Kirke & Sogn - december 2022 - februar 2023

Page 1

kirkebladet.nu

KIRKE & SOGN

NAZARETH VILLAGE

KIRKEBLAD FOR HVIDBJERG, LYNGS, JEGINDØ, SØNDBJERG OG ODBY SOGNE 1

DECEMBER JANUAR-FEBRUAR

2022 2023

- dagbogsnotat fra en landsby på Jesu tid


ER DU SÅDAN EN, DER TROR PÅ GUD? Af sognepræst Liv Marit Tjelle Holm

Som præst møder man mange mennesker, som siger, de er troende, men også dem, der siger det modsatte. Når man siger, at man ikke tror på Gud, er det ofte en slags opfattelse af, at kristendom er noget gammeldags og ufornuftigt, og er der noget, vi ikke har lyst til at være, så er det netop det. Vi vil tænke selv. Og hvis vi gør det, så bliver der tit så mange spørgsmålstegn, at troen lægges på hylden. Kan det nu virkelig passe… Mon ikke vi er nogle generationer, hvor forudsætningerne for i det hele taget at vide noget om Gud og kristendom har forandret sig? Folk ved generelt mindre om kristendom i dag, og derfor har vi heller ikke længere forudsætningerne for at træffe fornuftige valg angående kristen tro. Men måske kan det blive bedre! Måske kan vi bruge kirken, menigheden og præsterne til at blive klogere på det, som handler om tro og kristendom i hverdagen.

måske tværtimod. Det hænger sammen med, at når vi skal forholde os til kristendom og tro, er det faktisk omvendt af det, vi ofte tænker! Kristen tro er ikke noget, der gælder særligt for voksne! Tro som et barn

Jesu trosideal kan vi blandt andet læse i Markusevangeliet: »Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Moderne videnskab og virkelighedsopfattelse har nok gjort, at vi voksne kommer med modforestillinger i højere grad end før, men min påstand er, at tro ikke handler om at vælge mellem videnskab og religiøs tro. En vigtig ting er dog, at vi får bedre forudsætninger for at kunne vælge og være i troen. Og at vi, ligesom barnet, viser tillid og tager imod i tillid i mødet med Gud.

Er kristendommen mest for voksne?

Går man til en almindelig gudstjeneste om søndagen, kunne man måske tænke, at kristendom »egentlig« er for voksne, fordi man på en måde skal være ret voksen for at have forudsætninger for at forstå det, der sker. Hvis det er det, man synes, man skal!? I gamle dage fik børnene en portion »barnelærdom« med i bagagen, en slags »light-udgave« af de voksnes kristendom, i form af salmevers og bibelfortællinger. Men i dag er det ikke længere så selvsagt, selvom jeg stadig hører børn og konfirmander, der er gode til at sætte ord på det, de ved om Gud, med baggrund i kristendomstimer fra skole eller foreningsliv. Vel har også barndommen sine begrænsninger og udfordringer i dag, når vi taler om tro, men det har nok alle aldre. I voksenårene er barndommens tale om Gud skiftet ud med de voksnes udfordringer, som vel ikke er blevet mindre,

Hvad med lidt Luther?

Luther var optaget af dette, da han i 1500-tallet udgav sin lille katekismus. Den er faktisk så god, at vi fortsat kan have glæde af den. Den står i salmebogen på side 965. For ham var det vigtigt at indprente selve kærnen i kristendommen, så både forældre og børn kunne det – nærmest som en lektie. Det lyder autoritært i vore dage, og vi tænker med gru på dem, der måtte lære salmevers og bud udenad for at blive konfirmeret. Men Luther ville ikke tvinge nogen til tro, ej heller nøjes med en »light-udgave« af troen. Han ville lære folk troens forudsætninger, så de kunne vide, hvad det handler om. Det handler jo ikke om, at det skal være barnligt, men at huske respekten for mennesket uanset alder. På

2


nogle få overkommelige sider kan vi fortsat læse, hvad der er kærnen i troen. Resten må være op til den enkelte selv, tænkte Luther.

vi vender os, til hvem eller hvad, og i hvilken hensigt. Her viser troen sig ofte også. Bibelen fortæller, at vi mennesker lige fra skabelsen er relationsorienterede, og derfor vender vi os hele tiden mod det eller den, som vi finder vigtig, mens vi vender os væk fra det uvigtige. Blandt alle dem, der er mulige at vende sig til, står Gud i en særklasse. Det er kirkens glade budskab gennem hele kirkeåret.

Optimer forudsætningerne

Opsøg kirken og menighedens mange aktiviteter, vær nysgerrig og brug dagen i dag til at udforske troen på Gud. Meget ved den måde, vi vælger at leve på, kan beskrives ud fra, hvordan

MARKANT FÆRRE BEKENDTGØRELSER VED GUDSTJENESTERNE Vi lever i en tid med mange informationer, og er man til nyheder kan man få den samme nyhed serveret nærmest hver time, hvis man ellers har radioen tændt på den rigtige kanal. I kirken har vi også brug for at vide, hvad der sker og hvornår, og indimellem måske blive gjort opmærksom på noget overraskende, som vi slet ikke vidste, skulle ske her hos os. For eksempel en koncert, en særgudstjeneste eller et teaterbesøg. Heldigvis kan vi fortsat læse om alt dette i kirkebladet, på vores facebookside og hjemmeside og fine plakater. Men fra dette blad lander i din postkasse, vil vi korte ned på de bekendtgørelser, der nævnes sidst i gudstjenesten. Her vil der fremover primært meddeles gudstjenesterne for næste søndag og tidspunkt for menighedsrådsmøder i de respektive sogne samt anden nødvendig info fra rådene og eventuelle rettelser i forhold til et tidligere annonceret arrangement. Husk, at kommende arrangementer fra kirkens side altid kan ses i kalenderen på www.thyholmpastorat.dk. Foreningsstof vil fortsat have sin plads i kirkebladet. Liv Marit Tjelle Holm

JACOB NICOLAJ WILSE Jacob Nicolaj Wilses mindesten, skænket af Sparekassen Thy i 1991, er blevet renoveret af Søndbjerg/Odby Menighedsråd og står stadig i Søndbjerg Præstegårdshave, hvor Wilsespillene og grundlovsmøderne foregik. Jacob Nicolaj Wilse (1735-1801), som var præst, lokalhistoriker, naturforsker, meteorolog og litterat, og som voksede op her i Sønd­bjerg Præstegård, blev sognepræst i Norge 1768, i Spydeberg, og 1785 i Eidsberg, hvor han døde 23. maj 1801. Med baggrund i det fælles minde om Jacob Nicolaj Wilse blev Spydeberg og Thyholm venskabskommuner i 1991. Tak til vore mange venner i Norge.

