Ullerødkirke
Hvad betyder kirken for dig?
Et åndehul i præstationssamfundet 3 12
Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Matt. 6,33 TEMA BRUG DIN KIRKE!
Hvad betyder kirken for dig?
Et åndehul i præstationssamfundet 3 12
Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Matt. 6,33 TEMA BRUG DIN KIRKE!
Der er en meget smuk salme, hvor første vers lyder således: »Vi kommer til din kirke, Gud, og finder døren åben. Det navn bliver aldrig slettet ud, vi fik hos dig i dåben.«
I kirken er døren altid åben for dem, der måtte søge den. Ikke bare i fysisk forstand er kirken tilgængelig for andagts-søgende, men også i åndelig forstand er kirken med sine traditioner, bygninger, trosfællesskab og grundværdier altid åben for alle, der kommer til den.
Kirken skal være en kulturel-religiøs og lokal fællesnævner for alle, der søger den. Dørtærsklen til kirken må aldrig blive for høj, men være så lav, at alle kan komme ind; her er der ingen der bliver afvist. Her skal alle kunne være og finde plads, uanset hvad man så måtte have med i bagagen: kirken må aldrig blive et præstationsrum.
I min første tid som ny sognepræst i Ullerød Kirke slog det mig virkelig, hvor brede kirkens rammer er: at der i løbet af en helt almindelig uge i februar kom mennesker til, i et aldersspænd fra 0 til over 90 år. Som kirke danner vi rammerne for både glæde og sorg - fra fødsel til død. Kirken rummer både skabelse af familielivet, barndommens udfoldelse, ungdommen, hverdagstrummerum, alderdom og til sidst afslutningen på livet, døden. Og kirken skal netop bruges. Murstenene er blot skallen, men indholdet i kirken viser sig, når vi mødes mennesker imellem og skaber noget sammen. Kirken skal bruges -både til livets store og små forhold. Til hverdagsaktiviteter som babysalmesang, læsekreds, gågruppe, filmaften og (mini) konfirmandforberedelse, men også til gudstjenester i mange afskygninger og til dåb, konfirmation, vielse, begravelser og bisættelser. Hvad enten man bruger kirken på daglig/ugent-
#kolofon
Gud husker på det vi glemmer, og han samler altid det tabte op.
lig/månedlig eller sågar årlig basis, så er kirkens dør altid åben til at minde os om, hvad der er vigtigt for os her i livet.
Theodora Nathan Harbsmeier, sognepræst i Ullerød Kirke
Foto: Sille Arendt, Helsingør Stift
For i kirken bliver vi som mennesker altid husket. Også for det, vi måske selv har glemt. »Det navn bliver aldrig slettet ud, vi fik hos dig i dåben« som det lyder i den førnævnte salme. Gud husker på det vi glemmer, og han samler altid det tabte op. Vi møder som mennesker på hver sin vis modgang og uforudsete bump på vejen i større eller mindre grad. Ingen går igennem livet uden at få ar på sjælen. Men netop her taler Evangeliet til os om at ingen går tabt. Gud samler altid det tabte op og husker os på det, vi er skabt til: at leve i samhørighed med hinanden uanset forskelle. Vi er alle blevet velsignet med forskellige evner og kunnen. Der er en børnesalme af den legendariske Sigurd Barret der hedder »Brug dit talent«, hvor teksten i omkvædet lyder:
»Brug det talent du har fået af Gud.
Brug det og dyrk det og lev det ud.
Alle de evner du engang har fået, dem skal du bruge til noget.«
Kirkens talent er netop at samle det tabte op og forkynde håb. Håb er faktisk en helt overset superkraft i vores tid. For det kræver virkelig mod at turde håbe, det kommer ikke bare af sig selv. I en tid, hvor vores verden er under konstant forandring og udfordres på så mange parametre af krig og terror, klimakrise og undergangsfortællinger i mange afskygninger, så er det (én af) kirkens vigtigste opgaver at fremkalde og forkynde håb: Håb om at det sidste ord aldrig er sagt af os mennesker, og håb om en forsoning - både mellem mennesker og med Gud. Vi må som kirke aldrig opgive håbet, men forpligte os på at samle det tabte op og forkynde håb - selv ind i håbløsheden!
Kirkemagasinet Ullerødkirke udgives af: Ullerød Sogns Menighedsråd
Redaktion: Anja Radmer, Dorthe Rovsing, Mette Saaby Nielsen og Torben Ebbesen
Hjemmeside: ullerodkirke.dk | Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S
Forsidefoto: Minikonfirmander spiller hockey.
1. Et hus at komme til, velkommen her du være vil. Bygget af sten, af ånd og krop, rejser sig op, solid, urokkelig, et hus du trygt kan høre hjemme i.
2. Et hus at komme til, velkommen her du være vil. Et hus, hvor kærlighedens bud folder sig ud, hvor mismod mødes af Guds løfte om at bære dig hver dag.
3. Et hus at komme til, velkommen her du være vil. Et hus for den, der søger trøstde, der af lyst har åbnet døren ind, hvor de før gik forbi på vejen hjem.
4. Et hus at komme til, selvom du måske ikke vil eller har brug for det du tar med dig herfra. Du altid hilses vil, hvis du en anden gang søger hertil.
5. Et hus at komme til, bli’ her så længe som du vil. Græd dine tårer ud hos Gud, han rækker ud, hvor håbløsheden gror og planter troens frø dybt i din jord.
6. Et hus at komme til, velkommen her du være vil. Et hus, hvor kærlighedens lov står over den, som vi har selv bestemt og sat så højt at næsten nær blir glemt.
7. Et hus, et helligt sted, kirken vi stadig regner med, når livet rammer os for hårdt, når alt blir sort, vi gerne favnes vil, da er det kirkens hus vi kommer til.
Interview med Janne Mark, musiker, komponist, salmedigter og underviser.
Janne Mark har i årtier været en nyskabende og kreativ musiker, der med flid og dygtighed har gjort rigtig meget for at forny salmesproget og kirkemusikken. Hun har siden 1998 været en del af et orkester i Brorsons kirke på Nørrebro i København, som er en kirke dedikeret til børne- og ungdomsarbejde.
Hun har gennem årene udgivet adskillige salmesamlinger og CD’ere, senest i samarbejde med John L. Bell fra det spirituelle fællesskab på Iona, vest for Skotlands kyst. Bl.a. udgav hun i 2018 CD’en Pilgrim.
