AFSKED OG VELKOMST!
Ordet afsked er i ordbogen angivet som et substantiv i fælleskøn, det vil sige det hedder en afsked, afskeden. Ordet kommer fra det tyske Abschied der betyder fraskillelse. Det kan være det at personer siger farvel til hinanden for at skilles for en længere tid, det kan være at sige farvel til en afdød ved begravelsen eller på dødslejet, det kan være at slippe eller afslutte et forløb og det kan være det at fratræde et embede.
Det er det sidste eksempel jeg desværre nu statuerer. Jeg fratræder fra 1. marts 2023 mit embede som sognepræst i Flade-Gærum Pastorat og det betyder også, at jeg ikke længere skal varetage Gurlis gudstjenester i Åsted-Skærum-Kvissel pastorat når hun holder fri.
Jeg tiltrådte som helt nyuddannet præst 1. maj 2020, vi var midt i corona-tiden og nærmest alt var lukket ned. Det var en mærkelig tid for os alle. Tingene kom ikke til at forme sig på den måde man havde forstillet sig de skulle gøre, når man begynder på noget nyt, alting var meget besværliggjort af restriktioner og afstand til både menighed, menighedsråd og kirkens ansatte. Det på trods har jeg haft tre rigtig gode år her i pastoraterne. Jeg er blevet utrolig godt og varmt modtaget overalt. Al den snak om nordjyder som afmålte og ordknappe, kan jeg slet ikke genkende. Jeg har kun mødt stor velvilje, imødekommenhed og åbenhed. I har været
overbærende og tålmodige med en til tider meget famlende præst, der tit klumrende i det. I har lyttet til både brok og forhåbentlig også ros. I har støttet i nye tiltag og set på forandringer med milde og ikke mindst gavmilde øjne. Tak for det – jeg kommer til at savne jer meget.
Mine livsomstændigheder gør imidlertid, at jeg har måttet søge et nyt embede og desværre kan jeg ikke pakke jer alle sammen ned i mine flyttekasser og tage med mig. Til gengæld åbner der sig altid nye døre og muligheder, når andre lukker sig.
Jeg takker i al ydmyghed for den tillid og trofasthed I har vist mig ved at kalde mig som jeres præst – jeg bærer den med mig med stor taknemmelighed og glæde.
Lige nu står foråret for døren og påsken banker på, begge med opstandelsestroen og håbet om nyt liv og en ny begyndelse forude. Vintergækker, erantis og krokus pibler frem i præstegårdshaven og snart springer træer og buske ud med lysegrønne blade. Alt begynder på ny – velkommen til foråret!
Kærlig hilsen
VELKOMMEN
TIL BØRNEHJØRNET
Her er sjove opgaver og fortælling for de mindste. Siden er hyggelig at sidde sammen med en voksen og kigge på og snakke om.
Krist stod op af døde i påske-morgenrøde!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!
Krist stod op af døde, afsonet er vor brøde!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje
Krist stod op af døde, i Himlen vi ham møde!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!
Halleluja!
Halleluja! Halleluja!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!
SOGNEAFTEN MED LEONARD COHENS SANGE
Torsdag den 2. marts kl. 19.00 i Gærum Kirke
Der er lagt op til en aften i lidenskabens, intensitetens og fordybelsens tegn med sognepræst Peter Danielsen.
Leonard Cohen nåede i sine 50 år i musikbranchen at udgive 14 original-albums og otte livealbums; derudover mange digtsamlinger og to romaner. Hans tekster trækker på billeder og temaer fra jødedom, kristendom samt zenbuddhisme.
Peter Danielsen har i over 20 år spillet en lang række koncerter rundt i hele landet blandt andet i kirker, caféer, fængsler og på festivaler. Han har i forbindelse med sit teologistudie på Aarhus Universitet desuden forsket i Cohens forfatterskab. Han optræder her i Gærum kirke med sine personlige fortolkninger af Leonard Cohens sange, romaner og digte. Hans versioner af canadierens sange er præget af en nøgen og intens lidenskab, som fastholder og uddyber sangenes mystiske og erotikmættede tekster.
Der er en kop kaffe og en småkage efter arrangement. Arrangementet er gratis for alle.
Vel mødt!
Med venlig hilsen Flade-Gærum Menighedsråd
SPIS-SAMMEN DEN 8. MARTS
Vi inviterer til spis-sammen-aften onsdag den 8. marts.
