Storebæltsbroen
- med risalamanden!
Hvert år til jul samles familien til juleaften hjemme hos os. Altid hjemme hos os, fordi jeg jo skal i kirken juleaften. Som mange andre familier har vi faste ritualer. Faste ritualer for kirkegang, gaveoppakning og maden. For der skal spises and og flæskesteg, sovsen skal være fed, og risalamanden med kirsebærsovs skal være perfekt.
Men en jul sad min bror i sin bil - midt på Storebæltsbroen med hele familien og RISALAMANDEN - fordi han var løbet tør for benzin. Det var en krise, for hvordan bliver det jul uden risalamande? Men det er heller ikke ufarligt at køre tør for benzin på Storebæltsbroen på en af årets travleste rejsedage, så de måtte vente længe i bilen på en kold dag. Efterhånden forvandledes både deres og vores tanker til oprigtig bekymring - ikke for risalamanden, men for familien.
Heldigvis kom vejhjælpen frem, og de trillede ind i Skjoldhøjparken meget sent juleaften. De var lidt forkomne, men kom med en sand juleglæde. For det er jo aldrig kun på grund af maden, vi holder jul, men for at samle dem, vi elsker, omkring os. For julen er en kærlighedsfest!
Vi fejrer, at Gud blev menneske for at være tæt på os - af kærlighed. Måske er det også derfor, vi bliver lidt tyndhudede i julen. Ja, julen forstørrer både det gode og det svære. I julen mærker vi særligt de mennesker, vi elsker. Man kan blive så underligt blød om hjertet, når man ser på de børn, der for længst er vokset ud af hænderne og op over hovedet på en. Og man kan mærke en varm glæde sprede sig, når ens bror endelig når frem efter timer på Storebæltsbroen.
Vi mærker også på dem, vi savner. Måske er det den første jul uden dem, eller også er det længe siden, vi har hørt deres stemmer eller mærket deres nærvær. Samtidig mærker vi forventningerne til, at denne jul skal blive noget særligt og leve op til et glansbillede, som ingen af os ret godt kan holde til.
Ind i alt dette lyder julens budskab om glæde og fred. Et budskab, der er langt større end risalamanden og juletraditionerne, fordi Guds søn kom og gik ind i alt det liv, vi slås med, græder over og glæder os over - og som en strandet bil på Storebæltsbroen kan minde os om.
Sognepræst Christina Holm Egelund
»Først og fremmest må jeg være et musikmenneske«
Joachim Beckman Egsgaard startede 1. juni 2024 som kirkens nye kirke-, kulturog kommunikationsmedarbejder. Læs her om, hvem Joachim er, hvorfor han søgte job i folkekirken, og hvordan han ser fremtiden i Skjoldhøj Kirke.
»Det første, Joachim siger, da han sætter sig ned, er: »Først og fremmest må jeg jo være et musikmenneske.« Og det er tydeligt, at musikken har spillet en central rolle i hans liv, både erhvervsmæssigt og personligt. »Musikken har fulgt mig hele mit liv - først musikalsk legestue i dagplejen, så musikskole med trommeundervisning, musik på gymnasiet og sidenhen musikvidenskab på universitetet. Det var også igennem musikvidenskab, jeg mødte min kæreste Marie, som har samme uddannelse som mig.«
Hvordan vil du beskrive dig selv?
Joachim fortsætter:»Jeg vil sige, at jeg er rolig og meget positiv. Jeg har ofte indstillingen:
»Det hele skal nok løse sig,« og det ender altid godt i sidste ende.« Han lægger ikke skjul på sin undersøgende tilgang til ting og vilje til at gå et stykke for andre: »Jeg er nysgerrig og vil altid gerne gøre en indsats for at lære noget nyt, så jeg kan hjælpe andre.«
Titlen på Joachims nye job er »kirke-, kultur- og kommunikationsmedarbejder,« og der er meget kommunikation i Joachims arbejde, hvilket er et aspekt, han sætter stor pris på. Sprog har nemlig også en særlig plads i Joachims liv. ”Jeg har sidefag i spansk fra universitetet, og sprog generelt interesserer mig meget. Derfor synes jeg, kommunikationsdelen i stillingen passer rigtig godt til mig.«
Hvad betyder folkekirken for dig, og hvordan fandt du vej ind i den?