Holger Quist Nielsen

3


SØNDAGSTRÆF EN HYGGELIG OASE

Af redaktionen i samarbejde med holdet bag Søndagstræf

Måske er du en forlystelsessyg selskabspapegøje, Ingrid, Elsa, Esther og Irma er holdet bag. De der bare må ud ad døren, så snart chancen bysørger for, at den hjertevarme atmosfære strømder sig? Eller måske synes du, at døgnet undermer én i møde, så snart man tager i dørhåndtatiden har lidt for mange timer? get til kirkecenteret, hvor SønUanset dit udgangspunkt er der dagstræf foregår. De har dækket Velkomsten i hvert fald ingen grund til kedbordene, bagt noget lækkert, betyder meget. somhed: Når det bliver den sidbrygget kaffe og lagt højskoleEt varmt håndtryk og ste søndag i måneden kan du sangbøgerne frem. nemlig tage til Søndagstræf i »Det er ikke fordi, der er en fast ”dejligt at se dig! Thyholm Kirkecenter! procedure, når vi mødes til Kom ind og find Søndagstræf er et tilbagevenSøndagstræf,« fortæller arranen plads!” dende arrangement – og så alligørerne. »Det ligger i luften, at gevel ikke et »arrangement«, der ligner nogen vi nok har lyst til at synge et par sange undervejs andre. Det eneste, der er givet på forhånd, er – men der er i princippet ikke nogen facitliste, nemlig tid og sted – og udsigten til nogle timers som vi på forhånd har trukket to streger under; hyggeligt samvær omkring veldækkede kaffevi skal ikke nå noget bestemt. Vi skal bare være borde med hjemmebag. til og nyde hinandens selskab. Samværet er det

Du kan gøre den lille forskel, der skal til, for at et medmenneske i nærheden af dig får en god og værdig jul.

STØT KIRKERNES JULEHJÆLP I STRUER KOMMUNE Bidrag modtages gerne på — MobilePay 761332 — Kontonr. 7602 1361894 Med tak og venlig hilsen

MENIGHEDSRÅDENE I STRUER PROVSTI

4


Ingrid, Elsa, Esther og Irma – holdet bag Søndagstræf – gør meget ud af, at rammerne skal være hyggelige hver gang, det bliver den sidste søndag i måneden. absolut vigtigste her. Pludselig kan der være en deltager, der har en historie at fortælle til os alle. Eller måske kommer vi som arrangører med et enkelt indslag, for eksempel en lille quiz.« En kvinde, som ofte har været til Søndagstræf, skriver til kirkebladet: »Hvis jeg skal beskrive, hvad Søndagstræf er, så vil jeg først og fremmest sige: Hygge! Vi mødes den sidste søndag i hver måned, hvor frivillige bruger deres søndag til at glæde andre. Velkomsten betyder meget. Et varmt håndtryk og »dejligt at se dig! Kom ind og find en plads!« Der er dækket fint op ved de runde borde – der er blomster, lys og fine servietter. Når vi har fået en god plads, bliver vi budt velkommen. Så synger vi en sang, mens duften af kaffe, the og hjemmebag spreder sig. Snakken går altid livligt, og ved hvert bord sidder en af de frivillige arrangører. Ofte fortæller en af de frivillige en historie eller

har fundet nogle spørgsmål, som passer til årstiden. Vi har også spillet pakkespil til jul. Der er altid tid til snak, og er der nogen, der ønsker at dele en oplevelse, er det kærkomment. For tiden er det mest enlige, der kommer, men jeg tænker, om ægtepar ikke også har lyst. Det ville kun være dejligt at være flere. Nogle af de trofaste er døde; nu har vi mindet om dem. Så er tiden ved at være gået. Alt dette får vi for tyve kroner. Og kan vi ikke selv klare vejen, bliver vi hentet. Jeg ønsker at rette en stor tak til dem, der bruger tid på at glæde andre. Jeg er allerede begyndt at glæde mig til næste gang – og jeg håber, at nye ansigter vil dukke op. Mange hilsener fra en glad gæst!« Velkommen til Søndagstræf i Thyholm Kirkecenter. Pris: 20,- kr. Søndag 29. januar kl. 14:30 Søndag 26. februar kl. 14:30

5


NOTER FRA EN

10 da ge i Is rael, septe mber 2022

REJSEDAGBOG Torsdag 22. september. Nazareth.

Af Anton Lyhne

på vejen. Selvfølgelig var der en sti, som var for alle, og som ikke måtte dyrkes. Også i Nazareth Village. Noget faldt på stengrund. Det kunne spire, for her var et tyndt lag jord og sand i revner og sprækker, men det korn ville blive svedet af solen. Noget faldt blandt tidsler og blev kvalt, og ukrudt og tidsler var der nok af i Nazareth. Og noget faldt i den gode jord – og i Nazaret er den ikke særligt velegnet, men man kan da få en høst. Da Jesus fortalte den lignelse fra en båd ude på søen, kendte tilhørerne vilkårene.

Vi skulle besøge Nazareth Village. Det er en slags »Hjerl Hede«, et levendegjort museum. Her tog en rutineret og veloplagt guide os med på en tur på skråningen, hvor man har prøvet at genskabe en landsby som på Jesu tid. På vores tur rundt genfortalte han passager og lignelser fra Bibelen. Vi startede i olivenlunden, hvor gamle træer bar usandsynligt mange, grønne oliven. Så kom vi til tærskepladsen, hvor et bræt fyldt med skarpe sten i små huller blev trukket hen over det høstede korn og rystede kernerne af.

Og her stod vi, under stikkende sol og med vandflaske i hånden, og følte kernen i fortællingen. Så sluttede vi af med frokost som på Jesu tid: Linsesuppe med flade brød lige fra ovnen, en kvart kylling med frisk salat, en dip med ristede pinjekerner og olivenolie, en skål hummus og en tallerken med yoghurt til at dyppe brødet i. Desserten var friske æblebåde med dadelmos, som nærmest er som honning. Hertil friskt, koldt vand.

