HerborgNyt - 1-2025

Page 1


Af hjertet - tak

Af en optælling, foretaget af Den danske Folkekirke fremgår, at der i Herborg kirkedistrikt bor 92 af anden etnisk herkomst, hvoraf hovedparten kommer fra det tidligere Sovjetunionen. Det gælder også familien Moroz, som bor på Skolevej 22b. Familien, der tæller Lucas og hans forældre Natali og Yuriy, kommer fra Ukraine. Bladets udsendte har aflagt dem et besøg i deres dejlige lyse lejlighed med udsigt over åbne marker. I den lille have er trampolin og selvfølgelig et fodboldmål, for far og søn er bidt af en ›gal‹ fodbold. Lejligheden grænser op til deres byggegrund, hvorpå der, når tiden er inde, skal bygges et parcelhus. Interviewet er lidt udfordret af sprogknuder.

Ungdomsår i Ukraine

Register over foreninger i Herborg. Husk: opdateringer til redaktionen.

Herborg Borgerforening

Patrick Jespersen

Skolevej 25 · 6920 Videbæk

tlf. 21 66 25 83

p.jespersen1@hotmail.com

En mand derfra havde startet en sportsklub for gadens drenge ... Ham er jeg en stor TAK skyldig.

Begge er født i Horochiv, som har 450 km til den polske grænse, med omk. 10.000 indbyggere. Og begge er ud af en søskendeflok på tre. I Ukraine er der 11 års skolepligt. Natali fortsatte efter gymnasiet jurastudie på universitetet i Kiev. Yuriy valgte efter folkeskolen det, der hos os svarer til Landbohøjskolen og fik efter fem år diplom i noget så aktuelt som ›økologi og bevaring af det naturlige miljø.‹ Også i Ukraine fylder sport meget. I ungdomsårene spillede Natali tennis og basketball og gik fem år til aerobic. Yuriy fortæller om hans tilgang til sport - »Jeg er vokset op i en boligblok, og der var naturligvis en flok drenge. En mand derfra havde startet en sports-

Herborg Ungdomsforening

Tina Sloth Jespersen

tlf. 23 95 46 96

tina654@hotmail.com

Fiskbæk UA

Claus Kjær Jensen

Skjernvej 48 · 6920 Videbæk tlf. 27 10 45 12

Fiskbæk IM Jens Anton Nørremark tlf. 20 48 05 17

Friskolens bestyrelse

Helene Zink Skarregård · hele597@herborg-friskole.dk

klub for gadens drenge. Med ham dyrkede vi al slags sport, svømning, ishockey, basketball og fodbold. Dengang, i 5.-6. klasse, var jeg for tyk, så jeg kunne ikke løbe hurtigt nok, griner Yuriy; han tog os også med på ture osv. Ham er jeg en stor TAK skyldig.«

Mødet med Danmark

Ligesom mange europæere i forrige århundrede prøvede lykken i Nord - og Sydamerika, drevet af mangel på arbejde og drømmen om at blive ›den rige onkel‹, prøver mange Østeuropæere også lykken i den vestlige verden herunder også Danmark. Da vores Yuriy skulle søge arbejde, var der ikke noget, der matchede hans uddannelse i Ukraine. Via en kammerat fik Yuriy i 2006 et job på en gård i Vittarp ved Varde. Det var under ferie hos forældrene i Horochiv, at han og den seks år yngre Natali, begyndte at snakke sammen. Året efter blev de gift i Ukraine, og hun opgav jurastudiet og flyttede med Yuriy til Danmark. Efter to år flytter de til adressen Skolebakken 26b Herborg, en lejlighed, Wim Pauw, Videbæk ejede, og hos hvem Yuriy, havde fået arbejde. Samtidig fik Natali arbejde på en kvæggård i Ølgod, en bindestald; hun demonstrerer, hvordan hun havde malkestolen bæltet om livet. Samtidig gik hun på danskkursus i Skjern, men med de arbejdstider, var det svært at følge, så valgte hun privatundervisning og betalte af egen lomme, det gav mere.

Vil fuldt integreres

... For vi vil blive her for evigt, og vi vil integreres fuldt ud.