»Jeg har indtil for nyligt arbejdet som kirkesanger i fem år, så jeg har på den måde haft berøring med folkekirken i lang tid.« Men faktisk møder Joachim folkekirken meget tidligere i sit
Foto: Katrine Tilma
liv. »Jeg var efter minikonfirmandforløbet i min barndom selv deltager i »Torsdagsklubben« i Bredballe Kirke og blev senere ungleder i tre år. Vi havde en fantastisk musikalsk sognemedhjælper, som skabte et hyggeligt fællesskab med historier, sang og leg.« Joachim husker særligt sin tid med sognemedhjælperen, som spillede guitar. »Jeg fik lov til at spille med, og det betød meget. Musik og kirke hænger sammen for mig. Sang og musik spiller jo en enorm rolle i gudstjenesterne, og vi har en fantastisk samling af salmer i Danmark.«
Hvad fangede dig, da du søgte jobbet ved Skjoldhøj Kirke?
»Jeg vil rigtig gerne være med til at skabe de her gode fællesskaber for børn og unge og give dem oplevelsen af at være en del af en større sammenhæng - noget jeg også arbejdede med, da jeg var i musikskoleverdenen. Og så ønskede jeg at rykke mit arbejdsliv til Aarhus.«
Han er også begejstret for lige netop Skjoldhøj Kirkes unikke arkitektur og den måde, kirkerummet kan bruges på. »Der sker noget, når man går ind i et kirkerum - noget storslået. Og så er det fantastisk, at netop vores kirkerum kan bruges på så mange forskellige måder. Børnene i mine børnekor går for eksempel fra sognegården ind i kirken i strømpesokker,
og det skaber en særlig forbindelse og fortrolighed med rummet.« Joachim nævner også, hvordan kirkens indretning giver mulighed for fællesskab: »Man kan høre, når Hans, vores organist, øver, mens vi laver noget andet i sognegården. Det giver en følelse af, at det hele hænger sammen.«
Hvad vil du arbejde på for Skjoldhøj Kirkes fremtid?
»Jeg vil fokusere på at fastholde og udvikle aktiviteter for børn og unge og selvfølgelig sørge for, at vi får sunget en masse. Og så vil jeg sørge for at formidle alle de skønne aktiviteter, vi har i huset.«
Joachim fortæller om det næste projekt.
»Jeg arbejder på - sammen med Helle, der også hjælper til på bl.a. kirkelejren - at oprette en torsdagsklub for børn i 4.-6. klasse, ligesom den klub jeg selv begyndte i som barn i min lokale kirke. Det er lidt fuld cirkel,« siger Joachim grinende. »Den regner vi med starter op i det nye år.«
Når man besøger Joachim på kontoret, vil man med garanti blive mødt med et stort smil – et smil, der vidner om, at han allerede føler sig hjemme i Skjoldhøj Kirke og er klar til at skabe fællesskaber for fremtiden.
Interview af sognepræst Katrine Tilma
Om Joachim
28 år, uddannet cand.mag. i musikvidenskab og spansk fra Aarhus Universitet Født og opvokset i Vejle, men har boet i Aarhus siden 2016
Bor på Trøjborg med sin kæreste Marie, som er gymnasielærer
Har tidligere arbejdet på Mariagerfjord Kulturskole og Horsens Musik- og Balletskole
Synger i Akademisk Kor Aarhus og barbershopkvartetten House Rules
Skole-kirke-julekoncert
Torsdag den 5. december kl. 19.00
Igen i år synger vi julen ind i stort fælleskor og orkester fra Egebakkeskolen, Engdalsskolen, Tilst Kirke og Skjoldhøj Kirke.
Foruden børnekorene medvirker vores eget Rhythm&Joy.
Programmet bliver overvejende nyere toner i repertoiret af julens sange og salmer.
Dirigenter: Anne Højgaard Ramballe og Hans Dammeyer. Der er gratis adgang.
Skjoldhøj Kirkes egen julekoncert
Tirsdag den 10. december kl. 19.30
Medvirkende: Skjoldhøj Kirkes Folkekor, Skjoldhøj Kirkes Kammerkor samt vores gospelkor Rhythm&Joy. Korene ledes af hhv. Hans Dammeyer og Anne Højgaard Ramballe. Vi synger og spiller julen ind med stor korklang og fællessang i nye og gamle juletoner. Det hele akkompagneres af vores trofaste musikere Pojken Flensborg på klaver, Jacob Venndt på mundharmonika og bas samt Per Kolling på trommer. Der er gratis entré, og bagefter samles ind til julehjælpen, ikke mindst via salg af forfriskninger.
