Alslevs nye præstegård
DANNELSESREJSEN FRA KANTEN TIL KERNEN side 2
FÆLLES PINSEGUDSTJENESTE I DET FRI side 5
INDVIELSE AF ALSLEV PRÆSTEGÅRD side 6 + 8
NR. 2 · SOMMER 2023
Jeg blev i 2021 opfordret til at tage Folkekirkens efteruddannelse i kirkelig undervisning af børn med særlige behov. Der var brug for, at flere præster i provstiet fik viden om og kompetencer i at undervise konfirmander fra kommunens nye store specialskole, Sct. Jacobi i Varde. Det ville jeg gerne stille mig til rådighed for.
Sårbare børn
Nye tal påviser, at 6-7 % af alle børn får en psykisk diagnose inden de går ud af skolen, og op mod 20 % får – eller har et ikke-opfyldt behov for – ekstra undervisningsstøtte. Børn er generelt blevet mere skrøbelige i dag, mange plages af angst, udviklingsforstyrrelser og adfærds-problemer. Årsagerne til den udbredte mistrivsel er endnu ikke ordentlig belyst, men ses i en verdensomspændende tendens. Dette nye vilkår mærkes også på de almindelige konfirmandhold. Mange præster står rådvilde og hjælpeløse med en traditionel konfirmandundervisning, der falder til jorden i uro og uopmærksomhed. Det er en sølle trøst, når børnene fortæller, at de er endnu værre i skolen.
Et af FNs erklærede verdensmål har fokus på inklusion af handicappede i uddannelse og samfund. Siden 2012 har Folkeskolen haft regler om inklusion af børn med diagnoser. Skolens resultat er ikke blevet godt; det er druknet i mangel på resurser med mange klemte børn og lærere til følge. Kirken sidder måske inde med en mulighed for bedre at lykkes med inklusion. For det inkluderende fællesskab i kirken har et andet udgangspunkt. I samfundet baseres inklusion på politik og regler og ender ofte som et tomt begreb. I kirken bygger det i stedet
på Jesu kærlighed og på næstekærlighedsbuddet.
Jesus har givet et forpligtende forbillede om at inkludere alle.
Inklusion er så at sige kirkens eget DNA, det udtrykker en Gud-rige-virkelighed. For at inklusion kan erfares som ægte, skal det indebære en oplevelse af at høre til og være velkommen i fællesskabet. Men skal føle sig vedkendt i form af at være savnet, når man ikke er der. I gudstjenestens fællesskab forkyndes visionen om Guds Riges nærhed og foregribes i glimt. Fællesskabet er ikke komplet, før alle er med når Gud bliver alt i alle. Inklusion i kirken er en GudsRige-dimension, som vi allerede lever i nu og altid stadig er på vej imod.
i gudstjenestens lys
Specialuddannelsen har forløbet over 2 år og skulle afsluttes med et større skriftligt arbejde. Jeg gav min opgave titlen: »Fra kanten til kernen – Vejen mod konfirmation for ALLE –Omkring særlige behov og inklusion i kirken i handicapteologisk lys«.
Hvordan underviser man da, så alle kan være med? Hvordan bliver visionen om alles inklusion – med eller uden handicap – til virkelighed i konfirmandundervisningen? Det var opgavens formål at gennemtænke teori og teologi og komme med et bud på praksis. Jeg har valgt at bruge gudstjenestens potentiale som model: konfirmandundervisningen formes ganske enkelt som gudstjeneste. Den kan fint finde stede i kirken, men fungerer lige så godt i konfirmandstuen.
Konfirmandtimen følger gudstjenestens 4-ledede struktur: vi begynder med lystænding, hver har sit personlige lys; så følger sang, bøn, bekendelse og evangeliefortælling i første halvdel, som kaldes or-
dets del; og i anden halvdel, bordets del, er et måltidsfællesskab med frugt og saft, så evangeliets efterklang for hænderne (i form af kreativ aktivitet eller bearbejdelse af dagens fortælling med kroppen og sanserne involveret); til sidst afslutning med velsignelse og bortsendelse med Guds fred. Som det aller første altid en meget venlig velkomst, fulgt af en tydelig gennemgang af dagens program. Som en pointeret dyd er programmet det samme hver gang med en form, der er fortrolig og forudsigelig, og med klar struktur.