Hvad betyder kirken for dig?
- Det er et hus, som altid har været der. Kirken har jeg altid haft en forbindelse til. Der har jeg altid følt mig hjemme. Stilheden, ånden, musikken og hvordan det dufter, hvordan der ser ud, hvilke lys der brænder i kirken osv., har altid haft stor betydning for mig.
Janne fortæller, at hun ikke kom i kirken som barn. Men at hun dog har været taget med af sine forældre til højtiderne og den slags.
Hun har altid haft lyst til at skulle ind i kirken, når de kom forbi. Kirken har for hende været et nemt og et rart sted at opsøge.
Er der en særlig oplevelse du gerne vil fremhæve?
- Det med at træde ind i melodiernes verden, husker jeg som eventyrligt, som en verden der åbnede sig. Jeg havde stor lyst til at træde ind i den. Jeg forstod ikke meget af teksterne men lærte efterhånden melodierne udenad. Det var en navlestreng til at komme ind i teksterne.
Hvordan tror du fremtidens kirke skal være for fortsat at kunne følge med tiden og blive brugt?
- Kirken skal have de her mange forskellige spor som er fællesskabsskabende. Fællessang f.eks. og morgensang. Også en ting, som at man kan mødes og ligge på madrasser og mødes om musik i kirken.
Kirken har ... været et nemt og et rart sted at opsøge.
Der gik tid, før jeg forstod teksterne. Men der var noget »mystisk« spændende i dem. F.eks. »Hil dig frelser og forsoner« eller »Dejlig er jorden« osv.
Her blev jeg båret ind i sangene gennem melodierne til teksterne, efterhånden som jeg blev ældre og bedre kunne forstå det nogle gange svært tilgængelige sprog, salmerne er skrevet med. Som ung og voksen mødte jeg dem igen og forstod mere. Salmerne blev en slags livsledsager og sparringspartner.
Salmerne og melodierne kan også sætte en tilbage på kirkebænken, til en tid, hvor ens mormor sad på bænken sammen med en. De har det der universalsprog. Det er den største og særlige ting ved kirken.
Eller foredrag og vandringer, pilgrimsvandringer og kirke-yoga. Det er vigtigt for at vi kan føle os trygge i at mødes i fællesskab. Aktiviteterne skal selvfølgelig tolkes ind i en kirkelig kontekst. Vi skal turde være lidt ordløse med hinanden. Vi skal turde være stille sammen. Turde være modstemme til verden.
Jeg tror også, at vi i kirken skal være modige omkring at møde det svære. F.eks. holde sorg gudstjenester, og holde møder som »sorgmestre«, en aktivitet, som vi holder for børn om sorg. Vi skal være der for de store børn, som gerne vil tages alvorligt i det svære. Vi skal turde et lidt dybere møde.
Hvad betyder salmer og sange i forhold til forkyndelsen?
- De kan være forkyndelse i sig selv. De kan altid belyse forkyndelsen på rigtig mange måder. Musik som bliver spillet kan også give en sakral oplevelse. Der er så meget styrke i musikkens forkyndelse. Det at få lov at »være i musikken« uden at skulle »videre« det elsker jeg selv, når jeg får muligheden. Det skal vi ikke være bange for.
Hvad var baggrunden for at skrive salmen/ sangen: »Et hus at komme til«?
- Jeg fandt titlen i forbindelse med at jeg skrev en jubilæumssalme i Brorsons kirke, da børne-og ungdomsarbejdet fyldte 10 år.
Det var i 2009 Brorsons kirke var et asyl for flygtninge, der var blevet udvist af landet. De søgte tilflugt i kirken og var i kirken hen over sommeren. De blev fjernet i august af politiet. Året efter var der en mindeaften om det der var foregået.
Der gik det op for Janne, at hun også i jubilæumssalmen ville skrive en salme om dem, der lever »ude over samfundets kant«. Altså skrive for mennesker, hvad kirkens hus er i dag.
Det var ikke kun møntet på flygtningene. Men det blev for alle der boede rundt om kirken. Pludselig var tiden til, at man lige kunne komme ind og se den til en eller anden lejlighed. »Den kirkefremmede« der f.eks. kommer til dåb, vielse osv. Hvis du kommer der, skal du være velkommen, uanset din baggrund og anledning. »Man kan ikke gøre noget forkert her.« Den vinkel på kirken, ønskede Janne at gøre større.
Der er mange refleksioner i den salme. Til jubilæet i 2010 under mindeaftenen blev den sunget for første gang.
Fylder musik mere i kirken i dag?
- Måske? Det bliver jo sagt, at Danmarks største koncerthus er kirken.
Er kirkerummet særligt egnet til musik og sang?
- Der er jo det med at rum har klang og er skønne. Der er jo også en oplevelse af at være sammen i et rum, som er helt anderledes. Det klinger med når vi mødes.
Kirken skal have de her mange forskellige spor som er fællesskabsskabende
Derfor skulle salmen også være en hilsen til dem, så de allerede føler sig velkomne.
Højskolelærer og forfatter Christian Hjortkjær begynder ofte sine foredrag med at synge den sang hun har lavet: »Et hus at komme til«. Vers 4 gør, at han kan føle sig velkommen i det rum han nu er kommet til. Salmen kan få den vinkel at åbne rummet for de »fremmede«
Vers 6 er en konkret hilsen til flygtningene, at kærlighedens lov står over denne verdens love. Vi kan føle at verden har en masse love og regler som gør livet besværligt. Men evangeliets lov står over disse love.
I Brorson kirke har vi et godt samarbejde med Copenhagen Jazz festival. Nogle af dem sagde: »Rummet i kirken fordrer koncentration«. Nogle jazz-kirkegængere vil sige: »Det er vores kirke« (at gå til musik). En slags community.
»Her er godt for mig at være«. Hele rummet klinger med på æstetikken. Her byder rummet ind med alt det, det byder på.
Hvad så med budskabet?
- Her kan vi se musikken, som formidler af et »guddommeligt øjeblik«. Det er ikke altid det er noget, der foregår bevidst. Vi bliver aldrig færdige med at undre os. Der er plads til mange stemmer.
Vi bør ikke være bange for at lade nye og gamle tekster korrespondere med hinanden.
Salmer er brobygning. Pludselig sidder babysalmesangsforældrene og synger salmer hjemme ved sengen.
