Kirkenyt - Nr. 2 - 2023

Page 1

haarslevkirke.dk

Kirkenyt

Hårslev - Ting Jellinge - Krummerup

Kvislemark - Fyrendal - Førslev

tingjellingekirke.dk

krummerupkirke.dk

kvislemarkkirke.dk

fyrendalkirke.dk

Disse fem skønne unge mennesker fra Konservatoriet i København berigede os med den dejligste koncert i Fyrendal kirke den 29. april 2023

– der kom heldigvis mange og lyttede – en rigtig god eftermiddag – tak til vores organist Natalia Kryukova for at arrangere dette!

foerslevkirke.dk

JUNI JULI AUGUST 2023

Sognevejviser

Hårslev - Ting Jellinge - Krummerup

Sognepræst

Tom Thygesen Daugaard

Hårslev Præstegård

Hårslevvej 29, Hårslev, 4262 Sandved

Tlf. 55 45 63 42 – totd@km.dk eller t.daugaard@yahoo.dk

Mandag er fridag

Gravere

Hårslev:

Maria Andreasen

Tlf. 24 49 00 16 graver@haarslevpastorat.dk

Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

Ting Jellinge og Krummerup:

Christian Christiansen

Tlf. 30 48 09 10 graver@haarslevpastorat.dk

Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

Kirkesanger

Anja Johanson, tlf. 23 80 23 71 friede@ofir.dk

Organist

Natalia Kryukova natkryukova26@gmail.com

Formand for menighedsrådet

Steen Pilegaard

Krummerupvej 45, 4250 Fuglebjerg

Tlf. 20 28 54 69

steenpilegaard@hotmail.com

Kirkeværge - Hårslev

Hanne Rostoch Madsen

Enghavevej 5, Ting Jellinge

4261 Dalmose

Tlf. 26 67 86 15

Kirkeværge - Ting Jellinge

Hanne Rostoch Madsen

Enghavevej 5, Ting Jellinge

4261 Dalmose – Tlf. 26 67 86 15

Kirkeværge - Krummerup

Marlene Lund Poulsen

Krummerupvej 44

4250 Fuglebjerg

Tlf. 40 83 81 18

Hjemmesider

www.haarslevpastorat.dk

www.naestvedprovsti.dk

Find os på Facebook Sandved kirkerne

Åbent i kirken

Kirkerne er åbne på hverdage kl. 8.00-16.00, på helligdage i forbindelse med gudstjenester.

Kvislemark - Fyrendal - Førslev

Sognepræst

Benedikte Brisson

Langgade 41 a, 4262 Sandved

Tlf. 20 32 04 92 – bebr@km.dk

Mandag er fridag

Graver

Kontakt Næstved Kirkegårde, tlf. 55 78 05 00 gb@naestvedkirkegaarde.dk

Kirkesanger

Gitte Toftegaard Hansen gittetoftegaard@gmail.com

Organist

Natalia Kryukova natkryukova26@gmail.com

Formand for menighedsrådet

Line Hansen, tlf. 51 22 65 28 Sneslevvej 41, 4250 Fuglebjerg lih@ostdansk.dk

Kirkeværge

Bertel Hansen – bertel@arlose.dk

Åbent i kirken

Kvislemark, Fyrendal og Førslev kirker er åbne alle dage mellem kl. 8 og 16.

Hjemmesider

www.haarslevpastorat.dk

www.naestvedprovsti.dk

Find os på Facebook

Sandved kirkerne

2

Kvindelige præster

I år er det 75 år siden, den første kvinde blev ordineret til præst i den danske folkekirke. Det bliver fejret mange steder rundt i landet, og der er også grund til at nævne hos os, hvor der har været kvindelige præster i mange år.

Ganske vist kunne kvinder fra 1875 få adgang til at studere teologi på universitetet, men de kunne ikke få embede i Folkekirken. Det blev først muligt efter en lovændring i 1947.

Der var dog stadig visse forhindringer. Præster skal ordineres af en biskop inden de kan indtræde i embedet og få ret til f.eks. at forestå barnedåb og altergang.

Så selv om menighederne i Nr. Åby på Fyn, Nr. Ørslev på Falster og Kvindefængslet i København havde valgt deres kvindelige præster, kunne de ikke overtage embedet før de var blevet ordinerede.

