familien kan være med. Bagefter er der spisning med pasta og kødsovs til 15 kr. pr. familie. s. 4.

VALENTINSGUDSTJENESTE Søndag d. 18. februar kl. 16.00 I Skt. Johannes Kirke har vi tradition for en festlig og swingende valentinsgudstjeneste med deltagelse af gospelkoret Joyful Voices. Leise Christensen er præst, og der er naturligvis fokus på kærligheden; mellem elskende, mellem venner, i familien, kærlighed til mennesker, verden og Gud. For som Paulus skriver: ”Størst af alt er kærligheden”.

FORÅRETS HØJTIDER PÅSKE Palmesøndag d. 24. marts kl. 10.30 Anette Brøndum

EVENSONG – MUSIKGUDSTJENESTE Søndag d. 10. marts kl. 16.00 Sir Edward Bairstow var en meget fremtrædende skikkelse i engelsk kirkemusik i den første halvdel af det 20. århundrede. Foruden at være komponist var han domorganist ved York Minster, den største engelske domkirke fra middelalderen, fra 1913 til 1946.

Hans musik vil komme til at præge gudstjenesten i stor stil, da Skt. Johannes Kirkes Kor og organist Gwyn Hodgson udelukkende vil opføre værker af Bairstow både til Magnificat og Nunc dimittis, motetten ”Save us, O Lord” og den 67. davidssalme.

Disse og andre værker vil indgå i en liturgisk aftensang, som er inspireret af den an­gl­ikanske gudstjenesteform ”evensong”, som er blevet afholdt på regelmæssig basis i Skt. Johannes Kirke siden 1995.

Skærtorsdag d. 28. marts kl. 17. 00 Måltidsgudstjeneste v. Leise Christensen.

Skærtorsdag begynder med en kort gudstjeneste i kirken, som fortsættes med fællesskab og spisning i Johannesgården.

Alle er velkomne.

Langfredag d. 29. marts kl. 10.30 Leise Christensen.

Påskedag d. 31. marts kl. 10.30 Mikael Byrial Jensen.

2. påskedag d. 1. april kl. 10.30 Anette Brøndum.

KRISTI HIMMELFARTS DAG Torsdag d. 9. maj kl. 10.30 Anette Brøndum

PINSE I DET FRI KONFIRMATION Bededag fredag d. 26. april kl. 10.30 Kochs Skole v. Leise Christensen og Mikael Byrial Jensen Lørdag d. 27. april kl. 9.30 Kochs Skole v. Leise Christensen Lørdag d. 27. april kl. 11.30 Kochs Skole v. Mikael Byrial Jensen Søndag 28. april kl. 10.30 Skovvangskolen 7. Y.: Anette Brøndum

Gudstjenesten 2. pinsedag foregår i præsteboligens have bag kirken, Larsen Ledets Ga­ de 1. Husk gerne tæpper eller stol. Der er kaffe og kage og hyggeligt samvær. Er vejret dårligt, rykker vi ind i kirken.

Pinsedag d. 19. maj kl. 10.30 Gudstjeneste i kirken v. Leise Christensen.

2. pinsedag d. 20. maj kl. 14.00 Gudstjeneste i det fri v. Mikael Byrial Jensen og Leise Christensen.

www.sktjohannes.dk • 11

E K R I IN K

D

I Skt. Johannes Kirke arbejder vi på at være en nutidig kirke for alle i sognet.

Det er vores vision at få kristendommens store ord ned på jorden gennem nutidig forkyndelse.

Vi vil inddrage alle, der kommer i kirken, i et fællesskab på tværs af aldersgrupper og sociale lag.

Skt. Johannes Kirke: Peter Sabroes Gade 20, 8000 Aarhus C. (Kirken er åben hver dag kl. 9-18, medmindre den er optaget af aktiviteter) Johannesgården: Skt. Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C. Kirkekontoret: Skt. Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C. Tlf. 8613 7373 Mail: sanktjohannes.sognaarhus@km.dk Kontoret er åbent mandag til onsdag samt fredag kl. 9-13, torsdag kl. 10-13 og 15-17. (Ændringer kan forekomme)

Menighedsrådsformand Lone Weiling Mail: formand@sktjohannes.dk Tlf. 5121 1320 Menighedsrådet holder som udgangspunkt møde i Johannesgården den 3. tirsdag i hver måned kl. 17.30.

Møderne er offentlige. Se sktjohannes.dk

Sognepræster Leise Christensen Tlf. 2962 3732 (fri mandag) Mail: lec@km.dk Larsen-Ledets Gade 1, 8000 Aarhus C.

Organist Gwyn Hodgson Tlf. 2980 7248 Mail: gh@sktjohannes.dk

Mikael Byrial Jensen Tlf. 2521 1956 (fri fredag) Mail: mibj@km.dk Mylius Erichsens Vej 17, 8200 Aarhus N.