En hyrde med kjortel, sandaler og tørklæde om hovedet passede nogle dyr, og nogle kvinder klædt lidt mere farverigt havde samlet krydderurter. Vi snuppede et par mandler fra mandeltræerne, og vi så en primitiv vinfremstilling, hvor druerne blev trampet med fødderne, og saften løb ned i en krukke i et hul i jorden. En kone vævede med sit hjemmefarvede garn, og pottemageren drejede en skål af sit hjemmegjorte ler. Tømreren demonstrerede sit værktøj, og guiden fortalte, hvordan oliepressen virkede og hvilken belastning, der kom på. I øvrigt betyder Gethsemane »oliepresse«. Da Jesus bad i Gethsemane (og disciplene sov!) er fortællingen delt i tre. Netop sådan virker oliepressen: Belastningen er tre gange 60 kilogram, som kommer på efterhånden for at presse olien ud af den pose, olivenfrugterne ligger i. Til slut var vi i synagogen, hvor vi selvfølgelig hørte fortællingen om Jesus, der læste op i Nazareth og sagde, at han var den Messias, der skulle komme. De ville smide ham ud over kanten! Den historie, der bundfældede sig bedst, var fortællingen om sædemanden. Noget korn faldt

6


Her ser I et billede af Niels på sin første arbejdsdag i gang med at klippe hæk på kirkegården i Hvidbjerg.

VAGTSKIFTE PÅ KIRKEGÅRDEN Siden november 2006, altså i knap 16 år, har Kirsten Madsen, Hvidbjerg, været ansat som gartneriarbejder med kirketjeneste ved menighedsrådet for Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø sogne. Her i sensommeren sagde Kirsten sin faste stilling op. Hun siger, hun har været glad for arbejdet hos os og smækker altså ikke med døren. Opsigelsen kom, fordi hun ønskede at skifte retning og uddanne sig som socialrådgiver.

kan nævne, at Kirsten fortsat vil arbejde nogle få timer hos os – nu som vikar. Med virkning fra 5. september har vi ansat gartner Niels Hansen fra Thisted. Om Niels kan vi fortælle, at han er uddannet væksthusgartner, og at han for ikke så længe siden er vendt tilbage til fædrelandet efter at have tilbragt 30 år i Holland. Han har gennem årene beskæftiget sig med varierede opgaver inden for jordbrugs- og gartnerfaget og har blandt andet drevet selvstændig virksomhed. Udover at skulle arbejde som gartner på kirkegårdene hos os skal han have kirketjeneste. Velkommen til Niels. Tag godt imod ham. Hvidbjerg/Lyngs/Jegindø Menighedsråd

Fra vores side skal der lyde en stor tak til Kirsten for veludført arbejde gennem de mange år – og held og lykke med det nye studie. Måske er der nogle, der efterlades en anelse forvirrede ved ovenstående oplysning, for Kirsten er her jo endnu..! Ganske rigtigt! Det er med glæde, vi

7


BERETNING FRA SØNDBJER Året 2021-2022 blev et år, som begyndte med coronarestriktioner, netop som man havde regnet med, at det var overstået og vi var ved at være tilbage til normalen. Året bød også på andre ændringer i sognene – lokalt såvel som globalt.

anslået 600.000 kr. – og det rækker 90.000 jo altså ikke til. Til gengæld blev bevillingen omlagt til maling af vinduer i præstegården i Søndbjerg og konfirmandstuen – den udgift ville snart være kommet alligevel.

Sognepræst gennem fem år i Thyholm Pastorat, Thomas Buelund, sagde farvel, og pastoratet stod så overfor at skulle finde en ny – en opgave, som ikke er nem i tider, hvor der er præstemangel og Thyholm jo nok er at betragte som et udkantsområde. Vi måtte igennem to ansøgningsrunder, inden vi kunne byde velkommen til Anne Marie Hansen og lys i præstegården i Søndbjerg – der var mørke i over et halvt år, og det er noget, man mærker i et lokalsamfund.

Hvor svært det er med bygninger i kirkeligt regi – og også noget, hvor vi som frivillige lokale borgere støder panden mod muren – kan anskueliggøres med det hav af tilladelser, man skal søge, og hvor svaret tit er nej, selvom det kun er små ændringer eller vedligeholdelsesopgaver, man beder om lov til – som for eksempel i tilfældet med kapellet i Odby. Sidste år blev det konstateret, at muren mod vest er ved at falde – det vil tage mange år, men standarden på bygningen er af en karakter, som rammer denne type bygninger med sådanne forfaldsskader. Bygningen er fra 1943 og dermed ikke opført i de bedste materialer – vi har dog skullet vedligeholde vinduer, port og låger. Ved provstesynet blev det besluttet, at vi laver minimal vedligeholdelse på bygningen, fjerner lågerne og ellers får gravet en rende, som skal tage noget af fugten fra bygningen. Kapeller bruges næsten ikke mere i dag – og en totalrenovering ville være at bruge midlerne forkert og ikke særligt fremtids­ agtigt – så derfor denne beslutning. Det har også kostet mange håndværkerbesøg og ansøgninger – så vil man i menighedsrådsarbejde, må man indstille sig på, at arbejdet kan være lidt som at være i en dårekiste; man kommer sjældent langt med arbejdet, og det tager tid.

Med ansættelse af en ny præst følger også renoveringer af præstegården – den fik en gang maling, og gulve blev ordnet, nye hvidevarer kom ind, hvor det var tiltrængt, og ellers blev der ordnet skabe, som var nedslidte eller gav et meget lukket køkken. Samlede omkostninger, hvori der skal medregnes tab på manglende husleje og betaling af forbrugsafgifter, blev ca. 300.000 kr. Men vi glæder os over vor ny præst og mener, at hun er faldet godt til i miljøet og fint magter den opgave at være nyuddannet præst fra dag ét med alle de forskelligartede opgaver, en præst har. Andre vedligeholdelsesopgaver i det forgangne år har været udskiftningen af blytaget på Søndbjerg Kirke – en opgave, som tog næsten trekvart år, fra det blev konstateret, til taget var skiftet. Også det blev en halvdyr fornøjelse, ca. 940.000 kr., men dog ikke noget, skatteyderne skal dække i sognene – der står provstiet klar med midler.

Det samme kan siges om projekterne renovering af graverhus i Odby og lydanlæg i kirkerne – det tager lang tid, og man får meget arbejde tilbage i hovedet, uden man helt er klar over, hvilken vej man skal gå.

Odby Kirke fik nye hynder valgt af et lokalt udvalg, og det må vi så leve med de næste 30 år. Ellers havde vi håbet på kalkning af Odby Kirke – men da vi begyndte at skulle finde ud af noget, viste det sig, at det åbenbart ikke er noget, man bare gør: Der er konsulenter etc., der skal spørges, og de vil helst have konsulentbehandlinger af sagerne – så stod vi med en regning på

Vi har alle en interesse i, at vores historiske arv bevares – men vi er kun frivillige, som sidder i menighedsråd – hverken bygningskonsulenter eller arkitekter. Gør man tingene så besværlige, bør man nok fra lovgivningsmagten selv overtage vedligeholdelse af kirken og dens bygninger

8


RG / ODBY SOGNE 2021-2022 – med de omkostninger det så vil have for skatteyderne.

