Download the publication Document details Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 4 - 2023

Page 1

kirkebladet.nu

A LS L E V · JA N D E R U P · B I L L U M S O G N E

KIRKEBLADET Den nye kirkeklokke i Billum

HVEM RINGER K LO K K E R N E F O R ?

side 2

SOGNEAFTEN OM JULEMÆRKEHJEMMET I KO L L U N D side 6 VI MINDES VO R E S A F D Ø D E

side 7

NR. 4 · VINTER 2023-2024


PÅ D E N 2 . S I D E

Klokkejubilæum

KLOKKEJ U BI LÆUM HVEM RI NGER KLOKKERN E FOR? Af Anne Mette Gundesen Ny klokke til Billum Ved gudstjenesten den sidste søndag i kirkeåret i 1993 blev den nye kirkeklokke i Billum taget i brug. Klokken har nu 30 år på bagen. Det er ikke meget i sammenligning med den gamle klokke, som den hænger ved siden af i tårnet. Den gamle er næsten 600 år. Klokkeindskriften på den fortæller: »I Herrens år 1432 ved renseslsesfesten blev denne klokke støbt til Billum Kirke af mester Peder Johansen på foranstaltning af hr. Jakob sammesteds«. Hr. Jakob var præsten. Efter sigende blev klokken støbt i et hul nord for Billum. »Æ Klokpøt« hedder stedet stadig. Klokkestøberen Peder Johansen, Randers, var kendt som omrejsende håndværksmester. Han støbte klokker til flere af egnens kirker, bl.a til Ål og Hostrup. Kirkeklokken kalder og forkynder Gennem århundredernes brug er den gamle klokke i Billum blevet skrøbelig. Det var risikabelt at udsætte den gamle fine middelalderklokke for belastningen fra tidens krav om automatringning. En ny klokke til Billum Kirke blev besluttet af menighedsrådet. Den blev bestilt i Frankrig. Med inspiration fra den gamle klokkeindskrift formulerede menighedsrådet ordene, der skulle stå støbt på klokkens yderside: »I Herrens år 1993 blev denne klokke støbt til Billum Kirke af Pierre Paccard i Frankrig«. Lige som den gamle klokke fortæller, at

Den nye klokke skinnede som guld.

2

den blev taget i brug ved renselsesfesten (2. feb.), fik den nye klokke nogle ord fra søndagsevangeliet, hvor den ringede for første gang (21. nov. 1993): nemlig ord fra Mattæusevangeliet kap. 25,v.46. Sammenhængen er den store verdensdom, når Menneskesønnen kommer igen for at holde dom. Evangeliet slutter med sætningen: »Kom I, som er min Faders velsignede, og tag det Rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt« »Kom I som er min Faders velsignede« – sådan lyder indskriften. Og hver gang klokken ringer, morgen og aften, til gudstjeneste og til begravelse, så ringer den også med de ord: »Kom I, som er min faders velsignede.« Middelalderens lydbillede Brugen af kirkeklokker kom til Danmark med kristendommen. Det er middelalderens lydbillede. Lyden af kirkeklokker binder kristne sammen over tid og sted. Missionæren Ansgar byggede midt i 800-tallet de første kirker i Hedeby og i Ribe og fik tilladelse til at rejse en klokkestabel. Vikingerne brød sig først ikke om lyden fra kirkeklokken. Fra midten af 900-tallet erklærede kong Harald Blåtand kristendommen for danernes tro. Kirkebyggeriet og sogneinddelingen tog fart. Næsten 2000 kirker fra middelalderen pryder stadig det danske landskab. Hovedparten er bygget i perioden 11001250. De står som vidnesbyrd om danmarkshistoriens ældste og største byggebedrift. I 1400-tallet fik kirkehusene efter tidens skik tilbygget tårn i vest. Kirkeklokkerne flyttede ind øverst oppe, så deres ringen kunne klinge frit og hørligt fra glamhullerne i tårnet og nå ud over hele sognet. Mange kirker fik flere klokker at ringe med. Kirkeklokkerne skulle ikke bare ringe solen op og ned og forkynde om gudstjeneste. Klokkerne skulle holde djævelskab væk. For Fanden tåler ikke lyden af kirkeklokker, sagde man. Kirkeklokkens tjeneste var så vigtig, at en ny klokke blev indviet ved biskoppen. Man holdt klokkedåb, og klokken blev døbt med navn. Mest almindeligt blev kirkeklokken opkaldt efter Maria, mange fik et helgennavn, og nogle få blev opkaldt efter selveste Kristus. For klokkerne forkynder også Herren.


