Tilgivelse og fællesskab
Det er et stort emne at tage op på så lidt plads som her, men inspireret af Benny Andersens digt vil jeg gøre forsøget. »En fremstrakt hånd er noget meget vigtigt«, digter han, og »det luner én selv at vide at man har tilgivet dem selvom de ikke er klar over det i øjeblikket«. Vigtige pointer, han har fat i dér, Benny A. – på sin typisk underspillede og finurlige facon. Det er så vigtigt at kunne række hånden frem for at genoprette forholdet, og det er ikke kun vigtigt for den, man rækker hånden frem imod – det er lige så vigtig for én selv. Tilgivelsen virker begge veje, og derfor luner det én selv at vide, at man har tilgivet. Tilgivelsen genopretter det ødelagte liv mellem to parter.
Vi lever i rethaveriske tider, hvor vi er ualmindeligt opmærksomme på, at ingen træder os over tæerne. Krænkelsesparathed, kalder vi det. Men midt i den nu herskende moralisme (som i parentes bemærket på visse områder er ganske udmærket) må vi ikke glemme, at det er menneskeligt at fejle. Det er dermed også menneskeligt at komme til at træde hinanden over tæerne. Vi kan mao. slet ikke leve sammen uden at komme til at krænke hinanden.
Og derfor kan vi heller ikke leve sammen uden at kunne tilgive. Tilgivelsen er nødvendig for fællesskabet – uden tilgivelse bryder fællesskabet sammen. Skal mennesker have en fælles fremtid sammen, må de derfor også kunne tilgive – selv det som umiddelbart forekommer utilgiveligt. Det kan være meget svært, det skal der ikke være tvivl om. Men det kan lade
sig gøre – hvis ønsket om at tilgive er der. Det begynder med ønsket om at kunne tilgive. Man kunne også sige: Det begynder med bønnen om at kunne tilgive. Hvor mange gange skal jeg tilgive min bror, spurgte disciplen Peter engang Jesus. 7 gange? Nej, 77 gange, sagde Jesus. 77 gange er der jo ingen, der kan holde tal
»Tilgivelsen tager tid, og den kommer ikke af sig selv. Før man kan tilgive, skal man nemlig forsone sig med det, der er er sket,« mener Anne Lise MarstrandJørgensen, der er forfatter, i et interview til Folkekirken.dk. Og hun fortsætter: »Forsoning er ikke det samme som en accept, hvor man siger: Det er fint med mig. Men mere: Det er sådan her, det er. I forsoningen ligger der et ønske om at gå ud af det, der er min ret, at gå ud af den krænkedes rolle, der siger, at jeg har ret til hævn. Det er et spørgsmål om at ville gå ud af den krigeriske zone. Man kan ikke søge forsoning og samtidig være i krig. Men forsoningen er en forudsætning for tilgivelsen«, pointerer Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
på i den slags sager, så det er det samme som at sige et uendeligt antal gange. Og tilgivelsen er da også et kernebegreb i kristendommen: Når Gud tilgiver os alt, skylder vi også at tilgive hinanden.
»Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør«. Sådan bad Jesus for sine bødler, da han hang på korset. Det er en svær bøn at bede – når man ikke er Jesus. Det er svært at fjerne sit fokus så meget fra sin egen ret og krænkelse til fremtiden og det liv, vi skal leve sammen.
»Tilgivelsen er en dobbeltøvelse, fordi man på samme tid bliver nødt til at sætte sig selv til side og sætte sig selv i spil. Man er nødt til at tillade sig selv at mærke de allersværeste følelser og erkende sin egen hævngerrighed, trang til at skade andre og hævde sig. Så kan man træde et skridt til siden, se det hele i et større perspektiv og spørge sig selv: Hvem har gavn af min vrede? Hvem er det, den skader? Det er i orden at være vred, men man skal ikke holde fast i sin vrede. Det lyder svært, men hvis man har ønsket om tilgivelse som en form for kompas i hele sin tilværelse, bliver det måske lettere at spore sig ind på det arbejde, det kræver, når det er aktuelt,« forklarer hun.
Det er den dobbeltøvelse og det kompas, Benny Andersen digter om. Og det er så
sandt, så sandt, for vreden fylder voldsomt meget, når den sætter sig fast og fjerner fokus fra alt andet – fra livet, fællesskabet, fremtiden. Vreden kan komme til at fylde alt, og når den gør det, går livet i stå. Men kan man række hånden frem, kan man også komme videre. Også Martin Luther vidste det. Lad mig derfor slutte med en 500 år gammel bøn af netop Martin Luther – det er bønnen om at kunne tilgive:
Kære Gud, hvorfor er det sådan?