Af menighedsrådsformand John Søndergaard

Vi kan dog glæde os over, at vi har fået gang i vores arrangementer i år – vi har haft kyndelmisse, fastelavn, skærtorsdagsspisning, varme hveder som optakt til Store Bededag, pastoratsgudstjeneste og høstgudstjeneste.

ren og det (næsten) månedlige arrangement ’Musikalsk Tankerum’, og tak for det – dem som står bag dette. Ikke mindst skal der lyde en tak for en aften med afsæt i Johannes Møllehaves liv og virke, blandt andet med sange fortolket af opus7790 og Christen Birkebæk – også tak for det.

Af særlige musikalske oplevelser har vi traditionen tro solnedgangsgudstjenester om somme-

Økonomien viste et underskud på næsten 200.000 kr. Det kan jo virke chokerende – men de 149.000 var forlods spået – og desuden har vi formået at dække en skimmelsvamprensning af præstegården i Søndbjerg, som kostede ca. 100.000, en ny port på Odby kapel til 60.000 og en katafalk til 60.000. Og derudover var der et feriepengekrav på 118.000 – så sognene formåede nok engang at lave »et overskud« på driften.

I september fandt arrangementet ’Med Møllehaves ord’ sted i Odby Kirke. Koret opus7790 medvirkede med en række sange af Møllehave, mens sognepræst Anne Marie Hansen fortalte om Møllehaves forhold til bøn. Bagefter var der kaffe i konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård.

Tak til personale – uden jer lykkes tingene ikke. Tak til frivillige, som gav en hjælpende hånd. Tak til alle, som virker for Ordets forkyndelse og det kirkelige liv i Søndbjerg/Odby.

FASTELAVN I HVIDBJERG OG SØNDBJERG Søndag 19. februar kl. 10:30 er der fastelavnsgudstjeneste i Hvidbjerg Kirke, hvor alle børn og voksne er velkomne med eller uden udklædning. Umiddelbart efter gudstjenesten er der tønde­ slagning i Thyholm FDF’s kredshus i Østergade i Hvidbjerg. Her er menighedsrådet vært ved en let frokost, fastelavnsboller m.v. Arrangementet slutter ved 14-tiden. Om eftermiddagen – søndag 19. februar kl. 14:00 – er der fastelavnsgudstjeneste i Søndbjerg Kirke med efterfølgende tøndeslagning ved konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård. Her vil menighedsrådet sørge for varm kakao og fastelavnsboller. Alle er hjertelig velkomne til vore fastelavnsarrangementer. Steen Torstensen og Chr. Birkebæk

9


MÅNEDENS SALME Månedens salme i december er ’Barn Jesus i en krybbe lå’ med tekst af H. C. Andersen (DDS nr. 103). Når denne salme er valgt, er det, fordi den på en enkel og smuk måde i en meget koncentreret form beskriver, hvad julen handler om – og ikke mindst hvordan julen og Jesu fødsel berører hver enkelt af os.

Gennem tiden har salmen været omstridt og nogle har ment, at den var sentimental. På et tidspunkt blev den taget ud af salmebogen. Eksklusionen fra tidligere tiders salmebog blev forklaret med, at salmebogskommissionerne anså H. C. Andersens kristendomsforståelse for at være barnlig. At digteren rammer en væsentlig pointe i forståelsen af kristendommen, nemlig at vi må have barnets tilgang og gå til kristendommen med hjertet, har altså ikke været god latin på bjerget. Eller også har man ganske enkelt forvekslet »barnlighed« med det, som digteren skrev, nemlig at det handler om at forstå juleunderet på barnets måde. Og var der nogen, der havde evner og anlæg for det, var det jo netop H. C. Andersen. Månedens salme i januar og februar er ’Solen står stille i Gibeons dal’ med tekst af Jørgen Bukdahl (Højskolesangbogen nr. 103).

I første strofe sættes scenen. Vi betragter scenen udefra som beskuere – julenatten med hø og strå som pude for barnet, himlen med den lysende julestjerne og en okse, der kysser Jesusbarnets fod. Anden strofe er en direkte henvendelse til os, til »hver sorgfuld sjæl« med en opfordring til at blive »karsk og glad« og at blive »børn i sjæl og sind«, fordi Jesus er født. Det glædelige budskab, som barnet bringer med sig om kærlighed, nåde og fred skal netop forstås med hjertet. Da jeg var barn, var jeg meget betaget af linjen: »til barnet vil vi stige ind«. At stige ind til barnet vil jo sige, at når vi møder julens budskab med hjertet, bliver vi umiddelbare og åbne, som børn er, og bliver dermed i stand til at forstå kristendommens inderste kerne, som er Guds kærlighed. Dermed er det også sagt, at vi aldrig kan nøjes med beskuerens rolle i forhold til at forstå dybden af julens budskab og at vi må åbne vores hjerter for at forbinde os med Jesusbarnet.

10

Forfatteren og foredragsholderen Jørgen Bukdahl levede det meste af sit liv i Askov, hvor han havde en nær arbejdsmæssig tilknytning til Askov Højskole, dog uden at være fastansat. Han var gift med den norske kunsthistoriker Magnhild Ødvin Bukdahl, og han var livet igennem meget optaget af fællesskabet mellem de nordiske lande. På den norske vestkyst lidt syd for Bergen ligger ruinerne af et gammelt kloster – Lyseklosteret. Det blev grundlagt i 1146, blomstrede op og var, da det var størst, beboet af 400 munke. Om foråret er der hvidt af blomstrende æbletræer i klosterruinen, for frugtavlen blev indført af de gamle cisterciensermunke. Samspillet mellem klostrets ruiner og den levende arv af munkenes indsats ramte Bukdahl voldsomt, da han i 1936 besøgte stedet. Han var i Norge til et stort nordisk møde. Nogle dage senere mødte han gode venner på hovedgaden i Oslo og løb dem i møde, mens han råbte: »Jeg har skrevet en salme!« Digtet eller salmen, som Bukdahl selv kaldte den,