Vi mødes i Ravnshøj Sognehus kl. 18.00, hvor vi synger en sang sammen, nyder aftensmaden og det gode selskab, hvorefter vi forventer at slutte af med en kop kaffe og en sang, ca. kl. 20.30.
Pris: 60 kr. pr. voksen, 30 kr. pr. barn.
Drikkevarer kan købes i sognehuset.
Tilmelding kan ske via vores hjemmeside eller til Christina på tlf. 21 44 53 34 eller cstonbach@ gmail.com
SOGNEINDSAMLING
Søndag den 12. marts er der landsdækkende indsamling til Folkekirkens Nødhjælp.
Vi mødes i sognehuset i Ravnshøj kl. 10.00, hvor vi starter med at spise et rundstykke sammen. Derefter fordeles ruterne og vi starter indsamlingen.
Efter indsamlingen mødes vi i sognehuset, hvor vi tæller pengene op og slutter af med at spise pizza.
Alle er velkommen og man møder bare op!
PÅSKE OG PINSE
Forårstid giver høje tider
Tiden bliver høj, når vi til Påske og Pinsegudstjenester kan følge dramaet, med død og liv, ånd og udsendelse. Se citater fra de enkelte dage:
»Hosianna Davids søn« (Palmesøndag)
»Tag brødet og spis det, det er mit legeme« (Skærtorsdag)
»Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« (Langfredag)
»Han er opstået, han er ikke her« (Påskedag)
»Brændte vores hjerter ikke i os, mens han talte til os?« (2. påskedag)
»Gå ud i alverden og prædik evangeliet« (Kristi himmelfart)
»Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer« (Pinsedag)
»… enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes men have evigt liv« (2. pinsedag)
Velkommen til højtidsgudstjenester. Se gudstjenestelisten.
KONCERT MED
BLUE NOTE CHOIR
Onsdag den 10. maj kl. 19.00 i Åsted Kirke
Vi har arrangeret en forårskoncert med Blue Note Choir i Åsted Kirke. Det koster 50 kr, som kan overføres via mobilpay eller kontant på aftenen. En hilsen fra Blue Note Choir: Koret er medlem af Frederikshavn Musikskole og hører til i Abildgård Kirke i Frederikshavn. Det er et rytmisk kor under ledelse af Henrik Strøm, der er organist ved Sæby Kirke. Der er godt 50 kormedlemmer i alderen 35-75 år fordelt på 4-6 stemmegrupper. Koret synger glade, iørefaldende sange i forskellige rytmiske stilarter og kendes fra mange koncerter både i kirker og ved festlige lejligheder i lokalområdet. Vi glæder os til at møde publikum ved en koncert, hvor vi med et repertoire af både kendte og mindre kendte sange og salmer kan være med til at skabe en god stemning.
Musikudvalget ved Åsted, Skærum og Kvissel sogne glædes over, at vi skal høre koret i vores smukke kirke i Åsted og håber, at du også har lyst til at komme og nyde deres smukke sang.
SOGNEAFTEN
Onsdag den 19. april kl. 19.00 i Ravnstrup Sognehus
Du kan holde dig opdateret via vores hjemmeside www.kirkerneibakkelandet.dk eller på vores Facebookside Åsted Skærum Kvissel kirker, hvor vi senere vil annoncere aftenens indhold.
GUDSTJENESTER
Søndag 5. marts
2. søndag i fasten
Søndag 12. marts
3. søndag i fasten
Søndag 19. marts
Søndag 16. april 1. søndag e. påske
Lørdag 29. april
Søndag 30. april 3. søndag e. påske
Søndag 7. maj
Søndag 14. maj
5. søndag e. påske Torsdag 18. maj
Søndag 21. maj 6. søndag e. påske
Søndag 28. maj
29. maj
BEMÆRK Da præsteembedet i Flade Gærum er vakant, kan der komme ændringer i ovenstående. Holde øje med hjemmeside og Facebook
10.30 Fælles friluftsgudstjeneste
i Frederikshavn
10.30 Fælles friluftsgudstjeneste
i Frederikshavn
10.30 Fælles friluftsgudstjeneste
i Frederikshavn
KIRKEBIL Ring helst 24 timer før arrangementet/gudstjenesten finder sted.
