SOGNEPRÆSTEN STÅR KLAR, NÅR KÆRLIGHEDEN HAR VÆRET I KRISE
Antallet af skilsmisser i 2022 var et af de laveste i mange år. Ifølge tal fra Danmarks Statistik valgte 160 par i Viborg Kommune at lægge vielsesringen fra sig og gå hver til sit sidste år. Og tallet kunne måske have været højere, for i Viborg Kommune hjælper man kriseramt kærlighed til måske at fungere igen.
For andre er kærlighedens kilde allerede tørret ud, men betyder dog langt fra, at følelserne er væk. I tre år har vi i Hald Ege haft sorggrupper for skilsmisseramte. Dem der kommer, kommer ofte med oplevelsen af, at en skilsmisse er en livsdefinerende krise, som det tager lang tid at overvinde. Måske også længere tid, end omgivelserne forventer, for herregud: En skilsmisse er så almindelig, at man jo nok kommer videre ...
Og så er der ikke mindst de mennesker, der altid får følelser i klemme, når vielsesattesten makuleres: Børnene. For dem er skilsmissen nemlig ikke noget, de kommer videre fra. Den vil være et evigt vilkår, som de skal kunne navigere i resten af deres liv.
I sognehuset i Hald Ege har vi et tilbud, der skal hjælpe, når ægteskabet er slut – eller i det mindste synger på sidste vers.
I Hald Ege har konfirmanderne været kreative. Et farverigt lærred forestiller et par på vej ud af kirken. Hvid kjole, blomster. Bryllup. Ovenover ligger kontrasten. På den dystre, sorte baggrund er der røde hjerter. Et af dem er knust og forsøgt helet med et plaster.
Jeg har viet utallige par, jeg har
også talt med nogle af dem, der er blevet skilt.
- De kommer med sorg over det tab, det er at blive skilt. De kommer med et savn til det, der var, og de kommer med den udfordring, det er at finde en ny identitet. Når man mister til døden, står man sammen, men ved skilsmisser deler man sig ligesom i to lejre. Man mister ikke kun sin ægtefælle, man mister ofte også forholdet til de fælles venner og til den svigerfamilie, man har omgivet sig med.
misse, fordi det er så almindeligt med ødelagte ægteskaber.
- På et tidspunkt bliver veninderne eller vennerne trætte af at høre om det. Men det tager den tid, det tager. I sorggruppen er der et rum, hvor det er legalt at sige det samme, og hvor man møder nogen, der forstår de følelser, man har. Jeg synes godt, at jeg kan mærke forskel på kvinderne, når jeg møder dem for sidste gang:
- De står mere selv. De har opdaget noget, de ikke så, da de kom. De er blevet klogere på sig selv.
Nogle tænker måske, at det er naivt at vie folk og spørge dem, om de vil leve sammen, til døden dem skiller, når jeg nu ved, hvor mange der bliver skilt.
Undervurderer sorgen
Skilsmisser kan have mange årsager, og jeg har set de fleste.
- Man kan blive skilt, fordi man vokser fra hinanden. Man kan blive skilt, fordi kærligheden dør. Man kan blive skilt på grund af utroskab. Man kan blive skilt, fordi man giver for hurtigt op. Og selvom man måske selv har villet skilsmissen, så er den stadig forbundet med et tab og dermed med en sorg, som det kan være godt at dele med andre, som selv har prøvet det.
Jeg mener, at mange undervurderer den sorg, der er efter en skils-
- Nej, for det er jo kærlighed, og jeg glæder mig, hver gang nogen siger ja til hinanden. Jeg håber, ønsker og tror, at kærligheden lykkes hver gang. Der er jo ingen, der tror, de skal skilles, når de bliver gift. De tror, de skal leve sammen, til døden skiller dem ad. Men det er da rigtigt, at nogle gange er det kærligheden, der dør først.
Skilsmissegruppe
Kontakt præst Hanne Ellemann Rytter, hvis du er interesseret i at deltage i en skilsmissegruppe eller ønsker en personlig samtale med
Hanne omkring din
skilsmisse:
hcle@km.dk
eller telefon
29 33 62 98.
