Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 1 - 2023

KIRKEBLADET

MEN SKORSTENEN STÅR DER ENDNU side 2

PRÆSTEN DRAGER I KRIG side 5

HVAD SKAL VI MED ST. BEDEDAG? side 5

KONFIRMATION side 7

NR. 1 · FORÅR 2023

Skorstenen MEN SKORSTENEN STÅR DER ENDNU

Det tænker man, hver gang man kommer forbi mejerigrunden i Janderup. I næsten 140 år har mejeribygningen ligget på hjørnet af Vesterled og Åkirkevej. Mejeridriften ophørte i 1966, og bygningen fik andre funktioner – først var den bødtkeri, så vintapperi, og til sidst var den ramme om sognets adventsmarked. I efteråret 2022 var det slut, da blev bygningen revet ned. Den var heller ikke nogen skønhed til sidst. Mange var glade, da den forsvandt.

Jubilæum for andelsmejerierne

Men skorstenen står der endnu. Det er vist økonomiske interesser, der gør, at mejeriets skorsten er blevet stående. Men skorstenen er også et minde om mejeriet og alt, hvad det stod for. Men skorstenen står der endnu – det er netop titlen på et egnsspil, som 7-kanten opførte i 1982 og 1983. Et teaterstykke om andelsmejeriernes historie.

I begyndelsen af 1980’erne var det 100 år siden, at de første andelsmejerier blev til. I Hjedding ved Ølgod var landets første andelsmejeri blevet stiftet i 1882. Samtidig var man i Billum blevet enige om at gøre Burgård Mejeri til fællesmejeri – det havde lidt anderledes vedtægter og kom derfor ikke til at tælle som Danmarks første andelsmejeri. I Janderup fulgte man hurtigt efter. Her var højskoleforstanderen en af de ledende kræfter. I 1883 dannede man et fællesmejeri, som dog først blev andelsmejeri i 1904.

Den historie ville 7-kanten gerne gøre levende.

Forfatteren Knud Sørensen

Skal man bruge et teaterstykke om andelsmejerierne, har man brug for en forfatter, som ved noget om landbrugets udvikling og om den mentalitet, der findes hos jyske bønder. Derfor kontaktede man Knud Sørensen fra Mors. Knud Sørensen havde på det tidspunkt afhændet sin landinspektørvirksomhed for at være forfatter på fuldtid. Men i de ca. 20 år, hvor han havde arbejdet som selvstændig landinspektør, havde han lært dansk landbrug og danske landmænd godt at kende. I 60’erne og 70’erne var de fleste af hans landinspektøropgaver af den slags, hvor han skulle ud til landmanden og måle op i marken – tit med landmanden selv som målemedhjælp. Det var fast rutine, at han blev inviteret på kaffe.

»Jeg betragtede ikke de kaffeborde som tidsspilde, tværtimod. Jeg så hen til dem, og jeg har virkelig lært meget om mennesker, sprog og landbrug rundt om i de pæne stuer – eller rummelige køkkener – i gårdene på Mors … De kaffeborde er nok de dele af det daglige arbejde, jeg på længere sigt fik mest udbytte af. De ord, der blev vekslet, eller måske netop ikke vekslet, gengav mig barndomserindringen om og den indsigt i bønders sprog og psykologi, som blev forudsætningen for en væsentlig del af det, jeg senere skrev.« Det fortæller Knud Sørensen i sin erindringer.

Mod på det uoverskuelige

Knud Sørensen var først ved at sige nej, da Ejvin Hansen ringede og spurgte, om han ville skrive et egnsspil. Dramatik var ikke hans speciale. Men

7-kanten havde planlagt, at dramaturgen Lena Bjørn skulle medvirke. Hun ville tage sig af at gøre historien til dramatik. Så Knud lovede, at han hvert fald ville komme til et møde – »og dér oplevede jeg så for første gang den målrettede entusiasme og det mod til at kaste sig ud i det uoversku-

elige, som ud over en stor teknisk dygtighed, næsten perfektion, for mig er det, der kendetegner folkene omkring 7-kanten«.