Kirketjenere Preben Ottesen Tlf. 5374 6703 Mail: po@sktjohannes.dk

Anette Brøndum Tlf. 4012 8522 (fri mandag) Mail: anebr@km.dk

Lasse M. Hansen Tlf. 5374 6704 Mail: lmh@sktjohannes.dk

Sognekoordinator og kordegn Birte Annette Hegnet Nørregaard Tlf. 5374 6700 Mail: bano@km.dk

Kommunikationsmedarbejder Maj Dandanell Andersen Tlf. 2444 3666 Mail: mdan@km.dk

Kirke- og kulturmedarbejder Jette Haugaard Nielsen Tlf. 5374 6705 Mail: jehn@km.dk

12 • www.sktjohannes.dk

LIVET RUNDT Dåb: Skal jeres barn døbes, skal I kontakte kirkekontoret. Sammen finder vi en dato.

Man kan også blive døbt, selv om man er et stort barn eller voksen.

Vielse og kirkelig velsignelse: Ønsker I at blive viet i Skt. Johanes Kirke, kontakter I kirkekontoret og aftaler en dato. Er I allerede gift på rådhuset, tilbydes I en kirkelig velsignelse.

Begravelse og bisættelse: Ved en kirkelig begravelse eller bisættelse tager de pårørende afsked med den afdøde i lyset af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst.

Før begravelsen taler de pårørende med præsten. Det kan enten være bedemanden eller de pårørende selv, der kontakter kirkekontoret eller præsten.

Samtale med en præst: Præster har stor erfaring i at tale med mennesker, også når livet er svært. Du er altid velkommen til at få en samtale med en præst. Ikke kun om Gud, Jesus og tro, men også om alt det andet, der hører med til at være menneske.

NY SOGNEKOORDINATOR OG KORDEGN Birte Annette Hegnet Nørregaard er i no­vember 2023 startet som sognekoordinator og kordegn ved Skt. Johannes Kirke. Birte Annette er tidligere gymnasielærer og var gennem mange år redaktør på et undervisningsforlag. Efterfølgende har hun haft administrative stillinger henholdsvis i Skt. Lukas Kirke og på universitetet.

- Jeg glæder mig meget over nu at have Johanneskirken i Aarhus som min arbejdsplads, fortæller Birte Annette Nørregaard, og glæden er gensidig fra Skt. Johannes Kirke over at have Birte Annette som en del af staben.

MENIGHEDSRÅDSVALG Vil du være med til at vælge retningen for kirkens arbejde i dit sogn?

I efteråret 2024 er der menighedsrådsvalg.

Orienteringsmøde tirsdag d. 14. maj kl. 19.00: Her kan du høre mere om menighedsrådets arbejde i Skt. Johannes Sogn, hvad det indebærer at være menighedsrådsmedlem, og hvordan valget foregår.

Valgforsamling tirsdag d. 17. september kl. 19.00: På valgforsamlingen præsenteres kandidaterne, og der er mulighed for debat. Menighedsrådet vælges efterfølgende ved skriftlig afstemning mellem kandidaterne. Der kan indtil 4 uger efter valgforsamlingen indleveres valglister. Sker det ikke, er menighedsrådet valgt ved valgforsamlingen og tiltræder 1. søndag i advent.

Læs mere på www.menighedsrådsvalg.dk

MENIGHEDSRÅDSVALG 2024

SKT. JOHANNES SOGNS MENIGHEDSPLEJE Menighedsplejen er en forening, hvis formål er at støtte og hjælpe udsatte beboere i sognet. Foreningen støtter hvert år en række mennesker med enten julehjælp, konfirmationshjælp eller hjælp til akutte enkeltudgifter. Ansøgning kan ske via kirkens hjemmeside. Støt menighedsplejen: MobilePay: 54955 eller indbetaling: 2264-9780031269 – mrk. begge ”menighedsplejen”.

Menighedsplejens generalforsamling Ved menighedsplejens generalforsamling orienteres der om menighedsplejens arbejde, og der vælges en bestyrelse blandt menighedens frivillige. Menighedsplejens generalforsamling er i år onsdag d. 21. februar kl. 16.00 i Johannesgården.

BESØGSTJENESTEN – TRØJBORG OG RIISVANGEN Ønsker du besøg, eller kunne du tænke dig at være besøgsven, er du velkommen til at kontakte besøgstjenesten. Uanset årsagen, gør et besøg og nærværet af et andet menneske altid godt, og det behøver ikke at være kompliceret. Det kan være snak over en kop kaffe eller spil, eller et kik på dagens nyheder. For mere information kontakt sognepræst Mikael Byrial Jensen eller kirkekontoret.

SORGGRUPPE I sorggruppen ved Skt. Johannes Kirke kan du finde støtte, hvis du har mistet et betydningsfuldt menneske og mær­ker sorgen rive i dig. Sorggruppen er gratis og åben for hele Aarhus Domprovsti. I sorggruppen vil du møde andre, der har mistet, og vi taler om, hvordan man lever med tabet. Fællesskabet kan hjælpe dig med at bære sorgen og den forandrede hverdag. En sorggruppe forsøger ikke at fjerne din sorg eller at presse dig til at ’komme videre’. Formålet med sorggruppen er at skabe rum, hvor man sammen med ligestillede har tid og plads til at tale om det, der er svært.