Jeg har i hvert fald ikke fortjent det fra det menneskes side. Men jeg må også se tilbage og tænke ud over mig selv og se, hvordan jeg står foran dig. Så finder jeg det ene og det andet på mit regnebræt et langt synderegister som får mig til at se, at jeg jo er ti gange så slem som den anden, at jeg ti gange ja, tusind gange mere har syndet overfor dig end min næste overfor mig.
Derfor skylder jeg også at rette det krumme ud
og at sige: Herre, tilgiv, jeg vil også tilgive.
(fra »Det vigtige –bønner af Martin Luther«)
DET POETISKE HJØRNE
»Tilgivelse« af Benny Andersen
Når nogen har gjort mig fortræd er jeg den første til at tilgive osse selv om der ikke er andre en fremstrakt hånd er noget meget vigtigt selv om der sommetider ikke er nogen til at ta den for ofte aner folk ikke at de har såret én de ser bare på hånden og siger skal du allerede gå og så er det så besværligt at skulle begynde at forklare men det luner én selv at vide at man har tilgivet dem selv om de ikke er klar over det lige i øjeblikket
En poetisk koncert med Den Danske Salmeduo & Iben Krogsdal
Tirsdag den 31. oktober kl. 19.30 i Strø Kirke Koncerten er et samspil mellem Den Danske Salmeduos musik og Iben Krogsdals oplæsninger. Undervejs vil publikum blive inviteret til at synge med på en række nye salmer af Krogsdal og Esbjerg.
Omdrejningspunktet for koncerten er salmer i tradition og fortsat bevægelse. I fortællingen om livets rejse vokser nye tekster og melodier frem af klassiske
salmer. Vi ledes fra de gamle lovsange videre til gudslængslen i en verden, hvor ikke alt er som før. Den evige kamp mellem lys og mørke fortsætter, men hver tid har sin særlige lyst og nød – og sine særlige udfordringer i spændet mellem himmel og helvede.
Den Danske Salmeduo består af pianist Hans Esbjerg samt saxofonist og klarinettist Christian Vuust. Gennem en år-
række har de ved over 500 koncerter og på syv pladeudgivelser nyfortolket de traditionelle salmemelodier.
Iben Krogsdal er forfatter og salmedigter og har inden for de seneste år digtet salmer i netop spændingsfeltet mellem gammelt og nyt. Ti af hendes tekster er med i den nye højskolesangbog. Der serveres et glas vin undervejs, og alle er velkomne.
»SPORSKIFTE«
I efteråret begynder endnu en foredragsrække i kirkerne i og omkring Hillerød, denne gang under overskriften »Sporskifte«. Bag titlen gemmer sig en række foredrag og film, der på hver sin måde fortæller om politiske, sociale og mentale ændringer og politiske forandringer, altså sporskifte, i Danmark hen over de sidste 75 år. Foredrag og fortællinger om især oversete dele af Danmarkshistorien.
Foredragsrækken fortsætter ind i det nye år. Find det fulde program i våbenhuset og på hjemmesiden.
Vi begynder i Strø Kirke onsdag den 13. september kl. 19.30, hvor tidl. overlæge Kirsten Lylloff taler om de tyske flygtninge i Danmark under 2. verdenskrig under overskriften: »Kan lægeløftet gradbøjes?«
I 1945, i de sidste måneder af krigen, modtog Danmark 250.000 tyske flygtninge. De var i en meget dårlig forfatning efter en lang og farlig flugt fra Østfronten, men efter 5 års besættelse var den danske befolkning ikke indstillet på at yde dem humanitær bistand. 100.000 af flygtningene var under 18 år, og 10.000 af disse børn var uden pårørende, hyppigst fordi de enten var blevet adskilt fra familien under krigen, eller fordi moren var død under flugten. 14.000 flygtninge døde her i Danmark i 1945, heraf 7.000 børn under 5 år – en tredjedel af alle børn under 5 år.
Ca. halvdelen af de børn, der var kommet til Danmark uden pårørende, blev samlet i specielle børnelejre. Én af disse lejre var placeret i Ølsted kro, en anden i Kregme sommerpensionat. I foredraget er der særligt fokus på børnelejrene, herunder også de ovennævnte lokale lejre.
Der serveres et glas vin undervejs, og alle er meget velkomne.
FILMAFTEN
Tirsdag den 14. november kl. 19 i sognestuen
Vi skal se filmen »The Banshees of Inisherin« fra 2022. Filmen udspiller sig på en lille irsk ø i år 1923, hvor to livslange venner havner i en vanskelig situation, da den ene ikke længere ønsker at fastholde venskabet. Det er en film om fællesskab, venskab og kunstneriske ambitioner, og den beskrives som »Et sorthumoristisk og åndeløst smukt mesterværk«. Præsten indleder filmen, og når vi har set den, taler vi sammen om den. Der serveres chips, chokolade og kolde drikke til filmen. Medbring evt. en pude at sidde på.
