NÅR PRÆSTEN ER PRESSET
Jeg vil gerne dele nogle ord med jer, som jeg ofte finder mening i, når jeg har brug for at holde fokus, når jeg står i pressede situationer, er ved at slide mig selv halvt ihjel og ikke ved, om noget vil lykkes – overhovedet.
Så er der ofte et par specielle passager fra bibelen, der trænger sig på, og som på en eller anden måde kalder på min opmærksomhed. De er hentet lidt forskellige steder fra, men handler stort set om det samme, nemlig at holde fokus, sortere fra og vælge rigtigt, prioritere.
Jeg har sat dem op, så du kan bruge dem lidt meditativt, som en bøn og, ja, finde fokus:
»Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves.
Hvis ikke Herren våger over byen,våger vægteren forgæves. Det er forgæves, at I fra tidlig morgen til sent om aftenen slider for det daglige brød;for den, Herren elsker, får det, mens han sover« (Sl. 127,12). Som, slap nu af, Gud har styr på det.
»Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen« (Joh.3,2536). Som at det er bedre at få noget givet end at tage det selv. Gud ved bedst.
»Lad nu være med at sige: ’I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år og drive handel og tjene penge’ – I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. I skulle hellere sige: ’Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det.’« (Jak. 4,1317).
Når jeg læser de ord, bringer det mit hjerte til ro, sænker stressniveauet og giver klarhed i tanken, som at træde et skridt tilbage, få overblik, inden jeg skrider til handling. Det er sådan noget, Gud kan. Prøv det!
Sognepræst Jørgen Johansen
HØSTGUDSTJENESTE I
STUDSGÅRD
og opstart med Minikonfirmander
Søndag d. 24. september
kl. 10:30 i Studsgård Kirke
Ved gudstjenesten vil der samtidigt være opstart af minikonfirmander. Vi vil sammen glæde os over og takke for høsten i år.
Efter gudstjenesten er der spisning i Kirkehuset for alle, som har tid og lyst til hyggeligt samvær. Arr.: Menighedsrådet
HØSTFESTIVAL I HAUNSTRUP
Søndag d. 24. september
kl. 9:00-14:00
Kl. 09:00 Høstgudstjeneste i Kirken v. Jørgen Johansen
Kl. 10:30 Brunch i Haunstrup Huset á 50 kr. Gratis for børn under 12 år. Tilmelding til Vibeke på 26 11 03 53 senest 20. sept.
Kl. 11:30 Aktiviteter Man kan prøve kræfter med blomsterbinding, sangleg, æblemostfremstilling (medbring flaske), marmeladekogning (medbring glas), kartoffeltryk, boldspil, plæneklipperræs, græskarbowling med mere. Hør også historien om høstens stoddere og kællinger.
Kl. 14:00 Afslutning
Dagen er for alle aldersgrupper, og man er velkommen til at deltage i hele programmet eller enkelte dele heraf.
Arr.: Borgerforening, Idræt & Fritid, Menighedsråd, Museum og Seniorklub
HØSTGUDSTJENESTE I SNEJBJERG
Søndag d. 17. september kl. 10:30
Traditionen tro mødes vi til høstgudstjeneste, hvor vi siger tak for høsten, for livet og for årstidernes skiften. Ved gudstjenesten giver vi i særlig grad videre, da der er offergang undervejs.
Efter gudstjenesten er der kirkefrokost (pandekager) i Kirkely, med sang og samvær.
Årets høstkuvert bliver ikke husomdelt sammen med kirkebladet.
Den kan dog stadigvæk hentes i Kirken og Kirkely. Menighedsrådet
I Haunstrup og Studsgård vil der være indsamling til Blå kors, Møltrup Optagelseshjem og Kirkens Korshær denne søndag.
SYND FOR BEGYNDERE
Torsdag d. 21. september kl. 19:30 i Snejbjerg
Kirkelyaften
Synd er et belastet begreb – ofte forbundet med forbud og påbud. Men hvad er synd egentlig – ifølge Bibelen, ifølge kristendommen? Foredraget dykker ned i nogle af de bibelske opfattelser af synd – og prøver at finde en fællesnævner.
Undervejs knyttes an til det nutidige menneskes erfaringer af ikke at slå til – og vi ser nærmere på den moderne tilbøjelighed til at forstå sygdom som en straf – ikke fra Gud, men fra en selv! Efter foredraget er der naturligvis lejlighed til spørgsmål og debat.
Udover at være sognepræst i Jelling Sogn er Kristian Bøcker klumme og kronikskriver i Kristeligt Dagblad, hvor han i øjeblikket skriver klummen »ugens debat« hver anden uge. Han er desuden stifter og redaktør af »Hyrdebrevet Søndag Morgen«, der kan læses på kirke.dk, og som på mere underholdende vis kommenterer dansk teologi og kirkeliv.
Pris: 30 kr. inkl. kaffe.
FOREDRAGSAFTEN I HAUNSTRUP
Onsdag d. 4. oktober kl. 19:00 i Haunstrup Huset
Foredragsholder er Ruth Dein fra Skive, der betegner sig selv som ’Fortællekone fra heden’. Hun er kendt for stilfærdigt og med lune at fremføre egne og andres fortællinger både på jysk og rigsdansk. Hun brænder for at udøve den levende fortælling.
