Kirkenyt - Nr. 1 - 2024

MARTS APRIL MAJ

2024

Kirkenyt Hårslev - Ting Jellinge - Krummerup Kvislemark - Fyrendal - Førslev

haarslevkirke.dk Jagtgudstjeneste i Fyrendal Kirke – se bagsiden

tingjellingekirke.dk

krummerupkirke.dk

kvislemarkkirke.dk

fyrendalkirke.dk

foerslevkirke.dk

��3 en forklaret � Kristendomm ��4 ������������������ Påskemåltid �5 hedsrådet ��� Valg til menig 6 ’bibelnørd’ ��� Foredrag med

Sognevejviser Hårslev - Ting Jellinge - Krummerup Sognepræst Tom Thygesen Daugaard Hårslev Præstegård Hårslevvej 29, Hårslev, 4262 Sandved Tlf. 55 45 63 42 – totd@km.dk eller t.daugaard@yahoo.dk Mandag er fridag Gravere Hårslev: Maria Andreasen Tlf. 24 49 00 16 graver@haarslevpastorat.dk Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00 Ting Jellinge og Krummerup: Christian Christiansen Tlf. 30 48 09 10 graver@haarslevpastorat.dk Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00 Kirkesanger Anja Johanson, tlf. 23 80 23 71 friede@ofir.dk Organist Natalia Kryukova natkryukova26@gmail.com

2

Formand for menighedsrådet Steen Pilegaard Krummerupvej 45, 4250 Fuglebjerg Tlf. 20 28 54 69 steenpilegaard@hotmail.com Kirkeværge - Hårslev Hanne Rostoch Madsen Enghavevej 5, Ting Jellinge 4261 Dalmose Tlf. 26 67 86 15 Kirkeværge - Ting Jellinge Hanne Rostoch Madsen Enghavevej 5, Ting Jellinge 4261 Dalmose – Tlf. 26 67 86 15 Kirkeværge - Krummerup Robert Poulsen Krummerupvej 44 4250 Fuglebjerg Tlf. 40 83 81 18 Hjemmesider www.haarslevpastorat.dk www.naestvedprovsti.dk Åbent i kirken Kirkerne er åbne på hverdage kl. 8.00-16.00, på helligdage i forbindelse med gudstjenester.

Kvislemark - Fyrendal - Førslev Sognepræst Tom Thygesen Daugaard, Hårslev Præstegård Hårslevvej 29, Hårslev, 4262 Sandved Tlf. 55 45 63 42 – totd@km.dk eller t.daugaard@yahoo.dk Mandag er fridag Graver Kontakt Næstved Kirkegårde, tlf. 55 78 05 00 gb@naestvedkirkegaarde.dk Kirkesanger Gitte Toftegaard Hansen gittetoftegaard@gmail.com Organist Natalia Kryukova natkryukova26@gmail.com Formand for menighedsrådet Line Hansen, tlf. 51 22 65 28 Sneslevvej 41, 4250 Fuglebjerg lih@ostdansk.dk Kirkeværge Bertel Hansen – bertel@arlose.dk Åbent i kirken Kvislemark, Fyrendal og Førslev kirker er åbne alle dage mellem kl. 8 og 16.

Hjemmesider www.haarslevpastorat.dk www.naestvedprovsti.dk

Præstetanker

DEL 3

Kristendommen forklaret Dette er mit forsøg på at forklare, hvad kristendommen går ud på ved at skrive i »menneskesprog« i stedet for »kirkesprog«. Jeg laver min forklaring som en føljeton i fire dele. Dette er Del 3. Den fortsætter med at beskrive, hvem Jesus var, og hvad det betyder, at han døde på korset og opstod. Jeg præsenterer også Paulus, og hvad tro er for en størrelse.

Jesus er Døren og Sandheden Samtidig med at Jesus er 100 % menneskelig, er han også 100 % guddommelig og et aspekt af den evige Gud. Jesus er Vejen, Sandheden, Livet og Døren, dvs. den eneste portal til det guddommelige, til RIGET. Der er ingen anden religiøs sandhed end den, Jesus repræsenterer. Man kan stå i forbindelse til Sandheden, der er Jesus, som til enhver anden person, dvs. man kan have et forhold til Sandheden, men man kan ikke besidde den, tage patent på den, gøre sig til herre over den. Så man kan aldrig sige, at ens egen version af kristendommen er pinedød sandere end andre versioner.