DE NI LÆSNINGER var naturligvis med i bogen Lyseklosteret, der udkom i 1940. Bukdahl var dybt berørt over nazisternes fremmarch i Tyskland. Det var ofte fortvivlende at være et levende menneske. I den situation blev Bukdahl beroliget ved mødet med klosterets ruiner. Lyseklosteret blev for ham som et sted uden for verden, der mindede ham om et udtryk fra Det Gamle Testamente: »hvor solen stod stille i Gibeon og månen i Ajjalons dal.« (Josvabogen 10,12). Inspireret af klosterruinens tidløse ro kunne han konstatere, at ikke alt smuldrer. Alt, hvad der er »af ånd«, bliver tilbage. I bogen Lyseklosteret skrev han, at »ånd er det, hvori mennesker kan mødes i medmenneskelighed«. I den stemning kunne han da bede om, at han måtte få samme ydmyge indstilling som de gamle munke. Så hans viden om livets barske vilkår medførte ikke, at han blev presset til bitterhed, men at hans arbejde måtte blive til vin. Fordi det var båret »af ånd«. Af medmenneskelighed. Drue jeg var og perset jeg er, vin jeg vel bliver omsider, blomstre skal alle de abildtræer, klædes skal fjeldenes sider, håbet skal fylde helt mit sind, nu skal jeg fange min sommer ind, lad tiderne skifte med tider. Salmen toner ud i et håb, hvor Bukdahl formulerer, at historiens forvandling af mennesket kan skabe noget godt. Han bliver til vin, som kan drikkes med glæde. Anne Marie Hansen

Anden søndag i advent, søndag 4. december kl. 16:00 er alle velkomne til den traditionsrige, årlige begivenhed De Ni Læsninger i Hvidbjerg Kirke. Her synger og spiller lokale solister, kor og musikere en masse dejlig julerelateret musik, mens vi gennem ni bibeltekster får fortællingen om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse. Red.

VI HAR EN PLAN – EN PRODUKTIONSPLAN… I redaktionen modtager vi fra tid til anden spørgsmålet: »Hvorfor udkommer kirkebladet ikke til den første?« Eller med andre ord: Hvorfor udkommer det ikke helt regelmæssigt, som det gjorde engang? Et ganske forståeligt spørgsmål, når man betænker, at magasinet somme tider kommer »i pæn tid« før den første, mens det andre gange kommer dumpende en uge eller halvanden inde i en påbegyndt måned. Især for foreningerne, der skal have deres stof medtaget i tide, kan det være meget generende med de ujævne udgivelsesdatoer. Vi kan imidlertid ikke gøre noget ved det – i hvert fald ikke som redaktion. Men vi kan prøve at forklare vores arbejdsgang: Vi er underlagt en produktionsplan med deadlines for både os, trykkeriet i Videbæk og PostNord. Denne plan er vi nødt til at følge ganske nøje, hvis alle involverede parter skal kunne arbejde efter den. Fremover vil den periode, som næste udgave af kirkebladet helt præcist dækker, fremgå under den anførte deadline (bladets næstsidste side). Nærværende udgave dækker undtagelsesvis hele tre måneder, da omdelingen i februar først finder sted i månedens sidste tredjedel – og så ville det jo være helt til grin at kalde det et februar-blad. Tak for både forståelse og stof til tiden.

11

Red.


CAFÉ

GENERATIONER

Her følger programmet for første sæson 2023 for caféeftermiddage i Thyholm Kirkecenter.

En kirkehøjskole forener menneskeliv og kristendom på fineste grundtvigske måde og virker til folkelig oplysning, dannelse og fordybelse.

EFTERMIDDAGE

18. januar: Lene Rønn Sørensen: Vejen til at blive centerleder for Midtpunktet på Thyholm. 1. februar: Mikkel Obel Hargaard m.fl.: Fra skrot til slot – vores arbejde med ombygning af et faldefærdigt hus.

Årets kirkehøjskole

I år vil vi slå bro over generationskløfter, forebygge fordomme og fremme forståelsen for generationernes livsvilkår og udfordringer. Alle aftener foregår i Thyholm Kirkecenter. Gratis deltagelse. Kaffe: 20,- kr. Arr.: Menighedsrådenes Fællesudvalg

1. marts: Anne Marie Hansen: Min vej til at blive præst for Thyholm Pastorat. 15. marts: Anne Grethe Nielsen: Hvidbjerg Kirkegård – hvordan ser fremtiden ud? 29. marts: Rasmus Østergaard: Mit arbejde som ansat i Kongehuset. Vi glæder os til igen at se alle – nye som gamle gæster – i vores café til nogle indholdsrige og hyggelige timer. Alle datoer er onsdage, og vi begynder som sædvanlig kl. 14:30 og slutter senest kl. 16:30. Kaffe/te og boller koster stadig kun 20,kr. Velkommen til alle! Caféudvalget, Hvidbjerg/ Lyngs/Jegindø Menighedsråd

Hans Rønne Torsdag 26. januar kl. 19:30 Teater med Hans Rønne: Det begynder at blive koldt om fødderne. Torsdag 2. marts kl. 19:30 Afdelingsleder Solvej Gasseholm: Unge – fanget af forventninger. Torsdag 23. marts kl. 19:30 Sognepræsterne Tove og Kristian Brogaard: Voksne. Torsdag 20. april kl. 19:30 Institutleder Hanne Legarth: Enestående børn.

12


KONFIRMANDGUDSTJENESTE FOR ALLE Gudstjenesten i Hvidbjerg Kirke søndag 22. januar kl. 10:30 er den første konfirmandgudstjeneste, vi gennemfører efter coronanedlukningen i marts 2020. Vi skal på konfirmandweekend med de andre konfirmander fra Resen-Humlum til Rydhave Slots Efterskole ved Vinderup. Søndag er vi dog på plads igen, hvor konfirmander, præster og organist har forberedt gudstjenesten sammen. Det kan der komme meget spændende ud af, så nu håber vi, konfirmandernes familier og menighederne støtter godt op om søndagens gudstjeneste denne dag. Vi skal i løbet af weekenden arbejde med vore konfirmandord, hvor vi forsøger at finde berøringspunkter mellem Guds ord og vores sprog.

