EN PRÆST ER VEL EN PRÆST... side 2
EN 100-ÅRS FØDSELSDAG side 6
KIRKEBLADETS 10-ÅRS JUBILÆUM side 7
NR. 3 · EFTERÅR 2023
Den 28. april blev 75-året for de første kvindelige præster i Danmark fejret. I denne artikel reflekterer pastoratets 3 præster over betydningen af at være præst og kvinde. Skulle det være noget særligt?
De første kvindelige præster
I 1904 ansøgte den første kvinde Kultusministeriet om indskrivning ved Det teologiske fakultet, og hun fik lov til at begynde. Men ikke mange fulgte efter, da der ingen udsigt var for, at en kvinde kunne blive præst. Antallet af kvindelige teologistuderende ligger fra 1920’erne og frem til 40’erne på omkring kun 1 %. Men i 1947 træder en ny lov i kraft om lige adgang for mænd og kvinder til tjenestemandsstillinger. Denne lov åbner juridisk op for kvindelige præster, og med udsigten til at kunne blive præst, sker der noget. Antallet af kvindelige teologistuderende skyder i vejret. Det er ikke interessen og lysten, der har manglet hos kvinderne, men mulighederne. Nu mangler blot en modig biskop, som vil gå imod modviljen i bispekredsen og det reaktionære kirkelige system. To biskopper trådte frem, Roskilde-bispen og biskoppen over Fyn. Den 28. april 1948 ordinerede biskop Hans Øllgaard i Odense Domkirke Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche. Danmark havde som det første land i verden fået kvindelige præster.
Fra særligt til almindeligt
Der skulle dog gå endnu 47 år før Folkekirken i 1995 fik sin første kvindelige biskop med Lise-Lotte Rebel i Helsingør. Karen Horsens, den første kvindelige domprovst, udtalte i forbindelse med sin 75-års dag i 2007: »Jeg har aldrig set mig selv som kvindelig præst. Jeg er lidt træt af at svare på, hvordan det så var at være kvindelig præst – jeg mener, man har jo ikke noget sammenligningsgrundlag.«
I 2010 er der for første gang flere kvindelige end mandlige præster i Folkekirken. I 2023 er andelen næsten 60 %. Efter 75 år er kvinder i Folkekirken som sognepræster, provster og biskopper ikke noget særligt, men det mest almindelige.
Erfaret præsteliv
Pastoratets tre præster – Bodil, Lise og Anne Mette – talte sammen om erindringer og oplevelser fra deres præsteliv, som dækker det sidste kvarte år-
hundrede. Ingen af de tre tænker over det som noget særligt at være præst som kvinde; men dog med bevidsthed om at stå på skuldrene af de kvinder, der var de første. De kampe, som de måtte tage, og den grove diskrimination, de blev udsat for, er der heldigvis næsten intet tilbage af i dag. Den generelle ligestilling af kønnene har banet vejen.
Og så alligevel: Anne Mette fortæller om, at hun i 1995 blev kaldet til sognepræst i Agerskov af det grundtvigske flertal i menighedsrådet. Mindretallet fra Luthersk Mission valgte at gøre brug af den kirkelige frihedslovgivning til at holde tilkaldegudstjenester med konservative præster i Agerskov kirke. Senere dannede de valgmenighed med egen præst. Som begrundelse for splittelsen lød det: »Det er jo ikke dig, Anne Mette, eller din forkyndelse vi har noget imod, men vi mener ikke, at en kvinde kan være hyrde«.
Bodil bliver en smule irriteret, når der skelnes mellem præster og kvindelige præster, som om de sidstnævnte er af 2. sortering. Dog har hun selv blot én gang oplevet direkte diskrimination, da hun som hastigt indkaldt afløser gik foran alteret i ornat, hvorefter en hel bænkerække rejste sig og demonstrativt marcherede ud af kirken.