Julekoncert med BarbAros
Onsdag den 18. december kl. 17.30 og 19.30
Vi glæder os over igen at kunne byde velkommen til barbershopkoret BarbAros – og nu med ny dirigent. De prisvindende unge mænd vil atter fylde kirkerummet med skønne klange og humørfyldte rytmer i et stemningsfyldt overflødighedshorn af juletoner fra ind- og udland. Kom og hør Christmas carols m.m. i helt nye og anderledes udgaver. Dirigent Søren Detlefsen. Der afholdes to koncerter. Billetter skal købes online på www.event.it/barbaros og kan ikke købes ved døren. Pris: 100 kr. eller 75 kr. for studerende og unge under 25 år. Gyldig billet skal fremvises ved døren.
Koncert med Women of Brass
Onsdag den 26. februar kl. 19.30
Women of Brass er Danmarks nye, professionelle messingensemble, bestående af kvindelige messingblæsere, som til dagligt spiller i danske symfoniorkestre og musikkorps.
I Skjoldhøj Kirke kan man høre ensemblets messingkvintet, dvs. fem musikere på trompet, horn, basun og tuba. Her kommer hvert instrument tydeligt til sin ret, så man kan nyde både instrumenternes individuelle klange og samspillet mellem musikerne. Repertoiret bliver varieret klassisk musik - både nyt og gammelt, kendt og ukendt. Skjoldhøj Kirkes akustik passer særligt godt til lyden af brass. Blandt musikerne vil man kunne genkende vores egen Susanne Skov. Hun er ansat i kirkens kammerkor og har ved flere lejligheder optrådt med sit valdhorn i kirken.
Mere info om Women of Brass: se www.womenofbrass.dk
Billetter kan købes i døren til 75 kr. og 50 kr. for studerende og unge under 25 år.
Foto: Martin Baltser
Sognets Puls
Højskoleformiddag Skjoldhøj Kirkes Folkekor
Tirsdag 21. 09.30 19.00
Menighedsrådsmøde Rhythm&Joy
Onsdag 22. 14.30 19.00 19.00 Børnekor
Søndag 8. 2. s. i advent 10.30 GudstjenesteSkjoldhøj Kirkes 40-årsjubilæum v. Katrine Tilma
Torsdag 23. 09.30 Vi ta’r skraldet
Gudstjeneste v. Christina H. Egelund
Søndag 26. 3. s. e. H3K 10.30
Mandag 27. 10.00 Strikkecafé Tirsdag 28. 19.00 Skjoldhøj Kirkes Folkekor
Mandag 9. 10.00 Strikkecafé Tirsdag 10. 19.30 Vores egen julekoncert Onsdag 11. 14.30 19.00 19.00 Børnekor Menighedsrådsmøde Rhythm&Joy
Onsdag 29. 14.30 19.00 Børnekor Rhythm&Joy
Torsdag 12. 10.00 Kvindeklubben Søndag 15. 3. s. i advent 10.30 Gudstjeneste v. Christina H. Egelund
Onsdag 18. 17.30 19.30 Julekoncerter med BarbAros
FEBRUAR
Gudstjeneste v. Katrine Tilma
Søndag 2. 4. s. e. H3K 10.30
Mandag 3. 19.00 BibelÅbner Tirsdag 4. 09.30 19.30 Højskoleformiddag Kyndelmissegudstj. v. Christina H. Egelund
Onsdag 5. 19.00 Rhythm&Joy Torsdag 6. 09.30 16.30 19.00 Vi ta’r skraldet Café Happy Time Aftenbøn
Gudstjeneste v. Christina H. Egelund
Fredag 7. 10.00 Café Hygge Søndag 9. S. s. e. H3K 10.30
Mandag 10. 10.00 10.00 Mandeklubben Strikkecafé Torsdag 13. 19.00 Kvindeklubben
Torsdag 19. 16.30 19.00 Café Happy Time Aftenbøn Fredag 20. 08.30 Julegudstjeneste for Egebakkeskolen v. Katrine Tilma Søndag 22. 4. s. i advent 10.30 Gudstjeneste v. Katrine Tilma Tirsdag 24. Juleaften 11.00 13.00 14.30 16.00 Familiegudstjeneste v. Christina H. Egelund Gudstjeneste v. Katrine Tilma Gudstjeneste v. Katrine Tilma Juleaften i sognegården
Onsdag 25. Juledag 10.30 Gudstjeneste v. Christina H. Egelund
Torsdag 26. 2. juledag 10.30 Gudstjeneste v.