MENIGHEDS-SOMMERUDFLUGT 30. AUGUST
Turen går til den nyindviede Hvinningdal Kirke i Balle Sogn ved Silkeborg og til Silkeborg Bad Dagens program med opsamlingssteder, tidspunkter og lidt oplysninger:
Opsamling:
09.30 Skelhøje ved klubhuset
09.30 Dollerup ved busstoppestedet
09.40 Hald Ege ved kirken/sognehuset
09.45 Finderup ved galleriet
09.55 Ravnstrup ved busstoppestedet
10.00 Vi kører samlet mod Hvinningdal
Rundvisning på Hvinningdal, hvorefter vi kører til Silkeborg Bad, hvor den herligste frokost indtages. Menuen på Café Ørnsø kommer nok til at bestå af følgende: Fiskefilet med remoulade, årstidens suppe, frikadeller og flødekartofler, salat, hjemmebagt brød og smør.
Så må det vist være tid for at bevæge sig lidt
Silkeborg Bad byder på kurbadets historie/dokumentarisk udstilling om Silkeborg Vandkuranstalt.
I Skovvilla findes en stor, permanent udstilling om kurbadets historie. Her kan man få indblik i emner som Arnakkekilden, områdets indretning, badebehandlingerne, lægerne, kurgæsterne, personalet og kurvandet, personalet, og kurvandet.
Gå rundt og oplev området.
De fem bygninger Søvilla, Societetsbygningen, Kurbygningen, Skovvilla og Villa Granly ligger i et fælles parkområde. Parken var også central i kurtiden. Bygninger er i dag renoverede, så de fremstår som i kurtiden. Blot ved at gå rundt og se på bygningerne, kan man fornemme stedets historie.
Man kan også besøge Arnakkekilden, som var en af årsagerne til, at kurstedet i sin tid blev etableret netop på dette sted.
Pris for denne herlige tur er 150 kr. pr. næse, som betales kontant i bussen. Drikkevarer på Café Ørnsø betaler man selv.
Arnakkekilden ved Silkeborg Bad, hvor vi sagtens kan drikke det kolde jernholdige vand fra brønden.
Tilmelding senest 10. august til: kristinebasse@gmail.com eller på tlf. 30 32 42 86. lisbeth.hesselberg@outlook.com eller på tlf. 21 44 71 54.
Hvornår er vi ca. hjemme? Mon ikke vi er hjemme ved 17- tiden.
Hilsen fra aktivitetsudvalget for Finderup, Ravnstrup og Dollerup/Hald Ege Pastorat
GLIMT FRA ÅRETS KONFIRMANDWEEKEND
Årets konfirmandweekend fandt sted den 24.-26. februar i Hald Ege Sognehus, Hald Ege og Dollerup kirker. Der var over 40 unge konfirmander samlet til forskelli-
ge aktiviteter bl.a. gospelsang, male- og lerværksted, pilgrimsvandring fra Hald Ege til Dollerup kirke. Tak for dejlig mad og lækre kager, som vi alle nød i fulde drag!
Tak for hjælpen til alle forældre, der hjalp.
Tak for en RIGTIG GOD weekend. Billeder der taler!
DET BEDSTE VAR...
Nogle af konfirmandernes kommentarer efter weekenden ud fra spørgsmålene:
Hvad var det bedste?
Hvad var det mindre gode?
Hvad tager du med derfra?
Det bedste fredag var filmen. Det bedste lørdag var fodboldkampen, og søndag var kagen. Vandringen, synes jeg, var ok, men ikke det sjoveste. Fra Hald Ege til Dollerup synes jeg var ok, men det tog lang tid. Fællesskabet var endelig meget godt. Jeg tager med, da turen fra Hald Ege til Dollerup ikke er så lang.
Nr. 1 Det bedste var kage. Nr. 2 Det var rimelig nice at gå til Dollerup. Nr. 3 Det var fedt, da vi malede og ler.
Det bedste om fredagen var, da vi så film. Det bedste var om lørdagen, da vi malede. Det bedste om søndagen var, da vi spiste. Det mindre gode om fredagen, at det var lidt akavet.
Det mindre gode om lørdagen da vi skulle synge.
Det nye jeg tager med pilgrimsvandringen.
Det bedste var, da vi malede vores konfirmationsord om lørdagen, fordi jeg synes, det er hyggeligt at være kreativ.
Det mindre gode var, at vi skulle synge. Jeg synes, det er grænseoverskridende at synge foran folk.
Det nye er at gå en pilgrimsvandring.