Yuriy fortæller om, hvordan i hundredtusindvis af ukrainere rejser ud ligesom ægteparret Moroz, men en stor part vender hjem igen, nogle med penge på lommen og starter op for sig selv i Ukraine, andre vender hjem inspireret fra ›vesten‹ og bliver iværksættere og bosætter sig i fædrelandet. Og så er der gruppen, som vælger at bosætte sig i det fremmede og fuldt integreres der. Den gruppe tilhører Natali og Yuriy. Deres uddannelser bruges ikke aktivt pt. Ukrainere er vant til at arbejde, samvittighedsfuldt og engageret. Begge fortæller samstemmende, hvordan de hjalp bedsteforældrene med at passe deres »småbrug«, bestående af to køer, to søer og grøntsager i massevis. Måske et levn fra kollektiverne i Sovjettiden. Det mønster er ikke mere, efter 11. november 1989, da vinduet mod vest blev åbnet, er forskelligheden lige så stille udvisket. Livet går sin gang på Skolebakken. Efter to år i Ølgod, fik Natali arbejde på Sønderupgård ved Jeppe Bomann, hvor hun var ansat i 5 år. - »Jeg var meget glad for at arbejde hos Jeppe, jeg deltog i kurser og fik mange beviser der. Vi startede kl. tre om morgenen med malkning, men så kom Lucas, så syntes jeg det var for tidligt. Derefter arbejdede jeg med grise ved Claus Vestergaard i Fjelstervang i godt 4,5 år. Nu har jeg arbejdet 2,5 år med logistik hos Kramp i Skjern. Møder først kl. 7, så kan jeg nå at få Lucas i skole.«

(fortsættes næste side)

Herborg Fritids- og Kulturcenter

H. C. Vad · Adelvej 2 tlf. 40 62 30 05 · hcvad@hotmail.dk

Herborg Friskoles Støtteforening

Nanna Bennetsen tlf. 50 99 46 09 · nanna2003@live.dk

udgives af: Herborg Borgerforening. Redaktion: Maren Madsen og Lisbeth Kobberø Hindbo Stof til HerborgNyt sendes til moelsted-hindbo@mail.dk senest: 26/1-2025. Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S

De Grønne Pigespejdere

Anita Majgård Mose tlf. 22 27 82 39 · anitamose@live.com

(fortsat fra side 3)

Yuriy arbejdede 5 år hos Wim Pauw - »Derefter flyttede vi til vores nuværende adresse og jeg begyndte hos Vesla, hvor jeg til foråret har arbejdet i 10 år. Vi har købt en byggegrund, hvorpå vi skal have bygget vort eget hus, ›for vi vil blive her for evigt‹, og vi vil integreres fuldt ud.«

»Hjem til Danmark«

Interessen for sporten har Yuriy endnu. De frø, der blev sået hjemme i Horochiv, lever endnu. Han benytter enhver lejlighed til fodboldleg, nu også motiveret af Lucas. Han går på Den kristne Friskole i Videbæk, hvorfra en flok drenge træner fodbold fire dage om ugen, ligesom Yuriy gjorde i drengeårene. Selv spiller han i Videbæk og Nr. Vium, far og søn smugtræner også, for hvad faderen ikke blev, skulle sønnen gerne blive, Herborgs Ronaldo. Derudover dyrker Yuriy gymnastik på Allstar og Herborg Knejt holdet, først og fremmest fordi han kan li’ det, og så giver det gode relationer.

Natali og Yuriy er begge ukrainske statsborgere, dog har han bestået indfødsretsprøven. Natali mener hun har ubegrænset opholdstilladelse.

De har ikke været hjemme i Ukraine, siden krigen brød ud, dog har begges forældre været på besøg inden for det sidste par år. Horochiv er ikke blevet bombet; målene er oftest militære anlæg, men luftalarmer lyder dagligt, dog først når raketten flyver hen over byen. Natali beretter om daglige hændelser - »Min niece der arbejder i en børnehave i Horochiv fortæller, at mindst 4-5 gange om dagen er der luftalarm og alle børn skal søge tilflugt i et beskyttelsesrum et stykke derfra«. Om hvor hjemme er? siger Yuriy - »Da

mor stod i døren og sagde farvel, spurgte hun os, hvad føler I nu? Ukraine vil altid være vores fædreland, men ›vores hjem er i Danmark‹. Et land i krig har brug for alt, for at få hverdagen til at hænge nogenlunde sammen. En nødhjælp af ukendte dimensioner har, siden krigens udbrud, fundet sted. Ukrainere og andet godtfolk verden over, sender dagligt af deres overflod til krigszonen. Natali viser på en skærm enorme bjerge af alt fra tøj, vaskepulver, chokolade og m.m., doneret af lokale virksomheder og private og har kun et at sige: »Af hjertet- TAK«.

