Sct. Marie Sogns kirkeblad - Nr. 1-2024

Sct. Marie Sogns kirkeblad

Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Joh. 12,23

Hvad gør Folkekirken relevant for mennesker i dag?

Kirken er relevant. Måske det er et lidt underligt udsagn at indlede en artikel med under overskriften: hvad gør Folkekirken relevant. Men kirken ER relevant. Når vi stiller spørgsmålet: hvad gør kirken relevant, eller hvordan gør vi kirken relevant, er vi allerede i fuld gang med at undergrave kirkens relevans. Kirkens relevans er nemlig et aksiom, som følger af kirkens guddommelige indstiftelse som Kristi legeme på jord. Ja var der så ingen på jord, der fandt kirken relevant, så ændrede det ikke på, at kirken stadig er relevant som Guds åbenbarede tilstedeværelse, som Petter Dass synger: Gud er Gud om alle mand var døde.

Gud har dog næppe stiftet sin kirke for at alle derved skulle være helt ligeglade med Gud, men tværtimod for gennem kirken at gøre alle folkeslag til Jesu disciple ved kirkens ritualer og forkyndelse. Af denne befaling føres vi tilbage til spørgsmålet: hvordan gør vi det bedst, hvordan er kirken relevant for mennesker i dag?

Men her er det afgørende, at trykket ligger på kirken. For som et bål, der tænker mere på at lyse end på at brænde, helt sikkert vil gå ud, sådan dør den

kirke for vist, som er mere optaget af at være relevant end af at være kirke. Det kan godt være, man kan fylde en kirke til renden ved at omdanne den til diskotek eller biograf. Men da er den ikke længer kirke, og har altså ikke opfyldt målet med at være relevant som kirke; da er den blot relevant som biograf eller diskotek eller i bedste fald et religiøst forsamlingshus. Og som en skøn ironi har historien altid gjort nar ad kirkens ønske om at være relevant ved først da at blive total irrelevant. Det skete under rationalismen, hvor præster rigtig skulle være relevante ved at meddele menigheden det sidste nye inden for landbrugsteknik, hvilket nær havde tømt kirken på landet. Det samme sker i dag i den ene kirke efter den anden, som vil gøre kirken relevant gennem underholdning eller klimapropaganda. Men skønt kirken kan underbyde sine konkurrenter og tilbyde sine billetter til rene spotpriser, må den næsten altid tage til takke med et forkølet publikum. For sagen er, at uanset hvilken instans kirken vil søge at hente sin relevans ved at ligne, så vil den næsten altid være dårligere til det som et kopiprodukt af den rigtige vare. Og under alle gode intentioner slukkes lyset stille men sikkert, indtil kirken bliver det eneste hus i byen, som ikke spejler sig i nattehimlens stjerner, som Van Gogh har skildret det på Stjerneklar Nat. For den forsøgte at være det, den ikke er: den ville

være relevant. Men kirkens relevans er alene at være kirke.

Behovet for kirkens relevans

At kirken således har mistet sin relevans, betyder dog ikke at kirken ikke fortsat er relevant eller at samfundet ikke har brug for kirken til at kaste sit guddommelige lys ud over samfundet. For i samme grad som teologien har mistet sin plads i videnskabens bevidsthed, i samme grad har både kunst og videnskab og teknologi mistet en stor del af sin sjæl. Den tidligere stræben efter skønhed og sandhed er i høj grad erstattet af relativisme og nulstudier, og mens teknologien tidligere havde et klart formål, nemlig at hjælpe og aflaste mennesker, sidder mange i dag tilbage med en klar fornemmelse af at være blevet gjort til slave og afhængige af teknologien. Både på det personlige plan, hvor timerne med sociale medier langt overgår det, vi ønskede at bruge foran skærmen, men også institutionelt, hvor det mange steder er systemet først og mennesket næst. For uden Gud til at fortælle dig, hvem du er, findes der kun de to alternativer: at blive placeret i en teknokratisk kasse, eller fare forvirret rundt som en flue i en flaske.

Disse er dog kun tegn på det opbrud som følger af oprøret mod den levende Gud. For mennesket har tidligere

bygget højt og nydt godt af alle teknologiske hjælpemidler. Men uden Gud var der intet til at holde sammen på det hele, og i løbet af en menneskealder smuldrede al deres stolthed i en stor forvirring.