Det bedste var, da vi skulle male vores konfirmationsord og være kreativ.
Det mindre gode var, at vi skulle synge, fordi jeg ikke kan lide at synge. Det var en meget solrig tur med smukke udsigter. Det nye var pilgrimsvandringen og de 7 pilgrims ord.
Fællesskabet var godt. Jeg tager den gode oplevelse med.
Det bedste: Fællesskabet. Det nye jeg tager med: Glæde fra hjertet.
Det bedste var fællesskabet, og det var meget hyggeligt. Det mindre gode var nok, at jeg ikke var der lørdag. Vandringen det var hyggeligt og rart at komme ud at få noget luft.
Fællesskabet: Jeg synes, vi havde et godt fællesskab. Det nye jeg tager med er glæde og rarhed.
Det bedste: kage og vandreturen og fællesskabet. Det mindre gode ikke noget sodavand. Vandringen, det var meget hyggeligt.
Fællesskabet: Der var et meget godt fællesskab.
Det bedste om fredagen var, da vi så film, det var mega hyggeligt. Det bedste om lørdagen var, da vi malede, fordi det var megahyggeligt. Det værste om lørdagen var, da vi skulle øve at synge – det var lang tid. Det bedste om søndagen var helt klart, da vi gik, det var mega hyggeligt, og man lærte nye at kende. Det værste om søndagen var, da vi skulle synge, da jeg ikke kan synge. Vandringen var mega god og megahyggelig, men meget akavet i starten, da vi ikke måtte snakke, men lærte jo en at ny at kende.
Det bedste var, da vi lavede ler og malede. Det mindre gode var, da vi skulle øve sange.
Det nye det var mega godt fællesskab, og det var hyggeligt
Det bedste: Jeg synes, maden var god. Jeg synes også, det var sjovt at være sammen med Hald Ege Skole, fordi jeg kendte mange. Det mindre gode: At det var en hel weekend, i sted for 1 til 2 dage. Fællesskabet var virkeligt godt.
Hvad tager du med: Jeg har fundet ud af, at jeg er meget åben for andre mennesker.
Det bedste var nok at male og lave ler.
Det var nok, at det var hyggeligt, og at man fik noget godt at vide. Fællesskabet var godt.
Den gode oplevelse tager jeg med.
KONFIRMANDWEEKEND
SKÆRTORSDAGSMÅLTID I SOGNEHUSET I HALD EGE
Det er efterhånden blevet en tradition, at vi mødes skærtorsdag aften til gudstjenesten i Hald Ege Kirke kl. 17, og derefter går over i Sognehuset for at spise påskelam.
I denne påske var der ca. 35 personer, der havde tilmeldt sig til
arrangementet, hvor Hanne selv lavede de lækreste pandekager med is til dessert. Det var en god aften, som skal fortsætte fremover, hvis man fortsat kan skaffe hjælp til forberedelserne. Som noget nyt vil vi fremover sørge for et kort påskeindslag,
og vi vil samtidig synge nogle af vores dejlige påskesalmer efter middagen. Hele arrangementet skal slutte ca. klokken enogtyve. Alt i alt skal det være en god start på påskeugen – for hele pastoratet.
Unni MaagaardSEPTEMBER
3.
SANGAFTNER OG SOGNECAFÉ I SOGNEHUSET I RAVNSTRUP
I efteråret og vinterens løb har vi atter haft sangaftner og sognecafé eftermiddage i vort sognehus. Vi har bestemt, at vi vil fortælle lidt om vort tiltag, der kunne jo være nogen, der sad og tænkte: »Hvad mon det egentlig går ud på?« Vore sangaftener varer ca. en time. På skift vælger en person nogle sange eller salmer og begrunder sit valg, oftest er det jo fordi, teksten betyder
noget for en, eller fordi man elsker musikken, der ledsager teksten. Med hensyn til musikken er vi så heldige, at vores utrolig dygtige organist: Nanna Kjær kommer og spiller til sangene og salmerne, det er jo en fantastisk støtte, hvis ikke alle kender de valgte sange og salmer. Vi har også haft en aften med det nye tillæg til salmebogen: 100 salmer, så vi kan lære nogle af de nye salmer at kende. Højskolesangbogens nyeste udgave bliver også brugt flittigt.