Man kan ikke tage ejerskab på Jesus Kristus.

I Jesus fra Nazareth tog Gud endegyldigt til orde. Gud udtrykte sit budskab til os i det, som Jesus sagde og gjorde.

Og det Jesus gjorde var at lade RIGET og RIGETs helende magt virke gennem sig. Han udvirkede mirakler, helbredte, opvakte døde og kaldte omgivelserne til at følge sig og omvende sig og indbød revl og krat, også de urene og lidet agtede, til måltidsfællesskaber med

ham for at vise dem og alle andre, at med RIGETs fremkomst var fortiden slettet, og noget helt nyt og helende trådt i stedet.

Påskebegivenheden i Jerusalem Det blev først helt tydeligt for Jesuskredsen ved »Påskebegivenheden« i Jerusalem at han var Messias, også kaldet Kristus, og Guds Søn, eller »Menneskesønnen«, menneskehedens befrier. Ved påskebegivenheden dømte romerne Jesus som forbryder for at kalde sig »jødernes konge«, hvilket var et politisk oprør, ydmygede, pinte og henrettede ham på et kors. Men Jesus-kredsen erfarede, at Jesu lig forsvandt fra graven, men kom dem i møde som »Den Opstandne« med en forandret skikkelse.

Mødet med Den Opstandne fortalte kredsen, at Jesus virkelig var ham, som jøderne ventede skulle komme, Messias. Dermed havde alle Jesu ord og handlinger vægt, som kom de fra den ene Gud. Og kredsen spredte omkring sig det gode budskab – på græsk = evangeliet. Oplevelsen at Jesus opstod fra de døde, er kernen i kristendommen; den var grundlaget for, at den kristne religion opstod. Før Jesu opstandelse foregik det hele i den jødiske religion.

En jøde, der tidligt var ledende i forfølgelsen af Jesus-tilhængerne, Paulus fra Tarsos, blev omvendt til kristendommen og blev ledende i at formulere den nye tro også for ikke-jøder. Paulus’ breve er i Bibelen og udgør den første kristne teologi.

Frelsen via kor­sets mysterium Paulus’ teologi fortæller, at mennesket er en del af Adams syndige blod, dvs. vi er skabt med en stærk tendens til selvoptagethed og at svigte og skade.

Guds direktiver, love og bud til os afslører, hvor bundne vi alle er af synden, fremhæver Paulus. Jesus var Kristus (Messias) og Guds eneste søn og selv guddommelig, udsendt af Gud Fader for at befri mennesket fra Djævelen, synd og død. Denne handling – at Gud gav sin elskede søn til os – kan beskrives som en kærlighedsgave eller en nåde fra Gud til mennesket, der slet ikke har gjort sig fortjent til gaven. Det er ikke en handel, transaktion eller en præmie for god opførsel. Nåde vil jo sige, at en overmagt på en afgørende måde hjælper eller befrier en person i nød.

Sønnen – Jesus Kristus – døde og genopstod på korset som soning for menneskets svigt. Soningen fungerer sådan, at den troende afleverer sin synd til den uskyldige Kristus (eller Kristus tilregnes den troendes synd), der straffes for denne ved at lide og dø på korset. Til gengæld afleverer Kristus på

Fortsættes på næste side 3

Foreningen med Kristi legeme Sønnen vil snart komme tilbage til verden, RIGET skal eksistere overalt, og adgangen til RIGET er bestemt af om man er en del af Kristi soning eller ej. Man bliver en del af soningen ved at foréne sig med Jesu Kristi usynlige, åndelige krop. Det hører nok til de vanskelige og mystiske punkter i kristendommen, at Jesus har en åndelig krop, som alle de troende skal foréne sig med.