Hendes emne denne aften har titlen ’Mødet med mennesker’ og omhandler oplevelser og hændelser fra hendes mangeårige arbejde i hjemmeplejen, formidlet som livsfortællinger om menneskelige grundvilkår.
Undervejs vil der blive serveret kaffe og kage, som koster 30 kr.
Der er fri entre, og enhver er velkommen!
Arr.: Borgerforeningen, Menighedsrådet, Museet og Seniorklubben
Kirkelyaften
KIM LARSEN – OG DRØMMEN
OM DET TABTE PARADIS
Torsdag d. 12. oktober kl. 19:30 i
Snejbjerg
Søndag d. 30. september 2018 døde Kim Larsen. Avisen Information skrev følgende: »Søndag d. 30. september vil gå over i historien som den dag, Danmark mistede et nationalikon og et helt land sprang ud i spontan sorgbearbejdning og kollektiv hyldest.«
Efterfølgende deltog 35.000 mennesker, – børn, unge og gamle – i en mindekoncert på Rådhuspladsen i København, mens 1.434.000 fulgte mindekoncerten foran skærmen i deres hjem. Senere fulgte mindekoncerter efter i mange byer. Den kollektive hyldest var enorm!
Kim Larsen var en provo og gadedreng – og samtidigt en gudbenådet poet og sangskriver. Foredraget vil gennem
Kim Larsens egne tekster og musik vise, at drømmen om det tabte paradis på fascinerende vis binder hele hans produktion sammen. Undervejs i foredraget strejfer vi også
»Jesus og Josefine« samt Søren Kierkegaard.
Orla Villekjær er tidligere sognepræst i Sdr. FeldingTroldhede Pastorat og er nu rejsekonsulent hos Felix Rejser.
Pris: 30 kr. inkl. kaffe.
SEVÆRDIGHED
Kirkelyaften
Torsdag d. 23. november kl. 19:30 i Snejbjerg
Seværdighed. Ordet er todelt og består af ordene se og værdighed. Vores værdighed kommer af måden, vi bliver set på. Men et gammelt ordsprog siger, at alt afhænger af øjnene, der ser.
Hvordan vænner vi vores øjne til at se som Guds øjne. Med baggrund i Lukas 15 og i sine 7 år som gadeplansmedarbejder vil Peter KrabbeLarsen udfordre os og den måde, som vi ser på.
Peter KrabbeLarsen er sognepræst ved Fonnesbæk Kirke i Ikast.
Pris: 30 kr. inkl. kaffe.
MANGE TAK
I forbindelse med Sponsorløb til fordel for Ydre Mission blev der indsamlet 39.565 kr. Tusind tak til alle, der gjorde en kæmpe indsat for at finde sponsorer; som deltog og til alle jer mange, der sponsorerede. Pengene er fordelt og sendt til: Mission Afrika, Danmission, Brødremenighedens Danske Mission, KFUM og Ks Ydre Mission og Den Danske Israelsmission. På udvalgets vegne Mona Kjær Nielsen
FOLK OG KIRKE, KIRKE
Ordet folkekirke består helt simpelt af to ord: Folk og kirke. Hvad tænker folk om kirken?
Det er jeg blevet nysgerrig på og har sat mig for at spørge forskellige folk om her i sognet. Denne gang blev det Rikke Kogsgaard Nørtoft, mor til en af sidste års konfirmander.
Fortæl om en oplevelse, du har haft med kirken?
Som helt almindelig kulturkristen har jeg egentlig kun 4 ærinder i den danske folkekirke i et helt liv. Min dåb, konfirmationen, et bryllup og endelig min begravelse. Så kan jeg være så heldig og afholdt, at andre inviterer mig med som livsvidner til deres ærinder. Men ellers behøver jeg faktisk ikke komme.
Fra mit afsæt i oplevelsesøkonomi kan jeg, i et filosofisk øjeblik, finde hele institutionen gammeldags og støvet. Falder samtalen eller debatten på kvindelige præster, homoseksuelle, børn uden for ægteskabet og retten til anden tur op ad kirkegulvet. Så bliver jeg træt. Frøken Jensens kogebog er kun vedkommende og funktionel i dag, fordi den har formået at følge med tiden. Den er opdateret i målestok og ingrediensliste til den tid, vi lever i. »Nej!«, jeg siger ikke, at vi skal skrive bibelen om, så du behøver ikke brænde min garage ned.
Hvad skal fylde mest, når du kommer i kirke: Det folkelige eller det kirkelige?
Når vi fortolker og drager konklusioner ud af teksterne i bibelen, må den tolkning følge med samtiden, så folkekirken ikke sakker bagud. Kristendommens fineste budskab er rummelighed og næstekærlighed. Det må gælde for alle, for ellers har folkekirken, i min optik, tabt sin folkelighed og berettigelse. Folk og Kirke går hånd i hånd. Næstekærlighed og rummelighed er så fine budskaber, og præcis hvad vi har brug for, i den verden vi lever i. Vores datter er lige blevet
konfirmeret, og i den forbindelse har vi som familie virkelig mærket en nærværende, rummelig og næstekærlig præst. Som hendes livsvidne havde jeg fornøjelsen af at være med på udflugt til Haunstrup Kirke en søndag formiddag. Naturligvis under forudsætning af, at jeg ikke var pinlig og hverken sang for højt i toneleje eller volumen. Søndagens forestilling blev ledet af den skønneste præst. Hun var nærværende og virkede på ingen måde ked af at være hevet fra søndagsformiddagskaffen med familien for at prædike for os 7, der havde indtaget kirkerummet. Jeg tilstår gerne, at jeg ikke aner, hvad dagens tekst var. Men hun lærte os et nyt begreb, »følelsesmæssig inkontinens«. Alle går vi og drypper lidt, og har derfor kontinuerligt brug for at blive fyldt op med kærlighed og bekræftelse. Det er vel præcis det, troen og kirken kan. Fylde os. Jeg øver mig hver dag i både rummelighed og næstekærlighed, og det er svært, for både Putin, naboen og »bilisten med den bløde hat« griber med jævne mellemrum forstyrrende ind i mit liv.