Sognecafé eftermiddagene varer to timer. Indholdet er hyggeligt samvær og er som sangaftnerne ganske uforpligtende. Vi drikker kaffe og spiser kage, og
snakken går. Der kan være små indslag som en god historie, et kapitel fra en sjov bog eller måske en gang tallotteri med simple gevinster.
Vi kunne godt tænke os, at der kom lidt flere til arrangementerne til efteråret, så derfor dette lille indslag i kirkebladet, så man ved lidt mere om, hvad det hele går ud på. Alle er i hvert fald hjerteligt velkomne.
Bente WintherSå er der atter ved at være sommer i Danmark, med alt hvad den kan byde på af oplevelser. Jeg husker, når ferien stod for døren på skolen. Børnene var glade, særligt hvis solen skinnede, og de glædede sig til at slippe lektierne og skoledagen i et par uger. Vi sluttede altid af med sangen: Ferie, ferie, ferie fra filmen, »Andre Folks børn« fra 1958. Sangen er komponeret af Ole Mortensen og teksten er af Victor Skaarup. Filmen handler om nogle børn fra storbyen, der skal ferie ude på landet, og Inge (kendt som Inge Aasted) tager
Sommer i Danmark
med som legetante. En herlig indgang til feriens glæder. Dengang, som nu, en tiltrængt pause fra skolen, for så at vende tilbage og være blevet opgraderet til et nyt skoleår.
Hvert år elsker jeg, når min lille »forhistoriske« gæst kommer frem. Det er pindsvinet. Dette lille fantastiske dyr, der ikke gør meget væsen af sig men er et rigtigt nyttedyr i haven. I oktober gik den i hi, og blev der, til april måneds lune vejr lokkede den frem fra sin tætte og forede rede måske i bladbunken, ved foden af et stort træ eller under legehuset. Der bor mit pindsvin. Dejligt, en morgen at finde dens glinsende sorte efterladenskaber, der reflekterer i sollyset, fordi aftensmaden bestod af insekter med sorte dækvinger. Fra juni til september føder den 1-2 kuld unger. De har bløde pigge og er totalt hjælpeløse. De får mælk hos deres mor i ca. 6 uger, og så er de parate til at gå ud i verden og klare sig selv. Er det ikke utroligt? I haven kan de finde en masse mad: orme, larver, snegle, insekter, snogeyngel og meget andet. De kan såmænd også dræbe en hugorm.
Den elsker for resten også tør kattemad. En rigtig hjælper i haven, det er den.
Nå, det var ferien, vi kom fra. Mange glæder sig også til at få nogle dage under andre himmelstrøg eller på et sted, som nu kan udforskes i et par uger. Der findes jo mange ferieformer: charterferie, campingferie, vandreture, storbyferier bare for at nævne nogle. Måske er det økonomien, der kommer til at bestemme indholdet, men en overnatning i et shelter med bålmad er da heller ikke at foragte, ja »hotel terrasse« er såmænd også hyggeligt. Jeg nyder at sidde der en sommeraften med et levende lys, en god bog og måske et uldtæppe, når temperaturen falder. Med disse ord vil jeg gerne ønske alle en solrig og varm sommer. Bente Winther
BIBELMEDITATION I HALD EGE SOGNEHUS
Vi læser bibeltekster med hjertet. Lectio divina betyder guddommelig læsning eller åndelig læsning. Det er en måde at beskæftige sig med Biblen på, hvor du lytter efter Guds personlige ord til dig. Traditionen stammer fra det gamle Israel fra jødernes meditation. De læste teksten højt gentagne gange, og lyttede ikke kun med det ydre øre, men også på dybere niveauer. I bibelmeditation åbner vi tekster fra Biblen, og giver plads til at åbne os selv for Gud, og at høre hans levende ord til os.
Onsdag den 7. juni kl. 10.00-12.00
Onsdag den 21. juni kl. 10.00-12.00
Onsdag den 5. juli kl. 10.00-12.00
Onsdag den 19. juli kl. 10.00-12.00
Tilmelding til Hanne
Ellemann Rytter på mail hcle@km.dk
eller tlf. 29 33 62 98
senest den 1. juni.
