Gierslev, Ørslev og Solbjerg kirkeblad - Nr. 2-2023

Page 1

Marts - Maj 2023

GIERSLEV, ØRSLEV SOLBJERG SOGNE

ORIENTERING & NYTÅRSHILSEN

FRA MENIGHEDSRÅDET

Kære sogne!

Så er vi klar igen med nye og spændende aktiviteter og udfordringer i menighedsrådet. Vi er i gang med årsafslutning 2022, både i tal og handlinger, hvor vi havde flere større opgaver, som blev udført. Jeg nævner her en lille del:

Ørslev Kirke blev kalket udvendig.

Gierslev Kirke blev kalket indvendig og var lukket i to en halv måned. Den blev åbnet med fest i september.

Solbjerg Kirkegård har fået lys ind fra øst med anlægning af skråningen, som snart er færdig.

Ørslev ladebygning har fået nyt tag, og der arbejdes i 2023 på resten af bygningen med ophugning af det gamle staldgulv, støbning af nye betongulve, renovering af garagefaciliteter, ændring af indretning m.v.

Det bliver ikke en ny sognegård, men et samlingssted, hvor sognepræsten med mini- og konfirmander kan folde sig ud med kreative udfordringer, for der bliver tale om opholdsrum, som supplement til konfirmandlokalet, der i forvejen er i præstegården. Samtidig bliver det et sted mere, hvor menighedsrådet kan indkalde til fastelavn, Sct. Hans, høstarrangement m.m. Et sted, vi kan mødes, også når vejret ikke viser sig fra sin bedste side. Så tager vi en ekstra trøje på, men kan opholde os i tørvejr.

Vi har »Sognegården« i Gierslev, som stadig skal være det centrale

samlingssted i pastoratet for alle. Nu får vi bare to forskellige muligheder.

Sct. Olai holder til i sognegården, hvor de har deres base, som de tager ud fra hver dag til de mange kirkegårde, de passer. Vores fire kirkegårde, præstegård og sognegård er bare en del af de steder, de kommer. De seneste år har vi lavet ændringer på kirkegårdene, som jeg tidligere har beskrevet, for at tilpasse de elektroniske kirkegårdskort. I foråret 2023 burde vi være færdige med de indtil videre aftalte ændringer. Det vil kunne ses på kirkegårdene derude.

2022 bød også på samarbejde omkring Løve Mølles jubilæum i september måned, hvor sognepræst, organist og kirkesangere sang for ved morgenkaffen, vi deltog med Trylle Carsten ved Løve Skole og havde åbent hus i Vester Løve Kirke, hvor vi var så mange personer til stede, at vi kunne nå hele vejen rundt om kirken hånd i hånd. Der blev budt på vafler, hjemmebagte muffins og drikkelse. Rigtig fin dag.

(fortsættes næste side)

Kirkeblad
104 · 31. årgang
og kirkebladet.nu
Vester Løve Kirke Gierslev Kirke

Der har været gode foredrag og sangaftener, Fastelavn, Sct. Hans, dåbsjubilæum i Pinsen m.m.

Vi havde for første gang i mange år igen et kor på banen. Sognekoret kalder vi det, og det øver igen hver onsdag frem til påske, hvor der afsluttes med deltagelse ved Skærtorsdags gudstjenesten, samt en koncert forinden. Det var et år, hvor vi igen var kirke med gudstjenester

Konfirmationer 2023

»Jeg er vejen, sandheden og livet«, sådan lyder Jesu ord om sig selv i Johannesevangeliet, og det er et stærkt vidnesbyrd. Et vidnesbyrd, der begrunder, hvorfor vi samles i Hans navn, hvorfor vi døber i Hans navn, og samtidig fortæller det os, at Jesus er den levende bevægende sandhed, og ikke et stillestående dødvande. Med Ham er vi på vej, og snart bliver det forår. Dermed bliver det også tid til årets konfirmationer, som er en bekræftelse af Guds kærlighed til os og dåbens løfte samt de unge menneskers bekræftelse af at ville høre til i den kristne tro - at vandre med Gud ved deres side videre ud i det liv, som venter på dem og os alle. Det er stort!