Jesu åndelige krop bliver man del af via ritual neddykning – dåb – og et rituelt måltidsfællesskab – nadver. Men først og fremmest sker den via ens personlige tillid – troen.

Via disse hellige handlinger får man tilliden at Jesus er Kristus og døde for os. Via denne tillid eller tro går i ét med Jesu død på korset og hans opstandelse fra de døde så man befries fra alt det onde og får adgang til RIGET. Indtil RIGET kommer, må man bestræbe sig på at opføre sig efter den højeste moralske standard.

Mennesket kan kun være bundet, fremhæver Paulus. Enten er vi alene bundet til Adam, til det syndige kød.

Det betyder at vi er bundet til vores forfængelighed og ego, der altid er med os selv om vi tror vi er dydige og gode. Eller vi kan samtidig være bundet til Kristus i tro – og den soning han har skaffet os som ren gave og nåde. Og den tro får vi etableret via sakramenter som dåb og nadver, og vi får den styrket ved at indgå i de kristnes fællesskab, kaldet menigheden, læse i Bibelen og gå til gudstjeneste. Hermed binder vi os til det åndelige. Det sker via Helligånden, der også har inspireret til, at Bibelen blev skrevet, og til at kirken og dens ritualer blev etableret.

Sognepræst Tom Thygesen Daugaard 4

Arrangementer

korset sin soning og sin retfærdighed til den troende – eller den troende tilregnes den retfærdighed, Jesus har. Der er altså tale om en gensidig ombytning. Udtrykt med et tungt ord kaldes dette »retfærdiggørelse ved tro«.

Sang- og stemmeværksted Alle mandage i februar, marts og april kl. 19.00-20.00 i Hårs­lev Sognegård Vil du forbedre din sangstemme? Blive mere sikker i tonen, komme højere op og dybere ned? Synge friere med på salmerne m.m.

Det at hvile i sin stemme og være i den er rart og kan være helt meditativt. Blive mere kendt med den del af sig selv. Vi laver øvelser, leger med stemmen, synger lidt flerstemmigt, lærer salmer og andre sange. Det er altså ikke kor, men godt at kombinere med at synge i kor eller bare for at pleje sig selv. Det er gratis. Sidsel Munch underviser.

Vandretur Tom og Sidsel holder en vandring fredag d. 8. marts kl. 15.30 fra Fyrendal Kirke til Mødestedet – kom og deltag! Tema: »Fastens eftertænksomhed«.

Påskemåltid Gudstjeneste skærtorsdag kl. 16.00 i Hårslev Kirke Efterfølgende fælles måltid med lam.

Pinse Fælles i Gunderslev 2. pinsedag

Bemærk: To vigtige møder i forbindelse med valg af menighedsråd til efteråret De to menighedsråd har på hver sit menighedsrådsmøde besluttet at gå videre med sammenlægning af de to menighedsråd i vores pastorat – Sandved Pastorat. Vi har nu én præst og vi er et pastorat og derfor ønsker vi også fremadrettet (altså efter menighedsrådsvalget til efteråret) at være ét menighedsråd.

Inden sammenlægningen kan ske, skal der holdes menighedsmøde med afstemning om dette. Dette gøres på menighedsmøde torsdag den 29. februar 2024 kl. 19.00 i Hårslev Sognegård for alle i Sandved Pastorat – altså Hårslev sogn, Ting-Jellinge sogn, Krummerup Sogn, Kvislemark Sogn, Fyrendal Sogn og Førslev Sogn.

På menighedsmødet orienteres om, hvorfor vi ønsker at sam­ menlægge rådene mv.

Dagsordenen er følgende: 1. Begrundelse for sammenlægning 2. Antal og fordeling af menighedsrådsmedlemmer 3. Afstemning Afstemningen skal ske i hvert sogn for sig!

Kom og hør vores begrundelse og vær med til afstemningen!