SANG OG MUSIK I KIRKEN
Er det mon noget for dig at være med? Hvis du er glad for at synge, eller spiller du et instrument, så er du meget velkommen til at kontakte mig, kirkens organist. Fra tid til anden laver vi musikalske indslag i gudstjenesterne, eller vi laver egentlige musikgudstjenester eller mindre, lokale koncerter. Vi vil altid gerne være flere medvirkende, og det er altid en fornøjelse at få noget ekstra musik ind i kirkerummet – prøv du bare, om jeg ikke har ret! Vi starter med et nyt forløb, når vi kommer frem til september …. besked følger senere.
Frem til sommerpausen er der stadig FÆLLESSANG I SOGNEHUSET på følgende datoer: 29. april og 3. juni – det er to lørdag eftermiddage fra 13-15, og alle er velkomne, både fra de tre sogne og også udensogns fra; jo flere vi er, jo sjovere bliver det !
Jeg vil se frem til at høre fra interesserede – ring eller send mail til mig, så du kan få nærmere besked.
De venligste hilsner Nanna Kjær Tlf. 23 36 82 85 – tghnk72@gmail.com
Påsketanker
Min sjæl, pris Herren
I Davids salme 103 står der i vers 11: »Så høj som himlen er over jorden, så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham. Vers 12: Så lang øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os.«
I DDS-salmebogen nr. 12 (Min sjæl, du Herren love fra 1530) der er en fantastisk gendigtning af Salme 103, står der i slutningen af andet vers: så fjernt som vest fra østen vor synd er sænkt i havets skød (glemselens hav). Nordpolen er et område i Arktis, hvor selve polen kan findes. På samme måde kan sydpolen findes i Antarktis
som et geografisk område. Til gengæld er øst og vest retninger: Man kan rejse mod øst, og man kan rejse mod vest. Men ingen steder kan de to »steder« mødes. Går man mod vest, er det en retning, og går man mod øst, er det heller ikke muligt at møde »modpolen«.
En udlægning siger, at hvis du frygter Herren, som der står i vers 11 og 13, så er dine synder forladt og fjernet fra dig. Vers 13: »Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter (elsker) ham.«
I Salme 103 tales der også om, at Herren tilgiver skyld, han helbre-
der sygdomme, han udfrier fra graven, han kroner med godhed, og du bliver ung som ørnen. Endvidere så anklager han ikke for evigt, og han vredes ikke for altid, han gengælder ikke vore synder og vores skyld.
PS: I marts blev jeg opmærksom på DDS nr. 12 med de fire lange vers a 12 linjer. Nu har jeg lært den udenad, og jeg tager den bl.a. frem i vågne stunder under nattesøvnen, og bruger den sammen med de få andre salmer fra hukommelsen.
Glædelig påske fra Kai Juhl Jørgensen
ENTREPRENØRSKAB PÅ FRISKOLEN HALD EGE
Kære læser. Vi har på Friskolen Hald Ege været i gang med et spændende projekt, som hedder entreprenørskab.
I 2. klasse havde vi sat os for at arbejde med et forløb, der satte læring i spil på en kreativ og anderledes måde, og hvor der blev lagt vægt på både faglighed, leg, fantasi og den sociale udvikling.
Vi startede torsdag i uge 5 og arbejdede til og med fredag i uge 6, meningen var at resultatet af vores arbejde, skulle blive så godt, at det kunne blive hængt op til offentligt skue i Hald Ege Kirke i dagene op til påske.
Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre også udenfor skolen, og det syntes vi faktisk at komme i mål med.
Vi arbejdede først med dynamisk gruppedannelse, hvor børnene selv skulle finde ud af, om de enkelte grupper nu havde de kompetencer, der skulle bruges, for at kunne udføre arbejdet, som vi havde påtaget os.
Vi lavede samarbejdsøvelser, tegneøvelser, hvor flere tegnede på
samme tegning, og slutteligt lykkedes det børnene at få sig fordelt i fem grupper.
Herefter gik vi i gang med at genlæse Det Nye Testamente, fra hvor Jesus rider på æslet ind i Jerusalem til korsfæstelsen og opstandelsen. Børnene var under hele fortællingen aktive og kom med input til, hvad der kunne arbejdes med.
Børnene blev, efter snakke i grupper og på klassen enige om, at de ville lave fem billeder, der hver viste »et kapitel« i påskens historie – som de kaldte det. Det blev til fem, synes vi selv super fine billeder lavet i rivepapir efter inspiration fra mosaikker.