NOVEMBER
Fredag 1. 10.00 Café Hygge
Allehelgensgudstj. v. Christina H. Egelund & Katrine Tilma Vi mindes, tænder lys og nævner de dødes navne fra året 2024 Fælles allehelgenskoncertM. Duruflés Requiem i Helligåndskirken
Søndag 3. Allehelgen 10.30 16.00
Mandag 4. 19.00 BibelÅbner
Tirsdag 5. 09.30 19.00 Højskoleformiddag Skjoldhøj Kirkes Folkekor
Onsdag 6. 14.30 19.00 Børnekor Rhythm&Joy
Torsdag 7. 17.00 Familiegudstj. v. Christina H. Egelund. Aftensmad og fri leg kl. 17.30
Søndag 10. 24. s. e. trin. 10.30 Gudstjeneste v. Christina H. Egelund Folkekoret medvirker
Mandag 11. 10.00 10.00 Mandeklubben Strikkecafé
Tirsdag 12. 19.00 Skjoldhøj Kirkes Folkekor
Onsdag 13. 14.30 19.00 Børnekor Rhythm&Joy
Torsdag 14. 09.30 10.00 16.30 19.00 Vi ta’r skraldet Kvindeklubben Café Happy Time Aftenbøn
Søndag 17. 10.30 Gudstjeneste
Højskoleformiddag Skjoldhøj Kirkes Folkeko r
Søndag 16. Septuagesima 10.30 Gudstjeneste v. Christina H. Egelund Mandag 17. 17.30 Café Himmelblå Tirsdag 18. 09.30 19.00
Børnekor Menighedsrådsmøde Rhythm&Joy
Onsdag 19. 14.30 19.00 19.00
Torsdag 20. 09.30 19.00 Vi ta’r skraldet Konfirmandklub
Søndag 23. Seksagesima 10.30 Gudstjeneste v. Katrine Tilma
Mandag 24. 10.00 Strikkecafé Tirsdag 25. 19.00 Skjoldhøj Kirkes Folkekor
2. juledag v. Katrine Tilma Tirsdag 31. Nytårsdag 14.00
Nytårsgudstjeneste med bobler og kransekage v. Christina H. Egelund 25. s. e. trin. v. Katrine Tilma
Mandag 18. 17.30 Café Himmelblå
JANUAR
Fredag 3. 10.00 Café Hygge
Gudstjeneste v. Katrine Tilma Nytårsparade v. KFUMspejderne. Der er kaffe og rundstykker kl. 9.30
Søndag 5. Helligtre- kongers søndag 10.30
Skjoldhøj Kirkes Folkekor
Tirsdag 19. 09.30 19.00 Højskoleformiddag
Onsdag 20. 14.30 19.00 19.00 Børnekor Menighedsrådsmøde Rhythm&Joy
Torsdag 21. 19.00 Skriv bønner!
Søndag 24. Sidste s. i kirkeåret 10.30 Gudstjeneste v. Christina H. Egelund
Mandag 25. 10.00 Strikkecafé
Tirsdag 26. 19.00 Skjoldhøj Kirkes Folkekor
Børnekor Rhythm&Joy Koncert med Women of Brass Torsdag 27. 17.00 Familiegudstjeneste v. Katrine Tilma Aftensmad og fri leg kl. 17.30
Onsdag 26. 14.30 19.00 19.30
Højskoleformiddag Skjoldhøj Kirkes Folkeko r
Mandag 6. 19.00 BibelÅbner Tirsdag 7. 09.30 19.00
MARTS
Fastelavnsgudstj. v. Christina H. Egelund Kom gerne udklædt, både børn og voksne. Tøndeslagning bagefter
Søndag 2. Fastelavn 10.30
Onsdag 27. 19.00 Rhythm&Joy
Torsdag 28. 09.30 19.00 Vi ta’r skraldet Konfirmandklub
Onsdag 8. 19.00 Rhythm&Joy Torsdag 9. 09.30 10.00 16.30 19.00 Vi ta’r skraldet Kvindeklubben Café Happy Time Aftenbøn
Fredag 29. 17.30 Adventskransebinding
DECEMBER
Søndag 12. 1. s. e. H3K 10.30 Gudstjeneste v. Christina H. Egelund
Søndag 1. 1. s. i advent 10.30 Gudstjeneste v. Christina H. Egelund
Mandag 13. 10.00 10.00 Mandeklubben Strikkecafé
Mandag 2. 10.00 19.00 Mandeklubben BibelÅbner
Tirsdag 14. 19.00 Skjoldhøj Kirkes Folkekor
Onsdag 15. 19.00 Rhythm&Joy Torsdag 16. 17.00 Dåbstræf og familiegudstjeneste v. begge præster m. efterfølgende fællesspisning
Søndag 19. 2. s. e. H3K 10.30 Gudstjeneste v. Katrine Tilma Mandag 20. 17.30 Café Himmelblå
Tirsdag 3. 09.30 19.00 Julegudstj. for børnehaver & dagplejere
Skjoldhøj Kirkes Folkekor
Onsdag 4. 09.30 19.00 Julegudstj. for børnehaver & dagplejere Rhythm&Joy
Julegudstj. for børnehaver & dagplejere
Skole-kirke-julekoncert
Torsdag 5. 09.30 19.00
Fredag 6. 10.00 Café Hygge
Babysalmesang
Babysalmesang er et musikalsk tilbud for babyer i alderen 3-10 måneder (ved forløbets start) og deres forældre. Vi synger, sanser og oplever sammen i vores fine kirkerum. Vi slutter hver gang af med kaffe/te og hyggesnak. Der er tre hold i foråret 2025, som hvert består af 5 gange. Hold dig opdateret på datoer i det nye år på vores hjemmeside, hvor tilmeldingsblanketten også findes. Datoerne kommer i slutningen af efteråret. Babysalmesang varetages af vores kirke-, kultur- og kommunikationsmedarbejder Joachim Egsgaard, som kan kontaktes ved spørgsmål på kkk@skjoldhoejkirke.dk.
