Sognenyt - 2-2023

Page 1

SOGNENYT

FOR SØ- & KLITKIRKERNE

NØRHÅ, SØNDERHÅ, HØRSTED, STENBJERG, LODBJERG, ØRUM OG HVIDBJERG VESTEN AA

GUDSTJENESTER

Ved redaktionens afslutning forelå endnu ikke plan for juni måned. Alle gudstjenester er ved Merete Møller Hedegaard, hvis ikke andet nævnes. LT = Lisbeth Thomsen

MARTS

Søndag 5. marts (2. s. i fasten):

09.00 Lodbjerg / 10.30 Nørhå

Søndag 12. marts (3. s. i fasten):

10.30 Stenbjerg

Søndag 19. marts (Midfaste):

09.00 Ørum v. LT

Søndag 26. marts (Mariæ Bebudelse):

09.00 Hørsted / 10.30: Hvidbjerg Vesten Aa

APRIL

Søndag 2. april (Palmesøndag)

09.00 Ørum / 10.30 Sønderhå

Torsdag 6. april (Skærtorsdag)

10.30 Nørhå / 19.00 Stenbjerg

Fredag 7. april (Langfredag)

10.30: Hvidbjerg Vesten Aa

Søndag 9. april (Påskedag)

09.00 Hørsted / 10.30 Lodbjerg

Mandag 10. april (2. påskedag)

10.30 Nørhå

Søndag 16. april (1. s. e påske)

10.30 Hvidbjerg Vesten Aa

Søndag 23. april (2. s. e påske)

09.00 Lodbjerg / 10.30 Sønderhå

Søndag 30. april (3. s. e. påske)

09.00 Stenbjerg v. LT

MAJ

Fredag 5. maj (Bededag)

09.00 Nørhå / 10.30 Konfirmation i Lodbjerg

Søndag 7. maj (4. s. e. påske)

10.30 Lodbjerg

Søndag 14. maj (5. s. e. påske)

10.30 Konfirmation Sønderhå

Torsdag 18. maj (Kr. Himmelfart)

09.00 Hvidbjerg Vesten Aa / 10.30 Hørsted

Søndag 21. maj (6. s. e. påske)

10.30 Stenbjerg

Søndag 28. maj (Pinsedag)

07.00 Hvidbjerg Vesten Aa / 10.30 Nørhå

Mandag 29. maj (2. pinsedag)

10.30 Fælles provstigudstjeneste på Ashøje

MARTS APRIL MAJ JUNI 2023

JANUAR ER TID FOR NYTÅRS -

FORSÆT OG NYE BEGYNDELSER

Da vi nytårsaften hoppede ind i det nye år, var det med en stærk følelse af, at vi ikke bare hoppede ind i et nyt år, men ind i et nyt kapitel i mit/ vores liv.

Allerede d.16. dec. havde Preben og jeg siddet i bilen hjem fra Pastoralseminariet i Aarhus og holdt status, idet vi talte om, hvordan hele denne rejse begyndte. Nemlig en lun forårsdag på terrassen hjemme i Humlum i 2016, hvor vi havde talt om, hvorvidt det var muligt at studere teologi i Århus, når man bor i Humlum med ejendom og fire hjemmeboende børn. Det var nemlig en drøm, som jeg havde gået med i flere år, som bare voksede sig større for hvert år, der gik. »Der kan jo aldrig ske noget ved at søge ind«, blev vi enige om, velvidende, at når først det første skridt var taget, var det næsten umuligt at vende om.

Vi var helt andægtige over, at det havde kunnet lade sig gøre, og jeg var lettet og meget klar til at holde juleferie efter mange, lange dage med lange køreture til Aarhus.

Jeg var lykkelig over, at jeg havde kunnet hente min nye præstekjole...

Jeg blev optaget på mit gamle støvede eksamensbevis fra Vestjysk Gymnasium i Tarm fra 1991, og med følelsen af at springe ud på de 70.000 favne sagde jeg min faste stilling som jordemoder ved Thisted sygehus op for at tage hul på et nyt og ukendt kapitel som universitetsstuderende.

Så det var med sommerfugle i maven jeg kørte fra Thisted, hvor jeg havde haft min sidste aftenvagt dagen før, til Universitetet i Århus. Preben og jeg havde talt om, at »nu kunne jeg jo lige prøve et semester først og se, hvordan det gik«, men da jeg først var i gang, så kunne vi begge godt se, at jeg var havnet på rette hylde, og vi regnede os frem til, at jeg ville være færdig i december 2022, hvis jeg ikke holdt pauser undervejs.