Gærum: Niels Pedersen, tlf. 28 96 62 04.
KONFIRMATIONER 2023
Konfirmationen er den dejligste fest med stor betydning for de unge.
I år kan vi glæde os over at holde konfirmationer i vore kirker således:
Lørdag den 29. april kl. 10.30 i Gærum Kirke: Tidligere Gærum Skole
Søndag den 30. april kl. 10.00 i Flade Kirke:
Heldagsskolen
Søndag den 30. april kl. 12.00 i Flade Kirke: K-klasser Nordstjerneskolen
Fredag den 5. maj kl. 9.30 i Åsted Kirke:
Ravnshøj Skole
Fredag den 5. maj kl. 11.15 i Åsted Kirke:
Ravnshøj Skole
FAMILIEKIRKE
Til »Familiekirke« mødes vi i Åsted Kirke og hører historier fra Bibelen, synger, beder og oplever sammen. Bagefter er der aftensmad. Det er for både børn og voksne i alle aldre. Velkommen.
Fast program:
17.00 Vi mødes i Åsted Kirke til sang fortælling mv.
17.30 Vi går over i Åsted Præstegård og spiser aftensmad sammen.
18.25 Vi slutter med en aftensang og siger tak for i dag.
Det er nødvendigt at tilmelde sig tirsdagen før senest kl. 12.00. Tilmelding på hjemmesiden: kirkerneibakkelandet.dk
Pris 30 kr. for voksne, gratis for børn.
Datoer i forår 2023
• Onsdag den 29. marts kl. 17.00
• Onsdag den 26. april kl. 17.00
• Onsdag den 24. maj kl. 17.00
Læs nærmere om Familiekirke på: kirkerneibakkelandet.dk
CAFÉ - HYGGESAMVÆR
Den første mandag i hver måned inviteres til café fra kl. 14-16 i Sognehuset i Ravnshøj.
Caféen er for alle interesserede uanset alder og køn.
Hvis der er behov for transport til sognehuset, Ravnshøjvej 150, kan man kontakte:
Elsebeth tlf. 51 71 46 97
Kirsten ....... tlf. 29 76 09 33
Linda tlf. 28 56 88 44
Vera .......... tlf. 60 18 33 93
HØJSKOLESANG I ÅSTED PRÆSTEGÅRD
Præsteparret byder indenfor i præstegården til aftener med sang fra Højskolesangbogen. Vi skal sammen røre stemmerne og dykke lidt ned i de mange spændende sange. Halvvejs holder vi en pause, hvor der er mulighed for at købe øl/vand.
Alle er velkomne.
Onsdag den 1. marts
kl. 19.00-20.30
Onsdag den 3. maj
kl. 19.00-20.30
Viggo og Gurli
STRIKKE-/ HYGGECAFÉ
Cafeen er kommet godt i gang. Vi har stadig masser af plads og hjertevarme til flere, der skulle have lyst til en snak, en kop kaffe eller te. Vi strikker, syr og hækler løs.
Man er velkommen uanset alder, køn og kreative evner. Det kræver ingen forhåndstilmelding, man møder blot op i Flade Præstegårds konfirmandstue, Brønderslevvej 59, 9900 Frederikshavn:
• Tirsdag d. 7. februar kl. 15.00-17.00
• Tirsdag d. 7. marts kl. 15.00-17.00
• Tirsdag d. 11. april kl. 15.00-17.00
• Tirsdag d. 9. maj kl. 15.00-17.00 Vi ses!
BABYSALMESANG
Et musikalsk tilbud for sognenes babyer i alderen 2-11 måneder
Til babysalmesang mødes vi om sang, rytmik og bevægelse, og det er en dejlig sanselig oplevelsen, som du kan dele med dit barn i fællesskab med andre børn og voksne.
Det kræver ingen musikalske færdigheder at deltage, og undervisningen er gratis.
Der er mulighed for at tilmelde sig hold i Åsted og Flade kirker cirka hvert halve år, og tilmelding, info om praktiske informationer osv. findes på sognenes hjemmeside.
STUDIEAFTEN OM LIV OG TRO
tidligere annonceret til 22. marts kl. 19.00 ER AFLYST pga. præstevakance.
Gurli Møller Andreasen
GENERELLE INFORMATIONER
DÅB
Finder sted ved søndagens gudstjeneste. Aftales i god tid med sognepræsten.
