MAGASIN
KIRKETJENER: EN KÆRLIG
STØTTE I SORGEN
Side 4
FÆLLESSKABET TRAK MIG UD AF ENSOMHEDEN
Side 6
JEG MISTER LIDT AF SUSANNE HVER DAG
Side 8
LIVSGLÆDE SET FRA EN KØRESTOL
Side 16
Kigger du ud over en menneskemængde, kan du måske umiddelbart ikke se det, men hver og en vil nok have en sorg i sig. Den kan være lille eller stor, den kan være ny eller gammel. Enken, der mange år efter sin mands død stadig forventer, han ligger og snorker, når hun vågner om morgenen. Den lille dreng, der har måtte begrave sit marsvin i en skotøjsæske i haven. Et ægteskab, der er gået itu. En forælder, som grundet demens ikke længere kan huske navnet på sit barn.
Man siger, at sorg er hjemløs kærlighed. At sorgen bruser frem, når den kærlighed, man ønsker at dele, ikke kan nå sit mål. Og vi bærer alle rundt på disse hjemløse kærligheder. Den danske digter Iben Krogsdal beskriver i en salme denne følelse sådan:
Når den jeg har elsket er borte og ikke kan mærke hvor hårdt min kærlighed skriger og jager og nægter at vende sig bort
Men lige så forskellige, vi mennesker er, lige så forskelligt sørger vi. Når man som præst
møder mange mennesker i sorg, ser man tydeligt, at sorgen ikke kun har ét ansigt.
Dette kærlighedsskrig, som sangen beskriver, kan udtrykkes på mange måder. Men uanset, hvordan den ser ud, så skal den have plads, den skal deles.
Der kan man bruge sin familie, gode venner - eller sin præst. For vi præster står til rådighed for samtaler om det, der gør ondt. Som en makker, der med tavshedspligt og åbne ører kan hjælpe med at skabe den plads, som sorgen skal bruge. Du skal ikke have nogen henvisning, medlemskab eller anciennitet for at bruge din lokale præst.
Og når sorgen får rum, så kan der også blive plads til noget andet. Noget, vi kan bygge på - håbet. Et håb, som ovennævnte salme formulerer i en bøn. En bøn, om at den hjemløse kærlighed med alle dens ansigter, alligevel kan nå sit mål: Så lov mig, du findes i døden så lov mig, du åbner din favn med himmelske, lysstærke arme og siger min elskedes navn
Benjamin Sloth Jensen
Som barn oplevede jeg Allehelgensdag i en lille italiensk fiskerby - en oplevelse, der gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Oplyst af fakler stod indbyggerne samlet om deres familiegrave, nogle lidt højtidelige, vemodige, andre muntre, når de genoplivede oplevelser, de havde haft sammen med deres nu afdøde familiemedlemmer. Alle mand var på kirkegården den ene gang om året for i fællesskab at mindes og at støtte hinanden i sorgen, især når der lå en nylig afdød.
Og sådan er der også mulighed for at mindes vores kære hver første søndag i november på Skansekirkegården.
Stille musik og knap 100 lysblus giver kirkegården en særlig stemning sammen med de
mange lys, som besøgende den eftermiddag sætter på gravene. Ved et »suppehjørne« kan man varme sig og få en snak. Under en kort andagt i kapellet læser præsten navnene op på dem, vi vil mindes. Nogle familier har allerede gjort det til en tradition at komme flere generationer sammen for at besøge deres grav, ikke alene for at være fælles om at savne, men også for at benytte dagen til at glæde sig over den tid og de oplevelser, de har haft sammen dem, der ikke er mere – en lejlighed til mundtligt at overlevere familiens historie til næste generation, til at lade en afdød leve videre i fælles beretninger og til at slutte op om dem, der for nylig har mistet.
Lone Stonor Kristensen, Smedievej
Allehelgensandagt
søndag den 5. november kl. 16.00 i Skansekapellet, Skansevej 113.
Alle er velkomne.
»Det er svært at se de pårørende stå og græde ved kisten. Man bliver tung om hjertet.«
Sådan fortæller Ilyn Sørensen, der er kirketjener i Grønnevang Kirke. Selv om hun har været ansat siden 2014 og har hjulpet ved mange begravelser og bisættelser i kirken, bliver det aldrig helt hverdag.