Og her sad vi så 6 ½ år efter på vej i bilen hjem fra en højtidelig afslutning på 4 måneders intens undervisning på Pastoralseminariet, som er den praktiske del af uddannelsen, og som følger efter 6 års teoretiske teologistudier.

Allerede mandag sad jeg dog i bilen igen. Denne gang på vej mod Aalborg. For jeg var jo så heldig at have fået embede her i Sø- og Klitpastoratet, hvilket forudsatte, at jeg skulle til bispeeksamen ved biskoppen over Aalborg Stift, Thomas Reinholdt Rasmussen. Forud for eksamen havde jeg afleveret en større skriftlig opgave om bl.a. den evangelisk- lutherske dåbsteologi, og nu fulgte en samtale med biskoppen. Vi var heldigvis fire ordinander, der var til eksamen sammen, og det var en rigtig god dag, som vi afsluttede med en tur til Budolfi Domkirke, hvor vi skulle introduceres til ordinationsproceduren.

Og så var det juleferie!

Og det blev nytår

Og det blev dagen for ordinationen, nemlig søndag d. 8. januar.

Jeg var lykkelig over, at jeg havde kunnet hente min nye præstekjole i pakkeposten ved Spar i Humlum et par dage før. For da vi i midten af december havde været i Sønderborg til opmåling af kjolen, var der ingen, der turde garantere, at den ville kunne blive færdig til ordinationen. Men nu hang den i bilen, kraven var klar i kassen, og jeg havde praktiske sorte sko på, som var indkøbt til formålet.

Nu var det nu!

Vores tre ældste børn, som nu ikke længere er hjemmeboende, men bosat i Aarhus, Møn og Holstebro, kom rejsende med tog til Aalborg, og vi mødtes på en cafe tæt på domkirken indtil klokken

2

16.30, hvor jeg skulle mødes med de andre og klæde om.

Allerede da jeg kom til domkirken, fik jeg øje på venner og familie, som var kommet for at overvære ordinationen. I et tilstødende lokale i kirken skulle vi klæde om. Her myldrede det med præster, som var kommet fra nær og fjern for at deltage i processionen. Et par veninder, som er præster i hhv. Nyborg og Mejdal og præsten i Humlum var kommet for at bakke mig op, ligesom 5 præster fra Sydthy provsti var kommet for at følge Gitte og mig. Gitte, som jeg har fulgtes med siden første skoledag på universitetet, er nemlig blevet ansat i vikariatet i Boddum- Ydby, og vi var meget glade over at kunne følges ad også i vores ordination.

Da klokken nærmede sig 17.00, stillede vi os op i procession, hvorefter vi satte i gang: ud ad døren –lige ud i Aalborgs gadeliv til lyden af domkirkens klokker. Det var særligt at opleve den kontrast mellem dagligdagslivet på torvet i en storby og den højtidelighed, vi var på vej til.

Vi tog plads i koret med alle præster, hvor vi skilte os ud ved de hvide albaer, som vi havde på udenpå præstekjolen.

Jeg gik ved siden af provsten fra Sydthy, Line ligesom de andre gik ved siden af deres respektive provster.

Da vi kom ind i den fyldte domkirke, blev vi mødt af storslået orgelmusik og en masse smilende ansigter, hvoraf mange var velkendte. Hvor var der dog kommet mange, jeg kendte! Der var jordemoderkolleger, gymnasievenner, folkeskolevenner, flere af mine søskende, Prebens familie, en flok fra Humlum, vores naboer og ikke mindst en stor flok velkendte ansigter fra Sø- og Klitpastoratet. Det var SÅ overvældende!

Efter et par salmer og læsninger skulle vi op og knæle ved alteret. Da tredje salme var slut, rejste vi os og lyttede til fire provster, som læste de bibeltekster, som hører til ordinationen, hvorefter biskoppen holdt en tale til os. Med de hvide kjoler og ryggen til menigheden, fik jeg næsten flashback til dengang for mange år siden, da jeg blev konfirmeret.

Efter talen gav vi hånd; først til biskoppen, så til de fire provster og dernæst til alle de fremmødte præster, som sad sammen med os, og derefter skete det, der for mig var ceremoniens højdepunkt. Nemlig da vi ordinander skulle knæle og alle præsterne lagde deres hænder på os, mens de bad Fadervor. Det var meget stærkt og rørende. Man kunne bare mærke hænderne og høre stemmerne, ikke de enkelte, men en stor gruppe. Det var meget højtideligt.

3
Procession mod domkirken. Procession i domkirken. Ordinander i hvide albaer.

Og så var vi præster! Vi gik ned i et lille rum bag alteret og aftog vores albaer, hvorefter vi kunne sætte os tilbage hos de præster, der nu er vores kolleger. Det var en stor lettelse at komme dertil.