Sangen står i den nye udgave af Højskolesangen. Den kan også bruges til højskolen til at føre dem ind i det hus.
Sanger, komponist & salmeforfatter Janne Mark har etableret sig som en af sin tids vigtigste salmedigtere og salmekomponister med sine kalejdoskopiske optegnelser fra pilgrimsfærd i musik og tilværelse. Til sine seneste tre albums SALMER FRA BROEN (2013) PILGRIM (2018) & KONTINENT (2020) har hun som en ivrig billedhugger mejslet melodier ud af grundfjeldet under sig med et særpræg, der har ført an på det tyske label af moderne europæisk jazz ACT at udgive PILGRIM og KONTINENT. Hendes klare og stærke melodiske linje er drevet af ønsket om at skabe musik til fælles ejerskab og fælles brug.
Kilde: www.jannemark.dk
Af Michala Linn og Svend Løbner
Det er borgmester i Hillerød Kommune, Kirsten Jensens erfaring, at man i kirken kan finde plads til reflektion, hjælp i livsovergange og fællesskab med andre.
Som ung efterlyste Kirsten Jensen flere diskussioner og mere handling i kirken - en gejst, der førte til en karriere inden for politik.
I dag sætter borgmesteren pris på den tryghed, der er i kirkens liturgi og dens rolle ved store livsbegivenheder.
- Der er en hånd under én, som blandt andet hjælper til at være til stede i nuet, er hendes erfaring.
Der er en genkendelighed i kirkens faste rammer, som let kan misforstås som kedelige, fortæller borgmesteren: - Men det er de ikke; rammerne har mere med tryghed at gøre, siger hun og uddyber:
- Her er det faktisk rart, at man bare skal sidde og lytte. Man tager det, der er. Både mens man lytter, men også på gåturen hjem fra kirken, fortæller hun.
På samme måde fungerer kirken som anker i overgangen mellem liv og død:
- Til bisættelse eller begravelse giver kirken mest mening, fordi præsten kan indramme det menneskes betydning, som vi nu tager afsked med, reflekterer Kirsten Jensen.
Her er det faktisk rart, at man bare skal sidde og lytte. Man tager det, der er.
- Det er et sprog og en kulturel form, som gør, at man kan slappe mere af og lytte bedre.
Og det kan især være brugbart i usikre tider:
- Jeg kan bruge kirken, når der opstår store spørgsmål i forhold til den verden, vi lever i. Så kan det være godt at komme og høre præstens prædiken, få sat store omvæltninger i perspektiv og måske få anvist en vej, man kan bruge som menneske.
Som borgmester er Kirsten Jensen vant til at analysere, tale og debattere. Men i kirken er det ude af hendes hænder. Og det giver plads til refleksion:
Det kan nemlig være svært for de pårørende, som ofte er i en chok- eller sorgfase, lyder det fra borgmesteren. Her kan præsten som udefrakommende stille de rigtige spørgsmål:
- Fordi præsten kan tale med de efterladte og spørge ind på en forholdsvis systematisk måde, får man måske et mere balanceret billede af det menneske, der er gået bort.
- Og så bliver det altid sluttet af med et håb. Fordi det her menneske vil leve videre i dem, som kendte det, eller for dem, der tror, at det lever videre på en anden måde, fortæller Kirsten Jensen.
På det samfundsmæssige plan minder kirken os om vores forfædre gennem kirkegårdenes placering i bybilledet:
- Der er en kirkegård, når man går fra Hillerød station ned til byen. Når man går der, minder det jo om generationernes kommen og gåen. Det gør det meget tydeligt, at vi kan besøge dem, vi savner. Det er godt, at det er en del af selve bybilledet, så det ikke bliver lagt for langt væk, konkluderer hun.
At kirken skal være vedkommende, har længe ligget Kirsten Jensen på sinde. Hun fik kirkegang ind med modermælken og kom i kirken med sin familie som barn og teenager. Her var der nogle gange langt fra prædikestolen til det virkelige liv, mente den unge politikerspire.
Siden har kirken dog forandret sig:
- Som ung teenager sad jeg og tænkte på, at kirken var for meget inde i kirken, og var for lidt udenfor. Prædikenen havde talt om mennesker og deres livsvilkår rundt om i verden, men så gik vi ud og hjem og spiste frokost.
Men i Hillerød Kommune er kirken meget aktiv og udadvendt, mener hun.
- Flere af vores kirker har for eksempel åbnet sig for andre trosretninger – nok fordi der er noget oplagt fælles i det at tro, som nogle gange er stærkere, end det som skiller de troende. Derfor kan kirken også spille en væsentlig rolle for sammenhængskraften i samfundet.
Et andet eksempel er initiativet KirkeCare, som er et lokalt tværkirkeligt socialt initiativ:
- Jeg skulle holde tale for KirkeCare, da de var et par år gamle, og da tænkte jeg, at det netop var sådan noget, jeg søgte da jeg var ung. Her var der nogen, der markerede, at de gerne ville hjælpe uden for kirken, fortæller borgmesteren.
Netop de unge kan måske finde hjælp til de udfordringer, de står med, i kirken, mener Kirsten Jensen:
hvor der er en kendt ramme...
- KirkeCare er del af almindelige weekendaftener og de store begivenheder. Her står de bare klar alle sammen. Og de har et fint samarbejde med Natteravnene, hvor de sammen er med til at skabe tryghed blandt unge.
- Jeg synes, at det er en fin ting, for det viser, at man mener noget med det, der bliver sagt fra prædikestolen, siger Kirsten Jensen.
- Med hensyn til unges overbelastninger og mistrivsel, peger de selv på, at det er svært at finde et sted, hvor de kan være i nuet, og hvor det er godt at være. Den ramme kunne de måske finde i kirken, synes jeg.
Derudover tilbyder kirken fællesskab. En mangelvare i vores individualiserede samfund, siger borgmesteren:
- Stort set alle mødesteder og muligheder for fællesskaber er positive. Vi lever i en tidsalder, som er meget individualiseret, og det betyder stort pres på det enkelte menneske.
- Man har brug for at kunne være med i noget, hvor der er en kendt ramme, eller hvor man er med til at skabe en ramme. Et sted, hvor man kan komme og tale om noget almenmenneskeligt. Her giver kirkerne mulighed for fællesskab, slutter hun.