Har du et godt råd til præsten?
Mit råd til folkekirken og præsten må være at insistere på nutidig næstekærlighed, så folkekirken forbliver en hjælp til min personlige følelsesmæssige inkontinens.
Og hvem ved, måske opfinder kirken flere folkelige ærinder for mig at komme efter, jeg tror faktisk, der er et marked for et »skilsmisseritual«, det må ligge lige til højrebenet.
OG FOLK
En respons:
Jeg er glad for, at du skriver, at bibelen ikke skal skrives om. Som jeg hører dig, så er det fortolkningen, der skal skrives om, insistere på at være nutidig næstekærlig, »så folkekirken forbliver en hjælp til min personlige følelsesmæssige inkontinens«. Det forstår jeg som, at følelsen af kærlighed i virkeligheden er noget, vi ikke kan holde på, men har brug for?
Det tænker jeg, du har ret i. Her kunne man godt sætte troen ind. I en respons til det, tænker jeg, at kirken kommer til at lide under en bibelsk inkontinens uden Gud i snakken om et mere nutidigt næstekærlighedsbegreb.
Der findes i virkeligheden ikke noget næstekærlighedsbegreb uden Gud, idet Gud er kærlighed. Det er derfra kærligheden stammer, ikke bare som et begreb, men som noget mærkbart, virkeligt. Hvad er der ved kærlighed, hvis den ikke er virkelig og man kan mærke den? Derfor er Gud mere end et begreb, han er virkelig og mærkbar.
Ud fra det kan vi godt tolke »Frøken Jensens kogebog« om til et mere vedkommende og nutidigt budskab. Der har du udfordret mig. Må jeg så udfordre dig? Du skriver det selv: »Alle går vi og drypper lidt, og har derfor kontinuerligt brug for at blive fyldt op med kærlighed og bekræftelse. Det er vel præcis det, troen og kirken kan, fylde os«. Ja, sandelig, men ikke uden vi fylder den. Kærligheden fra Gud lever af kærligheden til Gud.
Vi ses?
Sognepræst Jørgen Johansen
I Guds hus er der plads til at være… Sådan har jeg sunget med mange børn og voksne gennem de sidste 4½ år, hvor jeg har været ansat som kirke og kulturmedarbejder i Snejbjerg Kirke. Det har været mit håb og ambition for mit virke her at facilitere fællesskaber i kirken, hvor der er ’plads til at være’ den, man er. I min tid her har jeg oplevet mange stjernestunder til f.eks. babysalmesang, dagplejesang, spaghetti og juniorgudstjenester, minikonfirmandundervisning og skolekirkeprojekter. Der har også været glædelige gensyn og overlap, når en ’babysalmesanger’ er dukket op til spaghettigudstjeneste. Eller når et (før)skolebarn er kommet hen for at høre, om jeg ikke er hende nede fra kirken. Nu er tiden kommet for mig til at sige farvel til Snejbjerg, da jeg flytter til Odder med min familie grundet min mands nye arbejde. Jeg vil glæde mig over alt det positive, jeg har oplevet her med børn, voksne, kolleger og menighedsråd. Det har været dyrebare møder og øjeblikke, der har beriget mig og mit liv. De bedste hilsner fra Dorte Klokmose
Det sker vist indimellem for os alle: At nye døre åbnes, og friske muligheder viser sig. Nogle gange er det planlagt, nogle gange ved tilfældigheder. En sådan dør har åbnet sig for mig, idet jeg har fået nyt job som orgelstemmer. Det betyder, at jeg fra den 31. juli må sige farvel til mit faste kirkemusikerjob ved SnejbjergStudsgårdHaunstrup Kirker. Det har været en fornøjelse at være ansat ved de tre kirker, hvor der er højt til loftet, en hyggelig omgangstone præget af humor og nærvær, samt et godt og velfungerende samarbejde. At have haft mulighed for at kunne bidrage til musikledsagelsen under sådanne omstændigheder har været en glæde!
De bedste hilsner fra Mikkel Lundkvist
SPAGHETTIGUDSTJENESTER I SNEJBJERG KIRKE
Har du lyst til, at dit barn skal kende til bibelhistorier og Fadervor, så er spaghettigudstjenesterne i Snejbjerg Kirke måske noget for jer?!
Gudstjenesterne er for børnefamilier med børn i alle aldre men med særligt fokus på de 37 årige. Gudstjenesterne varer 30 minutter.
