Nr. Omme og Ørnhøj kirkeblad Nr. 3 - 2023

Page 1

KIRKENYT
ØRNHØJ NUMMER 3 · 2023 JUNI · JULI · AUGUST INDHOLD Blomster på min trappesten 3 Velkommen til Eva 4 Konfirmandindskrivning 4 Grundlovsmøde 5 Ørnhøj byfest 6 Cykelsøndag 6 Sommerfest i Grønbjerg 8
NR. OMME

SIDEN SIDST

Påskedag

Traditionen tro sang Nr. Omme Koret med ved begge påskedags gudstjenester. Skønt at lave kirke med jer.

KONTAKT

Sognepræst

Lykke Kloch Sørensen

Frydendalsvej 2C, Grønbjerg, 6971 Spjald

Tlf. 31 36 12 01, lyks@km.dk

www.nr-omme-ornhoj-kirker.dk

Menighedsrådsformand Nr. Omme

Else Katrine Pedersen, tlf. 20 49 89 31 elsekpedersen@hotmail.com

Kirkeværge Nr. Omme Kirke

Kresten Vestergaard, tlf. 40 19 65 62 kvg@voldbjerg28.dk

Nr. Omme Kirke

Sønderkjærsvej 8, Grønbjerg, 6971 Spjald

Graver Nr. Omme Kirke

Iver Sørensen, tlf. 21 68 19 65

Organist Nr. Omme Kirke

Dorte Sønderby, tlf. 30 22 62 35 organist@ornhojkirke.dk

Angående registrering af fødsler og dødsfald, sager vedrørende navneændringer, udstedelse af nye attester samt medlemskab af Folkekirken - kontakt Skjern Kirkekontor, tlf. 97 35 26 11, maa@km.dk, www.skjernkirke.dk

www.nr-omme-ornhoj-kirker.dk

Menighedsrådsformand Ørnhøj

Pia Volsgaard, tlf. 20 41 67 97, pia@volsgaard.eu

Kirkeværge Ørnhøj Kirke

Anders Just, tlf. 61 75 27 51, justal@outlook.dk

Ørnhøj Kirke Hovedgaden 72, 6973 Ørnhøj

Kirkegårdsmedarbejder

Kirsten Kølbæk, træffes på tlf. 22 40 86 82

Tirsdag-torsdag 7.30-15.30, fredag 7.30-15.00

Kirkegårdsleder Torkil Jensen, tlf. 20 68 44 03

Organist Ørnhøj Kirke

Dorte Sønderby, tlf. 30 22 62 35, organist@ornhojkirke.dk

2

Blomster på min trappesten…

af Sognepræst Lykke Kloch Sørensen

Her til morgen gik jeg ud ad døren ved konfirmandstuen i Grønbjerg. Jeg gik min sædvanlige runde mandag morgen i haven for denne mandag at plukke lidt påskeliljer til vindueskarmen. Jeg ved, at om nogle timer fyldes konfirmandstuen med nogle af Grønbjergs seniorer, som mødes omkring det gode fællesskab, fællessang, duftende kaffe og kage, kortspil, bobspil og livlig snak. Derfor pynter jeg karmen i konfirmandstuen med blomster. Og som jeg træder ud på trappestenen denne morgen, opdager jeg for første gang her i år, at bladene fra et af præstegårdshavens æbletræer er fulgt med vinden og er landet lige der foran døren. Hvor herligt! Solen skinner, fuglene synger, og inspireret af det kommer jeg til at tænke på, hvad de kommende måneder i vores kirkelige arbejde byder på.

Når æbletræets hvide gren strør blomster på min trappesten og luften har det lyse skær af nyudsprungne bøgetræer –så ved jeg det igen er maj og sommer er på vej.

Lisbeth Smedegaard Andersen Æbletræets hvide blomster minder mig om konfirmationerne, som står for døren. Jeg tænker på, at med de konfirmander, som står til at skulle konfirmeres her hos os, ja så er fremtiden godt sikret!

Den hvide farve sender også mine tanker til de vielser og velsignelser, som venter i begge kirker. Det er glædeligt, at vi som kirke bliver brugt som ramme, når to mennesker siger ja til at dele livet med hinanden.

Og ja, så vil der jo også komme de dage, hvor vi byder nogle nye små liv ind i fællesskabet ved dåb, og de dage, hvor vi skal tage afsked med vore kære. De dage er altid noget særligt.