Lørdagsdåb kan finde sted cirka en lørdag pr. måned. Spørg sognepræsten hvilken.
KONFIRMATION
Kontakt sognepræsten eller se hjemmeside
VIELSE
Aftales med sognepræsten. Prøvelsesattest indhentes fra borgerservice på Rådhuset.
DØDSFALD
Anmeldes til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde boede.
BEGRAVELSE / BISÆTTELSE
Tidspunkt aftales med sognepræsten.
BESØG AF PRÆSTEN
Sognepræsten kommer gerne på besøg. Aftale herom kan træffes ved henvendelse til sognepræsten.
SAMTALE MED PRÆSTEN
Ønsker du samtale med præsten på præstens kontor, da kontakt denne for at træffe aftale.
OM GRAVSTEDER
Kontakt graveren.
ÅSTED, KVISSEL, SKÆRUM KIRKER
Hjemmeside
www.kirkerneibakkelandet.dk
Åsted Skærum Kvissel Kirker
Åsted Kirke
Lendumvej 63, Åsted
9900 Frederikshavn
Kvissel Kirke
Mejlingvej 13, Kvissel
9900 Frederikshavn
Skærum Kirke
Slustrupvej 3, 9900 Frederikshavn
Sognehuset i Ravnshøj
Ravnshøjvej 152, Ravnshøj
9900 Frederikshavn
Sognepræst
Gurli Møller Andreasen
Åsted præstegård
Lendumvej 65, Åsted
9900 Frederikshavn
Tlf. 42 46 52 57 - gma@km.dk
Mandag er fridag.
Kirkegårdene
Graver: Helle Christensen
Tlf. 24 81 91 24 - aa-kk@live.dk
Kontakt: Hverdage kl. 9-15
Organist
Marina Bournaka - Tlf. 23 80 25 77 minabournaka@gmail.com.
Kirkesanger
Helle Sulbæk Lau -Tlf. 40 47 75 51 hellesulbaek@hotmail.com
Kirketjener
Kirsten Christensen - Tlf. 29 76 09 33 kirsten.christensen.kvissel@gmail.com
Kirke- kulturmedarbejder
Ulrik Wigh - Tlf. 22 19 54 01 kirkekultur.ulrik.wigh@gmail.com
Menighedsrådet
Formand: Torben Christensen
Kvisselvej 110, Kvissel
Tlf. 40 27 42 53 tec.kvissel@gmail.com
Menighedsrådsmøder
2. tirsdag i måneden i Sognehuset
NYT FRA ÅSTED-KVISSEL-SKÆRUM MENIGHEDSRÅD
TELESLYNGE
Der har i mange år vært installeret teleslynge i vores tre kirker. Teleslyngeanlægget bliver kontrolleret en gang om året af specialister. Alligevel får vi af og til henvendelser om at det ikke virker. Derfor har menighedsrådet sammen med personalet ved kirkerne aftalt at anlægget vil blive kontrolleret hver gang inden en handling. Vi håber på den måde at kunne sikre at alle deltagere får fuldt udbytte af alle kirkelige handlinger.
JORDBYTTE
Åsted Skærum Kvissel menighedsråd har lavet et jordbytte med en af naboerne til kirken. Dette betyder at det stykke jord der ligger mellem Åsted kirke og Åsted by, nu tilhører kirken. Det er planen at der på sigt skal laves parkeringspladser på den del af jorden der ligger ud mod Lendumvej. Her i foråret vil der blive sået en vildblomst blanding i stykket. Det er et foreløbigt bidrag til biodiversiteten.
STORE BEDEDAG
Menighedsrådet følger spændt med i debatten om afskaffelse af store bededag som en helligdag. Der er hos os en lang tradition for at store bededag bliver brugt som konfirmationsdag. Mange har sikkert lavet aftaler for konfirmationer i 2024. Derfor vil der, hvis det fremsatte lovforslag vedtages, hurtigst muligt komme en udmelding om hvad vi så gør. Følg med på Facebook og vores hjemmeside www.kirkerneibakkelandet.dk
NY KIRKEKULTURMEDARBEJDER
I sidste nummer af KIRKE NYT skrev vi at vores daværende kirkulturmedarbejder, havde fundet andet arbejde og derfor forlod os. Samtidig skrev vi, at der var fuld gang i ansættelse af en ny kirkekulturmedarbejder. Det er lykkedes. Pr. 01.12 2022 har vi ansat Ulrik Wigh fra Uggerby. I processen med at finde en egnet kirkekulturmedarbejder, ønskede vi i vores stille sind en lærer med kristendom som linjefag. Det har vi fået. Oven i det har Ulrik også musik som linjefag. Derfor syntes vi, at vi er heldige, fordi du Ulrik valgt at søge stillingen hos os. Der skal lyde et hjerteligt velkommen til de to pastorater. Vi glæder os meget til det fremtidige samarbejde.