Kirsten Jensen er borgmester i Hillerød for Socialdemokratiet, først fra 2007-2013, nu fra 2018. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986. Næstformand for DSU 1982-1986. Medlem af Europa-Parlamentet 1989-1999. Projektchef i Aidsfondet 2000-2007. Formand for Forbrugerrådet 2002-2006.
Kilde: Hilleroedleksikon.dk
Af Michala Linn og Svend Løbner
Jakob Mejlhede er glad for at have Ullerød Kirke som nabo. Det gode samarbejde skyldes fælles værdier med mennesket i centrum.
- Kirkens arrangementer knytter folk sammen, og det giver både fællesskab og forankring i det område, man hører til.
Det svarer forstander for Grundtvigs Højskole Jakob Mejlhede på spørgsmålet om, hvad det betyder for højskolen at have Ullerød Kirke som nabo.
Grundtvigs Højskole ligger blot et stenkast fra kirken. Det har givet mulighed for fælles arrangementer og brug af lokaler på kryds og tværs:
Vi beskæftiger os med menneskelivet, med værdier og med ånd
- Kirken spiller naturligvis en vigtig rolle ved livsbegivenheder som dåb, bryllup og begravelse, men den gør meget mere, uddyber Jakob Mejlhede: Kirken inviterer også ind i et fællesskab. Der er jo så mange aktiviteter derovre. Baby-salmesang, gospel, cafe-højskole og alt muligt andet, fortæller han.
Ja, faktisk er det største problem pladsmangel, fortæller Mejlhede.
- Jeg tror, det har noget at gøre med, at kirken er så åben og rummelig. Arrangementerne skaber kontakt til lokalsamfundet. Det kender vi også som højskole: Man skal have folk ind i huset for at kunne komme i kontakt med dem og gøre alt det gode, man gerne vil.
- Skolen bruger kirken til juleafslutning, hvor kirkerummet egner sig særlig godt til fællessang. Vi har nogle af vores fag derovre, og så har vi som regel et fælles arrangement hvert halve år.
I efteråret inviterer kirke og højskole til en debataften om religionsmøde med biskop Marianne Christiansen og imam Naveed Baig. Og til foråret er det sang- og salmeskriver Janne Mark, der gæster kirken.
Højskolen og kirken er ikke blot geografiske naboer. De er også værdimæssige naboer, der deler både historie og værdigrundlag, fortæller højskoleforstanderen:
Først og fremmest har vi jo en fælles historie, begynder han. Holger Begtrup, der grundlagde højskolen, ville gerne have, at man skulle have kirke ved siden af skolen.
Indtil da havde man holdt gudstjenester i højskolens gymnastiksal. Men da egnens digterpræst Christian Hostrup forlod Hillerød, opstod der et behov for, at nye kræfter førte det grundtvigske kirkeliv videre i byen. Bakket op af gamle højskoleelever, startede Begtrup-parret et »vennelag«, der skulle arbejde for at rejse en kirke. >
Det blev grundlaget for først en frimenighed, så en valgmenighed, og siden kom sognekirken Ullerød Kirke til.
Det gode naboskab og samarbejde skyldes et fælles værdigrundlag, siger Jakob Mejlhede. Det skyldes blandt andet et overlappende værdigrundlag, siger han:
- Vi beskæftiger os med menneskelivet, med værdier og med ånd. Kirken tager udgangspunkt i kristendommen, mens vi har en mere global horisont, hvor kirken er én af mange åndelige traditioner. Men vi beskæftiger os med kristendom, litteratur, kunst og videnskab som noget, der har haft og stadig har indflydelse på vores liv.
Og netop bevidstheden om vores personlige og samfundsmæssige rødder skaber forankring, mener Mejlhede:
- Både kirken og højskolen er forankrende, fordi det er en vigtig del af vores baggrund og historie. Hvem er vi som folk, og hvad er vi rundet af?
- Her er vi fælles om at mene, at mennesker ikke er tabula rasa. Vi fødes ikke uden spor i bevidstheden. Vi har en baggrund og nogle rødder, og dem skal vi forstå for at kunne agere i nutiden og være medskabende for fremtiden.
SAMARBEJDE
Ullerødgruppen mødes jævnligt for at orientere og hjælpe hinanden.
- Det kan være helt lavpraktisk, som at vi fx er gået sammen om at få en skærm op i SuperBrugsen, hvor alle aktører kan lægge arrangementer op.
Det er også med til at skabe fællesskab og forankring, mener Jakob Mejlhede.
- På den måde får folk øjnene op for alt det, der faktisk sker, og som man kan deltage i. Hvis de ikke får noget at vide, kan de jo ikke deltage i arrangementerne.
Hvis du skulle drømme lidt for bydelen, hvor ser du så kirken de næste 10-15 år?
- Jeg synes faktisk, at kirken gør det hamrende godt. Og det har som nævnt noget med dens åbenhed og rummelighed at gøre, tror jeg. Samtidig er sognet næsten fordoblet i størrelse. Så der er virkelig brug for at kirken bliver udvidet. Det er altid en udfordring at have kapacitet til alle de ting, der sker.
Vi har en baggrund og nogle rødder, og dem skal vi forstå for at kunne agere i nutiden
Kirke og højskole er nogle af de væsentligste kulturelle aktører i det vestlige Hillerød, mener Jakob Mejlhede som også glæder sig over, at begge institutioner deltager aktivt i et større fællesskab i bydelen:
Derfor har det gode naboskab også været til kirkens fordel.
- Mange af de arrangementer, vi har lavet sammen, har jo været på højskolen, fordi der simpelthen ikke er plads i kirken.
Også noget så lavpraktisk som lån af højskolens p-pladser er en fordel.
- Det foregår bare så smooth, at de kan bruge vores parkeringspladser ved større arrangementer.
Og når vi har elever, der kommer eller rejser, eller holder familiebegivenheder, så kan vi bruge kirken. Så det er dejligt at have en god nabo, som man kan tale med og få ting til at
Om torsdagen kan du gå til babysalmesang med din baby (3-11 måneder).
Begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig.
Læs mere på side 13.
Tirsdage og fredage er der konfirmandundervisning.
Tilmelding nødvendig.
Læs mere på side 14.
Tirsdag eftermiddag kan du og dit barn (1-3 år) gå til legestuesalmesang.
Begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig.