Mens jeg plukker en af æbletræets hvide grene

og ser ud over haven, fylder Grundlovsdag mine tanker. Grundlovsdag bliver præstegårdshaven rammen om vores lille lokale grundlovsmøde, en eftermiddag som fyldes med sang, samtale, samvær og solskin… kan vi jo håbe.

I Ørnhøj ser jeg frem til Fællessang fra Kirkesangbogen i juni. Hvis vejret tillader, kan det måske være, at den aften kan nydes ude i atriumgården ved Ørnhøj Kirkecenter. Det er sådan en dejlig ramme om fællessang, hvor fuglene som regel også har travlt med at synge deres sange.

Fuglene og naturen er også rammen om en gudstjeneste i det fri 2. Pinsedag, hvor vi tager ud i Guds fri natur og forener gudstjeneste og fugleliv. I maj var der Pilgrimsvandring i vores skønne natur arrangeret af Ørnhøj Menighedsråd.

Desuden medvirker Dorte og jeg med fortælling og fællessang ved Sommerfesten i Grønbjerg og Byfesten i Ørnhøj.

Som I kan læse i dette kirkeblad, så er der også en cykelsøndag på programmet. En cykeltur i vores lokalområde med gode præstekollegaer og forhåbentlig mange deltagere, hvilket jeg glæder mig meget til. Og hvem ved, måske vi spontant rykker nogle gudstjenester ud i det fri i løbet af sommeren og snupper klaveret med.

Slutteligt glædes jeg over, at jeg oplever et blomstrende fællesskab i vores kirker, ude som inde, på vores plejehjem og skoler, blandt personale og menighedsråd og med en hjertelig tak for det alt sammen, ønsker jeg jer alle en glædelig og frydefuld sommertid.

3

Velkommen til Eva – ny kirke- og kulturmedarbejder

Som nogle af jer måske har set, er der blevet oprettet en ny stilling som kirke- og kulturmedarbejder hos Ørnhøj og Nr. Omme kirker med opstart d. 1. maj. Den stilling er jeg så heldig at få lov til at bestride.

Mit navn er Eva Dam Mortensen, jeg bor mellem Ørnhøj og Vind sammen med min kæreste og vores to små børn.

Jeg er uddannet folkeskolelærer, og har været KFUM-spejder så længe, jeg kan huske.

Mine primære arbejdsområder bliver aktiviteter for børn & unge og PR.

Som tilflytter til sognet, ser jeg frem til at udforske og videreudvikle det, der kendetegner området og jer.

Jeg kan kontaktes på mail kkm@ornhojkirke.dk

Folkekirkens

Nødhjælps indsamling 2023

I marts måned samlede Ørnhøj Sogn kr. 7700,- og Nr. Omme sogn kr. 2545,- ind til Folkekirkens Nødhjælp. Tak til de frivillige indsamlere for deres indsats og til dem, som bidrog til det fine resultat.

Ny hjemmeside

Tag et kik på sognenes nye fælles hjemmeside: www.nr-omme-ornhoj-kirker.dk

Jeg glæder mig til at møde jer.

Konfirmandindskrivning 2023/24

Tirsdag den 22. august

I Grønbjerg / Nr. Omme mødes vi i Nr. Omme Kirke kl. 16.30 til en kort gudstjeneste.

Efterfølgende tager vi til konfirmandstuen på Frydendalsvej 2C, hvor der er kaffe og diverse information fra kl. 17.15-18.00.

I Ørnhøj mødes vi i Ørnhøj Kirke kl. 19.00 til en kort gudstjeneste. Fra 19.30-20.15 er der kaffe og information.

Information om tilmelding følger via vores hjemmeside www.nr-omme-ornhojkirker.dk og skolerne.

NYHEDER
4

Sangaften fra Kirkesangbogen

Vi er så heldige, at vi i begge kirker har fået et nyt tillæg til salmebogen. Den hedder Kirkesangbogen og rummer nye og fortrinsvis rytmiske salmer og sange. Den vil blive en fast del af gudstjenesterne om søndagen samt ved mange kirkelige handlinger.

Torsdag 1. juni kl. 19.00 vil vi gerne invitere til en sangaften i Ørnhøj Kirkecenter, hvor omdrejningspunktet er Kirkesangbogen.

I den første del af aftenen vil Dorte præsentere en række sange for os, og derefter er der frit valg. Der er en stor del velkendte sange i den nye sangbog.