Gjøde Carlsen

FAKTA

Natali Moroz

• Født 1987 i Horochiv

• 11 år i folkeskolen

• Gymnasium

• 2 år på jurastudie Kiev

• Til Danmark 2007

• Herborg 2008

• Arbejdede på landbrug i 10 år

• Arbejder p.t. ved Kramp i Skjern

• Gift 2007 i Ukraine

• Børn: Lucas (2016)

FAKTA

Yuriy Moroz

• Født 1981 i Horochiv

• 11 år i folkeskolen

• 5 år på Agricultur Universitet

• Vittarp i 2 år

• Wim Pauw i 5 år

• Siden 2015 Vesla

Sportsfest med sponsorløb

Børn og forældre løb 200 kilometer for projektet »Sammen i naturen«.

forbindelse med årets sportsfest den 24. august blev der afholdt sponsorløb i fællesskab mellem HFK, friskolen og dens støtteforening, borgerforeningen og HUF, for at samle penge sammen til vores kommende nye grønne område ved Kuben på sportspladsen. Alle deltagere havde på forhånd været ude og finde sponsorer, som ville sponsorere dem, enten pr omgang, eller et fast beløb.

Der var markeret en bane rundt på sportspladsen, og mens der bragede musik ud af højtaleren, skabte Bent Søndergaard en god stemning ved at speake og heppe løbere rundt.

I løbet af 60 min. løb de 38 løbere, som primært var børn, nogle med forældre der løb med, 200 km som samlet gav 39.491,00 kr. Selvom benene blev trætte, sidestik kom til, kæmpede alle og gav alt, de havde og mere til, mens tilskuerne, bedsteforældre og forældre heppede på sidelinjen, blev der givet high fives og hujede med flag rundt på banen. Det gav ekstra gejst og viljen til endnu en omgang. Vi har de sejeste børn og voksne! Som i den grad fortjener en stor tak.

Mens løbet blev gjort op, dukkede Henrik Hammelsvang (V) op, som efter at opgørelsen på det indsamlede beløb var offentliggjort, kunne han overrække en flot donation på 100.000 kr. til vores projekt fra S.A. Skaks fonden, som har henblik på at støtte kulturelle tiltag i Videbæk og omegnen.

Mens benene fik sig en pause, og der blev spist grillede frankfurtere og hotdogs, drukket sodavand og øl, blev der gjort klar til årets gadefodboldsdyst, hvor traditionen tro der skulle findes ud af hvem, der kunne gå hjem med sejren. Sort hold (Sæddingvej, Adelvej, Vadvej, Ringkøbingvej, Jasminalle 44) tog sejren med sig hjem. Mens der blev kæmpet for alle holdene, kunne børnene grave løs i »guldgraver«-containeren, hvor der var gemt små slikposer. Mon ikke de fleste havde lidt ekstra sand med hjem i skoene denne dag.

Simon Vad stod klar i målet til straffesparkskonkurrencen og gjorde det svært for alle deltagerne, at få en bold i nettet. Der blev kæmpet til det sidste, og Poul Erik Andersen kunne tage pokalen med sig hjem.

Vi i HUF er glade for jeres gode opbakning og engagement til vores sportsfest. Tak!

Herborg Ungdomsforening, Tina Jespersen

GARANT RINGKØBING

Skaadsmosevej 8

KLIK IND PÅ

www.garant.nu og bestil et uforpligtende besøg af gardinkonsulenten!

