Grove, Simmelkær og Ilskov kirkeblad - Nr. 1 - 2025

Page 1


Kære allesammen

Hvor føler jeg mig heldig at være blevet præst her hos jer! Sikke en dejlig sommer og efterår med mange vigtige stunder sammen både ved gudstjenesterne i kirken og i det fri, samtaler rundt omkring i hjemmene – og hvor vi nu ellers lige falder i snak! Også Gødstrup Sygehus har jeg været forbi og hvor der nu ellers er behov.

Også tak for nogle meget flotte menighedsrådsvalg i alle tre sogne med imponerende opbakning. 1. søndag i advent tiltræder de nye menighedsråd, hvor vi vil takke de afgående for den vigtige indsats og hilse alle nye velkomne! I Grove bliver der næsten helt generationsskifte med et råd, hvor jeg (på 40 år) vist bliver en af alderspræsidenterne Simmelkær fortsætter med fire erfarne rådsmedlemmer, og i Ilskov var der nærmest kampvalg, og vi får nu et råd bestående af både erfarne og nye medlemmer. Jeg ser rigtig meget frem til samarbejdet og er – som sagt – utrolig glad for opbakningen til vores lokale kirker! Menighedsrådene driver kirkerne, og indsatsen fra de frivillige og ansatte er altafgørende for sunde, inspirerende kirkemiljøer i vores sogne! I skrivende stund står vi lige på tærsklen til årets allehelgensgudstjenester i alle tre kirker, hvor vi vil mindes de mennesker, vi har mistet. Det er meget stemningsfyldte ceremonier, hvor kirkemusikken og det at tænde lys har en central rolle. Vi har også navneoplæsning på de af sognets beboere, som er døde inden for det sidste år. Men ALLE er meget velkomne ved ceremonierne hvert eneste år! Der er også hvert år mulighed for at tage et gravlys med ud fra kirken og stille fx ved fællesgraven på kirkegården, så alle kan tænde lys og mindes – uanset, hvor i verden vores savnede måtte være! Også i år er der mulighed for at søge om julehjælp (en økonomisk håndsrækning) ved at maile mig på lidh@km.dk, og jeg behandler selvfølgelig ansøgningerne fortroligt.

I februar markerer vi det begyndende forårslys ved en eftermiddagsgudstjeneste i Grove Kirke søndag 2. februar kl. 16.00, hvor en vekselvirkning mellem stilhed, musik og refleksion vil være central.

Fastelavn kommer vi til at fejre med gudstjenester både i Ilskov Hallen og i Grove Kirke. I Simmelkær bliver der en forårsaften med sang, hvor jeg vil fortælle lidt om sangene og salmerne og mit liv som jordemoder og præst (dato annonceres på hjemmesiden). – Blot for at nævne nogle af aktiviteterne i den kommende tid!

ALLE er selvfølgelig meget velkomne ved alle gudstjenester og arrangementer – også på tværs af sognegrænserne! Følg endelig med på facebook: www.facebook.com/ grovesimmelkaerilskov og kirkens hjemmeside: www.grovesimmelkaerilskov-sogne.dk

Jeg er jo primær sognepræst her hos jer i Grove, Simmelkær og Ilskov Sogne og derudover også sognepræst i Sunds (hvor jeg også har kontor og bl.a. underviser konfirmander og har plejehjemsgudstjenester) og Haderup og Feldborg Sogne – og indimellem har jeg også afløserfunktion i helt andre sogne her i området, så det er godt, at I er tålmodige med mig og ringer op igen, lægger en besked eller sender en sms, når I kan opleve at kontakte mig på et tidspunkt, hvor jeg er optaget! Jeg er glad for hver eneste kontakt, I tager til mig – det er godt at lære flere og flere bedre at kende... Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår! Tak – Lisbet Helding HENNE BAG HEGNET som søger at spærre mit udsyn skimter jeg et ungt træ hvis grene vinker mig til sig i den milde vind gad vide om det nu vil give mig en af sine rødder og lokke mig til et nyt ståsted. (Digt af forfatter Knud Sørensen)

Praktisk information

ANSATTE VED KIRKERNE:

Sognepræst Lisbet Helding, tlf. 2130 8029, mail: lidh@km.dk

Kordegn Erik Filip Andreasen, tlf. 5164 7640

Karen Havskov Jensen, tlf. 5164 7727

Kirkekontor: Nørrevang 45, 7451 Sunds.

Sognepræsten træffes bedst indenfor normal arbejdstid og efter aftale. Mandag er fridag. Man er altid velkommen til at lægge en besked på telefonsvareren. Opgiv navn og tlf.nr. så der kan ringes tilbage. I ferie og på fridage henviser telefonsvareren til afløser.