Det viste sig at være svært at finde en biskop, der ville ordinere kvindelige præster. Kun biskoppen i Odense, Hans Øllgaard, der var kendt for at være både frisindet og uforfærdet, ville lægge navn og kirke til.

Den 28. april 1948 blev Odense Domkirke derfor rammen om en Danmarkshistorisk og kirkehistorisk handling, der markerede et afgørende skel i den protestantiske kirke, med ordineringen af de første kvindelige præster i Danmark og i det hele taget i de protestantiske kirker i Europa.

Danmarks tre første kvindelige præster var: Ruth Vermehren, Johanne Andersen og Edith Brenneche-Petersen

De ser lidt mandhaftige ud på billeder. Som om de er lidt bange for ikke at blive taget alvorligt, hvis ikke de lignede mænd. Kan kvinder være lige så gode præster om mænd, eller er vi bare en slags klovne, der har klædt os ud som noget, vi ikke er?

Det virker jo heller ikke så tillidsvækkende, at de tre kvinder ved graven bare løber deres vej uden at sige noget til nogen om det fantstiske, de lige har fået at vide: at Jesus er opstået fra de døde. Er det sådan det vil være, hvis kvinder bliver præster? Skal vi ligne mænd for at blive taget alvorligt?

Sagde Paulus måske ikke også, at kvinderne skulle tie i kirken? Jo, det står der, men en side længere henne skriver han om, hvordan en kvinde skal være klædt, når hun har en præstefunktion i gudstjenesten, så det kan ikke handle om at kvinder ikke må være præster.

Antallet af kvindelige præster voksede og voksede. Jeg tegnede en tegning af en kvinde på prædikestolen, da jeg var omkring 9 år. Det var lidt frækt og farligt, fornemmede jeg. Og jeg så først en kvinde i præstekjole, efter at jeg selv var blevet voksen, men de var der.

Fortsættes på næste side

Præstetanker
3
De første kvindelige præster blev ordineret i 1948.

Fortsat fra forrige side

De blev flere og flere. I dag er der flere kvinder end mænd, der er præster. Og både mænd og kvinder varetog alle de opgaver, præsteløftet pålægger enhver præst: at forkynde evangeliet, forvalte dåb og nadver, undervise konfirmander og opføre sig ordentligt over for kolleger og overordnede. Retfærdigvis vil jeg sige, at jeg aldrig nogensinde har mødt chikane fra mandlige kolleger, der var imod kvindelige præster. De har altid mødt mig i øjenhøjde og med respekt. Og ofte er det dem, jeg har mest tilfælles med, når vi taler om arbejdet som præst.

Nu er der gået 75 år. Nu er det tredje og fjerde generation af præster siden 1948, der møder unge og gamle med evangeliet. Vi kaldes ikke længere »kvindelige præster«, men bare »præster«.

Men vi nævner stadig Ruth, Johanne og Edith med veneration, fordi de stod på mål for at tage de første skridt og lade sig ordinere til præst.

Men bag dem står de tre kvinder, Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome, som gik ud til graven den første påskemorgen. De flygtede, fordi de var bange. Bange for den engel, der talte til dem. Bange for at komme tilbage til disciplene og de andre kvinder og fortælle om, hvad de havde oplevet.

De sagde ikke noget i første omgang. Men eftersom vi er her i dag, må de jo have fortalt det videre, da de havde sundet sig lidt. En besked fra Gud selv, et kald, kan man ikke sådan glemme, uanset hvor bange man er.

Sådan var det med de første tre, der blev præsteviet for 75 år siden, sådan er det for os alle, uanset om vi er kvinder eller mænd, uanset om vi har kjole på eller ej. Og i den 68. Davidssalme står der aldeles umisforståeligt:

Herren lader sit ord lyde, stor er skaren af kvinder med glædesbud.

Benedikte Brisson

Fortælling fra sognet

Førslev by

Her boede før kristendommens indførelse en mægtig mand ved navn Fær. Han ejede megen jord og en del dyr. Han havde stor magt, var vel en slags høvding over et område. Da Fær døde, kaldte man stedet for Færslev, altså den jord, som Fær efterlod sig. Det er sikkert sproglige årsager, der gør, at stedet hurtigt kom til at hedde Førslev.