Struktur, klarhed, ro
For børn med særlige behov og indlæringsvanskeligheder er struktur, gennemskuelighed, gentagelse og enkelthed helt afgørende. Ellers kan de hverken lære eller være i det. Gudstjenesten har netop disse kvaliteter. Præsten er tydelig leder, hvilket giver tryghed. Liturgiens form giver ro og fast rytme, hver enkelt deltager kender sin plads og sin rolle. Det enkelte barn bliver set og dets tilstedeværelse vedkendt som en værdi. Her hersker et ligeværdigt fællesskab baseret på samtale og respekt og med frihed for den enkelte til at være den man er. Også med frihed til at gå, når barnet ikke magter at være med længere. Lige som det er i gudstjenesten. Det er utænkeligt at skælde ud, og der er heller ingen brug for det.
I gudstjenestens lys foregår alt som en refleksion af Guds kærlighed og nåde. På specialkonfirmandholdet prioriteres kroppen, sanserne og hjertet først før henvendelsen til hovedet og forstanden. Her er det vigtigste at opbygge et godt og tillidsfuldt forhold og derigennem tilbyde barnet venskab. De voksne er medvandrere på trosoplæringens vej.
Hvad nytter det?
Det er værd at notere sig, at børn med skolevægring tit oplever en god konfirmationstid. De kan godt holde til at være med hos præsten. Det skal siges, at specialkonfirmand-holdene er bemandet med flere voksne om opgaven, – præst, kirke- og kulturmedarbejder, foruden flere lærere og pædagoger, som kender børnene og deres særlige behov godt. Erfaringen fra det, der lykkes bemærkelsesværdigt godt her, burde få gennemslag på alle konfirmandhold: det handler om at være flere voksne om opgaven og om at sikre ro, tydelighed og struktur. Det handler faktisk i videre perspektiv om kirkens mulighed for at kunne virkeliggøre visionen om inklusion og om at åbne kirkens dør for sin næste generation af menighed i hele bredden. Hvad nytter fine handicaptoiletter og fejede flisestier, hvis kirken ikke kan finde hænder til at favne sine sårbare medlemmer?
Fra kanten til kernen
Erfaringen med kirkelig undervisning af børn med særlige behov og særuddannelsen til at blive bedre til det, tog mig i en overraskende retning. Jeg vil beskrive det som oplevelsen af en pastoral dannelsesrejse fra kanten til kernen. Jeg begyndte med overblik over de mest udbredte diagnoser og uddybet forståelse for, hvad det betyder for et barns indlæring, udvikling og liv. Med det afsæt blev jeg ledt lige ind til centrum af kirkens, teologiens og kristendommens bærende grundsætninger for at genbesøge dem i handicapteologiens lys. Handicap-teologien kaster kritisk blik på kirkens blinde vinkler og kommer med inspiration til at få rettet op på dem. Handicapteologiens fortalere inspirerer også til en enklere udgave af gudstjenesten til gavn for flere – f.eks dåbgæster og folk uden forforståelse. Dette skal ikke ske gennem forsimpling, men i form af fordybelse i budskabet med fokus på at sige det enkelt.
Nødvendigt for nogen, gavnligt for alle
Det endte med ikke bare at være mit greb på undervisning, der blev forbedret, men præsten der selv blev grebet. I processen ser jeg mig forandret til en bedre præst med et forbedret greb på hele mit arbejde. Jeg har taget specialkonfirmanden med i tanken som min særlige vejleder: evangeliet skal prædikes så enkelt og tydeligt som muligt og i udtrykket tale både til krop, sanser og hjerte, ikke kun til hovedet. Budskabet må ikke formes mere indviklet end at specialkonfirmanden forstår det. Ellers er det en ommer; der er altid plads til forbedring! En enkel læresætning tager jeg med fra kurset og dannelsesrejsen som fortegn for det hele: hvad der er nødvendigt for nogen, er gavnligt for alle.
Anne Mette Gundesen5. marts, Alslev Kirke Carl Callesen, Alslev (Julie Andreasen og Carsten Callesen)
11. marts, Alslev Kirke
Malou Schultz Østergaard, Tistrup (Sandra og Kevin Schultz Østergaard)
19. marts, Alslev Kirke
Christian Conrad Rasmussen (Alslev)
1. april, Billum Kirke Runa Mindedal-Lager Scheelke, Billum (Maria og Oliver Mindedal-Lager Scheelke)
Anden pinsedag, mandag 29. maj
kl. 14.00
fejrer vi traditionen tro fælles pinsegudstjeneste i det fri. Det foregår på Stævnepladsen bag Alslev Kirke og kapel. Der er særlig musik og hyggelig stemning. Husk at tage stol med.
Efter gudstjenesten fejrer vi kirkens fødselsdag med kaffe og kage, som de tre menighedsråd sørger for.