Er du interesseret?

Du bliver tilbudt en individuel samtale med sognepræst Anette Brøndum, der leder sorggruppen, før du kommer til det første møde. I fællesskab finder I ud af, om sorggruppen kan være en hjælp for dig.

Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte Anette Brøndum.

KIRKEBILEN - er for dig, som er gangbesværet og ikke selv kan komme til kirken eller sognegården.

- må kun benyttes til gudstjeneste og Åbent Hus. - må maks. benyttes i en radius af tre km fra kirken.

Ring til Aarhus Taxa, tlf. 8948 4848, i god tid, og brug konto 1082. Ved Åbent Hus bestiller vi hjemtransport sammen.

Ved gudstjenester skal du selv bestille den. www.sktjohannes.dk • 13

KALENDER HVER UGE

• Musikalsk Legestue mandage kl. 10.30 s. 4 • Håndarbejdscafé onsdage kl. 14.00 s. 15 • Åbent Hus torsdage kl. 14.00 s. 6 • Højmesse søndage kl. 10.30 s. 10

FEBRUAR

2. kl. 16.00-19.00 Drop-in-dåb s. 20 4. kl. 1 1.30 Fernisering v. Christina Smith s. 7 6. kl. 1 7.00 Spaghettigudstjeneste s. 4 7. kl. 19.30 Orgelkoncert v. Gwyn Hodgson s. 5 10. kl. 14.00 Lørdagscafé: Hen hvor kirkekaffen gror s. 15 1 1. kl. 16.00 Meditationsgudstjeneste s. 10 13. kl. 10.00 Mandeklubben s. 6 14. kl. 19.00 Litteratursalon s. 7 18. kl. 16.00 Valentinsgudstjeneste s. 11 20. kl. 1 7.30 Menighedsrådsmøde 21. kl. 16.00 Generalforsamling i Sankt Johannes Sogns Menighedspleje s. 13 21. kl. 1 7.00 Fyraftensgudstjeneste s. 10 21. kl. 19.00 Temaaften: To år i Siriuspatruljen s. 8 22. kl. 20.00-22.30 Natkirke s. 10 27. kl. 1 7.00 Filmcafé: The Quiet Girl s. 15 29. kl. 1 7.00 SPIS & SPIL (for unge U30) s. 20

MARTS

5. kl. 10.00 Mandeklubben s. 6 5. kl. 1 7.00 Spaghettigudstjeneste s. 4 6. kl. 1 7.00 Vårmesse s. 10 7. kl. 19.00 Litteratursalon m. Markus F. Christensen s. 7 9. kl. 14.00 Lørdagscafé: Min srilankanske familie s. 15 10. kl. 1 1.30 Sogneindsamling s. 15 10. kl. 16.00 Evensong s. 11 13. kl. 19.00 Temaaften: Et blik på fremtidens vejrudsigt s. 8 19. kl. 1 7.30 Menighedsrådsmøde 20. kl. 1 7.00 Fyraftensgudstjeneste s. 10 20. kl. 19.30 Vokalensemblet Collegium Vocale s. 5 21. kl. 1 7.00 SPIS & SPIL (for unge U30) s. 20 24. kl. 16.00 Faurés Requiem v. Højlundkoret s. 5 28. kl. 1 7.00 Skærtorsdag måltidsgudstjeneste s. 11 28. kl. 20.00-22.30 Natkirke s. 10

APRIL

2. kl. 1 7.00 Spaghettigudstjeneste s. 4 3. kl. 1 7.00 Filmcafé: Aftersun s. 15 6. kl. 1 7.00 Koncert: Cæciliakoret s. 5 8. kl. 16.30 Højskoledag: Til kamp mod dødbideriet s. 7 9. kl. 10.00 Mandeklubben s. 6 11. kl. 19.00 Litteratursalon s. 7 14 • www.sktjohannes.dk

Hold d i opdate g r sktjoha et på nnes.d k

13. kl. 14.00 Lørdagscafé: Det store i det små s. 15 14. kl. 16.00 Koncert v. Michala Petri og Patricia Van Duuren Svendsen s. 5 16. kl. 1 7.30 Menighedsrådsmøde 1 7. kl. 1 7.00 Fyraftensgudstjeneste s. 10 18. kl. 19.00 Pubquiz (for unge og studerende) s. 20 23. kl. 19.00 Temaaften: Er vi enestående?