Hvis vejret er lunt, sidder vi ude. Menighedsrådene sørger for kaffe og kage. Alle er velkomne.

Grundlovsmøde i præstegårdshaven

Mandag 5. juni kl. 14.00

Kom og vær med til en skøn eftermiddag i det grønne, hvor Uffe Tang vil holde grundlovstalen.

Uffe Tang er født og opvokset i Grønbjerg. Til dagligt arbejder Uffe som særlig rådgiver for ministeren for kirke, landdistrikter og nordisk samarbejde, og det bliver spændende at høre hans tale.

Dorte spiller til fællessang.

Der vil være kaffe, te, saft og kage til alle. Det er gratis at deltage, man skal dog selv medbringe en havestol eller et tæppe. Alle er velkomne.

Arr.: menighedsrådene

Hverdagsgudstjeneste i Ørnhøj

Kirke kl. 15.00

Gudstjeneste, samvær og sang – og selvfølgelig kaffe på kanden

Vi begynder med en kort gudstjeneste i kirken kl. 15.00 og efterfølgende samvær i kirkecentret. Vi nyder et veldækket kaffebord, og Dorte spiller til sange og salmer fra Højskolesangbogen.

Vel mødt til en fælles hyggestund, hvor alle er velkomne: 29. juni kl. 15.00.

Du er velkommen til at kontakte Lone Sundgaard tlf. 40 95 96 64 senest dagen før, hvis du har brug for kørelejlighed.

Lørdagsdåb

Der fastsættes to datoer for lørdagsdåb i hvert kvartal – én i Nr. Omme Kirke og én i Ørnhøj Kirke. Man vil kunne planlægge en af disse datoer indtil fire uger før dagen – efter aftale med præsten.

På disse dåbslørdage laver vi en gudstjeneste, hvor dåben vil være i fokus. Vi fejrer dåben i fællesskab med andre familier.

Der kan være to-tre dåbsfamilier pr. gang. Gudstjenesten indeholder en prædiken, salmer, bønner og nogle gange også inddragelse af børnene ved dåbsgudstjenesterne.

Lørdagsdåb kl. 9.30:

1. juli i Nr. Omme

5. aug. i Ørnhøj

7. okt. i Nr. Omme

11. nov. i Ørnhøj

DET SKAL VI MED TIL ...
5

Plejehjemsgudstjenester på Ørnhøj Friplejehjem kl. 10.15

Det er så dejligt at opleve det samvær, vi har omkring gudstjenesterne på Friplejehjemmet, hvor beboere, personale, frivillige og alle jer udefra kommer og er med til at skabe en hyggelig stund. På gensyn: 3. august og 31. august

Ørnhøj Byfest lørdag 26. august

Lørdag formiddag er Ørnhøj Kirke med til at forme programmet til byfesten. Inden kaffen serveres, starter vi med morgensang kl. 9.00 i Borgerhytten v. Lykke og Dorte. Efter kaffen vil der i teltet blive fortælling fra et »gammelt« bysbarn – Sune Vraa, som boede i Vadsdal i sin barndom. Sune er søn af Ruth og Bjarne Vraa, som mange sikkert husker fra Ørnhøj Børnehave og Ørnhøj Skole, hvor de arbejdede. I dag er Sune musisk kunstner og arbejder ved Det Kongelige Teater og som freelancer. Vi glæder os til at høre, hvad Sune vil fortælle om sit liv. Hold øje med programmet, som kommer ud senere. Vi glæder os til byfesten 2023.

Cykelsøndag!

Søndag 27. august kl. 9.00-15.00 indbyder vi alle, der har lyst til en dag med gudstjeneste, lokalturisme, hyggeligt samvær og motion.

Vi er tre lokale præster, som har udtænkt en cykelrute på 23,4 km. Cykelruten begynder med en morgenandagt i Brejning Kirke, og slutter med eftermiddagskaffe ved Nr. Omme Kirke.

Undervejs skal vi se Emil Noldes verdensberømte altertavle i Ølstrup, vi skal spise is ved Ølstrup Brugs, der bliver rundvisning i Lyngsmose Fæstningen med fortællingen om den landsby, som lå der på kanten af Hover Å i Ældre Jernalder. Ved shelterpladsen bliver der frokostpause og pølser på grillen. Derefter trækker vi cyklerne de 600 meter hen over Hover Ådal og forbi det lille stykke hede med Kvindehøjene og sporene af en ældgammel hulvej. Vi besøger Hover Kirke, cykler forbi Kaj Munks jagtsted Lokkelykke og ender dagen i Nr. Omme Kirke. – For den, som foretrækker at deltage med bil, lægger vi det detaljerede program på kirkens hjemmeside.