Filmaften Torsdag d. 7. marts kl. 19.00 i Hårslev Sognegård

Eksistentiel samtale Torsdag d. 21. marts kl. 19.00-21.00 i Mødestedet Emnet er: »Ensomhed og fællesskab«

Forårskoncert Søndag d. 26 26.. maj kl. 16.00 i Fyrendal Kirke Kvislekoret synger foråret velkommen, godt hjulpet af sang­ solister, Nathalia på klaver og Line på trompet. Kom og syng med! Vi skal høre og synge med på kendte forårssange, og høre dejlig humørfyldt solskinsmusik. Vi slutter af med at nyde efterklangen, mens vi drikker et »glas bobler«!

Hilsen de to menighedsråd i Sandved Pastorat

Den 14. maj er der orienteringsmøde angående menighedsrådsvalget til efteråret. Her orienteres om valget!

Pilgrimsvandringer i den lyse tid

På orienteringsmødet bliver der blandt andet orienteret om arbejdet i den forløbne funktionsperiode, kommende opgaver, datoer og regler for valgforsamlingen og antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet.

Start og slut i Mødestedet. Kom i godt selskab og gå en tur med bl.a. Sidsel. Hun har sikkert en overraskelse i ærmet!

Tema: »Livet kommer til os«.

Orienteringsmødet afholdes fælles for begge menighedsråd i pastoratet i Hårslev Sognegård tirsdag den 14. maj 2024 kl. 19.00 – vi serverer kaffe og kage!

Vel mødt!

Hilsen de to menighedsråd i Sandved Pastorat

Torsdag d. 30. maj kl. 19.00

Havegudstjeneste i Hårslev Søndag d. 2. juni kl. 16.00 med mad

5

Onsdag d. 20 20.. marts kl. 19.00 i Førslev Kirke Rasmus Birkerod var egentlig sportsjournalist, men endte en tirsdag formiddag for 25 år siden som bibelnørd.

Siden har Rasmus Birkerod arbejdet med Bibelen professionelt og var manden bag det prisvindende tv-debatprogram Præs­ tens Lektie ligesom han har været med til at udvikle det anmelderroste program Maries Rum. Få historien i dette medrivende foredrag – og bliv selv udfordret på spændende dilemmaer inden for tro og eksistens.

Alle er velkomne, gratis adgang. Der serveres kaffe og kage.

Kvislemark, Fyrendal og Førslev sognes menighedsråd

Bededagsvandring Torsdag d. 25 25.. april kl. 18.30

Fortælling fra sognet

Foredrag med Rasmus Birkerod

En hæder I 44 år var Kristian Kæstel førstelærer i Arløse, fra 1895 til 1939, først i den gamle skole, som nedbrændte i 1912 og derefter i den nyopførte skole på Hindholmvej 6. Til førstelærerembedet i Arløse hørte stillingen som organist og kirkebylærer ved Førslev Kirke. Lærer Kæstel har således spillet på det gamle Demant-orgel, som i dag står i Skørpinge Kirke. »Kirkebylærer« er i dag et ukendt begreb, men det var ham, som førte kontraministerialbogen – altså en kopi af den kirkebog, som præsten førte.

Kristian Kæstel var født i 1872 i Nybøl Sogn i Sønderborg Amt, som dengang var en del af Preussen. Faderen, Georg Kæstel, var lærer i Stenderup skole, siden Nybøl skole, men kom

Vi går fra Fyrendal til Mødestedet med varme hveder.

Kom og vær med!

Aftengudstjeneste St. Bededag Fredag d. 26. april St. Bededag er ikke længere en helligdag, så vi mødes til aftengudstjeneste i stedet for!

6

Kristian Kæstel (1939

rsmand

i strid med de preussiske gendarmer, hvorefter familien i 1884 måtte flytte til Danmark, hvor han blev lærer i Ting Jellinge.

Kristian Kæstel tog lærereksamen fra Jelling Statsseminarium som 19 årig, og som 23 årig blev han ansat som lærer ved Arløse Skole og organist ved Førslev Kirke. Ved valget i december 1903 blev han valgt som medlem af Førslev Sogns første menighedsråd. Han fortsatte som medlem indtil 1938, fra 1915 til 1938 var han både formand og kasserer. Han engagerede sig i Grænseforeningen, og det forhold, at han var født i Sønderjylland, gjorde, at han kunne udnytte sin stemmeret ved afstemningen om det nationale tilhørsforhold i 1920.