Læs mere på side 13.
Tirsdage og onsdage kan børn i 3. klasse i sognet gå til mini-konfirmand.
Der er tilmelding.
Læs mere på side 14.
Garn, pinde, nål og tråd mødes og søde ting bliver til. Strikkecaféen er åben for alle, så kig forbi, hvis du har lyst. Vi mødes i Ullerød kirkes lokaler alle torsdage i lige uger fra kl. 19.00-21.30 - med undtagelse af juli samt sidste uge af henholdsvis juni og december måned.
Vi både strikker, hækler, broderer - og hygger. Strikkecaféen er for alle, både nybegyndere og garvede udi al slags håndarbejde, og vi giver gerne en hjælpende hånd. Du kan komme med dit eget strikketøj, og der er også mulighed for at strikke til velgørenhed. Vi har bl.a. strikket til kuvøsebørn på Cuba, til hjemløse i Danmark og trøstemus til hospitaler. Et fast projekt er dåbsklude til dem, der bliver døbt i vores kirke.
PRAKTISK: Kontakt Helle (kirketjener) på tlf. 21 47 15 71 eller hk@ km.dk for mere info.
Ullerød Gospelkor er Ullerød Kirkes kor. Det blev etableret i 2011og ledes af Katharina Baetz Rubin. Koret består af ca. 30 sangglade medlemmer, og vi har plads til flere!
Ordet »gospel« kommer fra det engelske ord for evangelium, og gospelmusikken er i sit væsen religiøs. I Ullerød Gospelkor er din tro en privatsag. Nogle bruger kirken meget; for nogle er gospelsangen en måde at udleve troen på; for andre ren sangglæde - men alle er velkomne uanset religiøs overbevisning.
Koret øver mandage kl. 19.00 - 21.30 i Ullerød Kirke og medvirker ved 1-2 gudstjenester årligt og afslutter sæsonen med en koncert. Har du lyst til at synge med? Så læs mere om koret på kirkens hjemmeside.
PRAKTISK: Billetter til koncerterne med Gospelkoret købes i døren.
Første torsdag i måneden kl. 1416 mødes sognets seniorer til en hyggelig eftermiddag med foredrag. Her får du både oplysning, humor og samvær, for vi kommer langt omkring både i verden, kulturen og menneskelivet.
PRAKTISK: Det er gratis at deltage og der er ingen tilmelding.
Ønsker du kaffe og hjemmebagt kage i pausen koster det 30 kr.
Som noget nyt tilbyder Ullerød kirke nu filmaftener. Vi viser film, som lægger op til eftertanke om tro, etik, menneskesyn og værdier. At se en film sammen med andre og tale om den er en helt anden oplevelse end at sidde derhjemme og se den. Gode filmoplevelser bliver ofte bedre, når de bliver delt med andre - og vi satser på film, som giver stof til en samtale om livets mere grundlæggende spørgsmål. Der vil hver gang være en kort introduktion til aftenens film.
PRAKTISK: Der er ingen tilmelding. Det er gratis at deltage, men ønsker du et glas vin/ sodavand og lidt snacks koster det 30 kr.
Koncerterne i Ullerød Kirke er noget helt specielt. Vi har nemlig mulighed for at tilpasse kirkerummet afhængigt af hvilken slags koncert, der bliver afholdt. Her kan du - som ét af de eneste steder i Danmark - se orgelsolister, mens de spiller. Kirkebænkene bliver nemlig vendt om, så du kan opleve, hvordan de »tryller« med forskellige registreringer (= lyde i orglet), og hvordan musikken på orglet folder sig ud.
Vi holder også andre klassiske koncerter og musikgudstjenester, som er oplevelser helt for sig selv.
Vores gospelkor holder også koncerter i kirken hver gang de afslutter en sæson, og så fyldes kirken med de fantastiske rytmer og sange.
PRAKTISK: Der er gratis adgang til koncerterne (dog ikke gospelkoncerterne). Hvis du tilmelder dig vores »Nyhedsbrev om koncerter og musikgudstjenester«, får du automatisk besked og kan sætte kryds i kalenderen og gøre plads til en dejlig musikalsk oplevelse.
LUFT OG FÆLLESSKAB
Kom og vær med, når vi går tur sammen hver mandag kl. 11. Vi mødes på kirkens p-plads og går en tur på cirka 3,5 km i lokalområdet. Snakken går livligt undervejs, og vi stopper ind imellem op, hvis vi ser noget spændende, eller hvis nogen har brug for en kort pause. Tempoet varierer lidt, men vi er som regel tilbage ved kirken mellem kl. 12 og 12.15.
PRAKTISK: Tilmelding er ikke nødvendig. Man kommer bare de mandage, man kan.
Er du glad for at læse skønlitterære bøger, og vil du gerne dele dine oplevelser med andre, så kan du være med i Ullerød Kirkes Læsekreds.
Vi mødes 6-7 gange om året og skiftes til at vælge de bøger, vi skal læse, og vi deles om opgaverne med at være ordstyrer og oplægsholder.
Læsekredsen er på max 10 personer.
PRAKTISK: Hvis du synes, det lyder som noget, du gerne vil deltage i, så læs mere på kirkens hjemmeside.
Af Michala Linn og Svend Løbner
I kirken er der plads til at være som man er, mener campuspræst Solbjørn Weismann, der vil lytte til de studerende og skabe fællesskaber på tværs.
Vi spæner derudad som aldrig før. Børn og unges mentale helbred udfordres af sociale medier. Og imens varsler introduktionen af kunstig intelligens det største samfundsmæssige paradigmeskift siden digitaliseringen. Der er rigeligt at bekymre sig om, og det lægger pres på individet.
Men her kan kirken hjælpe, mener sognepræst Solbjørn Weismann:
- Kirken er et åndehul, hvor alting ikke flytter sig helt vildt hurtigt. Det er et sted, hvor man egentlig bare kan gå hen og kan få lov at sidde lidt, siger hun.
Og det er der brug for, mener Solbjørn Weismann, som er tidligere rektor, studievejleder og det seneste år har været præst i Frederiksborg Slotskirke:
Desuden giver den åndelige dimension en livline og en mulighed for at finde håb og fællesskab i magtesløsheden, mener Weismann:
- I den proces kan man også henvende sig til Gud. Selv dér, hvor livet er allermest håbløst, så er der måske håb. Og hvis der ikke er håb lige nu, så står man ikke alene i sin situation, reflekterer præsten.