Samarbejdet mellem 7-kanten, Lena Bjørn og Knud Sørensen resulterede i stykket Men skorstenen står der endnu. »Samarbejdet var usædvanligt (for mig) derved, at det ikke bare var medforfatteren Lena Bjørn, jeg samarbejdede med, men hele den gruppe af 7-kant-folk, som påtog sig at skaffe arkivmateriale til os, som drog rundt og interviewede folk for os, som diskuterede handlingen og handlingens problemer med os, og som forenede kritisk sans med idérigdom. At hovedparten af dem også kom til at fungere som skuespillere ved stykkets opførelse var så afgjort medvirkende til, at resultatet – i hvert fald efter min bedømmelse – blev så helstøbt« fortæller Knud Sørensen i 7-kantens jubilæumsbog fra 1995.

Egnsspillet

Stykket fortæller historien om – hverken mejeriet i Billum eller det i Janderup, men om mejeriet i Billerup. Dvs. andelsmejeriernes historie i et bredt perspektiv. Men mange detaljer fra den helt lokale historie er med. Regnskaber, mejeriprotokoller, datidens aviser, festsange, personlige erindringer og meget andet har bidraget til stykket.

Det begynder og slutter ved den samme generalforsamling, der tænkes at foregå i 1983. Eneste punkt på dagsordenen: at nedlægge mejeriet. Men inden forhandlingerne er kommet i gang, bliver generalforsamlingen afbrudt af Karolinepigen og mejersken. Karolinepigen repræsenterer det moderne mejerivæsen – de store mejeriselskaber, som kan markedsføre sig internationalt. Mejersken er en mere konservativ røst fra det gamle landbrugsdanmark. Men de er enige om, at de vil have historien fortalt. Den historie, der førte til, at der kom andelsmejerier i snart hver eneste landsby i Danmark. Og efter mejerierne fulgte alt det andet: brugsforening, forsamlingshus, gymnastikforening, landboforening, husmandsforening, foderstoffor-

ening, husholdningsforening, husflidsforening, andelskasse…

Forenings-Danmark

’Se, nu er det ved at være fuldendt,’ siger Karolinepigen, da det hele er kommet i gang. ’En driftig landsby med kirke, skole, mejeri, forretninger, håndværkere, og med et foreningsliv, der blomstrer, og som er et udtryk for det fællesskab, der giver sig både åndelige, kulturelle og materielle udslag, som styrker befolkningens selvbevidsthed. Det er landsbyens guldalder, det her. Det er et nyt og bedre samfund, der er opstået, ikke bare her, men i hele Danmark ... Det er Danmarkshistorie’.

Andelsbevægelsen var vokset op nedefra. Den byggede på fællesskab – jo flere man var, des stærkere stod man. Den lille bonde kunne nu få en lige så god pris for sit smør som herremanden på den store gård. Det kunne bonden ikke, da han kun havde mælken fra sine egne 6 køer at lave smør af. ’Fremskridtet’

Men udviklingen går mod mere rationalisering og effektivisering, og en dag er mejeriet i Billerup blevet for lille en produktionsenhed. Det er ikke længere rentabelt at modernisere det, så det kan følge med tidens krav. Flere andelshavere har allerede forladt det og leverer i stedet mælk til det større mejeriselskab på egnen, hvor de får mere for deres mælk. Der bliver indkaldt til generalforsamling med det formål at nedlægge mejeriet. I øvrigt er mange af byens andre funktioner – skole, købmand, brugs, bager og forsamlingshus – allerede lukket ned. Alle har fået bil og kan nemt transportere sig selv til Varde, hvor alt kan fås i de nye supermarkeder.

Karolinepigen forsvarer fremskridtet – ’man skal følge med tiden’. Men mejersken synes, det er en Fortsættes på side 6

Karoline og mejerske

Møde om andelsmejeriet

AKTIVITETSKALENDER

marts - maj 2023

PÅSKEKORET SYNGER TIL PÅSKE

Påskekoret synger ved 2 påskegudstjenester:

Palmesøndag d. 2. april i Billum kirke kl. 10.30. Børnekoret medvirker.

Anden påskedag d. 10. april i Alslev kirke kl. 10.30. Kirkekaffe i våbenhuset efter gudstjenesten.

AMG = Anne Mette Gundesen • BRJ = Bodil Raakjær Jensen • LH = Lise Hindsholm

PRÆSTEN DRAGER I KRIG

Sogneformiddag fredag 10. marts kl. 9.30 i Jandeurp konfirmandstue

Mød flyverpræst Thomas Ancher Uth, som til daglig er sognepræst i Outrup og Lunde. Med erfaringer fra missioner i Afghanistan og Mali fortæller han om, hvad det betyder for soldater, når Gud er med i krig og om etiske dilemmaer. Sogneformiddagene koster 30 kr. til kaffe og rundstykker.