Lises forgænger i embedet var en mand, der var gået på pension som 68-årig. Hun mærkede en vis skepsis over for sådan en helt ung, kvindelig præst. En enkelt gang efter en begravelse i Mosevrå fik hun følgende evaluering fra begravelsesfølget: de var helt forbavsede over, at så’n en bette pig’ kunne sige noget fornuftigt… Det valgte hun at tage som en kompliment, selv om begravelsesfølgets forventninger til hende tilsyneladende ikke var særligt store i udgangspunktet.
Præst – et kald eller en livsform? For de fleste præster er det vel en blanding med vægt på det sidste. Præsten er kaldet af sin menighed. Det betyder et helt særligt tillidsforhold. Præsten deler hverdag med sin menighed i sognet og lever med i sorg og glæde. Præsten er synlig til stede, altid til tjeneste, altid klar ved sin mobiltelefon. Det er en livsform, som hele præstefamilien er involveret i og påvirket af. Kan man ikke forliges med det, er det svært at være i familie med en præst.
De første kvindelige præster var ugifte. De helligede sig kaldet i deres menigheder, og det levnede ikke plads til familie. Det lå også i tiden, at kvinder med et embede – såsom lærerinde, advokat eller læge – forventedes at opgive det, når de blev gift. Mandlige præster derimod kunne dårligt klare præstegården og det sociale liv, der hørte til uden en præstekone. Præstegården var efter luthersk skik fra gammel tid set som sognets resurse for dannelse. Præstefamilien stod som forbillede for en kristelig livsførelse og repræsenterede kulturliv. Præsten havde autoritet og nød respekt, bl.a. som fast formand for skolekommissionen. Præstekonen havde et stort ubetalt arbejde at gøre med præstegårdens husførelse og sociale liv; hun tjente som præstens forlængende arm med omsorg for sognets lidende, syge og sørgende. Præsteparret var selvskrevne gæster ved alle sognets fester. Det tog også tid.
I takt med samfundsudviklingen og demokratisering fra 1970’erne er præstens rolle blevet omdefineret: det vægtes at præsten er almindeligt menneske med et særligt arbejde. Respekten for præstens særlige status og autoritet er der ikke meget tilbage af. Det er et spørgsmål, om majoriteten af kvindelige præster har præget præsterollen til et mere omsorgsorienteret fag. Men svaret er nok især at finde i samfundsudviklingens opbrud fra traditioner og sekulariseringens konsekvenser. Det har betydet, at kirken har udbygget kontaktfladen med mange nye aktiviteter og især har løftet opgaven med børnearbejdet. Og mon ikke arbejdet blandt ældre snart vil følge efter?
Endnu da Lise, Bodil og Anne Mette fik embede i 1990’rerne, var det en udbredt men usagt forventning til præsteægtefællen, at man betalte for 1 og fik 2. Samme forventning gjaldt dog ikke helt, hvis præsteægtefællen var en mand. Ønsket om, at præstefamiliens børn kunne fylde i skoleklasserne, gjorde det sværere for enlige ansøgere. Men ønskede man børn i præstegården, så måtte menighedsrådene, der havde valgt en kvinde, også tage det uhørte fænomen med, at præster skulle have barselsorlov.
Det har ikke været helt let at holde orlov i embedsboligen, mindes Anne Mette. For er præsten hjemme, er hun vel også til at få fat på? Svært har det været for mange moderne præstepar at finde balancen mellem arbejdsliv med ubegrænset rådighed og tid og rum til familielivets og privatsfærens behov. Kvindelige præsters iøjnefaldende høje skilsmisseprocent vidner om det.
Bodil fik sine børn, mens hun studerede, så der var ikke noget med barsel dér. Til gengæld erfarede hun – som så mange andre – den særlige vanskelighed ved at begge ægtefæller er præster. Man kan nu engang kun bo i én præstegård, hvis man vil have et ordentligt familieliv.