Ceremonien i domkirken blev efterfulgt af smørrebrød og taler i Bispegården. Vi måtte tage 10 gæster med hver, og derudover var der menighedsrådsformænd, provster og præster. Det var meget hyggeligt, og der blev sagt mange fine ord.

Bilen hjem var fyldt med blomster og gaver. Vi var meget trætte, men samtidig fyldt op af alle de mange indtryk og den kærlige opmærksomhed. Men festlighederne var kun lige begyndt!

Vi gik ud - atter i procession – nu med brede smil og røde kinder. Lettede og glade!

Og så fulgte ellers en lang række håndtryk og lykønskninger. Vi smilede og takkede i en lind strøm. Det var helt utroligt overvældende med al den opmærksomhed!

Ugen, der fulgte, handlede i høj grad om at forberede indsættelsesgudstjenesterne i Nørhå og Hvidbjerg Vesten Å kirker søndag d. 15. januar.

Der blev også tid til at få hilst på alle medarbejdere ved Sø- og Klitkirkerne. Det var meget positivt og betryggende at finde ud, at man er omgivet af så mange gode folk, der løfter i flok!

Igen med sommerfugle i maven i procession. Denne gang i Nørhå Kirke med provsten, Line, som skulle indsætte mig. Igen blev jeg positivt overrasket over, hvor mange, der var mødt frem. Der var kendte ansigter fra menighedsrådet, fra Humlum og så var næsten alle konfirmander mødt op! Det gjorde mig simpelthen så glad!

Line stod for den første del af gudstjenesten, hvorefter hun holdt en tale for mig og oplæste kollatsen fra biskoppen, hvori det er gengivet, hvad det er, man har sagt ja til i præsteløftet, men også med en henvisning til menigheden om at bakke præsten op, så denne »frimodigt kan gøre sin gerning«.

4
Håndspålæggelse og bøn. Præster! Præst og jordemødre. Merete og Preben.

Talen efterfulgtes af en salme, hvorefter jeg overtog gudstjenesten.

Vi spiste et par klapsammener i bilen, mens vi kørte til Svankjær til den næste gudstjeneste. Det var blæst op, og regnen piskede ned. Da vi stod i våbenhuset, strømmede det ind med våde mennesker og præstekolleger fra Sydthy, som kom fra formiddagshøjmesser i deres respektive kirker.

Vi gik ind i samlet procession og ceremonien gentog sig, som den var foregået i Nørhå.

Dagens evangelietekst handlede om brylluppet i Kana, hvor Jesus ændrer vand til vin fordi vinen var sluppet op. Det viste sig at blive dagens tema, for da jeg skulle uddele Jesu Kristi blod under nadveren, slap vinen op!

Ejgil og Lars fremtryllede mere vin og alle fik deres nadver, men det var altså ret så morsomt!

Alle var inviteret til sammenkomst på Stenbjerg Kro efter gudstjenesterne. Der blev serveret en fantastisk æblekage og kringle. Stemningen var god og hyggelig. De tre menighedsrådsformænd stillede sig op sammen og holdt taler, ligesom Line og

mine nye præstekolleger også tog ordet, efterfulgt af Preben og endelig mig til slut. Vi sang »Hvad er det min Marie« af Grundtvig, hvor han sammenligner ægteskabet med forholdet mellem præst og menighed.

Hvis vi sammenligner indsættelsesgudstjenesterne med et bryllup mellem menigheden og mig, så vil jeg sige, at hvedebrødsdagene hurtigt var ovre!

Allerede dagen efter bankede opgaver på og jeg blev kastet ud i præstearbejdet, men det er fint, for jeg har det som Dan Turell: »Jeg holder af hverdage«.

Nu ser jeg frem til mange, mange hverdage og mange gudstjenester og alle andre slags tjenester i selskab med alle jer skønne mennesker i Sø- og Klitpastoratet, som har taget så positivt imod min familie og mig. Jeg glæder mig over, at dagene bliver længere, så jeg kan komme ud på min cykel og møde folk på min vej.

Jeg glæder mig meget til at lære jer at kende og til at være jeres præst.

5
Og så var vi præster! ... Det var en stor lettelse at komme dertil. Merete Møller Hedegaard Provsten taler.

PROVST LINE SKOVGAARD

PEDERSENS TALE VED

PRÆSTEINDSÆTTELSEN

Kære Merete og kære menighed!

I går blev »vores alle sammens«Lise Nørgaard bisat. Fru Nørgaard, som præst og veninde Kathrine Lilleør kaldte hende, havde selv haft ønsker til musik og bibeltekster - og blandt disse »I Danmark er jeg født« både som solosang og klaverimprovisation. Det var også her Kathrine Lilleør greb fat i sin tale - nærmere betegnet i citatet »herfra min verden går«. Verden, omverden, det at være i verden og kere sig om verden - blev et bærende tema i talen.