Vi synger fagtesange, åbner fortællerkisten, hører en bibelhistorie og beder Fadervor. Bagefter er der gratis aftensmad i Kirkely – lige ved siden af kirken. Så drop madlavningen og opvasken – og tag hele familien med! Der er ingen tilmelding! Arrangementet slutter senest kl. 19. Kommende spaghettigudstjenester:
• Torsdag d. 28. september kl. 17:15 ved Jørgen Johansen (Dåbstræf – her inviteres alle børn, der er blevet døbt i Snejbjerg Kirke for 5 år siden)
• Torsdag d. 26. oktober kl. 17:15 ved Mona Kjær Nielsen
• Torsdag d. 30. november kl. 17:15 ved Jørgen Johansen
JUNIORGUDSTJENESTER I SNEJBJERG KIRKE
Juniorgudstjenester er for børnefamilier med børn i alle aldre med særligt fokus på 812 årige. Kirkens Spirekor medvirker med sang i gudstjenesten. Efterfølgende hjælper vi hinanden med at lave aftensmad og spiser sammen i Kirkely, og senere er der en aktivitet af kreativ eller legende karakter. Juniorgudstjenesterne arrangeres af Snejbjerg Kirke og KFUM og KFUK i Snejbjergs Voksenforum.
Kommende juniorgudstjenester:
• Tirsdag d. 12. september kl. 17:15
ved Jørgen Johansen
• Tirsdag d. 7. november kl. 17:15
ved Mona Kjær Nielsen
MORGENBØN
Snejbjerg Kirke tirsdag i ulige uger kl. 9:009:15. Vi synger en salme, deler et ord og beder en bøn for dagen. Alle er velkomne.
KOLLEKTER I SNEJBJERG KIRKE
September: Korliv (Folkekirkens Ungdomskor)
Oktober: Kirke til Kirke
November: Kirkens Korshær
GØDSTRUP HOSPITALSKIRKE
Der afholdes gudstjeneste 1. søndag i måneden kl. 14:30. Se mere på www.praest.godstrup.dk
GUDSTJENESTER
3/9 13. s. e. trinitatis Luk. 10,23-37 / Den barmhjertige samaritaner
10/9 14. s. e. trinitatis Luk. 17,11-19 / Helbredelsen af de ti spedalske
12/9 NB: tirsdag
17/9 15. s. e. trinitatis Matt. 6,24-34 / Om bekymringer
JOJ Juniorgudstjeneste
MKN Høstgudstjeneste Kirkekoret medvirker Høstkollekt Kirkefrokost
24/9 16. s. e. trinitatis Luk. 7,11-17 / Opvækkelsen af enkens søn i Nain 10:30 MKN Musikgudstjeneste med Xenia Konfirmandopstart 10:30 JOJ Høstgudstj. Høstkollekt Minikonfirmandopstart 09:00 JOJ Høstgudstjeneste Høstkollekt
28/9
BUSKGUDSTJENESTE
BUSK-gudstjenesten i år har holdt flyttedag til d. 1. oktober kl. 10:30
BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kirke. Det er en gudstjeneste, der særligt henvender sig til børn, unge og deres familier, hvor der bliver leget med formen. Det er i Snejbjerg Kirke, og spejderne medvirker. Det hele bliver en smule anderledes (og sjovere), end det plejer at være, så du kan godt tage dine venner med. Vi glæder os til at se jer der!
Mvh. KFUM-spejderne og sognepræsten
For hele familien!
HALLOWEEN/ALLE HELGEN
Torsdag d. 31. oktober kl. 17:30-19:30 i Haunstrup Kirke
Kl. 17:30 serveres der bloddryppende suppe og dødningehoveder i Haunstrup Huset. Derefter følges vi over i kirken, der kun er oplyst af stearinlys.
Vi skal synge, høre fortælling og på løb. Medbring lommelygte for at løse opgaver og læse sange, for der er ingen elektrisk lys. Ingen tilmelding, fri entre, alle er velkomne.
Arr.: Haunstrup Menighedsråd
JAGTGUDSTJENESTE
Torsdag d. 9. november kl. 19:00 i Haunstrup Kirke
Haunstrup Jagtforening og Haunstrup Menighedsråd inviterer til jagtgudstjeneste, som ledes af pastor Jørgen Johansen. Desuden medvirker jagthornsblæsere.
Der sluttes af med kaffe og boller med vildt. Enhver er velkommen!
RYTMISK VOKSENKOR
Snejbjerg Kirkes rytmiske voksenkor starter op med efterårssæsonen tirsdag d. 26. september kl. 19:15-21:00. Vi øver 10 gange inden jul – kun med pause i uge 42 – og slutter med at synge for menigheden til Aftensang Jul torsdag d. 7. december.
Alle, som har lyst til at træne stemmebåndene og synge, er hjerteligt velkomne. Vi synger fortrinsvis rytmiske sange og salmer i totre stemmers arrangementer. Koret er for både nybegyndere og let øvede sangere – og vi har fokus på fællesskabet og den gode stemning – hvilket giver den bedste grobund for en tryg stemmetræning og klang i koret.
For tilmelding kontakt organist og korleder Marianne Bak Mikkelsen på marianne@snejbjergkirke. dk eller tlf. 20182505 – du må også gerne møde op den første øvegang og være med for at finde ud af, om dette er et korfællesskab for dig!
DÅBSSTRIK
En dåbsserviet er en klud/serviet, som barnet tørres med ved dåben og derefter får med hjem til minde om dåben og dens betydning. I Snejbjerg – Haunstrup og
Studsgård er der ca. 75 dåb om året, og vi håber, de er glade for deres minde. Har du lyst at være med, så mød op eller kontakt mig gerne. Vi hygger og strikker. Alle er velkomne.