Således kalder nutidens påtrængenhed kirken frem af sit skjul for at holde kirkens fane højt og atter gøre sig relevant i vor samtid. Ikke ved at søge relevansen, men ved at være kirke og udfolde det kirkelige i hele dets rigdom, idet vi døber og lærer efter Jesu befaling, uden at skele til, hvad alle andre måtte synes eller mene.

Ritualerne

Denne utidighed eller rettere: tidløshed er særlig vigtig, når vi kommer til ritualerne. Ritualerne er udtryk for det, som er større end den menneskelige logik. Hverdagens små ritualer er afgørende for, at vi kan hænge sammen som mennesker. De er med til at vise os, hvor vi hører til og har hjemme. Sådan giver menighedernes delte liturgi en fornemmelse af samhørighed på tværs af sogne- og landegrænser, og giver os en tryg hjemlighedsfølelse, så vi, hvad enten vi var til gudstjeneste sidste søndag, eller har forsømt kirkebænkeembedet en lang årrække, dog straks føler og finder os hjemme - forudsat at liturgien udføres samvittighedsfuldt efter for-

skrifterne og ikke stadig laves om efter præstens idérigdom.

Men endnu mere kommunikerer kirkens ritualer himmerigets og det eviges nærvær på jorden. Moses skulle opføre tempelhelligdommen nøje efter det himmelske forbillede, han blev vist på bjerget. Gennem æstetik og gudstjenestens åndelige sammensmeltning af ord, handling og toner føres præst og menighed ind i en tidløs verden i den fælles lovprisning og tilbedelse af den transcendente Gud. Denne fornemmelse kan opnås selv i den mest kortfattede lutherske liturgi, men opleves i reglen langt stærkere og dybere, når liturgien får lov at udfolde sig med messeklæder, vekselsang, lys og forskellige artefakter og med hellighedens respekt og ærbødighed for dåb og nadver. På denne måde kan ritualerne med Grundtvigs indsigt være stedet, hvor troen både kan overleve under teologiens tørke, og ligefrem blomstre og give udtryk for sit inderste væsen. Ja, sådan har liturgien i mange lande været en troens redningsplanke, hvor forkyndelsen på anden vis har været underlagt censur eller andre begrænsninger.

Forkyndelsen

Ritualerne må dog aldrig træde i stedet for forkyndelsen. Guds åbenbaring kommer til os først og fremmest som ord, Guds Ord, og som sådan gælder

aksiomet også her: Kirken/Ordet er relevant. Det er ikke noget, der skal gøres relevant gennem præstens genialitet eller påhitsomhed, men det finder sin dybeste og umistelige relevans i forhold til den Gud, der taler til os i sit ord. Men ordets lys kan ofte være en bævende flamme i munden på mennesker og kan ligefrem være et mørke, når den fremkommer med falske profetier eller ligegyldigt sladder. Derfor er forkyndelsens relevans altid betinget af dens troskab mod kirkens budskab. Kun dette ord kan skabe liv af døde, kun dette ord kan kalde lys ind i mørket. Men dette ord formår til gengæld at omvælte hele verden og skabe fred midt i strid og kamp. Bibelordet danner forståelsesramme for tilværelsen, sætter os i en enestående relation til Gud og er tilsvarende et evigt korrektiv til en verden, hvor idéer kommer og går. Mennesket behøver kirkens trøst såvel som dens profetiske stemme, der giver en tydelig retning i livet, og tør tale løgnen imod, om det er i forhold til køn, klima, undertrykkelse, eller anden misbrug af magten. Men i alt må kirken spørge efter, hvad Gud har talt i sit ord.

For kirkens relevans findes aldrig hos os selv, men er altid at finde hos den Gud, som vil frelse os fra verdens tomhed og undergang.

Sognepræst Mads Jakob Th. Jakobsen

Koncerter

Orgelkoncert med Julian Mallek

Søndag den 7. april kl. 16.00

I hjertet af byen under Sct. Marie Kirkes hvælvede loft vil musikken til påskefesten genlyde, når organist Julian Mallek sætter sig ved tangenterne på det imponerende Marcussen-orgel. Koncerten indledes med et værk af Jean Francois Dandrieu, der indrammer påskens budskab med hymnen »O Filii et Filiæ«. Derefter følger en række værker, som alle fejrer påskeperiodens betydning og skønhed, herunder Franz Tunders betagende fortolkning af »Christ lag in Todesbanden« og Johann Kaspar Kerlls legende »Capricio Cucu«.