Lise søgte embedet, mens hun var gravid. Hun sagde ikke noget om det ved ansættelsessamtalen med menighedsrådene. Men samme dag, som indstillingsmødet skulle holdes, (hvor menighedsrådene skulle beslutte, hvilken præst de ønskede) talte hun med provsten og bad ham sige til menighedsrådene, at hun, i fald hun blev ansat, skulle have barselsorlov efter ca. fire måneder i embede. Lidt efter ringede biskop Helge Skov til hende – han vidste intet om samtalen med provsten – for at fortælle, at hun var spidskandidat til stillingen. »Det er jeg nok ikke længere, når provsten fortæller dem, at jeg er gravid.« Reaktionen fra Helge Skov kom omgående: »Det skal provsten ikke fortælle dem. Kvinder skal have de børn, de skal have, og det skal ikke komme dem til skade i deres arbejdsliv!« Det svar siger meget om Helge Skov, for den indstilling var ikke almindelig i folkekirken på det tidspunkt.
I dag er forventningen til præstefamilien bedre afstemt med virkeligheden. Kønnenes ligestilling almindeliggør forventningen til, at begge forfølger deres karrieremuligheder. Menighedsråd er optaget af at fremme de bedste vilkår for deres præst og dennes eventuelle familie. For ellers får man måske slet ikke en ny præst i præstegården. Præstemangel er det nye vilkår, som gør enhver sognepræst i embede til noget særligt.
Lise Hindsholm Bodil Raakjær Jensen Anne Mette Gundesen
Torsdag d. 14. september kl. 19.00 i Janderup konfirmandstue
I anledning af 75-års jubilæum for kvindelige præster har vi inviteret tidl. biskop i Ribe, Elisabeth Dons Christensen, til at fortælle om emnet. Hun kalder sit foredrag »75 år med kvinder på Herrens mark« – Det har været dejligt at være præst. Endda en kvindelig en af slagsen. Men hvordan og hvorfor blev vi det? Hvad har det betydet for kirken, teologien og for os kvinder?
Kirkemusikere og præst synger for på Fællessang fra Højskolesangbogen.
Det sker på Åens Dag, søndag d. 20. august kl. 12.30 i teltet på Ladepladsen. Til byfesten i Alslev lørdag d. 26. august synger Connie og Anne Mette for på morgensang før kaffe og rundstykker i byfest-teltet.
Torsdag d. 28. september kl. 19.00 i Billum Kirke (LH)
Billum-blæserne og Julekoret medvirker.
Onsdag kl. 11.00 i Alslev Kirke d. 30/8, 6/9, 13/9, 20/9, 15/11, 22/11, 29/11 og 6/12. En herlig musikalsk stund med andre babyer og forældre. Tilmelding: linettehardt@hotmail.com
Fredag d. 3. november kl. 9.30 i Janderup konfirmandstue
Thomas Jakobsen, Veteranmedarbejder på KFUM’s Soldaterhjem i Varde, fortæller om livet med krigsveteraner. »KUFFEN« er et »hjem« for folk i tjeneste. Veteranen med sår på sjælen bo en tid på et af »Kuffens« 6 værelser. Situationen i øst påvirker forsvarets ansatte og deres familier. Thomas fortæller om sit forebyggende arbejde med hjemmebesøg hos dem der står overfor en udsendelse, de nye og kommende veteraner, dem der er i Estland og Letland lige nu. Det koster kun kaffen/rundstykker - 30 kr.
Søndag d. 5. november: Gudstjeneste i Janderup kl. 14, i Billum kl. 16 og i Alslev kl. 19. Vi mindes vores døde og dem, der er begravet i årets løb ved en gudstjeneste med særlig musik, lystænding og stille eftertanke. Navnene læses op. De pårørende får en skriftlig invitation.