Vi tror, at der i vikingetiden lå en landsby rundt om gadekæret og gudehovet, som lå der, hvor kirken i dag ligger. Den gård, som Fær havde boet på, var landsbyens største. Tidligere blev landsbyerne flyttet, når jorden var udpint. Omkring år 1000 byggede man en trækirke. Den blev placeret lige der, hvor det gamle gudehov havde ligget. Så kunne folkene i Førslev se, at Kristus havde sejret over de gamle guder, Odin, Thor osv. Jeg forestiller mig, at trækirken har haft flotte udskæringer omkring døren, og at der var dragehoveder øverst på gavl-trekanterne, ganske som på de norske stavkirker. På jorden rundt om kirken begravede man de døde. Jo tættere på kirkens kor, des bedre. Allerbedst var det selvfølgeligt at blive grav-lagt under kirkens gulv, foran alteret.

Et par hundrede år senere var den gamle trækirke blevet mør og utæt. Biskoppen kom måske forbi og sagde, I skal bygge jer en kirke af sten. Den kan holde i mange hundrede år. Det var i hvert fald det, man gjorde.

4
Førslevgård

Landsbyens største gård fik stadig mere jord og flere bygninger. Gårdens ejer havde deltaget i landets forsvar og var blevet udnævnt til væbner eller slået til ridder. Efterfølgende kom der en årrække med ufred. Der blev gravet voldgrave. Stalde, lader og mandskabsbygninger blev omgivet af volde og vand, nærmest en ø, hvorfra man kunne fortsætte over endnu en voldgrav til den ø, hvor beboelse og fæstningstårn var placeret. Det meste var nok bygget i træ. Det her er det rene gætteri, for først i 1347 bliver gården nævnt. Over tid blev træhusene erstattet med stenhuse.

I 1490 kom Lasse Bech og overtog gården efter sin svigerfader. Slægten Bech ejede gården i de følgende 161 år. Det var en fornem adelsslægt, som havde store embeder og skænkede kirken det unikke barokinven-

tar. I 1500-tallet blev der bygget en ny hovedbygning, som blev nedrevet kort efter Carl Adolph von Plessens køb af gården i 1723. Plessen byggede den nuværende hovedbygning. Han sørgede for, at landsbyens sidste bøndergårde blev lagt under hovedgården – en udvikling, som var påbegyndt under tidligere ejere. Han samlede birkeretterne for Førslev, Harrestedgård og Saltø under ét i Førslev, og han oprettede skoler for almuen mange steder i sine vidtstrakte besiddelser, deriblandt i Førslev og Arløse.

Kom og hør mere om Førslev tirsdag den 15. august 2023 kl. 19. Vi skal på byvandring i Førslev med Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening, Borupris’ Venner, og efter byvandringen er der aftensang i Førslev Kirke kl. 20. Til sidst byder menighedsrådet på en kop kaffe.

5
Førslevgård ca. 1920 Førslev Arrest

Kom og hør om »Kafe Klaus« – en varmestue i Roskilde

Tirsdag 16. maj kl. 19.00 i Præstegården i Fuglebjerg får vi besøg af Gitte fra Roskilde varmestue. Hun fortæller om arbejdet der. Der er kaffe, kage og lotteri med fine gevinster. Alle er velkommen!

Gratis adgang! Vi ses!

Hilsen stikkegruppen i Kirkens Korshær

Byvandring i Førslev

Tirsdag 15. august kl. 19.00

Kom til byvandring i Førslev med efterfølgende aftensang i Førslev Kirke!

Som omtalt andet sted i kirkebladet, inviterer menighedsrådet på byvandring. Kom og hør om Førslev

tirsdag 15. august kl. 19.00. Vi skal på byvandring i Førslev med Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening, Borupris’ Venner – og efter byvandringen er der aftensang i Førslev Kirke kl. 20.00. Til sidst byder menighedsrådet på kaffe og kage.

Nu skal det være!

Navnet på vores pastoratet er alt for langt: »Hårslev, Ting Jellinge, Krummerup, Kvislemark, Fyrendal og Førslev Pastorat«.