»Døden er et vanskeligt emne. Hvad skal vi sige til de efterladte? ›Det gør mig ondt‹det rækker ikke helt. Vi lærte på et kursus for kirketjenere, at det ofte er nok at lægge hånden kærligt på den sørgendes skulder uden at sige noget. Så ved vi godt, hvad vi mener.«
Som kirketjener er Ilyn den første, der kommer til kirken og gør klar til at modtage kisten. Hun lægger blomsterne klar, så alt ser pænt ud. Når gæsterne kommer, sørger hun for at tage godt imod dem, så de føler sig
velkomne. Det kan være at række dem et glas vand eller en serviet til at tørre øjnene.
»Man bliver nødt til at være den, der er professionel og har styr på det praktiske, så de kan sørge i fred.«
Ilyn oplevede selv for nogle måneder siden at være pårørende ved en bisættelse i kirken, da hendes svigermor døde. Da var det hendes kollega, Julie, der var kirketjener, og hende selv, der sad i kirken og var ked af det.
»Jeg kunne slet ikke synge med på salmerne, fordi jeg græd så meget,« siger hun.
Nu, når hun er kirketjener ved en begravelse eller bisættelse, tænker hun derfor meget på de efterladte.
»For jeg har selv lige oplevet, hvor tungt det er at miste, og jeg vil gerne give dem min støtte.«
Det at være bedemand er et meget specielt arbejde, hvor man kommer helt tæt på afdøde og de pårørende. I det firma, jeg arbejder for, er vores vigtigste mål, at de pårørende skal føle sig trygge. Derfor er vi omhyggelige med at give os tid til at lytte til deres behov og ønsker, så vi kan give den kvalitet og det nærvær, som den enkelte har brug for.
HVAD LAVER EN BEDEMAND SÅ?
Vi er med hele vejen, fra vi afhenter den afdøde, lægger i kiste og kører til kapellet eller kirken og derefter til krematoriet eller kirkegården.
Allerførst har vi en samtale med de pårørende til afdøde. I forbindelse med en begravelse eller bisættelse er der rigtig meget
for de efterladte at forholde sig til, så vi tilbyder dem hjælp med alt papirarbejdet og mange af de praktiske ting som at træffe aftaler og planlægge højtideligheden, bestille kiste og eventuelt urne, ligklæder, blomster og gravsten. Det kan også være hjælp til at trykke sange eller udforme en dødsannonce og indrykke den i diverse aviser.
Vi sørger for, at de pårørende på forhånd får et overblik over alle de omkostninger, der er forbundet med alt omkring en begravelse eller bisættelse, så de ikke får nogle grimme økonomiske overraskelser.
For mig personligt betyder mit job som bedemand, at døden er blevet noget meget konkret og en daglig påmindelse om livets forgængelighed. Heldigvis føler jeg ikke, det er så skræmmende, fordi jeg tror på, at vi som kristne har et håb om et evigt liv hjemme hos Gud.
Lars Frederiksen, bedemand hos NordBegravelse, Hillerød
»Det var svært at komme ud af døren, efter min mand døde, men en god veninde trak mig med til strikkecafé, gymnastik og sognecafé i Grønnevang Kirke, og hold da op hvor jeg blomstrede op! Ensomheden bliver ikke så stor, når man ved, man skal noget tirsdag og torsdag. Her oplever jeg fællesskab, glæde og omsorg - ører, der lytter, både når det går godt og mindre godt. Det er meget vigtige elementer i et menneskes liv.«
Ordene kommer fra en, der flere gange om ugen nyder godt af de aktiviteter, der foregår i kirken. Og hun er ikke ene om at udtrykke sin glæde over fællesskabet. Andre udtrykker det sådan:
»Det er et dejligt frirum med positiv stemning.«
Sognecafé - noget for dig?
Tirsdage i ulige uger kl. 14.00 - 16.00 i menighedssalen.
Pris: 10 kr. pr. gang inkl. kaffe/te og kage. Se i kirkens kalender på gronnevang.dk for øvrige arrangementer.