I løbet af koncerten vil publikum blive ført tilbage til påskemorgen og Marias møde med den tomme grav gennem musikstykker som »Dic nobis Maria, quid vidisti in via«. J.S. Bachs eminente håndværk afrunder den første halvdel med sin fortolkning af »Christ ist erstanden«.

Den anden del af koncerten vil byde på en mangfoldighed af orgelmusik, heriblandt værker af J.G. Walther, J.L. Krebs og ikke mindst Bachs Toccata, Adagio og Fuga i C-dur. Der er lagt op til en indsigtsfuld og medrivende aften fyldt med musikalsk fejring af påsken.

Dette særlige arrangement er med fri entré.

Kontraster: Mozart & Honegger

Torsdag den 11. april kl. 19.30

Sønderjyllands Symfoniorkester, dirigent Johannes Wildner.

W. A. Mozart: Serenade nr. 10 K.V. 361 »Gran Partita«, A. Honegger: Symfoni nr. 2.

Chefdirigent Johannes Wildner har sammensat et program, der viser spændvidden i et symfoniorkesters udtryksmuligheder. Orkestrets blæserkorps indleder koncerten med Gran Partita af Mozart. Da Milos Forman skulle beskrive den fuldendte skønhed i Mozarts musik, lod han komponisten Salieri høre et uddrag fra 3. sats. Gran Partita er et overdådigt værk i syv satser, hvor Mozart udfolder træblæsernes ekspressive muligheder og sonore kvaliteter. Den absolutte kontrast til Mozarts lyrisk afklarede skønhed, er den utæmmede vildskab, som man møder i Honeggers 2. symfoni. Honegger anvender ligesom Mozart de klassiske former i musikken, men udtrykket er radikalt anderledes. Tonesproget har taget farve af det 20. århundrede, og i stedet for lyriske melodier er musikken bygget om inciterende rytmer og dramatiske klangskift.

Koncertsponsor: Larsens Strings.

Billetter: https://sdjsymfoni.dk/concert/kontraster-2/

Forårssang i Kirkerummet: Sct. Marie

Kirkes Motetkor Udfolder Vokal Magi

Søndag den 26. maj kl. 16.00

Lyskoncert med Sønderjysk Pigekor

Lørdag den 4. maj 19.30

Sønderjysk Pigekor og Sankt Annæ Pigekor, dirigenter: Mette Rasmussen og Anne-Terese Sales

Oplev Sønderjysk Pigekors Koncertkor i en dobbeltkoncert sammen med Sankt Annæ Pigekor fra København. Aftenens repertoire fejrer lyset, friheden og sommeren.

Billetter: www.place2book.com/da/sw2/sales/99ei5icxrs

Capella Clara

Lørdag den 11. maj kl. 19.30

Denne forårslørdag vil det smukke kvindeensemble fremføre et håndplukket udsnit af nordens forårssange. Med en korets enestående sans for musikkens følsomhed har du som lytter her en sjælden mulighed for at glide ind i musikken og lade dig henføre til forårets sværmende drømme.

Koret fremfører nordiske værker af både gammelt og nyt, herunder også værker som er dedikeret til Capella Clara og arrangeret med særligt blik for korets kvaliteter.

Koncerten er gratis, men du vil uden tvivl gå beriget hjem.

Når forårssolen kaster sine stråler ind gennem de farvede kirkevinduer, vil Sct. Marie Kirkes Motetkor sætte toner til årstiden med en betagende forårskoncert. Repertoiret spænder fra Hasslers sirlige messekompositioner til Seibers eklektiske værker, som fletter klassisk harmoni sammen med modernistiske impulser og rytmiske folkeelementer.

Publikum vil kunne opleve den medrivende »Missa super 'Dixit Maria'« samt en palette af nordiske toner fra blandt andre Carl Nielsen og Ola Gjeilo, der vil vise bredden og dybden i skandinavisk kormusik.

Under Julian Mallek's passionerede ledelse vil de omkring 35 sangere, en blanding af entusiastiske amatører og rutinerede professionelle, give publikum en musikalsk oplevelse, der viser deres fælles stræben mod korlig perfektion. Fri entré giver alle mulighed for at lade sig opsluge af korets harmonier.

Gå forårets komme i møde med en koncert, der garanteret vil varme sjælen og løfte ånden.