Han var politisk aktiv i partiet Venstre, som formand i Fuglebjergkredsen indtil dens nedlæggelse i 1915, derefter som næstformand i Sorøkredsen. Han stillede op til Folketinget to gange, første gang i 1910 i Ringstedkredsen, anden gang i 1913 i Fre-

Lærer Kæstel står ved tavlen i Arløse Skole (1916)

densborgkredsen. Han opnåede ikke at blive valgt – ingen af kredsene var sikre Venstrekredse, men han støttede partiet ved sit kandidatur.

Han engagerede sig i afholdssagen, hvor han flittigt deltog i møder og holdt taler rundt om i landet. Han var gennem alle årene referent til Næstved Tidende, hvor han sikrede, at små og store begivenheder i sognet blev omtalt i avisen.

I forbindelse med pensioneringen i 1939 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog

Kristian og Marie Kæstels gravsten på Førslev gl. Kirkegård

for sit mangeårige engagement i Grænseforeningen og i menighedsrådet.

Kristian Kæstel og hustruen Marie flyttede til Ringsted. Han døde i 1950, 78 år gammel, efter at have været indlagt på Ringsted sygehus i tre måneder på grund af en alvorlig maveblødning. Mindeord, nekrolog og avisreferatet fra hans begravelse vidner om den enorme respekt, der stod om hans person. Kristian Kæstel og hans hustru ligger begravet på Førslev Kirkegård, og gravmindet er fredet.

Bertel Hansen

Der fortælles en lille anekdote om Kæstel som organist. Der blev først indlagt elektricitet i kirken i 1928. Før den tid måtte en »bælgetræder« sørge for luft til orgelpiberne. Det var graveren, som havde denne tjans, og han forsøgte at overbevise organisten om, at det var ham, som spillede. Det ville organisten selvsagt ikke acceptere. Men det kom han nu til alligevel, da »bælgetræderen« en dag holdt op med at træde midt i en salme. Han sagde til organisten: »Jeg begynder først at træde, når du har sagt, at det er mig, som spiller!« Og dette måtte organist Kæstel så modstræbende gøre, hvorefter orglet igen brusede.

7

Gudstjenester

Kirkeåret

Hårslev - Ting Jellinge Krummerup sogne

Kvislemark - Fyrendal Førslev sogne

Søndag 3. marts

3. s. i fasten

Hårslev 10.30

Førslev 9.00

Søndag 10. marts

Midfaste

Krummerup 9.00

Kvislemark 10.30 Kvislemark 16.00 - Konfirm.gudstj.

Tirsdag 12. marts

Lysgudstjeneste

Ting Jellinge 19.00

Søndag 17. marts

Mariæ bebudelse

Krummerup 9.00 MS

Søndag 24. marts

Palmesøndag

Ting Jellinge 9.00

Tirsdag 26. marts

Hverdagsgudstj.

Torsdag 28. marts

Skærtorsdag

Hårslev 16.00 + spisning

Fyrendal 10.30

Fredag 29. marts

Langfredag

Krummerup 10.30

Kvislemark 19.00

Søndag 31. marts

Påskedag

Hårslev 13.00

Førslev 10.30

Mandag 1. april

2. påskedag

Krummerup 10.30

Førslev 9.00

Søndag 7. april

1. s. e. påske

Hårslev 10.30 - Konfirmation

Fyrendal 19.00

Lørdag 13. april

Konfirm.-lørdag

Krummerup 1030 - Konfirmation

Søndag 14. april

2. s. e. påske

Krummerup 10.30

Søndag 21. april

3. s. e. påske

Fyrendal 9.00 MS

Fredag 26. april

Bededag

Kvislemark 19.00

Lørdag 27. april

Konfirm.-lørdag

Ting Jellinge 10.30 - Konfirmation

Søndag 28. april

4. s. e. påske

Hårslev 13.00

Fyrendal 10.30 - Konfirmation

Søndag 5. maj

5. s. e. påske

Krummerup 9.00 - Fredsgudstj.