Det krævede lidt udvidelse af glamhullet at få klokken ind på plads.

Kommunikation Det er en sjov tanke, at middelalderens mennesker hørte helt den samme lyd fra klokkerne som vi. Førhen var der ikke mange andre lyde til at forstyrre og aflede. Klokkeringningen var et nuanceret kommunikationsmiddel, som vores forfædre let kunne afkode. Kimningen blev brugt til at markere de store festdage som jul, påske og pinse. De andre ringemåder anvendtes derimod dagligt i forskellige kombinationer. På landet blev der fra 1300-tallet ringet morgen og aften med en af de store klokker, efterfuldt af 3 x 3 klemt. Det var den såkaldte Maria-ringning. Når folk hørte de ni klem, skulle de falde på knæ, hvor de end færdedes, og bede tre Ave Maria. Det er der næppe mange der tænker på i dag, når der ringes solen op og ned og vi hører de 9 bedeslag: at det 500 år efter reformationen i virkeligheden er den middelalderlige Maria-ringning der lever videre. Kirkeklokkerne har alle tider varslet gudstjenesten ved ringning 1 time og ½ time før, samt en ringning efterfulgt af 3 x 3 bedeslag lige inden tjenestens begyndelse. For at gøre det klart, hvilken ringning der var i gang, brugte degnen gerne den ene store klokke til første ringning, skiftede så over til den anden og brugte endelig dem begge til sammenringning. Under nadveren anvendtes messeklokker og håndklokker inde i kirken. Mange bykirker havde også en særlig byens klokke. På klokkens signal kl. 9 om aftenen, skulle byen gå til ro, husenes arner tildækkes, portene stænges og værtshusene lukkes. Tidlig om morgenen vækkede byklokken atter borgerne. Det var også den, der alarmerede ved ildebrand – og som i Ribe – tillige ved stormflod. Kirkeklokkerne fortæller til denne dag om landets og folkets ve og vel og vigtige begivenheder ved landsdækkende fælles klokkeringning. I befrielsessangen fra 1945 »En lærke letted og