»Jeg blev budt velkommen på en måde, jeg sent glemmer.«
»Der er en ro og fred, som jeg ikke finder andre steder.«
Sognecaféen hver anden tirsdag eftermiddag i kirken er et fællesskab, hvor alle kan komme, uanset køn, alder og tilhørsforhold. Man drikker kaffe sammen og synger et par sange fra Højskolesangbogen, og så er der et foredrag ved en spændende person, som fortæller en historie - ofte fra sit eget liv. Der er ikke behov for tilmelding - man møder bare op.
Men pas på: Du risikerer at blive så glad for det, at du kommer igen!
KBR
At miste en eller noget kan være rigtig hårdt. Det kan være en nær ven, et familiemedlem eller ens arbejde. Børn kan også miste - deres voksne, deres venner eller deres kæledyr. Det er også hårdt for dem.
At miste er en del af livet. Alle mennesker lider på et eller andet tidspunkt. Når vi mister, rystes vi. Nogle bliver vrede, nogle græder, andre lukker sig inde med sorgen, isolerer sig. Der er også nogle, der bliver bange og ikke vil mærke sorgen, når de pludselig står i den. Det er sådan, det kan se ud udefra. Men indeni er der sorg og krise. Der er ofte et væld af følelser af at være forladt sammen med følelser af ensomhed. At give udtryk for sin sorg vækker som oftest omsorg hos andre. Så lad bare andre komme til!
Vi kan faktisk trøste hinanden, for alle kender til smerten ved at miste. Bare at sige:
»Jeg ser dine tårer« kan være til stor trøst. Jeg kan blive mødt af medfølelse af nogen, som ikke er bange for at blive sammen med mig i sorgen. Sorg kan faktisk gøre mennesker venlige og imødekommende over for hinanden.
En god måde at arbejde med sorgprocessen på er gennem to parallelle spor: 1) at sørge og 2) at komme videre. Måske vi også tør løfte sorgen til Gud. I salmebogen nr. 371 siges det, at Gud deler sorgen med os, så smerten er hos ham. Hvad vil det mon sige? Jo, vi skal ikke bære sorgen alene. Han har selv prøvet at miste. Han mistede sin søn. Gud er ikke ligeglad med os, han vil gerne åbne udvej for os. Birte Hjermind Jensen, psykoterapeut MPF, Postmosen
Har du brug en snak?
Birte tilbyder en samtale eller to - face to face eller over telefonen. Det er gratis, og hun har tavshedspligt. Send en mail birte.hjermind@gmail.com for nærmere aftale.
Benny Chordt Hansens kone har lidt af demens i ti år. Midt i sorgen hviler de i troen på en Gud, som aldrig glemmer hende, selv om hun tit bliver væk.
Benny og Susanne har været gift i 38 år og kommer i Grønnevang Kirke. For ti år siden begyndte de at se tegn på, at Susanne forandrede sig. Hun kunne ikke huske.
»Første gang, jeg for alvor opdagede, det var rivende galt, var en juleaften, hvor jeg kom hjem fra arbejde sidst på eftermiddagen,« siger Benny, der er kirketjener i Præstebro Kirke i Herlev.
På det tidspunkt havde Susanne glemt at sætte anden i ovnen, så han skulle til at lave mad helt fra bunden.
»Selv om vi havde aftalt og planlagt alt, så smuttede det. Det blev en sen middag den jul.«
PLUDSELIG VÆK
Langsomt mistede Susanne evnen til at udføre det, som de før var fælles om: rengøring, madlavning og de daglige rutiner.
»Jeg føler, jeg mister lidt af Susanne hver dag. Hende, jeg giftede mig med, er blevet en anden. Jeg var vant til at have en kone, der havde styr på alle detaljer. Og hun var lige pludselig væk,« siger Benny.
Det betyder meget for os, at vi ikke er alene. Vi ved, der er mennesker, som beder for os.
»Men hun er der stadigvæk,« indvender Susanne. »Jeg ved godt, jeg ikke kommer tilbage, som jeg var før. Det er drøn-irriterende, men jeg kan ikke gøre noget ved det.«
Parret mener selv, at Susannes demens er udløst af en psykisk svær periode. De finder dog trøst i den kristne tro.