OBS!
Vi har fået en ny og større skærm – glæd jer!
KIRKENS SYKREDS
I efteråret mødes sykredsen
29. august - 5. september -
12. september - 26. september -
10. oktober - 24. oktober - 31. oktober -
7. november og 21. november i mødelokalerne i præstegården fra kl. 14-16.
Den 2. og 3. december er der julestue med salg af dekorationer m.m. fra kl. 12-14.
LÆSEKREDSEN
Læsekredsen mødes torsdag den 12. oktober og tirsdag den 28. november kl. 19.30 i sognestuen i Gørløse.
Der serveres altid vin/vand og ost ved mødet, og nye læsere er meget velkomne. Se læseplanen på hjemmesiden.
SYNG SAMMEN
Syng Sammen begynder igen efter en sommerpause.
Første gang er mandag den 4. september kl. 19.30 i sognestuen i Gørløse, og derefter hver den 1. mandag i måneden. Mona Bohn synger for, og Lene Christiansen sidder ved klaveret.
Der er kaffe og lidt sødt undervejs, og alle er velkomne.
JULEVÆRKSTED I STRØ
I god tid gør vi opmærksom på vores juleværksted, som finder sted i kapelsalen i Strø tirsdag den 12. december kl. 14 - ca. 17.
Vi skal lave juleløbere til julebordet under kyndig vejledning af Inge Nielsen, der har materialer med til os. Der er kaffe, kage, sang og god tid til rart samvær, mens vi arbejder.
Tilmelding til præsten senest 7. december.
Pris for materialer: 50,-
SÆT KRYDS I KALENDEREN
HØSTGUDSTJENESTE OG PØLSEVOGN
Søndag den 24. september kl. 10.30 i Strø En festlig og enkel høstgudstjeneste i børnehøjde med en smukt pyntet kirke, dejlige høstsalmer og børnekor. Efter gudstjenesten byder vi på gratis servering fra pølsevogn ved porten til kirkegården.
Alle er meget velkomne – og vi glæder os til at se en masse glade børn og voksne. Desuden deler vi lidt af vores overskud med verdens fattige, i det vi også samler ind til Folkekirkens Nødhjælp denne dag.
AFTENGUDSTJENESTER
Der er aftengudstjenester tirsdag den 24. oktober kl. 19.30 og onsdag den 22. november kl. 19.30, begge gange i Gørløse kirke.
Aftengudstjenesterne tilbyder en rolig stund med plads til fordybelse og eftertanke. Efter gudstjenesten er der aftenkaffe i våbenhuset.
DEADLINE FOR NÆSTE NUMMER
AF KIRKEBLADET
er tirsdag den 24. oktober 2023. Læserbreve og indlæg til kirkebladet modtages med kyshånd og mailes til præsten på emi@km.dk
SPAGHETTIGUDSTJENESTE
Onsdag den 8. november kl. 17.30 i Gørløse Kirke Vi begynder i kirken med en meget børnevenlig gudstjeneste med sang og fortælling, og derefter spiser vi aftensmad sammen i sognestuen. Det er gratis at spise med, og tilmelding er ikke nødvendig.
ALLEHELGENSGUDSTJENESTER
Søndag den 5. november er det Allehelgensdag, og vi holder sene gudstjenester i begge kirker.
Gudstjenesten henvender sig særligt til sørgende og efterladte, der ønsker en lejlighed til at mindes deres døde.
Navnene på de mennesker, vi har mistet i vores sogne det forgangne år nævnes, og vi tænder lys for dem.
Efter gudstjenesten kan man gå på gravstedet og sætte lys, og så bydes der på en kop kaffe i våbenhuset.
Det er i Gørløse Kirke kl. 16 og i Strø Kirke kl. 19
1. SØNDAG I ADVENT
Traditionen tro indbyder vi til adventsfejring i begge vores kirker:
Kl. 10.30 er der familievenlig gudstjeneste i Strø Kirke. Efter gudstjenesten tændes byens juletræ ved kirken, og så fortsætter vi med adventshygge, kaffe, juleboller, knas og chokoladejulemænd i konfirmandstuen.
Kl. 14 er der adventsgudstjeneste i Gørløse Kirke, og efter gudstjenesten uddeler vi chokoladejulemænd til de børn, der er med i kirken.