Hvad robot­ter lærer os om menneskesyn og etik s. 8 25. kl. 1 7.00 SPIS & SPIL (for unge U30) s. 20 25. kl. 20.00-22.30 Natkirke s. 10 26. kl. 10.30 Konfirmation Kochs Skole v. Leise Christensen og Mikael Byrial Jensen s. 11 27. kl. 9.30 Konfirmation Kochs Skole v. Leise Christensen s. 11 27. kl. 1 1.30 Konfirmation Kochs Skole v. Mikael Byrial Jensen s. 11 28. kl. 10.30 Konfirmation Skovvangskolen v. Anette Brøndum s. 11 30. kl. 1 7.00 Filmcafé: Den blå kaftan s. 15

MAJ

4. kl. 19.00 4. maj-koncert s. 5 5. kl. 16.00 Meditationsgudstjeneste s. 10 7. kl. 10.00 Mandeklubben s. 6 7. kl. 1 7.00 Spaghettigudstjeneste s. 4 1 1. kl. 14.00 Lørdagscafé: Højskolesange med fokus på foråret s. 15 14. kl. 1 7.30 Menighedsrådsmøde 14. kl. 19.00 Orienteringsmøde om menighedsrådsvalg 2024 s. 13 15. kl. 19.30 Koncert v. studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium s. 5 16. kl. 19.00 Litteratursalon s. 7 20. kl. 14.00 Gudstjeneste i det fri, 2. pinsedag s. 11 21. kl. 1 7.30 Menighedsrådsmøde 30. kl. 1 7.00 SPIS & SPIL (for unge U30) s. 20

JUNI

4. kl. 1 7.00 Spaghettigudstjeneste s. 4 11. kl. 10.00 Mandeklubben s. 6 13. kl. 19.30 Joyful Voices’ sommerkoncert s. 5 1 7. kl. 8.45 Sommersang og fortælling s. 15 18. kl. 8.45 Sommersang og fortælling s. 15 18. kl. 17.30 Menighedsrådsmøde 19. kl. 8.45 Sommersang og fortælling s. 15 20. kl. 8.45 Sommersang og fortælling s. 15 21. kl. 8.45 Sommersang og fortælling s. 15 23. kl. 1 7.00 Sankthans i Johannesgården s. 15

AUGUST

2. kl. 19.30 Kiev Kammerkor s. 5 14.

Sommerudflugt s. 15

SOGNEINDSAMLING FOR FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP Søndag d. 10. marts kl. 11.30-15.00 I 2024 samler Folkekirkens Nødhjælp ind til mennesker, som rammes af katastrofer. Det kan være klimakatastrofer i Malawi, krigen i Ukraine, oversvømmelserne i Sydsudan eller tørken på Afrikas Horn.

Folkekirkens Nødhjælp er dér, hvor katastrofen indtræffer og hjælper udsatte mennesker, som har brug for akut nødhjælp for at overleve. Hvor mad, ly og et varmt tæppe kan betyde forskellen på liv og død.

Folkekirkens Nødhjælp hjælper også med projekter, der kan hjælpe på længere sigt. Det kan være hjælp til nye afgrøder og dyrkningsformer, eller som i Malawi, hvor træer giver frugt og hjælper mod erodering.

Udover at hjælpe andre plejer det at være hyggeligt at deltage. Måske du går med én fra din familie eller en god ven; du får måske set nye sider af lokalområdet, og folk plejer at være rigtig søde, når man ringer på.

Indsamlingen forløber mellem kl. 11.30 og 15.00, og der udleveres ruter i Johannesgården, Skt. Johannes Allé 1. Du kan tilmelde dig som indsamler på www.noedhjaelp.dk eller bare møde op.

HÅNDARBEJDSCAFÉ Hver onsdag kl. 14.00-16.00 mødes vi i Håndarbejdscaféen. Fællesskabet over kaffen og strikketøjet er vigtigt. I Håndarbejdscaféen strikker vi dåbsservietter til de mange dåbsbørn i sognet som en lille gave og minde om dagen. Alle er velkomne, og vil du høre mere, kan du kontakte Kate Hornbek på tlf. 2175 4465.

LØRDAGSCAFÉ En eftermiddag med oplæsning, fællessang og foredrag uden stor ståhej. Vi mødes den 2. lørdag i måneden i Johannesgården. Der er altid gratis kaffe og brød.

• Lørdag d. 10. februar: Kjeld B. Nielsen: ”Hen hvor kirkekaffen gror”.

• Lørdag d. 9. marts: Birte MacIntyre: ”Min srilankanske familie”.

• Lørdag d. 13. april: Anette Brøndum: ”Det store i det små”.

• Lørdag d. 11. maj: Niels Peter Gadegaard Frandsen og Villy Schmith: ”Højskolesange med fokus på foråret”.

SOMMER Sankthans i Johannesgården Søndag d. 23. juni er det sankthans, hvor vi indbyder til en hyggelig dag med tale, sang, mad fra grillen og leg for børn. Kl. 20.00 slutter vi, så der er mulighed for at slutte sig til et af byens bål eller putte børn derhjemme.

Nærmere info på www.sktjohannes.dk Sommersang og fortælling En uge i sommerlige toner og fortællinger.