FRA VUGGE TIL GRAV HVIDBJERG KIRKE Dåb 28.08 10.09 02.10 09.10 16.10 16.10

Frida Støttrup Østergaard Thor Grydgaard Thiesen Nohr Valdemar Hersom Lukas Rosengreen Truelsen Sigurd Sand Sørensen Sejer Ståle Sørensen

Vielse 10.09 Siri Krogsgaard til Luca Rosenfeldt

MUSIKGUDSTJENESTE I JEGINDØ KIRKE

Begravelse/bisættelse 31.08 Asger Olesen 29.09 Carl Erik Thiesen ODBY KIRKE

Vi indbød til musikgudstjeneste en søndag eftermiddag i oktober, og nu forsøger vi igen. Vi åbner kirkens dør på klem, fra travlhed og juleforberedelser, til julens store fortælling og glæde. Det sker gennem sang og musik, men også gennem stilhed, billeder, lys og refleksion. Der er ingen nadver ved denne gudstjeneste. Selve gudstjenesten er lagt til Jegindø Kirke søndag 18. december kl. 16:30. Kom! Og tag gerne din nabo med! Liv Marit Tjelle Holm

Dåb 11.09 Simon Amtkjær Vangsgaard Begravelse/bisættelse 08.09 Kaj Villy Andersen JEGINDØ KIRKE Begravelse/bisættelse 25.08 Elsemarie Lauesen 09.09 Erik Kjeldager Sørensen

13


RUNDT I PASTORATET HVIDBJERG/LYNGS Læs mere på www.thyholmpastorat.dk RESULTATET AF MENIGHEDSRÅDSVALGET 20. SEPTEMBER 2022 I HVIDBJERG, LYNGS OG JEGINDØ SOGNE Menighedsrådet orienterer: Tirsdag 20. september blev der afholdt valgforsamling i Thyholm Kirkecenter. Der mødte i alt 73 op til valgforsamlingen, hvoraf 72 var stemmeberettigede. Dette giver en stemmeprocent på 4,4. I Hvidbjerg Sogn er der 1.167 stemmeberettigede folkekirkemedlemmer, i Lyngs 188 og på Jegindø 321. Sammenlagt er der altså 1.676 stemmeberettigede i de tre sogne. Det nuværende menighedsråd havde på baggrund af ovennævnte antal folkekirkemedlemmer på 18 år og opefter besluttet, at man ville gå efter at få udvidet det samlede antal medlemmer i det fælles menighedsråd fra 8 til 9. Der skulle altså vælges i alt 9 medlemmer for en 2-årig periode, nemlig 5 i Hvidbjerg, 1 i Lyngs og 3 på Jegindø. Herudover skulle der vælges stedfortrædere i alle de tre sogne. Valgforsamlingen blev afviklet efter en centralt fastlagt dagsorden med Peter Gade som dirigent, og selve afstemningerne blev efter bestemmelserne herom afviklet separat, sognevis. Følgende ni kandidater blev valgt som medlemmer af det nye, fælles menighedsråd: Hvidbjerg: Marianna Brogaard (genvalg), Steen Torstensen (genvalg), Betty Hargaard (genvalg), John Michaelsen (genvalg) og Mona Jordan. Lyngs: Lisa Kirkeby. Jegindø: Carsten Torp Petersen, Frank N. Kristensen og Lene Flyvholm Kristensen (genvalg).

Følgende blev valgt som stedfortrædere: Hvidbjerg: Anne Mette Vestergaard. Lyngs: Marianne Flugt. Jegindø: Kirsten Graversgaard, Britt Selvaag Petersen og Grethe Boll (genvalg). Da der ikke efterfølgende er indleveret en alternativ kandidatliste ved fristens udløb, 18. oktober, bliver der ikke tale om afstemningsvalg – og med forbehold for, at der ikke indleveres klager til biskoppen over valgets resultat senest 29. november er ovennævnte valgt til menighedsrådet for Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø for en 2-årig periode med virkning fra første søndag i advent 2022. Sidste frist for indlevering af klager over valgets resultat til biskoppen er 29. november. Der skal lyde en stor tak for samarbejdet til de tre afgående menighedsrådsmedlemmer, Jette Wohlfahrt og Henrik Villesen fra Lyngs samt Kirsten Aalund Christensen fra Jegindø. Samtidig vil vi benytte lejligheden til at sige tillykke med valget og velkommen til samarbejdet til de fire nyvalgte medlemmer, Mona Jordan (Hvidbjerg), Lisa Kirkeby (Lyngs) samt Carsten Torp Petersen og Frank N. Kristensen (Jegindø). Herudover tak til de valgte stedfortrædere for at ville stille op og lade sig vælge. På valgbestyrelsens og menighedsrådets vegne, Steen Torstensen

14


HVIDBJERG/LYNGS Læs mere på www.thyholmpastorat.dk SOLVANG

Hvide Sande, over emnet: ’Hvor er du på vej hen?’ Missionsugen er et kredsarrangement.

Tirsdag 13. december kl. 15:00 Altergangsgudstjeneste.

ALLE HJEM

Lørdag 24. december kl. 10:30 Julegudstjeneste.

Mandag 16. januar kl. 19:30 Bibeltime hos Elly og Niels Anton Christensen, Kløvervænget 7.

Tirsdag 10. januar kl. 15:00 Altergangsgudstjeneste.

Mandag 20. februar kl. 19:30 Bibeltime hos Else og Svend Erik Toftdal, Fasanvej 25.

Tirsdag 24. januar kl. 15:00 Andagt. Tirsdag 14. februar kl. 15:00 Altergangsgudstjeneste.

REFLEKS Ingen møder i december.

Tirsdag 28. februar kl. 15:00 Andagt.

Mandag 16. januar kl. 19:30 Møde hos Karen og Steen Torstensen, Søndervænget 31.

MENIGHEDSRÅDSMØDER Tirsdag 13. december kl. 19:00 i Thyholm Kirkecenter. Menighedsrådsmøder i januar og februar: Se kalenderen på pastoratets hjemmeside.

Mandag 20. februar kl. 19:30 Møde hos Kirsten og Kjeld Graversgård, Kongevejen 1. THYHOLM FDF

IMPULS

Find information fra FDF på hjemmesiden www.fdf.dk/thyholm

Evangelisk Alliances Bedeuge. Tema: Glæde!

THYHOLM KFUM OG KFUK

Mandag 9. januar kl. 19:30 Indledning ved Lars Sandfeld.

Se hjemmesiden www.thyholm.kfum-kfuk.dk

Tirsdag 10. januar kl. 19:30 Indledning ved Ulrik Juul Jensen. Onsdag 11. januar kl. 19:30 Indledning ved Bent Fodgaard. Alle er velkomne. Mandag 27. februar onsdag 1. marts kl. 19:30 Missionsuge i Jegindø Missionshus. Kaffebord hver aften. Mandag taler missionær Henrik Dideriksen, Skive. Tirsdag taler pastor Brian Christensen, Lemvig. Onsdag taler Jens Ole Nielsen,

15

(fortsættes næste side)


RUNDT I PASTORATET JEGINDØ Læs mere på www.thyholmpastorat.dk

Onsdag 8. februar kl. 19:30 Sømandsmissionær Per Jerup fortæller om en sømandsmissionærs hverdag. Kaffebord.

