



Vi byder velkommen til Jesper og hans familie i vore sogne.
Før sommerferien havde mange fra RingiveLindeballe-Langelund sogne taget turen til ordinationsgudstjeneste i Ribe Domkirke, for vores nye præst, Jesper Møbjerg Sundgaard, som starter 1. september her hos os.
Det var en festlig og højtidelig ordinationsgudstjeneste, med deltagelse af præstekollegaer fra nær og fjern. Det var en helt speciel og mindeværdig oplevelse at overvære.
Vi ser rigtig meget frem til vores fremtidige samarbejde her i sognet med videreførelser af vore nuværende aktiviteter og nye friske input.
Herfra skal lyde et stort TILLYKKE til Jesper – vi ser meget frem til I som famile flytter ind i vores Præstegård.
I løbet af sommerferie har Præstegården gennemgået en renovering, således denne står klar til en ny familie kan træde sine spor.
Kom og byd Jesper og familien hjertelig velkommen til vore sogne ifm. indsættelsesgudstjenesterne den 3. september.
Søndag den 3. september
Langelund Kirke kl. 9.30
Lindeballe Kirke kl. 11.00
Ringive Kirke kl. 16.00
Jeg hedder Jesper Møberg Sundgaard og er gift med Alice. Sammen har vi Emil på knap to år. Vi glæder os rigtig meget til snart at flytte ind i præstegården i Ringive og blive en del af livet og fællesskabet hos jer.
Præsteembedet i Ringive-Lindeballe-Langelund er mit første og så er det jo altid lidt ekstra spændende hvad der venter. Det er dog ikke helt uden erfaring at jeg går ind i opgaven, da jeg fra 2018-2021 arbejdede som børne- og ungemedarbejder i Værløse Kirke nord for København. Her underviste jeg konfirmander og minikonfirmander, lavede juniorklub, sommerkirke, børnekirke og en god del andre spændende opgave. Jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med fire for skellige, dygtige præster, som på hver sin måde lærte mig noget om præstejobbet, som jeg tager med videre.
Teologien er hjerteblod for mig. Den skal leves, erfares og deles i fællesskab med andre, så det ikke bare er flotte teorier, men levet liv. Af samme grund glæder jeg mig til at møde jer hver især, når lejligheden byder sig, og mærke hvad der ligger jer på sinde. Jeg holder meget af en god snak om det der nu lige fylder.
Tro bliver ofte gjort til en meget privat ting. Men i virkeligheden lever troen stærkest imellem os. Så selvfølgelig er troen personlig, men den har egentlig ikke godt af at være privat. Jeg er overbevist om, at Jesus gør livet langt mere spændende, befriende og udfordrende, og alt det gode
han kommer med vil være omdrejningspunktet i mit arbejde som præst.
Udover at være bidt af troens liv, er jeg også en uforbederlig fodboldelsker. Så hvis nogle snører fodboldstøvlerne af og til eller ser Champions League, så sig endelig til :) Og ja, jeg holder med Brøndby, men mit fodboldhjerte er i engelske Liverpool.
Vi glæder os som sagt meget til at flytte. Min kone, Alice, vil fra sommer passe vores søn hjemme. Så er der nogle der også passer egne børn, eller måske bare gerne vil have et besøg, skal I endelig ringe. Alice starter en legestue op i konfirmandstuen fredag den 15. september.
De nye konfirmander vil efter sommerferien på skolerne modtage tilmeldingssedler til undervisningen. Den nye præst, Jesper Sundgaard, begynder først 3. september, så hav lidt tålmodighed Der vil være indskrivning af konfirmander til frimessen den 17. september kl. 11.00 i Ringive Kirke. Selve undervisningen begynder i uge 38.
Til Babysalmesang vil vi midt i kirken forsøge at skabe et unikt roligt rum med tid til nærvær, langsomhed og øjenkontakt. Vi skal synge, lytte og meget andet – også for at stimulere babys sanser, få gode fælles oplevelser og blive nysgerrig på og fortrolig med kirken
Babysamlesang er for forældre (mor eller far) og din baby – vi mødes onsdag formiddag fra den 13. september og indtil 8. november kl. 18.00 i Ringive Kirke. Det er gratis at deltage. Tilmelding til Mette Grønhøj Kristensen med navne, tlfnr samt baby alders på mj.kristensen@gmail.com eller 2140 6967 senest 25. august. Vel mødt.
Vi leger, laver aktiviteter, synger og spiser sammen. Der er gratis kaffe/te samt lidt brød/snacks. For alle børn i alderen 0-5 år ifølge med en voksen – vi mødes fredag formiddag kl. 9.00 – 11.30 med opstart 15. september og kører til 8. december.
Skriv gerne til Alice tlf. 2993 1822 hvis I kommer forbi – vel mødt Emil (2 år) og Alice
Tredjeklasserne på Elkjærskolen og
Karlskov Friskole vil efter jul blive inviteret til at deltage i minikonfirmand forløb.
Glimt fra minikonfirmandundervisning i foråret
Traditionen tro mødes vi til gudstjeneste i præstegårdshaven på bredden af Omme Å kl. 14.00. Gudstjenesten vil være ved sognepræst i Givskud-Gadbjerg, Henriette Jørgensen. Efter gudstjenesten hygger vi os med en kop kaffe.
Husk egen kaffekurv og noget at sidde på.
Egentlig er det simpelt at sige tak. Men hvor er der stor glæde og befrielse i at gøre det. Derfor har vi hvert efterår høstgudstjenester i alle tre kirker. For at sende takken det rigtige sted hen, og for at minde hinanden om Guds omsorg for os.