SANGAFTEN MED VARME HVEDER

i Janderup kirke aftenen før St. Bededag, torsdag 4. maj kl. 19.00 (LH)

Traditionen tro synger vi sommeren ind i kirken. Bagefter byder menighedsrådet på varme hveder i kirkehuset og mere sang efter den nye Højskolesangbog.

Vi får musikalsk besøg af 5 klarinetter, der vil spille til denne gudstjeneste. De har spillet sammen siden 2011 og har musikere fra Hyllerslev.

BABYSALMESANG I ALSLEV

Nyt babysalmesangshold begynder onsdag 17. maj kl. 11.00 i Alslev kirke. Herefter 24. maj, 31. maj og 7. juni. Det er gratis at deltage.

Tilmelding til linettehardt@ hotmail.com

HVAD SKAL VI MED ST. BEDEDAG?

Måske bliver det den sidste traditionelle St. Bededag, der kan fejres som helligdag og fælles fridag for danskerne. Der er mange kirkelige og folkelige traditioner knyttet til St. Bededag. Helligdagen ligger den fjerde fredag efter påske på en forårsdag. Modsat alle andre helligdage er kirkedagen ikke forankret i Biblen, men i fællesskabet. Ved indførelsen i 1686 var St. Bededag forordnet til folkets faste og forbøn for landets velfærd og krigslykke. Det var en fridag, så folket kunne få tid til at gå i kirke. Alle butikker og arbejdspladser skulle holde lukket. Det gjaldt også bagerne. Heraf kom traditionen med at spise de friske boller aftenen før, fordi Bededag oprindeligt var en fastedag.

Foråret lokkede folk i storbyen ud i naturen til vandretur på voldene. Nu om dage finder forårets første kræmmermarkeder sted – f.eks. Korskro-marked. Kirkeligt er St. Bededag i nyere tid blevet meget populær som store konfirmationsdag. Man er altså svinget fra

at faste til at feste. Men alle konfirmationsfamilierne samles først i kirkerne, og der bliver sandelig bedt mange bønner. I byerne holdes mange steder fælles økumeniske gudstjenester med forbøn for fred og harmoni mellem folkene og trosretningerne.

Ofte er det først i det tabte, at man fuldt ud ser dets værdi. Hvis det er slut med St. Bededag som en helligdag og en folkelig fælles fridag, vil vi savne den for: – en dag til samvær og konfirmationsfest i familierne, – en dag med plads til at nyde foråret og naturen og øve sig i taknemmelighed, – en dag til at betænke klimaet med bøn og faste, – en gudstjenestedag til forbøn for fred og kirkeligt fællesskab, – en arbejdsfri kirkedag og mini-forårsferie til rekreation som kur mod folkesygdommen stress og udbrændthed. Der er meget at takke for og bede for på St. Bededag, meget som er værd at bevare og kæmpe for, – om ikke for Guds skyld, da for folkets. Anne Mette Gundesen

PÅ DEN ANDEN SIDE ... fortsat fra side 3

trist udvikling. ’Hvorfor skal tiden altid ødelægge det hele? Det var så trygt og godt og overskueligt engang. Folk levede herude. Nu sover de kun. Nu er landsbyerne blevet til sovelandsbyer, og hele landet bliver snart til et soveland. Hvad er der ved, at skorstenen står der endnu, hvis der aldrig mere kommer røg ud af den?’

Liv i idéen?

Det dilemma kender alle, som bor i en landsby. Vi lever hele tiden med den udfordring: hvordan holder vi liv i fællesskabet? Hvordan bevarer vi skolen? – forsamlingshuset? brugsen? idrætsforeningen? kirkelivet?

7-kantens stykke rummer ikke noget svar på den udfordring. Men der sker alligevel noget til sidst i stykket: nogle unge mennesker dukker op og skal bruge lokalet, som generalforsamlingen foregår i. De vil i gang med et andelslandbrug. Produktionskollektiv, kalder de det også. De er kritiske over for den holdning til andelsidéen, som gør, at man nu vil lukke mejeriet. ’Alle I gamle har glemt at tænke på den rigtige måde. I har begrænset idéen til de ting, der er lavet, i stedet for stadig at bruge den.