Koncerter

Barokkoncert med Ensemble Barocca

Søndag den 2. juni kl. 16.00

Christine Nonbo Andersen - sopran, Tinne Albrectsen - barokviolin, Maria Rosenkilde Qvist - barokcello, Ruben Munk - cembalo. Musik fra barokken på originalinstrumenter.

Ensemble Barocca dyrker - som ensemblets navn hentyder til - repertoiret fra barokken, dvs. fra ca. 1600-1750, en periode hvor nogle af den klassiske musiks største komponister virkede, en tid hvor der blev komponeret herlig musik med masser af saft og kraft. Ensemblet blev etableret i 2014 i forbindelse med studier i tidlig musik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Ensemblets medlemmer har en bred kammermusikalsk erfaring og ynder med særlig passion barokmusikken spillet på originalinstrumenter. Ensemblet er dermed en del af den musikbevægelse, der søger den autentiske opførelsespraksis i forhold til bl.a. stemning, spilletempi, buestrøg og frasering. Ensemble Barocca spiller koncerter med et begejstret nærvær både internt og i formidlingen til publikum. Se mere om ensemblet på hjemmesiden: www.ensemblebarocca.dk og følge dem på fb/Instagram.

Fri entré.

Koncert med orgel og trompet

Lørdag den 22. juni kl. 16.00

Peter Deichgräber, trompet, og Julian Mallek, orgel.

Værker af Purcell, Clarke, Loeillet, Mouret, Bach, Händel, Franck, Lindberg, Eliasson, og Wallin.

Savner du lyden af mægtige orgelpiber kombineret med den klare resonans af en trompet? Så inviterer Sct. Marie Kirke til en musikalsk oplevelse, hvor du kan nyde dette samspil. Koncerten med orgel og trompet præsenterer et repetoire af klassiske og skandinaviske værker. Trompetisten Peter Deichgräber og organisten Julian Mallek vil udforske stykker fra forskellige epoker - fra festlige baroktoner til romantiske melodier. Duoen indleder koncerten med et væld af historisk musik, der lover at tage publikum med på en rejse gennem tiden.

Peter Deichgräber er kendt for sin virtuositet og dybe musikalske forståelse, mens Julian Mallek bringer sin europæiske koncerterfaring til orglet i Sct. Marie Kirke. Sammen skaber de en unik og uforglemmelig koncertoplevelse, der vil resonere i kirkerummets akustik. Kom og bliv en del af denne fejring af musikkens kraft og vær med til at opleve sammensmeltningen af orglets og trompetens verden i Sct. Marie Kirkes idylliske omgivelser.

Det er et arrangement, der er åbent for alle med fri entré.

Hadet til jøderne

Jødehadet løfter

ge fjæs. I Europa findes det mange steder, i medier, på universiteter drere, og det er nu af en art, så det ikke længere bare kan kaldes antizionisme og saglig kritik af staten Israel.

Er man i tvivl, skal man blot mindes, hvor ufattelig kort tid, der gik fra Hamas’ frygtelige massakre på jøder 7. oktober sidste år til der rejste sig et brøl af fordømmelse af Israel, så snart landet slog tilbage.

Man bør forestille sig reaktionen, om israelske styrker ud af det blå overfaldt en palæstinensisk landsby og i et voldsorgie torterede, voldtog og dræbte kvinder og børn. Eftersom det gik den anden vej, vejer Hamas’ terror ikke så tungt. Heri ligger en antisemitisme, som går hånd i hånd med venstrefløjens gamle mantra fra 1970’erne: »et undertrykt folk har altid ret.«

Men hvorfor tiltrækker netop palæstinenserne sig al sympati og opmærksomhed, mens ingen skænker undertrykte folk som tibetanerne, kurderne eller uighurerne en tanke? Fordi deres konflikt ikke er med det sært forhadte Israel.

Hvad er kilderne til antisemitismen?

En hovedrolle spiller vel den syndebukke-mekanisme, der smelter mennesker sammen, når de har et fælles offer. Man forenes frydefuldt i forargelse over den angiveligt dæmoniske, man vil bekæmpe.

Denne mekanisme lå også bag hekseprocesserne i 1600-tallets Europa, og den fyrede op under de talrige antisemitiske pogromer i Rusland, Polen og andre lande. Var kvæget sygt, måtte jøderne have forgiftet brønden. Man forbandt noget fordækt dæmonisk med jøden.

Moderne (pseudo)videnskabelig racelære drev siden Nazitysklands Holocaust; man troede at udrydde en hemmelig fjende, der forgiftede alt. Nazismen ville rense »racens blod« for jødisk dæmoni.