Spire- og juniorkor i Skjoldhøj Kirke
I Skjoldhøj Kirke har vi nu to børnekor for alle dem, der har lyst til at synge. Et spirekor for 1.-3. klasse og et juniorkor for 4.-6. klasse. Begge kor mødes om onsdagen. Spirekoret fra 14.30-15.30 og juniorkoret fra 15.30-16.30. Vi holder fri i uge 48, 49, 6 og 7 og starter op i det nye år i uge 4. Alle er velkomne til en uforpligtende øvegang. Korene ledes af vores kirke-, kulturog kommunikationsmedarbejder Joachim Egsgaard, som kan kontaktes på kkk@skjoldhoejkirke.dk. Læs mere og tilmeld dit barn på hjemmesiden.
Familiegudstjeneste med spisning
Vores familiegudstjenester i Skjoldhøj Kirke byder på bibelfortælling og salmesang i børnehøjde. Vi mødes i kirkerummet kl. 17.00, hvor en af vores præster vil formidle en bibelfortælling, og vi synger et par salmer sammen. Herefter går vi i sognegården, hvor frivillige har lavet mad. Efter spisning er der plads til, at børnene leger, og de voksne får en god snak. Her kan I hygge jer uden at tænke på opvasken. Det kræver ikke tilmelding. Det er torsdage den 7. november, 16. januar og 27. februar. Den 16. januar er der i øvrigt dåbstræf, hvor sidste års dåbsbørn får deres dåbsblad fra træet med hjem.
Café Happy Time
Café Happy Time is for all kinds of families and nationalities around Skjoldhøj. We have activities for children, while the adults can talk and form networks. The café opens at 4.30 PM and dinner is ready around 6 PM. It’s free to join us, but please sign up on Facebook or by contacting pastor Katrine Tilma on 30 45 90 35. We end in the church at 7 PM for those who want to. It is Thursdays on 14 November (meatloaf with creamed potatoes/farsbrød med flødekartofler), 19 December (Christmas food). In the new year, it’s 9 January and 6 February, where the menus have not yet been decided.
Café Hygge
Nu kommer efteråret med slud og vinter – derfor er det godt at mødes i Café Hygge med sang, samtaler og måske et par skæve historier. Fredage den 1. november, 6. december, 3. januar og 7. februar fra kl. 10.00 til 12.00 åbner Café Hygge for alle, der trænger til selskab og en hyggelig stund i sognegården. Ingen tilmelding nødvendig – bare mød op og vær med! Det er en god måde at tilbringe din fredag formiddag på, hvis du mangler selskab eller blot vil nyde en kop eller to i godt selskab. Vi byder alle, uanset alder og baggrund, velkomne. Kaffe/the med brød koster kun 20 kr. Har du spørgsmål eller brug for mere information, kontakt Svend Ove Böhm på 22 53 42 64.
Strikkecafé
Vi er en gruppe kreative damer, der mødes til hyggelig snak, håndarbejde og kreativ inspiration. Vi medbringer selv det, vi har lyst til at arbejde med, og vi lærer af hinanden. Noget er til privat brug, andet er til velgørenhed. Det er skønt at nørkle, men fællesskabet og samtalen i gruppen er egentlig lige så vigtig som håndarbejdet. Tiden flyver afsted, når vi mødes, og vi griner og deler såvel stort som småt fra vores liv. Vi mødes i sognegården kl. 10.00 mandage den 11. og 25. november, 9. december, 13. og 27. januar samt 10. og 24. februar.