Der er mange udlændinge i vores område. Det glæder vi os over. Med ’Middag på tværs’ vil vi gerne forsøge at skabe en hyggelig platform for at møde hinanden på tværs af kulturer.
Konceptet er, at vi mødes kl, 18.00-20.00 til aftensmad i konfirmandstuen. Alle har en ret med fra deres eget land svarende til familiens størrelse, og vi får på den måde stillet sulten i spændende, anderledes retter, og tager os i det hele taget tid til at være nysgerrige på hinandens kulturer.
Vi håber at se mange – både danskere og udlændinge – og vi håber, I vil hjælpe til med at invitere dem, som ikke af sig selv hører om ’Middag på tværs’.
Det er gratis at deltage (maden har du jo selv med ), og der er ingen tilmelding. Men giv alligevel gerne besked til sognepræst Jesper Sundgaard, hvis du ved, du kommer, så vi har en fornemmelse af, hvor mange vi skal dække op til.
Igen i år vil de der er blevet begravet eller bisat fra vores tre kirker blive mindet til allehelgensgudstjenesterne. Der vil være gudstjeneste i alle tre kirker, og der vil efter gudstjenesterne være en kop kaffe og blive udleveret lys til gravene.
05.03 Bertram Amlund Jensen
i Lindeballe Kirke
11.03 Christian Hannerup Willer Karlsson
i Langelund Kirke
11.03 Christoffer Hannerup Willer Karlsson
i Langelund Kirke
12.03 Mathias Nwamgbowo Sørensen
i Ringive Kirke
19.03 Amy Olivia Aka Tidemand Jørgensen
i Langelund Kirke
06.04 Vitus Dencker Thygesen
i Lindeballe Kirke
21.05 Alberte Vilstrup Johnsen
i Langelund Kirke
11.06 Tobias Udbye Paulsen
i Ringive Kirke
11.03 Henriette & Mads Hannerup Willer Karlsson i Langelund Kirke
03.06 Rikke & David Rützou Beck Chilvers
i Lindeballe Kirke
08.03 Eva Arvad Jensen
fra Langelund Kirke
21.04 Ernst Bjørnson Gamsen
fra Ringive Kirke
27.04 Inge Hansen
fra Ringive Kirke
29.04 Ellen Kathrine Kjeldsen
fra Lindeballe Kirke
08.06. Erling Schjøth Kjeldsen
fra Lindeballe Kirke
Vi har haft frimesser i mange år – og det har vi tænkt os at blive ved med også nu, hvor vi har fået ny sognepræst. Frimesser er en populær gudstjeneste, som vi er flere til at arrangere, og hvor vi gør tingene en lille smule anderledes med rytmisk musik, videoprojektor og en lidt anden opbygning.
Velkommen!
15
En børnegudstjeneste helt på børnenes præmisser med kirkemus, fagtesange og aktivitet en hverdags-eftermiddag med efterfølgende aftensmad og hygge i konfirmandstuen.
Ringive Kirke kl. 17.00
Husk tilmelding til spisning!
Som din sognepræst står Jesper Sundgaard til rådighed for en samtale om det, der fylder for dig. Det kan være tro, tvivl, bekymringer, sorger, svære relationer, noget nyt og uoverskueligt, du står foran – og alt muligt andet. Det er gratis og uforpligtende – og præsten har naturligvis tavshedspligt.
Se Jespers kontaktoplysninger på næste side.
Sognepræst Jesper Sundgaard
Ringivevej 113, 7323 Give tlf. 7573 8001 / jems@km.dk
Menighedsrådsformand
Torben Møller / tlf. 2030 8127 / torben-karlskov@hotmail.com
Kirkeværge Gretha Engsig Jensen tlf. 2423 0928 / grethaengsig@gmail.com
Kirkesanger Johan Andersen tlf. 2211 0416 / johanandersen@xbrev.dk
Organist Vakant
Graver Ringive & Lindeballe Kirker
Vibeke Buhl Frandsen / tlf. 2321 8901 / lindeballekirkegaard@gmail.com
Graver Langelund Kirke
Torben Lunde / tlf. 2127 2360 / langelundkirkegaard@gmail.com
Gravermedhjælper
Gitte Lambertsen
Fødsler / Ca. 14 dage efter fødslen modtager forældrene en fødselsattest. Ugifte par får fælles forældremyndighed ved at aflevere en ’Omsorgs- og ansvarserklæring’. Dette gøres på www.borger.dk under »Familie og børn«.
Dåb/navngivning / Et barn skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Navngivningen kan enten foregå ved elektronisk at ansøge om navngivning via www.borger.dk under »Familie og børn« eller ved at barnet bliver døbt. Datoen for dåben aftales med sognepræsten.
Vielse / Tid og dato aftales med sognepræsten. Før vielsen skaffes en prøvelsesattest hos Borgerservice i bopælskommunen. Den må max. være 4 måneder gammel ved vielsen.
Dødsfald / Meddeles til sognepræsten. Bedemanden er gerne behjælpelig med dette samt andet vedrørende dødsfaldet. Tidspunkt for begravelse/bisættelse aftales med sognepræsten, evt. via bedemanden.
Onsdag d. 16. august
Onsdag d. 20. september
Onsdag d. 11. oktober
Tirsdag d. 8. november
Næste kirkeblad udkommer uge 47, 2023. Sidste frist for bidrag er den 28. september 2023.
Bor man udenfor sognet, kan kirkebladet blive tilsendt ved henvendelse til sognepræsten.
Udgiver: Menighedsrådet
Redaktion: Martin Rytter og
Torben Møller
Layout & tryk:
Videbæk Bogtrykkeri A/S
Kirkefotos: Kristen Kousgaard