Hver morgen d. 17. til 21. juni kan du begynde dagen med sommersang og fortælling i Skt. Johannes Kirke. Det er, som navnet antyder, en uge med morgensang, hvor vi synger sommersange og hører en god fortælling at gå ud og åbne sin dag med. Sommersangen ledes af sognepræst Lei­se Christensen. Vi håber, du har lyst til at deltage i et glad og sommerligt ugearrangement.

Sommerudflugt D. 14. august vil der igen i år være udflugt ud i det danske land. Der vil blive informeret på kirkens hjemmeside og i Johannesgården.

Kirkestafet 2023 Hen over sommeren har kirkerne i Aarhus midtby Kirkestafet. Det er en fast ugentlig begivenhed, hvor kirkerne på skift byder indenfor til et lille oplæg, sang og en forfriskning. Oplægget er ud fra et fællestema, men med tilknytning til den pågældende kirke. Åbent Hus Hele sommeren er der Åbent Hus hver torsdag kl.

14.00-15.45 i Johannesgården.

FILMCAFÉ I filmcaféen er fællesskabet og snakken omkring film helt centralt. Vi udvælger 3 til 4 film hvert halvår. I forbindelse med hver film er der et lille oplæg til samtale, og efter hver film spiser vi sammen og taler om filmen. Det koster 40 kr. at deltage.

• Tirsdag d. 27. februar kl. 17.00: The Quiet Girl • Onsdag d. 3. april kl. 17.00: Aftersun • Tirsdag d. 30. april kl. 17.00: Den blå kaftan

FDF Onsdag øver FDF-Aarhus Musikkreds i Johannesgården. Har du lyst til at spille med? Der er mulighed for elevundervisning og elevorkester kl. 18, og senere øver FDF-Brassband.

Læs mere på fdf.dk/aarhus_musikreds

www.sktjohannes.dk • 15

HVAD ER KRIST Ord og Ånd i perspektiv Det har lige været jul. I julen giver vi gaver, spiser julemad og er sammen i familien; men hvad handler julen egentlig om? Skåret ind til benet: at Jesus blev født, at ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os”, som det lyder i kirken juledag. Dette mysterium fejrer vi året rundt, men hvad betyder det?

Af Mikael Byrial Jensen, sognepræst I mange religioner skal man tro på et helligskrift, en bog.

Sådan er det ikke i kristendommen. Her er de ord, der står i Bibelen, kun hellige i det omfang, de taler sandt om ”Ordet” med stort O, det vil sige Jesus. Det er Jesus som Guds Søn, vi tror på, og det er interessant, at han i Johannesevangeliet omtales som ”Ordet”. Det græske begreb, som ”Ordet” er en oversættelse af, er ”Logos”. Det kan på dansk også gengives på andre måder, for eksempel ved ”Fornuften” eller ”Ånden”, nemlig Guds ordnende fornuft eller skabende Ånd. Pointen er, at da Jesus kom, var det

Mikael Byrial Jensen

Gud, der stod bag. Når Jesus talte, var det Gud, der talte gennem ham, og når han helbredte de syge, trøstede de døende og ensomme, gjorde han det på Guds vegne.

I dag kan vi ikke længeDet handler om re møde Jesus, og dog. at finde den rette Det er rigtigt, at vi ikke kan støde ind i ham på balance mellem gaden, ligesom man kun­ fornyelse, så evanne på hans tid; men vi geliet stadig kan kan møde ham på en an­ forstås, og tradition, den måde: gennem hans så (Jesus)barnet ord. Når vi går i kirke, ikke ryger ud med læser i Bibelen, synger badevandet. en salme eller beder til ham, møder vi Jesus. Det sker blot ikke fysisk, men åndeligt. ”Troen kommer af det, der høres”, skriver apostlen Paulus til menigheden i Rom, og det gælder stadig. Den tid, vi lever i, er på den måde Ordets og Åndens, Helligåndens, tid.

Det var vores kirkefader, Martin Luther, der sagde, at vi møder Jesus og dermed Gud gennem hans ord. Derfor bliver det vigtigt, at vi kan forstå de ord, som han kom med. Det er grunden til, at Bibelen skal oversættes med jævne mellemrum, og apropos reformatoren Luther er det planen, at den næste autoriserede bibeloversættelse skal udkomme i 2036, i femhundredeåret for reformationen i Danmark. Det er svært at oversætte så traditionsrige og betydningsfulde tekster som de bibelske på en måde, så alle bliver tilfredse, ja, det er faktisk umuligt.

Det handler om at finde den rette balance mellem fornyelse, så evangeliet stadig kan forstås, og tradition, så ( Jesus) barnet ikke ryger ud med badevandet. Det skal der helt sikkert nok opstå ballade om.

Kristendommen findes i mange afskygninger, fordi Bibelen kan fortolkes meget forskelligt. Den er skrevet over

16 • www.sktjohannes.dk

ENDOM? FOTO: ARNE ABRAHAMSEN

I Bibelen har evangelierne hver deres fortælling om Jesu fødsel, og der findes mange traditioner for at afbilde julen, alt efter hvordan den opleves og fortolkes.