Det fik mig til at tænke på denne lille anekdote. En dag stod en lille pige sammen med sin far foran et stort verdenskort, som de havde hængende derhjemme i køkkenet. Sådan stod de tit sammen og kiggede på kortet og udpegede steder, som de havde hørt om. Der ligger Mellemamerika, hvor majs kommer fra. Der ligger Nordpolen, hvor der er isbjørne og polarræve. »Men far«, sagde den lille pige den dag, »far, hvor ligger virkeligheden?«

forholdet mellem præst og menighed - ja, der berører vi jo netop hinandens liv. Syv sogne har manglet et familiemedlem. Tiden har føltes lang. Og der er en længsel efter at føle sig som en hel familie - et helt sogn. Og en præst kan ikke være præst uden en menighed - uden en familie og et hjemsted - en verden. Nu er I her så - sammen. Nogle har kaldt og en har taget imod kaldet.

Nogle gange tror jeg, at vi mennesker kommer til at placere virkeligheden, hvor der er penge og status og fart over tingene.

Det er et dejligt og meningsfyldt, men også ganske særligt arbejdsliv at være præst. Og du er kommet til et dejligt og også ganske særligt pastorat, som ikke alene rummer en aktiv menighed, små bysamfund med gåpå-mod, aktive mennesker, der gerne vil, men også en nationalpark lige her ved siden af - en naturplet, der nok kan konkurrere med de mest spændende steder på verdenskortet - og en verden, der også bliver din.

Ja, hvor ligger virkeligheden? Nogle gange tror jeg, at vi mennesker kommer til at placere virkeligheden, hvor der er penge og status og fart over tingene. Men er det ikke snarere sådan, at virkeligheden ligger der, hvor mennesker kalder på hinanden, berører hinandens liv, kommer hinanden ved? Er det ikke vores egentlige verden? Herfra vort liv springer? I hvert fald mener jeg, at den slags virkelighed er kernen i dét at være præst og i dét at være menighed!

Når jeg i dag indsætter Merete Møller Hedegaard som præst her i Sø- og Klit pastoratet, så er det jo nærmest en form for familiesammenføring. For i

Det bliver en spændende tid, hvor I som præst og sogne skal lære hinanden at kende. Jeg håber at I, Merete og Sø- og Klit pastoratet, vil møde hinanden med åbenhed og nysgerrighed og rummelighed, eller rettere, jeg tror at det vil I, for sådan som jeg kender sognene her og også har lært dig, Merete, at kende, så vil den ansvarlighed og ordentlighed og vilje til fællesskab, som I alle sætter højt, sørge for at det sker - ligesom jeg også ved, at mødet med mennesker - det at lytte og forstå og tage sig tid - er noget, som du Merete, anser for helt centralt.

Og det er det ansvar, der ligger i at forkynde evangeliet i sognene – både for alle os som menighed og for dig, Merete, som sognepræst - at tale med folk, at have tid til at lytte og være der, når der er brug

6

for det. At have åbne øjne og hænder at række ud med. Præsten er præst og menigheden menighed for og med alle - uanset personanseelse og statusogså for dem, der kun sjældent eller måske aldrig kommer i kirken. Og dem, der knap nok magter deres eget liv.

Forfatteren Meir Goldschmidt står bag en af de mest kendte formuleringer af, hvad dannelse er. »Ved dannelse forstår jeg den udviklede evne til at være opmærksom«, siger han. Og sådan må præst og menighed danne hinanden. Vise og anspore til: en omverdens-opmærk-

lige liv, i kultur og samfund, og i den store globale verden vi lever i.

... du er kommet til et dejligt og også ganske særligt pastorat, som ikke alene rummer en aktiv menighed, små bysamfund med gå-på-mod, aktive mennesker

Merete - Thy er ikke en fremmed verden for dig. Og du har haft en klar retning på dit ønske om at blive præst lige her. Og nu ligger din virkelighed her i Sø- og Klitpastoratet og i Sydthy. Nu er det på sin vis herfra din verden går. Rigtig hjertelig velkommen her - vi glæder os til at arbejde sammen med dig og skabe dagligdag med dig og lade os inspirere og berige af det menneske og den præst, du er.

SORGGRUPPE - ET TILBUD TIL DIG?

En sorggruppe består af 5-10 mennesker som alle har mistet en nærtstående og synes, det er svært at leve med. Gruppen mødes 7 gange i Sognegården, Præstegårdsvænget 2, 7755 Bedsted Thy.