tusind fulgte« mindes fællesringningen i ordene »og tusind tårne tog til at tone«. Ved dødsfald talte klokkerne deres eget sprog til sognet. Efter dødens indtræden rungede kirkens store klokke. Antallet og rækkefølgen af klemt markerede den dødes alder. Formålet med denne »sjæleringning« var at opfordre folk til at bede for den dødes sjæl. Klokkerne ringede igen over den åbne grav. Det blev folkeligt anset som et væsentligt værn mod det onde. I Sønderjylland er døderingningen bevaret. Kirkeklokken ringer fra kl. 11.30-12.00 efter et dødsfald i sognet. Man standser et øjeblik og tænker: »hvem ringer klokkerne for?«. En meningsfuld gammel skik, som er med til at stå værn om fællesskabet og respekten for liv og død. Trusler mod traditionen Det hænder oftere nu, at et menighedsråd må behandle klager over al det ringeri fra individualister, der føler deres lydrum krænket. Men når kirkeklokkerne og traditionen trues, rejser det heldigvis endnu en bølge af folkelig protest til forsvar for 1000-årig skik. Reformationen og kritikken af den katolske kirke medførte en kedelig tendens. Kirkens nye overhoveder, de protestantiske konger, lagde mere vægt på kirkeklokkernes metalværdi end på deres åndelig værdi. Statens konfiskation af kirkens gods begyndte med den første klokkeskat i 1528. Havde en kirke flere klokker, måtte den beholde 1-2, og resten skulle afleveres for at støbes om til kanoner. Der blev gjort voldsomt indhug i Danmarks bestand af middelalderklokker. Sønderjyllands skæbne under tysk herredømme kan høres endnu. Prøjserne konfiskerede de sønderjyske kirkers malmklokker for at omsmelte dem til kanoner og kugler. Som erstatning måtte kirkerne nøjes med stålklokker med en fattigere klang. At staten forgriber sig på kirkens værdier og folkets skikke og forsvarer det med finansieringen af krig, hører ikke kun fortiden til. Regeringens upopulære afskaffelse af St. Bededag blev jo også gennemtrumfet med henvisning til Ukrainekrigens omkostninger. Trods alt hænger der op mod 600 klokker fra middelalderens Danmark endnu i brugbar stand på deres gamle plads i tårn og stabel. I Billum Kirkes tårn hænger to fine klokker side om side, en ny og en gammel. De sender deres ringen ud over sognet og minder os om, at vi har været kristne her til lands i 1000 år. Klokkernes klang er lyden af ånd og tro, af kristendom og tradition. Måtte de aldrig forstumme og efterlade os historieløse, åndeligt døve og dumme.

3


AKTIVITETSKALENDER

december 2023 februar 2024

ALSLEV

NOVEMB ER Søndag 26. Sidste s. i kirkeåret 9.00 LH DECEMBER Søndag 3. 1.s. i advent Torsdag 7. Adventsmusikgudstjeneste Søndag 10. 2. s. i advent Onsdag 13.

16.00 AMG Adventsmusikgudstjeneste Kirke-glögg & æbleskiver

16.30 AMG Familie 19.00 BRJ Kaffe & sang i forsamlingshuset

10.30 AMG 19.00 AMG Kirkekaffe & klejner

17.00 AMG Julekrybbegudstjeneste 10.30 LH

Søndag 17. Lørdag 23. Søndag 24. Mandag 25. Tirsdag 26. Søndag 31.

3. s. i advent Lille juleaften Juleaften Juledag Anden juledag Julesøndag

JAN UAR Mandag 1. Søndag 7. Søndag 14. Torsdag 16.

Nytårsdag 1. s. e. H3K 2. s. e. H3K

Søndag 21.

Sidste s. e. H3K

Søndag 28.

Septuagesima

10.30 BRJ

FEBRUAR Lørdag 3 Søndag 4.

Dåbsgudstjeneste

10.00 AMG

Søndag 4.

Seksagesima

14.00 & 15.30 AMG

9.00 LH 16.00 LH Konfirm.stuen 14.00 LH 15.30 LH 10.30 BRJ 9.00 BRJ

10.30 AMG 10.30 BRJ 14.30 AMG 10.30 LH 9.00 BRJ 19.00 Sogneaften om Julemærkehjemmet

9.00 LH Konfirm.stuen 10.30 BRJ

10.30 AMG 9.00 AMG Menighedsmøde 9.00 BRJ Konfirm.stuen

14.30 Menighedsmøde i Kirkehuset 16.00 AMG Lysgudstjeneste

19.00 AMG Lysgudstjeneste 9.30 Sogneformiddag om liv og død på Hospice

Fredag 9. Søndag 11. Søndag 18. Søndag 25.

BILLUM 10.30 LH

10.30 BRJ

Adventsmusikgudstjeneste

Torsdag 14.