Vi glæder os til at fejre dem.

Søndag d. 7. maj er der konfirmation kl. 11.00 i Ørslev Kirke. Følgende konfirmeres her:

• Sarah Pries Illum

• Lia Rose Agerup Brems

• Oliver Nordrup Nielsen

Søndag d. 14. maj er der konfirmation kl. 9.00

i Vester Løve Kirke og kl. 11.00 i Gierslev Kirke

Følgende konfirmeres ved gudstjenesten kl. 9.00

i Vester Løve Kirke:

• Valdemar Bøgelund Olsen

• Amalie Ganderup

• William Bo Kølstrup Pedersen

• Valdemar Rubin

Følgende konfirmeres ved gudstjenesten kl. 11.00

i Gierslev Kirke

• Rasmus Tormod Wester Wedel Madsen

• Kristian Oxenbøll Eintoft

• Marvin Jakob Galan Mogensen

og alle typer af kirkelige handlinger uden aflysninger. Sognepræsten havde igen besøg af børnene fra de lokale børnehaver og skoleelever fra begge skoler her i december, og kirkerne var fulde den 24. december.

Så alt er godt, og det håber vi fortsat på i 2023.

Vi ses derude!

Forårshilsen fra menighedsrådet v/ formand Lena Schiøtt

(fortsat fra forsiden)

ARRANGEMENTER I DEN KOMMENDE TID

Aftengudstjeneste

TIRSDAG D. 28. FEBRUAR KL. 19.00

I GIERSLEV KIRKE

Levende lys, smuk musik og ord fra biblen - kom og rund (hver)dagen af i kirken!

Alle er hjertelig velkomne.

Temaaften om livets afslutning ud fra et praktisk perspektiv

TORSDAG D. 30. MARTS KL. 19.00

I GIERSLEV SOGNEGÅRD

Skuespilleren Poul Reumert blev i et af sine sidste interviews spurgt ind til fremtiden, og da sagde han - med et fint lille smil: »Ja, i min familie er der tradition for, at vi før eller siden dør.«

Sangaften

TIRSDAG D. 14. MARTS KL. 19.00

I GIERSLEV SOGNEGÅRD

Kom til en hyggelig aften i fællessangens tegn. Vi dækker op med kaffe, the og kage, og pastoratets organist Birger Andersen sætter sig ved klaveret, så det kan kun blive godt! Der er frit valg fra højskolesangbogen, og alle er hjertelig velkomne til at komme og synge med.

Og vi må tilføje - sådan er det jo i de fleste familier… ja faktisk alle. Det er en uafvendelig del af livet på denne jord, men man dør ikke af at tale om døden, eller om hvad der skal ske til den tid.

Tværtimod kan det være en stor hjælp for ens nære, ligesom det kan give fred i sindet selv have taget stilling.

Det behøver man ikke gøre denne aften, men man kan i hvert fald blive klogere på den fase af livet, når vi får besøg af vores lokale bedemand Annette Bøgh, der vil fortælle om sit virke.

Vi sørger for kaffe og kage.

Koncert med sognekoret

ONSDAG D. 29. MARTS KL. 19.00 I GIERSLEV KIRKE

Sognekoret har nu øvet i flere uger, og inden den store finale til aftengudstjenesten skærtorsdag, giver de her koncert med alle deres sange.

Alle er hjertelig velkomne.

Aftengudstjeneste med deltagelse af sognekoret

SKÆRTORSDAG AFTEN D. 6. APRIL KL. 19.00 I ØRSLEV KIRKE

Vi mødes i ly af forårsmørket og mindes den første aften, hvor Jesus indstiftede nadveren og senere trak sig tilbage til Gethsemane have for at bede inden langfredags grufulde begivenheder. Sognekoret deltager i aftenens gudstjeneste med smukke og stemningsfulde sange. Vi slutter af med kaffe og kage. Kom endelig!