Tilmelding til konfirmandundervisning sker ved en gudstjeneste, hvor kommende konfirmander og forældre er inviteret.
Efter gudstjenesten gives informationer ved præsten og indskrivningen finder sted. Konfirmationsundervisningen begynder i sognene efter efterårsferien, uge 43.
Gudstjeneste med indskrivning (som er en almindelig gudstjeneste for alle):
Søndag 13. august kl. 10.30
i Janderup Kirke (BRJ)
Onsdag 26. august kl. 16.30
i Alslev Kirke (AMG) Fyraftensgudstjeneste
Søndag 10. september kl. 10.30
i Billum Kirke
Babysalmesang fire onsdage kl. 11.00 17. maj, 24. maj, 31. maj og 7. juni i Alslev Kirke.
Tilmelding på mail til linettehardt@hotmail.com. Det er gratis at deltage. Efter sommerferien udbydes nye hold babysalmesang. Hold øje med Facebook og hjemmeside. Kontakt os gerne på ovenstående mail, hvis I er interesserede. Vi glæder os til at synge med jer!
Søndag 20. august
synges der atter fællessang på Ladepladsen i Janderup. Kl. 12.30 spiller Linette og Connie op til kendte sange. Alle er velkomne til at synge med.
Der oser af hjemlig hygge når man træder ind i hjemmet på Spættevej i Janderup. Niels Peder tager imod og viser ind til Karen, der sidder i stuen i sin kørestol klar til at modtage gæster. Der er dækket op til kaffe og blødt brød. Snakken går om løst og fast. Karen er tilflytter, selvom det er lang tid siden hun kom til Janderup. I dag føler hun sig som en »fuldblods vestjyde«, men hun er oprindelig fra Femmøller på Mols, hvor der vitterlig VAR fem møller. Senere blev hun uddannet sygeplejerske i Randers og arbejdede forskellige steder i Danmark, inden hun tog til Grønland for at arbejde som sygeplejerske. Niels Peder er barnefødt i Janderup – på Nørregaard, hvor han har boet i mange år. Både i barne/ ungdomsårene og siden sammen med Karen og deres to børn. Men indimellem tog han som 28årig en afstikker til Montana i Amerika sammen med en anden ungersvend fra Janderup. Her arbejdede de ved landbrug. Niels Peder vendte tilbage til Danmark og tog på højskole i Askov. Her mødte han Karen, og de fik et godt øje til hinanden. »Ja, vi har været sammen i mange år«, siger Karen med et smil, »og nu kan det ikke være anderledes« I år er det 60 år siden de blev gift og overtog Niels Peders fødegård. I 1997 blev gården solgt og parret flyttede til den centralt beliggende villa på Spættevej, lige ved Brugsen, som Karen i øvrigt har siddet i bestyrelsen for igennem mange år.
Engagerede
Karakteristisk for dem begge to er, at de engagerede sig i lokalsamfundet, sad i bestyrelser og udvalg. For Niels Peder betyder det meget, at der er aktive foreninger, der sammen kan skabe liv i lokalsamfundet. Når talen falder på deres store engagement, er de ydmyge over deres egen indsats. Niels Peder har siddet i Janderup menighedsråd i to omgange. I den sidste omgang blev det til 4 perioder (16 år) som formand, inden stafetten blev givet videre til den næste. Niels Peder beskriver sin tid i menighedsrådet som interessant arbejde. »Det var en travl tid med præsteindsættelser, vikarer og plantning af kirkens skov, et stykke jord, der i dag er solgt fra«.
Karen: »Jeg gik i søndagsskole som barn og lærte mange sange«, hvorefter hun spontant bryder ud i
en børnesang fra dengang. »I skolen terpede vi salmevers og mange af teksterne sidder stadig fast«, siger hun med et nik og smiler, »hvad man i ungdommen nemmer…«
Niels Peder: »Vi sang meget i mit hjem. Havde vi fremmede kom højskolesangbogen frem«. Hans mor var organist i Janderup kirke igennem mange år, og Niels Peder var tit med hende i kirke og sad på bænken ved siden af orglet og lærte på den måde mange salmer. Dog kan han ikke fremhæve en yndlingssalme. I stedet fortæller han om en mand fra sognet, der var god til at synge: »Han kom altid lidt for silde i kirke, så første salme var gået i gang, da han kom, men han stemte bare i og gik højtsyngende op ad gangen til sin plads forrest i kirken. Der var ingen tvivl om, at han var ankommet«. Karen husker også en god sanger. Det var præstefruen, der havde en god sangstemme og inspirerede alle med sin sang.