Vi mødes i Kirkely kl. 9:30-11:00
4. september – 2. oktober –
13. november – 4. december
Håber vi ses. Inger-Lise [40 78 57 85]
PILGRIMSVANDRINGER
Fra Snejbjerg Kirke fortsætter vi den gode tradition med pilgrimsvandringer.
Vi har planlagt 6 vandringer i efteråret på
56 km.
Vi mødes hver gang ved Snejbjerg Kirke kl.
9:00. Første gang den 6. september.
Arr.: Lilly Krarup [31 22 20 13] og Lisa Jensen [20 43 05 44]
MØDER I SOGNENE
BIBELSTUDIEKREDSE
25. september
1 Elsebeth og Jens Jørgen Søgård
2 Britta og Flemming Møller
4 Else og Robert Vandahl
5 Birgit og Bernhard Madsen
6 Bente og Bjarne Bærentsen
10 Else og Børge Lassen
30. oktober
1 Ole Winther
2 Grete og Flemming Andersen
4 Ida og Ove Pedersen
5 Inga Poulsen
6 Dorit Pedersen
10 Birte Birkely
20. november
1 Connie og Kurt Nielsen
2 Vita og Hans Jørgen Kousgaard
4 Vera og Åge Gildam
5 Hanne og Peder Hjøllund
6 Inger og Henning Nørgård
10 Daniel Christiansen
Kontaktperson angående bibelkredse:
Dorit Engedal Pedersen [20 66 47 90]
LM-BØRNEMØDER
9. september - 23. september - 7. oktober
- 4. november - 18. november
Vi mødes kl. 9:30. Benyt kælderindgangen ved Menighedshusets Pplads.
13.-14. oktober børnelejr for 0.3. kl.
Se mere på www.lmherningvest.dk
BIBELSTUDIEKREDS STUDSGÅRD-HAUNSTRUP
Mandag d. 18. september kl. 19:30
hos Martha og Ole Andersen
Mandag d. 23. oktober kl. 19:30
hos Else og Børge Lassen
Mandag d. 13. november kl. 19:30
hos Doris Haunstrup
STUDIEKREDS I KIRKELY
Bibelen 2020 er en bibeloversættelse på hverdagsdansk, og derfor lettere at læse og måske også at forstå. Vi mødes i Kirkely kl.
1921, hvor vi vil læse Johannes Evangeliet.
26. sept. – 31. okt. – 21. nov.
Det er ikke nødvendigt at vide noget på forhånd, men man får størst udbytte, hvis man har læst evangeliet på forhånd.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt senest d. 25. september til mokn@km.dk eller [21 59 43 60].
Bibelen 2020 kan købes hos mig for 300 kr. pr. stk. Bestilles senest d. 11. september.
Sognepræst Mona Kjær Nielsen
MØDER I MENIGHEDSHUSET
5. september kl. 19:30 Høstfest v/ KFUM og K.
13. september kl. 19:30 IM’s fødselsdagsfest v/landsleder i IM’s tværkulturelle arbejde Krista Rosenlund Bellows, Videbæk.
20. september kl. 19:30 Møde v/ seniorkoordinator Bjarne Hvidberg, Tistrup.
27. september kl. 19:30 Bibelkursus v/ pastor Leif Kjøller Rasmussen, Kibæk.Emne: Forudbestemmelse (kreds 4).
4. oktober kl. 19:30 Møde v/ fritidsforkynder Ulrik Baun, Herning.
11. oktober kl. 19:30 Soldatervennerfest v/generalsekretær Per Møller Henriksen, Fredericia.
25. oktober kl. 19:30 Ydremission.
1. november kl. 19:30 Bibelkursus v/ sognepræst Mona Kjær Nielsen, Snejbjerg. Emne: Frelsen (kreds 5).
8. november kl. 18:00 Menighedshusets fødselsdagsfest med fælles spisning og tale v/ sognepræst Jørgen Johansen, Snejbjerg. Tilmelding til spisning senest den 4. nov. på tlf. 61 71 13 92 eller 97 16 23 03.
15. november kl. 19:30 Møde v/ Søren Grysbæk, Horsens.
22. november kl. 19:30 Bibelkursus v/ pastor Søren Mejer Overby, Herning.
VOKSENFORUM SNEJBJERG
30. august kl. 18:00 Aftenudflugt: Vi mødes ved Kirkely. Nærmere info følger.
5. september kl. 19:30 Høstfest i Menighedshuset. Taler Ebbe Larsen, tidl. forstander på Møltrup Optagelseshjem
21. september kl. 19:30 Kirkelyaften: Foredrag ved Kristian Bøcker
25. oktober kl. 19:00 Filmaften i Kirkely. Nærmere info følger.
15. november kl. 18:00 Julefrokost i Kirkely. Nærmere info følger.
5. december kl. 19:30 Adventsfest i Menighedshuset. Nærmere info følger.
Velkommen til et kristent voksenfællesskab, hvor vi mødes for at snakke, lytte, diskutere, udfordres og nyde livet sammen.
MANDAGSCAFÉ
Vi hygger, snakker, spiller, synger og får en kop kaffe med rundstykker.