Det, kirken kan
er, at vi kan være sammen med hinanden i det, der gør ondt.
- Vi lever i et samfund, hvor meget skal være på den mest optimale måde. Men faktum er jo bare, at livet ikke er perfekt. Det er fyldt med problemer, lyder det fra præsten.
- Det, kirken kan - i modsætning til mange andre institutioner - er, at vi kan være sammen med hinanden i det, der gør ondt. Vi behøver nødvendigvis ikke at fikse det, konkluderer hun.
Det er især unge, der kan føle sig utilstrækkelige over for alt fra klimakrise til stadigt mere snævre skønhedsidealer. Som campuspræst kører Solbjørn Weismann derfor ud på lokale studiesteder med sin ladcykel og inviterer studerende til samtale om ensomhed, kærlighedsproblemer eller alkoholmisbrug i familien.
Det bedste, hun kan gøre, er at »være der og lytte« siger hun:
- Som studievejleder og rektor skulle jeg repræsentere et system, hvor man havde en agenda med de studerende, når de henvendte sig. Som præst behøver jeg ikke at få dem et eller andet sted hen, fortæller hun og fortsætter:
- Det er det, der er så fantastisk ved kristendommen. Vi behøver ikke at præstere noget. Der er ikke ret mange steder, hvor det er godt nok at være lige som man er, reflekterer præsten.
Et andet mål med studiebesøgene er at skabe nye fællesskaber, som skaber et trygt og levende miljø på skolerne:
- Jeg vil gerne være medskaber af fællesskaber på tværs, hvor studerende og andre kan byde ind med aktiviteter, så skolen også bliver et sted, hvor noget andet end faglighed kan udfolde sig, fortæller Solbjørn Weismann.
- Vores første projekt bliver en strikkeklub, som vi lige har startet op. Jeg går også og drømmer om et podcastværksted, hvor studerende lærer at producere og tilrettelægge udsendelser om deres oplevelser og eksistentielle spørgsmål, fortsætter hun.
I det hele taget er Solbjørn Weismann optaget af at facilitere mødet mellem mennesker:
- Som kirke er det vores opgave at se de mennesker, der bor i vores sogn. Hvis de ikke kommer til søndagsmesse, må vi tænke i andre baner og komme ud af vores komfortzone, mener hun.
Der er ikke ret mange steder, hvor det er godt nok at være lige
som man er
- Vi kunne også lave båleftermiddage, hvor vi trækker på vores studerende fra Skovskolen i Nødebo, så de studerende fra forskellige skoler også kan møde hinanden, drømmer studiepræsten om.
- Så må vi prøve at komme dem i møde og mærke og fornemme, hvad de har brug for, fortsætter hun.
Her kan man finde inspiration hos mange af landets folkekirker:
- Der foregår jo sindssygt mange ting: Motorcykelgudstjenester, strikkegudstjenester og yogagudstjenester, fortæller Weismann.
- Men vi er også blevet et multietnisk samfund. Og hvis vi har et helt område i Hillerød, hvor mange ikke taler dansk, skal vi måske overveje at holde nogle internationale gudstjenester, lave socialt arbejde eller arrangere indsamlinger, som vi gjorde for nylig med Folkekirkens Nødhjælp.
Der er mange muligheder, slutter campuspræsten.
Kirkens praktiske gris - det er mig. De fleste praktiske opgaver her i kirken er mine: at gøre klar, afvikle og rydde op efter de forskellige aktiviteter. Der skal gøres pænt, dækkes op, bages, laves kaffe/mad til diverse møder og gudstjenester. Jeg står også for kalendere, plakater, foldere, hjemmeside, sociale medier og det store overblik. Jeg elsker at sørge for, at alle har det godt og hygger sig. Hjemme hygger jeg om min mand, 2 børn, 2 svigerbørn, 3 børnebørn og min mor. Jeg er meget kreativ og har altid gang i flere for skellige projekter.
Lars er uddannet først med en præliminær organisteksamen fra Løgumkloster Kirkemusikskoles Bagsværd afdeling i 1990. Siden er han videreuddannet med en Kirkemusikalsk Diplomeksamen fra det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1996. Han har været ansat ved Ullerød kirke siden 1993 og elsker stadig at sidde ved orglet og akkompagnere salmesangen ved gudstjenesterne.
Theodora er sognepræst og begyndte sit første embede sidste år i februar. Hun er 28 år, gift med Aksel (læge), og sammen har de Ingrid på 3 år og Est her på knap et år. Som præst anser Theodora sig selv for at være progressiv – det er vigtigt, at kirken altid bestræber sig på at tale ind i den virkelighed, vi lever i og den verden, vi er en del af. I sit arbejde bestræber hun sig på at gå ydmygt og ansvarsbevidst til opgaven med at forkynde det vigtigste budskab om Guds komme til verden i øjenhøjde for enhver, der måtte søge og have brug for det.
Torben blev ansat som sognepræst i Ullerød Kirke i 2005. Blev som ung gift med Linda (socialpædagog), som han har 3 voksne døtre med. Før tiden i Ullerød Kirke, var han præst i 8 år i Den Danske Kirke i Sydney, Australien. Torben føler, at det er et privilegium at møde mennesker og at dele liv og tro med børn, unge og voksne - både i dagligdagen og ved livets store begivenheder som dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser. Det at være kirke i Ullerød sammen med de øvrige ansatte og være med til at binde beboerne i sognet sammen i det fælles trosgrundlag er den store glæde i et travlt præsteliv.
Mia er uddannet kirkesanger fra Sjællands Kirkemusikskole og har sunget i kirke i 18 år. Hun kan godt lide de mange rørende salmer og ikke mindst at høre de mange fortællinger fra Bibelen. Kirken giver hende en ro, som hun ikke finder andre steder. Sang er sundt for både krop og sind, og Mia nyder at synge med alle kirkegængerne. Hun er gift, har 2 børn og bor i Nivå, hvor hun nyder en gåtur i naturen.
Kirke- & kulturmedarbejderen arbejder bl.a. med babysalmesang, legestue salmesang, børnekor, minikonfirmander, samt sociale medier og kommuni kation. Stillingen er for tiden vakant.