Grove Sogn

Graver: Helle Nielsen, tlf. 3030 0052, mail: grovekirke33@gmail.com

Organist: Henrik Kjær Andersen, tlf. 2818 6954, mail: h.a.@godmail.dk

Menighedsrådsformand: Grethe Martinussen, tlf. 2963 9436

Kirkeværge: Leo Birkebæk, tlf. 2325 6077

Hjemmeside: www.grovesimmelkaerilskov-sogne.dk

*Pr. 1. december tiltræder det nye menighedsråd – se hjemmesiden for opdaterede kontaktoplysninger.

ADVENTS- OG FAMILIEGUDSTJENESTE

Søndag den 1. december kl. 10.30 vil vi synge julen ind. Efter gudstjenesten vil der være lidt godt til ganen. Vi skal også byde det nye menighedsråd velkommen og sige farvel til det gamle.

JULEGUDSTJENESTE

Tirsdag den 24. december kl. 11.00.

OBS OBS OBS: Nyt tidspunkt!

Som noget nyt prøver vi med julegudstjeneste kl. 11.00. Håber vi ses!

GODT NYTÅR

Den 1. januar kl. 16.00 fejrer vi gudstjeneste i Grove Kirke. Bagefter er menighedsrådet vært for et lille glas champagne og kransekage, så vi kan ønske hinanden godt nytår.

FAMILIEBOWLING

Søndag den 26. januar inviterer beboerforeningen på bowlingtur. Vi kører fra Grove Skole kl. 15.00 til Holstebro Bowlingcenter, hvor vi vil bowle fra kl. 16.00 til 17.00.

Efterfølgende er menighedsrådet vært ved Bowlingcentrets buffet. Meld gerne tilbage, om man bowler, spiser med, eller begge dele. Husk tilmelding til Eva Søndergård (tlf. 6154 8107) senest søndag den 12. januar.

KONCERT

Onsdag den 29. januar kl. 19.00 kommer

»Simon and Garfunkel Tribute« til Grove Kirke. Tributen består af Helge Leonhardt, der fortryller guitaren som Paul Simon, og Kasper Leonhardt, der leverer enestående vokale præstationer som Art Garfunkel. De genskaber glæden ved de ikoniske sange, som fans verden over har elsket i årtier.

Med fængende fortællinger om Simon and Garfunkel og deres musik binder Helge og Kasper sangene sammen til en smuk helhed. Publikum opfordres til at synge med og genoplive de uforglemmelige øjeblikke. Duoens dedikation til at formidle den oprindelige ånd i Simon and Garfunkels musik er bemærkelsesværdig. Vel mødt til en spændende aften!

STILLEGUDSTJENESTE

Søndag den 2. februar kl. 16.00 har vi en stillegudstjeneste i forbindelse med kyndelmisse, hvor der bliver plads til stilhed, fordybelse og nærvær. Gudstjenesten indeholder musik, salmer og bøn samt mulighed for at sidde i egne tanker. Der vil også være mulighed for at tænde et lys.

FASTELAVNSGUDSTJENESTE

Søndag den 2. marts kl. 14.00 vil der være fastelavnsgudstjeneste i Grove Kirke, og børnene er meget velkomne til at møde udklædte i kirken. Efterfølgende vil der være tøndeslagning, fastelavnsboller, sodavand og kaffe på Grove Skole.

MENIGHEDSRÅDSMØDER

PÅ GROVE SKOLE

Se hjemmesiden for datoer i 2025.

Simmelkær Sogn

Graver: Gitte Andersen, tlf. 2494 6050

Organist: Henrik Kjær Andersen, tlf. 2818 6954, mail: h.a.@godmail.dk

Menighedsrådsformand: Kirsten Sneftrup, tlf. 9714 3368, mail: arki98@hotmail.com

Kirkeværge: Jens Jørn Madsen, tlf. 2489 0724

Hjemmeside: www.grovesimmelkaerilskov-sogne.dk

*Pr. 1. december tiltræder det nye menighedsråd – se hjemmesiden for opdaterede kontaktoplysninger.

JULESTUE I SIMMELKÆRHUS

Lørdag den 30. november kl. 14.00-16.30.

Arrangør: Borgerforeningen og Menighedsrådet.

VI SYNGER JULEN IND

Søndag den 8. december kl. 15.30 i Simmelkær Kirke.

TUR TIL VIRKSOMHEDEN DILLING I NYBO – KRÆVER TILMELDING

Onsdag den 8. januar. Vi mødes ved Kirkehuset kl. 19.00 og laver fælles kørsel i egne biler. Tilmelding til Kirsten på tlf. 2868 6334 senest mandag den 6. januar. Pris pr. person: 10 kr. Der er plads til 20 deltagere, og pladserne går efter først-til-mølle-princippet.