1. gang er den 1. marts kl. 14.00 - 15.30.

I gruppen ser vi på hinanden, tager en dyb indånding og fortæller om det, som er svært. Vi fortæller og lytter til vores egen og de andres historie, bekymringer, overlevelsesstrategier, ønsker til livet og små oplevelser af glæde. Sammen kan vi opnå ny viden og finde mod til at møde livet og vandre videre med sorg i bagagen.

Gruppen ledes af 2 folkekirkepræster: Else Kaag Bjerg

Sognepræst i Bedsted-Grurup, diakonipræst i Sydthy-provsti.

ELKB@km.dk, tlf. 31 45 24 40 og Anne Marie Nande Kraft

Sognepræst i Hundborg-Jannerup-Vang-Vorupør-Vester Vandet, Thisted Provsti. ANMN@km.dk, 97 97 40 14.

Tilmelding til en af præsterne.

7

»… JEG VIL BEFLITTE MIG PÅ AT FORKYNDE GUDS ORD RENT OG PURT, …«

… og flere andre løfter har Merete afgivet, da hun søndag d. 8. januar kl. 17 blev præsteviet ved en meget højtidelig ordinationsgudstjeneste i Budolfi Kirke i Aalborg.

Vi tre menighedsråd fra Sø- og Klitpastoratet arrangerede en fælles bustur til Aalborg med afgang fra Nørhå Kirke for sammen at deltage i gudstjenesten og overvære ordinationen.

Gudstjenesten indledtes med procession af præster, der gik ind i kirken. Forrest biskoppen, domprovsten og ordinanderne, der skulle præstevies klædt i hvidt. Ud over Merete blev tre andre nyuddannede præster ordineret. I talen henvendte biskop Tho-

mas Reinholdt Rasmussen sig direkte til ordinanderne, og efter løfteafgivelsen lagde alle tilstedeværende præster hænderne på ordinandernes hoveder, mens biskoppen bad en bøn og betroede ordinanterne »det hellige præste- og prædikeembede«.

Under postludiet gik procession ud af kirken igen, men ordinandernes hvide dragter var nu erstattet af rigtige sorte præstekjoler.

Det var en rigtig fin ceremoni, og samtidig en lejlighed for os tre menighedsråd til at få en tur og en fælles oplevelse som god start på samarbejdet med Merete og med hinanden i vores nye pastorat.

8 8

I PRAKTIK HOS PER MIKKELSEN

Jeg mener, at det var efter en af Pers første gudstjenester som genansat vikarpræst, at jeg spurgte, om jeg kunne få lov at komme i praktik. Min far og jeg havde snakket lidt om det forinden, at det kunne være spændende og lærerigt. Jeg havde egentlig ikke tænkt yderligere over det, men da jeg stod foran Per, slap det alligevel ud. Om han kunne have lyst til at have mig på slæb i 14 dage, som er den tid man normalt er i praktik i. Det ville han lige tænke lidt over, sagde han. Jeg tog hjem, og regnede nok ikke med at det skulle blive en realitet så hurtigt, som det blev. For det blev søndag igen, og efter gudstjenesten var meldingen klar: »Jeg synes, du skal tage indgangs- og udgangsbøn næste søndag«, sagde han. Jeg kan huske, at jeg tænkte, om han virkelig mente det. Jeg var nok ikke forberedt på, at jeg så hurtigt ville få betroet sådan en opgave, og tanken om at bakke ud strejfede mig. Men ved min stilhed udbrød Per højt og tydeligt: »Det kan du sagtens!« Og så kunne jeg godt fornemme, at bordet fangede. Det, at Per umiddelbart ikke tvivlede på mig, gav mig en tro på, at det nok skulle gå alligevel.

Siden da var jeg så heldig at være med til en dåbssamtale, og med Per til konfirmationsforberedelse. Jeg læste de afdøde op ved allehelgen, og jeg har læst indgangs- og udgangsbønnen op ved et par gudstjenester. Og i al ydmyghed vil jeg sige, at det har været en succes.

Ved hver lejlighed er jeg gået derfra med en god følelse af at have gjort mig nogle nye erfaringer og ikke mindst et ønske om at lære mere.

... at sidde overfor en der trods hans store indsigt, er oprigtig interesseret i hvad man har at sige, og hvilke tanker man gør sig, har gjort et stort indtryk på mig ...

