Den nye præst
Kære menighed!
Jeg er blevet præst i Daugbjerg-Mønsted-Smollerup Pastorat. Jeg er oprindeligt fra Vendsyssel, hvor jeg bl.a. voksede op på en højskole, og jeg flyttede til Aarhus, da jeg begyndte at studere.
I løbet af mine ungdomsår og studietiden har jeg arbejdet på forskellige biblioteker, på et plejehjem i Grækenland, været på Testrup Højskole, på kurser og deltaget i frivilligt arbejde.
De oplevelser, jeg har fået gennem dette, er med til at give et perspektiv på opgaverne i præsteembedet, som jeg vil forsøge at varetage med et åbent sind.
Jeg er meget glad for at være blevet præst her i sognene, og jeg glæder mig til at lære flere af jer at kende.
Lige netop glæde er temaet i dette kirkeblad. For glæden er som et lys, vi kan berige hinanden med, og derved skabes de gode relationer. Det er de venskaber og relationer, der danner grobund for det fine, trygge fællesskab, som jeg kan fornemme, at der er her i lokalsamfundet.
Jeg ser frem til at indgå i dette fællesskab med jer.
... glæden er som et lys, vi kan berige hinanden med...
Nyt fra kirkeværgen i
Mønsted
Mønsted menighedsråd har søgt midler til orgelrensning og fået bevilget midler fra provstier i Viborg.
Det vil blive en hovedrensning af orgelet, udskiftning af slidte dele + fugtsikring.
Arbejdet foretages af Viborg Ny Orgelbyggeri med opstart mandag d. 18/9-2023 og hen i uge 43, i ca. 1 måned vil Mønsted Kirke derfor være lukket for kirkelige handlinger.
Ove KristiansenKonfirmation 2024 & 2025
Konfirmandundervisningen begynder torsdag den 21. september.
Konfirmationerne i 2024 bliver lørdag den 20. april og lørdag den 27. april.
Konfirmationen i 2025 bliver lørdag den 17. maj.
»Du fylder mig med glæde«
Hvad gør dig glad? Duften af hjemmebagt brød og smil fra familie og venner? At høre fuglene synge og se solen stå op til en ny dag?
Der er mange ting, vi kan glæde os over hver dag. De forskellige små glæder skaber den store glæde i hverdagen: Glæden ved at være til. Glæden ved at vi er skabt som en del af Guds skaberværk. Vi er alle unikke i verden og i de roller, vi hver især har.
»Du fylder mig med glæde« er en salme, der er skrevet af Holger Lissner, og den fortæller om både glæde, smerte og undren. Den handler om, hvor stor Guds omsorg er for os mennesker. Gud giver os glæde, vil bære vores smerte og dele vores sorg.
Salmens første vers lyder således:
»Du fylder mig med glæde, for glæden er fra dig, du Gud, der helst vil give, så glæden bor i mig«.
Denne salme er en del af den tradition, der kaldes for månedens salme. Det betyder, at en bestemt salme bliver sunget til gudstjenester i en måned, for at man kan lære nogle udvalgte og ofte nye salmer bedre at kende. I juni var månedens salme »Hyldetræet står i blomst«, fordi den passede så fint til en tid, hvor hyldetræernes blomster sprang ud, og deres duft fyldte naturen. Der har været pause med månedens salme i juli pga. sommerferie og afløsning, men i august genoptages traditionen med salmen »Du fylder mig med glæde«.
Her kan I se en liste over de salmer, der vil være månedens salmer til og med november:
August: »Du fylder mig med glæde« (Holger Lissner og melodi af Erik Sommer, og det er nr. 371 i salmebogen).
September: »Vi finder fred i kirken« (nr. 860 i 100 salmer).
Oktober: »Troen er ikke en klippe« (nr. 892 i 100 salmer).
November: »Syng for alverdens urolige hjerter« (en salme af Janne Mark).
God sanglyst til jer alle. Merete Rødkær Sørensen
Sangaften i Daugbjerg konfirmandstue
Tirsdag den 26. september og torsdag den 9. november kl. 19.00-21.00
Sangaftenen vil fokusere på efterårets sange og salmer. Efter kaffepausen er der frit sangvalg fra Højskolesangbogen. Velkommen!
Vi gentager succesen med ad hoc damekor
Kan du lide at synge? Kan du lide uhøjtideligt samvær, men musik med kvalitet? Har du lyst til at synge i kor med andre skønne damer?
Organist Birthe Theilgaard holder seks koraftener, hvor alle damer/piger fra 15 - 99 år er velkomne.
Vi vil synge forskellige genre, f.eks. aftensange og årstidens sange.
Vi vil øve hver anden torsdag i Daugbjerg konfirmandstue kl. 19.00 - 20.30.
