kirkebladet.nu
A LS L E V · JA N D E R U P · B I L L U M S O G N E
KIRKEBLADET
DERFOR ER FOLKEK I R K E N E N S U CC E S s i d e 2 S Ø N DA G S C A F É O G ST R E S S F R I ZO N E side 4 Å R E TS KO N F I R M A N D E R
side 7
NR. 1 · FORÅR 2024
PÅ D E N 2 . S I D E
Succes
DERFOR ER FOLKEKI RKEN EN SUCCES Af Anne Mette Gundesen
Hvor mange må vi tage med i kirke? »Hvor mange må vi tage med i kirke?« sådan spørger konfirmanderne spændte, når invitationerne til konfirmationsgudstjenesten skal skrives. For kirkegang i Danmark er i høj grad en familiebegivenhed. Danskerne går i kirke, når de har brug for det. Folket bliver aktive deltagere i gudstjeneste og kirkelige handlinger, når traditionen og familiesituationen byder det: til barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Og til jul. Denne form for kirketilknytning betegnes som kulturkristendom. Den kaldes også for »firehjulskristendom«. Det er et typisk træk, at glæden ved at gå regelmæssigt i kirke og gøre noget for sig selv og for fællesskabet stiger med alderen og modenheden. Det er der ikke noget dårligt at sige om. Folkekirken – en dødssejler eller en firehjulstrækker? Medlemsprocent og dåbstal er vidt forskellig landet rundt, stadig lavere i de større byer og jo længere man er østpå. I København har Folkekirken kun tilslutning fra 54,4 %. I 2023 var medlemsprocenten på landsplan dalet til 72,1 %. Men fokuserer man i stedet på den etniske danske befolkning og trækker indvandrerne fra, da ser det anderledes stabilt ud. For eksempel er medlemsprocenten i Ribe stift da imponerende 91,4%. Den største udfordring på sigt for Folkekirken som folkets kirke, er at flere og flere danskerne ikke længere lader deres børn døbe, og at nydanskerne og deres efterkommere står uden for Folkekirken. Hvis tendensen skal vendes, må Folkekirken som evangelisk-luthersk trossamfund gå i arbejdstøjet og finde missionsværktøjet frem. Men ellers kan man vel tillade sig at betragte firehjulskristendommen i Folkekirken som en populær og god firehjulstrækker i familiebilkategorien, – den foretrukne biltype i Danmark, der udmærker sig ved sin rummelighed og kvalitet. Kirkeskattens velsignelser Sammenligner man med kirker i udlandet, er de
2
danske kirkers gode vedligehold slående. Vores gamle middelalderkirker med op mod 1000 år på bagen, står skarpt og nutidige, ikke som museer og mausoleer, men som levende åndelige rum. Det er bl.a. et resultat af den gode og gavnlige relation mellem stat og kirke i Danmark. Kirkeskatten, inddrevet af staten, giver et enestående økonomisk fundament for Folkekirkens liv og virke. Betydningen kan ikke overvurderes.
»Kirkerne står gabende tomme om søndagen« Den påstand ynder journalister indimellem triumferende at rapportere, når de er ude på at bekræfte egne religionskritiske fordomme om danskernes kirkefremmedhed og kirkens krise. Men deres kikkert er indstillet forkert. Stilles der kun skarpt på en søndag formiddag, fanges nok et lille udsnit af de 14 % af medlemmerne med den gode vane at gå i kirke, fordi det er søndag, og de øvrige, der kommer med en personlig anledning. Men blikket mistes for bredden af danskernes kirketilknytning som er en hverdagsbegivenhed. Det er f.eks alle de danskere, der er glade for at gå til foredrag, koncerter, samtalecafeer, kor, klub, kirketurisme, Genbrug, læsekreds, babysalmesang, bibelstudier, meditation og pilgrimsvandring – fortsæt selv rækken.