Monica er uddannet anlægsgartner og arbejder til dagligt som ledende graver i Den Fælles Kirkegårdsdrift, men har oprindeligt også en uddannelse som kontorassistent. Siden 2009 har hun arbejdet med kirkegårde, både med administration og anlægspleje.
Monica er 49 år, gift og bor i Frederiksværk. I sin fritid dyrker hun triatlon og holder generelt af at være aktiv.
Sørens arbejde er at sørge for, at der er pænt og ordentligt på kirkegården, og at den er et rart sted at være. Han gør rent på gravstederne, fjerner ukrudt og river gangene. Ved bisættelser/begravelser er det også Søren, som sørger for at gøre graven klar. Han lægger blomsterne fra handlingen i kir ken ud på gravstedet og arrangerer dem, så det ser pænt ud. Han sætter også urner ned. Søren bor lokalt og har været ansat ved kirken i 5 år.
Er for dig med en baby på 3-11 måneder. Babysalmesang er for nogle mødre/fædre ugens højdepunkt, hvor du synger, laver fagter, leger med små og store tørklæder, puster sæbebobler, lytter til musik, danser, nusser, hygger og oplever et helt unikt samvær med dit barn.
Dit barn har kendt din stemme, siden det lå i maven og føler sig tryg ved den uanset, hvordan du synger. Og fra gang til gang vil du opleve, hvordan din baby kan genkende kirkerummet, sangene og aktiviteterne til dem. For babysalmesang stimulerer barnet både musikalsk og sansemotorisk.
Der er masser af hyggeligt samvær med din baby og de andre mødre/fædrebåde under selve babysalmesangen og også bagefter, når vi går i det tilstødende lokale og får mini-brunch med hjemmebagte boller, frisk frugt og kaffe/the og snakken går om alt det, som optager dig og de andre deltagere.
PRAKTISK: Under de første gange vil der være instruktion til aktiviteterne, men efterhånden vil du blive så bekendt med dem, at det udelukkende er sangen og musikken, der styrer hele mødegangen. Vi synger altid kun det første vers, så du kan koncentrere dig om aktiviteten. Har du brug for en pause, går I bare fra og kommer tilbage, når I er klar igen.
Tilmelding og betaling via kirkens hjemmeside.
Er for alle børn i alderen 1-3 år (og evt. deres ældre søskende) sammen med en mor, far eller bedsteforælder. Under legestuesalmesang stimuleres barnet både musikalsk, motorisk, sanseligt og socialt.
Vi synger børnesange og børnevenlige salmer, vi laver fagter, siger rim/remser og laver rytmer, bevæger os, danser, lytter til musik, ser på sæbebobler og meget mere. Vi bevæger os frit i hele kirkerummet og oplever det på en ny og uformel måde.
Legestuesalmesang er en naturlig efterfølger til babysalmesang, hvor vi laver aktiviteter til nogle af de samme sange, men på en ny måde. Det er ikke nødvendigt at have deltaget i babysalmesang forinden.
PRAKTISK: Under legestuesalmesang er det børnenes oplevelse af indholdet og deres glæde, spontanitet og undren, som er med til at præge forløbet. Tilmelding og betaling via kirkens hjemmeside.
Er Ullerød Kirkes gratis tilbud til alle børn i 3. klasse. At gå til mini-konfirmand er et super hyggeligt samvær én gang om ugen i 10 uger afsluttende med en optræden i kirken en søndag formiddag under gudstjenesten.
Mini-konfirmandundervisningen varer ca. 1 ½ time hver gang og starter altid med hjemmebagte boller, saftevand og en sang. Vi hygger og snakker lidt om, hvad eleverne har oplevet denne dag og laver måske også en ordleg. Så går vi i kirken og hører en fortælling.
I pausen spiller vi hockey, bordtennis, laver sjove opgaver, tegner m.m. Bagefter går vi i gang med den aktivitet, som hører til fortællingen. Det kan være at lægge puslespil, lave armbånd, male på glas, tage på »kirkegårds-løb«, spille spil, løse opgaver og meget andet. Når vi nærmer os afslutningen, øver vi på vores optræden med skuespil og sange.
Praktisk: Det er ikke en forudsætning, at man er døbt eller tænker, at man vil konfirmeres, for alle kan deltage i mini-konfirmand. Om efteråret er det børnene fra Hillerød Vest Skolen og om foråret Sophienborg Skolen, som kan deltage. Børnene hentes og bringes til/fra skolen/HFO.
GENERELT: For alle vores arrangementer gælder det, at du kan læse mere om dem ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve eller gå ind på vores hjemmeside.
Kirke Care er teams af frivillige fra 18 lokale folkekirker, frikirker og kirkelige foreninger, der går rundt på gaden i byens aften- og natteliv samt i udvalgte boligsociale områder. De frivillige arbejder ud fra det kristne menneskesyn og stiller sig til rådighed med nærvær, lydhørhed og omsorg. Kirke Care samarbejder med kommunen, politiet og Natteravnene. Alle frivillige deltager i et forberedende kursusforløb, og på gaden er de uniformeret i Kirke Cares t-shirt og letgenkendelige jakke, så alle trygt kan henvende sig med forventning om, at de bliver mødt med næstekærlighed, værdighed og respekt. Du kan læse mere om Kirke Care på hjemmesiden www.kirkecare.dk
Frederiksborg Drengekor har hjemsted i Frederiksborg Slotskirke, men fungerer som drenge- og mandskor for alle folkekirkerne i Hillerød og Allerød kommuner. Koret medvirker ved gudstjenester og giver koncerter både lokalt og rundt omkring i landet. Ind imellem også i udlandet. Nøgleord for korets arbejde er fællesskab, sangglæde og kulturarv. Man kan starte i Drengekoret, når man går i 3. klasse, og i Mandskoret når man går i 8. klasse. Begge kor har optagelsesprøve, men for de yngste drenge i 1.-3. klasse, er der et Spirekor uden optagelsesprøve. Du kan se flere detaljer på korets hjemmeside: www.frederiksborgdrengekor.dk
Sorggruppen er et samarbejde mellem folkekirkerne i Hillerød og Allerød kommuner. Gruppen er åben for alle voksne, der har mistet en nærtstående ved dødsfald. Borgere i de nævnte kommuner har fortrinsret. Der er 5-8 deltagere i gruppen, og der er i alt 10 mødegange. Samtalerne ledes af en erfaren samtaleterapeut, og der er tavshedspligt i gruppen. Gruppen har hjemsted i Hillerød Kirke. Du kan læse mere om sorggruppen under »samarbejdsprojekter« på hjemmesiden www.hilleroedprovsti.dk.