Café Himmelblå
Café Himmelblå er for alle, der i fællesskab vil tale, spise og synge sammen. Vi mødes i sognegården til drop-in fra kl. 17.30. Vores gode frivillige laver mad, og vi går til bords kl. 18.30. Vi er færdige omkring kl. 20.45. Tilmelding skal ske på opslagstavlen i våbenhuset senest kl. 12.00 fredagen før. Det koster 40 kr. pr. gang for mad og 10 kr. for et glas vin. Vi mødes mandage den 18. november, 20. januar og 17. februar. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Hans Bjerre Madsen på 25 70 09 72.
Vi ta’r skraldet
Vi er en gruppe borgere i Skjoldhøj, som samler affald, så Skjoldhøjkilen og Hasle Bakker bliver et rart sted at opholde sig - uden affald. Kom og vær med hver anden torsdag. Vi begynder fra Skjoldhøj Kirke kl. 9.30 og mødes i sognegården til en kop skraldekaffe ca. kl. 11.00. Vi mødes torsdage den 14. og 28. november, 9. og 23. januar, 6. og 20. februar. Vi holder ferie i december. Ønsker du at være med eller vide mere, kan du kontakte Per Bent Larsen på 29 71 82 00 eller larsen12per@gmail.com.
Rhythm&Joy
Hver onsdag fra kl. 19.00 til 20.30 mødes vi i Rhythm&Joy, kirkens dygtige og svingende gospelkor. Vi synger et bredt og alsidigt repertoire, fra enkle gospelsange til mere komplicerede arrangementer med op til fem stemmer. Vi arbejder målrettet med klang og dynamik og bruger tid på detaljer, så vi får det helt rigtige fælles udtryk i musikken.
I efteråret øver vi primært frem imod vores julekoncerter, og Rhythm&Joy deltager derudover ved gudstjenester i Skjoldhøj Kirke samt mindst fire årlige koncerter. Koret kan bookes til arrangementer ved at kontakte korleder Anne Højgaard Ramballe på anne3009@gmail.com. Nye medlemmer er velkomne til at dukke op til en prøvetime eller kontakte Anne på samme mailadresse.
Skjoldhøj Kirkes
Folkekor
Vi er et 4-stemmigt kor, der synger både rytmisk og klassisk musik. Her er plads til seriøs kortræning og en hyggelig snak over kaffen. Vi optræder bl.a. hvert år til Skjoldhøj Kirkes forårskoncert og julekoncert samt til to årlige højmesser. Koret er altid åbent for nye korsangere. Vi øver hver tirsdag kl. 19.00-21.00 i kirkerummet. Koret ledes af Skjoldhøj Kirkes organist Hans Dammeyer. Sidste gang før jul er julekoncerten 10. december. Vi begynder efter jul tirsdag den 7. januar 2025. Ingen kor i uge 7.
Aftenbøn
Kom og vær med i Skjoldhøj Kirke, hvor vi skaber en stemningsfuld atmosfære med lys i lysgloben, korte Taizé-sange, bønner og øjeblikke af stilhed. Det er en fantastisk måde at finde ro og fred på midt i en travl hverdag. Du behøver ikke at tilmelde dig - det eneste, du skal gøre, er at møde op og deltage i en halv times tid, hvor vi er sammen i gudsnærvær og eftertanke. Vi mødes torsdage den 14. november, 19. december, 9. januar og 6. februar kl. 19.00. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte præst Katrine Tilma, der står for bønnen, på 30 45 90 35.
BibelÅbner
Vi læser og drøfter tekster fra Bibelen og hjælper hinanden med at forstå dem. På den måde opdager vi hver gang mere af, hvad kristendom og tro kan betyde for os i dagens Danmark. Både nye og erfarne bibel-læsere er meget velkomne! Vi læser for øjeblikket tekster fra Lukasevangeliet. Mandag aftener kl. 19.00-20.30. Samtalerne ledes af Andreas Østerlund Nielsen. Vi mødes følgende datoer: 4. november, 2. december, 6. januar og 3. februar. For info, kontakt Svend Ove Bøhm, 22534264 eller svend. ove.boehm@gmail.com.
Højskoleformiddage
Højskoleformiddage er for enhver, der ønsker mere viden om kultur- og samfundsudvikling. Kontingentet for syv foredrag er 350 kr. eller 70 kr. for et enkelt foredrag. Vi mødes som udgangspunkt i sognegården tirsdage kl. 9.30. Du kan læse mere om de enkelte foredrag i folderen, som findes i sognegården.