Her er der plads til din annonce

SKJERN Gardiner Nykærsvej 16 6900 Skjern 97 35 47 77

Autogården Videbæk A/S

21, 6920 Videbæk • tlf. 97 17 17 66 • CVR-nr. 18 68 20 44 www.autogaarden-videbaek.dk • info@autogaarden-videbaek.dk

GARDINER OG SOLAFSKÆRMNING

GARANT RINGKØBING

Skaadsmøsevej 8 · Ringkøbing 97 32 17 77

SKJERN · Nykærsvej 16 · Skjern 97 35 47 77

VI TILBYDER: • OPMÅLING • MONTERING • FASTPRIS

GARANT RINGKØBING

Du får en flot løsning uden overraskelser

Autogården Videbæk A/S

Nygade 21, 6920 Videbæk • tlf. 97 17 17 66 • CVR-nr. 18 68 20 44 www.autogaarden-videbaek.dk • info@autogaarden-videbaek.dk

KLIK IND www.garant.nu og bestil et ende besøg gardinkonsulenten!

Sammen i naturen

Det går godt fremad med projektet »Sammen i naturen«. Vi har fået tilkendegivelser fra de sidste fonde, og vi er nået i mål med at samle nok penge ind. Så derfor har vi sendt en ansøgning om byggetilladelse på projektet til kommunen. Vi håber på at komme i gang med arbejdet i starten af det nye år. Men ejer du et firma, eller arbejder du et sted, der ger-

ne vil støtte projektet, så tag endelig fat i mig på 2166 2583, så kommer jeg gerne og snakker med jer om det. De beløb, der eventuelt doneres, kommer til at støtte byens foreninger i deres egenbetaling til området, således at de penge, der er sparet op, kan gå til noget andet spændende i Herborg.

Hilsen Patrick Skovby Jespersen

Glædelig jul og godt nytår

Året er ved at rinde ud, og vi er gået ind i de kolde og mørke måneder. Men dette betyder bestemt ikke noget skidt. Man kan se, at de små nisser, og hvad der ellers findes af julepynt, kommer frem, lyskæderne lyser op i aftenens mørke i haver og på huse, børnene snakker om den kommende juleaften, og hvor meget de glæder sig til det. Mens man oplever dette, kan man ikke andet end blive glad og tænke tilbage på det sidste år, og på hvor mange gode ting, der er sket i vores »lille«, men dejlige samfund, og hvilket sam-

menhold vi har. Det har været dejligt at se, hvordan folk bare er sprunget til med et smil på læben, når der er blevet spurgt om hjælp til et eller andet.

Husk: »Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele«.

Med disse ord vil vi fra Herborg Borgerforening ønske jer en glædelig jul og et godt nytår.

Hilsen Tommy, Charlotte, Linda, Anne og Patrick

Hjertestarter

Hjertestarteren har fået en ny placering, ganske få meter fra, hvor den tidligere var placeret. Det gamle skab kunne ikke mere, og der måtte en ny til.

Skabet hænger lige til højre for indgangen til skolen. Der er bedre lys over skabet, og der er også lys i selve skabet. Det åbnes nemt ved at tage fat i toppen af lågen. Skabet laver en høj lyd og blinket i lyset, når der åbnes.

Gå endelig forbi og se, hvor skabet hænger, så du ikke er i tvivl, hvis der skulle blive brug for den.

Hilsen Borgerforeningen

Uge 41 emneuge

Alle klasser har fået nogle opgaver de har skulle løse i løbet af ugen. i 0 og 1 klasse har de haft om Otto er et næsehorn. De har både læst bogen og set filmen »Otto er et næsehorn«, og så har de lavet nogle opgaver om »Otto er et næsehorn«. De har også lavet en foldebog.

2. klasse har haft om »lille Virgil« og »Otto er et næsehorn«, hvor de har læst om dem og lavet nogle opgaver om dem også. Bagefter fik de lov til at se filmen »Otto er et næsehorn«.

3.-4. klasse har haft »halloween« tema hvor de har lavet græskar som de synes var meget sjovt. Så har de lavet halloween spil og opgaver. De så også en halloween film og var ude på et halloween løb.

5.-6. klasse har lavet en gyser tegneserie i dansk. I historie skulle de skrive om kendte

personer fra gamle dage, og de har set en film, og så har de haft lidt trivsel i klassen.

7.-8. klasse er blevet delt op i fem grupper, hvor de har fået en opgave hver, som de skal løse igennem ugen. Én gruppe har om »fup butikker på nettet«. Én gruppe har om »acceptere cookies«. Én gruppe har om »pas på dine passwords«. Én gruppe har om »spil i spil« og én gruppe har om »ansigtsløs kommunikation«. Disse missioner skulle de finde løsninger på og så fremlægge torsdag.