Og dertil alle de frivillige, der er engageret i at give en hånd med for at det kan ske. I kirke på kirkegården I en undersøgelse af danskernes tro og religiøse vaner angiver 86 % af medlemmerne, at for dem er det vigtigste kirkens sociale og diakonale arbejde, og at kirkegårdene holdes pæne og tilgængelige. Danskerne er altså et folk, der holder meget af sine kirker og gerne støtter kirkens virke. Men mange bruger mest deres kirke udefra – fra sognegården eller på kirkegården. Det er måske et udtryk for åndelig blufærdighed. Mange mener, at tro er en privatsag og ikke noget man gør eller taler så meget om. Folkekirkens succes Folkekirken har stor succes med at være relevant, der hvor kirken møder folks afmagt og sårbarhed. Når død og nød rammer, når sygdom, sorg og livsforandring vender op og ned på tilværelsen og hvor ensomhed er en plage, og når samfundets præstationspres ender i stress, angst og man kommer helt til kort. Da kan det opdages på ny, at det eneste sted i højhastigheds samfundet, hvor der er til at være, uden at skulle præstere, er i kirkens stille rum. Under gudstjenestens ældgamle rytme og ritualer kan sjælen følge med. I evangeliets og nådens lys bliver et menneske aflastet fra det ulidelige krav om at skulle være til nytte og være god nok. Præster efterspørges Samfundet efterspørger som aldrig før Folkekirkens tilstedeværelse uden for kirkerummet, – på hospitaler, fængsler, plejehjem, ungdomsuddannelser, institutioner, arbejdspladser, gader og alskens folkelige forsamlingssteder. Præster efterspørges som de bedst uddannede talere og lyttere i landet. I sorg og i glæde mødes mennesker her i øjenhøjde med evangeliets trøst og af håbets lys. Præster og kirkefolk formidler den bibelske fortællingen om vores forpligtelse for hinanden og om vores forbundethed med det, der er større end os. Den kirkelige tradition besidder et sprog for menneskesyn om ligeværd og giver os et fælles etisk kompas. Den kristne forkyndelse om forsoning rummer den eneste holdbare model for fred blandt folkene. Troen holder håbet forpligtende op om en fælles fremtid for hele Guds skaberværk. Den fortælling er så relevant som nogensinde.
Krise og Håb Folkekirkens største krise for tiden er, at sogne og samfund nu spørger forgæves efter nye præster og organister. Det er landets førte politik og økonomiske nedprioritering gennem alt for mange år, der viser sin hårde konsekvens. Alt for få uddannes til at kunne tage over og føre videre. Men det kan der gøres noget ved. Der kan arbejdes med Folkekirkens resurser. Såvel de menneskelige som de materielle. Det er nødvendigt med opbakning fra frivillige og aktivering af lægfolk med kærlighed til Folkekirken til at træde til og tage mere ansvar. Det kan faktisk gå hen og blive en succes!
VANDRESTOLE
På Alslev kirkegård færdes mange mennesker på alle tider af året. Nu er der kommet 3 have stole på kirkegården. Der står skrevet på dem »Brug mig«, »Flyt mig til et sted med betydning«, »Tag et hvil«. Menighedsrådets tanke er at invitere til at flytte stolene rundt til forskellige steder, for at gøre det endnu mere indbydende at besøge kirkegården.
DØBTE 3. december, Janderup Kirke Ane Rosenbrock Vesterbæk, Janderup (Kicki og Mike Rosenbrock Vesterbæk) 17. december, Alslev Kirke Karen Røn-Daugaard, Alslev (Christina og Simon Røn-Daugaard) 21. januar, Janderup Kirke Mathilde Fischer Laurentia Jensen, Janderup (Kis Fischer Laurentia Nielsen og Mathias Eg Jensen)
3
AKTIVITETSKALENDER
marts - maj 2024 FEBRUAR Søndag 25. M ARTS Lørdag 2. Søndag 3. Fredag 8. Søndag 10. Søndag 17. Torsdag 21. Søndag 24. Torsdag 28. Fredag 29. Søndag 31. APRIL Mandag 1. Søndag 7. Søndag 14. Søndag 21. Torsdag 25. Fredag 26. Lørdag 27. Søndag 28. MAJ Søndag 5. Torsdag 9. Lørdag 11. Søndag 12. Tirsdag 14. Søndag 19. Mandag 20.