I Skt. Johannes Kirke findes Josef, Marie og Jesusbarnet afbildet af Arne Haugen Sørensen, hvor Josef har fået et rødt øre.

på hans tid manglede den ånd, når de ikke troede på, at Jesus var Guds Søn, opfyldelsen af de gamle profetier. Der måtte en ny forståelse til, en ny ånd, ”for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende”, som Paulus skrev til menigheden i Korinth. De ord går i opfyldelse i verden hver eneste dag, når tilhængere af en religion fortolker deres hellige skrifter, som om de opfordrer til drab, vold og lemlæstelse, og omvendt, når andre fremhæver omsorg, næstekærlighed og barmhjertighed som troens kerne.

Det første er en total misforståelse og ødelæggelse af troen. Det andet er derimod et udtryk for, hvad kristendom i virkeligheden er.

mange hundrede år af diverse forfattere og redigeret adskillige gange. Hvordan skal den forstås? Førnævnte Luther fandt frem til det princip, at alle skrifterne i Bibelen, prædikenerne i kirken og så videre skal vurderes efter, i hvor høj grad de forkynder Kristus, det vil sige bringer Jesu glædelige budskab om Guds kærlighed og tilgivelse frem. Med andre ord skal vi forstå Bibelen som et brev fra den elskede, som filosoffen og teologen Søren Kierkegaard formulerede det. Hvis det, der forkyndes, er Guds kærlighed i Jesus Kristus, er det sand kristendom. Hvis ikke, er det noget andet.

At Gud blev menneske, at ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os”, betyder, at kristendommen er en sprog- og fortolkningsreligion. Gud steg ned fra himlen, hvor man ikke kunne nå ham, og gik ind i vores virkelighed, hvor alt kan diskuteres og fortolkes. At Bibelens ord og begreber kan oversættes og udlægges på mange måder, er godt, for det holder os oppe på dupperne. Det tvinger os til At Bibelens konstant at overveje, hvorord og begreber dan Jesu budskab skal forkan oversættes stås ind i vores tid. Hvad vil og udlægges på det for eksempel sige at elmange måder, ske sin næste? Det blev alleer godt, for det rede diskuteret på Jesu tid og bliver det stadig. Selv sagde holder os oppe han, at vi møder ham i det på dupperne. medmenneske, der har brug for vores hjælp. Det er en anden, mere fysisk måde at møde ham på end i hans ord, en anden konsekvens af, at ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.”

Apostlen Paulus skriver til menigheden i Korinth, at de selv ”er et Kristus-brev, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd”. Den måde, korintherne levede og troede på, vidnede endnu bedre om Jesus og hans lære end et skrevet brev, mente Paulus. Enhver tekst, også Bibelen, kan misforstås, hvis man ikke læser den ”i den rette ånd”, som vi stadig siger. Paulus mente, jøderne

Vi bliver aldrig færdige med at stille de store spørgsmål om tilværelsens mening, om Gud og os, om livet og om døden. Så er det godt, vi stadig har vores kirkefader, Martin Luther at holde os til, hvis vi kommer i tvivl om, hvad den kristne tro egentlig går ud på: Guds kærlighed og tilgivelse i Jesus Kristus. Hvis det ikke udgør kernen i det, vi hører, er det ikke kristendom, men noget andet. www.sktjohannes.dk • 17

ET POETISK SPROG Det er en misforståelse, at myter kun er naive, fortidige forestillinger om verdens tilblivelse. Ifølge Hans Jørgen Lundager er de en vigtig del af vores kulturelle arv og rummer et poetisk og billedligt sprog, hvor vi kan tale om, hvad det vil sige at være menneske.

FOTO: FOLKEKIRKEN.DK

Interview med Hans Jørgen Lundager Jensen, dr.theol. og professor emeritus ved Institut for Kultur og Samfund, v. Bjarke Løvind, redaktør.

Hvad er en myte? Er det en slags røverhistorie eller et eventyr?

Det afhænger af sammenhængen. I dag bruges myte ofte om en skrøne eller udbredt misforståelse. I religionssammenhæng er en myte en grundfortælling, der fortæller om de menneskelige vilkår, og hvorfor den daglige erfarede virkelighed er, som den er. Hvorfor der er to køn, hvorfor vi skal arbejde, hvorfor vi skal dø, og hvorfor vi får børn osv.

Har myten en funktion i dag, eller er den røget ud som forklaringsmodel?

Man kan sige, at myten som forklaring på den fysiske og den materielle verden er blevet erstattet af en anden fortælling, som er den, naturvidenskaben kommer med, og myten i den sammenhæng anses som en udbredt misforståelse. Men når det er sagt, kan videnskaben jo ikke forklare alt. Myten, derimod, er jo en slags total forklaring.

Den giver også et ”hvorfor”, mens den naturvidenskabelige forklaring jo kun giver et ”hvordan”. Videnskaben kan jo kun give de blotte facts. Den har ingen morale eller moral.