»Da Susanne fik diagnosen, sagde hun: ›Det kan godt være, den dag kommer, hvor jeg ikke længere ved, hvem jeg er. Men så er jeg i Guds hænder, og han glemmer mig ikke‹. Det gjorde mig så glad at høre,« fortæller Benny.
På sin bluse har Susanne en lille tøjnål med to hænder, der rækker ud mod hinanden. Det er et mærke fra Alzheimersforeningen som et signal til andre om, at hun kan have brug for en hjælpende hånd.
»Det betyder meget for os, at vi ikke er alene. Vi ved, der er mennesker, som beder for os. Det er rart, for det kan være meget frustrerende og ensomt at stå i,« siger Benny.
Parret bor i Susannes barndomshjem i Hillerød Vest. De kendte omgivelser giver en ekstra tryghed, for hvis hun er ude og bliver væk, går hun bare hjem, for det ved hun, hvor er. Indtil for nylig har hun været med Benny på arbejde tre dage om ugen, men parrets voksne børn har nu sørget for, at hun har en aflastningsplads i hverdagene på det lokale plejehjem og hjemmehjælp hver morgen til personlig pleje.
Det giver Benny tid til at koble af og engagere sig i sit arbejde og opgaven i menighedsrådet i Grønnevang Kirke.
»Alt ved siden af det herhjemme giver mig energi. Mandag aften, når jeg er til kor i kirken, kommer hjemmeplejen og er hos Susanne.«
Susanne har netop fået tildelt en fuldtidsplads på plejehjemmet. Som blot 64-årig er hun en af de yngste beboere.
»Det bliver en stor omvæltning for hende,« siger Benny.
»Ja, men det er så det, der kan aflaste dig,« svarer Susanne.
De elsker begge at synge og har tilmeldt sig DR’s demenskor, hvor de sammen kan nyde glæden.
»Det er godt at tænke på det evige liv, hvor alt en dag bliver anderledes,« siger Benny.
»Og hvor jeg bliver rask igen som ørnen, der får nye fjer,« siger Susanne og strækker armene ud.
Når du ser symbolet
Husk disse tre råd, når du møder en dement:
Tag kontakt
Smil og vær imødekommende Tal tydeligt Stil ét spørgsmål ad gangen
Vær tålmodig Sæt tempoet lidt ned, og hjælp gerne på vej
Velkommen til undervisningsaftner med fokus på Bibelen:
10. oktober: Det almindelige præste skab og kristne ansvar ved kommunikati onschef Manuel Vigilius.
31. oktober: Det Gamle Testamente ved ph.d. og adjunkt Christian C. Højgaard.
Begge aftener er tirsdage kl. 19.30.
Undervisningen er gratis.
Der serveres kaffe/te undervejs.
Kirkebladsredaktionen har fået et nyt medlem, Hanna Birkmose Jakobsen. Har du en idé til næste kirkeblad, så kontakt redaktionen kirkeblad@gronnevang.dk.
Karin, Maria og Hanna
Allehelgensandagt søndag den 5. november kl. 16.00 i Skansekapellet
Har du mistet en af dine kære? Eller vil du bare gerne være med til at markere en dag, hvor vi mindes de, der gik bort, og tænker tilbage på den betydning, de har haft for os?
Så kom og vær med Allehelgenssøndag på Skansekirkegården.
Andagten i kapellet er for alle, der har mistet - uanset årstal eller geografisk/kirkelig tilknytning.
Fra kl. 15.45 vil der være mulighed for at skrive navne på de døde, som man ønsker læst op ved andagten. Herefter er der en kort mindestund med sang og refleksion, hvor navnene bliver læst op.
Bagefter samles vi udenfor på kirkegården, som vil være oplyst, og der vil lyde dæmpet musik.
Her serveres et krus suppe at varme sig på, og der vil være mulighed for personlig samtale.
Der bliver uddelt et gravlys, som man kan sætte, hvis man har et gravsted på kirkegården.