Førslev 10.30 - Konfirmation

Torsdag 9. maj

Kr. himmelfart

Ting Jellinge 10.30

Kvislemark 9.00

Søndag 12. maj

6. s. e. påske

Krummerup 13.00

Kvislemark 10.30 - Konfirmation

Søndag 19. maj

Pinsedag

Hårslev 10.30

Førslev 19.00

Mandag 20. maj

2. pinsedag

Gunderslevholm 11.00

Gunderslevholm 11.00

Søndag 26. maj

Trinitatis søndag

Krummerup 9.00

Fyrendal 10.30

Tirsdag 28. maj

Hverdagsgudstj.

Dato MARTS

Førslev 10.30 Mødestedet kl. 17.00

APRIL

Førslev 9.00

Mødestedet kl. 17.00

JUNI Søndag 2. juni

1. s. e. trinitatis

Hårslev 16.00 Præstegårdshaven + grill

Førslev 10.30

Søndag 9. juni

2. s. e. trinitatis

Krummerup 10.30

Kvislemark 9.00

Alle gudstjenester er ved Tom Thygesen Daugaard medmindre andet er nævnt · MS = Maria Spillemose 8

Ret til ændringer forbeholdes

MAJ

Nyttig viden Hold øje med evt. ændringer på Facebook og www.haarslevpastorat.dk.

Se på side 2, hvordan du finder os på Facebook.

Menighedsrådsmøder Kommende møder i menighedsrådet for Kvislemark, Fyrendal og Førslev sogne – holdes i Mødestedet kl. 19.00: 14.. marts OBS i Hårslev Sognegård · 16 14 16.. april · 22 22.. maj · 27 27.. juni Menighedsrådsmøder i Hårslev, Ting-Jellinge og Krummerup sognes menighedsråd – holdes i Hårslev Sognegård: 27. marts · 24. april · 22. maj · 19. juni

Ugens program i Mødestedet Kirkenyt Redaktion: Line Hansen (ansvarsh. redaktør) tlf. 51 22 65 28 Layout og produktion: Videbæk Bogtrykkeri, tlf. 97 17 34 08.

Deadline for indlæg til næste blad: 17. april 2024.

Hvis kirkebladet udebliver Ring da til distributør Jan Kure Kinnberg, tlf. 25 29 84 66

Jernbanevej 2, Sandved – duk endelig op!

Kreaværksted (Karen Ulrich-Petersen) Tirsdag i ulige uger kl. 14.00-16.00 Sangeftermiddag (Lena og Margit) Første onsdag i md. kl. 14.00-16.00 Ungeklubben (Lena og Sidsel) torsdag kl. 15.00-17.00 Strikkeklub Mandag/torsdag i lige uger/ulige uger kl. 18.30-20.00

Ungeklubben i Mødestedet Ungeklubben har åbent i Mødestedet hver torsdag kl. 15.00-17.00, dog lidt længere den sidste torsdag i måneden, da vi har maddag denne torsdag.

Der er lidt sundt mad hver gang, det kan være grønt/frugt/brød, nogle gange lidt sødt Alder: Fra ca. 9 år.

Dåb i kirken sker normalt under en gudstjeneste om søndagen. Det er dog muligt at holde dåb første lørdag i måneden i de kirker, hvor der er højmesse efterfølgende dag.

Kirkens Korshær Vi strikker/hækler den sidste torsdag i hver måned i præstegården i Fuglebjerg kl. 10-12. Alle er velkommen!

Vi modtager eller henter gerne brug­bare møb­ler og andre ting til hjemmet.

Ring eller skriv på 81 50 42 50.

9

Husmoderens klumme 10

Min mormors værk Min oldemor, Ester Scheuer, var en da­me, som virkelig kunne det der med håndarbejde. Hun satte en ære i at håndens flid blev ordentligt.

Hun var især god til at hækle. Hun kunne hækle de smukkeste flakoner, duge, lyseduge og servietter, som vel nok kunne sætte præg på hendes smukke gamle møbler.

Nogle af hendes møbler er jeg så heldig at have arvet, og det synes jeg bestemt forpligter.