Den skal hele tiden bruges fra bunden af. Der skal stadig opstå nye fællesskaber’.

Den kritik er der flere på scenen, der ikke bryder sig om. Men mejersken synes godt om de unge mennesker. Hun byder dem på kaffe hjemme hos sig selv. Inden hun selv forlader generalforsamlingen, synger hun en protest-vise mod lukningen af mejeriet. Karolinepigen er forarget og indvender: ’Det er jo genfødelsen, vi oplever i aften. Genfødel-

sen af et mejeriselskab’. Mejersken svarer: ’Det er godt med jer. Men nu går jeg i hvert fald hjem og laver kaffe til de unge. Det er dem, der er fremtiden.’

Skorstenen står der endnu

Skorstenen står der endnu og fungerer som mast for mobilantenner og julestjerne. Men den fortæller også en vigtig historie om nogle bønder, der engang tænkte det utænkelige og gjorde det umulige. De lærte at være mange og handle i fællesskab. Det forandrede Danmark. Idéen om fællesskab må vi ikke glemme – vi kan få brug for den igen. Lise Hindsholm

DØBTE

26. december, Janderup Kirke

Charlie Marie Lawrence Ditlevsen, København (Anne Louise Ditlevsen og Martin Lawrence Lajgaard Jørgensen)

5. februar, Janderup Kirke

Lauge Aagaard Pedersen, Janderup (Camilla Aagaard Gregersen og Mathias Engelbrecht Pedersen)

KONFIRMATIONER

KONFIRMATION I ALSLEV

Telegrammer kan afleveres i konfirmandstuen, Kirkegade 21 fra kl. 8.00

Søndag 30. april kl. 9.00

Cathrine Bilgaard Jensen, Saturnvej 28

Isabella Eugenio Madsen, Saturnvej 38

Lilli Aagaard Knudsen, Forumvej 74

Liva Braagaard Nielsen, Plutovej 48

Liva Holm Rasmussen, Irisvej 9

Mille Wulff Andersen, Kirkegade 57

Andreas Lias Skovgaard Sørensen, Tranebærvej 4

Frederik Dalgaard Jensen, Saturnvej 26

Oskar Frej Kirkegård, Brombærvej 2

Mads Lindberg Tranberg, Kirkegade 39 D

Thomas Christiansen, Bregnevej 3

Søndag 30. april kl. 11.00

Freja Lykke Christensen, Kirkegade 12A

Natasja Buhl Muusmann, Bredgade 43

Christian Opstrup Bjergbæk Olesen, Jupitervej 10

Christian Conrad Rasmussen, Torrupvej 78

Daniel Krog Christensen, Neptunvej 12

Tobias Chaiboon Jacobsen, Marsvej 29

Lucas Vagtborg Fugleberg Nielsen, Bredgade 9A

Miguel Junio Rangel Veileborg, Forumvej 16, Nicholaj Wilmar Bergholdt Simonsen, Saturnvej 46

Philip Linding Hansen, Næsgårdvej 15, Toftnæs

Rasmus Lauridsen Fangel Jensen, Bredgade 52

Tais Skovdal, Saturnvej 12

KONFIRMATION I BILLUM

Telegrammer kan afleveres Kirkehuset fra kl. 9.00

Bededag, fredag 5. maj kl. 10.00

Alma Schelander Hansen, Ho Bugt Vej 17, Cecilie H. Sørensen, Kildegårdvej 7

Dicte Rose Brinch Christensen, Stilhofsvej 4

Freja Moth Brink, Skallingvej 7,

Katrine Øllgaard Jacobsen, Fanøvej 5

Mathilde Skou Viborg Frederiksen, Knud Rasmussensvej 62, 6715

Mira Hye Sook Bruun Thomsen, Kravnsøparken 8, 6710 Esbjerg V.

Suna Hye Sook Bruun Thomsen, Kravnsøparken 8, 6710 Esbjerg V.