JANDERUP

Fastelavn 1. s. i fasten 2. s. i fasten

10.30 AMG 10.30 BRJ

10.30 LH 9.00 BRJ Konfirm.stuen

14.00 AMG Familie 9.00 LH

AMG = Anne Mette Gundesen • BRJ = Bodil Raakjær Jensen • LH = Lise Hindsholm

4


DET SKER JULE-FAMILIEGUDSTJENESTE OG FÆLLESSPISNING

Søndag d. 3. dec. kl. 16.30 i Billum Kirke Børnegudstjenesten er for alle. Derefter er der fællesspisning i Billum Forsamlingshus med julemad, godter og juletræ. Pris 120 kr./60 kr. for børn. Tilmelding før d. 30/11 på SMS 26 24 85 66 / lonemartinbillum@gmail.com. Betaling på Mobilpay 104752.

ADVENTSMUSIK MED JULEKORET

Julekoret synger ved de traditionsrige adventsmusik gudstjenester i vores 3 kirker. Torsdag d. 7. dec. kl. 19.00 i Billum 2. s. i advent, d. 10. dec. kl. 16.00 i Alslev Onsdag d. 13. dec. kl. 19.00 i Janderup Bagefter byder menighedsrådet på en hyggelig forfriskning. I Alslev og i Janderup foregår det i kirkerummet. I Billum i Forsamlingshuset med kaffebord og fællessang.

BABYSALMESANG

4 torsdage kl. 11.00 d. 15/11, 22/11, 29/11og 6/12 i Alslev konfirmandstue. Næste sæson bliver i februar torsdage 1/2, 8/2, 22/2 og 29/2. Kom til en herlig musikalsk stund med andre babyer og forældre. Tilmelding på mail til: linettehardt@hotmail.com. Deltagelse er gratis.

JULEKRYBBEGUDSTJENESTE Torsdag d. 14. dec. kl. 17.00 i Alslev Kirke 0. klasse opfører julefortællingen og pigekoret synger. Kom, og bak op om en traditionsrig og hyggelig familie juletradition i kirken.

SÆRLIGE GUDSTJENESTER Lillejuleaften d. 23. dec. kl. 16 i Janderup konfirmandstue med nadver. LH. Nytårsdag d. 1. jan. kl. 14.30 i Billum Kirke. Julekoret synger, og bagefter ønsker vi hinanden »Godt Nytår« med et glas. (AMG). Lysgudstjeneste søndag d. 4. feb. i Billum Kirke kl. 16.00 og i Alslev kl. 19.00. Om lys og håb. Vi tænder levende lys i mørket.

AT HJÆLPE TIL AT LEVE TIL MAN DØR

Sogneformiddag i Janderup konfirmandstue fredag d. 9. februar kl. 9.30 Ragnhild Rabjerg Madsen er hospicechef på hospice i Esbjerg. Hun fortæller om livet og døden på hospice, og hvorledes man her forsøger at give livet betydning i den sidste tid. På hospice tilstræber såvel personale som frivillige at gøre hver dag så god som muligt. Det er et kompetencested og et kraftcenter med den bedste smertebehandling og med omsorg og sjælesorg for både syge og pårørende. Hør fortællingen om hvad hospice er og kan og hvem det er til for – og få svar på dine spørgsmål. Det koster 30 kr. til kaffe og rundstykker

5


DET SKER FASTELAVNSGUDSTJENESTE I BILLUM

SOGNEAFTEN I ALSLEV OM JULEMÆRKEHJEM

Tirsdag d. 16. januar kl. 19.00 i Alslev konfirmandstue Mange børn mistrives og slås med mobning, en­somhed og lavt selvværd. Gennem generationer har Julemærkehjemmene ydet hjælp til sår­­bare børn på 7-14 år og vejledt familien. Kom og hør forstander Jesper Lildholdt fortælle om Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund. »Hos os får børnene et ti-ugers ophold, hvor pædagogerne har fokus på at arbejde med børnenes selvværd, så de igen får lyst til at deltage i fællesskabet i skolen og fritidsforeningerne. Børnene får styrket troen på dem selv, de får venner og en sund og aktiv livsstil, som kan give dem en ny start på tilværelsen«, siger Søren Ravn Jensen, direktør for Julemærkefonden, bag Julemærkehjemmene. Foredraget er gratis, men vi samler ind til at give en frivillig donation.