Menighedsrådene ved Flade-Gærum pastorat og Åsted-Skærum-Kvissel pastorat
NY KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER
Mit navn er Ulrik Wigh. Jeg er pr. 1. december 2022 ansat som Kirke- og Kulturmedarbejder hos Kirkerne i Bakkelandet. Jeg er 53 år og kommer fra Århus/Randers området, hvor jeg i mange år har arbejdet som lærer i folkeskolen med musik og kristendom som linjefag. I 2022 flyttede min familie og jeg til Uggerby v. Hjørring. Jeg ser frem til mit fremtidige arbejdsliv i de 5 sogne. Mvh Ulrik Wigh
KIRKEGÅRDEN
Med udgangen af 2022 fik vi lavet aftale med Frederikshavn kirkegårde, om pasningen af kirkegårdene i Flade og Gærum. Det betyder også, at det administrative omkring urne og kistegravsteder er overdraget hertil.
Flade og Gærum Kirkegård følger landets udvikling. Med flere mindre gravsteder, mindepladser og urnegravsteder og færre kistebegravelser. Og en del ældre gravsteder udløber og erstattes af græs. Det giver mindre grønt arbejde!
Til gengæld er der nye planer for kirkegårdene. Det overvejes at lave en skovgravplads i lighed med den, der kan ses på Fladbjerg Kirkegård. Vi (megnighedsrådet) vil gerne følge udviklingen, og det ser ud til, at kirkegårdens udvikling går i den retning.
KIRKENS PLADS I SAMFUNDET
I menighedsrådet er der mange forskellige interessante og givende opgaver omkring kirkens plads i vores samfund. Opgaver som vi –os der sidder i menighedsrådet – forsøger at løse demokratisk. Og på et oplyst grundlag. Sådan, at vi kan stå inde for de løbende resultater…
RENOVERING AF KLOKKESTABEL
Vi er med, når der efter mange og lange skriverier. Ja, faktisk flere års forberedelse – nu er sat gang i renoveringen, af Flade kirkes klokkestabel. Og vi forventer at i år 2023 bliver året, hvor Flade kirke får et nyrenoveret klokkestabel.
TAK TIL LENE PLOUGMANN
En af de mere triste opgaver i menighedsrådets arbejde er, når gode medarbejdere, blandt personalet, tager deres afsked. Og når præsten i et sogn flytter fra sognet, er det den sammenbindende kraft i sognets kirkelige forkyndelse, der forsvinder. Lene Plougmann flytter til Hansted-Klitmøller-Vigsø-Ræhr sogne i Thy. Det er vi kede af. Fordi Lene har fornyet vores kirke. Og hendes ord fra prædikestolen har givet liv og lyst til at høre mere. Hun har mødt den ensomme, og dem der har været tynget af sorg. Og det på en ordentlig, sympatisk og venlig måde. Vi vil savne dig. Tak!
NY PRÆST SØGES
Menighedsrådet og biskoppen er allerede igang med, at finde en afløser for Lene. Desværre er der ikke mange ledige præster i præsteforeningen. Og indtil videre, vil der efter 1. marts være afløserpræst fra andre sogne til vore gudstjenester. Indtil en ny præst er ansat. Vi håber stadig at se jer i kirken eller på kirkegården eller til vore arrangementer.