Fredag havde vi motionsdag, hvor man kunne vælge imellem at gå eller løbe. Børnehavebørnene var med til morgensang og med til fælles opvarmning sammen med skolen og vuggestuen sluttede sig til, da vi skulle ud på ruten. Efter hver runde fik man et kryds og så til sidst taltes alle runderne sammen og vi fik at vide hvor mange kilometer vi har løbet i alt. Efter endt løbetur, fik vi alle varm kakao og spiste madpakker sammen. Det var en hyggelig dag, hvor fællesskab og samhørighed var i fokus. Kl. 12.00 fik 0. til 4. klasse fri og resten skulle lave nogle lege og så har de fri kl. 13.45 og var klar til en fortjent efterårsferie.

Skrevet af Anton, Jeppe og Simon fra 7. og 8. klasse

En formiddag i børnehuset

For et års tid siden var Børnehuset så heldige at få en El-ladcykel af Støtteforeningen. Den bliver brugt flittigt af de yngste børnehaveog vuggestuebørn.

Cyklen giver mulighed for bl.a. besøge biblioteket og ture ud i nærområdet. vores radius er blevet større. Og børnene er vilde med at komme på cykeltur.

Dertil kommer at nogle forældre beredvilligt låner os en ladcykel, hvis vi mangler ekstra pladser. TAK for det.

På en » tur ud i det blå« med vuggestuebørnene cyklede vi lidt rundt om Herborg, på vores vej kom vi forbi, hvor nogle af børnene bor, det talte vi om. Et barn peger på en stikvej og siger; »mor«. Vi cykler ned ad stikvejen, og barnet viser stolt at »Her bor jeg«.

Det er de muligheder en cykel giver, ellers var vi ikke kommet så vidt omkring og børnene får mulighed for at vise hvor de bor og se, hvor de andre børn bor.

Vuggestuen holder legestue onsdag i lige uger fra kl. 9.00 - 10.30. Der er ingen tilmelding. For mere info ring på tlf. 21694101.

Herborg Friskole & Børnehus

PIONEREN INDENFOR VARMEPUMPER

Varmepumper til alle behov -fra

de mindste til de største

Thermia leverer varmepumpeløsninger, både som jordvarme og luftvand, med ydelser fra 2 kw - 1400 kw. Vores vision er altid, at være et skridt foran. I mere end 100 år har vi udviklet morgendagens varmeløsninger. Med inspiration fra naturen leverer vi, sammen med vores installatører, den bedste løsning til dig og netop dine behov – med tryghed i hele processen. Kontakt Frits Korsholm mobil: 54 33 29 05

Læs mere her: thermia.dk

TRYGHEDS F ORSIKRING

5 års tryghed med i købet - helt op til 18 år

Gammelt jern

Har du gammelt jern som skal kasseres?

Så kan det afleveres i containeren på Skolevej 47 (Lisbeth Hindbo og Carsten Mølsted). Hvis det drejer sig om store genstande, der skal afhentes, kan Carsten kontaktes på tlf. 61 55 58 19.

På forhånd tak! Støtteforeningen for Herborg Friskole og Børnehuset Trekløveren

Mangler du en sang?

Jeg skriver lejlighedssange til forskellige anledninger, f.eks. konfirmation, bryllup, firmafester m.m. Ring til mig tlf. 97 17 24 09 / 20 22 40 89. Så aftaler vi nærmere.

Birgit Andersen, Irisalle 32, 6920 Videbæk

Udlejning af borde & stole

Kontakt venligst Lisbeth Hindbo tlf. 22 63 19 25 eller Carsten Mølsted tlf. 61 55 58 19. Bedst mellem kl. 16.00-18.00.

Pris for medlemmer:

Borde: 20 kr. - Stole: 5 kr.

Pris for ikke-medlemmer:

Borde: 30 kr. - Stole: 10 kr. Herborg Borgerforening

Har du fået ny nabo eller er du tilflyttet Herborg så giv en fra bestyrelsen i Herborg Borgerforening et praj, så vi kan kigge forbi med en lille velkomstfolder.