Men hvorfor ser man så skævt til netop jøderne?

Tjoh, de er jo ofte iøjnefaldende dygtige, og det kan tirre. Det kan også forbitre, at de plejer deres egen åndelige identitet og historiske erindring i de lande uden for Israel, hvor de lever som ellers fuldt integreret del af befolkningen. Så nu er de bange for at gå med davidsstjernen i København.

Kristne bør solidarisere sig med jøderne. Kirken har ganske vist i perioder sølet sig til ved at fable ukristeligt om at »jøderne slog vores frelser ihjel.«

Men ham slår vi skam alle ihjel, for han er den forargeligt rene, det uskyldige offerlam. Også den modvilje er en syndebuks-logik, og det var gået Jesus ligedan, om han var fremtrådt i en anden region af verden.

Men Gud lod sin søn føde af en jødisk kvinde, og han trådte frem blandt sine egne. Jøderne er nu engang det udvalgte folk, som skulle frembringe Messias. Til deres frelse - og til vores, for Kristus udvidede indbydelsen, så han frelser enhver som tror på ham. Også vi heroppe mod nord skal kaldes Abrahams børn.

Frelsen udgår fra jøderne. Vi har samme Gud - men er så uenige om, hvorvidt Messias er kommet eller ej. Jøderne venter stadig; vi forkynderogså over for dem - Jesus som ham, der er profeteret. Men søskende er vi ikke desto mindre. Børn af Abraham.

Anders Raahauge Sognepræst

Konfirmation

Am 12. Mai werden in der Marienkirche konfirmiert: Mads-Emil Coridon, Silja Dahl, Matheo Hansen-Trane, Patrick Møller, Michael Tembe Sievertsen, Markus Winther, Claudio Radys Vargas, Vitus Ellehauge Schwartz-Hansen.

Pfingsten und der Geist Gottes

Kennt ihr Goethes »Faust«, bzw. genauer: Wie Doktor Faust den Anfang des Johannesevangeliums übersetzt: »Im Anfang war das Wort, und das Wort war bei Gott und Gott war das Wort.«

Geschrieben steht: »Im Anfang war das Wort.«

Hier stock ich schon! Wer hilft mir weiter fort?

Ich kann das Wort so hoch unmöglich schätzen, ich muss es anders übersetzen.

Wenn ich vom Geiste recht erleuchtet bin, geschrieben steht: »Im Anfang war der Sinn.«

Bedenke wohl die erste Zeile, dass deine Feder nicht sich übereile.

Ist es der Sinn, der alles wirkt und schafft?

Es sollte steh´n: »Im Anfang war die Kraft.«

Doch auch, indem ich dieses niederschreibe, schon warnt mich was, dass ich dabei nicht bleibe.

Mir hilft der Geist! Auf einmal seh´ ich Rat und schreib getrost: »Im Anfang war die Tat!“«

Könnte man sagen: Gottes Geist ist Gottes Kraft in der Welt, seine sinnvoll tätige Kraft? Oder eben wie Doktor Faus sich dem nähert: Sinn, Kraft und Tat gebündelt in Gottes Wort? Könnte man sagen, oder? Denn Vater, Sohn und Geist sind eins.

Das Wort Gottes übrigens, das schon im Anfang vor aller Zeit ist, kommt später mitten in die Zeit hinein: Das Wort wird Mensch, Jesus Christus, geboren zu Weihnachten. Sozusagen Sinn, Kraft und Tat in menschlicher Gestalt oder auch: Gottes Geist zum Anfassen. Denn Vater, Sohn und Geist sind eins.

Und wieder eine Weile später, als Jesus Christus diese Erde wieder verlässt, lässt er uns seinen und des Vaters Geist zurück. Gottes Kraft bleibt unter uns, sinnvoll tätig. Oder anders gesagt: In seinem Geist ist Gott gegenwärtig. Denn Vater, Sohn und Geist sind eins.

Wir laden ein zu den Pfingstgottesdiensten. Pfingstsonntag um 16 Uhr in der Marienkirche. Am Pfingstmontag gemeinsam mit den Gemeinden Ulkebøl, der Christianskirche, Dybbøl und Broager um 11 Uhr nach Dybbøl Mølle. Das Orchester Da Capo ist wieder dabei, nehmt ein Madpakke fürs Picknick danach mit.