Før var vi to pastorater og så var navnet tåleligt i længde, men det er det ikke længere, nu hvor vi for snart mange år siden blev til et pastorat. Derfor »udskriver vi en konkurrence«!

Kom med dit bud på et godt navn, der dækker alle vores dejlige sogne! Send det på mail til 7336@sogn.dk – vi glæder os til at modtage gode forslag.

Udendørsgudstjenester

Gudstjeneste i teltet ved kæret i Haldagermagle 22. juni kl. 19.00.

Strandgudstjeneste hos Bodil og Erik Øgendahl, Skovridergårdsvej 5, 4262 Sandved, 2. juli kl. 19.00. Gudstjeneste i Arløse på shelterpladsen på Møllegårdsvej 6. august kl. 10.30.

Der er som altid kaffe og kage efter gudstjenesterne.

Konfirmandjubilæum

Sæt kryds i kalenderen, hvis du blev konfirmeret i Fyrendal eller Førslev i 1983

Den 24. september 2023 holder vi 40-årskonfirmandjubilæum med gudstjeneste i Kvislemark Kirke kl. 10.30 og efterfølgende frokostsammenkomst i Hårslev Sognegård. Det er altså jer, der blev konfirmeret i 1983 i Førslev eller Fyrendal Kirke, der indbydes til jubilæum med gudstjeneste og efterfølgende frokostsammenkomst.

Der kommer invitationer ud, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

HVIS I taler med eller er på Facebook med jeres konfirmandkammerater, så giv beskeden videre, tak!

Jo flere, der kommer, jo festligere bliver arrangementet!

6
Arrangementer
KONKURRENCE

Babysalmesang i Hårslev Kirke

Babysalmesang har i mange år kørt med stor succes i utallige kirker. Selvfølgelig har vi det også i vores pastorat! Så har du lyst til at lære nye sange og lege? I september 2023 starter vi igen op med Babysalmesang. Hold øje med Facebook eller skriv direkte til Marie – se mail herunder.

Det er for babyer i alderen 3-12 måneder og en forælder. Vi synger sange og salmer, vifter med tørklæder og rasler med æg. Kom til hyggelig sang i kirken og efterfølgende kaffe/kakao i Sognegården.

Tilmelding til Marie på marie.ottar@gmail.com eller meld dig ind i Facebook-gruppen »Babysalmesang i Haarslev Kirke«.

Ny handicapindgang til Hårslev Sognegård

Da vores handicaprampe ved indgangen til sognegården hverken var særlig køn eller var særlig brugervenlig, besluttede vi at lave en ny. Den nye er langt mere brugervenlig og ikke mindst kønnere. Vi havde da også fået en del klager over den gamle.

Den nye indgang er lavet i forbindelse med, at vi skulle have en ny indgangsdør til sognegården, idet den gamle var blevet noget »træt« med tiden. Vi har valgt en dør med et meget lavt trin. Det skulle gøre det nemmere for kørestolsbrugere og gangbesværede at komme ind. Den gamle dør havde et meget højt dørtrin. Rampen er løftet op, så den eneste lille forhindring netop er det nye dørtrin.

Graverne har fundet overskudstid til at lave den nye belægning og vi synes, det har pyntet. Det eneste, der nu mangler, er en bænk foran sognegården. Belægningen er klar til den, så mon ikke vi får den på plads i løbet af sommeren.

7

Gudstjenester

Dato Kirkeåret Hårslev - Ting JellingeKrummerup sogne

JUNI

SEPTEMBER

Kvislemark - FyrendalFørslev sogne

10.30 - BB Konfirmandjubilæum

Tirsdag 26. sept.

kl. 17.00 - BB BB = Benedikte Brisson · TTD = Tom Thygesen Daugaard · Ret til ændringer forbeholdes