Og det ønske blev i den grad opfyldt. For Per Mikkelsen er et meget klogt og eftertænksomt menneske. Han ved ufatteligt meget om ufatteligt mange ting. Og selvom vi kommer fra to vidt forskellige generationer og baggrunde, har jeg haft en følelse af, at vi var ligeværdige. For når man snakker med Per, bliver man set og hørt. Det at opleve at sidde overfor én der trods hans store indsigt, er oprigtigt interesseret i, hvad man har at sige, og hvilke tanker man gør sig, har gjort et stort indtryk på mig. Og det har også givet mig en ro i at have de holdninger, som jeg nu har, og dermed også hjulpet mig med at sætte de rigtige ord på min opfattelse.

I en travl hverdag hvor tingene nogle gange kan gå en anelse for stærkt, holder jeg af at komme i kirke om søndagen. Det at møde de samme velkendte ansigter og få sat tempoet lidt ned betyder rigtig meget for mig. Jeg synes, der er en tryghed i at komme i kirke, der er svær at finde andre steder. Det at jeg også har haft en rolle i gudstjenesten, har givet mig lidt indsigt i, hvilket arbejde der ligger bag, og dermed også gjort mig mere opmærksom på de forskellige ritualer. Jeg nyder også turen hjem fra kirke, hvor mine forældre og jeg ofte drøfter søndagens tekst og præstens fortolkning af den. Det at reflektere og fortolke er noget, jeg håber at kunne arbejde med senere i mit liv. Derfor vil jeg gerne takke menighedsrådet og Per for »Gyldendals religionsleksikon«, som jeg er sikker på, at jeg kommer til at bruge flittigt.

9 9

KVINDERNES INTERNATIONALE BEDEDAG

Kære kvinde, kom og vær med til Kvindernes Internationale Bededag 2023 fredag den 3. marts kl.

19.00 i Hurup Kirkecenter, Kirkegade 42A.

Kvinder fra Taiwan har i år lavet materialet, og de vil herigennem lede os gennem aftenen. Derudover

kommer Else Toftdahl fra Hvidbjerg, Thyholm, og fortæller om hendes møde med Taiwan, da hun boede der.

10

KONCERT MED ELBA

KONCERT MED LOKAL SANGERINDE - OPVOKSET I THISTED OG

BOSIDDENDE I MIDTTHY

Onsdag den 19. april kl. 19.30 i Sønderhå Kirke

ELBA er lyden af kraftfuld skandinavisk pop. ELBAs energiske og catchy indiepop er personlig, dramatisk og fængende og får både hjertet og fødderne til at danse. Denne aften vil ELBA spille sange fra hendes bagkatalog i en akustisk ramme i det flotte kirkerum, samt et par salmer.

Bag ELBA finder man Ellen Bathum - en dygtig vokalist og musikalsk håndværker. Ellen er dybt involveret i alle aspekter af sit musikalske projekt, hvilket høres tydeligt i sangenes detaljerigdom og personlige energi.

I 2019 lukkede hun Countdown scenen på Roskilde Festival til flere anmelderes begejstring. Hun har efterfølgende spillet prominente festivaler og kulturbegivenheder som bl.a. SPOT, Alive Festival og Copenhagen Pride. Senest har hun modtaget 5 stjerner fra GAFFA for sin optræden på Parasol Festival.

Hun er i øjeblikket aktuel med sit debutalbum »Teardrops & Blind Spots«, hvor hun blandt andet optrådte i efteråret med sangen »New Beginnings« fra pladen i Go’ Morgen Danmark. Desuden har hendes sange »Sirens« & »700 Angels« ligget i rotation på P3. Sidstnævnte i alt 2,5 år.

TIL SOGNEBÅNDSLØSERE

Ved den nye præsts tiltrædelse skal sognebåndsløsere søge om at løse sognebånd til den nye præst, såfremt man ønsker det. Henvendelse vedrørende dette skal ske til præst Merete Møller Hedegaard, tlf. 40144848, mail: MEMH@km.dk

11

KLITSOGNENES FAMILIEKOR

I vores dejlige kor i Svankjær er vi nu midt i vores forårssæson. Og vi har vel næppe nogensinde været bedre. Vi har i hvert fald aldrig været flere. Vi er over 40 medlemmer i vores kor, og stemningen er høj og gejsten er stor, og det er en fest at være korleder for det kor, må jeg sige.

Før jul sluttede vi sæsonen af med nogle dejlige julekoncerter på Åbakken i Hurup, hos Blomstermanden i Hurup og i en propfyldt kirke i Svankjær. Vi håber, vi har givet folk nogle gode oplevelser.

Her i anden halvdel af vores sæson øver vi frem mod vores forårskoncert i maj, og i år er det ud over forårssange især sange af The Beatles, vi har på repertoiret.

Har du lyst til at synge med i vores kor, så er der stadig plads til flere. Nu er vi jo kommet

i pastorat sammen med nye sogne, og måske sidder du i et af disse sogne og kunne tænke dig at være med? Så er du velkommen. Vores medlemmer kommer i forvejen fra det meste af Sydthy.