AftengudstjenesteSt. Bededagsaften

TORSDAG D. 4. MAJ KL. 19.00 I GIERSLEV KIRKE

St. Bededag har været gevaldig i vælten her efter den nye regeringsdannelse.

Uanset hvad de høje herrer og damer bestemmer, så holder vi dog fast i at mødes aftenen før til en gudstjeneste med varme duftende hveder efterfølgende.

Elisabeth - Et livstykke

Et skuespil om en ganske almindelig, men bemærkelsesværdig ung pige fra slutningen af 1800-tallet

TIRSDAG D. 18. APRIL KL. 19.00 I GIERSLEV SOGNEGÅRD

Elisabeth Høgsted var en munter, stædig, tænksom, syngende, vilter pige - med store drømme om livet.

Familiegudstjeneste med årets konfirmander

MANDAG D. 10. APRIL, 2. PÅSKEDAG, KL. 10.30 I ØRSLEV KIRKE

Årets konfirmander hjælper til med gudstjenesten, og menighedsrådet sørger for en let frokost efterfølgende.

Så kom endelig og hør mere om påskens betydning fra både gamle og unge.

Alle er hjertelig velkomne, og spisning er gratis, men man bedes tilmelde sig spisning ved at sende en mail til sognepræsten på e-mail: andno@km.dk

Hun blev født 1873 i Nordjylland og skrev flittigt dagbog fra hun var 13 år gammel. Hun var 9. barn i en søskendeflok på 11 og havde en fattig og på mange måder vanskelig opvækst, men en stærk vilje og et ukueligt livsmod. Hendes dagbogsberetninger er spændingsmættede, rørende, morsomme, uhyggelige, skøre, tragiske og dragende. Man sidder med dem som læser, som hvis fortælleren var en dygtig og erfaren romanforfatter, og så er fortælleren blot en helt almindelig dansk pige – som kunne have været din oldemor.

Ud fra disse unikke autentiske dagbogsoptegnelser har Elsebeth Dyekjær Kruse sammensat og iscenesat en betagende monolog. Det er ægte levet liv, vi kommer til at være vidne til. Kom og bliv draget ind i fortællingen.

TILLYKKE TIL DE DØBTE

Laurits Michael Hansen

døbt d. 19. november 2022 i Solbjerg Kirke

Alma Marie Hansen

døbt d. 19. november 2022 i Solbjerg Kirke

Felix Birch Deleuran

døbt d. 3. december 2022 i Ørslev Kirke

TILLYKKE TIL DE VIEDE

Ken og Melina Birch Deleuran viet d. 3. december i Ørslev Kirke

Kontaktoplysninger

Sognepræst

Andreas Norbjerg

Ørslev præstegård Ørslev Hovedgade 2

4200 Slagelse, tlf. 58 26 70 50

Mail: andno@km.dk

Træffes bedst på hverdage, undtagen mandag, som er fridag.

Graver

Graverfunktionen varetages i hele pastoratet af Sct. Olai Kirkegårdsforvaltning, der kan kontaktes på tlf. 59 51 27 85 eller e-mail: kontor@kalundborgkirkegaard.dk

Sct. Olai Kirkegårdsforvaltning har egen hjemmeside: www.kalundborgkirkegaard.dk

Organist

KIRKEBIL

Vi henviser til Flextrafik. Sognepræsten hjælper gerne med vejledning i at bestille en flextur.

SCAN QR KODEN

MED DIN SMARTPHONE

Husk, at du altid kan følge med i, hvad der sker og er sket her i sognene på vores hjemmeside: www.1234kirker.dk

Pastoratet har i øvrigt sin egen side på facebook, - søg under Gierslev, Ørslev og Solbjerg sogne, og bliv venner med os.