Tilmelding til konfirmandundervisning 2023-24 sker ved en gudstjeneste. Konfirmanderne og deres familier er inviteret. I Janderup Kirke søndag d. 13. august kl. 10.30 (Bodil Raakjær Jensen). I Alslev ved fyraftensgudstjeneste d. 23. august kl. 16.30. I Billum ved høstgudstjenesten søndag d. 10. september kl. 10.30 (Anne Mette Gundesen). Ring til præsten med spørgsmål.
Vi holder børnegudstjeneste tirsdag d. 26. september kl. 16.30 i Alslev Kirke. Fortælling og musik er udgangspunktet for at opleve kirken og lære bibelhistorierne at kende for de små, de lidt større og deres voksne. Gudstjenesten varer ca. 30 min., og bagefter spiser vi spaghetti og kødsovs sammen. Bidrag til maden: 20,- pr. voksen, 10 kr. pr. barn og max. 50,- for hele familien. Husk cool cash. Tilmelding til Linette Hardt Hansen, mobil 24 82 67 78.
Vil du synge med i Ungdomskoret hver onsdag kl. 15.30-16.30 i Alslev konfirmandstue? Sæsonstart d. 13. september. Tilmelding til Linette: linettehardt@hotmail.com / tlf. 24 82 67 78.
Man bliver glad af at synge. Har du lyst til at være med, er der plads til dig. Julekoret øver hver onsdag i Billum Kirke med start: onsdag d. 20. september kl. 19.00-21.30. Koret medvirker ved Jagtgudstjenesten i Billum Kirke torsdag d. 28. september og slutter af med 3 adventsmusikgudstjenester i Alslev, Billum og Janderup kirker. Som noget nyt skal Julekoret også synge i Lunde Kirke d. 5. december. Det er planen, at Julekoret synger sammen med 3 lokale børnekor. Korleder er organist Connie Rønne Jørgensen, som man kan henvende sig til på connieoghenning@stofanet.dk eller 24 96 32 59 for yderligere information og tilmelding.
Torsdag d. 12. oktober kl. 19.00 i Alslev konfirmandstue
Anne Mette Gundesen fortæller om sin families lange historie med udgangspunkt i bogen »En slægt fra Kjelst«, skrevet af lokalhistorikeren H.K. Kristensen i 1954. Det er en sjældenhed, at en bondeslægt kan følges tilbage til før 1600-tallet og op gennem 12 generationer på det samme sted frem til denne dag.
Gundesen-slægtens historie fortælles med vægten på, hvordan familiens liv på slægtsgård i Kjelst gennem århundrederne er flettet sammen med Billum sogns og kirkes historie. Samtidig er slægtens historie et spejl af Danmarkshistoriens gang gennem 400 år med krig og fred, pandemier, landbrugsreformer og samfundsomvæltninger.
Mandag d. 23. oktober kl. 19.00 på Janderup Skole
Foredrag af TV2-korrespondent Uffe Dreesen: »Alene hjemme – Tyskland efter Merkel« Ruslands angreb på Ukraine har kastet Tyskland ud i et bittert selvopgør, hvor toppolitikere har måttet erkende, at de tog fejl, og Angela Merkels politiske eftermæle ses i et helt andet lys. Under pandemien oplevede vi et land med alvorlige mangler mht. digitalisering af samfundet. Nu er så selve tyskernes forretningsmodel blevet udfordret af Putins angrebskrig. Tyskland har vist sig at være et højhus bygget på kviksand. Hvorfor gik det så galt, og hvor langt er kansler Olaf Scholz nået med få vendt den tyske supertanker? – Entré kr. 150. Øl/sodavand kan købes.
Arr: Alslev, Janderup, Billum Menighedsråd, Janderup skole, Folk & Kultur, Billum Sogneforening & Lokalforeningen Janderup
I august 2023 var det 100 år siden, at Hakon Bonde Mandøe blev født i Rind ved Herning. Han læste teologi i Aarhus og blev kandidat i 1950. Herefter var han en kort tid hjælpepræst i Middelfart, og fra 19521957 præst ved Skt. Marie Kirke i Sønderborg. Fra 1960 til 1967 var han valgmenighedspræst i Vartov i København. Portrættet her på siden er malet i den periode og hænger nu på Vartov.