På vores hjemmeside kan du læse om nogle af kirkens mange fællesskaber, blandt andet:
Strikkecafé - tirsdage i lige uger kl. 10-13
Her bliver der syet, hæklet og strikket tøj til fattige familier i Rumænien.
Gymnastik - torsdage kl. 10.30-12
Motion og hyggeligt samvær med øvelser efter Ældre Sagens DVD og Hjerteforeningens CD.
Sognecafé - tirsdage i ulige uger kl. 14-16
Åbent fællesskab omkring kaffebord, foredrag og sang fra Højskolesangbogen.
Drivhuset - sociale arrangementer, se kirkens hjemmeside Temaaftener, film, udflugter, nytårsaften med mere.
Kvindeklynge - første tirsdag i måneden kl. 19.30-21.30
Et åbent forum, hvor man kan møde andre kvinder i kirken og dele hverdagsliv og troen på Gud.
Bedegruppe - onsdage kl. 10 i kirkerummet
Vær med til at bede for kirken, vores by og mennesker, som har det svært.
Cellegrupper - henvend dig til sognepræst Per Bohlbro, pb@km.dk, hvis du gerne vil med i en mindre gruppe, hvor man deler den kristne tro med hinanden.
Er du nysgerrig efter, om der er et fællesskab, der er noget for dig? Så kontakt kirkeog kulturmedarbejder Birgitte Jensen, sognemed@gronnevang.dk og hør nærmere.
Tirsdag den 5. december kl. 13.00
Vær med til den traditionsrige julefest for sognecaféen, hvor vi spiser lidt godter og hygger os sammen.
Tilmelding til kirke- og kulturmedarbejder Birgitte Jensen på sognemed@gronnevang.dk eller tlf. 2152 2247.
8.
15.
Jazzmesse på lejr BS + BP Derfor ingen gudstjeneste i kirken
Hold øje med kirkens hjemmeside og Facebook for eventuelle ændringer.
Har du behov for at blive hentet og bragt hjem - så giv kirketjeneren besked, tlf. 4824 0010. Søndagsgudstjenester - ring mellem 8.30 - 9.00. Aftenmøder - ring samme dag mellem 10.00 - 12.00
Har du lyst til at synge med i et lejlighedskor, som skal synge til kirkens adventsfest?
Julekoret er først og fremmest baseret på sangglæde. Det kræves ikke, at man har nogen korerfaring, men at man har lyst til at synge sammen med andre i et hyggeligt fællesskab på tværs af alder, køn og hårfarve.
Vi øver fem gange, hvoraf den første gang er 2. november kl. 19.00-21.00.
Se de øvrige datoer på www. gronnevang.dk under aktiviteter/sang og musik.
Info/tilmelding: kontakt organist Inger Merete Tuxen på organist@gronnevang.dk eller tlf. 4089 5308 senest den 1. november.
10. december (2. søndag i advent)
Vi starter med gudstjeneste i kirken og fortsætter med adventsfesten om eftermiddagen. Vi samler ind til julehjælp i sognet, og der vil blandt andet være koncert med kirkens kor.
Hold øje med det endelige program på hjemmesiden og ved opslag i kirken.
Kyndelmissekoncert 4. februar kl. 17.00
Familiegudstjeneste
11. februar kl. 10.00
3. december kl. 10.00: 1. søndag i advent. Jazzmesse med de 9 læsninger.
10. december kl. 10.00: 2. søndag i advent. Gudstjeneste og efterfølgende adventsfest.
17. december kl. 10.00: 3. søndag i advent. Gudstjeneste
18. december kl. 19.30: Julekoncert med Vox Nordica.
24. december kl. 12.30 og 14.30: Juleaftensgudstjeneste.
25. december kl. 10.00: Juledagsgudstjeneste.
26. december kl. 10.00: 2. juledagsgudstjeneste.
31. december kl. 10.00: Gudstjeneste.
31. december kl. 17.30: Nytårsaften i kirken. Tilmelding inden 29/12 til kirkens tlf. 4824 0010.
1. januar kl. 14.00: Nytårsdagsgudstjeneste.