8
Søndag 4. juni Trinitatis Krummerup 10.30 - TTD Kvislemark 9.00 - BB Søndag 11. juni 1. s. e. trin. Hårslev 10.30 - TTD Fyrendal 9.00 - TTD Søndag 18. juni 2. s. e. trin. Ting Jellinge 9.00 - TTD Kvislemark 10.30 - BB Torsdag 22. juni 19.00 Gudstjeneste i teltet ved kæret i Haldagermagle Søndag 25. juni 3. s. e. trin. Krummerup 10.30 - TTD Førslev 9.00 - BB JULI Søndag 2. juli 4. s. e. trin. Hårslev 10.30 - TTD Strandgudstjeneste 19.00 - BB Søndag 9. juli 5. s. e. trin. Krummerup 9.00 - TTD Kvislemark 10.30 - BB Søndag 16. juli 6. s. e. trin. Hårslev 9.00 - TTD Førslev 10.30 - BB Søndag 23. juli 7. s. e. trin. Ting Jellinge 10.30 - TTD Fyrendal 9.00 - TTD Søndag 30. juli 8. s. e. trin. Krummerup 10.30 - TTD Kvislemark 9.00 - TTD
Søndag 6. aug. 9. s. e. trin. 9.00 - BB Shelterpladsen i Arløse 10.30 - BB Søndag 13. aug. 10. s. e. trin. Hårslev 10.30 - BB Fyrendal 19.00 - BB Søndag 20. aug. 11. s. e. trin. Ting Jellinge 10.30 - BB Kvislemark 9.00 - BB Søndag 27. aug. 12. s. e. trin. Præstegårdshaven 16.00 - TTD Førslev 10.30 - BB
AUGUST
Søndag 3. sept.
Krummerup
Høstgudstjeneste Fyrendal
Ting
TTD Høstgudstjeneste Kvislemark
Høstgudstjeneste
Hårslev
Høstgudstjeneste Førslev
13. s. e. trin.
10.30 - TTD
19.00 - BB Søndag 10. sept. 14. s. e. trin.
Jellinge 9.00 -
10.30 - BB
Søndag 17. sept. 15. s. e. trin.
10.30 - TTD
9.00 - BB
Krummerup
Kvislemark
Søndag 24. sept. 16. s. e. trin.
9.00 - TTD
Mødestedet

Nyttig viden

Hold øje med evt. ændringer på Facebook og www.haarslevpastorat.dk.

Se på side 2, hvordan du finder os på Facebook.

Menighedsrådsmøder

Datoerne for de kommende menighedsrådsmøder i menighedsrådet for Hårslev, Ting-Jellinge og Krummerup sogne:

30. august – 27. september – 25. oktober –

29. november – alle kl. 19.15 i Hårslev Sognegård

Kirkenyt

Redaktion:

Line Hansen (ansvarsh. redaktør) tlf. 51 22 65 28

Layout og produktion:

Videbæk Bogtrykkeri A/S, tlf. 97 17 34 08.

Deadline for indlæg til næste blad: 15. juli 2023.

Hvis kirkebladet udebliver

Ring da til distributør

Jan Kure Kinnberg, tlf. 25 29 84 66

Kommende møder i menighedsrådet for Kvislemark, Fyrendal og Førslev sogne – holdes i Mødestedet kl. 19.00:

24. august – 19. september –

26. oktober NB i Hårslev Sognegård – 22. november

Ugens program i Mødestedet

Jernbanevej 2, Sandved – duk endelig op!

Kreaværksted (Karen Ulrich-Petersen)

Tirsdag i ulige uger kl. 14.00-16.00

Sangeftermiddag (Lena og Margit)

Første onsdag i md. kl. 14.00-16.00

Ungeklubben (Lena med skiftende ’ugens gæst’) torsdag kl. 15.00-17.00

Strikkeklub

Mandag/torsdag i lige uger/ulige uger kl. 18.30-20.00

Ungeklubben i Mødestedet

Ungeklubben har åbent i Mødestedet hver torsdag kl. 15.00-17.00, dog lidt længere den sidste torsdag i måneden, da vi har maddag denne torsdag.

Der er lidt sundt mad hver gang, det kan være grønt/frugt/brød, nogle gange lidt sødt

Alder: Fra ca. 9 år.

Dåb i kirken

sker normalt under en gudstjeneste om søndagen. Det er dog muligt at holde dåb første lørdag i måneden i de kirker, hvor der er højmesse efterfølgende dag.

Kirkens Korshær

Vi samler gamle lysestumper til fremstilling af flotte nye lys på lysfabrikken i Dianalund. Lysestumper kan afleveres i kirkerne, eller man kan komme i butikken med dem. Her er der også mulighed for at købe de nye lys.