Dilling er en familieejet virksomhed, der i fire generationer har produceret uld- og bomuldsprodukter. Vi kommer på rundvisning og får et foredrag om virksomheden. Der vil være kaffe, kage og et musikalsk indslag.

KIRKEFROKOST I KIRKEHUSET V/ SUNDS Y’S MENS CLUB

Søndag den 19. januar 2025 efter gudstjenesten kl. 10.30. Den tredje søndag i januar holder alle Y’s Men’s klubber International kirkedag. Denne dag er Sunds Y’s Menette Club og Sunds Y’s Men’s Club inviteret til at deltage i gudstjenesten i Simmelkær Kirke.

Efter gudstjenesten er Sunds Y’s Mens Club værter ved en frokost i Kirkehuset, hvor hele menigheden er inviteret med. Sunds Y’s Men’s Club medbringer maden til denne frokost. Vel mødt!

FÆLLESSPISNING – FAMILIEAFTEN

Torsdag den 30. januar kl. 18.00. Vi spiser sammen og hygger os i Simmelkærhus.

FILMAFTEN

Torsdag den 20. februar kl. 19.00 i Kirkehuset. Vi skal se filmen »De ustyrlige«. Der serveres lidt forfriskning undervejs.

SPILLEAFTEN I KIRKEHUSET

Første tirsdag i måneden kl. 18.30 (3/12, 7/1 og 4/2).

MORGENSANG I KIRKEN

Tredje tirsdag i måneden kl. 9.30 (17/12, 21/1 og 18/2).

MENIGHEDSRÅDSMØDER I KIRKEHUSET

Tirsdag den 10. december kl. 18.00

Tirsdag den 14. januar kl. 16.00

Fælles for de tre sogne

HØSTOFFER – KOLLEKT

Ved høstgudstjenesterne i kirkerne blev der indsamlet følgende:

Grove 6.030, - kr.

Simmelkær 4.300, - kr.

Ilskov 801, - kr.

I alt 11.131, - kr.

Der var i forbindelse med indsamlingen øremærket 3.301, - kr. til Møltrup Optagelseshjem samt 200, - kr. til Folkekirkens Nødhjælp. Den øvrige indsamling er blevet fordelt ligeligt imellem Jysk Børneforsorg, Kirkens Korshær, Møltrup Optagelseshjem, KFUM Soldaterhjem Kølvrå, Folkekirkens Nødhjælp, Folke-

kirkens Mission og Blå Kors Varmestue Herning med 1.090, - kr. til hver.

JULEHJÆLP

Julen er en dejlig, men dyr tid. Det er muligt for trængte familier at ansøge om julehjælp i vores tre sogne. Ansøgning om julehjælp skal sendes direkte til sognepræsten på mail: lidh@km.dk, og behandles naturligvis helt fortroligt.

FÆLLES

MENIGHEDSRÅDSMØDE

Torsdag den 6. februar kl. 19.00 i Kirkely, Ilskov.

Grove Simmelkær Ilskov

1. december

1. s. i advent 10.30 LH 9.00 LH

3. december

Tirsdag 9.30 Morgensang

8. december

2. s. i advent 15.30 LH Vi synger julen ind 14.00 LH Med Lucia-optog og Syng- Sammen-koret

15. december

3. s. i advent 9.00 RHL

17. december

Tirsdag 9.30 Morgensang

20. december

Fredag 10.00 LH Julegudstjeneste for Ilskov Skole

22. december

4. s. i advent 9.00 LH 10.30 LH

24. december

Juleaften 11.00 LH 13.00 LH 12.30 HMM Jul i børnehøjde 14.30 LH

25. december

Juledag 11.00 LH 9.30 LH

26. december

2. juledag 9.00 RHL

29. december

Julesøndag 10.30 LH

1. januar

Nytårsdag 16.00 LH

5. januar

Hellig 3 konger 10.30 LH

7. januar

Tirsdag 9.30 Morgensang

12. januar

1. s. e. H3k 9.00 LH 10.30 LH

19. januar

2. s. e. H3k 9.00 LH 10.30 LH Med efterf. kirkefrokost

21. januar

Tirsdag 9.30 Morgensang

26. januar

3. s. e. H3k 9.00 RHL

2. februar

4. s. e. H3k 16.00 LH Stillegudstjeneste

4. februar

Tirsdag 9.30 Morgensang

9. februar

Sidste s. e. H3k 10.30 LH

16. februar

Septuagesima 9.00 RHL

18. februar

Tirsdag 9.30 Morgensang

23. februar

Seksagesima 9.00 LH 10.30 LH

2. marts Fastelavn 14.00 LH

Praktisk information

KIRKEBIL: Herning Taxa bruges som kirkebil. Ring og bestil dagen før på tlf. 9712 0777, og opgiv konto: 1120. Kirkebilen kan benyttes til fællesgudstjenester i alle tre sogne og til alle gudstjenester i egen kirke.