Det er gratis at deltage, og det er ikke nødvendigt med tilmelding. I tilfælde af vedvarende regn på dagen vil der være gudstjeneste i Nr. Omme kirke kl. 10.30.

Mange hilsner fra Inge-Dorthe Brønden Kaasgaard, Lykke Kloch Sørensen, Anne Hillgaard og deres menighedsråd

DET SKAL VI MED TIL ...
6

FDF Ørnhøjs sæsonstart

Mandag 14. august kl. 17.00-18.45 på Skovly, Overgårdvej 20, Ørnhøj

FDF Ørnhøj starter sæsonen med fællesleg og sange, og vi satser på godt vejr. Vi leger med vand, så tag håndklæde og skiftetøj med.

Forældre er velkomne, også bare for at kigge på.

FDF er for alle fra 1. klasse og op. Har du spørgsmål, kontakt da kredsleder Majbrit

Plougmann tlf. 23 96 99 27.

Læs mere på www.fdf.dk/ornhoj

Kor for børn og unge i kirken

Juniorkoret er for børn i 3. kl. og opefter. Det foregår hver torsdag kl. 15.00-16.30 i Ørnhøj Kirkecenter.

Der er fokus på glæden ved og fællesskab omkring sang og musik.

Vi synger mest rytmiske salmer og sange, og deltager ind imellem ved forskellige gudstjenester.

Der er i koret hverken krav om læsefærdigheder eller nodeerfaring. Alle kan være med. Send blot en mail til Dorte på organist@ornhojkirke.dk for tilmelding og ved evt. spørgsmål. Det er gratis at være med, og det er muligt at have et par prøvegange inden endelig tilmelding.

Opstart torsdag 24. august

»Kaffestuen« i Grønbjerg

Mandage kl. 14.00-16.00 i Nr. Ommes konfirmandstue.

Kom og vær med til snak, spil og hygge. Alle er velkomne!

Danmark spiser sammen ... også i Ørnhøj

Torsdag 31. august kl. 17.30 - ca. 20.00 er DU inviteret i Ørnhøj Sognehus til god mad, snak, hygge og fællessang. Menuen bliver græsk inspireret og sommerlig.

Prisen for voksne er kr. 70,- og børn u. 12 år kr. 30,- inkl. dessert og kaffe/te.

Tilmelding til Lisbeth på tlf. 61 75 44 00 senest 25. august.

Alle er velkomne, så inviter bare naboen med!

Søndagstræf

Hvis du har lyst, vil vi gerne se dig til søndagstræf i Ørnhøj Kirkecenter.

Vi mødes til sammenkomst med kaffebord, sange, fortællinger eller andet den sidste søndag i hver måned kl. 14.3016.30

Pris for deltagelse er 20 kr.

Har du spørgsmål eller brug for transport, kan du kontakte Betty Villadsen på telefon 29 28 69 85. Alle er velkomne.

Venlig hilsen udvalget

7

Kor for voksne i kirkerne

Er du til kor nogle gange i løbet af året?

Så er Lejlighedskoret noget for dig. Vi medvirker ved cirka tre gudstjenester om året og har tre øvegange inden hver koncert. Næste gang, vi medvirker, er ved høstgudstjenesten 17. september. Vi øver

torsdag 31. august, 7. september og 14/. september kl. 19.00 i Ørnhøj Kirkecenter.

Er du til kor i et længere forløb?

Så er Nr. Ommekoret noget for dig. Vi har 10 øvegange før jul og 10 gange efter jul. Nr. Ommekoret øver om tirsdagen kl. 19.00-21.00 i konfirmandstuen i Grønbjerg. Der er opstart 19. september.

Fælles for de to kor

Alle er velkomne, uanset hvilket sogn man tilhører. Lysten til at synge er eneste krav for deltagelse, og nye medlemmer er altid hjertelig velkomne. Vi synger både salmer og sange – og det er en skøn blanding af rytmisk og klassisk musik. Det er muligt at være med i begge kor. Er du nysgerrig på at høre mere om korene og finde ud af, om det er noget for dig, så mød enten op og prøv en aften ganske uforpligtende eller kontakt Dorte, som er korleder, på mailadressen: organist@ornhojkirke.dk

Sommerfest i Grønbjerg

Lørdag 2. september

Kom og køb din morgenkaffe i teltet kl. 9.