Vi er et ret uhøjtideligt kor, og vores øveaftener er muntre med både almindelig fællessang og med indøvning af vores kornumre. Vi synger et blandet repertoire af danske og engelske, ældre og nyere sange og salmer. Klassisk og rytmisk pop. Det er ikke nødvendigt at kunne læse noder. Til gengæld er det et krav, at du griner af korlederens vitser.

Det foregår i Sognehuset i Svankjær, Hedegårdsvej 40, torsdage fra kl. 19.00 - 21.00.

Det koster 200 pr. halve sæson.

KIRKEBIL

Kirkebilkørslen varetages af Hurup Taxi. Kirkebilen må gerne bruges af kirkegængere bosat i den gamle Sydthy Kommune til alle gudstjenester og kirkelige arrangementer (foredrag, sangaftner, tirsdagsklub, kirkefrokost….). Kirkebil til søndagsgudstjenesterne bestilles senest lørdag kl. 21.00 eller søndag mellem kl. 08.00 og 08.30. Kirkebilen bestilles på tlf. 97 95 12 73.

SANGAFTENER

Vi er nu over halvvejs i vores traditionsrige, årlige række af sangaftener i Svankjær. Og hvor er det skønt at være med til på vegne af menighedsrådet at arrangere disse aftener. Vi har igen efter et par corona-år en helt fæno menal tilslutning til disse skønne aftener med fællessang, fortælling, dejligt samvær og højt humør. En særlig tak skal lyde til vores graver, Marianne, og til de frivillige, der er med til, at disse aftener kan lade sig gøre. Tak for jeres indsats!

Vi har to sangaftener tilbage i marts.

Mandag den 6. marts kommer tidligere sognepræst i Sen nels, Sigrid Wibrandt Kjær og hendes mand, læge i Hund borg, Klaus, og laver en aften med »Sange om fred og frihed …«. Måske troede vi, at krig var et overstået kapitel i vores del af verden. Det var det så ikke. Sigrid vælger sange om fred og frihed og binder aftenen sammen. Klaus spiller en sygt go’ violin, og jeg selv spiller med på klaveret. Det bliver en rigtig god og festlig aften.

Den sidste sangaften, mandag den 20. marts, kommer Villy Dall, journalist og museumsformidler, og byder på en tur rundt i de nordiske lande. Aftenen kommer til at byde på gode fortællinger og de allerbedste sange fra de nordiske lande.

Stort velkommen til nye og gamle deltagere.

På vegne af menighedsrådet

Kristian

FORÅRETS KONFIRMANDER

FREDAG DEN 5. MAJ LODBJERG KIRKE

Mie Løvås Larsen

SØNDAG DEN 14. MAJ

SØNDERHÅ KIRKE

Victor Aagaard Carlsson

Anna Hyldahl Gertsen

Mathilde Neess Henriksen

Signe Winther Kold

Mathias Christian Madsen

Laura Lykke Mossøe

Jens Buch Tanderup

KLITSOGNENES FAMILIEKOR FORÅRSKONCERTER

Søndag den 7. maj kl. 15.00

Lad din søndagstur gå til det dejlige Lodbjerg og til Lodbjerg Fyr. Tager du turen ud til fyret for at se tårnet eller for at besøge caféen, eller er du bare i området for at gå en af de dejlige ruter omkring fyret, så er der denne eftermiddag en ekstra oplevelse i vente. Klitsognenes familiekor vil underholde med en lille uformel koncert i fyrets gård. Repertoiret vil bestå af fine forårssange og en fantastisk buket af de bedste Beatles-sange.

Tirsdag den 9. maj kl. 19.30

Den efterfølgende tirsdag afholder koret deres store forårskoncert i kirken i Svankjær, hvor koret optræder, og hvor der er festlig forårsfællessang for alle. Igen står den på Beatles-sange og forårssange.

Vel mødt til begge arrangementer

Kristian Mogensen

PERSONALENYT

Poul Alfred Kristiansen er pr. 1. oktober fastansat som graver for Nørhå - Sønderhå - Hørsted.

Han har en bred erfaring udi arbejdet på kirkegårde. Har også været ansat hos en bedemand, samt arbejdet hos en anlægsgartner.