På den måde er nutidens verden delt op i det faktuelle og det meningsfulde. Sådan er det for langt de fleste.

Det vil sige, at meningsfuldhed er et felt for sig, som måske kan sammenfattes under begrebet kultur. Og vi mennesker er jo kulturvæsener, som lever i kulturer og finder mening i kultur, og det er også her, vi finder myter og religion, og det er her, religion i dag finder sin legitimitet.

Så kan vi diskutere, om det er den bedst mulige eller mest givende religion. Det samme kunne man sige om kunst og alt muligt andet. De udgør nogle meningsrum, og så kan man så diskutere, om det er en destruktiv eller produktiv kultur.

Men myter fylder vel ikke så meget i det samlede billede?

Nej, ofte vil der ligge en overleveret kultur eller forklarende fortællinger. I kristendommen er der også den anden grundfortælling, den om Jesus. Han blev født, myrdet og genopstod. Men det er ikke myte i den forstand, som jeg har sagt før. På den ene side ligger den ikke i 18 • www.sktjohannes.dk

urtiden, det er en fortælling, der snitter historien. Myter begrunder historien. På den anden side supplerer og korrigerer den myten om, at mennesket er fordømt til dødelighed. Så bliver det jo en slags antimyte, som ikke erstatter, men korrigerer. Jeg kalder det en grundlæggelsesfortælling eller en funderingsfortælling.

Så selve myterne fylder ikke meget. Hverken i nordisk religion, i Bibelen eller den græske mytologi. I kristendommen er det kun de første fortællinger om skabelsen og paradiset. Det, som fylder, er sagn, legender og episke fortællinger, som er nogle mere lokalt forankrede fortællinger, der ikke på samme måde har mytens universelle karakter.

Grundtvig var meget optaget af den nordiske mytologi og historie. Hvorfor var han det?

For Grundtvig var det vigtig at understrege, at man kun kunne forstå kristendommen, hvis man kunne forstå menneskehed eller menneskelighed, som han udtrykte i ”Menneske først og kristen siden”. Men det var ikke en given ting. Han forudsatte, at der var mennesker, der ikke forstod, hvad det vil sige at være menneske, og det skulle de gøre først. Hvordan skulle man f.eks. kunne forstå Gud som far, hvis ikke man vidste, hvad en god far var?

Deri lå en forberedelse til at kunne forstå kristendommen. Et af midlerne var familien, et andet var via myten.

I myten formidles de menneskelige grundvilkår om, at vi er sat i en materiel verden, og at vi ligesom har et livsspand at udfolde os i under de givne vilkår, som de nu er.

Men også, at mennesket er blevet til af noget andet, af en magt, som er uden for mennesket. Det gælder for alle nordboere såvel som andre folkeslag. At kunne forstå det og ikke bare se det som gammelt sludder, det er at have poetisk sans.

Det at høre myter, lære dem og holde af dem, var en opøvelse i poetisk sans. På den måde var Grundtvig fremsynet i sit syn på religion som kultur. Han kaldte det bare poesi. Og ligesom metaforer er nødvendige, så er det her næsten det samme som at sige, at poesi er nødvendigt.

Metaforer er billedsprog, poesi er billedsprog, og hvis man ikke forstår poesi, forstår man ikke sig selv som menneske, for mennesket er et kulturvæsen.

Hvor er myten i dag?

Vi er på en måde spundet ind i mytiske fortællinger. De er en del af vores kultur, og vores etik og menneskesyn

FOTO: PIXABAY

har rødder i dem. Det er ikke altid, vi er bevidste om det.

Men tag f.eks. Tolkiens Ringenes Herre. Tolkien ville det samme som Grundtvig, men i stedet for at genskabe en eksisterende mytologi lavede han sin egen mytologi, som ikke er kristen, men som er poetisk, og det moderne ord for den genre er fantasy. Den kan det samme. Nemlig opøve os i en sans for poesi og en sans for myte. Og hvis man læser Harry Potter eller ser Matrix, ligger der en indstilling eller poetisk dannelse, hvor den kristne fortælling kan give mening og kan overføres. Og man vil helt sikkert kunne finde mange flere steder. Måske ikke så eksplicit eller med en bevidst reference til kristendommen.

Så i forhold til at formidle livsanskuelser kan myten og de afledte fortællinger have en rolle i dag?

Ja, helt sikkert. Det oplever jeg da altid. I en hvilken som helst prædiken. Det er en sproglig eller poetisk forudsætning for, at vi kan tale om mening. Det skaber en boble med nogle accepterede præmisser. I gudstjenesten og i prædikenen er forudsætningen, at præsten og menigheden tager fortællingen alvorligt, og den behøver ikke en videnskabelig historisk redegørelse. Det er en poetisk boble, med et poetisk sprog, og derfor er der jo ikke nogen, der vil spørge: ”Jamen levede Jesus overhovedet?” Vi begynder med, at Jesus kommer til Kapernaum, og så er det dét, som han siger eller gør i Kapernaum, vi forholder

os til. Der er jo ikke nogen grund til at komme i kirken, hvis man er skeptisk for alt det. Så kan man jo bare holde sig væk. Det var jo også Grundtvigs pointe, at det var frivilligt, om man bevægede sig ind i boblen eller ej.