Forandringer i kirken
På spørgsmålet om noget har ændret sig i kirken, nævner Niels Peder høstgudstjenesterne. Tidligere gav alle gårde et høstoffer. Man gik op i en lang række og lagde sin pengegave på alteret. Det, synes han, var en god vane at vise sin taknemmelighed over høsten på denne måde. »I dag er der jo ikke så mange gårde tilbage, så den tradition har forståeligt nok ændret sig«, siger han. »I gamle dage var der kun altergang en gang om måneden. Efter gudstjenesten gik de gamle rundt og sagde, tillykke med velsignelsen, når de hilste på hinanden, en skik vi i dag nok synes er lidt mærkelig«.
Der var heller ingen kirkekaffe efter gudstjenesten i gamle dage, fortæller Niels Peder, men det mener han er en god ændring. »Det er godt for kirken«, siger han, »man kan få en snak og hilse på de andre«. Både Karen og Niels Peder er godt tilfreds med den måde, gudstjenesten foregår på i dag. Den er genkendelig og enkel. Karen kan lide mange salmer og
nævner: Ingen er så tryg i fare og Befal du dine veje. Niels Peder kan bedst lide de gamle salmer, han kender. Dog er han ikke afvisende for fornyelse i kirken i form af nye salmer en gang imellem. Således slutter en hyggelig formiddag i Karen og Niels Peders selskab. Tak for kaffe!
Connie Rønne Jørgensen
Det er 8 år siden præstefamilien måtte flytte ud af den gamle præstegård til en midlertidig bolig i Varde. Vejen til at komme tilbage til en beboelig præstegård i Alslev har været umådelig lang og usædvanlig trang. Sagen har kostet både kamp og tårer, skuffelser og udholdenhed, offervilje og håb, tro og hjerteblod. Hvad den yderligere har kostet af reviderede planer, frustrationer og forsinkelser og ærgerlige merudgifter som byggesag gennem en inflationstid præget af materialemangel, galoperende prisstigninger og oven i købet byggefirmaets konkurs, – det lægger vi nu bag os og ser fremad.
For nu står præstegården i Alslev klar til at flytte ind i for præstefamilien til en god ny begyndelse og til glæde for hele sognet.
Se bagsiden for invitation til at bese herlighederne d. 1. juni kl. 16.00.
Den lange rejse i billeder
Torsdag d. 1. juni kl. 16.00 slår menighedsrådet i Alslev og præstegårdsudvalget dørene op for offentligheden.
Alle interesserede er inviteret indenfor i den nye præstegård til selv at se, hvordan resultatet er blevet.
I konfirmandstuen ved siden af venter en kop kaffe og kage.
Andre detaljer i præstegårdens omgivelser – terrasser, fliser, forhave, græsplæne med mere – venter nok en lille tid endnu. Alt nås næppe, før præstefamilien flytter ind og huset bliver levende igen og får lys i vinduerne. Der bliver så godt!
Sognepræst
Anne Mette W. Gundesen
Kirkegade 21, Alslev, 6800 Varde · tlf. 23 32 61 33 amwg@km.dk
Sognepræst Bodil Raakjær Jensen
Kirkebogsfører · tlf. 40 28 86 43 · brj@km.dk
Provst Lise Hindsholm
Vesterled 45 · 6851 Janderup
tlf. 75 25 82 07 · 21 43 93 92 · lhi@km.dk
Organist Connie Rønne Jørgensen
tlf. 24 96 32 59 · connieoghenning@stofanet.dk
Kirke- og kulturmedarbejder
Linette Hardt Hansen
tlf. 24 82 67 78 · linettehardt@hotmail.com
Mandag er fridag for præster og personale.
Graver Yvonne Bro Pedersen (Alslev)
Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde
tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk
Træffes dagligt kl. 8.30-14.30
Graver Anette Fynbo (Janderup)
Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 20 45 89 16
Telefontid: Mandag til torsdag kl.12.30-14.00 og fredag kl. 11.30-13.00 janderupkirke@gmail.com
Graver Karl Åge Sloth Madsen (Billum)
Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 51 20 36 74 billumkirke@gmail.com
Træffes mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-12.00.
Redaktion:
Anne Mette Gundesen og Bodil Raakjær Jensen. Kirkebladet udgives af menighedsrådene.
Deadline for næste blad: Fredag 30. juni.
Udbringes uge 34
Følg Alslev, Janderup og
Billum kirker på Facebook alslevkirke.dk – janderupkirke.dk
billumkirke.dk
Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S, tlf. 97 17 11 22