KIRKEBLAD: Tekst og billeder til næste kirkeblad sendes til sognepræsten senest den 13. januar Ansvarsh. for kirkebladet: Sognepræsten. Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S

LH: Lisbet Helding • RHL: Rune Hoff Lauridsen • HMM: Hanne Marie Meier

Ilskov Sogn

Graver: Jørgen Stilling, tlf. 4037 2732

Organist: Henrik Kjær Andersen, tlf. 2818 6954, mail: h.a.@godmail.dk

Menighedsrådsform.: Annie Noes, tlf. 2041 0912, mail: 8801ann@km.dk

Kirkeværge: Annelise Mikkelsen, tlf. 2396 5172

Hjemmeside: www.grovesimmelkaerilskov-sogne.dk *Pr. 1. december tiltræder det nye menighedsråd – se hjemmesiden for opdaterede kontaktoplysninger.

GUDSTJENESTE 1. SØNDAG I ADVENT

Søndag den 1. december kl. 9.00 fejrer vi første søndag i advent og starten på det nye kirkeår. Samtidig tiltræder det nye menighedsråd. Gudstjenesten festliggøres med lidt musikalske indslag, og efter gudstjenesten serverer menighedsrådet kaffe og rundstykker i Kirkely. Velkommen til alle!

MORGENSANG I ILSKOV KIRKE

Den første tirsdag i måneden kl. 9.30 er der morgensang i Ilskov Kirke. Velkommen til en hyggelig stund, hvor vi først synger i kirken og derefter samles til en kop kaffe i Kirkely – 3. december, 7. januar og 4. februar.

GUDSTJENESTE MED LUCIA -OPTOG OG SYNG-SAMMEN-KORET

Søndag den 8. december kl. 14.00 inviterer vi til en hyggelig julegudstjeneste, hvor der både vil være Lucia-optog og indslag ved Syng-Sammen-Koret. Vi afslutter arrangementet med kaffe og lidt brød i kirken.

JULEAFTEN

Juleaftensdag er der to gudstjenester i Ilskov Kirke. Vi har kaldt gudstjenesten kl. 12.30 for Jul i børnehøjde. Det er en gudstjeneste for hele familien, hvor der tages lidt hensyn til de yngste. Tidligere år har der vist sig at være god plads kl. 12.30, mens der ved gudstjenesten kl. 14.30 ofte er stor trængsel. Menighedsrådet opfordrer derfor til at overveje om familiegudstjenesten kl. 12.30 kunne være en mulighed.

JULETRÆSFEST I ILSKOV FORSAMLINGSHUS

Lørdag den 28. december kl. 14.30 er alle foreninger i Ilskov gået sammen om at tage en juletradition op igen. Der indbydes til juletræsfest for hele familien, og vores præst, Lisbet Helding, vil fortælle en julehistorie for både børn og voksne. Der vil være musik og dans om juletræet, gamle julelege og en godtepose til børnene. Der serveres kaffe, kage og vafler. Arrangementet er gratis. Velkommen til alle!

NYTÅRSGUDSTJENESTE

Nytårsdag den 1. januar kl. 16.00 er der fælles nytårsgudstjeneste for Grove, Simmelkær og Ilskov sogne. Gudstjenesten foregår i Grove Kirke. Nytårsgudstjenesten er en hyggelig tradition, som har fundet sted i Grove gennem en del år. Ilskov menighedsråd vil gerne sætte fokus på nytårsgudstjenesten og opfordrer Ilskov Sogns borgere til at deltage. Bagefter er Grove menighedsråd vært for et lille glas bobler og kransekage, så vi kan ønske hinanden godt nytår. Hvis der er behov for transport til Grove Kirke, kan man henvende sig til Annie Noes på tlf. 2041 0912.

FASTELAVN

Søndag den 2. marts kl. 10.00 er der familiegudstjeneste og tøndeslagning i Ilskov Hallen. I år får vi besøg af børnejazzbandet Æsken, som underholder efter gudstjenesten. Glæd jer til en hyggelig formiddag med mange udklædte børn. Det hele foregår i Ilskov Hallen og er gratis.

VALG AF NYT MENIGHEDSRÅD

Ved valgforsamlingen den 17. september blev følgende valgt til menighedsrådet i Ilskov Sogn: Martin Vingborg Madsen, Annie Noes, Jan Kongsgaard Poulsen, Conny Furbo, Annelise Rosgaard Mikkelsen. Som stedfortrædere valgtes: Astrid Alice Sangild, Mogens Kruse Christensen og Jette Schou.

MENIGHEDSRÅDSMØDER I KIRKELY

Menighedsrådsmøder offentliggøres, når det nye menighedsråd er konstitueret.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.