Er tanken ikke, at boblen skal tages med ud, altså forholde sig til verden?

Jo, og det vil man jo navnlig gøre i etikken. F.eks. kan man sige, at det er en meget gammel kristen tanke, at man ikke kun behandler sin næste som sig selv, men som Kristus. Altså at man i den nødlidende person, man står over for, skal se Kristus. Her bliver mytens fortælle­ univers og etisk handling flettet sammen. Vi finder billedet i fortællingen om Martin af Tours (Sankt Morten). Han kommer ridende i sin soldateruniform, og ved byporten står han over for en nøgen tigger. Han stiger af hesten, tager sin kappe, skærer den over og giver den halve kappe til tiggeren. Hans officerskolleger gør grin med ham.

De synes, at han ser latterlig ud med den halve kappe.

Men om natten ser han i en drøm Kristus stå foran sig med den halve kappe på. Så denne tigger, han hjalp, var Kristus. Det er ikke en bibelsk fortælling, men en urfortælling i den vestlige latinske kristenhed, hvor fortælling og etik kobles sammen. Fortællingen bliver en forkla­ring på, hvorfor man gør, som man gør, og forbinder de to rum. www.sktjohannes.dk • 19

DROP-IN-DÅB

Er du til fællesskab omkring brætspil og mad, og er du ung under 30? Så er det her for dig! Sidste torsdag i måneden introduceres brætspil i Johannesgården, og der er lidt at spise.

– det er aldrig for sent at blive døbt Fredag d. 2. februar kl. 16.00-19.00.

Husk gyldigt ID for dåb.

Børn skal have samtykke fra forældre.

– Hvorfor udskyde en god beslutning?

MENIGHEDSRÅDSVALG 2024 Se side 13 SPIS & SPIL: Sidste torsdag i måneden kl. 18.00-21.00 i Johannesgården, Skt. Johannes Allé 1.

• Torsdag d. 25. januar • Torsdag d. 22. februar • Torsdag d. 21. marts • Torsdag d. 25. april

SOMMERSANG OG FORTÆLLING

NATKIRKE

Hver morgen mandag d. 17. til fredag d. 21. juni kl. 8.45 til 9.15 – Se side 15

Torsdag d. 25. januar, torsdag d. 22. februar, torsdag d. 28. marts og torsdag d. 25. april kl. 20.00-22.30. Se side 10-11.

TEMAAFTENER

PUBQUIZ En dyst i paratviden og samarbejde Torsdag d. 18. april kl. 19.00 Velkommen til pubquiz for unge og studerende. I pubquizzen dystes der i hold bestående af fire personer. Holdene kæmper mod hinanden i bedste bezzervizzervidenstil med små, men nogle gange afgørende, strategiske elementer, som hører pubquizzen til. Alle er velkomne, og alle kommer med på et hold.

Tag dig selv, din nabo, genbo og dem fra køkkenet eller studiet med til en sjov aften.

Perspektiv udgives af Skt. Johannes Kirke. De meninger og holdninger, der kommer til udtryk, er ikke nødvendigvis holdninger, der kan tillægges Folkekirken, Skt. Johannes Kirke, menighedsrådet, kirkens præster eller øvrige medarbejdere ved kirken.

Redaktion: Bjarke Nygaard Løvind (ansv.), Jette Kristiansen, Leise Christensen, Mikael Byrial Jensen, Anette Brøndum, Maj Dandanell Andersen. Kontakt vedr. magasinet: kirkekontor@sktjohannes.dk NEM Æ RKE VA

T

Næste magasin udkommer ultimo august 2024.

Indlæg indsendes senest d. 21. maj 2024.

S

Foto forside: Anne-Marie Ridderhof, Pixabay (AI-generet)

Miljømærket tryksag 5041 0751

To år i Siriuspatruljen Onsdag d. 21. februar v. Rasmus Mannerup Jørgensen

MENIGHEDSRÅDSVALG 2024

Et blik på fremtidens vejrudsigt Onsdag d. 13. marts Se side 13 v. Mikael Jarnvig

Er vi så enestående? – Hvad robotter lærer os om menneskesyn og etik Tirsdag d. 23. april v. Simon Nøddebo Balle Se side 8

KIRKEBLAD – UDEN FOR SOGNET Bor du uden for Skt. Johannes Sogn, og ønsker du at modtage kirkebladet med post, kan du tegne abonnement på følgende måder: • Udfyld formularen på hjemmesiden sktjohannes.dk • Kontakt Kirkekontoret på kirkekontor@sktjohannes.dk eller tlf. 8613 7373

FOTO: FOLKEKIRKEN.DK

SPIS & SPIL