Første mødegang er torsdag 14. september.
Vi glæder os!
Babysalmesang og sangstue for dagplejebørn
Er du glad for musik? Vil du gerne have musikalske oplevelser med din baby?
I så fald er du velkommen til babysalmesang. Her vil der være fokus på at få en god stund med leg og nærvær samt fine salmer, der varierer mht. rytmik og motorik. Der er plads til jer, lige som I er.
I efterårssæsonen 2023 foregår babysalmesang i Mønsted Kirke om tirsdagen. Første gang er tirsdag den 31. oktober kl. 10.15, og sidste gang er tirsdag den 19. december kl. 10.15.
Der er ligeledes sangstue for dagplejebørn i Mønsted Kirke. Det begynder tirsdag den 31. oktober kl. 9.30, og sidste gang er tirsdag den 19. december kl. 9.30
Tilmelding og spørgsmål sker til Laila Trier på e-mailadressen: lailatrier@hotmail.com
Minikonfirmandundervisning
Vil du gerne lære noget om Gud og Jesus, mens du har det sjovt? Så kom med til minikonfirmandundervisning.
Undervisningen begynder i starten af november og afsluttes med en børnegudstjeneste den 10. december, hvor der vil være krybbespil. Nærmere information om datoer m.m. følger. Der vil være minikonfirmandundervisning igen i foråret. Tilmelding til efterårets minikonfirmandundervisning sker på mail til sognepræst Merete Rødkær Sørensen på mers@km.dk
Musikalsk foredrag om
Kim Larsen
Kom og oplev et musikalsk foredrag om Kim Larsen, fortalt af Flemming Både, tirsdag den 10. oktober kl. 19.00
på Mønsted Kro (inkl. kaffe)
Flemming Både skriver dette om foredraget:
Kim Larsen - Folkekær og folkelig som få og har indspillet mere end 500 indspillede sange. Med hans store gab og lineære sprog sang han sig ind i alle danskere. Hans tekster spænder vidt med blik for skæve eksistenser, kvinder og livets mange aspekter. Min fortælling handler også om en meget privat Kim Larsen og et stædigt rad, men først og fremmest om en flittig spillemand, der elskede at stå på scenen - og han stod der lige til det sidste.
Pilgrimsvandring
Lørdag den 16. september kl. 8.00 på Kalk-Kaminoen
Vi mødes i Skivum Præstegård, Skivumvej 65 kl. 8.00 og fylder bilerne op, alternativt ved Smollerup Kirke kl. 9.00, Kalkværksvej 17, 7850 Viborg.
Herfra går vi ad Kalk-Kaminoen, der er afmærket med flagermus og slutter af ved Kongenshus mindepark/kro. I mindeparken bliver der mulighed for at komme op i tårnet og få oplevelsen af at kunne skue 360 grader ud over landskabets 1.200 ha store fredede hede. Pilgrimsvandringen er max 15 km.
Vandringen bliver med oplæg, vandring i stilhed og samtale to og to.
Medbring mad og vand til turen. Vi aftaler senere, hvordan der hentes biler i Smollerup.
Tilmelding til sognepræst Mette Holmstrøm inden 5/9 på mho@km.dk eller tlf. 28 11 93 52.
Forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne
Alle er velkomne, når der for tiende år i træk afholdes forbønsgudstjeneste for verdens forfulgte kristne. Det sker i Viborg
Domkirke den 19. november kl. 16.30.
Mange steder i verden er religionsfriheden under alvorligt pres. Mennesker bliver hver dag forfulgt, diskrimineret og chikaneret på grund af deres tro og overbevisning. Årets forbønsgudstjeneste er en anledning til at bede for disse mennesker og vise solidaritet med dem.
Fokus på Eritrea
Biskop Henrik Stubkjær leder forbønsgudstjenesten, mens prædikenen holdes af den eritreiske gospelsangerinde Helen Berhane. Hun var udsat for fængsling og tortur på grund af sin kristne tro, før hun kom til Danmark som flygtning. På organisationen Open Doors’ liste over lande med størst forfølgelse ligger Eritrea nu på fjerdepladsen.
Helen Berhane vil også synge en sang undervejs i gudstjenesten, og efter gudstjenesten - hvor alle inviteres over i Sognegården til en sandwich - vil hun fortælle lidt mere om sin egen historie.
Lystænding og musik
Gudstjenesten indledes med en procession. Her vil børn fra forskellige lande bære lys op gennem kirken. Under gudstjenesten er der mulighed for selv at tænde et lys som en bøn for verdens forfulgte. Asylkoret fra Udrejsecentre Kærshovedgård vil desuden medvirke i gudstjenesten, som simultantolkes til både engelsk og farsi.