5. november - feltornitolog og naturvejleder Lars P. Johansson: Vi udforsker rovfugle, gæs og småfugle, lærer deres stemmer at kende og ser nærmere på fænomenet »sort sol« ved Vadehavet.
19. november - arkæolog, museumsinspektør og forfatter Jesper Hjermind: På sporet af de gamle juletraditioner. Denne dag mødes vi i kirkesalen 9.30.
7. januar - forfatter og tidligere skolelærer Karsten Andersen: Min barndom i sivsko.
21. januar - tidligere provst Esben Andersen: Bayeux-tapetet - en drabelig historie med tråde til Danmark dengang og nu.
4. februar - Kim Højgaard Rasmussen: Hjælp! Jeg skal til Afrika.
18. februar - højskolelærer, forfatter og foredragsholder Erik Lindsø: Livsglædens nødvendighed - om kunsten at være en glædesspreder.
Kvindeklubben
Kvindeklubben er for alle kvinder, som ønsker samvær og aktiviteter.
Du kan læse referater og se fotos på vores hjemmeside www.kvindeklubben.org.
Vi mødes i sognegården torsdage kl. 10.00.
4. november: Vi glæder os til, at Tove Rabek Rasmussen fortæller og viser billeder fra sine spændende ture til Spanien, hvor hun går Caminoen.
12. december: Juleafslutning med forskellige indslag samt mad og drikke. Vi tager nissehuerne på.
9. januar: Evald Vesterbæk fortæller om sit hundeliv ved politiet i 42 år. Måske er det ikke så slemt, som det lyder. Vov-vov!
13. februar: Generalforsamling. En årligt tilbagevendende begivenhed.
Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte Karen Margrethe Mortensen på 20 47 85 58 eller karenmm2546@gmail.com.
Mandeklubben
Alle mænd over 60 år, der ønsker sociale aktiviteter og samvær med andre, er velkomne i Mandeklubben.
Du kan læse mere på www.mandeklubben.com. Vi mødes i sognegården mandage kl. 10.00.
11. november: Kurt Sejr Hansen vil gøre os klogere på cybersikkerheden i generel forstand, samt hvad man selv skal være opmærksom på.
2. december: Julefrokost.
13. januar: Generalforsamling.
10. februar: Jan Elleby fortæller om slægtsforskning og om sin bog ”»Dem før os«, som handler om hans familie og den tid, de levede i.
Du er velkommen til at kontakte Michael på 40 14 71 15 / mjpsschulz@gmail.com eller Leif på 20 27 40 24 / leifdahlgrenmortensen@gmail. com.
Vi går en rolig og hyggelig tur sammen i området hver tirsdag kl. 9.30-11.00. Vi mødes i sognegården, hvor vi også slutter med en kop kaffe. For mere info kontakt Lis Glibstrup på 86 24 03 90.
Allehelgen
Søndag den 3. november kl. 10.30
Vi mindes alle dem, der er gået bort i sognet det seneste år. Efter gudstjenesten inviterer præsterne de nærmeste pårørende til de afdøde til en frokostsandwich i sognegården.
Præsterne skriver ud herom.
Århus Venstre Provstis Koncertkor vil i år fremføre Maurice Duruflés ’Requiem’ for kor, orgel og strygere med deltagelse af Skjoldhøj Kirkes kammerkor. Koncerten er i Helligåndskirken, Torpevænget 1, 8210 Aarhus V og begynder kl. 16.00. Dirigent Anders Gaden. Entré 50 kr.
Julens gudstjenester
Juleaften tirsdag den 24. december
Skjoldhøj Kirkes 40-års jubilæum
Søndag den 8. december kl. 10.30
Det bliver en festlig dag, når vi 2. søndag i advent fejrer kirkens 40-års jubilæum. Dette gør vi med en gudstjeneste, hvorefter der vil være afsløring af et maleri i våbenhuset. I den forbindelse vil der blive serveret et glas champagne og kransekage.
11.00 Familiejulegudstjeneste ved Christina Holm Egelund
13.00 Gudstjeneste ved Katrine Tilma
14.30 Gudstjeneste ved Katrine Tilma
Juledag onsdag den 25. december
10.30 Gudstjeneste ved Christina Holm Egelund
2. juledag torsdag den 26. december
10.30 Gudstjeneste ved Katrine Tilma
Nytårsaften tirsdag den 31. december
14.00 Nytårsgudstjeneste ved Christina Holm Egelund med bobler og kransekage
Skjoldhøj Kirke · Jernaldervej 425 · 8220 Brabrand
Kirkekontoret: tlf. 86 24 20 61 · Sognegården: tlf. 30 69 70 22
Hjemmeside: www.skjoldhoejkirke.dk
Find os også på Facebook og Instagram
Dette kirkeblad for Skjoldhøj Sogn er nr. 149, 42. årgang
Deadline for materiale til næste nummer er den 13. januar 2025. Layout & tryk: Kirkebladet.nu
Forsidefoto: Katrine Tilma. Sangglade børn fra vores børnekor og Joachim, der spiller klaver til.