Vi strikker/hækler den sidste torsdag i hver måned i præstegården i Fuglebjerg kl. 10-12. Alle er velkommen!

Vi modtager eller henter gerne brugbare møbler og andre ting til hjemmet. Ring eller skriv på 81 50 42 50.

9

Vi plantefarver garn på Egegaarden

Jeg har i mange år gået og drømt om at plantefarve garn, men det er lige som om det ikke rigtigt er blevet til så meget. Men sidste efterår fik jeg blod på tanden efter at vores lokale »garnpusher«, Pia Deleuran fra Maskerade Garn i Fuglebjerg var inviteret som dagens gæst i Egegaardens museum. Pia havde på det tidspunkt lidt mere erfaring med plantefarvning af garner end jeg havde.

Efter Pias besøg har det taget lidt mere fart med at farve garner, og jeg er blevet mere tryg ved det. Dog har jeg ikke lært at styre farverne endnu, men det er heller ikke det vigtigste for mig endnu. Det vigtigste er, at jeg får lært, hvordan ulden arbejder ved de forskellige former for bejdsning.

Bejdsning og farvning af garn

Ulden må, før den farves, have tilsat et bindemiddel, dvs. et eller flere metalsalte, der bevirker, at farvestoffet tiltrækkes, fastholdes og gøres modstandsdygtigt.

Dette er den såkaldte bejdsning.

Bejdsningen sker ved at lade garnet opvarme til 90 grader i 1-2 timer i rent vand, hvori et eller flere metalsalte er tilsat. Det kan være alun, jern, krom eller vinsten.

Når garnet har stået i bejdsevandet i 1-2 timer, lader man gryden med garn og bejdsesalt stå til dagen efter.

Dagen efter skylles garnet fri af saltet og farvningen kan nu begynde. Dog bør det nævnes, at man sagtens kan bejdse sit garn længe før man farver det. Det letter arbejdet noget for en farver som mig.

Forinden bejdsningen har jeg kogt »suppen« med den plante jeg ønsker at farve med. I det her tilfælde har jeg brugt rejnfan, som Pauli fra Friluftsliv i Tornemark har taget med hjem til mig, fra Sverige i efteråret i fjor. En stor tak til Pauli og hans familie.

Når suppen er kogt, sies plantedelene fra og suppen køler af. Dog har jeg ladet suppen koge af flere gange. Jeg har ladet plantedelene stå og trække mellem hver kogning. Derved har jeg truk-

ket så meget farvestof ud af planterne, som muligt.

I denne her suppe har jeg kogt 700 gr. rejnfan i 10 liter vand.

Mit ønske var at få en lysere grønlig nuance, og det må jeg da sige er lykkedes meget godt.

Forår, sommer og efterår er de bedste årstider for en plantefarver. På de årstider har jeg mulighed for at samle planter til vinterens farvninger.

En plantefarvers foretrukne årstider Planterne til vinterens farvninger kommer jeg i stofposer og lægger dem i fryseren. Dog er det sådan, at de planter, som har været i fryseren, ikke har den samme styrke i farvning og derfor bliver farven »svagere« end de farver, der er lavet på den friske plante.

Jeg vil nok i fremtiden komme til at gemme planter til vinterfarvninger, fordi vi på Egegaarden har en travl tid i forsommeren, sommer og også i efteråret, hvor høsten skal i hus.

Hvis man ønsker at se de garner, som jeg har farvet, er man velkommen til at kigge ind i Egegaardens gårdbutik

Åbningstider:

Mandag, onsdag, fredag: Kl. 10-16

Tirsdag, torsdag: Lukket

Lørdag: Kl. 10-12

Med forbehold for akutopståede ændringer

Husmoderens klumme 10
Bejdsning er i gang Farveprocessen Garnet tørres Det færdige produkt

Leje af Hårslev Sognegård

Det er muligt at leje Sognegården til forskellige arrangementer, begravelseskaffe, borgermøder, bylagsmøder og lign.

Dette kan ske ved henvendelse til formand Steen Pilegaard, tlf. 20 28 54 69.

Prisen er 500 kr. pr. lejemål, og de nærmere retningslinier aftales med formanden.