Efter gudstjenesten tændes byens store juletræ på forsamlingshuspladsen, og der er boder med alskens julerier i forsamlingshuset fra kl. 12-17.
Velkommen til en fornøjelig eftermiddag i kirke og forsamlingshus, hvor vi sammen begynder at glæde os til jul.
NY NADVERLITURGI
Vi har besluttet – og fået biskoppens tilladelse til – at afprøve en alternativ nadverliturgi i en forsøgsperiode på et år. Det sker for at gøre nadverritualet mere inkluderende og sprogligt lettere tilgængeligt. Det nye ritual er udarbejdet i Himmelev sogn, hvor man har benyttet det i en forsøgsperiode til stor glæde for menighed og præster. Det nye ritual vil findes som indstik i salmebøgerne, og når forsøgsperioden er omme, evaluerer vi ritualet og beslutter, om vi skal fortsætte med det eller vende tilbage til ét af de autoriserede ritualer. Vi begynder ved høstgudstjenesten den 24. september.
KONFIRMANDUNDERVISNING
Nu er de nye konfirmander begyndt. Vi byder dem og deres familier hjerteligt velkomne og glæder os til at være sammen med dem i kirkerne.
Billeder fra forårets konfirmationer: Kr. Himmelfartsdag i Strø og St. Bededag i Gørløse.
Fotograf: Kenn Kegel
MENIGHEDSRÅDSMØDE
Der er menighedsrådsmøde i sognestuen i Gørløse onsdag den 15. november kl. 19-22. Mødet er offentligt, og alle interesserede er velkomne til at komme og lytte med.
BØRNESIDEN
Opgave 1: Hvad er deres arbejde? Find forbogstaverne, de har to og to samme begyndelsesbogstav. Der er en person tilbage, der ikke har begyndelsesbogstav som nogen af de andre, hvem er det?
LØSNINGER
Opgave 1 – Hvem bliver tilbage?
Opgave 2 – Der er fejl ved:
Opgave 2: Find fem fejl
Opgave 3: Gåder
Hvorfor er et får ikke ret god til gymnastik?
Hvorfor går frøer ikke i skole?
Opgave 3:
Gåde 1:
Gåde 2:
Navn Adresse
Tlf.
Alder
Læg løsningen i postkassen ved sognestuen i Gørløse eller ved præsteboligen i Strø inden 10. okt. 2023 – der vil blive trukket en vinder blandt de rigtige løsninger.
Vinder af konkurrencen i sidste nummer: Pista på 11 år fra Borupvej i Gørløse.
Tillykke til Pista!
NAVNE & ADRESSER KIRKELIGE HANDLINGER
DØBTE
• Jamie Doktor Lund
• Oliver Schørring Duunkjær
• Wilex Finn Lindholm Thorstensen
• Miklas Norby Køel Holst
VIEDE OG VELSIGNEDE
• Karina Borre og Niels Sejersten Jeppesen
• Britt og Nichlas Filtenborg Hassing
• Grâce Alexandra Victoria Verteux og
Jacob Claudius Groos
BEGRAVEDE / BISATTE
• Ib Israelsen
• Rene Hadberg
• Inge Lizzi Willems
PERSONALE
Sognepræst: Eva Graff Mikkelsen
Strø præstebolig, Strøvej 56, 3320 Skævinge.
Tlf. 20 15 81 08 - emi@km.dk
Det fælles kirkekontor i Hillerød: Tlf. 70 23 03 93 - hpfk@km
Kirkegårde:
Graverteamet - Tlf. 24 45 29 07 - sgsl@km.dk
Kirketjener Gørløse:
Cæcilie V. Hansen
Tlf. 26 20 72 28 - c.wiltrup@icloud.com
Kirketjener Strø:
Kirsten Vilhelmsen - Tlf. 28 51 08 77
kirstenvilhelmsen@yahoo.dk
Organist: Annette Gamst Høiberg
Kirkesanger Gørløse: Mona Bohn
Kirkesanger Strø: Mikkel Matthiesen
MENIGHEDSRÅD
Menighedsrådsformand: Ingelise Hansen, Strøbjergvej 10B, Sigerslevøster, Frederikssund. Tlf. 48 28 40 29
Kasserer: Svend Erik Pedersen
KIRKEBLADET
Redaktion: Eva Mikkelsen (ansv. red.), Mette Holck, Birthe Hansen og Ingelise Hansen
Layout og tryk:
Videbæk Bogtrykkeri A/S
Tlf. 97 17 11 22
GUDSTJENESTER
21.
19.
16.
* Der er kaffe eller lignende efter gudstjenesten. Se nærmere inde i kirkebladet.
Hvor
andet er anført, er gudstjenesten ved Eva Mikkelsen.