Entreprenørskab kræver kompetencer, og vi forsøgte i arbejdet at give alle elever i klassen mulighed for at oparbejde såvel handlings-
kompetence, kreativitetskompetence og omverdenskompetence.
Af handlingskompetencer forsøgte vi at give børnene færdighed i og viden om at:
- Deltage i simple projekter
- Indgå i simple samarbejdsrelationer
- Præsentere egne resultater og produkter i skole og nærmiljø
- Arbejde med simple visualiseringer og modeller
- Etablere udstillinger af fælles projekter
Af kreativitetskompetencer forsøgte vi at give børnene færdighed i og viden om:
- At anvende fantasi og kreativitet
- At anvende simple kreative processer
- At deltage i enkel idegenerering
- At arbejde med sanselighed og enkel æstetik
SET & SKET
MINIKONFIRMANDFORLØB
Minikonfirmandforløbet har blandt andet handlet om forberedelsen til påsken – og børnene har selv lavet
Af omverdenskompetence forsøgte vi at lade børnene deltage aktivt i, hvordan vi skulle »komme ud til omverden«
- At samtale om muligheder og udfordringer i nærmiljøet, som vi kunne arbejde med
- At få viden om virksomheder og institutioner i nærmiljøet, som kunne bruge vores hjælp. Efter endt forløb sidder vi tilbage med varme i hjertet, glade og stolte børn, der selv synes, at det var både sjovt og dejligt at skulle hjælpe Hanne med at pynte kirken til påskedagenes gudstjenester.
Hilsen Morten Post og Trine Myrtue Friskolen Hald Ege
De fine billeder har pyntet hele påsken i Hald Ege Kirke. Tak til Friskolen for gaven.
Venlig hilsen Hanne Ellemann Rytter
i Hald Ege fredage fra kl. 9.30
11. aug. - 18. aug. - 25. aug. - 1. sept. - 8. sept.15. sept. - 22. sept. - 29. sept. - 6. okt.
Kære forældre og babyer
Vi mødes til babysalmesang i sognehuset ved Hald Ege Kirke ovenstående fredage kl. 9.30. Musik, motorik, sang og nærvær er nøgleordene for samværet mellem dig og din baby. Der er rig mulighed for at møde andre mødre/fædre på barsel fra lokalområdet. Der er efterfølgende hygge over kaffen.
Laila TrierSKILSMISSEGRUPPER
i Hald Ege Sognehus
Tilmelding:
29 33 62 98 – hcle@km.dk
Venlig hilsen
Unni og Hanne
SORG- OG LIVSMODSGRUPPE
Hvis du ønsker at komme i en sorg- og livsmodsgruppe i Hald Ege Sognehus, ret henvendelse til sognepræst Hanne Ellemann Rytter på tlf. 29 33 62 98.
Sorg er en slags kærlighed, og kærlighed og sorg går ikke over.
TELEFONTAVLE
Vesterbrogade 23 A
8800
· Tlf. 22 54 74 97
Pastoratets
Gå ind på sogn.dk og skriv Dollerup eller Finderup eller Ravnstrup og få information om gudstjenester,
ØNSKER DU EN SAMTALE MED PRÆSTEN?
– så ring på 29 33 62 98 for at få en aftale.
MENIGHEDSRÅDSMØDER
Det er muligt at se, hvornår der er menighedsrådsmøde på kirkens hjemmeside.
KOLLEKTER VED RAVNSTRUP KIRKE
Nytår: Bibelselskabet.
Mobilpay 62903, konto: reg. 3001 konto 9000488
Påske: KFUM og K.
Mobilpay 88255, konto reg. 8075 konto 0000140 685
Pinse: Folkekirkens Nødhjælp.
Mobilpay 291919, konto reg. 4183 konto 6052800
Høst: Ikke specifikt
Jul: Folkekirkens Nødhjælp.
Mobilpay 291919, konto reg. 4183 konto 6052800
STRIKKEKLUBBEN
Onsdage i ulige uger kl. 14-16 i sognehuset ved Hald Ege Kirke
Vi modtager gerne garn!
Mona Kjelstrup 21 72 17 73
Mette K. Nielsen 61 22 42 82
KIRKE & SOGN
Udkommer 4 gange om året til december, marts, juni og september.
Oplag: 2455 ekspl.
Den frivillige redaktion: Solveig Plejdrup, Gunhild Frederiksen, Bente Winther, Kristine Nørregaard Basse og Hanne Ellemann Rytter.