ALSLEV
2. s. i fasten
10.30 BRJ
Dåbslørdag 3. s. i fasten Sogneformiddag Midfaste Mariæ Bebudelse
10.00 AMG
10.30 AMG
JANDERUP
BILLUM
9.00 BRJ Konfirm.stuen
10.30 AMG 9.30 Om Hospice 9.00 AMG 10.30 LH
9.00 AMG
9.00 LH
17.00 AMG Familiegudstj. m. mini’er Palmesøndag Skærtorsdag Langfredag Påskedag 2. påskedag 1. s. e. påske 2. s. e. påske 3. s. e. påske
10.30 AMG Påskekor 9.00 BRJ 10.30 AMG
10.30 LH 9.00 & 11.00 AMG Konfirmation
10.30 LH 9.00 AMG
10.30 BRJ 9.00 LH
10.30 BRJ 9.00 LH
10.30 AMG Påskekor 9.00 BRJ
19.00 BRJ Aftensang Bededag Konfirmation 4. s. e. påske
19.00 AMG Aftensang
5 .s. e. påske Kr. Himmelfart Dåbslørdag 6. s. e. påske Orienteringsmøde
9.00 BRJ 11.00 AMG 10.30 AMG 19.00 Konfirmandstuen
9.00 AMG 19.00 Konfirmandstuen
Pinsedag Anden Pinsedag
9.00 LH
10.30 LH
10.00 AMG 11.30 AMG Dåbsgudstj. 10.00 BRJ Konfirmation
10.30 LH
10.30 BRJ 9.00 LH
19.00 Kirkehuset med menighedsmøde 14.00 Kjelst plantage
AMG = Anne Mette Gundesen • BRJ = Bodil Raakjær Jensen • LH = Lise Hindsholm
SØNDAGSCAFE OG STRESSFRI ZONE
Længes du efter et fællesskab med andre som et modspil til ensomhed? Har du været ramt af stress – eller ønsker at forebygge at blive det? Så er stressfri søndagcafe hos præsten i Alslev noget for dig. Det er første søndag i måneden kl. 13-15 i Alslev konfirmandstue. Der er kaffe på kanden, plads til samtale og tid til eftertanke. Måske finder vi midler mod stress og vitaminer til livsmodet i naturen, kunst og meditation. Kom frit – uden tilmelding og forpligtelse – søndag 3. marts, 7. april, 5. maj kl. 13-15. Sognepræst Anne Mette Gundesen
4
AT HJÆLPE TIL AT LEVE TIL MAN DØR
Sogneformiddag i Janderup konfirmandstue fredag d. 8. marts kl. 9.30 Ragnhild Rabjerg Madsen er hospicechef på hospice i Esbjerg. Hun fortæller om livet og døden på hospice, og hvorledes man her forsøger at give livet betydning i den sidste tid. På hospice tilstræber såvel personale som frivillige at gøre hver dag så god som muligt. Det er et kompetencested og et kraftcenter med den bedste smertebehandling og med omsorg og sjælesorg for både syge og pårørende. Hør fortællingen om hvad hospice er og kan og hvem det er til for – og få svar på dine spørgsmål. Det koster 30 kr. til kaffe og rundstykker
PÅSKE I PASTORATET MED MUSIK
Påskekoret medvirker ved gudstjenesten i Billum Palmesøndag d. 24. marts kl. 10.30 og i Janderup Anden påskedag, mandag d. 1. april kl. 10.30 (det er ikke aprilsnar).
AFTENSANG I JANDERUP KIRKE
Traditionen tro inviteres til gudstjeneste med aftensang (BRJ) i Janderup Kirke torsdag d. 25.april kl. 19.00. Selvom St. Bededag er slettet fra kalenderen som helligdag og fælles fridag for folket, husker vi hvededag aftenen inden. Efter sang i kirken byder menighedsrådet på varme hveder og mere sang efter Højskolesangbogen i Kirkehuset. Vel mødt til en god tradition!
MENIGHEDSMØDE I BILLUM
Tirsdag d. 14. maj kl. 19.00 holdes orienteringsmøder alle steder om valg til menighedsråd 2024 (se mere på bagsiden). I Billum tilrettelægges mødet tillige som det årlige Menighedsmøde. Billum menighedsråd fortæller om hvordan det går, informerer om rejsning af kirkeskoven og inviterer til samtale om det lokale kirkeliv. Vel mødt!
BABYSALMESANG Torsdage kl. 11.00 d. 22/2 og 29/2 i Alslev konfirmandstue. Næste sæson bliver onsdage i maj kl. 10.00: 8/5, 15/5, 22/5, 29/5. Kom til en herlig musikalsk stund med andre babyer og forældre. Tilmelding: linettehardt@hotmail.com. Det er gratis!