Kuben

Udlejning af lokaler til fester, møder og andet. Henvendelse til Heðin og Thyra Skarðhamar på 22 78 78 60 / 61 99 97 39 eller kuben.udlejning@gmail.com

Fællesspisning

Den 25. oktober 2024 var der fællesspisning i Kuben. 70 voksne og børn deltog. Menuen var glaseret skinke med flødekartofler, samt årstidens salat. Efter spisning legede børnene i storsalen, indtil der kom kage frem, så fandt de alle pladserne igen. Stemningen ved bordene var god, og folk snakkede på tværs.

Efter kaffen gik vi i kirken, hvor Jonas Bendtsen sad klar ved klaveret for at spille til fællessang. Karl Lund holdt en kort andagt, før vi gik hver til sit.

Vi vil i Borgerforeningen sige tak for den opbakning og hjælp, folk giver os til sådan en aften.

Borgerforeningen

P-plads i nye klæder

Når i læser dette, er der efter planen kommet asfalt på parkeringspladsen. Det er noget vi har set frem til længe, og drømt om i endnu flere år. Der er udlagt et grov-lag af asfalt, og ovenpå et slidlag. Senere bliver der streget op med parkeringsbåse på pladsen.

Så håber vi der snarest etableres belysning, og vi skal etablere beplantning til at afgrænse pladsen.

Har du lyst til at hjælpe med at plante, hører vi gerne.

Det er stadig en kommunal p-plads, så vintervedligehold med saltning og snerydning, påhviler kommunen. Vedligehold af beplantning skal vi selv stå for, så vi forsøger plante noget der ikke kræver meget pasning.

Derudover glæder vi os bare til at kunne komme nogenlunde tørskoet fra parkeringspladsen i fremtiden.

Tak til alle der har bidraget til at dette projekt også snart kan få et flueben som afsluttet.

H.C. Vad

Program

December

3. Bibelstudie:

Kreds 1: Jakob Kjær

Kreds 2: Bente og Christian

Kreds 3: Birgit og Preben

Kreds 4: Heidi og Bjarke

10. Adventsfest ved Henri Alex Jensen, Silkeborg.

20. kl. 18.00 Julefrokost.

29. Julefest.

Januar

6. - 10. Bedeuge

14. Møde ved Hans Martin Sulby, Borris.

21. Bibelstudie:

Kreds 1: Mette og Alex

Kreds 2: Anni-Mette og Jørgen

Kreds 3: Lena

Kreds 4: Rebecca og Thomas

28. - 30. Møderække ved Bjarke Phil, Silkeborg.

Hvor ikke andet er nævnt er møderne kl. 19.30 på Skråvejen 2a, 6920 Videbæk.

31. Møderække ved Henning Hollesen, Aulum.

Februar

4. Bibelstudie:

Kreds 1: Marie og Henning

Kreds 2: Henrikke og Claus

Kreds 3: Britta

Kreds 4: Laura og Bo

11. Bibelstudie i missionshuset

18. Møde ved Morten Vartdal, Voel (Ordet og Israel).

28. Bazar.

Andre vigtige datoer

4. marts: Generalforsamling

15. marts: 25 års jubilæumsfest for Fiskbæk Missionshus.

MobilePay 89608

IM’s kontaktperson. Jens Anthon Nørremark tlf. 20 48 05 17

Julehilsen

fra Herborg Ungdomsforening

Vi vil gerne ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

Tak til alle vores engagerede instruktører, og alle jer medlemmer for vores gode samarbejde i 2024, hvis det ikke var for jer, var der ingen HUF.

Tak til jer alle, som har deltaget i sæsonens aktiviteter og arrangementer. Det betyder

meget med den gode opbakning, når man kan mærke glæden i alle, og humøret er højt når vi mødes. Vi ser frem til endnu flere gode stunder i 2025, hvor der helt sikkert også kommer en masse gode oplevelser sammen.

Med venlig hilsen Tina Jespersen, formand i Herborg Ungdomsforening

Vi udfører:

Nyt og gammelt

Stort og småt

Fag- og hovedentreprise...

Vi udfører: Nyt og gammelt

Stort og småt Fag- og hovedentreprise...