HOLD DIG ORIENTERET PÅ NETTET
Du kan læse mere her i kirkebladet eller på sogn.dk, Facebook: »Flade Gærum kirker« eller »kirkerne i bakkelandet«
Hjemmeside
www.kirkerneibakkelandet.dk
Flade-Gærum Kirker
Flade Kirke
Flade Kirkevej 1
9900 Frederikshavn
Gærum Kirke
Brønderslevvej 160, 9900 Frederikshavn
Sognepræst
Vakant. Kontakt sognepræst
Gurli Møller Andreasen, Åsted gma@km.dk - Tlf. 42 46 52 57
Kirkegårdene
Kirkegårdskontoret:
Tlf. 98 42 25 77 ljp@frh-kirkegårde.dk
Kontakt: Mandag-fredag kl. 9-13
Organist
Elena Mølgaard Nielsen
Tlf. 22 84 63 69 medvedenko.elena@gmail.com
Kirkesanger
Marietta Hauge - Tlf. 22 50 55 59 mapehau@gmail.com
Kirke- kulturmedarbejder
Ulrik Wigh - Tlf. 22 19 54 01 kirkekultur.ulrik.wigh@gmail.com
Menighedsrådet
Formand:
Gert Andersen
Askevej 74, Gærum 9900 Frederikshavn
Tlf. 51 90 15 26 gala@oncable.dk
Menighedsrådsmøder
2. tirsdag i måneden i Flade præstegårds konfirmandstue
KOR
Er du glad for at synge? Så er du meget velkommen!
Juniorkoret er for børn og unge fra 3. klasse og opefter. Vi øver hver onsdag kl. 13.40-14.40 i sognehuset i Ravnshøj. Vi synger alt muligt blandet, lige fra de bedste salmer til moderne radiohits, og vi skriver også vores egne sange.
Vi har det altid hyggeligt og sjovt, og der er plads til dig, hvis du har lyst til at være med.
Læs mere på hjemmesiden eller kontakt Chri-
stina Stønbach på mail cstonbach@gmail.com.
Ådalens Sangkor øver hver torsdag kl. 19.00 i Sognehuset i Ravnshøj.
Repertoiret er varieret og består bl.a. af kirkemusik, gospel og sange i mange genrer, og vi sætter altid sangglæden i fokus.
Koret ledes af vores dygtige organist Marina Bournaka, som du er velkommen til at kontakte, hvis du har spørgsmål.
SORGGRUPPE
Kom hvis dit hjerte er knust
Hvis din verden er faldet fra hinanden
Hvis det menneske du ikke kan leve uden er død Sorggruppen i Bangsbostrand Sognegård er for alle voksne, der er blevet efterladt, uanset hvor man bor. I gruppen mødes vi for at tale om de svære følelser og udveksle erfaringer. Der er plads til at tale om tabet, få lov at græ de, få lov at lytte og blive lyttet til.
At sørge er en lang og personlig proces. Det er naturligt at sørge over et tab, og det er naturligt, at sorgen tager tid og kræfter. Sorggrupper kan mindske følelsen af ensomhed og meningsløshed, og for mange er det en støtte at høre, hvordan andre har tacklet sorgen. Det at deltage i en sorggruppe kan være en måde at bearbejde sorgen på. Vi lægger vægt på, at sorggruppen er et trygt og omsorgsfuldt mødested, hvor man lytter til hinanden og støtter den enkelte.
Har du lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte sognepræst Tove Kallehave Brogaard 30 35 63 26 eller e-mail tban@km.dk,
der også kan oplyse, hvornår den næste sorggruppe begynder. Det koster ikke noget at deltage. Bemærk at der kan være ventetid på en plads i sorggruppen.
En sorggruppe består af op til 8 deltagere og ledes af Tove Kallehave Brogaard og en frivillig fra sognene og holder til i Sydfløjen ved Bangsbostrand kirke.
Det er vores håb, at deltagelse i gruppen – og gennem støtte og samtale, kan hjælpe deltagerne til at finde trøst og mod til at leve i en ny hverdag efter tabet. Der vil være fokus på, at det er trygt at være i gruppen, og at den opleves som et fortroligt rum omgivet af tavshedspligt. Der vil være plads til, at hver enkelt kommer til orde og bliver lyttet til.
Alle dage er torsdage kl. 16.00-17.30 i Sognegården i Bangsbostrand, Søndergade 204, 9900 Frederikshavn.
Du kan læse mere om sorggruppen på kirkens hjemmeside www.kirkerneibakkelandet.dk
DEADLINE FOR STOF TIL NÆSTE KIRKEBLAD
Stof til næste kirkeblad skal være kirke- og kulturmedarbejder Ulrik Wigh i hænde senest 10. april.