OVERSIGT OVER MENIGHEDSRÅDENE

FORMÆND

Hvidbjerg Vesten Aa - Lodbjerg - Ørum: Niels Vase • tlf. 40 72 80 55

Nørhå - Sønderhå - Hørsted: Kirsten Ehlers • tlf. 20 81 96 55

Stenbjerg: Flemming Bonde Stignæs • tlf. 29 93 84 38

MEDLEMMER

Hvidbjerg Vesten Aa - Lodbjerg Ørum: Jens Sand Møller, Jan Brinck, Jette Andersen Stüker, Kirsten Christensen, Merete Dybdahl Poulsen, Monika Hviid Henriksen, Brit Hviid Jensen, Peter Møller Ubbesen

Nørhå - Sønderhå - Hørsted: Lise Lotte Lefevre Nielsen, Aksel Kobberøe Fink, Lisbeth Marie Pilgaard, Inger Marie Korsgaard, Niels Knattrup Sørensen, Klaus Kanstrup Johnsen, Lone Elisabeth Borregaard

Stenbjerg: Hanne Smedegaard Quaade, Pia Munk, Jan Krogshede Madsen, Bente Jensine Christensen

KONTAKTLISTE FOR SOGNENE

Præst: Merete Møller Hedegaard • Morten Nielsens Vej 9, Nørhå • 7752 Snedsted. Mail: memh@km.dk • tlf. 4014 4848

Hvidbjerg Vesten Aa - Lodbjerg Ørum:

Kirkeværge: Jens Sand Møller • tlf. 23 30 80 43

Graver: Marianne Fyhring Johansen • tlf. 23 37 98 32

Nørhå - Sønderhå - Hørsted:

Kirkeværge:

Aksel Kobberøe Fink • tlf. 21 69 35 64

Graver: Poul Alfred Kristiansen • tlf. 21 72 77 52

Stenbjerg:

Kirkeværge: Jan Krogshede Madsen • tlf. 22 91 94 42

Graver: Lone Borregaard • tlf. 41 49 51 75

AKTIVITETER

MARTS

Torsdag d. 2. kl. 19.00 - 21.00 Familiekor Sognehuset Svankjær

Mandag d. 6. kl. 19.00 »Sange om fred og frihed« Sognehuset Svankjær

Tirsdag d. 7. kl. 14.30 - 16.30 Tirsdagsklub. Carsten Sørensen, ægproducent fra Villerslev Sognehuset Svankjær

Onsdag d. 8. kl. 14.00 Hyggeeftermiddag Stenbjerg Kirkehus

Torsdag d. 9. kl. 19.00 - 21.00 Familiekor Sognehuset Svankjær

Fredag d. 10. kl. 18.00 Fællesspisning Kulturcentret + generalforsamling (Friskolen Sønderhå)

Tirsdag d. 14. kl. 19.00 - 22.00 Hyggeaften Sognehuset Svankjær

Torsdag d. 16. kl. 19.00 - 21.00

Familiekor Sognehuset Svankjær

Mandag d. 20. kl. 19.00 »På rundtur i de nordiske lande« Sognehuset Svankjær

Torsdag d. 23. kl. 19.00 - 21.00 Familiekor Sognehuset Svankjær

Fredag d. 24. kl. 19.30 Dilettant, generalprøve Kulturcentret (Friskolen Sønderhå)

Lørdag d. 25. kl. 18.00 (med madkurv) Dilettant opføres Kulturcentret (Friskolen Sønderhå)

Tirsdag d. 28. kl. 19.00 - 22.00 Hyggeaften Sognehuset Svankjær

Torsdag d. 30. kl. 19.00 - 21.00 Familiekor Sognehuset Svankjær

APRIL

Tirsdag d. 4. kl. 14.30 - 16.30

Tirsdagsklub v. Ole Kristoffersen Sognehuset Svankjær

Torsdag d. 13. kl. 19.00 - 21.00 Familiekor Sognehuset Svankjær

Fredag d. 14. kl. 19.00 Sjov fredag Friskolen, Sønderhå

Onsdag d. 19. kl. 19.30 Koncert med Elba Sønderhå Kirke

Torsdag d. 20. kl. 19.00 - 21.00

Familiekor Sognehuset Svankjær

Fredag d. 21. kl. 18.00 Fællesspisning Boldklubbens klubhus, Svankjær

Torsdag d. 27. kl. 19.00 - 21.00 Familiekor Sognehuset Svankjær

MAJ

Tirsdag d. 2. kl. 14.30 - 16.30

Tirsdagsklub v. Jan Brink Sognehuset Svankjær

Søndag d. 7. kl. 15.00 - 15.45 Koncert ved familiekoret Lodbjerg Fyr

Tirsdag d. 9. kl. 19.30 Koncert ved familiekoret Kirken i Svankjær

Fredag d. 12. kl. 19.00 Sjov fredag Friskolen Sønderhå

JUNI

Tirsdag d. 6. Udflugt (afgangstidspunkt og pris kendes endnu ikke)

VIDEBÆK BOGTRYKKERI A·S

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.