FAMILIE-FYRAFTENSGUDSTJENESTE
Torsdag d. 21.marts kl. 17.00 er der hyggelig familiegudstjeneste i Alslev Kirke. Minikonfirmanderne opfører et mini-drama over Jesu liv. Alle – små og store – er velkomne!
FÆLLESSANG I ALSLEV PRÆSTEGÅRD
Fredag d. 26. april kl. 19.00 (på den gamle St. Bededag) åbner præsteparret dørene og stuerne i Alslev præstegård. Hans Gundesen spiller til fællessangen. Kom og vær med til at fylde stuerne med sang og fællesskab.
SOMMER-KORKONCERT
Onsdag d. 22. maj kl. 19.00 i Janderup Kirke 4 lokale kor deltager med egne numre i en fælles koncert. Efter koncerten vil der være en forfriskning. Gratis entre og forfriskning. Arr.: Ældresagen og Janderup, Billum og Alslev kirker
5
K I R K E STA F E T T E N
Stafetten
BESØG HOS I NGER BØGH BAU N Denne gang er Kirkestafetten på besøg hos en af de ældste borgere i Janderup, men det kan man ikke hverken se eller mærke. Inger Bøgh Baun slår glædestrålende døren op og ligner ikke en på over 90 år. Dåbsattesten siger noget andet og kigger man sig omkring i det store hus, vidner de mange familiebilleder med mere om et langt og aktivt liv.
Landbrug og kirkegang Inger har boet i Janderup i mange år, er født på en gård i Hyllerslev. Sammen med sine søskende voksede hun op med mange gøremål. Familien tog også del i det kirkelige liv, i KFUM/K og kirke. Inger gik i søndagsskole søndag formiddag, men var med i kirke til højtiderne. »Dengang var der mange i kirke«, fortæller hun, »men den tradition er væk, nu er der næsten kun fuldt juleaften. Det er lidt ærgerligt«. Da hendes mand, Hans Ejner, endnu levede, drev de hans fødegård og deltog i sognet, også i samtalemøder i Missionshuset. Begge har de siddet i Janderup menighedsråd – dog ikke samtidigt. Fra 1992-2004 sad Inger i menighedsrådet, hvor hun var glad for at være med. Herigennem mødte hun mange mennesker og fik gode oplevelser – også det årlige landsmøde på Nyborg Strand. Med sit glade smil fortæller Inger, at så vidt hun kan, vil hun gerne være med i de ting, der foregår i kirke, aktivitetshus og til håndboldkampe. En stor passion Håndbolden har spillet en stor rolle i Ingers liv – og gør det stadigvæk. Fællesskab og bevægelse er et nøgleord i håndbold. Det var det også i Janderup KFUK-håndbold. Her mødtes mange unge mennesker, deriblandt Inger. Efter håndbold sluttede de tit med en aftensang som »I skovens dybe stille ro« og bad Fadervor sammen. Det syntes hun var en god og stemningsfuld afslutning. Inger nyder stadig en god håndboldkamp, men nu som publikum. Sammen med »sjakket« – en håndfuld entusiastiske håndboldvenner, følger hun pigerne fra Team Esbjerg – »live« selvfølgelig, så hun kan mærke suset og sangen i håndboldkampen. Håndbold har høj prioritet. Når fløjten lyder, er Inger og Co. klar. Inger er også aktiv i »Idræt om dagen«
6
»Det gælder om at holde kroppen i gang«, siger hun. Om sommeren spiller hun kroket og deltager i turneringer. Musik og sang Med kaffen på bordet og de hjemmelavede kommenskringler går snakken livligt. Så er der Mandagsklubben, hvor man også samles om en kop kaffe og et emne eller anden information. Og Seniorklub og fællessang i Aktivitetshuset. Musik spiller også en stor rolle. Som barn fik Inger og en søster musikundervisning i orgel på det stueorgel, de havde i hjemmet. Senere fik Inger et klaver, der stadig står i den fine stue så Inger kan spille på