Signe Dannemann Bentzen, Fanøvej 10

Rebecca Harck Madsen, Stilhofsvej 19

Yasmin Helene Lauridsen, Løvspringsvej 1, Andrup, 6705

Emil Andersen, Valmuevænget, Hjerting

Lukas Korsholm Nielsen, Kirkebyvej 5G

Malthe Øehlenschlæger, Landlystvej 138, Bryndum, 6715 Esbjerg Ø

Silas Øgendahl Helms, Manøvej 10

William Thor Siedentopp, Vangen 8, Bryndum, 6715 Esbjerg Ø

KONFIRMATION I JANDERUP

Telegrammer kan afleveres i Kirkehuset fra kl. 9.00

Søndag 7. maj kl. 10.00

Benjamin Eriksen, Adelengvej 17

Christian Falster Nielsen, Hannevangvej 85, Billum

Heidi Christensen Krabbenhøft, Sneppevej 1F

Ida Lundberg Jessen, V. Landevej 160, Varde

Janick Dejrup Dammark, Vesterled 31 A, Kalle Dahm Karlsson, Åkirkevej 22

Lea Mohrbach Jensen, Nybrovej 137

Lukas Moesgaard Jensen, Bymarken 7

Lukas Simon Olesen, Engtoften 24

Lærke Majenborg Klausen, Åkirkevej 36

Mads Dyhr Rasmussen, Vesterled 31,1, Magnus Sommerfeldt Ahler, Nybrovej 153, Kærup

Rasmus Lundberg Jessen, V. Landevej 160, Varde

Rasmus Brink Nielsen, Vesterled 22

Silke Holm Bilgaard, Grønnevej 20

Janderup-konfirmander i haven

Billum-konfirmander i januar-sne

Kunst & Kunsthåndværk

LEGOKIRKEN I ALSLEV

KONTAKT

Sognepræst

Anne Mette W. Gundesen

9. - 17. juli

Jette Kryger Sørensen bor i Alslev. Hun er vild med LEGO på den passionerede måde. Det var en gammel drøm for Jette en dag at bygge en model af Alslev kirke så tæt på originalen som muligt. Der blev målt på kirken med hænder og øjne for at få proportionerne korrekte. Detaljerne, som murankre og årstal på tårnet, har Jette lavet i Fimo-ler, der bages i ovnen. For at skaffe de grå klodser til kirkens blytag, måtte Jette gå på nettet og søge i diverse Facebook-grupper for LEGO-byggere og modelsamlere.

Jette tog fat på byggeriet, da hendes mor, Bente Fredsø Hansen, døde for et par år siden. Det var en god måde at mindes sin kreative mor og far, der var tømrermester i Alslev og engang byggede byens huse. Forældrenes og svigerforældrenes gravsteder på kirkegården er også med på modellen. Og ligeså præsten med konfirmandflokken foran kirken. Nu står LEGO-kirken i Alslev kirkes våbenhus som en gave til glæde for store og små. For alle aldre er vilde med LEGO.

Hyldehaven 8, 6800 Varde

tlf. 75 26 90 38 · 23 32 61 33 amwg@km.dk

Træffes i sognene efter aftale

Sognepræst Bodil Raakjær Jensen

Kirkebogsfører · tlf. 40 28 86 43 · brj@km.dk

Provst Lise Hindsholm

Vesterled 45 · 6851 Janderup

tlf. 75 25 82 07 · 21 43 93 92 · lhi@km.dk

Organist Connie Rønne Jørgensen

tlf. 24 96 32 59 · connieoghenning@stofanet.dk

Kirke- og kulturmedarbejder

Linette Hardt Hansen

tlf. 24 82 67 78 · linettehardt@hotmail.com

Mandag er fridag for præster og personale.

Graver Yvonne Bro Pedersen (Alslev)

Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde

tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk

Træffes dagligt kl. 8.30-14.30

Graver Anette Fynbo (Janderup)

Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 20 45 89 16

Telefontid: Mandag til torsdag kl.12.30-14.00 og fredag kl. 11.30-13.00 janderupkirke@gmail.com

Graver Karl Åge Sloth Madsen (Billum)

Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 51 20 36 74 billumkirke@gmail.com

Træffes mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Redaktion:

Anne Mette Gundesen og Bodil Raakjær Jensen. Kirkebladet udgives af menighedsrådene.

Deadline for næste blad: Onsdag 5. april før påske.

Følg Alslev, Janderup og

Billum kirker på Facebook

alslevkirke.dk – janderupkirke.dk

billumkirke.dk

Udbringes uge 20

Layout & tryk:

Videbæk Bogtrykkeri A/S, tlf. 97 17 11 22