Resultatet af menighedsrådsvalget 20. september 2022 i Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø sogne Læs om resultatet i rubrikken Hvidbjerg/Lyngs. MENIGHEDSRÅDSMØDER Tirsdag 13. december kl. 19:00 i Thyholm Kirkecenter. Menighedsrådsmøder i januar og februar: Se kalenderen på pastoratets hjemmeside. INDRE MISSION Onsdag 7. december kl. 19:30 Adventshygge ved pastor Anne Marie Hansen, Søndbjerg. Kaffe med risalamande og småkager. Mandag 9. - onsdag 11. januar kl. 19:30 i Thyholm Kirkecenter: Evangelisk Alliances Bedeuge over temaet ’Glæde’. Se nærmere under Impuls i rubrikken Hvidbjerg/Lyngs. Onsdag 18. januar kl. 19:30 Evangelist Lars Kristensen, Harboøre, taler. Kaffebord.

Mandag 27. februar onsdag 1. marts kl. 19:30 Missionsuge. Kaffebord hver aften. Mandag taler missionær Henrik Dideriksen, Skive. Tirsdag taler pastor Brian Christensen, Lemvig. Onsdag taler Jens Ole Nielsen, Hvide Sande, over emnet: ’Hvor er du på vej hen?’ Missionsugen er et kredsarrangement. Alle er meget velkomne til vore møder. Yderligere oplysninger gives gerne ved henvendelse til Kirsten Graversgård, tlf. 97 87 92 18. Hvor ikke andet fremgår, finder møderne sted i Jegindø Missionshus på Kongevejen 66. JEGINDØ FDF Mandag 5. december kl. 19:00 Vi laver bolsjer. Fredag 9. december kl. 18:00 Julefrokost. Onsdag 14. december Vi laver juledekorationer til egen brug. Mandag 9. januar kl. 19:00 Spille- og hyggeaften.

Fredag 20. - lørdag 21. januar Mandsstævne i Bedsted Missionshus.

Mandag 6. februar kl. 19:00 Førstehjælps- og hjertestarterkursus.

Onsdag 1. februar kl. 19:30 Kredsmøde i Vestervig Missionshus. Fritidsforkynder Villy Holm Pedersen, Brønderslev, taler. Kaffebord.

Andre arrangementer aftales løbende og informeres pr. e-mail til medlemmerne – kontakt Kjeld Graversgård, tlf. 20 28 45 11.

16


Følg med i kirkelivet på www.thyholmpastorat.dk og www.facebook.com/thyholmpastorat

SØNDBJERG/ODBY Læs mere på www.thyholmpastorat.dk VELKOMMEN NYTÅR

MUSIKALSK TANKERUM

Nytårsdag, søndag 1. januar kl. 14:00, er der traditionen tro nytårsgudstjeneste i Søndersognene. I år finder den sted i Søndbjerg Kirke. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved et glas champagne.

’Musikalsk Tankerum’ i Søndbjerg Kirke er melodier og improvisationer fra kirkens orgel nonstop i to timer i tidsrummet kl. 19:00-21:00. Enhver kan frit komme og gå undervejs. Her er plads til at finde ro i sjælen, tænde et lys, være uforpligtende til stede, nyde sin medbragte kaffe, fordybe sig i det flygtige nu – ja, tiden er din egen. Vær velkommen.

KYNDELMISSE Markeringen af vinterens knudepunkt foregår torsdag 2. februar kl. 17:00 i Odby Kirke med efterfølgende spisning i konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård. Koret opus7790 vil medvirke ved denne smukke fejring af, at vi er midtvejs igennem vinteren og lyset får stadig mere magt. FASTELAVN ER MIT NAVN Som traditionen byder, afholdes der fastelavnsfejring i Søndbjerg. Det foregår søndag 19. februar kl. 14:00, hvor der begyndes med gudstjeneste i Søndbjerg Kirke. Fra kl. 15:00 slås der på fastelavnstønden. Kom gerne udklædt – det gælder også voksne børn. Efter tøndeslagningen er der hyggeligt samvær i konfirmandstuen med fastelavnsboller. SØNDERSOGNENES STRIKKECAFÉ Kom frisk og frejdig med dit håndarbejde og få en god snak, mens du nørkler. Der er altid kaffe på kanden. Vi mødes i konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård. Tirsdag 6. december kl. 19:00 Tirsdag 17. januar kl. 19:00 Tirsdag 31. januar kl. 19:00 Tirsdag 14. februar kl. 19:00 Tirsdag 28. februar kl. 19:00

Arr.: Søndbjerg/Odby Menighedsråd Onsdag 25. januar kl. 19:00-21:00 Onsdag 22. februar kl. 19:00-21:00 MØDER I MENIGHEDSRÅDET I skrivende stund er møderne endnu ikke berammet, så vi henviser til pastoratets hjemmeside samt Facebook. Møderne foregår i konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård. LEJE AF KONFIRMANDSTUEN VED SØNDBJERG PRÆSTEGÅRD I forbindelse med kirkelige handlinger kan lokalet lejes. Prisen er 1000 kr., og man kan rette henvendelse til graver Hanne Kragh Møller, tlf. 61 38 08 87/e-mail hkmodby@ gmail.com BIBELKREDSEN Mandag 5. december kl. 19:00 hos Grethe og Chr. Erik Christensen, Aggerholmsvej 25. Adventshygge. Mandag 16. januar kl. 19:00 hos Karen Margrethe og Knud Christiansen, Lavbjergvej 6. Mandag 20. februar kl. 19:00 hos Ellen og Per Toftdahl, Birkevej 4.

17


FÆLLES FOR SOGNENE CAFÉEFTERMIDDAG

MANDAGSMUSIK

Onsdag 18. januar kl. 14:30 Lene Rønn Sørensen: Vejen til at blive centerleder for Midtpunktet på Thyholm.

Mandag 28. november kl. 19:00 i Lyngs Kirke: Adventskoncert. Den sidste mandag aften i måneden be­ty­ der, at der er koncert et sted i pastoratet. Hvem, hvad og hvor er endnu ikke helt på plads – men notér endelig følgende datoer og hold øje med pastoratets hjemmeside og facebookside. Mandag 30. januar Mandag 27. februar

Onsdag 1. februar kl. 14:30 Mikkel Obel Hargaard m.fl.: Fra skrot til slot – vores arbejde med ombygning af et faldefærdigt hus. Velkommen til indholdsrige foredrag, kaffebord og fællessang i Thyholm Kirkecenter. Pris: 20,- kr. Arr.: Caféudvalget, Hvidbjerg/Lyngs/Jegindø Menighedsråd

SØNDAGSTRÆF Den sidste søndag i måneden kl. 14:30 i Thyholm Kirkecenter. Føles søndagen undertiden lang? Velkommen til hyggeligt og uforpligtende samvær. Se endvidere artiklen om Søndagstræf andetsteds i bladet.