Birger Andersen, tlf. 20 63 48 11

Kirkesanger i Vester Løve Susanne V. Lund, tlf. 28 71 08 02

Kirkesanger i Gierslev Marianne Andersen, tlf. 61 28 25 12

Kirkesanger i Solbjerg

Susanne V. Lund, tlf. 28 71 08 02

Kirkesanger i Ørslev Annette Kaae, tlf. 29 89 96 93

Menighedsrådsformand Lena Elisabeth Schiøtt, e-mail: lschiott@email.dk

Kirkeværge Ørslev kirke Tina Maj-Britt Jensen, tlf. 40 35 63 86

Kirkeværge Solbjerg kirke Lise Wichmann-Hansen, tlf. 51 74 10 33

Kirkeværge Gierslev kirke Rasmus V. Pedersen, tlf. 20 21 92 24

Kirkeværge Vester Løve kirke Rasmus V. Pedersen, tlf. 20 21 92 24

Fælles hjemmeside for kirkerne: www.1234kirker.dk

KALENDER

Gudstjenester

FEBRUAR

for Gierslev, Ørslev og Solbjerg sogne

Søndag d. 26/2, 1. s. i fasten Vester Løve Kirke kl. 10.30

Tirsdag d. 28/2 Gierslev Kirke kl. 19.00

MARTS

Aftengudstjeneste

Søndag d. 5/3, 2. s. i fasten Vi henviser til nabokirkerne

Søndag d. 12/3, 3. s. i fasten Vi henviser til nabokirkerne

Søndag d. 19/3, Midfaste Gierslev Kirke kl. 10.30

Søndag d. 26/3, Mariæ Bebudelsesdag Solbjerg Kirke kl. 10.30

APRIL

Søndag d. 2/4, Palmesøndag Gierslev Kirke kl. 10.30

Torsdag d. 6/4, Skærtorsdag Ørslev Kirke kl. 19.00

Aftengudstjeneste med kor

Fredag d. 7/4, Langfredag Solbjerg Kirke kl. 10.30 ved Mogens Hagen

Søndag d. 9/4, Påskedag Vester Løve Kirke kl. 10.30

Mandag d. 10/4, 2. Påskedag Ørslev Kirke kl. 10.30

Søndag d. 16/4, 1. s. e. påske Gierslev Kirke kl. 9.00 ved Mogens Hagen

Søndag d. 23/4, 2. s. e. påske Solbjerg Kirke kl. 10.30

Søndag d. 30/4, 3. s. e. påske Vester Løve Kirke kl. 10.30

Torsdag d. 4/5, St. Bededagsaften Gierslev Kirke kl. 19.00 Aftengudstjeneste

Søndag d. 7/5, 4. s. e. påske Ørslev Kirke kl. 11.00

Konfirmationsgudstjeneste

Søndag d. 14/5, 5. s. e. påske Vester Løve Kirke kl. 9.00 Gierslev Kirke kl. 11.00

Konfirmationsgudstjenester

Torsdag d. 18/5, Kr. Himmelfartsdag Vester Løve Kirke kl. 10.30

Søndag d. 21/5, 6. s. e. påske: Ørslev Kirke kl. 9.00 ved Mogens Hagen

Arrangementer

FEBRUAR

Gospelworkshop og koncert med Rune Herholdt

Lørdag d. 25. februar fra kl. 9.00-16.00 i Sæby Sognegård og Kirke.

OBS Husk tilmelding til sognepræst Andreas Norbjerg.

MARTS

Sangaften

Tirsdag d. 14. marts kl. 19.00 i Gierslev Sognegård.

Koncert med sognekoret

Onsdag d. 29. marts kl. 19.00 i Gierslev Kirke.

Temaaften med bedemand

Annette Bøgh

Torsdag d. 30. marts kl. 19.00 i Gierslev Sognegård.

APRIL

Aftengudstjeneste med deltagelse af sognekoret

Skærtorsdag aften d. 6. april kl. 19.00 i Ørslev Kirke.

Forestilling: Elisabeth - et livstykke

Tirsdag d. 18. april kl. 19.00 i Gierslev Sognegård.

Alle arrangementer og særlige gudstjenester er beskrevet inde i bladet. Alle gudstjenester er ved sognepræst Andreas Norbjerg, medmindre andet er nævnt. Gudstjenestelisten er udarbejdet af menighedsrådet. Der tages forbehold for ændringer.

Videbæk Bogtrykker A·S
MAJ
ID-nr.: 46879 124

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.