PÅSKEKOR 2024

Der bliver igen mulighed for at synge forårs- og påskesange når Påskekor 2024 starter onsdag d. 31. januar kl. 19.00-20.30 i Billum Kirke. Alle sangglade mennesker er velkomne. Der er ingen optagelsesprøve – bare mød op eller kontakt korleder og organist Connie Rønne Jørgensen. Påskekoret medvirker ved to gudstjenester omkring påske. Sæsonen slutter til påske, men koret synger også ved Kor-koncerten i Janderup Kirke onsdag d. 22. maj kl. 19.00. Her skal Påskekoret synge et par sange fra repertoiret. Ved koncerten deltager også andre kor. Koncerten er arrangeret af Ældresagen og de lokale kirker.

6

Søndag d. 19. februar er det Fastelavnssøndag. Det fejrer vi traditionen tro med børnegudstjeneste i Billum Kirke kl. 14.00. Udklædning og masker i kirken? Ja, tak!

NYT FRA MENIGHEDSRÅDENE TEMPERATUREN SÆNKES Kirkerne må spare på energien i vinter ved at sænke temperaturen i kirkerummet med 1 grad. I koldt vejr kan det måske mærkes. Menigheden opfordres til varm påklædning og til at man evt. medbringer et tæppe.

JANDERUP HOLDER TIDLIGE GUDSTJENESTER I KONFIRMANDSTUEN

Menighedsrådet har besluttet, at den tidlige kl. 9.00-gudstjeneste i januar og februar afholdes i konfirmandstuen i stedet for i Janderup Kirke. Det sker af hensyn til økonomien, fordi opvarmning af kirken om vinteren er en stor post. Der er kirkekaffe efter gudstjenesten i konfirmandstuen.

MENIGHEDSMØDE

Alle inviteres til det årlige menighedsmøde med traktement før eller efter gudstjenesten. Menighedsrådet fremlægger rapport om økonomi og begivenheder i året, der er gået, og lægger op til samtale om, hvad vi gerne vil med vores kirke: • Janderup søndag d. 21. jan. kl. 10.30. • Billum søndag d. 4.feb kl. 14.30 før lysgudstjeneste kl. 16.00


VI MINDES VORE AFDØDE ALSLEV 26.09. 2022 13.10. 2022 09.12. 2022 13.02. 2023 31.03. 2023 06.06. 2023 04.09. 2023 01.10. 2023 07.10. 2023 28.10. 2023

Verner Dammark, 83 år Martin Knudsen, 83 år Jesper Andersen, 60 år Jørgen Michael Thorup, 74 år Poul Damtoft Jensen, 73 år Anne Mette Ehmsen, 63 år Henning Nielsen, 85 år Maja Gudmann Hersing, 98 år Frank Brian Nielsen, 52 år Egon Kristensen, 91 år

BILLUM 05.04. 2023 07.06. 2023 11.08. 2023 01.09. 2023 09.09. 2023

Gurli Petersen, 80 år Annette Steen Løkke Jensen, 57 år Else Kirstine Andersen, 80 år Jens-Ole Nielsen, 81 år Elly Simonsen, 85 år

DØBTE 19. august, Janderup Kirke Alberte Olesen Wraa, Oksbøl (Monica Olesen og Martin Wraa)

27. august, Alslev Kirke Hubert Vigen Andersen, Alslev (Christina Vigen Johannessen og Mads Andersen)