Da jeg fra naturens hånd er beriget med at kunne arbejde med mine hænder, som mormor kunne, er det naturligt, at jeg også hækler fine ting præcis, som hun gjorde.

Hver gang jeg sidder med et hækletøj i hånden, er mormor i mine tanker. Jeg tror minsandten, at hun sidder på mine skuldre og siger »det er så godt Berit, bliv ved med den flid mit barn«.

Fra en tid, hvor man lærte håndarbejde Min mormor er fra en tid hvor man, som pige, lærte et rigtigt håndværk.

Man lærte at sy, brodere, strikke, reparere tøj, sy tøj og hækle smukke ting til hjemmet. Mange steder lærte pigerne også at væve, derved var de selv i stand til at væve stof til den beklædning, de gerne ville sy.

Jeg synes bestemt, at det er ærgerligt, at de i skolen i dag ikke lærer de færdigheder. Jeg underviser privat i håndarbejde, og jeg er til tider lidt overrasket over, hvor lidt de unge i dag kan.

Når man arbejder med håndarbejde, er der meget læring som regning, mate-

matik og skrivning i det at kunne designe, sy, strikke, væve mm. Jeg tænker, at problemet ligger i at mange lærere i dag ikke selv kan faget og derfor kan de selvsagt ikke lærer det videre til den kommende generation.

Vævere i familien Det skal dog siges, at jeg nu aldrig har set min mormor med et strikketøj i hånden eller for den sags skyld siddende ved en væv. Dog ved jeg, at der har været mandlige vævere i min familie.

De kom i øvrigt fra Sneslev. Trods det at jeg er fra Nordfalster og min mormor var fra Holte (født i København).

Så er det da lidt sjovt, at jeg nu sidder ved en væv her på den selv samme egn og væver stoffer, viskestykker, servietter og meget mere.

Ikke alene væver jeg meget, men jeg strikker, syr og hækler også en del. Det der med syning er jeg nu ikke helt så ferm til, men strikning, virkning, knipling, tamborering og vævning er helt klart det, jeg er bedst til og det jeg finder sjovest at lave.

Da min mormor døde for snart mange år siden, fik jeg en stor pose med hæklegarn og i posen lå også en lysedug, som hun var begyndt på.

Den lysedug stødte jeg på forleden. Jeg tænkte, at jeg måtte se, om ikke jeg kunne hitte ud af, hvor langt hun var nået og der-

ved gøre den færdig. Jeg har nu fundet frem, til hvor i mønstret hun er nået og nu skal den gøres færdig. Det være sig selv om jeg ikke synes, at farven er den flotteste. Det er en rigtig 70’er farve, så jeg tænker at momse må have haft den liggende i mange år. Måske hun er løbet sur i det grundet farven, hvem ved?

Når jeg nu sidder med den fine – brune – lysedug, er jeg sikker på, at mormor sidder et eller andet sted og siger »Det er godt, du kan gøre tingene færdige, når nu jeg ikke kan«.

Kalder minder frem Om jeg kan lide farven eller ej, så kan I tro, at jeg vil komme til at bruge lysedugen. Den vil minde mig om min elskede mormor hver gang jeg ser på den. Hun var en mageløs kvinde, som jeg har så mange gode minder om.

Hun er savnet.

Leje af Hårslev Sognegård Det er muligt at leje Sognegården til forskellige arrangementer, begravelseskaffe, borgermøder, bylagsmøder og lign.

Dette kan ske ved henvendelse til formand Steen Pilegaard, tlf. 20 28 54 69.

Prisen er 500 kr. pr. lejemål, og de nærmere retningslinier aftales med formanden.

Menighedsrådet

Sådan gør jeg ved...

Samtale med præsten Der kan være mange forskellige grunde til at ville tale med en præst. Ønsker du en samtale, skal du blot kontakte præsten for en aftale. Ønsker du/I at gå til alters hjemme, skal I blot kontakte præsten, som meget gerne kommer.