Stof til kirkebladet sendes til sognepræst Hanne Ellemann Rytter på e-mail: hcle@km.dk
Næste blad udkommer i uge 34.
Sats & tryk:
Videbæk Bogtrykkeri A·S, tlf. 97 17 34 08
Sognepræst:
Hanne Ellemann Rytter
Hellerupvej 4, Finderup, 8800 Viborg - hcle@km.dk
Tlf. 86 64 70 40 - 29 33 62 98
Præst:
Arne Holmgaard, tlf. 29 87 20 52
Vagtpræst:
Træffes mandage på tlf. 70 22 03 03
Organist i Dollerup, Hald Ege, Finderup og Ravnstrup kirker: Nanna Kjær, tlf. 23 36 82 85 tghnk72@gmail.com
Organistvikar:
Inger Thomsen, tlf. 21 47 96 62
Sognesekretær, Kirke og kulturmedarbejder:
Jette Schmidt, tlf. 30 36 20 77
Træffes i sognehuset tirsdag, onsdag og torsdag efter aftale
Dollerup sogn med Hald Ege kirkedistrikt
Formand: Kirsten Odgaard
Poulsen, tlf. 27 58 07 31
Kirkeværge v. Dollerup Kirke: Gunhild Frederiksen, tlf. 22 25 19 06
Kirkeværge v. Hald Ege Kirke: Lisbeth Sloth Hesselberg, tlf. 21 44 71 54
Graver ved begge kirker: Finn Kabel, tlf. 22 53 13 54 Karen Margrethe Sørensen: tlf. 22 72 80 58
Finderup sogn
Formand:
Kjeld Jensen Bach, tlf. 86 64 71 90 - 23 24 07 64
Kirkeværge: Camilla Adler Jensen, tlf. 23 93 89 65
Graver: Carsten Marcussen, tlf. 40 70 58 85
Ravnstrup sogn
Formand:
Solveig Plejdrup, tlf. 51 34 46 10
Kirkeværge:
Se kirkernes arrangementer
på Facebook:
Finderup præstegård
Sigfred Nielsen, tlf. 61 74 81 83
Graver: Jens Hartvig Buhl, tlf. 51 42 40 44
KONFIRMATIONER UDEN BEDEDAG
Konfirmationer for konfirmander fra Hald Ege Skole:
Lørdag 20. april 2024
Dollerup kl. 10.00
Ravnstrup kl. 12.00
Lørdag 27. april 2024
Finderup kl. 11.00
Lørdag 4. maj 2024
Hald Ege kl. 10.00
Hald Ege kl. 12.00
Konfirmation for konfirmander
fra Hald Ege Friskole:
Torsdag 9. maj 2024, Kr. Himmelfartsdag
Hald Ege kl. 11.00
Konfirmationer for konfirmander fra Hald Ege Skole:
Lørdag 10. maj 2025
Hald Ege kl. 10.00
Hald Ege kl. 12.00
Søndag 11. maj 2025
Finderup kl. 10.00
Lørdag 17. maj 2025
Ravnstrup kl. 10.00
Dollerup kl. 12.00
Konfirmation for konfirmander
fra Hald Ege Friskole:
Lørdag 24. maj 2025
Hald Ege kl. 11.00
TILMELDING TIL KONFIRMATION 2024
Konfirmandtilmelding for kommende konfirmander som bor i Hald Ege, Dollerup, Finderup og Ravnstrup samt elever fra Hald Ege Friskole
Konfirmandforældre skal tilmelde konfirmanden digitalt til konfirmationsforberedelse og konfirmation med NemID.
Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen. Hvis konfirmanden er døbt i udlandet eller et andet kristent trossamfund, skal der bruges en kopi af dåbsattesten ved tilmeldingen. Man kan tidligst tilmelde konfirmanden året før konfirmationen.
Efter tilmeldingen logger I på »Konfirmandkommunikation« og besvarer nogle formularer. Det er her man bl.a. kan ønske konfirmations tidspunkt og dato. Det er vigtigt med besvarelserne, da det er via kirkeministeriets kommunikations platform, vi kommunikerer fra: Forældrelogin til Konfirmandkommunikation
Se mere på kirkernes hjemmeside www.dollerup-finderup-ravnstrup-pastorat.dk