Vi mødes kl. 10:00 i Snejbjerg Menighedshus, alle er velkomne
4. september – 18. september –
2. oktober – 16. oktober – 30. oktober – 13. november – 27. november.
KLOKKESPILLET
Spiller kl. 8:05, 12:00, 15:00, 17:05 og 21:00
September: Gud ske tak og lov – Septem
bers himmel er så blå – Vi pløjed og vi såed – Det lysner over agres felt – Solen er så
rød mor
Oktober: Nu rinder solen op – Jeg elsker
den brogede verden – Jylland mellem
tvende have – Efteråret Vivaldi – Lær mig
nattens stjerne
November: Sig nærmer tiden – Den store
hvide flok – Skyerne gråne – Blæsten går
frisk – Nocturne (sov på min arm) Taube
KFUM SPEJDERNE
Asylgade 20
Familiespejder for 36årige i følge med en voksen, mødes en gang om måneden.
Bæver (0.1. kl.) onsdag kl. 16:4518:00
Ulve (2.3. kl.) tirsdag kl. 16:4518:15
Junior (4.5. kl.) torsdag kl. 18:0019:30
Spejder (6.9. kl.) torsdag kl. 19:0021:00
Se programmer på Snejbjergspejder.dk
SPEJDERNES JULESTUE
25. november kl. 10:00-15:30
holdes i Spejderlyst, Asylgade 20. Der er julemarked med lokale
salgsboder samt tombola, café og børneaktiviteter.
Overskuddet går til spejderarbejdet i Snejbjerg.
Kom og vær med!
KFUM OG KFUK’S BIBELKREDS I STUDSGÅRD-HAUNSTRUP
Onsdag d. 20. september kl. 19:30
Bibelstudie hos Connie og Erik
Torsdag 12. oktober kl. 19:30
Kirkelyaften. »Kim Larsen og det tabte paradis«.
Onsdag d. 8. november kl. 17:30
Filmaften »Den store stilhed« m/ spisning hos
Jytte og Ole
Torsdag d. 30. november kl. 19:30
Bibelstudie hos Vita og Hans Jørgen
HØJSKOLESANG I STUDSGÅRD KIRKE
Onsdag formiddage kl. 9:30
25. oktober og 22. november
Vi vil synge kendte sange fra Højskolesangbogen, lytte til fortælling og drikke kaffe og spise et stykke brød sammen. Pris: 10 kr.
Arr.: Lisa Jensen (menighedsråd Snejbjerg) og Mona Kjær Nielsen (sognepræst)
VELKOMMEN TIL TRE NYE MEDARBEJDERE
KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER
Jeg hedder Bibi Sandegaard Høeg og er ansat som kirke og kulturmedarbejder i Snejbjerg Kirke pr. 1. august 2023.
Jeg glæder mig til at blive en del af de kirkelige aktiviteter og til at lave babysalmesang og undervise 3. klasse og konfirmander.
Jeg er kandidat i dansk og dramaturgi fra Aarhus Universitet og har et stort hjerte for fortællinger både litteratur og teater.
Jeg har tidligere været ansat i KFUM og KFUK i Odense og som kordegn og frivilligkoordinator i Møllevangskirken i Aarhus. Jeg har derfra et stort kendskab til folkekirken og det at skabe kirkelige aktiviteter for børn og unge.
Sidenhen har jeg været ansat som daglig leder i Frivilligcenter Herning og kommer pt. fra en stilling som medlemskonsulent i Krifa.
Jeg er gift med Samuel Sandegaard Høeg, der er sognepræst i Sdr. Felding, hvor vi bor sammen med vores to børn.
Jeg holder af at få lov at være dukkefører eller spille en figur fra Bibelen til familiegudstjenester og elsker børns umiddelbare kommentarer. En pige fortalte mig efter en spaghettigudstjeneste, at jeg var gået glip af at
møde Johannes Døberen, som netop var gået. Det tog jeg som et kompliment!
Vi ’synges’ ved i Snejbjerg Kirke, hvor jeg skal gøre mit til at tage over, hvor Dorte Klokmose slipper.
Venlig hilsen Bibi
Bibi Sandegaard HøegKIRKETJENER
Jeg hedder Ulrik Baun og er en mand med en del erfaring i arbejdslivet. De sidste 16 år har jeg været ansat som bedemand. Jeg havde nok tænkt, at jeg ville stoppe på arbejdsmarkedet, som det hedder, men en stilling som kirketjener på 22 timer i Snejbjerg Kirke fangede min opmærksomhed. Jeg søgte stillingen, og er glad for, at jeg blev ansat.
Jeg har selv været aktiv i kirke og menighedsliv i mange år. Blandt andet har jeg været i Herning Kirkes menighedsråd i 8 år. Jeg tager også gerne ud og holder forkyndende møder og er desuden bruger af DGIhuset i Herning til spinning og lidt styrketræning. Jeg bor med min ægtefælle Birgit i Herning bymidte. Vi har fem voksne børn og 13 børnebørn.
For mig hører en kirketjener med i kirken som de praktiske hænder, så der kan skabes gode rammer for alle brugere af kirken og det øvrige personale. Det vil være min indgang til arbejdet. Venlig hilsen Ulrik
ORGANIST
Jeg hedder Ingeborg, er 21 år gammel og bor i Vildbjerg. Jeg glæder mig helt vildt til at være organist hos jer i Snejbjerg, Studsgård og Haunstrup kirker.