Redaktion: Joachim Egsgaard og Katrine Tilma
Daglig leder og kontor
Anne Aaen Hall
skjoldhoej.sogn@km.dk
tlf. 86 24 20 61
Kontoret er åbent man-tors
10.00-12.30 eller efter aftale
Tillige åbent for telefonisk henv. tors 15-17. Fredag lukket
Præst
Katrine Tilma
Jernaldervænget 10
8220 Brabrand
kkt@km.dk · tlf. 30 45 90 35
Mandag fri
Præst
Christina Holm Egelund
Siøvænget 20 · 8381 Tilst
cihe@km.dk · tlf. 51 16 80 06
Mandag fri
Kirketjener
Anne Marie Viuff Jakobsen
kt@skjoldhoejkirke.dk
tlf. 30 69 70 22
Kirketjener
Rikke Fredsø
kt@skjoldhoejkirke.dk
tlf. 22 32 27 37
Kirkebil
Graver
Poul Bødker
graver@skjoldhoejkirke.dk
tlf. 21 60 58 70
Træffes efter aftale
Organist
Hans Dammeyer
organist@skjoldhoejkirke.dk
tlf. 23 80 95 80
Kirke-, kultur- og kommunikationsmedarbejder
Joachim Egsgaard kkk@skjoldhoejkirke.dk
Tlf. 24 79 27 25
Menighedsrådsformand
Lis Glibstrup
Siøvænget 24 · 8381 Tilst 9135@sogn.dk
Tlf. 86 24 03 90
Kirkeværge
Kim Strange
Bjørnøvænget 21 · 8381 Tilst
Tlf. 51 32 43 09
Der kan bestilles kirkebil til alle gudstjenester. Bestilling ved kirkekontoret på 86 24 20 61. Kirkebilen skal bestilles to arbejdsdage før gudstjenesten.
Adventskransebinding
Fredag den 29. november 17.30-21.30
Kom og bind din egen adventskrans! Vi deler et dejligt julemåltid sammen undervejs. Menuen er flæskesteg med tilbehør samt risalamande. Til kransebinding er du velkommen til selv at medbringe materiale, men der er også mulighed for at købe materiale på aftenen.
Det koster 90 kr. pr. voksen. Børn er gratis. Drikkevarer købes særskilt. Tilmelding skal ske via vores hjemmeside senest torsdag den 21. november kl. 12.00.
Vel mødt til en fantastisk dejlig aften, som indleder juletiden.
Juleaften i Skjoldhøj Kirke
Mangler du eller din familie et sted at holde juleaften? Så vil vi gerne i Skjoldhøj Kirke invitere alle, der har lyst til juleaftensfejring den 24. december. Vi begynder med julegudstjenesten kl. 15. Herefter mødes vi i sognegården kl. 16, hvor vi hilser på hinanden over en kop kaffe/te eller saftevand. Vi sætter os til bords ca. kl. 18 - menuen er traditionel julemad med and, flæskesteg og risalamande. Vi sørger for mandelgaven. Når vi har spist, synger vi og danser om juletræet sammen. Efter sang og dans har vi en julegave til alle. Omkring kl. 21 slutter vi af med kaffe og konfekt. Det koster 50 kr. og er gratis for børn. Har I lyst til at deltage, skal I tilmelde jer på vores hjemmeside. Fristen for tilmelding er mandag den 16. december.
Frivillige til juleaften
Hvis du vil være med til at skabe hygge og dejlig julestemning for andre juleaften, så kontakt Sanne Lauridsen på sannelau1@gmail.com eller 22 57 12 61, hvis du er interesseret eller har spørgsmål.
Julehjælp - det gør en forskel
Har du behov for julehjælp? Så send en ansøgning senest den 1. december til en af vores præster via mail. Du kan finde deres kontaktoplysninger på s. 15 her i bladet. Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af din økonomiske situation, antal børn og voksne i husstanden samt deres køn og alder. Din adresse og dit telefonnummer skal også fremgå af ansøgningen.
Giv et bidrag til julehjælpen Ønsker du selv at give et bidrag til julehjælpen, kan det gøres på MobilePay 53937. Hvis du vil støtte på anden måde, så kontakt en af vores præster.