Fødsel Alle fødsler i Danmark registreres af sognepræsten. Er I gift, sker fødselsregistreringen automatisk, idet fødestedet sender en tilbagemelding om fødslen til sognet. Her skal I som forældre ikke foretage jer yderligere. Er I ikke gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I indsende en omsorgs- og ansvarserklæring til sognet senest 14 dage efter fødslen. En vejledning bliver sendt til moderens eBoks. Overskrider man denne tidsfrist, vil faderskabssagen blive overdraget til Familieretshuset til behandling.

Med de nye selvbetjeningsløsninger på borger.dk, skal I selv udfylde en »Omsorgs- og ansvarserklæring« med jeres NEMID.

nes anmeldelse eller i forbindelse med dåb. Forældre ansøger om navngivningen digitalt på borger.dk.

Navneændringer Alle ansøgninger om navneændringer skal ske digitalt på borger.dk med brug af NEMID. Kun navneændringer i forbindelse med vielse er gratis i tre måneder efter vielsen. For alle andre navneændringer koster sagsbehandlingen et gebyr Vielse Ønsker I at blive viet, skal I henvende jer til præsten. For at blive kirkelig viet, skal mindst en af parterne være medlem af folkekirken.

Forud for vielsen skal man have udstedt en prøvelsesattest fra en af parternes bopælskommune; prøvelsesattesten gælder i fire måneder. Der skal oplyses navn og adresse på to vidner, som skal være myndige og tilstede under vielsen.

Forud for vielsen er der en samtale med præsten. Til samtalen skal I medbringe attesten.

Dåb Ønsker I jeres barn døbt i en af vores kirker, sker henvendelsen til præsten. Ved indskrivning til dåb oplyses barnets navn, samt navn og adresse på mindst to og højst fem faddere. Fadderne skal selv være døbt og være over konfirmationsalderen. Forud for dåben er der en samtale med præsten.

Dødsfald Dødsfald skal anmeldes i det sogn, hvor afdøde har bopæl. Dødsfald kan nu anmeldes digitalt. Anmeldelsen foretages normalt af bedemanden. Anmeldelsen skal vedlægges lægens dødsattest. Ønsker I en kirkelig bisættelse eller begravelse, skal I henvende jer til præsten og aftale tid, sted og tidspunkt for samtale.

Navngivning Alle børn skal have et navn senest seks måneder efter fødslen. Registrering af navn foretages af sognepræsten på baggrund af forældre-

Pasning af gravsted Henvendelser vedr. kirkegårdene og aftaler om pasning af gravsted aftales med graverne.

11

Set og sket

Jagtgudstjeneste – en skøn oplevelse Vi er totalt overvældet.

Ser I, vi er netop lige hjemvendt fra en fantastisk oplevelse i Fyrendal Kirke, hvor vi har været til jagtgudstjeneste. Allerede ved ankomsten møder vi de skønneste men­nesker, som kommer og hilser på os med store kram og tilkendegivelser om, hvor dejligt det er at se os. Jeg siger jer det varmer helt ned i storetåen. Vi er totalt blæst bagover af den hjertevarme. Gensynsglæden var stor for os alle, tør jeg nok sige.

Kirken var pyntet så fint op med jagttrofæer, levende lys og smukke blomster.

Stemningen var høj og alle glædede sig til … bare »at være« – bare »at være

sammen« og at nyde salmesangen smukt krydret med Guds ord om det at være sammen omkring indtagelse af en middag.

Præsten – Benedikte – fortalte jo så rigtigt, at jagten i gamle dage netop handlede om at få mad på bordet, dun til dynen og skind til beklædning.

Under gudstjenesten deltog Sandved Hornblæserforening. De spillede så smukt på deres jagthorn. Før hvert musikstykke fik vi fortalt, hvad musikstykket betød for jagten.

Husbonden og jeg var i ordets bogstaveligt forstand blæst helt bag over af hornenes smukke klang fulgt op af al den medmenneskelig hjertevarme, vi blev mødt med.

Gudstjenesten og koncerten blev run­det af med en lækker burgerbolle med fasankød og lidt til at skylle efter med.

Vi takker for en dejlig oplevelse og et godt arrangement.

Hr. og fru Nagly fra Egegaarden

Sandved Hornblæserforening medvirkede ved gudstjenesten