Jeg holder af at spille orgel og klaver, og mest af alt holder jeg af at spille i kirker, hvor jeg kan høre, at menigheden synger med.
Jeg blev student sidste sommer og har siden været organist i Timring Kirke, arbejdet og været frivillig i Hemsedal hen over vinteren.
Jeg ser frem til at møde jer alle og til at lave kirke sammen med jer.
Mit ønske er at bidrage til at skabe rum for et møde med Gud, lovsang, refleksion, hvile og fest. Vi ses i august.
PRÆSTENS AUTOMOBILKLUB
Bibelen og biler har det til fælles, at de kan sætte gang i den gode historie og finde de minder frem, der har været med til at gøre os til dem, vi er. Derfor mødes vi til gudstjeneste først. De fleste, der har en veteranbil, har den, fordi den er forbundet med en historie fra deres eget liv. Den historie vil vi gerne have vakt til live. Det gør man bedst ved at dele den med andre. Næste gang bliver søndag d. 8. oktober kl. 10:30 ud fra Snejbjerg Kirke. Efter gudstjenesten spiser man sin egen medbragte mad, og så går turen til AUTOGALLERIET i Birk med over 135 køretøjer i alle afskygninger efter en god tur rundt i det midtjyske. Det koster kr. 75 at komme ind, men kaffe er inkluderet i prisen.
Man behøver ikke selv at have en veteranbil for at være med; bare man har interessen for historien, så er det godt nok. Så hvis du ikke lige selv har et veterankøretøj, så kunne det jo være, at du kender en, der har? Ellers kommer du bare alligevel, så finder vi en plads. Du er også velkommen til køre i din egen bil. Det er i al fald en god dag at opbygge venskaber.
Tilmelding er dybest set ikke nødvendig, men det vil hjælpe os lidt, hvis du lige skriver en mail og fortæller, hvor mange I kommer, og hvad I kører i! – joj@km.dk
Mvh Jørgen Johansen (Bilførende præst)
MOBILPRÆSTEN
Som nævnt i sidste kirkeblad har jeg valgt at flytte mit kontor ud i nærområdet omkring Snejbjerg i vores gamle fine autocamper fra 1977. Jeg har udvidet området fra Studsgård, Haunstrup til nu også at inkludere Tanderupkær. Hjemmefra har jeg tanket camperen op med lidt kaffe og tid til en snak med hvem, der måtte komme forbi – egentlig bare for at komme tættere på folk, hvor de nu bor. Og det er helt i orden at droppe ind uden at have noget særligt på hjerte, andet end lysten til en kop kaffe med præsten eller se, hvordan en rigtig camper så ud i 1977. Så kig ind!
Hver torsdag vil jeg, i det omfang det kan lade
sig gøre, over middag være at finde i henholdsvis Studsgård, Haunstrup eller Tanderupkær med mobiltelefon og computer, med kaffe på kanden og tid til en snak. Reglen er helt enkel: Hvis bilen er der, er præsten der også. Foreløbigt ser planen sådan ud:
• Torsdag d. 7. september – 28. september –19. oktober i Studsgård
• Torsdag d. 14. september – 5. oktober –26. oktober i Haunstrup
• Torsdag d. 21. september – 12. oktober –2. november i Tanderupkær
PRÆSTENS PRÆDIKE PANEL
For at en prædiken kan være god, skal den røre ved det liv, vi lever med bud fra Gud. Det kunne jeg godt bruge din hjælp til. Det handler jo om, at vi gerne skulle have noget at bruge Gud til for at gøre brug af ham. Så tak for de input, jeg allerede har fået.
Det foregår helt enkelt på den måde, at jeg sender dig prædiketeksten til næste søndag med et par kommentarer, som jeg gerne vil have din respons på. Det kan også være noget, du ikke forstår i teksten, eller at du netop har et godt eksempel fra hverdagen på, hvordan den kan
forstås – og hvem ved? En enkelt tanke, et enkelt spørgsmål eller eksempel kan være med til at give prædikenen en hel anden og brugbar drejning.
Der er altså ingen binding eller forpligtelse i at være med, andet end når man nu synes, at man har tid og har noget at sige. Så du bestemmer selv, hvor tit du er med. Det kan være bare en enkelt sætning eller tanke. Så meld dig til allerede i dag på joj@km.dk, så er vi i gang!
Mvh Jørgen Johansen SognepræstKIRKELIGE HANDLINGER
DØBTE
Snejbjerg:
• Erik Nasir Rasak
• Frida Axholt Olesen
• Freja Elisabeth Thomsen
• Bella Believe Andersen
• Johan Vang Heinesen
• Liam Majlund Grønhøj
• Alexander Møller Madsen
• Maja Løvfall Kousgaard
Studsgård:
• Laust Langer Kjeldsen
• Jonathan Thornfeldt Asbach
VIEDE
Snejbjerg:
• Marjun Vang Heinesen og Martin Vang Pedersen
Haunstrup:
• Maja Baj Clemmensen og Rasmus Baj
DØDE
Snejbjerg:
• Inger Thorsteinsson
• Esben Conrad Sahlholdt
• Holger Riis Madsen
• Anna Margrethe Jørgensen
• Kaj Rasmussen
• Thorkil Andresen
• Pia Lund Sørensen
• Ove Birkebæk Mouridsen
• Sidsel Marie Jensen
• Bent Egon Bendtsen
Haunstrup:
• Bent Randbæk Madsen
GULDKONFIRMANDER ANNO 1974
I samarbejde med Snejbjerg Kirke – præst og menighedsråd er det muligt at lave et program med kaffe og gudstjeneste. Der stilles et lokale til rådighed i Kirkely, hvor man efterfølgende kan samles. For at det skal blive til noget, skal der være én eller to fra hold 1974, der vil være tovholdere. Kontakt en af kirkens præster for at aftale program.