Folkekirkerne i Hillerød og Allerød kommuner samt Grundtvigs Højskole inviterer løbende til fælles foredrag, debatmøder, koncerter, højskoledage mm. Emnevalget er mangfoldigt og henvender sig til alle aldersgrupper. Arrangementerne er åbne for alle og annonceres blandt andet på kirkernes hjemmesider, i kirkernes nyhedsbreve og kalendere, på kirkernes Facebook-sider, i lokalaviserne, i appen »Folkekirken«, på kultunaut.dk samt i foldere der ligger fremme i kirkerne. Som oftest annonceres aktuelle fællesarrangementer også i forbindelse med gudstjenesterne.
I 2023 fik Hillerød sin første studiepræst nogensinde. Hun hedder Solbjørn Weismann og er ansat som deltids campuspræst med virke på campusområderne på Carlsbergvej og Milnersvej. Hendes opgave er at støtte op om unges trivsel og behov i en tid, hvor mange unge tynges af forskellige former for mistrivsel. Solbjørn kan hjælpe de unge med at få sat ord på det, der smerter og glæder, og håbet er, at byens studerende vil gøre brug af hende, når de trænger til ro, pauser, fællesskab eller en fortrolig samtale. Du kan kontakte Solbjørn på tlf. 30 46 42 04 eller på mail solw@km.dk
På Nordsjællands hospital er der ansat 2 hospitalspræster. De står til rådighed som samtalepartnere for patienter og pårørende, uanset tro eller religiøs overbevisning. Samtalerne kan dreje sig om mange forskellige emner fx håb, angst, tvivl, tro, forestillinger og fantasier. Man kan selv kontakte præsterne i forbindelse med undersøgelser og behandlinger, eller man kan få en pårørende eller en fra personalet til at tage kontakt på sine vegne. Præsterne har tavshedspligt og har ikke adgang til journaler eller personalets interne noter. Du kan kontakte hospitalspræst Anne Boye på tlf. 21 34 66 20 eller Kim Fischer Nielsen på tlf. 30 70 53 87.
Ullerød Kirke har fået sin egen QR kode, så nu kan du også have din kirke på din mobil. Når du scanner koden med din mobiltelefon, kommer du direkte ind på kirkens hjemmeside.
På Ullerød kirkes hjemmeside www.ullerodkirke.dk kan du læse mere om alle de ting, der foregår i din kirke. Lige fra babysalmesang, gospelkor, strikkecafé, koncerter til caféhøjskolen med spændende foredrag og meget mere.
På Ullerød kirkes facebook side kan du løbende følge med i, hvad der sker i din kirke. Følg siden, så får du en ugentlig opdatering.
I Ullerød Kirke er det muligt at tilmelde sig 4 forskellige nyhedsbreve:
• For børnefamilier
• Koncerter og Musikgudstjenester
• Kirkens generelle nyhedsbrev
• Ullerød kirkes ombygning
Man tilmelder sig nyhedsbrevene på kirkens hjemmeside: www.ullerødkirke.dk
Sognepræst Torben Ebbesen Frederiksværksgade 141
Kontortid: Tirsdag - fredag
Mandag fri.
Tlf. 20 42 25 62 · E-mail: te@km.dk
Sognepræst Theodora Nathan Harbsmeier
Kontor: Frederiksværksgade 143
Kontortid: Tirsdag-fredag
Mandag fri.
Tlf. 50 74 20 72 · E-mail: tnh@km.dk
Kirketjener Helle Kaspersen
Tlf. 21 47 15 71 · E-mail: hk@km.dk
Det Fælles Kirkekontor
Frederiksværksgade 39B · 3400 Hillerød Åbent mandag-fredag kl. 9.00-12.30 og torsdag kl. 16.00-18.00
Tlf. 70 23 03 93 · E-mail: hpfk@km.dk
Ledende graver Monica van der Zwiep
Tlf. 30 31 89 83 E-mail: mov@km.dk
Menighedsrådsformand Verner Bech
Tlf. 28 92 74 06 E-mail: verner.bech@post.tele.dk
Organist Lars E. Linderod
Tlf. 28 93 28 10
Kirke- og kulturmedarbejder
Stilling vakant
Tlf. 51 97 77 75
Kirkeværge Karsten Hilde
Tlf. 29 64 99 30
Ullerødkirke
Redaktør Torben Ebbesen
Tlf. 20 42 25 62 · E-mail: te@km.dk
Deadline til næste nummer: søndag den 1. juni 2025 Stof sendes til redaktøren.
Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S
I Ullerød Kirke har vi altid brug for hjælpende hænder. Så er der noget, du er god til eller har lyst til at hjælpe dine medmennesker med, så kom og vær med.
• At dække kaffevognen til kirkekaffe søndag formiddag
• Opdækning og afrydning ved diverse arrangementer
• Stoleopstilling til vores filmaftener
• Hjælpe med aktiviteterne ved minikonfirmanderne
• Følge børnene til Hillerød Vest Skolen efter mini-konfirmand-undervisning
• Hjælpe med madlavningen ved større arrangementer bl.a. pastagudstjenester
• Dække op til mini-brunch efter babysalmesang
• Bagning af boller til mini-konfirmanderne
• Medhjælper ved legestuesalmesang
• Afløser/vikar for gåværten i kirkens gågruppe
Har du i øvrigt perspektiver på mulige forandringer eller nye tiltag og ideer - måske til frivilliggrupper eller aktivitetsgrupper - hører vi rigtig gerne fra dig.
Vi har mange forskellige aktiviteter (nogle ugentligt, andre månedligt og andre igen bare en gang imellem), og det er altid muligt at involvere sig i kortere eller længere tid ad gangen. Måske vil du bare gerne stå på en liste, så vi kan kontakte dig, hvis vi får brug for din hjælp f.eks. ved enkeltstående arrangementer?
Du bestemmer i øvrigt selv, hvor meget ansvar for opgaven, du vil have.
Ud over glæden ved at hjælpe andre mennesker er belønningen, at alle frivillige med ledsager inviteres til Nytårskuren, som er en fest for frivillige, personale og menighedsrådets medlemmer. Festen holdes hvert år i januar.