Grenzlandgeschichte in einer Lebensgeschichte - Nordschleswigscher Kirchentag am 2. Juni

Der Nordschleswigsche Kirchentag ist eine jährliche Veranstaltung aller deutschen Gemeinden in Nordschleswig. In diesem Jahr berichtet Prof. Martin Schwarz Lausten, Kopenhagen, über seinen Großvater Martin Schwarz (1872 -1945). Dieser war vor 1920 deutscher Pastor in Klipleff und Buhrkall. Nach der Grenzabstimmung wurde er im Amt bestätigt und war bis 1940 Pastor der Folkekirke. In dieser »Mikrohistorie« erzählt der Kirchengeschichtsprofessor von den großen Veränderungen des Grenzlandes in aufgewühlten Zeiten. Der Vortrag ist auf Deutsch.

Als Auftakt zum Kirchentag laden wir zu einer Pilgerwanderung ein. Wir treffen uns an der Ostseite der Kirche. Der Kirchentag selbst beginnt um 12.15 mit einer Andacht in der Kirche.

Programm

10.30 Uhr Pilgerwanderung, Treffen vor der Kirche beim Refugium (keine Anmeldung notwendig)

12.15 Uhr Andacht in der Kirche

13.00 Uhr Essen im Refugium

14.00 Uhr Vortrag Prof. Martin Schwarz Lausten: »Die kirchliche Wiedervereinigung 1920 und der Grenzlandpastor Martin Schwarz«, anschl. Gespräch.

15.30 Kaffee und Abschluss des Kirchentages

Um das Essen im Refugium zu planen, bitten wir um eure Anmeldung bis 23. Mai per mail@kirche. dk oder Telefon 74 64 40 34. Unkostenbeitrag (Frokost, Kaffee und Kuchen) 150 Kronen oder 20 Euro. Mobilepay 987037 Stichwort / emne »Kirchentag«.

Gottesdienste

in deutscher Sprache

7. April 10 Uhr Gemeindehaus

14. April 16 Uhr Christianskirche

21. April 10 Uhr Marienkirche

28. April 16 Uhr Marienkirche

5. Mai 10 Uhr Gemeindehaus

12. Mai 10 Uhr Marienkirche, Konfirmation *

19. Mai 16 Uhr Marienkirche, Pfingsten *

20. Mai 11 Uhr Dybbøl Mølle *

26. Mai 16 Uhr Marienkirche

2. Juni 12 Uhr Lügumkloster - Kirchentag *

9. Juni 16 Uhr Christianskirche

16. Juni 10 Uhr Marienkirche

23. Juni - kein Gottesdienst

30. Juni - kein Gottesdienst

7. Juli - kein Gottesdienst

14. Juli 10 Uhr Christianskirche

21. Juli 10 Uhr Marienkirche

28. Juli 16 Uhr Marienkirche

*Infos zu den Gottesdiensten siehe auf dieser Doppelseite

Marienkirche: Kirke Alle 4 (über dem Hafen) Christianskirche: Ringgade 98 Gemeindehaus: Østergade 1

Wenn nicht anders angegeben: Gottesdienste mit Pastor Wattenberg

Nyt fra kirkegården

I efteråret havde kirkegården besøg af arbejdstilsynet. Dette foranledigede at vi nu er i gang med at flytte rundt på gravstenene i lapidariet, for at undgå risikoen for ulykker med de store sten. Men i stedet for blot at sikre stenene, hvor de står, vil de gamle gravminder blive fordelt på de ubrugte områder af kirkegården i forskellige minde- og historielunde.

Planen er at dele stenene ind i disse 5 kategorier: 1. verdenskrig, 2. verdens-

Menighedsrådsvalg 2024

krig, skibsfart, erhverv og sten med særlig udformning.

I forbindelse med udvælgelsen af gravstenene, har kirkegården været i dialog med både Lokalhistorisk Arkiv og Museum Sønderjylland.

Som eksempler på de nye mindelunde er der opstillet sten fra de 2 verdenskrige på kirkegården i sidste års vild-område. Tanken er, at vores opgave med at bevare kulturhistorien kan få lov at smelte sammen med ambitionen om en

mere grøn og insektvenlig kirkegård. Kom og tag et kig.

Vibe Plesner Ihle, kirkegårdsleder

I 2024 er der valg til menighedsrådet. Har du lyst til at høre om arbejdet i menighedsrådet og om valgprocessen, afholder menighedsrådet et orienteringsmøde tirsdag den 14. maj kl. 19.00 i Menighedshuset, Østergade 1.