KIRKELIGE ADRESSER
SOGNEPRÆSTER
Jørgen Johansen [61 13 95 93] joj@km.dk
Snejbjerg Hovedgade 2. Kirkebogsfører og begravelsesmyndighed. Mandag fri.
Mona Kjær Nielsen [21 59 43 60] mokn@km.dk – Munkgårdkvarteret 244 Mandag fri.
Simon Struntze Andersen [29 29 62 10] sds@km.dk
Annette Vinter Hedensted (Hospitalspræst) [40 20 90 24] avh@km.dk
KORDEGN
Lis Hansen [51 14 78 01] lhn@km.dk
Henvendelse vedr. kirkelige handlinger, fødsels og dødsanmeldelse og navneændring mandag og onsdag 9:0012:00 samt
torsdag 13:0017:00.
Snejbjerg Kirkekontor, c/o Kirkely, Bjergkvarteret 2, Snejbjerg, 7400 Herning
KIRKEKGÅRDSPERSONALE
Graver i Snejbjerg: Harald Lund Andersen [29 66 99 69] graverkontoret@snejbjergkirke.dk
Graver i Haunstrup:
Erik Najbjerg Christensen [20 83 09 91]
Gartner i Studsgård: Pernille Søndergård
Christiansen [61 20 60 88]
KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER
Snejbjerg: Bibi Høeg [40 48 45 15] bibi@snejbjergkirke.dk
ORGANISTER
Marianne Bak Mikkelsen [20 18 25 05] marianne@snejbjergkirke.dk
Ingeborg Nord Jensen [21 55 47 58] ingeborg@snejbjergkirke.dk
KIRKESANGERE
Snejbjerg: Elin Juul Mogensen elin@snejbjergkirke.dk
Studsgård: Kitti Overgaard Pedersen
Haunstrup: Peter Thurlow-Mikkelsen
KIRKETJENERE
Snejbjerg:
Britta Møller [23 23 11 64] britta@snejbjergkirke.dk
Ulrik Baun [23 23 11 64] ulrik@snejbjergkirke.dk
Mandag fri.
MENIGHEDSRÅDSMØDER
Alle kommende menighedsrådsmøder er fælles og afholdes kl. 18:30 i Kirkely
7. september – 5. oktober – 2. november
KIRKEBIL SNEJBJERG
Hvis du har brug for at blive kørt til kirke, kan taxa bestilles [97 12 07 77] senest kl. 09:00.
Prisen er 10 kr., som betales til kirketjeneren – og samtidig aftaler du, hvornår du vil hjem.
Kirketjeneren bestiller så taxa til hjemturen. Menighedsrådet
SOGNET PÅ NETTET
Snejbjerg, Studsgård og Haunstrup: www.sshpastorat.dk
KIRKELY SNEJBJERG
Kontorets telefon: [51 14 78 01]
MENIGHEDSRÅDENE
SNEJBJERG
Hans Jørgen Kousgaard (fmd.) [60 54 75 85]
hjkousgaard@hotmail.com
Bjarne Bærentsen (kirkeværge) [25 35 63 33]
STUDSGÅRD
Søren Riis Eriksen (fmd.) [30 66 02 80]
sweeteriksen@gmail.com
Vagn Mortensen (kirkeværge) [22 47 54 55]
HAUNSTRUP
Vibeke Relund (fmd.) [26 11 03 53] vibekerelund@outlook.dk
Jytte Birkedal (kirkeværge) [26 35 62 68]
KIRKEBLADET
REDAKTØR
Elin Juul Mogensen
ssh.kirkebladet@gmail.com – modtager stof til bladet.
OBS: Billeder og tekst skal sendes adskilt
DEADLINE
Deadline for næste kirkeblad er den 19. oktober. Næste nummer indeholder arrangementer fra 1. december til 29. februar.
UDGIVERE
Snejbjerg, Studsgård og Haunstrup Menighedsråd
LAYOUT OG TRYK
Videbæk Bogtrykkeri A/S De fleste billeder i bladet er private fotos
Kom og syng med, når der onsdag d. 22. november kl. 17:00 igen er julekoncert med fokus på børnene. Årets børnejulekoncert afholdes denne gang i Studsgård Kirke med Tante Andante Band fra Lemvig KFUM og K.
Bandet består af Lange Peter Madsen, Hawai Kaj, Tante Andante, Disco Didde, Peter Kanin og Find Holger, og de vil sammen med os synge sjove, seje og julede sange, så der skulle gerne blive plads til både tosserier og gode grin.
Kirkens børnekor og børn fra skolerne er inviteret til at øve sig på forhånd og være med til en koncert for ALLE, men med børnene i centrum. Gratis éntre.
Arr. af det fælles koncertudvalg i pastoratet og organist Marianne Bak Mikkelsen