SPAGHETTIGUDSTENESTE Tirsdag 10. januar kl. 17:00 i Jegindø Kirke.

Bemærk: I december holdes ikke Søndagstræf. Søndag 29. januar kl. 14:30 Søndag 26. februar kl. 14:30

FÆLLESSANG Den anden torsdag i måneden kl. 19:30 i Thyholm Kirkecenter. Der synges både fra salmebogen, højskolesangbogen og 100 salmer.

JULESTUE Første søndag i advent, 27. november kl. 14:00-17:00 glæder vi os til at se dig til en hyggelig eftermiddag i Thyholm Kirkecenter. Kom og vind i tombolaen og terningespil. Der kan købes kaffe, kakao og hjemmebag. Du kan købe din adventskrans og juledekoration. Dagen afsluttes med luciaoptog ved kirkens børnekor.

Torsdag 8. december kl. 19:30 Torsdag 12. januar kl. 19:30 Torsdag 9. februar kl. 19:30

KIRKEHØJSKOLE Torsdag 26. januar kl. 19:30 i Thyholm Kirkecenter: Teater med Hans Rønne: Det begynder at blive koldt om fødderne.

Arr.: KFUM & KFUK, Refleks og Impuls i Hvidbjerg.

18


KONTAKT REDAKTION Konst. redaktør (ansvh.) Christen Birkebæk tlf. 61 63 11 15 tirsdage og onsdage kl. 10:00-12:00 torsdage kl. 15:00-18:00 cbi@km.dk Holger Quist Nielsen tlf. 30 31 33 02 hqn@mail.tele.dk

PRÆSTER Liv Marit Tjelle Holm Kirkebakken 1 7790 Thyholm tlf. 60 22 77 92 lmth@km.dk Ugentlig fridag mandag Træffetid i Thyholm Kirkecenter: Tirsdage kl. 10:00-12:00 Torsdage kl. 15:00-18:00

Mødestof o. a. til næste udgave sendes inden deadline til et redaktionsmedlem.

Anne Marie Hansen Aggerholmsvej 2, Søndbjerg 7790 Thyholm tlf. 23 23 51 36 amhn@km.dk Ugentlig fridag mandag Træffetid i Thyholm Kirkecenter: Onsdage kl. 10:00-12:00 Torsdage kl. 15:00-18:00

Deadline for bladet: Onsdag 4. januar

Thyholm Kirkecenter Nørregade 19, Hvidbjerg

Niels Poulsen tlf. 22 76 25 80 niels.poulsen@gmail.com Anton Lyhne tlf. 21 35 98 71 antonlyhne@gmail.com

Næste udgave dækker perioden 26. februar - 31. marts. Distribueres 21.-24. februar.

Redaktionen ønsker alle læsere en glædelig jul og et velsignet nytår

KORDEGN Christen Birkebæk tlf. 61 63 11 15 cbi@km.dk Fast træffetid: Tirsdage kl. 10:00-12:00 Onsdage kl. 10:00-12:00 Torsdage kl. 15:00-18:00

19

FORMÆND Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø sogne Marianna Brogaard tlf. 23 34 14 88 Fam.Brogaard@mvb.net Søndbjerg og Odby sogne John Søndergaard tlf. 97 87 97 35 johnsondergaard@ godmail.dk GRAVERE Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø Annagrete Nielsen tlf. 30 58 12 83 post@hvidbjerg kirkegaard.dk Søndbjerg Hanne Kragh Møller tlf. 61 38 08 87 hkmodby@gmail.com Odby Karsten Særkjær Nielsen tlf. 27 33 16 76 knudbak@dlgmail.dk

Fotos: Anton Lyhne, Anders Hilligsøe, Holger Quist, Irma Hedevang, Steen Torstensen, Per Pedersen. Forsidefoto: Anton Lyhne. Fra Nazareth Village.


ID-nr.: 46879

203

VELKOMMEN TIL

HVIDBJERG LYNGS

SØNDBJERG

ODBY

JEGINDØ

Søndag 4. 2. s. i advent

16:00 AM 9 læsninger

Ingen

Ingen

10:30 AM

9:00 HV

Søndag 11. 3. s. i advent

9:00 LH Kirkekaffe

Ingen

9:00

Ingen

10:30 LH

Søndag 18. 4. s. i advent

10:30 AM

Ingen

Ingen

9:00 AM

16:30 LH Musikgudstj.

Lørdag 24. Juleaften

13:00 AM 16:00 LH

14:30 AM

16:00 AM

13:00 LH

14:30 LH

Søndag 25. Juledag

10:30 LH

Ingen

10:30 AM

Ingen

Ingen

Mandag 26. 2. juledag

Ingen

Ingen

Ingen

10:30 AM

9:00 AM

Søndag 1. Nytårsdag

31/12 14:00 LH

Ingen

14:00 LH

Ingen

16:00 LH

Søndag 8. 1. s. e. H3K

10:30 AM

Ingen

Ingen

9:00 AM

Ingen

Søndag 15. 2. s. e. H3K

10:30 LH

Ingen

10:30 AM

Ingen

9:00 AM

Søndag 22. 3. s. e. H3K

10:30 LH+AM Konfirm.-gudstj.

Ingen

Ingen

9:00

Ingen

Søndag 29. Sidste s. e. H3K

9:00 Kirkekaffe

Ingen

9:00 LH

Ingen

10:30 LH

Søndag 5. Septuagesima

10:30 AM

Ingen

Ingen

10:30 LH

9:00 LH

Søndag 12. Seksagesimas.

9:00 LH Kirkekaffe

Ingen

10:30 AM

Ingen

9:00 AM

Søndag 19. Fastelavn

10:30 LH Fastelavnsgudstj.

Ingen

14:00 LH Fastelavnsgudstj.

Ingen

Ingen

Søndag 26. 1. s. fasten

10:30 AM

Ingen

Ingen

9:00 AM

9:00

Eventuelle ændringer vil fremgå af kalenderen på pastoratets hjemmeside www.thyholmpastorat.dk. Og ved at følge Thyholm Pastorat på Facebook vil man op til hver søndag blive mindet om tid og sted.

LH: Liv Marit Tjelle Holm · TL: Torkild Lundberg · AM: Anne Marie Hansen

FEBRUAR

JANUAR

DECEMBER

DATO

Videbæk Bogtrykkeri A·S

GUDSTJENESTER


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.