Menighedsrådet

Samtale med præsten

Der kan være mange forskellige grunde til at ville tale med en præst. Ønsker du en samtale, skal du blot kontakte præsten for en aftale. Ønsker du/I at gå til alters hjemme, skal I blot kontakte præsten, som meget gerne kommer.

Fødsel

Alle fødsler i Danmark registreres af sognepræsten. Er I gift, sker fødselsregistreringen automatisk, idet fødestedet sender en tilbagemelding om fødslen til sognet. Her skal I som forældre ikke foretage jer yderligere. Er I ikke gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I indsende en omsorgs- og ansvarserklæring til sognet senest 14 dage efter fødslen. En vejledning bliver sendt til moderens eBoks. Overskrider man denne tidsfrist, vil faderskabssagen blive overdraget til Familieretshuset til behandling.

Med de nye selvbetjeningsløsninger på borger.dk, skal I selv udfylde en »Omsorgs- og ansvarserklæring« med jeres NEMID.

Dåb

Ønsker I jeres barn døbt i en af vores kirker, sker henvendelsen til præsten. Ved indskrivning til dåb oplyses barnets navn, samt navn og adresse på mindst to og højst fem faddere. Fadderne skal selv være døbt og være over konfirmationsalderen. Forud for dåben er der en samtale med præsten.

Navngivning

Alle børn skal have et navn senest seks måneder efter fødslen. Registrering af navn foretages af sognepræsten på baggrund af forældre-

nes anmeldelse eller i forbindelse med dåb. Forældre ansøger om navngivningen digitalt på borger.dk.

Navneændringer

Alle ansøgninger om navneændringer skal ske digitalt på borger.dk med brug af NEMID. Kun navneændringer i forbindelse med vielse er gratis i tre måneder efter vielsen. For alle andre navneændringer koster sagsbehandlingen et gebyr

Vielse

Ønsker I at blive viet, skal I henvende jer til præsten. For at blive kirkelig viet, skal mindst en af parterne være medlem af folkekirken. Forud for vielsen skal man have udstedt en prøvelsesattest fra en af parternes bopælskommune; prøvelsesattesten gælder i fire måneder. Der skal oplyses navn og adresse på to vidner, som skal være myndige og tilstede under vielsen.

Forud for vielsen er der en samtale med præsten. Til samtalen skal I medbringe attesten.

Dødsfald

Dødsfald skal anmeldes i det sogn, hvor afdøde har bopæl. Dødsfald kan nu anmeldes digitalt. Anmeldelsen foretages normalt af bedemanden. Anmeldelsen skal vedlægges lægens dødsattest.

Ønsker I en kirkelig bisættelse eller begravelse, skal I henvende jer til præsten og aftale tid, sted og tidspunkt for samtale.

Pasning af gravsted

Henvendelser vedr. kirkegårdene og aftaler om pasning af gravsted aftales med graverne.

11
Sådan gør jeg ved...

Bregninge Kirke Bregninge Mølle

Sogneudflugt til Tåsinge tirsdag 22 . august

I år skal vi besøge øen Tåsinge, som ligger i det sydfynske øhav.

Bussen samler op og vi kører ned over Fyn til Tåsinge. Øen er forbundet med Fyn ved Svendborg via Svendborgsundbroen. Vi kommer til Tåsinge og frokosten spiser vi på Bregninge Mølle, som er indrettet til restaurant.

Vi skal besøge Bregninge Kirke, som er en af Danmarks højest beliggende kirker med sine 74 meter over havets overflade. Lige i nærheden ligger Tåsinge Museum, som vi også skal besøge.

Vi kører herefter tilbage over Fyn, hvor vi på hjemvejen får kaffen på Øksendrup Kro.

Vi forventer hjemkomst ca. 18.30. Pris pr. person 200 kr., som betales i bussen.

Bussen

Tilmelding:

Tilmelding senest onsdag den 9. august til:

Birgit Rasmussen, tlf. 22 85 06 95 eller Bente Mikkelsen tlf: 22 87 72 00.

Tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Arrangementer
Kvislemark, Fyrendal og Førslev menighedsråds turudvalg samler op følgende steder: Tornemark p-plads 09.30 Kvislemark Kirke .................. 09.40 Købmanden i Sandved .......... 09.50 Hindholm terminal 10.00 Fuglebjerg Hallen 10.10

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.