Menighedsrådsmøder

Der er menighedsrådsmøde følgende datoer kl. 19.00 i Menighedshuset, Østergade 1: 4. april, 2. maj, 6. juni.

Sogneaften om Aktiv Dødshjælp ved Ole Hartling

Tirsdag den 16. april kl. 19.30 i Menighedshuset, Østergade 1.

Aktiv dødshjælp er et etisk spørgsmål, som tilbagevendende diskuteres. Ved folkemødet i juni 2023 på Bornholm meddelte statsministeren, at hun gik ind for aktiv dødshjælp. Nu bad Folketingets Sundhedsudvalg Det Etiske Råd om at se på spørgsmålet på ny. Etisk råd nåede efter grundig debat og research frem til, at en lovliggørelse ikke kan anbefales. Mange herog-nu meningsmålinger har derimod i årenes løb vist et flertal for at lovliggøre dødshjælp. Ole Hartling vil komme nærmere ind på denne forskel. Han stiller bl.a. spørgsmålet, om det er et fattigt svar på lidelsen at fjerne den, som lider, og om selvbestemmelse i dette spørgsmål kan være en illusion.

Kirkelige handlinger

Barnedåb

22.10.23 Alfred Hvid Jensen

søn af Sif Johanna Hvid Petersen og Morten Sloth Jensen

22.10.23 Loui Nytofte & Theodor Nytofte

sønner af Marie-Louise Nytofte og Lenni Mathiesen Andersen

29.10.23 Smilla Kruse Byllemos

datter af Sanne Byllemos og

Anders Kruse

29.10.23 Alexander Theis Feddersen

søn af Eva Feddersen og

Meik Hansen

04.11.23 Valdemar Loichtl Øvall

søn af Julia Loichtl og Nikolaj

Byriel-Øvall

04.11.23 Aya Josefine Solvang Toft

datter af Angela Bennedsen og Morten Toft

14.01.24 Pilou Rahbek Møller

søn af Tine Rahbek Ottesen og

Martin Wolff Møller

03.02.24 Mille Dissing Mikkelsen

datter af Emma Dissing Thøgersen og Nicki Mikkelsen

03.02.24 Thea Fritz Nicolaisen

datter af Anne Fritz Nielsen og

Dan Haugaard Nicolaisen

03.02.24 Isabella Ingrid Nørgaard Maack

datter af Sandra Nørgaard

Maack og Nicolas Øe Nørgaard

Maack

03.02.24

William Senius Hyldgaard søn af Camilla Hyldgaard og

Kristian Senius Pedersen

Vielser /velsignelser

07.10.24

Mette Juhl Okholm og Peter Juhl Okholm

Begravelser / bisættelser

20.10.23 Inge Zielke

20.10.23 Karen Marie Jensen

24.10.23 Helge Harald Hansen

25.10.23 Edith Anni Balle

27.10.23 Merete Elisabeth Backman Petersen

27.10.23 Peder Pedersen

28.10.23 Morten Lundorff

01.11.23 Edith Helene Johannsen

01.11.23 Bente Wollesen

04.11.23 Ole Kjærgaard

10.11.23 Bent Staugaard Thyssen

14.11.23 Jens Heise

15.11.23 Erik Steffen Jessen Steffensen

18.11.23 Karen Marie Paulsen

24.11.23 Otto Erik Witt

28.11.23 Leif Bossen

30.11.23 Ralf Albert Schubert

01.12.23 Karl Thomsen Andersen

02.12.23 Aage Gaasvig

07.12.23 Ingerlise Jørgensen

08.12.23 Agnethe Schuster Frederiksen

14.12.23 Elly Marcussen

15.12.23 Hans Jørgen Hansen

15.12.23

Dan Skipper

16.12.23 Christine Vagner

16.12.23 Hans Jørgen Bugge

21.12.23 Henning Johansen Ravn

22.12.23 Henning Larsen

22.12.23 Holger Juhl Pedersen

28.12.23 Tanya Højmark Camden

29.12.23 Wilma Christa Andrea Nielsen

30.12.23 Anna Marie Hørlyck

30.12.23 Niels Anker Pedersen

09.01.24 Uwe Thordsen

10.01.24 Signe Marie Elneff

13.01.24 Henrik Jessen

16.01.24 Kim Baltzer Andersen