Vi lover godt håndværk og er omfattet af

Herborg Tømrer- og Snedkerforretning A/S

v/ Bjarne og Kurt Kjærgaard

Brinken 4 . Herborg . 6920 Videbæk Tlf. 97 17 16 09 . Bil-tlf. 21 66 07 09

- kendt for kvalitet og partnerskab!

Vesterkær 16 6950 Ringkøbing

Tlf. 9732 1011

Fax. 9732 2350 vja@vja.dk · www.vja.dk

Torben Eriksen / Thorkild Kristensen Fabriksvej 5 . 6920 Videbæk

- Ring 97 17 28 66 eller kig ind på www.herborg-maskinforretning.dk

Salg, service og reparation af elscootere

Videbæk Cykelcenter

Søndergade 10 · Videbæk tlf. 96 17 00 77 www.dincykelmand.dk www.billigelscooter.dk

Herborg Vognmandsforretning I/S

v/ Lisbeth og Frits Carlsen Tolsgaardsvej 6 . 6920 Videbæk Bil-tlf. 24 86 41 81 97 17 13 44

Alt indenfor vognmandskørsel · Containere udlejes · Kreatur- og svinetransport · Arbejde med rendegraver udføres · Maskintransport

Fiskbæk UA

En kristen juniorklub for alle

mellem 3. & 9. klasse

December

5. Juleafslutning.

Januar

9. Tema aften om bøn.

16. Bowling i Skjern.

23. Bibeltime.

30. Ingen UA pga møderække.

Februar

6. Musical på Sædding.

13. Vinterferie.

20. Krea aften.

27. Ingen UA pga Bazar.

28. Bazar for hele familien kl 18.00.

Kontaktpersoner:

Heidi Schmidt 29 66 28 36

Bjarke Schmidt 22 42 95 19

Claus Kjær Jensen 27 10 45 12

Jakob Kjær 40 83 39 45

Alex Nørremark 51 20 03 11

Jette Svinth 26 36 26 86

Hvis ikke andet er nævnt, begynder aftnen kl. 19.00 i Fiskbæk Missionshus.

Turbofisken

Børneklubben i Fiskbæk missionshus

Hver fredag kl. 15.45-17.00. Alle børn fra 4 år til og med 3. klasse er meget velkomne.

Vi synger sammen. Vi leger sammen. Vi hører fortællinger fra bibelen.

Vi får forfriskning.

Hvis vejret er godt leger vi ude.

December

29. kl. 19.30 Julefest i missionshuset.

Januar

17. Nytårsfest og børnerådsmøde.

24. Vi håber der er sne.

31.

Februar

7 . Ingen klub - vinterferie.

14 . Ingen klub - vinterferie.

21.

28. Fastelavnsfest, kom udklædt.

Jeres ledere er:

Rie Møller 50 45 90 48

Maren Nørremark 61 54 25 79

Rebecca Pedersen 22 79 73 09

Kirsten Steffensen 61 60 76 81

Velkommen!

V i glæder os til at se jer!

den

Event-teamet takker for jeres opbakning til vore arrangementer i 2024. Vi glæder os til 2025. Husk, hvis I har ideer/ønsker til nye arrangementer, hører vi gerne fra jer. Glædelig jul og godt nytår til alle!

Jobopslag

I Kuben har vi en stab af frivillige der hjælper med at holde det pænt i og omkring huset.

Stillingen som IWC (Indoor Window Cleaner) i Kuben er ledig.

Lige nu står vi og mangler en eller flere der vil hjælpe med rengøring af vinduer indvendig.

Lønnen begrænser sig til at man har ret til at bruge den fine titel, og chancen for at nyde synet af veludført arbejde.

Noget for dig, så henvendelse til H.C. Vad Mobil 40623005

Generalforsamling i HUF

Velkommen til generalforsamling i HUF Mandag den 20. januar 2024 kl. 19.00 i foyeren i Kuben i Herborg

Dagsorden:

• Valg af dirigent

• Valg af stemmetællere

• Beretning fra foreningen

• Regnskab

• Indkomne forslag

• Overrækkelse af vandrepokal

• Valg af bestyrelse

• Valg af udvalgsmedlemmer

• Valg af revisor

• Evt.

Efter generalforsamlingen vil HUF være vært ved smørrebrød, øl, vand og kaffe.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.