det. Inger er fast deltager som sanger, når Julekoret og Påskekoret synger til højtiderne. På spørgsmålet om sin yndlingssalme tænker hun lidt, og siger så: »Det dufter lysegrønt af græs«. Den passer så fint til årstiden, hvor græsset gror, og udenfor kører hendes lille haverobot og sørger for nyklippet plæne. Der er mange sange, som Inger ynder. Hun nævner også »Kirkeklokke, mellem ædle malme«, som er en gammel salme og »Spænd over os dit himmelsegl«, der er en af de nyere salmer. Fællesskab Inger kommer tit til gudstjeneste i kirken, hvor hun lyser op i sit farverige tøj. Her kan man heller ikke se, at hun har rundet de 90 år. Hun er også glad for sogneformiddagene i konfirmandstuen. »Det ser jeg frem til hver gang. Der er gode emner og fællesskab«. I det hele taget betyder fællesskabet meget for Inger. Foruden sin voksende familie med børn, børnebørn og oldebørn har hun stor berøring med mennesker omkring sig. Hun er meget taknemmelig for familie og venner – og især yngre venner på 70 og 80 år (eller yngre). De er med til at holde hende i gang og skabe en god livskvalitet. Nye tider De mange år i Janderup bevirker, at Inger kan berette om mennesker og hændelser langt tilbage i tiden. Hun er god til at huske, og deler gerne ud af sin viden. På et tidspunkt blev gårdens bedrift solgt fra og Hans Ejner og Inger fik ny beskæftigelse. Hans Ejner blev kirketjener ved Varde kirke og
samme sted havde Inger nogle timer om ugen som medhjælper. Inger har også været aftenskoleleder i Janderup, hvor hun skulle finde undervisere til de 20 forskellige hold og lave regnskab. Senere kom hun i køkkenet på KFUM Soldaterhjem. Hun nød arbejdet med de unge mennesker. Det blev også senere til en køkkenopgave på Carolineparken, hvor hun oplevede et fantastisk arbejdsfællesskab. Den største oplevelse i kirken Her tænker Inger igen et stykke tid. »Måske koncert med Lada og hendes violin«, som hun har
hørt indtil flere gange. Inger nævner også en begravelse, hvor hun blev så berørt af præstens omtale af afdøde, der var meget uselvisk. Det gjorde et stort indtryk på hende. Ønsker til forandringer i kirken Inger er godt tilfreds med gudstjenesterne i kirken. »Nye salmer skal der til for fornyelsens skyld«, siger hun og efterlyser sangaftener, hvor man kan lære de nye salmer. Således slutter besøget denne formiddag hos Inger Bøgh Baun i hendes minderige hjem. Tak for kaffe. Af Connie Rønne Jørgensen
KO N F I R M AT I O N E R KONFIRMATION I ALSLEV
Telegrammer kan afleveres i konfirmandstuen fra kl. 8.30 Søndag 21. april kl. 9.00 Axel Lykke Krusborg, Torrupvej 53 Mikkel Qvistgaard Pedersen, Plutovej 5 Tobias Nygaard Eriksen; Marsvej 43a Xander Juhl Rahbek, Hjerting Landevej 130 Freja Langsig Hansen, Knoldeflodvej 63 Frida Kruchov Helth Jensen, Marsvej 22 Ida Johannsen, Jupitervej 47 Nikoline Byskov, Hjerting Landevej 120 Sofie Hedegaard Juul, Blåbærvej 4 Søndag 21. april kl. 11.00 Magnus Møller Lodberg; Storegade 7, Varde Nicklas Høj Riber, Korshøjvej 2, Kristoffer Kiesbye Gade, Saturnvej 8 Daniel Fredensborg Sølbeck; Kirkegade 37c Ane Fredensborg Sølbeck, Kirkegade 37c Ea Lilly Mikkelsen, Saturnvej 20 Frida Vibe Sørensen, Kirkegade 29 Liva Lykke Kristensen; Forumvej 55 Melissa Lykke Christensen, Knudmarksvej 31 Silje Lisbeth Fogtmann Sørensen, Jupitervej 22
KONFIRMATION I BILLUM
Telegrammer kan afleveres i Kirkehuset fra kl. 9.