2. september, Alslev Kirke Victor Krog Lindberg Tonnesen, Alslev (Chili Tanja Lindberg Tonnesen og Vagn Krog Lindberg Tonnesen) 10. september, Alslev Kirke Becca Gudsø Jørgensen, Alslev (Julie Gudsø Jørgensen)

JANDERUP 24.11. 2022 30.11. 2022 26.12. 2022 08.02. 2023 21.02. 2023 13.03. 2023 01.04. 2023 18.04. 2023 08.05. 2023 09.05. 2023 16.08. 2023 22.09. 2023

Hans A. Tobiasen, 83 år Birgit Jacobsen, 78 år Vita Viborg Pedersen, 68 år Kai V. Petersen, 94 år Eva Kristine Simonsen, 83 år Verner Sørensen Hansen, 80 år Henning Tobiasen, 75 år Melissa Bandsberg Thomsen, 28 år Kai Valdemar Nielsen, 86 år Stinne Marie Husted, 68 år Eva Laurine Opstrup, 67 år Anna Vigen Hansen, 87 år

Æret være deres minde!

VIL DU HAVE BESØG?

Vores alsidige organist, Connie Rønne Jørgensen, bruger nogle af sine mellemtimer mellem spilleopgaverne til at aflægge sognebørn et lille visit. Det er en diakonal tjeneste, som menighedsrådene gerne vil prioritere. Har du lyst til at få besøg – eller kender en, som ville blive glad for det? Så ring gerne til Connie på tlf. 24 96 32 59. Besøgstilbuddet er ikke erstatning for præsten, men er tænkt som et supplement. Præsterne vil selvfølgelig altid gerne aflægge hjemmebesøg eller træffes til samtale på kontoret.

10. september, Janderup Kirke Vilma Brinch Guldager, Esbjerg (Emma Brinch Stage og Simon Guldager) 22. oktober, Billum Kirke Vilfred Lauridsen Tanderup, Aarhus (Kirstine Tanderup og Klaus Lauridsen) 15. oktober, Janderup Kirke Emil Laumark Tobiasen, Sønderborg (Anne og Mads Laumark Tobiasen)

7


ID-nr.: 46879

114

Kunst & JULEHILSEN

Menighedsrådene i Alslev, Janderup og Kunsthåndværk Billum og kirkernes ansatte ønsker Kirkebladets9. læsere en glædelig jul og et vel- 17. juli signet nytår.

KO N TA K T Sognepræst Anne Mette W. Gundesen Kirkegade 21, Alslev, 6800 Varde · tlf. 23 32 61 33 amwg@km.dk Sognepræst Bodil Raakjær Jensen Kirkebogsfører · tlf. 40 28 86 43 · brj@km.dk Provst Lise Hindsholm Vesterled 45 · 6851 Janderup tlf. 75 25 82 07 · 21 43 93 92 · lhi@km.dk Organist Connie Rønne Jørgensen tlf. 24 96 32 59 · connieoghenning@stofanet.dk Kirke- og kulturmedarbejder Linette Hardt Hansen tlf. 24 82 67 78 · linettehardt@hotmail.com Mandag er fridag for præster og personale. Graver Yvonne Bro Pedersen (Alslev) Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk Træffes dagligt kl. 8.30-14.30 Graver Anette Fynbo (Janderup) Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 20 45 89 16 Telefontid: Mandag til torsdag kl.12.30-14.00 og fredag kl. 11.30-13.00 janderupkirke@gmail.com Graver Karl Åge Sloth Madsen (Billum) Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 51 20 36 74 billumkirke@gmail.com Træffes mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-12.00. Redaktion: Anne Mette Gundesen og Bodil Raakjær Jensen. Kirkebladet udgives af menighedsrådene. Deadline for næste blad: Fredag 19. januar.

Udbringes uge 8 Følg Alslev, Janderup og Billum kirker på Facebook alslevkirke.dk – janderupkirke.dk billumkirke.dk

Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S, tlf. 97 17 11 22


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.