19.01.24 Walther Gottlieb Deisner

20.01.24 Gerda Andersen

20.01.24 Erwin Christian Langholz

25.01.24 Carsten Hansen

26.01.24 Else Rasmussen

27.01.24 Grethe Petersen

30.01.24 Kurt Ejgil Kjær

31.01.24 Jørgen Walther Millek

01.02.24 Lis Holm Nielsen

02.02.24 Reinhard Edgar Bertram

02.02.24 Carl Peter Petersen

06.02.24 Inger Lise Nicolaisen

09.02.24 Christel Ingrid Carlsen

10.02.24 Beth Helene Neumann Beyer

Lørdagsdåb

Dåb finder oftest sted i forbindelse med en søndagsgudstjeneste. Hvis man af forskellige årsager ønsker at holde dåb udenfor den almindelige gudstjeneste, er der nogle gange om året mulighed for lørdagsdåb. Lørdagsdåb: 6/4, 7/9, 2/11 2024 og 1/2 2025

Kirke-Taxa/Kirkebil

I forbindelse med gudstjenester m.m. er det muligt at gøre brug af gratis kirketaxa. Henvendelse herom skal ske til tlf. 74 42 18 18. Denne services gælder dog kun for sognet egne beboere, sognebåndsløsere fra tilstødende sogne samt beboere på Sct. Jørgens Hospital.

Gudstjenester

1. april 2. påskedag 10.00 MJJ

7. april 1. s. e. påske 10.00 KN

13. april Lørdag 10.30 Konfirmation MJJ

14. april 2. s. e. påske 1000 AR

20. april Lørdag

21.

19. maj

AR: Anders Raahauge · MJJ: Mads Jakob Jakobsen · KN: Karsten Nissen Ændringer i gudstjenestelisten kan forekomme

11.00 14.00 Friluftsgudstj. Dybøl banke AR

26. maj Trinitatis søndag 10.00 MJJ

2. juni 1. s. e. trin. 10.00 AR

9. juni 2. s. e. trin. 10.00 NN

16. juni 3. s. e. trin. 16.00 MJJ

23. juni 4. s. e. trin. 10.00 AR

30. juni 5. s. e. trin. 10.00 MJJ

7. juli 6. s. e. trin. 10.00 MJJ

14. juli 7. s. e. trin. 10.00 AR

21. juli 8. s. e. trin. 16.00 AR

28. juli 9. s. e. trin. 10.00 NN

4. august 10. s. e. trin. 10.00 MJJ

Gudstjenester på Mølleparkens plejecenter

Gudstjenester ved sognepræst Anders Raahauge på Mølleparkens plejehjem finder sted kl. 14.30: 2/4, 7/5 og 4/6. Tjenesterne er åbne for pårørende.

Kirkekontoret · T: 74 42 33 21 kirkekontor@sctmarie.dk

Menighedshuset · Østergade 1

Tirsdag-fredag 9-13 · Mandag lukket

Kordegn James William Rickmann

Sct. Marie Kirke · T: 51 37 19 15 kirketjener@sctmarie.dk

Kirken er åben tirsdag-fredag kl. 9-15

Kirketjener René Jørgensen

Sct. Marie Sogns kirkegård

T: 74 42 18 45 · kirkegaard@sctmarie.dk

Man.-tors. 10-12 og 14-15.30, fre. 10-12

Kirkegårdsleder Vibe Plesner Ihle

Sognepræster

Mads Jakob Th. Jakobsen · T: 40 24 30 26 mjj@km.dk · Mandag fridag

Ringgade 249 · 6400 Sønderborg

Anders Raahauge · T: 20 77 48 43 andra@km.dk · Mandag fridag

Hørup Bygade 12 · 6470 Sydals

Hauke Wattenberg · T: 23 29 92 77 haw@km.dk · Mandag fridag

Præst for den tyske del af menigheden

Kirke Allé 5A · 6400 Sønderborg

Karsten Nissen, vikar · T: 40 15 84 37 karstennissen46@gmail.com

Organist Julian Mallek · T: 50 35 90 72 organist@sctmarie.dk

2. organist Ida Hymøller · T: 23 62 16 99 idahymoeller@hotmail.com

Kirkesanger Katrine Schink · T: 31 19 77 71

Menighedshuset · Østergade 1 · katrineschink@hotmail.com

Formand

menighedsrådet

Ejler Skjerning · T: 23 30 94 91 fam.skjerning@hotmail.dk

Kirke-Taxa/Kirkebil