Det er en arbejdsgruppe under Stiftsudvalget for Kirken i Verden, Viborg Stift, der står bag gudstjenesten og arrangementet efterfølgende. I år arrangeres gudstjenesten i samarbejde med den katolske kirke i Viborg, Skt. Kjelds Kirke og frikirken Åbenkirke i Herning.
Yderligere information
Har man spørgsmål til gudstjenesten eller behov for yderligere oplysninger, fotos m.m., kan stiftspræst Peter Fischer-Nielsen kontaktes på e-mail pfn@km.dk eller tlf. 2399 8840.
Gudstjenester
Da Mønsted Kirke er lukket i en periode pga. orgelrensning, kan ændringer i gudstjenestelisten forekomme. Hold derfor gerne øje med gudstjenesten den 29. oktober på Daugbjerg-Mønsted-Smollerup Sognes hjemmeside.
Kirkelige handlinger
DAUGBJERG
Begravelse/bisættelse:
26.01.23 Karen Marie Johannesen
(bisat fra Skive Kirke)
22.03.23 Kristian Kjærgaard Bak
04.05.23 Just Christian Østergård
MØNSTED
Dåb:
19.03.23 Johannes Middelhede Kristensen
10.06.23 Valdemar Bernhardt Møller
Andersen
Vielse/velsignelse:
10.06.23 Maiken Poulsen og
Finn Møller Andersen
24.06.23 Eva Birgitte Støttrup Hancock og
Michael Ginnerup Andersen
Bisættelse:
27.06.23 Egon Stilling Laursen
SMOLLERUP
Dåb:
25.06.23 Noah Tolstrup Jakobsen
Vielse/velsignelse:
03.06.23 Nanna Johansen og
Rasmus Forsberg Damgaard
03.06.23 Charlotte Foss og
Claudi Juncher Jacobsen
Begravelse/bisættelse:
21.07.23 Karen Christiansen
VIBORG KIRKEGÅRDSKAPEL
Bisættelse:
08.11.22 Juhl Løgstrup Jakobsen
DEADLINE: Stof til næste kirkeblad december 2023
- marts 2024 sendes/afleveres til sognepræsten senest tirsdag den 10. oktober 2023 på mers@km.dk
KIRKELIG VEJVISER
DAUGBJERG SOGN
Formand:
Svend Aage Gundelund Gundelund@os.dk
22 56 63 55
Kirkeværge: Mogens Ravn Larsen morala@mail.dk
23 60 44 22
Kasserer: (intern)
Kristian Balsby Roersen Balsbyroersen@energipost.dk
97 54 80 55
Graver: Torkil Stensig torkil.stensig@gmail.com
30 49 23 40
FÆLLES FOR DE TRE SOGNE
Kasserer, de tre sogne: (ekstern)
Torben Sørensen
41 44 21 56
Formand, præstegårdsudvalg
Hans Peter Jokumsen hpjokumsen@hotmail.com
27 24 82 50
Organist i Mønsted og Smollerup
Per Dalhoff-Jensen
dalhoffjensen@gmail.com
97 54 84 18
MØNSTED SOGN
Formand: Helga Glargaard helga.glargaard@mail.dk 21 70 80 49
Kirkeværge: Ove Kristiansen Ovekristiansen64@gmail.com 21 47 19 12
Kasserer: (intern) Bente Henriksen bhmaler@gmail.com 22 34 18 17
Graver: Anja Krems graver@moenstedkirke.dk
23 70 80 95
SMOLLERUP SOGN
Formand: Hans Peter Jokumsen hpjokumsen@hotmail.com 27 24 82 50
Kirkeværge: Tove Mulvad t.mulvad@outlook.dk
60 62 64 32
Kasserer: (intern) Randi Handskemager randihandskemager@gmail.com
21 67 40 14
Graver: Daiva Nielsen Daiva7741@yahoo.dk
31 62 51 41
www.daugbjerg-mønsted-smollerup-sogne.dk
Organist i Daugbjerg
Birthe Theilgaard
birthetheilgaard@hotmail.com
61 34 34 71
Kirkesanger Daugbjerg: Hanne Kokholm hpkokholm@gmail.com
27 57 19 02
Kirkesanger Mønsted og Smollerup: Inger Jensen
steenpf@hotmail.com
28 72 52 51
Sognepræst: Merete Rødkær Sørensen mers@km.dk
97 54 80 41 / 21 24 80 41
Træffes efter aftale
Kirkekontoret: Kirkevej 2, 7850 Stoholm
97 53 51 11
Se hjemmeside
Mandag er præstens fridag, kontakt evt. på tlf. 70 22 03 03
Viborg Domprovsti´s vagttlf.