Lørdag d. 27. april kl. 10.00 Agnes Skjoldborg Agerbo, Møllekrogen 7, Esbjerg Alberte Hjøllund Andersen, Skallingvej 6 Anna Rebecca Huke; Kirkebyvej 18 Juliane Vennick Hjøllund Christensen, Dogger Banke 8 Lærke Røn Stolberg, Kravnsøparken 2, Esbjerg Marie Lings Brøndlund Hansen, Hyllerslev Stationsvej 8, Janderup
Mille Røntoft Viborg, Langlivej 5 Sofia Monberg Møller Tilde Ullerup Salling, Vesterhavsvej 2 Andreas Kjær, Ho bugt vej 53 Alexander Helle Myrthue Kristensen, Erisvænget 3, Esbjerg Asger Faurskov Karlsson, Nørregade 31, Oksbøl Elias Korsholm Nielsen, Kirkebyvej 56 Harald Bogh Petersen, Nørregade 12, Oksbøl Jonas Lund, Rømøvej 7 Mads Sinkjær-Knudsen, Hornsrevvej 6 Sylvester Fisher Jørgensen, Ho bugt vej 9D
KONFIRMATION I JANDERUP
Telegrammer kan afleveres i Kirkehuset fra kl. 9.00
Søndag 28. april kl. 10.00 Denis Cekro Nielsen, Sneppevej 19 Emma Holst Sørensen, Hebovej 12 Frederik Lundorff Jensen, Sneppevej 35 Isabella Riddersholm Bentsen, Ternevej 20 Laura Frost Kristensen, Bymarken 27 Marcus Ebdrup Kragh, Ternevej 24 Marius Johansen, Vesterled 44b Niklas Fjord Hochheim, Lumbyes vej 10, Varde Konfirmanden vælger selv sit bibelord som et personligt motto for hvad konfirmation og kristentro betyder. Konfirmand-ikon lavet over et populært bibelord: »Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode«, Paulus i Romerbrevet kap 12,21
7
ID-nr.: 46879
114
Kunst & OPTAKT TIL Kunsthåndværk MENIGHEDSRÅDSVALG 9. - 17.2024 juli Kom til orienteringsmøde tirsdag d. 14. maj kl. 19.00 i konfirmandstuen i Alslev, Janderup og Billum
Menighedsrådet fortæller om arbejdet. Desuden gennemgås regler for valgforsamlingen, som finder sted 17. september, og er mødet, hvor opstilling og valg af menighedsråd og suppleanter finder sted. Grib muligheden for at få indflydelse på hvad der sker i din lokale kirke. Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse, bå de administrativt og kirkeligt, og arrangerer aktiviteter både hver for sig og sammen. Vi opfordrer dig til at stille op, hvis du har lysten, hold dig ikke tilbage. Spørg gerne én fra det nuværende menighedsråd, hvis du har spørgsmål til arbejdet, og/eller mød op til orienteringsmødet, og hør mere om mulighederne. Din kirke har brug for dig!
KO N TA K T Sognepræst Anne Mette W. Gundesen Kirkegade 21, Alslev, 6800 Varde · tlf. 23 32 61 33 amwg@km.dk Sognepræst Bodil Raakjær Jensen Kirkebogsfører · tlf. 40 28 86 43 · brj@km.dk Provst Lise Hindsholm Vesterled 45 · 6851 Janderup tlf. 75 25 82 07 · 21 43 93 92 · lhi@km.dk Organist Connie Rønne Jørgensen tlf. 24 96 32 59 · connieoghenning@stofanet.dk Kirke- og kulturmedarbejder Linette Hardt Hansen tlf. 24 82 67 78 · linettehardt@hotmail.com Mandag er fridag for præster og personale. Graver Yvonne Bro Pedersen (Alslev) Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk Træffes dagligt kl. 8.30-14.30 Graver Anette Fynbo (Janderup) Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 20 45 89 16 Telefontid: Mandag til torsdag kl.12.30-14.00 og fredag kl. 11.30-13.00 janderupkirke@gmail.com Graver Karl Åge Sloth Madsen (Billum) Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 51 20 36 74 billumkirke@gmail.com Træffes mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-12.00. Redaktion: Anne Mette Gundesen og Bodil Raakjær Jensen. Kirkebladet udgives af menighedsrådene. Deadline for næste blad: Fredag 5. april.
Udbringes uge 20 Følg Alslev, Janderup og Billum kirker på Facebook alslevkirke.dk – janderupkirke.dk billumkirke.dk
Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S, tlf. 97 17 11 22