Fra 9.45-10.30 er der fællessang v. Dorte og Lykke.

Hold øje med programmet, som kommer ud senere. Vi glæder os til byfesten 2023.

Sæt kryds i kalenderen

Vores fælles høst- og friluftsgudstjeneste bliver traditionen tro i Abildå Brunkulsleje søndag 17. september kl. 10.00.

Suppe i konfirmandstuen i Grønbjerg

Første suppeaften efter sommerferien er torsdag den 17. august kl. 18.00. Kom og få aftensmad, en tallerkenfuld suppe med et stk. brød til, samt en kop kaffe/the med lidt sødt. Og det allervigtigste – et fællesskab over suppen.

Tilmelding til Else K Pedersen, gerne på SMS på tlf.nr. 20 49 89 31. Pris per person 30 kr.

Mvh. menighedsrådet og dygtige lokale »kokke«

DET SKAL VI MED TIL ...
8

Palmesøndag

Hvad skal verden med en som Jesus, og hvad skal verden med sådan en som mig?

Det forsøgte vi at finde svar på via fortællingen om det lille æselføl. Tak til juniorkoret, FDF og til alle jer som deltog.

Musik for de mindste

Så hyggelig en stund med sang, musik og leg.

SIDEN SIDST
9

Fastelavn

Sikke en festlig »byens fastelavnsfest« i Ørnhøj, hvor både juniorkor, FDF, spejder, plejehjem, nogle af byens foreninger og erhvervsdrivende bidrog til en dejlig dag.

Konfirmander bærer kiste

Som en del af konfirmationsforberedelserne får vi et indblik i bedemandens arbejde, og det er en god mulighed for i trygge rammer at tale om, hvad der sker, når et menneske dør.

SIDEN SIDST
10

Konfirmand tur til Aarhus

Hvert år kommer begge hold konfirmander på en heldagstur til Aarhus, hvor vi bl.a. er på Povertywalk samt på kunstmuseet ARoS.

11

Lejlighedskoret

Lejlighedskoret varmer op til gudstjeneste, hvor vi bød foråret velkommen tilbage. Tak for jeres sang og tid.

INFORMATION

Næste nummer af Kirkebladet september, oktober og november.

Indlevering af stof til dette blad senest

26. juli til Eva D. Mortensen

på mail: kkm@ornhojkirke.dk

Kirkebladet udgives af menighedsrådene.

REDAKTION:

Lykke K. Sørensen, Pia Volsgaard, Lis Madsen, Else Pedersen og Grethe Lorentzen.

KIRKEBIL: Ørnhøj: Ring til Lone Sundgaard

tlf. 40 95 96 64, hvis du har brug for et lift.

Nr. Omme: Ring senest kl. 18.00 aftenen før til: Videbæk Taxi, Bent Steffensen, tlf. 97 17 12 60.

FOTOS: Kresten Vestergaard, Lykke K. Sørensen og Pia Volsgaard

GUDSTJENESTER Videbæk Bogtrykkeri A·S 97 17 11 22 DATO NR. OMME ØRNHØJ KIRKEÅRET 4. juni 9.00 LKS 10.30 LKS Trinitatis søndag 11. juni 10.30 LKS 9.00 LKS 1. søndag efter trinitatis 18. juni 9.00 LKS 10.30 LKS 2. søndag efter trinitatis 25. juni 9.00 AH 3. søndag efter trinitatis 2. juli 10.30 LKS 4. søndag efter trinitatis 9. juli 10.30 LKS 5. søndag efter trinitatis 16. juli 9.00 Jens B. Spliid 6. søndag efter trinitatis 23. juli 19.30 Per Ladekjær 7. søndag efter trinitatis 30. juli 9.00 AH 8. søndag efter trinitatis 6. august 9.00 LKS 10.30 LKS 9. søndag efter trinitatis 13. august 10.30 LKS 9.00 LKS 10. søndag efter trinitatis 20. august 9.00 LKS 10.30 LKS 11. søndag efter trinitatis 27. august 9.00-15.00 Cykel-søndag, se omtale i bladet 12. søndag efter trinitatis

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.