Udgives af Grønnevang menighedsråd
REDAKTION
Karin Ravnborg (KBR) (karinravnborg@ gmail.com), Maria Legarth (ML) (maria.l@ indremission.dk), Hanna Jakobsen (birkmose@os.dk) og Finn Hansen, fotograf (finn@ finnjette.dk)
FORSIDEBILLEDE Skansekapellet
NÆSTE KIRKEBLAD
udkommer ca. 1. april 2024
Deadline for stof til næste blad er 1. februar 2024 og sendes til redaktionen på e-mail til kirkeblad@gronnevang.dk
LAYOUT & TRYK:
Videbæk Bogtrykkeri A/S · Brogårdsvej 7 6920 Videbæk · tlf. 9717 3408
GRØNNEVANG KIRKE
Tolvkarlevej 76 · tlf. 4824 0010 3400 Hillerød · kirke@gronnevang.dk
PRÆSTER
Benjamin Sloth Jensen tlf. 5115 5349 · bsje@km.dk
Per Bohlbro tlf. 2370 7867 · pb@km.dk Træffes bedst tirsdag-torsdag kl. 11.30-12.30
KORDEGNEKONTOR
Frederiksværksgade 39B · 3400 Hillerød tlf. 7023 0393
Åbningstid mandag-fredag kl. 9.00-12.30 samt torsdag kl. 16.00-18.00
KIRKETJENERE
Marilyn Sørensen og Julie Javaherian Witt tlf. 4824 0010 · kirketjener@gronnevang.dk Træffes i kirken tirsdag-fredag kl. 10.00-12.00
ORGANIST
Inger Merete Tuxen · tlf. 4089 5308 organist@gronnevang.dk
KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER
Birgitte Jensen · tlf. 2152 2247 sognemed@gronnevang.dk
KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Karin Ravnborg karinravnborg@gmail.com
BØRNE- OG UNGDOMSMEDARBEJDER Vakant ungdomsmedarbejder@gronnevang.dk
MENIGHEDSRÅDSFORMAND
Ole Tornvig-Christensen · tlf. 4062 6256 formand@gronnevang.dk
MISSIONÆRER
Elisabeth og David Serner serner1@gmail.com
Sorg og mørke - ingen af delene er selvvalgt, men et vilkår i livet, som vi ikke altid forstår. Når vi oplever noget smertefuldt, føler vi os ofte fortvivlede, alene og forladte. Men tro mig, mit liv som kørestolsbruger er ét stort mirakel. Jeg fik ikke nok ilt ved fødslen. Mine ben kan ikke bære mig, jeg har nogle gange svært ved at få vejret - og med hjælp 24 timer i døgnet ligner mit liv ikke de
Alligevel har jeg mange glæder. En af dem er at være foredragsholder og at tale om livsglæde på trods. En anden er, når jeg i aftenog nattetimer går ud med Kirke Care. Det er fantastisk. Muligheden for at give nærhed til dem, vi møder, er så mange - også på fire hjul. Jeg elsker at gå på gaden og tale med mennesker om natten.
Og det gør mig også glad at se børns henrykte livsglæde, når de hægter sig på min elektriske kørestol med rulleskøjter og hele outfittet og får lov til at hygge med ræs.
Den største glæde er nu at vide, at vi er elsket af Gud, præcis som vi er. Og at Gud altid har en plan under alle forhold. Trods mit
handicap har jeg et fantastisk liv, som på sin helt egen måde viser Guds uendelige kærlighed til os.
Her er en salme, jeg er blevet rigtig glad for. Håber den også må blive til opmuntring for dig:
Lyset vælder ind i stuen, luner os, når vi er grå, lokker os derud i solen, ud, hvor der er godt at gå, så det letter, det, der trykker. Gud gør jorden ny igen.
Lyset trænger ind i sindet, løsner smertens stramme bånd, får os til at glemme sorgen, gribe vennens varme hånd, læger såret, lindrer savnet. Gud gør jorden ny igen.
Du er lyset, du, der kommer til os, når vi kun ser nat, så vi overrumplet fatter, at vi aldrig er forladt. Lad os lyse, som du lyser! Gud, gør jorden ny igen!
Holger Lissner 2016
Lis Limborg, Ved Store Dyrehave