Den 19. maj 1967 blev Mandøe præst i Janderup og Billum. Han, hustruen Ki og de to sønner Claus og Lars, flyttede ind i den dengang helt nye præstegård i Janderup. Det blev til over 24 år i embedet. Mandøe gik på pension i november 1991. Han og Ki flyttede til Nørrevold i Varde. Desværre fik han
kun et kort otium og døde i 1996. Mandøe var kendt som en god prædikant, og mange vil også huske hans begravelsestaler. Han gik mange lange ture i sognene og besøgte mennesker. Da han ikke havde kørekort, så man ham ofte cyklende mellem Janderup og Billum med præstekjolen på bagagebæreren. Fik han et lift med en bil, insisterede han altid venligst på at betale for benzinen.
Mandøe var musikalsk og spillede klaver, og han var også en god skuespiller. 7-kanten havde flere gange glæde af hans optræden, bl.a. i Holbergs stykke ’Den stundesløse’. Far og sønnen, Claus, havde fornøjelse af teaterinteressen sammen. For Claus blev barneskoenes trin på 7-kantens scene-
gulv siden til uddannelse og levevej indenfor teaterverdenen.
Mange i Janderup-Billum husker Mandøe som deres konfirmationspræst. Nok næppe så meget for indholdet af den lærdom og dannelse, han utvivlsomt anstrengte sig for at bibringe de unge på et umodent tidspunkt i deres liv. Men nok snarere fordi de mest uvorne konfirmander kunne tirre ham til udbrud af hidsighed, hvilket gav noget spænding. Det er utaknemmeligt, at det er sådanne momenter der bider sig fast i konfirmandens hukommelse. Anne Mette Gundesen fortæller om sin gamle konfirmationspræst, at et fast udtryk i Mandøes kirkebøn gjorde indtryk. Han bad altid en bøn »for den der snart skal dø, og for den, der skal leve og vælge.«
Der står respekt om Mandøes menneskeindsigt og for hans teologiske arbejde med gudstjenestens liturgi. Den særlige indledning til nadveren, der stadig bruges i Janderup-Billum, udarbejdede Mandøe sammen med andre grundtvigske præster og fik med i Alterbogstillægget. Et af Mandøes bedste aktiver var nok hans livlige og udadvendte hustru, Ki. Det var hende der havde kørekortet. Mens hun var præstekone i Janderup, tog hun en bibliotekaruddannelse i København. Det var ikke så almindeligt dengang og noget der blev bemærket. I 2016 døde også Ki. Præsteparret har gravsted på kirkegården i Janderup, syd for kirken.
Lise HindsholmForsiden viser et billede af de sidste 40 numre af Kirkebladet. Så mange blade er det blevet til på 10 år, når de ses i rad og række. I 2013 blev Kirkebladet til som et det nye fællesblad for Alslev, Janderup, Billum pastorat.
Alslevs blad Sognet og bladet for Janderup–Billum sogne fusionerede til eet fælles kirkeblad. Det var en naturlig konsekvens af pastorats-sammenlægningen i 2012. Ved samdrift fås mere for pengene, og der er jo ingen grund til at gøre arbejdet to gange. Hjemmesiden blev også fælles. Det digitale fylder mere og mere.
Samarbejdet mellem de 3 sogne er blevet tættere gennem de forgangne 10 år. Vi deles om præster og om organist og kirke- og kulturmedarbejder/ sanger. Kirkebladenes artikler og billeder minder os om begivenheder og personer, der har sat præg på året, fællesskabet og historien i kirke og sogn. De mange kirkeblade med 4 numre om året er også tidsbilleder.
Måske er kirkebladenes tid ved at være omme. Mange sogne er ophørt med et postomdelt kirkeblad. I stedet kan interesserede se kirkestof i Ugeavisen eller på kirkens hjemmeside, hvor man altid kan orientere sig om kirketider og andet. Men det er ikke det samme som at få et blad i hånden, der dufter af nyt tryk. – Et blad som man måske kunne have lyst til at gemme som minde, fordi det rummer et godt lokalt indhold.
14. maj, Billum Kirke
Hannah Emilia Julsgaard Gedebjerg, Esbjerg (Mille Louise Julsgaard Gedebjerg og Søren Gedebjerg)
14. maj, Billum Kirke
Freja Strunck Hermansen, Billum (Johanne Munk Strunck og Daniel Hessellund Hermansen)
1 1. juni, Janderup Kirke
Vega Henneberg Baktoft, Janderup (Susan Henneberg og Rasmus Baktoft)
1 1. juni, Janderup Kirke
Malou Raarup Sørensen, Janderup (Camilla Raarup og Nikolaj Holst Sørensen)
25. juni, Alslev Kirke
Alf Rohde Mortensen, Alslev (Mille Sølbæk Rohde Larsen og Kris Mortensen)
23. juli, Billum Kirke
Luca Dyrvig Rexen, Billum (Annika Rexen Bunzel og Rasmus Dyrvig)
23. juli, Billum Kirke
Liva My Dyrvig Rexen, Billum (Annika Rexen Bunzel og Rasmus Dyrvig)
30. juli, Alslev Kirke
Alfred Halvor Lauridsen, Alslev
(Emilie Frederikke Olesen og Kris Lauridsen)
Anne Mette Gundesen
Kirkebladet for Alslev, Janderup, Billum sogne og samarbejdet i pastoratet tager i hvert fald hul på et nyt tiår.
August 2023. Så blev præstegården i Alslev endelig færdig. Nu står der et godt, sundt og smukt hus som kan være en god og tiltrækkende base for en præstefamilie, både i dag og i fremtiden.
Menighedsråd og præst glæder sig til at kunne bruge kræfter på andet end byggeri og genetablering. Et nyt godt kapitel åbner sig. Snart kan inskriptionen over hoveddøren komme på plads, så der igen står skrevet: Fred være med dette hus
Sognepræst
Anne Mette W. Gundesen
Kirkegade 21, Alslev, 6800 Varde · tlf. 23 32 61 33 amwg@km.dk
Sognepræst Bodil Raakjær Jensen
Kirkebogsfører · tlf. 40 28 86 43 · brj@km.dk
Provst Lise Hindsholm
Vesterled 45 · 6851 Janderup
tlf. 75 25 82 07 · 21 43 93 92 · lhi@km.dk
Organist Connie Rønne Jørgensen
tlf. 24 96 32 59 · connieoghenning@stofanet.dk
Kirke- og kulturmedarbejder
Linette Hardt Hansen
tlf. 24 82 67 78 · linettehardt@hotmail.com
Mandag er fridag for præster og personale.
Graver Yvonne Bro Pedersen (Alslev)
Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk
Træffes dagligt kl. 8.30-14.30
Graver Anette Fynbo (Janderup)
Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 20 45 89 16
Telefontid: Mandag til torsdag kl.12.30-14.00 og fredag kl. 11.30-13.00 janderupkirke@gmail.com
Graver Karl Åge Sloth Madsen (Billum)
Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 51 20 36 74 billumkirke@gmail.com
Træffes mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-12.00.
Redaktion:
Anne Mette Gundesen og Bodil Raakjær Jensen. Kirkebladet udgives af menighedsrådene.
Deadline for næste blad: Fredag 9. oktober. Udbringes uge 47
Følg Alslev, Janderup og
Billum kirker på Facebook alslevkirke.dk – janderupkirke.dk
billumkirke.dk
Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S, tlf. 97 17 11 22